Kulbrintestrategi Målsætninger og planer for den fremtidige olie- og gasefterforskning i Grønland

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kulbrintestrategi Målsætninger og planer for den fremtidige olie- og gasefterforskning i Grønland"

Transkript

1 namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Kulbrintestrategi 2003 Målsætninger og planer for den fremtidige olie- og gasefterforskning i Grønland

2 Kulbrintestrategi 2003 Nr. 1 af Råstofdirektoratets løbende publikationer Udgivet december 2004 Trykt december 2005 ISBN Grønlands Hjemmestyre Råstofdirektoratet Tel Fax Imaneq 29 Postboks Nuuk Kalaallit Nunaat Grønland

3 Kulbrintestrategi 2003 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning Overordnede målsætninger og rammer for kulbrinteaktiviteter i Grønland Overordnede målsætninger og rammer Mål og målopfyldelse i kulbrintestrategien fra Mål Målopfyldelse Status på datadækning og vurdering Indledning Offshore Vestgrønland 63 N-68 N Offshore Vestgrønland 60 N-63 N Offshore Vestgrønland 68 N-71 N Andre områder Sundhed, sikkerhed og miljø (HSE) i olieefterforskning Generelt Status og planer vedrørende miljøforhold m.m Det biologiske miljø Det fysiske miljø Planer vedrørende miljøforhold Status og planer vedrørende HSE-regulering Indledning Planer vedrørende HSE-regulering Strategi for licenspolitikken på kortere sigt Indledning Udbudsformer og overordnet geologisk prioriteringsgrundlag Udbudsformer Overordnet geologisk prioriteringsgrundlag Del-sammenfatning: Udbudsformer og overordnet geologisk prioriteringsgrundlag Industriens risikovurdering - erfaringer fra udbudsrunden Geologiske indsatsområder Afgrænsning af en eventuelt kommende udbudsrunde på kort sigt Område 1: Lady Franklin Bassinet Område 2: Kangaamiut ryggen og området vest herfor Område 3: Sisimiut Bassinet Område 4: Fylla området Områderne mellem 63ºN og 68ºN, der ikke ventes udbudt Vilkår for en ny udbudsrunde Vilkår generelt Økonomiske vilkår Tentativ tidsplan frem til ny udbudsrunde på kort sigt Åben dør områderne på kort sigt Afgrænsning af åben dør områderne på kort sigt Vilkår og procedurer for åben dør områderne på kort sigt side 3

4 Indholdsfortegnelse 6. Strategi for licenspolitikken på længere sigt Indledning Overordnet geologisk prioriteringsgrundlag Havområdet ud for det centrale Vestgrønland (63ºN-69ºN) Nordvestgrønland (69 N-71 N) KANUMAS områder - særligt Baffin Bugt Jameson Land Syd-, Øst- og Nordgrønland Fremtidige geologiske indsatsområder Afgrænsning af udbudsrunde- og åben dør områder på længere sigt Udbudsrundeområder Åben dør og andre områder Bilag A Bilag B Noter side 4

5 Kulbrintestrategi Sammenfatning Der er bred politisk enighed om at arbejde for at udvikle råstofsektoren i Grønland til et bærende erhverv, som bidrager positivt til den økonomiske udvikling og til skabelsen af nye arbejdspladser. Målsætningen er et væsentligt element i den langsigtede økonomiske politik, som har til hensigt at understøtte udviklingen af alternative erhvervssektorer til fiskeriet blandt andet med henblik på at mindske den nuværende meget store afhængighed af de årlige bloktilskud fra Danmark. Baggrunden for at der nu er udarbejdet en opdateret plan til videreførelse og afløsning af kulbrintestrategien fra 1999, er primært, at en betydelig del af målsætningerne i den hidtidige kulbrintestrategi fra 1999 nu er realiseret, herunder ikke mindst tilvejebringelsen af et væsentligt forbedret seismisk/geofysisk datagrundlag. I forlængelse heraf er der gennemført en udbudsrunde i 2002 i henhold til standardiserede vilkår, der som bekendt resulterede i en ny efterforskningstilladelse i havområdet ud for Vestgrønland. Mål og målopfyldelse i kulbrintestrategien fra 1999 er beskrevet i rapportens kapitel 2. En forudsætning for at der gøres fund som kan udnyttes kommercielt, og dermed understøtte øget beskæftigelse og indtjening, er, at der gennemføres en tilstrækkelig høj kommerciel efterforskningsaktivitet i de kommende år. En afgørende forudsætning for at få olieindustrien til at investere i efterforskning i Grønland er imidlertid, at der gennemføres en geologisk kortlægning af undergrunden, som understøtter muligheden for at gøre kommercielt udnyttelige fund. Efterforskning efter kulbrinter i havområdet ud for Vestgrønland blev indledt i starten af 1970 erne. Der blev i årene herefter gennemført 5 boringer i områder med relativt begrænset havdybde. Spor efter kulbrinter blev udelukkende konstateret i Kangaamiut-1 brønden. I 1992 konstaterede GEUS olieudsivninger på Disko, Nuussuaq og Svartenhuk Halvø, og i de følgende år blev olieudsivninger registreret i et stort område fra det nordlige Disko over Nuussuaq halvøen op til den sydlige del af Svartenhuk Halvø. I 2000 blev der gennemført en efterforskningsboring af Statoil gruppen i havområdet ud for det centrale Vestgrønland. Selv om boringen ikke afslørede kulbrinteforekomster gav den anledning til indsamling af en række nye værdifulde informationer vedrørende undergrunden af betydning for tilrettelæggelsen af den fremtidige efterforskningsaktivitet. I perioden blev der af den seismiske industri indsamlet mange nye seismiske data i havområdet ud for det centrale Vestgrønland med henblik på salg til olieindustrien i forbindelse med 2002-runden og eventuelle efterfølgende runder. Indsamlingen af de nye seismiske data har afsløret eksistensen af hidtil ukendte sedimentære bassiner i områder nær den grønlandsk-canadiske grænse. En foreløbig integreret vurdering af seismiske, gravimetriske og magnetiske data indikerer tilstedeværelse af et sammenhængende bassinsystem langs den såkaldte Ungava forkastningszone. Bassinsystemet kan forbinde olieprospektive områder i havområdet ud for Labrador på den canadiske østkyst med de observerede olieudsivninger ved Disko-Nuussusaq. Den væsentligste viden om undergrunden er opnået i området mellem 63 N og 69 N, hvor indsamlingen af nyere data har afsløret eksistensen af hidtil ukendte sedimentære bassiner med et forventeligt betydeligt kulbrintepotentiale. I området mellem 69 N og 71 N (Disko-Nuussuaq området) er der trods en vis dataindsamling i de senere år fortsat en begrænset datatæthed, som dog har givet nye muligheder for at kortlægge dybe bassiner med et muligt kulbrintepotentiale. For så vidt angår andre områder er der et stort behov for yderligere dataindsamling, før der kan forventes en egentlig efterforskningsinteresse fra olieindustriens side. Niveauet for status i den geologiske kortlægning af undergrunden i forskellige hav- og landområder i Grønland gennemgås uddybende i kapitel 3. side 5

6 1. Sammenfatning De fysiske og biologiske miljøforhold er en væsentlig faktor ved igangsættelse af kulbrintevirksomhed i Grønland. Det er en politisk udmeldt forudsætning, at efterforskning skal gennemføres på en miljø-, sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde. Havområdet ud for Vestgrønland (60º-68ºN) er biologisk set det mest produktive farvand i Grønland. Det er vigtigt for fugle og havpattedyr, og hovedparten af det grønlandske fiskeri foregår her. Størstedelen af den grønlandske befolkning lever langs kysterne af dette område, hvorfor der skal tilgodeses væsentlige miljøhensyn ved efterforskning og eventuelt senere produktion af kulbrinter. Da fiskeriet har en vigtig samfundsmæssig og økonomisk rolle, skal der tages specielle hensyn til erhvervet ved en fremtidig udvikling af efterforskningsindsatsen i havområderne. Det væsentligste fysiske miljøproblem i relation til olieefterforskning i Grønland er havis og isbjerge. Udbredelsen af havis er bestemmende for, hvor og i hvilke perioder, der kan gennemføres olieefterforskning, mens drivende isbjerge i visse områder udgør et operationelt problem. Set ud fra såvel is- som vejrforhold i øvrigt, er det operationelt mest tilgængelige havområde for olieefterforskning åbentvandsområdet i det centrale Vestgrønland mellem 62/63 N og 65/66 N. Status og planer inden for sundhed, sikkerhed og miljø, herunder de krav myndighederne stiller i relation til kulbrinteaktiviteter i Grønland, således at de gennemføres i overensstemmelse med god international praksis på området, er beskrevet i kapitel 4. Kapitel 5 indeholder forslag til en strategi for licenspolitikken på kortere sigt. Udbudsrunde og områder Med udgangspunkt i den nye viden opnået fra indsamling af seismiske og andre geofysiske data i perioden fra og boringen på Fyllas banke er det vurderingen, at olieindustriens interesse på kortere sigt fortsat primært vil rette sig mod havområdet ud for det centrale Vestgrønland. Områderne med tykke sedimentbassiner i havområdet ud for det centrale Vestgrønland, fra 63 N-69 N, omfatter et stort areal på mere end km 2, hvoraf en stor del forventes at have et betydeligt efterforskningspotentiale. Der er i dette område identificeret flere forskellige leads og prospekter (d.v.s. geologiske strukturer som kan indeholde kulbrinter), og flere af disse kan potentielt indeholde store forekomster af olie og gas. I kulbrintestrategien fra 1999 blev det konkluderet, at udbudsrunder var et velegnet instrument til at få olieselskaber til at interessere sig for kulbrintepotentialet i Grønland, idet rundesystemet primært skulle anvendes for attraktive områder med potentiale for konkurrerende ansøgninger. En åben dør procedure (hvor der løbende kan søges om tilladelser) skulle anvendes i mindre attraktive områder, hvor konkurrence ikke forventes. Med annoncering af en udbudsrunde skabes der opmærksomhed om kulbrintepotentialet i Grønland, hvilket i sig selv kan få nogle selskaber til at vurdere mulighederne. Det er endvidere opfattelsen, at en udbudsrunde vil skabe incitament for den seismiske industri til indsamling af nye data til brug for olieselskabers vurdering af området. Åben dør proceduren kan være mest velegnet i områder, hvor der er begrænset viden om oliepotentialet eller hvor selskaberne ikke hidtil havde vist interesse for kommerciel efterforskning. Det kunne for eksempel være i områder med ringe seismisk dækning, og områder hvor der ikke indtil videre er fundet lovende geologiske strukturer. Med henblik på at undersøge olieindustriens vurdering af kulbrintepotentialet i Grønland samt olieselskabernes præmisser for iværksættelse af egentlig efterforskning i Grønland gennemførte Råstofdirektoratet og Nunaoil i december 2002 og januar 2003 separate møder med en række europæiske og amerikanske olieselskaber, som forud for og under udbudsrunden i 2002 har vist en interesse for kulbrintepotentialet i Grønland. På møderne blev selskabernes syn på kulbrinteefterforskningspotentialet i Grønland drøftet, herunder selskabernes syn på den fremtidige licenspolitik. side 6

7 Kulbrintestrategi 2003 En række af selskaberne gav udtryk for at de fortsat betragter Grønland som et potentielt interessant område, og at de fandt at en tidsplan, som indebar en annoncering af en udbudsrunde i det tidlige forår 2004 og med en ansøgningsfrist ca. 6 måneder senere, var passende i forhold til deres planlægningshorisont. Det blev desuden nævnt, at det ville være en fordel at fastlægge udbudsområderne allerede i løbet af sommeren En del selskaber anbefalede i den forbindelse, at man på et så tidligt tidspunkt som muligt udmeldte en endelig dato for åbningen af en ny udbudsrunde og ansøgningsfristen herfor, idet dette var en forudsætning for, at de kan planlægge og budgettere ressourcer til datakøb samt allokering af personale til tolkning og vurdering af efterforskningspotentialet i et frontierområde (et område med underudforsket prospektivitet) som det grønlandske. Ved at udskyde udmeldingen om en udbudsrunde, vil man kunne risikere, at selskabernes fokus flyttes til andre områder. Det er på den baggrund Råstofdirektoratets vurdering, at en industrifokusering fra såvel olieselskaber som seismiske selskaber bedst vil kunne opnås ved anvendelse af udbudsrunder mellem ca. 63 N og 69 N. Det er endvidere vurderingen, at det vil være hensigtsmæssigt at udbyde de på nuværende tidspunkt mest prospektive delområder samt forud herfor at sikre den bedst mulige datadækning i disse områder. Det er i den forbindelse Råstofdirektoratets opfattelse, at en udmelding om en udbudsrunde også umiddelbart vil kunne generere en øget efterforskning med tilvejebringelse af nye data, da det vil give de seismiske selskaber et væsentligt incitament til indsamling af data i disse områder på et kommercielt grundlag. Dette skyldes især at udmeldingen om en kommende runde hurtigt kan skabe et afsætningsmarked hos flere interesserede olieselskaber. I åben dør områderne risikerer de seismiske selskaber, at der kommer en enerets ansøgning i det område, hvor der netop er indsamlet data, hvilket betyder, at det vil være vanskeligt at sælge data til andre end ansøgeren. På baggrund af kortlægningen er der udpeget 4 områder, der kan være velegnede til at indgå i en kommende udbudsrunde. Udkastet til afgrænsning af disse fire områder blev præsenteret på møder og et seminar i GEUS med olieselskaber (se ovenfor) og arbejdet med afgræsningen blev generelt positivt af selskaberne. Og der er i dialog med selskaberne foretaget marginale justeringer i afgrænsningen af områderne. Ved at afgrænse specifikke fokusområder med flere store potentielle kulbrintefælder, der udvælges udfra særlige kriterier som industrien bruger (herunder bl.a. en kritisk kommerciel minimumsstørrelse af potentielle kulbrintefælder), reduceres industriens efterforskningsomkostninger og giver mulighed for en hurtigere beslutningsproces internt i selskaberne. De 4 områder, der foreslås udbudt i en kommende udbudsrunde, fremgår af nedenstående figur 1. Lady Franklin Bassinet, som dækker farvandet mellem ca. 63 og 65 N (område 1), har et stort efterforskningspotentiale. Datadækningen er stadig relativt begrænset, men nye data indsamlet i somrene 2001 og 2002 af TGS-NOPEC i samarbejde med Råstofdirektoratet viser tilstedeværelsen af meget store strukturer, som kan indeholde kulbrinter. Kangaamiut ryggen og området vest herfor, omkring 66 N (område 2), har et stort efterforskningspotentiale. Der er med udgangspunkt i nyere seismiske data kortlagt flere interessante strukturer i området vest for Kangaamiut ryggen. I dele af Sisimiut Bassinet, især nord for Phillips gruppens tidligere Sisimiut-Vest tilladelsesområde (område 3), er der et stort efterforskningspotentiale. Nye data fra 2002 indsamlet af TGS-NOPEC i jointventure med Nunaoil A/S, har gjort det muligt at kortlægge store geologiske strukturer med kulbrintepotentiale. Med henblik på at afgrænse de mest interessante udbudsområder i havområdet ud for Vestgrønland mellem ca. 63 N og 69 ßN har Råstofdirektoratet i samarbejde med GEUS iværksat et projekt til kortlægning af potentielle store geologiske strukturer/ leads og prospekter, som har potentiale til at indeholde meget store forekomster af olie og gas. side 7

8 1. Sammenfatning Flere af de største kortlagte leads og prospekter i Vestgrønland findes i og omkring den tidligere Statoil gruppes Fylla tilladelse (område 4). Som følge af den manglende påvisning af en kildebjergart i Qulleq-1 boringen vurderes efterforskningsrisikoen relativt højt i dette område. En enkelt ny seismisk linie fra 2001 og andre geofysiske undersøgelser tyder dog på tilstedeværelsen af tykkere og ældre sedimenter end tidligere erkendt, og mulig tilstedeværelse af kulbrinter i området. Det kunne derfor overvejes at inkludere et mindre område, dækkende et par af de mest interessante strukturer i et rundeområde, mens andre delområder tæt på EnCana s tilladelsesområde kunne vente, til der er opnået flere data herfra. Det skal nævnes, at der naturligvis i alle de ovenfor nævnte områder er en vis generel efterforskningsrisiko, bl.a. knyttet til udbredelsen af kildebjergarter. Nyere undersøgelser og analyser samt data understøtter imidlertid formodningen om olie/gas forekomster i områderne og omfatter spor af kulbrinter i Kangaamiut- 1 boringen, satellit-studier af mulige olieudsivninger til havoverfladen, ny seismik med indikationer af dybe sedimentbassiner og dermed mulige kulbrintedannende områder, indikationer på en mulig geologisk sammenhæng fra de canadiske kulbrinteforekomster til det vestgrønlandske område, mv. Den allerseneste geologiske kortlægning i GEUS af store mulige kulbrintefælder, og deres nærhed til bassinområder med en mulighed for kulbrintedannende bjergarter, er væsentligt medvirkende til, at de valgte udbudsrundeområder, har et væsentligt efterforskningspotentiale. De områder mellem 63ºN og 68ºN, som ikke anbefales inddraget i en udbudsrunde i 2004, foreslås indtil videre bibeholdt lukket. På længere sigt vil industri interessen for disse områder være afgørende for, om de skal indgå i nye runder, eller om de skal behandles efter andre procedurer. Vilkår for en udbudsrunde Ved udarbejdelsen af strategien og tidsplanen er der taget udgangspunkt i de nuværende vilkår, som afspejler, at Grønland af olieindustrien opfattes som et efterforskningsmæssigt frontier (underudforsket) område. Det er i forhold til industrien væsentligt at signalere stabilitet i de overordnede rammer med henblik på minimere industriens risikovurderinger mest mulig. Væsentlige tilpasninger i vilkårene vil mest hensigtsmæssigt kunne ske samtidig med ændringer i vurderingen af den grønlandske undergrunds prospektivitet. Vilkårene for 2002 var beskrevet i en modeltilladelse og en udbudsskrivelse. Nogle af de væsentlige forhold var arbejdsprogrammer/efterforskningsforpligtelser, længden af de forskellige delperioder i tilladelsen, størrelsen af tilladelsesområderne, samt de økonomiske vilkår, såsom produktionsafgift og bæring af Nunaoil i efterforskningsfasen. Det anbefales fortsat, at de økonomiske vilkår omfatter a) selskabsskatten på 30%, b) en overskudsroyalty, som betyder, at der skal betales en stigende procentandel af overskuddet til landskassen, når selskabernes overskud stiger (en slags progressiv beskatning), c) at Nunaoil fortsat er båret deltager med 12,5% i efterforskningsfasen samt d) at der skal betales generelle afgifter og gebyrer bl.a. til dækning af myndighedsbehandlingen af ansøgninger om efterforsknings- og udnyttelsestilladelser. Overordnede milepæle i strategien er: Kulbrintestrategien forelægges for Fællesrådet samt landsstyre og regering i maj/juni Endelig indstilling til Fællesrådet om afholdelse af udbudsrunden ultimo november 2003, samt godkendelse af vilkårene herfor. Forelæggelse af Fællesrådets indstilling for Folketingets udvalg vedr. Grønlandslove samt landsstyre og regering i december 2003 / januar april 2004 gennemføres officiel annoncering af en udbudsrunde i udvalgte delområder mellem ca. 63 N og 69 N. 1. oktober 2004 er sidste frist for indgivelse af ansøgninger om efterforsknings- og udnyttelsestilladelser under udbudsrunden. December 2004/januar 2005 underskrives eventuelle nye efterforsknings- og udnyttelsestilladelser. side 8

9 Kulbrintestrategi 2003 Melville Bugt Baffin Bugt GRØNLAND C ana da 71º Jameson Land Græ n s e t i l Nuussuaq Disko 68º 2 3 Sisimiut Grænse til Island 1 4 Nuuk 63º 60º Davis Strait 250 km Anbefalede udbudsrundeområder 2004 Områder omfattet af åben-dør procedure Status og vilkår vurderes mellem 31. maj og 31. december 2003 Tilladelsesområde Encana & Nunaoil KANUMAS præferenceområde FIG. 1 Anbefalede udbudsområder (nr. 1-4: se afsnit 5.5) samt status for øvrige områder. side 9

10 1. Sammenfatning Åben dør områder Det anbefales at åben dør proceduren fastholdes i havområderne ud for Vestgrønland mellem 60 N og 63 N (på nær en mindre del af udbudsområde 4) samt landområderne Disko-Nuussuaq og Jameson Land), idet forudsætningerne for kulbrinteefterforskning i disse områder ikke er ændret i et sådant omfang at der er basis for at ændre områdernes status. Såfremt prospektiviteten i disse områder ændres eller andre forhold i øvrigt tilsiger det, vil deres status blive taget op til fornyet vurdering. For hidtidige åben dør arealer i havområdet ud for Vestgrønland mellem 68 N og 71 N (KANUMAS områderne undtaget), anbefales det, at man anvender perioden 31. maj til 31. december 2003 til, at vurdere om de nyeste seismiske data indsamlet i 2002 indebærer en sådan ændring i prospektiviteten, at der er behov for enten at ændre områdets status eller at ændre vilkårene. I kapitel 6 gennemgås strategien for licenspolitikken på længere sigt. Strategien på længere sigt, peger på udviklingsmuligheder efter Der peges i den forbindelse på, at det nuværende datagrundlag giver området i Vestgrønland mellem 69 N og 71 N en naturlig prioritet som det vigtigste satsningsområde for modning af kulbrinter næst efter området mellem ca. 63 N og 69 N. Der peges endvidere på muligheden for en meget langsigtet modning af Baffin Bugt området i Vestgrønland gennem en tolkning af data indsamlet i området i 2000 og side 10

11 Kulbrintestrategi Overordnede målsætninger og rammer for kulbrinteaktiviteter i Grønland 2.1. Overordnede målsætninger og rammer Der er bred politisk enighed i Grønland om at arbejde for at udvikle råstofsektoren til et bærende erhverv, som bidrager positivt til den økonomiske udvikling og til skabelsen af nye arbejdspladser. Målsætningen er et væsentligt element i den langsigtede økonomiske politik, som har til hensigt at understøtte udviklingen af alternative erhvervssektorer til fiskeriet blandt andet med henblik på at mindske den nuværende meget store afhængighed af de årlige bloktilskud fra Danmark. Udviklingen af kulbrintesektoren skal ske på en måde, så det er til størst mulig gavn for det grønlandske samfund. Samfundet skal sikres en rimelig andel af overskuddet ved udvinding, ligesom der skal sikres lokal indsigt og viden om aktiviteterne, bl.a. med henblik på at sikre at lokal arbejdskraft og lokale virksomheder anvendes i størst muligt omfang. Det er en klar politisk forudsætning for alle råstofaktiviteter, herunder ikke mindst kulbrinteefterforskning og - udvinding, at disse gennemføres sikkerheds og miljømæssigt forsvarligt. Det arktiske miljø er meget sårbart, og det grønlandske erhvervsgrundlag og den grønlandske kultur er i stor udstrækning knyttet til naturen og miljøet. Det er således med sigte på øget beskæftigelse og indtjening, at kulbrinteaktiviteterne skal fremmes. En forudsætning for at der kan gøres fund, som kan udnyttes kommercielt, og dermed understøtte øget beskæftigelse og indtjening, er at efterforskningsaktiviteten til stadighed er tilstrækkelig høj. Som følge af det høje omkostningsniveau for efterforskning i Grønland er det af stor betydning, at olieindustrien varetager en væsentlig del af de samlede efterforskningsaktiviteter. Det er således et væsentligt strategisk mål at gøre industrien interesseret i at investere i olieefterforskning i Grønland. Det er i den forbindelse vigtigt at myndighederne offentliggør klare målsætninger med hensyn til hvordan, hvornår og på hvilke vilkår, der agtes udbudt efterforsknings- og udnyttelsestilladelser i Grønland. Der pågår imidlertid en løbende intens konkurrence mellem en række lande verden over om at tiltrække olieselskabernes opmærksomhed. Af den grund er det af afgørende betydning, at der som minimum kan fremvises: a) geologiske data og undersøgelser, der sandsynliggør undergrundens mulighed for kommercielle kulbrinteforekomster (prospektivitet), b) konkurrencedygtige tilladelsesvilkår, c) stabile rammebetingelser og d) en effektiv myndighedsbehandling. Der skelnes i nærværende rapport mellem en strategi på kort sigt, som rækker frem til slutningen af 2004, og rammerne for en strategi på længere sigt. Strategien på kortere sigt fremgår af kapitel 5, mens rammerne for strategien på længere sigt er beskrevet i kapitel 6. Strategien omfatter operative målsætninger bl.a. vedrørende geologi, økonomiske og juridiske/administrative vilkår, herunder udbudsformer, offentlig deltagelse, royalty, arbejdsprogrammer, sundhed, sikkerhed og miljø m.m. De nærmere bestemmelser om råstofordningen er fastlagt dels i Lov om Grønlands Hjemmestyre (hvori rammerne for den grønlandske råstofordning er fastlagt) og dels i Lov om mineralske råstoffer i Grønland (Råstofloven). Råstofloven regulerer vilkårene for forundersøgelser (uden eneret) samt for efterforsknings- og udnyttelsestilladelser (med eneret), længden af de meddelte tilladelser, anvendelse af lokal arbejdskraft og virksomheder, økonomiske vilkår og herunder eventuel offentlig deltagelse. De økonomiske vilkår fremgår endvidere af indkomstskatteloven. Ansøgninger om tilladelser til kulbrinteaktiviteter behandles efter det såkaldte one-door princip, hvor Råstofdirektoratet er indgang til al myndighedsbehandling. Selskaberne skal således kun henvende sig eet sted for at opnå de nødvendige tilladelser. side 11

12 2.2. Mål og målopfyldelse i kulbrintestrategien fra Mål og målopfyldelse i kulbrintestrategien fra Mål De overordnede målsætninger for Kulbrintestrategien fra 1999 var primært at fremme kulbrinteefterforskningen og at skabe klare rammer for den fremtidige efterforskning med henblik på at øge mulighederne for, at der kan gøres kommercielle kulbrintefund. Strategien blev udarbejdet på baggrund af en stigende interesse for kulbrinteefterforskning og den dengang planlagte efterforskningsboring på Fyllas Banke (Qulleq-1). Strategien fra 1999 indeholder ud over de overordnede målsætninger en samlet tidsplan og ikke mindst mere operationelle målsætninger vedrørende igangsættelse af ny efterforskning i de forskellige regioner i Grønland. De mere operationelle målsætninger i strategien fra 1999 kan opsummeres således: Indsamling af flere seismiske data. Fokusering offshore Vestgrønland, samt i Disko-Nuussuaq området og på Jameson Land. Gennemførelse af en nominationsprocedure forud for en udbudsrunde. Undersøgelse af de økonomiske vilkår, herunder vurdering af størrelsen af Nunaoil A/S bæring. Udarbejdelse af modeltilladelse til henholdsvis udbudsområder og åben dør områder. Afholdelse af udbudsrunder i området mellem 63 N og 68 N. Etablering af en åben dør procedure i områderne mellem 60 N og 63 N og mellem 68 N og 71 N samt for Jameson Land. Tilvejebringelse af mere viden om efterforskningsmulighederne i havområderne ud for Nordvest- og Nordøstgrønland, hvor KANUMAS selskaberne har en fortrinsret. Tilvejebringelse af mere viden om miljø- og sikkerhedsmæssige Målopfyldelse En stor del af delmålene i strategien er medio 2002 realiseret, herunder ikke mindst tilvejebringelsen af et væsentligt forbedret seismisk/geofysisk datagrundlag og i forlængelse heraf gennemførelsen af en udbudsrunde i 2002 i henhold til standardiserede vilkår, der som bekendt resulterede i en ansøgning om en ny efterforskningstilladelse i havområdet ud for Vestgrønland. Den forudsatte afgrænsning af åben dør områderne er ligeledes gennemført. Målopfyldelsesgraden er mere detaljeret gennemgået i nedenstående afsnit. Indsamling af flere seismiske data og fokusering omkring Vestgrønland Strategien nævner især, at en bedre seismisk datadækning er en forudsætning for at opnå mere viden om kulbrintepotentialet. Strategien lægger således op til at skabe bedre rammer og incitamenter for den seismiske industri til selv at indsamle data med henblik på salg til olieselskaber (spekulativ seismik). Denne del af strategien er lykkedes fuldt ud med indsamlingen af ca km seismiske data ud for Vestgrønland i perioden Der henvises i øvrigt til en uddybning af status for datadækning og generel industriinteresse i kapitel 3. Gennemførelse af en nominationsprocedure forud for en udbudsrunde Den planlagte nominationsprocedure blev gennemført i vinteren 2000/2001, hvor selskaber udpegede området mellem 63 N og 68 N som særligt interessant for en mulig efterforskning. Undersøgelse af de økonomiske vilkår og herunder vurdering af størrelsen af Nunaoil A/S bæring Målsætningen om en revision af de økonomiske vilkår og størrelsen af Nunaoil A/S bæring blev gennemført med det resultat, at der i udbudsrunden blev fastlagt en overskudsroyalty på 7,5% når den interne forretning er højere end 25% før skat, og derefter stigende til 17,5% og 30% når den interne forrentning er højere end henholdsvis 32,5% og 40%. Det blev besluttet, at Nunaoil A/S skulle være båret deltager i efterforskningsfasen med en andel på 12,5%. For åben dør områder blev de økonomiske vilkår fastsat til en overskudsroyalty på 5%, når den interne forretning er højere end 25% før skat, og derefter stigende til 10% og 15%, side 12

13 Kulbrintestrategi 2003 når den interne forrentning er højere end henholdsvis 32,5% og 40%. Det blev besluttet, at Nunaoil A/S skulle være båret deltager i efterforskningsfasen med en andel på 8%. Udarbejdelse af modeltilladelse til henholdsvis udbudsområder og åben dør områder Målsætningen om udarbejdelse af modeltilladelse og udbudsskrivelser til brug for udbudsrunder og åben dør områder, med henblik på at skabe større klarhed over vilkår i forbindelse med efterforsknings- og udnyttelses tilladelser, blev realiseret primo 2002 forud for udbudsrundens iværksættelse. Afholdelse af udbudsrunder i området mellem 63 N og 68 N Gennemførelse af en udbudsrunde for havområdet mellem 63 N og 68 N blev indstillet af fællesrådet og besluttet af landsstyret og regeringen i februar-marts Runden blev åbnet i København og Houston i april 2002, og lukkede den 16. juli EnCana Corporation søgte om en tilladelse til et område på knapt km 2, beliggende ca. 200 km nordvest for Nuuk. Efter en intensiv forhandlings- og høringsfase i juli og august blev EnCana og Nunaoil A/S tildelt en 10-årig efterforsknings- og udnyttelsestilladelse den 8. oktober Etablering af en åben dør procedure i områderne: 60 N-63 N og 68 N-71 N samt for Jameson Land Åben dør proceduren er etableret og er i øjeblikket gældende som anbefalet i 1999 strategien. Tilvejebringelse af mere viden om efterforskningsmulighederne i havområderne ud for Nordvest- og Nordøstgrønland, hvor KANUMAS selskaberne har en fortrinsret Der blev indsamlet en mindre mængde seismik i 2000 i den centrale del af Baffin Bugt området, ligesom der blev indsamlet enkelte linier ud for Svartenhuk Halvø området i sommeren De nye data danner grundlag for en ny vurdering, som kan bidrage til at øge indsigten i efterforskningsmulighederne. Tilvejebringelse af mere viden om miljøog sikkerhedsmæssige forhold Status på sundhed, sikkerhed og miljø fremgår af kapitel 4. side 13

14 3.1. Indledning 3. Status på datadækning og vurdering 3.1. Indledning Efterforskning efter kulbrinter i havområdet ud for Vestgrønland blev indledt i starten af 1970 erne. Der blev i årene herefter gennemført 5 boringer i områder med relativt begrænset havdybde. Spor efter kulbrinter blev udelukkende konstateret i Kangaamiut-1 brønden. Næste fase i efterforskning var iværksættelse af det seismiske KANUMAS projekt i slutningen af 1980 erne. Projektet var finansieret af en række større olieselskaber, og havde til formål at indsamle seismiske data i havområderne ud for Nordvest- og Nordøstgrønland, d.v.s. områder med operativt vanskelige isforhold (fig. 2). KANUMAS projektet førte ikke til efterforskningsboringer. GGU (GEUS) indsamlede seismiske data i starten og midten af 1990 erne, hvoraf en linie fra 1992 demonstrerede mulige kulbrinteindikatorer i Fylla området. I samme periode konstaterede GGU olieudsivninger på Disko, Nuussuaq og Svartenhuk Halvø. I 1994 blev der af Nunaoil A/S indsamlet yderligere seismiske data i Fylla området. Efterfølgende blev der tildelt en efterforsknings- og udnyttelsestilladelse i dele af området til en gruppe af olieselskaber med Statoil som operatør. Samme gruppe, med Phillips som operatør, blev tildelt en tilladelse længere mod nord i det såkaldte Sisimiut-Vest område. Begge tilladelser blev opgivet ved udgangen af 2001, efter at gruppen havde gennemført en tør boring (Qulleq-1) i 2000 i Fylla tilladelsen. I forbindelse med begge tilladelser er der desuden foretaget en omfattende seismisk indsamling ligesom der i perioden fra 1998 og fremefter er blevet indsamlet mange seismisk data på såkaldt spekulativ basis af seismiske selskaber m.h.p. salg til olieindustrien i forbindelse med 2002-runden og eventuelle efterfølgende runder. Råstofdirektoratet og Nunaoil A/S har på joint-venture basis medfinansieret dele af denne indsamling (fig. 3). Indsamlingen af de nye seismiske data har indikeret eksistensen af hidtil ukendte sedimentære bassiner i områder nær den grønlandsk-canadiske grænse. Eksistensen af disse dybe bassiner er ligeledes indikeret ved regionale gravimetriske og magnetiske undersøgelser. En foreløbig integreret vurdering af seismiske, gravimetriske og magnetiske data synes således at sandsynliggøre tilstedeværelsen af sammenhængende sedimentbassiner langs Ungava forkastnings-zonen, mellem de prospektive kulbrintebassiner i havområdet ud for Labrador på den canadiske østkyst og de konstaterede olieudsivningsområder på Disko, Nuussuaq og Svartenhuk Halvø. Figur 4 viser geologiske strukturer og tyngde anomalier ud for Vestgrønland, hvor høje værdier (gravity highs) indikerer strukturelle højderygge og lave værdier (gravity lows) indikerer mulige sedimentbassiner, som blandt andet synes at følge Ungava forkastningszonen. Bassinmodellering foretaget af GEUS har desuden demonstreret, at der kan være genereret kulbrinter fra en kildebjergart af Cenoman-Turon alder (ca mio. år), eller fra ældre kildebjergarter i området. side 14

15 Grænse Kulbrintestrategi 2003 Canada GRØNLAND til For data i Vestgrønland se figur km GEUS KANUMAS linje Råstofdirektoratet Efterforskningsboring FIG. 2 Seismiske data indsamlet fra 1980 til 2001 omkring Grønland, udover Vestgrønland. side 15

16 3.1. Indledning 66 W 62 W 58 W 54 W 50 W 46 W 74 N 74 N 72 N 72 N 70 N Gro#3Nuussuaq Disko 70 N 68 N Hellefisk-1 68 N Ikermiut-1 66 N Canada Kang miut-1 Grønland 66 N Nukik-2 Nukik-1 64 N Grænse til Canada Qulleq-1 Nuuk 64 N 62 N 62 N 60 N 66 W GEUS Data tilgængelige fra GEUS Nunaoil Fugro-Geoteam TGS-NOPEC Råstofdirektoratet Efterforskningsboring 100 km EnCana & Nunaoils tilladelse 62 W 58 W 54 W 50 W 46 W 60 N FIG. 3 Seismiske data indsamlet fra 1990 til 2002 ud for Vestgrønland. side 16

17 Kulbrintestrategi 2003 FIG. 4 Geologiske strukturer og tyngde anomalier, hvor lave tyngdemålinger (gravity lows) synes at indikere bassiner, mens højere tyngdemålinger (gravity highs) indikerer strukturelle højderygge. Bemærk forløbet af bassiner/rygge langs Ungava Forkastningszonen (fra Geophysical Atlas of the West Greenland Basins, 2002). Der er i de følgende afsnit foretaget en uddybende gennemgang af status på og vurdering af datadækningen i havområdet ud for Vestgrønland, der er strategiens hovedindsatsområde. Øvrige områder beskrives i Bilag A. side 17

18 3.2. Offshore Vestgrønland 63 N-68 N 3.2. Offshore Vestgrønland 63 N-68 N Status for vurdering: Området blev i forbindelse med strategien 1999 udlagt som et rundeområde på baggrund af et stort potentiale kombineret med relativt gode operative forhold. Et af hovedformålene med rundeplanlægningen var at skabe et incitament for den seismiske industri til indsamling, hvilket er lykkedes. På baggrund af de senere års omfattende dataindsamling og nyere studier er der udviklet mange nye efterforskningsmodeller, som har haft en vis gennemslagskraft hos industrien, som derfor stadig interesserer sig aktivt for området. Status for efterforskning: Der er stadig aktiviteter i området efter den intense efterforskningsaktivitet i 70 erne med indsamling af seismik og 5 boringer samt en del efterforskning fra sidst i 90 erne i form af indsamling af nye seismiske data samt gennemførelsen af Qulleq-1 boringen (fig. 3). Så sent som i efteråret 2002 blev der stadig indsamlet data, og én ny efterforskningstilladelse blev givet til EnCana i oktober En reel drill-or-drop beslutning hos EnCana ligger formentlig nogle få år ude i fremtiden, en eventuel boring formentligt 5-6 år. Kritiske problemstillinger: Den væsentligste problemstilling i forbindelse med risikovurderingen er stadig tilstedeværelsen af en kildebjergart som kan generere kulbrinter. Dette problem kan kun løses ved enten at finde kulbrinter eller påvise kildebjergarter i boringer eller i havbundsprøver. Ændrede bassinmodeller med tilstedeværelse af ældre lagserier vil også kunne påvirke fundsandsynligheden i risikovurderingen. Lokalt er der også stor usikkerhed om andre risikoelementer på grund af store afstande til nærmeste boring f.eks. tilstedeværelse af reservoirbjergarter til akkumulering af dannede kulbrinter. På kort sigt er det også vigtigt at dokumentere meget store leads og prospekter, det vil sige lukkede geologiske strukturer som kan indeholde kulbrinteforekomster, for at kompensere for den relativt lave fundsandsynlighed. Status for forskning: Der er igennem de sidste år gennemført en meget stor forskningsindsats i dette område, i begyndelsen især med hovedvægt på seismisk tolkning og anden geofysik, men i de senere år også på områder som sedimentologi, biostratigrafi, organisk geokemi etc. Det er væsentligt, at der fortsat arbejdes videre med seismisk tolkning (både forskning og rådgivning) og andre indirekte undersøgelser af undergrunden såsom magnetiske og gravmetriske målinger. Det er desuden væsentligt, at der igangsættes projekter, hvor man gennem prøve indsamlinger og forholdsvis korte boringer undersøger havbunden og lagserier herunder med henblik på en direkte efterprøvning af resultaterne fra de indirekte undersøgelsesmetoder. Endelig er det væsentligt, at der på forskningsplan gennemføres en række såkaldte rekonstruktionsprojekter, som belyser den overordnede geologiske udvikling i regionen mellem Grønland og Canada, idet et kontinentopbrud som det der resulterede i adskillende mellem Canada og Grønland ofte betyder, at der dannes sedimentære bassiner, som er en afgørende forudsætning for tilblivelsen af olie- og gasforekomster. side 18

19 Kulbrintestrategi Offshore Vestgrønland 60 N-63 N Status for vurdering: Området indgik i åben-dør proceduren i 2002, idet den begrænsede datatæthed og operationelle problemer bl.a. knyttet til storis og havdybde gjorde området mindre velegnet til en udbudsrunde. Endvidere var der usikkerhed om beliggenheden af grænsen mellem kontinental- og oceanbundsskorpen og dermed om udbredelsen af sedimentære bassiner (som er en forudsætning for kulbrinteforekomst) og derudover synes der i området at være en del bjergarter, der ikke er sedimentære (intrusioner og vulkanske bjergarter). Status for efterforskning: Der er stadig en begrænset datatæthed trods en vis nyindsamling i de senere år, herunder i 2002 (fig. 3). Dataene har givet nye muligheder for at kortlægge dybe bassiner samt ældre sedimentbassiner, måske svarende i alder til de kulbrinte førende bassiner vest for Newfoundland, i nogle af de områder, hvor man tidligere troede at der var oceanbundsskorpe. Kritiske problemstillinger: Udover det sparsomme datagrundlag, kan der peges på de samme usikkerhedsfaktorer som i resten af Vestgrønland, d.v.s. manglende påvisning af kildebjergart og usikkerhed vedrørende udbredelsen af reservoirbjergarter m.m. Hertil kommer de ovenfor nævnte operative problemer. Til gengæld er der især i Lady Franklin Bassinet, som ligger i den nordvestlige del af dette område, meget store strukturer med mulige kulbrinteforekomster. Status for forskning: Området indgår i et vist omfang i den forskning, som er udført i Vestgrønland, men netop den begrænsede datatæthed har medført, at der ikke har været speciel fokus herpå. Der er fortsat behov for at arbejde med rekonstruktionsprojekter som undersøger de råstofmæssige aspekter af kontinentopbruddet mellem Canada og Grønland. I den forbindelse er der behov for gravimetriske, magnetiske og seismiske undersøgelser, samt havbundsprøveindsamling og korte boringer, bl.a. til kortlægning af mulige ældre sedimentbassiner samt fastlæggelsen af grænsen mellem kontinent og oceanskorpe. side 19

20 3.4. Offshore Vestgrønland 68 N-71 N 3.4. Offshore Vestgrønland 68 N-71 N Status for vurdering: Dette område indgik i åben-dør proceduren i 2002 blandt andet på grund af begrænset datatæthed (fig. 3) og relativt højtliggende og tykke lag af vulkanske bjergarter, som har begrænset tolkningsmulighederne af de mulige underliggende sedimentære lag. Endvidere er isforholdene set fra et operationelt synspunkt noget værre end i rundeområdet (se afsnit 4.2.2). Tætheden ved olieudsivningerne på land og nye og bedre data og modeller har dog givet en fornyet optimisme og interesse, og enkelte selskaber har udvist interesse for en mulig ansøgning. Status for efterforskning: Der har tidligere kun været begrænset efterforskning i dette område. Men med mange nye data især indsamlet i 2002 (fig. 3), og påvisningen af dybe gamle sedimentbassiner, kan der forventes yderligere interesse for området i de kommende år. Kritiske problemstillinger: Som for resten af Vestgrønland, men de dybe bassiner og tætheden til olieudsivningerne på land gør måske den geologiske risiko mindre end andre steder. Til gengæld er de operative forhold noget vanskeligere. Status for forskning: GEUS har været aktive i dette område med egen seismik indsamlet i 1995 og Der er fortsat behov for at arbejde med rekonstruktionsprojekter, som undersøger de råstofmæssige aspekter af kontinentopbruddet mellem Canada og Grønland ved anvendelse af geofysiske metoder såsom gravimetriske, magnetiske og seismiske målinger Andre områder Der er et stort behov for yderligere dataindsamling og tolkning i/af øvrige områder i og omkring Grønland, før der kan forventes en egentlig efterforskningsinteresse fra olieindustriens side. Områderne omfatter Disko-Nuussuaq-Svartenhuk Halvø (69-72 N), Baffin Bugt (~71 - ~78 N), Offshore Nordøstgrønland (nord for ca. 72 N), Jameson Land (70-72 N), Nordøstgrønland (inkl. Wandel Hav bassin), Kangerlussuaq og andre landområder i Sydøstgrønland, Nordgrønland (Franklinske Bassin). For en nærmere beskrivelse henvises til Bilag A. side 20

21 Kulbrintestrategi Sundhed, sikkerhed og miljø (HSE) i olieefterforskning 4.1. Generelt De fysiske og biologiske miljøforhold er en væsentlig faktor ved igangsættelse af kulbrintevirksomhed i Grønland. Det er en politisk udmeldt forudsætning, at efterforskning skal gennemføres på en miljø- og sikkerhedsmæssig forsvarlige måde. Havområdet ud for Vestgrønland (60º-68º N) er biologisk set det mest produktive farvand i Grønland. Det er vigtigt for fugle og havpattedyr, og hovedparten af det grønlandske fiskeri foregår her. Størstedelen af den grønlandske befolkning lever langs kysterne af dette område, hvorfor der skal tilgodeses væsentlige miljøhensyn ved efterforskning og eventuelt senere produktion af kulbrinter. Da fiskeriet har en vigtig samfundsmæssig og økonomisk rolle skal der tages specielle hensyn til erhvervet ved en fremtidig udvikling af efterforskningsindsatsen i havområderne. Miljøproblematikken, vil i en første efterforskningsfase hovedsageligt begrænse sig til lydbølger som følge af seismiske undersøgelser. Seismiske undersøgelser skader ikke voksne fisk, men fisk kan dog skræmmes væk fra områder, hvor der foregår intensiv seismisk indsamling. I en senere efterforskningsfase (med efterforskningsboring) vil miljøproblematikken specielt vedrøre forholdene omkring konsekvenserne af ukontrolleret udblæsning med kulbrinte fra undergrunden ( blow-out ). Her vil der være behov for en oliespildsberedskabsplan og afhængigt af borested og -tid i forhold til sårbare biologiske ressourcer kan specifikke forholdsregler komme på tale. I en egentlig produktionsfase, bliver der et udtalt behov for at tage specifikke forholdsregler omkring olieforurening f.eks. i forbindelse med skibstransport eller når kulbrinter skal overføres til og fra et evt. hav- eller landanlæg. Sundhed, sikkerhed og miljø (herefter HSE 1 ) indeholder i det følgende en beskrivelse af det fysiske miljø og strategiens indsatsområder og dernæst en status og beskrivelse af de generelle planer af regulativ art omkring hele HSE området. side 21

22 4.1. Generelt 4.2. Status og planer vedrørende miljøforhold m.m. Kulbrintestrategien fra 1999 indeholdt en gennemgang af de miljø- og sikkerhedsmæssige rammer for kulbrinteefterforskning. I nedenstående afsnit er der foretaget en resumering heraf samt udvikling i disse forhold siden da Det biologiske miljø Oliespild Den væsentligste risiko for miljøpåvirkning fra aktiviteter der vedrører kulbrinter er forurening som følge af oliespild. Store oliespild opstår ved uheld, f.eks. under boreprocessen eller under omlastning og transport af olie. Et oliespilds skadevirkning afhænger af en lang række forskellige faktorer, såsom oliens type, spildstedets placering i forhold til følsomme områder og vejret på det pågældende tidspunkt. De fleste oliespild til havs forekommer på havoverfladen. Ved boring på dybt vand kan olien fra en blow-out med udgangspunkt på havbunden fordeles i vandmasserne så kun en mindre del eller slet intet når overfladen. Meget svære olier kan i sjældne tilfælde synke til bunds. Oliespild på åbent hav giver normalt ikke så alvorlige effekter som spild i kystfarvande. Dette hænger sammen med at olien hurtigt spredes over store områder og fortyndes hurtigere. Samtidig er de biologiske ressourcer ofte mere spredt i åbent hav end nær kysten. I kystnære farvande kan olien fanges i bugter og vige, og hvis olien ligger her i længere tid, kan der i vandet opbygges høje koncentrationer af oliekomponenter, som er giftige for fisk og andre dyr og særligt for deres æg og larver. Fisk der gyder i tætte stimer nær kysten er særligt udsatte, f.eks. lodde. Havfugle, der er meget følsomme overfor oliespild, kan forekomme i store koncentrationer i de kystnære farvande, f.eks. i forbindelse med ynglekolonier, fældnings- og fødesøgningsområder. Oliespild i farvande med is vil kunne samles i våger, sprækker og langs iskanter. Sådanne steder er ofte af stor betydning for både havfugle og havpattedyr, dels på grund af det åbne vand, dels fordi der ofte er gode fødemuligheder sådanne steder. På land vil udbredelsen af et oliespild som regel være begrænset, med mindre spildet spreder sig til vandløb og søer. I 2000 blev der udarbejdet et atlas over områder der er følsomme overfor oliespild i regionen 62º-68º N. Dette atlas er for tiden under udvidelse, så det kommer til at dække hele Vestgrønland mellem 60º N og 72º N. Atlasset danner et godt grundlag for udarbejdelsen af miljøkonsekvensvurderinger i områder med efterforsknings- og udnyttelsesaktiviteter. Seismiske undersøgelser I en tidlig efterforskningsfase vil forstyrrelser og støj fra seismiske undersøgelser i form af undervandsstøj være den væsentligste årsag til miljøpåvirkninger. Undervandstøj fra seismiske undersøgelser til havs og fra skibes skruer kan skræmme eller forstyrre dyr på selv store afstande. Lyd dæmpes generelt mindre i vand end i luft og dyrelivet påvirkes derfor i et større område af undervandsstøj. Seismiske undersøgelser kan skade eller dræbe fiskelarver og -æg inden for få meters afstand, men de mængder der rammes, forventes i grønlandske farvande at være uden betydning for bestandene. Meget intensive seismiske undersøgelser (3D) kan forstyrre fisk så meget at de midlertidigt forlader de påvirkede områder. Dette kan påvirke bestanden, hvis undersøgelserne foregår i de områder og perioder når og hvor fiskene gyder. Hvaler kan også fortrække fra områder p.g.a. støj. side 22

Samfundsmæssige aspekter. af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland. Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet

Samfundsmæssige aspekter. af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland. Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Samfundsmæssige aspekter af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland

Læs mere

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering

Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET. Orientering Vest Grønland DISKO VEST LICENSOMRÅDET Orientering 2009 DISKO VEST RUNDREJSE, VINTEREN 2008 Virksomheder i West Disko Area licenser med feltaktiviteter i 2008 I marts og tidligt i april 2008 afholdt olieselskaberne

Læs mere

Greenland Petroleum Services A/S

Greenland Petroleum Services A/S Greenland Petroleum Services A/S Workshop Offshore Center Danmarks Internationaliseringskonference 20. maj 2010 Martin Ben Shalmi, CEO martin@greenlandpetroleum.com www.greenlandpetroleum.com Hvem er jeg

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område

Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område DONGs engagement i Grønland Udfordringer og perspektiver Grønland Muligheder og udfordringer i Grønland Mulighed for meget store fund Stor kommerciel usikkerhed Miljømæssigt følsomt område Multi milliard

Læs mere

Til dirigent udpegede bestyrelsen i henhold til vedtægternes 3.10 Betina Præstiin, der konstaterede,

Til dirigent udpegede bestyrelsen i henhold til vedtægternes 3.10 Betina Præstiin, der konstaterede, ORDINÆRT GENERALFORSAMLINGSPROTOKOLLAT Den 22. april 2015, kl. 10.00 afholdtes ordinær generalforsamling i NUNAOIL A/S, reg.nr. A/S 68.116, i selskabets lokaler på Tuapannguit 38, 3900 Nuuk. Der var indkaldt

Læs mere

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014

Lancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014 Lancering af 7. Udbudsrunde Pressebriefing den 24. april 2014 7. udbudsrunde Baggrund for runden 7. runde herunder økonomiske vilkår og Fremtidigt udbud af arealer - efter 7. udbudsrunde Tidsplan Spørgsmål

Læs mere

2 Kulbrintetilladelse. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt. 2.1 Åben dør-procedure

2 Kulbrintetilladelse. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt. 2.1 Åben dør-procedure Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 250 Offentligt Redegørelse efter 6 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund om tilladelser efter undergrundsloven Lolland-Falster Kontor/afdeling

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

Greenland Oil Industry Association (GOIA) Nuuk maj 2010

Greenland Oil Industry Association (GOIA) Nuuk maj 2010 Greenland Oil Industry Association (GOIA) Nuuk maj 2010 Greenland Oil Industry Association (GOIA) Medlemsskab: Alle selskaber som har licens til efterforskning og produktion af olie og gas i Grønland kan

Læs mere

Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Bilag Naalakkersuisut Januar 2014

Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Bilag Naalakkersuisut Januar 2014 Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Bilag Naalakkersuisut Januar 2014 1 Indhold: Bilag 1: Uddybende beskrivelse af strategien for olie og gas for 2014 18 Bilag 2: Beskatningsmodel for

Læs mere

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Møde med Offshore Center Danmark Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Oversigt 1. Grønland i tal 2. Kort præsentation af Nunaoil A/S 3. Licenssystemet 4. Olie- og gassektoren i Grønland 5. Olieefterforskning

Læs mere

Efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland. Strategi for licenspolitikken 2009

Efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland. Strategi for licenspolitikken 2009 Efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland Strategi for licenspolitikken 2009 Kulbrintestrategi 2009 (Efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland) Nr. 6 af Råstofdirektoratets løbende

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske

Læs mere

Kvartalsrapport for 3. kvartal

Kvartalsrapport for 3. kvartal 30. oktober 2007 Meddelelse nr. 39/2007 www.nunaminerals.com Kvartalsrapport for 3. kvartal NunaMinerals har i 3. kvartal gennemført en intensiv efterforskningsindsats. Der er i alt indsamlet flere end

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126 Landsstyreområdet for boliger, infrastruktur og råstoffer Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet 24. september 2007 Sags nr.: 01.27-00108 Dok.nr.: 273185 Esmar Bergstrøm IA Svar

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2014. Delta-1 T4. T8 Alpha-1 GRO#3. Gamma-1. Hellefisk-1. Ikermiut-1. Kangâmiut-1. Nukik-2 Nukik-1 AT7 AT2 LF7.

ÅRSRAPPORT 2014. Delta-1 T4. T8 Alpha-1 GRO#3. Gamma-1. Hellefisk-1. Ikermiut-1. Kangâmiut-1. Nukik-2 Nukik-1 AT7 AT2 LF7. ÅRSRAPPORT 2014 Delta-1 T4 T8 Alpha-1 GRO#3 Gamma-1 Hellefisk-1 Ikermiut-1 Kangâmiut-1 Nukik-2 Nukik-1 AT7 LF7 AT2 Qulleq-1 Indhold Hoved- og nøgletal 3 Bestyrelsens forord 4 Ledelsesberetning 5 NUNAOIL

Læs mere

Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018. Bilag

Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018. Bilag 8. februar 2014 FM 2014/133 Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 Bilag Naalakkersuisut Februar 2014 FM 2014/133 IASN-2013-093824 Indhold: Bilag 1: Uddybende beskrivelse af strategien for olie og

Læs mere

Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten

Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Denmark Tel. +45 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten

Læs mere

Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning

Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning GEOTERMI SK ENE RG I T IL F JERNVARME FORSYNI NG Oktober 2010 Rev. februar 2013 Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Olieefterforskning i Grønland 2014

Olieefterforskning i Grønland 2014 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Olieefterforskning i Grønland 2014 Beskrivelse af de planlagte aktiviteter Juli 2014 Pjece: Vedrørende Grønlands olieefterforskningsaktiviteter i 2014 Udgivet juli 2014

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets energi-,forsynings- og klimaudvalg.

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets energi-,forsynings- og klimaudvalg. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 76 Offentligt J.nr. 2015-6297 Den 24. september 2015 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet

Læs mere

KAPITEL 5 RÅSTOFFER 5.1 INDLEDNING

KAPITEL 5 RÅSTOFFER 5.1 INDLEDNING KAPITEL 5 RÅSTOFFER Det påvises i kapitel 5, at den beskæftigelsesmæssige effekt af olie- og mineraludvinding er generelt beskeden. Ser man endvidere på sandsynligheden for fund i nærmeste fremtid, vil

Læs mere

Grundvandsstrategi 2016

Grundvandsstrategi 2016 Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND

NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND Nuuk, Greenland 2. March 2011 Meddelelse nr. 02/2011 Side 1 af 5 NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND Resumé NunaMinerals kan med glæde meddele fundet af 14 kobber-guld-efterforskningsmål

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 22. april 2004 om myndighedsbehandling af ansøgninger i henhold til is og vandeksportloven

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 22. april 2004 om myndighedsbehandling af ansøgninger i henhold til is og vandeksportloven Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 7 af 22. april 2004 om myndighedsbehandling af ansøgninger i henhold til is og vandeksportloven I medfør af 19 og 27 i landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001 om udnyttelse

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Standard Terms Prospecting Licences Hydrocarbons Danish Text. Standardvilkår for forundersøgelsestilladelser. Kulbrinter

Standard Terms Prospecting Licences Hydrocarbons Danish Text. Standardvilkår for forundersøgelsestilladelser. Kulbrinter Standard Terms Prospecting Licences Hydrocarbons Danish Text Standardvilkår for forundersøgelsestilladelser Kulbrinter Government of Greenland BUREAU OF MINERALS AND PETROLEUM Marts 2009 Standardvilkår

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

ANSØGNINGSPROCEDURER OG STANDARDVILKÅR FOR EFTERFORSKNINGS- OG FORUNDERSØGELSESTILLADELSER FOR MINERALER I GRØNLAND

ANSØGNINGSPROCEDURER OG STANDARDVILKÅR FOR EFTERFORSKNINGS- OG FORUNDERSØGELSESTILLADELSER FOR MINERALER I GRØNLAND ANSØGNINGSPROCEDURER OG STANDARDVILKÅR FOR EFTERFORSKNINGS- OG FORUNDERSØGELSESTILLADELSER FOR MINERALER I GRØNLAND Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen 25. juni 2013 Indhold Ansøgningsprocedurer og standardvilkår

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

= Havmiljøberedskab i Grønland =

= Havmiljøberedskab i Grønland = Grønlandsudvalget 2009-10 GRU alm. del Bilag 36 Offentligt = Havmiljøberedskab i Grønland = anno 2010 -? Orkan over isfyldt polar farvand (foto: Bjarne Rasmussen/www.iceguide.dk) Indledning. I 2000 var

Læs mere

Bilag 7 - Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst

Bilag 7 - Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst Bilag 7 - Revideret tidsplan for Femern Bælt-projektet kyst-kyst 1. Indledning Som varslet i Aktstykke 140 (afgjort den 3. juni 2010) har Femern A/S på baggrund af drøftelser med de danske og tyske myndigheder

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Efterforskning og udnyttelse i Grønland

Efterforskning og udnyttelse i Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Efterforskning og udnyttelse i Grønland Jørgen T. Hammeken-Holm, Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets opgaver Med udgangspunkt i Råstofloven:

Læs mere

EM2008/76: Svar på ordførerindlæg

EM2008/76: Svar på ordførerindlæg NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets medlemmer /Her

Læs mere

GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN

GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN Leif Thorning og Thorkild Maack Rasmussen Parti fra Godthåbsfjorden i Vestgrønland med renskurede, prækambriske bjergarter. Her er det muligt at beskrive de

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN. Olieefterforskning i Grønland 2013

GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN. Olieefterforskning i Grønland 2013 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFSTYRELSEN Olieefterforskning i Grønland 2013 Beskrivelse af de planlagte aktiviteter Juli 2013 Pjece: Vedrørende Grønlands olieefterforskningsaktiviteter i 2013 Udgivet juli 2013

Læs mere

Området har derfor kunnet ansøges af fastboende efter reglerne om småskala efterforskning og udnyttelse siden 2009.

Området har derfor kunnet ansøges af fastboende efter reglerne om småskala efterforskning og udnyttelse siden 2009. Anlngaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoner NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEHLANO Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: 27. september 2012 EM 2012/112 Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra

Læs mere

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal hdal@nanoq.gl Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS

Læs mere

GRØNLANDS HJEMMESTYRE RÅSTOFDIREKTORATET. Olieefterforskning i Grønland 2008

GRØNLANDS HJEMMESTYRE RÅSTOFDIREKTORATET. Olieefterforskning i Grønland 2008 GRØNLANDS HJEMMESTYRE RÅSTOFDIREKTORATET Olieefterforskning i Grønland 2008 Beskrivelse af de planlagte aktiviteter Juni 2008 Pjece: Vedrørende Grønlands olieefterforskningsaktiviteter i 2008 Udgivet juni

Læs mere

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING PETER THOMSEN, CHEF KONSULENT, RAMBØLL CARSTEN VIGEN HANSEN, GEOLOG, SKANDERBORG KOMMUNE DISPOSITION - Baggrund - DualEM - Resultater fra Hørning

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS

Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis. Trine Dahl-Jensen GEUS Planer for indsamling af refraktion- og refleksion-seismiske data i Arktis Trine Dahl-Jensen GEUS Lomonosov Ryggen Lincolnhavet Moris Jesup Rise Gakkel Ryggen Oversigt 2004-2007 Jordskælvsseismiske stationer

Læs mere

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer:

I inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) foretages følgende ændringer: Inatsisartutlov nr. 26 af 18. december 2012 om ændring af inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) (Ændringer af regler om råstofmyndigheden,

Læs mere

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse?

Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse? Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 233 Offentligt Talepapir samrådsspørgsmål V Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Sammendrag på høringssvar #16 Greenpeace

Sammendrag på høringssvar #16 Greenpeace Sammendrag på høringssvar #16 Greenpeace Råstofdirektoratets bemærkninger til relevante dele af høringssvaret Ref Kommentar Svar fra Capricorn Råstofdirektoratet s kommentarer til Greenpeace s høringssvar

Læs mere

Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde?

Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Brian Buus Pedersen Grønlands Arbejdsgiverforening Nuuk, 16. april 2013 Billede: Storfanger Paulus Nikolajsen fra Uummannaq Færøske

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark

Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark Jeanette Hallundbæk, Hallundbæk Consult ApS Iben Nielsen, Projektleder, Sønderborg Forsyning Peter Rathje, Direktør, ProjectZero Anne Eiby, Projektchef,

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (is og vandeksportloven) Kapitel 1.

Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (is og vandeksportloven) Kapitel 1. Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (is og vandeksportloven) Kapitel 1. Anvendelsesområde 1. Landstingsloven regulerer udnyttelse af is og vand med henblik

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. 2D seismic survey offshore South East Greenland EIA report

IKKE TEKNISK RESUMÉ.  2D seismic survey offshore South East Greenland EIA report IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse i det vestgrønlandske hav ud for Sydøstgrønland mellem

Læs mere

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive Inuussutlssarsiomermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig Svar på spørgsmål

Læs mere

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt Grønlandsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 31. juli 2014 Danmarks Nationalbank: Aktuelle tendenser i den

Læs mere

Erhvervsmuligheder i råstofsektoren. Olie og gas

Erhvervsmuligheder i råstofsektoren. Olie og gas Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Erhvervsmuligheder i råstofsektoren Olie og gas Informationshæfte 2009 Figur 1 DMU-Arktisk miljø Figur 2: Kort over efterforsknings og udnyttelsestilladelser.

Læs mere

Geotermitilladelser anbefalinger til planlæggerne 6. februar 2013

Geotermitilladelser anbefalinger til planlæggerne 6. februar 2013 Geotermitilladelser anbefalinger til planlæggerne 6. februar 2013 Jens Skov-Spilling, Energistyrelsen Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Organisation Tilladelser anno 2012 Hjørring Thisted Skive Aars

Læs mere

Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser)

Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser) ATV Dialogmøde 19. juni 2014 Råstofstyrelsen på vegne af Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked v/ Jørgen T. Hammeken-Holm Råstofudvinding i Grønland - Visioner og udfordringer (Rammebetingelser)

Læs mere

Transport- og energiministerens redegørelse til Det Energipolitiske Udvalg i henhold til 6, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund

Transport- og energiministerens redegørelse til Det Energipolitiske Udvalg i henhold til 6, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 168 Offentligt 9. marts 2006 J.nr. 011102/11021-0019 Ref.: ld/sbo Side 1/6 6. udbudsrunde Transport- og energiministerens redegørelse til Det Energipolitiske

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 176 Offentligt Udkast til Bekendtgørelse om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse

Læs mere

Capricorn IKKE-TEKNISK RESUMÉ

Capricorn IKKE-TEKNISK RESUMÉ Capricorn IKKE-TEKNISK RESUMÉ Vurdering af Virkningen på Miljøet, 3D seismisk undersøgelsesprogram for Pitu i havet vest for Grønland Version 2 12/07/2011 www.erm.com Delivering sustainable solutions in

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark Folketing Rollefordeling EPU Skatteudvalg - Finansudvalg Skatteministeriet Klima, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Naalakkersuisut Januar 2014

Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Naalakkersuisut Januar 2014 Forslag til Grønlands olie og mineralstrategi 2014 2018 Naalakkersuisut Januar 2014 1 Indhold 1 Forord... 6 2 Indledning... 7 2.1 Det samfundsøkonomiske udgangspunkt... 8 2.2 De demografiske rammer...

Læs mere

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT PROJEKTGENNEMGANG VURDERING AF SAMFUNDSMÆSSIG BÆREDYGTIGHED (VSB) VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) Møder I Qeqqata Kommunia 8.-10. maj 2015 Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT GENNEMGANG

Læs mere

Herudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål.

Herudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst Landstingsmedlem Marie Fleischer /HER Spørgsmål til Landsstyret

Læs mere

CITES non detriment findings

CITES non detriment findings CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter

Læs mere

Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området

Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i området GRØNLANDS MILJØUNDERSØGELSER December 1987 Indhold: side Baggrund... 1 Gennemgang af

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet 3900 Nuuk Grønland paian@nanoq.gl København,

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Koncessionskort 1. januar 2006 Eksempel på koncessionskort over Grønland. Opdaterede kort vises med 14 dages mellemrum, hver den 1. og 16.

Koncessionskort 1. januar 2006 Eksempel på koncessionskort over Grønland. Opdaterede kort vises med 14 dages mellemrum, hver den 1. og 16. Årsberetning 2005 Koncessionskort 1. januar 2006 Eksempel på koncessionskort over Grønland. Opdaterede kort vises med 14 dages mellemrum, hver den 1. og 16. i måneden, på Råstofdirektoratets hjemmeside

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

1. november 2009 EM 2009/120. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

1. november 2009 EM 2009/120. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 1. november 2009 EM 2009/120 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Lov om Grønlands Selvstyre blev vedtaget af Folketinget den 19. maj 2009 og trådte i kraft den 21. juni 2009.

Læs mere

Årsberetning Råstofdirektoratets. Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet

Årsberetning Råstofdirektoratets. Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Råstofdirektoratets Årsberetning 2007 side 2 Koncessionskort 1. januar 2008 Eksempel

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors erklæring Anvendt regnskabspraksis Indtægter ved råstofaktivitet 2014 Noter Grønlands Selvstyre - Indtægter

Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors erklæring Anvendt regnskabspraksis Indtægter ved råstofaktivitet 2014 Noter Grønlands Selvstyre - Indtægter E022: m. claim 430:0...ozsuwc 55.5.. Deloitte Statsatnnrlsecet l CVR-nr. 33 96 35 56 Imaneq 33. 6.-7. etage Postboks 20 3900 Nuuk Telefon +299 321511 Telelax +299 322711 wwwdelomadk Grønlands Selvstyre

Læs mere

Olieefterforskning i Grønland 2011

Olieefterforskning i Grønland 2011 GRØNLANDS SELVSTYRE RÅSTOFDIREKTORATET Olieefterforskning i Grønland 2011 Aktivitetsoversigt Juli 2011 Forsidefoto (kilde: Ocean Rig) I sommersæsonen 2011 vil boreriggen Leiv Eiriksson, sammen med boreskibet

Læs mere

Kapitel 1 Anvendelsesområde. 1. Inatsisartutloven finder anvendelse på udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi.

Kapitel 1 Anvendelsesområde. 1. Inatsisartutloven finder anvendelse på udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi. Inatsisartutlov nr. 12 af 1. december 2009 om udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi Historisk Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Inatsisartutloven finder anvendelse på udnyttelse af vandkraftressourcer

Læs mere

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006 Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-450 Allerød Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE Telefon 4810 4200 Fax 4810 400 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 7295728 Tilsluttet F.R.I

Læs mere

Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq

Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq Høringsmøde for True North Gems rubin- og safirprojekt Aappaluttoq Naalakkersuisuts målsætninger Hvorfor Råstofprojekter? Velfærd: For at sikre flere penge til vores sygehuse, alderdomshjem, daginstitutioner,

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

PLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI DECEMBER 2012

PLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI DECEMBER 2012 PLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI DECEMBER 2012 PLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI DECEMBER 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. GEOTERMI I DANMARK 2 1.1. ENERGISTRATEGI 2 1.2. POTENTIALER 2 1.3. MARKED 4 2. VILKÅR FOR UDBUD

Læs mere

Udbudsmateriale Auktionsområde B-2016 Jyske Rev

Udbudsmateriale Auktionsområde B-2016 Jyske Rev NOTAT Naturbeskyttelse J.nr. SVANA--739-00004 Ref. EHP Den 26. oktober 2016 Udbudsmateriale Auktionsområde B-2016 Jyske Rev 1. Definition af auktionsområdet Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA)

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere