Udbrudsmanual. for. aviær influenza

Transkript

1 Udbrudsmanual fr aviær influenza 10. juli 2015 Dyresundhed

2 INDHOLD Indledning... 6 Sygdmsbeskrivelse... 7 Virus g inkubatinstid... 7 Virusudskillelse g smittespredning... 8 Kliniske symptmer HPAI... 9 Differentialdiagnser til HPAI Kliniske symptmer LPAI Symptmer hs andre fugle i fangenskab Smitte mellem vilde fugle g tamfjerkræ Smitte til mennesker g andre dyrearter end fjerkræ Diagnstiske frhld Trækruter g Danmarks centrale placering Persnbeskyttelse Znse Vaccinatin med sæsnens influenzavaccine Antiviral behandling Retningslinjer m brug af persnlige værnemidler Vejledning m frebyggende beskyttelsesfranstaltninger hs mennesker ved influenza hs fugle Epidemilgisk undersøgelse Epidemilgiskema erhvervsbesætninger Bilag 1 til gennemgang af besætningen Bilag 2 Kntaktskema (DYR, ÆG) Bilag 3 Kntaktskema (FODER, MASKINER) Bilag 4 Kntaktskema (PERSONER) Epidemilgiskema hbbybesætninger Bilag 1 til gennemgang af besætningen Smitte med aviær influenza i en besætning Prøveudtagning ved aflivning

3 Udtagning af supplerende prøver ved aflivning af fjerkræ/fugle i udbrudsbesætningen Prøveudtagning når fjerkræ/fugle aflives på grundlag af en epidemilgisk undersøgelse Standardprøver Prøveudtagningsmateriale Andre dyr i husdyrbruget Svin Ved smitte med aviær influenza hs fjerkræ på husdyrbrug med både fjerkræ g svin Franstaltninger vedrørende svinebesætningen Labratrieundersøgelser af svin Restriktiner på det smittede husdyrbrug Restriktiner i zner Andre pattedyr end svin Mink Ved smitte med aviær influenza hs fjerkræ på husdyrbrug med både mink g fjerkræ Restriktiner på det smittede husdyrbrug Katte Restriktiner, besætningen Specielle frhld ved rengøring g desinfektin Zner Zner g mråder HPAI zner g mråder km g 10 km zner Supplerende spærrezne A- g B-mråder Undtagelser fr prettelse af zner LPAI zner Franstaltninger i beskyttelses-, g vervågnings- g spærrezner Optælling af husdyrbrug Franstaltninger på husdyrbrug i beskyttelsesznen (HPAI) Franstaltninger på husdyrbrug i vervågningsznen (HPAI) Franstaltninger på husdyrbrug i spærreznen (LPAI)

4 Flytterestriktiner i znerne Frebyggende slagtning g aflivning i zner Ophævelse af beskyttelsesznen (HPAI) Ophævelse af vervågningsznen (HPAI) Ophævelse af A mråder g B mråder Ophævelse af spærreznen (LPAI) Screening Screening i beskyttelsesznen (HPAI) Erhvervsdrivende besætninger Hbbybesætninger Supplerende vervågning i beskyttelsesznen Screening i spærreznen (LPAI) Erhvervsdrivende besætninger Supplerende vervågning i spærreznen Flytterestriktiner Ttal flyttefrbud i zner g mråder Tilladelser på baggrund af en risikvurdering Duer Restriktiner ved udbrud af højpatgen aviær influenza På det smittede husdyrbrug Frbud i beskyttelsesznen Tilladelser i beskyttelsesznen Frbud i vervågningsznen Tilladelser i vervågningsznen Frbud i A g B mråder Tilladelser i A g B mråder Restriktiner i supplerende spærrezner Restriktiner ved udbrud af lavpatgen aviær influenza På det smittede husdyrbrug Frbud i spærrezne Tilladelser i spærreznen

5 Genindsættelse af dyr Genindsættelse på smittede erhvervshusdyrbrug Genindsættelse på smittede hbbyhusdyrbrug g andre typer af husdyrbrug Udbrud på slagterier, grænsekntrlsteder g transprtmidler Udbrud på slagteri Udbrud på et transprtmiddel Udbrud på et grænsekntrlsted Fund af HPAI H5N1 hs vilde fugle Oprettelse af kntrl- g mniteringsmråde Undtagelse fra prettelse af mråder Franstaltninger i kntrlmrådet Frbud i kntrlmrådet Franstaltninger i mniteringsmrådet Frbud i mniteringsmrådet Tilladelser i kntrl- g mniteringsmråderne Nødvaccinatin Samarbejde med andre myndigheder samt eksterne parter Sundhedsstyrelsen, Statens Seruminstitut g Arbejdstilsynet Opgavefrdeling Kmmunikatin Ekspertgruppe Bilag 1 Lvgivning Dansk lvgivning EU-Lvgivning Bilag 2 Infrmatinsmateriale Fødevarestyrelsens hjemmeside Fakta-ark m aviær influenza Plakater m fugleinfluenza til rejsende i lufthavne g andre grænsevergange Fugleinfluenza.cm

6 INDLEDNING Denne udbrudsmanual fr aviær influenza mfatter håndtering af udbrud af sygdmmen centralt sm decentralt i Fødevarestyrelsen. Den supplerer den Tværgående beredskabsplan ved udbrud af alvrlige husdyrsygdmme fr de særlige frhld, der gør sig gældende fr aviær influenza. Ved aviær influenza frstås i denne sammenhæng højpatgen aviær influenza g lavpatgen aviær influenza af typen H5 g H7 hs fjerkræ g andre fugle i fangenskab samt højpatgen aviær influenza af typen H5N1 hs vilde fugle. Målgruppen fr udbrudsmanualen er primært Fødevarestyrelsens medarbejdere i Veterinærenhederne g i Dyresundhed. Andre parter, såvel interne sm eksterne, der medvirker ved bekæmpelse af udbrud, anvender manualen, i de situatiner hvr det er relevant. Manualen mfatter ikke håndtering af mistanker før et udbrud er knstateret eller tidlig varsling fr aviær influenza, da dette er dækket af Fødevarestyrelsens actin card fr mistankehåndtering af aviær influenza g tidlig varsling fr aviær influenza. 6

7 SYGDOMSBESKRIVELSE Aviær influenza er en ekstisk virussygdm, sm hører til de alvrlige smitsmme husdyrsygdmme hs fugle. Sygdmmen kan medføre en dødelighed hs fjerkræ på p til 100 prcent. Alle fuglearter er mdtagelige fr infektinen, men der er stre variatiner i de frskellige fuglearters følsmhed med hensyn til at udvikle symptmer på sygdmmen. Kalkuner g høns er de mest følsmme, mens vandfugle generelt er langt mere mdstandsdygtige. Udbrud af højpatgen aviær influenza (HPAI) i fjerkræ kendes tilbage til år 1959, hvr det første udbrud med HPAI H5N1 skete i høns i Sktland. Frem til mkring år 2003 har der været ca. 20 udbrud med HPAI H5 eller H7 virus på verdensplan, g frekvensen af udbrud har været stigende. De fleste udbrud har været i høns g har typisk invlveret fra tusindvis til milliner af dyr. I år 2003 ændrede situatinen sig imidlertid dramatisk, idet HPAI H5N1 af asiatisk prindelse blev endemisk frekmmende i dele af Asien g bredte sig til Eurpa g Afrika, hvr virus har været årsag til udbrud i vilde fugle g/eller fjerkræ i ver 60 lande, heraf 24 eurpæiske. Udver at være et prblem i fjerkræprduktinen, anses HPAI H5N1 virus fr at være en betydelig human trussel med mere end 300 fatale tilfælde g en frygt fr, at dette virus vil kunne udvikle sig til et højmrtalt virus med pandemisk ptentiale. Det første udbrud af AI i Danmark blev knstateret i 2003, hvr lavpatgen aviær influenza (LPAI) H5N7 blev knstateret i en gråandebesætning, sm blev undersøgt sm følge af frhøjet dødelighed. I marts 2006 blev der fr første gang i Danmark knstateret HPAI H5N1 i en død vild fugl. I alt blev der i 2006 fundet 44 tilfælde af HPAI H5N1 i døde vilde fugle i Danmark. I maj 2006 blev der fr første gang i Danmark gså knstateret udbrud af HPAI H5N1 i et fjerkræhld (hbby) på Fyn. Det antages, at smitten stammede fra vilde fugle. Gennem det danske vervågningsprgram fr LPAI H5 g H7 hs fjerkræ g pdrættet fjervildt er der i periden påvist syv udbrud: 2006: 3 LPAI udbrud (H5N2 g 2 med H5N3) i gråandebesætninger. 2008: 1 LPAI udbrud (H7N1) i en besætning med tamænder (g gæs g gråænder). 2010: 2 LPAI udbrud (H7 g H7N1) i gråandebesætninger. 2013: 1 LPAI udbrud (H7N7) i en gråandebesætning. I de fleste tilfælde antages smitten at være kmmet fra vilde fugle; men i ét tilfælde (i 2006) var der tale m kntaktsmitte mellem besætninger. VIRUS OG INKUBATIONSTID Aviær influenza frårsages af virus af familien Orthmyxviridae, slægten Influenzavirus A. Influenza A-virus klassificeres i subtyper på grundlag af det antigene slægtskab fr verflade-glycprteinerne 7

8 hæmagglutinin (HA) g neuraminidase (NA). Der kendes 16 HA-subtyper (H1 H16) g 9 NA-subtyper (N1 N9) i fugle. Et influenza A-virus har én variant af H-antigenet g én variant af N-antigenet; alle 144 kmbinatiner er tilsyneladende mulige. Vildtlevende vandfugle udgør et glbalt reservir af influenza A virus, sm er kilde til, at nye subtyper pstår g intrduceres i både fjerkræ g pattedyr (inkl. mennesker). Influenza A-virus inddeles i t grupper på grundlag af deres evne til at frårsage sygdm hs mdtagelige fugle: a) Højpatgene aviær influenza-virus (HPAI), sm frårsager en alvrlig sygdm, der er kendetegnet ved en generaliseret infektin af det smittede fjerkræ, g kan medføre en meget høj flkdødelighed. Indtil videre er det kun virus af subtyperne H5 g H7, der er påvist sm årsag til HPAI. b) Lavpatgene aviær influenza-virus (LPAI), sm fte frårsager mildere sygdm hs fjerkræ. Infektin med LPAI er primært en tarminfektin men gså lkalisatin i luftvejene er almindelig. I tilfælde med kmplicerende frhld, fx. andre samtidige infektiner eller belastende miljø- g prduktinsfrhld kan disse infektiner udvikle sig med betydelig sygelighed g dødelighed i fjerkræflkke. HPAI defineres sm infektin hs fjerkræ eller andre fugle i fangenskab frårsaget af: a) Aviær influenzavirus af subtype H5 eller H7 med en gentypefrekvens kdende fr flere basiske aminsyrer på hæmagglutininets kløvningssted, svarende til, hvad der er knstateret fr andre HPAI-virus, g sm indikerer, at hæmagglutininet kan kløves af (selv svage) prteaser, der frekmmer veralt i værten (fx. gså i hjernevæv), eller b) aviær influenzavirus med et intravenøst patgenicitets-indeks hs seks uger gamle kyllinger på ver 1,2 dvs. eventuelt gså andre subtyper end H5 g H7. LPAI defineres sm: a) Infektin hs fjerkræ eller andre fugle i fangenskab frårsaget af aviær influenzavirus af subtype H5 eller H7, sm ikke er mfattet af venstående definitin. VIRUSUDSKILLELSE OG SMITTESPREDNING Ifølge OIE er inkubatinsperiden fr enkeltfugle typisk krt g nrmalt på 2-5 dage. Graden af infektin i en flk kan være meget variabel afhængig af miljøfrhldene (burhøns vs. fritgående sv.). Den maksimale inkubatinsperide anføres at være 21 dage. Inficerede dyr udskiller virus via sekreter fra luftvejene samt med fæces. LPAI virus udskilles i meget stre mængder med fæces, medens HPAI virus i højere grad udskilles med sekreter fra øvre luftveje. Smitteveje er kntakt mellem inficerede g mdtagelige fugle, inficeret fder, drikkevand, persner 8

9 g deres beklædning, fdersække, døde eller syge fugle, ikke-desinficerede rugeæg, redskaber, maskiner mv. Luftbåren smitte kan frekmme, hvis fuglene hldes tæt, g der er passende luftbevægelse. Klinisk nrmale vandfugle (dmesticerede eller vilde) kan intrducere AIV i en flk. AIV er relativt ustabilt uden fr værten. Varme, ekstrem ph, nn-istniske frhld g indtørring medvirker til inaktivering af virus. AIV har kappe g vil derfr inaktiveres af rganiske pløsningsmidler g detergenter. Ved tilstedeværelse af rganisk materiale kan AIV inaktiveres af aldehyder g beta-prpilactn. I tilfælde, hvr der ikke er rganisk materiale til stede (fx. efter rengøring) kan gså xyderende desinfektinsmidler g syrer inaktivere virus. Pasteurisering g pvarmning er effektive måder, at inaktivere AIV på. I æg inaktiveres virus ved 60 C på ca. 3 min. g i fjerkrækød på 8-9 min. Virus inaktiveres gså i kød, når der nås en centrumtemperatur på 70 C i 3,4 sekunder. AIV kan verleve på ubestemt tid ved frysning. AIV s verlevelse i miljøet er fte undervurderet. Især kølige g fugtige betingelser g tilstedeværelse af rganisk materiale sikrer lang verlevelse (fx i verfladevand). Overlevelsen i vand falder med stigende temperaturer g stigende saltkncentratin. Adsrptin af virus til sediment kan frøge verlevelsen. AIV kan verleve i flydende gødning i ver 100 dage under vinterfrhld, i fæces i dage ved 4 C g i 7 dage ved 20 C. I vandigt miljø med mikrbilgisk msætning, inaktiveres AIV væsentligt hurtigere end under aseptiske frhld. Æg, der er lagt i den tidlige fase af infektinen, kan indehlde virus i både blmmen, hviden g skallen. Ifølge EFSA Jurnal (2005, 266) er æg fra en flk smittet med LPAI en ubetydelig eller usandsynlig smitterisik til frskel fra infektin med HPAI. AIV inaktiveres ved høj ph (ph > 12 i mindst en time) g ved lav ph (ph 2). KLINISKE SYMPTOMER HPAI De kliniske symptmer kan være meget frskellige g afhænger af den pågældende virusstammes virulens, samt art, alder g køn af det smittede fjerkræ, andre samtidige sygdmme g miljøpåvirkninger. Tidlige tegn kan være appetitløshed, nedsat drikkelyst g frhldsvis lille dødelighed. Men sygdmmen kan gså pludselig ptræde i en flk, hvr mange fugle dør enten uden frvarsel eller med minimale tegn på depressin, appetitløshed, pjusket fjerdragt g feber. Generelt er de kliniske tegn mere markante, j længere fuglene er i live. Tidslinjen fr udviklingen af symptmer afhænger af virusset, værten, infektinsdsis samt pdrætssystem. Virusset spredes langsmmere blandt æglæggende høner i bur eller fugle, der går udendørs, end i kyllingestalde. Symptmer: Øget dødelighed, fte perakut (der kan nås p til 100% dødelighed på få dage). Fald i fder- g vandindtag. Fald i æglægning. 9

10 Respiratinsvejssymptmer. Okulær g nasal flåd, hste, dyspnø, hævelse af bihuler g/eller hved. Svær depressin, dårlig krdinatin, nervøse tegn, reduceret vkalisatin. Cirkulatinsfrstyrrelser med subcutane blødninger g cyanse af ikke-befjedret hud, hagelapper g kam samt karinjektin g stase i rganer. Diarré. Hs æglæggende høner ses fte en pludseligt ptrædende dødelighed g flkdødeligheden kan nå % i løbet af få dage. Der kan i starten af frløbet evt. ses æg med blød skal, efterfulgt af ttalt phørt ægprduktin. Syge fugle sidder eller står fte i halvkmatøs tilstand med hvedet hvilende på jrden. Kam g hagelapper kan være cyantiske g ødematøse, evt. med petekkier eller ekkymser i spidserne. Der kan fte frekmme vldsm, tynd diarré g ekstrem drikkelyst. Åndedrættet kan være besværet, der kan frekmme tåreflåd, g der kan ses blødninger på fjerløse hudmråder. Hs slagtekyllinger er symptmerne fte mindre tydelige end fr andre typer fjerkræ. Man vil nrmalt se alvrlig depressin g appetitløshed, men en meget markant stigning i dødeligheden kan være det første symptm, der bserveres. Der kan endvidere ses hved- g halsødemer samt neurlgiske tegn sm trticllis g ataksi. Hs kalkuner ses samme symptmer sm hs høns, men visse HPAI-virus synes at være mere virulente hs kalkuner, mens andre synes mindre virulente end, hvad der ses hs andet fjerkræ. Hs gæs ses depressin, appetitløshed, diarré g fte hævede bihuler. Der kan ses neurlgiske tegn, især hs yngre fugle. Øget dødelighed kan frekmme, men det er nrmalt ikke udtalt. Ænder udviser ikke nødvendigvis kliniske symptmer, men det er set, at visse virusstammer medfører symptmer sm hs gæs, g med en vis dødelighed. Strudse viser heller ikke nødvendigvis kliniske symptmer på infektiner. Duers følsmhed fr HPAI er uafklaret. Frekmst af symptmer på AI hs duer er meget usædvanligt. DIFFERENTIALDIAGNOSER TIL HPAI Følgende differentialdiagnser skal tages i betragtning: Andre sygdmme, der frårsager pludselig høj dødelighed, fx.: Newcastle disease infektiøs laryngtracheitis IBD (Gumbr) andepest akut frgiftning svineinfluenza hs kalkuner 10

11 Andre sygdmme, der frårsager hævelse af kam g hagelapper, fx.: akut fjerkræklera andre septikæmiske lidelser bakteriel cellulitis i kam g hagelapper KLINISKE SYMPTOMER LPAI Symptmer i frbindelse med LPAI-virus er i høj grad afhængig af virusstammen, miljøfaktrer, fjerkræets art g alder, fjerkræets immunstatus med hensyn til virusset g især samtidig frekmst af andre infektiner sm fx.: Pasteurella spp. Newcastle disease-virus (herunder vaccinestammer). Aviær pneumvirus, infektiøs brnkitisvirus. E. cli. Mycplasma spp. De kliniske symptmer kan være upåfaldende eller milde i frm af mildt åndedrætsbesvær eller mderat nedgang i æglægning. Men LPAI kan, især hs kalkuner, være frbundet med alvrlige kliniske symptmer i frm af besværet respiratin, rallelyde, hsten g hævede infrarbitale bihuler, feber, manglende ædelyst g høj dødelighed. SYMPTOMER HOS ANDRE FUGLE I FANGENSKAB De kliniske symptmer kan variere fra subkliniske til alvrlige symptmer med høj dødelighed. Infektin spredes generelt langsmmere i en flk af fugle i fangenskab end i egentligt erhvervsfjerkræ, da der er tale m frskellige arter med frskellig mdtagelighed, evt. adskilt i vlierer eller lign., g frskelle i virusudskillelse. SMITTE MELLEM VILDE FUGLE OG TAMFJERKRÆ Vilde fugle, især trækkende vandfugle, udgør et reservir fr influenza A-virus. Der er isleret utallige kmbinatiner af H- g N-subtyper fra vilde fugle. Generelt påvises der udelukkende lavpatgene virus hs vilde fugle. I de tilfælde, hvr højpatgene virus er set i vilde fugle, frmdes smitten prindeligt at være verført fra smittet fjerkræ. Trækfugle, der bevæger sig ver stre afstande via de glbale trækruter, bidrager til spredning af AIV på verdensplan. Primær intrduktin af AIV til fjerkræhusdyrbrug sker sandsynligvis via direkte eller indirekte kntakt med vilde fugle. Det er flere gange set, at lavpatgene aviær influenza-virus, i krtere eller længere tid kan cirkulere i (g mellem) fjerkræflkke. Starten af et sådant frløb kan det ske uden at blive påvist, da kliniske tegn fte er svage eller fraværende. 11

12 Når lavpatgene virusstammer er intrduceret i en fjerkræbesætning, kan de efterfølgende mutere til højpatgene stammer. Man ved ikke hvilke faktrer, der frårsager mutatinen. Den afgørende mutatin sker i genet fr HA, g kan fr ngle virusstammers vedkmmende være en meget lille ændring. I ngle tilfælde er mutatinen sket på den primære lkalitet hurtigt efter intrduktin af smitten, mens LPAI-virus i andre tilfælde har cirkuleret blandt fjerkræ i månedsvis inden mutatinen. Det antages dg, at j mere udbredt cirkulatinen af LPAI hs fjerkræ er, j større er risiken fr, at der vil ske en mutatin til HPAI. Dermed er det en uønsket situatin at have LPAI H5/H7 virus cirkulerende i fjerkræflkke, hvrfr det er vigtigt at undgå intrduktin af LPAI H5/H7 virus. Hvis intrduktin sker, er en hurtig diagnse g effektiv bekæmpelse, fx. ved aflivning, af yderste vigtighed. SMITTE TIL MENNESKER OG ANDRE DYREARTER END FJERKRÆ Mennesker samt ngle andre dyrearter end fjerkræ kan smittes med AI. Vedrørende beskyttelse af persner der er i kntakt med smitten, se kapitlet Persnbeskyttelse. Svin udgør et reservir fr visse influenza A virus, g det er vist, at svin har ført smitten videre til kalkuner. Ngle influenza A virus kan inficere svin, g på trds af at der kun er relativ begrænset pfrmering af virus, kan inficerede svin muligvis verføre sygdmmen til fjerkræ g andre mdtagelige arter. Der har hidtil ikke været eksempler på, at svin har videreført AIV af subtype H5 g H7 under prduktinsfrhld. Katte er i sjældne tilfælde set smittet med AIV af typen H5N1. Smitten sker ved meget tæt kntakt med inficerede fugle (fx katte, der fanger g æder vilde fugle smittet med AI, tigre fdret med influenzasmittede døde fugle). Hunde kan let smittes med visse typer af influenza virus bl. a. fra hest, men mdtageligheden fr AIV er ikke kendt i detaljer. Desuden er der i sjældne tilfælde set smitte med influenza A virus hs andre kattedyr, sæler, hvaler, mink g ildere/fritter. DIAGNOSTISKE FORHOLD Aviær influenza diagnsticeres hs fjerkræ g fugle ved påvisning af infektiøst virus, antigen eller virusspecifikt genetisk materiale i svaberprøver fra klaken eller luftrøret hs syge fugle, fra fæces eller fra angrebne rganer fra nyligt døde fugle. Undersøgelserne fretages af det natinale referencelabratrium DTU Veterinærinstituttet. Diagnsen stilles primært ved RT-PCR g sekventering, der giver en hurtig påvisning af influenza A- virus, samt bestemmelse af subtyperne H5 eller H7. Sekventering af udvalgte mråder på HA genet giver infrmatin m patgeniciteten, altså m der er tale m en HP eller en LP virusstamme. Gensekvenserne giver gså værdifuld infrmatin m frskellige virusstammers beslægtethed. 12

13 Virus kan, efter dyrkning i befrugtede SPF hønseæg, karakteriseres yderligere, med hæmagglutinatins-inhibitinstest (HI-test) med anvendelse af plyklnale antistffer, der er specifikke fr influenza A af undertype H5 eller H7, samt bestemmelse af N-typen ved neuraminidasetest. DTU Veterinærinstituttet vil endvidere sende påviste g islerede HPAI virusislater til EU referencelabratriet i Weybridge, UK, fr bestemmelse af virulensen ved anvendelse af intravenøst patgenicitets indeks, sm bestemmes ved pdning i seks uger gamle SPF kyllinger. 13

14 Oversigt ver diagnsticeringstrin til bekræftelse af AI, med angivelse af det krtest mulige tidsfrløb fr de enkelte trin. Tidsfrløbet varierer afhængigt af indleveringstidspunktet fr prøverne, typen af prøvematerialet mv. Klassisk metde Tidsfrløb Mlekylær Metde Tidsfrløb Påvisning af influenza A-virus Virusislatin i befrugtede hønseæg Mindst 2 dage - p til 14 dage fra mdtagelse af materiale i labratriet M-gen -PCR 48 timer fra mdtagelse af materiale i labratriet Specifik identifikatin af AI virus H5/H7 Serlgisk karakterisering (HI) 24 timer efter virusislatin HA-gen-PCR 48 timer fra mdtagelse af materiale i labratriet Endelig subtypebestemmelse N-typning Fastlæggelse af N-type 24 timer efter virusislatin Bestemmelse af patgenicitet IVPI (EU ref Lab. Weybridge, UK) Mindst 21 dage - p til 28 dage, inkl. virusislatin Sekventering af HA-prteinets kløvningssted 48 timer fra mdtagelse af materiale i labratriet 14

15 TRÆKRUTER OG DANMARKS CENTRALE PLACERING Trækfugle, der bevæger sig ver stre afstande, kan bidrage til spredning af virus på verdensplan. Danmark er i kraft af sin gegrafiske placering et knudepunkt på trækveje fr vandfugle, der primært yngler nrd g nrdøst fr Danmark. Enkelte arter kmmer dg fra et større mråde, der strækker sig fra det nrdøstlige Canada til Nrdsibirien. De fleste arter vervintrer i Eurpa g Nrdafrika, men især vadefugle trækker længere md syd. Alene i efterårs- g vintermånederne phlder mkring 3 milliner andefugle sig i de danske farvande. Det samlede antal vandfugle, der trækker gennem landet, er dg langt større. Figur 1 skitserer hvedtrækruterne mellem ynglemråder g vinterkvarterer fr en række udvalgte arter, der frekmmer i Danmark i løbet af året. Figur 1.a. Overrdnede trækveje fr landfugle, der passerer m efteråret. Fuglene trækker ver en bred frnt ned gennem Eurpa, men undgår krydsning af åbne havmråder i Middelhavsreginen. Enkelte vandfuglearter, fx. skarv, trækker ad tilsvarende ruter - langs flder g søer ned til Middelhavet. De indtegnede ruter angiver ikke slutdestinatiner, idet flere landfugle frtsætter til mråder syd fr Sahara. Figur 1.b. Trækveje fr ynglebestande af vandfugle fra det østlige Arktisk Canada, Grønland g Svalbard. De største delbestande i Østcanada g Vestgrønland trækker ad den gule rute langs USA s Atlanterhavskyst, men 15

16 der er betydeligt verlap md øst med delbestande, der vervintrer i Irland g UK. Fugle fra Svalbard trækker især til Nrdsøreginen. Figur 1.c. Trækveje fr vandfugle fra det vestarktiske Rusland g Sibirien. Mange af de nrdvestlige delbestande trækker ad den gule rute, men der er betydeligt verlap md øst med delbestande, der vervintrer i Middelhavet, ved Srtehavet, det Kaspiske Hav, den Persiske Glf g Indien. 16

17 PERSONBESKYTTELSE ZOONOSE Aviær influenza er en znse, dvs. en sygdm, der kan smitte mellem dyr g mennesker. Smitte til mennesker sker dg kun meget sjældent. Symptmer på smitte hs mennesker kan variere fra øjenbetændelse, milde luftvejsinfektiner til alvrlige nedre luftvejsinfektiner. VACCINATION MED SÆSONENS INFLUENZAVACCINE Fødevarestyrelsen anbefaler, at Veterinærenhedens persnale, der indgår i beredskabet, bliver influenzavaccineret hvert år. Ved et knkret udbrud kan persnkredsen udvides. Baggrunden fr at anbefale vaccinatin med tilgængelig sæsn-influenzavaccine er at beskytte persner md den (teretiske) risik, der kan være, fr at genetisk materiale verføres mellem aviær influenzavirus g human influenzavirus g dermed skabe mulighed fr dannelse af nye virulente influenzavirus. Risiken fr dette er størst i influenzasæsnen. Beskyttelsen indtræder ca. 1 uge efter vaccinatin. ANTIVIRAL BEHANDLING I frbindelse med at persner fra Veterinærenheden skal håndtere et udbrud af AI (både HP g LP), sættes disse - så vidt muligt - i frebyggende antiviral behandling før kntakt med den pågældende besætning. Det skal understreges, at antiviral behandling alene er en ekstra franstaltning. Brug af værnemidler g frnuftig tilrettelæggelse af arbejdet er den vigtigste frebyggende franstaltning. Behandling med antiviral medicin frtsætter, så længe man har kntakt med besætningsstedet, eller til udbruddet er bekæmpet, g rengøring g desinfektin af ejendmmen er gdkendt, dg i mindst 10 dage efter sidste ekspsitin. RETNINGSLINJER OM BRUG AF PERSONLIGE VÆRNEMIDLER Der henvises til Arbejdstilsynets retningslinjer m Beskyttelse md fugleinfluenza, februar 2013, uanset m der er tale m udbrud af HPAI eller LPAI H5 eller H7 i en fjerkræbesætning. Retningslinjerne beskriver, hvilke persnlige værnemidler der skal anvendes ved kntakt til mistænkte g smittede fjerkræbesætninger g ved indsamling af døde, smittede vilde fugle. Arbejdstilsynets retningslinjer er tilgængelige på deres hjemmeside: 17

18 VEJLEDNING OM FOREBYGGENDE BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER HOS MENNESKER VED INFLUENZA HOS FUGLE Sundhedsstyrelsen har udarbejdet Vejledning m frebyggende beskyttelsesfranstaltninger hs mennesker ved influenza hs fugle, 2006 (vejledningen er under revisin). Målgruppen fr vejledningen er de persner, primært inden fr sundhedssektren g veterinærsektren, der skal frestå de frebyggende franstaltninger i frbindelse med udbrud af influenza hs fugle samt andre persnalegrupper, fx fra Beredskabsstyrelsen g pliti, der kan inddrages i arbejdet. Sundhedsstyrelsens vejledning er tilgængelig på deres hjemmeside: 18

19 EPIDEMIOLOGISK UNDERSØGELSE Den epidemilgiske undersøgelse skal afdække den kliniske situatin i besætningen, samt det hidtidige sygdmsfrløb. I den frbindelse skal det skønnede tidspunkt fr smitteintrduktin i besætningen fastlægges, g alle kntakter til besætningen mindst 21 dage frud fr det skønnede smittetidspunkt skal gennemgås med henblik på at afklare, hvrledes besætningen er blevet smittet (dyr, dyretransprter, materiel, persner, beliggenhed, mv). Endvidere skal alle kntakter fra besætningen gennemgås med henblik på at afklare, hvilke andre husdyrbrug (indenlands g udenlands), der kan være blevet smittet. EPIDEMIOLOGISKEMA ERHVERVSBESÆTNINGER 1. Basisplysninger Husdyrbrugets adresse g CHR-nr.: Besætningstype: Vælg fra listen Ved flere besætningstyper påføres de her: Fjerkræart Høns Antal: Alder: Kalkuner Antal: Alder: Tamænder Antal: Alder: Gæs Antal: Alder: Fjervildt Antal: Alder: Gråænder Antal: Alder: Fasaner Antal: Alder: Agerhøns Antal: Alder: Rødhøns Antal: Alder: Stenhøns Antal: Alder: Strudsefugle Antal: Alder: Duer Antal: Alder: 19

20 Andet Har besætningsejeren andre husdyrbrug: Ja Nej Hvis ja: CHR-nr.: Navn g adresse: Dyreart: 2. Beredskabsdyrlægens undersøgelse OBS! Angrebne dyrs placering indtegnes på skitse/luftft ver ejendmmen Dat: Tidspunkt: Antal angrebne dyr g art: Mrtalitet i %: Mrbiditet i %: Symptmer Øget dødelighed Nedsat fderindtag Nedsat drikkelyst Nedsat ægprduktin Æg med tynd skal Åndedrætsbesvær Tåreflåd Næseflåd Hævede bihuler Diarré Pjusket fjerdragt Depressin Cyanse i kam/hagelapper Ødem i kam/hagelapper Blødninger i huden Ataksi Trticllis Andre luftvejssymptmer (uddyb): Andre neurlgiske tegn (uddyb): 20

21 Andre symptmer: Er der et register ver prduktin g sundhedstilstand: Ja Nej Hvis ja, udfyld Bilag 1 til gennemgang af besætningens register fr periden fra 1 uge før start på kliniske symptmer til dags dat. 3. Ejers plysninger m sygdmmen Tidspunkt fr første symptmer: Andre bemærkninger: 4. Oplysninger m ejendmmen Ejendmmens beliggenhed Fladt Bakketp Nær skv Nær vandløb Nær sø Nær strand Andet Afstand til nærmeste skv/sø eller lignende: Passerer veje til/fra tæt frbi ejendmmen: Er fjerkræet udgående: Ja Nej Er der mulighed fr kntakt med vilde fugle: Ja Nej 21

22 Ventilatinsfrhld 1. Lukket stald med autmatisk ventilatin 2. Delvist åben stald (åbne vinduer) 3. Helt åben stald (vilde fugle kan kmme ind) 4. Andet Møddingsfrhld Beskrivelse af pbevaringsfrm: Er der mulighed fr verløb fra mødding til vandløb, vej eller lign.: Ja Nej Hvis ja, hvilken: Transprteres gødningen? Hvis ja af hvem? Udbringes gødningen? Hvis ja hvr? 5. Vand g fdring Beskriv vandfrsyning: Anfør hvilket fder der er givet de sidste 21 dage til det syge fjerkræ: Finder fdring med affald sted på ejendmmen: Ja Nej 22

23 6. Andre besætninger Nærmeste nab med fjerkræ (navn, adresse g afstand): Besætninger med fjerkræ indenfr 200 m (navn g adressse): Hvis smmerhusmråde/campingpladser g lign. findes i nærheden angives afstand g art: 7. Kntakt til / fra besætningen de sidste 21 dage frud fr første sygdmstegn Ved flere frskellige besøg udfyld bilag 2, 3 eller 4 A. Indkøb af fjerkræ ( bilag 2 : Dyrenes art g antal: Oprindelsesbesætning: Evt. handelsmands navn g adresse g tlf. nr.: Er der indkøbt fjerkræ blandt de syge: Ja Nej hvis ja, hvrfra (navn, adresse g tlf. nr.): 23

24 B. Salg af fjerkræ ( bilag 2) 1. til levebrug: Art, antal, dat: Mdtager (navn, adresse g tlf. nr.): Evt. handelsmand (navn, adresse g tlf. nr.): 2. til slagtning: Art, antal, dat: Slagteri (navn, adresse g tlf. nr.): Evt. lev. nr. : Via marked (navn): Vgnmand/handelsmand (navn, adresse g tlf. nr.): Har der været tilbagemeldinger fra slagteriet på de seneste slagtninger?: 3. fjernet af anden grund: Art, antal, dat: Mdtagersted (navn, adresse g tlf. nr.): 4. afhentning af dødt fjerkræ Dat: Mdtagersted (navn, adresse g tlf. nr.): 24