Dansk strategi for its

Transkript

1 Dansk strategi for its ITS udviklingsforum Marts 2011

2 Redaktion: ITS Udviklingsforum Dato: Marts 2011 Layout: Rethink Pipeline Fotos: Graae, Armgaard & Bangsbo Photography, Movia, Thomas Kjeldsen, Pöyry Infra Traffic GmbH, MAN, BMW, Vejdirektoratet Grafik: CVIS-projektet ISBN-Trykt udgave: ISBN-Trykt e-publikation: DANSK STRATEGI FOR ITS MARTS 2011

3 Indhold 1 Introduktion Baggrund og formål Strategiens fokus 4 2 Status og udviklingstendenser Status for ITS i Danmark Udviklingstendenser for ITS Perspektiver for anvendelse af ITS i Danmark 11 3 Vision 12 4 Fremtidsbillede Fokusområder 18 6 Its Udviklingsforums anbefalinger Indsatsen inden for ITS skal styrkes og målrettes Indsatsområder Den videre proces 35 3

4 1: Introduktion 1.1 Baggrund og formål Parterne bag den politiske aftale om grøn transport af 29. januar 2009 ønsker at fremme teknologiske initiativer, der kan reducere trængslen og bidrage til en mere miljøvenlig kørsel og mere sikker trafik. De teknologiske initiativer, også kaldet ITS-initiativer, skal endvidere bidrage til at styrke sammenhængen mellem den kollektive og den individuelle trafik. ITS er en forkortelse for Intelligente Transport Systemer, og overordnet set defineres ITS som alle de systemer, baseret på informationsteknologi, der anvendes i køretøjerne og i infrastrukturen med det formål at sikre en god mobilitet, fremkommelighed, trafiksikkerhed og trafikantservice og at bidrage til en mere miljøvenlig transport. ITS kan i fremtiden blive et vigtigt virkemiddel i transportpolitikken. ITS vil kunne bidrage til en bedre udnyttelse af den eksisterende infrastruktur - med reduceret trængsel og miljøbelastning til følge - og dermed erstatte eller udskyde investeringer i infrastrukturen. Med ITS kan trafikanterne og de rejsende få et bedre overblik over transportnettet, og samspillet mellem den kollektive og den individuelle trafik kan understøttes. ITS kan endvidere øge trafiksikkerheden på vejene og bidrage til effektivisering af godstransporten. deltagelse fra Transportministeriet, DTU Transport, Aalborg Universitet, Trafikstyrelsen, ITS Danmark, DI, Dansk Erhverv (repr. af DTL og Danske Speditører), FDM og Vejdirektoratet. Dissens fra Aalborg Universitet kan findes på Strategiens fokus Strategien fokuserer på ITS i tilknytning til vejtransport, dvs. person- og lastbiltransport, samt kollektiv trafik på vej. Endvidere indgår samspillet og integrationen med de øvrige transportformer - jernbanetransport, søtransport og lufttrafik. Dette samspil er afgørende for, at transportsystemet kan udnyttes optimalt - på tværs af transportformer - og dermed opleves som et samlet system. Ud over systemer og services, der retter sig direkte mod trafikanterne og de rejsende, foreslår strategien en række strategiske tiltag, som er af afgørende betydning for udviklingen af ITS på længere sigt - f.eks. organisering og ansvarsfordeling på ITS-området, etablering af datagrundlaget, ITS kan derfor være et vigtigt og samfundsøkonomisk effektivt supplement til investeringerne i infrastrukturen og til øvrige initiativer til at udvikle transportsystemet. Formålet med denne nationale strategi for ITS er at skabe grundlag for de politiske beslutninger vedrørende ITS i Danmark, samt at etablere en fælles ramme - på tværs af sektorer samt de mange interessenter, som vil blive involveret. Strategien beskriver perspektiverne og mulighederne ved anvendelse af ITS på længere sigt og opstiller en vision for området. Samtidig er strategien handlingsorienteret - med forslag til konkrete, realiserbare initiativer, som kan sættes i værk inden for de nærmeste år. Strategien er udarbejdet af ITS Udviklingsforum, der er nedsat af regeringen og har DANSK STRATEGI FOR ITS MARTS 2011

5 opbygning af de nødvendige kompetencer, regulering m.v. Fra dansk side har vi kun begrænset indflydelse på udviklingen af ITS i bilerne. Strategien analyserer den forventede udvikling og foreslår, hvordan vi i Danmark kan påvirke, forberede os på og gøre nytte af de store muligheder, som bilteknologien forventes at bringe på længere sigt. Udformningen af strategien tager afsæt i en overordnet vision for, hvordan ITS på lang sigt kan udvikles og bidrage til at forbedre transportsystemet. Erfaringer viser imidlertid, at det er meget vanskeligt at opstille pålidelige, konkrete forestillinger mere end få år frem om den fremtidige teknologiske udvikling, samt hvordan de mange aktører vil agere. Derfor arbejdes der ikke med en lineær fremskrivning, men med et bedste gæt på et fremtidsbillede for anvendelsen af ITS i På basis heraf er strategien beskrevet i ni fokusområder, hvis anbefalinger skal følges, for at visionen kan opfyldes. Strategien udgør den ramme, der skal sikre, at handlinger og initiativer på kort sigt kan danne grundlaget for en hensigtsmæssig udbygning af ITS i Danmark på længere sigt. I forbindelse med arbejdet er der gennemført en analyse af erhvervsperspektiverne på ITS-området, og der er afholdt en workshop, hvor en lang række interessenter har givet indspil. 5

6 2: status og udviklingstendenser Der er i de senere år etableret en lang række ITS-systemer i Danmark, og flere er på vej. De mange interessenter investerer løbende i ITS. Hertil kommer, at der er afsat en statslig pulje på 600 mio. kr. over perioden til at udbygge og drive nye ITS-systemer. Også bus- og fremkommelighedspuljen samt cykelpuljen rummer muligheder for støtte til ITS-projekter. På trods af dette er der stadig et stort uudnyttet potentiale for anvendelse af ITS til gavn for trafikanterne og de rejsende samt for samfundet. De eksisterende og planlagte systemer dækker kun en begrænset del af transportnettet, og trafikanterne og de rejsende får kun en meget begrænset del af den service, som de kunne have fordel af. ITS er i rivende udvikling, og i de kommende år vil der derfor blive endnu større potentialer for anvendelse af ITS til gavn for samfundet og for trafikanterne. I afsnit 2.1 gives en kort status for ITS i Danmark. Derefter - i afsnit gives et bud på den udvikling, der kan forventes i de kommende år. Afsnit 2.3 indeholder en kort perspektivering. 2.1 Status for ITS i Danmark Individuel transport På statsvejnettet er der gennemført og planlagt en række ITS-systemer, som har til formål at forbedre trafikafvikling, trafiksikkerhed og miljø. ITS-systemerne omfatter informationer til trafikanterne om rejsetider og hændelser på vejstrækninger, hastighedsregulering, køvarsling og vognbaneregulering. ITS anvendes ligeledes i forbindelse med større anlægsarbejder. ITS-systemerne kræver, at der opsamles data om trafikken, etableres kameraovervågning samt udføres døgnovervågning af systemerne. Der bliver i disse år afprøvet forskellige måder at anvende ITS på. I den forbindelse planlægges der forsøg med kørsel i nødspor for at udvide kapaciteten på motorveje i spidsbelastningsperioder. Variable tavler skal vise, hvornår nødsporet er åbent. Der foretages også forsøg med registrering af advarsel mod og stop af spøgelsesbilister. Takket være den statslige ITS-pulje er der allerede bevilget og i stort omfang igangsat en række ITS-projekter: Udvidelse af ITS-systemerne på Helsingørmotorvejen Intelligent trafikstyring på Helsingørmotorvejen Kørsel i nødspor på Hillerødmotorvejen Intelligent styring af den overordnede trafik i Aalborg-området ved Limfjordstunnelen Trafikstyring på Amagermotorvejen Forundersøgelser vedr. etablering af et digitalt vejnet Forprojekt vedrørende GPS-indsamling af realtidstrafikinformation Forbedret information på stationer om samspil mellem tog, bus og metro DANSK STRATEGI FOR ITS MARTS 2011

7 Busafgangstider ved Næstved Busterminal Trafikanterne bliver i dag informeret om køproblemer via radio, navigationsanlæg og andre medier. Bl.a. til brug for trafikinformation opsamles løbende detaljerede data på mere end 200 km motorvej. Der er gennemført forsøg med at anvende GPS- og bluetoothmetoder for at kortlægge trængslen på vejnettet og til realtidstrafikinformation til trafikanterne om kølængder. Trafikanterne efterspørger ideelt set trafikinformation fra hele den del af vejnettet, som deres tur kan benytte, frem til deres destination, herunder information om ledige p-pladser, så p-søgningen kan reduceres. Allerede i dag har mange kommuner og private parkeringsområder etableret parkeringshenvisningssystemer. Automatisk trafikkontrol (ATK), der overvåger trafikanternes hastighed, har været testet og vil kunne reducere antallet af trafikuheld knyttet til for høj fart. På de fleste statsveje og på mange kommunale veje er signalanlæggene gjort dynamiske, således at trafikafviklingen optimeres på grundlag af den helt aktuelle trafiksituation. Men der er stadig et stort potentiale for at begrænse trafikanternes ventetid ved at optimere signalanlæggene løbende. På cykelområdet var Danmark blandt de første i verden til at etablere grønne bølger for cyklister og eksperimentere med systemer til at advare højresvingende lastbiler mod ligeudkørende cyklister. Kollektiv transport I mange busser er der installeret en buscomputer, som med GPS følger bussernes færden gennem trafikken. På grundlag heraf kan der gives realtids-information til passagererne om bussernes forventede ankomsttidspunkt. Takket være busprioritering i de større byer kommer kollektivt rejsende i den kollektive trafik nu hurtigere frem. Der er etableret en rejseplanlægger for kollektiv trafik (Rejseplanen.dk), som gør det muligt for de rejsende at planlægge den optimale rejse med kollektiv trafik, og senest er der udviklet en rejseplan, som giver mulighed for at planlægge rejsen, der omfatter en kombination af biltrafik og kollektiv trafik (bilrejseplanen.dk). Med den kraftige vækst i brugen af avancerede mobiltelefoner opstår der mulighed for tjenester, der via mobiltelefonen kan gøre det lettere at få information om kollektiv transport. Der er sat i gang et signalprojekt til 18 mia. kr. til modernisering af signalanlæg på det danske jernbanenet. Signalprojektet vil samlet set give en række markante fordele i forhold til det nuværende system: Færre forsinkede tog Ensartet højt sikkerhedsniveau i hele Danmark Reduktion af udstyr og materiel i og omkring jernbanen og sporene Mulighed for højere hastighed og derved kortere rejsetid på visse strækninger Mulighed for flere tog pr. strækning Besparelser i forhold til drift og vedligeholdelse Landegrænserne kan krydses uden problemer Services Der er udviklet en række services for trafikanterne og de rejsende, bl.a. med information om den aktuelle trafikafvikling og vejsituation, og hjemmesiden trafikken.dk samler en række af disse informationer. Flere hjemmesider understøtter organiseringen af samkørsel. Mobiltelefonen kan nu flere steder benyttes til betaling for parkering, og bl.a. i hovedstadsområdet kan der købes billet til den kollektive trafik ved hjælp af mobiltelefonen - en såkaldt sms-billet. Rejsekortet er i gang med at blive implementeret og forventes at blive landsdækkende i Der kan betales elektronisk for kørsel over Storebælt og Øresund med en såkaldt BroBizz. Bizzsystemet er udvidet til også at kunne anvendes til betaling af en række færge- og parkeringsbilletter. ITS i biler Der er udviklet chaufførstøttesystemer, som i dag kan købes i bilernes topmodeller såsom radarstøtte til opbremsning, parkeringsstøtte, bakkecensorer, vognbaneskiftalarm og blindvinkelalarm, og en 7

8 stor del af bilparken er udstyret med GPSnavigator, som vejleder bilisterne gennem trafikken ad den hurtigste rute. Danmark har underskrevet den europæiske aftale om implementering af alarmopkald fra biler (ecall), og der er nedsat en arbejdsgruppe, der planlægger implementeringen. Der er muligheder for at reducere antallet af dræbte og kvæstede i trafikken med en større udbygning af ITS i biler. Der har været gennemført forsøg med intelligent hastighedstilpasning, og et forsikringsselskab tilbyder rabat til kunder, der accepterer installation af en overvågningsenhed, der kan registrere data omkring uheldsforløb. Godstransport Inden for godstransporten er ruteplanlægningsværktøjer og flådestyringsværktøjer udbredte. Brug af vejene betales i dag via et elektronisk system, den såkaldte e-vignette, som gælder for både danske og udenlandske lastbiler. Danske lastbiler betaler en årlig afgift, mens udenlandske lastbiler betaler for retten til at køre på vejene i en vis periode. Datagrundlag Nye metoder til indsamling og information om trafikken udbredes hurtigt. Der gennemføres pt. et pilotprojekt - Digitalt Vejnet - i en del af hovedstadsområdet. Det digitale vejnet vil indeholde en meget detaljeret digital registrering af bl.a. vejnettet, trafikdata og skilte mv., som kan benyttes som grundlag for ITS-applikationer. Hvis pilotforsøget giver gode resultater, kan det udvides til at dække hele landet. Trafikledelsen og udsendelse af trafikinformation for vejtrafik sker primært fra Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter, T.I.C, men også hos andre aktører. Ligeledes har den kollektive transport en række centre til besvarelse af opkald og udsendelse af trafikinformation. Dansk ITS-industri Den danske ITS-industri har i dag et beskedent omfang. Udover nogle ganske få og små specialiserede virksomheder er der primært tale om en nicheproduktion i virksomheder, som har deres primære omsætning inden for andre forretningsområder. 2.2 Udviklingstendenser for ITS Udviklingen inden for ITS-området følger den rivende teknologiske udvikling inden for især it og telekommunikation og drager nytte af de stærkt faldende priser på området. Den fortsatte udvikling gør, at mange løsninger, som ikke er rentable eller anvendelige i dag, kan blive det i løbet af få år. Deciderede teknologispring kan forventes i fremtiden, men det er svært at forudsige inden for hvilke områder, dette vil ske og med hvilken hastighed. Udviklingen forventes bl.a. inden for følgende områder: Services Med nye teknologiske muligheder åbner der sig nye muligheder for applikationer, der leverer serviceydelser til trafikanter i biler og til rejsende med kollektiv transport, og dem der benytter en kombination heraf. Informationssystemer kan give trafikanter og de rejsende pålidelige informationer både før, under og efter rejsen med henblik på at undgå trængsel samt forbedre trafiksikkerheden og miljøet. Systemer vil blive bedre til at give trafikanten og den rejsende et overblik over mulighederne i transportsystemet. Systemerne kan baseres på realtidsdata. Systemerne vil fremover kunne baseres på realtidsinformation, både for busser, tog, cykler og biler, samt information om ledig kapacitet i busser, tog og på parkeringspladser. Disse oplysninger kan kombineres med historiske data til at udvikle prognoser for, hvordan situationen ser ud, når trafikanten og den rejsende når frem til et givet punkt, for derved at kunne give den bedst mulige vejledning til at fortsætte rejsen. I den kollektive trafik vil den rejsende have mulighed for hele tiden at blive guidet fra A til B ud fra de forhåndenværende realtidsinformationer. Således vil man få en ny rejseplan direkte på mobiltelefonen, såfremt man på grund af en mindre forsinkelse ikke kan nå sin bus, eller hvis man på grund af en forsinkelse på en anden rute kan nå en tidligere bus. Rejsen i den kollektive trafik vil på mange måder blive DANSK STRATEGI FOR ITS MARTS 2011

9 2: Status og udviklingstendenser Illustration af lastbil med chaufførstøttesystem, der automatisk fastholder lastbilen i kørebanen mere behagelig, da man ikke behøver at holde øje med forsinkelser. Hertil skal lægges, at man ved hjælp af telefonernes GPS ikke længere behøver at holde øje med, hvilket stoppested man skal af ved. Man bliver simpelthen advaret af sin mobile enhed, når man nærmer sig sit stoppested. Også uden en mobiltelefon vil man blive informeret med bussernes ankomsttider. På stationer vil der være realtidsinformation om det forventede ankomsttidspunkt for den næste bus/tog. Ligeledes vil der være information inde i busserne og i togene, der oplyser om forventede ankomsttider ved de kommende stationer/ stoppesteder samt om mulighederne for at skifte baseret på forventede afgangstider i realtid. Samarbejdet mellem busser og tog, færger og fly samt andre busser bliver også forbedret. På vigtige forbindelser med to forskellige transportmidler vil bussen således kende korrespondancens forsinkelse og således vente ved korte forsinkelser. Hermed sikres at togpassagerer ikke ser bagenden af den bus, de skulle have været med, bare fordi toget er to minutter forsinket. Der sikres således et smidigt og effektivt kollektivt trafiksystem på de vigtigste skiftesteder. Også betalingssystemerne er i voldsom forandring. Hvor det i dag er kontanter og dankort, der dominerer, vil vi fremover se nye betalingsløsninger blive meget udbredte. Det vil være mobilbetaling, smsbilletter, brobizzlignende betaling, rejsekort mv. ITS i biler Bilfabrikanterne investerer kraftigt i udvikling af chaufførstøttesystemer i bilerne, og dette område må forventes at få stor betydning i fremtiden. Bilerne forventes i fremtiden at være on-line og derfor f.eks. have helt opdaterede informationer om trafikken. Der vil komme mere avancerede displays i bilerne og ske en kraftig udvikling i interaktionen med chaufføren. Talegenkendelse forventes udbredt som styringsmetode af instrumenter og apparater. Små rystelser i pedaler og sæder vil kunne bruges til at signalere, at chaufføren skal gøre noget eller gør noget forkert. Billedprojektion på forruden vil kunne forbedre chaufførens billede af vejen med f.eks. visualisering af bløde trafikanter om natten. Bilerne vil kunne kommunikere indbyrdes og udveksle sikkerhedsrelateret information inden for få millisekunder. Chaufførstøttesystemerne forventes på længere sigt delvist at kunne afløse skiltning og vejvisning langs vejene. Chaufførstøttesystemerne forventes at kunne reducere antallet af trafikuheld væsentligt og samtidigt reducere CO2-udledningen. På længere sigt vil konvojkørsel kunne reducere CO2-udledningen og bidrage til en bedre udnyttelse af infrastrukturen. Godstransport ITS vil i mange henseender give de samme fordele for godstransporten med lastbil som for personbiltrafikken, men ITS giver også en række særlige muligheder for godstransporten. Med forskellige teknologier kan godset følges undervejs, og kunderne kan via deres eget it-system få oplysninger om deres forsendelser direkte hjem på deres egne computere. Ruteplanlæggere kan beregne de optimale distributionsruter for køretøjerne. Disse systemer vil imidlertid kunne forbedres væsentligt, såfremt en række statiske og dynamiske informationer bliver tilgængelige online, bl.a. om spærretider, frihøjder, tvangsruter, trafikforstyrrelser, og særlige hændelser. Mange af disse oplysninger er allerede offentligt tilgængelige, men de ligger i en række separate systemer. Godstransporten vil have stor nytte af en integration af disse data, samt en integration med bl.a. ruteplanlægningssystemerne, således at transporterne kan optimeres. Havne, terminaler, vejmyndigheder, banemyndigheder og en lang række andre aktører har hver deres egne informationssystemer og stiller data og informationer til rådighed. Der ligger imidlertid store potentialer i sammenkobling og integration af de mange systemer, således at transporterne kan optimeres i realtid - med økonomiske besparelser og miljø- og trængselsmæssige gevinster til følge. 9

10 Rejsekortstander ITS kan også tænkes ind i forbindelse med de digitale kontrolapparater, som registrerer chaufførers køre- og hviletid i lastbiler, og som med tiden vil være at finde i alle lastbiler (efterhånden som de analoge kontrolapparater udfases). Kommende generationer af det digitale kontrolapparat vil, i den udstrækning det er effektivt og rentabelt, kunne spille sammen med ITS og andre systemer som e-call, navigation, flådestyring og track and trace, digital toldindberetning, trafikstyrings- og betalingssystemer mv. Datagrundlag De nye teknologier vil kunne øge datagrundlaget for ITS dramatisk og derved grundlæggende ændre mulighederne for at kunne kommunikere med trafikanter og de rejsende. Mobile enheder (f.eks. navigationsanlæg eller mobiltelefoner) er på vej til både at blive dataopsamlingsenheder (der bl.a. viser, hvor hurtigt man bevæger sig) og informationsenheder. Biler vil informere om, hvor hurtigt der køres på en strækning, men også om vejrforhold. Indsamling, formidling og anonymisering af data om trafikken har traditionelt været en opgave for de offentlige myndigheder. I fremtiden må det imidlertid forventes, at den private sektor vil få en betydeligt større rolle, både mht. indsamling af data og mht. udvikling af services for trafikanterne. ITS-direktivet fra august 2010 stiller en række krav til de nødvendige data og trafikinformationer, der er grundlaget for en række services for trafikanterne. Der stilles således krav om tilgængelighed, let elektronisk dataudveksling og opdatering af vejdata og tidstro trafikdata. For sikkerhedsrelaterede trafikinformationstjenester stilles desuden krav om, at et mindstemål af data skal defineres, og de sikkerhedsrelaterede trafikinformationer skal stilles gratis til rådighed for alle brugere. Kørselsafgifter Der sker en kraftig vækst i antallet af lande, der indfører kilometerbaseret opkrævning af kørselsafgifter for lastbiler. Tyskland, Schweiz, Tjekkiet, Østrig og Slovakiet har indført systemer, mens Polen og Frankrig aktuelt er i gang med at indføre systemer. Et tilsvarende system er under planlægning i Danmark. EU gør en stor indsats for at promovere teknologierne til brug for kilometerbaserede kørselsafgifter blandt andet gennem direktivet om interoperabilitet mellem elektroniske vejafgiftssystemer i EU, som nu er ved at blive implementeret med udviklingen af en række nødvendige standarder og organisatoriske rammer. EU-kommissionens beslutning vedr. specifikationen af den europæiske elektroniske vejafgiftstjeneste, EETS skal sikre, at at lastbiler fra 2012 og øvrige biler fra 2014 kun skal indgå én kontrakt med én serviceudbyder og kun have én elektronisk enhed i bilen til at håndtere alle kørselsafgiftssystemer i EU. EU forventer, at der i løbet af få år vil være en række europæiske udbydere af EETS-vejafgiftstjenesten, som vil gøre det betydeligt lettere og billigere at indføre nationale vej- og kørselsafgiftssystemer og desuden gøre det meget lettere for trafikanterne at betale afgiften på tværs af grænser. Harmonisering og standardisering Med en stigende udbredelse af ITS i transportsektoren vil trafikanterne få behov for information og vejledning på tværs af landegrænserne, og det bliver afgørende, at trafikanterne og de rejsende oplever ét sammenhængende system. Dette stiller krav til harmonisering og standardisering på tværs af landegrænser. En række EU-projekter har beskæftiget sig med denne problemstilling, og med det seneste ITS-direktiv samt direktivet om interoperabilitet mellem elektroniske vejafgiftssystemer har EU-kommissionen sat rammerne herfor. Standardisering inden for ITS sker via de internationale standardiseringsorganisationer CEN, ETSI, 3GPP og ISO. Der må forventes endnu større fokus på standardisering og harmonisering i de kommende år. Dansk ITS industri Udviklingen af nye produkter og tjenester vil bl.a. kunne fremmes gennem et samarbejde mellem offentlige myndigheder, forskningsinstitutioner og private virksomheder omkring forskning, udvikling og innovation. Markedet vil også kunne stimuleres gennem innovative indkøb af DANSK STRATEGI FOR ITS MARTS 2011

11 2: Status og udviklingstendenser ITS. Endelig vil erhvervsudviklingen kunne understøttes ved, at dansk industri og forskning i højere grad deltager i internationale forsknings- og udviklingsopgaver. De offentlige investeringer i ITS i Danmark forventes at blive i størrelsesordenen mio. kr/år i de kommende år, hvilket ikke i sig selv vil give grundlag for et erhvervseventyr inden for ITS. Men strategisk anvendt kan de være en katalysator for at udvikle en internationalt konkurrencedygtig ITS-industri i Danmark inden for udvalgte områder. Det globale marked for ITS forventes i 2015 at blive omkring 100 mia. kr. En analyse foretaget for ITS Udviklingsforum indikerer, at danske virksomheder især vil kunne gøre sig gældende inden for softwareudvikling og trådløse og mobile teknologier. 2.3 Perspektiver for anvendelse af ITS i Danmark Som det fremgår af det foregående, er der allerede etableret en lang række ITS systemer i Danmark. Systemerne dækker dog kun en beskeden del af transportsystemet og leverer kun en begrænset del af den service, regulering og styring af trafikken, som trafikanterne og de rejsende kunne drage nytte af. F.eks. dækker datagrundlaget til brug for trafikinformation og trafikledelse i dag kun en yderst begrænset del af vejnettet. Med de stadigt stigende trafikproblemer på vejene og med den hastige udvikling på ITS-området, som er beskrevet i det foregående, tegner der sig helt nye muligheder for at anvende ITS til løsning af de trafikale udfordringer så der skabes gode rammer for økonomisk vækst og udvikling til gavn for samfundet. Ved udstrakt brug af ITS vil investeringsbehovet i forbindelse med infrastruktur og materiel kunne reduceres, transportsystemet vil kunne effektiviseres betydeligt, og servicen til trafikanterne og de rejsende vil grundlæggende kunne forbedres. De igangværende aktiviteter inden for ITS i Danmark udgør et grundlag for denne forbedring, men grundlaget er på en række områder utilstrækkeligt. Set i et europæisk perspektiv er anvendelsen af ITS i Danmark forholdsvis begrænset. En sammenligning af investeringer i ITS i en række europæiske lande fra perioden viser, at Danmark er bagefter de lande, vi normalt sammenligner os med. Der er således behov for en fokuseret og samlet indsats i de kommende år for at sikre, at de positive effekter af ITS realiseres. ITS-strategien beskriver i de følgende kapitler centrale elementer i denne indsats. Rampedosering regulerer trafikken til motorvejen, så trafikafviklingen på motorvejen forbedres. 11

12 3: Vision Tre eksempler på ITS fra EU-forskningsprojektet CVIS I dette eksempel advarer en forankørende bil mod stenskred ITS kan betragtes som ét blandt mange virkemidler i transportpolitikken. Visionen er, at ITS på en samfundsøkonomisk effektiv måde kan bidrage til at nå de transportpolitiske mål bedre udnyttelse af den eksisterende infrastruktur og det eksisterende materiel, forbedring af fremkommeligheden, udvikling af et sammenhængende og effektivt transportsystem, hvor transporten er så billig og hurtig som muligt og en løbende reduktion af det omgivende samfunds miljø- og sikkerhedsmæssige problemer. ITS kan dermed også ses i et erhvervspolitisk perspektiv. Ved at bidrage til et mere effektivt transportsystem vil ITS kunne bidrage til at forbedre produktiviteten og konkurrenceevnen både for transporterhvervet og for øvrige erhverv. Endelig kan en øget anvendelse af ITS i Danmark og en deraf følgende øget efterspørgsel på produkter og services, give nye markedsmuligheder for danske producenter og leverandører. ITS bidrager til at fremme sammenhængen i transportsystemet, hvor tværgående planlægning, information og teknologi gør skift mellem transportformerne enkel, hurtig og billig. ITS bidrager til at begrænse den miljøbelastning, som transporten skaber, idet ITS bidrager til at optimere køretøjerne og anvendelsen af dem, samt at understøtte chaufføren, så energiforbrug, CO2-udledning, støj og luftforurening reduceres. Endvidere kan øget satsning på ITS bidrage til at fremme konkurrenceevne og produktivitet i transporterhvervet og for danske virksomheder i øvrigt ved, at ITS skaber nye markedsmuligheder og omsætning. På denne baggrund formuleres følgende vision for anvendelse af ITS i Danmark: Her advarer en informationsstander en bil om at vejen er spærret pga. trafikuheld og anbefaler en omkørsel. Føreren af varebilen har på forhånd reserveret p-pladsen fra kl. 4 og et kvarter fremad. P-skiltet viser, at netop hans bil må holde der på det angivne tidspunkt. ITS indgår som et centralt virkemiddel på transportområdet med henblik på at fremme et effektivt, sikkert og grønt transportsystem, der gennem høj mobilitet for borgere og virksomheder bidrager til velfærd, forbedret produktivitet og konkurrenceevne og dermed understøtter den økonomiske vækst. En styrket indsats på ITS-området kan således fremme de transportpolitiske målsætninger generelt, idet : ITS bidrager til at øge fremkommeligheden og fremme effektiviteten i transportsystemet gennem bedre udnyttelse af såvel infrastruktur som transportmateriel, så transporten bliver så hurtig og billig som muligt. ITS bidrager til bedre trafiksikkerhed, bl.a. gennem mere sikre køretøjer og bedre trafikstyring, -kontrol og information, således at antallet af dræbte og tilskadekomne til stadighed reduceres. DANSK STRATEGI FOR ITS MARTS 2011

13 13

14 4: Fremtidsbillede 2020 Informationsteknologien og dens anvendelse i transportsektoren er i hastig udvikling, og der er stor usikkerhed om, hvor hurtigt mange af de perspektivrige nye teknologier vil blive markedsklare. Det gør det vanskeligt at vurdere, hvor langt anvendelsen af ITS i Danmark vil kunne nå i løbet af de næste ti år. Der er dog brug for en fælles forståelse, et pejlemærke, for, hvor vi bevæger os hen. I strategien har man derfor valgt at beskrive et fremtids-billede for året 2020, for hvordan ITS vil se ud i Danmark efter en længere årrækkes aktiv investering i ITS. Fremtidsbilledet bliver dermed strategiens ledetråd og milepæl og styrende for de initiativer, der foreslås iværksat. Fremtidsbilledet er et ambitiøst, men realistisk bud på, hvordan situationen kan være i i tråd med visionen, inden for ni centrale områder: Trafikinformation Trafikstyring og regulering Betalingssystemer ITS i bilerne Sikkerhedsfremmende systemer Miljøbeskyttelse Godstransport ITS-industri Organisation og samarbejde Trafikinformation I 2020 anvendes trafikinformation målrettet til at give trafikanter information i så god tid, at de har mulighed for at ændre adfærd, herunder at flytte transporten til tidspunkter og transportmidler, hvor der er mere ledig kapacitet. Derved udnyttes eksisterende kapacitet i transportsystemet bedre, og det har været muligt at udskyde en række investeringer i ny kapacitet. Realtids trafikinformation opsamles i store dele af vejnettet og i den kollektive trafik, og informationerne er tilgængelige på tværs af transportformerne. Informationerne stilles til rådighed for brugerne via mobile enheder (smartphones, indbyggede displays i biler, tablets mv.). Der investeres kun i begrænset omfang i nyt fast udstyr på terminaler, i busser og langs vejsiden. Trafikanter og de rejsende har nu mulighed for at planlægge den optimale rejse hjemmefra eller undervejs, samt at modtage relevante oplysninger og vejledning undervejs på turen - f.eks. ændring af rute som følge af uheld eller andre hændelser, vejledning om skift af transportmiddel, henvisning til cykelparkering, parkeringsplads og park&ride plads med ledig kapacitet etc. Trafikanterne og de rejsende kan således blive guidet gennem transportsystemet på grundlag af de helt aktuelle trafikforhold, samt ud fra kort- og langtidsprognoser om, hvordan trafikken vil udvikle sig. Med aktuel viden om de forventede forsinkelser over døgnet, vil trafikanterne og de rejsende endvidere kunne vælge det optimale rejsetidspunkt. Det giver en række fordele både for den enkelte og for samfundet. Trafikken fordeles nu mere jævnt over døgnet end tidligere, og det betyder, at vejenes kapacitet udnyttes bedre, og det har derfor været muligt at udskyde visse investeringer i vejinfrastrukturen. Information om biltrafikken hentes nu i høj grad automatisk fra biler i trafikken via deres elektroniske udstyr eller via trafikanternes mobile enheder. Informationerne benyttes af private serviceudbydere, samt af Vejdirektoratet, som få minutter senere kan udsende trafikmeldinger over radio, Internet og mobile enheder. Mange biler Forsøg med at vise billisten den aktuelle fremkommelighed på vejnettet i instrumentbrædtet. DANSK STRATEGI FOR ITS MARTS 2011

15 rapporterer også regn, tåge, glat vej og sne. Der indhentes og formidles data om trafikforholdene på alle væsentlige veje. Systemerne er integreret med de tilsvarende systemer i nabolandene, således at trafikanterne oplever ét sammenhængende system. Alle kollektive transportmidler leverer realtidsinformation om deres placering og eventuelle forsinkelser til en central server, og informationen spredes umiddelbart ud til mobile platforme og informationstavler. Samkørsel er blevet en succes takket være effektive tjenester, der intelligent kombinerer viden om, hvor personer befinder sig, og hvor de ønsker at bevæge sig hen. Trafikstyring og regulering På store dele af vejnettet registreres vej- og trafikforholdene løbende, og hastighedsgrænser og andre vigtige informationer er digitalt til rådighed for brugerne. Trafikanterne advares og informeres om farlige situationer på displays i bilerne. Hvor der er behov for det, styres og reguleres trafikken via variable hastighedstavler, vognbanetavler mv. Med variable tavler kan trafikken også ledes ad alternative ruter. Direkte information til displays i bilerne og i den kollektive trafik er dog efterhånden blevet den vigtigste informationsplatform. I 2020 er 95 % af bilparken online, enten fordi bilen er født med en online ITS-boks eller fordi bilisten har eftermonteret en. I alle nye vejanlæg er mulighederne for fleksibel udnyttelse indtænkt, og rampedosering er etableret på tilkørselsramper til motorvejene, hvor der hyppigt opstår kapacitetsproblemer. Mobilt ITS etableres ved større vejarbejder, således at trafikanterne advares og hastigheden reguleres efter forholdene. Til kørsel i myldretid inddrages nødspor på en intelligent måde, hvor og når det er hensigtsmæssigt. I signalregulerede kryds kan den kollektive transport prioriteres i forhold til den øvrige trafik. Omkring de større byer samarbejder alle de relevante myndigheder og trafikselskaber om ITS, således at trafikken reguleres ud fra en fælles strategi - på tværs af vejbestyrelser og transportformer. ITS har på en række felter bidraget til bedre trafikafvikling i byerne, bl.a. ved hjælp af optimering og bedre samordning af signalanlæggene. Ved hjælp af en række store demonstrationsprojekter i byområderne, er det lykkedes at påvise konkrete effekter i form af hurtigere transport, bedre sikkerhed og mindre miljøbelastning. Variable skilte har gjort det muligt på flere større byveje at lade dem skifte karakter afhængig af tidspunkt på døgnet eller ugen. Betalingssystemer Papirbilletter og kort er næsten forsvundet. Praktisk talt alle billetter købes og medbringes på enten mobiltelefonen eller rejsekortet. Rejsekortsystemet er en succes med mange år på bagen, og de fleste bruger rejsekortsystemet uden at tænke over det, når de med mobiltelefonen checker ind og ud fra en rejse. SMSbilletter var meget populære en overgang, men er nu helt afløst af rejsekortet og mobilløsninger. Mobile enheder bruges også til reservation af og betaling for bil og cykelparkeringspladser. ITS i bilerne Alle nye biler, der bliver solgt i Danmark, er født med en boks, der bl.a. understøtter kravet om ecall, samt alt efter bilmodel også mange andre services, der letter trafikanternes rejse, f.eks. dynamisk rutevejledning og individualiserede informationer om faciliteter langs ruten. Boksene opfylder EUs standarder for opkrævning af kørselsafgifter (EETS), så når danske bilister skal betale kørselsafgifter i udlandet, sker dette takket være boksen helt automatisk. EETS har også betydet, at omkostninger ved at indføre landsdækkende variable (grønne) kørselsafgifter er blevet meget lavere på grund af de standardiserede bokse, der fungerer på tværs af landene. Sikkerhedsfremmende systemer De nyeste biler er kun sjældent involveret i ulykker. Takket være den nyeste elektronik reagerer bilerne lynhurtigt på farlige situationer, både i forhold til andre bilister og i forhold til bløde trafikanter. De nyeste biler kommunikerer indbyrdes og fortæller om deres hensigt, og om der er bløde 15

16 trafikanter eller potentielt farlige situationer forude. I givet fald advares bilens fører, og bilen gør klar til at håndtere en evt. farlig situation f.eks. ved at reducere hastigheden. Sikkerhedsrelateret information sendes til servere varetaget af offentlige myndigheder og distribueres til bilister i området. Øvrig information sendes til servere tilknyttet bilproducenten og anvendes til forskellige services. Systemet bruges både af bilister, cyklister og fodgængere. Når der sker uheld rykker alarmberedskabet hurtigt ud, takket være automatisk alarmering i form af ecall. Muligheder for brug af ITS til håndhævelse af færdselsreglerne er nu til stede, og balancen mellem individuel frihed og automatisk overvågning af hensyn til trafiksikkerheden er en løbende del af den trafikpolitiske debat. På strækninger, hvor rejsetider registreres ved nummerpladegenkendelse, kan bilernes gennemsnitlige hastighed beregnes bl.a. til brug for trafikinformation, og informationerne herfra kan benyttes til håndhævelse af hastighedsgrænserne. Det vil også være muligt at kræve, at bilister, der bliver taget i gentagne overskridelser af hastighedsgrænsen, kun får mulighed for fortsat at køre bil, hvis de accepterer, at der installeres intelligent farttilpasning i bilen, så den kun kortvarigt kan overskride vejens hastighedsgrænse. De fleste offentlige myndigheder har også installeret intelligent farttilpasning i deres biler. En del af straffen for dømte spritbilister er, at de i en periode kun må køre med alkolås. Miljøbeskyttelse Bilerne er udstyret med instrumenter, der hjælper chaufføren med at køre energieffektivt, f.eks ved at give anvisninger om gearskift, og som også informerer, hvis dæktrykket er for lavt. Glemmer bilister i brændstofbiler at skifte til et højere gear, minder gaspedalen herom med en forsigtig vibrering, men også hybrid brint, og elbilbrugere støttes i energieffektiv kørsel af computere. Signalanlæg i byerne er optimerede efter at sikre trafikanterne den bedst mulige fremkommelighed. På strækninger, hvor bilister har høj prioritet, sikrer signalanlæg, at færrest mulige bilister stopper ved signalanlæggene. De fleste biler er udstyret med rutevejledningssystemer, der kan hjælpe bilisten frem til bestemmelsesstedet, og som kan foreslå ruter, der afhængig af den aktuelle trafiksituation giver den mindste miljøbelastning. Rutevejledningssystemer indeholder også hjælp til at finde ledige parkeringspladser, herunder parkeringspladser i tilknytning til bus- og togterminaler. Lettilgængelig information om kollektiv transport på Internettet og mobilapplikationer har gjort valget mellem bilen og kollektiv transport mere fleksibelt. Samlet har disse forhold bidraget til overflytning af trafikanter fra bil til bus og tog. I yderområder med begrænset passagergrundlag har teletaxier afløst de store busser. Begge dele har ført til en bedre service og mindre miljøbelastning. Mange virksomheder holder en del af deres møder som virtuelle møder via videokonferenceanlæg. Godstransport Godstransporten har meget til fælles med persontransporten og drager derfor stor nytte af de mange forbedringer, Forløberen for konvojkørsel findes allerede i form af ACC, Adaptive Cruise Control, hvor f.eks. en lastbil lægger sig i fast afstand til den forankørende ved hjælp af radarteknologi. DANSK STRATEGI FOR ITS MARTS 2011

17 4: Fremtidsbillede 2020 ITS på Øresundsbron der generelt sker inden for vejtransport. Herudover har godstransporten adgang til en række særlige informationer og systemer - baseret på realtidsdata. Dette gør det muligt for virksomhederne at foretage en bedre planlægning og disponering af deres transporter i realtid, herunder også i forhold til køre-hviletidsreglerne, samt de mange særlige restriktioner, som gælder for lastbilerne i de centrale byområder. Det er også muligt for virksomhederne at følge transporterne og overvåge godset undervejs. Systemerne indeholder bl.a. informationer om spærretider, frihøjder og tvangsruter, samt information om ledig kapacitet på rastepladser. Flere steder i landet, bl.a. Ustrup Øst, er der etableret avancerede lastbilparkeringpladser, hvor chaufførerne booker automatisk plads på rastepladser en times tid før forventet ankomst, således at køre/hviletidsbestemmelserne udnyttes optimalt. De første forsøg med konvojkørsel, som sparer ca. 50 % energi og øger kapaciteten på motorvejen, er indledt i Tyskland. Det forventes, at forsøget i 2022 også vil omfatte lastbiltrafik på E45 mellem den tyske grænse og Århus. Med et nyt frivilligt samarbejde mellem godstransportens parter om at rapportere transporter anonymt til en server drevet af en offentlig myndighed, er det nu muligt at følge godsstrømmene i Danmark til brug for planlægning af vejbyggeri og til at understøtte erhvervsudvikling samt til bedre trafikinformation. ITS-industri En målrettet satsning på ITS har medført, at der er etableret en dansk ITS-klynge. En række danske virksomheder har etableret sig stærkt på ITS-markedet både nationalt og internationalt. Der er primært tale om software- og systemudvikling, samt trådløse og mobile teknologier. Bl.a. har danske virksomheder fundet et markedsområde inden for udstyr til eftermontering i biler. Der er succesfuldt gennemført en række innovationsorienterede udviklingsprojekter, hvor både offentlige myndigheder, private virksomheder og forskningsmiljøer deltog. Danske virksomheder og forskningsmiljøer deltager nu intensivt i internationale forsknings- og udviklingssamabejder. Organisation og samarbejde Alle kommuner og Vejdirektoratet har etableret et fælles system til vedligehold af vejdata af interesse for en bredere kreds. Systemet er inspireret af et pilotforsøg med digitalt vejnet i Ved en fælles, central styring og overvågning af de mange ITS-anlæg er der opnået en effektiv og økonomisk drift af systemerne. 17

18 5: Fokusområder For at opfylde den vision, som er beskrevet i kapitel 3, og realisere det fremtidsbillede, som er skitseret i kapitel 4, vil en målrettet og koordineret indsats være nødvendig. Det vil være nødvendigt at fortsætte og intensivere en lang række tiltag, som allerede er igangsat eller planlagt. Det drejer sig bl.a. om udbygning af datagrundlaget og inddragelse af nye datakilder, videreudvikling af eksisterende informationssystemer bl.a. med mere realtidsinformation til trafikanterne og de rejsende, udbygning af trafikledelsessystemerne på vejene, etablering af busprioritering og dynamisk signalregulering, videreudvikling af nye betalingssystemer mv. Men herudover vil det også være nødvendigt at fokusere på helt nye områder. Udviklingen af tekniske systemer kan imidlertid ikke stå alene. Der er også behov for at fokusere på organisering og rollefordeling i sektoren - mellem myndigheder og i forhold til den private sektor - udvikling af fælles systemarkitektur og standarder, kompetenceudvikling gennem undervisning og forskning i sektoren mv. I dette kapitel beskrives ni fokusområder, som vil være centrale for udviklingen af ITS i Danmark. Anvendelsesområderne for ITS beskrevet i fremtidsbilledet omformes her til ni fokusområder, da fokusområder i nogle tilfælde går på tværs af anvendelsesområderne. 1 Systemarkitektur, standarder og international harmonisering 2 Datagrundlag 3 Kapacitets- og sikkerhedsfremmende systemer 4 Den kollektive transport 5 Godstransport 6 Betalingssystemer 7 Viden og kompetence 8 Erhvervsudvikling 9 Organisatoriske rammer og rollefordeling I beskrivelsen af de enkelte fokusområder er de centrale anbefalinger præsenteret i en blå boks som denne. DANSK STRATEGI FOR ITS MARTS 2011

19 1: Systemarkitektur, standarder og international harmonisering Fortsat udvikling af ITS forudsætter, at data kan nyttiggøres på tværs af myndigheder, transportformer og systemer og stilles til rådighed for de mange interessenter. Forskellige systemer skal kunne understøtte hinanden, således at trafikken kan styres, og trafikanterne og de rejsende informeres på tværs af transportformerne. For at realisere denne vision er der behov for at etablere en samlet systemarkitektur for ITS i Danmark. Det offentlige etablerer en samlet, overordnet systemarkitektur for ITS i Danmark, som sikrer, at de enkelte dele (projekter og systemer) fungerer som en del af en fælles, overordnet ramme og spiller sammen. Systemarkitekturen skal sikre, at ITS udvikles på en standardiseret måde, og at teknologiske øer undgås. Arkitekturen skal fastlægge den overordnede fordeling af roller og ansvar - såvel organisatorisk som systemmæssigt. Placering og funktion af grænseflader defineres på en sådan måde, at en modulær opbygning uden teknologisk afhængighed bliver mulig, og der derved skabes grundlag for åben konkurrence om levering af systemer og komponenter. En hensigtsmæssig systemarkitektur vil medføre betydelige besparelser ved etablering og drift. Arkitekturen skal etablere et overblik over de eksisterende systemer og processer. De fremtidige brugerbehov skal klarlægges, og på det grundlag skal de overordnede funktioner og processer fastlægges og placeres. En fysisk arkitektur skal beskrive, hvor de væsentligste systemer og komponenter placeres, og hvordan de indgår i det samlede system. En kommunikationsarkitektur skal specificere principperne for, hvordan de forskellige systemer skal interagere. Arkitekturen skal endvidere specificere de fælles normer og standarder, som fremtidige systemer skal anvende. EU-kommissionen har udarbejdet en model for ITS-systemarkitektur, og den danske arkitektur skal tage udgangspunkt heri. Der er tale om en metodisk og ikke obligatorisk tilgang, som i øvrigt anvendes af flere andre EU lande. Udviklingen af ITS i Danmark skal ske under hensyntagen til den udvikling, som sker i det øvrige EU, således at brugerne i videst muligt omfang vil opleve ét sammenhængende system. Systemarkitekturen skal derfor tage udgangspunkt i EU-kommissionens ITS-handlingsplan samt det tilhørende direktivforslag. Midlertidig hastighedsnedsættelse ved skolevej 19

20 Information til kollektiv rejsende på mobiltelefon Baseret på GPS data fra køretøjer har Vejdirektoratet beregnet kørte hastigheder i Motorvejssammenfletning ved Århus. Dette er illustreret med farver, således at grønne farver er høj hastighed, og gul/orange farver er lavere hastigheder. 2: Datagrundlag Realisering af fremtidsbilledet forudsætter indsamling af mange flere data om trafikken, og disse data skal standardiseres, kvalitetssikres og stilles til rådighed for så mange brugere som muligt. For den kollektive trafik er der behov for data om køreplaner samt information om den aktuelle status for trafikafviklingen. Disse oplysninger kan bl.a. opsamles af computere i busserne. For planlægning af køreplaner er der behov for data om, hvorledes de rejsende skifter mellem busser og tog. Disse oplysninger vil kunne opsamles af det kommende rejsekort. Data om vejtrafikken kan i et vist omfang indhentes med vejudstyr såsom kamera og spoler, men fremover vil data fra køretøjer i trafikken formentlig blive langt den vigtigste kilde til trafikinformation. Med flere og meget forskellige datakilder bliver automatiseret behandling af data fra kilde til slutbrugere endnu vigtigere. Også informationer om vejnettet og dets tilstand er af afgørende betydning herunder hastighedsgrænser, kørselsrestriktioner, vejarbejder, hændelser, frihøjder, glatføre mv. Digitalisering af informationer om vejnettet kan bidrage til at give let adgang til disse data. Offentlige organisationer skal fortsat arbejde intensivt på at skaffe flere data, sikre bedre datakvalitet samt integrere og fusionere data. Trafikdata vil i stigende omfang blive opsamlet af private virksomheder. Det gælder bl.a. transportører og taxaselskaber, der benytter flådestyringssystemer baseret på GPS i køretøjerne, men også private bilister rapporterer i stigende omfang GPS-data fra deres navigatorer til private selskaber. Det vil blive en voksende udfordring at private virksomheder via egne trafikdata giver rutevejledning og trafikinformation uden om vejmyndigheder, da disse virksomheder ofte vil optimere rutevalg i forhold til den enkelte bruger og ikke i forhold til samfundets ønsker. Nogle af disse virksomheder vil gerne samarbejde med offentlige organisationer om levering af data, mens andre kun ønsker at understøtte deres egne kunder med trafikinformation. ITS direktivet sikrer dog, at private virksomheder skal stille basale data vedrørende trafiksikkerhed til rådighed for alle. Adgang til data fra private virksomheder vil i stigende grad blive afgørende for udvikling af effektive ITS-systemer. Der skal opstilles klare mål for hvilken offentligt ejet trafikinformation, der skal stilles til rådighed for private aktører. Adgang til data er afgørende for, at såvel private som offentlige aktører kan udvikle effektive ITS-applikationer - til gavn for trafikanterne, de rejsende og for samfundet. Flere EU-direktiver sikrer, at offentlige organisationer i stort omfang skal stille alle trafikrelaterede data til rådighed for private virksomheder. Det vil give den største samfundsmæssige nytte af trafikinformation, hvis data også stilles gratis til rådighed. Det vil blandt andet gøre det lettere for de mange små producenter af programmer til mobiltelefoner, de såkaldte apps, at lave kreative løsninger til glæde for trafikanter og de rejsende. Data stilles derfor gratis til rådighed, idet der dog kan opkræves betaling for kvalitetssikring og kvalitetsforbedringer. Offentlige organisationer skal søge at udbygge deres samarbejde med private virksomheder om indsamling og levering af data. Københavns Kommunes cyklisttæller på Rådhuspladsen DANSK STRATEGI FOR ITS MARTS 2011