BÆREDYGTIGHED I PRAKSIS VED FORSYNING AF FLIS TIL KØBENHAVN. Hotel Niels Juel, Køge Onsdag 25. mar Anders Evald, HOFOR planlægning fjernvarme

Transkript

1 BÆREDYGTIGHED I PRAKSIS VED FORSYNING AF FLIS TIL KØBENHAVN Hotel Niels Juel, Køge Onsdag 25. mar Anders Evald, HOFOR planlægning fjernvarme

2 HOFOR KORT FORTALT 960 medarbejdere Over 5,2 milliarder kr. i årlig bruttoomsætning Over to milliarder kr. i årlige investeringer 2

3 Fjernvarme i og omkring København 3

4 MENER HOFOR VIRKELIG, AT BIOMASSE ER BÆREDYGTIGT? Den grundlæggende kulstofbalance: Hvis vi ikke bruger biomassen vil den gå tabt - forrådnelse kan ikke undgås, og vi kan lige så godt udnytte det til at fortrænge fossile brændsler Men: vi er godt klar over at der er andre forhold, der bør tages i betragtning: Tilvejebringelse - energi & CO2 Carbon debt Indirekte ændringer mht. produkter påvirker biomasse til energi produktion af tømmer, cellulose osv. Indirekte ændringer mht. arealer - påvirker biomasse til energi arealanvendelse til fødevareproduktion Area footprint - er der grænser for hvad der kan tilkomme storbyen? 4

5 HVAD GØR HOFOR? 1. Stiller krav til varmeleverandører siden Deltager i brancheaftalen 3. Adopterer standarder for bæredygtig biomasse i SBP regi 4. Indtænker bæredygtighed i sourcingplan for det nyt værk på AMV 5

6 HOFOR KRITERIER Et forholdsvist simpelt setup 2. Udarbejdet til træpiller 3. Dokumentere oprindelsesland 4. EU og NO, SC, US og CA: ingen yderligere dokumentation 5. Andre lande: dokumentation for forest management og naturbeskyttelse 6. Fokus på træpille råvarer, som krydser grænser 7. Minimere fossile brændsler til tørring 8. Leverandør evalueringer og audits 9. Løbende udvikling af metoder 10. Antagelse om at kravene ikke påvirker prisen 11. Konvergere mod brancheaftalen og SBP 6

7 BRANCHEAFTALEN 2014 Brancheaftalen svarer til nationale bæredygtighedskrav, sådan som de findes i f.eks. UK I Danmark er det blevet en frivillig aftale mellem energisektorens store biomassebrugere Myndighederne har være med i udviklingen af aftalen på sidelinjen Energiministeren er tilfreds med aftalen NGO'erne udtrykker en forbeholden støtte Lanceret i december 2014 HOFOR deltager og står bag Beregningsmodel til CO2: Biograce II: Se Kristine van het Erve Grunnets indlæg i går 7

8 SBP (SUSTAINABLE BIOMASS PARTNERSHIP) 2015 HOFOR er trådt ind i SBP-samarbejdet i 2014 Omfattende sæt af standarder er klar til brug til certificering af bæredygtighed fra foråret 2015 Flis trænger mere opmærksomhed i næste version Spørgsmålet om kulstofgæld skal overvejes i næste version 8

9 HVORFOR SBP? EU er ikke kommet med bindende krav til fast biomasse Mindst 4 lande har stærke incitamentsprogrammer for produktion af VEstrøm på biomasse Landene laver - i mangel af et EU initiativ - nationale regler, som ikke er samordnet Hvis biomasse skal kun handles på tværs af grænserne, er der behov for en fælles ramme for kontrol af bæredygtighed ellers kan man ikke handle mellem selskaberne leverandørerne ville skulle lave dokumentation efter flere systemer Eksisterende ordninger på skovbrugssiden, FSC, PEFC er gode nok på skovbruget, men udbredelsen er ikke tilstrækkelig i mindst et vigtigt område for træpilleproduktion, nemlig USA/ Canada ordningerne er ikke indrettet til at håndtere træpilleproduktion eller brændsler i det hele taget 9

10 The certification framework structure, process and procedures Sustainable Feedstock Standard (SFS) + Evaluation Process Standard Biomass Assurance Framework: Scheme Architecture Structure, Process and Procedures Primary Feedstock Energy & Carbon Data Collection Standard Secondary Feedstock Tertiary Feedstock Certification Systems Standard 10

11 Hjemmesiden 11

12 Problemerne Skovdyrkning - forest manangement Biodiversitet, legalitet osv. Energi og CO2 til fremskaffelse Carbon debt Andre indirekte effekter Treehuggers - skovbevarelse med hjertet 12

13 ENERGI OG CO2 VED TILVEJEBRINGELSE Det er små tal 3 %, 4 %, 5 %, 10 % - op til 20 % Indgår fremover som rapportering efter brancheaftalen og SBP's standarder Dataindsamles og beregnes i et værktøj som f.eks. Biograce II Kul, olie og gas - burde - belastes tilsvarende 13

14 CARBON DEBT Den simple forklaring: Tidsforskydning mellem det tidspunkt CO2 optages af nye planter, og det tidspunkt biomasse afbrændes på kraftværket, hvor det fortrænger fossilt brændsel Afhænger af Hvor hurtigt ville restproduktet være rådnet Fortrængt brændsel Tidshorizonten 0 år, 2 år, 10 år, 30 år, 100 år bør måles i generationer Skræmmehistorier i pressen -> "kul er bedre end biomasse" 14

15 CARBON DEBT - HOLDNING OG ACTIONS Præference for restprodukter - jo mest "rest" jo bedre, færrest muligt stammer (men vi har også stammer) Trods eventuel tidsforsinkelse i carboncyklussen ser vi biomasse som den rigtige løsning af hensyn til fremtidige generationer Bedre at efterlade produktiv skov til fremtiden (carbon sink frem for carbon stock) - også som forberedelse til flydende brændstoffer 15

16 TYPER AF RESTPRODUKTER Grene og toppe fra store træer (rest ved hugst af industritræ) Tyndingstræ (hele træer med grene og top) fra pleje og foryngelse af skovbevoksningen med henblik på forbedret træproduktion på arealet Uønsket krat og småtræer på landbrugsarealer Frasorterede stammer (råd-ramt eller ramt af andre sygdomme, krogede, vindfældede, flækkede, for tykke, for tynde, for korte, for lange, uønskede træsorter), som ikke kan afsættes til industrielle formål Rest-vedmasse fra foryngelse af træer i plantagedrift (æbler, oliven, gummi o.l.) hvor eksempelvis frugten, ikke selve træet, er hovedproduktet Savsmuld, bark o. lign. fra træindustri 16

17 17

18 18

19 HOFORS VALG FOR AT IMØDEGÅ PROBLEMER MED BÆREDYGTIGHED Valg af restprodukter Leverandørkrav om certificeret biomasse Præference for flis fra nærliggende regioner (holde tilvejebringelse energi og CO2 nede) (USA, Canada, Sydamerika og Afrika er ikke særlig sandsynlige) Udvælgelse af leverandørlande (styr på skovbrug og genplantning, legalitet, korruption) Udvælgelse af leverandører Præferencer for bestemte typer af skovbrug Skovrejsningsprogram nær kildepladser, pt. ca ha (potentielt op til ha) og eksisterende bevoksninger på andre kildepladser, omkring 25 % af ca. 300 ha Kommunikationsindsats - åbenhed, debat og forklaring 19

20 Anders Evald HOFOR A/S, København Phone Mobile