Vejledning om tilskud til driftsprogrammer og driftsfonde inden for frugt- og grøntsagssektoren

Transkript

1 Vejledning om tilskud til driftsprogrammer og driftsfonde inden for frugt- og grøntsagssektoren Januar 2005 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv

2 Kolofon Vejledning om tilskud til driftsprogrammer og driftsfonde inden for frugt- og grøntsagssektoren Denne vejledning er udarbejdet af Direktoratet for FødevareErhverv i 2005 Fotograf(er): istockphoto Direktoratet for FødevareErhverv Direktoratet for FødevareErhverv Nyropsgade København V Tlf.: Fax: dffe@dffe.dk Websted: ISBN (Web)

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Fællesskabsstøtte Driftsfondens finansiering Driftsfonden må kun anvendes til: Støttens omfang Referenceperiode Værdien af den afsatte produktion Driftsprogrammers indhold Hovedområder (RFO 2200/96) Underområder (KFO 1433/2003) Ansøgning om godkendelse/årlig ændring af driftsprogrammer Tidsfrister Dokumentationskrav Varighed Godkendelse af driftsprogram og budget Ansøgning om ændring af driftsprogrammet i årets løb Ansøgning om fællesskabsstøtte Forskud Kvartalsvis betaling Producentorganisationens rapporter Kontrol og sanktioner Retsgrundlag...14 Bilag I. Foranstaltninger og udgifter, der ikke er støtteberettigede...15 Bilag II. Nationale bestemmelser vedrørende miljøvenlige teknikker inden for dyrkningspraksis og forvaltning af udtjent materiale II i) Miljøvenlige teknikker inden for dyrkningspraksis II ii) Miljøvenlige teknikker inden for forvaltning af udtjent materiale Bilag III. Kriterier for støtte til omkostninger ved miljøvenlig håndtering af emballage...19 Bilag IV. Dokumentation for lønomkostninger

4 1. Indledning Denne vejledning omfatter de overordnede retningslinjer for tilskud til driftsprogrammer og driftsfonde i Danmark. Direktoratet for FødevareErhverv skal henlede opmærksomheden på, at vejledningen primært har til formål, at give læseren et indblik i de forordningsmæssige regler, der er gældende i forbindelse med godkendelse af driftsprogrammer, aflæggelse af regnskab for driftsprogrammet samt dokumentation i forbindelse med ansøgning om udbetaling af fællesskabsstøtte. Med henblik på at øge brugbarheden af vejledningen, i kombination med det gældende retsgrundlag, henvises der i vejledningens enkelte afsnit til forordningsnummer og artikel, som omhandler de pågældende bestemmelser. 2. Fællesskabsstøtte 2.1. Driftsfondens finansiering Der kan ydes fællesskabsstøtte til producentorganisationer, som opretter en driftsfond. Driftsfonden finansieres af bidrag fra producentorganisationens medlemmer på grundlag af de frugt- og grønsagsmængder, som reelt er markedsført, eller værdien heraf, og af ovennævnte fællesskabsstøtte. (RFO 2200/96, artikel 15. stk. 1., KFO 1433/03, artikel 6, stk. 2a og 2b) Medlemmernes bidrag til driftsfonden fastsættes på grundlag af værdien af den afsatte produktion. Alle producenter skal bidrage til driftsfonden. Producentorganisationen kan overføre midler til driftsfonden, når midlerne stammer fra salg af frugt og grøntsager, som er produceret af deres medlemmer. Producentorganisationen kan fastsætte individuelle afgifter for tilsluttede producenter på forskellige niveauer, og lade disse afgifter indgå i driftsfonden. Udnyttelsen af driftsfonden skal kunne komme alle producenter til gode. Alle producenter skal kunne være med til på demokratisk vis at træffe beslutning om anvendelsen af producentorganisationens midler og om de finansielle bidrag til driftsfonden. (KFO 1433/2003, artikel 6) 2

5 2.2. Driftsfonden må kun anvendes til: gennemførelse af driftsprogrammet administration af driftsfonden EF-godtgørelse for tilbagekøb Alle udgifter og indtægter i driftsfondens skal kunne identificeres og kontrolleres. Driftsfondens regnskab skal holdes adskilt fra producentorganisationens regnskab. Fakturaer, der vedrører driftsprogrammet skal stiles til driftsfonden i producentorganisationen og betales af driftsfonden. Kun originalfakturaer må indgå i regnskabet. Driftsfondens regnskab skal attesteres af en registreret/autoriseret revisor. (KFO 1433/2003, artikel 5) 2.3. Støttens omfang Den finansielle fællesskabsstøtte kan højst udgøre 50 % af de reelt afholdte udgifter. Den finansielle støtte kan højst udgøre 4,1 % af værdien af producentorganisationens afsatte produktion i en referenceperiode. (RFO 2200/96, artikel 15, stk. 5) 2.4. Referenceperiode Referenceperioden er enten eller en tolvmåneders periode, der begynder tidligst den 1. januar to år før det år, hvor driftsprogrammet gennemføres, og begynder senest den 1. juli året før det år, hvor driftsprogrammet gennemføres. gennemsnitsværdien af tre på hinanden følgende tolvmåneders perioder, der begynder tidligst den 1. januar fire år før det år, hvor driftsprogrammet gennemføres, og begynder senest den. 1. juli tre år før det år, hvor driftsprogrammet gennemføres. Producentorganisationen kan kun skifte mellem ovennævnte to referenceperioder på begrundet anmodning herom og godkendelse heraf af Direktoratet for FødevareErhverv. (KFO 1433/2003, artikel 4). 3

6 2.5. Værdien af den afsatte produktion. Værdien af den afsatte produktion omfatter alene producentorganisationernes medlemmers produktion, når produkterne forlader producentorganisationen. Produkterne må være emballeret og/eller klargjort, men ikke forarbejdet. Klargøring omfatter bl.a. rensning, udskæring, trimning og tørring. Værdien af den afsatte produktion er eksklusiv moms. Værdien af den afsatte produktion opgøres for hver tolvmåneders periode. En registreret /autoriseret revisor attesterer, at værdien er opgjort korrekt. (KFO 1433/2003, artikel 3) 3. Driftsprogrammers indhold 3.1. Hovedområder (RFO 2200/96) Udkast til driftsprogrammer skal omfatte flere af følgende formål: at sikre planlægning af produktionen og tilpasning til efterspørgslen, navnlig hvad angår mængde og kvalitet. at fremme koncentrationen af udbuddet og markedsføringen af medlemmernes produktion at reducere produktionsomkostningerne og regulere produktionspriserne at fremme dyrkningsformer, produktionsmetoder og affaldshåndteringer, der er miljøvenlige, navnlig hvad angår beskyttelse af kvaliteten af vand, jord og landskab og bevarelse og/eller fremme af biologisk mangfoldighed. (RFO 2200/96, artikel 11. stk. 1 b) Udkast til driftsprogram skal endvidere omfatte nogle af følgende formål: forbedre produkternes kvalitet. øge produkternes handelsværdi. iværksætte salgsfremmende foranstaltninger. etablere driftsgrene med økologiske produkter. fremme integreret produktion eller andre miljøvenlige produktionsmetoder. nedbringe tilbagekøbene. (RFO 2200/96, artikel 15. stk. 4, a) Udkast til driftsprogrammer skal omfatte foranstaltninger til fremme af, at producenter, der er medlem, anvender miljøvenlige teknikker både inden for 4

7 dyrkningspraksis og ved forvaltning af udtjente materiale. De miljøvenlige teknikker er beskrevet i bilag II (side 13 og 14) Ved miljøvenlige teknikker forstås navnlig sådanne, der gør det muligt at nå de mål, der er fastsat i forordning 1257/1999 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje. Disse mål er: at fremme anvendelsen af produktionsmetoder i landbruget, der kan nedbringe forureningen i landbruget. at fremme miljøvenlig ekstensivering af den vegetabilske produktion. at fremme en udnyttelse af landbrugsarealerne, hvorved der tages hensyn til beskyttelse og forbedring af miljøet, bevarelsen af naturen, landskabet, naturressourcerne, jordbunden og den biologiske mangfoldighed. (RFO 2200/96, artikel 15 stk. 4, b) Udkast til driftsprogram skal i finansieringsbestemmelserne fastsætte de fornødne tekniske og menneskelige midler til at sikre kontrollen med overholdelsen af handelsnormer og bestemmelser om plantesundhed samt tilladte maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer Underområder (KFO 1433/2003) Driftsprogrammer skal indeholde følgende: en beskrivelse af udgangssituationen, navnlig med hensyn til produktion, afsætning og udstyr de mål, der er opstillet for driftsprogrammet, under hensyntagen til produktions- og afsætningsmuligheder en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, herunder enkeltforanstaltninger, der skal gennemføres, og de midler, der skal anvendes for at nå målene i hvert af de år, hvori programmet gennemføres programmets varighed de finansielle aspekter, herunder: o o o o beregningsmåden og de finansielle bidrag proceduren for finansiering af driftsfonden de oplysninger, der er nødvendige for at begrunde forskellige niveauer for bidrag budgettet og tidsplanen for gennemførelse af foranstaltninger i hvert år, hvori programmet gennemføres. (KFO 1433, artikel 8, stk. 1) 5

8 Driftsprogrammer kan derudover indeholde følgende punkter: 1. Omkostninger ved flerårige afgrøder (flerårige planter, træer og buske). 2. For højst ti år pr. foranstaltning specifikke omkostninger ved: a) økologisk, integreret eller forsøgsmæssig produktion. b) økologiske plantebeskyttelsesmidler (for eksempel: feromoner og rovdyr, uanset om de anvendes inden for økologisk, integreret eller konventionel produktion). c) miljøforanstaltninger (herunder omkostninger ved miljøvenlig håndtering af emballage, se bilag III) d) kvalitetsforbedringsforanstaltninger (herunder certificeret frø, certificeret mycelium og certificerede planter). For hver af ovennævnte kategorier af støtteberettigede specifikke omkostninger kan medlemsstaterne på en behørigt begrundet måde anvende faste støttesatser til at beregne meromkostningerne i forhold til konventionelle omkostninger. 3. Generalomkostninger, der specifikt vedrører driftsfonden eller driftsprogrammet, ved betaling af et engangsbeløb svarende til 2 % af den godkendte driftsfond, dog højst EUR(5). Disse 2 % består af 1 % støtte fra EF og 1 % fra producentorganisationen. 4. Personaleomkostninger (herunder lønningsudgifter, hvis de afholdes af producentorganisationen), som er en følge af foranstaltninger til at: a) forbedre eller opretholde et højt niveau for kvalitet eller miljøbeskyttelse b) øge afsætningen. Foranstaltningerne bør gennemføres af kvalificeret personale. Hvis producentorganisationen i sådanne tilfælde anvender egne ansatte eller tilsluttede producenter, skal den medgåede tid dokumenteres. 5. Investeringer i transportmidler med køleanlæg eller kontrolleret atmosfære. 6. Meromkostninger ved ekstern transport i forhold til omkostningerne ved vejtransport, når der anvendes jernbane og/eller skib som led i en foranstaltning for beskyttelse af miljøet, som medlemsstaterne fastsætter til et fast beløb pr. km. 7. Omkostninger ved møder og uddannelsesprogrammer vedrørende iværksættelsen af foranstaltninger under driftsprogrammet, herunder dagpenge til deltagerne, der omfatter transport- og opholdsudgifter (eventuelt i form af faste beløb). 8. Generisk reklame og salgsfremstød for kvalitetsmærker. Geografiske navne er kun tilladt, hvis de: a) er beskyttede oprindelsesbetegnelser eller geografiske betegnelser, som er omfattet af Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92(7), eller b) i alle andre tilfælde end dem, hvor litra a) anvendes, er af sekundær betydning i forhold til hovedbudskabet. Kampagnemateriale skal bære Det Europæiske Fællesskabs emblem (kun i tilfælde af visuelle medier) og omfatte følgende tekst: "Kampagne finansieret med støtte fra Det Europæiske Fællesskab". 9. Reklame for individuelle producentorganisationers mærker/varemærker. 10. Retlige og administrative omkostninger ved sammenlægninger eller erhvervelser af producentorganisationer, samt retlige og administrative omkostninger ved oprettelse af transnationale producentorganisationer eller 6

9 transnationale sammenslutninger af producentorganisationer; gennemførelsesundersøgelser og forslag, der er bestilt af producentorganisationer i denne sammenhæng. 11. Brugt udstyr på de betingelser, der er fastsat i nr. 4 i bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 1685/2000(8). Det brugte udstyr skal være i god stand, investeringen skal give lave omkostninger end ved køb af nyt udstyr. Det brugte udstyr må ikke tidligere have været genstand for EU-tilskud. Skriftlig erklæring herom kræves. 12. Ubebyggede arealer, som det er nødvendigt at erhverve for at gennemføre en af programmet omfattet investering, på betingelserne i punkt 1.1, litra a), b) og c), og punkt 1.2 i nr. 5 i bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1685/2000(9). 13. Leasing inden for grænserne af genstandens nettomarkedsværdi og på betingelserne i punkt 3 i nr. 10 i bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1685/ Finansielle omkostninger godkendes på betingelserne i nr. 3 i bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1685/ Leje i stedet for køb, hvis også medlemsstaterne finder det godtgjort, at det er økonomisk berettiget. 16. Køb af fast ejendom på betingelserne i punkt 2.1, 2.2 og 2.3 i nr. 6 i bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1685/ Investeringer i eller foranstaltninger på individuelle bedrifter, hvis de bidrager til at realisere driftsprogrammets mål. Medlemsstaterne sørger for, at der træffes passende forholdsregler for at sikre, at investeringen eller dens værdi tilbagebetales, hvis medlemmet forlader organisationen. 18. Investeringer i selskabsaktier, hvis investeringen bidrager til at nå målene for driftsprogrammet. 19. Fornyelse af investeringer, hvis restværdien af de erstattede investeringer: a) enten tilføres producentorganisationens driftsfond b) eller fratrækkes fornyelsesomkostningerne. Investeringer, herunder i forbindelse med leasingkontrakter, for hvilke tilbagebetalingsperioden overstiger driftsprogrammets varighed, kan overføres til et efterfølgende driftsprogram, hvis det kan godtgøres, at det er økonomisk berettiget, og navnlig i tilfælde, hvor den skattemæssige afskrivningsperiode er på over fem år. (KFO 1433/2003, artikel 8, stk. 2) Driftsprogrammet må ikke indeholde de i bilag I angivne udgifter eller foranstaltninger. (KFO 1433/2003, artikel 8, stk. 3) 7

10 4. Ansøgning om godkendelse/årlig ændring af driftsprogrammer 4.1. Tidsfrister Ansøgning om godkendelse/ændring af driftsprogrammer skal fremsendes til Direktoratet for FødevareErhverv, hvert år senest den 15. oktober. Driftsprogrammets samlede budget inklusive generalomkostninger må ikke overstige 8,2 % af værdien af den afsatte produktion for den valgte referenceperiode. Dokumentation for værdien af den afsatte produktion medsendes ansøgningen. (KFO 1433/2003, artikel 7, artikel 11 og artikel 14) 4.2. Dokumentationskrav Ansøgningen ledsages af: dokumentation for oprettelse af driftsfond producentorganisationens skriftlige tilsagn om at ville overholde bestemmelserne i RFO 2200/96 og 1433/2003. producentorganisationens og dens medlemmers skriftlige tilsagn om, at den og dens medlemmer, hverken direkte eller indirekte samtidig vil modtage EF-støtte eller national støtte til foranstaltninger og /eller aktioner, der ydes EF-støtte til. (KFO 1433/2003, artikel 9) Varighed Driftsprogrammer skal være flerårige inden for mindst 3 år og højst 5 år. (RFO 2200/96, artikel 16, stk. 4.) Driftsprogrammer gennemføres i årlige perioder fra 1. januar til 31. december. Driftsprogrammer, der godkendes senest den 15. december, gennemføres fra 1. januar det efterfølgende år. (KFO 1433, artikel 16) 8

11 4.4. Godkendelse af driftsprogram og budget. Efter modtagelse af driftsprogrammer inklusive budget gennemgås disse af direktoratet. Gennemgangen af de enkelte foranstaltninger kan medføre krav om ændringer, afvisning eller godkendelse. Direktoratet træffer beslutning om godkendelse af driftsprogrammer og budget senest den 15. december i det år, hvor de er forelagt. (KFO 1433/2003, artikel 13) 5. Ansøgning om ændring af driftsprogrammet i årets løb. Ansøgning om ændring af driftsprogrammet i årets løb skal være Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest den 1. november i det år, hvor driftsprogrammet gennemføres. Ændringen må kun omfatte foranstaltninger, der endnu ikke er gennemført eller betalt. Ændringer kan omfatte: kun delvis gennemførelse af driftsprogrammet ændring af foranstaltninger i driftsprogrammet en forhøjelse af budgettet i driftsprogrammet med op til 20 %, hvis de overordnede formål med driftsprogrammet fastholdes, og hvis det totale budget ikke overstiger 8,2 % af værdien af den afsatte produktion i referenceperioden. Nye foranstaltninger i driftsprogrammet, samt foranstaltninger, hvor budgettet for foranstaltningen øges med mere end 20 % skal godkendes i Direktoratet for FødevareErhverv. Forhøjelser af budgettet for foranstaltninger på 20 % eller derunder, skal ikke forhåndsgodkendes i direktoratet, men skal meddeles til direktoratet inden iværksættelse. Direktoratet for FødevareErhverv vil behandle anmodningen om ændringen af driftsprogrammet senest en måned efter modtagelse i direktoratet. (KFO 1433/2003, artikel 8). 9

12 6. Ansøgning om fællesskabsstøtte 6.1. Ansøgninger om fællesskabsstøtte eller restbeløbet heraf indsendes på én gang senest den 31. januar året efter det år, som ansøgningerne vedrører. Ved modtagelse af ansøgning efter den 31. januar reduceres støtten med 1 % pr. dag som ansøgningsfristen overskrides med. (KFO 1433/2003, artikel 18, stk. 1) 6.2. Ansøgningerne skal ledsages af dokumentation, som bekræfter: Værdien af den afsatte produktion, der opgøres ab producentorganisation eller emballeret eller tilberedt produkt, men ikke forarbejdet. Underskrevet af autoriseret/registeret revisor. Mængden af den afsatte produktion. De finansielle bidrag, som medlemmerne faktisk har indbetalt til driftsfonden. Udgifter i forbindelse med driftsprogrammet. Den andel af driftsfonden, der er bestemt til tilbagekøb fra markedet. Dokumentationen skal være underskrevet af en registreret/autoriseret revisor. (KFO 1433/2003 artikel 18, stk. 2) 6.3. Ansøgningen skal ligeledes være ledsaget af en opgørelse over alle investeringer i udstyr (maskiner, køleanlæg, frugttræer m.m.), hvortil der søges om støtte for det pågældende år for driftsprogrammet. Samt en opgørelse over investeringer, der er foretaget i de tidligere år med fællesskabsstøtte. Opgørelsen skal angive, hvor det enkelte investeringsgode befinder sig, henholdsvis i producentorganisationen eller på individuelle bedrifter. Det skal desuden anføres, hvilket beløb investeringen er nedskrevet til. Udstyret må kun anvendes til medlemmernes produktion. Hvis investeringen anvendes til andre formål end medlemmernes produktion skal støtten reduceres proportionalt hermed. For investeringer, der tidligere er ydet fællesskabsstøtte til, og som er solgt, skal salgsprisen af investeringen enten modregnes i anskaffelsesprisen på den nye investering i det år, hvor investeringen er foretaget eller modregnes i driftsprogrammets udgifter. 10

13 Ansøgningen indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv, Nyropsgade 30, 1780 København V, senest den 31. januar året efter gennemførelse af driftsprogrammet det forudgående kalenderår. 7. Forskud 7.1. Ansøgning Producentorganisationerne kan ansøge om udbetaling af forskud på den andel af støtten, der svarer til de forventede udgifter i forbindelse med driftsprogrammet for den tremåneders periode, der begynder i den måned, hvor forskudsansøgningen indgives. Forskudsansøgninger kan således indgives i januar, april, juli og oktober. Det samlede forskud må ikke overstige 90 % af den godkendte støtte til driftsprogram. (KFO 1433/2003, artikel 20, stk. 1 og 2) 7.2. Sikkerhedsstillelse. Forskud udbetales mod, at der stilles en sikkerhed svarende til 110 % af forskuddet. Ved konstatering af uregelmæssigheder inddrages sikkerheden af forskuddet i forhold til omfanget af uregelmæssigheden. (KFO 1433/2003, artikel 20, stk. 3) 8. Kvartalsvis betaling Producentorganisationen kan ansøge om betaling af den af støtte, som svarer til de udgifter i forbindelse med driftsprogrammet, der er afholdt i de tre foregående måneder. Ansøgninger indgives i april, juli og oktober og skal være ledsaget af regnskab underskrevet af autoriseret/registreret revisor. De samlede betalinger i forbindelse med ansøgninger om en andel af støtten må ikke overstige 90 % af den oprindeligt godkendte støtte til driftsprogrammet eller 90 % af de faktiske udgifter, idet det mindste beløb lægges til grund. (KFO 1433/2003, artikel 21). 11

14 9. Producentorganisationens rapporter Producentorganisationen aflægger årlige rapporter, der ledsager støtteansøgningerne, om gennemførelsen af driftsprogrammer og tilbagekøb, hvortil der kan ydes støtte inden for en driftsfonds rammer. Rapporterne vedrører følgende: a) driftsprogrammer, der blev gennemført det foregående år og tilbagekøb fra markedet b) større ændringer af driftsprogrammer c) forskelle mellem anslået støtte og den støtte, der er ansøgt om. En endelig rapport træder i stedet for etårige rapporter for de foranstaltninger, som er afsluttet. Endelige rapporter omfatter en evaluering af driftsprogrammerne. De viser i hvilket omfang programmålene er opfyldt. De redegør for ændringer i foranstaltninger og/eller metoder, der er taget eller skal tages i betragtning ved udarbejdelsen af efterfølgende driftsprogrammer eller ændring af igangværende driftsprogrammer. (KFO 1433, artikel 22) 10. Kontrol og sanktioner Ved at forelægge en godkendelsesplan for Direktoratet for FødevareErhverv forpligter producentorganisationen sig til at underkaste sig national kontrol og fællesskabskontrol. Kontrollen omfatter: Gennemførelse af foranstaltninger i driftsprogrammet, navnlig vedrørende investeringer. Faktiske afholdte omkostninger og udgifter i forhold til anmeldt støtte. Hvis kontrollen viser, at der uberettiget er ansøgt om støtte, reduceres støtten med et beløb, der afhænger af overtrædelsens grad. Hvis der er tale om indlysende fejl mistes støtten. Hvis der er tale om svig mistes støtten plus et beløb svarende til 100 % af støtten. I andre tilfælde mistes støtten plus et beløb svarende til 50 % af støtten. (KFO 1433/2003, artikel 23 og 24). 12

15 11. Retsgrundlag Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager. Kommissionens forordning (EF) nr. 1433/2003 af 11. august 2003 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 for så vidt angår driftsfonde, driftsprogrammer og finansiel støtte. 13

16 Bilag I. Foranstaltninger og udgifter, der ikke er støtteberettigede 1. Generelle produktionsomkostninger, navnlig: - frø, mycelium og planter - plantebeskyttelsesmidler, herunder materialer til integreret bekæmpelse, kunstgødning og andre input - omkostninger ved pakning, oplagring og emballering, også som led i nye processer, emballageomkostninger - omkostninger ved indsamling eller transport (intern eller ekstern) - driftsomkostninger (navnlig elektricitet, brændstof og vedligeholdelse). 2. Generalomkostninger. 3. Indkomst- eller pristillæg. 4. Forsikringsomkostninger, herunder præmier for individuelle forsikringer eller gruppeforsikringer og oprettelse af forsikringsfonde inden for en producentorganisation. 5. Tilbagebetaling (navnlig i form af årlige afdrag) af lån, der er optaget til en foranstaltning, som er helt eller delvis gennemført inden driftsprogrammets start. 6. Køb af ubebyggede arealer. 7. Betalinger som kompensation for indkomsttab til producenter, der deltager i møder og uddannelsesprogrammer. 8. Foranstaltninger eller omkostninger, som vedrører de mængder, der produceres af medlemmerne af producentorganisationen uden for EF. 9. Foranstaltninger, der kan forvride konkurrencen inden for producentorganisationens andre erhvervsaktiviteter; foranstaltninger, som direkte eller indirekte gavner producentorganisationens andre erhvervsaktiviteter, bør finansieres i forhold til deres anvendelse i forbindelse med sektorer eller produkter, som producentorganisationens anerkendelse omfatter. 10. Brugt udstyr. 11. Investeringer i transportmidler, som producentorganisationen skal anvende til afsætning eller distribution. 12. Leje som alternativ til køb; omkostninger ved drift af de lejede varer. 13. Udgifter i forbindelse med leasingkontrakter (skatter, rente, forsikringsomkostninger osv.) og driftsomkostninger. 14. Reklame for individuelle kommercielle mærker eller med geografiske angivelser. 15. Kontrakter om underleverancer i forbindelse med de foranstaltninger eller udgifter, der er nævnt i denne liste. 16. Moms og andre skatter eller afgifter på de betingelser, der er fastlagt i punkt 4 i regel nr. 7 i forordning (EF) nr. 1685/2000(1). 17. Investeringer i forarbejdning af friske produkter (foranstaltninger, som producentorganisationerne gennemfører med hensyn til klargøring af produktet, bl.a. rensning, udskæring, trimning, tørring og emballering med henblik på afsætning, betragtes ikke som forarbejdning). 14

17 Bilag II. Nationale bestemmelser vedrørende miljøvenlige teknikker inden for dyrkningspraksis og forvaltning af udtjent materiale. Rådets Forordning 2200/96 fastlægger i artikel 15. stk. 4 b) at producentorganisationer skal inkludere foranstaltninger i driftsprogrammer til at anvende 1) Miljøvenlige teknikker inden for dyrkningspraksis 2) Miljøvenlige teknikker inden for forvaltning af udtjent materiale Ved miljøvenlige teknikker forstås navnlig sådanne, der gør det muligt at nå de mål, der er fastsat i forordning 1257/1999 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje. Disse mål er: at fremme anvendelsen af produktionsmetoder i landbruget, der kan nedbringe forureningen i landbruget. at fremme en miljøvenlig ekstensivering af den vegetabilske produktion at fremme udnyttelsen af landbrugsarealerne, hvorved der tages hensyn til beskyttelse og forbedring af miljøet, bevarelsen af naturen, landskabet, naturressourcerne, jordbunden og den biologiske mangfoldighed. I henhold til artikel 16 stk. 1 i RFO 2200/96 skal medlemsstaterne fastsætte nationale regler for udarbejdelse af betingelserne for ovennævnte foranstaltninger. Kommissionen har fortolket Rådets Forordning på en sådan måde, at foranstaltninger, som normalt betragtes som godt landmandskab og foranstaltninger, som er nødvendige for at opfylde national og EU lovgivning på området, er udelukket for finansiel støtte. Denne lovgivning omfatter: Danske love: Lov nr. 551 af 2. juli 2002 om jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække. Lov nr. 266 af 6. maj 1993 om journal over brug af plantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget. Lov nr. 85 af 4. februar 2002 om naturbeskyttelse. Lov nr. 753 af 25. august 2001 om miljøbeskyttelse. Lov nr. 632 af 23. juni 2001 om vandløb. Lov nr. 21 af 16. januar 1996 om kemiske stoffer og produkter. 15

18 EU- direktiver. Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler. Rådets direktiv 91/676/EØF om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget. Rådets direktiv 86/278EØF om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelsen i landbruget af slam fra rensningsanlæg Rådets direktiv 75/442/EØF om affald. II i) Miljøvenlige teknikker inden for dyrkningspraksis. 1. Foranstaltninger for at formindske eventuelle skader på miljøet som følge af anvendelsen af gødning. (eksempler: kurser/rådgivning, forskning, jordanalyser, plante-/bladanalyser, placering af gødning, recirkulering af gødningsvand, næringsstofbalanceregnskaber/grønne regnskaber, økologisk produktion, integreret produktion). 2. Foranstaltninger for at mindske eventuelle skadet på miljøet som følge af anvendelsen af pesticider (eksempler: kurser/rådgivning, forskning, forbedret teknik til kun at ramme skadegørerne, etablering af biobede*, overdækning af ukrudt, opbygning af varslingssystemer, økologisk produktion, integreret produktion) 3. Foranstaltninger for at respektere tilladte maksimale grænseværdier for restkoncentrationer af plantebeskyttelsesmidler (eksempler: økologisk produktion, integreret produktion, reducerede doseringer, kontrol og analyser af færdige produkter). 4. Foranstaltninger til at sikrer en miljørigtig bortskaffelse af biprodukter (recirkulering af næringsstoffer til jordbruget i form af anvendelse af vegetabilske biprodukter som gødning eventuelt med forudgående kompostering). 5. Foranstaltninger til at begrænse udslippet af drivhusgasser navnlig CO2. Kyoto-aftale. Isolering af drivhuse og andre bygninger. Forbedret ventilationsteknik. Forbedret teknik til opvarmning. Teknik til varmegenindvinding. Andre energibesparende foranstaltninger. 6. Foranstaltninger til at fremme af den biologiske mangfoldighed. Sprøjtefrie randzoner. Biologisk bekæmpelse. Etablering af flerrækkede læhegn og andre habitater. Lad læhegn være sammenhængende for at tilgodese den vilde fauna. Økologisk produktion, Integreret Produktion. * biobede anvendes i forbindelse med påfyldning af sprøjtevæske på redskaber til udsprøjtning af pesticider samt til rengøring af disse redskaber. Et biobed er opbygget af en vandtæt beholder, oftest støbt i cement, som fyldes op med organisk materiale (for eksempel 1 meter spagnum). Organisk materiale er et 16

19 godt vækstmedium for mikroorganismer, der også nedbryder rester af pesticider. Overskudsvand fra biobedet opsamles og fordeles på et stort dyrkningsareal. II ii) Miljøvenlige teknikker inden for forvaltning af udtjent materiale Udtjent materiale skal ses i en bred sammenhæng. Det dækker over planteaffald fra produktionen, udtjent salgsemballage for frugt og grønt og al anden emballage så som gødningssække, kemikaliedunke, udtjent plastic m.m. Anvendelse af genbrugsmateriale på bekostning af engangsemballage. Udvikling af rensningssystemer (desinficering) af genbrugsemballage Udvikling af egnede miljøvenlige forbrugerpakninger. Anvendelse af organisk materiale som gødning eventuelt ved forudgående kompostering. Kurser/rådgivning i affaldshåndtering. Miljørigtig affaldshåndtering af emballage, pap, papir, plastic. Denne foranstaltning bør ledsages af dokumentation for, at den foreslåede forvaltning er den mest miljøvenlige. Anvendelse af bionedbrydeligt emballage. 17

20 Bilag III. Kriterier for støtte til omkostninger ved miljøvenlig håndtering af emballage (Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald, bilag II) VÆSENTLIGE KRAV TIL EMBALLAGES SAMMENSÆTNING OG MULIGHEDERNE FOR GENBRUG OG GENANVENDELSE, HERUNDER GENVINDING, AF EMBALLAGE 1. Krav til emballages fremstilling og sammensætning. - Emballage skal fremstilles på en sådan måde, at emballagens rumfang og vægt mindskes til det minimum, der behøves til at bevare det for det emballerede produkt og for forbrugeren nødvendige sikkerheds-, hygiejne- og acceptniveau. - Emballage skal udformes, fremstilles og markedsføres på en sådan måde, at den kan genbruges eller genanvendes, herunder genvindes, og således at miljøbelastningen herfra mindskes mest muligt i forbindelse med bortskaffelse af emballageaffald eller restprodukter fra emballageaffaldshåndtering. - Emballage skal fremstilles på en sådan måde, at indholdet af skadelige og andre farlige stoffer og materialer som bestanddele af emballagematerialet eller af emballagekomponenterne, minimeres for så vidt angår deres tilstedeværelse i emissioner, aske eller perkolat, når emballager eller restprodukter fra håndtering af emballageaffald forbrændes eller deponeres. 2. Krav i forbindelse med emballagens genbrugelighed Følgende krav skal være opfyldt samtidig: - emballagens fysiske egenskaber skal være af en sådan art, at emballagen kan genbruges et antal gange under normalt forudsigelige anvendelsesbetingelser, - det skal være muligt at behandle den brugte emballage i overensstemmelse med sundheds- og sikkerhedskravene for arbejdstagerne, - emballagen skal opfylde kravene til genanvendelig emballage, når emballagen ikke længere genbruges og dermed bliver til affald. 3. Krav i forbindelse med emballagens genanvendelighed. a) Genanvendelse i form af materialegenvinding. Emballage skal fremstilles på en sådan måde, at det er muligt at genvinde en vis vægtprocent af de anvendte materialer til fremstilling af salgbare produkter under hensyn til de gældende standarder i Fællesskabet. Fastsættelsen af denne procentdel kan variere afhængigt af, hvilken type materiale emballagen består af. b) Genanvendelse i form af energiudnyttelse. Emballageaffald, der forarbejdes med henblik på energiudnyttelse, skal have en mindste nedre brændværdi for at give en optimal energiudnyttelse. c) Genanvendelse i form af kompostering. Emballageaffald, der forarbejdes med henblik på kompostering, skal være bionedbrydeligt i en sådan grad, at det ikke hindrer separat indsamling og den komposteringsproces eller -aktivitet, som 18

21 affaldet underkastes. d) Bionedbrydelig emballage. Bionedbrydeligt emballageaffald skal kunne nedbrydes fysisk, kemisk, termisk eller biologisk på en sådan måde, at det meste af komposten til slut nedbrydes til kuldioxid, biomasse og vand. 19

22 Bilag IV. Dokumentation for lønomkostninger. I forbindelse med udgifter til lønomkostninger skal angives navne og jobbeskrivelse/uddannelse for de personer, der er beskæftiget i driftsprogrammet. Dertil kommer, at ydelsens formål skal angives. Interne Lønomkostninger beregnes ud fra den faktiske anvendte arbejdstid. Der skal således foretages tidsregistrering, som skal angive formen for ydelsen og antal timer pr. dag pr. personalekategori og pr. person. Tidsregistreringen skal underskrives hver måned af den ansvarlige for driftsprogrammets gennemførelse. Timelønnen udgøres af den faktiske bruttoløn pr. time (inklusiv udgifter til forsikring, feriepenge, sociale ydelser). Timesedlerne skal holdes til rådighed, således at de kan kontrolleres. Eksterne Lønomkostninger til eksternt personale/eksperter skal følge de generelle lønsatser, der er gældende for de pågældende erhvervssektorer, og lovgivning vedrørende social sikring skal overholdes. Dokumentation for de eksterne lønomkostninger skal foreligge i form af originale fakturaer med præcis beskrivelse af ydelsens art og tidsforbrug og datoer. (KFO 1685/2000) 20

23 Direktoratet for FødevareErhverv Nyropsgade København V Tlf.: Fax.: dffe@dffe.dk ISBN (Web)