Fokus på frugtbare frø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus på frugtbare frø"

Transkript

1 Fokus på frugtbare frø Informationsbrev om frøtyper til det økologiske og biodynamiske jordbrug og konsekvenser af forskellige forædlingsteknikker på kort og længere sigt. Udgivet af Projekt Frugtbare Frø og Fokus på Frø i Foreningen for Biodynamisk Jordbrug med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug og Innovationsloven, November 2005 Indhold: Et oplæg til debat Seminar om frøfirmaernes forædling af frø til økologisk jordbrug, Baggrundsorientering om frøtyper FiBL-hæfte om forædlingsteknikker nu på dansk Den økologiske frødatabase - nu med F1 De schweiziske økologer vil forbyde hybridrug Ingen hybridrug og -hvede på biodynamiske marker Er planter af cellefusion en slags GMO-afgrøder? Flere fusionshybrider på markedet Demeterreglerne forbyder cellefusions-hybrider Solhjulet markedsfører OP-gulerødder Flere danske grønsagsavlere dyrker bevidst frøfaste sorter Nyhedsbreve fra Eco-pb på nettet Kamp om såsæden IFOAMs tidsskrift med frø som tema Frøsamlerne styrker mangfoldigheden Ordforklaring Hybridsorter af majs og mange typer grønsager har vundet indpas i det økologiske jordbrug, uden at det nogensinde er blevet diskuteret principielt. Fra Bio Suisse / FiBLs tidsskrift bio aktuell nr. 2,

2 Et oplæg til debat I den danske økologiske branche har der hidtil ikke været en faglig og holdningsmæssig debat om fordele og ulemper på kort og lang sigt ved at anvende F1-hybrider og de nye cellefusions-hybrider. En sådan debat er vigtig for at kunne afklare holdningen til emnet internt i branchen. Med en holdning til forædlingsteknikker er det muligt at få indflydelse på fremstillingen af fremtidens frø/såsæd gennem bevidst efterspørgsel og gennem regler for økologiske frøproduktion. Hvis vi i branchen ikke tager stilling til frøproduktionen, mister vi indflydelse på grundlaget for landbrugets produktion. For at igangsætte og stimulere en debat om emnet har Foreningen for Biodynamisk Jordbrug i år sat fokus på frugtbare frø med projektmidler fra Fonden for Økologisk Landbrug og Innovationsloven. Gennem information om forædlingsteknikker og deres konsekvenser for bl.a. såsædskvalitet, genetisk mangfoldighed og socio-økonomiske forhold vil vi bidrage til at skabe viden og debat om emnet. Vores udgangspunkt er, at flere af de moderne forædlingsteknikker er uforenelige med de biodynamiske principper. Vi vil med projektets aktiviteter opfordre vore økologiske kolleger i branchen til også at tage stilling til, hvilke teknikker der passer til de økologiske principper. Økologer og biodynamikere har også i denne sag fælles interesser. Dette informationsbrev er én af aktiviteterne i projektet. Seminar om frø/ såsæd til økologisk jordbrug med fokus på frøfirmaernes teknik og den økologiske etik Tirsdag 13. december 2005 i Billund Hvilke teknikker anvender frøfirmaerne i forædling af moderne grønsagsfrø og såsæd? Hvordan passer de til økologisk praksis og principper? Svarer de økologiske regler til vores holdninger? Disse og andre spørgsmål er på dagsordenen på et seminar med information og debat, arrangeret af Det Faglige Udvalg i Økologisk Landsforening (ØLF) og Foreningen for Biodynamisk Jordbrugs frøprojekt. Programmet omfatter oplæg af Knud Erik Sørensen, formand for ØLF og repræsentant for de danske IFOAM-medlemmer Edith Lammerts van Bueren, professor i økologisk planteforædling ved Wageningen Universitet i Holland og formand for netværket Eco Plant Breeding Thomas Sørensen, salgsansvarlig i Norden for Enza Zaden/Vitalis i Holland (konv. og økologiske frø) Gebhard Rossmanith, direktør for Bingenheimer Saatgut i Tyskland (biodynamiske frø) Ordstyrer er Jens Krogh, næstformand i ØLF Der bliver oversættelse til dansk Tid og sted: 13/12 kl på Hotel Propellen, Nordmarksvej 3, Billund Pris: 345 kr. inkl. forplejning og materialer Tilmelding inden 9/12 til Inger Lise Stensgaard på Der er flere oplysninger om seminaret på 2

3 I de seneste 20 år er udviklingen af forædlingsmetoder i stigende grad gået fra de klassiske selektionsmetoder til metoder, der omfatter kemiske og teknologiske teknikker, baseret på indgreb i planternes cellestruktur og arvemateriale. Forenklet sagt kan denne udvikling beskrives med en rækkefølge, der går fra klassisk forædling gennem selektion af frøfaste/op-sorter -> over F1-hybrider -> til cellefusions-hybrider og -> til GMO. Cellefusionsteknikkerne anvendes til fremstilling af CMS-hybrider. Teknikken kan betegnes som en mellemting mellem F1-hybridisering og GMO-teknik. I den økologiske erhvervsdyrkning er der stadigt færre OP-sorter og tilsvarende flere F1-hybrider i de kulturer, hvor der fremstilles F1-hybrider (se ordforklaringen side 7). F1-frø er dyrere end OP-frø, men for erhvervsavlere i den velstående del af verden opvejes dette af, at F1-hybrider ofte har en større ensartethed end OPsorterne. Forskellen skyldes ikke altid hybridteknikken, men kan også skyldes, at OP-sorter ikke længere bliver selekteret så grundigt af frøfirmaerne, hvorved deres dyrkningsegenskaber svækkes. Derved kommer F1-hybriderne til at fremstå som (endnu) bedre i forhold til OP-sorterne. En anden egenskab ved F1-hybride sorter er muligheden for at fremstille sorter med resistens mod bestemte svampesygdomme. Ved forædling af OPsorter kan man udvikle afgrødernes tolerance over for sygdommene, men det skal suppleres med en mere omhyggelig dyrkning for at styrke planterne til at kunne modstå smitte. Lidt baggrundsorientering om frøtyper Ill. fra FiBL-hæftet, se side 3 F1-hybriderne er primært fremstillet for at sikre producenterne mod, at andre firmaer anvender deres sorter til videreudvikling, og for at sikre, at gartnere og landmænd ikke tager frø af disse sorter til egen såsæd. Frø høstet af F1-hybrider mister sortens ensartethed, og kan derfor ikke anvendes til videreavl. På grund af de frøfaste sorters frugtbarhed og stabilitet kan man selektere og tage frø af de planter, der er bedst tilpasset ens lokale dyrkningsforhold. Derved kan man udvikle sorterne til at blive bedre, som det bl.a. kendes med landsorter af korn. For jordbrugere i store dele af verden er produktion af egne frø helt nødvendig for deres overlevelse, idet prisen for at skulle købe F1-hybrider hvert år er for høj. De er afhængige af at kunne anvende frugtbare frø til egen videreavl. De socio-økonomiske konsekvenser af udbredelsen af F1-hybrider er derfor meget alvorlige for millioner af landmænd verden over. (Læs mere på og se side 6). Det schweiziske forskningscenter FiBL har i samarbejde med Soil Association, Bioland, L.Bolk Inst. m.fl. udgivet et hæfte med beskrivelse af traditionelle og moderne, mere teknologiske teknikker til produktion af frø. Hæftet er i forbindelse med frøprojektet blevet oversat til dansk. Det giver en samlet præsentation af 31 gængse teknikker med angivelse af pro og kontra for hver teknik, vurderet ud fra en økologisk synsvinkel. Hæftet, 28 sider med talrige illustrationer, er det eneste samlede materiale om emnet på dansk. Materialet er samtidig et oplæg til debat i den økologiske branche internationalt om, hvilke teknikker man mener passer til de økologiske og biodynamiske principper. Hæftet kan købes hos foreningen og ses på FiBL-hæfte om forædlingsteknikker nu på dansk 3

4 Den økologiske frødatabase nu med F1 Plantedirektoratets database over såsæd til økologisk jordbrug har på frøprojektets opfordring udvidet oplysningerne om sortstype, så hybrider nu angives med F1 ved grønsagernes sortsnavne. Dermed er varedeklarationen blevet forbedret, så man kan tage frøtypen med i sine overvejelser om, hvilke sorter man ønsker at anvende. Se De schweiziske økologer vil forbyde hybridrug Passer hybridrug til økologisk jordbrug? spørger den schweiziske forening for økologisk jordbrug, Bio Suisse, i foreningens tidsskrift bioaktuell nr. 2, Svaret fra det faglige udvalg for jordbrug i foreningen er nej, og det indstiller til en regelændring om, at al dyrkning og import af hybridrug i det økologiske jordbrug i Schweiz bliver forbudt fra Begrundelserne er, at F1-hybrider ikke kan anvendes af landmanden til egen såsæd, hvilket har negative socio-økonomiske konsekvenser den genetiske mangfoldighed forarmes sårbarheden overfor epidemiske plantesygdomme forøges risikoen for at rugen smittes med meldrøje stiger, da hybridrug danner færre pollen hybridteknikken ses som et skridt hen imod fremstilling af GMO-sorter Artiklen fra bioaktuell kan læses på Ingen hybridrug og -hvede på biodynamiske marker Demeterreglerne for biodynamisk dyrkning har i flere år haft forbud mod at bruge hybrid-kornarter (undt. for majs, hvor der endnu ikke er brugbare alternativer). Reglerne anbefaler, at man generelt ikke anvender F1-hybride sorter, men i stedet sortsfaste/op-sorter. Er planter af cellefusion en slags GMOafgrøder? Ill. fra FiBL-hæftet, se side 3 En særlig type frø benævnes cellefusions-hybrider (cytoplasma- og protoplasmafusion). De fremstilles ved at sammentvinge celler fra planter, der ikke kan krydses naturligt, f.eks. julesalat og jordskokker eller ræddiker og blomkål (se ill. af teknikken). Formålet er at skabe planter af større genetisk ensartethed og med 100% cytoplasmatisk mandlig sterilitet, så det ikke er muligt at anvende frø af disse planter til videreavl. Teknikken anvendes i stigende grad i fremstillingen af sorter af kål. De benævnes ofte CMS (for Cytoplasmatisk Mandlig Sterilitet) og giver iflg. leverandørerne færre afvigende planter end F1-sorter. Fusionsteknikken indebærer anvendelse af enzymer, kemikalier og strømfelter og et omfattende laboratorieudstyr. Den er omdiskuteret og betegnes af kritikere for at være en GMO-teknik. Efter biodynamikeres og flere økologers mening overskrider teknikken den etiske grænse for, hvad man bør acceptere i det økologiske jordbrug. Juridisk er teknikken omfattet af Lov om miljø og genteknologi, der er den danske udmøntning af EU-direktivet 2001/18. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug har i august bedt Skov- og Naturstyrelsen om den danske fortolkning af loven i relation til cellefusionteknikken, men ultimo november endnu ikke fået svar. 4

5 En række store frøfirmaer ser cellefusionsteknikken som afløser for den almindelige F1-hybridteknik, og der er nu flere sorter af kålarter på markedet, der er fremstillet med fusionsteknikken. Det tyske institut Forschungsring har udarbejdet en liste over CMS-sorter. Den er baseret på oplysninger fra de nævnte firmaer og kan ses på Flere fusionshybrider på markedet Selv om teknikken ifølge genetikere er en genteknologi, er der ikke en generel modstand mod den, da den ikke er kendt og diskuteret i den økologiske branche endsige i den konventionelle. Flere frøfirmaerne er holdt op med at mærke sorterne med CMS-angivelse for at undgå modstand hos deres kunder. Med virkning fra august 2005 har Demeter International forbudt brugen af den frøtype i det biodynamiske jordbrug. Begrundelsen er, at denne forædlingsteknik overskrider den etiske grænse for et acceptabelt indgreb i planternes organiske helhed. Reglen er desuden en markering til andre økologiske organisationer om også at tage stilling, inden der kommer så mange sorter på markedet, at en stillingtagen er for sent. De biodynamiske regler forbyder cellefusions-hybrider I lighed med sidste år sælger grossistfirmaet Solhjulet i år 4 gulerodssorter af sortfaste sorter (se ordforklaring side 7), alle dyrket på Nørregård ved Årup. Formålet er at gøre opmærksom på, at en gulerod ikke bare er en gulerod, men at forskellige sorter har hver deres karakteristika mht. smag, konsistens og anvendelse. I en folder om de enkelte sorter nævnes også, at det drejer sig om frøfaste sorter for ad den vej at introducere begrebet til kunderne. Gulerødderne sælges i 5 kg kasser med en opfordring til kunderne om at kommentere, hvad de synes om dem. Solhjulet markedsfører OP-gulerødder De 4 sorter er Milan, Fanal, Rodelika og Fancy. De tre første er biodynamiske sorter fra Bingenheimer Frø, mens Fancy er en konventionel sort fra Dæhnfeldt. Mogens Jensen på Nørregård fortæller til Økologisk Jordbrug fra 4/11, at OP-sorterne giver et lavere udbytte i forhold til F1-sorten Bolero, og at de kræver mere lugearbejde, da de ikke spirer og konkurrere med ukrudtet så hurtigt som Bolero. Men han bruger gerne de økologiske OP-frø og betragter forskellen som udviklingsomkostninger. Der sker en uhyggelig monopolisering, patentering og teknificering af frøavlen, siger han og tilføjer, at den traditionelle kulturpleje af sorterne kun bliver udviklet, hvis nogen bruger dem. Frøprojektet har sidste år og i år holdt en række temamøder med konsulent Christina Henatsch fra den almennyttige fond Kultursaat om forædlingsteknikker og dyrkning af sortsfaste grønsagssorter. Hun er selv aktiv forædler i det netværk af gartnere, der har oprettet frøfirmaet Bingenheimer Saatgut ved Frankfurt. Møderne har inspireret flere gartnere og landmænd over hele landet til at dyrke frøfaste/op-sorter af bl.a. kål, tomater, gulerødder, porrer, agurker, løg, spinat og selleri. Foreningen kan henvise til gartnere og landmænd med erfaringer med at anvende OP-grønsagssorter. Frøprojektet har lavet en lille informationsfolder om sortstyperne, som avlere kan give til deres kunder. Folderen kan ses på og fås ved henvendelse til foreningen se adressen nederst. Flere danske grønsagsavlere dyrker bevidst frøfaste sorter 5

6 Nyhedsbreve fra Ecopb på nettet En række europæiske organisationer har dannet netværket Eco Plant Breeding Consortium for at styrke vidensindsamling, afprøvning, projekter og oplysning vedr. økologisk frøproduktion. FØJO er dansk medlem af netværket, der bl.a. udgiver et nyhedsbrev om konferencer, rapporter og nye tiltag på området. Det kan læses på der er et godt sted at blive orienteret om den internationale udvikling inden for økologisk frøproduktion. Kamp om såsæden Det internationale marked for såsæd er præget af store kapital- og rettighedsinteresser, der ofte ikke harmonerer med lokale og regionale landbrugsinteresser. Der foregår en intens økonomisk, politisk og juridisk strid om, hvem der har ret til såsæden: landmænd eller frøfirmaer. Princippet om Farmer s Rights er under pres for at blive afløst af Breeder s Privileges. Denne problematik har også store konsekvenser for det økologiske landbrug, men er generelt upåagtet i branchen. På kan man læse mere om situationen. Grain er en international ikke-statslig organisation, der arbejder for at fremme en bæredygtig udvikling af biodiversiteten i landbruget, baseret på landbefolkningens kontrol over genetiske resurser og lokale erfaringer. IFOAMs tidsskrift med frø som tema Frø er magi. De indeholder selve kilden til livet, og enhver genetisk ændring i frøet kaldes evolution. I traditionelle samfund har den genetiske mangfoldighed været en sag, der krævede højtideligholdelse. Intet er mere naturligt, end at den økologiske bevægelse er optaget af at dyrke og tage vare på frø. Gunnar Rundgren, præsident for IFOAM, Ecology and Farming nr. 38 (jan.-aug. 05) indeholder flere artikler om regionale initiativer for at bevare den genetiske mangfoldighed i frø til korn og grønsager. Det er ofte et møjsommeligt græsrodsarbejde at bevare og udveksle frø lokalt og regionalt og at udbrede viden om frødyrkning på jordbrugerniveau. Initiativerne er samtidig en modvægt mod de industrielle frøfirmaers interesser i at sælge nye sorter til bønderne hvert år og dermed true den regionale diversitet og selvforsyning med såsæd. På er der flere artikler om økologisk frøproduktion (skriv seed i feltet search). Frøsamlerne styrker mangfoldigheden I Danmark udfører foreningen Frøsamlerne et lignende arbejde for at bevare mangfoldigheden af grønsager, krydderurter og blomster. Foreningens medlemmer er overvejende haveejere. Danske gartnerier og landbrug er væsentligt mere specialiserede og kan derfor sjældent anvende denne type frø, da de ofte giver for uensartede afgrøder. De kan dog på længere sigt få gavn af Frøsamlernes indsats, der er med til at sikre den genetiske mangfoldighed af arter og sorter til eventuel senere avlsmateriale. Læs mere på En række frøfirmaer har specialiseret sig i grønsags-, krydderurte- og blomsterfrø, der ikke er F1-hybrider, men ofte gamle sorter med særlige dyrknings-, smags- eller ernæringsegenskaber. 6

7 Frøfaste sorter, sortsfaste sorter, OP-sorter (open pollinating = åbent bestøvbare) er tre betegnelser for det samme: sorter, der danner frø med forældrerplanternes egenskaber (forudsat de ikke er bestøvet af pollen fra andre sorter af samme art, hvilket kan undgås ved tilstrækkelig afstand eller afskærmning). De sortsfaste sorter kan være selvbestøvere eller fremmedbestøvere. Ordforklaring I modsætning til frø høstet af F1-hybrider, der spalter ud og giver meget uens planter, kan frø høstet af OP-sorter anvendes til dyrkning, også erhvervsmæssigt, da de ikke ændrer sig væsentligt fra én generation til den næste. Frøfaste sorter kan tilpasses lokale vækstforhold såsom klima, lys og jordbund ved at udvælge de planter, der er bedst egnet til forholdene, og avle videre på dem. F1-hybrider: 1. generation frø, der er dannet ved en krydsning mellem to forældrelinier. Disse linier er gjort homozygote (genetisk ens eller næsten ens) gennem indavl af linierne i mange generationer inden krydsningen. Ved krydsningen opstår en heterosis (krydsningsfrodighed), der ofte viser sig ved hurtigere vækst og større udbytte end ved de frøfaste sorter. Projekt Frugtbare Frø og Fokus på Frø, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Økologiens Hus Frederiksgade Århus C tlf mail Projektleder Klaus Loehr-Petersen Projektet støttes af Fonden for Økologisk Landbrug og Innovationsloven 7

8 8

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Gode råd om dyrkning

Gode råd om dyrkning Gode råd om dyrkning efter Maria Thuns Såkalender 1 og lidt om biavl Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Gode råd om dyrkning efter såkalenderen og lidt om biavl 2 Når man dyrker grønsager, korn, frugt,

Læs mere

Biodynamisk Forening for livskraft og sundhed i muld, mad og mennesker

Biodynamisk Forening for livskraft og sundhed i muld, mad og mennesker Biodynamisk Forening for livskraft og sundhed i muld, mad og mennesker Noget af det der ikke er plads til at forklare i den lille folder om forskellene på økologisk og biodynamisk jordbrug og fødevarekvalitet

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Sortsudvikling i økologisk jordbrug

Sortsudvikling i økologisk jordbrug Oplæg til diskussion om fremtidens Sortsudvikling i økologisk jordbrug Notat med fokus på korn af Anders Borgen Marts 2010 Notatets vurderinger er ikke nødvendigvis dækkende for den officielle holdning

Læs mere

FiBLDOSSIER. Teknikker til planteforædling. En vurdering for den økologiske planteforædling. Dansk udgave 2005. FiBL Dossier nr.

FiBLDOSSIER. Teknikker til planteforædling. En vurdering for den økologiske planteforædling. Dansk udgave 2005. FiBL Dossier nr. FiBL Dossier nr. 2, 2001 Dansk udgave 2005 FiBLDOSSIER Teknikker til planteforædling En vurdering for den økologiske planteforædling I samarbejde med: Kolofon Redaktør: Research Institute of Organic Agriculture

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Gensplejsning, planteforædling og økologi

Gensplejsning, planteforædling og økologi Gensplejsning, planteforædling og økologi Økologisk jordbrug har et stort behov for afgrødesorter med et højt niveau af resistens mod sygdomme og skadedyr, god konkurrenceevne overfor ukrudt, god næringsstof-udnyttelse

Læs mere

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: 4.-6. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

FRIE FRØ ET PLANTEMANIFEST

FRIE FRØ ET PLANTEMANIFEST FRIE FRØ ET PLANTEMANIFEST med politiske anbefalinger Må frit kopieres og distribueres Offentliggjort 9. februar 2015, 1. udkast Dette er en foreløbig udgave af plantemanifestet. Manifestet vil blive diskuteret

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Marknad för hampprodukter, Partnerskab Alnarp 28. Marts 2012 Bodil Engberg Pallesen, seniorkonsulent AgroTech, Center for Bioressourcer bdp@agrotech.dk

Læs mere

Hvad vil I med jeres hjemmeside?

Hvad vil I med jeres hjemmeside? Hvad vil I med jeres hjemmeside? God historiefortælling på hjemmesiden kræver, at I først har tænkt grundigt igennem, hvad I egentlig vil fortælle og hvorfor. De historier, I vælger at fortælle på hjemmesiden,

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål

Mød de dygtigste. Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Mød de dygtigste Seks bedrifter 18 temaer 1000 spørgsmål Brug en eftermiddag sammen med en landmand, der har styr på både økologi og økonomi. Se det i praksis. Stil de frække spørgsmål. Test din viden

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Hamp til dyrkningsmedie og isolering

Hamp til dyrkningsmedie og isolering bdp@agrotech.dk Hamp til dyrkningsmedie og isolering Plantekongres 12. Januar 2010 Bodil Engberg Pallesen, AgroTech Center for Bioressourcer 20 års erfaring indenfor plantefibre Arbejder med: Produktudvikling

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015

NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening

Læs mere

Referat af møde i FØJOs bestyrelse

Referat af møde i FØJOs bestyrelse 1. november 2006 Referat af møde i FØJOs bestyrelse Tirsdag den 24. oktober 2006 på Forskningscenter Bygholm Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Karen Søegaard, Erik Steen Jensen, Dorte Lau Baggesen,

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE

BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE BIOLOGI UNDERVISNINGSMATERIALE På Kaffeinfo.dk finder du information om kaffe, der kan bruges som baggrundsviden til opgaverne. Derudover skal du finde informationer på nettet eller biblioteket. God fornøjelse

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Side 1 af 5. Til: Mødeforum: Årsmøde 2012 i Økologisk Rådgivning Dato: 18. januar 2012 Sted: Lbf. Gefion Deltagere:

Side 1 af 5. Til: Mødeforum: Årsmøde 2012 i Økologisk Rådgivning Dato: 18. januar 2012 Sted: Lbf. Gefion Deltagere: Til: Mødeforum: Årsmøde 2012 i Økologisk Rådgivning Dato: 18. januar 2012 Sted: Lbf. Gefion Deltagere: Dagsorden 1. Niels Halberg: Økologien som redskab til at brødføde verden Notat/referat Kommer fra

Læs mere

7 biodynamikere fortæller

7 biodynamikere fortæller 7 biodynamikere fortæller om deres motivation, mål og metoder 1 Foreningen for biodynamisk jordbrug Indhold Hvad får en landmand til at dyrke biodynamisk?........ side 2 Hvad får forbrugere ud af at købe

Læs mere

Tag din. Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context. Indhold

Tag din. Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context. Indhold Tag din Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context Indhold Praktik i udlandet under ERASMUS+... 3 Hvad går projektet ud på?... 3 Hvorfor i udlandspraktik via ERASMUS+?... 4

Læs mere

Forædling af korn og bælgsæd samt produktion af såsæd i økologisk jordbrug. Bent J. Nielsen og Lars Kristensen (Red.)

Forædling af korn og bælgsæd samt produktion af såsæd i økologisk jordbrug. Bent J. Nielsen og Lars Kristensen (Red.) Forædling af korn og bælgsæd samt produktion af såsæd i økologisk jordbrug Bent J. Nielsen og Lars Kristensen (Red.) Forskningscenter for Økologisk Jordbrug 2001 FØJO-rapport nr. 15/2001 Forædling af korn

Læs mere

Kontrolinstruks for markinspektion ved plantesundhedskontrol af frøafgrøder

Kontrolinstruks for markinspektion ved plantesundhedskontrol af frøafgrøder Kontrolinstruks for markinspektion ved plantesundhedskontrol af frøafgrøder Aktivitet 3322 J.nr. 11-31040-000001 Instruksen træder i kraft den 15. april 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK Vær med på den grønne revolution Dyrk hybridraps og få et sikkert merudbytte og en god rapsmark hvert år Hybridraps er blevet dyrket i danmark de

Læs mere

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele, Danmark Telefon: +45 8999

Læs mere

Besøg af fødevareminister Aarhus d. 10. februar 2014

Besøg af fødevareminister Aarhus d. 10. februar 2014 Program Besøg af fødevareminister Dan Jørgensen i Aarhus d. 10. februar 2014 Side 1 af 5 deltager i besøget fra kl. 9. Oplægsholdere er skraveret med gråt. Overordnet tema: Udviklingen af Danmark som et

Læs mere

UDKAST 7. oktober 2004

UDKAST 7. oktober 2004 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 39 O UDKAST 7. oktober 2004 Bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder I medfør af 3, stk. 1-3, 4-6, 7, stk. 1-2,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed. Årsmøde Frøsektionen. Frøsektionen

Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed. Årsmøde Frøsektionen. Frøsektionen Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed Årsmøde 2015 Dagsorden 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Bestyrelsens beretning ved Formanden 3. Valg af Formand, på valg er Thor Gunnar Kofoed 4. Præsentation

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvad vil jeg snakke om Oversigt hvad er family farming og hvor meget fylder det Energiomsætningen i industrielt landbrug

Læs mere

INSPIRATION FRA EUROPA. Eksempler på europæiske jordbrugsfonde

INSPIRATION FRA EUROPA. Eksempler på europæiske jordbrugsfonde INSPIRATION FRA EUROPA Eksempler på europæiske jordbrugsfonde Inspiration fra Europa E K S E M P L E R P Å E U R O P Æ I S K E J O R D B R U G S F O N D E INDLEDNING Generationsskifteproblematikken og

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Social farming / Green care

Social farming / Green care Social farming / Green care En ny bro mellem by og land Erfaringer fra Europa An investigation of potentials and barriers Ole Hjorth Caspersen LIFE. Skov & Landskab, Københavns Universitet Baggrund Globaliserings

Læs mere

Forskningsplan for økologiske bær

Forskningsplan for økologiske bær Forskningsplan for økologiske bær Udarbejdet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug via projektet: Netværk for økologiske bær. Af seniorforsker Hanne Lindhard Pedersen 1 og chefkonsulent Hans Bach-Lauritsen

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

Kurserne er godkendt af DET som pointgivende ajourføring. Diplomer for ajourføringskurset udleveres ved kursets afslutning.

Kurserne er godkendt af DET som pointgivende ajourføring. Diplomer for ajourføringskurset udleveres ved kursets afslutning. Ajourføringskursus Kostakademiet 17. 18. og 19. august 2012 Fredag d. 17. august 2012 Kl. 12.00 13.00 Ankomst, økologisk buffet samt velkommen og praktisk information ved skoleleder Bodil Byskov Kl. 13.00

Læs mere

Hvede, havre, byg og rug

Hvede, havre, byg og rug Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn PLANTER er også din mad Tema om Korn Hvede, havre, byg og rug UDSKOLINGEN: 7.-9. klasse Planter er også mad Tema om korn UDSKOLINGEN: 7.-9. klasse 1 TEMA OM

Læs mere

Referat af møde i FØJO's bestyrelse

Referat af møde i FØJO's bestyrelse 23. juni 2004 Referat af møde i FØJO's bestyrelse Onsdag den 26. maj 2004 på Forskningscenter Flakkebjerg Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Hanne Bach, Hanne Østergård, Karen Søegaard, Stig

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder

Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder Marts 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Vejledning

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Vi har dyrket 13 forskellige sorter 11 sorter af ærter og 2 sorter bønner. I kontrakten står 14 forskellige

Læs mere

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS European Council of Young Farmers - Europäischer Rat der Junglandwirte Ref: CEJA-N-018-2008-EN Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede. afgrøder.

Bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede. afgrøder. Bekendtgørelse nr. 220 af 31. marts 2005 Bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder 1) I medfør af 3, stk. 1-3, 4-6, 7, stk. 1-2, og stk. 4, 12, stk. 2, 14, stk. 4, 16, stk. 1, 18

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Selvledelse. - personlig motivation og handlekraft. Underviser: Klaus N. Jakobsen, direktør og erhvervspsykolog Improvement Aps

Selvledelse. - personlig motivation og handlekraft. Underviser: Klaus N. Jakobsen, direktør og erhvervspsykolog Improvement Aps Begrænset deltagerantal Selvledelse - personlig motivation og handlekraft Lær at sætte mål - og nå dem! Oplev personlig vækst Skab større handlefrihed for dig selv Styrk din kommunikation og blev bedre

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: 4.-6. klasse 1 Tema om rodfrugter Gulerødder

Læs mere

Bibliografiska uppgifter för Organic plant breeding to increase agricultural biodiversity

Bibliografiska uppgifter för Organic plant breeding to increase agricultural biodiversity Bibliografiska uppgifter för Organic plant breeding to increase agricultural biodiversity Författare Borgen A. Utgivningsår 2009 Tidskrift/serie Ingår i... 1st Nordic Organic Conference. Towards increased

Læs mere

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere

Læs mere

Danish Farmers Abroad s studietur til Rusland 6-12. Oktober 2013.

Danish Farmers Abroad s studietur til Rusland 6-12. Oktober 2013. 0000000000000000000000000000000000000000000000000000000000 Danish Farmers Abroad s studietur til Rusland 6-12. Oktober 2013. Program edition: 13 10 05 Subtitel: Large scale farming in Russia Søndag den

Læs mere

Nyhedsbrev fra Friluftsrådets naturvejlederteam

Nyhedsbrev fra Friluftsrådets naturvejlederteam Nyhedsbrev fra Friluftsrådets naturvejlederteam Netværksudvikling for de regionale netværk Der er i dag kommet et øget fokus på naturen og aktiviteter i naturen. Naturen er med andre ord efterspurgt og

Læs mere

MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Bæredygtighed i skolehaven

MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 1 MADKUNDSKAB. Bæredygtighed i skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB Bæredygtighed i skolehaven SIDE 2 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED I SKOLEHAVEN SIDE 3 MADKUNDSKAB BÆREDYGTIGHED

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

De grundlæggende principper for økologisk produktion:

De grundlæggende principper for økologisk produktion: GMO Klaus sall i Økologisk PERSPEKTIV Forsigtighed er et af de grundlæggende principper for økologisk produktion. Men er der overhovedet nogen grund til at være forsigtig, når det kommer til GMO-afgrøder?

Læs mere