Performanceregnskab for Videnskabsministeriets innovationsmiljøer 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Performanceregnskab for Videnskabsministeriets innovationsmiljøer 2011"

Transkript

1 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets innovationsmiljøer 2011 Innovation: Analyse og evaluering 9/2011

2 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets innovationsmiljøer Udgivet af Rådet for Teknologi og Innovation og Forsknings- og Innovationsstyrelsen Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade København K Telefon: Telefax: Udgivet i juni 2011 Forskerparker og innovationsmiljøer i Danmark c/o Østjysk Innovation A/S Åbogade Århus N Telefon: Telefax: Hjemmeside: E-post: Publikationen kan hentes på Foreningen Forskerparker og Innovationsmiljøers og Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmesider: og Redaktør: Lars Stigel Tekst: Grouleff Kommunikation (Cases) og Foreningen Forskerparker og Innovationsmiljøer Design/Layout: Over Tone Foto: Chili Foto, Jens Hasse ISSN (internet)

3 Indhold > Publikationer... 4 Forord...5 Case: Terranol... 6 Ny gær forvandler affald til billigt grønt brændstof Data: Forundersøgelser og forprojekter... 8 Case: SKAU Vaccines Biotekfirma designer nye effektive vacciner Data: Virksomhedernes overlevelse Case: LeanVent LeanVent fik luft til revolutionerende opfindelse Data: Kapital fra eksterne kilder Case: Reapplix Dansk bioplaster til at afværge amputationer Data: Exits og tilbagebetaling Case: Sky-Watch Små helikoptere med kæmpe fordele Data: Medarbejdere og omsætning i porteføljeselskaber Data: Intellectual Property Rights patenter m.v Case: GreenHydrogen GreenHydrogen skaber grøn brintforsyning Oversigt over innovationsmiljøer

4 Publikationer > Publikationer fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen i serien Innovation: Analyse og evaluering 01/2009 Effektmåling af innovationsmiljøernes støtte til danske iværksættere 02/2009 Rammer for innovativ IKT-anvendelse erfaringer fra Den Regionale IKT-satsning 03/2009 Analyse af forsknings- og udviklingssamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner 04/2009 International Evaluation of the Danish GTS-system A step beyond 05/2009 Proof of concept-finansiering til offentlige forskningsinstitutioner Midtvejsevaluering 06/2009 Mapping of the Danish knowledge system with focus on the role and function of the GTS-net 07/2009 International Comparison of Five Institute Systems 08/2009 Review of science and technology foresight studies and comparison with GTS /2009 Analyse af små og mellemstore virksomheders internationale FoU-samarbejde 10/2009 Ikt-anvendelse og innovationsresultater i små og mellemstore virksomheder 11/2009 Virksomhedernes alternative strategier til fremme af privat forskning, udvikling og innovation 12/2009 Rådet for Teknologi og Innovation måler sin indsats inden for metrologi i perioden /2009 Kommercialisering af forskningsresultater - Statistik /2009 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark 2009 Den økonomiske krises betydning 15/2009 Finanskrisens påvirkning på IT-startups 16/2009 Universiteternes Iværksætterbarometer /2009 Kortlægning af iværksætter- og entreprenørskabsfag ved de 8 danske universiteter /2009 The Gazelle Growth Programme Mid Term Evaluation 19/2009 Nye former for samarbejde om privat forskning, udvikling og innovation - midtvejsevaluering af åbne midler 20/2009 Innovationsagenter - Nye veje til innovation i små og mellemstore virksomheder. Erfaringer fra midtvejsevaluering af pilotprojektet Regionale Innovationsagenter 21/2009 Forskning, udvikling og innovation i små og mellemstore virksomheder - erfaringer fra midtvejsevaluering af videnkuponer 22/2009 Dansk innovationspolitik 2009 Den økonomiske krises betydning for fremme af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation 23/2009 Serviceinnovation og innovationsfremmesystemet 24/2009 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets innovationsnetværk /2009 Performanceregnskab for innovationsmiljøerne /2010 Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation 02/2010 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark /2010 An Analysis of Firm Growth Effects of the Danish Innovation Consortium Scheme 04/2010 Effektmåling af videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder 05/2010 InnovationDanmark resultater og evalueringsstrategi 06/2010 Kommercialisering af forskningsresultater - Statistik /2010 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net /2010 Innovationsnetværk Danmark - Performanceregnskab /2010 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets Innovationsmiljøer /2010 Universiteternes Iværksætterbaromenter /2010 Brugerundersøgelse af GTS-institutterne /2011 Analysis of Danish innovation policy - The Industrial PhD Programme and the Innovation Consortium Scheme 02/2011 Økonomiske effekter af erhvervslivets forskningssamarbejde med offentlige videninstitutioner 03/2011 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i /2011 Evaluering af GTS-instituttet DHI 05/2011 Evaluering af GTS-instituttet Bioneer 06/2011 Evaluering af GTS-instituttet FORCE Technology 07/2011 Erhvervslivets Outsourcing af FoU 08/2011 Innovation Network Denmark Performance Accounts /2011 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets Innovationsmiljøer /2011 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net /2011 Kommercialisering af forskningsresultater Statistik 2010 (Public Research Commercialisation Survey Denmark 2010) 12/2011 Evaluering af GTS-instituttet DELTA 13/2011 Evaluering af GTS-instituttet DBI 14/2011 Evaluering af GTS-instituttet Teknologisk Institut 15/2011 Impact Study of Eureka Projects 16/2011 Benchmarking of Cluster Policies in Europe 17/2011 Nordic-German-Polish Cluster Policy Benchmarking 18/2011 Impact Study: The Innovation Network Programme 19/2011 Universiteternes Iværksætterbarometer /2011 Access to Research and Technical Information in Denmark 4

5 Forord > Årets performanceregnskab for innovationsmiljøerne byder på både gode og dårlige nyheder. Den dårlige nyhed er, at der fortsat er mangel på kapitaltilførsel fra det danske venturemarked. I 2010 tiltrak virksomhederne i de seks innovationsmiljøers portefølje privat kapital for 467 millioner kroner. Det er kun halvt så meget som i rekordåret 2007, inden finanskrisen satte ind. Der er tilbagegang både for investeringer fra danske og udenlandske ventureselskaber, mens investeringerne fra business angels er gået frem i forhold til lavpunktet i Den gode nyhed er, at innovationsmiljøerne trods de hårde tider har sat et rekordstort antal nye virksomheder i verden i nye virksomhedsetableringer blev det til i I de foregående år har niveauet været omkring 50. Både inden for IKT, biotek/ medico og industri/elektronik er der søsat flere nye virksomheder. Ved udgangen af 2010 havde innovationsmiljøerne på den måde en portefølje på 310 unge innovative virksomheder, hvor de har ydet risikovillig kapital på statens vegne. Samtidig har der i 2010 kun været halvt så mange virksomhedslukninger som året før. I 2009 måtte 30 af selskaberne i innovationsmiljøernes portefølje dreje nøglen om. I 2010 var tallet nede på 14. Til gengæld kniber det fortsat med at komme ud af investeringerne med gevinst. Ud af 15 exits i 2010 skete kun tre med overskud. Tallene viser, at politikerne så rigtigt, da de indgik aftale om at afsætte ekstra midler til innovationsmiljøernes investeringer i I alt er den årlige ramme øget med 50 procent til cirka 200 millioner kroner årligt. Det har givet plads både til flere virksomhedsetableringer og til at konsolidere investeringerne i de virksomheder, som innovationsmiljøerne har sat i søen i de foregående år. Det er glædeligt, at resultatet af de ekstra penge kan aflæses konkret i form af bedre overlevelse og flere nye hightech virksomheder. Men samtidig er det en udfordring, at det private venturemarked endnu ikke er kommet op i omdrejninger. Med udgangen af 2012 ophører de ekstra penge til innovationsmiljøerne. Derfor er der brug for igen at få skub i venturemarkedet, så flere af innovationsmiljøernes porteføljevirksomheder kan føres videre for private penge. Ellers risikerer vi at tabe en hel generation af innovative iværksættere på gulvet. Lars Mikkelgaard-Jensen Formand for Rådet for Teknologi og Innovation 5

6 Ny gær forvandler affald til billigt grønt brændstof > 6

7 CASE Ny gær forvandler affald til billigt grønt brændstof Stigende benzinpriser gør alternativer til de dyre dråber mere og mere interessante. Den danske iværksættervirksomhed Terranol baner vejen for, at biobrændstof kommer ned i pris. Samtidig gavner den grønne benzin miljøet - og på sigt også dansk eksport. Man kan allerede tanke benzin tilsat fem procent bioethanol på nogle tankstationer. Men står det til Terranol i Kongens Lyngby, skal bilister fremover tanke meget grønnere. Ikke kun for miljøets skyld, også for pengenes. Terranols opfindelse gør det langt mere rentabelt at omdanne grønt affald til biobrændstof. Terranols produkt kan øge udbyttet med procent. Det svarer til, at der kan produceres 120 milliarder ekstra liter biobrændstof årligt samt spares 250 millioner ton CO2-udledning årligt, hvis den danske opfindelse vinder indpas i hele verden. Midlet er en genmodificeret gærstamme, der kan omsætte flere sukkerarter end den naturlige gær. Dermed kan man hente mere bioethanol ud af landbrugsaffald som halm, træflis, husholdningsaffald og anden biomasse. Det reducerer produktionsprisen på bioethanol, så literprisen bliver en krone lavere end ved brug af traditionel gær. Samtidig undgår man at bruge spiselig biomasse som majs og korn og overvinder derved en etisk udfordring ved biobrændstof. Politisk medvind til ideen Terranol er startet af tre tidligere kolleger fra Danisco, Birgitte Rønnow, Ole Sibbesen og Thomas Hvid Andersen. De har sammen realiseret den lovende ide og kom i gang takket være startkapital fra Syddansk Teknologisk Innovation. - Vi identificerede en hidtil overset flaskehals i produktionen af bioethanol og tog udgangspunkt i en robust gær, som kan klare sig under industrielle betingelser. I transportsektoren er der stor interesse for biobrændstof. Samtidig kan vi se, at stadigt flere lande opstiller politiske målsætninger om, at procent af benzinen skal erstattes af bioethanol lavet af affalds- og restprodukter fra industri, land- og skovbrug, forklarer Birgitte Rønnow, der er administrerende direktør. Hun fremhæver, at Terranol på grund af sin størrelse har en kort beslutningsproces. - Det ser vi som en vigtig faktor for at skabe den nødvendige hastighed i produktudviklingen. Vi har overholdt vores milepæle og fik proof of concept inden for første år, siger Birgitte Rønnow. Lynhurtig start i Lyngby Terranol har lokaler i Biocentrum på DTU, hvor der er den største koncentration af bioteknologisk forskning i Danmark. - Det betyder utroligt meget at have adgang til laboratorier og udstyr fra starten. Vi sparede tid og dyre investeringer, og allerede inden for få uger kunne vi producere de første resultater, påpeger Birgitte Rønnow. Terranol har præsenteret sine resultater på konferencer og i medierne, og de har vakt opmærksomhed hos investorer og fonde. Der var gunstige tider for kapitalrejsning, da virksomheden blev stiftet, og det er sidenhen lykkedes at tiltrække en betydende bevilling fra Energistyrelsens EUDP-program. - Vi skal dog finde yderligere kapital for at nå helt i mål og få vores opfindelse ud i industrien. Det kan ske ved enten at sælge virksomheden til en større spiller, tiltrække en investor eller ved at indgå et partnerskab, fortæller Birgitte Rønnow. I foråret 2011 er Terranol i fuld gang med at få gæren ud og arbejde i bioethanol-industrien. Nordamerikanske bioethanolfabrikker sender prøver af deres biomassemateriale til Terranol for direkte at få dokumenteret effektiviteten. I Europa er der desuden planlagt demonstrationsfabrikker til produktion af andengenerations bioethanol i stor skala. Fakta om Terranol > Stiftet i Antal ansatte: 5 Innovationsmiljø: Syddansk Teknologisk Innovation. Investorer: C.L. Davids Fond & Samling 7

8 Forundersøgelser og forprojekter > Figur 1: Forundersøgelser og forprojekter IKT Biotek/medico Industri/ elektronik Igangsatte forundersøgelser: I alt Igangsatte forprojekter: I alt 268 IKT Biotek/medico Industri/ elektronik 260 Figur 2: Nye forprojekter igangsat i løbet af 2010 fordelt på branche Nye forprojekter 2010: I alt Miljø/energi 4 53 Miljø/energi Andet Heraf med udspring i universitet, sektorforskning, GTS og hospitalsforskning: I alt 13 Figur 3: Antal investeringer med sekundær kapital i Andet Udviklingen i antallet af forundersøgelser og forprojekter i perioden 2006 til og med 2010 fremgår af figur 1. En forundersøgelse er betegnelsen for innovationsmiljøets undersøgelse af et projekt, inden der træffes beslutning om investering. Et forprojekt er betegnelsen for en investering, som innovationsmiljøet har foretaget inden for rammerne af en ny virksomhed. Der er i perioden 2006 til og med 2010 tilført innovationsmiljøernes porteføljeselskaber i alt 527,5 mio. kr. i offentlig primær og sekundær forprojektkapital. I 2010 investerede innovationsmiljøerne på vegne af staten 142,1 mio. kr. i nye og bestående porteføljeselskaber. I 2009 blev der investeret 100,6 mio. kr. Væksten i investeringsaktiviteten blev muliggjort af et løft i de samlede årlige statslige bevillinger til innovationsmiljøerne fra ca. 130 mio. kr. til ca. 200 mio. kr. i 2010, 2011 og De øgede investeringsmidler er blevet brugt til såvel at øge antallet af nye investeringer som til at øge størrelsen af de enkelte investeringer. Af de investerede midler blev 113,9 mio. kr. investeret som primær forprojektkapital, dvs. i investeringer i første runde, hvor innovationsmiljøerne kan investere maksimalt 3,5 mio. kr. 1 på statens vegne i det enkelte 19,00 selskab. Grænsen var før 1. april ,00 1,5 mio. kr. Ændringen i rammen var affødt 17,00af et behov for at sikre, at de bedste 2,00 af selskaberne kunne løftes igennem til succes i en situation med finanskrise og vigende investeringsvillig- 2,00 hed i seed-stadiet fra private investorers side. I de 9 måneder af 2010, hvor denne nye mulighed var gældende, blev den 1 Innovationsmiljøerne og evt. andre private investorer skal som hidtil dog medinvestere, således at 18 % af den samlede investering fortsat kommer fra private investorer, heraf minimum 10% fra innovationsmiljøet selv. 8

9 > brugt til at investere 27,5 mio. kr. i 28 allerede eksisterende selskaber i innovationsmiljøernes porteføljer, mens 27,2 mio. kr. blev brugt til at give 29 nye selskaber tilsagn om startkapital ud over den hidtidige ramme på 1,5 mio. Efter forhøjelsen af rammen er 17 % af den samlede tilsagnsramme (157,7 mio. kr.) for primær forprojektkapital således blevet brugt på ekstra kapitaltilførsel til allerede eksisterende selskaber mens de resterende 83 % er brugt på nye selskaber. I 2010 fik 69 nye selskaber investeret primær forprojektkapital fra innovationsmiljøerne. Antallet er det højeste i de sidste 5 år. Endvidere blev der investeret 28,2 mio. kr. som sekundær kapital i den eksisterende portefølje, hvor innovationsmiljøerne på vegne af staten kan investere op til 2,5 mio. kr. i det enkelte selskab, såfremt den statslige investering udgør maksimalt 40 % af den samlede investering. Med andre ord skal private investorer i den sekundære investeringsrunde bidrage med mindst 60 % af den samlede investering. Den branchemæssige fordeling af investeringer i nye forprojekter og investeringer af sekundær kapital fremgår af figur 2 og 3. Antallet af nye investeringer med sekundær kapital er 50, hvilket er en tilbagegang i forhold til 2009, hvor antallet var 62. Tilbagegangen skyldes i et vist omfang, at rammen for at investere primær forprojektkapital er øget netop for at kompensere for at det aktuelt er vanskeligt at tiltrække private investorer. Branchemæssigt er der som sidste år antalsmæssigt en relativ overvægt af virksomheder inden for industri/elektronik, der har fået sekundær kapital. Figur 4: Antal porteføljevirksomheder pr IKT Biotek/medico Industri/elektronik Miljø/energi Andet Hele porteføljen pr : I alt 310 Heraf med udspring i universitet, sektorforskning, GTS og hospitalsforskning: I alt 103 Antal med formaliseret F&U aftale med universitet, sektorforskning, GTS og hospital*: I alt 40 * Aftalen indebærer et substantielt indhold af forskning & udvikling. En aftale om fx ren lokaleleje på et universitet m.v. tæller således ikke med Hele porteføljen bestod ved udgangen af 2010 af 310 selskaber mens den ved udgangen af 2009 bestod af 270 selskaber. Tilgangen af nye selskaber til porteføljen har med andre ord været lidt større end den reduktion, der er sket i form af exits og selskabslukninger. Den branchemæssige fordeling af hele porteføljen fremgår af figur 4. Fordelingen på brancher viser som tidligere år en overvægt af selskaber inden for biotek/medico og IKT. 33 % af de porteføljeselskaber, der var i innovationsmiljøernes porteføljer ved udgangen af 2010, udspringer fra forskningsinstitutioner. Der er her tale om en faldende andel i forhold til 2008 og 2009, hvor henholdsvis 38 % og 37 % udsprang fra forskningsinstitutioner. Faldet skyldes i vid udstrækning, at tilgangen af nye selskaber fra forskningsverdenen har været særligt lav i 2010, hvor kun 13 af de 69 nye selskaber havde udspring fra forskningsinstitutioner. I absolutte tal var der dog en svag stigning i antallet af porteføljevirksomheder med oprindelse i forskningsinstitutioner fra 99 til 103 fra 2009 til % af selskaberne har en formaliseret F&U aftale med en forskningsinstitution. Særligt selskaberne inden for biotek/ medico har tilknytning til forskningsinstitutioner - se figur

10 Biotekfirma designer nye effektive vacciner > 10

11 CASE Biotekfirma designer nye effektive vacciner Med genteknologi har biotekfirmaet SKAU Vaccines udviklet en ny måde at designe vacciner på. Metoden kan føre til effektive vacciner mod HIV, denguefeber og andre dødelige sygdomme, man i dag ikke kan vaccinere imod. En vaccine skal indeholde de helt rette ingredienser for at virke rigtigt. Det samme skal en biotekvirksomhed for at kunne lykkes. Aarhusianske SKAU Vaccines er kommet godt fra start takket være en usædvanligt stærk sammensætning af eksperter. - Det er en stor styrke, at teamet bag virksomheden både er fra universiteter, sygehuse og biotekbranchen. Så risikerer man ikke at blive væk i sin egen nørdede verden, fortæller Shervin Bahrami, adm. dir. i SKAU. Han har fravalgt den akademiske forskerkarriere, fordi han brænder for at skabe resultater, der direkte redder menneskeliv. Håbet er at vende kurven for sygdomme som HIV, der fortsat rammer millioner af mennesker - vel at mærke mennesker som lever under vilkår, hvor den livsforlængende HIV-medicin ikke er en realistisk mulighed. - Som universitetsforsker skal man løbende søge penge til at finansiere sin forskning. Som iværksætter skal man skaffe investorer, kunder og købere og arbejde mere resultatorienteret. Til gengæld har man mulighed for større gevinster, siger Shervin Bahrami. Klæder virus af SKAUs koncept revolutionerer måden at skabe nye vacciner på. Dermed er der gode udsigter til, at firmaet vil bidrage til at redde millioner af mennesker fra at dø af AIDS, denguefeber og andre sygdomme. - Mange vira kan skjule sig for menneskets immunsystem, som derfor ikke kan bekæmpe dem effektivt. Vi har udviklet en teknologi, der kan fjerne en virus evne til at være usynlig, forklarer Shervin Bahrami. SKAU går efter aftaler med medicinalselskaber om færdigudviklingen af forskellige vaccineprodukter. - Vores koncept er et alsidigt værktøj til design af antigener. Derfor forventer vi at kunne sælge flere licenser møntet på udvikling af vacciner til forskellige virussygdomme, understreger Shervin Bahrami. Genveje til kapital og ressourcer Østjysk Innovation tilbød kapital til SKAU, fordi man så et stærkt forretningsmæssigt potentiale i forskningsresultaterne bag firmaets opfindelse. - Det var en chance, jeg simpelthen var nødt til at gribe. For hvor tit sker det, spørger Shervin Bahrami retorisk. Østjysk Innovation har siden sparet SKAU for meget bøvl ved at klare det administrative og sparre med selskabet i den daglige drift. - Som forsker ved jeg ikke instinktivt, hvordan jeg driver en virksomhed. Så ringer jeg til innovationsmiljøet og får svar med det samme. Ellers ville det nok tage fire gange så lang tid at finde svaret, vurderer Shervin Bahrami. Da SKAU er stiftet i en kapitalmæssig tørketid, har det været nødvendigt at tænke i nye baner for at skaffe de nødvendige midler og kompetencer. Her bidrager Østjysk Innovation med sit netværk og overblik over alternative kapitalkilder. Forskere i flere lande Som et scoop er det lykkedes at få den garvede biotekdirektør Peter Wulff som bestyrelsesformand. Desuden har Peter Wulffs selskab i Malaysia, Sentinext, købt licens til SKAUs teknologi. Græsrodsorganisationen The International AIDS Vaccine Initiative har sagt ja til at støtte SKAU i indsatsen mod HIV. SKAU har kun to ansatte, men en række specialister arbejder også for SKAU. Det sker igennem det internationale forsknings- og udviklingsprogram Eurostars, hvor forskere på Ruhr Universität Bochum i Tyskland, Karolinska Universitets Hospital i Sverige, Aarhus Universitet og Skejby Universitetshospital forsker inden for SKAUs videnskabelige område. I alt har SKAU tiltrukket ti millioner kroner og forhandler i 2011 med nye investorer. Fakta om SKAU Vaccines > Stiftet år Antal ansatte: 2 Innovationsmiljø: Østjysk Innovation 11

12 Virksomhedernes overlevelse > Figur 5: Antal lukkede selskaber i 2010 fordelt på branche og hovedårsagen til lukningen (baseret på miljøets vurdering) samme virksomhed kan kun tælle med under én årsag. Branche Markedsforhold Finansieringsproblemer IPR problemer Teknologiproblemer Iværksætters kompetencer IKT Biotek/medico Industri/elektronik Miljø/energi Andet Alle brancher Total Innovationsmiljøerne skal investere i projekter, hvor risikoen i startfasen er for høj til at der kan tiltrækkes kapital fra andre private kapitalkilder, men som samtidig indeholder et stort potentiale. Denne risikovillighed har skabt en række succesrige virksomheder, heriblandt de seks, som er portrætteret i dette performanceregnskab. Men med den høje risikoprofil følger også, at nogle af iværksættervirksomhederne af forskellige årsager må lukke. I løbet af 2010 lukkede innovationsmiljø- erne i alt 14 selskaber i deres porteføljer jf. figur 5. En rundspørge blandt innovationsmiljøerne viser, at tre af lukningerne skyldtes finansieringsproblemer. Der er her tale om en forbedring i forhold til 2009, hvor 30 selskaber måtte lukke, heraf ni på grund af manglende investorer. Forbedringen skal bl.a. ses i lyset af de ovenfor omtalte udvidede rammer for investering af statslig primær forprojektkapital, og ikke (se senere) en øget investeringsaktivitet fra private investorer. 12

13 > Overlevelsesraten fem år efter etablering for de forprojekter, der blev etableret i perioden , ligger på mellem 39 og 60 %. Gennemsnitligt ligger overlevelsesraten på fem års sigt hos innovationsmiljøernes porteføljeselskaber på 46 % (272 ud af 589). Overlevelsesraten afspejler, at innovationsmiljøerne generelt tager en meget høj risiko. Figur 6: Antal etablerede samt overlevende virksomheder 5 år efter etableringen fra perioden I alt var der ved udgangen af levende virksomheder etableret med finansiering fra innovationsmiljøerne, heraf var 310 stadig i miljøernes porteføljer, mens 71var exittede selskaber. Antal nyetablerede virksomheder: I alt Levende projekter pr (5 år efter etableringen): I alt Figur 7: Levende virksomheder Antal nyetablerede virksomheder: I alt 858 Levende pr (både i porteføljen og exittede): I alt 381 Note: Tallene for nyetablerede virksomheder (858) afspejler ikke fuldt ud alle de forprojekter, som er igangsat af innovationsmiljøerne (mere end 910 siden 1998), idet nogle forprojekter har fået deres bevilling annulleret inden virksomhedsetablering. Når tallet for nyetablerede virksomheder er lavere end tallet for nye forprojekter de samme år (side 8) skyldes det, at ikke alle nye forprojekter ved udgangen af årene var blevet registreret som selskaber og at nogle bevilgede forprojekter af forskellige årsager får annulleret deres bevilling. 13

14 LeanVent fik luft til revolutionerende opfindelse > 14

15 CASE LeanVent fik luft til revolutionerende opfindelse Et nyt dansk spjæld skaber moderne, intelligent ventilation, der vækker opmærksomhed internationalt. Spjældet fra LeanVent sikrer et godt indeklima, alt imens det bruger 50 procent mindre energi til ventilatorerne. Virksomheden et således et godt eksempel på det potentiale, der ligger i at skabe innovative aflæggere af eksisterende virksomheder. Ventilation er der behov for overalt i verden. I industrien, laboratorier, værksteder, skoler og kontorer. LeanVent har opfundet et nyskabende spjæld, som kan bruges i alle ventilationsanlæg. - Vi går efter en markedsposition på niveau med den, Danfoss har inden for termostater. Vi har allerede solgt de første 500 spjæld og forventer et salg på cirka i 2016, siger Peter Antonsen, adm. dir. i LeanVent. Blandt kunderne er store spillere som Solar, Geovent og Lemvigh-Müller. I LeanVents spjæld sidder der en kugle i midten, som automatisk flyttes frem og tilbage og dermed øger og mindsker luftgennemstrømningen. Spjældet måler på mængden af CO2 i luften, der passerer, og elektronikken sørger for at dosere, så luften i lokalet altid er frisk og iltrig. Den præcise styring betyder, at elregningen daler med op til 50 procent i forhold til traditionel ventilation. 15 procent af klodens kilowatt-timer bruges på ventilation. Investorkapital sikrer danske job At revolutionere ventilationsmarkedet kræver kroner, kræfter og et stærkt fokus. Produktudviklingen tog to år. - Jeg har tidligere på høker- og håndværkervis udviklet produkter, som det har kostet under kroner at udvikle. Det er sket sideløbende med den almindelige produktion af ventilationsudstyr i mit firma FlexValve. Men denne opfindelse krævede flere millioner at færdigudvikle og bære videre ud på det globale marked, forklarer Peter Antonsen. Derfor gik han anderledes til værks og valgte en spin-off-model. Han søgte kapital, stiftede et nyt selskab og overlod driften af FlexValve til hustruen. Et tæt samarbejde med CAT Innovation sikrede økonomien til produktudviklingen på det rette tidspunkt. - Uden CATs opbakning havde jeg været nødt til at sælge ideen til et udenlandsk firma. Så ville Danmark være gået glip af de fem jobs, LeanVent allerede har skabt, foruden de yderligere 20 jobs vi opretter i løbet af de næste fem år. Den store tillid, CAT nyder på markedet, skabte gode muligheder for, at vi kunne tiltrække relativt megen kapital; i alt 15,9 millioner kroner fra innovationsmiljøordningen, CAT Invest Zealand, private formuende personer og Fornyelsesfonden. Det gav ro til produktudviklingen og løftede spjældet til et produkt af internationalt format, vurderer Peter Antonsen, der også selv har investeret i LeanVent. Agere som stor, selv som lille I produktudviklingen er der i samarbejde med CAT blevet involveret en gruppe af partnere: LS Control, Phasion Group og Aalborg Universitet og Teknologisk Institut. Peter Antonsens store netværk efter mere end 40 år i ventilationsbranchen er også nyttigt. Det har han brugt til at teste, grovsortere og finjustere sine ideer. LeanVents salg, marketing, udvikling og montage foregår i Korsør, mens selve delene produceres til lave kostpriser i Østen. - Dilemmaet for et lille firma er, at man skal agere, som om man var et stort firma: Man skal købe stort ind for at kunne holde prisen så langt nede, at den er attraktiv nok for kunderne. Ellers kan man ikke ekspandere tilpas hurtigt til at have et forspring i forhold til konkurrenter og kopister. Alt dette kræver likviditet, men investorerne hjælper os over netop denne barriere, konstaterer 65-årige Peter, der varmt anbefaler andre seniorer at blive iværksættere. Fakta om LeanVent > Stiftet år 2008 Antal ansatte: 5 Innovationsmiljø: CAT Innovation 15

16 Kapital fra eksterne kilder > Figur 8: Offentlig og privat kapital (mio. kr.) 902,3 682,4 595,5 533,5 467,5 Innovationsmiljøernes selskaber tiltrak i ,4 mio. kr. i privat kapital fra eksterne private investorer. Dette er et mindre beløb end i 2009, hvor der efter en tilbagegang i 2008 blev tiltrukket 682,4 mio. kr. I 2007 før starten af finanskrisen blev der tiltrukket ca. 900 mio. kr. 83,8 117, Privat kapital: I alt 3.181,1 83,2 100,6 142, Innovationsmiljøerne har således i 2010 på tredje år mærket den finansielle krise, der har gjort det markant sværere at tiltrække kapital ikke blot til de relativt unge, udviklingstunge og dermed risikofyldte virksomheder, men også til de selskaber, som har været længe i porteføljen, og som senest i 2007 evnede at tiltrække store beløb fra private investorer. Offentlig forprojektkapital: I alt 527,5 Figur 9: Tilført privat kapital til selskaber i 2010 (mio. kr.) 4,4 72,1 37,5 64,6 51,6 Danske ventureselskaber (I alt: 237,2) Udenlandske Ventureselskaber (I alt: 64,6) Business Angels (I alt: 72,1) Direkte ventureinvesteringer fra Vækstfonden (41,3) Indirekte investeringer fra venturefonde hvor Vækstfonden er medejer (93,1) Investeringer fra øvrige danske ventureselskaber (102,8) Pengeinstitutter (I alt: 4,4) Innovationsmiljøet (I alt: 37,5) Andet (I alt: 51,6) 237,2 I perioden 2006 til og med 2010 er der tiltrukket 3,2 mia. kr. svarende til 6 kr. fra private investorer for hver krone, der i samme periode er investeret i innovationsmiljøernes porteføljeselskaber som offentlig forprojektkapital (527,4 mio. kr.). Porteføljeselskaberne tiltrækker med andre ord seks gange så meget privat kapital som det beløb, der investeres af innovationsmiljøerne på vegne af staten. 51 % af den tiltrukne kapital i 2010 (237,2 mio. kr.) kom fra danske ventureselskaber. Af disse 237,2 mio. kr. kom 41,3 mio. kr. som direkte ventureinvesteringer fra Vækstfonden. 93,1 mio. kr. kom fra nogle af de ca. 20 venturefonde, som Vækstfonden er medinvestor i sammen med en række private og institutionelle investorer, der står for størsteparten af disse investeringer. 102,8 mio. kr. blev investeret af andre danske venturefonde. I 2009 tiltrak innovationsmiljøerne samlet 392,6 mio. kr. fra danske ventureselskaber. I 2010 er det kun Vækstfonden, der med egne investeringer har øget sin investeringsindsats i innovationsmiljøernes selskaber fra 37,4 mio. kr. i 2009 til 41,3 mio. kr. i

17 > 13,8 % (64,6 mio. kr.) af den tiltrukne kapital i 2010 kom fra udenlandsk venture. I 2009 var andelen 28 % (193,7 mio. kr.). Dette fald er sammenhængende med det generelle fald i investeringer fra dansk venturekapital, idet de udenlandske ventureinvesteringer næsten uden undtagelse sker i syndikering med danske ventureinvesteringer. Figur 10: Tilført privat kapital til selskaber i 2010 (mio. kr.) 13,3 9,1 1,1 18,0 191,7 49,6 1,5 18,2 33,1 Set i forhold til 2009 har der i 2010 været en stigning i Business Angelsinvesteringer i innovationsmiljøernes selskaber, så disse investeringer nu igen næsten er på niveau med investeringerne i 2008: Business Angels investerede i ,1 mio. kr., hvilket er 15,4 % af de samlede investeringer. Business Angels bidrog i 2008 med 85 mio. kr. (16 %) af den samlede tiltrukne kapital, mens de i 2009 kun bidrog med i alt 34,2 mio. kr. (5 %). 19,9 32,2 Biotek/medico (282,8) IKT (104,9) 1,9 2,6 0,4 11,3 10,1 5,9 3,5 1,4 24,1 15,0 0,9 0,6 Miljø/energi (41,3) Industri/elektronik (36,9) Andet (1,5) 2,0 Pengeinstitutterne spiller ikke overraskende en ret begrænset rolle i forbindelse med finansieringen af porteføljevirksomhederne. I beløbene herfra indgår også lån med kaution fra Vækstfonden. Evnen til at tiltrække privat kapital er en af de succesparametre, der vejer tungt i den beregningsmodel, som danner udgangspunkt for fordeling af de statslige investeringsmidler mellem innovationsmiljøerne. Biotek/medico selskaberne har i tidligere år været de selskaber, der har tiltrukket mest privat kapital. Dette har også været tilfældet i 2010, hvor selskaberne i denne sektor tiltrak 282,8 mio. kr. eller 60 % af den samlede tiltrukne kapital. I 2009 tiltrak selskaberne inden for miljø/ energi i kraft af nogle enkelte meget store investeringer samlet et meget stort beløb (274,2 mio. kr.). I 2010 tiltrak selskaberne i denne branche kun 41,3 mio. kr. Danske ventureselskaber (I alt: 237,2) Udenlandske ventureselskaber (I alt: 64,6) Business Angels (I alt: 72,1) Pengeinstitutter (I alt: 4,4) Innovationsmiljøet (I alt: 37,5) Andet (I alt: 51,6) 17

18 Kapital fra eksterne kilder > Figur 11: Antal virksomheder i porteføljen pr , der har tiltrukket privat kapital i 2010 (al privat egenkapital og lånekapital) inden for de opstillede intervaller. 104 IKT Biotek/ medico Over 100 mio. kr mio. kr mio. kr Industri/ elektronik Miljø/energi Andet 1-10 mio. kr. Ingen kapital 0,5 til 1 mio. kr. Under 0,5 mio. kr. Selskaber, der er opløst i 2010 som følge af konkurs, likvidation m.v., samt 100 % exittede selskaber, tælles ikke med, uanset om de har tiltrukket kapital i årets løb eller ej. 51 I 2009 var der 129 selskaber (47 %) ud af 270, der ikke fik tilført privat kapital, hvilket var på niveau med resultatet fra det første år i finanskrisen, I 2010 var det 140 eller 45 % ud af 310 selskaber, der ikke havde fået tilført privat kapital. Dette må tages som et tegn på, at finanskrisen også i 2010 har skabt problemer for selskaberne. Inden for alle brancher er der i 2010 (som i tidligere år) en markant overvægt af selskaber, der tiltrak op til ti mio. kr. Men der er også en klar tendens til, at det er mindre beløb end tidligere, der nu tiltrækkes til de enkelte selskaber. 85 af de 170 selskaber, der tiltrak kapital i 2010, tiltrak kun op til 0,5 mio. kr. I 2009 var der tre selskaber, der tiltrak mere end 50 mio. kr., heraf et enkelt over 100 mio. kr. I 2010 var der ingen selskaber, der tiltrak over 50 mio. kr. i investeringer. Innovationsmiljøernes selskaber tiltrækker imidlertid oftest kapitalen over flere omgange, og flere af selskaberne har således over tid tiltrukket væsentligt større kapitalbeløb, end det fremgår af figur

19 19

20 Dansk bioplaster til at afværge amputationer > 20

Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder

Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder Direktør Lars Stigel CAPNOVA A/S Formand for FOIN, Forskerparker og Innovationsmiljøer i Danmark Kort om innova+onsmiljøerne Risikovillig statslig

Læs mere

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6.

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. November 2014 Innovationsmiljøer giver biotek den kolde skulder. Medwatch 3.11.2014

Læs mere

dvca MED CASE OM REAPPLIX, SOM HAR FÅET KAPITALINDSKUD FRA SEED CAPITAL, NOVO SEEDS OG VÆKSTFONDEN

dvca MED CASE OM REAPPLIX, SOM HAR FÅET KAPITALINDSKUD FRA SEED CAPITAL, NOVO SEEDS OG VÆKSTFONDEN OPGØRELSE AF 4. KVARTAL 2012: Det danske venturemarked investeringer og forventninger MED CASE OM REAPPLIX, SOM HAR FÅET KAPITALINDSKUD FRA SEED CAPITAL, NOVO SEEDS OG VÆKSTFONDEN dvca DVCA Danish Venture

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

nytænkning Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2009

nytænkning Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2009 nytænkning Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2009 Innovation: Analyse og evaluering 25/2009 Publikationen udleveres gratis så længe lager haves ved henvendelse til: Udgivet af: Forsknings- og

Læs mere

Performanceregnskab for Videnskabsministeriets innovationsmiljøer 2010

Performanceregnskab for Videnskabsministeriets innovationsmiljøer 2010 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets innovationsmiljøer 2010 Innovation: Analyse og evaluering 09/2010 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets innovationsmiljøer Udgivet af Rådet for Teknologi

Læs mere

Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2012

Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2012 Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2012 Innovation: Analyse og evaluering 5/2012 Performanceregnskab for innovationsmiljøerne Udgivet af Rådet for Teknologi og Innovation og Styrelsen for Forskning

Læs mere

Risikovillig kapital til vækstvirksomheder. Erhvervsudviklingsdøgnet 14 maj 2014 Henning Klausen

Risikovillig kapital til vækstvirksomheder. Erhvervsudviklingsdøgnet 14 maj 2014 Henning Klausen Risikovillig kapital til vækstvirksomheder Erhvervsudviklingsdøgnet 14 maj 2014 Henning Klausen Dagsorden Innovationsmiljøernes formål BOREAN Innovation Arbejdsmetode og proces Hvordan kan vi hjælpe? Erfaringer

Læs mere

dvca Det danske venturemarked investeringer og forventninger

dvca Det danske venturemarked investeringer og forventninger OPGØRELSE AF 3. KVARTAL 2012: Det danske venturemarked investeringer og forventninger MED CASE OM DEN DEN DANSKE AUDIO- VIRKSOMHED LIRATONE, SOM HAR FÅET KAPITALINDSKUD FRA VENTURE- FONDEN SEED CAPITAL

Læs mere

Vejen til kapital og kompetencer gennem CAT. Fra idé til virksomhed

Vejen til kapital og kompetencer gennem CAT. Fra idé til virksomhed Vejen til kapital og kompetencer gennem Fra idé til virksomhed Et unikt brand Forskerpark Innovationsmiljø Investeringsselskab Selvstændigt aktieselskab Rådgivning og kapital fra fire kilder Innovationsmiljø

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014. Det danske venturemarked investeringer og forventninger

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014. Det danske venturemarked investeringer og forventninger OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014 Det danske venturemarked investeringer og forventninger Kvartalsopgørelse det danske venturemarked DVCA og Vækstfonden samarbejder om at lave kvartalsvise opgørelser af det

Læs mere

Det danske marked for venturekapital

Det danske marked for venturekapital 21 Det danske marked for venturekapital UDVIKLINGEN PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Venturekapital er risikovillige og langsigtede investeringer i unoterede virksomheder med et betydeligt udviklingspotentiale.

Læs mere

Syddansk Innovation. Lenna Broberg Investeringschef

Syddansk Innovation. Lenna Broberg Investeringschef Syddansk Innovation Lenna Broberg Investeringschef ODENSE COPENHAGEN SØNDERBORG Cortex Park 26, 2 Gregersensvej 1F Alsion 2 5230 Odense M 2630 Taastrup 6400 Sønderborg Om mig Lenna Maria Boe Broberg Investeringschef

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Partnerkapital finansiering af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Om Vækstfonden Vækstfonden har et kapitalgrundlag på over 2 mia. kroner og er et af de største ventureselskaber

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast

Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast INDLÆG TIL DVCAS NYHEDSBREV Status på det danske venturemarked: Mere kapital, flere exitter og bedre afkast Ditte Rude Moncur, analysechef Et langt sejt træk For dansk økonomi var 2014 en blanding af gode

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007 Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden medfinansierer små og mellemstore virksomheder Vækstfonden fokuserer

Læs mere

Kommercialisering af forskningsresultater Statistik 2010

Kommercialisering af forskningsresultater Statistik 2010 Statistik 00 Innovation: Analyse og evaluering /0 Statistik 00 Udgivet af: Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 60 København K Telefon: 544 600 Fax: 544 60 E-mail: fi@fi.dk Juli 0 Publikationen

Læs mere

nytænkning Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2013

nytænkning Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2013 nytænkning Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2013 Innovation: Analyse og evaluering 1/2013 Performanceregnskab for innovationsmiljøerne Udgivet af Rådet for Teknologi og Innovation og Styrelsen

Læs mere

finansiering af iværksættere

finansiering af iværksættere Vækstfonden finansiering af iværksættere Væksthus Midtjylland Onsdag 9. december v/ Rolf Kjærgaard Vækstfonden Vi er en statslig investeringsfond Vi er med til at skabe flere nye vækstvirksomheder gennem

Læs mere

Innovationsmiljø & Spinoff. Oktober 2011

Innovationsmiljø & Spinoff. Oktober 2011 Innovationsmiljø & Spinoff Oktober 2011 Præsentation af Innovation MidtVest A/S (IMV) 2 Innovationsmiljøordningen ordningen Formål at skabe og udvikle flere videnstunge iværksættervirksomheder med unikke

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Når offentlige investeringer i energiprojekter tiltrækker private investorer

Når offentlige investeringer i energiprojekter tiltrækker private investorer Når offentlige investeringer i energiprojekter tiltrækker private investorer 31.10.2016 Motivation I dag risikerer udviklingsprojekter at ende blindt, fordi det ikke lykkes for virksomhederne at skaffe

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

FOKUS PÅ KAPITAL MEA 29. april 2015. Lars Stigel, direktør CAPNOVA A/S Kontakt: ls@capnova.dk; 26723300

FOKUS PÅ KAPITAL MEA 29. april 2015. Lars Stigel, direktør CAPNOVA A/S Kontakt: ls@capnova.dk; 26723300 FOKUS PÅ KAPITAL MEA 29. april 2015 Lars Stigel, direktør CAPNOVA A/S Kontakt: ls@capnova.dk; 26723300 Om CAPNOVA Etableret i 1998 som innovationsmiljøerne Østjysk Innovation og CAT Innovation Fusioneret

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER PLATINSPONSORER Springbræt til vækst GULDSPONSORER Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-organisation, som samler

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

NYT FRA DANSK BIOTEK Marts 2007

NYT FRA DANSK BIOTEK Marts 2007 NYT FRA DANSK BIOTEK Marts 2007 Til medlemmer og samarbejdspartnere Lægemiddeludvikling kommercielt set DANSK BIOTEK og Danmarks farmaceutiske selskab inviterer til konference om lægemiddeludvikling kommercielt

Læs mere

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl

Fra viden til værdi. Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi I Danmark er der ni almennyttige Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der til sammen udgør det danske GTS-net. GTS-nettet

Læs mere

Det danske marked for venturekapital. Vækstfonden, september 2015

Det danske marked for venturekapital. Vækstfonden, september 2015 Det danske marked for venturekapital Vækstfonden, september 215 Færre forvaltere på det danske marked for venturekapital men mere kapital under forvaltning 25. 2. 15. 1. 3 25 2 15 1 Antal forvaltere To

Læs mere

- et internationalt økosystem

- et internationalt økosystem VÆKSTFONDEN ANALYSE Venturemarkedet - et internationalt økosystem Vækstfonden er en statslig finansieringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Kapitalformidlingslandskabet

Kapitalformidlingslandskabet Kapitalformidlingslandskabet Dette notat er en kortlægning af initiativer og aktører på kapitalformidlingsområdet i Region Midtjylland. Kortlægningen er udarbejdet i juli 2007 af Arbejdsgruppen vedr. kapitalformidling,

Læs mere

nytænkning Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2006 FI-performanceregnskab.indd 1 25/06/07 11:36:16

nytænkning Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2006 FI-performanceregnskab.indd 1 25/06/07 11:36:16 nytænkning Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2006 FI-performanceregnskab.indd 25/06/07 :36:6 Performanceregnskab for innovationsmiljøerne Publikationen udleveres gratis så længe lager haves

Læs mere

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g Chas. Hude blev grundlagt i 1896 af Charles von der Hude, altid kaldet Chas. Vi styrker din værdi I det globale vidensamfund

Læs mere

Det danske marked for venture- og buyout-kapital. Kvartalsopgørelse Q4 2015

Det danske marked for venture- og buyout-kapital. Kvartalsopgørelse Q4 2015 Det danske marked for venture- og buyout-kapital Kvartalsopgørelse Q4 2015 Hovedkonklusioner: Det danske marked for buyout- og venturekapital Markedet for venturekapital Samlet set er de danske venturefondes

Læs mere

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer?

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? STATUS PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Det danske venturemarked er kommet langt siden de første investeringer

Læs mere

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2015. Det danske venturemarked investeringer og forventninger

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2015. Det danske venturemarked investeringer og forventninger OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2015 Det danske venturemarked investeringer og forventninger Kvartalsopgørelse det danske venturemarked DVCA og Vækstfonden samarbejder om at lave kvartalsvise opgørelser af det

Læs mere

Bilag om Teknologioverførselsenheder og Innovationsmiljøer 1

Bilag om Teknologioverførselsenheder og Innovationsmiljøer 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om Teknologioverførselsenheder og Innovationsmiljøer

Læs mere

Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner

Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner Muligheder og kriterier for Business Angels- og Venture finansiering Vækstfonden, Søren Steen Rasmussen, Partner November, 2010 10. november 2010 / side 1 Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden er etableret

Læs mere

Styrket kommercialisering af forskningsresultater. En strategi fra Rådet for Teknologi og Innovation

Styrket kommercialisering af forskningsresultater. En strategi fra Rådet for Teknologi og Innovation Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 15 Offentligt Styrket kommercialisering af forskningsresultater En strategi fra Rådet for Teknologi og Innovation > Styrket kommercialisering

Læs mere

Kapital til Medicovirksomheder

Kapital til Medicovirksomheder Kapital til Medicovirksomheder Nicolaj Højer Nielsen nhn@nhn.dk +45 25 46 25 80 www.linkedin.com/in/nicolajnielsen DET ER IKKE HELT SÅ SLEMT SOM RYGTERNE SIGER Min baggrund Medarbejder Iværksætter Konsulent

Læs mere

Benchmarking af venturemarkedet 2016

Benchmarking af venturemarkedet 2016 Benchmarking af venturemarkedet 2016 Benchmarking hvorfor og hvordan? For at følge udviklingen på det danske venturemarked sammenligner vi det danske marked med 15 andre europæiske lande. Vi måler på seks

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Vækstfonden, vores tilbud og venturemarkedet

Vækstfonden, vores tilbud og venturemarkedet Bjarne Henning Jensen, partner, Vækstfonden has been challenged on following issues: a. Vækstfonden: a top-down presentation: Who are we? Why are we around? What kind of values do we create? For whom are

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital

Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital VÆKSTFONDEN INDSIGT Biotekselskabers pipeline og adgang til kapital Resumé: Beyond Borders, Biotechnology Industry Report 2013 (EY) Dette er et resumé af en analyse, som du kan finde i Vækstfondens analysearkiv

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Evaluering af Dansk Fundamental Metrologi. Konklusionsrapport Innovation: Analyse og evaluering 14/2012. Styrelsen for Forskning og Innovation

Evaluering af Dansk Fundamental Metrologi. Konklusionsrapport Innovation: Analyse og evaluering 14/2012. Styrelsen for Forskning og Innovation Evaluering af Dansk Fundamental Metrologi Konklusionsrapport Innovation: Analyse og evaluering 14/2012 Styrelsen for Forskning og Innovation Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Læs mere

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi GTS står for Godkendt Teknologisk Service. I Danmark er der ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTSinstitutter). Vi arbejder for

Læs mere

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast. Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden skaber vækstvirksomheder Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der siden 1992 har medfinansieret vækst i mere end 4.200 danske virksomheder

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter Hvilken effekt har Vækstfondens aktiviteter? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det har vi set

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 VÆKSTFONDEN ANALYSE 2016 Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Kapital til vækst. Væksthus Hovedstadsregionen, 15. november 2011

Kapital til vækst. Væksthus Hovedstadsregionen, 15. november 2011 Kapital til vækst Væksthus Hovedstadsregionen, 15. november 2011 Take-away fra de kommende minutter Et par tanker om: 1. Eksterne investorer er det en god idé, og hvordan har finanskrisen ændret spillereglerne?

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind

SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind T r a n s p o r t e n s I n n o v a t i o n s d a g 1 5 SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind

Læs mere

Benchmark af venturemarkedet 2015

Benchmark af venturemarkedet 2015 Benchmark af venturemarkedet 2015 Benchmarking hvorfor og hvordan? For at følge udviklingen på det danske venturemarked sammenligner vi det danske marked med 15 andre europæiske lande. Vi måler på seks

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

DI præsentation 04.05.2010

DI præsentation 04.05.2010 DI præsentation 04.05.2010 Præsentation af Universal Robots Vækst hvilken slags vækst ønsker vi Generelle forhold SWOT Konklusion Idégrundlag Idegrundlaget er at udvikle robotter der er: Fleksible Lette

Læs mere

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Internationalisering indhold og konsekvenser Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Forskning på SDU vedr. Born Global virksomheder 897 fremstillingsvirksomheder undersøgt:

Læs mere

2 Den lille bog om kapitalfonde

2 Den lille bog om kapitalfonde EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

http://fi.dk/innovation/innovationdanmark http://fi.dk/publikationer/2008/innovationdanmark-2008-handlingsplan fra-raadet-for-teknologi-og-innovation/ RTI s innovationsindsats Innovationsprojekter Store

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Fremtidens kapitalbehov. Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk

Fremtidens kapitalbehov. Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk Fremtidens kapitalbehov Peter Kjeldbjerg Nupark Innovation A/S Nupark 51 pk@nupark.dk www.nupark.dk Finanskrisen har ændret mulighederne for finansiering Spillet har ændret sig Rekordlavt antal venture

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Rådet for Teknologi og Innovation

Rådet for Teknologi og Innovation Rådet for Teknologi og Innovation Bevilger VTU s midler til innovation og videnspredning Medlemmer: Lars Mikkelgaard-Jensen (formand) Annette Toft (næstformand) Eva Berneke Thorkild E. Jensen Birgitte

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Innovation i Danmark. - Udfordringer, muligheder og indsats. Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Innovation i Danmark - Udfordringer, muligheder og indsats Hans Müller Pedersen Vicedirektør, Forsknings- og Innovationsstyrelsen Danmarks udfordringer Lav produktivitetsudvikling: Årlig produktivitetsvækst

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere