Forfattere. Forfatter: Lars Franch Andersen. Referenter: Lene Hee Christensen, Camilla Flarup Gosvig, Johan Tolstrup.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forfattere. Forfatter: Lars Franch Andersen. Referenter: Lene Hee Christensen, Camilla Flarup Gosvig, Johan Tolstrup."

Transkript

1 Titel Barrieremetoder Forfattere. Forfatter: Lars Franch Andersen. Referenter: Lene Hee Christensen, Camilla Flarup Gosvig, Johan Tolstrup. Korrespondance. Arbejdsgruppens medlemmer. Lars Franch Andersen (tovholder), Line Borregaard, Eva Dreisler, Camilla Flarup Gosvig, Lene Hee Christensen, Peter Helm, Ida Baadsgaard Jepsen, Maja Dahl Langhoff, Øjvind Lidegaard, Viktoriya Lukyanenko, Vibeke Kramer Lysdal, Simon Uhl Nielsen, Cecilia Nilsson, Kresten Rubeck Petersen, Malene Skorstengaard, Sven O. Skouby, Sandra Teiblum, Johan Tolstrup, Marianne Vestgaard. Status Første udkast: 2003 Diskuteret på Hindsgavl dato: Korrigeret udkast dato: Endelig guideline dato: Guideline skal revideres seneste dato: 2018 Nuværende guideline erstatter tidligere guideline om samme emne fra Indholdsfortegnelse. Indledning, baggrund side 1 Resumé af evidens og kliniske rekommandationer side 2 Kondom side 3 Femidom side 5 Pessar side 5 Cervixpessar, præventionssvamp, spermicider side 7 Referencer side 8 Indledning: Baggrund Barrieremetoder forhindrer passage af sædceller til uterus beskytter mod seksuelt overførte sygdomme. Metoderne kræver motivation samt en vis disciplin og fingerfærdighed af brugeren. Især kondom beskytter mod seksuelt overførte bakterielle sygdomme og HIV samt i nogen grad mod overførsel af Human Papilloma Virus (HPV) og Herpes, hvor smitte dog kan finde sted fra ikkekondomdækkede hudområder. Anvendelse af barrieremetode synes at kunne reducere risikoen for senere udvikling af cervixcancer; denne effekt er dog kun dokumenteret for kondoms vedkommende (1). Virkningen opnås formentlig blandt andet ved at reducere ekspositionen af transformationszonen på portio uteri for potentielle karcinogener. Den forbyggende effekt overfor senere udvikling af cervixcancer er muligvis størst ved brug af kondom i teenageårene, hvor kvinden måske har højere antal seksualpartnere og dermed større risiko for eksponering for HPV, samt hvor slimhinden på portio på grund af den hormonelt betingede 1

2 eversion af cervixepithelet er særligt følsom overfor karcinogen påvirkning (2). Sidstnævnte er formentlig også tilfældet under brug af p-piller samt under graviditet. Herudover nedsætter brug af barrieremetode risikoen for underlivsbetændelse med efterfølgende risiko for infertilitet og kroniske smerter. Barrieremetoderne er særligt velegnede til personer, der kun lejlighedsvist er seksuelt aktive, og hvor fertiliteten er nedsat, f.eks. under laktation og i perimenopausen. Brug af barrieremetode åbner i øvrigt mulighed for kun at benytte kontraception i den mest fertile periode ( cyklusdag i regelmæssig 28-dages cyklus). På grund af den lavere kontraceptive effektivitet sammenlignet med hormonel kontraception og spiraler, er barrieremetoderne mindre egnet i situationer, hvor uønsket graviditet vil indebære særligt alvorlig medicinsk, social eller psykologisk komplikation. Orientering om kontraception med barrieremetode bør altid samtidigt indeholde orientering om brug af nødprævention ved mistanke om metodesvigt. Litteratursøgningsmetode: Medline & PubMed, engelsksprogede og nordiske artikler. Litteratur søgning afsluttet dato: juni Resumé af evidens og kliniske rekommandationer: Resumé af evidens Evidensgrad Kondom og femidom er de kontraceptionsmidler, der yder størst beskyttelse mod seksuelt overførte sygdomme. Kondom beskytter også mod smitte ved oral og anal sex. Pearl-indeks ved henholdsvis perfekt og typisk brug er for: o kondom ca. 2% og ca. 18% o femidom ca. 5% og ca. 21% o pessar ca. 6% og ca. 12% o spermicid ca. 18% og ca. 28% Kliniske rekommandationer Kondom og femidom er især egnet hvor beskyttelse mod seksuelt overført sygdom ønskes ved skiftende seksualpartnere. Kondom og femidom med lubrikans anbefales; lubrikans bør ikke indeholde nonoxynol-9. Pessar bør anvendes med pessarcreme. Ved brug af barrieremetode bør brugeren være orienteret om og have adgang til nødprævention. Styrke A A B 2

3 Appendiks Kondom Kondomer fremstilles af latex, polyuretan, polyisopren, silikone og fåretarm. Latex er et naturmateriale, styrken svækkes af oliebaserede stoffer samt aftager med stigende alder, hvilket nødvendiggør datomærkning af latexkondomer, der aldrig bør anvendes efter udløbsdatoen (normalt 5 år). Kunststofkondomer (polyuretan, polyisopren, silikone) er fremstillet af inerte og stabile kunstmaterialer, hvis holdbarhed ikke påvirkes af opbevaring, varme, fugt, ultraviolet lys eller diverse kemiske stoffer, herunder oliebaserede lubrikantia. Kunststofkondomer kan anvendes af latexallergikere og synes at yde samme beskyttelse som latexkondomer overfor spermatozoer og alle kendte mikroorganismer. Kunststofkondomer er mindre elastiske, brister hyppigere (RR 2,6-5,0) og glider hyppigere af under samleje (23,24). Kunststofkondomer kan fremstilles tyndere og angives at nedsætte følsomheden mindre end latexkondomer. Kunststofkondomer kan således være et alternativ for par, der ellers vil opgive brug af kondom på grund af nedsat følsomhed (23). Kunststofkondomer er typisk dyrere end latexkondomer. Fåretarmskondomer var indtil fremkomsten af kunststofkondomer eneste alternativ ved latexallergi. Kondomer fremstillet af fåretarm er uelastiske og bindes fast om roden af penis med en snor; beskytter ikke mod seksuelt overførte virussygdomme og er dyrere end latexkondomer. Pakning med lubrikans letter påføringen kan være en hjælp ved mangelfuld lubrikation under coitus nedsætter risikoen for bristning af kondomet. Lubrikansen (vandbaseret eller silikonebaseret) kan være tilsat spermicid, tidligere oftest nonoxynol-9, som man mente, ud over at virke spermicidt, ydede en vis beskyttelse mod seksuelt overførbare mikroorganismer inklusive HIV (4). Flere studier har dog demonstreret, at nonoxynol-9 tværtimod øger risikoen for seksuelt overførbar sygdom via kemisk beskadigelse af slimhinden i vagina og i rectum, således at der lettere opstår smårifter, og slimhinden yder mindre beskyttelse overfor bakterier og vira. Nonoxynol-9 kan endvidere medføre ændring af vaginalfloraen med øget kolonisering med E. coli og hyppigere forekomst af bakteriuri og urinvejsinfektion hos kvinden (5), ligesom der er risiko for allergisk reaktion; nonoxynl-9 bør derfor ikke anvendes som spermicid og som tilsætning til lubrikans. Ud over lubrikans kan være tilsat forskellige kemiske substanser med lokalbedøvende (benzokain), kølende, varmende eller selvlysende virkning, samt diverse kemiske duft- og smagsstoffer. Kondomer fremstilles i forskellig størrelse, tykkelse og styrke samt i forskellige former, profileringer m.v. Risiko for bristning reduceres ved brug af lubrikans og kondom i passende størrelse, mens kondomtykkelsen ikke synes at have nogen betydning (24). Kontraceptiv effektivitet Et intakt kondom er teoretisk 100% effektivt. Metodesvigt angives stærkt varierende, typisk mellem 2-18% og skyldes formentlig helt overvejende manglende eller forkert brug (6). Bristning beskrives at ske hos mellem 1-10% ved vaginalt coitus. Risikoen for bristning øges ved uerfaren bruger mangelfuld lubrikation voldsomt eller langvarigt coitus 3

4 snæver vagina analt coitus. Risikoen for graviditet afhænger naturligvis af, på hvilket tidspunktet i menstruationscyklus kondombristningen finder sted. Erkendes metodesvigt, bør brug af nødprævention altid nøje overvejes. Kontraindikationer Allergi (hud-/slimhindeirritation, kløe, svie) hos manden eller kvinden overfor latex, lubrikans eller tilsætningsstoffer. Mærkeskift og undgåelse af duft og smagsstoffer, lubrikans og/eller spermicid kan forsøges. Alternativt kan forsøges anvendelse af kunststofkondom. Forhold, hvor uønsket graviditet vil indebære særligt alvorlig medicinsk, social eller psykologisk komplikation. Her bør man benytte anden kontraceptionsmetode, eventuelt samtidigt med kondom. Ra dgivning i brug af kondom bør gives ved enhver given lejlighed og bør omfatte: Vejledning i påsætning og fjernelse af kondom. Rådgivning omkring de praktiske og psykologiske forhold, der kan være forbundet med brug af kondom; herunder hvor og hvordan man skaffer sig kondomer. Hvorledes man sørger for at medbringe kondom, når man kan få brug herfor, uden at det af partneren opleves for beregnende eller som udtryk for promiskuitet. Hvorledes man får sagt til partneren, at man ønsker, der anvendes kondom også selvom man benytter hormonel kontraception eller spiral. Brug af nødprævention ved mistanke om metodesvigt. Det er vigtigt, at man som vejleder i ønske om at øge anvendelsen af kondom ikke forbigår de vanskeligheder og det ubehag, der kan være forbundet med kondombrug, men netop orienterer grundigt om disse og søger at få dem bragt på et realistisk niveau. Overfladisk og alt for optimistisk vejledning om brug af kondom kan give indtryk af, at kondombrug er helt uproblematisk og kan bidrage til nederlagsfølelse samt opbyggelse af animositet mod brug af kondom, når det opleves anderledes i praksis. Vigtigheden af altid at have let og tilstrækkelig adgang til kondomer samt anbefaling af konsekvent brug uden skelen til mulige sikre perioder, formodet nedsat fertilitet eller lignende bør understreges, ligesom mulighederne for nødprævention ved mistanke om metodesvigt. Praktisk vejledning i brug af kondom Datomærkning kontrolleres. Pakken åbnes med forsigtighed (cave negle, tænder, smykker, piercinger etc.). Præputium trækkes helt tilbage, og kondomet rulles med den oprullede kant udad stramt på den erigerede penis helt til roden, før penis første gang kommer i kontakt med partnerens genitalia (forebyggelse af seksuelt overført sygdom) eller i alt fald før penis indføres i vagina (forebyggelse af graviditet). Luftlomme mellem penis og kondomet bør undgås; indeholder kondomet reservoir, kan dette trykkes lufttomt, før kondomet rulles på. Ved brug af ekstra lubrikans må ved brug af latexkondom kun benyttes vandbaserede midler, ikke for eksempel vaseline, olie eller creme. Penis trækkes ud af vagina kort efter ejakulation, før erektionen er aftaget så meget, at kondomet kan glide af. Under udtrækningen fikseres kondomet på penis med greb med fingrene om roden således, at det ikke glider af, og spild af sædvæske til vagina undgås. Der kan herefter bindes knude for enden af kondomet. Man kan herefter trykke lidt på kondomet og sikre sig, det udspiles som tegn på, at det fortsat er tæt. Kondomet må kun bruges én gang. 4

5 Femidom Femidom er en ca. 15 cm lang og ca. 7 cm bred, let tragtformet pose forsynet med en ydre og en indre plastikring, der forer vagina og i et vist omfang afskærmer vulva. Den indre ring letter indføringen, placeres i toppen af vagina og tjener til at fastholde femidomet i vagina; den ydre ring stabiliserer og hjælper i et vist omfang med at skærme vulva. Femidom fremstilles i polyuretan, silikone og latex, anvendes kun i én størrelse; one-size-fits-all. Femidomet kan indføres umiddelbart før coitus og fjernes umiddelbart efter, men kan også tages på flere timer før. Metoden er vist at have rimelig acceptabilitet (8). Trænger penis udenfor femidomet, eller er der mistanke om bristning, bør brug af nødprævention altid nøje overvejes. Femidom er især egnet, hvor barrierekontraception ønskes som beskyttelse mod seksuelt overført sygdom administreret af kvinden appliceret udenfor samlejesituationen benyttet ved erektiv dysfunktion. Kontraindikationer som for kondom. Kontraceptiv effektivitet synes at være nogenlunde som ved brug af kondom (7, 24). Femidomet bør kun bruges e n gang. Pessar Pessar er især velegnet til kvinder med god kropsbevidsthed og nogenlunde planlagt og ikke meget hyppig - samlejeaktivitet. Pessar fremstilles i latex og silikone og virker ved mekanisk at hindre sædens adgang til uterus. Pessar yder formentlig en vis beskyttelse mod seksuelt overførte infektioner - især bakterielle, men beskyttelsen er mindre end ved brug af kondom eller femidom. Der har været rejst tvivl om, hvorvidt samtidig anvendelse af pessarcreme er nødvendig (4,9). Flere studier har undersøgt anvendelse af pessar med og uden samtidig brug af pessarcreme med spermicid; udfaldet er varierende, men i flere undersøgelser er fundet højere incidens af graviditet ved pessar benyttet uden spermicid (10). Pessarcreme var tidligere tilsat nonoxynol-9, der ud over at virke spermicidt også formodedes at yde en vis beskyttelse mod seksuelt overførbare mikroorganismer inklusive HIV (4). Flere studier (21,22) har dog sandsynliggjort, at nonoxynol-9 tværtimod øger risikoen for seksuelt overførbar sygdom via kemisk beskadigelse af slimhinden i vagina, således at der lettere opstår smårifter, og slimhinden derved yder mindre beskyttelse overfor bakterier og vira. Nonoxynol-9 kan endvidere medføre ændring af vaginalfloraen med øget kolonisering med E. coli og hyppigere forekomst af bakteriuri og urinvejsinfektion hos kvinden (5), ligesom der er risiko for allergisk reaktion. Nonoxynol-9 benyttes derfor ikke længere i pessarcreme i Danmark. Den i Danmark i øjeblikket markedsførte pessarcreme indeholder kun sæbelignende stoffer, der tætner området mellem pessaret og vagina og udgør en kemisk/mekanisk barriere. Særlige fordele Administreres af kvinden. Kan appliceres udenfor samlejesituationen. Kan benyttes ved erektiv dysfunktion. Yder en vis beskyttelse mod seksuelt overførbar sygdom. Kontraindikationer 5

6 Anatomiske problemer (slap bækkenbundsmuskulatur, cystocele, rectocele, descensus uteri eller misdannelse af vagina). Allergi (hud-/slimhindeirritation, kløe, svie) hos manden eller kvinden overfor latex, eller pessarcreme. Kronisk eller recidiverende urinvejsinfektion eller vaginitis. Mekanisk irritation i vagina kan optræde ved langvarigt pessarbrug, især hvis pessaret er for stort. Forhold, hvor uønsket graviditet vil indebære særligt alvorlig medicinsk, social eller psykologisk komplikation. Brug af pessar kan disponere til urinvejsinfektion, der er fundet at optræde to-tre gange hyppigere hos pessarbrugere end hos kvinder, der benytter p-piller. Den øgede tendens til urinvejsinfektion skyldes formentlig dels kompression af urethra medførende irritation af urethra og/eller mangelfuld blæretømning, dels at pessarcreme kan ændre vaginalfloraen med øget forekomst af bakteriuri, urinvejsinfektion og vaginitis til følge (12-17). Har kvinden tendens til urinvejsinfektion, bør hun konsekvent tømme blæren efter samleje; dette er endnu vigtigere ved pessarbrug. Ved brug af pessar >24 timer øges risikoen for vaginal irritation og urinvejsinfektion betydeligt, ligesom der kan være risiko for udvikling af Toksisk Shock Syndrom (TSS) (24). Kontraceptiv effektivitet Den kontraceptive sikkerhed er fundet stærkt varierende med en metodeusikkerhed på 2-23%. Metodesvigt skyldes formentlig oftest manglende eller forkert brug eller forkert pessarstørrelse (6). Ma ltagning til pessar Anvendelse af pessar af korrekt størrelse er vigtig for metodens effektivitet. Prøvetagning, indføring og udtagning bør ske i en rolig og afslappet atmosfære, hvor der gives god tid til de forskellige procedurer. Blæren bør være tømt inden måltagning. Afstanden mellem fornix posterior og symfysen vurderes, for eksempel ved at 3. finger indføres i vagina til bunden af fornix posterior og positionen svarende til bagsiden af symfysen markeres med den anden hånds finger. Man kan herefter skønne over, hvilken pessarstørrelse der vil passe. Pessar findes i størrelser fra mm (diameter) med 5 mm inkrement; størrelse mellem 65 og 80 mm passer de fleste. Der oplægges pessarmålering eller prøvepessar, indtil man finder pessarstørrelse, der sidder passende i spænd mellem fornix posterior bag portio og symfysen. Pessaret skal dække portio og sidde passende fast uden at komprimere urethra for meget. Kvinden bør hoste kraftigt nogle gange, når pessaret er på plads, hvorefter placeringen af pessaret kontrolleres. Når kvinden rejser sig og går lidt rundt, må hun ikke kunne føle, at hun har pessaret på. Kvinden bør føle efter pessaret, således at hun lærer den korrekte placering inklusive fornemmelsen af pessarkanten i fornix posterior og den pessardækkede portio; palpation af pessarkanten bag symfysen er ikke tilstrækkelig. Pessaret tages ud ved med kroget finger at gribe fat om pessarkanten bag symfysen og trække pessaret nedad og udad. Er kvinden ikke fortrolig med pessarbrug, kan hun tage pessaret ud og tage det på i klinikken, og placeringen kan kontrolleres af lægen. Kvinden kan låne et prøvepessar med hjem til at øve sig med og blive fortrolig med teknikken, og hun kan eventuelt komme til ekstra kontrol af pessarets placering. Prøvepessaret bør ikke benyttes ved samleje. Kvinden bør under alle omstændigheder tilskyndes til at træne i opsætning af pessaret og forklares, at opsætning som regel forløber ganske let, når man først har opnået øvelse, samt at det ofte tager nogen tid at opnå denne øvelse. 6

7 Efter fødsel samt efter operation i vagina bør der foretages ny måltagning. Ny måltagning anbefales endvidere traditionelt efter større vægtændring (+5 kg); nødvendigheden heraf er ikke dokumenteret. Vejledning i brug af pessar Instruktion i opsætning og fjernelse af pessaret: Pessaret bør tidligst opsættes 6 timer før samleje. Begge sider af pessaret påføres cirka en teskefuld (2 cm) pessarcreme og kanten af pessaret påsmøres pessarcreme. Det er ligegyldigt, om kuplen af pessaret vender opad eller nedad. Går der mere end 2 timer fra pessaret er opsat til samleje, bør der appliceres ny portion pessarcreme i vagina inden samlejet ved hjælp af applikator (sprøjte). Det er ikke nødvendigt at tage pessaret ud i forbindelse hermed. Ved eventuelle efterfølgende samlejer bør før hvert enkelt samleje indføres supplerende pessarcreme i vagina (applikator). Pessaret bør sidde mindst 6 og højst 24 timer efter seneste samleje. Pessaret vaskes i lunkent vand med lidt mild sæbe, tørres og opbevares i hylster, eventuelt kan påføres lidt talkum. Efter brug kan det være hensigtsmæssigt at kontrollere beholdningen af pessarcreme. Pessaret bør regelmæssigt kontrolleres for defekter (holdes op foran lys). Ved behov for ekstra vaginal lubrikans bør kun benyttes vandbaserede midler, ikke olieholdige midler, der svækker pessarets holdbarhed. Det kan være en fordel, om kvinden vænner sig til at sætte pessaret op på forhånd, når hun mener, der kan være mulighed for samleje, således at parret undgår afbrydelse under samlejet. Nogle par har glæde af at benytte pessar ved samleje under menstruationen. Såfremt pessaret renses forsigtigt og omhyggeligt og konsekvent opbevares i æske, kan et pessar formentlig sagtens anvendes mindst to-tre år. Cervixpessar En variant af pessaret er cervixpessaret, et lille klokkeformet pessar (fås typisk i tre størrelser) oftest fremstillet af latex eller silikone beregnet til at sidde fast på portio uteri og dække orificium externum. Cervixpessaret bør tilpasses af læge (24). Cervixpessaret anvendes oftest med creme og kan i modsætning til vaginalpessaret lades in situ i op til to døgn (18). Cervixpessaret er de seneste år blevet videreudviklet ved brug af nye materialer og former og er i kontrollerede undersøgelser vist at fungere udmærket, om end der er fundet en lidt højere risiko for graviditet sammenlignet med brug af vaginalpessar (18,19). Cervixpessar markedsføres i øjeblikket ikke i Danmark, men kan anskaffes via Internettet. Særlige fordele Længere brugstid. Ingen behov for reapplikation af pessarcreme. Mindre tryk mod vagina og urethra. Mindre tilbøjelighed end vaginalpessar til at fremkalde urinvejsinfektion. Særlige ulemper Vanskeligt at anbringe og fjerne. Præventionssvamp og spermicider I udlandet og via internettet markedsføres barrieremetoder i form af kunststofsvampe, typisk polyuretan, imprægneret med spermicid. Svampen, der normalt skal opblødes i vand før brug, 7

8 oplægges i toppen af vagina højst 24 timer før coitus og skal forblive in situ mindst 6 timer efter coitus; markedsføres som one-size-fits-all, men angives at have størst sikkerhed hos nullipara. Endvidere markedsføres spermicider i form af skum, vagitorier eller film, der typisk skal indføres i vagina få minutter før coitus. Svampene og spermiciderne indeholder typisk nonoxynol-9, der generelt frarådes (se tidligere), ofte forårsager lokalirritation eller allergiske symptomer samt øger risikoen for vaginitis og urinvejsinfektion. Den kontraceptive effektivitet er generelt ringe og brug må frarådes. Referencer: 1. Kjær SK, Svare EI, Worm AM, Walboomers JM, Meijer CJ, van den Brule AJ. Human papillomavirus infection in Danish female sex workers. Decreasing prevalence with age despite continuously high sexual activity. Sex Transm Dis 2000; 27: Shepherd J, Weston R, Peersman G, Napuli IZ. Interventions for encouraging sexual lifestyles and behaviours intended to prevent cervical cancer. Cochrane Database Syst Rev, 2000, (2): CD Steiner MJ, Glover LH, Bou-Saada I, Piedrahita C. Increasing barrier method use among oral contraceptive users at risk of STDs. Sex Transm Dis 1998; 25: Faundes A, Elias C, Coggins C. Spermicides and barrier contraception. Curr Opin Obstet Gynecol 1994; 6: Hooton TM. Recurrent urinary tract infection in women. Int J Antimicrob Agents 2001; 17: Evans I, Huezo C (eds.). Family Planning Handbook for Health Professionals. London: IPFF Medical Publications, 1997: Smith JB, Lewis JH: The female condom. IPPF Medical Bulletin 1998; 32, nr. 3 (juni): Gollup EL, Stein Z, el-sadr W. Short-term acceptability of the female condom among staff and patients at a New York City Hospital. Fam Plann Perspect 1995; 27: Ferreira AE, Arujo MJ, Regina CH, Diniz SG, Faundes A. Effectiveness of the diaphragm, used continuosly, without spernicide. Contraception 1993; 48: Bounds W, Guillebaud J, Dominik R, Dalberth BT. The diaphragm with and without spermicide. A randomized, comparative efficacy trial. J Reprod Med. 1995; 40: d Oro LC, Parazzini F, Naldi L, La Vecchia C. Barrier methods of contraception, spermicides, and sexually transmitted diseases: a review. Genitourin Med 1994; 70: Hooton TM, Roberts PL, Stamm WE. Effects of recent sexual activity and use of a diaphragm on the vaginal microflora. Clin Infect Dis 1994; 19: Gupta K, Hillier SL, Hooton TM, Roberts PL, Stamm WE. Effects of contraceptive method on the vaginal microbial flora: a prospective evaluation. J Infect Dis 2000; 181: Hooton TM, Scholes D, Stapleton AE, Roberts PL, Winter C, Gupta K et al. A prospective study of asymptomatic bacteriuria in sexually active young women. N Engl J Med 2000; 343: Fihn SD, Boyko EJ, Chen CL, Normand EH, Yarbro P, Scholes D. Use of spermicide-coated condoms and other risk factors for urinary tract infection caused by Staphylococcus saprophyticus. Arch Intern Med 1998; 158: Foxman B, Gillespie B, Koopman J. Risk factors for second urinary tract infection among college women. Am J Epidemiol 2000; 151: Scholes D, Hooton TM, Roberts PL, Stapleton AE, Gupta K, Stamm WE. Risk factors for recurrent urinary tract infection in young women. J Infect Dis 2000; 182: Mauck C, Glover LH, Miller E, Allen S, Archer DF, Blumental P et al. Lea's Shield: a study of the safety and efficacy of a new vaginal barrier contraceptive used with and without spermicide. Contraception 1996; 53: Mauck C, Callahan M, Weiner DH, Dominik R. A comparative study of the safety and efficacy of FemCap, a new vaginal barrier contraceptive, and the Ortho All-Flex diaphragm. The FemCap Investigators' Group. Contraception 1999; 60:

9 20. Jones BM, Eley A, Hicks DA, Patel R; Wordsworth JM. Comparison of the influence of spermicidal and non-spermicidal contraception on bacterial vaginosis, candidal infection and inflammation of the vagina -a preliminary study. Int J STD AIDS 1994; 5: Raymond EG, Chen PL, Luoto J, for the Spermicide Trial Group.Contraceptive Effectiveness and Safety of Five Nonoxynol-9 Spermicides: A Randomized Trial. Obstet Gynecol. 2004;103: Wilkinson D, Ramjee G, Tholandi M, Rutherford G. Nonoxynol-9 for preventing vaginal acquisition of sexually transmitted infections by women from men. Cochrane Database of Systematic Reviews 2002, Issue Gallo MF, Grimes DA, Lopez LM, Schulz KF. Non-latex versus latex male condoms for contraception. Cochrane Database Syst Rev Jan 25;(1):CD RCOG Faculty of Reproductive Healthcare Clinical Guidance, Clinical Effective Unit, Barrier Methods for Contraception and STI Prevention, Aug. 2012, ISSN X, 9

Oplægning og fjernelse af kobberspiral

Oplægning og fjernelse af kobberspiral Ugeskrift for Læger 10. januar 2005, nr. 2 Oplægning og fjernelse af kobberspiral KLINISKE PROCEDURER Overlæge Lars Franch Andersen Hillerød Sygehus, Gynækologisk-obstetrisk Enhed pdf-udgave En kobberspiral

Læs mere

Pessaret ændrer ikke hormonbalancen. Metoden er uden hormonelle bivirkninger.

Pessaret ændrer ikke hormonbalancen. Metoden er uden hormonelle bivirkninger. Pessar K L A R B E S K E D Pessar Sådan virker pessaret Pessaret er lavet af blødt gummi og anvendes altid sammen med sæddræbende creme. Pessaret skal sættes op i skeden, så det dækker livmodermunden og

Læs mere

Prævention KLAR BESKED

Prævention KLAR BESKED Prævention K L A R B E S K E D Er det nødvendigt at bruge prævention? Ja, hvis du vil have et sexliv uden at få børn, så er det. På den måde bestemmer du selv, hvornår og hvor mange børn du vil have. Bruger

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

den hiv-positive partner

den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN vaginaltabletter 100 mg, vaginaltabletter 500 mg, vaginaltabletter 500 mg + 1 % creme Aktive stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

dansk Familieplanlægning

dansk Familieplanlægning dansk Familieplanlægning P-piller P-piller består af to hormoner, der forhindrer graviditet. Recept på p-piller får man hos lægen eller på en præventionsklinik. Pillerne køber man på apoteket. Læs først

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN vaginaltabletter 100 mg, vaginaltabletter 500 mg, vaginaltabletter 500 mg + 1 % creme Aktive stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du

Læs mere

Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd

Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd Sikker sex mellem kvinder, mellem mænd og mellem kvinder og mænd Arbejdsopgave Tidsforbrug 60 minutter Forberedelse Dannelse af grupper og kopiering af artiklerne. Eleverne kan også arbejde med artiklerne

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene

Læs mere

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Prævention på spil Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Tidsforbrug 1 time. Materialer Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe.

Læs mere

Denne bog er udarbejdet af : Praktiserende læge Helle Winding. Praktiserende læge Lise Petri. Praktiserende læge Liselotte Hyllested

Denne bog er udarbejdet af : Praktiserende læge Helle Winding. Praktiserende læge Lise Petri. Praktiserende læge Liselotte Hyllested Den Unge Piges Bog Denne bog er udarbejdet af : Praktiserende læge Helle Winding Praktiserende læge Lise Petri Praktiserende læge Liselotte Hyllested Praktiserende læge Malene Graae Praktiserende læge

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Version 1.2, 10/2006. Rev.1. 07/2008 INDLÆGSSEDDEL

Version 1.2, 10/2006. Rev.1. 07/2008 INDLÆGSSEDDEL Version 1.2, 10/2006 Rev.1. 07/2008 INDLÆGSSEDDEL 1 INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Zoviduo 50 mg/g og 10 mg/g creme Aciclovir og hydrokortison Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.

Læs mere

Gynækologi i almen praksis

Gynækologi i almen praksis Gynækologi i almen praksis M E T T E R O H D E T E R P F E B R U A R 2 0 0 9 Dagens program Undersøgelsesteknik Udflåd Blødningsforstyrrelser Spiraloplæggelse på fantom GU Ordentligt lys Lejet i passende

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Din. præventionsguide

Din. præventionsguide Din præventionsguide Hvis du skal vælge prævention side 1 Få hjælp til valget. Hvis du er dreng side 3 Sandsynligvis har du ikke lyst til at blive far allerede nu. Du kan sikre dig imod dette ved at bruge

Læs mere

Igangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig

Igangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Igangsættelse af fødsler Metode og regime Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Opdateret 26.11.2010 Nyheder Læger vil sætte fødsler tidligere i gang Skal du sættes i

Læs mere

Praktiserende læge, Hanne Helweg-Larsen. Praktiserende læge, Christel Røsnæs Paulsen

Praktiserende læge, Hanne Helweg-Larsen. Praktiserende læge, Christel Røsnæs Paulsen Den Unge Piges Bog Denne brochure er udarbejdet af : Praktiserende læge, Helle Field Praktiserende læge, Hanne Helweg-Larsen Praktiserende læge, Jørgen Bach Holm Praktiserende læge, Christel Røsnæs Paulsen

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D GYNÆKOLOGISK KLINIK Speciallæge Niels Lund Odensevej 25, 1. sal, 5500 Middelfart Tlf. 6440 0046 E-mail: gyn@drlund.dk BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D 1 Barnløshed Først undersøges årsagen

Læs mere

S f i n x F i l m / T V G o d a g D a n m a r k K u n f o r K v i n d e r D i a l o g l i s t e

S f i n x F i l m / T V G o d a g D a n m a r k K u n f o r K v i n d e r D i a l o g l i s t e KUN FOR KVINDER OM FRUGTBARHED OG PRÆVENTION Dialogliste - Dansk Introduktion og historisk rids 02:19 Fra 1900-tallet og frem til i dag har familien og dens livsvilkår været i fokus. Udviklingen i Danmark,

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

Den sunde skede baggrundsviden og gode råd

Den sunde skede baggrundsviden og gode råd Den sunde skede baggrundsviden og gode råd De almindeligste gener fra skeden er kløe, klart udflåd, ildelugtende udflåd (fiskeagtig) og tørhed. Alle kvinder kender disse generende forhold, og for nogle

Læs mere

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Prævention hvad skal du vælge?

Prævention hvad skal du vælge? Prævention hvad skal du vælge? Skal du have samleje for første gang? Har du brug for prævention ofte eller sjældent? Har du en kæreste eller skiftende partnere? Kan du huske at bruge prævention (fx tage

Læs mere

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation

Læs mere

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning kunne: Selvstændigt beskrive og udføre en smear-tagning i den rigtige rækkefølge Selvstændigt

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Insemination med partners sæd Insemination med partnerens sæd, hvor sæden sprøjtes direkte op i livmoderhulen, kan øge chancen for graviditet hos par med uforklarlig, ufrivillig barnløshed, let til moderat

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Kun. Sfinx Film/TV GO DAG DANMARK Kun for Kvinder om frugtbarhed og prævention. Kun For Kvinder om frugtbarhed og prævention.

Kun. Sfinx Film/TV GO DAG DANMARK Kun for Kvinder om frugtbarhed og prævention. Kun For Kvinder om frugtbarhed og prævention. Kun Kun For Kvinder om frugtbarhed og prævention Dialogliste 02:00:00 02:35:20 Fra 1900-tallet og frem til i dag har familien og dens livsvilkår været i fokus. Udviklingen i Danmark, og ikke mindst ændringen

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Hele vejen rundt - Hvordan i praksis? Sygeplejerske Trine Bager Infektionsmedicinsk ambulatorium Odense Universitetshospital

Hele vejen rundt - Hvordan i praksis? Sygeplejerske Trine Bager Infektionsmedicinsk ambulatorium Odense Universitetshospital Hele vejen rundt - Hvordan i praksis? Sygeplejerske Trine Bager Infektionsmedicinsk ambulatorium Odense Universitetshospital Diagnosticeret hepatitis B Sygdommens karakteristisk og udvikling Hvilke skader

Læs mere

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer

SVAMPEINFEKTIONER SVAMP. infektioner, der opstår som følge af en ubalance i hudens mikroorganismer Svamp SVAMPEINFEKTIONER Svamp og svampesporer findes overalt også på mennesker men det er langtfra alle typer, der giver problemer. De seneste år er der dog konstateret et stadig stigende antal svampeinfektioner

Læs mere

STOMI INFO. Sex og samliv

STOMI INFO. Sex og samliv 05 STOMI INFO Sex og samliv 1 Sex er et grundlæggende behov for alle og seksuel adfærd og seksuel praksis påvirkes af en lang række faktorer, herunder: Efter operationen 2 Sygdom Psykologi Kultur, religion

Læs mere

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde

Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Kimberly-Clark Mic-Key udskiftningssonde Trouble shooter Indholdsfortegnelse Spørgsmål vedr. brug og pleje Side Mic-Key sonden 1. Det er svært at få Mic-Key knappen sat i igen, hvorfor?... 2 2. Skal Mic-Key

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dalacin. 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat

Indlægsseddel: Information til brugeren. Dalacin. 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat Indlægsseddel: Information til brugeren Dalacin 10 mg/ ml kutanopløsning Til udvortes brug clindamycinphosphat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge.

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge. At forberede en konsultation hos en læge En start sammen At træffe en aftale om at konsultere en læge er et af de første positive skridt, du kan tage i retning af at nå dit mål om at få et barn. Det er

Læs mere

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9

INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG. Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9 INFORMATION TIL DELTAGERE I VIDENSKABELIGT FORSØG Vaccine til forebyggelse af Human Papilloma Virus (HPV) Version 9 Ændringer i forhold til version 8: Afsnittet Økonomiske Forhold: Der tilbydes nu dækning

Læs mere

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?

i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder

Læs mere

KVINDER OG SUNDHED. - viden om prævention og forplantning

KVINDER OG SUNDHED. - viden om prævention og forplantning KVINDER OG SUNDHED - viden om prævention og forplantning Børn er en gave! 3 Sex skal være sjovt og trygt 4 At tale med lægen 6 Graviditet og cyklus 8 Børn er en gave! Hvilken prævention skal man vælge?

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic

Patientvejledning. Fillers. Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Patientvejledning Fillers Ikke-permanente (Hyaluronsyre ) mod rynker Cosmetic Fillers kan give din hud ny volumen og spændstighed. Ung hud er jævn og elastisk. Den inde holder bl.a. meget hyaluronsyre,

Læs mere

Hvor meget ved du egentlig?

Hvor meget ved du egentlig? quiz til piger Hvor meget ved du egentlig? 1. Hvor dannes kønshormonerne? m I livmoderen m I æggestokkene m I leveren 2. Hvad er menstruation? m Æg og slim fra skeden m Blod fra blæren m Slimhinde fra

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D Barnløshed Først undsøges årsagen til ufrivillig barnløshed. Dette kan skyldes grunde hos kvinden, manden ell være uforklarlig. Eft at have undsøgt dig/j

Læs mere

KVINDER OG SUNDHED - viden om prævention og forplantning

KVINDER OG SUNDHED - viden om prævention og forplantning KVINDER OG SUNDHED - viden om prævention og forplantning Børn er en gave! 3 Mange veje til sikker beskyttelse 4 At tale med lægen 6 Graviditet og cyklus 8 Børn er en gave! Hvilken prævention skal man vælge?

Læs mere

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter FIGUR 1 Øjets slimhinde (bindehinde) dækker det hvide i øjet og bagsiden af øjenlågene Rødt øje et alarmsignal, når øjet er udsat for en ydre påvirkning, eller en øjensygdom er i anmarch Af Jørgen Bruun-Jensen

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter Produktinformation for Mini-Pe (Norethisteron) Tabletter 0,35 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og Pakningsstørrelse styrke 17 53 23 Tabletter 0,35 mg 3 x 28 stk. (blister) Dagsaktuel pris

Læs mere

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Gonadebeskyttelse og valg af projektion Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen.

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Side 1 af 6 Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning? Denne vejledning dækker

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Patientsikkerhed. Patientarmbånd: Stregkode løsninger. Label bånd. Bånd med indskudskort. www.opitek.dk

Patientsikkerhed. Patientarmbånd: Stregkode løsninger. Label bånd. Bånd med indskudskort. www.opitek.dk Patientsikkerhed www.opitek.dk Medlem af Dansk Selskab for Patientsikkerhed www.patientsikkerhed.dk Patientarmbånd: Stregkode løsninger Label bånd Bånd med indskudskort Opitek Naverland 1C 2600 Glostrup

Læs mere

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde Patientvejledning Sterilisation kvinde Enhver kvinde, som er fyldt 25 år, og som har bopæl i Danmark, kan bede om at få foretaget en sterilisation. Mange kvinder benytter sig af denne præventionsform,

Læs mere

Den praktiske side af sondemad i hjemmet. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012.

Den praktiske side af sondemad i hjemmet. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012. Den praktiske side af sondemad i hjemmet Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. December 2012. Bliv tryg ved sondemad Denne brochure indeholder information om de mere

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Emla 5 % creme Lidocain / Prilocain

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Emla 5 % creme Lidocain / Prilocain INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN 48 000 86 03 Emla 5 % creme Lidocain / Prilocain Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer Du kan få Emla uden recept. For at opnå de

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Antallet af foretagne legale aborter steg fra 821 i 22 til 869 i 23. Abortraten pr 1. 15-49-årige kvinder var således 6,7. Antallet af aborter har gennem de sidste 15 år

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

for børn afspænding og redskaber til håndtering og lindring af sygdom, smerter og ubehag Visualisering 3 effektive øvelser Rosinante

for børn afspænding og redskaber til håndtering og lindring af sygdom, smerter og ubehag Visualisering 3 effektive øvelser Rosinante visualisering & LIVSKVALITET Visualisering for børn afspænding og redskaber til håndtering og lindring af sygdom, smerter og ubehag 3 effektive øvelser professor, cand.psych., dr.med. Bobby Zachariae Rosinante

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............

Læs mere

Oplysningsskema. Din vægt (i kg) Hvilket telefonnummer vil du/i gerne have vi kontakter dig/jer på?

Oplysningsskema. Din vægt (i kg) Hvilket telefonnummer vil du/i gerne have vi kontakter dig/jer på? Oplysningsskema Oplysninger om kvinden: Navn: CPR.nummer: Din stilling: Adresse: Telefon (privat): Telefon (Arbejde): Mobiltelefon: E-mail adresse: Din vægt (i kg) Din højde (i cm) Dit BMI: Hvilket telefonnummer

Læs mere