Kartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget 2009 (senest indsendte budget)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget 2009 (senest indsendte budget)"

Transkript

1 Kartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget indsendte budget) Relativ fordeling af C i % Ændring A => B 100*(B-A)/ A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år ,2 2 Produktionsafgifter ,0 3 Promillemidler ,0 CO2 midler - Særbevilling og anden indtægt - Renter ,0 4 Tilskud til fondsadministration ,0 I. Indtægter i alt ,2 UDGIFTER: Samlede tilskud fordelt på formål Afsætningsfremme i alt ,1 213,3 Forskning og forsøg i alt ,4 30,7 Produktudvikling i alt 0,0 - Rådgivning i alt 0,0 - Uddannelse i alt 0,0 - Sygdomsforebyggelse i alt ,1 29,5 Sygdomsbekæmpelse i alt ,4 0,0 Dyrevelfærd i alt 0,0 - Kontrol i alt 0,0 - Særlige foranstaltninger 0,0 - Medfinansiering af initiativer under EU-programmer 0,0 - II. Udgifter til formål i alt ,0 28,7 Fondsadministration Generel fondsadministration ,0 Revisionsudgifter ,0 5 Bestyrelseshonorar ,0 III. Administration i alt ,0 IV. Udgifter i alt ,5 Overførsel til næste år Overførsel til næste år i pct. af årets udgift 8 2 Supplerende oplysninger: Samlet tilskud fordelt på tilskudsmodtagere Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvid. Fakultet ,3 30,6 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret ,8 26,0 Landbrugets Kartoffelfond ,3 34,2 Kartoffelavlernes Erstatningsudvalg ,9 0,0 KMC ,4 4,4 Forskningsfore.for frugt, grønt og kartofler Kold college (tidl. Dalum Uddannelsescenter) , ,6 13,6

2 Samsø Landboforening ,2 0,0 BJ-Agro Aps ,6 - Karup Kartoffelmelfabrik ,6 0,0 AKV Langholt ,5 38,0 Københavns Universitet, Det Biovid. Fakultet ,4 0,0 Skiftekær Økologi Aps ,7 - Familelandbrugets Familieudvalg, Østlige Øer ,6 - Forsøgsvirksomheden Ytteborg ,4 0,0 Smagens Dag ,1 0,0 V. I alt ,0 28,7 Noter til punkterne I - V 1. Overførsel til ændres pga. bedre regnskabsmæssig resultat for 2008, primært fordi tilskud til Kartoffelavlernes Erstatningsudvalg på tkr ikke blev udbyttet. 2. Produktionsafgift på kr. 0,40 per 100 kg kartofler. I 2007 indgik tkr. 281 fra lægge-; 759 fra spise- og fra industrikartofler I 2008 budgetteres med tkr. 250 fra lægge-; 600 fra spise- og fra industrikartofler I budgetteres med tkr. 250 fra lægge-; 610 fra spise- og fra industrikartofler 3. Tilskud fra Promilleafgiftsfonden for landbrug anvendes til medfiansiering af projekt nr. 4, 8, 10, 24 og Fondens adm. udgifter finansieres af afkast fra kapitaldepot tilhørende Dansk Landbrug. 5. Rejsegodtgørelse tkr. 3 og honorar tkr. 7 til bestyrelsesmedlem indstillet af Forskningsrådene.

3 Budget VI. Aktiviteter fordelt på tilskudsmodtagere Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet, i a Skimmelbekæmpelse ved brug af reducerede doser F Bekæmpelse af kartoffelbladplet F Test af DK og NL model til bekæmpelse af kartoffelskimmel F Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress (DJF & LKF) F Regnfasthed af skimmelfungicider F Skimmelregistering af Google maps 0 77 F3.1.1 I alt Forskning og forsøg Sygdomsbekæmpelse: 7. Kartoffelmeristemoprensning/-bank F3.1.1 I alt Sygdomsbekæmpelse Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i alt Forbedring af kvalitet af læggekartofler F Olierædikke til reduktion af rodfiltsvamp og fritlevende nemato F Forbehandling af økologiske læggekartofler F Undersøgelse af Erwinia F Betydning af klorholdige gødninger i spisekartofler F Betydning af bejsning for angreb af sølvskurv og rodfiltsvamp F Reduktion af virus med olie og Teppeki, landmandspraksis F Bek af ukrudt efter kartoflers fremspiring F Bekæmpelse af spildplanter af kartoffel F Mulighed for reduktion af virus i læggekartofler 0 67 F Betydning af kvælstof til læggekartofler, udbytte og kvalitet F3.1.1 I alt Forskning og forsøg Sygdomsforebyggelse: 19. Bladlusregistrering 20. Skimmel- og coloradobillereg. på PlanteInfo GL15.2.e.i GL15.2.e.i I alt Sygdomsforebyggelse Afsætningsfremme 21. Sortslistegebyr (Asparges) 6 6 ej statsstøtte I alt Afsætningsfremme 6 6 Landbrugets Kartoffelfond i alt Resistens mod Mop-top virus F Forældrelinier med særlig stivelseskvalitet F3.1.1

4 Budget 24. Genbank for kartofler, suppl. og vedligehold F Forældrelinier med høj top- og knoldskimmelresistens F Kartoffellinier med høj chip-/friteringskvalitet efter 4C lagring F Kartoffellinier med bred resistens mod nematoden pallida F Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress (DJF & LKF) F3.1.1 I alt Afsætningsfremme: 28. Udsendelse af opskriftspjecer R Mindesmærke for kartoffeltyskere i Frederiks 0 5 ej statssøtte I alt Afsætningsfremme Kartoffelavlernes Erstatningsudvalg i alt Sygdombekæmpelse: 30. Erstatning for angreb af farlige skadegørere GL10.2 I alt Sygdomsbekæmpelse KMC i alt Sortsforsøg med stivelseskartofler F Gødsknings-sprøjteforsøg i stivelseskartofler F Gødningsstrategier i fabrikskartofler F Placering af gødning til stivelseskartofler F Afprøvning af Aquaflex til beslutningsstøtte ved kunstvanding F3.1.1 I alt Forskningsforeningen, frugt, grønt og kartofler i alt Afsætningsfremme 36. Brug Knolden - generisk markedsføring af kartofler R157 I alt Afsætningsfremme Kold college (tidl. Dalum Uddannelsescenter) i alt Afsætningsfremme: 37. Kartoffelprisen - Kokkekonkurrence om kartoffelretter ej statsstøtte 38. Kartoflen i skolen ej statsstøtte 39. Kartoffelarrangement på Egeskov ej statsstøtte 40. DM i tidlig fremavl af kartofler 3 15 ej statsstøtte 41. Valdemarsdag, kartoffelfest for ældre 0 15 ej statsstøtte I alt Afsætningsfremme:

5 Budget Samsø Landboforening i alt Sortsforsøg med tidlige kartofler F Gødningsstrategi til nedsættelse af revnedannelse i tidlige F3.1.1 I alt Forskning og forsøg BJ-Agro Aps i alt 44. Sortsforsøg med middeltidlige og sildige spisekartofler 45. Efterafgrøder til hæmning af fritlevende nematoder F F3.1.1 I alt Karup Kartoffelmelfabrik i alt Kortlægning af muligheder for produktion af bioenergi fra kar F3.1.1 I alt AKV Langholt i alt Bekæmpelse af spildkartofler F Lægning og hypning af melkartofler F Bekæmpelse af skimmelangreb fra jordsmitte 0 35 F3.1.1 I alt Forskning og forsøg Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet i alt Forskning og forsøg 50. Sygdomsresistens ved bioteknologi F3.1.1 I alt Forskning og forsøg Skiftekær Økologi Aps i alt 0 60 Forskning og forsøg 51. Økologisk avl af kartofler uden husdyrgødning 0 60 F3.1.1 I alt Forskning og forsøg 0 60 Familielandbrugets Familieudvalg på de Østlige Øer 0 50

6 Budget Afsætningsfremme: 52. Brug også knolden når du dyrker idræt 50 R157 I alt Afsætningsfremme: 0 50 Forsøgsvirksomheden Ytteborg i alt 53. Spildkartoflers følsomhed overfor glyphosat F3.1.1 I alt Smagens Dag i alt Afsætningsfremme: 54. Smagens dag ej statsstøtte I alt Afsætningsfremme Noter 1. Skimmelbekæmpelse ved brug af reducerede doser Et forsøg i 2008 har vist, at kartoffelskimmel i stivelseskartofler effektivt kan forebygges ved anvendelse af de to mest effektive skimmelmidler i nedsat dosering, og dermed med en reduceret udgift til skimmelmidler. Undersøgelsen skal give et bedre vejledningsgrundlag ved forsøg under forskellige klima- og smitteforhold i både stivelses- og spisekartofler for at belyse hvor meget dosen kan presses med opretholdelse af en sikker og økonomisk bekæmpelse af kartoffelskimmel. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler 2. Bekæmpelse af bladplet (Alternaria soloni). I de senere år er der i nogle modtagelige sorter set tidligere og kraftige angreb af kartoffelbladplet. Dette kan hænge sammen med ændrede vejrforhold og mere gunstige betingelser for kartoffelbladplet. Den trives godt i varme perioder om sommeren vekslende med perioder med kraftig nedbør. De hidtige undersøgelser med bekæmpelse fandt sted i sidste del af vækstperioden. Med tidligere angreb er der brug for at undersøge de mest optimale sprøjtetidspunkter i forbindelse med infektioner, der kommer over en længere periode. Desuden skal det undersøges hvorledes bekæmpelsen kan kombineres med kartoffelskimmel, så den samlede bekæmpelse optimeres. I undersøgelsen indgår tre delmål: - at undersøge bekæmpelsesbehov for kartoffelbladplet og forventet merudbytte efter bekæmpelse, - at klarligge det rigtige sprøjtetidspunkt og - at undersøge bedste middelvalg i en samlet bekæmpelsespraksis mod kartoffelskimmel og kartoffelbladplet. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne 3. Test af dansk og hollandsk model til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Plant Plus er et udbredt beslutningsstøttesystem i Holland til at bestemme risikoperioder for kartoffelskimmel. I projektet foretages en sammenligning af Plant Plus med den danske model hvad angår sikkerheden i at forudsige skimmelfavorable forhold under danske forhold. Sammenligningen foretages på tre lokaliteter med forventet forskel i dyrkningsforhold, og smittetryk. Modellerne bedømmes på om de kan give en bedre fungicidanvendelse. Afprøvningen skal tillige give inspiration til om visse elementer kunne implementeres i den danske model. Der er opstillet to formål, - at teste potentialet i det kommercielle hollandske beslutningsstøttesystem for kartoffelskimmel, Plant Plus under

7 Budget danske forhold i sammenligning med dansk model, - at belyse om modellerne kan forbedre fungicidanvendelsen i kartofler, herunder optimere middelvalg, dosering og interval i forskellige sortstyper. Projektet er til gavn for hele kartoffelog er således ikke omfattet af EU s sektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, statsstøtteregler. 4. Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress. Det er kendt, at der findes et stort antal forskellige aktivstoffer i kartoffel, men kun få er godt beskrevet. I projektet screenes for stoffer, der kan have betydning i forhold til knoldenes kvalitet, sundhed og ernæring og stoffer, som kan være enten postive eller negative i forhold til plantens forsvarsmekanismer mod sygdomme og skadedyr. Analyserne udtages fra dels blade og dels knolde fra seks forskellige spisesorter avlet under normale forhold og under tørkestress. Projektet udføres i samarbejde mellem Aahus Universitet, DJF, som varetager analyserne, og Landbrugets Kartoffelfond, der forestår dyrkningen af kartoflerne. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 5. Regnfasthed af skimmelfungicider Formålet er at undersøge regnfasthed af skimmelfungicider, herunder regnsfasthed efter sprøjtning på våde blade samt regnfasthed under naturlige forhold. Der er ofte nedbør i forbindelse med en skimmelfavorabel periode, og der er derfor vigtig at vide hvilke midler, der kan anvendes før og evt. under en nedbørsperiode. Projektet fokucerer på at belyse, om det er nødvendigt at genbehandle en mark, hvis det for eksempel begynder at regne lige efter en sprøjtning og hvilken forskel det har for vedhæftningen, om der sprøjtes på våde eller tørre blade. I undersøgelsen indgår mancozebprodukter (Dithane, NT og Tridex). Undersøgelsen startede i 2008 og gentages i. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 6. Skimmelregistering af Google maps Det eksisterende system til analyse og visning af dato fra skimmelregisteringsnettet (web-blight) blev udviklet i Systemmet er nu forældet, og Planteinfo er under oplægning til Dansk Landbrugsrådgivning og bliver opdateret til nyt IT system. Der igangsættes derfor en opdatering af kartoffelskimmeldelen på PlanteInfo. Skimmelvarslingen er fælles med de øvrige nordiske lande, og de bidrager tilsvarende økonomisk til opdateringen. Efter omlægning vil den tidlige skimmelsituation kunne følges online også i de nordiske lande. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 7. Kartoffelmeristemoprensning/-bank. Opgaven med oprensning og vedligeholdelse af kartoffelplanter er placeret hos Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Fra starten af meristemprogrammet har oprensning og testning af kartoffelmeristemerne været placeret hos Danmarks JordbrugsForskning, og fonden har gennem mange år ydet tilskud til denne aktivitet for at opretholde en høj sundhedsstatus samt et beredskab mod nye sygdomme, virus mm. Specialudvalget for Kartofler forestår den praktiske drift af meristemprogrammet med optagelse og udfasning af sorter i meristembanken. Der indgår ca.60 sorter i banken, som danner grundlaget for hovedparten af opformeringen af kartofler i Danmark. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne 8. Forbedring af kvalitet af læggekartofler Projekter til forbedring af læggekartoflers kvalitet har tidligere opnået tilskud, og har stor betydning for avl af såvel spise- som læggekartofler. Fra praktisk kartoffelavl ses, at forskellige partier læggekartofler af samme sort har forskellig fremspiringshastighed, forskellig ensartethed i vækst og ikke mindst forskel i udbytte. I projektet undersøges betydningen af jordtypen for udbytte og kvaliteten af læggekartofler samt betydning af lagertemperatur og fysiologisk ældning for udbytte og kvalitet af læggekartofler. Projektet udføres i samarbejde mellem Dansk Landbrugsrådgivning, AKV-Langholt, KMC og Danespo. Målene er - at påvise forskelle i kvalitet og udbytte af kartofler dyrket på sand- og lerjord samt - at påvise betydningen af håndtering, lagertemperatur og fysiologisk ældning for udbytte og kvalitet af læggekartofler. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne

8 Budget 9. Olierædikke til reduktion af rodfiltsvamp og fritlevende nematoder Rodfiltsvamp og fritlevende nematoder er alvorlige skadegørere sygdomme i kartofler. Den normale praktis er, at rodfiltsvamp bekæmpes ved kemisk bejdsning af knoldene før lægning. Forsøg har vist, at korsblomstrede eftergrøder kan hæmme væksten af både rodfiltsvamp og fritlevende nematoder betragteligt. Formålet med forsøgene ar at efterprøve effekten af olieræddike og gul sennep som efterafgrøde, hvor der efterfølgende lægges kartofler. Forsøgene udføres i storparceller under landmandspraksis. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 10. Betydningen af læggekartoflers forbehandling for udbyttet i økologisk kartoffelavl. Økologiske avlere har kun få muligheder for at kontrollere et skimmelangreb i kartofler. Der er nødt til at tilrettelægge avlen således, at der er størst muligt udbytte i de år hvor skimlen kommer tidligt. Modsat kan det også betyde, at knoldene bliver for store i de år hvor skimlen kommer sent. Projektet har til formål, at undersøge og beskrive, hvordan udbytte og kvalitet af økologiske spisekartofler påvirkes af læggekartoflers forbehandling. Der ligger allerede en del undersøgelser, som skal samles op via et litteraturstudie, og i projektet formidles til avlerne på en praktisk tilgængelig måde. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne 11. Undersøgelse af Erwinia-komplekset i kartofler. En type af sortbensyge-/blødrådsbakterier, Erwininia chrysanthemi, har inden for de sidste år udviklet sig i bl.a. Finland, Frankrig, Israel og Holland. I Holland har E. chrysanthemi udviklet sig til et af de primære problemmer i læggekartofler. Det er vigtig, at kunne dokumenterer den formodede lave forekomst af alle tre Erwinia-arter, og at der kan iværksætte og fastholde de nødvendige forholdsregler, så der ikke sker en tilsvarende opformering af bakteriesygdomme, som det er sket andre steder. I undersøgelsen indgår udtagning af prøver fra 50 marker med symptomer på sorttbensyge, som analyseres hos DJF Flakkebjerg. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 12. Betydning af klorholdige gødninger i spisekartofler Prisen på gødning til kartofler udgør en stigende andel af den totale omkostning ved avl af kartofler. Overskud af kalium kan medføre kvalitetsforringelser som mørkfarvning og udkogning. En økonomiberegning viser kr ,-/ha i forskel på forskellige gødningsstrategier i spisekartofler afhængig af mængde og type af kalium- og klortilførsel ved samme kvælstofniveau. I undersøgelsen indgår effekten og vekselvirkningen mellem kalium- og klortilførsel på udbytte, udkogning og mørkfarvning i en nyere sort, som er mindre udkogende en de sorter der indgik i tidligere forsøg. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 13. Betydning af bejsning for angreb af sølvskurv og rodfiltsvamp Sølvskurv er et stigende problem i spisekartofler. Det overses ofte ved optagning, men udvikles ved oplagring under fugtige forhold og høj temperatur, hvorefter svampen opformeres og spredes på lageret. Der er kun sparsom erfaring med betydning af tørring ved optagning, tiden kartoflerne ligge i jorden efter nedvisning samt vekselvirkning med de mest almindelige bejdsemidler. Undersøgelsen skal afdække muligheden for at forbedre kvaliteten, specielt mht. sølvskurv ved en kombination af forebyggende bejdsning og tørring ved optagning. Projektet er til gavn for hele kar- toffelsektoren. falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 14. Undersøgelse af mulighed for reduktion af virus ved brug af olie og Teppeki under landmandspraksis. I fremavl af kartofler er infektion med virus Y og bladreullevirus en af de vigtiske årsager til kassation af både præbasis- og basisgenerationer. Det anbefales normalt ikke at sprøjte mod bladlus for at undgå spredning af virus i kartoffelmarker, idet virus Y er et ikke-persistent virus, der spredes med bladlus, som blot prøvesmager i deres søgen efter egnet værtsplante. Udenlandske forsøg har vist at ugenlige behandlinger med olie og insektsamme effekt, men i denne projekt undersøges om effekten er målbar ved anvendelse af storparceller. I middel har vist at kunne reducere forekomsten af inficerede knolde betydeligt. I danske forsøg er ikke målt større

9 Budget parceller opnås et mere naturligt spredningsmønster af bladlus. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 15. Forsøg med bekæmpelse af ukrudt efter kartoflernes fremspiring. Bekæmpelse af ukrudt efter kartoflernes fremspiring kan kun foretages med få kemiske midler og i begrænset dosering. Anvendelse af Roundup før fremspiring kombineret med delt dosering af Fenix og Titus før og efter kartoflernes fremspiring kan være en alternativ løsning. Det er dog vigtigt at kende effekten overfor ukrudt ved lave doseringer samt størrelsen af svidningsskader på kartoflerne. Formålet er at undersøge hvordan ukrudt bedst bekæmpes ved brug af en kombination af forskellige midler og doseringer før og efter kartoflernes fremspiring. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 16. Forsøg med bekæmpelse af spildplanter af kartofler. Baggrunden er de problemer der ses med spildkartofler efter de sidste par vintre uden frost af betydning, hvor kartoflerne spirer frem i den efterfølgende afgrøde. Formålet er at undersøge effekten af forskellige bekæmpelsesstrategier mod spildkartofler i en kornafgrøde. Bekæmpelsesstrategien bygger på kombinationer af ukrudtsmidler og jordbehandling. Desuden afprøves kartoflernes følsomhed overfor glyphosat udbragt på forskellige tidspunkter. Der ydes tilskud til første år af en budgetteret tidsplan på tre år. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne 17. Mulighed for reduktion af virus i læggekartofler I fremavl af kartofler er infektion med virus Y og bladrullevirus en af de største årsager til kassation. Normalt anbefales ikke at sprøjte mod bladlus i kartoffelmarker. Tidligere forsøg med sprøjte og bejdsemidler til bekæmpelse af bladlus har været udført i parcelforsøg med risiko for spredning af virus mellem parcellerne. I undersøgelsen indgår en hel mark hvor kartoflerne er bejdset med imidacloprid for at belyse virkningen på smitterisiko overfor virus Y og bladrullevirus. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne 18. Betydningen af kvælstofniveau for kvalitet af læggekartofler og udbytte i den efterfølgende kartoffelafgrøde. Orienterende undersøgelser har vist, at kvælstofniveauet i læggekartofler kan have indvirkning på udbyttet i den efterrammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation. og er således ikke omfattet af følgende kartoffelafgrøde. I dette forsøg undersøges, hvordan kvælstofmængden i læggekartofler påvirker kvalitet og udbytte af den efterfølgende afgrøde, når der anvendes en spiretræg og en spirevillig kartoffelsort. Undersøgelsen startede i 2008 og budgetteres at forløbe over to sæsoner. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for EU s statsstøtteregler. 19. Bladlusregistering. Registreringsnettet er landsdækkende, og omfatter indfagning af vingede bladlus i kartoffelmarker på 9-10 lokaliteter. De indsamlede prøver analyseres for art og antallet af skadedyr på Landcentret. Resultaterne offentliggøres ugenligt på Internettet via planteinfo.formålet registeringen er, at give avlerne et varslingssystem for virussmitte i kartofler, som kan medvirke til at sikre rettidig nedvisning i forhold til læggekartoflers udbytte og risiko for virussmitte. Moniteringsperioden udvides til at begynde ved kartoflernes fremspiring, fordi flere indikationer tyder på at der kan ske en meget tidlig smitte med kartoffelvirus Y. 20. Kartoffelskimmelregistreringsnet. Registreringsnettet skal sikre et hurtigt overblik over de første fund af kartoffelskimmel samt udbredelseshastigheden indtil skimlen er almindeligt udbredt i landet. Indsamlere af bladprøver er planteavlskonsulenter, officielle kontrollører, mfl. som sender prøver til analyse på Landscentret. Eventuelle fund offentliggøres dagen efter på planteinfo. Avlere kan således følge udviklingen af den tidlige skimmel, og sætte ind med forebyggelse når den konstateres i lokalområdet. Registreringsnettet omfatter tillige fund af coloradobiller med offentliggørelse på Internettet. 21. Sortslistegebyr.

10 Budget Tilskuddet er til opretholdelse af en fri sort (Asparges) på den danske sortsliste. Sorten er fortsat udbredt som gourmet kartoffel med et dansk særpræg. Ej statsstøtte da det ingen indvirkning har på konkurrencen. 22. Resistens mod Mop-top virus LKF Vandel har fundet kloner med resistens mod mop-top virus i en krydsning mellem vildarten S.vernei og S.tuberosum. Undersøgelsen skal give et mere sikkert grundlag for arbejde videre med at lave resistensafprøvninger med mop-top i klimarum, teste DNA fra krydsningsfamilien med et standardsæt på 53 mikrosatelliter og udarbejde en forbedret genetisk kortlægning. Projektet skal forbedre datagrundlaget for kortlægning af gen for resistens mod mop-top,så der kan udvikles en markør til hjælp ved forædling af resistens sorter. Aauhus Universitet deltager i med analyser og genetisk kortlægning. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 23. Forældrelinier med særlig stivelseskvalitet. Stivelsesegenskaber kan ændres via en kemisk modificering af den udvaskede kartoffelstivelse. Samme egenskaber i stivelsen kan opnås via en forædling af nye sorter, og projektets formål er at udvikle forældrelinier af kartofler med en særlig sammensætning af stivelsen, således at stivelsen opnår en højere værdi. Projektet forventes at forløbe over 4 år, hvoraf der er bevilget tilskud til det andet år. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 24. Genbank for kartofler, supplering og vedligeholdelse Formålet er at bevare og opretholde en samling af kartoffelsorter og Solanum vildarter til brug for forskning og forsøg, som er relevante for danske forhold. I projektet indgår ud over vedligeholdelse af sorter i mark, drivhus og laboratorium indgår også test for relevante egenskaber. Sortssamlingen er den eneste større samling af kartoffelmateriale i Danmark, og indeholder kartofler med vigtige dyrknings-, resistens- og kvalitetsegenskaber. Genbanken leverer desuden sortsmateriale til demonstration hos museer mm. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 25. Forældrelinier med høj top- og knoldskimmelresistens. Skimmel er en væsentlig skadegører ved avl af kartofler, og det er væsentligt at finde nye kilder til styrkelse af den naturlige modstand overfor skimmelangreb. I projektet er det formålet, af udvikle nye krydsningslinier med både høj resistens mod skimmel på både top og knolde. Der søges nye kilder til resistens fra vildarter, som adskiller sig fra den pulje af resistenskilder, som andre europæiske forædlere anvender i gængse krydsninger, samt fra andre solanum arter med høj resistens. Projektet forventes at forløbe over 4 år hvoraf der er bevilget tilskud til andet år. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 26. Kartoffellinier med høj chip-/friteringskvalitet efter 4 o C lagring. Kartofler til fritering kan normalt ikke lagres ved lav temperatur uden dannelse af reducerende sukkerarter, som giver mørkfarvning ved stegning. Til produktion af kartoffelpulver og -flakes ses tilsvarende ved lavtemperatur lagring. Kartofler til forarbejdningsindustrien lagres derfor ved en højere temperatur på 6-8 grader, og behandles for ikke at spire. Nogle arter af kartofler har den egenskab at de kan lagres kold uden dannelse af sukker i knoldene, og formålet med projektet er at finde linier som er dyrkningsegnede. Disse linier kan benyttes som forældre i krydsning af nye sorter til chips, flakes og pulver. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 27. Kartofler med bred resistens mod nematoden Globodera pallida. Hidtil har pallida nematoden ikke haft større udbredelse i Danmark, men den findes i både Tyskland og Holland, og frygtes at blive spredt hertil via læggekartofler. Formålet er at finde linier med resistens mod pallida rase 2 og 3 med samtidig god resistens mod knold- og topskimmel. Disse linier kan benyttes som forældre i krydsning af nye sorter til stivelse, pommes frites mm. I projektet indgår kydsning med forældresorter med resistens for pallida

11 Budget og skimmel med efterfølgende test marken. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 28. Udsendelse af opskriftspjecer. Tilskuddet er til distribution af pjecer med kartoffelopskrifter, som fonden tidligere har givet tilskud til udarbejdelse og trykning af. Der findes fortsat et mindre restlager af pjecer. 29. Mindesmærke for kartoffeltyskere i Frederiks Mindesmærkekomiteen i Frederiks vil marker 250 års dagen for de første kartoffeltyskere, der bosatte sig på den jyske alhede, idet den danske konge Frederik den 5. havde lovet dem jord. I den anledning har en kreds af borgere i Frederiks ønsket at rejse et mindesmærke over indvandringen og den integration, der fandt sted i løbet af de næste 100 år. Tilskuddet formidles via Landbrugets Kartoffelfond, som ubeskåret sender tilskudet til Mindesmærkekomiteen. Ej statsstøtte da det ingen indvirkning har på konkurrencen. 30. Erstatning for angreb af farlige skadegørere. Tilskuddet er afsat til Kartoffelavlernes Erstatningsudvalg så der kan ydes en delvis erstatning for tab hos avlere, der får konstateret ring- eller brunbakteriose i deres avl af kartofler. I de seneste tre sæsoner er der ikke fundet smitte, men smitten optræder sporratisk, og kan forekomme efter flere års hvile. Der afættes tillige et tilskud til Udvalgets administration af erstatningsopgørelser. 31. Sortsforsøg med stivelseskartofler. En undersøgelser, der har forløbet over flere år med udskiftende sorter der alle er aktuelle for producenter af stivelseskartofler. Undersøgelsen omfatter 13 sorter og foregår dels i Vendsyssel, Midtjylland og hos DJF, St. Jyndevad. Formålet er at afprøve egnede sorter til produktion af kartoffelstivelse med optagning primo september og ved moden-. hed. Læggematerialet til forsøgene opformeres under ensartede forhold på St. Jyndevad. I undersøgelsen indgår egenskaber for udbytte, stivelsesprocent, skimmelresistens og lageregnethed. Projektet er til gavn for hele kartoffelog er således ikke omfattet af EU s sektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, statsstøtteregler. 32. Gødnings-sprøjteforsøg i stivelseskartofler. Undersøgelsen har baggrund i praktiske erfaringer fra de senere år hvor der er set større problemer med bladplet, bladlus og cikader i stivelseskartofler. Hvorvidt dette kan have årsag i, at kartofler gødes mindre skal afdækkes i forsøgene. Medfører en mindre gødskning i kartofler en form for afkræftethed i afgørden, så der skal anvendes en større indsat på kemisiden for at opretholde et højt udbytte? Formålet med undersøgelsen er om der opstår ændret behov for behandling med kemi når N-niveauet nedsættes. Forsøgene er budgetteret til at forløbe over fire år hvortil der ydes tilskud til det første år. Tilskuddet er forhøjet således at forsøget kan udvides med et led hvor der tilføres husdyrgødning. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne 33. Gødningsstrategier i fabrikskartofler. Et forsøg som blev indledt i 2005 som demonstration og i større skala i Formålet med forsøgene er at afdække forskelle på om der anvendes placeret flydende N-gødning placeret fast N-gødning, placeret flydende ammoniak eller almindelig flydende ammoniak ved samme kvælstofmængde. Resultaterne skal være med til at danne beslutningsgrundlag for om kartofleravlerne skal investerer i læggere med placeringsudstyr. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og, innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 34. Placering af gødning til stivelseskartofler Forsøgene skal skaffe flere oplysninger til at be- eller afkræfte om placering er den bedste metode til at tildele kvælstof til stivelseskartofler. Kun få placerer hele mængden af kvælstof i form af handelsgødning. Derfor er der indlagt et led hvor en del af gødningen tildeles som husdyrgødning. Undersøgelsen vil belyse forskelle mellem at placerer hele mængden af kvælstof eller kun en delmængde mens resten bredspredes. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og

12 Budget innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 35. Afprøvning af Aquaflex til beslutningsstøtte ved kunstvanding Sensoren blev afprøvet over 2 år og denne undersøgelse er en fortsættelse heraf. I dette års forsøg ønskes belyst om sensoren kan benyttes til en mere optimal og målrettet vanding, og til at undgå overvanding. Forsøget anlægges hos en enkelt avler med stivelseskartofler. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 36. Brug Knolden - generisk markedsføring af kartofler Projketet skal give kartoflen en bedre position i forbrugernes bevisthed og øge forbruget af kartofler. Metoden til at opnå dette er en kampagne med generisk markedsføring af kartofler via Kartoffelpartnerskabet. Projektet forløber over to år hvortil der ydes tilskud til første år. Delmål for føste år er et færdiudviklet kampagne-produkt, igangsættelse af kampagne, samt kick off internt i branchen, hvorigennem en samlet branche lærer at bruge produktet. Delmål for andet år er en gennemført kampagne, og at kampagneuniverset er blevet forankret i kartoffelbranchen, samt at den generiske markedsføring kan køre videre efter projektafslutningen. Projektet skal få forbrugerne til at købe kartofler og falder indenfor Rammebestemmelserne for landbrug og skovbrug pkt Kartoffelprisen - Kokkekonkurrence om kartoffelretter. Målet med konkurrencen er at sætte fokus op kartoflens anvendelsesmuligheder inden for gastronomien. Kartoffelprisen hører til en af de fornemste kokkekonkurrencer i Danmark med et højt niveau. Arrangementet er med til at stimulere interessen for nye og spændende måde at inddrage kartoflen i vores kost. Konkurrencen gennemføres op til efterårsferien. Ej statsstøtte da det ingen indvirkning har på konkurrencen. 38. Kartoflen i skolen. Projektet omhandler formidling om kartoflen og dens anvendelsesmuligheder til grundskolens klasser. I projektet indgår tillige uddeling af kartoffelboller til fynske skoleelver i forbindelse med folkeskolernes idrætsdag/motionsløb før skolernes efterårsferier. Ej statsstøtte da det ingen indvirkning har på konkurrencen. 39. Kartoffelarrangement på Egeskov. Et årsmøde som afholdes af Danmarks Kartoffel Råd for fremme af kartofler og som samtidig markerer starten på Danmarks mesterskabet i dyrkning af frilandskartofler. Ej statsstøtte da arrangement ingen indvirkning har på markedskonkurrencen. 40. DM i dyrkning af frilandskartofler. En konkurrence om at leverer de tidligste og største kartofler fra friland. Tilskuddet er til medfinansiering af arrangementet. Der søges i år udvidet ved at invitere offentligheden og pressen til præmieoverrækkelse samt et buffet med kartoffelretter og udlevering af kartoffelopskrifter. Ej statsstøtte da det ingen indvirkning har på konkurrencen. 41. Valdemarsdag, kartoffelfest for ældre Projektet med nye kartofler til beboere på plejehjem på Valdemarsdag gennemføres for 10 år. I den anledning sættes ekstra opmærksomhed på initiativet og dette suppleres med kartoffelopskrifter, der kan motivere personale i storkøkner til at bruge kartofler i menuen. Ej statsstøtte da det ingen indvirkning har på konkurrencen. 42. Sortsundersøgelse af tidlige spisekartofler. De tidlige kartofler er en af de få sæsonspiser, der er tilbage. Undersøgelsen har til formål af afprøve nye tidlige kartoffelfalder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således sorter via udbytteforsøg med og uden plastdække. I undersøgelsen indgår en smagsbedømmelse af alle deltagende sorter. Undersøgelsen har forløbet over flere år med skiftende sorter. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 43. Gødskningsstrategi til nedsættelse af revnedannelse ved optagning af tidlige kartofler. Projektet ligger i forlængelse af tidligere med udvikling af metode til test for risiko for revnedannelse efter optagning af nye og umodne spisekartofler. Gødningens betydning for revnedannelse skal undersøges med stigende mængde kvælstof

13 Budget og kalium. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne 44. Sortsforsøg med middeltidlige og sildige spisekartofler Udbudet af spisekartoffelsorter er stort og mange sorter markedsføres alene på resultater fra udlandet. I forsøget testes nye lovende sorter under mere ensartede forhold. Med baggrund i forsøgene kan der gives et fingerpeg om de enkelte sorters egenthed til forskellige dyrkningskoncepter, og afsætningsmuligheder. Sorternes stærke og svage sider kan bedømmes på egenskaber for udbytteneveau, sygdomsmodtagelighed og kvalitetsegenskaber. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne 45. Efterafgrøder til hæmning af fritlevende nematoder Sanering med efterafrøder bliver en mere almindelig i sædskiftet forud for kartofler. Tidligere forsøg har vist god effekt på fritlevende nematoder efter ræddike og sennep. Der menes at være sortsforskelle, som projektet skal afdække. via forsøg med flere sorter af samme afgrøde i en mark hvor der tidligere er set stor smitte med rodfiltsvamp, som menes at stamme fra fritlevende nematoder i jorden. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 46. Kortlægning af muligheder for produktion af bioenergi fra kartofler Formålet med projektet er at gennemføre en kortlægning af mulige produkter, som det vurderes at kunne anvendes som udgangspunkt for produktion af bioenergi indenfor kartoffelsektoren. Kortlægningen tager udgangspunkt i den nuværende situation på kartoffelmelsfabrikkerne. Der tænkes på omdannelse af kartofler, pulp, protamylasse og biprodukter fra granulates og flakes produktion til bioenergi som f.eks. biogas, methan, ethanol, brint, varme og el. Resultaterne af forundersøgelsen skal kunne danne grundlag for om kartoffelmelfabrikkerne kan gå videre med udnyttelse af restprodukter til produktion af bioenergi. Projektet startede i 2008, men er søgt delvis udsat til. En del af bevillingen er overføres således til næste år. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne for forskning og udvikling og innovation, og er således ikke omfattet af EU s statsstøtteregler. 47. Bekæmpelse af spildkartofler. Spildkartofler bliver i læggekartoffelavlen i stigende grad årsag til kassation fordi tolerancen herfor er 0. Spildkartofler giver anledning til udbyttetab ved større forekomst af rodfiltsvamp, alternaria og andre sædskiftebetingede sygdomme. Spildkartofler øger tillige risikoen for opformering af alvorlige skadegører som nematoder og kartoffelbrok. I projektet udvælges marker hvor der året før har været kartofler, og i hver enkelt mark foretages registering af spildkartofler og forhistorien med sort, høstdato, jordbehandling mm. Oplysningerne skal danne grundlag for hvilke praktiske forhold der har betydning for en god forebyggelse mod forekomst af spildkartofler. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne 48. Lægning og hypning af melkartofler. Kartoflerne lægges med en middel til stor kam og ofte lægges de dybt i jorden. Arbejdsgangen er styret af, hvad udviklingen har gjort mest rationelt, men måske har det kostet udbytte og givet øgede optagningsomkostninger. I undersøgelsen skal det belyses hvilken indflydelse læggedybde, kanstørrelse og tidspunkt for hypning har på fremspiring, angreb af rodfiltsvamp og fritlevende nematode, antal knolde, udbytte samt mangden af jord, der skal igennem optageren ved høst. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne 49. Bekæmpelse af skimmelangreb fra jordsmitte Jordsmitte af kartoffelskimmel forekommer i forbindelse med eller lige efter kartoflernes fremspiring. Før et angreb skal der i jorden være smittekilder i form af oosporer, en periode på minimum 5 dage med vandmættet kam og der skal være skimmelvejr. I en mark hvor der for fire år siden vil var kraftigt angreb vil der forsøgmæssigt blive skabt optimale forhold for jordsmitte under fremspiring. I forsøget indgår behandling med forskellige kemiske midler sammenlignet med ubehandlet. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne

14 Budget 50. Udvikling af kartoffelplanter med øget sygdomsresistens ved brug af bioteknologi inspireret af traditionel Andes kartoffeldyrkning. Det centrale Andes har en rig tradition for dyrkningssystemer tilpasset de forskellige miljøer. Et eksempel herpå er co-kultivering af kartoffel og mashua i Andes højlandet. Mashua indeholder en signifikant mængde af naturstoffet benzylglucosinolat, som spiller en vigtig rolle for beskyttelse af kartoffelplanter mod skimmel. Formålet med projektet er at udvikle en biologisk metode til fremstilling af sygdomsresistente kartoffelplanter baseret på traditionelle kartoffeldyrkning i Andesbjergene. Ved introduktion af glycosinolatbiosyntesevejen specifikt i kartoflens blade og stængler forventes at opnå en hæmmende effekt på skimmel. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne 51. Økologisk avl af kartofler uden husdyrgødning Stilles der i fremtiden krav til at den økologiske kartoffelproduktion skal foregå uden brug af konventionel husdyrgødning, skal der findes andre kilder til kvælstofforsynning. I projektet testes i storskala mulighederne for avl alene med en kraftig 1 års kløvergræsmark som forfrugt. Med kombinationer af forskellige jordbehandlingsmetoder og læggetider moniteres på at finde den optimale kombination for at skaffe nok kvælstof i starten af vækstperioden. Demostrationsforsøgene anlægges over en mark på 5 ha med 5-7 forskellige dyrkningsforsøg med 2 gentagelser. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne 52. Brug også knolden når du dyrker idræt Under DGIs landsstævne i Holbæk i uge 27, med deltagelse af ca idrætsudøverer sætter Familielandbrugets Familieudvalg forkus på kartofler. Kartoffelvognen skal danne rammen om uddeling af smagsprøver på kartoffelretter. Ved dialog med deltagerne vil de oplyse om spændende og nemme kartoffelretter. Budskabet er at det ikke tager længere tid at lave end andre varme retter og at energidepoterne også kan fyldes op med kartofler. Tilskuddet falder indenfor Rammebestemmelserne for landbrug og skovbrug pkt Spildkartoflers følsomhed overfor glyphosat Gengroning fra spildkartofler er et stigende problem for mange læggekartoffelavlere, specielt i vintre uden frost af betydning. Bekæmpelse af spildkartofler med glyphosat er en mulighed, og i projektet skal det afdækkes om sprøjtetidspunktet har betydning for effekten. Behandlingen søges foretaget på et tidspunkt, hvor der er maksimal solindstråling og minimal tørkestress for at få mest mulig transporteret ned i knoldene. Ligeledes skal det undersøges om kombinationer af ukrudtsmidler til generel ukrudtsbekæmpelse har en effekt på fremspiring af spildkartofler. Projektet er en fortsættelse af undersøgelser i De behandlede kartofler lægges i og fremspiring bedømmes. Projektet er til gavn for hele kartoffelsektoren. Det falder inden for rammerne af pkt i rammebestemmelserne 54. Smagens Dag. En årlig tilbagevende begivenhed hvor kokke og andre madinteresserede voksne deltager i en temadag på landets skoler. Temaet skifter, og er endnu ikke lagt fast for. Et temadagen skal gøre eleverne beviste om deres evne til at smage på gode råvarer. Et arrangement hvor kartofler har en naturlig plads. Ej statsstøtte da det ingen indvirkning har på konkurrencen. 4. maj

Kartoffelafgiftsfonden - budget fordeling 100*(C-B)/B af C i % budget) Note A B C D E

Kartoffelafgiftsfonden - budget fordeling 100*(C-B)/B af C i % budget) Note A B C D E Kartoffelafgiftsfonden - budget Ændring Relativ B => C fordeling indsendte 100*(C-B)/B af C i % budget) Note A B C D E INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 2.761 2.967 592-80,0 2 Produktionsafgifter 4.890

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget 2015 (senest indsendte)

Kartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget 2015 (senest indsendte) Kartoffelafgiftsfonden - ændrings Beløb i 1000 kr. Relativ fordeling af C i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 571 2.189 283,4 2 Produktionsafgifter 620 620

Læs mere

REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN

REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN STATSAUTORISEREDE REVISORER I/S VESTER VOLDGADE 106, 1552 KØBENHAVN V TLF: 33 13 29 12. FAX: 33 32 02 12. E-MAIL: EC@REVEC.DK ANSVARLIGE INDEHAVERE: HENNING ROSENVOLD.

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget 2010 (senest indsendte budget)

Kartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget 2010 (senest indsendte budget) Kartoffelafgiftsfonden - ændringsb indsendte budget) Ændrings budget 2010 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B Note B C D E INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 592 2.260 281,8 2 Produktionsafgifter

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden - basisbudget Budget 2014 Beløb i 1000 kr. (senest Budget 2015 indsendte)

Kartoffelafgiftsfonden - basisbudget Budget 2014 Beløb i 1000 kr. (senest Budget 2015 indsendte) Kartoffelafgiftsfonden - basisbudget Beløb i 1000 kr. Relativ fordeling af C i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 2.195 571-74,0 2 Produktionsafgifter 550 620

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden - Basisbudget 2005

Kartoffelafgiftsfonden - Basisbudget 2005 Kartoffelafgiftsfonden - Basisbudget 2005 Oktober 2004 Indtægter: 1 Overført fra forrige år 2.399 997 261-73,8 2 Produktionsafgift på kartofler 4.273 4.125 4.194 1,7 Renter 127 60 60 0,0 Andre indtægter

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden - Basisbudget 2008

Kartoffelafgiftsfonden - Basisbudget 2008 Kartoffelafgiftsfonden - Basisbudget 2008 Budget 2007 Beløb i 1000 kr. Regnskab (senest 2006 indsendte Budget 2008 budget) Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B Note A B C D E INDTÆGTER:

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden - Basisbudget

Kartoffelafgiftsfonden - Basisbudget Kartoffelafgiftsfonden - Basisbudget Budget 2006 Regnskab Beløb i 1000 kr. (senest indsendte Budget 2007 2005 budget) Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B Note A B C D E INDTÆGTER: 1 Overført

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden - Ændringsbudget

Kartoffelafgiftsfonden - Ændringsbudget Kartoffelafgiftsfonden - Beløb i 1000 kr. Budget senest godk. Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 880 2.627 198,5 2 Produktionsafgifter

Læs mere

REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN

REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN STATSAUTORISEREDE REVISORER I/S VESTER VOLDGADE 106, 1552 KØBENHAVN V TLF: 33 13 29 12. FAX: 33 32 02 12. E-MAIL: EC@REVEC.DK ANSVARLIGE INDEHAVERE: HENNING ROSENVOLD.

Læs mere

REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN

REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN STATSAUTORISEREDE REVISORER I/S VESTER VOLDGADE 106, 1552 KØBENHAVN V TLF: 33 13 29 12. FAX: 33 32 02 12. E-MAIL: EC@REVEC.DK ANSVARLIGE INDEHAVERE: HENNING ROSENVOLD.

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden CVR-nr. 83 48 28 18. Årsregnskab for 2009

Kartoffelafgiftsfonden CVR-nr. 83 48 28 18. Årsregnskab for 2009 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 24 21 37 14 Egtved Allé 4 6000 Kolding Telefon 75530000 Telefax 75530038 www.deloitte.dk Kartoffelafgiftsfonden CVR-nr. 83 48 28 18 Årsregnskab for

Læs mere

Noter til Kartoffelafgiftsfondens ændringsbudget 2011.

Noter til Kartoffelafgiftsfondens ændringsbudget 2011. Noter til Kartoffelafgiftsfondens ændringsbudget 2011. 1. Skimmelbekæmpelse ved brug af reducerede doser. Der er udviklet en model skimmelstyring som ud fra en beregnet prognose for angreb af kartoffelskimmel

Læs mere

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig

Læs mere

Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2012.

Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2012. Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2012. 1. Kvalitetsskadegørere i læggekartofler. Læggekartofler angribes af en række sygdomme, hvoraf en del forekommer latent og først kommer til udbrud under lagring

Læs mere

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper

Læs mere

Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2011.

Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2011. Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2011. 1. Skimmelbekæmpelse ved brug af reducerede doser. Der er udviklet en model skimmelstyring som ud fra en beregnet prognose for angreb af kartoffelskimmel

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015 N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter Rapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget B => C Beløb i 1000 kr. indsendte. 100*(C-B)/B budget) Note B C D E

Kartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget B => C Beløb i 1000 kr. indsendte. 100*(C-B)/B budget) Note B C D E Kartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget 2012 Budget 2012 Ændring Ændringsbudget fordeling Relativ (senest B => C Beløb i 1000 kr. indsendte 100*(C-B)/B 2012 af C i % budget) Note B C D E INDTÆGTER: 1 Overført

Læs mere

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Delrapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...

Læs mere

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Slutrapport Landbrugets Kartoffelfond, Grindstedvej 55, 7184 Vandel, www.lkfvandel.dk

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...

Læs mere

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Forvarmning Hypning Spildkartofler/gengroninger Spireprøve Vanding Plantetal Ukrudt

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Forvarmning Hypning Spildkartofler/gengroninger Spireprøve Vanding Plantetal Ukrudt af 6 2-4-28 13:41 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 28 LandbrugsInfo > Planteavl

Læs mere

KartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7

KartoffelNyt. Den 15. marts 2011 Nr. 7 KartoffelNyt Den 15. marts 2011 Nr. 7 Behandling af læggekartofler Plantetæthed Bejdsning af læggekartofler Sædskiftets betydning for angreb af rodfiltsvamp Mustang forte kan give misvækst i kartofler

Læs mere

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: Statusrapport 2011

Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: Statusrapport 2011 Introduktion af resistens mod Hvid cystenematod (Globodera pallida) i fremtidige danske kartoffelsorter. Løbetid: 2009-2012 Statusrapport 2011 Ansøger: Landbrugets Kartoffelfond Grindstedvej 55 7184 Vandel

Læs mere

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler 3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler Dyrkningsvejledning Avl af pulverkartofler 2 Dyrkningsvejledning pulverkartofler Indhold Specifikke krav...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning...4 Vanding er vigtig... 6 Ensartet afmodning... 6 Nænsom

Læs mere

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014 Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...

Læs mere

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Rapport Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Støttet af Kartoffelafgiftsfonden Januar 214 Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker, Videncentret for Landbrug, e-mail: lab@vfl.dk

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 1 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 1 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter

Læs mere

Overskæring af læggekartofler

Overskæring af læggekartofler Overskæring af læggekartofler Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov i samarbejde med Lars Bødker, Videncentret for Landbrug Indhold Resumé... 3 Baggrund...

Læs mere

Foråret 2012. Kartoffeldyrkning. Bejdsning den bedste forsikring. Succes med lægge- og spirekartofler. Nytænkning er nødvendig. bayercropscience.

Foråret 2012. Kartoffeldyrkning. Bejdsning den bedste forsikring. Succes med lægge- og spirekartofler. Nytænkning er nødvendig. bayercropscience. Foråret 2012 Kartoffeldyrkning Bejdsning den bedste forsikring Succes med lægge- og spirekartofler Nytænkning er nødvendig bayercropscience.dk Forsøg viser, at manglende bejdsning i værste fald kan betyde

Læs mere

Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2015.

Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2015. Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2015. 1. Anvendelse af bladanalyser til brug for behovsbestemt gødskning Kartofler kræver en optimal tilførsel af alle essentielle næringsstoffer igennem hele vækstsæsonen.

Læs mere

Notat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler

Notat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler Plantedirektoratet Notat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 05. oktober 2009

Læs mere

EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel

EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel Hvis der er rådne kartofler i den nyindkøbte pose, har kartoflerne med stor sandsynlighed kartoffelskimmel en alvorlig plantesygdom, som skyldes angreb af mikroorganismen,

Læs mere

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Lav ultra lav input Afsluttende rapport Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad

Læs mere

23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler

23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler 23. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker Videncentret for landbrug, e-mail: lab@vfl.dk

Læs mere

Ansøgning om tilskud i 2017

Ansøgning om tilskud i 2017 1. Genbank for kartofler. Ansøgning om tilskud i 2017 2. Ansøger og projektansvarlig a. Navn og adresse: Danespo A/S, Ryttervangen 1, 7323 Give b. CVR-nummer: 10440831 c. web-adresse: www.danespo.com d.

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden - basisbudget 2016

Kartoffelafgiftsfonden - basisbudget 2016 Kartoffelafgiftsfonden - basisbudget 2016 Beløb i 1000 kr. Ændringsbudget 2015 (senest indsendte budget) Budget 2016 Relativ fordeling af C i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler 214 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Stivelsessorter, BJ-Agro 214 Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter

Læs mere

Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele

Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele sorter og gødskning Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele Tidlige sorter På Samsø er der siden 2003 udført ni forsøg med tidlige kartofler, opdelt i henholdsvis meget tidlige, tidlige og

Læs mere

Forsøgsresultater 2013

Forsøgsresultater 2013 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Forsøgsresultater 2013 Jordløsning i kartofler Jordløsning ved lægning Bejdsemetoder Jordløsningsforsøg i Nordjylland 8 forsøg i 2011-13 Gns. udbytte i forsøgene 576 hkg med

Læs mere

Placering af gødning betaler sig

Placering af gødning betaler sig sorter, gødskning og etablering Placering af gødning betaler sig Tidlige sorter Sorten Solist har igen i 2008 vist sig som en stabil og højtydende sort blandt de meget tidlige og tidlige sorter, når den

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Vejledning til basis- og ændringsbudgetskemaer for promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. Promilleafgiftsfonde

Vejledning til basis- og ændringsbudgetskemaer for promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. Promilleafgiftsfonde Direktoratet for FødevareErhverv Juridisk enhed Revideret juni 2007 Vejledning til basis- og ændringsbudgetskemaer for promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. I vejledningen gennemgås nogle af de punkter

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning I den næste halve time vil Knud Bastholm og jeg gennemgå resultater vedr. forsøg med direkte lægning af kartofler i stub, risikotal og beslutningsstøtte til kontrol af kartoffelskimmel og nedvisning af

Læs mere

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011 Introduktion Udbytte og kvalitet af kartofler er af stor betydning for den endelige afregning som landmanden får for sine kartofler. Frit levende nematoder kan have stor indflydelse på udbyttet i marken.

Læs mere

Anvendelsesorienteret Planteværn 2011

Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 & Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 VII Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans), kartoffel bladplet (Alternaria solani & A. alternata) samt rodfiltsvamp (Rhizocto nia solani) i kartofler

Læs mere

Hold bladene grønne længst muligt!

Hold bladene grønne længst muligt! NYHED! Bekæmper både og skimmel! Hold bladene grønne længst muligt! TM solani - kartoffelbladplet Hvorfor skal den bekæmpes? Hvor svær er den at opdage? Uddrag fra Faktablad om kartoffelbladplet som forårsages

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Produktionsøkonomi i kartofler. Martin Andersen LandboNord 9. november 2009

Produktionsøkonomi i kartofler. Martin Andersen LandboNord 9. november 2009 Produktionsøkonomi i kartofler Martin Andersen LandboNord 9. november 2009 Kartoffelavlen i dag Færre avlere Større arealer Specialister Større krav til omkostningsstyring Større krav til administration

Læs mere

Kartoffel nyt 51. Bekæmpelse af fritlevende nematoder og rodfiltsvamp Af Henrik Pedersen, AKV Langholt AmbA.

Kartoffel nyt 51. Bekæmpelse af fritlevende nematoder og rodfiltsvamp Af Henrik Pedersen, AKV Langholt AmbA. Kartoffelforsøg 2004 ved Dansk Kartoffelforsøgssamarbejde - august 2004 Deltagere: AKV-Langholt, KMC, Danespo, Danmarks JordbrugsForskning og Dansk Landbrugsrådgivning (Landscentret Planteavl, Midtjysk

Læs mere

KMC områdemøder vedr. nye sorter

KMC områdemøder vedr. nye sorter KMC områdemøder vedr. nye sorter Marts 2014 Bjarne Thisgaard Scanax A/S KMC Granules områdemøde Dyrkningsteknik Verdi Gødskning Mikronærring Modenhed Optagning Opbevaring Opformering Gødskning N min 160-180kg,

Læs mere

Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016

Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016 Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning Aftenkongres Aulum 2016 Disposition Indledning Forudsætninger for succes Phoma og Fusarium Vejrets indflydelse i høst og

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress

Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress Projektansvarlig LKF, Grindstedvej 55, 7184 Vandel web-adresse: lkf@lkfvandel.dk Projektansvarlig: Hanne Grethe Kirk, hgk@lkfvandel.dk

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler 213 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 213 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det

Læs mere

Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel

Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Høj biologisk effekt Regnfast let at bruge fri for at blande Beskytter bladenes nytilvækst

Læs mere

Noter til Kartoffelafgiftsfondens ændringsbudget 2012.

Noter til Kartoffelafgiftsfondens ændringsbudget 2012. Noter til Kartoffelafgiftsfondens ændringsbudget 2012. 1. Kvalitetsskadegørere i læggekartofler. Læggekartofler angribes af en række sygdomme, hvoraf en del forekommer latent og først kommer til udbrud

Læs mere

Meldug er almindelig udbredt...

Meldug er almindelig udbredt... Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed

Læs mere

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Modtagelse af læggekartofler Hypning Spildkartofler/gengroninger Forspiring - forvarmning Vanding

Eftergødskning nedbørsregnskab Lagring Modtagelse af læggekartofler Hypning Spildkartofler/gengroninger Forspiring - forvarmning Vanding 1 af 6 2-4-28 13:47 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 28 LandbrugsInfo > Planteavl

Læs mere

Følg deres råd og få selv bedre økonomi og en nemmere kartoffelavl i 2010!

Følg deres råd og få selv bedre økonomi og en nemmere kartoffelavl i 2010! Effektiv beskyttelse indefra og ud Hvilke erfaringer har dine nordiske kolleger gjort sig med Revus i 2009? Følg deres råd og få selv bedre økonomi og en nemmere kartoffelavl i 2010! God økonomi i højere

Læs mere

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter 214 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Knolde pr plante Chips/Pulver/Pommes Frites sorter, BJ-Agro 214 Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning.

Læs mere

Kartoflens genetiske puslespil

Kartoflens genetiske puslespil Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar

Læs mere

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans)

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Pesticidafprøvning 7 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Indledning I 7 er der udført forsøg med Dithane NT, Tridex samt nye mancozeb- og manebformuleringer. Desuden

Læs mere

Behovsbestemt bekæmpelse af kartoffelskimmel

Behovsbestemt bekæmpelse af kartoffelskimmel Behovsbestemt bekæmpelse af kartoffelskimmel Bent J. Nielsen, Aarhus Universitet Lars Bødker (LC), Jens Grønbech Hansen (DJF), Henrik Pedersen (AKV) & Hans Hansen (DJF) Plantekongres, 14 januar 2011, Herning

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler Dyrkningsvejledning Avl af egne læggekartofler 2 Dyrkningsvejledning læggekartofler Indhold En krævende produktion...3 Lovens krav...4 Et sundt udgangspunkt...4 Før lægning...5 Lægning... 6 Speciel gødskning...

Læs mere

BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS

BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS 16. JANUAR 2013 BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS BENT J. NIELSEN, & LARS BØDKER & VIDENCENTRET FOR LANDBRUG UNI VERSITET Kartoffelbladplet To arter Alternaria solani

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er finansieret af: Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er

Læs mere

Roecystenematoder Heterodera schachtii. Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster

Roecystenematoder Heterodera schachtii. Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster Roecystenematoder Heterodera schachtii Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster Tyskland Nordzucker monitering 2008-2010 0: 14 pct Under 3000: 45 pct 3.000-10.000:

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN

REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN STATSAUTORISEREDE REVISORER I/S VESTER VOLDGADE 106, 1552 KØBENHAVN V TLF: 33 13 29 12. FAX: 33 32 02 12. E-MAIL: EC@REVEC.DK ANSVARLIGE INDEHAVERE: HENNING ROSENVOLD.

Læs mere

Vejledning i at anmelde arealer til avl af læggekartofler.

Vejledning i at anmelde arealer til avl af læggekartofler. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Center for Jordbrug, Planter Nyropsgade 30, 1780 København V. E-mail: xkar@naturerhverv.dk Vejledning i at anmelde arealer til avl af

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden

Kartoffelafgiftsfonden Kartoffelafgiftsfonden Regnskab for året 1. januar - 31. december 2012 2 Indholdsfortegnelse Side 3. Navn, ledelsesforhold og revision 4. Ledelsespåtegning 5. - 6. Den uafhængige revisors erklæringer 7.

Læs mere

Udbyttebegrænsende svampesygdomme i økologisk kartoffeldyrkning

Udbyttebegrænsende svampesygdomme i økologisk kartoffeldyrkning Markbrug nr. 224 Maj 2000 Udbyttebegrænsende svampesygdomme i økologisk kartoffeldyrkning Søren Holm, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af chips og melkartofler

Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af chips og melkartofler Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af chips og melkartofler Af Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Der er nok at tage fat på Cystenematoder af racen Pallida Resultater af BJ-Agros sortsforsøg 2012

Læs mere

Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel.

Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Curzate M blev opdaget i 1972 og registreret i Frankrig første gang i 1975. Anvendelsen i Danmark understøttes derfor af mange gode erfaringer

Læs mere

Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport

Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Økologisk landmand Flemming Skov Resume: Der er ikke tidligere lavet sortsforsøg

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING

Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN- OG DILDFRØ (Foto: Makhteshim-Agan) 2... TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN

Læs mere

Adhoc Arbejdsgruppe om bekæmpelse af kartoffelbrok Referat af første møde, den 14. november 2014.

Adhoc Arbejdsgruppe om bekæmpelse af kartoffelbrok Referat af første møde, den 14. november 2014. NaturErhvervstyrelsen Den 8. december 2014 Sagsnr.:14-3041-000001 Adhoc Arbejdsgruppe om bekæmpelse af kartoffelbrok Referat af første møde, den 14. november 2014. Tilstede: Jens Kristian Ege Olsen (Landbrugets

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Fonden for økologisk landbrug. Ændringsbudget 2005

Fonden for økologisk landbrug. Ændringsbudget 2005 Fonden for økologisk landbrug Axeltorv 3 1609 København V Fonden for økologisk landbrug Ændrings (juni ) Fonden er oprettet i henhold til 6 i lovbekendtgørelse nr. 297 af 28. april 2004 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Ad hoc Arbejdsgruppe om bekæmpelse af kartoffelbrok Referat af andet møde, den 17. december 2014

Ad hoc Arbejdsgruppe om bekæmpelse af kartoffelbrok Referat af andet møde, den 17. december 2014 NaturErhvervstyrelsen Den 2. februar 2015 Sagsnr.: Ad hoc Arbejdsgruppe om bekæmpelse af kartoffelbrok Referat af andet møde, den 17. december 2014 Tilstede: Jens Kristian Ege Olsen (Landbrugets Kartoffelfond,

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER 01.09.2010

NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER 01.09.2010 NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER GENERELLE OPLYSNINGER OM PROJEKTET SE NEDENSTÅENDE 01.09.2010 Demonstrationsanlæg for afprøvning af ny proces til raffinering

Læs mere

Få det fulde udbytte af dine annoncekroner

Få det fulde udbytte af dine annoncekroner Få det fulde udbytte af dine annoncekroner Annoncepriser som i gamle dage 2008 6 år uden annonce-prisstigninger Udgivelser og annoncedeadlines Februar Udgivelse 11. februar 2008 fredag 25. januar 2008

Læs mere

VII Bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler Bent J. Nielsen

VII Bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler Bent J. Nielsen Pesticidafprøvning 2010 VII Bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler Bent J. Nielsen Indledning I 2010 er der afprøvet forskellige strategier for bekæmpelse af kartoffelskimmel, dels forsøg med forskellige

Læs mere

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4 Aquaflex. Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Landmand: Arne Martinussen - Grove Formål: At undersøge om Aquaflex i fremtiden kan være et muligt beslutnings- styringsredskab for landmændene i forbindelse

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Stivelseskartofler. Etablering. Kartofler kan dyrkes til. spisekartofler pulverkartofler, chips og pommes frites læggekartofler stivelseskartofler

Stivelseskartofler. Etablering. Kartofler kan dyrkes til. spisekartofler pulverkartofler, chips og pommes frites læggekartofler stivelseskartofler Stivelseskartofler Kartofler kan dyrkes til spisekartofler pulverkartofler, chips og pommes frites læggekartofler stivelseskartofler Denne dyrkningsvejledning handler om produktion af stivelseskartofler.

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret)

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Nr. CB1 A Godkendt af Dok Nr. Revisions dato: Sporbarhed Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret) Pallerapport (hvor er pallerne lavet) Mark/afd-nr. Kvalitet Størrelse Etiketfarve

Læs mere