diføt nyt DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK NR. 99 / JULI 2011 KR. 25,- Aktuel rapport: ENERGI og FRIHED Lysets væsen 2. del

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "diføt nyt DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK NR. 99 / JULI 2011 KR. 25,- Aktuel rapport: ENERGI og FRIHED Lysets væsen 2. del"

Transkript

1 diføt nyt Aktuel rapport: ENERGI og FRIHED Lysets væsen 2. del GRANDER-vand ind i varmen Links: Rossi-reaktoren Forum Nøgleeksperiment på nettet Boganmeldelse: Bevidsthed før stof Er universet formålsbestemt? NR. 99 / JULI 2011 KR. 25,- DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK

2 DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK er en offentlig registreret forening, der har til formål: at oplyse om og at udvikle ny teknologi i overensstemmelse med naturen og dens metoder, at udnytte dens energier på bedst mulig måde med mindst mulige indgreb i de økologiske systemer og at reducere allerede forekommende indgreb i økologiske systemer, alt på en sådan måde, at menneskets vilkår forbedres. Foreningens bestyrelse Anders Heerfordt - Formand - Ruskær 4, st.th., 2610 Rødovre - tel Albert Hauser - Næstform., bibliotek - Aalevej 41, 7160 Tørring - tel/fax Børge Frøkjær-Jensen - Kass. - Ellebuen 21, 2950 Vedbæk Søren Birkelund Hansen - Revisor - Klosterengen 28, 4000 Roskilde - tel Arne Christensen - Agertoften 27, 2750 Ballerup Christian Heerup - Triumfvej 92, 2800 Kgs. Lyngby Jan Koed - Redaktør - Clara Pontoppidans Vej 41, 2500 Valby Poul Schriver - Mødearrangør - Svanevænget 3, 1.th., 2100 København Ø Bankkonto Merkur Bank - Reg.nr Konto.nr DIFØT, Ellebuen 21, 2950 Vedbæk SWIFT-BIC: RIBADK22 - IBAN: DK Medlemskab Medlemskab oprettes ved henvendelse til kassereren eller via hjemmesiden Årskontingent: 350,- kr. Internet Forsiden Produktionen af korncirkler er i skrivende stund i fuld gang i de sydengelske kornmarker. Forsidens enkle motiv blev registreret 2/7 ved Barbury Castle, Wiltshire. Pr. 12/7 er der registreret 31 korncirkler i England, flere af dem af en sådan skønhed og kompleksitet, at de vil blive husket. Tjek selv circleconnector.com. 28. årgang nr. 99, juli 2011 Redaktør: Jan Koed Redaktionens adresse diføt nyt Clara Pontoppidans Vej Valby tel Udgivelse diføt nyt udgives af Dansk Institut for Økologisk Teknik og udsendes til foreningens medlemmer. Hvor ikke andre er nævnt, er udenlandske manuskripter oversat af redaktøren. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. Oplag: 200 eksemplarer Tryk: Vester Kopi, København ISSN Indhold Om lysets væsen og betydning - II 3 Energi og frihed 10 Det formålsbestemte univers 18 Forum Nøgleeksperiment 23 Ufo-observation 24 Kortnyt Nyt om Grander-vand 25 Rossi-reaktoren 28 Mordet på E. Mallove 28 IWONE Teslaklubben 28 2

3 Lys og æter: Om lysets væsen og betydning En beskrivelse af det æteriske som grundlag for videnskab og religion Del II»Lyset skinner i mørket og mørket forstod det ikkeresten af mit liv vil jeg tænke over hvad lyset er.«af Ernst Rasmussen (Joh. 1.5) (Einstein) Det er altså grundlæggende forkert når såkaldt spirituelle mennesker meget ofte ser helt bort fra videnskaben og den metode som man her har udviklet. Videnskaben kan ganske vist i dag foretage mange beregninger på grundlag af sine spekulationer og beregningen af lyshastigheden er et godt eksempel på dette men den kan intet forklare på grundlag af en dyb indsigt i den åndelige verden. Den kan kun finde frem til noget der er»rigtigt«i visse sammenhænge, men den kan ikke finde frem til om dette»rigtige«også er ensbetydende med»sandheden«om en given ting eller et givet fænomen. Indtil videre forsvarer videnskaben sig overfor sådanne bemærkninger med udtalelser som»videnskaben er ikke interesseret i sandheden eller tingenes indre væsen «, som det hævdes man kan finde gennem begrebsdannelsen og indsigt i den åndelige verden. Videnskaben er kun interesseret i at kunne forudsige og kontrollere. Men det er faktisk ud fra denne indstilling at tingene viser sig mere og mere absurde og uforståelige. At det tomme rum ifølge Einstein skulle have fysiske egenskaber er et eksempel på det første. At en nobelpristager i fysik (Richard Feynman) kan sige:»det er fuldstændigt umuligt at forklare kvanteteoriens elektrodynamik med grundlag i den klassiske fysik«er et eksempel på det sidste. Mange fysikere har ment at kunne sætte lighedstegn mellem lyset og elektromagnetiske bølger der bevæger sig igennem rummet fordi en elektromagnet virker ind på en lyssøjle hvori der er dannet et spektrum. Problemet er her, at man ikke ved hvad elektromagnetisme er og at man heller ikke ved hvad lyset er. Så det vi oplever her er blot et håbløst forsøg på at forklare en ukendt ting vha. en anden ukendt ting. Skal man virkelig forstå det man her har med at gøre og ikke blot acceptere nogle praktiske nødløsninger så må der nævnes endnu et særligt forhold. Der findes to i sig selv modsigende opfattelser af lyset: dels som et partikelfænomen (der har masse) og dels et bølgefænomen (der ikke har masse) hvorledes skal dette forstås? Overordnet må det siges at lyset er usynligt indtil det rammer en genstand som herved bliver synliggjort. Men selv i denne situation er lyset selv usynligt. Som det er sagt:»lyset har aldrig afsløret sit væsen overfor mennesket, men kun brugt sig selv som no- 3

4 diføt nyt 99 get der afslører«eller i det mindste prøver på det kunne man tilføje! Det forholder sig nok som der står i begyndelsen af Johannesevangeliet :»Lyset skinner i mørket, men mørket forstår det ikke.«ifølge Einstein er lyshastigheden konstant uanset om lyskilden bevæger sig i lysets retning eller imod lysets retning. Igen et forhold der strider imod sund fornuft og logik. Og som understregning af det rent spekulative fortæller Einstein, at han som ung mand spekulerede på om»lyset for ham ville gå i stå hvis han kunne løbe lige så hurtigt som han mente det måtte bevæge sig!«egentlig er der kun én simpel og fornuftig bemærkning, der kan løfte os ud»fra det hjørne vi her har malet os selv op i«, og det er bemærkningen:»lyset bevæger sig slet ikke det er overalt hele tiden!«denne bemærkning er jo ikke spor fornuftig vil man sige. Nej, måske ikke, den er blot min egen fortsatte tænkning over Steiners bemærkning:»man kan ikke måle lysets hastighed.«hvordan skal man nu forstå dette? Nuvel, for at kunne måle et legemes hastighed gennem rummet er det en forudsætning at dette legeme har forladt en given position for så senere at ankomme til en anden position. For at illustrere dette vil jeg vælge et simpelt og nærliggende eksempel. Står jeg på toget ved Sønderborg station kl for at køre til Haderslev (hvor der er en banestrækning på ca. 60 km) så forlader toget naturligvis perronen i Sønderborg. Jeg kan nu ved ankomsten til Haderslev kl beregne togets gennemsnitlige hastighed. Den simple formel for beregning af hastighed ser således ud: v = s/t, idet v står for hastighed medens s står for vejlængde (rum) målt i kilometer og t for tiden målt i timer. Jeg kan nu beregne den gennemsnitlige hastighed til 60 km i timen idet 60 : 1 = 60. For en umiddelbar betragtning vil man nok mene at hastigheden, der blot udtrykkes ved en kvotient eller en funktion af s og t, er det mest abstrakte i denne lille beregning medens tiden og vejlængden forekommer os at være det mere reelle eller virkelige. Det forholder sig dog lige omvendt. Hastigheden er det mest reelle eller virkelige, medens»tid«og»rum«(her repræsenteret ved vejlængden) dybest set er ubegribelige fænomener. Vi har så at sige»frigjort«os fra begrebet hastighed den er på en måde»udenfor os«, og netop derfor kan vi også forstå den klart. Det samme kan vi ikke sige om tid og rum.»vi lever i dem«så at sige, og derfor kan vi ikke klart forstå dem og derfor heller ikke måle dem. Det var netop hvad Einstein havde indset, da han talte om tid og rum som noget»ikke absolut«. Situationen minder lidt om udtalelsen:»fisken er den sidste der vil erkende vandet.«fisken svømmer i det og er fyldt med det. Først når den, i sin videregående udvikling til padde, går på land og hermed frigør sig fra vandelementet så opnår den en vis erkendelse af dette. Vi kan sammenligne dette med vores egen situation i forhold til erkendelsen af tid og rum.»vi svømmer i dem «kunne man sige og kan derfor ikke erkende dem klart. Pointen i denne historie er, at vi ikke kan tale klart om lyshastigheden når vi kun kan bestemme den som forholdet imellem to ting vi ikke forstår. 4

5 Hvis vi nu vil sammenligne det vi kalder»lysets bevægelse gennem rummet«med den omtalte togrejse fra Sønderborg til Haderslev, så kommer der noget mærkeligt ind i billedet som i første omgang kan være svært at forstå. Vælger vi som et meget oplagt eksempel solen som lyskilde, så kan vi nemlig ikke sige at»lyset har forladt solen«på samme måde som vi sagde at»toget forlod Sønderborg station.«lyset har som et usynligt kontinuum der eksisterer overalt på én gang ikke sluppet sin forbindelse med solen. Det er dette der gør det umuligt at måle lysets hastighed. Alle de beregninger som man ikke desto mindre har foretaget mht. lyset og dets såkaldte hastighed hviler på en række spekulationer, som vi nu vil kikke nærmere på. Mennesket har endnu ikke kunnet frigøre sig fra tiden og rummet og har derfor identificeret sig med disse. Og det vi forstår ved»fænomener«er derfor kun hvad vi kan observere udenfor os selv, og dertil hører»hastighed«, men ikke tid og rum. Og da vi kun kan måle det vi kan erkende, så kan vi ikke måle lysets hastighed når denne hastighed sættes lig med noget vi ikke kan erkende nemlig forholdet mellem tid og rum. Vi kan altså ikke tillægge lyset en højere grad af objektivitet end den vi tillægger tid og rum. Også her må vi sige:»vi svømmer i lyset«og spørgsmålet er om vi engang kan erkende det i lighed med fisken der erkender vandet ved at frigøre sig fra vandet i forbindelse med dens videregående udvikling til padde. Den kan dog hvis det af og til viser sig hensigtsmæssigt gå tilbage til vandet, på samme måde som vi kan gå tilbage til naturen selv om vores fortsatte udvikling viser diføt nyt 99 hen til at vi må hæve os over naturen og blive kulturvæsener. Einstein har lært os, at vi ikke kan forestille os rum uden masse eller masse uden rum som begge eksisterer i tid eller i det som både Einstein og Steiner kaldte:»den 4. dimension«. Vi står her i vores udvikling overfor den udfordring at vi må frigøre os fra begreberne tid og rum eller sagt på en anden måde: vi må arbejde på at nå til en erkendelse af den 4. dimension. Og her er det vel at mærke ikke kun en speciel gruppe af videnskabsmænd jeg tænker på. Jeg er overbevist om at det er en forpligtigelse der påhviler os alle, hvis vi skal udvikle os ind i fremtiden og ikke blot»tilpasse«os som nogle Darwinister stadig tror er udviklingens mål. Her gælder det imidlertid:»kriteriet for tilpasning er nytte, men kriteriet for udvikling er frihed«eller for at relatere denne generelle udtalelse til emnet her: vort umiddelbart forestående udviklingsmål er: frigørelse fra begreberne tid og rum. Det er nærliggende at det er gennem udforskningen af lyset vi har mulighed for at komme videre i denne udvikling. Men hvordan kan vi da som noget alment forske i lyset kunne man spørge? En mulighed var, at man indlagde studiet af Goethes farvelære som en del af den obligatoriske læsning ved fremtidens gymnasium fordi det er igennem farverne at lyset kommer til et mere direkte udtryk. Det er i dette studium vi kan afæske lyset nogle af dets hemmeligheder og derigennem nå til en dybere forståelse af»det æteriske«. Det er også her vi har mulighed for at frigøre os fra de spekulationer der i dag bringer videnskaben mere og mere på afveje. 5

6 diføt nyt 99 I menneskets møde med den ydre verdens fænomener findes der tre store indfaldsvinkler som man kan benytte sig af. De er kendt under betegnelserne»varme«,»lyd«og lys. I varmen lever vi med hele vores krop og i lyden finder vi gennem de musikalske oplevelser noget rent kvalitativt der hæver os over fysikkens rent kvantitative måling af akustiske forhold. Når vi taler om lyd, så kan vi også få en helt bevidst oplevelse af, at der eksisterer en direkte forbindelse mellem de svingninger der udsendes fra et anslået legeme og forplanter sig gennem luften for til sidst at blive registreret af det fysiske øre. Man kan imidlertid ikke som en analogi overføre dette til lysets område og tro at en eller anden form for hypotetisk æter rammer vort øje, og at vi herigennem blot ved at tilsætte nogle teoretiske beregninger fra bevægelseslæren får en mulighed for at bevidstgøre os lysets budskab på samme måde som det er tilfældet med det vi opfanger gennem øret. I modsætning til varme og lyd er der den ejendommelighed knyttet til lyset, at vi her gennem vort eget æterlegeme lever i lysets element og har mulighed for, igennem nogle særlige underbevidste funktioner, at stille ordløse spørgsmål til dette hvor utroligt det end kan lyde! I den nyeste forskning er man nu ganske vist under andre betegnelser der ikke inddrager begrebet»det æteriske«ved at komme på sporet af dette. Flere og flere bliver klar over, at det væsentligste tema i moderne videnskab nu handler om overbringelse af informationer. Selv om denne forskning endnu ikke er alment anerkendt, så har den dog sine pionerer. Her kunne man nævne David Bohm og Hartmut Müller, der begge er fysikere. I et optaget foredrag kan man fx høre Müller omtale hvorledes man med basis i det han kalder proton resonansen kan formulere»spørgsmål«og få»svar«på disse. Og mht. Bohm ved vi at han i sine sidste leveår var fortaler for en ny teori der blev benævnt»kvante potentiale«. Teorien sigtede bl.a. imod det mål, at man herigennem kunne komme ud af den spændetrøje som videnskaben i dag generelt betragtet hænger fast i med sine forestillinger om at alle bølger må være af elektromagnetisk art. I Bohms bølge/partikel teori tales der således om partikler der ikke»trækker i«eller»skubber til«hinanden, men i stedet»informerer hinanden«. At»se«må altså med al respekt for vore andre sansers muligheder betragtes som noget fundamentalt forskelligt fra dette at»høre«. Når jeg ser, så sker der imidlertid principielt det samme i mit øje som når vi indenfor det akustiske område hører og taler på samme tid. Øjet fungerer på samme måde som det vi kender til når vi lytter opmærksomt og forstår det vi hører. Men for øjets vedkommende er det blot på et dybere plan at denne proces foregår. Steiner siger det således:»igennem øjet taler vi med os selv på det æteriske plan«. Her kommer vi til det»fundamentalt forskellige«som blev nævnt ovenfor. Vi nærmer os her en dybere erkendelse af verden som kun er muligt gennem lysets virksomhed. Det var formodentlig det evangelisten Johannes tænkte på da han 6

7 med sin udtalelse om»lyset der skinnede i mørket«henviste til Jesus der flere gange betegnede sig selv som»verdens lys«som den der kommer med en ny erkendelse, som de fleste mennesker (»mørket«) endnu ikke kan forstå. Her er der naturligvis mange, som ikke har beskæftiget sig med de åndsvidenskabelige fremstillinger, der må savne en hel del begreber for virkelig at kunne forstå, at alt det vi opfatter som den fysiske verden i virkeligheden har en åndelig baggrund. De store åndsforskere og jeg tænker her især på Swedenborg, Steiner og Martinus, men også på Jesus selv har forstået dette, og de har derfor været henvist til at bruge forskellige billeder, lignelser eller analogier i forsøget på at overbringe erkendelsen til»det mørke«som ikke umiddelbart forstod dem. Swedenborg opdagede her det han kaldte»korrespondanceprincippet«som en mulighed der kunne bruges i de sproglige forklaringer. Princippet går ud på, at der til enhver beskrivelse af åndelige forhold kan findes en tilsvarende beskrivelse af fysiske forhold. Et eksempel kan illustrere hvad der tænkes på. Trykker jeg på lyskontakten i min stue så tændes den elektriske pære og oplyser stuen så jeg kan orientere mig. Men vi kender til noget tilsvarende når vi bruger udtrykket:»der gik et lys op for ham.«mange har sikkert oplevet dette når de fx har arbejdet med en vanskelig matematikopgave og tingene så pludselig faldt på plads. Dette ledsages ofte af en behagelig fornemmelse fordi man nu kan»se«(indse) tingenes rette sammenhæng. Her er der ikke tale om en»fysisk oplysning«, men en mental eller»åndelig oplysning«. Disse to former for oplysning kan imidlertid igennem den sproglige diføt nyt 99 formulering i høj grad sammenlignes. Swedenborg blev klar over dette og brugte det ved sine forklaringer af mange vigtige tekster fra bibelen. Denne vigtige forbindelse mellem det der kan iagttages som synlige fænomener i den fysiske verden og det der kan indses som en art parallel i den usynlige (åndelige) verden kan man vel bedst få en forståelse af i forbindelse med studiet af Goethes naturvidenskabelige værker. Når man beskæftiger sig med det værk som Goethe selv anså for sit hovedværk nemlig hans farvelære så nævner man ofte Newtons eksperimenter med lyset og hans videnskabelige metode i øvrigt som noget der står i skærende kontrast til Goethes opfattelse af de samme temaer. Dette er nu ikke helt rigtigt. Goethe gik ganske vist ud fra et såkaldt»helhedssyn«som grundlaget for det videnskabelige arbejde, men det betød ikke at han ville forkaste»analysen«der flittigt blev benyttet af Newton og stadig spiller en afgørende rolle i moderne videnskab. Goethe havde for så vidt ikke noget imod analysen (fx beundrede han den svenske naturforsker Linnés berømte plantesystem der i udstrakt grad benyttede analysen), men problemet opstod som Goethe så det når man derefter ville forsøge at bringe de mange forskellige analyser sammen til en organisk helhed. For Newtons vedkommende ville det også være uretfærdigt at beskylde ham for kun at bygge sine opdagelser på spekulationer. Fx har han engang selv sagt:»jeg fremlægger ikke hypoteser«. Åbenbart mente han, at han udtalte sig om de virkelige fænomener og ikke blot fremlagde en spekulativ teori om disse. Og når han tog fejl, mht. til sin forklaring på forhol- 7

8 diføt nyt 99 det mellem farver og lys, så skyldes det nok snarere en undskyldelig fejltagelse end trangen til at give sig spekulationerne i vold. Grunden til at han mente, at farverne opstod i et ubrudt farvespektrum med alle 7 farver i en særlig rækkefølge var den, at han var interesseret i at patentere en lille linse til en kikkert. Og i en linse af denne ringe størrelse er det rigtigt, at de to sider af farvespektret (den røde side og den blå side) falder sammen og i den forbindelse også gennem interferens danner farven grøn. I Goethes grundigere undersøgelser, der i første omgang benyttede et større vandfyldt prisme, eksisterede der ikke denne mulighed for interferens, og det viser sig her at farvespektret ikke danner en ubrudt helhed som Newton troede, men at den største del af den hvide flade som belyses gennem prismet faktisk stadig er hvid eller farveløs medens der kun ude ved kanten dannes det man kalder den blå side og den røde side af hele farvespektret. Goethe opdagede nu, at denne farvedannelse ved kanterne skyldes mørkets indflydelse idet lyset her går igennem prismets kanter, som virker mørkere og vanskeliggør lysets gennemtrængning. Imidlertid har det store flertal i dag holdt sig til Newtons forklaring (hvad man kan overbevise sig om ved at slå op i ethvert anerkendt leksikon). Det farlige er nu, at der her, fra dette forkerte udgangspunkt, skabes grundlag for forskellige teoretiske spekulationer, som man mente kunne bruges til forklaringer på det man så i eksperimenterne. En af de første af disse spekulationer gik ud på at tale om»lysstråler«. Ideen om disse såkaldte»lysstråler«er blevet grundlaget for al materialistisk tænkning indenfor lyslæren. Her er det nu afgørende gennem inspiration fra Goethes og Steiners eksperimenter at holde sig strengt indenfor selve fænomenernes område (det vi virkelig iagttager) og ikke indskyde forskellige teorier mellem disse iagttagelser og vores forståelse af disse. Steiner foreslår her i den konkrete situation, at man taler om»lysfyldte rum«eller»oplyste billeder«i stedet for at bruge ordet»lysstråler«som man formodede kunne repræsentere en række usammenhængende fotonpakker der blev revet ud af den helhed der ene og alene kunne repræsentere lysets væsen. En sådan helhed kunne man naturligvis ikke måle på. Men denne mulighed forelå når man spekulerede i»lysstråler«. Når den moderne videnskabsmand eksperimenterer med lyset, så sender han fx lyset gennem en smal åbning. Men det man ser på den anden side fortæller os ikke noget om lysets væsen, men kun noget om det der kan fremprovokeres ved at isolere en enkelt del (»en lysstråle«) fra en større helhed. En helhed man kunne kalde»lysfænomenets allestedsnærværende stråling«. Hvis man nu, i relation til det omtalte eksperiment postulerer, at»lyset bevæger sig i den eller den retning«, så fortæller dette os ikke noget om selve lysets væsen eller dets såkaldte»bevægelse«. Denne ide opstår fordi en del af lyset tvinges igennem den omtalte åbning. Hvis lyskilden foran spalten fx bevæges op eller ned, så vil den smalle strimmel lys vi finder bagved spalten også bevæges tilsvarende opad eller nedad og skabe en illusion af at lyset bevæger sig i den ene eller den anden retning. Den såkaldte lysstråle som i aner- 8

9 kendte leksika stadig illustreres som»hvid«skønt den i virkeligheden er usynlig kan nu bruges i et påtænkt forsøg. Og her er det jo oplagt at tænke på Newtons eksperimenter som tilsyneladende viser os hvorledes lys kan»brydes«i forskellige brydningsvinkel. Herfra drages den fejlagtige konklusion at»hvidt lys i virkeligheden indeholder alle farverne.«i stedet burde man forstå, at der er tale om en»provokation«af lyset. Provokationen opstod fordi Newton troede at han kunne få lyset til at afsløre sine hemmeligheder uden at sætte det sammen med»sin bedre halvdel«(mørket). Ifølge Newtons opfattelse behøvede man slet ikke mørket for at fremstille de farver vi ser. Mørket blev blot defineret som»mangel på lys«at denne»mangel«så kunne være større eller mindre gik man slet ikke ind på, skønt dette har en afgørende betydning for fremkomsten af de forskellige farver. I denne sammenhæng er det interessant at mærke sig Goethes udtalelse om farverne når han taler om dem som»lysets smerte«. Det skal naturligvis ikke benægtes, at man kan tale om de forskellige farvers forskellige brydningsvinkler, som man (set i forhold til den såkaldte lyshastighed) kan beregne i tilsvarende forskellige frekvenstal. Det skal heller ikke underkendes, at disse beregninger har betydning i flere praktiske sammenhænge. Formålet er ikke her at underkende den nuværende videnskabs resultater, som man kun kan beundre. Formålet er at rette opmærksomheden mod det vi i virkeligheden står overfor en dybere erkendelse af virkelighedens verden, som noget der hæver sig over de rent praktiske resultaters betydning for vort materielle liv. diføt nyt 99 Et andet forhold som bør nævnes i denne sammenhæng er udsprunget fra de teoretiske spekulationer der angår»lysets forskellige brydningsvinkler set i forhold til lysets bevægelse igennem forskellige medier«. Her vil det være oplagt at nævne det som de fleste kender til, nemlig brydningsvinklerne som de tager sig ud i overgangen fra luft til vand. Enhver kender fra sine besøg i svømmehaller den sjove fordrejning af kropsdele der ser ud til at eksistere når man iagttager de dele af kroppen der er under vandet i forhold til de dele der er over vandet. Og måske husker man også fra sin skoletid forklaring på dette forhold. Her vil vi kikke lidt nærmere på denne forklaring. Forestiller vi os en dyb skål hvor vi på bunden har anbragt en mønt, så vil vi, idet vi kikker ned i skålen, kunne lokalisere mønten helt præcist. Vi tager ikke fejl hvis vi med vore fingre vil tage mønten op. Men fylder vi nu skålen med vand, så sker der noget interessant. Det ser ud som om mønten har hævet sig til en lidt højere position og forskubbet sig mod venstre hvis jeg kikker på arrangementet fra højre side. For en person der ikke har set første del af eksperimentet (møntens virkelige position i den tomme skål) og nu opfordres til at tage mønten op vil der umiddelbart ske det at han griber lidt ved siden af, fordi han mener, at mønten befinder sig et andet sted end den i virkeligheden kan findes. Hvad sker der her, og hvad er videnskabens forklaring på det der sker? (fortsættes) 9

10 "Energie und Freiheit" Neuartige Energiesysteme als Alternative zu Nuklearanlagen Kongress vom Samstag, 25.Juni, bis Sonntag, 26. Juni 2011 Steigenberger Hotel Frankfurt-City, Lange Str. 5-9, Frankfurt Veranstalter: Jupiter-Verlag, TransAltec AG und Schweizerische Vereinigung für Raumenergie SVR Samstag, 25. Juni Uhr Eröffnung und Überblick Adolf und Inge Schneider, Jupiter-Verlag/TransAltec AG, SVR-Schweiz, Zürich/CH Uhr Autonome Energiegewinnung - die grösste technische Revolution Wegweisende Konzepte für eine menschen- und umweltfreundliche Technik Prof. (em.) Dr. Dr. Dr.h.c. Josef Gruber, Ehrenpräsident DVR, Hagen-Hohenlimburg/DE Uhr Thermodynamisches Kleinkraftwerk CO2-Kreisprozess zur Umwandlung latenter Umgebungswärme in elektrische Energie Klaus Rauber, Dipl.-Ing., Verein für Implosionsforschung, Zell a.h./de Uhr Mittagspause Uhr Hocheffizienz-Elektrolyse für stationären und mobilen Einsatz Umweltfreundliche Technologie ohne Treibhausgasemission mit hohen Einspareffekten Dr. Theo Almeida-Murphy, Düsseldorf/DE Uhr Teslatec statt Desertec Optimierung der Energietechnik ohne Kernkraft nach Plänen von Nikola Tesla Prof. Dr.-Ing. Konstantin Meyl, University of Applied Sciences, Furtwangen/DE Uhr Kaffeepause 16.30Uhr Erste Energie-Erzeugung durch Autonome Rotationssysteme Differenzierung von Drehmomenten durch Zentrifugalkraftumlenkung und Druckverstärkung Hans Adalbert Schmidtke, Ingenieur, Rimbach/DE Uhr Neue Technologien auf der Basis von Nullpunkt-Energie Subatomare Resonanz-Effekte mit Transmutation, Levitation materieller Objekte usw. auf der Basis der Forschungen von John K. Hutchison, Paul Lavioloette u.a. Dr. Thorsten Ludwig, Präsident der DVR, Berlin/DE Uhr Abendessen 9.30 Uhr Kernenergie-Konversion statt Atomspaltung oder Kernfusion - mit Demo Neues Verfahren mit Nutzung der Schwingungsenergie über Vibronenanregung Dr. sc. nat. Hans Weber, Nuklearphysiker und Thermodynamiker, Zürich/CH Uhr Opus Dei - Evolution, Schöpfung und Wissenschaft Die geheimnisvolle Ordnung hinter den Dingen - ein faszinierender Filmbericht NuoViso & Horizon, mit spannenden Beiträgen renommeirter Forscher und Autoren März/April 2011 NET-Journal Jg. 16, Heft Nr. 3/4 37

11 Kongresrapport: Energi og frihed Af Anders Heerfordt Dr. Dr. Dr. Josef Gruber, ærespræsident for Deutsche Vereinigung für Raumenergie (DVR), fortalte om forskellige frienergimaskiner. En maskine fik han demonstreret på en rasteplads på en motorvej. Opfinderen var blevet udsat for indbrud, vold og sabotage og var nu blevet meget forsigtig med, hvor han opbevarede maskinen, og hvem han viste den til. Gruber så i 1999 Jim Pattersons apparat, som kunne uskadeliggøre radioaktivt affald. Det er dokumenteret, at Tesla i 1930 kørte en tur fra Niagara Falls til New York i sin Pierce Arrow automobil, hvor han havde fjernet tanken og benzinmotoren og erstattet den med en frienergi-maskine. Med på turen var Heinrich Jebens. Turen er dokumenteret i bogen Die Urkraft aus dem Universum, 2006, af sønnen Klaus Jebens. Storbankerne undertrykker sådanne frienergi-maskiner. Wilhelm Mohorn, Aquapol, har lavet en meget succesfuld alternativ teknik til udtørring af gammelt murværk fx i kirker. Teknikken producerer ikke direkte energi, men er beslægtet. Heinz V. Wenz fra Star Fire Institute i Frankfurt har 2003 bygget en FKM frienergi-maskine. Professor Szabo i Budapest har en maskine, Nogle interessante websteder: Der er mange maskiner. Storbankerne er de væsentligste modstandere, der bekæmper fri energi. Men der er også nationale regeringer, der ikke går ind for fri energi. Der er svindlere blandt opfinderne, og så er en del offentlige institutioner meget konservative. Gruber koncentrerede sig om de økonomiske konsekvenser, når folk begynder at bruge frienergi-maskiner. Skattesystemet skal omformes, fx skal bilskatten lægges om fra en skat på benzin til en skat på kørte kilometer. Man kan slukke for fjernsynet. Der er de fleste nyheder udvalgt, så de stabiliserer det herskende verdensbillede. I stedet kan man orientere sig via websites, der går ind for alternativ teknologi. Diploming. Klaus Rauber fra Verein für Implosionsforschung fortalte om en maskine, han var ved at bygge. Det var en maskine lidt som Seregodskys eller Bernhard Schäffers. Den var inspireret af, at andre påstod, at de havde bygget en lignende maskine, som gav nogle hundrede watt overskud. Den var også inspireret af tilsyneladende OU-fænomener i hvirvelstorme og inspireret af Schauberger. Hans maskine lod carbondioxid gennemløbe et kredsløb, hvor det ændrede tryk og temperatur. Han havde to store beholdere, en hvor carbondioxiden havde et højt tryk og stuetemperatur, og en hvor den havde et lavt tryk og en lav temperatur. Gasformig carbondioxid fra beholderen med stort tryk drev en stempelmotor og flød ind i beholderen med lavt tryk. I beholderen med det lave tryk og den lave temperatur fortættede carbondioxiden sig og blev flydende. Han pumpede den fly- 11

12 diføt nyt 99 dende carbondioxid ind i beholderen med det store tryk. Da den flydende carbondioxid havde et lille rumfang, krævede det mindre energi at pumpe den, end den energi man vandt i stempelmotoren. Motoren virkede endnu ikke. Beholderen med det lave tryk var ikke isoleret, så der var et for stort varmetab. Det var ganske kostbart at bygge motoren, han skulle nu bruge nogle hundrede tusind på forskellige ændringer, herunder varmeisolation. Dr. Theo Almeida-Murphy arbejdede med GEET og hydrolyse af vand, og Han havde et elektrolyseapparat, som mindede lidt om Claus Thomsens. Apparatet stod og spaltede vand under foredraget, men med en effektivitet lidt under 1. Jeg mener, han ved en tidligere kongres demonstrerede elektrolyse med en effektivitet langt over 1, altså med en OU-koefficient på 10 eller mere. Han var nu blevet mere forsigtig og ville ikke demonstrere OU ved kongressen. Han ville kun udtale sig i forblommede vendinger om de tekniske detaljer. Han viste et frekvensskema med en række frekvenser i audio-området og sagde, at nogle af disse frekvenser var vigtige, hvis man ville have OU. Man skulle også læse nogle skrifter, som havde et alkymistisk anstrøg, hvor en slags periodisk system var opdelt i frekvensoktaver. Det første grundstof i dette system var ikke hydrogen, som det ellers plejer at være. Forfatteren havde et engelsk navn, måske Walker. Theo var ikke i tvivl om, at GEET-motorer kan virke. Theo havde rigtigt godt styr på sit elektrolyseanlæg og tændte knaldgassen, så den eksploderede med et brag. Han demonstrerede derefter, at han kunne tænde knaldgassen, så den brændte rytmisk uden at knalde. Han havde forbundet en ballon til den flaske, hvori knaldgassen brændte, og den pumpede sig op og trak sig sammen som et hjerte, rytmisk med en frekvens på omkring 60 pulsslag i minuttet. Det er slet ikke en almindelig måde at brænde på for knaldgas. Han ville måske demonstrere, at knaldgassen var levende. Prof. Konstantin Meyl holdt et foredrag, hvor han oplistede en lang række fungerende teknologier. De fysiske teorier og formler, man havde i 1800-tallet, var tilstrækkeligt grundlag til, at man kunne bygge frienergi-maskiner, hvis man angreb opgaven rigtigt. Han fortalte, hvordan Tesla allerede omkring 1911 havde en glimrende forståelse af fri energi og havde nogle OU-systemer. Han fortalte, at GEET-motorer fungerer, og at nogle implosionseller vortex-teknologier virker. Han viste et apparat, som måske lignede Den gyldne Stråle lidt, hvor man hvirvlede vand rundt og tilsatte carbondioxid. Der skete så en omdannelse af vandet til en brændbar væske, som man kunne tænde med en tændstik. Videoen viste, at man hældte»vandet«i benzintanken på en Mercedes og kørte en tur i den. Han fortalte, at der havde været politikere til stede ved seancen, så nogle politikere var vidende om alternativ teknik. I øvrigt kunne man med fordel vande sin køkkenhave med det brændbare»vand«. Det var temmelig økologisk. Meyl nævnte også Fabrizio Pinto, som har noget interessant, www. interstellartechcorp.com. 12

13 Ing. Hans A. Schmidtke var tidligere atomkrafttilhænger. Efter ulykken på Three Mile Island 28. marts 1979, hvor 150 arbejdere blev alvorligt bestrålet, blev han atomkraftmodstander. Den officielle historie i dag er, at der ikke var nogen tilskadekomne og ingen fik kræft. Den officielle historie er ikke helt sand. Han studerede længe Ranque-Hilsch hvirvelrør og modellerede hvirvelbevægelser på sin computer. I januar 2011 fandt han en god model, hvor en slags hvirvelbevægelse giver en energigevinst. Han er blevet opmærksom på, at rumæneren Florian Raul Popescu lavede en lignende maskine og indgav patentansøgning på den 15. oktober Der var en artikel i NET-Journal i marts 2009 om en sådan maskine. Dr. Thorsten Ludwig fortalte om sine besøg hos John Hutchinson, wikipedia.org/wiki/john_hutchison, i Canada og hos Paul LaViolette. John bor i en lille lejlighed i noget socialt boligbyggeri. Han arbejder med ophugning af gamle skibe, gerne krigsskibe, og slæber tonsvis af gammelt elektronik-skrammel hjem i lejligheden, masser af radaranlæg og elektronrør. Han har fået trukket ekstra kabler fra lysnettet, fordi hans strømforbrug er langt ud over det sædvanlige for en lejlighed. Han har fjernet alle skillevægge i lejligheden for at få plads til elektronikskraldet. Lejligheden er så stuvende fuld, at man skal være et slangemenneske for at bevæge sig gennem den. Det er ret umuligt at finde et sted at placere en stol. Altanen er stuvende fuld. John har monteret et utal af antenner på altanen (og i lejligheden) og noget, diføt nyt 99 der ligner en 15 mm maskinkanon. John overholder stort set ingen regler og bestemmelser. Hans installationer er i strid med våbenloven, stærkstrømsreglementet, brandvedtægterne og masser af andre regler. Han påstår engang imellem, at myndighederne generer ham, men det er ikke rigtigt. De holder hånden over ham. Han er tydeligvis også under intens overvågning af det militære efterretningsvæsen og måske også under overvågning af politiet. Han laver de mest fantastiske eksperimenter. Hans mærkelige felter kan omdanne stål til gele. Stål og aluminium får konsistens som havregrød. Det kan også få en fibret struktur, så det brækker, ligesom en gren kan brække. Der sker dimensionsforskydninger, så et stykke træ pludseligt kan dukke op inden i en stålstang. Træet er ikke svedet, men ligesom støbt ind i stålet. Hans felter laver kunstig tyngdekraft, og han excellerer i at lade tunge genstande falde opad, så de havner på loftet. Det kan være en flaske vand, der falder opad eller en portion flødeis eller i ét tilfælde en 35 kilogram tung kanonkugle. Han laver også frienergi-maskiner, fx krystalbatterier. Thorsten har et par af hans krystalbatterier. John er totalt umulig at arbejde sammen med. Han holder fx ikke aftaler. Thorsten nævnte også Fabrizio Pinto. Han nævnte J. Maclay og R. L. Forward, der har lavet et chip-drive. Det er det, der også kaldes et reaction-less drive. Det er beslægtet med fri energi, men er en slags kunstig tyngdekraft, der kan bruges til at drive flyvende tallerkener med. Det specielle ved chip-driven er, at den har størrelse som en transistor og kan loddes ind i et elektrisk kredsløb. 13

14 diføt nyt 99 Adolf Schneider holdt et kort foredrag om tidligere forsøg med transmutation til nedbrydning af radioaktive isotoper. Transmutation med Browns gas var demonstreret mindst 50 gange. Den italienske fysiker Roberto Monti har demonstreret en anden transmutationsmetode, hvor nedbrydningen af radioaktiviteten tager 1-4 dage. Metoden bygger på William Harkins atommodel. Andrew Michrowski (PACE) har også rapporteret om succes med transmutation vha. Browns gas. Hans Weber er en schweizisk atomkraftingeniør. Han byggede i 1983 et meget nøjagtigt kalorimeter, mere nøjagtigt end hvad der ellers findes i Schweiz. Det kunne måle på energiforholdene i atomkerneprocesser med hidtil ukendt nøjagtighed. Han fandt nogle nye fænomener med energioverskud, som der ikke stod noget om i lærebøgerne. Han fik besked på at holde mund med det man kunne ikke forholde sig til de fænomener på det tidspunkt. Weber undersøgte Testatika-maskinen omkring 1984 og fandt den yderst interessant. Weber arbejdede derefter i mange år for militæret og forskede i hurtige impulser og shockwaves. Formodentlig tænker han på chokvirkninger i forbindelse med atomeksplosioner, fx EMP. Han opdagede i den forbindelse, at hvis man kombinerede hurtige impulser med magneter, så kunne man vinde fri energi. Han nævnte, at han var begejstret for van Helsing, som på en eller anden måde havde været relevant for hans arbejde. Weber er nået frem til, at man skal forstå magnetisme som en hvirvelbevægelse i æteren og fortalte, at han havde fået kontakt til RQM-bevægelsen og havde samarbejdet med dem. RQM-bevægelsen havde nogle meget fornuftige ideer. Weber frembringer nogle svingninger i æteren fx ved hjælp af vibrationer i piezoelektriske krystaller. Disse svingninger kalder han vibroner, og de skal ikke forstås som elektromagnetiske svingninger. Hvis man siger skalarbølger, så er det mere rammende. Virkningen af vibronerne er meget frekvens-afhængig. Hvis han vælger de helt rigtige frekvenser, kan han få resonans med atomkernerne og lave transmutationer. På den måde kan han nedbryde radioaktivt affald ganske hurtigt. Nedbrydningen udvikler voldsomt meget varme, så man kan brænde det brugte atombrændsel af i de eksisterende atomreaktorer og vinde elektricitet ved processen. Når atombrændslet er helt nedbrudt, så er det ufarligt, og man har ikke noget affaldsproblem. Han opfandt denne metode i 1983, men dengang var der ingen, der var interesseret. Det burde der være nu, men han kan ikke finde gehør for sine forslag. Han kan ombygge et atomkraftværk, så det ikke producerer atomaffald. Det koster nogle millioner, men det vil tjene sig ind på et halvt år. Som sagt kan han ikke finde gehør for disse ideer blandt dem, der ejer atomkraftværkerne. Derfor bygger han i stedet på en frienergi-maskine. Den består af en halvleder omviklet med en spole. Han har planer om at bygge en frienergimaskine, som fx er mindre end et knappenålshoved, og som leverer nogle milliwatt. Foreløbigt leverer den kun nogle mikrowatt. Han mener, der er et stort markedspotentiale for sådan en dims i høreapparat-markedet. 14

15 Han arbejder også med en skalarbølge-antenne og har patenteret et par varianter. En simpel antenne består af en aluminiumring, som er omviklet med kobbertråd som en ringkernespole. Sådan en antenne har interessante egenskaber, bl.a. kan den bruges som en modtageantenne for tidsbølger. Den kan også lave noget kunstig gravitation. I stedet for aluminium har han prøvet zinksulfid og grafit. Atomkernernes kernespin er vigtig for funktionen. Der skal være en resonans mellem kernernes spin og de tilførte frekvenser. Når denne resonans er til stede, kan man være heldig og få de interessante effekter frem. Inspireret af Fukushima-katastrofen arbejder han også på en orgon-akkumulator lavet af tynde lag af skiftevis isolerende og ledende materiale. Det burde kunne anvendes som en beskyttelsesdragt til Fukushima-arbejdere. Han lavede et demonstrationsforsøg med radioaktiv stråling, som ikke var vellykket. Joe Spiteri-Sargent fortalte, at han har opfundet en klassisk evighedsmaskine. Han har et slags svømmebassin. Deri har han et slags roterende hjul med nogle opdriftselementer. Han mener, at han kan få et energioverskud og hævder desuden, at maskinen producerer 335 kw, koster 16 mio. euro at bygge, og at den vil køre stabilt med år imellem reparationer. Jeg mener, at den aldrig kan virke. Han har en prototype, der vejer nogle tons, og som står på Malta, hvor man kan se den. En hollænder var nede at kigge på den. Den virkede ikke. Opfinderen søger investorer. diføt nyt 99 Diploming. Joachim Wagner holdt et langt foredrag om homøopatisk behandling af benzin og dieselmotorer. Han var en elendig foredragsholder, talte monotont og uden at artikulere ordene. Han mumlede nærmest, så jeg syntes, han var næsten komplet uforståelig. Han viftede ikke med armene og ændrede ikke ansigtsudtryk; men publikum fandt hans foredrag meget interessant. Prof. Claus W. Turtur, som før har bygget frienergi-maskiner i mikrowatt-størrelse, går nu efter noget i kilowatt-størrelse. Han vil skalere maskinerne op og har regnet sig frem til, at noget i retning af en Keppe-motor burde kunne virke. En række mennesker har forsøgt at bygge Turturs maskine, men det er endnu ikke lykkedes at få den op på de 6000 rpm, hvor den burde begynde at levere overskud. Den højeste rotationshastighed, man har nået, var 5500 rpm. Turtur ridsede i øvrigt noget historie op for frienergi-maskinerne. Han snakkede en del om Hans Colers maskine. Han fortalte, at Coler havde en 10 W maskine, som han i 1926 demonstrerede for prof. M. Kloss ved TH Berlin. I 1933 demonstrerede han en 70 W maskine for dr. Moderson. Omkring 1942 byggede han en 6 kw maskine, som kørte indtil den i 1945 blev ramt af en flyverbombe. Volkrodt indgav i 1986 en patentanmeldelse på noget lignende. Og MEG en blev patentanmeldt omkring En Mr. Watt demonstrerede sin opfindelse. Den bestod af en spole og en kondensator på et lille kredsløbskort. På inputbøsningerne lagde man et 2,3 khz 40 volt 17 ma signal. På output-bøsningerne 15

16 diføt nyt 99 kunne man tappe et 2,3 khz 40 volt 17 ma signal. OU-koefficienten var tydeligvis 1,0. Men manden havde målt en højere spænding over spolen i svingningskredsen (det skal der være, det er helt efter bogen) og mente derfor, at OU-koefficienten var 40. Han søgte investorer. En tragikomisk skikkelse George Soukup er en brasilianer, kendt for sin selvkørende V-gate magnetmotor, som man har kunnet se videoer af på Internet. Der var ikke skyggen af fornuft i det han sagde. Hans demonstration var et totalt flop. Motoren kunne absolut ikke køre af sig selv. Tilhørerne begyndte meget hurtigt at snakke indbyrdes om andre ting, så der rejste sig en summen fra salen. Ordstyreren brød flere gange ind for at få George til at stoppe sin underlige talestrøm og få ham til at lave en fornuftig demonstration. Dick Korf fra Holland fortalte om sine mange rejser for at besøge opfindere. Han havde besøgt Szabo i Budapest, som havde været en skuffelse. Han havde skullet betale Szabo et stort beløb for en demonstration, som han ikke kunne bruge til noget. Han så en pendulmaskine i Ohio, som det var umuligt at komme videre med. Man kunne ikke samarbejde med de mennesker. Han havde besøgt Lutec i Australien. De havde været meget umulige at samarbejde med. De ville konstant have penge mange penge og de kunne ikke overholde aftaler. De havde ikke gjort væsentlige fremskridt de sidste 8 år. Men maskinen virkede for så vidt godt nok. Han havde mødt Bedini. Det havde været en stor skuffelse. Han havde set en kæmpe monopol-motor med en diameter på 4,5 meter. Men leverede den noget overskud? Bedini havde sagt, at den leverede 16 watt, men Bedini blandede rundt på watt og volt, som er to meget forskellige ting, så Bedinis troværdighed led et alvorligt knæk. Bedini ville ikke demonstrere noget med en tydelig OUeffekt, men sagde, at Dick selv måtte bygge en maskine ud fra de oplysninger, man kunne finde på Internet. Han havde besøgt Wang Shum Ho (Wang Shen He) i Kina. Wang var meget dygtig og vidste, hvad han lavede. Wang havde en baggrund i raketforskning. Wang var i starten noget tillukket, men efterhånden lykkedes det at oparbejde et tillidsforhold til manden. Imidlertid viste det sig umuligt at købe en maskine af ham, selv om Wang ikke var afvisende over for ideen. Efterhånden gik det op for Dick, at han selv måtte bygge en maskine. Så begyndte han at bygge en af Wangs maskiner, og det havde han gode oplevelser med. Han fik noget støtte af Wang, og han så lyst på fremtiden. Jeg mødte Guy Hary ved kongressen. Guy har bygget fungerende frienergimaskiner, og han har udtalt, at han ikke længere bruger el fra lysnettet. Jeg fandt ikke ud af, hvor hans energi kom fra (måske solceller?), men det var ikke fra Bedini-maskiner. Han fortalte, at hans Bedini-maskiner maksimalt havde haft en OU-koefficient på 0,98. Han arbejdede nu på en slags mellemting mellem en Bedini-maskine og en Keppe-motor. Alt i alt en ganske interessant kongress 16

17 Sonntag, 26. Juni Uhr Nullpunkt-Energie zur Rettung des Planeten Erde Globale Aspekte und Projekte für eine hoffnungsvolle Zukunft (Video-Präsentation) Adam Trombly, Physiker, Institute for Advanced Studies (IAS), Aspen/USA Uhr Spiteri-Wasserpumpe - autonomes Energiesystem von kw Kraftwerksystem mit autonomer Stromerzeugung aus hydrostatischer Energie (Prototyp) Joe Spiteri-Sargent, Erfinder und Geschäftsführer der Sargent Enterprise Ltd, Malta Uhr Mittagspause Uhr Resonanz als Grundprinzip der Freien Energie Optimierungen für Autos und biologische Systeme mit CHIProzessoren Joachim Wagner, Dipl.-Ing. (FH), Weisendorf/DE Uhr Entwicklung eines 1-kW-Raumenergie-Konverters Rechnerische Simulation und Optimierung praktisch einsetzbarer Magnetmotoren Prof. Dr. Claus W. Turtur, Fachhochschule Braunschweig-Wolfenbüttel/DE Uhr Kaffeepause Uhr Präsentation verschiedener Freie-Energie-Projekte Adolf Schneider, Dipl.-Ing., Schweizerische Vereinigung für Raumenergie SVR, Zürich/CH George Soukup, Wiesbaden/DE: Autonom laufender Permanentmagnet-Motor Energiemacher GmbH: Resonanz-Spannungsverstärker mit COP = 400% Uhr Freie Energie für die Gesellschaft des dritten Jahrtausends Ausblick auf eine hoffnungsvolle Zukunft im Lichte eines spirituellen Managements Reiner Oberüber, Spiritual Manager, Sareghis GmbH, Berlin/DE Uhr Schlusswort zum Kongress-Ende Adolf und Inge Schneider, Kongress-Organisatoren, Zürich/CH Ausstellung von Büchern, Demonstrationsmodellen und Produkten Am Büchertisch steht einschlägige Literatur zur Verfügung; Referenten zeigen Ausstellungsmodelle und Produkte, über die sie zum Teil in ihren Vorträgen referieren, und beantworten Fragen der Besucher. Anmeldung und Kongress-Organisation Jupiter-Verlag/TransAltec AG PF 1111, CH 8032 Zürich, Informationen zu Teilnahmekonditionen und Hotelangeboten siehe unter: Rubrik "Terminkalender" Tel , Fax Veranstaltungsort: Steigenberger Hotel Frankfurt-City, Lange Str. 5-9, Frankfurt 38 NET-Journal Jg. 16, Heft Nr. 3/4 März/April 2011

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

I forlængelse af telefonsamtale om Lommy s egenskaber skal jeg hermed berette om de erfaringer, jeg har fået.

I forlængelse af telefonsamtale om Lommy s egenskaber skal jeg hermed berette om de erfaringer, jeg har fået. Danske Tursejlere Odensevej 197 A 5600 Fåborg Den 13.10.2011 Lommy Blue I forlængelse af telefonsamtale om Lommy s egenskaber skal jeg hermed berette om de erfaringer, jeg har fået. Konklusionen er, at

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommer 2015 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik, niveau

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto

Bryllupsfoto. Foråret nærmer sig med hastige skridt. Mit bryllups gear: bryllupsfoto Detaljebilleder er vigtige. Her er det gommens navn i ringen. Ringen var i dette tilfælde vigtig da brudens mor var guldsmed og havde lavet dem. Bryllupsfoto Tekst og fotos: Nicolai Brix Mit bryllups gear:

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Dampmaskinens sejr. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Teknologiudvikling. DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster.

Dampmaskinens sejr. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Teknologiudvikling. DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster. Tema: Fag: Målgruppe: Teknologiudvikling Fysik/kemi 8.-10. klasse DRKultur, 2011, 50 min. Engelsk tale med danske undertekster. Den pædagogiske vejledning lægger op til arbejdet med, hvordan videnskab

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Talenterne i mit liv øjeblikke

Talenterne i mit liv øjeblikke tager en dyb indånding hver mandag morgen, når de skal af sted på arbejde igen. Derfor kan jeg godt finde på at sige: Har du overvejet at lave noget andet? Jeg beviser med min historie, at man godt kan

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN MODELSÆT ; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN Forberedende materiale Den individuelle skriftlige røve i matematik vil tage udgangsunkt i følgende materiale:. En diskette med to regnearks-filer og en MathCad-fil..

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Optiske eksperimenter med lysboks

Optiske eksperimenter med lysboks Optiske eksperimenter med lysboks Optik er den del af fysikken, der handler om lys- eller synsfænomener Lysboksen er forsynet med en speciel pære, som sender lyset ud gennem lysboksens front. Ved hjælp

Læs mere

Hvordan finder du de bedste højttalere?

Hvordan finder du de bedste højttalere? Hvordan finder du de bedste højttalere? Højttalerens verden er fyldt med tal, men du kan undvære de fleste af dem. Du behøver ikke, at sætte dig ind i det tekniske Den gode nyhed er, at det at købe højttalere

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2. sal 2300 København S www.skramloteket.dk

Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2. sal 2300 København S www.skramloteket.dk Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade 3. 2. sal 2300 København S www.skramloteket.dk Information og nyhedsbrev fra Skramloteket Skater, et elev arbejde fra 2012

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Stjerner som dig RASMUSANKERSEN. - eksklusiv foredragsholder hos plan4u - 70 200 449 info@plan4u.dk www.plan4u.dk

Stjerner som dig RASMUSANKERSEN. - eksklusiv foredragsholder hos plan4u - 70 200 449 info@plan4u.dk www.plan4u.dk Stjerner som dig Bagsiden af karisma af Rasmus Ankersen I denne klumme forklarer mental coach og forfatter, Rasmus Ankersen dig, hvad du som leder kan lære om motivation af en kenyansk stamme, der siden

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

Simulering af stokastiske fænomener med Excel

Simulering af stokastiske fænomener med Excel Simulering af stokastiske fænomener med Excel John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Det kan være en ret krævende læreproces at udvikle fornemmelse for mange begreber fra sandsynlighedsregningen

Læs mere

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.

Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Roskilde Teknisk Gymnasium Dato 02/04/13 08/05/13 Side 1 af 9 Indhold Problem... 3 Overvejelser... 3 Produkt...

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

DEN FØRSTE REELLE LØSNING,

DEN FØRSTE REELLE LØSNING, DEN FØRSTE REELLE LØSNING, DER REDUCERER UDSÆTTELSE FOR STRÅLING FRA DIN MOBILTELEFON HVOR SIKKER ER DIN MOBILTELEFON EGENTLIG? VIDSTE DU, at den mobiltelefon, du bruger hver dag, udsender præcis den samme

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

Eksamensspørgsmål til Fysik C eksamen forår 2013, VUC-Vest, GRN

Eksamensspørgsmål til Fysik C eksamen forår 2013, VUC-Vest, GRN Eksamensspørgsmål til Fysik C eksamen forår 2013, VUC-Vest, GRN Der er 24 timers forberedelse, dvs. man trækker et spørgsmål dagen før eksamensdagen og har så mindst 24 timer at forberede sig i. Selve

Læs mere

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk

Læs mere

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Støj er noget møg. Også i bilen. Alle hader støj. Undtagen når den kaldes musik. F.eks tonerne fra en muskelsvulmende motor. Af Hans Uffe Christensen, 26. januar

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Energi i undervisningen

Energi i undervisningen 1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Projekt Sluk efter brug. Proces

Projekt Sluk efter brug. Proces 3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET IGEN OG IGEN, LIGE SIDEN JEG SOM 16 ÅRIG FALDT PLA- DASK FOR FYSIK, PARTIKLERNE OG DET STORE UNIV- ERS. IKKE NOK MED, AT JEG KAN HUSKE, HVILKET ÅR JEG FANDT

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

15. Digital kode vælger (hvid DIP switch) 16. Kanal vælger (gul DIP switch) 17. Batteri hus

15. Digital kode vælger (hvid DIP switch) 16. Kanal vælger (gul DIP switch) 17. Batteri hus Babyalarm MBF 8020 DK 1.. INDHOLD 1 x sender med integreret oplader, 1 x modtager, 1x ladestation for oplader 2 x strømforsyninger, 2 x specielle opladte batteri pakker 1 x Bruger manual 2.. KOMPONENTER

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere