Fokus på frugtbare frø
|
|
- Johan Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fokus på frugtbare frø Informationsbrev om frøtyper til det økologiske og biodynamiske jordbrug og konsekvenser af forskellige forædlingsteknikker på kort og længere sigt. Udgivet af Projekt Frugtbare Frø og Fokus på Frø i Foreningen for Biodynamisk Jordbrug med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug og Innovationsloven, November 2005 Indhold: Et oplæg til debat Seminar om frøfirmaernes forædling af frø til økologisk jordbrug, Baggrundsorientering om frøtyper FiBL-hæfte om forædlingsteknikker nu på dansk Den økologiske frødatabase - nu med F1 De schweiziske økologer vil forbyde hybridrug Ingen hybridrug og -hvede på biodynamiske marker Er planter af cellefusion en slags GMO-afgrøder? Flere fusionshybrider på markedet Demeterreglerne forbyder cellefusions-hybrider Solhjulet markedsfører OP-gulerødder Flere danske grønsagsavlere dyrker bevidst frøfaste sorter Nyhedsbreve fra Eco-pb på nettet Kamp om såsæden IFOAMs tidsskrift med frø som tema Frøsamlerne styrker mangfoldigheden Ordforklaring Hybridsorter af majs og mange typer grønsager har vundet indpas i det økologiske jordbrug, uden at det nogensinde er blevet diskuteret principielt. Fra Bio Suisse / FiBLs tidsskrift bio aktuell nr. 2,
2 Et oplæg til debat I den danske økologiske branche har der hidtil ikke været en faglig og holdningsmæssig debat om fordele og ulemper på kort og lang sigt ved at anvende F1-hybrider og de nye cellefusions-hybrider. En sådan debat er vigtig for at kunne afklare holdningen til emnet internt i branchen. Med en holdning til forædlingsteknikker er det muligt at få indflydelse på fremstillingen af fremtidens frø/såsæd gennem bevidst efterspørgsel og gennem regler for økologiske frøproduktion. Hvis vi i branchen ikke tager stilling til frøproduktionen, mister vi indflydelse på grundlaget for landbrugets produktion. For at igangsætte og stimulere en debat om emnet har Foreningen for Biodynamisk Jordbrug i år sat fokus på frugtbare frø med projektmidler fra Fonden for Økologisk Landbrug og Innovationsloven. Gennem information om forædlingsteknikker og deres konsekvenser for bl.a. såsædskvalitet, genetisk mangfoldighed og socio-økonomiske forhold vil vi bidrage til at skabe viden og debat om emnet. Vores udgangspunkt er, at flere af de moderne forædlingsteknikker er uforenelige med de biodynamiske principper. Vi vil med projektets aktiviteter opfordre vore økologiske kolleger i branchen til også at tage stilling til, hvilke teknikker der passer til de økologiske principper. Økologer og biodynamikere har også i denne sag fælles interesser. Dette informationsbrev er én af aktiviteterne i projektet. Seminar om frø/ såsæd til økologisk jordbrug med fokus på frøfirmaernes teknik og den økologiske etik Tirsdag 13. december 2005 i Billund Hvilke teknikker anvender frøfirmaerne i forædling af moderne grønsagsfrø og såsæd? Hvordan passer de til økologisk praksis og principper? Svarer de økologiske regler til vores holdninger? Disse og andre spørgsmål er på dagsordenen på et seminar med information og debat, arrangeret af Det Faglige Udvalg i Økologisk Landsforening (ØLF) og Foreningen for Biodynamisk Jordbrugs frøprojekt. Programmet omfatter oplæg af Knud Erik Sørensen, formand for ØLF og repræsentant for de danske IFOAM-medlemmer Edith Lammerts van Bueren, professor i økologisk planteforædling ved Wageningen Universitet i Holland og formand for netværket Eco Plant Breeding Thomas Sørensen, salgsansvarlig i Norden for Enza Zaden/Vitalis i Holland (konv. og økologiske frø) Gebhard Rossmanith, direktør for Bingenheimer Saatgut i Tyskland (biodynamiske frø) Ordstyrer er Jens Krogh, næstformand i ØLF Der bliver oversættelse til dansk Tid og sted: 13/12 kl på Hotel Propellen, Nordmarksvej 3, Billund Pris: 345 kr. inkl. forplejning og materialer Tilmelding inden 9/12 til Inger Lise Stensgaard på ilgs@okologi.dk Der er flere oplysninger om seminaret på 2
3 I de seneste 20 år er udviklingen af forædlingsmetoder i stigende grad gået fra de klassiske selektionsmetoder til metoder, der omfatter kemiske og teknologiske teknikker, baseret på indgreb i planternes cellestruktur og arvemateriale. Forenklet sagt kan denne udvikling beskrives med en rækkefølge, der går fra klassisk forædling gennem selektion af frøfaste/op-sorter -> over F1-hybrider -> til cellefusions-hybrider og -> til GMO. Cellefusionsteknikkerne anvendes til fremstilling af CMS-hybrider. Teknikken kan betegnes som en mellemting mellem F1-hybridisering og GMO-teknik. I den økologiske erhvervsdyrkning er der stadigt færre OP-sorter og tilsvarende flere F1-hybrider i de kulturer, hvor der fremstilles F1-hybrider (se ordforklaringen side 7). F1-frø er dyrere end OP-frø, men for erhvervsavlere i den velstående del af verden opvejes dette af, at F1-hybrider ofte har en større ensartethed end OPsorterne. Forskellen skyldes ikke altid hybridteknikken, men kan også skyldes, at OP-sorter ikke længere bliver selekteret så grundigt af frøfirmaerne, hvorved deres dyrkningsegenskaber svækkes. Derved kommer F1-hybriderne til at fremstå som (endnu) bedre i forhold til OP-sorterne. En anden egenskab ved F1-hybride sorter er muligheden for at fremstille sorter med resistens mod bestemte svampesygdomme. Ved forædling af OPsorter kan man udvikle afgrødernes tolerance over for sygdommene, men det skal suppleres med en mere omhyggelig dyrkning for at styrke planterne til at kunne modstå smitte. Lidt baggrundsorientering om frøtyper Ill. fra FiBL-hæftet, se side 3 F1-hybriderne er primært fremstillet for at sikre producenterne mod, at andre firmaer anvender deres sorter til videreudvikling, og for at sikre, at gartnere og landmænd ikke tager frø af disse sorter til egen såsæd. Frø høstet af F1-hybrider mister sortens ensartethed, og kan derfor ikke anvendes til videreavl. På grund af de frøfaste sorters frugtbarhed og stabilitet kan man selektere og tage frø af de planter, der er bedst tilpasset ens lokale dyrkningsforhold. Derved kan man udvikle sorterne til at blive bedre, som det bl.a. kendes med landsorter af korn. For jordbrugere i store dele af verden er produktion af egne frø helt nødvendig for deres overlevelse, idet prisen for at skulle købe F1-hybrider hvert år er for høj. De er afhængige af at kunne anvende frugtbare frø til egen videreavl. De socio-økonomiske konsekvenser af udbredelsen af F1-hybrider er derfor meget alvorlige for millioner af landmænd verden over. (Læs mere på og se side 6). Det schweiziske forskningscenter FiBL har i samarbejde med Soil Association, Bioland, L.Bolk Inst. m.fl. udgivet et hæfte med beskrivelse af traditionelle og moderne, mere teknologiske teknikker til produktion af frø. Hæftet er i forbindelse med frøprojektet blevet oversat til dansk. Det giver en samlet præsentation af 31 gængse teknikker med angivelse af pro og kontra for hver teknik, vurderet ud fra en økologisk synsvinkel. Hæftet, 28 sider med talrige illustrationer, er det eneste samlede materiale om emnet på dansk. Materialet er samtidig et oplæg til debat i den økologiske branche internationalt om, hvilke teknikker man mener passer til de økologiske og biodynamiske principper. Hæftet kan købes hos foreningen og ses på FiBL-hæfte om forædlingsteknikker nu på dansk 3
4 Den økologiske frødatabase nu med F1 Plantedirektoratets database over såsæd til økologisk jordbrug har på frøprojektets opfordring udvidet oplysningerne om sortstype, så hybrider nu angives med F1 ved grønsagernes sortsnavne. Dermed er varedeklarationen blevet forbedret, så man kan tage frøtypen med i sine overvejelser om, hvilke sorter man ønsker at anvende. Se De schweiziske økologer vil forbyde hybridrug Passer hybridrug til økologisk jordbrug? spørger den schweiziske forening for økologisk jordbrug, Bio Suisse, i foreningens tidsskrift bioaktuell nr. 2, Svaret fra det faglige udvalg for jordbrug i foreningen er nej, og det indstiller til en regelændring om, at al dyrkning og import af hybridrug i det økologiske jordbrug i Schweiz bliver forbudt fra Begrundelserne er, at F1-hybrider ikke kan anvendes af landmanden til egen såsæd, hvilket har negative socio-økonomiske konsekvenser den genetiske mangfoldighed forarmes sårbarheden overfor epidemiske plantesygdomme forøges risikoen for at rugen smittes med meldrøje stiger, da hybridrug danner færre pollen hybridteknikken ses som et skridt hen imod fremstilling af GMO-sorter Artiklen fra bioaktuell kan læses på Ingen hybridrug og -hvede på biodynamiske marker Demeterreglerne for biodynamisk dyrkning har i flere år haft forbud mod at bruge hybrid-kornarter (undt. for majs, hvor der endnu ikke er brugbare alternativer). Reglerne anbefaler, at man generelt ikke anvender F1-hybride sorter, men i stedet sortsfaste/op-sorter. Er planter af cellefusion en slags GMOafgrøder? Ill. fra FiBL-hæftet, se side 3 En særlig type frø benævnes cellefusions-hybrider (cytoplasma- og protoplasmafusion). De fremstilles ved at sammentvinge celler fra planter, der ikke kan krydses naturligt, f.eks. julesalat og jordskokker eller ræddiker og blomkål (se ill. af teknikken). Formålet er at skabe planter af større genetisk ensartethed og med 100% cytoplasmatisk mandlig sterilitet, så det ikke er muligt at anvende frø af disse planter til videreavl. Teknikken anvendes i stigende grad i fremstillingen af sorter af kål. De benævnes ofte CMS (for Cytoplasmatisk Mandlig Sterilitet) og giver iflg. leverandørerne færre afvigende planter end F1-sorter. Fusionsteknikken indebærer anvendelse af enzymer, kemikalier og strømfelter og et omfattende laboratorieudstyr. Den er omdiskuteret og betegnes af kritikere for at være en GMO-teknik. Efter biodynamikeres og flere økologers mening overskrider teknikken den etiske grænse for, hvad man bør acceptere i det økologiske jordbrug. Juridisk er teknikken omfattet af Lov om miljø og genteknologi, der er den danske udmøntning af EU-direktivet 2001/18. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug har i august bedt Skov- og Naturstyrelsen om den danske fortolkning af loven i relation til cellefusionteknikken, men ultimo november endnu ikke fået svar. 4
5 En række store frøfirmaer ser cellefusionsteknikken som afløser for den almindelige F1-hybridteknik, og der er nu flere sorter af kålarter på markedet, der er fremstillet med fusionsteknikken. Det tyske institut Forschungsring har udarbejdet en liste over CMS-sorter. Den er baseret på oplysninger fra de nævnte firmaer og kan ses på Flere fusionshybrider på markedet Selv om teknikken ifølge genetikere er en genteknologi, er der ikke en generel modstand mod den, da den ikke er kendt og diskuteret i den økologiske branche endsige i den konventionelle. Flere frøfirmaerne er holdt op med at mærke sorterne med CMS-angivelse for at undgå modstand hos deres kunder. Med virkning fra august 2005 har Demeter International forbudt brugen af den frøtype i det biodynamiske jordbrug. Begrundelsen er, at denne forædlingsteknik overskrider den etiske grænse for et acceptabelt indgreb i planternes organiske helhed. Reglen er desuden en markering til andre økologiske organisationer om også at tage stilling, inden der kommer så mange sorter på markedet, at en stillingtagen er for sent. De biodynamiske regler forbyder cellefusions-hybrider I lighed med sidste år sælger grossistfirmaet Solhjulet i år 4 gulerodssorter af sortfaste sorter (se ordforklaring side 7), alle dyrket på Nørregård ved Årup. Formålet er at gøre opmærksom på, at en gulerod ikke bare er en gulerod, men at forskellige sorter har hver deres karakteristika mht. smag, konsistens og anvendelse. I en folder om de enkelte sorter nævnes også, at det drejer sig om frøfaste sorter for ad den vej at introducere begrebet til kunderne. Gulerødderne sælges i 5 kg kasser med en opfordring til kunderne om at kommentere, hvad de synes om dem. Solhjulet markedsfører OP-gulerødder De 4 sorter er Milan, Fanal, Rodelika og Fancy. De tre første er biodynamiske sorter fra Bingenheimer Frø, mens Fancy er en konventionel sort fra Dæhnfeldt. Mogens Jensen på Nørregård fortæller til Økologisk Jordbrug fra 4/11, at OP-sorterne giver et lavere udbytte i forhold til F1-sorten Bolero, og at de kræver mere lugearbejde, da de ikke spirer og konkurrere med ukrudtet så hurtigt som Bolero. Men han bruger gerne de økologiske OP-frø og betragter forskellen som udviklingsomkostninger. Der sker en uhyggelig monopolisering, patentering og teknificering af frøavlen, siger han og tilføjer, at den traditionelle kulturpleje af sorterne kun bliver udviklet, hvis nogen bruger dem. Frøprojektet har sidste år og i år holdt en række temamøder med konsulent Christina Henatsch fra den almennyttige fond Kultursaat om forædlingsteknikker og dyrkning af sortsfaste grønsagssorter. Hun er selv aktiv forædler i det netværk af gartnere, der har oprettet frøfirmaet Bingenheimer Saatgut ved Frankfurt. Møderne har inspireret flere gartnere og landmænd over hele landet til at dyrke frøfaste/op-sorter af bl.a. kål, tomater, gulerødder, porrer, agurker, løg, spinat og selleri. Foreningen kan henvise til gartnere og landmænd med erfaringer med at anvende OP-grønsagssorter. Frøprojektet har lavet en lille informationsfolder om sortstyperne, som avlere kan give til deres kunder. Folderen kan ses på og fås ved henvendelse til foreningen se adressen nederst. Flere danske grønsagsavlere dyrker bevidst frøfaste sorter 5
6 Nyhedsbreve fra Ecopb på nettet En række europæiske organisationer har dannet netværket Eco Plant Breeding Consortium for at styrke vidensindsamling, afprøvning, projekter og oplysning vedr. økologisk frøproduktion. FØJO er dansk medlem af netværket, der bl.a. udgiver et nyhedsbrev om konferencer, rapporter og nye tiltag på området. Det kan læses på der er et godt sted at blive orienteret om den internationale udvikling inden for økologisk frøproduktion. Kamp om såsæden Det internationale marked for såsæd er præget af store kapital- og rettighedsinteresser, der ofte ikke harmonerer med lokale og regionale landbrugsinteresser. Der foregår en intens økonomisk, politisk og juridisk strid om, hvem der har ret til såsæden: landmænd eller frøfirmaer. Princippet om Farmer s Rights er under pres for at blive afløst af Breeder s Privileges. Denne problematik har også store konsekvenser for det økologiske landbrug, men er generelt upåagtet i branchen. På kan man læse mere om situationen. Grain er en international ikke-statslig organisation, der arbejder for at fremme en bæredygtig udvikling af biodiversiteten i landbruget, baseret på landbefolkningens kontrol over genetiske resurser og lokale erfaringer. IFOAMs tidsskrift med frø som tema Frø er magi. De indeholder selve kilden til livet, og enhver genetisk ændring i frøet kaldes evolution. I traditionelle samfund har den genetiske mangfoldighed været en sag, der krævede højtideligholdelse. Intet er mere naturligt, end at den økologiske bevægelse er optaget af at dyrke og tage vare på frø. Gunnar Rundgren, præsident for IFOAM, Ecology and Farming nr. 38 (jan.-aug. 05) indeholder flere artikler om regionale initiativer for at bevare den genetiske mangfoldighed i frø til korn og grønsager. Det er ofte et møjsommeligt græsrodsarbejde at bevare og udveksle frø lokalt og regionalt og at udbrede viden om frødyrkning på jordbrugerniveau. Initiativerne er samtidig en modvægt mod de industrielle frøfirmaers interesser i at sælge nye sorter til bønderne hvert år og dermed true den regionale diversitet og selvforsyning med såsæd. På er der flere artikler om økologisk frøproduktion (skriv seed i feltet search). Frøsamlerne styrker mangfoldigheden I Danmark udfører foreningen Frøsamlerne et lignende arbejde for at bevare mangfoldigheden af grønsager, krydderurter og blomster. Foreningens medlemmer er overvejende haveejere. Danske gartnerier og landbrug er væsentligt mere specialiserede og kan derfor sjældent anvende denne type frø, da de ofte giver for uensartede afgrøder. De kan dog på længere sigt få gavn af Frøsamlernes indsats, der er med til at sikre den genetiske mangfoldighed af arter og sorter til eventuel senere avlsmateriale. Læs mere på En række frøfirmaer har specialiseret sig i grønsags-, krydderurte- og blomsterfrø, der ikke er F1-hybrider, men ofte gamle sorter med særlige dyrknings-, smags- eller ernæringsegenskaber. 6
7 Frøfaste sorter, sortsfaste sorter, OP-sorter (open pollinating = åbent bestøvbare) er tre betegnelser for det samme: sorter, der danner frø med forældrerplanternes egenskaber (forudsat de ikke er bestøvet af pollen fra andre sorter af samme art, hvilket kan undgås ved tilstrækkelig afstand eller afskærmning). De sortsfaste sorter kan være selvbestøvere eller fremmedbestøvere. Ordforklaring I modsætning til frø høstet af F1-hybrider, der spalter ud og giver meget uens planter, kan frø høstet af OP-sorter anvendes til dyrkning, også erhvervsmæssigt, da de ikke ændrer sig væsentligt fra én generation til den næste. Frøfaste sorter kan tilpasses lokale vækstforhold såsom klima, lys og jordbund ved at udvælge de planter, der er bedst egnet til forholdene, og avle videre på dem. F1-hybrider: 1. generation frø, der er dannet ved en krydsning mellem to forældrelinier. Disse linier er gjort homozygote (genetisk ens eller næsten ens) gennem indavl af linierne i mange generationer inden krydsningen. Ved krydsningen opstår en heterosis (krydsningsfrodighed), der ofte viser sig ved hurtigere vækst og større udbytte end ved de frøfaste sorter. Projekt Frugtbare Frø og Fokus på Frø, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Økologiens Hus Frederiksgade Århus C tlf mail biodynamisk-forening@mail.tele.dk Projektleder Klaus Loehr-Petersen Projektet støttes af Fonden for Økologisk Landbrug og Innovationsloven 7
8 8
Teknikker til forædling af frø
Teknikker til forædling af frø Temamøde i Økologisk Landsforening 7/3-2015 Hans Henrik Kampmann VEGINOVA IVS Rytmen i et forædlingsprojekt Analysere markedet og markeds trends Analysere hvad der er muligt:
Læs mereØkologisk planteforædling
Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning
Læs mereØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1
ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var
Læs mereGMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer
GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler
Læs mereVejledende priser for frø af grøntsager og blomster - havefrø
1 af 5 Vejledende priser for frø af grøntsager og blomster - havefrø Rådsmødet den 25. august 1999 1. Resumé Foreningen af Danske Havefrøgrossister har på vegne af tre frøgrossister anmeldt en aftale med
Læs mereDebat: Hvad stiller vi op med mutanterne på marken?
Page 1 of 5 Debat: Hvad stiller vi op med mutanterne på marken? 6. maj 2018, Politiken, Sektion 2 (Debat), Side 3 (Debat), ELLEN Ø. ANDERSEN (TEKST) EMMA SEJERSEN (FOTO)..., 1190 ord, Id: e6bd4551 Debatmøde
Læs mereKlaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden
Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning
Læs mereFordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter
Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen
Læs merePesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger
Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter
Læs mereForeningen for Biodynamisk Jordbrug
Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Noget af det der ikke er plads til at forklare i den lille folder om forskellene på økologisk og biodynamisk jordbrug og fødevarekvalitet samt nogle ekstra oplysninger
Læs mereGMO hvad kan teknologien i dag
GMO hvad kan teknologien i dag IDA 23. november 2017 GMO, hvad og hvor meget bliver dyrket? Af Bruno Sander Nielsen Landbrug & Fødevarer Hvad er en GMO? genetisk modificeret organisme (GMO) : en organisme,
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereIværksætteri med global succes
Iværksætteri med global succes Brugbare tips fra succesfulde iværksættere i Århus Netop hjemvendt fra en af blomster branchens største messer i Holland, har Rosa og Harley Eskelund sagt ja til at øse ud
Læs mereGode råd om dyrkning
Gode råd om dyrkning efter Maria Thuns Såkalender 1 og lidt om biavl Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Gode råd om dyrkning efter såkalenderen og lidt om biavl 2 Når man dyrker grønsager, korn, frugt,
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Miljø og Klima/BILU Sagsnr.: 14-3046-000002 Dato: 16. marts 2015 Referat fra møde i Udvalget for Plantegenetiske
Læs mereHvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
Læs mereØkologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer
Økologi for fremtiden Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Uden disse mennesker havde denne bog ikke været mulig: Klaus Loehr- Petersen Christina Jacobsen Fie Graugaard Bodil Søgaard Bertel
Læs mereGruppearbejde Sortsblandinger: Hvordan kommer vi fra teori til praksis?
Gruppearbejde Sortsblandinger: Hvordan kommer vi fra teori til praksis? 11.15 Introduktion og dannelse af grupper af 5-6 personer 11.20 Individuel refleksion over spørgsmål og svar 11.25 Drøftelse i grupperne
Læs mereET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber Billeder om ulighed LÆRINGSMÅL 1. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt e er, hvor i verden vi bor, og
Læs mereKommentarer til EU kommissionens forslag til Lovgivning om planteformeringsmateriale
NaturErhvervstyrelsen Center for Jordbrug Planter 27. maj 2013 Kommentarer til EU kommissionens forslag til Lovgivning om planteformeringsmateriale Økologisk Landsforening har gennemgået udkastet til forordning
Læs mereVidens seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen
Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og
Læs mereRedegørelse for økologisk landbrugs adgang til egnede plantesorter og Danmarks internationale forpligtelser til at bevare og udvikle den bæredygtige udnyttelse af plantegenetiske ressourcer Forord ØkologiVision
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereFiBLDOSSIER. Teknikker til planteforædling. En vurdering for den økologiske planteforædling. Dansk udgave 2005. FiBL Dossier nr.
FiBL Dossier nr. 2, 2001 Dansk udgave 2005 FiBLDOSSIER Teknikker til planteforædling En vurdering for den økologiske planteforædling I samarbejde med: Kolofon Redaktør: Research Institute of Organic Agriculture
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01109/Dep. sagsnr. 12932 Den 8. december 2011 FVM 974 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag
Læs mereNye og traditionelle metoder i planteforædling. Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016
Nye og traditionelle metoder i planteforædling Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016 12-10-2016 2 Traditionel forædling Vælge forældrene Krydse forældrene Selektere
Læs mereSortsudvikling i økologisk jordbrug
Oplæg til diskussion om fremtidens Sortsudvikling i økologisk jordbrug Notat med fokus på korn af Anders Borgen Marts 2010 Notatets vurderinger er ikke nødvendigvis dækkende for den officielle holdning
Læs mereMuligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark
Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i
Læs mereBiodynamisk Forening for livskraft og sundhed i muld, mad og mennesker
Biodynamisk Forening for livskraft og sundhed i muld, mad og mennesker Noget af det der ikke er plads til at forklare i den lille folder om forskellene på økologisk og biodynamisk jordbrug og fødevarekvalitet
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./ 3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-24-03184/Dep. sagsnr. 12817 Den 5. december 2011 FVM 967 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag
Læs mereOMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL
OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL Peter Sandøe & Christian Gamborg Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole www.bioethics.kvl.dk HVAD MENER ALMINDELIGE MENNESKER OM KVÆGAVL? Hvad mener almindelige mennesker
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereDanSeed Symposium 20. - 21. marts 2007 ndersøvej 30, 5492
DanSeed Symposium 20. - 21. marts 2007 Vissenbjerg Storkro,, SøndersS ndersøvej 30, 5492 Vissenbjerg Hvordan optimerer vi frøkvaliteten ved rensning og sortering? Foredrag ved: Henning van Veldhuizen Direktør
Læs mereAnvendelse af DNA markører i planteforædlingen
Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...
Læs mereCerealienetværkets årsmøde 2017 KOBÆK STRAND BØRSEN
Cerealienetværkets årsmøde 2017 KOBÆK STRAND 13-03-2017 BØRSEN Kornproduktion 2016 Afgrøde 2015 2016 est. 2017 Areal 1000 ha 621 583 641 Hvede Udbytte Hkg/ha 81 72 78 Produktion 1000 tons 5.010 4.112 5.000
Læs mereDEMENS OG TEKNOLOGI. Hvad kan vi, hvad må vi, og hvad vil vi? Et TEMAMØDE om, hvordan vi bruger ny teknologi optimalt i vores sundhedsprofessionelle
Hvad kan vi, hvad må vi, og hvad vil vi? Et TEMAMØDE om, hvordan vi bruger ny teknologi optimalt i vores sundhedsprofessionelle indsats for demente Tirsdag den 29. maj 2018 Kl. 10 14 på Esbjerg Kommunes
Læs mereØkologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018
NAVN, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer Økologi Hot or Not Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 Økologi Hot or Not Udvikling i areal og produktion
Læs mereDet økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer
Det økologiske marked support - Produktion - Forbrug - Eksport / Import Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Thank you for your attention!
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT
ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat
Læs mereDet Etiske Råds udtalelse om kloning.
Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde
Læs mereOrientering og opdatering på økologiområdet
Orientering og opdatering på økologiområdet LMO Horsens. 8 april 2019 Peder Wood-Pedersen Økologiens Historie Fra private standarder til europæisk og dansk lov Startede med en ide om at bruge naturens
Læs mereDen sikre vej for nye sorter og udsæd TystofteFonden. Gerhard Deneken
Den sikre vej for nye sorter og udsæd TystofteFonden Gerhard Deneken +45 5080 8451 gde@tystofte.dk Snitflade mellem NaturErhvervstyrelsen og TystofteFonden per 1. jan 2017 Offentlige myndigheder Ikke-offentlig
Læs mereET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor
Læs mereScenarios for co-existence of genetically modified, conventional and organic crops in European agriculture
Scenarios for coexistence of genetically modified, conventional and organic crops in European agriculture A synthesis report prepared by AnneKatrin Bock, Karine Lheureux, Monique LibeauDulos, Hans Nilsagård,
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs merePlan for undervisning i bioteknologi (15 moduler) Af Ida Thingstrup (Biologi og Bioteknologi), Roskilde Gymnasium
Plan for undervisning i bioteknologi (15 moduler) Af Ida Thingstrup (Biologi og Bioteknologi), Roskilde Gymnasium Emne Lektier ets indhold/aktiviteter 1 Forhåndskendskab Introduktion 1. Forforståelse,
Læs mereEn velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning
En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas[a]foi.ku.dk
Læs mereDansk Landbrugs Fremtid
Dansk Landbrugs Fremtid Økologisk Rådgivning Inspirationsdag 10 nov. 2015 Søren Kjeldsen-Kragh Professor Københavns Universitet Nutid og Fremtid Har landbruget været på rette vej? 1. Hvad er landbrugets
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 317 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 6. kontor / Sagsnr.: 2004-20-24-01595 Dep. sagsnr. 14890 Den 7. april 2009 FVM 649 NOTAT TIL FOLKETINGETS
Læs mereForbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder
Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder I det moderne, europæiske landbrug kan hybridrug komme til at spille en afgørende rolle. På mildere og
Læs mereHvordan kom vi til den position Dansk Havefrøavl har i dag. Side 1
Havefrøavl 1918-2018 Hvordan kom vi til den position Dansk Havefrøavl har i dag. Side 1 Første verdenskrig gav eksplosiv vækst i havefrø arealerne Ha. 1918 1919 1921 1923 Hvidkål 528 1160 240 169 Andet
Læs mereFRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-24-02581/Dep. sagsnr. 12523 Den 10. november 2011 FVM 954 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne efterspørger mere viden om GMO
Økonomisk analyse 4. juni 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne efterspørger mere viden om GMO En spørgeskemaundersøgelse foretaget
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-24-02970/Dep. sagsnr. 12522 Den 10. november 2011 FVM 955 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag
Læs mereArbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger
Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre
Læs mereFrøsektionens årsmøde
2017 Formand for Frøsektionen L&F Thor Gunnar Kofoed Frøsektionens årsmøde Frøsektionen Frøsektionen 1. Valg af dirigent Dagsorden 2. Formandens beretning Orientering om regnskab og budget 3. Valg af formand
Læs mereVil du være et hak bedre?
Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen
Læs mereVelkommen til Alle. Danmarks styrke. New Zealand. Aktuelt Fra. Frøsektionen. arbejde. Frøsektionen
Dagsorden 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Bestyrelsens beretning ved formanden 3. Valg af formand, på valg er Thor Gunnar Kofoed 4. Præsentation af lokalt valgte bestyrelsesmedlemmer 5. Behandling
Læs mereKøbenhavn, den 10. april 2015 Sagsnr.:
København, den 10. april 2015 Sagsnr.: 15-31020-000003 Høringsnotat vedrørende Udkast til ændringsbekendtgørelser på frøområdet. Ændringsbekendtgørelse om sædekorn, Ændringsbekendtgørelse om markfrø og
Læs meremodificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale
Vejledning for leverandører af genetisk modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale Oktober 2016 Vejledning for leverandører af genetisk modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale Oktober
Læs mereFor og imod GMO i foder og mælk
For og imod GMO i foder og mælk Er der en risiko ved produkter baseret på GMO eller er det bare følelser, der gør, at der er et marked for mælk baseret på non-gm foder? Erik Steen Kristensen Kvægkongres
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 286 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet/ 2. afd., 2. kt Sags.nr.: PD 1031/EU1-6 Den 10. april 2007 LBO/MEB/LHD/HIP/DKR/TAER/HLAN
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold
Læs mereKOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken
Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt
Læs mereReferat af møde 4/2013 i Udvalget for Kontrol med Økologisk Jordbrugsproduktion
NaturErhvervstyrelsen Økologi & Landbrugsloven Den 20. december 2013 Sagsnr.: 13-60013-000005 KALI/AFF Dato: 11. september 2013 Referat af møde 4/2013 i Udvalget for Kontrol med Økologisk Jordbrugsproduktion
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/Fødevareenheden/EU-enheden Sagsnr.: 2012-20-24-03834/Dep. sagsnr. 15353 Den 25. april 2012 FVM 027 GRUNDNOTAT TIL
Læs mereEr der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?
AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger
Læs mereKrav til information, betingelser for dyrkning samt krav til håndtering af spildplanter, frø og høstede afgrøder ved dyrkning af GM-bederoer
Krav til information, betingelser for dyrkning samt krav til håndtering af spildplanter, frø og høstede afgrøder ved dyrkning af GM-bederoer I denne oversigt er opstillet de specifikke krav til information
Læs mereMiljøstyrelsen Den 29. januar 2010 Pesticider og genteknologi J. nr. MST OLK/
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 225 Offentligt Miljøstyrelsen Den 29. januar 2010 Pesticider og genteknologi J. nr. MST 689-00057 OLK/ Hovedlinjerne i Danmarks besvarelse af Kommissionens spørgeskema
Læs mereForløsning og optimering af naturkøds kommercielle potentialer
Forløsning og optimering af naturkøds kommercielle potentialer Netværkets første workshop for projektets netværksdeltagere: Danish Crown Aalborg, Nyord Ø-kød, Adam Price, Københavns Universitet, Rævhede
Læs mereZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark
ZA5223 Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 290 BIODIVERSITY Q1. Har du nogensinde hørt om biodiversitet?
Læs mereGMO. - regler og godkendelse. GMO konference 2011. Danmarks Landboungdom. Af Bruno Sander Nielsen
GMO - regler og godkendelse GMO konference 2011 Danmarks Landboungdom Af Bruno Sander Nielsen GMO er gennemreguleret Der må i EU ikke markedsføres en GMO eller produkter produceret herfra med mindre der
Læs mereØkologisk sortsudvikling Vårbyg. Lene Krusell Vårbyg forædler
Økologisk sortsudvikling Vårbyg Lene Krusell Vårbyg forædler 1 Udbytte Udbytte Udbytte Biotisk - sygdomme Abiotisk stress Generelle forædlingsmål Foder Malt Brød Stråstyrke Tidlighed Væksttyper 2 Forædling
Læs mereEva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET
Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden
Læs mereØkologerne tager fat om den varme kartoffel
Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske
Læs mereBedre plantesorter til økologisk jordbrug
Bedre plantesorter til økologisk jordbrug Sven B. Andersen, Københavns Universitet Lars H. Jacobsen, Aarhus Universitet Thomas H. Thomsen, Landbrugets Kartoffelfond Christian S. Jensen, DLF-Trifolium Morten
Læs mereFremtidens IP-beskyttelse inden for planter: UPOV eller patenter? Birger Eriksen, Sammenslutningen af Danske Sortsejere
Fremtidens IP-beskyttelse inden for planter: UPOV eller patenter? Birger Eriksen, Sammenslutningen af Danske Sortsejere intellectual property rights intellectual property rights NOAH postulat fremsat dec.
Læs mereHonningbien kan blive en blomstrende forretning
Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip
Læs mereØkologisk planteproduktion
Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på
Læs mereEffektvurderingsrapport
ØLFØL Effektvurderingsrapport 2013 Fonden for økologisk landbrug Indhold Indledning 4 Overordnede resultater af effektvurderingerne 6 Effektvurdering 1: Forbrugerkontakt skaber større viden om biodynamisk
Læs mereSKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL
SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det
Læs mereMobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Læs mereSide 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2016/2017, eksamen maj/juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Kolding HF &
Læs mereStudietur til Frankrig 4-7 november 2017
Studietur til Frankrig 4-7 november 2017 Denne rapport beskriver min studietur til Frankrig fra 4-7. novmeber 2017. Turen var arrangeret af FRDK (Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark). I
Læs mereBiodiversitetsgårde i Danmark
NaturErhvervstyrelsen, Center for Planter & Landbrugslov, Nyropsgade 30 1780 København V Biodiversitetsgårde i Danmark Foreningen for bæredygtig udnyttelse af landbrugets ge Formand: Holger Jessen
Læs mereBrancheudvalget for Frø
Brancheudvalget for Frø Hvorfor er vi så gode i Danmark og hvad gør vi anderledes end konkurrenterne? v/nils Elmegaard Hvem er konkurrenterne? Hvad kan de? Og hvad kan de ikke? OREGON høje udbytter nem
Læs mereRapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.
Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren Demonstrationsprojekt J nr 3663-D-11-00500 Projektets samlede demonstrationseffekt
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 65 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./lbar/bicb/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-24-01684/Dep. sagsnr. 7743
Læs mere10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER
10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder
Læs mereGM-MADEN ER GIVET FRI - MEN HVOR BLIVER KUNDERNE AF?
GM-MADEN ER GIVET FRI - MEN HVOR BLIVER KUNDERNE AF? Peter Sandøe og Jesper Lassen Center for Bioetik og Risikovurdering Københavns Universitet, LIFE www.bioethics.life.ku.dk PROBLEM Indtil 2005 politisk
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Planter/SOTHJO/LBO/SVP/AKMA Sagsnr.: 13-3261-000001 Dato: 14-01-2014 Fødevareministeriets positionspapir
Læs mereKort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.
Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje
Læs mereBekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten) i )
Bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten) i ) I medfør af 1, stk. 1 og stk. 3, nr. 2 og 8, jf. 1 stk. 1, i lov om frø, kartofler
Læs mereVårsæd og græsfrø 2018
N&S Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vårsæd og græsfrø 2018 En produktion i vækst Kontakt os: +45 43 29 88 88 N & S Såsæd Vi kan tilbyde et pænt udvalg af økologisk såsæd til etablering
Læs mere