DET DIGITALE BYGGERI

Transkript

1 VIA University College, Aarhus DET DIGITALE BYGGERI HVORDAN SER FREMTIDEN UD? Toke Grud

2 Titelblad SPECIALE TITEL: DET DIGITALE BYGGERI VEJLEDER: JENS OTTO GRABAU (JOG) FORFATTER: TOKE GRUD DATO / UNDERSKRIFT: 07/03-11 STUDIENUMMER: SIDETAL: SIDER ANSLAG MED MELLEMRUM: GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives!

3 Forord Indeværende speciale er et led i bygningskonstruktøruddannelsen på VIA University College. Emnet er valgt ud fra en personlig interesse for Det Digitale Byggeri som jeg mener, skal være med til at forbedre og optimere byggebranchen. Jeg vil gerne rette en stor tak til min vejleder Jens Otto Grabau, som hjalp mig igennem mine start vanskeligheder og accepterede mit emnevalg på trods af minimalt statistisk data herom. Desuden vil jeg gerne takke min medstuderede Jonas Holm som har været en stor hjælp i min forståelse af brugen af projektweb som udførende. Ligeledes Michael Damberg som har vist mig fordele og ulemper set fra en projekterendes synsvinkel. Kildehenvisninger er markeret med et nummer, (F.eks. 1 ) som henviser til fodnote. Fodnoten kan indeholde et sidetal som henviser til den specifikke side hvor citat, illustration eller lignende er fundet. Nærmere uddybning af kilde findes på kildefortegnelsen efter samme nummereringssystem.

4 Abstract My problem statement has taken foothold in the Danish government initiative translated into The Digital Construction. Seeing that this program is meant to create greater value firstly in government projects, then later on spreading throughout the private sectors, it is imperative to speculate on the future of such endeavor. To further investigate the initiative it has been necessary to investigate the regulation regarding information and communication technology, known as IKT. Especially which consequence this publication has had on the parties involved. As a major part of the demands published in the regulation, it has been vital for me to see how project web works in real situations. For this matter I have interviewed both the project planners and the executive part of a normal construction development. This has given me personal information regarding the use of possibly one of the biggest means of communication within the whole initiative. I have concluded that the IKT-regulation has proved its purpose and should be used more often in Danish construction projects. Though there are plenty of ways to improve these demands, the basis for a massive growth has been laid. Furthermore it is to be mentioned the earlier problems or mistakes regarding the use of both project web and more of the other set of laws, has been due to human error, often by little or no proper learning of the related methods.

5 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Problemformulering... 3 Arbejdsmetodik... 4 Hoveddel Det Digitale byggeri: Formål og vision... 5 IKT-Bekendtgørelsen Anvendelse og undladelse Gældende bekendtgørelse Krav nr. 1 - Dansk Bygge Klassifikation (DBK) Krav nr. 2 - Projektweb Krav nr. 3 - Digitale bygningsmodeller i 3D Krav nr. 4 - Digitalt udbud Krav nr. 5 - Digital aflevering Delkonklusion - IKT-Bekendtgørelsen ByggeWeb Intro Synspunkter fra en projekterendes perspektiv Synspunkter fra en udførendes perspektiv Delkonklusion - ByggeWeb Konklusion Kildeangivelse... Side 1 /

6 Indledning Byggebranchen har i mange år været synonym med en konservativ tilgang til nye tiltag, der skulle forbedre forskellige aspekter indenfor projektering og udførelse. Med indførslen af Det Digitale Byggeri er der stillet krav til bestemte typer byggeri, om at indføre og udnytte forskellige nutidige hjælpemidler. Disse hjælpemidler implementeres allerede i de første faser af et byggeri og skal gennem projekteringsfasen, udførelsesfasen og brugsfasen hjælpe med til at mindske fejl og mangler, samt videregive information der kan hjælpe bygherre med fremtidig drift og vedligeholdelse. I januar 2007 udkom den første bekendtgørelse om anvendelse af Informationsog kommunikationsteknologi i byggeri (Bekendtgørelse om IKT). Denne bekendtgørelse, udformet på baggrund af regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri, blev udviklet for at skabe grundlag for de statslige bygherres kravstillelse til standardisering af IKT indenfor byggeri. Det er derfor nærliggende at undersøge hvilke konsekvenser denne bekendtgørelse har haft for byggeri i tidsperioden, både med henblik på projektering og udførelse. Bekendtgørelse blev i 2010 udgivet i en revideret udgave med 5 overordnede punkter, i stedet for tidligere 10. Hvorfor det har været nødvendigt at afkorte antallet af punkter og hvad det indebærer, vil derfor også blive belyst i afhandlingen, hvorefter jeg så kan tillade mig at uddybe udvalgte underpunkter yderligere. Eftersom Det Digitale Byggeri har været en del af byggebranchen siden 2005 er det nærliggende at undersøge hvordan det er lykkedes at udnytte de fordele projektet bringer ind i en given byggesag. Da grundlaget for statistisk data for dette område har været minimalt, vil jeg se mig nødsaget til at bruge interviews fra aktører, med personlig erfaring indenfor emnet, der således skildrer en personlig holdning fra den givne person. Det er derfor vigtigt at de udvalgte individer, som ligger til baggrund for opgavens empiri, selv har arbejdet dybdegående med de forskellige værktøjer som Det Digitale Byggeri tilbyder. Side 2 /

7 Problemformulering Emnevalget der ligger til grund for denne afhandling er valgt ud fra en personlig interesse for digitale medier i forbindelse med byggesager. Det er ligeledes med henblik på fremtiden at emnevalget faldt på Det Digitale Byggeri, da det forventes at vinde indpas i de fleste større byggesager. Det Digitale Byggeri - Hvordan ser fremtiden ud? Hvorfor digitalisere byggeriet? Hvad er hensigten med ændringen af IKT-Bekendtgørelsen? Hvad indebærer de 5 krav for den involverede parter? Hvordan fungerer ByggeWeb set fra både projekterendes og udførendes synspunkt? Det forventes at læseren har et kendskab til Det Digitale Byggeri og de tanker der ligger bag dette initiativ. Derfor vil jeg koncentrerer mig om de mest indflydelsesrige punkter i IKT-Bekendtgørelsen. Dette på baggrund af materiale fundet gennem internetportalen dedikeret til DDB og styret af BIPS. Desuden har EBST udgivet en vejledning om IKT-Bekendtgørelsen der giver et fyldestgørende teoretisk grundlag for viderebearbejdning. Derudover har en gruppe af de største danske entreprenører grundlagt et konsortium kaldet Digital Konvergens som har gransket i Det Digitale Byggeri. Disse har været med til at udforme IKT- Bekendtgørelsen som vi kender den i dag og har selv påtaget sig opgaven at hjælpe med indarbejdelsen af initiativet. Jeg har på baggrund af dette brugt analyser foretaget af dette konsortium som argumentation. Side 3 /

8 Arbejdsmetodik Fremgangsmetoden der ligger til baggrund for denne rapport er udarbejdet efter Pentagon metoden, som nedenstående. 1. Problemformulering Hvad spørger du om? Problemstillinger: Hvorfor digitalisere byggeriet? Hvad er hensigten med ændringen af IKT- Bekendtgørelsen? Hvad indebærer de 5 krav for de involverede parter? Hvordan fungerer ByggeWeb set fra både projekterendes og udførendes synspunkt? 5. Fremgangsmåde Hvordan vil du gå frem i din undersøgelse? 1. Styrke egen baggrundsviden om det aktuelle emne 2. Udvælge og begrænse data og kilder. Finde de mest relevante forfattere 3. Sortere og opstille data iht. Problemstilling 2. Formål Hvorfor spørger du? For at klarlægge hvordan implementeringen af det digitale byggeri har indflydelse på fremtidens byggeri. I særdeleshed at undersøge hvilke fordele og ulemper den tidligere og nuværende IKT-aftale indebærer. Undersøge hvorledes projektweb fungerer ift. projekterende og udførende 4. Begreber, teori og metoder Hvilke fag? Rapporten udarbejdes ud fra et sagligt synspunkt hvor modtageren forventes at have et indblik i emnet. 3. Empiri Hvilket materiale undersøger du? Jeg vil i mine studier bruge bøger, artikler og hjemmesider, udvalgt efter relevans. Ovenstående betegnes som data men er i bund og grund empiri. Side 4 /

9 Det Digitale Byggeri, formål og vision. 1 Det Digitale Byggeri er et regeringsinitiativ iværksat af Økonomi- og Erhvervsministeriet. Med baggrund i byggebranchen, udviklede forskellige firmaer grundstenene til det regelsæt som definerer Det Digitale Byggeri. Dette regelsæt trådte i kraft 1. januar 2007 og har i følgende år været revurderet flere gange, senest i 2010 (Ikrafttræden 1. marts 2011) hvor de oprindelige 10 hovedpunkter blev skåret ned til 5. Initiativet skal efter planen sætte standarden for brug af digitale medier i byggesektoren, i et håb om at effektivisere en generelt konservativ branche. Ved at opsætte en høj standard ved byggerier hvor staten er bygherre, tager denne førertrøjen på overfor andre typer byggerier, som erfaringsmæssigt følger efter. Bekendtgørelsen i sig selv omhandler ikke kun statslige bygherrer, men rammer ved en række andre krav, også andre bygherrer, som selv må orienterer sig om hvorvidt de er underlagt disse krav. Der har i mange år været fokus på byggebranchen som værende ineffektiv og omkostningsmæssig uholdbar på mange områder. Trimmet byggeri har vundet indpas i mange projekter hvor byggeprocessen opfattes som en produktion, hvorved man kan finde væsentlig besparelser og optimeringer. Et andet initiativ er Fra vugge til grav konceptet der omhandler byggematerialers levetid og funktion. Med indførelsen af Det Digitale Byggeri planlægger folkene bag, at indhente det globale IT-fremstød som har præget næsten alle andre brancher i positivt øjemed. IT udbredelsen har medført et utal af muligheder som kan udnyttes især indenfor byggebranchen. Det er hensigten, ikke kun at minimere spildtid og arbejdsgange, men direkte at opnå en højere kvalitet på det endelige produkt. Herved kan både bygherre, rådgiver og entreprenører spare sig for en masse anstrengelse som i den sidste ende betyder en økonomisk gulerod. Folk med kendskab til branchen ved også at alt bliver målt i kroner og ører og netop derfor lokker initiativet ikke kun med gode hensigter. 1 Afsnit på baggrund af: Baggrund, udvikling, implementering; Side 5 /

10 Erhvervs- og byggestyrelsen har været med til at definere den officielle vision for Det Digitale Byggeri som, baseret på deres egen vision, lyder således: Det Digitale Byggeri vil skabe værdi for de samlede processer forbundet med bygninger fra vugge til grav, det vil sige fra tanke over planlægning, design og konstruktion til drift og helt til nedrivning. Dette gøres ved at effektivisere og digitalisere informationsstrømmene gennem processerne baseret på bygherrekravene fra Det Digitale Byggeri og dagens praksis i Danmark, men med fokus på størst mulig sammenhæng med tiltag udenfor landets grænser. 2 I en analyse fra rådgivningsfirmaet Cowi vedrørende det økonomiske potentiale i digitalisering af byggeprocesser, har de lavet en model der beskriver ovenstående tanke om at samle processor digitalt. Byggeriets livscyklus i den digitale fremtid 3 Illustrationen tager udgangspunkt i den klassiske opstilling af byggeriets forskellige faser. Der er på nuværende tidspunkt ingen digital sammenhæng mellem faserne og der går således en masse viden og information tabt, i takt med at der introduceres nye aktører. Ovenstående figur derimod, har anskueliggjort hvorledes man i fremtiden bør indsamle og gemme værdifuld information fra start til slut. Disse kan så findes frem og der spares herved uanselige mængder ressourcer. Rådgivningsfirmaet Cowi har desuden udregnet de potentielle økonomiske gevinster der er i vente, hvis en fuldstændig digitalisering af byggeprocessen 2 Forankring af det digitale byggeri, s. 5 Side 6 /

11 virkeliggøres. Med baggrund i deres egen rapport har Cowi udregnet at den danske byggesektor samlet set kan opnå gevinster på op imod 17 milliarder årligt 3. Økonomisk oversigt 3 Denne umiddelbare gevinst skal dog på nuværende tidspunkt sættes op mod, at kun den offentlige sektor er underlagt kravene om Det Digitale Byggeri. Af de nævnte 17 milliarder anslås den nuværende gevinst til op mod 1,4 milliarder kroner årligt. At den offentlige sektor kun udgør lidt over 8 % af den fremtidige gevinst ved digitaliseringen viser præcist hvor vigtigt det er, at initiativet skal ses som et startskud til en national implementering, således branchens parter for fuldt udnyttet et markedspotentiale i milliard klassen. Som beskrevet ovenfor anses Det Digitale Byggeri som startskuddet til en implementering af IKT værktøjer som skal effektivisere byggeriet fra idé-fasen til udførelse og ibrugtagning. Dette er den lille spire som senere hen skal vokse sig op til en stærk vækst, som evindeligt bliver en fuldstændig digitalisering af den danske byggebranche. Regeringsinitiativet har, af gode årsager, ingen steder beskrevet den endelige hensigt med programmet, hvormed man kan forvente at de forudser at markedets egne kræfter vil være med til at definere fremtidens brug af IKT. Men 3 Digital forvaltning af bygninger fra vugge til grav, s. 8 & s. 12 Side 7 /

12 selvom intet er skrevet i sten, kan med rimelig sikkerhed sige hvorhen det hele peger hen. Visionen må i sidste ende være et fælles samarbejde på tværs af roller og faggrupper, der fuldt ud integrerer de moderne arbejdsmetoder som der er stillet i udsigt. Dette indebærer brugen af IFC-modeller, projektweb og andre af de nævnte redskaber i bekendtgørelsen. Forestiller man sig et scenarie hvor bygherre har opstillet eller er tvunget til, at bygge under bekendtgørelsens forskrifter, kunne de projekterende, i form af arkitekter, ingeniører og konstruktører, udforme en fuldstændig komplet 3D model af det givne byggeri. Selv med de programmer der er på markedet pt. vil der være en stor gevinst at hente allerede her, og det forventes kun at blive større i fremtiden. Kollisionsmodeller vil forhindre bygge- og projekteringsfejl. 4D programmer (3D med indbygget tidslinje) vil optimere byggeriet og udførelsen. Med andre ord rummer den digitale projektering uanede muligheder for dem der vælger at hoppe med på vognen. Udover brugen af disse kræver det dog også et ændringsskifte blandt de involverede parter. Der skal være en bevislig gevinst at hente før at der sker ændringer. Umiddelbart ville det være nok hvis en bygherre opdagede en fremgang i forhold til økonomi, tidsplanlægning og ikke mindst kvalitet, således at denne altid stiller krav om brug af IKT i byggesagen. Reelt set skal der nok være en gevinst for alle parter hvis initiativet skal bære frugt i fremtiden. Derfor skal udbredelsen af rapporter med økonomiske gevinster, som den af Cowi, sikres i ligeså stort omfang som IKT-Bekendtgørelsen selv. Implementeringen af Det Digitale Byggeri trådte for alvor i kraft efter udgivelsen af den første IKT-Bekendtgørelse i Selve implementeringsdelen blev støttet med midler fra Den Europæiske Socialfond og Real Dania, samt andre involverede. Det skulle dog vise sig at den forudsatte implementeringsperiode ikke rakte langt nok og denne blev senere hen udvidet. Herefter blev der satset på at lave test-projekter som beviste at der var en gevinst, økonomisk på andet niveau, at hente for de implicerede parter. Dette underbygger påstanden om at der til stadighed er brug for øget fokus på denne implementering og ligeledes at det er på tide at inddrage andre Side 8 /

13 parter end bygherrer. Hvis man formidler fordele for projekterende og udførende der kan mærkes på bundlinjen vil disse i sidste ende hoppe med på vognen. Side 9 /

14 IKT-Bekendtgørelsen, anvendelse og undladelse. 4 Hvis Det Digitale Byggeri skal lykkedes i dets nuværende form, indenfor den givne tidsramme, må der stilles krav om brugen af denne. Derfor er der i IKT- Bekendtgørelsen, defineret et anvendelsesområde således at visse bygherrer under alle omstændigheder er underlagt det nye regelsæt. I implementeringsperioden er det muligt for disse bygherrer at søge hjælp og information hos Implementeringsnetværket. De berørte er, ifølge bekendtgørelsens 1, bygherrer omfattet af Statsbyggeloven. Dette omfatter opførelse, om- og tilbygning af statsbygninger og anlæg knyttet hertil. Ovennævnte berører typisk ministerier eller institutioner knyttet hertil. Mængden af byggearbejder underlagt disse restriktioner er givetvis ikke nogen udslagsgivende størrelse, så stk. 2 under samme paragraf indlemmer en betydelig større gruppe aktører. Ved lovgivning skal byggeri der helt eller delvist finansieres af staten, enten ved lån eller tilskud, når dette udgør mindst 50 procent af byggeomkostningerne, underlægge sig kravene i IKT-Bekendtgørelsen. Desuden, og her kommer måske den mest betydelige del af byggeprojekterne, skal institutioner og lignende der modtager driftsstøtte af staten på over 50 procent af deres årlige budget, ligeledes underlægge sig kravene. Grundet den sidste tilføjelse i lovgivningen er det svært at danne sig et præcist overblik over antallet og mængden af byggesager der ligger under for kravene, hvilket også er derfor at bygherrer selv skal vurdere om de er omfattet at bestemmelserne. Hvor ovennævnte paragraf 1 omhandler hvilke bygherrer der er underlagt bekendtgørelsens regelsæt, fastsætter paragraf 2 en undtagelse ift. størrelsen af projektet. Således er bygherrer, hvis samlede anslåede projektsum ikke overstiger 5. mio. kr. ekskl. moms, undtaget fra bekendtgørelsen. Bygherre kan, på lige fod med private bygherrer, stadigvæk vælge at bruge enkelt, eller alle dele fra lovgivningen, men det er efter eget skøn, om det er økonomisk fordelagtigt. Denne grænseværdi 4 Afsnit på baggrund af: Bekendtgørelse om IKT; vejledning om IKT; Side 10 /

15 har til hensigt at forhindre situationer hvor gennemførelse af de enkelte krav, eller enkelte elementer i kravene, ikke giver nogen værdi i et byggeprojekt, og hvor en tvungen gennemførelse vil være en uforholdsmæssig økonomisk byrde. 5 Denne undtagelse har til hensigt at forhindre det unødige spild der ville afstedkomme ved at indføre økonomisk tunge initiativer som projektweb og 3D bygningsmodeller, på steder hvor disse ikke ville komme til sin funktionelle ret. Da Det Digitale Byggeri og lovgivninger omkring denne, stadigvæk er under udvikling findes der en del undtagelsessituationer, som ovennævnte, hvorved det bliver op til bygherren selv om denne vil underlægge sig regelsættet. Det gælder således også selvom den anslåede projektsum overstiger 5 mio. kr. ekskl. moms. Paragraf 3, stk. 2. omhandler undtagelsen af anvendelse af IKT i byggesager hvor dette vurderes at udgøre en uforholdsmæssig økonomisk byrde. Herved kan en eller flere af kravene i bilag 1 til IKT-Bekendtgørelsen fraviges, under forudsætning af at bygherre udarbejder en skriftlig begrundelse herom. Det kan undre menigmand at et ambitiøst initiativ som Det Digitale Byggeri, hvor det estimeres at gevinsten kan løbe op i milliard klassen, er lovmæssigt grundlagt på en sådan diffus udlægning. Dog er det forståeligt hvis en bygherre vælger at droppe kravet om en 3D bygningsmodel ved en udskiftning af vinduer på en større byggesag, selvom prisen overstiger grænseværdien. Idet denne bygningsmodel ikke ville bringe en merværdi og kun udelukkende være en ekstraomkostning, kommer paragraffen til sin ret. 6 Under implementeringsperioden er det ganske forsvarligt at bibeholde den vage formulering i lovteksten, men der bør, i takt med at udbredelsen øges, foretages ændringer således at denne altid er tidssvarende og aktuel. Da Dansk Bygge Klassifikation endnu langt fra er færdigudviklet, er dette også en betydende faktor for at beholde fravigelsesmuligheden. Når den private sektor tager initiativet i brug bør disse afklaringer dog have fundet sted og de endelige regler være helt klare. 5 vejledning om IKT, s. 6; 6 Eksempel fra vejledning om IKT, s 7; Side 11 /

16 Gældende IKT-Bekendtgørelsen. Som tidligere beskrevet er selve lovteksten stadig en vag formulering der bærer præg af at være under konstant vurdering og forandring. Det er derfor også ganske forståeligt at den første formulering, som udkom i slutningen af 2006, allerede er blevet ændret i flere omgange. Alt i alt forekommer der pr. 1. maj 2011 tre rettelser i den oprindelige lovtekst, der omfatter ændringer i både tekst og bilag, i større eller mindre omfang. Den sidste rettelse (Gældende bekendtgørelse), hvilket også er langt den største, udkom i slutningen af 2010 og trådte i kraft d. 1. marts Jeg vil i dette afsnit tage udgangspunkt i den gældende IKT-Bekendtgørelse. Dog vil jeg, hvor der er sket større og relevante ændringer, sammenholde disse med den oprindelige bekendtgørelse. Eftersom de to forudgående ændringer i IKT- Bekendtgørelsen dybest set var administrative bestemmelser, der dikterede ikrafttrædelses datoer, bliver dette en sammenligning af den oprindelig og den nuværende bekendtgørelse. Det er imellem disse to at der er sket betydelige ændringer som jeg vil prøve at belyse, samt grundlaget for dette. Når jeg senere hen refererer til IKT-Bekendtgørelsen i bestemt ental, menes der hermed den af 1. marts 2011 gældende version. Forskellen på selve lovteksten er imellem IKT-Bekendtgørelserne ikke den helt store. Der bruges overvejende de samme vendinger og paragraffer. Der er dog mindre ændringer som dog kan have stor betydning for selve signalværdien. Ud over det føromtalte anvendelsesområde og undtagelse heraf, har jeg også tidligere omtalt grænseværdien for byggeopgaver underlagt kravene. Hvor jeg har refereret til 5 mio. kr. ekskl. moms hentyder jeg til den gældende bekendtgørelse. I den første udgave var grænsen sat ved 3 mio. kr. Den umiddelbare årsag til denne ændring, findes i at værdien ved de krævede foranstaltninger ikke retfærdiggøres ift. den anslåede byggesum. Det kan med andre ord ikke betale sig at benytte sig at f.eks. projektweb ved disse mindre sager. Dette kan desuden også gælde ved sager over grænsetærsklen, hvor bygherre således kan fravige et eller flere krav. Side 12 /

17 Netop den paragraf der omhandler fravigelse af krav og dokumentation herom, var i den tidligere version meget løst formuleret. I dennes lovtekst var kravet at bygherren skal tilstræbe en øget anvendelse af IKT i projektet. I et regerings initiativ der hedder Det Digitale Byggeri er det paradoksalt at der bruges et så vagt ordvalg, når det er essentielt at disse krav følges således man kan høste de praktiske erfaringer dette vil frembringe. Ydermere var der i forbindelse med renovering, om- og tilbygninger en direkte fritagelse for brugen af 3D bygningsmodeller. Det er klart at værdien af en 3D bygningsmodel, i forbindelse med renovering og ombygning givetvis er minimal, men at man dog direkte fritager alle projekter i disse kategorier stemmer ikke overens med ambitionsniveauet for initiativet. Hertil kommer de meget løse krav til hvordan dispensationer gives. I IKT-Bekendtgørelsen blev disse tidligere løse vendinger omformuleret. Der er stadigvæk samme mulighed for at fravige krav, dog skal der udarbejdes skriftlig begrundelse herfor. Det er signalværdien for selve lovteksten der er forvandlet og denne er blevet ændret til det bedre. Der er ingen udenomstale og brugen af IKT er ikke længere til diskussion; det er et krav. Den samme vage formulering gælder også for en anden af paragrafferne i den oprindelige IKT-Bekendtgørelse. Paragraf 6 omhandler brugen af Dansk Bygge Klassifikation i relevant omfang. Der lægges hermed op til at bygherre, igen selv bedømmer hvorvidt brugen af DBK skal bruges i det relevante projekt. Eftersom der ikke foreligger planer for færdiggørelsen af DBK, hverken på daværende eller nuværende tidspunkt, er det forståeligt at slække på kravene herom. I den gældende bekendtgørelse er denne ligeledes blevet omskrevet sådan at brugen af Dansk Bygge Klassifikation nu er en del af bilaget. Eftersom dette stadigvæk er under udvikling skal bygherre udarbejde retningslinjer om brugen af denne. Side 13 /

18 Krav nr. 1 - Dansk Bygge Klassifikation (DBK). 7 Da Dansk Bygge Klassifikation, forkortet DBK, først blev lanceret i 2006, var det ment som rygraden i den danske informations udveksling i forbindelse med indførslen af Det Digitale Byggeri. Systemet blev indført for at opnå en ensretning af informationsstrømme i byggesager. Det blev udråbt til den umiddelbare afløser af SfB-systemet og andre mindre branche- eller firmaorienterede systemer. I og med klassifikation er en gennemgående indsats i initiativet, tillægges dette også utrolig store forventninger. Modsat tidligere forsøg på at skabe et konkurrencedygtigt klassifikationssystem, så har BIPS (Foreningen vandt udbuddet om udvikling af DBK) prøvet at skabe en struktur der kan bruges igennem hele byggeprocessen, fra idé til bortskaffelse. Dansk Bygge Klassifikation er opdelt i fire såkaldte domæner der hver især understøtter den føromtalte livscyklus. Disse domæner er 8 : 1) Ressourcedomænet omfatter materiale, bygningsinformation, materiel og aktører. 2) Procesdomænet omfatter fasemodeller og andre processer gennem byggeriet. 3) Resultatdomænet omfatter bebyggelser, bygninger, rum og bygningsdele. 4) Egenskabsdomænet omfatter de egenskaber, der kan tilknyttes ressourcer, processer og resultater. Der findes yderligere under inddelinger som er med til at gøre DBK til et utroligt kompliceret system. Det er dog også her at dets force ligger, da netop de mange muligheder også betyder at man kan beskrive enkeltdele af byggeriet helt ned i detaljen. Dette har tidligere været savnet i f.eks. SfB-systemet. Yderlige kan man give det samme produkt forskellige kodning ud fra funktionen. Det er disse yderligere inddelinger eller aspekter som ligger til grund for denne mulighed og gør systemet utroligt fleksibelt. 7 Afsnit på baggrund af: Dansk Bygge Klassifikation 8 vejledning om IKT Side 14 /

19 Dog er der også en umiddelbar stor mangel ved DBK som, hvis det ikke afhjælpes, kan medvirke til at initiativet falder helt til jorden. Selve udviklingen af DBK er langt fra færdig, da det primært kun er kodningen omkring resultatdomænet der er brugbart. Det er umiddelbart derfor at der i byggebranchen er stor usikkerhed omkring brugen af systemet. Størstedelen af målgruppen udviser en afventende holdning indtil der er en bevist værdiskabelse at hente ved indførelsen af DBK. Der er ifølge Digital Konvergens 9 gjort enkelte forsøg på at implementere DBK i byggeprojekter, men eftersom udviklingen af systemet halter efter, er det formålsløst hvis ikke disse koder kan trækkes ud igen og bruges i andre sammenhænge. I denne sammenhæng har Rambøll, som også er et af konsortierne bag Digital Konvergens, udviklet en såkaldt DBK-fortolker 10. Dette er et digitalt alternativ til at bruge de klassiske system-tabeller til at fremstille eller aflæse koder. Denne funktion har gjort håndteringen af de længere koder lettere og tilskrives en stor del af den succes som DBK forventes at skulle frembringe. I disse tider, hvor vi hele tiden sammenligner os med resten af Europa og underlægger os en lang række fælles standarder, er det måske underligt at skabe et helt nyt klassifikationssystem, i stedet for at bruge et eksisterende. Der findes en lang række udenlandske alternativer til DBK som udvikles parallelt med vores. Problemet med at bruge disse standarder ville være det samme som at tage det gamle SfB system og omlægge det til de moderne problematikker som DBK skal løse. Det er problematisk og ressourcekrævende at omlægge både nye og eksisterende kvalifikationsstandarder, således at de kan implementeres i Danmark. Derfor er det nærliggende at skabe vores egen metode der sikrer at de målsætninger, som det danske erhvervsliv har været med til at definere, bliver efterfulgt. Det er derfor også vigtigt at den danske klassifikation er baseret på den tilsvarende europanorm DS/EN På denne baggrund er det i teorien muligt at den danske udgave ikke kun er konkurrencedygtig på et europæisk grundlag, men muligvis kan sætte standarden for de andre medlemslande. 9 Afprøvning af DBK 2008 s Side 15 /

20 Hvis dette skal finde sted er det afgørende at Dansk Bygge Klassifikation oversættes til engelsk. Det er desuden bidende nødvendigt at der oprettes en styregruppe der kan videreudvikle og tilpasse DBK så det aldrig falder hen og forældes. Side 16 /

21 Krav nr. 2 - Projektweb. Kravet vedrørende brugen af projektweb i forbindelse med Det Digitale Byggeri lyder således: Bygherre skal stille krav om, at alle relevante parter i et byggeprojekt har adgang til og gør brug af projektweb, således at al relevant projektinformation arkiveres, udveksles og kommunikeres digitalt via dette it-system 11 Herunder er der underpunkter der nærmere udspecificerer hvordan dette skal opfyldes. Projektweb er en internetbaseret fællesportal hvor de deltagende parter kan udveksle informationer der er indbyrdes relevante (Se illustration 12 ). Denne model muliggør en samlet kommunikation frem for den sædvanlige tovejs korrespondance der besværliggør og i værste fald mister oplysninger gennem leddene. Der opstilles en lang række krav til netop den valgte projektweb som det er bygherres opgave at varetage. I realiteten vil denne nok overdrage ansvaret til projekteringsledelsen. Eftersom kravene i Det Digitale Byggeri kun Organisationsdiagram for projektweb er gældende ved specifikke byggerier med en 12 anslået projektsum over 5 mio. kr. ekskl. moms, kan der i helt store projekter være afsat en fuldtidsstilling, til at varetage disse forpligtelser. Det anses ofte som en ekstraudgift i det samlede regnskab men kan, grundet de store besparelser i kommunikationsforbedringer, i de fleste tilfælde være en rigtig god investering. Ud 11 Bekendtgørelse om IKT; 12 vejledning om IKT; Side 17 /