FORFATTEREN. Litteratur i lommeformat Husforfatter hos fremtidens læsere Med Lotte Garbers i Frankfurt

Transkript

1 FORFATTEREN Litteratur i lommeformat Husforfatter hos fremtidens læsere Med Lotte Garbers i Frankfurt

2 leder Statens nye Kunstfond Fra nytår 2014 bliver Kunstrådet nedlagt og dets opgaver lagt ind under Kunstfonden. Dermed slutter forhåbentlig det seneste årtis politiske forsøg på at dirigere kunsten via puljer og tidsbegrænsede bevillinger. Det storslåede og generøse ved kunststøtten er netop, at staten kun sjældent bestiller kunst, men i stedet frikøber kunstnerne til at arbejde efter deres eget hjerte. Samfundet får bedre kunst sådan end gennem topstyring. Den nye Statens Kunstfond får to strenge: et legatudvalg og et projektudvalg. For forfatterne er det et tab, at der kun bliver ét udvalg at søge arbejdslegater i og ikke to som hidtil. Men reformen behandler alle kunstarter ens, og billedkunstnere, komponister m.fl. har længe kun haft ét sted at søge legater. Projektudvalget skal tage sig af samarbejde med udlandet, oversættelse, udgivelsesstøtte, festivaler o.l. Forfatterforeningen foreslår desuden, at rejselegater samt bestillingsopgaver af enhver art, fra illustrationer til faglig formidling, også skal høre under projektudvalget. Legatudvalget skal kun uddele legater og præmiere bøger, men skal dække et bredere felt end det nuværende udvalg under Statens Kunstfond og bliver derfor udvidet fra tre til fem personer. Der er politisk enighed om at bevare armslængdeprincippet, dvs. princippet om, at politikerne ikke må have direkte indflydelse på, hvem der får støtte. Desværre har politikerne ikke turdet følge kunststøtteudvalget (Liebst-udvalget), som foreslog at flytte kunststøtten fra Kulturstyrelsen til et selvstændigt institut. Så lang blev armens længde ikke. Forfatterforeningens bestyrelse mener faktisk, at armslængdeprincippet også burde omfatte foreninger som vores. Derfor genfremsætter vi Liebstudvalgets forslag om, at posterne i Kunstfondens fagudvalg skal slås op, så enhver kan søge dem (læs også Egon Clausens debatindlæg om samme emne her i bladet). Det skal så være op til et fagkyndigt ansættelsesudvalg at finde de personer, der er bedst kvalificeret til at uddele kunststøtten, i stedet for som nu, hvor kunstnernes foreninger vælger udvalgsmedlemmerne. Lovforslaget har været under forberedelse i to år, og Forfatterforeningen har været med til at præge arbejdet undervejs. Bl.a. har vi fået skrevet ind i lovteksten, at Kunstfondens bestyrelse har til opgave at stå for analyse, formidling og debat om fondens arbejdsfelt. Når kunststøtten bliver diskuteret i medierne, skal udvalgsformændene kunne blande sig debatten. Alt i alt er der mange gode takter i reformen, men loven udstikker kun de overordnede rammer, og for forfatterne afhænger meget af, hvordan opgaver og penge i praksis bliver fordelt mellem legat- og projektudvalget. Forfatterforeningens høringssvar kan læses på hjemmesiden. Foto: Thomas Thorendahl Jo Hermann, formand indhold Huskunstnerordningen Med Lotte Garbers i Frankfurt Litteratur på mobilen Bjarke Larsen om fremtiden Debat Animerede illustratorer Kurser Kalender Legater Malene Fenger-Grøndahls liv med bøger Forsiden er skabt af Ida Gantris. Hun er uddannet på Kunsthåndværkerskolen i København. Siden har hun illustreret massevis af alle slags bøger, især til børn, men også tegneserier og ugebladsillustrationer. Foto: Privatfoto De Radikale og SF erne læser mest Magasinet BogMarkedet har udgivet en statistik, som sammenligner politisk tilhørsforhold og læsevaner. Her kan man læse, at selvom socialdemokraterne fik 22 % af stemmerne ved sidste valg, så udgør socialdemokrater kun 20 % af landets læsere. Dansk Folkeparti fik 11 % af stemmerne, mens partiets vælgere kun udgør 5 % af de danske læsere. Omvendt er det med danskere, der stemmer på det Radikale Venstre: De fik blot 8 % af stemmerne, men udgør 12 % af læserne, mens de tilsvarende tal for SF er 8 % af stemmerne og 11 % af læserne. Kilde: BogMarkedet 24. september 2012 Optur hos L&R Vi har for første gang i mange år leveret et positivt halvårsregnskab, sagde L&R s adm. dir. Lars Boesgaard 20. sept. ved Danmarks næststørste forlags efterårsreception. Hans optimisme er forsigtig, men han sagde også: Jeg garanterer det ikke, men de sorte tal er bestemt i sigte, og med en smule medvind i efterårssæsonen, så opnår vi det. Kilde: BogMarkedet Nedtur hos Gyldendal Det første halvår 2012 var kedeligt for Gyldendal. Regnskabet viste et negativt nettoresultat på minus 20,1 mio. kr. Desuden er egenkapitalen skrumpet kraftigt: Fra 451 mio. i 2007 til 301 mio. i E-reolen skifter aftale Genforhandlingen af aftalen mellem forlag og biblioteker om ereolen.dk er brudt sammen. I stedet har bibliotekerne udsendt deres egen aftale, der bygger på en klikmodel ligesom tidligere. Klikmodellen betyder, at bøgerne kan udlånes i lige så mange eksemplarer, som lånerne ønsker at hente. Gyldendal, L&R og flere andre forlag tilbyder derimod bibliotekerne en aftale baseret på licenser, og her skal biblioteker ikke kun vælge titel, men også det eksemplarantal, de vil betale for. Licensmodellen skal sikre, at udlånet ikke kannibaliserer salget af bøgerne. Det enkelte forlag skal vælge, hvilken af modellerne det vil tilslutte sig, og vælger dermed også på forlagets forfatteres vegne. Hvad lånerne får tilbudt, afhænger desuden af, om biblioteket i den enkelte kommune vil betale for begge modeller eller kun vælger bøgerne i den ene. Så nu er der to aftaler i spil, og sagen vil sandsynligvis lande på kulturministerens bord. JH Den faglitterære pris 2012 Den faglitterære styrelse i Dansk Forfatterforening uddelte 26. oktober den faglitterære pris til to forfattere, der har gjort et ellers vanskeligt fagligt stof tilgængeligt for et bredt publikum. I år deles prisen mellem Jesper Hoffmeyer og Martin Schwarz Lausten. Martin Schwarz Lausten modtager primært prisen for værket Jøder og kristne i Danmark framiddelalderen til nyere tid. Jesper Hoffmeyer tildeles prisen for sit samlede forfatterskab om det vanskeligt tilgængelige emne biosemiotik (biologisk semiotik), som Hoffmeyer står som skaberen af, senest med Overfladens dyb. Da kroppen blev psykisk. Tillykke til dem begge og tak for indsatsen for en flydende faglitteratur. siden sidst Du forsvinder er international salgssucces Også i udlandet får boglæsere nu mulighed for at fordybe sig i forfatteren Christian Jungersens djævelske og filosofiske kærlighedsroman Du forsvinder. Romanen er nemlig solgt til udgivelse i indtil videre Frankrig, Holland, Norge, Tyskland og USA. I USA udkommer Du forsvinder på Nan A. Talese/ Doubleday, som er ledet af og har navn efter en af USA s mest kendte redaktører, Nan A. Talese. Hun bliver den personlige redaktør på Du forsvinder. Herhjemme er Du forsvinder, der er Christian Jungersens tredje roman, på vej i 6. oplag og runder derved et samlet trykoplag på eksemplarer. Du forsvinder har siden udgivelsen i marts 2012 stort set uafbrudt ligget på de danske bestsellerlister. Christian Jungersen debuterede som forfatter i 1999 med romanen Krat, som han fik BogForums Debutantpris for, ligesom den var nomineret til Weekendavisens Litteraturpris. I 2004 udkom romanen Undtagelsen, der både i Danmark og i udlandet er blevet en bemærkelsesværdig læsersucces. Bodil molich Danske børnebøger populære i Sverige På listen over de mest udlånte forfattere i folke- og skolebiblioteker i Sverige 2011 er der fire danske forfattere, nemlig Jørn Jensen, Kirsten Ahlburg, H.C. Andersen og Josefine Ottesen. Nr. 8 er Jørn Jensen med årlige udlån. Nr. 86 er Kirsten Ahlburg med årlige udlån. Nr. 176 er H.C. Andersen med årlige udlån, og nr. 195 er Josefine Ottesen med årlige udlån. Tillykke til de danske forfattere. 2 FORFATTEREN72012 FORFATTEREN

3 artikel artikel Bliv kunstner for fremtidens læsere Når kunstnere kommer i tæt kontakt med børn og unge, får begge parter indblik i verdener, de ikke kender til. Af Anna Bridgwater Tanken bag huskunstnerordningen under Statens Kunstråd er, at børn og unge skal møde den professionelle kunst på en anderledes måde, end det sker i deres almindelige hverdag. Det sker, når professionelle kunstnere bringes sammen med unge mennesker i de danske institutioner. Huskunstnerordningen kan enten søges af professionelle kunstnere eller af de institutioner, som ønsker at samarbejde med en kunstner. Forfatteren har talt med to af de forfattere, der har fået tilskud gennem ordningen, og med et medlem af det udvalg, som fordeler midlerne til ordningen. Fakta: I 2010 var der 37 ansøgninger til huskunstnerprojekter på litteraturområdet. Af disse fik 18 tilskud. I alt var der i ansøgninger til ordningen. Der blev givet 159 tilsagn om støtte. I alt blev der givet tilskud for 10,2 mio. kr. Det gennemsnitlige tilskud lå på kr. men der kan være meget stor forskel på de enkelte tilsagn, alt afhængig af, hvor lang tid projektet løber, og hvor mange samarbejdspartnere der er. Et huskunstnerprojekt kan vare fra fem dage til et år. Alle ansøgere kan søge om at få dækket 75 % af kunstnerens honorar, herunder timer til forberedelse, samt rejse- og opholdsudgifter efter statens takster (se taksterne på Søg om støtte via kunst.dk. Der kan søges 1. februar og 1. september Bøger skabt med læserne Camilla Hübbe skriver bøger for børn og unge og bruger læsernes respons i sin skriveproces. Jeg brugte to femteklasser som prøvekaniner, fortæller forfatteren Camilla Hübbe om tilblivelsen af hendes Mangainspirerede, illustrerede roman Tavs. Når hun siger prøvekaniner, så mener hun læsere. For børn- og ungdomsforfatteren Camilla Hübbe er efterhånden en rutineret huskunstner på de danske skoler. Faktisk er hun lidt i tvivl om, hvor mange gange hun egentlig har fået støtte fra ordningen. Hun har skrevet seks bøger for børn og unge. Den sidste i rækken er Tavs, som er inspireret af japanske Mangategneserier, og som er skabt sammen med illustratoren Rasmus Meisler. Tavs blev til under et forløb som huskunstner med sjette klasser på skoler på Østerbro, for som Camilla forklarer, var elevernes respons en del af hendes research. Rasmus og jeg præsenterede de karakterer, som vi regnede med skulle være i historien, for eleverne. Jeg lærte dem noget om at fortælle historier, og de læste med på mit projekt. Forløbet varede tre måneder, og undervejs var Rasmus og jeg i Japan. Så bloggede vi, og eleverne kunne følge med i, hvad vi lavede, mens vi var væk. Manga-forløbet sluttede af med, at eleverne udstillede deres egne Mangategninger på et folkebibliotek. Det var fedt for dem, at projektet blev rundet af med en fernisering. Kunstnerrollen Som huskunstner møder Camilla op på skolen som sig selv: Jeg er ikke lærer, jeg er forfatter. Det fungerer godt. Jeg har prøvet det, jeg underviser i af, ved selv at være forfatter. På den måde er jeg en autentisk person, der fortæller om mine erfaringer. Camilla pointerer, at hun heller ikke har nogen forventninger til den enkelte elev: Eleverne får respons en til en, og det synes de er virkelig fedt. Det er en mulighed for at give et løft til de elever, som ikke er så stærke, for jeg aner jo ikke noget om, hvordan de ellers fungerer i klassen. For Camilla er det vigtigt, at hun selv tilrettelægger forløbene, og at projekterne udspringer af hendes projekter, ikke af skolens ønsker. Ellers misbruger man ordningen, synes jeg, for så optræder jeg som gæstelærer, ikke kunstner. Camilla har ingen forventninger eller forestillinger om de elever, hun møder, før hun begynder et forløb. Når det handler om at få respons fra eleverne, har Camilla et godt råd: Det kan være svært at få respons, det fungerer bedst i små grupper, hvor de er mindre påvirkede af hinanden og en lærer. Men skolerne har generelt været gode til at samarbejde og finde elever, der kan give feedback. Travle elever I 2011 havde Camilla et forløb som huskunstner med en ottendeklasse. I den alder er de helt i deres egen verden. I starten var de virkelig modvillige. Men efterhånden fik de åbnet op, og de synes, det var megasjovt at skrive en saga. De havde en fest med det. Der var en indvandrerdreng, som skrev sagaer og kvad i et væk, og som simpelthen blev til en skjald under det forløb. Det er Camillas erfaring, at det er vanskeligt for elever fra de store klasser at få det fulde udbytte af en huskunstner: I niende klasse og i gymnasiet er de spændt for en stressvogn. Camilla har dog oplevet et godt forløb som huskunstner på et gymnasium: Vi tog eventyret Snedronningen op, hvor forskellige grupper skrev en scene hver. Det var ligesom den leg, hvor man folder et stykke papir og ikke ved, hvad de andre laver. Vi havde det enormt morsomt med det, men vi havde ikke meget tid til skriveprocessen. Derfor er huskunstnerordningen efter Camillas mening bedst i grundskolen: Eleverne får mest ud af forløbet, når de har tid til at få en skriveproces. En forfatter skal helst være til stede i så lang tid, at eleverne når at komme igennem forskellige kriser og faser i processen. Krævende ordning Det er gennem venners venner og bekendte, at Camilla har etableret kontakt til de skoler, hun har været huskunstner på, og at hun generelt har haft god kon- takt til skolebibliotekerne. Både skoler og kunstnere kan søge om støtte fra huskunstnerordningen. Pengene i huskunstnerordningen går til kunstnerne og deres eventuelle udgifter, men Camilla understreger, at man ikke bliver forgyldt af ordningen: Man bruger nogle timer på det, og det er ikke lettjente penge. Man er helt mast, når man kommer hjem. Eleverne råber og skriger og snakker til en, og man skal give respons, så man er på hele tiden. Man bruger den tid, man får penge for. Selvom det er hårdt, er Camilla glad for ordningen: Det gode er, at man kan bruge forløbet som research. Det er en god mulighed for at prøve ting af på sin målgruppe. Men man får ikke ro til at skrive, mens man er huskunstner. Camilla Hübbe er heller ikke huskunstner på fuld tid: For tiden skriver hun på en julekalender til TV 2, og familieforestillingen Cirkus Sarragossa bygget over hendes roman af samme navn har netop haft premiere i Bergen i Norge. Men hun er ikke færdig med at være huskunstner på de danske skoler: Huskunstnerordningen er blevet en del af min skriveproces. Camilla Hübbe er født i 1963 og er uddannet dramaturg. Hun har også været hovedforfatter på TV 3s dramaserie Nynne på TV3, og hun har arbejdet som chefdramaturg på Det Kongelige Teater. Tavs udkom i 2012 på Rosinante. 4 FORFATTEREN72012 FORFATTEREN

4 artikel artikel Med Lotte Garbers i Frankfurt Jeg føler, jeg gjorde en forskel. Som huskunstner trak Merete Pryds Helle på sine egne erfaringer som forfatter til sms-noveller dvs. noveller fortalt via korte beskeder på mobiltelefonen. Søg løs! Lyrikeren Camilla Christensen sidder i det fire-personers udvalg under Statens Kunstråd, der fordeler midlerne til huskunstnerordningen. Hun forklarer om bevillingsprocessen: Der sker en kvalitetsvurdering af de forfattere, der skal være huskunstnere. Og vi kigger efter, om der er planlagt en kunstnerisk proces, der involverer børnene eller de unge. For der skal være en proces, det vil sige et forløb over tid. De ansøgninger, der kommer fra forfattere, er ofte med udgangspunkt i et klassisk skriveforløb, så det bliver til en 6 FORFATTEREN72012 Jeg havde et forløb som huskunstner i Faxe Kommune for nogle år siden. Det var sjovt, fordi eleverne blev aktiveret og selv skulle skrive. Jeg følte, jeg gjorde en forskel. Jeg fik åbnet for nogle muligheder i sproget, og jeg kunne få fat i nogle af de elever, som lærerne måske havde svært ved at nå. Merete Pryds Helle mener, at det var en fordel, at hun underviste i et medie, som børnene bruger i deres hverdag, og et medie, som lærerne slet ikke er kompetente i. Man kan give en masse til børnene, for man har en anden indfaldsvinkel til dem end deres lærere. Det var sjovt for børnene at opleve, at de har en kreativitet, som lærerne ikke kender. Det gør børnene stærkere. Det var Faxe Kommune, som henvendte sig til Merete Pryds Helle, og det var kommunen, der søgte Kunststyrelsens huskunstnerordning om støtte til undervisningen. Men selv om initiativet kom fra Faxe Kommune, var det Merete, der planlagde undervisningsforløbet: SMS-tilbuddet var en dags undervisning for en klasse ad gangen. Deres normale skema blev aflyst, og jeg insisterede på, at der var en lærer til stede i klassen. Det var godt, jeg gjorde det, for ellers havde jeg bare været en slags vikar i børnenes øjne. Først holdt jeg oplæg, hvor vi også læste sms er og talte om sprog. Så blev eleverne delt ind i grupper, som skulle skrive sms-noveller sammen. Bagefter skulle de sende sms erne til hinanden, og det var helt klart den mest kaotiske del af dagen. Merete Pryds Helle oplevede, at det ikke nødvendigvis var de ældste børn, som var de nemmeste elever: Jeg var på mange forskellige skoler, hvor jeg underviste elever fra 5. til 9. klasse. Jeg havde bedt om, at det skulle være for klasse, men klasserne havde selv meldt sig på, og det viste sig, at de mindre børn var nemme at arbejde med. Det negative var logistikken. Der var meget transport, jeg kørte i bil i fire timer hver dag, og da det også er hårdt at undervise, var det en hård periode. Gevinsten for forfatteren Undervejs i forløbet fik Merete et sjældent indblik i de danske folkeskoler: Faxe er en hårdt belastet kommune. Man oplever utrolig meget på nogle af skolerne, og lærer meget om eleverne, lærerne og dynamikken. Man lærer meget om stemningen på et klasseværelse. Hold op, hvor er der forskel! Som forfatter er det interessant at lære noget om andre mennesker. Man lærer noget om grupper og konflikter og får nogle erfaringer, som ellers er svære at få for en forfatter, som måske sidder meget alene med sit arbejde. Merete Pryds Helle fik omkring 2000 kr. om dagen, mens hun var huskunstner, og hun fik kun nogle af omkostningerne til transport refunderet. Men hun siger selv: Forfattere er ofte vant til at få mere, hvis de tager ud og underviser, men det er en rimelig dagsløn. Omvendt, så er det ikke en løn, Merete føler, hun blev rig af: Vi er ikke lærere, og det er mere krævende for os at undervise. Jeg har jo heller ikke fået noget for det halve år, hvor jeg har siddet og skrevet, inden jeg tager ud og bruger erfaringerne. Merete Pryds Helle er født i Hun er bachelor i litteraturvidenskab, har været elev på Forfatterskolen og har også undervist på skolen. Hun debuterede i 1990 med novellesamlingen Imod en anden ro og har bredt sig over mange forskellige genrer. Prosa for voksne, børnebøger, anmeldelser, essays, radiospil, sonetter, radiospil og fiktion skabt til de digitale medier. slags skrivekursus. Derfor er det skønt, når der kommer ansøgninger om andre typer forløb. Vi kigger ikke efter forløb rettet mod bestemte klassetrin, for der har været huskunstnerprojekter til alle alderstrin, lige fra dagplejer og helt op til ungdomsuddannelserne. Man kan sige, at det er svært at være huskunstner som forfatter i de små klasser, men så kunne man måske arbejde med noget spoken word. Det er vigtigt, at der er en institution som samarbejdspartner det er typisk en skole, men det kunne også være fx et bibliotek. Det kunne også være oplagt, hvis flere forfattere slog sig sammen, eller hvis en forfatter slog sig sammen med en anden slags kunstner, så der var flere om et huskunstnerprojekt. Det er en vældig god ordning, som jeg kun kan opfordre flere forfattere til at søge. Bogmessen i Frankfurt foregik fra oktober 2012, og Dansk Forfatterforenings tidligere formand Lotte Garbers var inviteret med af Schiller for at deltage i en paneldebat om forholdet mellem forfatteren og forlaget i den digitale verden. Af Lotte Garbers Kl spiser jeg birchenmüsli med mænd i jakkesæt. Mit hotel har skinnende flader i rød lak og store indbyggede skærme. Badehætten i badeværelsets pakke med toiletsager er skiftet ud med et kondom. Velkommen til en by, hvor alle andre end dig selv betaler regningen Kl tjekker jeg ind på Hotel Mariott til konference. Meget berømt konference, viser det sig. Tool Of Change til forlæggerne. Her deler de deres uvidenhed hvert år. Mere birchenmüsli. 500 mennesker, tror jeg. Bogfolk ser ikke ud til, at de normalt har jakkesæt på. Det gik bedre på mit eget hotel. Kl Konferencen begynder ikke. Wifi-problemer. Her er så tjekket, og alligevel er det som i AV-rummet på folkeskolen i 1970 erne. Kl Jeg lærer, at ebogslæseren er en mand, under 35, bor i de store byer, har en akademisk grad. Stor overraskelse. Kl mingler vi. Det er de meget dygtige til. De kender alle sammen hinanden. Kl skal jeg på scenen sammen med en anden forfatter. Han er fra England. Han solgte ebøger, og så lavede han en printbog-aftale med Macmillan på seks bøger de næste år. Selvtilliden får sig lige en ryster. Vi fortæller i simple sætninger, hvad vi gerne vil have af forlagene i en digital verden. Hvis de altså skal være med. Mine tre simple råd er: 1. Gennemsigtighed og ærlighed. 2. Kend læseren bedre end forfatteren gør. 3. Kend forfatteren og vid, hvad han eller hun vil være med på og med til og brug det. Kl gentableres selvtilliden. Jeg omformulerer en vis titel til 50 Grades of Shame. Forlæggerne tweeter løs. Kl spiser jeg frokost med en dame fra HarperCollins. Måske er hun Hospitality Manager. Hendes job er at få forfattere til at føle sig veltilpasse. Fra at passe en Facebook side og arrangere Master Classes, til tv-træning og at lære at skelne mellem, hvad der er privat, og hvad der er personligt. Mere råt faciliterer de hjemmesider, hvor man kan følge med i sine udgivelser, royalties, forskud, salg. Kl kan jeg ikke komme ind på messen, hvor en eller anden kendt, farlig forfatter åbenbart kræver en hær af betjente som ledsagere. Er det Rushdie? Kl ser jeg Lene Juul, direktør på Politikens Forlag, selv slæbe kasserne med bøgerne og sætte dem klar på hylderne. Deres stand er sort og stor og lige ved siden af Gyldendal Group Agency s, der er den største, danske. Den er lys og IKEA. De er, så vidt jeg fanger, de eneste med egne stande. Alle andre er på fællesstanden. Lindhardt&Ringhof har kun to smalle fagbøger repræsenteret. Jeg noterer flittigt, hvem af vennerne, der er udstillede, og hvem ikke. Forlagene er ikke vant til, at forfatterne kigger dem i kortene. Kl hilser jeg på agent Lars Ringhof, der har en stand, der er lige så stor som et amerikansk køleskab. Han skal ud at sælge. Slet ikke købe. Gyldendals koncerndirektør Tine Smedegaard forklarer mig, hvorfor hollandske forlag viser Rowlings og Connellys nye romaner frem. De skal signalere: I Holland er det os, der har købt rettighederne til dem, så vi er seje at handle med. Kl indser jeg endelig, at bogbranchen har krise. Danmark bor nu i hal fem, før i hal otte, der ligger længere væk. Der er ikke udsolgt. Messen er blevet forkortet med en dag. Men hvor sælger og køber de så titlerne henne nu? Via mail. Det er slut med den tid, hvor forlæggerne læste om natten for at kunne byde om dagen. Der er stadig auktioner, men det meste er aftalt på forhånd. Noget er ved at slutte. Kl har jeg været verden rundt. Brasiliens stand er lige så stor som en fodboldbane, i Iran er der tæpper på bordene. I bunden af messen er der en stand, hvor man kan købe forlængerledninger, sikringer, pære og gaffatape. Kl indser jeg, at jeg har for høje sko på og tager taknemmeligt imod de rullende fortove. Kl når jeg tilbage til min konference, bliver irriteret på en speaker, der kalder pirateri for frie downloads og bytter visitkort og tager et glas vin med nogle af dem, der var søde. Kl går jeg om bord i mit fly i en velordnet tysk lufthavn. Jeg skubber skoene af i flyveren. Jeg mødte ikke Rushdie. Schiller er et firma, der laver software til forlagene. Hvert år arrangerer de en konference for forlagene. FORFATTEREN Foto: Heidi Maxmilling

5 artikel artikel Litteratur l o m m en Hvis man vil have yngre mennesker til at læse, må man udkomme på de medier, de bruger. Det er tanken bag sms-litteratur, som er skrevet til mobiltelefoner. Af Anna Bridgwater Jeg fulgte efter dig til morgen. Så du mig ikke? Den sætning ville få det til at gibbe i de fleste, hvis den dukkede op på telefonen som en sms. Men beskeden er højst sandsynligt harmløs, for det er første sætning og første sms i Steen Langstrups sms-novelle I morgen skal du dø. Sms-novellen er en af 40 udgivelser fra forlaget SMSpress, som udgiver smsnoveller, sms-romaner, digte, real time fortællinger og interaktive sms-fortællinger til mobiltelefoner. Det hele startede på den måde, at Christian Winther læste en artikel om, at folk under 30 ikke købte digtsamlinger. Den artikel satte nogle tanker i gang hos ham: Hvorfor ikke flytte litteraturen over på et medie, du altid har med dig? Ideen til SMSpress var født. Christian fandt sammen med Kim Baasch om at starte SMSpress, hvor de i dag er redaktører og de to af fire partnere bag forlaget. Christian havde en baggrund i kommunikationsbranchen, Kim har læst filosofi og økonomi på CBS, og begge elsker litteratur. De to øvrige partnere har tidligere arbejdet med mobiltelefoner og webløsninger og derfor er SMSpress selvkørende mht. tekniske løsninger og design. Nye tekster Vi rammer ind i folks virkelighed, siger Christian Winther. Sms-litteraturen er litteratur, der læses i små bidder om en del af en hverdag på farten eller på arbejde, i stedet for litteratur, der bruges som fritidsbeskæftigelse eller frikvarter i hverdagen. I Silkeborg har man fundet på begrebet den lille tid om den tid, læserne bruger på sms-novellerne. Men med sms-lyrik kan man tage sin tid, siger Christian. Det er hurtig litteratur, der kan læses i farten, men det ligger forlagets bagmænd og redaktører, Christian Winther og Kim Baasch, på sinde, at kvaliteten skal være i orden. I udlandet har smsformatet vist sig at være en litterær succes. De to redaktører nævner, at en japansk bestsellerliste på et tidspunkt indeholdt syv titler, som havde startet livet som sms-litteratur, og derefter var blevet overført til en trykt udgave. Den slags krydsninger er ikke på vej i Danmark foreløbig, men der er andre former for samkvem mellem trykt litteratur og sms-litteratur. Fx foregår Kenneth Bøgh Andersens sms-novelle i samme univers som hans trykte bog Den Store Djævlekrig. Etablerede navne Forlagets forfattere tæller navne som Merete Pryds Helle og Martin Glaz Serup. Og der er ikke mangel på forfattere, der har lyst til at eksperimentere med det nye format. For forfatterne er gevinsten ved sms-formatet, at de kan bruge det som legeplads, men det kræver noget af forfatterne at sætte sig ind i og bruge mulighederne, siger de to redaktører. Vi har en positivliste over forfattere, som vi er interesserede i. Og så dukker der nye navne op gennem netværk, siger redaktørerne. De har endnu kun oplevet positiv nysgerrighed fra forfattere, men Der er nogle, som er bange for mediet, siger Kim. Man skal lige vise dem, at der er en værktøjskasse, de kan bruge, siger Christian. Alle forlagets udgivelser er skrevet specifikt til mediet. Det er ikke bare en ny indpakning, som Christian siger. Der er store forskelle på sms-litteratur og trykt litteratur. Fx giver det ingen mening at bruge plads på beskrivelser i en sms, for Det var mørkt og koldt udenfor er ikke en troværdig sms. Forlaget kræver også, at forfatterne bruger formatet aktivt og skabe tekster, der bruger mediet. Dvs. tid og afsender skal bruges som en del af fortællingen. Måske er det en novelle om en blind date. Om aftenen læser man, at et par er på date, men må vente til næste morgen med at få den sms, der fortæller, om de endte natten med at gå med hinanden hjem. Andre måder at bruge tiden på kunne være en dagbogsform eller julekalendere med daglige sms er. Forfatterne ser nye muligheder i formatet. Fx kan de vælge en afsender, som dukker op som afsender på læserens telefon. Steen Langstrups novelle har en anonym afsender, hvor kun nummeret vises på skærmen, som er i dialog med en pige ved navn Emma. Let for læseren For læserne fungerer sms-litteratur på den måde, at en læser går ind på siden smspress.dk. Der vælger læseren en udgivelse, fx René Toft Simonsens Din mor er en hund, og klikker på den for at få oplysninger om pris og omfang sammen med en bestillingsvejledning. Læseren bestiller novellen ved at sende sms en SP HUND til Derefter modtages en bekræftelses-sms, og man er klar til at modtage novellen. Din mor er en hund er ultrakort, bliver fortalt gennem fire sms er, som sendes i løbet af to timer, og den koster kun 5 kr., så det er til at overskue. Andre sms-noveller bliver fortalt over en uge eller to, en enkelt sms-roman bliver fortalt over et år, og forlagets to julekalendere for henholdsvis børn og voksne bliver helt klassisk fortalt i sms er fordelt over 24 dage. Mange læsere siger, at de gerne vil have længere værker som SMS-litteratur: Men folks attention span er ikke så lang, som de tror, siger Christian. Det kræver ikke en smartphone at Sms-noveller har været udsendt som klassesæt, hvor hver eneste elev får samme sms på samme tid. modtage en sms-novelle. Telefonen skal bare kunne modtage sms er. Det er stadig ret lavteknologisk, lover Kim. Sms-litteraturen kan også lånes på biblioteket, for SMSpress har licensaftale med 40 biblioteker, hvor bibliotekerne betaler sms-afgiften til teleselskabet. Kim og Christian fremhæver Silkeborgs og Aalborgs biblioteker, som gør meget for at gøre brugerne opmærksomme på formatet. Flere genrer Det er oplagt at bruge sms-litteraturen i undervisning: Sms-noveller har været udsendt som klassesæt, hvor hver eneste elev får samme sms på samme tid, fortæller redaktørerne. Læreren får teksten, før eleverne gør, men som sms, ligesom eleverne, så læreren får den samme oplevelse af teksten som eleverne. SMSpress er også i gang med at udgive værker til undervisningsbrug og kører forsøg med materiale til gymnasier. Med hvert klassesæt følger en lærervejledning. Et eksempel på en sms-udgivelse, som kan bruges i undervisning, er smsberetningen Er du ok?. Den handler om 11. september 2001 og kan bruges i historieundervisning. Udgivelsen SMS fra gaden udgives i samarbejde med de hjemløses avis, Hus Forbi, og er en journalistisk fortælling om en hjemløs hverdag, som kan bruges i samfundsfag. Københavns biblioteker har tidligere bestilt Jakob Weinreich til at skrive tre sms-noveller til danskundervisningen i 7. klasse, og flere horrorforfattere har skrevet for forlaget, som også udgiver lyrik, chick lit, spænding til drenge og journalistik. Nichelitteratur Selvom der i Danmark er flere mobiltelefoner end mennesker, er sms-litteraturen ikke udbredt. Lige nu er der omkring mennesker, der har læst minimum én udgivelse fra SMSpress. Som alle andre små, alternative forlag, har SMSpress en stor udfordring: Udgivelserne bliver ikke anmeldt og dermed ikke vurderet på litteraturens præmisser af de toneangivende navne. Det er rigtig ærgerligt, det er et lidt tungt system, siger redaktørerne. I stedet er de glade for de sociale medier og de brugeranmeldelser, der findes der: Så snart nogen anbefaler os på Facebook, kan vi se det på salget. Vi er kun blevet politianmeldt, siger Kim. Det er sandt nok, for Steen Langstrups omtalte novelle I morgen skal du dø førte netop til tre politianmeldelser fra skræmte læsere. Men politianmeldelsen var ikke nogen ulempe. I det øjeblik, DR.dk omtalte politianmeldelsen, var der en voldsom trafik på SMSpress side, for al omtale er som bekendt bedre end ingen omtale. Det løber ikke rundt, men der er noget, der tyder på, at det godt kan komme til det, siger Kim. Christian tilføjer: Der ligger mange timers kodearbejde bag. Begge redaktører er selvstændige med hver deres virksomhed med hver deres speciale. Men hjerteblodet ligger i SMSpress. Forlaget er på vej i Sverige med SMSpress.se, og en enkelt amerikansk udgivelse er også i støbeskeen. Vi synes, det er megasjovt, siger redaktørerne. Tørre tal Hos SMSpress får forfatteren mellem 25 og 50 % af overskuddet, og så snart der er solgt bare en sms-novelle, er der et overskud, for der fratrækkes ikke omkostninger. Så hvis en novelle koster 20 kr., vil der først fratrækkes moms på fire kr. Derefter vil der være en afgift til teleselskabet på måske otte kr., afhængigt af antallet af sms er. Derefter vil der være otte kroner til deling mellem forfatter og forlag. Forkortelsen sms står for short message service. 8 FORFATTEREN72012 FORFATTEREN

6 artikel interview L ysten til at gå nye veje har været en konstant del af Steen Langstrups forfatterliv. Han har skrevet tegneserier, gysere og en kollektiv krimi, og han er ikke bange for at gå nye veje. I alt står han bag omkring 20 bøger, mest fiktion, og har været fuldtidsforfatter siden I nogle år udkom han på Høst og Søn og Gyldendal, men de sidste mange år har Steen været selvudgiver, for de etablerede forlag var for traditionelle i deres tankegang efter hans smag. Man må for eksempel ikke blande genrer. Man skal skrive noget, som boghandlerne kan genkende. Man må spørge sig selv, om man er kunstner eller levebrødsskribent? Spørgsmålet er retorisk. Det er ingen hemmelighed, at Steen ikke er levebrødsskribent, for i mange år var hans økonomi virkelig dårlig. Men det har altid været vigtigt for ham at kunne bestemme selv: Der er så mange muligheder nu. Vi lever i en virkelig spændende tid. Sms er er et af de nye medier, hvor man kan afprøve nye fortælleformer. Og det Steen Langstrup er en af de forfattere, der har eksperimenteret med fiktion fortalt via SMSer. Oplevelsen har ført penge, fornøjelse og tre politianmeldelser med sig. Af Anna Bridgwater Gys i mobilen er gratis at eksperimentere. Men alt for ofte taler forfattere, som om det vigtigste var at få bøgerne ud til læserne. Men vi er her, fordi vi har valgt at leve som forfattere. Eksperimentet Det var Steens egen nysgerrighed, der førte ham til SMS-fiktionen: Jeg opdagede SMSpress og kontaktede dem, fordi jeg syntes, det kunne være sjovt at bruge mediet. Jeg havde længe haft lyst til at skrive en roman, der kun bestod af dialog - hvor man ikke skriver sagde han, men kun bruger replikken. Gysere er en god genre at prøve nye medier af med. Gysere og porno siger Steen Langstrup, og på en eller anden måde gør han det tydeligt, at han ikke har tænkt sig at kaste sig over porno lige med det samme. Det første stykke sms-fiktion, som Steen Langstrup skrev, er novellen El daemon. Ordet daemon udtales dæmon, men daemon er også det, der står i de autosvar, man modtager, når en mail ikke kan nå sin modtager, og novellens omdrejningspunkt er sms er fra en død person. Nummer to, I morgen skal du dø, blev til på opfordring fra nogle biblioteker, som henvendte sig til SMSpress. De søgte fiktion, som skulle fange læserne fra første sætning, og målgruppen var voksne med læsevanskeligheder. Steen løste opgaven med en novelle bygget op om sms er fra en stalker. Beskederne er så overbevisende, at novellen har ført til tre politianmeldelser fra læsere, der havde glemt, at de havde bestilt novellen. Folk har også forsøgt at blokere stalkerens telefonnummer. Novellen er bygget op, så den skal køre fra mandag til fredag. Så hvis man bestiller den en onsdag, går der nogle dage inden, man får den første besked. Så man kan sagtens glemme alt om novellen. Fordele og ulemper Med den første novelle var gevinsten at lege med det nye medie. Med den anden fulgte der er pose penge med, for det var en bestilt opgave. Men der er også en tilfredsstillelse ved at arbejde med begrænsninger, siger Steen. Han erkender, at der også er ulemper ved formatet: Du kan ikke være sikker på, at du har folks opmærksomhed. Det er en udfordring for hele mediet, for det er en lille afbrydelse, som måske ikke får læserens fulde opmærksomhed, så de bliver ved med at læse. Jeg kan godt forestille mig, at jeg selv ville være for flygtig i hovedet til at læse på det medie. Men jeg er heller ikke bidt af mobiltelefoner, siger Steen Langstrup, som selv har en mobiltelefon, der er mere end ti år gammel. Til andre forfattere, som har lyst til at prøve sms-mediet af, har Steen både gode råd og opmuntring: Ideen skal være der, inden man bevæger sig ud i de nye medier. Det har været sjovt at lave sms-noveller, og jeg synes, det er lykkedes meget godt. Man skal bruge den frihed, man har som forfatter, til at kaste sig ud i noget nyt. Der er nogle mennesker, der siger, at alt er gjort og prøvet af. Men alt er ikke gjort. Vi kender ikke de nye muligheder, før vi udnytter dem. Foto: Eva Zelander 5skarpe til Bjarke Larsen Bjarke Larsen er indehaver af og chefredaktør på Bogmarkedet, branchebladet om det danske bogmarked. Desuden er han bogudgiver med sit eget forlag, Pressto Forlag. På Dansk Forfatterforenings bestyrelses årlige strategiseminar holdt Bjarke Larsen et oplæg om, hvordan fremtiden ser ud for bøgerne og forfatterne. Hvordan tror du, fordelingen mellem e-bog og p-bog ser ud om fem år i Danmark? Jeg tror, at e-bogen kommer til at sidde på mindst 15 % af omsætningen i Danmark. De unge læsere vil læse utrolig meget på Smartphones, og de lidt ældre vil læse på forskellige større skærme af en eller anden slags. Vi kommer til at se en udvikling af skærme. Jeg tror også, der bliver store variationer i priserne på e-bøger. Mange ukendte forfattere vil dumpe priserne for at sætte gang i et salg, og piratkopiering kommer også til at få indflydelse og begrænse, hvor høje priser man kan tage for en e-bog. Du nævnte, at e-reolen er en fordel for forfattere. Hvorfor? De får en ok betaling i form af halvdelen af honoraret til forlagene. Det kan blive til en indtjening, som er højere end salg via boghandlere. Det kan give en del forfattere en pæn indtjening hvis den nuværende model fortsætter, og det ved vi ikke. Kommunerne har i hvert fald ikke råd til ubegrænset udlån efter den nuværende model. Hvordan skal forfattere agere i den nye virkelighed? De skal tage et langt større medansvar for deres udgivelser, fordi der bliver en hårdere kamp om opmærksomheden, og fordi forlagene er klemt på økonomien og bruger så få penge på markedsføring. Samtidig falder antallet af boghandlere, og antallet af biblioteker er faldet, så der bliver færre steder, hvor bøger ligger fremme. Hvordan skal en forening som Dansk Forfatterforening forholde sig til de mange nye udfordringer? De skal være offensive og gå mere ind i den offentlige debat og sætte gang i diskussionen om fx piratkopiering og betalingsformerne. Lige nu ville man have banen for sig selv i en debat, fordi der mangler markante kulturpolitiske debattører på bogområdet. Hvis en forening som DFF havde eller medlemmer, så ville der også blive lyttet mere. Samtidig bør man på baggrund af den digitale udvikling lukke op for fx multimedie-medlemmer og andre typer medlemmer. Hvem bliver vinderne, og hvem bliver taberne i kampen mellem e-bogen og p-bogen? Inden for undervisningsbøgerne vil p-bøgerne forsvinde om fem år, fordi e-bøgerne kan opdateres løbende. Inden for faglitteraturen vil e-bogen også stå stærkt, mens det bliver mere blandet inden for skønlitteratur. Men jeg tror ikke, at p-bogen forsvinder helt. Ligesom radioen ikke forsvandt, da vi fik fjernsyn. Og uanset hvad jeg siger her, så vil man givetvis grine af noget af det om fem år, fordi udviklingen kommer til at medføre nogle ting, som man slet ikke kan forestille sig i dag. 10 FORFATTEREN72012 FORFATTEREN

7 mening og debat mening og debat Tvivlsom medbestemmelse Egon Clausen skriver her om udpegning af medlemmer til de litterære udvalg. Egon er journalist, faglitterær forfatter og mangeårigt medlem af Dansk Forfatterforenings bestyrelse og Dansk Kunstnerråds forretningsudvalg. Hans sidste udgivelse er Regnebrættet, erindringer fra Ribe, som udkom på Gyldendal i H ovedbestyrelsen i Dansk Forfatterforening mener, at foreningen ikke skal være med til at vælge medlemmerne af de bevilgende udvalg i Statens nye Kunstfond. Personligt synes jeg, det er en lykkelig beslutning. Herunder følger nogle af mine synspunkter desangående: FOR DET FØRSTE: Indtil nu har praksis været sådan, at Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere i en slags fællesskab har kunnet pege på, hvem der skal sidde i de bevilgende udvalg i kunstfonden og kunstrådet. Den ene forening er stor og omfatter forfattere, der skriver i mange forskellige genrer. Den anden er lille og omfatter kun forfattere af en bestemt slags skønlitteratur for voksne. I udvælgelsesprocessen har de to foreninger imidlertid haft samme vægt. Det medfører, at den lille forening får en indflydelse, der er helt ude af trit med antallet af medlemmer, mens Dansk Forfatterforenings mangfoldighed og størrelse bliver kraftigt reduceret. FOR DET ANDET: I selve udvælgelsesprocessen gøres der meget ud af at udvælge forfattere, der har en acceptabel opfattelse af, hvad der er litterær kunst. Acceptabel betyder, at den skal være i overensstemmelse med den fremherskende diskurs. Der er ikke tale om nepotisme i traditionel forstand, men kunststøtten kommer ikke desto mindre til at understøtte eksisterende mønstre og magtforhold. Det kan man kalde strukturel nepotisme, og naturligvis skal kunstfonden støtte de bedste, men det har aldrig været meningen med den, at den skulle virke konserverende. naturligvis skal kunstfonden støtte de bedste, men det har aldrig været meningen med den, at den skulle virke konserverende. FOR DET TREDJE: Når proceduren om udpegningen af udvalgsmedlemmer er overstået, har vi været tavse om alt det andet. Der har ganske vist været masser af kritik af de litterære udvalgs prioriteringer i pressen, men hos os selv er diskussionen forstummet. Det skyldes blandt andet, at vi har følt et medansvar for udvalgets sammensætning og virke, og ifølge sagens natur har det derfor været svært at komme med kritik. Hvis vi ikke havde et medansvar for udpegningen, ville vi være frit stillet til at diskutere og kritisere udvalgets beslutninger, og det vil utvivlsomt være til gavn for hele det litterære miljø, både det skrivende og det læsende. FOR DET FJERDE: Ideen med at få nogle faglige foreninger til at tage et medansvar for statslige beslutninger er såmænd ikke ny, men den har nogle store ulemper. For de organisationer, PRIVATFOTO der får lov til at sidde med ved det statslige gavebord, er der ganske vist nogle fordele, idet de kan være med til at støtte fremstillingen af værker, som deres medlemmer synes vældig godt om. Til gengæld får publikums dom mindre betydning, og derved risikerer man, at afstanden til den brede befolkning øges. For det faglige miljø som helhed er ulemperne i det hele taget større end fordelene. En plads i udvalget er en begrænset resurse, som man må kæmpe for, og hvis der er flere om buddet, bliver de hinandens konkurrenter, og derfor vil de bekæmpe hinanden. Under et samlende perspektiv er det naturligvis uheldigt, at faglige interesser således svækkes på grund af en systemskabt splittelse, men en af de mest fatale svækkelser finder dog sted med hensyn til den folkelige opbakning, for i længden vil ingen støtte et system der fremstiller produkter, som kun en udvalgt inderkreds interesserer sig for. KONKLUSION: Det er godt, at staten støtter kunst og kultur, men staten, dvs. politikerne, skal tage det fulde ansvar for denne støtte. Forfatterforeningen skal ikke sætte sin uafhængighed over styr til gengæld for indflydelse på et system, der hæmmer den frie debat, og som skaber splittelse mellem kolleger. Så vidt det er muligt, bør vi derfor afstå fra en direkte indflydelse i kunststyrelsens udvalg, ligesom vi bør understøtte systemer, der holder den folkelige opbakning til kunststøtten vedlige. Tag ordet: Du kan blande dig i diskussionen og debattere indlæggene på Forfatterens debatsider, formandens leder eller noget helt tredje i foreningens online forum på: privatfoto Nekrolog Kirsten Olstrup Seeger Forfatter, oversætter og journalist Bogmennesket Kirsten Olstrup var sproglig student fra Øregård Gymnasium, blev tresproglig korrespondent og ansat hos Branners Bibliofile Antikvariat. Hun blev cand. phil. i engelsk og var sproglærer på Bornholms Erhvervsskole i 35 år. To år efter, hun gik på pension, blev hun headhunted som journalist på Bornholms Tidende, og hendes artikel nr. 671 blev trykt sidst i august. Kirsten Seeger fik antaget en afhandling på Københavns Universitet om Robert Smith Surtees og var eneste udenlandske medlem af The Robert Smith Society. Surtees skrev om heste, jagt og sport og var den forfatter, Dickens skulle efterligne i Pickwick Klubben. The Robert Smith Surtees Society bringer et in memoriam. Hun besøgte arkiver i Danmark, England og Tyskland og skrev en kronik i dagbladet Politiken om forskellene; sammenligningen faldt ikke ud til Rigsarkivets fordel. Ved et tilfælde sad hun i Rigsarkivet den dag, den blev trykt, og hørte den blive læst op af de ansatte, der ikke havde genkendt hende. Derefter blev forholdene forbedret betydeligt. Oplysninger fra arkiverne brugte hun i bogen Friendly Fire om faderen, der var agent den i engelske efterretningstjeneste i det besatte Danmark og døde i februar 1945 i kz-lejr Neuengamme. Den dramatiske beretning inspirerede også Sven Holm. En planlagt bog om Alice Coroneos, der havde en usædvanlig skæbne, fik en ny fortælleteknisk drejning, da Kirsten Seeger mødte Jussi Adler-Olsen på et af Forfatterforeningens seminarer på Hald Hovedgård. Hun var ikke færdig med bogen ved sin død, men arbejdede på den til det sidste. Kirsten Seeger døde af en hjernesvulst. Carsten Seeger Dansk litteratur i udlandet Den skønlitterære gruppe i Dansk Forfatterforening holdt 27. oktober et seminar om, hvordan danskere forfattere kan nå ud til de udenlandske læsere. En håndfuld topfolk fra den danske bogverden var samlet for at udveksle erfaringer, og her kommer et udvalg af dagens allerbedste råd, samlet af Anna Bridgwater. Det er fandeme svært, hvis man ikke har en agent. På engelsk kalder man bunken af uopfordrede manuskripter på forlagene for the slush pile. Lene Kaaberbøl. At have en bestseller i Danmark er i USA som at have en bestseller i Wisconsin. Lene Kaaberbøls amerikanske agent. Det er ikke specielt fedt at udkomme i udlandet og så floppe. Det skal man have med i tankerne, når man forsøger at slå dørene ind til udlandet. Christian Jungersen, hvis roman Krat udkom i Holland og floppede. Den største udfordring, man har som forfatter, når man vil ud i udlandet, er at få succes i Danmark. Koncentrér jer om at finde et publikum i Danmark. Det er af helt afgørende betydning, at der er et økonomisk incitament fir de udenlandske forlag, der skal købe rettighederne. Lars Ringhof, litterær agent. Skriv nogle bøger, som er dybe og følsomme og har litterær kvalitet, og gør det på en måde, så læseren har lyst til at vende siderne. Christian Jungersen. Vi er jo ikke bedre end den oversættelse, vi går og står i derovre. Lene Kaaberbøl. Du kommer aldrig ud i verden for alvor, hvis alle på forlaget ikke elsker dig for alvor. Jussi Adler Olsen. Selvfølgelig må man selv oversætte sin første bog til engelsk. Jussi Adler-Olsen. Vi er nødt til at tage fat om nældens rod hvor gode er den litteratur, vi prøver at sælge i udlandet? Lars Ringhof, litterær agent. Danske børnebøger klarer sig rigtig godt i udlandet. Susanne Gribfelt, Foreign Rights Manager, L&R Men der er ikke ret mange penge i dem. Lars Ringhof, litterær agent. Christian Jungersen til seminar. Foto: Anne Hjælmsø 12 FORFATTEREN72012 FORFATTEREN

8 artikel KURSER fra foreningen xxxxxx Illustrationer i bevægelse Af Mai Misfeldt, kursussekretær i Dansk Forfatterforening Ophavsret for forfattere Kurset afholdes i samarbejde mellem UBVA, Dansk Forfatterforening, Dansk Journalistforbund og Danske Skønlitterære Forfattere. Undervisere: Professor i ophavsret Morten Rosenmeier, UBVA, og adjunkt Clement Petersen, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet København Kurset gentages tre gange i Forfatterforeningen, Strandgade 6, København K: Fredag 18. januar, fredag 24. maj, fredag 1. november. Alle dage fra Århus Kurset afholdes én gang på Godsbanen, Skovgaardsgade 3-5, 8000 Aarhus C: Fredag 6. september fra Kursusmateriale: En uge før kurset udsendes program, materiale til udprint samt deltagerliste. På kurset uddeles bogen Ophavsret for begyndere. En bog til ikke-jurister, gratis til kursisterne. Om kurset Som forfatter har man ophavsretten tæt inde på livet. Det gælder uanset, om man skriver bøger eller artikler. Det er på grund af ophavsretten, at forfattere får betaling for deres arbejde. Uden ophavsretten fik de ingen royalty, og ingen penge fra Copydan. Det er også ophavsretten, der er grunden til, at man som forfatter kan modsætte sig at blive plagieret i bøger og film m.m. Forfatteren har, som man nogle gange siger, en»åndelig ejendomsret«til sin tekst. Det er ophavsretten, der sørger for det. Som forfatter kan man blive stillet over for en lang række svære ophavsretlige spørgsmål. Og det er vigtigt, at man er klædt ordentligt på til at svare på dem. Hvor går grænsen mellem inspiration og plagiat? Hvor meget må man citere fra andre, hvis der skal være tale om lovligt citat? Hvad er en god forlagskontrakt? Hvor meget plejer man at få i royalty? Har jeg krav på indsigt i, hvordan mine royalties beregnes? Jeg vil gerne udgive min bog som e-bog. Er der noget særligt, jeg skal være opmærksom på? Hvordan beregner man royaltyen for e-bøger? Jeg har skrevet en bog om et bestemt emne. Må forlaget udgive en anden bog om samme emne, skrevet af en anden forfatter? Og må jeg udgive en anden bog om samme emne på et andet forlag? Kan jeg kræve større royalty, hvis min bog sælger bedre end forventet? Hvad er mine rettigheder, hvis forlaget misligholder forlagsaftalen, eller trækker tiden ud i stedet for at udgive min bog? Kan forlaget sætte andre forfattere til at lave nye udgaver af min bog? Hvad er Creative Commons og Open access? Tilmelding Skriftlig tilmelding til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening hhv. 18.december 2012, 24. april, 6. august, og 1. oktober Kursusgebyr for medlemmer, medlemmer af DSF, medlemmer af en AC organisation og medlemmer af DJ: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 1.500,- D et var på Birde Poulsens gode initiativ, at Illustratorgruppen sidste weekend i september drog mod Viborg. Målet var et kursus skabt i samarbejde med Animationsskolen, en internationalt anerkendt skole, hvor man både uddanner, videreuddanner og samarbejder med erhvervslivet omkring animation. Både Birde og jeg havde sommerfugle i maven, for hvordan ville det hele nu fungere i praksis? Tungt læssede med computere og tegneplader ankom vi til skolen, der har til huse i Viborgs smukke gamle kasernebygninger. Rundvisningen på skolen, der bærer præg af at være et levende værkstedshus, fik mange af kursisterne til at sukke: Åh, hvis jeg var ung igen, så var det denne skole, jeg ville gå på. For her arbejder man for det første benhårdt med den klassiske tegning og med modellering: Ja, faktisk fortalte vores underviser senere, at han overhovedet ikke brugte computer hele det første år. Først når tegningen er på plads, kan man gå over til at animere. Det fik kursisterne lov at prøve, først på skolen, hvor de i grupper lavede ultrakorte stop-motion film, og i løbet af de efterfølgende dage på Hald, hvor de fik deres egen underviser, norske Magnus Møller, tidligere elev på skolen og nu med i produktionsselskabet og animationsstudiet Tumblehead. Computerne viste sig at være medbragt forgæves, for Magnus tog fat i de helt grundlæggende ting omkring animation, som bare skal være på plads, før man kan gå videre. En kort weekend rækker i sagens natur ikke langt, men gav alligevel kursisterne en god fornemmelse af, hvordan de kunne komme i gang med at arbejde med levende billeder, og hvilke programmer, der kunne være relevante at investere i. Nu er drømmen et længere og mere intensivt kursus om animation! Og flere samarbejder med skolen i Viborg. Se mere om animationsskolen på Se mere om Magnus Møller på Illustrationen er skabt af Erik Petri. Han er født i 1974, uddannet på Designskolen i Kolding og i USA og arbejder nu som freelanceillustrator. Indimellem arbejder han på sit eget personlige projekt: En grafisk roman om den danske kunstner J.F. Willumsen. Frister for ansøgning om manuskriptstøtte Som medlem af Dansk Forfatterforening har du mulighed for at ansøge kursusudvalget om manuskriptstøtte. Dvs. hjælp til at komme videre med et manuskript, som du har fået afslag på. Der bevilliges mellem 4-8 timer a 400 kr. til en konsulent (forfatter eller kritiker), som vil give dig mundtlig/skriftlig respons på dit manuskript. For at tilgodese ansøgningerne, både først og sidst på året, arbejder kursusudvalget med fire ansøgningsfrister: 1. marts, 1. maj, 1. august og 1. november 2013 Din ansøgning skal indeholde en kortfattet beskrivelse af manus, omfang af manus, kontakt med forlag, konsulentudtalelser og afslag. Indkreds gerne, hvori problemerne består, og hvad du ønsker, at en konsulent skal hjælpe dig på vej med. Når vi har modtaget din ansøgning, får du svar på, at den er modtaget, og hvornår du kan forvente, at udvalget har behandlet den. Ansøgning om manuskriptstøtte sendes til kursussekretæren: kursus@danskforfatterforening.dk Optagelse på DFF s kurser: Der er angivet en tilmeldingsfrist, for at det ikke skal være først til mølle-princippet, der afgør, hvem der optages. Kurserne besættes efter følgende prioriteringer: Medlemmer af den pågældende gruppe, nye medlemmer, medlemmer, der ikke har brugt kursus så meget. Især vil man forsøge at finde plads til nyindmeldte på Hald-kurser, da det er en god måde at komme ind i foreningen på. 14 FORFATTEREN72012 FORFATTEREN

9 fra foreningen KALENDER November 1. Rød sofa kl. 17. Paludan bogcafe, København K 2. S arrangerer LæsBar for alle medlemmer kl Haiku arrangement kl F-arrangement kl DOF workshop kl Seniorgruppen kl DOF stambordsmøde kl.20. Café Diamanten, Gammel Strand 15. Rød sofa kl. 17. Paludan bogcafe, København K. 16 FORFATTEREN BU- anmelderaften kl Bestyrelsesmøde kl KURSUS: Naturvidenskab hvad kommer det forfatterne ved? Kl Primært for F. 24. S-debutantarrangement kl StORDstrømmen afholder skriveværksted kl Kulturforsyningen, Voldgade 1, Nykøbing F. December 4. F-arrangement kl Seniorgruppen kl S og BU holder fælles julefrokost. Rettelse: Ingen Haiku-arrangement d. 29 marts som annonceret i sidste nummer af Forfatteren. andre arrangementer Udsættelse BU-anmelderaften 20. november Anmelderaftenen, hvor forfattere og illustratorer mødes med anmelderne, er udsat til engang i det nye år. Jyllands Forfattere Søndag 18. november kl Hald Hovedgaard Nyt fra de jyske forfattere og en eftermiddag med flowskrivning med Bo Skjoldborg. Husk at tage kaffe eller te og madpakke med. Øl og vand kan købes. Tilmelding: Underskoven lyrik- og kortprosaoplæsning Hver anden torsdag 22. november, 6. december og 20. december kl Huset, Rådhusstræde 13, København Gratis adgang. Kom og lyt eller læs op. S-gruppens debutantaften Lørdag 24. november Strandgade 6 S-gruppen holder sit traditionsrige debutantarrangement for årets prosadebutanter med festtale, oplæsning og middag. Medlemmer af S-gruppen opfordres til at komme og hylde debutanterne. Tilmelding mail@jakobvedelsby.dk StORDstrømmen Lørdag 24. november kl Kulturforsyningen Voldgade 1, Nykøbing F Skriveværksted med Simon Fruelund. Egen tekst på ca. to sider indsendes på forhånd. Deltagerpris 400 kr. for ikke medlemmer af StORDstrømmen. Tilmelding og indsendelse af tekst til Sigurd Kværndrup: siggi1946@ hotmail.com Læs mere om kurset på foreningens hjemmeside Dansk oversætterforbunds ærespris 2012 DOF og Kulturstyrelsen beder hermed om forslag til kandidater til Æresprisen. Prisen, der overrækkes i februar/marts 2013, er på kr og tildeles en oversætter, som ved fremragende gengivelse af et eller flere betydende udenlandske værker har beriget dansk litteratur. Motiverede forslag (navn og cv) skal være Kulturstyrelsen i hænde senest 1. december 2012 og fremsendes til Kulturstyrelsens Litteraturteam, att. Annette Bach, aba@kulturstyrelsen.dk Prismodtager i 2011 (med prisoverrækkelse marts 2012) var Jytte Lollesgaard, der blev hædret for sine fremragende oversættelser af italiensk litteratur, herunder ikke mindst Elsa Morantes værker. 11. DOF stambordsmøde kl. 20. Café Diamanten, Gammel Strand 13. DOF holder glögg-hyggearrangement 14. StORDstrømmen holder forfatteraften med julegløgg og æbleskiver. Maglebrænde Gamle Skole, Fjendstrupvej 2, Maglebrænde. Tilmelding til Peter Abrahamsen peter@peterabrahamsen.dk Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K. Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside. Mød Thorstein Thomsen i Århus Søndag 2. december kl. 14. Løves bog- og vincafé, Nørregade 32, Århus C, Børne- og ungdomsbogsforfatteren fortæller om forskel eller ikke-forskel ved at skrive voksenbøger. Gratis. Bibliotekspengene: Du skal selv melde dig til! Mandag 3. december Meld dig nu for evt. at modtage biblioteksafgift i juni Der vil ikke blive annonceret i dagspressen for tilmeldinger til biblioteksafgift for bøger eller rådighedsbeløb for musik og billedkunst for Du skal selv tilmelde dig www. bibliotekogmedier.dk og meld dig samtidig til www. copydan.dk som forfatter eller illustrator. Information vedr. tilmelding kan ses på Kulturstyrelsens hjemmeside under Biblioteksafgift, hvor man også kan finde tilmeldingsskema og vejledning til Biblioteksafgift for bøger. Mød Peter Øvig Knudsen F-gruppens tirsdagsmøde Tirsdag 4. december kl. 19 Strandgade 6 Peter Øvig Knudsen fortæller om sit nye værk Hippie bind 1 og 2, om processen bagved bøgerne og om dokumentarisme i bogform, og han håber på en livlig dialog med deltagerne. Peter Øvig Knudsen vil også fortælle om besværet med at udgive som e-bog, hvor værket også omfatter musik og apps, og om slagsmålene med forlag, Apple og Amazon. Læs mere på hjemmesiden: Vi byder på gløgg og æbleskiver med tak for fint fremmøde i år. Næste tirsdagsmøde bliver første tirsdag i februar. Seniorgruppens julemøde Onsdag 5. december Strandgade 6 kl Julegæst: Benny Andersen. Symposium om bandeord i Norden Torsdag 6. december Dansk Sprognævn, H.C. Andersens Boulevard 2, København Her samles Nordens førende bandeordsforskere til en hel dag med ukvemsord. Program på For alle og gratis, tilmelding senest 15. nov. Fælles julefrokost for S og BU Fredag 7. december kl. 18 Strandgade 6 S og BU holder fælles julefrokost. Prisen er 150 kr., inkl. mad, øl, vin og vand. Betales ved indgangen. Kom glad, spis og drik, men meld dig til først: BU ere på Lisebidstrup@stofanet.dk og S ere hos mail@jakobvedelsby.dk DOF stambordsmøde Tirsdag 11. december Café Diamanten, Gammel Strand, København Kom og mød kolleger. Gløgg og æbleskiver hos DOF Torsdag 13. december Strandgade 6 DOF julehygger med lækkerier og pakkespil, så medbring en pænt indpakket gave til en værdi af ca. 25 kr. Arrangementet er gratis for medlemmer, men tilmelding er nødvendig senest 30. november på danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk StORDstrømmen Fredag 14. december kl Maglebrænde Gamle Skole, Fjendstrupvej 2, Maglebrænde Offentlig forfatteraften med julegløgg og æbleskiver. Bl.a. læser Bent Vinn Nielsen op fra sin nyeste bog og Peter Abrahamsen kommer med en overraskelse. Deltagerpris 100 kr. Tilmelding på BU Fyraftensmøde i Århus Mandag 14. januar kl Café Hos Sofies Forældre, Frederiksgade 74, Århus. Tilmelding til k.ahlburg@mail1.stofanet.dk fra foreningen FORFATTEREN

10 fra foreningen LEGATER Legater fra Statens Kunstråd og Statens Kunstfond Se mere på Følgende legat har ansøgningsfrist 1. december: Den tværæstetiske pulje For projekter, der involverer et møde mellem to eller flere kunstarter (musik, scenekunst, billedkunst og litteratur) og skaber et nyt, samlet udtryk. Følgende legater har ansøgningsfrist 1. januar: Markedsføringspuljen, kan søges af udenlandske forlag, arrangører og biblioteker. Oversætterpuljen. Tilskud til oversætterhonorar for forlag. Følgende legat har ansøgningsfrist 1. februar: Statens Kunstfonds Litteraturudvalgs arbejdslegater og treårige arbejdsstipendier. Ophold i kunstnerboligen Gammel Have - et fristed for nordiske kunstnere med plads til armbevægelser og stor kunst I landsbyen Sødinge ved Ringe på Midtfyn, 20 kilometer fra Odense, ligger huset Gammel Have, hvor nordiske forfattere og andre kunstnere, der har brug for ro og inspiration, kan søge om ophold. I foråret benyttede søstrene Sara og Svanhildur Vilbergsdóttir muligheden for en måneds ophold i den fynske kunstnerbolig. De arbejder som duetmalere arbejder altså sammen om deres billeder, selv om de har hver sin stil. Den ene maler kraftigt og den anden mere spinkelt. Resultatet bliver ofte et helt eventyr, hvor uventede ting finder sted. I Gammel Haves atelier er der god plads til at udfolde sig, og under opholdet begyndte Sara og Svanhildur Vilbergsdóttir på et ret stort maleri. Gammel Have ejes af en fond, og det står stort set, som det blev beboet af giveren Margrethe Hansen, en usædvanlig kvinde, præget af dansk højskole- og landbokultur. Huset indeholder arbejdsværelse, stor stue, to soveværelser med fire senge, køkken, bryggers og badeværelse. Badeværelset er moderniseret for få år siden med ny sanitet, fliser og gulvvarme. Og hele huset har fået en ansigtsløftning, men i respekt for det gamle interiør. Sengetøj, lagener og håndklæder forefindes. Der er telefon, som kan benyttes mod særskilt betaling, samt fri bredbåndsforbindelse til internettet. I Sødinge findes stadig meget af det gamle landsbymiljø med stråtækte bindingsværksgårde. Huset har en smuk have, det ligger fredeligt i landlige omgivelser, der indbyder til gå- og cykelture. Lokalbussen kører gennem Sødinge, og der er tre kilometer til Ringe, som har togforbindelse i timedrift til Odense og Svendborg, mange butikker og en ugentlig torvedag. Byen har også et moderne bibliotek, biograf og svømmehal for at nævne noget. Opholdets varighed er typisk en måned, eventuelt flere. Den månedlige leje lyder på danske kroner fra maj til og med september. Dertil kommer el og varme, som afregnes efter forbrug. Resten af året (oktober-april) er prisen kroner om måneden samt den del af el- og varmeudgiften, som overstiger kroner om måneden. Gammel Have er på nuværende tidspunkt udlejet eller reserveret til og med oktober Ansøgninger om ophold i vinteren , gerne for en sammenhængende periode, kan ventes besvaret i løbet af få dage. I øvrigt henledes opmærksomheden på vores hjemmeside, der findes på www. gammelhave.dk Her findes bl.a. en kalender med optagede/ledige perioder i huset og billeder af eksteriører og interiører fra Gammel Have. Ansøgning sendes til advokat Peter Flint Jensen, Torvet 3A, DK-5750 Ringe, Danmark, som også gerne svarer på praktiske spørgsmål på telefon (+45) eller fax (+45) Benyttes sendes ansøgningen til post@gammelhave.dk Ophold på San Cataldo Forfattere, billedkunstnere, forskere m.m. har mulighed for at bo på det tidligere kloster San Cataldo i Amalfi ved Napoli i Syditalien. Der er mulighed for to-fire ugers ophold á 250 kr. per uge. Det er også muligt at søge om tilskud til rejsen. Se mere og find den elektroniske ansøgning på NYE MEDLEMMER Benedicte L. S. Nordin L, Helle Oldenburg S Kvindegr., Seniorgr. Vingen 65 Ovengaden oven Vandet 104, 4031 Ålsgårde st. tv. Tlf.: København K helleold@hotmail.com Tlf.: muradam@paradis.dk Roevmund eller Drachmanns Web: hat, Mellemgaard 2012 Monsunens Maske, Majbrit Hjelmsbo L Forlaget Muradam I/S 2011 Carl Johans Gade 11, 2. tv København Ø Siri Nordborg Møller DOF Tlf.: Ungarnsgade 66, 1. th. hjelmsbo@tiscali.dk 2300 København S web: Tlf.: siri@comxnet.dk Ovenfra og ned, Danaiden 2012 Håndbog for dragedyrkere, Sara Høyrup DOF Turbine Forlaget 2010 Nyhavn 12A, 2.sal 1051 København K Lise Stadelund Tlf.: Godthåbsgade 51, 4. sara@hoyrup.biz 5000 Odense C web: Tlf.: Den postamerikanske verden, efterskrift, ls@oure.dk L.O.C. De Information 2009 Syv Dødssynder, GeGe Forlag 2012 Birthe Rønn Hornbech F Sonja Vesterholt F Tlf.: Nørre Voldgade 12, 3. tv. vbirh@ft.dk 1358 København K Tlf.: Ministerbilleder, Gyldendal sonjavesterholt@gmail.com Hunden er rask, Gyldendal 2010 Erik Barfoed BU, DOF barfoed@me.com Web: Bræk, Høst & Søn 2011 FORFATTEREN Forfatteren ISSN Nr , 71. årgang Udgives af Dansk Forfatterforening Ansvarshavende: Jo Hermann Redaktør: Anna Bridgwater tlf anna@bridgwater.dk Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Anna Grue (S), Morten Visby (DOF), Susanne Bernstein (DOF-suppleant), Inge-Helene Fly (S), Lykke Strunk (F), Kaare Øster (F-suppleant), Erik Christiansen (BU), Niels Henningsen (BU), Lene Møller Jørgensen (BU), Merlin P. Mann (BU), René Rasmussen (L), Bo Lille (L-suppleant), Sara Strand (webredaktør). Grafisk design: salomet grafik / Pernille Kleinert Forsideillustration: Ida Gantris Tryk: PE-Offset Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer ikke tilladt. Deadline til dette nummer var 24. oktober. Udgivelsesdato 16. november. Materiale til næste nummer, som udkommer 21. december, skal være redaktionen i hænde senest 28. november. Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr Deadlines Nr. 07 deadline 24. oktober udgivelse 16. november Nr. 08 deadline 28. november udgivelse 21. decembe Nr deadline 9. januar udgivelse 28. januar Dansk Forfatterforening Strandgade 6, stuen, 1401 København K Tlf.: Fax: Tlf. tid: Man-tors og Lukket fredag. danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk Formand: Jo Hermann formand@danskforfatterforening.dk Tlf Jurist: Anne Koldbæk ak@danskforfatterforening.dk Kontortid: Tirs.-tors.: og Juridisk assistent: Stud.jur. Jacob Lau Pedersen jura@danskforfatterforening.dk Bogholderi: Knud Finnerup bogholderi@danskforfatterforening.dk Medlemsadministration m.m.: Nena Wiinstedt, Emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes Sekretariatsleder og webredaktør: Sara Strand ss@danskforfatterforening.dk Kursussekretær: Mai Misfeldt Tlf.tid: Tors og kursus@danskforfatterforening.dk FRa foreningen Bestyrelsen Jo Hermann (fmd.), Morten Visby (næstform.), Lise Bidstrup (kasserer), Frank Egholm Andersen, Flemming Madsen Poulsen, Sally Altschuler, Egon Clausen, Lise Bostrup, Jakob Vedelsby, Martine Noring og Karsten Bjarnholt. Gruppernes styrelser S-gruppen Jakob Vedelsby (fmd.), mail@jakobvedelsby.dk, Inge-Helene Fly, Anne Hjælmsø, Cecilie Rosdahl, Sanne Udsen, Kristian Himmelstrup, Lotte Petri. Suppleanter: Ide Hejlskov og Anne-Sophie Lunding-Sørensen. BU-gruppen (børne- og ungdomslitteratur) Lise Bidstrup (fmd.), lisebidstrup@stofanet.dk, Kåre Bluitgen, Annette Herzog, Birde Poulsen, Henrik Nilaus, Erik Christiansen, Nanna Gyldenkærne, Bodil Molich. Suppleanter: Merlin P. Mann og Lene Møller Jørgensen. L-gruppen (lyrik) Karsten Bjarnholt (fmd.), Cindy Lynn Brown (næstfmd.), Birgit Keller, Bo Lillesøe, Knud Steffen Nielsen, Ole Bundgaard, Pia Valentin Sørensen, René Rasmussen. F-gruppen (faglitteratur) Frank Egholm Andersen (fmd.), egholm@postmesteren.dk., Birgit Knudsen (næstfmd. og kasserer), tlf Pia Deleuran og Kaare Øster (sekretærer). Lise Bostrup, Lykke Strunk, Sigurd Kværndrup. Suppleant: Jørn Martin Steenhold. DOF (Dansk Oversætterforbund) Ellen Boen (fmd.), tlf , boen@webspeed.dk. Kim Lembek (næstfmd.), Kirsten Vesterager (kasserer). Morten Visby, Louise Ardenfelt Ravnild, Sanne Bertram, Ulla Lauridsen. Suppleanter: Rasmus Hastrup og Susanne Bernstein. Illustratorgruppen (sektion i BU-gruppen): Formand: Martine Noring (pt. barsel) Kvindelige forfattere i DFF Birte Kont, tlf , birtekont@mail.tele.dk Seniorgruppen i DFF Hanne Bistrup (fmd.), tlf , hanne@bistrup.net, Henning Kirk (næstfmd.), tlf , kirk@dadlnet.dk Haiku-gruppen Hanne Hansen, tlf , h.hanne@webspeed.dk 18 FORFATTEREN72012 FORFATTEREN

11 bog poesibogen Foto: Carsten Fenger-Grøndahl Malene Fenger-Grøndahl er født i 1976 og er hovedkraften i forfatter- og foredragsfirmaet Textur. Hun arbejder som freelancejournalist, forfatter og foredragsholder med speciale i integration, etniske minoriteter, islam og Mellemøsten. Den vigtigste beslutning i mit liv som forfatter er? At turde lade være med at skrive i længere tid ad gangen. At lægge det journalistiske produktionskrav bag mig og bruge tid på bare at være og lade indtryk og ideer arbejde i mig. Den mest irriterende bog, jeg nogensinde har læst, er? Carsten Jensens Jeg har set verden begynde. Men det var også en af de mest berigende og inspirerende bøger. Carsten Jensen er en fabelagtig fortæller, og han tør skrive om alt og intet og bruge sig selv på en fuldstændig uforfærdet måde. Det irriterede mig undervejs, når jeg skulle læse om hans forhold til asiatiske kvinder og den slags. Men samtidig var det en bog, der satte mig fri til at forsøge mig med mere personlige tekster. Hvilken bog af en anden forfatter vil jeg selv gerne have skrevet? Mio min Mio af Astrid Lindgren eller Hildegard I og II af Anne-Lise Marstrand Jørgensen. De to bøger rummer troværdige og dybt betagende universer, hvor alle de store følelser er til stede. Den fiktive person, jeg minder mest om, er? Da jeg var barn, identificerede jeg mig meget med Ronja Røverdatter, men det var vist drømmetænkning. Jeg er dårlig til at tænde bål, jeg er kuldskær, og jeg er ikke halvt så køn og sej. I dag drømmer jeg om at ligne min navnesøster Maria Magdalene. Hendes mod og tillid til Jesus er jeg dybt fascineret af. Hun er jo (formodentlig) ikke nogen fiktiv person, men der er vævet meget stof på de få historiske indicier. Den forfatter, jeg helst vil gå på bar med, er? Min mand (Carsten Fenger-Grøndahl). Vi går alt for lidt ud sammen. Ellers kunne det være den tyrkiske forfatter Elif Shafak. Gerne i Istanbul. Og hvis Orhan Pamuk også kiggede forbi, ville det ikke gøre noget. Skal det være hjemme i Aarhus, vil jeg invitere Rune Engelbreth Larsen og hans kone med på hans svigerindes Die Kleine Bierstube. Hvis jeg kun måtte beholde én bog resten af mit liv ville det være? Bibelen. Mit forhold til e-bøger er? Stadig kun en mulighed, der ligger og venter på mig. Der skal et eller andet til, der minder om en hovedkulds forelskelse, hvis jeg skal lade mig lokke over til e-bøgerne. Det er svært at forestille sig, men det er forelskelser jo altid, før de finder sted.