A V J i n f o. leder. indhold. Opfølgning på udvalget om jordforurening. det såkaldte Kriterieudvalg om grænseværdier for

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A V J i n f o. leder. indhold. Opfølgning på udvalget om jordforurening. det såkaldte Kriterieudvalg om grænseværdier for"

Transkript

1 A V J i n f o Nr leder Opfølgning på udvalget om jordforurening det såkaldte Kriterieudvalg om grænseværdier for jord har afgivet rapport i december Regeringen vil på baggrund heraf fremsætte forslag til Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks København ø Fax: Hjemmeside: Lars Kaalund Tlf: enklere og klarere regler for indsatsen mod jordforurening. Indsatsen skal i højere grad målrettes og prioriteres, så den tager udgangspunkt i den konkrete risiko for vores sundhed og for miljøet. Berit Haahr Hansen Tlf: Arne Rokkjær Tlf: Kit Jespersen Tlf: Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Lars Kaalund Layout: Trine Schjermer, Amtsrådsforeningen Tryk: Amtsrådsforeningen 2 Forureningstruslen fra benzinstationer 4 Samarbejde om metodeudvikling mellem DTU og Kbh. s Amt 6 Harboøre Tange 10 Branchebeskrivelse for glasfiber 14 Branchebeskrivelse for skydebaner 16 Poreluft prøvetagning og vurdering indhold 1 Regeringen har sat sig nye mål for indsatsen på jordforureningsområdet. Regelforenkling og prioritering af indsatsen lyder ikke som utopiske mål og dog sporene skræmmer. Alle tidligere forsøg på at skabe enkle regler og målrette indsatsen er løbet ud i sandet, og antallet af paragraffer og indsatsområder er vokset støt siden Det er indlysende, at hvis det var nemt at skrive enkle og klare love, så havde Miljøstyrelsens jurister gjort det for længe siden. Når det ikke er sket, skyldes det efter min vurdering, at vores område har udviklet sig ved knopskydning og gennem nye erkendelser af jordforureningens omfang. Nu står vi med en lov, der efter bedste evne forsøger at tilgodese enhver kemisk specialitet og enhver berørt borger. Det er administrerbart, og det er næsten retfærdigt, men det er ikke enkelt og klart. Når indsatsen i højere grad skal tage udgangspunkt i den konkrete risiko, må det betyde, at regeringen skal se nøje på Værditabsordningen. Amternes indsats mod forurening har i mange år været prioriteret efter konkrete risikovurderinger, kun Værditabsordningen, som administreres af staten, har været uden for prioriteringen. Værditabsordningen giver ikke meget miljø for pengene, den tjener andre legitime formål, som retfærdighed og økonomisk kompensation. Men et opgør med den nuværende ordning er uundgåeligt for miljøministeren, hvis målsætningen om prioritering og konkrete risikovurderinger skal opfyldes. Jeg er ikke uenig i regeringens målsætning om forenkling og prioritering, jeg mener bare ikke, det kan opnås, uden at politikerne er indstillet på at stille nogen af de involverede borgere eller miljøet dårligere end i dag. Kilde: Nye mål, Regeringsgrundlaget 2005.

2 Forureningstruslen fra benzinstationer kræver en målrettet indsats fra amterne Københavns Amt har med undersøgelser på eksisterende tankstationer og med teknisk og juridisk bistand til kommunerne sat skub i indsatsen over for MTBE-forureninger Af cand.techn.soc. Helena Hansen, Københavns Amt En kold og frostklar morgen inden den egentlige myldretrafik tanker Jens Peter benzin på sin et år gamle BMW. Han fylder tanken helt op med blyfri 98 oktan. Han elsker at køre hurtigt i den bil og glæder sig til at give den lidt ekstra gas på motorvejen og give de andre bilister på vejen baghjul, som han har gjort det så tit. Næsten som Jens Peter stikker af fra de øvrige bilister og lægger sig langt foran, ligesådan stikker tilsætningsstoffet methyl-tertiær-butylether (MTBE) i benzin af fra de øvrige benzin- og oliekomponenter, når det spildes på jorden ved påfyldning eller det siver ud fra utætte tanke og rørføringer fra landets tankstationer. Københavns Amt har fastlagt en strategi, hvor undersøgelser af forurening med MTBE på servicestationer i drift følges op med en dialog med kommunerne om sagerne. Amtet yder i processen både teknisk og juridisk støtte til kommunerne, som fører tilsyn med servicestationer. Resultatet er, at kommunerne og benzinselskaberne følger op på 85 % af de alvorlige forureninger et rigtigt godt argument for, at andre amter med succes også kan målrette indsatsen overfor MTBE på eksisterende servicestationer. For de resterende 15 % er der ikke taget endeligt stilling til det videre forløb. Problematisk stof tilsat benzinen I midten af 1980 erne blev MTBE tilsat benzinen i stedet for det endnu mere miljø- og sundhedsskadelige stof bly. MTBE har vist sig at være et problematisk stof, fordi det er svært nedbrydeligt og uhyre mobilt og derfor nemt trænger ned i grundvandet. Stoffet har en ubehagelig lugt og smag ned til små koncentrationer pr. liter vand. I høje doser er MTBE mistænkt for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Løsninger på et problematisk stof I dag er MTBE udfaset af oktan 92 og oktan 95 benzin, og antallet af tankstationer med oktan 98 benzin, som stadig indeholder MTBE, er indskrænket. Samtidigt stilles der skærpede krav til nye tanke, som skal sikre mod lækage. Mange af de eksisterende tankanlæg, der har forhandlet, eller som forhandler benzin med indhold af MTBE, udgør en trussel for grundvandet. På sigt kan forurenet grundvand 2

3 blive suget op i vandværkernes boringer, der bruges til at indvinde vand til drikkevand. Hurtig indsats betaler sig I forureningssammenhæng er MTBE et nyere stof og med de seneste tiltag for at begrænse brugen er sandsynligheden for store nye forureninger lille. To forhold, der taler for en hurtig indsats, inden forureningen spreder sig og fordyrer oprydningsindsatsen. Men kendskabet til grundvandstruende forureninger med MTBE fra servicestationer er i dag alt for tilfældig. De fleste steder opdages forureningerne kun ved ombygninger af servicestationerne, eller som det er tilfældet i Fyns Amt, hvor MTBE blev konstateret i 14 ud af 32 undersøgte vandværksboringer. Derfor er det vigtigt, at amterne som grundvandsmyndighed systematisk undersøger tankstationer, der kan true det grundvand, som skal blive til drikkevand. Erfaring nødvendig Københavns Amt har med fokus på MTBE undersøgt 50 eksisterende servicestationer, som ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser eller i oplande til vandværker. Amtets undersøgelser viser, at 50 % af de undersøgte servicestationer er alvorligt forurenede. De servicestationer, der forurener med MTBE, kan amtet ikke stoppe. Amtet kan kun undersøge, om de er forurenet eller ej. Herefter er det i princippet en sag mellem kommunen og benzinselskaberne. Kommunen skal vurdere behovet for en indsats samt overveje, om de som tilsynsmyndighed skal udstede påbud om undersøgelser og/eller oprensning til benzinselskaberne. Men selv i de store kommuner i Københavns Amt vil der kun være få af denne slags sager derfor har den enkelte kommune kun få erfaringer at trække på. Amterne derimod har gennem mange års arbejde med at undersøge og kortlægge forurenede grunde, opbygget stor juridisk og teknisk erfaring fra tilsvarende sager erfaringer, der skal udnyttes. Derfor følges Københavns Amts undersøgelser af servicestationer op med aktiv dialog med kommunerne om det videre forløb, herunder støtter amtet målrettet kommunerne i tekniske og juridiske spørgsmål. Den nødvendige bistand I Københavns Amt tilbydes den tekniske og faglige ekspertise allerede, når sagerne overdrages til kommunerne, og den følges løbende op. Det er nemlig afgørende, at amtet samtidigt med, at resultatet af en undersøgelse sendes til kommunen, har vurderet sagens tekniske og juridiske aspekter. At amtet har vurderet, om der er risiko for, at grundvandet bliver forurenet, og om der er mulighed for at gøre benzinselskabet ansvarlig for forureningen. For kommunerne er ofte usikre på, om de kan give påbud, og hvordan de kommer videre med sagen. Erfaringen viser, at når benzinselskaberne kan se de juridiske og miljømæssige konsekvenser af forureningerne så er påbudene ofte unødvendige for mange benzinselskaber påtager sig heldigvis et ansvar. Derfor aftales håndteringen af mange sager frivilligt mellem benzinselskabet og kommunen. I disse tilfælde støtter amtet kommunen i afdækningen af de krav, kommunen bør stille til undersøgelser og oprydning. Resultatet af Københavns Amts strategi er, at kommunerne og benzinselskaberne følger op på 85 % af de alvorlige forureninger. 3

4 Samarbejde om metodeudvikling mellem DTU og Københavns Amt inden for jord og grundvandsområdet DTU og Københavns Amt har indledt et samarbejde om metodeudvikling inden for jord og grundvandsområdet. Formålet med samarbejdet er at understøtte såvel forskning og undervisning på Miljø og Ressourcer på DTU som Københavns Amts evne til løbende at prioritere og optimere oprydningsindsatsen Af Carsten Bagge Jensen, Jord og Vandafdelingen Københavns Amt Samarbejdsområder Der er udvalgt to konkrete samarbejdsområder: Udvikling af risikovurderingsmetoder Udvikling af biologiske oprensningsmetoder (reduktiv dechlorering). Udvikling af risikovurderingsmetoder Når der planlægges aktiviteter (udarbejdelse af indsatsplan, afværge mv.) i et indvindingsopland, er der behov for at gennemføre en samlet vurdering af indsatsens effekt. Der er en forventning om, at nye risikovurderingskoncepter kan være med til at reducere det samlede afværgebehov og minimere de samlede driftsudgifter. Dette skal først og fremmest ske ved, at indsatsen målrettes mod de lokaliteter, der udgør den største trussel. en vurdering af det samlede behov for indsats i et indvindingsopland kan indsatsen f.eks. målrettes mod bestemte lokaliteter og udelades eller begrænses på andre lokaliteter. generelt bedre vurderingsmetoder i forhold til restforureninger. bedre procesforståelse i forhold til forureningsspredning og kvantificering af stoffluxe. Som et led i samarbejdsaftalen er vi i gang med detaljeret at beskrive faglige aktiviteter inden for følgende 3 delområder: Udvikling af koncept for fluxbestemmelser på enkeltkilder. Afklaring af umættet zones betydning for risikovurderinger. 4

5 Afklaring af modelmæssige problemstillinger fra lokal skala til oplandsskala. Udvikling af mikrobiologiske oprensningsmetoder (reduktiv dechlorering) Stimuleret reduktiv deklorering ved at tilsætte substrat og mikroorganismer er et område, som har været i udvikling inden for de seneste år. Der er foregået et udviklingsarbejde, især i USA og Canada, i de seneste år, der kan videreudvikles og overføres til danske forhold. Der er imidlertid et stort behov for at dokumentere effekten af biologiske oprensningsmetoder under danske forhold. Der er begrænsede erfaringer med metoderne i Danmark, og de nordamerikanske erfaringer er svære at overføre, bl.a. fordi vi i Danmark, og i Europa generelt, ofte stiller skrappere krav til oprensningsteknikkernes effektivitet. Dette skyldes, at vi i udbredt grad bruger grundvandet som drikkevand, samt at vi bor tættere og ofte oven på forureningerne. Derfor vil DTU og Københavns Amt bl.a. fokusere på, hvor langt ned der kan oprenses med de nye biologiske metoder, altså hvor rent jord og grundvand kan blive. I samarbejdsprojektet er vi i gang med at beskrive faglige aktiviteter inden for følgende 3 delområder: Afklaring af udbredelsen af Dehalococcoides i danske grundvandsmagasiner. Bestemmelse af oprensningsgraden hvor langt ned kan der oprenses til? Udvikle, afprøve og dokumentere stimuleret reduktiv dechlorering ved konkrete oprensninger i Københavns Amt. Forskerne på DTU følger udviklingen nøje og kan derfor bidrage med opdateret viden på internationalt plan. Vi har i amtet til gengæld en masse erfaringer med oprydning i praksis og en række forurenede grunde, som vi skal have ryddet op, og som den nye viden kan afprøves på. Derfor får vi i samarbejdet med DTU omsat ny international viden til brugbare metoder i Danmark. Der er et gensidigt ønske om, at resultaterne fra samarbejdsprojektet bliver formidlet i form af artikler og foredrag i Danmark og internationalt. Perspektiver i forhold til Københavns Amts strategi for samarbejde mellem forskning, erhverv og amtet samt for jord og grundvandsområdet i Strukturreformen Københavns Amts strategi for samarbejde mellem erhverv og forskning, som amtsrådet vedtog i december 2003, indeholder følgende 3 konkrete initiativer inden for jord og grundvandsområdet: Et styrket samarbejde med DTU (Miljø & Ressourcer) på grundvandsområdet. Udvikling af nye samarbejdsformer med private entreprenører og rådgivere om metodeudvikling. Afklaring af mulighederne for samarbejde med produktionsvirksomheder og vandforsyningsselskaber om udvikling af moniteringsteknikker på grundvandsområdet. Samarbejdet med DTU forventes at udgøre platformen i et offentligt og privat regionalt samarbejde i hovedstadsområdet om udvikling af ny viden og nye metoder inden for beskyttelse af grundvand, og samarbejdet med DTU er derfor også interessant set i forhold til den kommende Hovedstadsregions erhvervspoli tiske indsats. Kun få miljøopgaver kommer desværre til regionerne ifølge den politiske aftale, der foreligger. Jordforureningsområdet bliver imidlertid en væsentlig regionsopgave efter Strukturreformen. De kommende regioner kan blive væsentlige aktører inden for jord og grundvandsbeskyttelsesområdet. Det er oplagt at kæde regionernes kommende vigtige indsats inden for jord og grundvandsområdet tæt sammen med regionernes vigtige rolle inden for erhvervsudviklingen. Her udgør aftalen med DTU, og Teknisk Forvaltnings øvrige erfaringer med at samarbejde med private parter, et godt grundlag for regionens fremtidige aktiviteter inden for disse områder. Samarbejdsaftalen har en varighed på 2 år fra 1. januar 2005 til 31. december Københavns Amt har afsat 4,5 mio. kr. til metodeudviklingsaktiviteterne i forbindelse med samarbejdsaftalen. 5

6 Harboøre Tange Pesticidforureningen på Harboøre Tange hvad sker der nu? Denne tredje og sidste artikel beskriver de nyeste undersøgelser, der har været udført på Høfde 42 og de løsninger, der er valgt, og hvad der vil ske i den umiddelbare fremtid Af projektchef, ph.d. Lars Elkjær, Watertech A/S Historien er fortalt i den første artikel, men kort fortalt er der sket følgende: 1938: Cheminova grundlægges i Gladsakse 1944: Flytter til Måløv 1953: Flytter til Harboøre Tange 53-57: Klitgryden. Slamholdigt spildevand 57-62: 40 tons fast kemikalieaffald deponeres 1971: 1250 m3 flyttes til svovlgruberne. Resten dækkes af asfalt 1981: Pres fra især fiskeriinteresser tons kemikalier og tons forurenet sand fjernes 80 erne: Kviksølv i ænder. Tildækning af Cheminovahullet 2000: Kystdirektoratet lugter svovl efter en storm. Efter en januarstorm i 2000, hvor amtet modtog en henvendelse om kemikalieagtig lugt på stranden ved Høfde 42, besluttede Ringkjøbing amtsråd at igangsætte en orienterende forureningsundersøgelse for at vurdere om udsivningen fra depotresterne medfører en uacceptabel belastning af Vesterhavet. Undersøgelsen har vist, at restforureningen er væsentlig mere omfattende end vurderet efter oprydningen i Især har tilstedeværelsen af pools med tung fri fase bestående af bl.a. insekticidet parathion været meget overraskende. Det viser, at den tidligere risikovurdering af restforureningen i 1981 samt den efterfølgende monitering i Vesterhavet med fokus på kviksølv ikke har været optimal. Undersøgelserne og risikovurderinger foregår stadigvæk, således at der kan træffes en afgørelse om, hvorvidt depotet skal fjernes, eller om forseglingen af depotet skal styrkes. Efter 2000 har der været følgende aktiviteter: Skiltning Hjemmeside Juridiske notater Idekatalog for afværge 2004 Undersøgelser til afgrænsning af spuns Geotekniske undersøgelser Undersøgelser af fjordlerets kvalitet Skitseprojekt, spuns Korrosionsvurderinger Indhegning af forstranden Litteraturstudie om parations nedbrydning Udsivningsberegninger Undersøgelser af grundvandsstrømningen til Vesterhavet Spredningsberegninger for Vesterhavet Beregninger til fastsættelse af VKK Måling af badevandskvalitet Ekstern kvalitetssikring Møde med Cheminovas direktion Figur 1. Oversigtskort Indledende undersøgelser af grundvand, drikkevand, fisk, sedimenter og jord Foreløbige undersøgelser, Knopper Enge Flugtadfærd erstattet af DNA-undersøgelser Fiskeforbud Toxiditetstest Screening for div. kemiske stoffer i depotet 6

7 Aftale med Miljøministeren : Spunsalternativ A 600 m nedrammes sommer og efterår 2005 Nedbrydningsforsøg gennemføres Undersøgelser på Knopper Enge Intensiveret monitering i Vesterhavet Hvad sker der nu? Aftalen imellem staten og Ringkøbing Amt indebærer, at der er afsat 33 mio. kr. til videre undersøgelser og til spunsning af selve depotet. Det forventes, at afværgeforanstaltningerne vil blive gjort færdige inden Der er udført detailprojekt til spunsen, der skal indramme depotet. Udbudsmaterialet er under udarbejdelse og forventes sendt i udbud den 18. april Efter at afværgespunsen er etableret, forventes det, at ca. 98 % af forureningen fra depotet vil være indkapslet. Efter at depotet er indkapslet, vil Miljøstyrelsen udbyde teknologiudviklingsprojektet omkring afværgeteknologier, som vil være egnede til at fjerne den indkapslede forurening. Følgende metoder kunne tænkes at være anvendelige: Termisk oprensning Kemisk oxidation Biologisk oprensning Opgravning og deponering. Disse metoder vil skulle tilpasses de specielle forhold, der hersker i depotet med meget giftige og meget forskellige stoffer som parathion, nedbrydningsprodukter, opløsningsmidler, arsen og kviksølv. Det hele kompliceres af, at depotet ligger på forstranden direkte ud til Vesterhavet, hvor risiko for stormsituationer og store vandstandsvariationer vil kunne komplicere arbejdet. De specielle miljøkrav, der vil skulle stilles til at håndtere den giftige forurening, vil også vanskeliggøre arbejdsprocessen. Risikoelementer Udsivning til havet 100-års storm Indsivning til Knopper Enge. Den del af forureningen, der ligger uden for spunsen, vil fortsat give anledning til en uacceptabel påvirkning af hav- og lagunemiljøet, hvilket vil blive undersøgt nøjere. Selv om spunsen etableres, kendes konsekvenserne af en eventuel stormflod ikke. Der er foretaget vurderinger af de påvirkninger, som vil kunne komme, men det statistiske grundlag bygger på den periode, hvor Kystdirektoratet har foretaget vandstandsmålinger, dvs. inden for de sidste ca.130 år, og dermed er de historiske stormfloder med kilometerbrede gennembrud ikke inddraget i vurderingerne. Kystdirektoratet har dog udpeget Høfde 42 som et Strong point, hvilket betyder, at kystlinien fastholdes, hvor den nu ligger. SPUNSSCENARIER A. Spunsscenarium A og C er angivet med hhv. sort og grønt. B. Spunsscenarium F er angivet med grønt. Se illustrationen i farver på netudgaven af AVJinfo: KMS copyright Kort- & Matrikelstyrelsen 1992 / KD

8 kort info 2 nd European Conference on Natural Attenuation, Soil and Groundwater Risk Management May 18 20, 2005 Frankfurt am Main/Germany DECHEMA-Haus Theodor-Heuss-Allee Frankfurt am Main/Germany Further Information Submission of Contributions Exhibition Registration Programme Request Se: Følg med i Teknologirådets projekter... Abonnér på bladet Teknologidebat fire gange årligt det koster dig ikke noget. Eller læs mere på Du kan også abonnere på Teknologirådets elektroniske nyhedsbrev til Folketinget. Nyhedsbrevet giver de vigtigste politiske budskaber fra alle Teknologirådets projekter og tager fat i teknologiens aktuelle udfordringer til samfundet. Du kan tilmelde dig abonnement på Kig også i Teknologirådets aktivitetskalender! CLU-in Communication on Contaminated Land This report was published by NICOLE, the Network for Industrially Contaminated Land in Europe. NICOLE recognizes the need for practical guidance on risk communication in the context of sustainable land management. As a follow-up to an earlier NICOLE project on risk communication, this NICOLE booklet provides further practical guidance and examples. Download at Optimize Pump and Treat Systems at UST Sites This document provides summary information on Remedial Site Evaluations. For each of the three sites, the RSE process included a review of site documents, a site tour to interview State project managers, and preparation of an RSE report. Download at 8

9 NEW WEB SITE FOR EUROPEAN ENVIRONMENTAL RESEARCH The EU supports research activities aimed at recommending practical ideas and technologies to help solve the environmental problems facing Europe and the world. This website explains how the Commission s Environment research programme is tackling this huge research challenge through the right policies, projects and people. You can visit the site at: NEWS NEWS NEWS Vild med nyheder! Så prøv denne side: newsmap/ Bibliotekerne har sat nettet i system Bibliotekernes Netguide udvælger de bedste steder på nettet om alle emner og henvender sig især til voksne. Her er vejen til information om alverdens lande, om litteratur, film og musik, om kæledyr, sygdomme, sport og lovgivning. Brug guiden, når du f.eks. vil finde de bedste indgange til jobsøgning, samle materiale til en skoleopgave, lære dig et nyt sprog eller følge den aktuelle stjernehimmel. 9

10 Branchebeskrivelse for glasfiber og andre fiberforstærkede plastprodukter Teknik og Administration, Nr Branchebeskrivelsen omfatter en beskrivelse af miljøforhold, i relation til jord- og grundvandsforurening, for virksomheder, som fremstiller produkter af plastmaterialer forstærket med fibre af glas, kul, eller polymerer, som f.eks. armid. Fiberforstærket plast anvendes bredt i industrien til fremstilling af dele til vindmøller, lystbåde, tanke, siloer, rør, karosseridele til biler og tog samt visse materialer til byggebranchen. Fremstillingsprocesser og langt hovedparten af de anvendte materialer og hjælpestoffer er de samme ved de forskellige fibertyper. Branchens strukturelle udvikling Anvendelsen af glasfiber begynder i Danmark i 1960 erne, hvor der introduceres flagstænger, lystbåde og karosseridele fremstillet af glasfiber. Tanke og siloer af glasfiber introduceres i 1970 erne, hvor også de første vindmøller med glasfibervinger fremstilles. Der findes ikke en samlet opgørelse over antallet af virksomheder, som i dag anvender glasfiber i produktionen. Der fremstilles i dag ca ton kompositmaterialer i Danmark. Hovedparten anvendes af vindmølleindustrien. Processer, teknologi og miljøbelastning Glasfiber er et kompositmateriale, hvor en matriks af plast er forstærket med fibre. Plastmatriksen består som oftest af polyester opløst i styren. Udover polyester anvendes også epoxy og i sjældne tilfælde phenolplast. En polyesterbaseret matriks består af glycoler (ethylenglycol eller propylenglycol) og forskellige organiske syrer. Matriksen er opløst i % styren eller -methylstyren. Denne råvare leveres fra producenten tilsat forskellige additiver (stabilisatorer, brandhæmmere, acceleratorer og tiksotroperingsmidler). Før brugen på glasfibervirksomheden tilsættes matriksen initiatorer samt evt. fyldstoffer og farvestoffer. Asbest blev frem til 1986 anvendt som fyldstof. I figur 1 er vist en oversigt over produktion af glasfiberforstærket polyester. Produktionen af glasfiber foregår efter fire hovedprincipper: Håndopsætning. Matriksen fordeles på en form, hvorefter glasfiberarmeringen lægges ud og presses manuelt ned i matriksen. Håndopsætning 10

11 Umættet polyester Glycol Mættet organisk syre Umættet organisk syre Polyester Polyester matriks Styren el. -methylstyren 30-45% Matriks Additiver Stabilisatorer Inhibitorer Tiksotroperingsmidler Styrenfordampningshæmmende additiver Acceleratorer Evt. pigmenter Evt. fyldstoffer Evt. brandhæmmere Glasfiberforstærket polyester Matriks Glasfibre Initiatorer Gelcoat Figur 1: Oversigt over produktion af glasfiberforstærket polyester. 11

12 Figur 2: Skitse over forløbet i pultruderingsprocessen. Opvarmning og udhærdning Aftrækkere anvendes ved små serier af store emner. Vacuuminjektion. Glasfiberarmeringen placeres i en lukket form, hvorefter matriksen suges ind i formen. Vacuuminjektion anvendes ved produktion af større serier af mindre emner. Pultrudering. Glasfiberarmeringen trækkes gennem et kar med matriks og derefter gennem en form, hvor plasten polymeriserer og hærder. Pultrudering er en kontinuert proces, som anvendes ved produktion af f.eks. plastprofiler (se figur 2). Prepreg. Prepreg henviser til, at fibrene er blandet med matriksen før leverance til glasfibervirksomheden. Prepreg leveres typisk i ruller, som skal opbevares i frysehus for at undgå begyndende hærdning. Prepreg en lægges i form og hærdes ved opvarmning. I en prepreg består matriksen af epoxy. Efter formgivning og hærdning af glasfiberproduktet foretages efterbehandling i form af tilskæring, polering og evt. limning med andre emner. Rensning af forme og værktøj sker typisk med acetone, og i særlige tilfælde methylenchlorid. I de senere år er der introduceret vandbaserede afrensningsmidler, som især er anvendelige over for epoxy. Miljørisikoen fra glasfibervirksomheder anses især at være knyttet til disse virksomheders anvendelse af matriks indeholdende bl.a. glycoler og styren, afrensningsmidler (i særdeleshed acetone) samt i særlige tilfælde anvendelse af bromerede flammehæmmere og asbest. Kilderne til forurening af jord og grundvand omfatter spild eller lækage ved oplag, ved produktionsstedet samt ved afkastventiler for ventilationsluft. Tungmetalholdigt slibestøv kan udgøre en kilde til forurening omkring affalds- 12

13 oplag og ventilationsafkast. Strategi for kortlægningsundersøgelser frem til vidensniveau 2 Traditionel anbefales det, at en kortlægningsundersøgelse frem til vidensniveau 2, skal omfatte følgende aktiviteter: Historisk redegørelse, herunder indsamling af oplysninger om driftsforhold. Prøvetagning af jord og i specielle tilfælde grundvand. Evt. feltmåling af jordprøver. Laboratorieanalyse af jord- og eventuelle grundvandsprøver. Vurdering af analyseresultater i relation til relevante kvalitetskriterier. Indledende risikovurdering. Det anbefales, at følgende forureningskilder altid medtages i en kortlægningsundersøgelse frem til vidensniveau 2: Udendørs oplag af råvarer Nedgravede tanke og deres påfyldningspladser Indendørs oplags- eller produktionssteder, hvor gulvbelægningen anses utilstrækkelig, eller hvor der ses gulvafløb Lokaler eller produktionssteder, hvor matriks er blandet op Oplag af affald. Analyseprogram Standardprogrammet anbefales at indeholde følgende akkrediterede laboratorieanalyser: Tungmetaller (bly, chrom VI, cadmium) ved ICP eller AAS Kulbrinter, herunder styren. Vandblandbare opløsningsmidler (glycoler og acetone). Branchebeskrivelsen er udarbejdet af Rambøll for Amternes Videncenter for Jordforurening, og den kan downloades på: 13

14 Branchebeskrivelse for skydebaner Teknik og Administration, Nr Branchebeskrivelsen omfatter en beskrivelse af miljøforhold, i relation til jord- og grundvandsforurening, for skydebaner. I branchebeskrivelsen er skydebaner defineret som anlæg eller landarealer, hvor der regelmæssigt foregår skydning med løs eller skarpladt ammunition. Branchebeskrivelsen dækker således over skiveskydningsbaner (udendørs- og indendørs baner), flugtskydningsbaner samt Forsvarets Bygningstjenestes (her benævnt forsvaret) skyde- og øvelsesterræner. Branchens strukturelle udvikling De første skydebaner blev anlagt og anvendt i militært regi, men i slutningen af 1800-tallet startede dannelsen af civile skytteforeninger og anlæg af skydebaner i civilt regi. Siden da er der opstået en række forskellige typer af skiveskydningsbaner (pistolskydebane, salonriffelskydebane, kortdistanceskydebane, langdistanceskydebane) og flugtskydningsbaner (jagtskydebane, skeetskydebane og trapskydebane). Stofferne i den anvendte ammunition har ligeledes gennemgået en udvikling. Med hensyn til jord og evt. grundvandsforurening er det specielt metallerne i projektiler, hagl og fænghætter samt PAH er i lerduer, der har betydning. Eksempel på opbygning af to forskellige patroner er vist i henholdsvis figur 1 og 2. Processer, teknologi og miljøbelastning I forureningsmæssig sammenhæng kan aktiviteterne på skydebaner generelt opdeles i følgende delaktiviteter: Affyring af ammunition Nedslag af projektiler, hagl, lerduerester mv. Anlægsvedligeholdelse Affaldshåndtering. Kortlægningsundersøgelser frem til vidensniveau 2 Traditionel anbefales det, at en kortlægningsundersøgelse frem til vidensniveau 2, skal omfatte følgende aktiviteter: Historisk redegørelse, herunder indsamling af oplysninger om driftsforhold. Prøvetagning af jord og i specielle tilfælde grundvand. Evt. feltmåling af jordprøver. Laboratorieanalyse af jord- og eventuelle grundvandsprøver. Vurdering af analyseresultater i relation til relevante kvalitetskriterier. Indledende risikovurdering. Figur 2: Principskitse for opbygning af patron. 14

15 Ved faktiske undersøgelser af en mulig jord- og grundvandsforurening på en skydebane bør følgende forureningskilder altid medtages i en kortlægningsundersøgelse: Kuglefang: Forurening kan forventes i hele kuglefangets udstrækning (ved skiveskydningsbaner). Endevold: Forurening kan forventes i hele voldens udstrækning (ved skiveskydningsbaner). Forvold: Forurening kan forventes i hele voldens udstrækning. Bemærk, om forvolden desuden har fungeret som kuglefang/endevold (målområde) for skiveopstilling foran forvolden, se afsnit (ved skiveskydningsbaner). Blænde: Specielt området neden for blænde imod skyderetningen (ved skiveskydningsbaner). Standplads: Specielt ved udendørs standpladser eller i nærområdet på baneplanet uden for skydehus (ved skiveskydningsbaner, flugtskydningsbaner og på forsvarets skyde- og øvelsesterræner). Baneplan: Specielt indtil 10 m fra skiveophæng (ved skiveskydningsbaner). Baneplan og eventuelt omkransende bakkedrag, f.eks m fra standpladser (ved flugtskydningsbaner) Arealer uden for faste baneanlæg (på Forsvarets skyde- og øvelsesterræner). Sprængningsområder (på Forsvarets skyde- og øvelsesterræner). Som supplement til disse potentielle kilder, bør det overvejes at supplere kortlægningsundersøgelserne med data fra den sidste del af skydebanens sidevolde samt fra de områder der er benyttet til midlertidig oplag af pesticider eller affald. Forurenende stoffer, som der altid bør analyseres for i en kortlægningsundersøgelse frem til vidensniveau 2: Metallerne: Bly, kobber, zink, nikkel, kviksølv, sølv, barium, antimon (ved skiveskydningsbaner) Metallerne: Bly, kviksølv, sølv, barium, antimon samt PAH er, inkl. benzo(a)pyren, (ved flugtskydningsbaner) Metallerne: Bly, kobber, zink, nikkel, kviksølv, sølv, barium, antimon, samt totalindhold af kulbrinter, herunder BTEX er (ved forsvarets skyde- og øvelsesterræner). Forurenende stoffer, som der i specielle tilfælde analyseres for i en kortlægningsundersøgelse frem til vidensniveau 2: Totalindhold af kulbrinter, herunder BTEX er (ved olieoplag til vedligeholdelse af baner på skiveskydningsbaner eller flugtskydningsbaner). Pesticider (ved oplag og anvendelse af pesticider til vedligeholdelse af baner på skiveskydningsbaner, flugtskydningsbaner eller skyde- og øvelsesterræner under forsvaret). TNT, RDX, HMX (ved sprængningsområder på forsvarets skyde- og øvelsesterræner). Branchebeskrivelsen er udarbejdet af NIRAS for Amternes Videncenter for Jordforurening, og den kan downloades på: 1. stjernelukning 2. hylster 3. haglladning 4a. plastforladning med haglskål 4b. filtforladning 5. krudt 6. bundprop 7. kappe. Figur 1: Principskitse for haglpatron. 15

16 Poreluft prøvetagning og vurdering Af Jes Holm, GEO Fyns Amts jordforureningskontor har udarbejdet en manual for prøvetagning og vurdering af poreluft. Amtet har udarbejdet manualen, fordi de har observeret væsentlige uoverensstemmelser i resultater af poreluftmålinger foretaget i samme poreluftspunkt på forskellige tidspunkter under tilsyneladende samme betingelser. Derfor har amtet besluttet at stille en række krav til, hvordan poreluftmålinger skal udføres. Manualen er et supplement til Miljøstyrelsens Oprydnings-vejledning, AVJ s poreluftshåndbog samt amtets Retningslinier for rådgivere. Den foreliggende version af manualen beskriver detaljeret, hvordan selve poreluftsmålingerne skal udføres: Prøvetagningsudstyret spyd, slanger, fittings og ventiler. Etablering af målepunktet herunder afpropning og eventuel filtersætning. Prøvetagningen prøveopstilling, ren og forpumpning. Manualen afsluttes med en række registreringsskemaer, som skal benyttes ved poreluftsprøvetagningen. Manualen er således en meget anvendelig kogebog i forbindelse med selve prøvetagningen af poreluft, som beskriver præcist, hvordan man skal minimere fejl under selve prøvetagningen. Manualen skal også sikre en ensartethed mellem prøvetagningerne og rådgiverne imellem. Det er hensigten, at manualen senere skal udbygges med en vejledning for tolkning af de opnåede resultater. Manualen afventer resultaterne af poreluftsprojektet, som er et af Miljøstyrelsens teknologiprojekter. De foreløbige resultater herfra har bl.a. vist naturlige variationer på 2-3 størrelsesordener i poreluften. Projektet skal danne baggrund for en vurdering af mulige sammenhænge mellem koncentrationer i indeluften og poreluftkoncentrationer samt bl.a. naturlige variationer i forureningsindhold, jordbundsforhold og meteorologiske data. Da manualen lægger op til en meget detaljeret og meget omhyggelig prøvetagning, bl.a. med hensyn til, hvordan poreluftsspydene skal afproppes mod terræn for at minimere falsk luft, kan omkostningerne til den enkelte prøvetagning måske blive for store i forhold til de formentlig andre naturlige variationer, der er ved prøvetagningen. Med andre ord kan det måske være formålstjenstlig at udføre flere hurtige poreluftsmålinger under forskellige klimatiske betingelser end få poreluftsmålinger, som er udført efter manualens beskrivelser. Miljøstyrelsens poreluftprojekt skulle gerne afklare dette. Manualen ligger under LIX på: 16

17 Artikel-overvågning Af freelance konsulent Trine Korsgaard Ved hurtigt at skimme denne liste igennem får du et overblik over, hvilke artikler der for nyligt har været bragt i danske tidsskrifter inden for vores fagområde. Hermed er der skabt en hurtig indgang til ny inspiration m.m. For overskuelighedens skyld er artiklerne ordnet i emner. 1 Jura, økonomi og politik Ny tilbudslov i bygge- og anlægssektoren er på vej Den nyreviderede lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tilbudsloven) er før jul fremlagt i Folketinget og forventes at træde i kraft før sommerferien. Loven stiller på nogle punkter mere skærpede krav til bygherrerne, men på andre punkter giver loven et større spillerum og sikrer en bedre og mere åben konkurrence mellem tilbudsgiverne. Det kan nævnes, at det i udkastet foreslås, at underhåndtilbud for fremtiden kun må indhentes fra maksimalt 3 tilbudsgivere mod tidligere 4. Der indføres en bagatelgrænse på kr., hvor under det bliver muligt at nøjes med at indhente et tilbud. Endelig hæves den økonomiske grænse fra 2 til 3 mio. kr. Stads- og havneingeniøren, nr. 2, 96. årgang, februar 2005, side ISSN Nye direktiver tør kommunerne udnytte mulighederne? To nye EU-direktiver er trådt i kraft den 1. januar De skal skabe forenkling og give større fleksibilitet og introducerer udbudsformen konkurrencepræget dialog som respons på nogle af problemerne med bl.a. partnering. Mulighederne i den nye udbudsform behandles i denne artikel. Stads- og havneingeniøren, nr. 2, 96. årgang, februar 2005, side ISSN Høringssvar fra KL På er det mulig at læse KL s høringssvar til de mange lovforslag, der følger med Kommunalreformen. Stads- og havneingeniøren, nr. 2, 96. årgang, februar 2005, side 6. ISSN Forprojekt til værdisætning af grundvand Grundvandet er den dominerende kilde til drikkevand i Danmark. Samtidigt påvirker mængden og kvaliteten af grundvandet også det ferske vandmiljø det vil sige søerne, vådområderne og vandløbene. Beskyttelse af grundvandet påvirker derfor både drikkevandet og resten af vandmiljøet, både nu og i fremtiden. Værdien af denne beskyttelse for samfundet den samfundsmæssige nytte kan opgøres med såkaldte værdisætningsmetoder, da der ikke er en pris for rent vand på markedet. Metoder og muligheder for konkret værdisætning præsenteres i rapporten, ligesom der præsenteres beregninger af omkostningsbaserede priser for den nuværende forsyning med drikkevand. Berit Hasler; Jesper S Schou; Mikael Schou Andersen. Forprojekt til værdisætning af grundvand. Miljøprojekt nr. 969, 2004 fra Miljøstyrelsen. ISBN Rapporten kan hentes på Oversigt over økonomien i den danske vandsektor Rapporten indeholder en oversigt over udgifterne i den danske vandsektor. Udgifterne er opdelt på grundvand, drikkevand, spildevand, badevand og kystvand samt vandløb og søer. Udgifterne er endvidere fordelt på aktører, dvs. stat, amter, kommuner, forsyningsselskaber og private. Karl Richard Jørgensen; Annette Walter; Michael Munk Sørensen. Oversigt over økonomien i den danske vandsektor. Miljøprojekt nr. 972, 2004 fra Miljøstyrelsen. ISBN Rapporten kan hentes på 17

18 3 2Kortlægning og Risikovurdering undersøgelser Branchebeskrivelse for glassfiber og andre fiberforstærkede plastprodukter Denne nye branchebeskrivelse fra AVJ omhandler glassfiber og andre fiberforstærkede plastprodukter. Rapporten indeholder en generel beskrivelse af branchen og dens miljøforhold med særlig fokus på risikoen for jord- og grundvandsforurening. Med afsæt heri giver rapporten anbefalinger til amternes arbejde med kortlægning og undersøgelser af denne branche. Branchebeskrivelse for glassfiber og andre fiberforstærkede plastprodukter. Teknik og Administration, Nr. 3, 2004 udgivet af Amternes Videncenter for Jordforurening. Rapporten kan hentes på Branchebeskrivelse for skydebaner Denne nye branchebeskrivelse fra AVJ omhandler skydebaner. Rapporten indeholder en generel beskrivelse af branchen og dens miljøforhold med særlig fokus på risikoen for jord- og grundvandsforurening. Med afsæt heri giver rapporten anbefalinger til amternes arbejde med kortlægning og undersøgelser af denne branche. Branchebeskrivelse for skydebaner. Teknik og Administration, Nr. 4, 2004 udgivet af Amternes Videncenter for Jordforurening. Rapporten kan hentes på Kvalitetskriterier og kortlægning af forurenet jord praksis i udvalgte EU-lande Rapporten beskriver og sammenligner praksis i forhold til Danmark på to områder: 1. Fastsættelse af sundhedsmæssige kvalitetskriterier for kemikalier i jord, luft og vand. Sammenligningen relaterer sig til praksis i Sverige og Tyskland såvel som til WHO og EU: 2. Håndtering af forurenet jord. Sammenligningen er foretaget i relation til praksis i Sverige, Holland, Tyskland og Storbritannien. Flemming A.Simonsen; Helle Buchardt Boyd; Elisabeth Paludan; Charlotte Nielsen; Jacqueline Anne Falkenberg. Kvalitetskriterier og kortlægning af forurenet jord praksis i udvalgte EU- lande Miljøprojekt, nr. 975, 2004 fra Miljøstyrelsen. ISBN Rapporten kan hentes på Principper for sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer med henblik på fastsættelse af kvalitetskriterier for luft, jord og vand Formålet med denne rapport er at gennemgå den nyere udvikling inden for risikovurdering af kemiske stoffer og give forslag til, hvorledes elementer herfra kan inkluderes i Miljøstyrelsens arbejde fremover. Endvidere er formålet, at den praksis, der er fremkommet ved anvendelse af de hidtidige principper for fastsættelse af kvalitetskriterier for luft, jord og drikkevand i størst muligt omfang inkluderes i de opdaterede principper. Hensigten med rapporten er således at beskrive den fagligt/tekniske baggrund for, at Miljøstyrelsen kan udarbejde en ny vejledning på området. Det videnskabelige grundlag for fastsættelse af sundhedsmæssigt baserede kvalitetskriterier for kemiske stoffer i luft, jord og drikkevand udgøres af en farlighedsvurdering, en dosis-respons-(effekt) vurdering (farlighedskarakterisering) samt en eksponeringsvurdering. Elsa Nilsen; Grete østergaard; John Christian Larsen; Ole Ladefogde. Principper for sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer med henblik på fastsættelse af kvalitetskriterier for luft, jord og vand. Miljøprojekt nr. 974, 2004 fra Miljøstyrelsen. ISBN Rapporten kan hentes på www. mst.dk. Metalafgivelse til drikkevand Uddybende undersøgelse af metalafgivelse fra gængse materialer i husinstallationer til drikkevand. Af 8 undersøgte metaller er nikkel det mest problematiske, det afgives fra nyt materiel ved lange henstandstider til drikkevandet i for stor mængde og giver behov for ændrede produktionsmetoder af armaturer. Metalafgivelsen er generelt størst i hårdt, saltholdigt vand, hvor rørmaterialerne varmforzinket stål og kobberrikke kan bruges grundet for høj afgivelse af henholdsvis zink og kobber. Kobberlegeringer indgår som mindre dele i rørsystemerne, og nye tal viser, at bly, kobber, zink, arsen og cadmium normalt afgives i så små mængder, at bekendtgørelsen om drikkevandskvalitet kan overholdes. Rapporten er en opfølgning på Miljøprojekt nr. 603, 2001, Metalafgivelse til drikkevand. Kate Nielsen; Asbjørn Andersen og Frank Fontenay. Metalafgivelse til drikkevand, del 2 Videreførelse af Rig-tests af materialer til husinstallationer Miljøprojekt nr. 970, 2004 fra Miljøstyrelsen. ISBN Rapporten kan hentes på 18

19 Afværgeteknik Hardware og Andre udgivelser og monitering metodebeskrivelser Stimuleret in situ reduktiv deklorering Denne rapport belyser muligheden for at anvende stimuleret in situ reduktiv deklorering som afværgeteknologi i forhold til danske lokaliteter, der er forurenet med chlorerede opløsningsmidler. Der er gennemført en opsamling af den viden, som nationalt og internationalt er tilgængelig om emnet. Der er udviklet en screeningsmodel til en indledende vurdering af oprensning med stimuleret in situ reduktiv deklorering på en given lokalitet. Torben Højbjerg Jørgensen; Charlotte Scheutz; Neal D. Durant; Evan Cox; Niels Erik Bordum; Poul Rasmussen; Poul Løgstrup Bjerg. Stimuleret in situ reduktiv deklorering. Vidensopsamling og screening af lokaliteter Miljøprojekt nr. 983 (hovedrapport) og 984 (appendiks), 2005 fra Miljøstyrelsen. ISBN og Rapporterne kan hentes på Rensning af drikkevand for nikkel Nikkel er i dag et problem for en række danske vandforsyninger, og problemet forventes forværret, hvis den gældende grænseværdi nedsættes. Miljøstyrelsen har derfor gennemført en vurdering af, hvilke metoder der nu eller på sigt kan anvendes til fjernelse af nikkel fra drikkevand. Tom Pedersen, Erling V. Fisher og Henrik Aktor. DanskVAND, nr. 10, december 2004, 72. årgang, side ISSN Kemiske analyser af drikkevand hvad kan de bruges til? Ved hjælp af tre eksempler illustreres det, hvad kemiske analyser af drikkevand kan bruges til. De to første eksempler vedrører vandbehandlingen på vandværker, mens det sidste eksempel viser, hvordan vandkemien kan forudsige nitratproblemer ved at følge udviklingen i sulfat. Stads- og havneingeniøren, nr. 1, 96. årgang, januar 2005, side ISSN Geologi, hydrogeologi og hydrologi Er grundvandsmodeller anvendelige? Ja! På baggrund af modelberegninger er der i forbindelse med et stort anlægsarbejde i DR Byen gennemført en stor grundvandssænkning med reinfiltrering. Byggeriet udføres i flere etaper, hvor der er forskellige krav til sænkningsdybden. Disse er beregnet via en GMS-Modflowmodel. Modelarbejdet har vist, at en grundvandsmodel faktisk er i stand til at beregne en fremtidig indvindingssituation med en tilfredsstillende præcision. Rikke Rahbek Jensen og Bente Rank Christensen. Vand og Jord, nr. 4, 11. årgang, december 2004, side ISSN IMPEL ledelseshåndbog for miljøadministrationer Denne ledelseshåndbog er oversat til dansk fra IMPEL Management Reference Book for Environmental Inspectorates. Bogen handler om ledelse, organisationsopbygning, organisationsændringer og fortsat udvikling af tilsynsadministrationer og henvender sig til ledere af tilsynsadministrationer på alle administrative niveauer. I bogen angives praktiske løsninger på mange af de ledelsesmæssige udfordringer, som miljøadministrationer stilles over for. Til illustration af teksten er der stedvis medtaget eksempler på god ledelsespraksis fra en række europæiske lande. Bjørn Bauer; Lars Christensen; Claus Berner. IMPEL ledelseshåndbog for miljøadministrationer. Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 2, ISBN Prioritisation within The Integrated Product Policy I projektet er udarbejdet og anvendt en metode, som kan bruges til at lave et beslutningsgrundlag for udvælgelse af indsatsområder på miljøområdet. Rapporten beskriver metode- og modeludvikling, fagligt grundlag, resultatet af prioriteringen, forslag til nye produktområder til EU-Blomsten samt en bearbejdning af resultaterne, bl.a. i relation til affald og ressourcer. Bo P. Weidema; Anne Merete Nielsen; Kim Christiansen; Greg Norris; Pippa Notten; Sangwon Suh; Jacob Madsen. Prioritisation within The Integrated Product Policy Miljøprojekt nr. 980, 2004 fra Miljøstyrelsen. ISBN Rapporten kan hentes på 19

20 kursus-kalender Dato Titel mv. Arrangør Hvor Supplerende oplysninger marts 2005 ATV - Vintermøde ATV - Jord og Grundvand Vingstedcentret, Bredsten, Vejle april 2005 Workshop: Chemical and Environmental Samling april 2005 CABERNET The International Conference on Managing Urban Land 27. april 2005 Jordforurening - hvad kan vi leve med? maj nd European Conference on Natural Attenuation, Soil and Groundwater Risk Management 25. maj 2005 Strategier mod forurening af drikkevandet 26. maj 2005 Hvem passer på grundvandet i fremtiden? maj TH INTERNATIONAL HCH AND PESTICIDES FORUM 15. juni 2005 Virkemidler i indsatsplaner juni nd European Conference for In-situ Oxidation and Reduction Nordic Innovation Centre Bruxelles, Belgien CABERNET, University of Nottingham Belfast, Nordirland article.cfm?id= ATV - Jord og Grundvand Schæffergården, Jægersborg Allé 166, Gentofte DECHEMA Frankfurt am Main ATV - Jord og Grundvand Radisson SAS, H.C. Andersen Hotel, Odense IDAmiljø Kl Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København IHPA Sofia, Bulgarien eller ATV - Jord og Grundvand Schæffergården, Jægersborg Allé 166, Gentofte Redox Technologies, Inc. Göttingen, Tyskland oktober 2005 ConSoil 2005 FZK/TNO/brgm Bordeaux, Frankrig Vi medtager alle kurser og arrangementer med relevans for området jord- og grundvandsforurening. Vi modtager gerne diverse kursusoversigter og arrangementsbeskrivelser til kalenderen send dem til

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU,

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, contributing approximately 2.2 billion to the protection of the

Læs mere

Fakta om V1-kortlægning

Fakta om V1-kortlægning Fakta om V1-kortlægning Hvad er kortlægning på vidensniveau 1? Kortlægning på vidensniveau 1 (V1) er en registrering af arealer, hvor der er eller har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden.

Læs mere

Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42

Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Demonstrationsforsøg med afværgemetoden in situ basisk hydrolyse ved Høfde 42 Morten Bondgaard, Jord & Råstoffer, Region Midtjylland Cheminova, 2. december 2010 www.regionmidtjylland.dk NorthPestClean

Læs mere

Grundvandsstrategi 2016

Grundvandsstrategi 2016 Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse 2013-16 Maj 2013 2 Titel: Grundvandsstrategi 2016 Region Syddanmarks indsats til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Mette Christophersen, projektleder i Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark De fire forureningskilder i Grindsted der har

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Skitseprojekt for undersøgelser og afværgeforanstaltning ved høfdedepotet, Harboøre Tange (oktober 2003) Indholdsfortegnelse 1. Formål... 2 2. Grundlag... 2 3. Metode...

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

ER DIN BOLIGGRUND FORURENET

ER DIN BOLIGGRUND FORURENET ER DIN BOLIGGRUND FORURENET Kortlægning af jordforurening Kortlægning af jordforurening Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. Derfor registrerer regionerne de grunde, hvor vi enten

Læs mere

Forslag til Handleplan 2011 for jordforureningsområdet

Forslag til Handleplan 2011 for jordforureningsområdet NOTAT Forslag til Handleplan 2011 for jordforureningsområdet Forudsætninger for handleplan 2011 Visionerne for regionens arbejde blev i 2007 formuleret i en strategi for jordforureningsområdet. Strategien

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

Branchebeskrivelse for glasfiber og andre fiberforstærkede plastprodukter

Branchebeskrivelse for glasfiber og andre fiberforstærkede plastprodukter Branchebeskrivelse for glasfiber og andre fiberforstærkede plastprodukter Teknik og Administration Nr. 3 2004 1 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Sammenfatning 7 3. Generel beskrivelse af branchen

Læs mere

Brug af internationale erfaringer ved udarbejdelse af regler og vejledninger. Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen

Brug af internationale erfaringer ved udarbejdelse af regler og vejledninger. Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen Brug af internationale erfaringer ved udarbejdelse af regler og vejledninger Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen Hvorfor interessere sig for hvad udlandet gør? Tekniske muligheder Konkurrencehensyn EU-lovgivning

Læs mere

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger Eksempler fra hovedstadsområdet Møde den 1. november

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Problemstillingen set i helikopterperspektiv

Problemstillingen set i helikopterperspektiv Problemstillingen set i helikopterperspektiv kommende udfordringer Henriette Kerrn-Jespersen, Region Hovedstaden Ida Holm Olesen, Region Syddanmark Nu har vi udviklet et koncept for opsporing og undersøgelse,

Læs mere

Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke.

Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke. Miljøstyrelsen Dok.nr: 47091 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 2. september 2009 Mailet til Leni Juul Nielsen på lejni@mst.dk samt mst@mst.dk Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Notat Jord & Affald J.nr. MST-781-00099 Ref. jeaab Den 7. oktober 2010 Redegørelse over de 13 kortlagte grunde, hvorpå

Læs mere

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde Bente Villumsen 21. maj 2008 1 Indsatsplanen for Drastrup delindsatsområde Et lille område på 150 ha - kildepladsnært 25 lodsejere, heraf 13 i byzone Indvindingsområdet

Læs mere

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Kemiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Hvad er en miljøtilsynsplan I 2013 træder en ny tilsynsbekendtgørelse på miljøområdet i kraft. Kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder

Læs mere

Overblik over forureningen på Harboøre Tange

Overblik over forureningen på Harboøre Tange Overblik over forureningen på Harboøre Tange Notat i forbindelse med politisk temamøde om Høfde 42 af 29. april 2016 Introduktion Dette notat giver et kort overblik over de problemstillinger, der er med

Læs mere

Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling VEJEN TIL REN JORD OG RENT VAND

Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling VEJEN TIL REN JORD OG RENT VAND Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling VEJEN TIL REN JORD OG RENT VAND VI SIKRER REN JORD OG RENT VAND Hovedstadsregionen skal være en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet.

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2013 Maj 2013 Forord Det Gode Liv er visionen for den Regionale Udviklingsplan i Syddanmark. Det skabes

Læs mere

Min grund skal undersøges

Min grund skal undersøges Information og vejledning til grundejere Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? www.regionsyddanmark.dk/jordforurening Formål med undersøgelsen Region Syddanmark vil nu undersøge din grund for at

Læs mere

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006 Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-450 Allerød Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE Telefon 4810 4200 Fax 4810 400 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 7295728 Tilsluttet F.R.I

Læs mere

JORDSTYRING - UDKAST TIL NYE REGLER

JORDSTYRING - UDKAST TIL NYE REGLER JORDSTYRING - UDKAST TIL NYE REGLER Cand.scient. Ulla Højsholt Miljøstyrelsen, Jord & Affald ATV MØDE JORDFORURENING 2007 SCHÆFFERGÅRDEN 14. Juni 2007 RESUMÉ Gennem jordstyringen kan myndighederne og

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper

8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper 8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper edenfor er beskrevet Fyns Amts praksis ved behandling af udvalgte sagstyper, enten fordi de afviger fra de generelle principper, eller fordi

Læs mere

Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening:

Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening: Brugervejledning 1. Indledning Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening: Afværgekatalog - Teknik og Administration,

Læs mere

HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE

HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE MEGA SITES OPRENSNING, REGULERING OG EKSPORT SCHÆFFERGÅRDEN 25. april 2007 RESUMÉ Mega

Læs mere

Branchebeskrivelse for skydebaner

Branchebeskrivelse for skydebaner Branchebeskrivelse for skydebaner Teknik og Administration Nr. 4 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Sammenfatning...6 3. Generel beskrivelse af branchen...12 3.1. Branchedefinition og afgrænsning...12

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Forureningsundersøgelser og oprensninger i 2010

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Forureningsundersøgelser og oprensninger i 2010 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Forureningsundersøgelser og oprensninger i 2010 26. april 2010 Forord Regionsrådets indsats for at bekæmpe jordforurening hænger tæt sammen med vores arbejde

Læs mere

594 Depot Klosterhede

594 Depot Klosterhede 594 Depot Klosterhede Indsatsplan februar 2011 Indsatsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORORD...4 1. INDLEDNING...5 1.1 Baggrund...5 1.2 Hvad er en indsatsplan...6 1.3 Udarbejdelse af indsatsplanen...6 2.

Læs mere

Information. Rettigheder

Information. Rettigheder Information Rettigheder - til ejere af forurenede grunde Amtets kortlægning af jordforurening Derfor gør vi det Kortlægning I Danmark har der gennem tiderne været brugt mange kemikalier i virksomheder

Læs mere

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011

Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011 Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Offentlig høring Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger i 2011 31. januar 2011 Forord Vi skal passe på vores jord og på vort grundvand.

Læs mere

Hvem passer på grundvandet i fremtiden?

Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Af Kristen Simonsen, formand for Brovst Vandværk, formand for FVD-Region Nord og næstformand for FVD 32 Min artikel vil omhandle de private vandværkers holdning

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen

Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen Lisbet Poll Hansen Funktionsleder for jord, deponering, bygge- og anlægsaffald samt affaldsforebyggelse Miljøstyrelsen Indhold 1. Undersøgelse af

Læs mere

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning Foto: Vesterled Vandværk, Brøndby Rambøll: Brøndby Kommune: Vest Vand Service: Liselotte Clausen,

Læs mere

Fakta om forureningen på Østerstand risikovurderinger, sagens historik og myndighedsforhold

Fakta om forureningen på Østerstand risikovurderinger, sagens historik og myndighedsforhold Dato: 12.12.2014 Fakta om forureningen på Østerstand risikovurderinger, sagens historik og myndighedsforhold Fakta arkets indhold: Side 1: - Sådan arbejdes der med at stoppe forureningen Side 2: - Risikovurdering

Læs mere

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD Direktør Mikael E. Nielsen Dansk Miljørådgivning A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT

Læs mere

Nationalt netværk af testgrunde

Nationalt netværk af testgrunde Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde

Læs mere

Ideer til optimal udnyttelse af moniteringsdata. Elisabeth Hartelius ATV møde den 13. april 2016

Ideer til optimal udnyttelse af moniteringsdata. Elisabeth Hartelius ATV møde den 13. april 2016 Ideer til optimal udnyttelse af moniteringsdata Elisabeth Hartelius ATV møde den 13. april 2016 Disposition Formål Kort om Nordvand Hvordan moniterer vi i Nordvand Eksempel på monitering ved Sandholm kildeplads

Læs mere

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand den 27. november2013 Jordforurening og de kritiske

Læs mere

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune.

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Baggrund. Lovgivning Lov om forurenet jord af 04/12 2009 (Jordforureningsloven) 52 fastsætter at: Tilførsel af

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Hovedgaden, Solrød. Tankstation, 40.

Hovedgaden, Solrød. Tankstation, 40. Historik: Tankstation siden 1970érne 2003 DK Benzin. Miljøsikring af alle installationer. OK overtager tankstation og drift i 2007. NIRAS udfører orienterende forureningsundersøgelse af potentielle kilder.

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand Teknologiudviklingsprojekt for Region Syddanmark og

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

Hvordan Region Syddanmark tænker risikovurdering ind i sagsbehandling af jordforurening

Hvordan Region Syddanmark tænker risikovurdering ind i sagsbehandling af jordforurening Hvordan Region Syddanmark tænker risikovurdering ind i sagsbehandling af jordforurening - Viden og videndeling som forudsætning for en god risikovurdering - Kommunikation med borgerne om risiko v. Områdechef

Læs mere

6. Håndtering af jorden i praksis

6. Håndtering af jorden i praksis 6. Håndtering af jorden i praksis 6.1 Sortering Allerede ved opgravning af forurenet jord, og om muligt inden, i forbindelse med undersøgelser, bør jorden sorteres med henblik på genanvendelse. Det er

Læs mere

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder

Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder 14. september 2011 Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder Ida Holm Olesen, Region Syddanmark Nina Tuxen, Orbicon Jacqueline Falkenberg,

Læs mere

Miljøfremmede stoffer i byggeog anlægsaffald. Niels Trap. Teknisk Direktør, Associate M. Sc. Environmental Management M. Sc.

Miljøfremmede stoffer i byggeog anlægsaffald. Niels Trap. Teknisk Direktør, Associate M. Sc. Environmental Management M. Sc. Miljøfremmede stoffer i byggeog anlægsaffald Niels Trap Teknisk Direktør, Associate M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering 19. januar 2017 Fokus på miljøfremmede stoffer Nationale handlingsplaner

Læs mere

Forurenet jord. hvad, hvorfor og hvordan. JSTR/E2012 - BK Horsens Rev.A 1

Forurenet jord. hvad, hvorfor og hvordan. JSTR/E2012 - BK Horsens Rev.A 1 hvad, hvorfor og hvordan JSTR/E2012 - BK Horsens Rev.A 1 Forurenings typer: Tungmetaller. Kulbrinter. Chloredeforbindelser Gifte(pesticider). Mekanisk(byggeaffald mv.) JSTR/E2012 - BK Horsens Rev.A 2 Gældende

Læs mere

Jordforurening Region Syddanmarks indsats i 2007

Jordforurening Region Syddanmarks indsats i 2007 Redegørelse november 2006 Indledning Region Syddanmark overtog den 1. januar 2007 langt hovedparten af myndighedsopgaverne på jordforureningsområdet jævnfør lov nr. 568 om ændring af lov om forurenet jord

Læs mere

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED

KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED KOMMUNERNES PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSEN - 3 EKSEMPLER: KØGE, ALLERØD OG HEDENSTED Projektleder Ole Frimodt Pedersen Projektleder Henrik Olesen Civilingeniør, ph.d. Hanne Møller Jensen Orbicon A/S

Læs mere

Licitationen - Byggeriets Dagblad 22.11.2010 1. sektion Side 4 72 ord artikel-id: e24d9714. Titel. Emneord. Personer

Licitationen - Byggeriets Dagblad 22.11.2010 1. sektion Side 4 72 ord artikel-id: e24d9714. Titel. Emneord. Personer Licitationen - Byggeriets Dagblad 22.11.2010 1. sektion Side 4 72 ord artikel-id: e24d9714 OPRENSNING Om kort tid vil Region Midtjylland, Miljøstyrelsen og EU sætte gang i et demonstrationsprojekt, NorthPestClean,

Læs mere

Høfde 42 Status og perspektiver Region Midtjylland Børge Hvidberg

Høfde 42 Status og perspektiver Region Midtjylland Børge Hvidberg Høfde 42 Status og perspektiver Region Midtjylland Børge Hvidberg 09-10-2014 www.northpestclean.dk 1 Historie 2020 Fuldskala oprensning??? 2010 Forsøg med in situ basisk hydrolysis 2000 3. afværge(indkapsling)

Læs mere

Min grund skal undersøges Hvad skal der ske?

Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? Information og vejledning til grundejere Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? www.regionsyddanmark.dk/jordforurening Formål med undersøgelsen Region Syddanmark vil nu undersøge din grund for at

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

Regionernes arbejde med JORDFORURENING

Regionernes arbejde med JORDFORURENING JORDFORURENING ernes arbejde med Indsatsen i 2014 Indhold 3 4 7 9 12 14 16 18 20 22 24 Forord Tre typer af opgaver Overblik og prioritering Indsatsen for at sikre grundvandet Indsatsen for at sikre menneskers

Læs mere

Billige boliger, forureningsforhold på de 7 kommunale arealer

Billige boliger, forureningsforhold på de 7 kommunale arealer )&-)*) 15. februar 2006 Journalnr. PPE/HWN Billige boliger, forureningsforhold på de 7 kommunale arealer Dette notat er udarbejdet med det formål, at give et overblik over jordforureningen på de kommunale

Læs mere

GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation

GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation Session C2 - Nyt weborienteret risikovurderingsværktøj og moderne metagenomanalyser. Den 8. juni 2016 Natur & Miljø 2016 DTU Miljø: Poul L. Bjerg,

Læs mere

Hvad gør vi med det sediment, der ikke kan klappes?

Hvad gør vi med det sediment, der ikke kan klappes? Hvad gør vi med det sediment, der ikke kan klappes? Danske Havnes Temadag om miljøforhold i havne 11. Januar 2006 Tom E. Hansen Hvad er det, som ikke kan klappes. Der er flere grunde til, at sediment ikke

Læs mere

ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ

ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ Danmarks Miljøportal er en platform til opsamling og opbevaring af natur- og miljødata, så disse data kan deles mellem myndigheder,

Læs mere

Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/ Ref.: BEJ/ Den 9. september 2005

Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/ Ref.: BEJ/ Den 9. september 2005 [ ] Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/04-0010 Ref.: BEJ/ Den 9. september 2005 Miljøstyrelsens afgørelse om påbud om forureningsundersøgelse på [ ], matr. nr. [ ] De har

Læs mere

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Lene Juul Nielsen og Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen ATV VINTERMØDE Fagsession om villaolietanke Vingstedcentret 10. marts 2010 Baggrund

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior

Læs mere

ORIENTERING OM LYNGE GRUSGRAV

ORIENTERING OM LYNGE GRUSGRAV Nr. 2 / 22. marts 2013 ORIENTERING OM LYNGE GRUSGRAV Regionen afgør sagen om deponeret jord i Lynge Grusgrav Regionsrådet har besluttet, at deponeret jord kan blive liggende i Lynge Grusgrav Den 12. marts

Læs mere

Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre

Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre Er der behov for et paradigmeskift i risikovurdering over for grundvand? Niels Døssing Overheu, Orbicon A/S på skuldrene af mange andre Overblik 1. Det nuværende paradigme 2. En vision 3. Byggesten og

Læs mere

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup ATV Vintermøde 2011 Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften Ole P. Stubdrup Banegravsdepotet beliggenhed / udvikling Deponering fra 1934 (49) - 1962 2 Formål med undersøgelsen Sundhedsmæssig

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

HVEM TAGER BESLUTNINGERNE OM FREMTIDENS AFVÆRGELØSNINGER - OG HVILKET BESLUTNINGSGRUNDLAG HAR DE BRUG FOR?

HVEM TAGER BESLUTNINGERNE OM FREMTIDENS AFVÆRGELØSNINGER - OG HVILKET BESLUTNINGSGRUNDLAG HAR DE BRUG FOR? HVEM TAGER BESLUTNINGERNE OM FREMTIDENS AFVÆRGELØSNINGER - OG HVILKET BESLUTNINGSGRUNDLAG HAR DE BRUG FOR? Afdelingsleder Jan Huus Vestergaard Forurenede Grunde, Natur og Miljø Vestsjællands Amt ATV MØDE

Læs mere

Lossepladser og overfladevand

Lossepladser og overfladevand Lossepladser og overfladevand Nina Tuxen, Sanne Skov Nielsen, Sandra Roost, John Pedersen, Orbicon Trine Korsgaard, Jørn K. Pedersen, Helle Broch, Alice Ulstrup, Region Syddanmark Poul L. Bjerg, Anne T.

Læs mere

Indberetning 2007 Region Syddanmarks indberetning 2007 til miljøstyrelsen

Indberetning 2007 Region Syddanmarks indberetning 2007 til miljøstyrelsen Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Mihle Laurbak og Ida H. Olesen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.M.Laurbak@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/22182 Telefon: 76631941 Dato: 25. april

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Bilag 13 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Claus Kirkegaard DGE Group Indhold INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED

Læs mere

HOVEDPUNKTER. Redegørelse om jordforurening 2009. Depotrådet

HOVEDPUNKTER. Redegørelse om jordforurening 2009. Depotrådet HOVEDPUNKTER Redegørelse om jordforurening 2009 Depotrådet 1 Indhold Forord Ressourcer Regionernes opgave med jordforurening Regionernes indsats for at sikre drikkevandet Regionernes indsats for at sikre

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Januar 2014 Forord I Region Syddanmark arbejder vi målrettet på at beskytte grundvandet,

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Har du brug for mere information så kontakt: Region Hovedstaden: www.regionh.dk Region Sjælland: www.regionsjaelland.dk Region Syddanmark: www.regionsyddanmark.dk Region Midtjylland: www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

Sammenfatning af høringssvar til Jordforurening en strategi for Region Sjællands indsats

Sammenfatning af høringssvar til Jordforurening en strategi for Region Sjællands indsats Sammenfatning af høringssvar til Jordforurening en strategi for Region Sjællands indsats Høringsperiode 25. juni 12. september 2014. Oversigt over indkomne høringssvar. Strategien som helhed inkl. budget

Læs mere

Region Syddanmark Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Indsatsprogram 2011

Region Syddanmark Regional Udvikling, Jordforurening. Jordforurening Indsatsprogram 2011 Region Syddanmark Regional Udvikling, Jordforurening Jordforurening Indsatsprogram 2011 April 2011 Indhold Indledning.... 3 Rent grundvand gennem overblik og sammenhæng i indsatsen... 6 Mindske sundhedsrisikoen....

Læs mere