RevisoR. Posten. StatSautoriSerede revisorer. Side 2 Forretningsplan hvorfor? Side 3 Geninvestering af ellers skattepligtige ejendomsavancer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RevisoR. Posten. StatSautoriSerede revisorer. Side 2 Forretningsplan hvorfor? Side 3 Geninvestering af ellers skattepligtige ejendomsavancer"

Transkript

1 StatSautoriSerede revisorer RevisoR Posten Side 2 Forretningsplan hvorfor? Side 3 Geninvestering af ellers skattepligtige ejendomsavancer Side 4 valget mellem kapital- og ratepension Side 5 Skærpelse af reglerne om fraflytterskat Side 6 er du it-sikker? Side 8 vi noterer at... StatSautoriSeret revisionsaktieselskab karlslunde Metalgangen 9-11 a 2690 karlslunde tlf Fax Sorø Storgade Sorø tlf Fax

2 2 Forretningsplan hvorfor? torben Bjerre-poulsen, statsautoriseret revisor I idrættens verden er vinderne udover talent kendetegnet ved at: De har en vision om at være den bedste De har lagt en nøje plan for, hvordan de bliver det De bliver ved, også når det gør ondt Det samme gælder i forretningsverdenen. Derfor er det lidt sørgeligt, at så få mindre virksomheder har en opdateret forretningsplan, der viser målsætningen for virksomheden, og hvordan den skal nås. Årsagerne hertil er mange. Virksomhedsejeren bruger typisk sin tid med at arbejde i virksomheden. Derfor er det svært at finde tid til også at arbejde på virksomheden. F.eks. har en del virksomhedsejere måttet sande, at mens de arbejdede i virksomheden, gik tiden. Nu står de foran pensionering, og der er ingen til at tage over. Mange har trods alt gjort sig en del tanker om virksomheden, de er bare ikke skrevet ned. Det har den ulempe, at det gør det meget vanskeligt for resten af virksomheden at vide, hvor den er på vej hen. Rigtig skidt er det, hvis indehaveren får en tagsten i hovedet. En del mener også, at en forretningsplan er et større værk, udarbejdet af en konsulent for så stort et honorar, at de ikke har råd til det. Sådan behøver det ikke at være, tværtimod. Hvis en forretningsplan skal have effekt, skal den være udarbejdet af virksomheden selv. Det giver ejerskab og motivation. Den skal være kort, helst kun 1 side (evt. med bilag) og den skal løbende opdateres. Rigtigt anvendt kan forretningsplanen blive det vigtigste styringsværktøj i virksomheden. En enkel måde at udarbejde en forretningsplan på er NU HVORHEN HVORDAN-metoden: NU (diagnosen): Hvad er vores stærke sider, hvad er vores svagheder? HVORHEN (visionen): Hvor vil vi gerne være om 3-5 år? HVORDAN (strategier: 1-2 år, handlingsplaner: 1-3 måneder): Hvordan kommer vi derhen? NU-fasen kan strække sig fra en simpel diskussion om, hvad vi er gode til, og hvor har vi problemer, til konkurrentanalyser, produktanalyser og kundetilfredshedsundersøgelser. Visionen for virksomheden vil langt hen ad vejen være ejerens, men drøft den med medarbejderne! De ser tit muligheder, som man ikke selv har fået øje på. Og opstil måltal, så man kan se, hvornår visionen er nået. Når det er fastlagt, hvor vi er nu, og hvor vi vil hen i fremtiden, kommer HVORDAN. Hvilke strategier skal vi benytte de næste par år og hvad skal vi gøre her og nu for at komme i gang? En strategi kunne f.eks. være: Vi vil erstatte det gamle produkt A med et nyt produkt B, der i højere grad imødekommer kundernes ønsker om funktionalitet og design. Dækningsbidraget forventes herved forøget med 20%. Den tilhørende handlingsplan kunne f.eks. være: Der gennemføres samtaler med 10 kernekunder om deres ønsker til forbedring af produkt A. På basis heraf laves skitseforslag til nyt produkt B. En mindre virksomhed bør maksimalt have 3 strategier i forretningsplanen, ellers tabes fokus. For handlingsplaner gælder, at der altid skal fastsættes en deadline og udpeges en ansvarlig. Er alle ansvarlige, er ingen ansvarlig. Som vi har erfaret her under finanskrisen, er verden dynamisk. Hvad der var god latin i går kan være forkert i morgen. Forretningsplanen skal derfor også være dynamisk og ændres efter behov, enten når handlingsplaner er udført, eller når forudsætninger ændres. Derfor bør den være enkel og kortfattet. Og her kommer vi så til at blive ved, også når det gør ondt, at være vedholdende. Det er sommetider surt, når ting ikke lykkes eller at skulle tænke strategi, når der er rygende travlt i virksomheden. Så er det lettere at blive på det operationelle niveau. Men det lønner sig på længere sigt at holde ved. Virksomheden bliver muligvis ikke en vinder, men den bliver med garanti bedre.

3 3 geninvestering af ellers skattepligtige ejendomsavancer erik høegh, tax partner Skattelovgivningen giver adgang til at udskyde betaling af den skattepligtige avance, som opstår ved afhændelse af en erhvervsmæssig ejendom. Reglerne fungerer således, at det skattepligtige beløb helt eller delvist kan udskydes ved erhvervelse af anden erhvervsmæssig ejendom. Den udskudte skat bliver hermed skattemæssigt modregnet i anskaffelsessummen af den nye ejendom, således at efterfølgende afhændelse vil resultere i et tilsvarende større grundlag for ejendomsavancebeskatningen. Vælger man kun at bruge en del af den skattepligtige avance efter genanbringelsesreglerne, vil den overskydende del selvsagt stadig skulle beskattes. Reglen Som med den meste skattelovgivning hører der også begrænsninger, eller betingelser om man vil, til ejendomsavancebeskatningslovens genanbringelsesregler. Således skal man iagttage, hvorvidt der er tale om "erhvervsmæssig ejendom", identitet af genanbringeren, at genanbringelsen sker inden for reglens frister og man skal meddele SKAT, at man ønsker sig omfattet af reglerne. Erhvervsmæssig ejendom Som vigtigste betingelse, og måske af den grund den mest diskuterede, er kravet om genanbringelse i erhvervsmæssige ejendomme. Betydningen heraf er, at både den afståede og den ejendom som avancen genanbringes i skal være erhvervsmæssig. Af den grund vil man f.eks. ikke kunne genanbringe en skattepligtig avance, stammende fra en beboelsesejendom, i køb af landbrugsjord. Undtagelsen: udlejning af fast ejendom ikke "erhvervsmæssig" Hvis der udelukkende er tale om udlejning af fast ejendom, kan genanbringelsesreglerne ikke anvendes, medmindre der er tale om ejendomme omfattet af vurderingslovens 33, som vedrører bortforpagtede landbrugsejendomme og frugtplantager, etc. Lovens forståelse af "erhvervsmæssig" dækker ganske enkelt ikke udlejning af fast ejendom. Erhvervsejendom, der har ændret klassifikation til en ejerbolig En særlig situation opstår, når den ejendom hvori avance fra tidligere er genanbragt i ejertiden, skifter status fra "erhvervsmæssig" til ejerbolig. Hvor fortjenester som hovedregel er skattefri efter parcelhusreglen, vil der stadig ske beskatning, når den omklassificerede erhvervsejendom afstås. Beskatningen vil dog begrænse sig til den endnu ikke beskattede, genplacerede avance. Reglerne vedrørende omklassificering har virkning for ejendomme, der afstås den 14. december 2005 eller senere. Dette gælder dog ikke for ejendomme, der før den 15. december 2005 har ændret anvendelse til beboelsesejendomme og er omfattet af parcelhusregelen. Identitetskravet Skatterådet har i et bindende svar taget stilling til, om en ægtemand kunne genanbringe sin hustrus avance i ægtemandens erhvervsvirksomhed. Skatterådet formulerede hér et krav om, at der skal være personsammenfald mellem den som avancen tilkommer og den genanbringende part. Frister for genanbringelse For at blive formelt omfattet af genanbringelsesreglerne skal man, udover at opfylde lovens materielle betingelser, begære sig omfattet til SKAT. Denne begæring skal indgives til SKAT senest i det år, hvor genplaceringen gennemføres. Udover ovenstående skal man være opmærksom på, at en avance skal genplaceres i selve salgsåret, det foregående eller i det følgende år. Dette kan umiddelbart synes ganske ligetil, men man kan i konkrete tilfælde komme i tvivl om genplaceringens rettidighed. Som eksempel vil en entreprise altid strække sig over en kortere eller længere periode, alt afhængig af byggeriets omfang. Det vil være nærliggende at spørge, om det er entreprisens påbegyndelse eller afslutning, der bliver anset for afgørende i forhold til fristen. Skatterådet har taget stilling til spørgsmålet af flere omgange, og praksis er herefter at entreprisens påbegyndelse er afgørende. Skatterådet har i øvrigt fastslået, at faktisk betaling mellem (genanbringende) bygherre og entreprenør ikke er afgørende. Således kan bygherre genanbringe i den fulde kontraktsum, selvom hele købesummen endnu ikke er betalt. Ejendomme i udlandet Man bør afslutningsvis være opmærksom på mulighederne for genanbringelse i udenlandske ejendomme. Udgangspunktet er, at nye ejendomme skal være beliggende i Danmark, eller ejeren af en udenlandsk ejendom på nedsættelsestidspunktet skal have hjemsted i Danmark. Sidstnævnte udgangspunkt er dog lempet/modficeret, da det viste sig fór praktisk besværligt at administrere. Den administrative praksis er herefter, at såfremt skatteyder fraflytter Danmark, skal det meddeles SKAT, at fortjeneste ved afståelsen af dansk ejendom genanbringes i den udenlandske ejendom. Ved fraflytning af Danmark kan der opnås henstand med betaling af ejendomsavanceskatten, mod konkret anmodning om henstand og indgivelse af selvangivelse til SKAT. Ejendomsavancen kan herefter udskydes senest til ejendommen sælges. Hvis ejendommen derimod er placeret i et dansk selskab, vil hjemstedskravet ovenfor dog praktisk være uden betydning. Selskabet vil juridisk være at anse for ejer af ejendommen og dermed vil det være selskabets hjemsted, som afgør adgangen til genanbringelse.

4 4 valget mellem kapital- og ratepension jens larsen, investeringsdirektør, vestjysk Bank, investering og pension Valget mellem kapital- og ratepension er for de fleste et valg mellem forskellige skattefradragsværdier. I forbindelse med Pinsepakkens gennemførelse i 1997 blev det vedtaget, at indbetaling til kapitalpension alene kan fradrages i beregningsgrundlagene for bund- og mellemskat, medens indbetaling til ratepension yderligere kan fradrages i topskattegrundlaget. Denne forskel i fradragsmulighederne har betydet, at mange topskatteydere har droppet kapitalpensionen, fordi skattefradraget for indbetalingerne alene kan have en værdi på 38% eller 44%, medens ratepension kan give en fradragsværdi på op til 59%. Så simpelt er det dog ikke at sammenligne de to pensionsprodukter. For kapitalpensionens vedkommende er det let at gennemskue, at der er balance mellem en fradragsværdi på 38% - 44% og den afgift på 40%, der skal betales ved udbetaling ved pensionering. Der er således ikke de store skattearbitragemuligheder, i bedste fald er der en fradragsværdi på 44% mod en udbetalingsskat på 40%. For ratepensionens vedkommende er det sværere at gennemskue sammenhængene. Så længe fokus holdes på skattesystemet, er det let: de fleste ratepensioner oprettes af topskatteydere, hvor fradragsværdien er 59%. Her over for står udbetalingsskatten ved pensionering. For ratepensionens vedkommende foretages pensionsudbetalingerne som personlig indkomst det vil sige med skat på udbetalingen, der kan variere fra 38% og op til 59%. Forventer man at have en indkomst i pensionstilværelsen, der er under topskattegrænsen, vil udbetalingerne således alene blive beskattet med 38%. En fradragsværdi på 59% og en udbetalingsskat på 38% giver store muligheder for skattearbitrage. Verden er dog ikke så simpel, at valget alene kan træffes på basis af skattesystemet. En væsentlig forskel på kapital- og ratepension er, Eksempel: Personen har en indkomst ud over folkepensionen på kr Denne indkomst består af ATP, som udgør kr , samt udbetaling fra en lille arbejdsmarkedspension (eller fra 6 indekskontrakter) på kr Indkomstgrænsen for indtægtsregulering af pensionstillægget er dermed nået. Hvis der startes udbetaling fra en ratepension, der kan give en årlig udbetaling på kr , vil en sådan udbetaling reducere pensionstillægget med kr (30% af kr ). Den samlede effekt er således: Rådighedsbeløb uden ratepension Indkomst: Grundbeløb: kr ATP og arbejdsmarkedspension: kr Pensionstillæg: kr I alt: kr Skat 38% kr Rådighedsbeløb kr at da kapitalpensionen udbetales som en sum, påvirker udbetalingen ikke selvangivelsen og dermed påvirkes de sociale ydelser ikke. For ratepensionens vedkommende foretages udbetalingen som personlig indkomst over selvangivelse, og dermed er der en direkte påvirkning over til de sociale ydelser, først og fremmest påvirkes folkepensionen, men også en eventuel boligydelse kan blive påvirket. Det gør sammenligningen af de to pensionsprodukter forholdsvis kompliceret. Folkepensionssystemet er dog forholdsvis let at få med ind i sammenligningen. Folkepensionen består af et grundbeløb, der er uafhængigt af indkomst (bortset fra arbejdsindkomst) samt et pensionstillæg, der er indkomstafhængigt. Grundbeløbet er på kr for alle, medens tillægget afhænger af civilstand. For en enlig pensionist er tillægget på kr Tillægget nedtrappes, hvis indkomsten overstiger kr Reguleringen er på 30% af overskydende indkomst. I denne forholdsvis korte gennemgang, vil fokus alene være på en enlig Rådighedsbeløb med ratepension Indkomst: Grundbeløb: kr ATP og arbejdsmarkedspension: kr Ratepension: kr Pensionstillæg: kr I alt: kr Skat 38% kr Rådighedsbeløb kr Rådighedsbeløbet ved en udbetaling blev således påvirket med kr Det betyder, at en udbetaling på kr reduceres med kr på grund af skat og samspil med folkepensionen. Af udbetalingen på kr er der således 43% til udbetaling og den effektive skattesats er dermed på 57%. pensionist. For gifte eller samlevende er konklusionerne ikke så skarpe. Et eksempel kan vise sammenhængen mellem udbetaling fra en ratepension og størrelsen på folkepensionen. Som eksemplet viser, er der faktisk den samme sammenhæng mellem udbetalingsskat og fradragsværdi på ratepension som på kapitalpension og der er ikke nogen nævneværdig skattearbitrage i nogen af ordningerne. Gennemregning viser, at der for den enlige er den sammenhæng, at nedtrapning af pensionstillægget nogenlunde ophører, når topskattegrænsen nås. Reelt betyder det, at der indtræder topskat for enlige pensionister, når indtægten udover folkepensionen passerer ca. kr eller når den samlede indkomst passerer ca. kr Det er vigtigt, at konklusionen ikke anvendes til at forkaste pensionsprodukterne som gode opsparingsprodukter. De er faktisk gode, men fordelen ligger ikke på fradragssiden, den ligger på den lave afkastbeskatning (pensionsafkastskatten), som er på 15%.

5 5 skærpelse af reglerne om FraFlytterskat auður maria Behrend, skattekonsulent, cand.merc.jur Den 12. september 2008 vedtog Folketinget en skærpelse af reglerne om fraflytterskat på aktier mv. Formålet med at ændre reglerne om fraflytterskat er at undgå, at dansk aktieavanceskat udhules ved anvendelse af udbytteudlodninger sammenholdt med de tidligere gældende regler om omberegning mv. De nye regler skal dermed sikre, at den danske skat af aktieavancer, der er optjent forud for fraflytningen fra Danmark, bliver betalt i Danmark. Nedenfor er hovedelementerne i de nye fraflytterskatteregler gennemgået. Fraflytterskatten Hvis en person flytter fra Danmark, skal vedkommende som hovedregel betale fraflytterskat af værdistigninger på aktier optjent i Danmark. Fraflytterskatten opgøres som forskellen mellem aktiernes anskaffelsessum og aktiernes værdi på fraflytningstidspunktet. Reglerne om fraflytterskat gælder ikke personer, hvis kursværdi af beholdning af aktier på tidspunktet for fraflytningen udgør mindre end kr. Reglerne gælder heller ikke børsnoterede aktier, der kan sælges skattefrit efter ejertid på mindst 3 år i henhold til overgangsreglerne i aktieavancebeskatningsloven. Endeligt gælder reglerne kun personer, der har været skattepligtige til Danmark i mindst 7 år inden for de seneste 10 år forud for fraflytningen. Den beregnede fraflytterskat er som udgangspunkt endelig. Det er derfor ikke muligt at få skatten omberegnet, hvis det ved et senere salg af aktierne viser sig, at den faktiske fortjeneste er lavere. Henstand med at betale fraflytterskatten Det er fortsat muligt at få henstand med at betale den beregnede fraflytterskat, medmindre aktierne beskattes efter lagerprincippet. Der opgøres en henstandssaldo, som har en startsaldo, der svarer til den beregnede fraflytterskat, der er givet henstand med. Der skal kun stilles sikkerhed for henstanden, hvis personen flytter til et land, der ikke er medlem af EU/EØS. Efter de nye regler forfalder henstandsbeløbet til betaling i takt med, at der modtages udbytte af aktierne. Der afdrages kun på henstanden, hvis udbyttebeskatningen i udlandet er lavere end den ville have været, hvis personen fortsat boede i Danmark. Henstandssaldoen påvirkes endvidere ved salg af aktier, af andre udlodninger og dispositioner, som påvirker aktiernes kurs i nedadgående retning, samt af selskabets lån til aktionæren. Når skatten er betalt, nedskrives henstandssaldoen med afdraget samt eventuel faktisk betalt dansk skat. Henstandssaldoen kan ikke nedskrives til mindre end 0 kr. Når alle aktier på beholdningsoversigten er afstået, bortfalder henstandssaldoen, medmindre der er uudnyttede realiserede tab på saldoen. Henstandssaldoen forfalder som udgangspunkt til betaling, hvis ikke selvangivelseskravet overholdes eller ved aktionærens død. Fristen for betaling af forfaldne henstandsbeløb er 1. oktober i året efter indkomståret. For at få henstand, skal der rettidigt indsendes en beholdningsoversigt til SKAT over de aktier, som er i behold på fraflytningstidspunktet. Dette gælder også for personer, som boede i udlandet på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, og som ønsker at bruge reglerne om henstand, selvom de måtte have fået henstand efter de gamle regler. Hvert år skal der indsendes en selvangivelse til SKAT med oplysninger til opdatering af beholdningsoversigten. Tilbageflytning til Danmark Er fraflytterskatten betalt, sker der ingen tilbagebetaling af skatten ved tilbageflytning til Danmark med aktierne i behold. Der fastsættes en ny indgangsværdi for aktierne svarende til markedsværdien ved flytningen til Danmark. Er fraflytterskatten ikke betalt fuldt ud, skal der fastsættes en indgangsværdi for de aktier, der er i behold ved tilbageflytningen til Danmark. Indgangsværdien udgør handelsværdien på tilflytningstidspunktet, der nedsættes med det mindste af følgende beløb: Den resterende henstandssaldo på tilflytningstidspunktet, der omregnes til indkomstgrundlag. Den samlede nettogevinst på aktierne i behold på tilflytningstidspunktet. Gevinsten opgøres som forskellen mellem handelsværdien på tilbageflytningstidspunktet og den anskaffelsessum, der indgik ved beregningen af gevinst og tab ved fraflytningen. Ikrafttræden De nye regler har virkning fra den 30. maj 2008, og gælder også for personer, der er flyttet fra Danmark før den 30. maj Afslutning Udover aktier er fraflytterskattereglerne også relevante for andre områder, herunder i relation til visse pensionsindbetalinger, aktieløn, opsparet overskud i virksomhedsordningen og visse kursgevinster. Såfremt man overvejer at flytte til udlandet, er det særdeles vigtigt, at man rådfører sig med sin revisor i god tid inden man bevæger sig over grænsen.

6 6 er du it-sikker? henrik hougaard, statsautoriseret revisor I stort set alle virksomheder indgår IT-systemer som en del af dagligdagen, og ofte fungerer de (heldigvis) uden større sikkerhedsmæssige problemer for virksomheden. Desværre får begrebet IT-sikkerhed derfor heller ikke nogen større fokus fra virksomhedens ledelse. Men truslerne mod virksomhedens IT-systemer kan lure lige om hjørnet. Truslerne kan komme fra omverdenen eller internt fra medarbejdernes anvendelse af IT-systemerne. Anvendelse af IT bør altid give anledning til overvejelser om IT-sikkerheden er passende efter virksomhedens forhold. IT-sikkerheden omfatter de tiltag, virksomheden iværksætter for at forebygge eller forhindre tab eller misbrug af data, brud på datafortrolighed eller datatyveri. Tiltagene afhænger af omfanget af IT-anvendelsen. Har virksomheden f.eks. adgang til og internet, må virksomheden indføre foranstaltning til at imødegå udefrakommende trusler. IT-sikkerhed er en løbende proces, idet der til stadighed opdages nye sikkerhedsbrister i såvel styresystemer som programmer. Man bør således sikre sig, at IT-systemerne er opdateret med de seneste sikkerhedsrettelser fra udbyderne og producenterne af systemerne. Et eksempel på dette er, at Microsoft månedligt udsender sikkerhedsrettelser til, det vel nok mest udbredte styresystem, Windows XP. Det anbefales, at man sætter styresystemerne op til automatisk at hente og installere de nyeste sikkerhedsrettelser via internettet. Virus En af de største trusler mod et velfungerende IT-system er computervirus. Effekten af en virus kan være lige fra uskyldige beskeder på skærmen til ødelæggelse af programmer og data. Den største kilde til computervirus er i dag internettet, hvor virus kan inficere brugernes pc ere ved besøg på hjemmesider, via , eller andet materiale, der hentes på internettet. Virus spredes lynhurtigt fra pc til pc i virksomhedens netværk, og det bedste værn mod virus er et antivirus-program. Der bør være installeret antivirus-program på såvel pc ere som servere. Programmet er aktivt hele tiden og overvåger og bremser virus i f.eks. . Antivirus-programmet henter selv opdateringer via internettet, så virksomheden er bedst muligt sikret mod selv de seneste vira. Symantec/Norton, Trend, AVG og McAfee hører til nogle af de mest anerkendte antivirusprogrammer. Fornuftig og forsigtig omgang med internettet og er med til at forebygge andre vira. Man bør således have en IT-politik, der bla. forbyder medarbejderne at surfe rundt på mindre seriøse eller suspekte internetsider, ligesom de ikke må åbne og vedhæftede filer fra ukendte afsendere. Ligeledes bør download af ikke-arbejdsrelateret materiale ikke være tilladt. Virksomheden bør dog være opmærksom på, at en politik ikke nødvendigvis efterleves og ikke kan erstatte et egentligt antivirus-program. Spam, spyware og phishing Er man bruger af og internettet, er spam ikke ukendt for en. Spam er uønskede reklamer i form af eller reklamer, der popper op, når man bruger internettet. Bagmændene kan let udsende millioner af reklamer over hele verden. adresserne køber de, eller finder dem ved at scanne hjemmesider, nyhedsgrupper mv. på internettet for adresser. Spam er i sig selv ikke ødelæggende, men en stor tids- og ressourcerøver, idet de fylder i din indbakke og bruger båndbredde på internettet. Et mere alvorligt problem er phishing- og spyware-programmer, der er små programmer, der kan blive installeret på internet-brugerens pc uden dennes vidende. Programmerne installeres typisk sammen med andre programmer, som hentes fra internettet typisk gratis programmer. Spywaren kan herefter indsamle oplysninger om brugerens færden på internettet og sende disse oplysninger tilbage til udvikleren.

7 7 Mere alvorligt er det, når der er tale om phishing, hvor programmet opsnapper koder fra brugerens pc f.eks. koder til Netbank-systemer. Det er herefter muligt for udvikleren at overføre penge fra brugerens Netbank eller misbruge dankort/betalingskortoplysninger, såfremt brugeren har brugt et sådant til at betale for varer eller ydelser på internettet. Misbruget er stærkt stigende, og kun et fåtal af misbrugene kommer frem i offentligheden. Kunder i selv større anerkendte banker har fået tømt deres konti og bankerne oplever dagligt forsøg af samme karakter. Sikring mod spam, spyware og phishing sker ved at have en god firewall mod internettet og installere særlige antispam-/ antispyware-programmer. Et eksempel på sidstnævnte er Windows Defender, der kan hentes gratis på En korrekt opsat og opdateret firewall er et must, når man har forbindelse til internettet. En firewall kan etableres ved at installere et særligt program på pc erne, en selvstændig boks og den kan også være indbygget i den router, man bruger til at tilgå internettet. Firmaets IT-politik kan være med til skabe bevidsthed blandt brugerne om truslen, ligesom denne bør indeholde bestemmelser om brug af internettet. Sikkerhedskopiering Et stadig aktuelt problem i virksomhederne er sikkerhedskopiering. Tyveri, fejl på IT-udstyret VI NOTERER AT... af jytte hjorth, skattekonsulent og deciderede brugerfejl kan betyde, at vigtige data ødelægges. Der er derfor behov for, at man sikrer sig mod disse risici ved regelmæssig sikkerhedskopiering af data. Sikkerhedskopiering bør foretages dagligt og i flere generationer (versioner). Opbevaring af sikkerhedskopierne skal ske forsvarligt, og nyeste sikkerhedskopi bør altid opbevares uden for virksomheden. Sikkerhedskopieringen kan ske til bånd, CD, DVD, USB-pen eller en ekstern harddisk (evt. en anden server) afhængig af datamængde og behov. Man bør periodisk undersøge sikkerhedskopien for at sikre, at denne nu også indeholder de forventede data. IT-leverandøren kan være behjælpelig med en sådan kontrol. Virksomheden kan også vælge at outsource sin IT-drift eller blot opbevaringen af dataene. Dataene ligger så hos et hosting-center eller transmitteres hertil om natten. Hosting-centeret overtager herefter ansvaret for sikkerhedskopiering og opbevaring. Genetablering af tabte data som følge af en manglende eller mangelfuld sikkerhedskopiering kan være meget ressource- og omkostningskrævende og måske helt umulig. Konsekvensen kan blive betydelige økonomiske vanskeligheder for virksomheden. Er man usikker på, om IT-sikkerheden er tilstrækkelig, anbefales det at tage en drøftelse herom med sin revisor eller IT-leverandør. Ligeledes kan de være behjælpelige med udarbejdelse af en hensigtsmæssig IT-politik. Befordringsfradrag for 2009 Satserne for kørsel mellem hjem og arbejdssted: 0 24 km pr. dag intet fradrag km pr. dag 1,90 kr. pr. km over 100 km pr. dag 0,95 kr. pr. km Kørsel over Øresundsbroen 50 kr. pr. passage Kørsel over Storebæltsbroen 90 kr. pr. passage Dato Diskontoen Nationalbankens udlånsrente Fra 7. juni ,00% 4,25% Fra 16. maj ,35% Fra 4. juli ,25% 4,60% Fra 8. oktober ,50% 5,00% Fra 24. oktober ,50% Fra 7. november ,00% 5,00% Fra 5. december ,50% 4,25% Fra 19. december ,75% Fra 16. januar ,75% 3,00% Mindsterenten 1/1 30/ ,00% 1/7 31/ ,00% 1/1 31/ ,00% 1/1 30/ ,00% Frivillig indbetaling af restskat for selskaber Når de indbetalte a-conto-skatter ikke er tilstrækkelige som skattetilsvar, opkræves den resterende skat med forfaldsdato 1. november, med seneste indbetalingsfrist 20. november i det efterfølgende år. Der beregnes i den forbindelse et tillæg på 6,1% (2009). Overskydende skat tilbagebetales med et tillæg på 2,6%. Procenttillæggene er ikke skattepligtige eller fradragsberettigede. Når man er bevidst om, at a-contoskatterne er for lavt fastsat, er der mulighed for at foretage frivillig helt eller delvis indbetaling af den forventede restskat. Den frivillige indbetaling skal foretages enten 20. marts eller 20. november i indkomståret. Ved betaling af frivillig skat pr. 20. marts tillægges indbetalingen 0,7%, medens frivillig indbetaling pr. 20. november fratrækkes 0,7%. Den besparelse, der fremkommer ved at foretage frivillig indbetaling pr. 20. marts skal sammenholdes med det tillæg, der skal betales, hvis årets manglende skattetilsvar betales som restskat pr. 20. november det efterfølgende år. Det må navnlig tages i betragtning, at der spares renter af en eventuel kapitalfremskaffelse i perioden 20/3 i år 1 til 20/11 i år 2, dvs. 1 år og 8 måneder. Samtidig må der naturligvis ved den konkrete beregning tages højde for, at en renteudgift er fradragsberettiget, hvilket ikke er tilfældet for tillægget. Det vil afhænge af det enkelte selskabs mulighed for at fremskaffe kapital, herunder hvad en sådan kapital skal forrentes med, om det er en fordel at foretage en frivillig indbetaling pr. 20. marts. Konkrete beregninger viser, at der ofte kun er marginale besparelser ved at foretage disse tidligere frivillige indbetalinger.

8 8 vi noterer at... af jytte hjorth, skattekonsulent Kantinemoms De ændrede regler om kantinemoms, gældende fra 1. januar 2009, blev beskrevet i Revisorposten nr , umiddelbart efter vedtagelsen. Efterfølgende har SKAT udsendt retningslinjer for, hvorledes momsgrundlaget kan opgøres, hvis man ikke foretager en beregning af den faktiske fremstillingspris for kantineydelser (SKM ). Imidlertid har det som følge af en udtalelse fra EF-Domstolen vist sig, at der er behov for at korrigere disse retningslinjer. EF-Domstolen fastslår således, at bespisning af forretningsforbindelser under møder i virksomhedens lokaler, når måltiderne serveres i forbindelse med møder med strengt erhvervsmæssig karakter, samt bespisning af personale under møder i virksomhedens lokaler, når bespisningen sker for at sikre virksomhedens behov, som f.eks. for at sikre sammenhæng i møderne, ikke er omfattet af reglerne om udtagningsmoms. Der er angivet to modeller for beregning af kantinemomsen. I begge ordninger har virksomheden fuldt fradrag for al moms af indkøb til kantinedriften, herunder indkøb af varer, køkkenmaskiner, fremstillingsomkostninger og ekstern arbejdskraft. Ordning 1 Momsgrundlaget for hele kantinedriften beregnes af følgende elementer: Indkøbsprisen af råvarer + 5% De 5% anses for at dække udgifter til køkkenmaskiner og interne produktionsomkostninger m.v. Ekstern arbejdskraft til indkøb, tilberedning og salg Løn til eget personale, der helt eller delvist er beskæftiget i kantinen 25% De 25% anses for at dække løn for afrydning m.v. For en ansat, der ikke arbejder udelukkende i kantinen, er det kun 75% af den andel af lønnen, der vedrører kantinedriften, der skal indgå i beregningen. Hvis f.eks. en ansat arbejder 50% af tiden i kantinen, skal 37,5% af lønnen indgå i beregningen. Hvis virksomheden rent faktisk opgør den andel af lønudgiften til eget personale, der vedrører afrydning m.v., kan den konkrete fordeling anvendes i stedet for fordelingen med 75/25%. Ordning 2 Hvis virksomheden køber leverancerne til kantinen, bestående af råvarer, arbejdskraft og køkkenmaskiner m.v., som en samlet ydelse fra en underleverandør, beregnes momsgrundlaget således: Den samlede købspris Løn til eget personale, der helt eller delvist er beskæftiget i kantinen 25%. Virksomheder med delvis fradragsret De forenklede ordninger kan også anvendes af virksomheder med delvis fradragsret. Ved bespisning af forretningsforbindelser og personale ved møder, har virksomheden dog ikke fuld fradragsret for indkøb hertil, idet disse udgifter anses for generalomkostninger. Disse udgifter giver derfor kun ret til delvis fradrag. De ændrede retningslinjer kan læses i deres helhed i SKM Skattefri rejsegodtgørelse for 2009 Satserne for arbejdsgivers godtgørelse for udgifter til ophold og måltider i forbindelse med rejse: Ved rejse med overnatning kan udbetales 455 kr. pr. døgn Pr. påbegyndt time herudover kan udbetales 18,95 kr. Aktuelle datoer 12. marts 2009 Indberettede oplysninger til Skat er tilgængelige på internettet. Årsopgørelsen for 2008 er i ukomplicerede tilfælde tilgængelige på internettet. 16. marts 2009 Sidste frist for indbetaling af restskat over kr. for Restskat op til kr. kan indbetales senest 1. juli 2009, uden at der beregnes procenttillæg. Ikke betalt restskat på op til kr. indregnes i skatten for Afgiftsfri gaver for 2009 Maximumbeløbet for gaver til nærtbeslægtede er på Maximumbeløbet for gaver til svigerbørn er på Skattefri kørselsgodtgørelse for kr kr. Satserne for arbejdsgivers godtgørelse for kørsel i egen bil eller motorcykel: Kørsel til og med km årligt 3,56 kr. pr. km. Kørsel ud over km årligt 1,90 kr. pr. km Kørsel på egen cykel, knallert eller EU-knallert 0,40 kr. pr. km Ansvarshavende redaktør: Statsautoriseret revisor Niels Lynge Pedersen Redaktion: Statsautoriseret revisor Finn Steen Christensen Statsautoriseret revisor Finn Elkjær Statsautoriseret revisor Jørgen C.S. Jacobsen Statsautoriseret revisor Henning Kjeldsen Statsautoriseret revisor Svend Therchilsen Redaktører, Thomson Reuters Professional A/S: Majbritt Cordt og Birgitte Strange Design/Sats: Thomson Reuters Professional A/S Tryk: Silkeborg Bogtryk ISSN nr.: Redaktion afsluttet d. 23. januar 2009

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende

Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende - 1 Fraflytningsbeskatning (Exitskat) af erhvervsdrivende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i februar 2015 nye regler om exitbeskatning, dvs. beskatning af erhvervsdrivende,

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0030 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema omhandlende høringssvar fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer vedrørende L 187 - forslag

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 18. april 2013 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Bo Østergaard, M. Stassen og Marie Louise Klenow (kst.)). 19. afd. nr. B-1541-12: Skatteministeriet

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 36 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 25. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Nr. 7. Marts 2009. Nye momsregler ved salg af varer og ydelser til interesseforbundne parter

Nr. 7. Marts 2009. Nye momsregler ved salg af varer og ydelser til interesseforbundne parter Nr. 7 Marts 2009 AP Nyt er et nyhedsbrev til klienter og forretningsforbindelser, hvor vi orienterer om nye regler og aktuelle emner inden for skat, selskabsret og regnskab. Ind imellem sætter vi desuden

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 15. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 15. april 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 15. april 2016 Sag 176/2013 A (advokat Torben Bagge) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Søren Horsbøl Jensen) Appellanten, A, har under forberedelsen

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven

Forslag. Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven Lovforslag nr. L 187 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 30. maj 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og kursgevinstloven

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: joost@revisor.dk

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: joost@revisor.dk JOOST & PARTNER ApS REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: joost@revisor.dk side 1 Tillæg til Revisor Informerer Januar 2009 Tab på børsnoterede

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. november 2014 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 27. november 2014 Sag 148/2013 (1. afdeling) Lasse Veith Lager (advokat Poul Bostrup) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Søren Horsbøl Jensen) I tidligere

Læs mere

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009 Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 28. maj 2009 Kort overblik Hvad Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier bliver skattefrie uanset ejertid. Der

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).

L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven). Skatteudvalget L 78 - Svar på Spørgsmål 8 Offentligt J.nr. 2005-511-0048 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier

Læs mere

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2012 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2012 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009 - Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Porteføljeaktier i eget selskab

Porteføljeaktier i eget selskab Porteføljeaktier i eget selskab Generelt Denne gennemgang giver et overblik over de nye beskatningsregler for porteføljeaktier, der er ejet af et selskab. Denne artikel er derfor relevant for dig, der

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg J.nr. j.nr. 08-107149 Dato : 15. august 2008 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346-355 af 17. juli 2008. (Alm. del) stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Kristian

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Fraflytningsbeskatning aktier - efterfølgende overdragelse til ægtefælle - SKM2015.314.SR

Fraflytningsbeskatning aktier - efterfølgende overdragelse til ægtefælle - SKM2015.314.SR - 1 Fraflytningsbeskatning aktier - efterfølgende overdragelse til ægtefælle - SKM2015.314.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet tilkendegav ved et bindende svar af 28/4 2015, at

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? 31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt

Læs mere

Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen

Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen Efterårets faglige møder 2010 v/susanne Mortensen Forskudsregistrering 2011 Landbrugets skattemæssige beholdninger herunder salgsbeholdninger Ekstra skat på store pensionsudbetalinger fra 2011 Forskudsregistreringen

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk JOOST & PARTNER ApS REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk side 1 Tillæg til Revisor Informerer 3. kvt. 2009 Porteføljeaktier

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

KILDESKATTELOVEN 26 A.

KILDESKATTELOVEN 26 A. KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med

Læs mere

SELSKABER OG FRIVILLIG ACONTO SKAT

SELSKABER OG FRIVILLIG ACONTO SKAT Side 1/5 Selskaber og frivillig aconto skat Side 1 Skat i Finanslovsaftalen for 2016 Side 2 SELSKABER OG FRIVILLIG ACONTO SKAT SKAT giver nu selskaber mulighed for at indbetale en 3. rate aconto skat til

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 26 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 13. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

Nye regler for beskatning af aktieavance

Nye regler for beskatning af aktieavance Nye regler for beskatning af aktieavance Tommy V. Christiansen advokat (H) Folketinget vedtog den 16. december 2005 nye regler for beskatning af fortjenester og tab på aktier. Reglerne trådte i kraft den

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0247 Den Spørgsmål 157

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0247 Den Spørgsmål 157 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 157 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0247 Den Spørgsmål 157 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.157

Læs mere

Skat ved udstationering og indstationering. Side 1

Skat ved udstationering og indstationering. Side 1 Skat ved udstationering og indstationering Side 1 Ansættelsesretten regulerer forholdet mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren. Skatteretten regulerer forholdet mellem person og skattemyndighed. Regelsættene

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger Skatteguide ved investering i investeringsforeninger 01.06.2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Privates investeringer i investeringsbeviser - Frie midler... 2 2.1 Beskatning af aktieindkomst... 2 2.2 Beskatning

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige

Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige Regler for medlemskab af ATP Livslang Pension for selvstændige ATP Livslang Pension er for lønmodtagere og modtagere af visse overførselsindkomster. I loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension er der dog

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

2007/2 BTL 187 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 1. september 2008. Betænkning.

2007/2 BTL 187 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016. Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 1. september 2008. Betænkning. 2007/2 BTL 187 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 1. september 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT RÅDGIVNING REVISION RÅDGIVNING ØKONOMISK VEJLEDNING REVISION OG REGNSKAB INDSIGT OG FORSTÅELSE SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT Nyt fra Roesgaard & Partners December 2015 Rådgivning - økonomisk vejledning Husk

Læs mere

Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt

Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget 2008-09 SAU alm. del Bilag 257 Offentligt Skatteudvalget Til Skatteministeriet Departementet Formand: Jesper Kiholm Skattecenter Tønder Pioner Allé 1 6270 Tønder Telefon: 72 38 94 68 E-mail:

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige - 1 Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige forhold Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Den 30. juni 2012 omtalte jeg spørgsmålet om mulighederne for at foretage skattemæssige

Læs mere

Freddi Nielsen Jan Hove. Finansanalytikerforeningen 2011

Freddi Nielsen Jan Hove. Finansanalytikerforeningen 2011 Freddi Nielsen Jan Hove Finansanalytikerforeningen 211 Agenda Nyeste skattemæssige ændringer (genopretningspakke, udligningsskat, L112) Familie 1 og 2 Forudsætninger Sammenhæng Familie 1 og 2 Formue, hvis

Læs mere

Når virksomhedsejeren går på pension

Når virksomhedsejeren går på pension - 1 Når virksomhedsejeren går på pension Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selvstændige erhvervsdrivende har ofte søgt at sikre deres pensionisttilværelse ved opsparing i virksomhedsskatteordningen,

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 Temanummer 2006 RevisorInformerer Efterløn og pension Optimer din pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

NYE RENTESATSER FOR SELSKABER

NYE RENTESATSER FOR SELSKABER Side 1/5 Nye rentesatser for selskaber Side 1 Udgifter til teambuilding kurser, cykelløb m.v. Side 2 Bøder betalt af arbejdsgiver Side 3 Afgifter på spil og konkurrencer Side 4 NYE RENTESATSER FOR SELSKABER

Læs mere

Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM SANST.

Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM SANST. - 1 Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM2016.191.SANST. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteankestyrelsen

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

SKATTEFIF 2011. v/ Jette Stigsen Bräuner. Skatterådgiver HD. www.slf.dk. Nr. 1

SKATTEFIF 2011. v/ Jette Stigsen Bräuner. Skatterådgiver HD. www.slf.dk. Nr. 1 SKATTEFIF 2011 v/ Jette Stigsen Bräuner Skatterådgiver HD Nr. 1 Nr. 2 Genopretningspakke Personfradrag uændret 42.900 kr. Topskattegrænse uændret 389.900 kr. Gælder i årene 2011, 2012 og 2013. Nr. 3 Maksimal

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 112 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 1. juni 2010 Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love (Harmonisering af beskatningen

Læs mere

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011 - 1 Erstatninger og skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en erstatning godtgøres den skadelidte person for et tab. En erstatning vil som udgangspunkt være en økonomisk erstatning uanset

Læs mere

Forældrekøb efterfølgende afståelse

Forældrekøb efterfølgende afståelse - 1 Forældrekøb efterfølgende afståelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Køb af bolig til familiemedlemmer eller andre nærtstående er efterhånden blevet udbredt. Typisk er der tale om forældrekøb,

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Velkommen til Fondskonferencen 2014

Velkommen til Fondskonferencen 2014 www.pwc.dk/fonde Velkommen til 3. december 2014 Revision. Skat. Rådgivning. Skattemæssige udfordringer i forhold til uddelinger v/ Niels Winther-Sørensen, partner, Side 2 Fondens skattepligt overordnede

Læs mere

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene = Juledag, 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2015 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at

Læs mere

Beskatning af børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Beskatning af børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Beskatning af børn Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ofte fremkommer der spørgsmål om, hvilke konsekvenser, der udløses som følge af overdragelse af aktiver til børn, herunder penge. Spørgsmålene

Læs mere

Dansk Online Regnskab SKATS SATSER 2017

Dansk Online Regnskab SKATS SATSER 2017 SKATS SATSER 2017 Skat 2017 2016 Aktieindkomst (progressionsgrænse) Aktieindkomst (skattesatser under/over progressionsgrænsen) 51.700 kr 50.600 27/42 pct. 27/42 pct. Arbejdsmarkedsbidrag 8 pct. 8 pct.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2010-411-0032 Udkast 17. december 2010. Forslag. til

Skatteministeriet J.nr. 2010-411-0032 Udkast 17. december 2010. Forslag. til Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 84 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2010-411-0032 Udkast 17. december 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Beskatning af medarbejderaktier

Beskatning af medarbejderaktier Beskatning af medarbejderaktier Generelt Den 2. januar 2013 bliver de første medarbejderaktier frigivet fra båndlæggelsen og er dermed til fri disposition. Du får her en beskrivelse af de skatteregler,

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Skatteministeriet har d. 09. oktober 2013 fremsendt ovennævnte udkast til FSRdanske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har d. 09. oktober 2013 fremsendt ovennævnte udkast til FSRdanske revisorer med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 22. november 2013 Ændring af selskabsskatteloven (Exitbeskatning ved selskabers overførsel af aktiver og passiver til et andet EU/EØS-land) H213-13

Læs mere

240173-**** Erling Kyed Side 1 af 5 sider Cand.merc.Aud Skatteret 24-05-2007

240173-**** Erling Kyed Side 1 af 5 sider Cand.merc.Aud Skatteret 24-05-2007 240173-**** Erling Kyed Side 1 af 5 sider Opgave 1 Opgave 1.1 I henhold til momslovens 4 skal der betales afgift(moms) af varer og ydelser der leveres mod vederlag her i landet. Dette gælder også medarbejdernes

Læs mere

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad Seniormøde i HKKF Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad 2 Program Formuestruktur og formuerådgivning Kapitalpension Optimering af pensionstillæg Yderligere spørgsmål 3 Formuerådgivning Bolig

Læs mere