DET DIGITALE BYGGERI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET DIGITALE BYGGERI"

Transkript

1 VIA University College, Aarhus DET DIGITALE BYGGERI HVORDAN SER FREMTIDEN UD? Toke Grud

2 Titelblad SPECIALE TITEL: DET DIGITALE BYGGERI VEJLEDER: JENS OTTO GRABAU (JOG) FORFATTER: TOKE GRUD DATO / UNDERSKRIFT: 07/03-11 STUDIENUMMER: SIDETAL: SIDER ANSLAG MED MELLEMRUM: GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives!

3 Forord Indeværende speciale er et led i bygningskonstruktøruddannelsen på VIA University College. Emnet er valgt ud fra en personlig interesse for Det Digitale Byggeri som jeg mener, skal være med til at forbedre og optimere byggebranchen. Jeg vil gerne rette en stor tak til min vejleder Jens Otto Grabau, som hjalp mig igennem mine start vanskeligheder og accepterede mit emnevalg på trods af minimalt statistisk data herom. Desuden vil jeg gerne takke min medstuderede Jonas Holm som har været en stor hjælp i min forståelse af brugen af projektweb som udførende. Ligeledes Michael Damberg som har vist mig fordele og ulemper set fra en projekterendes synsvinkel. Kildehenvisninger er markeret med et nummer, (F.eks. 1 ) som henviser til fodnote. Fodnoten kan indeholde et sidetal som henviser til den specifikke side hvor citat, illustration eller lignende er fundet. Nærmere uddybning af kilde findes på kildefortegnelsen efter samme nummereringssystem.

4 Abstract My problem statement has taken foothold in the Danish government initiative translated into The Digital Construction. Seeing that this program is meant to create greater value firstly in government projects, then later on spreading throughout the private sectors, it is imperative to speculate on the future of such endeavor. To further investigate the initiative it has been necessary to investigate the regulation regarding information and communication technology, known as IKT. Especially which consequence this publication has had on the parties involved. As a major part of the demands published in the regulation, it has been vital for me to see how project web works in real situations. For this matter I have interviewed both the project planners and the executive part of a normal construction development. This has given me personal information regarding the use of possibly one of the biggest means of communication within the whole initiative. I have concluded that the IKT-regulation has proved its purpose and should be used more often in Danish construction projects. Though there are plenty of ways to improve these demands, the basis for a massive growth has been laid. Furthermore it is to be mentioned the earlier problems or mistakes regarding the use of both project web and more of the other set of laws, has been due to human error, often by little or no proper learning of the related methods.

5 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Problemformulering... 3 Arbejdsmetodik... 4 Hoveddel Det Digitale byggeri: Formål og vision... 5 IKT-Bekendtgørelsen Anvendelse og undladelse Gældende bekendtgørelse Krav nr. 1 - Dansk Bygge Klassifikation (DBK) Krav nr. 2 - Projektweb Krav nr. 3 - Digitale bygningsmodeller i 3D Krav nr. 4 - Digitalt udbud Krav nr. 5 - Digital aflevering Delkonklusion - IKT-Bekendtgørelsen ByggeWeb Intro Synspunkter fra en projekterendes perspektiv Synspunkter fra en udførendes perspektiv Delkonklusion - ByggeWeb Konklusion Kildeangivelse... Side 1 /

6 Indledning Byggebranchen har i mange år været synonym med en konservativ tilgang til nye tiltag, der skulle forbedre forskellige aspekter indenfor projektering og udførelse. Med indførslen af Det Digitale Byggeri er der stillet krav til bestemte typer byggeri, om at indføre og udnytte forskellige nutidige hjælpemidler. Disse hjælpemidler implementeres allerede i de første faser af et byggeri og skal gennem projekteringsfasen, udførelsesfasen og brugsfasen hjælpe med til at mindske fejl og mangler, samt videregive information der kan hjælpe bygherre med fremtidig drift og vedligeholdelse. I januar 2007 udkom den første bekendtgørelse om anvendelse af Informationsog kommunikationsteknologi i byggeri (Bekendtgørelse om IKT). Denne bekendtgørelse, udformet på baggrund af regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri, blev udviklet for at skabe grundlag for de statslige bygherres kravstillelse til standardisering af IKT indenfor byggeri. Det er derfor nærliggende at undersøge hvilke konsekvenser denne bekendtgørelse har haft for byggeri i tidsperioden, både med henblik på projektering og udførelse. Bekendtgørelse blev i 2010 udgivet i en revideret udgave med 5 overordnede punkter, i stedet for tidligere 10. Hvorfor det har været nødvendigt at afkorte antallet af punkter og hvad det indebærer, vil derfor også blive belyst i afhandlingen, hvorefter jeg så kan tillade mig at uddybe udvalgte underpunkter yderligere. Eftersom Det Digitale Byggeri har været en del af byggebranchen siden 2005 er det nærliggende at undersøge hvordan det er lykkedes at udnytte de fordele projektet bringer ind i en given byggesag. Da grundlaget for statistisk data for dette område har været minimalt, vil jeg se mig nødsaget til at bruge interviews fra aktører, med personlig erfaring indenfor emnet, der således skildrer en personlig holdning fra den givne person. Det er derfor vigtigt at de udvalgte individer, som ligger til baggrund for opgavens empiri, selv har arbejdet dybdegående med de forskellige værktøjer som Det Digitale Byggeri tilbyder. Side 2 /

7 Problemformulering Emnevalget der ligger til grund for denne afhandling er valgt ud fra en personlig interesse for digitale medier i forbindelse med byggesager. Det er ligeledes med henblik på fremtiden at emnevalget faldt på Det Digitale Byggeri, da det forventes at vinde indpas i de fleste større byggesager. Det Digitale Byggeri - Hvordan ser fremtiden ud? Hvorfor digitalisere byggeriet? Hvad er hensigten med ændringen af IKT-Bekendtgørelsen? Hvad indebærer de 5 krav for den involverede parter? Hvordan fungerer ByggeWeb set fra både projekterendes og udførendes synspunkt? Det forventes at læseren har et kendskab til Det Digitale Byggeri og de tanker der ligger bag dette initiativ. Derfor vil jeg koncentrerer mig om de mest indflydelsesrige punkter i IKT-Bekendtgørelsen. Dette på baggrund af materiale fundet gennem internetportalen dedikeret til DDB og styret af BIPS. Desuden har EBST udgivet en vejledning om IKT-Bekendtgørelsen der giver et fyldestgørende teoretisk grundlag for viderebearbejdning. Derudover har en gruppe af de største danske entreprenører grundlagt et konsortium kaldet Digital Konvergens som har gransket i Det Digitale Byggeri. Disse har været med til at udforme IKT- Bekendtgørelsen som vi kender den i dag og har selv påtaget sig opgaven at hjælpe med indarbejdelsen af initiativet. Jeg har på baggrund af dette brugt analyser foretaget af dette konsortium som argumentation. Side 3 /

8 Arbejdsmetodik Fremgangsmetoden der ligger til baggrund for denne rapport er udarbejdet efter Pentagon metoden, som nedenstående. 1. Problemformulering Hvad spørger du om? Problemstillinger: Hvorfor digitalisere byggeriet? Hvad er hensigten med ændringen af IKT- Bekendtgørelsen? Hvad indebærer de 5 krav for de involverede parter? Hvordan fungerer ByggeWeb set fra både projekterendes og udførendes synspunkt? 5. Fremgangsmåde Hvordan vil du gå frem i din undersøgelse? 1. Styrke egen baggrundsviden om det aktuelle emne 2. Udvælge og begrænse data og kilder. Finde de mest relevante forfattere 3. Sortere og opstille data iht. Problemstilling 2. Formål Hvorfor spørger du? For at klarlægge hvordan implementeringen af det digitale byggeri har indflydelse på fremtidens byggeri. I særdeleshed at undersøge hvilke fordele og ulemper den tidligere og nuværende IKT-aftale indebærer. Undersøge hvorledes projektweb fungerer ift. projekterende og udførende 4. Begreber, teori og metoder Hvilke fag? Rapporten udarbejdes ud fra et sagligt synspunkt hvor modtageren forventes at have et indblik i emnet. 3. Empiri Hvilket materiale undersøger du? Jeg vil i mine studier bruge bøger, artikler og hjemmesider, udvalgt efter relevans. Ovenstående betegnes som data men er i bund og grund empiri. Side 4 /

9 Det Digitale Byggeri, formål og vision. 1 Det Digitale Byggeri er et regeringsinitiativ iværksat af Økonomi- og Erhvervsministeriet. Med baggrund i byggebranchen, udviklede forskellige firmaer grundstenene til det regelsæt som definerer Det Digitale Byggeri. Dette regelsæt trådte i kraft 1. januar 2007 og har i følgende år været revurderet flere gange, senest i 2010 (Ikrafttræden 1. marts 2011) hvor de oprindelige 10 hovedpunkter blev skåret ned til 5. Initiativet skal efter planen sætte standarden for brug af digitale medier i byggesektoren, i et håb om at effektivisere en generelt konservativ branche. Ved at opsætte en høj standard ved byggerier hvor staten er bygherre, tager denne førertrøjen på overfor andre typer byggerier, som erfaringsmæssigt følger efter. Bekendtgørelsen i sig selv omhandler ikke kun statslige bygherrer, men rammer ved en række andre krav, også andre bygherrer, som selv må orienterer sig om hvorvidt de er underlagt disse krav. Der har i mange år været fokus på byggebranchen som værende ineffektiv og omkostningsmæssig uholdbar på mange områder. Trimmet byggeri har vundet indpas i mange projekter hvor byggeprocessen opfattes som en produktion, hvorved man kan finde væsentlig besparelser og optimeringer. Et andet initiativ er Fra vugge til grav konceptet der omhandler byggematerialers levetid og funktion. Med indførelsen af Det Digitale Byggeri planlægger folkene bag, at indhente det globale IT-fremstød som har præget næsten alle andre brancher i positivt øjemed. IT udbredelsen har medført et utal af muligheder som kan udnyttes især indenfor byggebranchen. Det er hensigten, ikke kun at minimere spildtid og arbejdsgange, men direkte at opnå en højere kvalitet på det endelige produkt. Herved kan både bygherre, rådgiver og entreprenører spare sig for en masse anstrengelse som i den sidste ende betyder en økonomisk gulerod. Folk med kendskab til branchen ved også at alt bliver målt i kroner og ører og netop derfor lokker initiativet ikke kun med gode hensigter. 1 Afsnit på baggrund af: - Baggrund, udvikling, implementering; Side 5 /

10 Erhvervs- og byggestyrelsen har været med til at definere den officielle vision for Det Digitale Byggeri som, baseret på deres egen vision, lyder således: Det Digitale Byggeri vil skabe værdi for de samlede processer forbundet med bygninger fra vugge til grav, det vil sige fra tanke over planlægning, design og konstruktion til drift og helt til nedrivning. Dette gøres ved at effektivisere og digitalisere informationsstrømmene gennem processerne baseret på bygherrekravene fra Det Digitale Byggeri og dagens praksis i Danmark, men med fokus på størst mulig sammenhæng med tiltag udenfor landets grænser. 2 I en analyse fra rådgivningsfirmaet Cowi vedrørende det økonomiske potentiale i digitalisering af byggeprocesser, har de lavet en model der beskriver ovenstående tanke om at samle processor digitalt. Byggeriets livscyklus i den digitale fremtid 3 Illustrationen tager udgangspunkt i den klassiske opstilling af byggeriets forskellige faser. Der er på nuværende tidspunkt ingen digital sammenhæng mellem faserne og der går således en masse viden og information tabt, i takt med at der introduceres nye aktører. Ovenstående figur derimod, har anskueliggjort hvorledes man i fremtiden bør indsamle og gemme værdifuld information fra start til slut. Disse kan så findes frem og der spares herved uanselige mængder ressourcer. Rådgivningsfirmaet Cowi har desuden udregnet de potentielle økonomiske gevinster der er i vente, hvis en fuldstændig digitalisering af byggeprocessen 2 Forankring af det digitale byggeri, s. 5 Side 6 /

11 virkeliggøres. Med baggrund i deres egen rapport har Cowi udregnet at den danske byggesektor samlet set kan opnå gevinster på op imod 17 milliarder årligt 3. Økonomisk oversigt 3 Denne umiddelbare gevinst skal dog på nuværende tidspunkt sættes op mod, at kun den offentlige sektor er underlagt kravene om Det Digitale Byggeri. Af de nævnte 17 milliarder anslås den nuværende gevinst til op mod 1,4 milliarder kroner årligt. At den offentlige sektor kun udgør lidt over 8 % af den fremtidige gevinst ved digitaliseringen viser præcist hvor vigtigt det er, at initiativet skal ses som et startskud til en national implementering, således branchens parter for fuldt udnyttet et markedspotentiale i milliard klassen. Som beskrevet ovenfor anses Det Digitale Byggeri som startskuddet til en implementering af IKT værktøjer som skal effektivisere byggeriet fra idé-fasen til udførelse og ibrugtagning. Dette er den lille spire som senere hen skal vokse sig op til en stærk vækst, som evindeligt bliver en fuldstændig digitalisering af den danske byggebranche. Regeringsinitiativet har, af gode årsager, ingen steder beskrevet den endelige hensigt med programmet, hvormed man kan forvente at de forudser at markedets egne kræfter vil være med til at definere fremtidens brug af IKT. Men 3 Digital forvaltning af bygninger fra vugge til grav, s. 8 & s. 12 Side 7 /

12 selvom intet er skrevet i sten, kan med rimelig sikkerhed sige hvorhen det hele peger hen. Visionen må i sidste ende være et fælles samarbejde på tværs af roller og faggrupper, der fuldt ud integrerer de moderne arbejdsmetoder som der er stillet i udsigt. Dette indebærer brugen af IFC-modeller, projektweb og andre af de nævnte redskaber i bekendtgørelsen. Forestiller man sig et scenarie hvor bygherre har opstillet eller er tvunget til, at bygge under bekendtgørelsens forskrifter, kunne de projekterende, i form af arkitekter, ingeniører og konstruktører, udforme en fuldstændig komplet 3D model af det givne byggeri. Selv med de programmer der er på markedet pt. vil der være en stor gevinst at hente allerede her, og det forventes kun at blive større i fremtiden. Kollisionsmodeller vil forhindre bygge- og projekteringsfejl. 4D programmer (3D med indbygget tidslinje) vil optimere byggeriet og udførelsen. Med andre ord rummer den digitale projektering uanede muligheder for dem der vælger at hoppe med på vognen. Udover brugen af disse kræver det dog også et ændringsskifte blandt de involverede parter. Der skal være en bevislig gevinst at hente før at der sker ændringer. Umiddelbart ville det være nok hvis en bygherre opdagede en fremgang i forhold til økonomi, tidsplanlægning og ikke mindst kvalitet, således at denne altid stiller krav om brug af IKT i byggesagen. Reelt set skal der nok være en gevinst for alle parter hvis initiativet skal bære frugt i fremtiden. Derfor skal udbredelsen af rapporter med økonomiske gevinster, som den af Cowi, sikres i ligeså stort omfang som IKT-Bekendtgørelsen selv. Implementeringen af Det Digitale Byggeri trådte for alvor i kraft efter udgivelsen af den første IKT-Bekendtgørelse i Selve implementeringsdelen blev støttet med midler fra Den Europæiske Socialfond og Real Dania, samt andre involverede. Det skulle dog vise sig at den forudsatte implementeringsperiode ikke rakte langt nok og denne blev senere hen udvidet. Herefter blev der satset på at lave test-projekter som beviste at der var en gevinst, økonomisk på andet niveau, at hente for de implicerede parter. Dette underbygger påstanden om at der til stadighed er brug for øget fokus på denne implementering og ligeledes at det er på tide at inddrage andre Side 8 /

13 parter end bygherrer. Hvis man formidler fordele for projekterende og udførende der kan mærkes på bundlinjen vil disse i sidste ende hoppe med på vognen. Side 9 /

14 IKT-Bekendtgørelsen, anvendelse og undladelse. 4 Hvis Det Digitale Byggeri skal lykkedes i dets nuværende form, indenfor den givne tidsramme, må der stilles krav om brugen af denne. Derfor er der i IKT- Bekendtgørelsen, defineret et anvendelsesområde således at visse bygherrer under alle omstændigheder er underlagt det nye regelsæt. I implementeringsperioden er det muligt for disse bygherrer at søge hjælp og information hos Implementeringsnetværket. De berørte er, ifølge bekendtgørelsens 1, bygherrer omfattet af Statsbyggeloven. Dette omfatter opførelse, om- og tilbygning af statsbygninger og anlæg knyttet hertil. Ovennævnte berører typisk ministerier eller institutioner knyttet hertil. Mængden af byggearbejder underlagt disse restriktioner er givetvis ikke nogen udslagsgivende størrelse, så stk. 2 under samme paragraf indlemmer en betydelig større gruppe aktører. Ved lovgivning skal byggeri der helt eller delvist finansieres af staten, enten ved lån eller tilskud, når dette udgør mindst 50 procent af byggeomkostningerne, underlægge sig kravene i IKT-Bekendtgørelsen. Desuden, og her kommer måske den mest betydelige del af byggeprojekterne, skal institutioner og lignende der modtager driftsstøtte af staten på over 50 procent af deres årlige budget, ligeledes underlægge sig kravene. Grundet den sidste tilføjelse i lovgivningen er det svært at danne sig et præcist overblik over antallet og mængden af byggesager der ligger under for kravene, hvilket også er derfor at bygherrer selv skal vurdere om de er omfattet at bestemmelserne. Hvor ovennævnte paragraf 1 omhandler hvilke bygherrer der er underlagt bekendtgørelsens regelsæt, fastsætter paragraf 2 en undtagelse ift. størrelsen af projektet. Således er bygherrer, hvis samlede anslåede projektsum ikke overstiger 5. mio. kr. ekskl. moms, undtaget fra bekendtgørelsen. Bygherre kan, på lige fod med private bygherrer, stadigvæk vælge at bruge enkelt, eller alle dele fra lovgivningen, men det er efter eget skøn, om det er økonomisk fordelagtigt. Denne grænseværdi 4 Afsnit på baggrund af: Bekendtgørelse om IKT; vejledning om IKT; Side 10 /

15 har til hensigt at forhindre situationer hvor gennemførelse af de enkelte krav, eller enkelte elementer i kravene, ikke giver nogen værdi i et byggeprojekt, og hvor en tvungen gennemførelse vil være en uforholdsmæssig økonomisk byrde. 5 Denne undtagelse har til hensigt at forhindre det unødige spild der ville afstedkomme ved at indføre økonomisk tunge initiativer som projektweb og 3D bygningsmodeller, på steder hvor disse ikke ville komme til sin funktionelle ret. Da Det Digitale Byggeri og lovgivninger omkring denne, stadigvæk er under udvikling findes der en del undtagelsessituationer, som ovennævnte, hvorved det bliver op til bygherren selv om denne vil underlægge sig regelsættet. Det gælder således også selvom den anslåede projektsum overstiger 5 mio. kr. ekskl. moms. Paragraf 3, stk. 2. omhandler undtagelsen af anvendelse af IKT i byggesager hvor dette vurderes at udgøre en uforholdsmæssig økonomisk byrde. Herved kan en eller flere af kravene i bilag 1 til IKT-Bekendtgørelsen fraviges, under forudsætning af at bygherre udarbejder en skriftlig begrundelse herom. Det kan undre menigmand at et ambitiøst initiativ som Det Digitale Byggeri, hvor det estimeres at gevinsten kan løbe op i milliard klassen, er lovmæssigt grundlagt på en sådan diffus udlægning. Dog er det forståeligt hvis en bygherre vælger at droppe kravet om en 3D bygningsmodel ved en udskiftning af vinduer på en større byggesag, selvom prisen overstiger grænseværdien. Idet denne bygningsmodel ikke ville bringe en merværdi og kun udelukkende være en ekstraomkostning, kommer paragraffen til sin ret. 6 Under implementeringsperioden er det ganske forsvarligt at bibeholde den vage formulering i lovteksten, men der bør, i takt med at udbredelsen øges, foretages ændringer således at denne altid er tidssvarende og aktuel. Da Dansk Bygge Klassifikation endnu langt fra er færdigudviklet, er dette også en betydende faktor for at beholde fravigelsesmuligheden. Når den private sektor tager initiativet i brug bør disse afklaringer dog have fundet sted og de endelige regler være helt klare. 5 vejledning om IKT, s. 6; 6 Eksempel fra vejledning om IKT, s 7; Side 11 /

16 Gældende IKT-Bekendtgørelsen. Som tidligere beskrevet er selve lovteksten stadig en vag formulering der bærer præg af at være under konstant vurdering og forandring. Det er derfor også ganske forståeligt at den første formulering, som udkom i slutningen af 2006, allerede er blevet ændret i flere omgange. Alt i alt forekommer der pr. 1. maj 2011 tre rettelser i den oprindelige lovtekst, der omfatter ændringer i både tekst og bilag, i større eller mindre omfang. Den sidste rettelse (Gældende bekendtgørelse), hvilket også er langt den største, udkom i slutningen af 2010 og trådte i kraft d. 1. marts Jeg vil i dette afsnit tage udgangspunkt i den gældende IKT-Bekendtgørelse. Dog vil jeg, hvor der er sket større og relevante ændringer, sammenholde disse med den oprindelige bekendtgørelse. Eftersom de to forudgående ændringer i IKT- Bekendtgørelsen dybest set var administrative bestemmelser, der dikterede ikrafttrædelses datoer, bliver dette en sammenligning af den oprindelig og den nuværende bekendtgørelse. Det er imellem disse to at der er sket betydelige ændringer som jeg vil prøve at belyse, samt grundlaget for dette. Når jeg senere hen refererer til IKT-Bekendtgørelsen i bestemt ental, menes der hermed den af 1. marts 2011 gældende version. Forskellen på selve lovteksten er imellem IKT-Bekendtgørelserne ikke den helt store. Der bruges overvejende de samme vendinger og paragraffer. Der er dog mindre ændringer som dog kan have stor betydning for selve signalværdien. Ud over det føromtalte anvendelsesområde og undtagelse heraf, har jeg også tidligere omtalt grænseværdien for byggeopgaver underlagt kravene. Hvor jeg har refereret til 5 mio. kr. ekskl. moms hentyder jeg til den gældende bekendtgørelse. I den første udgave var grænsen sat ved 3 mio. kr. Den umiddelbare årsag til denne ændring, findes i at værdien ved de krævede foranstaltninger ikke retfærdiggøres ift. den anslåede byggesum. Det kan med andre ord ikke betale sig at benytte sig at f.eks. projektweb ved disse mindre sager. Dette kan desuden også gælde ved sager over grænsetærsklen, hvor bygherre således kan fravige et eller flere krav. Side 12 /

17 Netop den paragraf der omhandler fravigelse af krav og dokumentation herom, var i den tidligere version meget løst formuleret. I dennes lovtekst var kravet at bygherren skal tilstræbe en øget anvendelse af IKT i projektet. I et regerings initiativ der hedder Det Digitale Byggeri er det paradoksalt at der bruges et så vagt ordvalg, når det er essentielt at disse krav følges således man kan høste de praktiske erfaringer dette vil frembringe. Ydermere var der i forbindelse med renovering, om- og tilbygninger en direkte fritagelse for brugen af 3D bygningsmodeller. Det er klart at værdien af en 3D bygningsmodel, i forbindelse med renovering og ombygning givetvis er minimal, men at man dog direkte fritager alle projekter i disse kategorier stemmer ikke overens med ambitionsniveauet for initiativet. Hertil kommer de meget løse krav til hvordan dispensationer gives. I IKT-Bekendtgørelsen blev disse tidligere løse vendinger omformuleret. Der er stadigvæk samme mulighed for at fravige krav, dog skal der udarbejdes skriftlig begrundelse herfor. Det er signalværdien for selve lovteksten der er forvandlet og denne er blevet ændret til det bedre. Der er ingen udenomstale og brugen af IKT er ikke længere til diskussion; det er et krav. Den samme vage formulering gælder også for en anden af paragrafferne i den oprindelige IKT-Bekendtgørelse. Paragraf 6 omhandler brugen af Dansk Bygge Klassifikation i relevant omfang. Der lægges hermed op til at bygherre, igen selv bedømmer hvorvidt brugen af DBK skal bruges i det relevante projekt. Eftersom der ikke foreligger planer for færdiggørelsen af DBK, hverken på daværende eller nuværende tidspunkt, er det forståeligt at slække på kravene herom. I den gældende bekendtgørelse er denne ligeledes blevet omskrevet sådan at brugen af Dansk Bygge Klassifikation nu er en del af bilaget. Eftersom dette stadigvæk er under udvikling skal bygherre udarbejde retningslinjer om brugen af denne. Side 13 /

18 Krav nr. 1 - Dansk Bygge Klassifikation (DBK). 7 Da Dansk Bygge Klassifikation, forkortet DBK, først blev lanceret i 2006, var det ment som rygraden i den danske informations udveksling i forbindelse med indførslen af Det Digitale Byggeri. Systemet blev indført for at opnå en ensretning af informationsstrømme i byggesager. Det blev udråbt til den umiddelbare afløser af SfB-systemet og andre mindre branche- eller firmaorienterede systemer. I og med klassifikation er en gennemgående indsats i initiativet, tillægges dette også utrolig store forventninger. Modsat tidligere forsøg på at skabe et konkurrencedygtigt klassifikationssystem, så har BIPS (Foreningen vandt udbuddet om udvikling af DBK) prøvet at skabe en struktur der kan bruges igennem hele byggeprocessen, fra idé til bortskaffelse. Dansk Bygge Klassifikation er opdelt i fire såkaldte domæner der hver især understøtter den føromtalte livscyklus. Disse domæner er 8 : 1) Ressourcedomænet omfatter materiale, bygningsinformation, materiel og aktører. 2) Procesdomænet omfatter fasemodeller og andre processer gennem byggeriet. 3) Resultatdomænet omfatter bebyggelser, bygninger, rum og bygningsdele. 4) Egenskabsdomænet omfatter de egenskaber, der kan tilknyttes ressourcer, processer og resultater. Der findes yderligere under inddelinger som er med til at gøre DBK til et utroligt kompliceret system. Det er dog også her at dets force ligger, da netop de mange muligheder også betyder at man kan beskrive enkeltdele af byggeriet helt ned i detaljen. Dette har tidligere været savnet i f.eks. SfB-systemet. Yderlige kan man give det samme produkt forskellige kodning ud fra funktionen. Det er disse yderligere inddelinger eller aspekter som ligger til grund for denne mulighed og gør systemet utroligt fleksibelt. 7 Afsnit på baggrund af: Dansk Bygge Klassifikation 8 vejledning om IKT Side 14 /

19 Dog er der også en umiddelbar stor mangel ved DBK som, hvis det ikke afhjælpes, kan medvirke til at initiativet falder helt til jorden. Selve udviklingen af DBK er langt fra færdig, da det primært kun er kodningen omkring resultatdomænet der er brugbart. Det er umiddelbart derfor at der i byggebranchen er stor usikkerhed omkring brugen af systemet. Størstedelen af målgruppen udviser en afventende holdning indtil der er en bevist værdiskabelse at hente ved indførelsen af DBK. Der er ifølge Digital Konvergens 9 gjort enkelte forsøg på at implementere DBK i byggeprojekter, men eftersom udviklingen af systemet halter efter, er det formålsløst hvis ikke disse koder kan trækkes ud igen og bruges i andre sammenhænge. I denne sammenhæng har Rambøll, som også er et af konsortierne bag Digital Konvergens, udviklet en såkaldt DBK-fortolker 10. Dette er et digitalt alternativ til at bruge de klassiske system-tabeller til at fremstille eller aflæse koder. Denne funktion har gjort håndteringen af de længere koder lettere og tilskrives en stor del af den succes som DBK forventes at skulle frembringe. I disse tider, hvor vi hele tiden sammenligner os med resten af Europa og underlægger os en lang række fælles standarder, er det måske underligt at skabe et helt nyt klassifikationssystem, i stedet for at bruge et eksisterende. Der findes en lang række udenlandske alternativer til DBK som udvikles parallelt med vores. Problemet med at bruge disse standarder ville være det samme som at tage det gamle SfB system og omlægge det til de moderne problematikker som DBK skal løse. Det er problematisk og ressourcekrævende at omlægge både nye og eksisterende kvalifikationsstandarder, således at de kan implementeres i Danmark. Derfor er det nærliggende at skabe vores egen metode der sikrer at de målsætninger, som det danske erhvervsliv har været med til at definere, bliver efterfulgt. Det er derfor også vigtigt at den danske klassifikation er baseret på den tilsvarende europanorm DS/EN På denne baggrund er det i teorien muligt at den danske udgave ikke kun er konkurrencedygtig på et europæisk grundlag, men muligvis kan sætte standarden for de andre medlemslande. 9 Afprøvning af DBK 2008 s Side 15 /

20 Hvis dette skal finde sted er det afgørende at Dansk Bygge Klassifikation oversættes til engelsk. Det er desuden bidende nødvendigt at der oprettes en styregruppe der kan videreudvikle og tilpasse DBK så det aldrig falder hen og forældes. Side 16 /

21 Krav nr. 2 - Projektweb. Kravet vedrørende brugen af projektweb i forbindelse med Det Digitale Byggeri lyder således: Bygherre skal stille krav om, at alle relevante parter i et byggeprojekt har adgang til og gør brug af projektweb, således at al relevant projektinformation arkiveres, udveksles og kommunikeres digitalt via dette it-system 11 Herunder er der underpunkter der nærmere udspecificerer hvordan dette skal opfyldes. Projektweb er en internetbaseret fællesportal hvor de deltagende parter kan udveksle informationer der er indbyrdes relevante (Se illustration 12 ). Denne model muliggør en samlet kommunikation frem for den sædvanlige tovejs korrespondance der besværliggør og i værste fald mister oplysninger gennem leddene. Der opstilles en lang række krav til netop den valgte projektweb som det er bygherres opgave at varetage. I realiteten vil denne nok overdrage ansvaret til projekteringsledelsen. Eftersom kravene i Det Digitale Byggeri kun Organisationsdiagram for projektweb er gældende ved specifikke byggerier med en 12 anslået projektsum over 5 mio. kr. ekskl. moms, kan der i helt store projekter være afsat en fuldtidsstilling, til at varetage disse forpligtelser. Det anses ofte som en ekstraudgift i det samlede regnskab men kan, grundet de store besparelser i kommunikationsforbedringer, i de fleste tilfælde være en rigtig god investering. Ud 11 Bekendtgørelse om IKT; 12 vejledning om IKT; Side 17 /

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Regler for det offentlige byggeri

Regler for det offentlige byggeri Regler for det e byggeri Opdateret d. 22/10-14 Til brug for e bygherrer er der udarbejdet en kort oversigt over regler gældende for det e byggeri. Oversigten har medtaget regler med hjemmel i lov om samt

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til BYGST IKT Ydelsesspecifikation Dato 2013-12-19 Projekt: Byggesag: SDU, NATV2 Dato: 2014.03.25 Projektledelse: Version: Mads Koch, IKT Koordinator: Revision: Thomas Rasmussen, Revision dato: Modtaget:

Læs mere

Udbud af rammeaftale om totalrådgivning for VAB

Udbud af rammeaftale om totalrådgivning for VAB Udbud af rammeaftale om totalrådgivning for VAB Spørgsmål og svar Nr. Spørgsmål: Svar: Er det muligt at få tilsendt Ja. Kontakt VAB på mail og vi 1 skabeloner(bilag 1-4) i word-format? fremsender det.

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Rådgiveren vælger evaluator i forbindelse med indgåelse af rådgiveraftalen. Evaluator bør nævnes i rådgiveraftalen.

Rådgiveren vælger evaluator i forbindelse med indgåelse af rådgiveraftalen. Evaluator bør nævnes i rådgiveraftalen. 3. marts 2008 /jnj-ebst, kag-vm Rådgivernøgletal - overordnet systembeskrivelse Dette notat beskriver kortfattet nøgletalssystemet for rådgivere. Notatet vil danne udgangspunkt for kommende vejledninger

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Udvikling af byggeprogram

Udvikling af byggeprogram Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

Det Digitale Byggeri

Det Digitale Byggeri ARTIKLER Det Digitale Byggeri Af Jonas Maaløe Jespersen, Implementerings:netværket Rapporten kan bestilles hos Erhvervs- og Byggestyrelsen: http://www.ebst.dk/det_digitale_byggeri/22490/9/0 Kapitel 1 -

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

VDC i udførelsen 25.10.2014

VDC i udførelsen 25.10.2014 VDC i udførelsen 25.10.2014 Frederiks Plads 25.10.2014 Konstruktørdag 1 Agenda - IKT hos NCC - BIM i en konservativ branche - BIM/VDC hos NCC - Samarbejdsformer - Værdi af VDC hos NCC - Opsummering - Spørgsmål

Læs mere

bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips

bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips bips konference den 7 september 2010 # 1 2010 bips bips konference Møde den 7. september 2010. Carsten Pietras Regionschef COWI A/S Byggeri, Management Tlf: +45 4597 1543 E-mail: capi@cowi.dk # 2 7sep

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri. April 2013

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri. April 2013 Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri April 2013 1 Udgivet af Bygningsstyrelsen April 2013 ISBN elektronisk 978-87-93013-01-8 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold&

Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold& && & & Implementering&af&BIM&i& bygningsdrift&og&vedligehold& Niels&Jensen& N&BKAR71P& N&Studienummer&178550& & & Speciale&rapport&7.semester&bygningskonstruktør&& & Vejleder&:&Martin&Nielsen& &&&&&& VIA&UNIVERSITY&COLLAGE&

Læs mere

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer

Læs mere

Opstart af firma midt i finanskrisen 2 ½ år senere maj 2015 Udvalgte projekter Kommende udbud Building_Information_Modeling (BIM) Projektering

Opstart af firma midt i finanskrisen 2 ½ år senere maj 2015 Udvalgte projekter Kommende udbud Building_Information_Modeling (BIM) Projektering Opstart af firma midt i finanskrisen 2 ½ år senere maj 2015 Udvalgte projekter Kommende udbud Building_Information_Modeling (BIM) Projektering Digitalt udbudsmateriale Opstart af firma midt i finanskrisen

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING på baggrund af Concert & Conference Centre, Reykjavik, Island Indhold 1. INDLEDNING...3 2. HVORFOR 3D PROJEKTERER?...4 2.1. Projektets udformning...4 2.2. De Digitale Bygherrekrav...4

Læs mere

Vejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12)

Vejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12) Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i alment byggeri og Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger

Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger BST KØBENHAVNS KOMMUNE Rådgivning om arbejdsmiljø og trivsel Når arbejdspladsen planlægger Nybyggeri og ombygninger NÅR ARBEJDSPLADSEN PLANLÆGGER NYBYGGERI OG OMBYGNINGER 2003 FORFATTERE Susanne Flagstad,

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Vi starter med BIM i Konkurrencer. Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse

Læs mere

Erfaringer med brugen af funktionsaftaler

Erfaringer med brugen af funktionsaftaler Erfaringer med brugen af funktionsaftaler 2011-09-21 Verner Bentzen Vice President KEENAN HENDRICKSE South Africa Keenan has type 1 diabetes DFM / E&Y - Funktionsaftaler 2011-09-21 Slide no 2 Funktionsaftale

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

Orientering om ny nøgletalsbekendtgørelse for alment byggeri nu også bygherrenøgletal

Orientering om ny nøgletalsbekendtgørelse for alment byggeri nu også bygherrenøgletal Til samtlige kommuner og almene boligorganisationer Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail ism@ism.dk www.ism.dk Orientering om ny nøgletalsbekendtgørelse

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

VEJLEDNING NR. 9186. Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri

VEJLEDNING NR. 9186. Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri VEJLEDNING NR. 9186 Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 4 Indledning... 5 Baggrund

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Digital renovering. Forstå dit projekt bedre med 3D tegninger

Digital renovering. Forstå dit projekt bedre med 3D tegninger Digital renovering Forstå dit projekt bedre med 3D tegninger Med digitale byggeprocesser kan du genbruge viden, styre dine bygninger og formidle dine ideer nemmere til fx lejere. Den digitale vision Drømmen

Læs mere

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem NTI CADcenter konference bips Byggeriets IKT- specifika-oner En revideret udgave udkommer, når den nye bekendtgørelse træder i

Læs mere

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen

RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen RenProces - et digitalt værktøj til byggeprocessen Om RenProces Hvorfor RenProces Modellen Kommende brugere Kontakter Hjemmesiden RenProces er en værktøjskasse til at lede et renoveringsprojekt igennem

Læs mere

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning November 2004 Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse af vejledning 3 Procedurebeskrivelse 4 Bilag: Teknisk vejledning 6 Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

Udbud af bygge- og anlægsopgaver

Udbud af bygge- og anlægsopgaver Udbud af bygge- og anlægsopgaver Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Tina Braad Projektkonkurrencer 2 3 Projektkonkurrencer Definitioner: - Projektkonkurrencer er i udbudsdirektivets

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt H Ø RI NGSNO T AT 1 18. september 2015 Høringsnotat vedrørende udkast til ændret bekendtgørelse om pristillæg

Læs mere

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Kontraktbilag 8 IKT ydelsesspecifikation Region Midtjylland DNU Det Ny Universitetshospital

Læs mere

Vilkår for tilbudsafgivelse. Digitalisering af byggesagsarkiv Odder Kommune. Bilag 1.

Vilkår for tilbudsafgivelse. Digitalisering af byggesagsarkiv Odder Kommune. Bilag 1. Vilkår for tilbudsafgivelse Digitalisering af byggesagsarkiv Odder Kommune Bilag 1. Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning/generelle forhold... 3 1.1 Udbud... 3 1.2 Udbuddets gennemførelse... 3 1.3 Kontraktindgåelse...

Læs mere

En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om...

En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... ger n i n e r o if En aftale med DATEA gør jeres byggedrømme til virkelighed. Vi er eksperter, når det gælder om at bygge op og bygge om... I DATEA leverer vi skræddersyede løsninger til andels- og ejerforeninger

Læs mere

Introduktion til Ny Afleveringsproces

Introduktion til Ny Afleveringsproces Introduktion til Ny Afleveringsproces Udarbejdet af Bygherreforeningens Kvalitetsudvalg Version af 14. januar 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Ny Afleveringsproces... 3 Kort om initiativet...

Læs mere

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011

Studenterportalen. Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter. Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Studenterportalen Registrering og upload af bacheloropgaver og andre afgangsprojekter Professionshøjskolen Metropol, marts 2011 Forord Dette materiale har til formål at beskrive hvordan du registrerer

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Obligatorisk byggeskadeforsikring

Obligatorisk byggeskadeforsikring 17. april 2008 Sag 07/05004 /anl Obligatorisk byggeskadeforsikring Fra den 1. april 2008 har professionelle bygherrer pligt til at tegne og betale for en byggeskadeforsikring, når de opfører nybyggeri

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Brugermanual. Byggeweb Capture Entreprenør 7.38

Brugermanual. Byggeweb Capture Entreprenør 7.38 Brugermanual Byggeweb Capture Entreprenør 7.38 Indholdsfortegnelse Byggeweb Capture... 5 Indledning... 5 Hvad er Byggeweb Capture... 5 Principper... 6 Opbygning... 7 Projektinfo - Entreprenør... 7 Opsummering

Læs mere

Mailhosting op til 2 GB op til 4 brugere, pr. måned. Herefter pr. påbegyndte 10 GB, pr. måned

Mailhosting op til 2 GB op til 4 brugere, pr. måned. Herefter pr. påbegyndte 10 GB, pr. måned 14-06-2011 prisliste v. 1.0.1 Priser er vejl. DKK og ekskl. moms. Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer. Der henvises til Generelle Bestemmelser og betingelser Gældende 30 dage fra dato Mainpoint

Læs mere

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet NTI CADcenter A/S www.mdoc.dk Agenda Kort om Mdoc løsningen og forretningsmæssige gevinster Mdoc platformen ved Anna Sørensen Mdoc gennemgang af

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter Udbudsbetingelser Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter 1. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Den ordregivende myndighed... 2 3 Udbudsmaterialet... 3 3.1 Udbudsmateriale...

Læs mere

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015

Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8.

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8. Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8. marts 2013 Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 3 Indledning...

Læs mere

Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark

Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Vers. 1 7 4 2014 Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Vers. 1-7-4-2014 Executive summary MT Højgaard har undersøgt designmaterialet til

Læs mere

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen.

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen. NOTAT PROCEDURER VEDRØRENDE STATSBYGGESAGER 3.maj 2013 Juridisk Center LKR Almindelig orientering Statens byggevirksomhed er organiseret ved lov om offentlig byggevirksomhed nr. 1712 af 16. december 2010

Læs mere

Projektplan den interne del

Projektplan den interne del HERNING BIBLIOTEKERNE Brændgårdvej 2 7400 Herning Tlf. 96 28 88 00 Fax. 96 28 88 01 www.herningbib.dk CVR 29 18 99 19 EAN nr. 5798005500049 Dato: 22. juni 2012 Sagsbehandler: Saj Sagsnr.: [Sagsnummer]

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

RAPPORT. Udredningsarbejde vedr. IKT-anvendelse i det almene byggeri Udført for Byggeskadefonden

RAPPORT. Udredningsarbejde vedr. IKT-anvendelse i det almene byggeri Udført for Byggeskadefonden RAPPORT Udredningsarbejde vedr. IKT-anvendelse i det almene byggeri Udført for Byggeskadefonden MANUAL NEW Januar 2011 MANUAL NEW Skovbakken 2 7800 Skive Tlf: 97 52 54 52 Mail: manew@mail.dk 2 Indhold

Læs mere

Bilag 3: Udbudsbetingelser - Miniudbud (Paradigma)

Bilag 3: Udbudsbetingelser - Miniudbud (Paradigma) Forhold markeret med gult er forhold, som skal præciseres i det konkrete udbud Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 Bilag 3: Udbudsbetingelser - Miniudbud (Paradigma) J.nr. K5724-0022 TBR/HAI

Læs mere

Aalborg Universitet København

Aalborg Universitet København Aalborg Universitet København Semester: 1. Semester Titel på projekt: Overgangen fra det traditionelle byggeri til Det Digitale Byggeri Projektperiode: 2. februar til 4. juni 2012 Resume: Aalborg Universitet

Læs mere

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma)

Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt (Paradigma) Forhold markeret med gult er forhold, som skal anføres i det konkrete Rammeudbud og konkretiseres i den konkrete Rammeaftale. Tina Braad Partner tbr@holst-law.com T +45 8934 1116 Bilag 4: Rammeaftale-kontrakt

Læs mere

Entreprisekontrakt. 1. Parterne: 1.1. Undertegnede:

Entreprisekontrakt. 1. Parterne: 1.1. Undertegnede: 1. Parterne: 1.1. Undertegnede: Københavns Kommune Sundheds og Omsorgsforvaltningen Boligsekretariatet Sjællandsgade 40 2200 København N 1.2. og medundertegnede: [firma, cvr. nr., adresse, tlf., fax, e-mail

Læs mere

Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app. Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til?

Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app. Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til? Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til? Titel: Sådan kommer du i gang med din egen applikation 1. udgave -

Læs mere

Hvad skal vi i dag digitalt byggeri mv.

Hvad skal vi i dag digitalt byggeri mv. Digitale Byggeri mobile enheder 21. september 2011 i København Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Kursus og udvikling Hvad skal vi i dag digitalt byggeri mv. Det handler ikke om 2 1 Kursus

Læs mere