Fokus på frugtbare frø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus på frugtbare frø"

Transkript

1 Fokus på frugtbare frø Informationsbrev om frøtyper til det økologiske og biodynamiske jordbrug og konsekvenser af forskellige forædlingsteknikker på kort og længere sigt. Udgivet af Projekt Frugtbare Frø og Fokus på Frø i Foreningen for Biodynamisk Jordbrug med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug og Innovationsloven, November 2005 Indhold: Et oplæg til debat Seminar om frøfirmaernes forædling af frø til økologisk jordbrug, Baggrundsorientering om frøtyper FiBL-hæfte om forædlingsteknikker nu på dansk Den økologiske frødatabase - nu med F1 De schweiziske økologer vil forbyde hybridrug Ingen hybridrug og -hvede på biodynamiske marker Er planter af cellefusion en slags GMO-afgrøder? Flere fusionshybrider på markedet Demeterreglerne forbyder cellefusions-hybrider Solhjulet markedsfører OP-gulerødder Flere danske grønsagsavlere dyrker bevidst frøfaste sorter Nyhedsbreve fra Eco-pb på nettet Kamp om såsæden IFOAMs tidsskrift med frø som tema Frøsamlerne styrker mangfoldigheden Ordforklaring Hybridsorter af majs og mange typer grønsager har vundet indpas i det økologiske jordbrug, uden at det nogensinde er blevet diskuteret principielt. Fra Bio Suisse / FiBLs tidsskrift bio aktuell nr. 2,

2 Et oplæg til debat I den danske økologiske branche har der hidtil ikke været en faglig og holdningsmæssig debat om fordele og ulemper på kort og lang sigt ved at anvende F1-hybrider og de nye cellefusions-hybrider. En sådan debat er vigtig for at kunne afklare holdningen til emnet internt i branchen. Med en holdning til forædlingsteknikker er det muligt at få indflydelse på fremstillingen af fremtidens frø/såsæd gennem bevidst efterspørgsel og gennem regler for økologiske frøproduktion. Hvis vi i branchen ikke tager stilling til frøproduktionen, mister vi indflydelse på grundlaget for landbrugets produktion. For at igangsætte og stimulere en debat om emnet har Foreningen for Biodynamisk Jordbrug i år sat fokus på frugtbare frø med projektmidler fra Fonden for Økologisk Landbrug og Innovationsloven. Gennem information om forædlingsteknikker og deres konsekvenser for bl.a. såsædskvalitet, genetisk mangfoldighed og socio-økonomiske forhold vil vi bidrage til at skabe viden og debat om emnet. Vores udgangspunkt er, at flere af de moderne forædlingsteknikker er uforenelige med de biodynamiske principper. Vi vil med projektets aktiviteter opfordre vore økologiske kolleger i branchen til også at tage stilling til, hvilke teknikker der passer til de økologiske principper. Økologer og biodynamikere har også i denne sag fælles interesser. Dette informationsbrev er én af aktiviteterne i projektet. Seminar om frø/ såsæd til økologisk jordbrug med fokus på frøfirmaernes teknik og den økologiske etik Tirsdag 13. december 2005 i Billund Hvilke teknikker anvender frøfirmaerne i forædling af moderne grønsagsfrø og såsæd? Hvordan passer de til økologisk praksis og principper? Svarer de økologiske regler til vores holdninger? Disse og andre spørgsmål er på dagsordenen på et seminar med information og debat, arrangeret af Det Faglige Udvalg i Økologisk Landsforening (ØLF) og Foreningen for Biodynamisk Jordbrugs frøprojekt. Programmet omfatter oplæg af Knud Erik Sørensen, formand for ØLF og repræsentant for de danske IFOAM-medlemmer Edith Lammerts van Bueren, professor i økologisk planteforædling ved Wageningen Universitet i Holland og formand for netværket Eco Plant Breeding Thomas Sørensen, salgsansvarlig i Norden for Enza Zaden/Vitalis i Holland (konv. og økologiske frø) Gebhard Rossmanith, direktør for Bingenheimer Saatgut i Tyskland (biodynamiske frø) Ordstyrer er Jens Krogh, næstformand i ØLF Der bliver oversættelse til dansk Tid og sted: 13/12 kl på Hotel Propellen, Nordmarksvej 3, Billund Pris: 345 kr. inkl. forplejning og materialer Tilmelding inden 9/12 til Inger Lise Stensgaard på Der er flere oplysninger om seminaret på 2

3 I de seneste 20 år er udviklingen af forædlingsmetoder i stigende grad gået fra de klassiske selektionsmetoder til metoder, der omfatter kemiske og teknologiske teknikker, baseret på indgreb i planternes cellestruktur og arvemateriale. Forenklet sagt kan denne udvikling beskrives med en rækkefølge, der går fra klassisk forædling gennem selektion af frøfaste/op-sorter -> over F1-hybrider -> til cellefusions-hybrider og -> til GMO. Cellefusionsteknikkerne anvendes til fremstilling af CMS-hybrider. Teknikken kan betegnes som en mellemting mellem F1-hybridisering og GMO-teknik. I den økologiske erhvervsdyrkning er der stadigt færre OP-sorter og tilsvarende flere F1-hybrider i de kulturer, hvor der fremstilles F1-hybrider (se ordforklaringen side 7). F1-frø er dyrere end OP-frø, men for erhvervsavlere i den velstående del af verden opvejes dette af, at F1-hybrider ofte har en større ensartethed end OPsorterne. Forskellen skyldes ikke altid hybridteknikken, men kan også skyldes, at OP-sorter ikke længere bliver selekteret så grundigt af frøfirmaerne, hvorved deres dyrkningsegenskaber svækkes. Derved kommer F1-hybriderne til at fremstå som (endnu) bedre i forhold til OP-sorterne. En anden egenskab ved F1-hybride sorter er muligheden for at fremstille sorter med resistens mod bestemte svampesygdomme. Ved forædling af OPsorter kan man udvikle afgrødernes tolerance over for sygdommene, men det skal suppleres med en mere omhyggelig dyrkning for at styrke planterne til at kunne modstå smitte. Lidt baggrundsorientering om frøtyper Ill. fra FiBL-hæftet, se side 3 F1-hybriderne er primært fremstillet for at sikre producenterne mod, at andre firmaer anvender deres sorter til videreudvikling, og for at sikre, at gartnere og landmænd ikke tager frø af disse sorter til egen såsæd. Frø høstet af F1-hybrider mister sortens ensartethed, og kan derfor ikke anvendes til videreavl. På grund af de frøfaste sorters frugtbarhed og stabilitet kan man selektere og tage frø af de planter, der er bedst tilpasset ens lokale dyrkningsforhold. Derved kan man udvikle sorterne til at blive bedre, som det bl.a. kendes med landsorter af korn. For jordbrugere i store dele af verden er produktion af egne frø helt nødvendig for deres overlevelse, idet prisen for at skulle købe F1-hybrider hvert år er for høj. De er afhængige af at kunne anvende frugtbare frø til egen videreavl. De socio-økonomiske konsekvenser af udbredelsen af F1-hybrider er derfor meget alvorlige for millioner af landmænd verden over. (Læs mere på og se side 6). Det schweiziske forskningscenter FiBL har i samarbejde med Soil Association, Bioland, L.Bolk Inst. m.fl. udgivet et hæfte med beskrivelse af traditionelle og moderne, mere teknologiske teknikker til produktion af frø. Hæftet er i forbindelse med frøprojektet blevet oversat til dansk. Det giver en samlet præsentation af 31 gængse teknikker med angivelse af pro og kontra for hver teknik, vurderet ud fra en økologisk synsvinkel. Hæftet, 28 sider med talrige illustrationer, er det eneste samlede materiale om emnet på dansk. Materialet er samtidig et oplæg til debat i den økologiske branche internationalt om, hvilke teknikker man mener passer til de økologiske og biodynamiske principper. Hæftet kan købes hos foreningen og ses på FiBL-hæfte om forædlingsteknikker nu på dansk 3

4 Den økologiske frødatabase nu med F1 Plantedirektoratets database over såsæd til økologisk jordbrug har på frøprojektets opfordring udvidet oplysningerne om sortstype, så hybrider nu angives med F1 ved grønsagernes sortsnavne. Dermed er varedeklarationen blevet forbedret, så man kan tage frøtypen med i sine overvejelser om, hvilke sorter man ønsker at anvende. Se De schweiziske økologer vil forbyde hybridrug Passer hybridrug til økologisk jordbrug? spørger den schweiziske forening for økologisk jordbrug, Bio Suisse, i foreningens tidsskrift bioaktuell nr. 2, Svaret fra det faglige udvalg for jordbrug i foreningen er nej, og det indstiller til en regelændring om, at al dyrkning og import af hybridrug i det økologiske jordbrug i Schweiz bliver forbudt fra Begrundelserne er, at F1-hybrider ikke kan anvendes af landmanden til egen såsæd, hvilket har negative socio-økonomiske konsekvenser den genetiske mangfoldighed forarmes sårbarheden overfor epidemiske plantesygdomme forøges risikoen for at rugen smittes med meldrøje stiger, da hybridrug danner færre pollen hybridteknikken ses som et skridt hen imod fremstilling af GMO-sorter Artiklen fra bioaktuell kan læses på Ingen hybridrug og -hvede på biodynamiske marker Demeterreglerne for biodynamisk dyrkning har i flere år haft forbud mod at bruge hybrid-kornarter (undt. for majs, hvor der endnu ikke er brugbare alternativer). Reglerne anbefaler, at man generelt ikke anvender F1-hybride sorter, men i stedet sortsfaste/op-sorter. Er planter af cellefusion en slags GMOafgrøder? Ill. fra FiBL-hæftet, se side 3 En særlig type frø benævnes cellefusions-hybrider (cytoplasma- og protoplasmafusion). De fremstilles ved at sammentvinge celler fra planter, der ikke kan krydses naturligt, f.eks. julesalat og jordskokker eller ræddiker og blomkål (se ill. af teknikken). Formålet er at skabe planter af større genetisk ensartethed og med 100% cytoplasmatisk mandlig sterilitet, så det ikke er muligt at anvende frø af disse planter til videreavl. Teknikken anvendes i stigende grad i fremstillingen af sorter af kål. De benævnes ofte CMS (for Cytoplasmatisk Mandlig Sterilitet) og giver iflg. leverandørerne færre afvigende planter end F1-sorter. Fusionsteknikken indebærer anvendelse af enzymer, kemikalier og strømfelter og et omfattende laboratorieudstyr. Den er omdiskuteret og betegnes af kritikere for at være en GMO-teknik. Efter biodynamikeres og flere økologers mening overskrider teknikken den etiske grænse for, hvad man bør acceptere i det økologiske jordbrug. Juridisk er teknikken omfattet af Lov om miljø og genteknologi, der er den danske udmøntning af EU-direktivet 2001/18. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug har i august bedt Skov- og Naturstyrelsen om den danske fortolkning af loven i relation til cellefusionteknikken, men ultimo november endnu ikke fået svar. 4

5 En række store frøfirmaer ser cellefusionsteknikken som afløser for den almindelige F1-hybridteknik, og der er nu flere sorter af kålarter på markedet, der er fremstillet med fusionsteknikken. Det tyske institut Forschungsring har udarbejdet en liste over CMS-sorter. Den er baseret på oplysninger fra de nævnte firmaer og kan ses på Flere fusionshybrider på markedet Selv om teknikken ifølge genetikere er en genteknologi, er der ikke en generel modstand mod den, da den ikke er kendt og diskuteret i den økologiske branche endsige i den konventionelle. Flere frøfirmaerne er holdt op med at mærke sorterne med CMS-angivelse for at undgå modstand hos deres kunder. Med virkning fra august 2005 har Demeter International forbudt brugen af den frøtype i det biodynamiske jordbrug. Begrundelsen er, at denne forædlingsteknik overskrider den etiske grænse for et acceptabelt indgreb i planternes organiske helhed. Reglen er desuden en markering til andre økologiske organisationer om også at tage stilling, inden der kommer så mange sorter på markedet, at en stillingtagen er for sent. De biodynamiske regler forbyder cellefusions-hybrider I lighed med sidste år sælger grossistfirmaet Solhjulet i år 4 gulerodssorter af sortfaste sorter (se ordforklaring side 7), alle dyrket på Nørregård ved Årup. Formålet er at gøre opmærksom på, at en gulerod ikke bare er en gulerod, men at forskellige sorter har hver deres karakteristika mht. smag, konsistens og anvendelse. I en folder om de enkelte sorter nævnes også, at det drejer sig om frøfaste sorter for ad den vej at introducere begrebet til kunderne. Gulerødderne sælges i 5 kg kasser med en opfordring til kunderne om at kommentere, hvad de synes om dem. Solhjulet markedsfører OP-gulerødder De 4 sorter er Milan, Fanal, Rodelika og Fancy. De tre første er biodynamiske sorter fra Bingenheimer Frø, mens Fancy er en konventionel sort fra Dæhnfeldt. Mogens Jensen på Nørregård fortæller til Økologisk Jordbrug fra 4/11, at OP-sorterne giver et lavere udbytte i forhold til F1-sorten Bolero, og at de kræver mere lugearbejde, da de ikke spirer og konkurrere med ukrudtet så hurtigt som Bolero. Men han bruger gerne de økologiske OP-frø og betragter forskellen som udviklingsomkostninger. Der sker en uhyggelig monopolisering, patentering og teknificering af frøavlen, siger han og tilføjer, at den traditionelle kulturpleje af sorterne kun bliver udviklet, hvis nogen bruger dem. Frøprojektet har sidste år og i år holdt en række temamøder med konsulent Christina Henatsch fra den almennyttige fond Kultursaat om forædlingsteknikker og dyrkning af sortsfaste grønsagssorter. Hun er selv aktiv forædler i det netværk af gartnere, der har oprettet frøfirmaet Bingenheimer Saatgut ved Frankfurt. Møderne har inspireret flere gartnere og landmænd over hele landet til at dyrke frøfaste/op-sorter af bl.a. kål, tomater, gulerødder, porrer, agurker, løg, spinat og selleri. Foreningen kan henvise til gartnere og landmænd med erfaringer med at anvende OP-grønsagssorter. Frøprojektet har lavet en lille informationsfolder om sortstyperne, som avlere kan give til deres kunder. Folderen kan ses på og fås ved henvendelse til foreningen se adressen nederst. Flere danske grønsagsavlere dyrker bevidst frøfaste sorter 5

6 Nyhedsbreve fra Ecopb på nettet En række europæiske organisationer har dannet netværket Eco Plant Breeding Consortium for at styrke vidensindsamling, afprøvning, projekter og oplysning vedr. økologisk frøproduktion. FØJO er dansk medlem af netværket, der bl.a. udgiver et nyhedsbrev om konferencer, rapporter og nye tiltag på området. Det kan læses på der er et godt sted at blive orienteret om den internationale udvikling inden for økologisk frøproduktion. Kamp om såsæden Det internationale marked for såsæd er præget af store kapital- og rettighedsinteresser, der ofte ikke harmonerer med lokale og regionale landbrugsinteresser. Der foregår en intens økonomisk, politisk og juridisk strid om, hvem der har ret til såsæden: landmænd eller frøfirmaer. Princippet om Farmer s Rights er under pres for at blive afløst af Breeder s Privileges. Denne problematik har også store konsekvenser for det økologiske landbrug, men er generelt upåagtet i branchen. På kan man læse mere om situationen. Grain er en international ikke-statslig organisation, der arbejder for at fremme en bæredygtig udvikling af biodiversiteten i landbruget, baseret på landbefolkningens kontrol over genetiske resurser og lokale erfaringer. IFOAMs tidsskrift med frø som tema Frø er magi. De indeholder selve kilden til livet, og enhver genetisk ændring i frøet kaldes evolution. I traditionelle samfund har den genetiske mangfoldighed været en sag, der krævede højtideligholdelse. Intet er mere naturligt, end at den økologiske bevægelse er optaget af at dyrke og tage vare på frø. Gunnar Rundgren, præsident for IFOAM, Ecology and Farming nr. 38 (jan.-aug. 05) indeholder flere artikler om regionale initiativer for at bevare den genetiske mangfoldighed i frø til korn og grønsager. Det er ofte et møjsommeligt græsrodsarbejde at bevare og udveksle frø lokalt og regionalt og at udbrede viden om frødyrkning på jordbrugerniveau. Initiativerne er samtidig en modvægt mod de industrielle frøfirmaers interesser i at sælge nye sorter til bønderne hvert år og dermed true den regionale diversitet og selvforsyning med såsæd. På er der flere artikler om økologisk frøproduktion (skriv seed i feltet search). Frøsamlerne styrker mangfoldigheden I Danmark udfører foreningen Frøsamlerne et lignende arbejde for at bevare mangfoldigheden af grønsager, krydderurter og blomster. Foreningens medlemmer er overvejende haveejere. Danske gartnerier og landbrug er væsentligt mere specialiserede og kan derfor sjældent anvende denne type frø, da de ofte giver for uensartede afgrøder. De kan dog på længere sigt få gavn af Frøsamlernes indsats, der er med til at sikre den genetiske mangfoldighed af arter og sorter til eventuel senere avlsmateriale. Læs mere på En række frøfirmaer har specialiseret sig i grønsags-, krydderurte- og blomsterfrø, der ikke er F1-hybrider, men ofte gamle sorter med særlige dyrknings-, smags- eller ernæringsegenskaber. 6

7 Frøfaste sorter, sortsfaste sorter, OP-sorter (open pollinating = åbent bestøvbare) er tre betegnelser for det samme: sorter, der danner frø med forældrerplanternes egenskaber (forudsat de ikke er bestøvet af pollen fra andre sorter af samme art, hvilket kan undgås ved tilstrækkelig afstand eller afskærmning). De sortsfaste sorter kan være selvbestøvere eller fremmedbestøvere. Ordforklaring I modsætning til frø høstet af F1-hybrider, der spalter ud og giver meget uens planter, kan frø høstet af OP-sorter anvendes til dyrkning, også erhvervsmæssigt, da de ikke ændrer sig væsentligt fra én generation til den næste. Frøfaste sorter kan tilpasses lokale vækstforhold såsom klima, lys og jordbund ved at udvælge de planter, der er bedst egnet til forholdene, og avle videre på dem. F1-hybrider: 1. generation frø, der er dannet ved en krydsning mellem to forældrelinier. Disse linier er gjort homozygote (genetisk ens eller næsten ens) gennem indavl af linierne i mange generationer inden krydsningen. Ved krydsningen opstår en heterosis (krydsningsfrodighed), der ofte viser sig ved hurtigere vækst og større udbytte end ved de frøfaste sorter. Projekt Frugtbare Frø og Fokus på Frø, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Økologiens Hus Frederiksgade Århus C tlf mail Projektleder Klaus Loehr-Petersen Projektet støttes af Fonden for Økologisk Landbrug og Innovationsloven 7

8 8

Teknikker til forædling af frø

Teknikker til forædling af frø Teknikker til forædling af frø Temamøde i Økologisk Landsforening 7/3-2015 Hans Henrik Kampmann VEGINOVA IVS Rytmen i et forædlingsprojekt Analysere markedet og markeds trends Analysere hvad der er muligt:

Læs mere

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Vejledende priser for frø af grøntsager og blomster - havefrø

Vejledende priser for frø af grøntsager og blomster - havefrø 1 af 5 Vejledende priser for frø af grøntsager og blomster - havefrø Rådsmødet den 25. august 1999 1. Resumé Foreningen af Danske Havefrøgrossister har på vegne af tre frøgrossister anmeldt en aftale med

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Noget af det der ikke er plads til at forklare i den lille folder om forskellene på økologisk og biodynamisk jordbrug og fødevarekvalitet samt nogle ekstra oplysninger

Læs mere

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Kommentarer til EU kommissionens forslag til Lovgivning om planteformeringsmateriale

Kommentarer til EU kommissionens forslag til Lovgivning om planteformeringsmateriale NaturErhvervstyrelsen Center for Jordbrug Planter 27. maj 2013 Kommentarer til EU kommissionens forslag til Lovgivning om planteformeringsmateriale Økologisk Landsforening har gennemgået udkastet til forordning

Læs mere

Gode råd om dyrkning

Gode råd om dyrkning Gode råd om dyrkning efter Maria Thuns Såkalender 1 og lidt om biavl Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Gode råd om dyrkning efter såkalenderen og lidt om biavl 2 Når man dyrker grønsager, korn, frugt,

Læs mere

Redegørelse for økologisk landbrugs adgang til egnede plantesorter og Danmarks internationale forpligtelser til at bevare og udvikle den bæredygtige udnyttelse af plantegenetiske ressourcer Forord ØkologiVision

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Biodynamisk Forening for livskraft og sundhed i muld, mad og mennesker

Biodynamisk Forening for livskraft og sundhed i muld, mad og mennesker Biodynamisk Forening for livskraft og sundhed i muld, mad og mennesker Noget af det der ikke er plads til at forklare i den lille folder om forskellene på økologisk og biodynamisk jordbrug og fødevarekvalitet

Læs mere

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i

Læs mere

Sortsudvikling i økologisk jordbrug

Sortsudvikling i økologisk jordbrug Oplæg til diskussion om fremtidens Sortsudvikling i økologisk jordbrug Notat med fokus på korn af Anders Borgen Marts 2010 Notatets vurderinger er ikke nødvendigvis dækkende for den officielle holdning

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./ 3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-24-03184/Dep. sagsnr. 12817 Den 5. december 2011 FVM 967 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL Peter Sandøe & Christian Gamborg Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole www.bioethics.kvl.dk HVAD MENER ALMINDELIGE MENNESKER OM KVÆGAVL? Hvad mener almindelige mennesker

Læs mere

FiBLDOSSIER. Teknikker til planteforædling. En vurdering for den økologiske planteforædling. Dansk udgave 2005. FiBL Dossier nr.

FiBLDOSSIER. Teknikker til planteforædling. En vurdering for den økologiske planteforædling. Dansk udgave 2005. FiBL Dossier nr. FiBL Dossier nr. 2, 2001 Dansk udgave 2005 FiBLDOSSIER Teknikker til planteforædling En vurdering for den økologiske planteforædling I samarbejde med: Kolofon Redaktør: Research Institute of Organic Agriculture

Læs mere

Nye og traditionelle metoder i planteforædling. Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016

Nye og traditionelle metoder i planteforædling. Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016 Nye og traditionelle metoder i planteforædling Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016 12-10-2016 2 Traditionel forædling Vælge forældrene Krydse forældrene Selektere

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om kloning.

Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde

Læs mere

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Økologi for fremtiden Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Uden disse mennesker havde denne bog ikke været mulig: Klaus Loehr- Petersen Christina Jacobsen Fie Graugaard Bodil Søgaard Bertel

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01109/Dep. sagsnr. 12932 Den 8. december 2011 FVM 974 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

Iværksætteri med global succes

Iværksætteri med global succes Iværksætteri med global succes Brugbare tips fra succesfulde iværksættere i Århus Netop hjemvendt fra en af blomster branchens største messer i Holland, har Rosa og Harley Eskelund sagt ja til at øse ud

Læs mere

Dansk Landbrugs Fremtid

Dansk Landbrugs Fremtid Dansk Landbrugs Fremtid Økologisk Rådgivning Inspirationsdag 10 nov. 2015 Søren Kjeldsen-Kragh Professor Københavns Universitet Nutid og Fremtid Har landbruget været på rette vej? 1. Hvad er landbrugets

Læs mere

Scenarios for co-existence of genetically modified, conventional and organic crops in European agriculture

Scenarios for co-existence of genetically modified, conventional and organic crops in European agriculture Scenarios for coexistence of genetically modified, conventional and organic crops in European agriculture A synthesis report prepared by AnneKatrin Bock, Karine Lheureux, Monique LibeauDulos, Hans Nilsagård,

Læs mere

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas[a]foi.ku.dk

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

DanSeed Symposium 20. - 21. marts 2007 ndersøvej 30, 5492

DanSeed Symposium 20. - 21. marts 2007 ndersøvej 30, 5492 DanSeed Symposium 20. - 21. marts 2007 Vissenbjerg Storkro,, SøndersS ndersøvej 30, 5492 Vissenbjerg Hvordan optimerer vi frøkvaliteten ved rensning og sortering? Foredrag ved: Henning van Veldhuizen Direktør

Læs mere

Cerealienetværkets årsmøde 2017 KOBÆK STRAND BØRSEN

Cerealienetværkets årsmøde 2017 KOBÆK STRAND BØRSEN Cerealienetværkets årsmøde 2017 KOBÆK STRAND 13-03-2017 BØRSEN Kornproduktion 2016 Afgrøde 2015 2016 est. 2017 Areal 1000 ha 621 583 641 Hvede Udbytte Hkg/ha 81 72 78 Produktion 1000 tons 5.010 4.112 5.000

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 317 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 6. kontor / Sagsnr.: 2004-20-24-01595 Dep. sagsnr. 14890 Den 7. april 2009 FVM 649 NOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Miljøstyrelsen Den 29. januar 2010 Pesticider og genteknologi J. nr. MST OLK/

Miljøstyrelsen Den 29. januar 2010 Pesticider og genteknologi J. nr. MST OLK/ Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 225 Offentligt Miljøstyrelsen Den 29. januar 2010 Pesticider og genteknologi J. nr. MST 689-00057 OLK/ Hovedlinjerne i Danmarks besvarelse af Kommissionens spørgeskema

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER Der er lang vej fra dyrkning af tobaksplanter, til der står cigaretpakker på hylderne i de danske forretninger. Tobakken skal dyrkes, høstes og

Læs mere

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat

Læs mere

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor

Læs mere

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Det økologiske marked support - Produktion - Forbrug - Eksport / Import Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Thank you for your attention!

Læs mere

Referat af møde 4/2013 i Udvalget for Kontrol med Økologisk Jordbrugsproduktion

Referat af møde 4/2013 i Udvalget for Kontrol med Økologisk Jordbrugsproduktion NaturErhvervstyrelsen Økologi & Landbrugsloven Den 20. december 2013 Sagsnr.: 13-60013-000005 KALI/AFF Dato: 11. september 2013 Referat af møde 4/2013 i Udvalget for Kontrol med Økologisk Jordbrugsproduktion

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

GMO. - regler og godkendelse. GMO konference 2011. Danmarks Landboungdom. Af Bruno Sander Nielsen

GMO. - regler og godkendelse. GMO konference 2011. Danmarks Landboungdom. Af Bruno Sander Nielsen GMO - regler og godkendelse GMO konference 2011 Danmarks Landboungdom Af Bruno Sander Nielsen GMO er gennemreguleret Der må i EU ikke markedsføres en GMO eller produkter produceret herfra med mindre der

Læs mere

Den sikre vej for nye sorter og udsæd TystofteFonden. Gerhard Deneken

Den sikre vej for nye sorter og udsæd TystofteFonden. Gerhard Deneken Den sikre vej for nye sorter og udsæd TystofteFonden Gerhard Deneken +45 5080 8451 gde@tystofte.dk Snitflade mellem NaturErhvervstyrelsen og TystofteFonden per 1. jan 2017 Offentlige myndigheder Ikke-offentlig

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder

Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder Forbedr din produktionsøkonomi med hybridrug - hybridrugen producere mange og billige foderenheder I det moderne, europæiske landbrug kan hybridrug komme til at spille en afgørende rolle. På mildere og

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren Demonstrationsprojekt J nr 3663-D-11-00500 Projektets samlede demonstrationseffekt

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Effektvurderingsrapport

Effektvurderingsrapport ØLFØL Effektvurderingsrapport 2013 Fonden for økologisk landbrug Indhold Indledning 4 Overordnede resultater af effektvurderingerne 6 Effektvurdering 1: Forbrugerkontakt skaber større viden om biodynamisk

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale

modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale Vejledning for leverandører af genetisk modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale Oktober 2016 Vejledning for leverandører af genetisk modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale Oktober

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Bedre plantesorter til økologisk jordbrug

Bedre plantesorter til økologisk jordbrug Bedre plantesorter til økologisk jordbrug Sven B. Andersen, Københavns Universitet Lars H. Jacobsen, Aarhus Universitet Thomas H. Thomsen, Landbrugets Kartoffelfond Christian S. Jensen, DLF-Trifolium Morten

Læs mere

FRIE FRØ ET PLANTEMANIFEST

FRIE FRØ ET PLANTEMANIFEST FRIE FRØ ET PLANTEMANIFEST med politiske anbefalinger Må frit kopieres og distribueres Offentliggjort 9. februar 2015, 1. udkast Dette er en foreløbig udgave af plantemanifestet. Manifestet vil blive diskuteret

Læs mere

København, den 10. april 2015 Sagsnr.:

København, den 10. april 2015 Sagsnr.: København, den 10. april 2015 Sagsnr.: 15-31020-000003 Høringsnotat vedrørende Udkast til ændringsbekendtgørelser på frøområdet. Ændringsbekendtgørelse om sædekorn, Ændringsbekendtgørelse om markfrø og

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/Fødevareenheden/EU-enheden Sagsnr.: 2012-20-24-03834/Dep. sagsnr. 15353 Den 25. april 2012 FVM 027 GRUNDNOTAT TIL

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang. Fodring af ikke drøvtyggere med 100 % økologisk foder 100 % økologisk fodring af enmavede dyr er en kompleks opgave. Paul Poornan, Humphrey Feeds, UK sammenfatter de vigtigste problemstillinger. Artiklen

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./departementet 3.1/2.1 Sagsnr.: 8674 Den 28. januar 2011 FVM 857 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne efterspørger mere viden om GMO

Økonomisk analyse. Danskerne efterspørger mere viden om GMO Økonomisk analyse 4. juni 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne efterspørger mere viden om GMO En spørgeskemaundersøgelse foretaget

Læs mere

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark ZA5223 Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 290 BIODIVERSITY Q1. Har du nogensinde hørt om biodiversitet?

Læs mere

Biodiversitetsgårde i Danmark

Biodiversitetsgårde i Danmark NaturErhvervstyrelsen, Center for Planter & Landbrugslov, Nyropsgade 30 1780 København V Biodiversitetsgårde i Danmark Foreningen for bæredygtig udnyttelse af landbrugets ge Formand: Holger Jessen

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til

GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til Det er nu tilladt at dyrke genmodificerede (GM) afgrøder. Allerede næste år kan danske landmænd høste deres første udbytte. Det har været benhårdt lobbyarbejde

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 31455 Sagsnr.: 2015-29-22-01056 Den 1. september 2015 MFVM 416

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Planter/SOTHJO/LBO/SVP/AKMA Sagsnr.: 13-3261-000001 Dato: 14-01-2014 Fødevareministeriets positionspapir

Læs mere

Mellem bedrag og den rette kurs Om forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

Mellem bedrag og den rette kurs Om forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Mellem bedrag og den rette kurs Om forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet

Læs mere

Vedtægter for Økologisk Landsforening

Vedtægter for Økologisk Landsforening Vedtægter for Økologisk Landsforening Gælder fra 7. marts 2015 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Økologisk Landsforening. Foreningens hjemsted er: Århus Kommune. 2 Formål Foreningens formål er: At

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 65 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./lbar/bicb/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-24-01684/Dep. sagsnr. 7743

Læs mere

Bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten) i )

Bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten) i ) Bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten) i ) I medfør af 1, stk. 1 og stk. 3, nr. 2 og 8, jf. 1 stk. 1, i lov om frø, kartofler

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 286 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet/ 2. afd., 2. kt Sags.nr.: PD 1031/EU1-6 Den 10. april 2007 LBO/MEB/LHD/HIP/DKR/TAER/HLAN

Læs mere

Slottet i Smørmosen 2016

Slottet i Smørmosen 2016 Oktober-nyheder fra Slottet i Smørmosen 2016 Selvforsyning til husbehov Sensommer i september Jeg bliver nød til at sige det lige ud, september er en skøn måned. Regn til haven, og dejligt vejr ind i mellem.

Læs mere

Nordic. Organic Conference. 1 st. 18 20 May 2009. Gothenburg, Sweden. at The Swedish Exhibition Centre. Vägen till ökad uthållighet i livsmedelskedjan

Nordic. Organic Conference. 1 st. 18 20 May 2009. Gothenburg, Sweden. at The Swedish Exhibition Centre. Vägen till ökad uthållighet i livsmedelskedjan 1 st Nordic Vägen till ökad uthållighet i livsmedelskedjan Organic Conference Towards increased sustainability in the food supply chain 18 20 May 2009 Vejen til en øget bæredygtighed i fødevarekeden at

Læs mere

Kvægavl i fremtiden. - set med genetiske og etiske briller. Thomas Mark & Peter Sandøe. Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Kvægavl i fremtiden. - set med genetiske og etiske briller. Thomas Mark & Peter Sandøe. Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Kvægavl i fremtiden - set med genetiske og etiske briller Thomas Mark & Peter Sandøe Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Oversigt Avlsmål og gennemførsel DNA-information Registreringer

Læs mere

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020

Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020 Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 22 12 (Procent) U-lande Verden I-lande 1 8 6 4 2 Korn Kød Kilde: IFPRI IMPACT simulations (July 1999) Regionalfordeling af den samlede stigning

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: 4.-6. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Oversigt over resultater i gårdrapporter

Oversigt over resultater i gårdrapporter Oversigt over resultater i gårdrapporter Projekt Økologisk landbrug uden konventionel gødning og halm, 2007 Oversigt over økonomiske tab på de 10 deltagende bedrifter PLANTE Samlet tab kr./år Fald i Dækningsbidrag

Læs mere

Rådgivning i en post-faktuel tid. Ole Schou, Gefion

Rådgivning i en post-faktuel tid. Ole Schou, Gefion Rådgivning i en post-faktuel tid Ole Schou, Gefion Rådgivning i en post-faktuel tid Post-faktuel tid..hvad er det...? Fakta-resistent..valgt som et af årets nye ord Brexit mange u-dokumenterede påstande

Læs mere

Hvilke sorter skal der vokse på marken?

Hvilke sorter skal der vokse på marken? Hvilke sorter skal der vokse på marken? En temadag om EU-sortslovgivningens betydning for det økologiske og konventionelle jordbrug Tirsdag den 6. november 2012 kl. 10-15 i NaturErhvervstyrelsen Moderator:

Læs mere

Er du klædt på til et bedre miljø?

Er du klædt på til et bedre miljø? Er du klædt på til et bedre miljø? MiljøForum Fyn - ellers er det om at komme ud af fjerene! 2 MiljøForum Fyn Miljø og klima står højt på den globale dagsorden, fordi det er blevet tydeligt, at måden,

Læs mere

2. Definitioner og introduktion til certificering og analysebeviser

2. Definitioner og introduktion til certificering og analysebeviser Side 1 af 9 2. Definitioner og introduktion til certificering og analysebeviser 2.1 Definitioner For at lette brugen af instruksen er ord og begreber, der bruges i forbindelse med prøvetagning, beskrevet.

Læs mere

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00221/ dep sagsnr:28109 Den 20. oktober 2014 FVM 329 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere