Indholdsfortegnelse 1. Indledning Afgrænsning Opgavens opbygning Teoretiske og metodiske overvejelser... 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Afgrænsning... 4 3. Opgavens opbygning... 6 4. Teoretiske og metodiske overvejelser... 7"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe de unge Klubtilbuddet Sociale medier Facebook & Paradise Hotel Opgavens opbygning Teoretiske og metodiske overvejelser Det videnskabsteoretiske afsæt - socialkonstruktivismen Præsentation af teoretikere Axel Honneth Anthony Giddens Thomas Ziehe Opgavens praksisgrundlag Metode til indsamling af praksisgrundlag Et historisk blik på ungdomsbegrebet fra arbejdere til forbrugere Identitetsbegrebet Se mig, elsk mig! Anerkendelsesbegrebet Diskuterende analyse Pædagogens rolle og handlemuligheder Delkonklusion Livet i overhalingsbanen Det senmoderne samfund og individets identitetsdannelse Ontologisk sikkerhed Diskuterende analyse Pædagogens rolle og handlemuligheder Delkonklusion Overlevelsesguiden Narcissisme og ambivalenser Sekundær erfaringsdannelse Diskuterende analyse Pædagogens rolle og handlemuligheder Delkonklusion Ønskeøen Facebook Diskuterende analyse Pædagogens rolle og handlemuligheder Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste

2 Bilag Bilag Bilag

3 1. Indledning Nå-generationen? Generation X? Generation Happy? Narcissister? Curling generationen? eller Zapper generationen? (Hamre 2010;201). Kært barn har mange navne - vor tids unge bliver betegnet og kategoriseret ud fra forskellige forestillinger, beskrivelser og tolkninger af hvem de er, samt hvilken ungdomskultur, der gør sig gældende. Men hvad siger de unge egentlig selv? og hvordan navigere de i vores senmoderne samfund, der er i konstant udvikling og som derfor kan udfordre de unge i deres dannelse? I relation til vores pædagogiske praksis finder vi det interessant og relevant at gå i dybden med og derfor undersøge, hvad der egentlig foregår og rør sig i denne omdiskuterede generation og kultur. Hvad er vigtigt i de unges verden? Hvad indeholder den? Og hvordan navigerer de i den? En undersøgelse af netop disse spørgsmål finder vi særligt interessante i klubregi, da det er her vi som pædagoger møder de unge uden filter - de kommer frivilligt i klubben og de underlægges hverken krav fra lærere eller forældre. Dette betyder, at vi som pædagoger har mulighed for at tilrettelægge en praksis, der kan gøre os klogere på de unges kultur og herved deres personlige dannelse. Samtidig kan vi skabe en praksis, der tager højde for, hvad de unge har behov for. Men hvilke behov og hvilken kultur hersker der blandt de unge i vores senmoderne samfund? En undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) samt Ungdomsringen viser, at medlemstallet i klubberne blandt unge i aldersgruppen år er faldet fra 38 procent i 1995 til 26 procent anno Disse tal tegner et billede af, at klubben er et tilbud de unge ikke rigtig gider og vi ser derfor klubben som en truet kontekst, i forhold til de unges mulighed for at danne deres identitet i klubregi. Som kommende pædagoger finder vi det svært at gennemskue hvori de unges behov består, da vi i praksis ser at de unge lever i overhalingsbanen uden umiddelbar refleksion de vil gerne være med, der hvor det sker og deres kultur er i vedvarende forandring. Ovenstående spørgsmål og nysgerrighed har ledt os til følgende problemstilling. 1 3

4 1.1. Problemformulering Hvordan kan vi som pædagoger forholde os til ungdomskulturen? Hvordan bidrager klubben og klubpædagogen til en positiv udvikling og dannelse hos de unge? 2. Afgrænsning Vi vil i følgende afsnit præsentere vores afgrænsning af følgende; målgruppe, klubtilbuddet og sociale medier Målgruppe de unge Når vi i gennem vores projekt anvender udtrykket de unge, skal det forstås som unge i alderen år, hvilket er svarende til folkeskolens 7.- til 9. klassetrin. Perioden for hvornår den enkelte er ung er, i takt med det senmoderne samfunds udvikling, blevet langt sværere at definere. I dag bliver man ung langt tidligere end før og samtidig er alderen for ungdommens ophør ligeledes blevet forlænget. Dette vil vi beskrive mere dybdegående i afsnittet: Et historisk blik på ungdomsbegrebet fra arbejdere til forbrugere. I nærværende opgave har vi valgt at beskæftige os med unge i alderen år, idet vi, som tidligere beskrevet, netop møder denne gruppe unge i klubregi. Endvidere gennemgår denne målgruppe en fysisk og psykisk udvikling, der kan medføre komplikationer i forbindelse med deres identitetsdannelse. Denne udviklingen vil vi derfor give en kort beskrivelse af herunder. Omkring 12 års alderen bliver barnet eller Præ-teenageren gradvist i stand til at reflektere og tænke abstrakt. Religiøse, politiske og filosofiske problemstillinger får større betydning for den unge, og den unge udvikler herved egne holdninger og meninger i forhold til eventuelle problemstillinger (Mousten 1986; ). Når den unge er mellem år sætter puberteten ind. Dette medfører en enorm fysisk udvikling. Blandt andet modnes og udvikler kønsorganerne sig til voksne funktionsdygtige kønsorganer. Den unge oplever lysten til at udfolde og udforske sin seksualitet. Udviklingen af krop og sind i puberteten sker så hurtigt, at den unge i perioder får følelsen af at være fremmed i egen krop. Når den unge er i alderen 15 til ca. 20 år, bliver han stillet overfor afgørende valg, eksempelvis med hensyn til uddannelse. Parallelt hermed, erfarer den unge, nye følelser, såsom forelskelse og oplever muligvis sine første seksuelle debuter (Ibid.). Som beskrevet i ovenstående, udsættes den unge for et utal af nye følelser, oplevelser og muligheder, som kan bringe den unge i store identitetsproblemer. Herudover skal den unge håndtere 4

5 frigørelse fra forældre, større afhængighed af jævnaldrende, samt ændringer af social karakter i et udviklingssamfund. (Ibid.) Klubtilbuddet Klubtilbuddet fik sin debut i starten af 1940 erne. Her tilbragte de unge tid sammen på gadehjørner og grundtanken bag klubtilbuddet var, at klubben skulle tilbyde større børn og unge et fritidsindhold. (Vesterbirk 2005;77). I dag er det vedtaget ved lov, at hver kommune skal udbyde et klubtilbud for større børn og unge. Kommunerne skal selv udarbejde et sådan tilbud, dog skal de overholde følgende: Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse af demokrati. Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtede relationer og fællesskaber. 2 ( ) Aktiviteterne i tilbuddene skal afspejle målgruppens alder og bredde. 3 Klubtilbud m.v. skal give større børn og unge kendskab til øvrige aktivitets- og fritidstilbud, så børnene og de unge bliver i stand til selv at tilrettelægge deres fritidsliv, når de ikke er i klubtilbud m.v. 4 Klubtilbud m.v. skal støtte de større børn og unge i deres fremtidige muligheder på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet Sociale medier Facebook & Paradise Hotel Sociale medier er et begreb, der ofte anvendes i daglig tale. Grundlæggende er der tale om to forskellige fænomener; teknologier og tjenester. Teknologier er eksempelvis Wikipedia, blogs, video-logs. På grundlag af disse medier og teknologier, tilbydes der konkrete tjenester som Facebook, Twitter, Instagram m.m. Disse hører under begrebet interaktive sociale medier 6. Når vi gennem vores projekt omtaler de sociale medier, er vores fokus primært på det interaktive sociale 2 Dagtilbudsloven afsnit 4, kapitel 10, 65 3 Dagtilbudsloven afsnit 4, kapitel 10, 65, stk. 2 4 Dagtilbudsloven afsnit 4, kapitel 10, 65, stk. 3 5 Dagtilbudsloven afsnit 4, kapitel 10, 65, stk

6 medie; Facebook. Vi har valgt at tage udgangspunkt i netop Facebook, da mediet benyttes verden over, på tværs af kulturer, nationer, aldersgrupper, sociale klasser osv. og derfor kan defineres som et globalt netværk. Facebook har eksisteret siden år 2004 og i dag har mere end 400 millioner mennesker en profil på sitet. Hver dag opdaterer flere end 35 millioner deres profil, og i løbet af bare én uge udveksles der mere end 5 milliarder links, nyheder, blog-indlæg, kommentarer, likes, billeder m.m. Endvidere er brugerne af Facebook i gennemsnit online og aktive i cirka 55 minutter om dagen. (Schack 2010;175, 179). Yderligere har vi valgt af beskæftige os med det fortællende medie; reality, mere specifikt realityprogrammet Paradise Hotel. Oversætter man reality-tv direkte til dansk betyder det sandheds-tv. Reality-tv er en form for tv-dokumentariske hverdagsprogrammer med fokus på almindelige menneskers oplevelser, liv og følelser. Disse programmer sigter efter at give seeren en fornemmelse af, at det de ser er den faktiske virkelighed altså ikke fiktion. Reality programmerne tager emner som kriminalitet, sex, sladder mm. op Opgavens opbygning Vi har valgt af bygge opgaven op i 12 afsnit. Afsnit 1 består af vores indledning, hvor vi skitserer vores motivation og problemfelt, som leder os til vores problemformulering. Afsnit 2 er en afgræsning af henholdsvis valgt målgruppe (unge fra 13 til 16 år), praksisfelt (klubtilbuddet) og sociale medier (Paradise Hotel og Facebook). Afsnit 3 er nærværende afsnit, hvor vi redegør for opgavens opbygning. Afsnit 4 er vores metodeafsnit, hvor vi introducerer vores teoretiske og metodiske overvejelser i forhold til besvarelsen af vores problemstilling. Herunder præsenterer vi opgavens - og dermed vores videnskabsteoretiske afsæt; socialkonstruktivismen. Efterfølgende i vores metodeafsnit præsenterer vi de teoretikere, hvis begreber, vi særligt beskæftiger os med i vores projekt; den tyske professor og filosof Axel Honneth, den britiske sociolog Anthony Giddens og den tyske kultursociolog Thomas Ziehe. Endelig præsenterer vi opgavens empiri og i forlængelse heraf, hvilken metode vi har anvendt til indsamling af dette. Afsnit 5 har vi dedikeret til at skildre ungdomsbegrebet ud fra et historisk perspektiv. Afsnit 6 er en redegørelse af identitetsbegrebet, hvor vi benytter os af teoretikerne Allan Stæhr, Poul Nissen, Lars Konzack og Carsten Renee Jørgensen. Yderligere introducerer vi begrebet hoped-for-possible-selves, da vi finder dette relevant at inddrage i forhold til netop vores målgruppes identitetsdannelse. 7 6

7 Afsnit 7 har vi valgt at kalde Se mig, elsk mig!. Her redegøre vi for begrebet anerkendelse ud fra teoretikeren Axel Honneth og praktikeren Berit Bae. Herefter analysere vi på vores empiri ud fra anerkendelsesbegrebet, og opstiller herunder konkrete bud på pædagogens rolle og handlemuligheder i forhold til dette. De efterfølgende afsnit (afsnit 8, 9 og 10) er bygget op på en tilsvarende måde, dog analyserer vi ud fra andre teorier og begreber. I afsnit 8 ( Livet i overhalingsbanen ) har vi fokus på Anthony Giddens teori om det senmoderne samfund og hans begreb ontologisk sikkerhed. I afsnit 9, som vi har valgt at kalde Overlevelsesguiden, beskæftiger vi os med Thomas Ziehes begreb ambivalens og herunder hvorledes de unge håndtere dette, samt hans begreb sekundær erfaringsdannelse. Afsnit 10 har vi kaldt Ønskeøen og her har vi særligt fokus på de unges brug af Facebook og hvorledes dette netværk har indflydelse på de unges dannelse. Vi har afslutningsvis i afsnit 7, 8, 9 og 10 lavet delkonklusioner. Disse delkonklusioner samler vi op på i opgavens afsnit 11, hvor vi endegyldigt forsøger at besvare projektets problemstilling. Yderligere som et underafsnit til afsnit 11, har vi vores perspektivering. Her belyser vi de fremadrettede problematikker, vi ser i forbindelse med konklusionen af nærværende projekt. I forlængelse heraf opstiller vi bud på fremtidige undersøgelser, der kan foretages i forhold til de problematikker vi ser. Afsnit 12 er vores litteraturliste. Vi har inddelt denne i primær og sekundær litteratur, samt tilføjet links til de internetsider vi har benyttet os af. Bilagene til denne opgave, er vores komplette indsamlede empiri. Bilag 1 består af statistikker, der er udarbejdet på baggrund af 35 klubmedlemmers besvarelser af spørgeskemaer. Bilag 2 og 3 er en transskription af vores interviews. Bilag 2 er et interview med en klubpædagog og bilag 3 er et interview med 7 unge (5 piger og 2 drenge). 4. Teoretiske og metodiske overvejelser 4.1. Det videnskabsteoretiske afsæt - socialkonstruktivismen Den videnskabsteoretiske baggrund for vores projekt; socialkonstruktivismen, er en retning indenfor det psykologiske felt. Ophavsmanden til denne retning er Kenneth Gergen 8. Socialkonstruktivismen bygger på tanken om, at alt menneskelig erkendelse og herved virkeligheden er social konstrueret, hvor sproget og måden hvorpå vi taler sammen om tingene og 8 F. 1935, amerikansk psykolog 7

8 verden, er det, som konstruerer den virkelighed vi lever i 9. Individets viden og fortolkning af verden bestemmes af sproget og den særlige samfundsmæssige diskurs, der gør sig gældende i sociale sammenhænge. I denne interaktion foregår en fælles forståelse i måden, hvorpå individet refererer til objekter i verden 10. Vores nutid og fremtid står til løbende forhandling, og måden vi forstår verden på i dag, er ikke fast forankret og kan derfor se anderledes ud i morgen. Ifølge Gergen er dette et resultat af en social forhandlingsproces. Vi er alle med til i fællesskab at præge fremtiden og kan gennem sproget og interaktionen udfordre de eksisterende traditioner eller understøtte de gamle. Vores sprog og måden vi taler sammen på medvirker således til at definere vores måde at leve på. (Ibid.). Ifølge teoretikeren Gregory Bateson 11, er den konstruerede virkelighed ikke kun skabt via det verbale sprog men også det nonverbale. Bateson mener, at alt adfærd er kommunikation, herunder også ikke-handlinger. Svarer man eksempelvis ikke tilbage på en SMS, kan denne ikke-handling sende et budskab til den, der venter på svar (Ibid.) Præsentation af teoretikere I følgende afsnit vil vi præsentere de teoretikere, hvis begreber vi tager udgangspunkt i og benytter os af i vores undersøgelse af ungdommen. De tre teoretikere vi tager udgangspunkt i, repræsenterer hver deres markante position indenfor det pædagogiske felt. Vi har valgt at inddrage den tyske professor og filosof Axel Honneth, den britiske sociolog Anthony Giddens og den tyske kultursociolog Thomas Ziehe. Vi inddrager endvidere teori af andre relevante teoretikere og tænkere, der bidrager til vores undersøgelse. Vi finder det dog ikke relevant at præsentere disse, da vi benytter dem som supplerende tænkere i forhold til ovenstående Axel Honneth Den tyske professor og filosof Axel Honneth er født i Honneth underviser ved Goethe- Universitetet i Frankfurt, efter at have overtaget Jürgen Habermas 12 professorat F. 1904, engelsk/amerikansk antropolog 12 F. 1929, tysk sociolog og filosof 8

9 Han har samtidig efterfulgt Habermas, som direktør for den yngre Frankfurterskole 13. Honneth er særligt kendt for at have undersøgt menneskers indbyrdes anerkendelsesrelationer og har ud fra dette, opstillet en anerkendelsesteori. Denne teori forholder sig ligeledes kritisk til de samfundsmæssige forhold, der forhindrer individet i at opnå anerkendelse. (Varming 2008;191) Anthony Giddens Den britiske sociolog Anthony Giddens er født i Han er særligt kendt for sin strukturationsteori og for sit holistiske 14 syn på det moderne samfund. Han anses af mange for at være en af de mest markante bidragsyder indenfor sociologien. Giddens forfatterskab kan opdeles i tre perioder. I første periode udviklede han en teoretisk og metodisk forståelse af sociologien, hvor han forholdte sig kritisk til den klassiske sociologi. I forbindelse hermed udviklede han en vision for moderne sociologi. I anden periode præsenterede Giddens strukturationsteorien. Med denne teori søger han at beskrive den spænding, der eksisterer mellem individ og samfund. I tredje periode fokuserer Giddens på modernitet, globalisering og politik. Her fokuserer han særligt på at skildre de vilkår individet lever under i senmoderniteten - såvel på et socialt som på et privat plan. (Pedersen 2000; ) Thomas Ziehe Den tyske kultursociolog og professor i pædagogik Thomas Ziehe er født i Han er kendt for sit analytiske arbejde af tidens kulturelle udtryk, herunder med særligt fokus på ungdommen. Ziehe analyserer muligheder og problemstillinger, der eksisterer, som en konsekvens af det senmoderne samfund. Ziehe har blandt andet udarbejdet teoretiseringer over socialisation, narcissisme, magtforholdet mellem unge og voksne og om kulturelle forandringer, der er skabt af samfundet grundet traditionsopbruddet. (Varming 2008;513) Opgavens praksisgrundlag Dette nærværende projekts praksisgrundlag bygger på data, der er indsamlet fra tre forskellige klubber i Københavns kommune. Vi vil benytte vores indsamlede data i opgavens analyseafsnit og under de afsnit, der omhandler pædagogens rolle og handlemuligheder. Det komplette uddrag af 13 Betegnelse for socialvidenskabsmænd, der forholder sig kritisk til samfundet. Thomas Ziehe er, blandt andre, medlem. (Varming 2008;150). 14 Holisme; biologisk/filosofisk teori om at organismer er helheder der ikke kan forklares ud fra deres enkelte dele el. grundelementer; et menneskes situation afhænger af psykiske, fysiske, kulturelle, sociale og økonomiske faktorer som ikke kan isoleres til en enkelt forklaring el. årsag. (Varming 2008;189). 9

10 vores indsamlede data er vedlagt som bilag til denne opgave (Bilag 1, 2 og 3) og disse kan gennemlæses efter behov. Når vi analyserer med udgangspunkt i valgte teorier og diskuterer pædagogens rolle og handlemuligheder, vil vi benytte udvalgte citater og data fra disse bilag. Der vil derfor kun blive inddraget udvalgte dele af vores samlede data i opgaven og når disse benyttes, vil vi henvise til bilagene ved fodnoter. Vi mener at vores empiri er valid, men samtidig er vi bevidste om, at resultaterne eventuelt ville se anderledes ud, hvis vores undersøgelse var mere omfattende Metode til indsamling af praksisgrundlag Vi har i hver af klubberne udleveret 20 spørgeskemaer til medlemmerne (13-16 årige) og har altså i den forbindelse benyttet en kvantitativ metode til indsamling af data. De stillede spørgsmål er formuleret med henblik på at få indsamlet målbarre data, og i forlængelse at dette udvikle statistikker, der kan beskrive og forklare, hvordan de unge selv opfatter det at være ung. Den kvantitative undersøgelse udgør en del af vores empiriske dokumentation, og tegner altså et generaliserende billede af de unge, uden at tage højde for den enkeltes vilkår, såsom kulturelle og sociale forhold eller etnisk baggrund. Ud af de 60 spørgeskemaer vi har udleveret, fik vi 35 besvarelser tilbage (18 piger og 17 drenge). På baggrund af deltagernes besvarelser har vi udarbejdet statistikker, som er vedlagt som bilag til dette projekt. Vi vil løbende gennem opgaven referere til disse statistikker. Endvidere har vi benyttet os af en kvalitativ metode, idet vi har gennemført interviews med en klubpædagog, samt 7 unge mennesker. Uddrag fra disse interviews benytter vi som vores praksisgrundlag i dette projekts undersøgelse og tilegner os derved en dybere forståelse af grundstrukturer og sammenhænge, både i klubben og i de unges fælleskab. For bedst muligt at besvare vores projektets problemstilling, vil vi løbende belyse og benytte os af citater fra både den kvantitative og kvalitative undersøgelse. Vi vil i følgende afsnit redegøre for ungdomsbegrebet ud fra et historisk perspektiv. 5. Et historisk blik på ungdomsbegrebet fra arbejdere til forbrugere I dag er begrebet ungdom indlejret i os, men tidligere var der ikke noget mellemled imellem barndommen og voksenlivet. Uformelt indtrådte barnet langt tidligere i de voksnes rækker, da barnet allerede fra syvårsalderen blev medregnet som arbejdskraft på de voksnes arbejdsmarked. 10

11 (Vesterbirk 2005;49). Formelt var der efterfølgende tale om en form for glidende overgang, hvor barnet blev voksen, umiddelbart efter sin konfirmation. Som begreb tager ungdommen udgangspunkt i barndomsbegrebet, og de to begreber deler derfor samme forhistorie. Tilbage i middelalderen var der ikke noget barndomsbegreb. Dengang var der ikke nogle tegn, der adskilte børn fra voksne. Børnene var klædt som de voksne og indgik i arbejdslivet. Først i det 17. Århundrede rettede fokus sig mod barndommen. Her blev barnet defineret som et objekt for de voksnes dagsorden. Den dyriske natur hos børnene skulle uddrives og de skulle omdannes til civiliserede mennesker, eller rettere små voksne. Senere i det 18. århundrede bliver der af Jean-Jacques Rousseau gjort op med denne opfattelse af barnet. Rousseaus udviklede frihedspædagogikken, der opfattede barnet som et ligeværdigt menneske, der skulle behandles derefter. I Rousseaus optik skulle børnene motiveres til selvudvikling og den dyriske natur burde derfor ikke uddrives men understøttes og udvikles. (Østergaard 2005;18-19). Ungdomsbegrebet udspringer som tidligere nævnt af barndomsbegrebet, men det er først i det 20. århundrede at ungdommen løsriver sig fra barndommen. Dette sker hovedsageligt som et resultat af samfundets socioøkonomiske udvikling. Før industrialiseringen levede vi i et landbrugssamfund, hvor barnets opdragelse og uddannelse, altså deres oplæring til voksenlivet, foregik i hjemmet, der udgjorde et samlet produktionsfællesskab. Nye tekniske produktionsformer flyttede arbejdspladsen fra hjemmet og ud i fabrikkerne og familien var derfor ikke længere det primære arbejdsfællesskab. Barnets oplæring til voksenlivet forgik nu i to forskellige arenaer, hvor familien udgjorde rammen for opdragelse og fabrikken dannede rammen for uddannelse. I takt med at markedsøkonomien skred frem, opstod der en stingende efterspørgsel efter mere kvalificeret arbejdskraft og børnene blev derfor sendt i skole fremfor ud på arbejdsmarkedet. I første omgang var skolegang forbeholdt borgerskabets børn, men efterhånden ledte de nye produktionsformer til en økonomisk vækst, der påvirkede hele samfundet. Dette resulterede i at flere blev integreret i uddannelsessystemet fra det 20. århundrede og frem. Frisættelsen fra arbejdsmarkedet skabte en fritidssfære, der muliggjorde, at særligt de unge kunne dyrke deres interesser og indgå i forskellige foreningsfællesskaber. I disse fællesskaber fik de unge mulighed for at eksperimentere, udforske og danne deres identitet på nye måder end tidligere. (Østergaard 2005;19-20). De unges interesseområde har gennem tiden ændret karakter. I starten af det 20. Århundrede var det politik, religion og idræt der havde de unges interesse, senere blev det til en interesse for forbrug og indkøb. 11

12 I dag i vores senmoderne samfund har sociale medier en stor indflydelse på de unge. De sociale medier påvirker de unge i stadig større grad og er tonesættende for, hvilke varer man skal eje for at begå sig som ung. Teknologiske varer som mobil med konstant internetforbindelse udgør en af disse fornødne basisvarer. (Østergaard 2005;23). Ungdommen i vores senmoderne samfund anses ikke længere for blot at være en overgang til voksenlivet. Ungdommen er en livsfase, hvor man kan få prøvet en masse ting af, prøvet sig selv af og forsøger at skabe en selvstændig identitet, inden man for alvor træder ind i de voksnes rækker. (Varming 2005;49-50). Samtidig er grænserne mellem livets faser blevet mere flydende og der findes derfor ikke længere nogle generel forståelse af, hvornår man er ung. (Østergaard 2005;24). Ovenstående udgør en kort beskrivelse og præsentation af ungdomsbegrebets størrelse ud fra en historisk kontekst. Vi vil i følgende afsnit kort redegøre for betydningen af begrebet identitet, da en forståelsen af begrebet er nødvendigt, for senere at kunne belyse dannelsen af identiteten hos de unge i vores senmoderne samfund. 6. Identitetsbegrebet Identitetsbegrebet har siden det 19. Århundrede været et begreb under udvikling. En udvikling der er sket i takt med den vestlige verdens samfundsmæssige udvikling. Dog er begrebet til stadighed svært at indkredse, men tager vi et tilbageblik på ordets oprindelige betydning, stammer begrebet identitet fra det latinske ord; idem der betyder den samme. (Varming 2008;202). Ordet identitet blev tidligere ikke knyttet til selve ordet dannelse. Men som følge af den førnævnte samfundsudvikling, blev ordet identitetsdannelse en del af dagligsproget. (Quist 1998;97). I et forsøg på at komme identitetsbegrebet nærmere, har vi valgt at inddrage Stæhr og Nissen som definerer identitet således: Begrebet identitet indbefatter således, hvorledes vi (personligt) oplever os selv, og hvorledes vi tror andre oplever os, samt de følelser der er forbundet hermed. (Stæhr 1986;17). Identitet er i Stæhr og Nissens optik vores erkendelse af hvem vi er, vores selvbillede og andres opfattelse af os. Yderligere skal identitet forstås som værende fast forankret i os, i vores narrative fremstilling af os selv, men også i den fortælling andre har om os. En fast identitetsstruktur må altså indbefatte en form for balance imellem vores selvopfattelse og spejlingen fra vores sociale interaktioner. Med vores senmoderne samfunds kompleksitet og foranderlighed, pointerer Stæhr og Nissen, at der 12

13 i dag er tale om multiple identiteter. Multiple identiteter skal forstås således, at hver individ har flere identiteter, der fremtræder, alt efter hvilken social og kulturel kontekst individet befinder sig i, eksempelvis klasseidentitet, erhvervsidentitet, gruppeidentitet og national identitet. Lars Konzack 15 tilslutter sig Stæhr og Nissens forståelse af identiteten, som værende forankret i os. Han er dog uenig i, at individet har multiple identiteter. Konzack mener, at vores identitet altid er den samme uanset kontekst, og at vi i stedet påtager os forskellige roller. Disse roller ændrer ikke vores identitet vi vil altid kun have én sand fortælling om os selv, uanset hvilken kontekst vi befinder os i. Det vil altså sige; går vi den ene dag til ridning og den anden dag til svømning, er det blot vores rolle der skifter og ikke vores selvforståelse og identitet 16. I forlængelse af Stæhr, Nissen og Konzacks forståelse af identitet, finder vi det relevant at inddrage Carsten Renee Jørgensens teori om den kollektive identitet. Denne bidrager med en ekstra dimension i forhold til identitetsdannelsen, som vi anser for særlig interessant og relevant i forhold til vores målgruppe de unge. Den kollektive identitet bygger på en oplevelse af at høre til en bestemt gruppe. Sidestiller vi dette identitetsniveau med ungdomskulturen, kan denne bestemte gruppe eksempelvis være en pigegruppe i klubben, som den unge oplever at tilhøre og være en del af. (Jørgensen i Schack 2010;176). Uanset om vi tager afsæt i Stæhr og Nissen eller i Konzacks forståelse af identitet, udvikler vores selvfortælling sig i takt med at vi lever vi oplever nye ting hver dag, vi bliver ældre og bliver mere erfarne, blandt andet gennem vores samspil med andre. Således vil der gennem hele vores liv blive koblet mere til vores selvfortælling og vores dannelse. En oplevelse af at være en del af et fællesskab, være accepteret, anerkendt og unik, kan sidestilles med en vellykket dannelse. (Sørensen 2013;22). Vi ser derfor vigtigheden af det kollektive identitetsniveau, som Jørgensen skitserer. Er følelsen af tilhørsforhold, accept og anerkendelse ikke tilstede i de sociale kontekster individet indgår i, kan denne opleve angst, eksklusion, frustration og gruppepres. (Ibid.). Da vi antager at vennerne og dét at indgå i sociale fællesskaber er særligt gældende for ungdommen, vælger vi at have fokus på Jørgensens kollektive identitetsniveau gennem projektet. 15 F. 1972, Cand.mag. i informationsvidenskab. Har foruden en ph.d. i multimedie

14 Endvidere ønsker vi at inddrage begrebet hoped-for-possible-selves som præsenteres af Clara Møhl Schack i en artikel fra Psyke og logos. (2010). Begrebet er udviklet af Zhao et al. og repræsenterer de socialt ønskelige identiteter, som individet gerne vil skabe og tro på kan blive en realitet under de rette omstændigheder. Hoped-for-possible-selves adskiller sig dog ikke helt fra individets oprindelige identitet, men forsøger at tillægge værdier eller ligefrem hæmme træk ved én selv, som man ikke finder synderligt attraktivt. Schack fremhæver begrebet som særligt interessant i forhold til netværket Facebook, da dette medie netop giver individet mulighed for at redigere i sin narrative fortælling, og derved komme nærmere hoped-for-possible-selves. (Schack 2010; ). Som tidligere beskrevet er Facebook-medlemmer i gennemsnit online i 55 minutter om dagen. Vi ser derfor Facebook som en del af vores hverdag, og dermed også de unges. Vi finder på baggrund af denne statistik begrebet særligt relevant i vores skildring af ungdomskulturen. I ovenstående afsnit har vi kort skitseret identitetsbegrebet med afsæt i Stæhr, Nissen og Konzack. Endvidere har vi præsenteret Jørgensens begreb kollektiv identitet, som udgør et af identitetens fire niveauer. Yderligere har vi redegjort for begrebet hoped-for-possible-selves. Herved er vi blevet bevidste om, at en af kriterierne for en vellykket identitetsdannelse hos de unge, blandt andet er anerkendelse i forskellige kontekster, og vi vil derfor i følgende afsnit beskæftige os med dette begreb, med afsæt i Axel Honneth og Berit Bae Se mig, elsk mig! 7.1 Anerkendelsesbegrebet Ifølge Axel Honneth er anerkendelse af afgørende betydning for et menneskets velvære. I Honneths optik er dét at opleve følelsen af at blive anerkendt, et grundlæggende behov hos individet, hvis vi skal kunne deltage i samfundet på bedst mulig vis. Honneth inddeler anerkendelse i tre sfærer: den private, den retslige og den sociale sfærer. Honneths sfærer er alle relationsorienterede, hvorfor de kommer til udtryk i interaktionen. (Honneth i Hamre 2011;256;549) I den private sfære hedder anerkendelsen kærlighed. Denne anerkendelse kommer til udtryk i intime relationer, som eksempelvis i familien og blandt venner. Når et individ føler sig elsket for det, dét er, udvikles selvværd og selvtillid. (Ibid.). Den retslige anerkendelse sker på det samfundsmæssige plan. Her handler det om at man tror på, at man har rettigheder som medborger. Man tror på at man bliver behandlet på lige fod med andre. 17 F. 1944, norsk professor og forsker 14

15 Når individet føler sig retslig anerkendt udvikles selvrespekt. Anerkendelse i den sociale sfære opstår når individet deltager i forskellige fællesskaber. Når individets handlinger og kompetencer anerkendes i fællesskabet, opnås der en følelse af selvværd. Honneth påpeger at individet kan krænkes i hver af de tre sfærer.(ibid.). Anerkendelse er altså ifølge Honneth en forudsætning for, at vi som mennesker kan indgå i samfundet på bedst mulig vis. Honneth bevæger sig herved på samfundsniveau og snakker om et generelt menneskeligt behov for anerkendelse, hvorimod Bae er optaget af, hvad det indebærer at være anerkendende i mødet med den anden. Vi ønsker derfor at supplere Honneths teori med Baes forståelse af begrebet anerkendelse. Ifølge Bae er man anerkendende i praksis herunder i mødet med den anden, når man forholder sig åbent til den andens beretninger, følelser m.m. Dette skal foregår uden at man projektere egne følelser over på den anden. (Bae i Krogh og Smidt 2009;160). Ser vi på Honneth og Baes anerkendelsesteorier i forhold til den socialkonstruktivistiske tænkning, ser vi at de har et interpersonelt aspekt og perspektiv i deres teorier. Dette aspekt tager socialkonstruktivismen ikke højde for. Vi vil i den kommende diskuterende analyse inddrage samtlige af de begreber, vi netop har redegjort for. Vi undlader dog at beskæftiges os yderligere med den retslige sfære, da vi finder denne irrelevant i forhold til, hvad vi i nærværende projekt ønsker at undersøge Diskuterende analyse Som beskrevet i vores teoretiske afsnit arbejder Honneth med tre forskellige sfære; den private, sociale og retslige. Analyserer vi på vores indsamlede data med afsæt i Honneths teori, tegner der sig et billede af, at særligt den sociale sfære er i fokus blandt de unge. Denne påstand understøtter vores kvantitative undersøgelse, som viser at 97 % af de unge, betragter vennerne som vigtige i deres hverdag 18. Yderligere understreger klubpædagogen vigtigheden og betydningen af, at indgå i et socialt fælleskab: Vennerne er alfa omega. Vi har jo nogle som er enespænder på en eller anden måde og de har det sgu ikke så godt tror jeg. Det med sandheder er for den unge hvad gruppen synes ( ) Det bliver gruppens ord der er lov. Man har brug for den anden og gruppen for at være noget og forældrenes mening betyder mindre og mindre Bilag 1, figur 1;44 19 Bilag 2;62 15

16 Ovenstående afspejler, at den sociale sfære er særlig betydningsfuld for netop vores målgruppe de unge. I Honneths optik skal den unge, i den sociale sfære, anerkendes for hans handlinger og kompetencer. Men forholder det sig således i de unges fællesskab i klubregi? Jeg synes faktisk udseende har utrolig meget at sige. Jeg synes jeg kan se at dem som på en eller anden måde har noget øhm udseendemæssigt pænt over dem, der flokkes folk meget omkring dem( ) 20. Vi tolker på baggrund af klubpædagogens udtalelse, at de unge ikke anerkender hinandens kompetencer og handlinger, men derimod hinandens udseende og overfladiske værdier. Vores påstand understøttes af en af pigerne, der udtaler: ( ) det er bare det der med at man gerne vil blende ind med de andre. Man vil gerne have det samme som de andre har. Man vil gerne have at det ligesom ser pænt ud, det skal bare være flot Yderligere supplerer en anden pige: Man søger vel aldrig hen til dem der ser lidt grimme ud 22. Ved ovenstående citater, kan vi drage en parallel til socialkonstruktivismen. De unges opfattelse af, hvad der er pænt og grimt, er en social konstruktion og har betydning for deres mulighed for at indgå i fællesskabet. Endvidere ser vi ud fra disse citater, at det i virkeligheden handler om, at de unge giver hinanden bekræftelse fremfor anerkendelse. Ifølge Honneth er anerkendelse et menneskeligt behov og forudsætningen for, at de unge udvikler en selvsikker identitet. Vores kvantitative undersøgelse viser os, at størstedelen af de unge er glade for dem selv, både når det kommer til deres udseende (pigerne 55% og drengene 88%) og personlighed (pigerne 67% og drengene 76%). 67% af pigerne og 65% af drengene føler sig glade hver dag 23. På baggrund af disse tal, tegner der sig et billede af, at de unge både har selvtillid og selvværd. Følgende citat understøtter vores kvantitative data, samt denne påstand: Jeg vil gerne have min egen stil men på den fede måde. Jeg synes bare man skal tage det på man kan lide 24. De unges selvtillid er ifølge Honneth et resultat af, at føle sig anerkendt. Men hvis de unge ikke bliver anerkendt men blot bekræftet af deres venner, hvor og af hvem anerkendes de så? 20 Bilag 2;62 21 Bilag 3;64 22 Bilag 3;66 23 Bilag 1, tabel 9;49 24 Bilag 3;66 16

17 I den private sfære rustes den unge til, at møde fællesskabet med følelsen af, at han i sig selv er tilstrækkelig og elskværdig. Vi tilslutter os Honneths forståelse af den private sfæres vigtighed, da vi anser denne som grundkernen og forudsætningen for at, den unge kan udvikle et stærkt og selvbevidst jeg. Vi antager ud fra ovenstående statistik, at størstedelen af de unge, har udviklet et stærkt og selvbevidst jeg gennem den anerkendende kærlighed i den private sfære. Statistikken viser endvidere at cirka 3% bruger mest tid sammen med familien, hvilket vil sige at det nu er vennerne de unge i større grad socialiserer sig med. Pædagogen oplever at: det er gruppens ord, der er lov( ) 25 og vi mener derfor, at den unge efterlades i et spændingsfelt mellem den private og sociale sfære. Den unges jeg kan blive udfordret, hvis dennes jeg ikke stemmer overens med og accepteres af gruppen. Her opstår et dilemma, der understøttes af pædagogens udtalelse om, at de unge har brug for den anden og gruppen for at være noget. Dette dilemma kan være en større udfordring for nogle end for andre. De der har let ved at indgå i fællesskabet, er dem, som pædagogen udtrykker det, der har et eller andet pænt udseendemæssigt over sig. De behøver ikke selv yde den store indsats for at blive en del af fællesskabet, men bliver det automatisk, idet de andre flokkes om dem. Men hvor efterlades de unge, der på overfladen ikke har noget tiltrækkende over sig?: ( ) Jeg tager jo ikke jogging tøj på, selvom jeg synes det er nice. Man vil jo ikke falde ud 26. Dette citat tyder på, at der er nogle af de unge, der må ændre på dem selv for at passe ind og i den forbindelse tegner der sig et billede af, at de unge måske ikke er i stand til at anerkende og derved rumme hinandens forskelligheder, for som en af pigerne siger: Folk snakker jo. Altså bag om ryggen på en og siger, se lige hvad han eller hun på( ) 27. De unges mangel på evnen til at anerkende hinandens forskelligheder, bekymrer pædagogen og hun fremhæver i den forbindelse vigtigheden af klubben og dens faglærte personale. ( ) hvis de bare gik over i parken og hang ud efter skole, ville jeg være bekymret. De er jo ikke altid lige søde overfor hinanden 28. Pædagogen er altså fortaler for klubben og opfatter den som et trygt sted, hvor de unge bliver mødt der hvor de er og har mulighed for at udfolde sig. Vi tolker endvidere at pædagogen nærer mistillid til de unge, da hendes udtalelse efterlader et indtryk af, at hun ikke finder de unge kompetente til at 25 Bilag 2;62 26 Bilag 3;66 27 Bilag 3;66 28 Bilag 2;62 17

18 interagere med hinanden, hvis de ikke er under opsyn. Har pædagogen ret i sin forforståelse af de unge, er der i vores optik, et behov for klubtilbuddet og pædagoger i de unges hverdag, da der i klubben er voksne til stede, der kan guide og hjælpe de unge i konfliktsituationer, der foruden pædagogens tilstedeværelse muligvis ville eskalere. Klubben sætter samtidig rammen for et fællesskab med deltagelsesmuligheder for alle uanset forskelligheder. Vi ser klubben som en mulighed for, at det enkelte individ kan indgå i anerkendende sociale fællesskaber og derved udvikle sin identitet på det kollektive niveau. (Jørgensen i Schack 2010;176). Vi vil i afsnittet nedenfor, undersøge pædagogens rolle og handlemuligheder i arbejdet med det anerkendende aspekt i praksis Pædagogens rolle og handlemuligheder Vores påstand om at der er behov for klubpædagogen understøttes af en af de unges udtalelser: Det er vigtigt at have mulighed for at kunne møde en voksen, der ikke er ens forældre 29. Til dette supplerer en pige: (..)den voksne skal ikke lege psykolog, så vender jeg ryggen til og bliver sur, men vil gerne have et råd der ikke er fra min mor eller far 30. Vi ser altså at den unge søger pædagogen, så længe denne udviser anerkendelse - en anerkendelse der i Baes optik handler om, at udvise forståelse og møde den unge, hvor han er. I mødet med den anden, skal pædagogen være opmærksom på, ikke at projektere egne følelser over på den unge: De skal bare være på samme niveau som mig, altså respekt begge veje, du ved 31. I interviewet med pædagogen præsenterer hun os for et eksempel, hvor hun forsøger at opstille en anerkendende og voksenstyret ramme; hun afholder hver uge en såkaldt tøsetirsdag, hvor pigerne i klubben får mulighed for at snakke om eventuelle konflikter i gruppen eller hvad der optager dem. Vi mener, at denne ramme er et indirekte forsøg på at guide de unge, til at kunne udvikle kompetencer i at kommunikere, lytte og i den forbindelse udvise anerkendelse overfor hinanden. For at kunne skabe sådan en ramme kræver det, at pædagogen på forhånd har opbygget en god relation til de unge: ( ) generelt så skal man opbygge en relation før de overhovedet åbner sig. Det gør man ved eksempelvis at snakke om noget ufarligt f.eks. hvor har du noget pænt tøj på. 29 Bilag 3;67 30 Bilag 3;67 31 Bilag 3;67 18

19 Så begynder de på en eller anden måde at fornemme hvem man er og hvad man står for som voksen Delkonklusion På baggrund af vores analyse kan vi konkludere, at den sociale sfære er særlig betydningsfuld for de unge. Det forholder sig imidlertid sådan, at de unge ikke anerkender hinanden men snarere søger at få bekræftelse hinanden imellem. Dette bekymrer pædagogen og vi har derfor søgt at komme med et konkret bud på, hvad hun kan gøre i forhold til hendes egen rolle. På baggrund af dette, kan vi konkludere, at det er vigtigt, at pædagogen kan sætte sig i de unges sted og er i stand til at forholde sig åbent overfor de unges problematikker. I ovenstående analyse, ser vi anerkendelse som et betydningsfuldt element i den pædagogiske praksis. Dette gør sig gældende både de unge imellem og mellem den unge og pædagogen. Vi ser dog, at pædagogen udtrykker mistillid til de unge. Bae pointerer at anerkendelse blandt andet handler om, at møde den anden, der hvor den anden er. Vi mener at pædagogens mistillid kan skyldes, at pædagogen ikke forstår de unges verden og derved finder det vanskeligt at møde de unge, der hvor de er. For at kunne tilegne os en bredere forståelse af de unges verden, vil vi nu redegøre for det omkringlæggende samfund, og se på hvilke udfordringer dette stiller de unge overfor. Til det vil vi benytte os af sociologen Anthony Giddens. 8. Livet i overhalingsbanen 8.1 Det senmoderne samfund og individets identitetsdannelse Ifølge Anthony Giddens lever vi i dag i et dynamisk og foranderligt samfund. (Kaspersen 2001;121). Set ud fra en historisk vinkel, er der ifølge Giddens sket et opbrud med det traditionelle samfund - et samfund hvor individets identitet stort set var fastlagt fra fødslen, da denne blev dannet ud fra køn, det nære miljø og den sociale klasse, som man var født ind i. Menneskets muligheder var altså tidligere begrænsede og traditionsbundne og udviklingen af den enkeltes livsfortælling og herved identitet, blev skabt ud fra disse betingelser. (Ibid.). I det senmoderne samfund ser mulighederne for den enkeltes identitetsdannelse anderledes ud. I og med at samfundet er blevet af-traditionaliseret, er der sket en frisættelse af individet og det enkelte 32 Bilag 2;60 19

20 individ står overfor langt flere valgmuligheder, i forhold til individuel tolkning af verden, samt valg af egen livsbane end tidligere (Kaspersen 2001;149), som eksempelvis de unges mange uddannelsesmuligheder. Dette efterlader den unge med et ansvar for selv at realisere sine drømme og liv, gennem utallige valgmuligheder, som bidrager til skabelsen af den unges egen unikke livsfortælling og identitet. Eksistentielle spørgsmål som; hvem er jeg, hvor vil jeg gerne hen og hvordan danner jeg den bedste udgave af mig selv, er altså centrale spørgsmål den unge reflekterer over i det senmoderne samfund. (Ibid.). Ifølge Giddens er identitetsskabelsen således under konstant udvikling og individets identitet genskabes kontinuerligt og kan ikke etableres endeligt. (Pedersen 2000;224). Genskabelsen af identiteten opstår blandt andet fordi de sociale og kulturelle omstændigheder, som vi lever under, konstant ændres. Der er herved i det senmoderne samfund skabt nye forudsætninger for identitetsdannelsen som følge af individets frisættelse. (Koester 2005;393). Giddens karakteriserer som tidligere nævnt, vores moderne samfund som værende dynamisk. Denne dynamik kan ses ud fra forskellige aspekter, som ifølge Giddens kan opdeles i tre punkter; vores samfund er i dag præget af en adskillelse af tid og rum og vores sociale interaktion er ikke længere fastsat et centralt sted - eksempelvis i vores nærmiljø. Vi har i dag mulighed for social interaktion gennem teknologiske hjælpemidler, som internettet og telefonen og kan herved være to steder på samme tid. Tiden og rummet er altså i dag, blevet globaliseret og vi kan befinde os i mange forskellige arenaer og på mange platforme, uden at skulle være fysisk til stede. I tråd med denne udvikling beskriver Giddens hvordan vi er gået fra et samfund hvor institutioner og individets handlinger eksisterer i lokalsamfundet til et samfund, der nu består af abstrakte systemer. Disse abstrakte systemer gør, at vores sociale relationer og herved interaktioner rykkes fra den lokale kontekst til en kontekst på tværs af tid og sted. (Kaspersen 2001; ). De abstrakte systemer består af symbolske tegn som eksempelvis penge og ekspertsystemer som eksempelvis det offentlige transportsystem. Det sidste aspekt Giddens nævner, er refleksivitet. Han opstiller to former for refleksion; refleksionen over hverdagshandlinger som ifølge Giddens, er det almene træk hos mennesket. Den anden beskrivelse af refleksion, er en proces, som er særlig for det senmoderne samfund og som udspringer af samfundets udvikling, indenfor massekommunikationsmidler. Vi bliver i dag bombaderet med store mængder information gennem forskellige medier, og tilegner os herved 20

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogens arbejdsopgaver

Pædagogens arbejdsopgaver Pædagogens arbejdsopgaver Lov om social service - 2006-20 I samarbejde med forældre fremme: -Udvikling -Trivsel - Selvstændighed -Medbestemmelse og medansvar -Forståelse for kulturelle værdier og for samspillet

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Bachelorgruppe nr. 24

Bachelorgruppe nr. 24 Bachelorgruppe nr. 24 Bachelorrapport, 2012 Emne: Den gode historie 116206 Krista Bjerg Christensen 116233 Eva Maria Elizabeth Drejer Anslag: 72.803 Indholdsfortegnelse 1. Indledning (Krista)... 3 2. Problemformulering

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013

Trivsel og uddannelse blandt CI-unge. September 2013 Trivsel og uddannelse blandt CI-unge September 2013 Formål og opdrag Undersøge trivsel og uddannelse blandt første generation af danske CI-unge (13-25 år) Finansieret af Sygekassernes Helsefond Gennemført

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

At være på muligheder og problemer

At være på muligheder og problemer At være på muligheder og problemer Titel på emnet: Narcissisme Fagkombination: Samfundsfag (A) & Oldtidskundskab (C) Problemformulering Skaber samfundet narcissister? Jeg antager, at unges selvudlevering

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge...

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning Undervise børn/unge og fagpersoner

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere