A V J i n f o. leder. indhold. Opfølgning på udvalget om jordforurening. det såkaldte Kriterieudvalg om grænseværdier for

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A V J i n f o. leder. indhold. Opfølgning på udvalget om jordforurening. det såkaldte Kriterieudvalg om grænseværdier for"

Transkript

1 A V J i n f o Nr leder Opfølgning på udvalget om jordforurening det såkaldte Kriterieudvalg om grænseværdier for jord har afgivet rapport i december Regeringen vil på baggrund heraf fremsætte forslag til Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks København ø Fax: Hjemmeside: Lars Kaalund Tlf: enklere og klarere regler for indsatsen mod jordforurening. Indsatsen skal i højere grad målrettes og prioriteres, så den tager udgangspunkt i den konkrete risiko for vores sundhed og for miljøet. Berit Haahr Hansen Tlf: Arne Rokkjær Tlf: Kit Jespersen Tlf: Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Lars Kaalund Layout: Trine Schjermer, Amtsrådsforeningen Tryk: Amtsrådsforeningen 2 Forureningstruslen fra benzinstationer 4 Samarbejde om metodeudvikling mellem DTU og Kbh. s Amt 6 Harboøre Tange 10 Branchebeskrivelse for glasfiber 14 Branchebeskrivelse for skydebaner 16 Poreluft prøvetagning og vurdering indhold 1 Regeringen har sat sig nye mål for indsatsen på jordforureningsområdet. Regelforenkling og prioritering af indsatsen lyder ikke som utopiske mål og dog sporene skræmmer. Alle tidligere forsøg på at skabe enkle regler og målrette indsatsen er løbet ud i sandet, og antallet af paragraffer og indsatsområder er vokset støt siden Det er indlysende, at hvis det var nemt at skrive enkle og klare love, så havde Miljøstyrelsens jurister gjort det for længe siden. Når det ikke er sket, skyldes det efter min vurdering, at vores område har udviklet sig ved knopskydning og gennem nye erkendelser af jordforureningens omfang. Nu står vi med en lov, der efter bedste evne forsøger at tilgodese enhver kemisk specialitet og enhver berørt borger. Det er administrerbart, og det er næsten retfærdigt, men det er ikke enkelt og klart. Når indsatsen i højere grad skal tage udgangspunkt i den konkrete risiko, må det betyde, at regeringen skal se nøje på Værditabsordningen. Amternes indsats mod forurening har i mange år været prioriteret efter konkrete risikovurderinger, kun Værditabsordningen, som administreres af staten, har været uden for prioriteringen. Værditabsordningen giver ikke meget miljø for pengene, den tjener andre legitime formål, som retfærdighed og økonomisk kompensation. Men et opgør med den nuværende ordning er uundgåeligt for miljøministeren, hvis målsætningen om prioritering og konkrete risikovurderinger skal opfyldes. Jeg er ikke uenig i regeringens målsætning om forenkling og prioritering, jeg mener bare ikke, det kan opnås, uden at politikerne er indstillet på at stille nogen af de involverede borgere eller miljøet dårligere end i dag. Kilde: Nye mål, Regeringsgrundlaget 2005.

2 Forureningstruslen fra benzinstationer kræver en målrettet indsats fra amterne Københavns Amt har med undersøgelser på eksisterende tankstationer og med teknisk og juridisk bistand til kommunerne sat skub i indsatsen over for MTBE-forureninger Af cand.techn.soc. Helena Hansen, Københavns Amt En kold og frostklar morgen inden den egentlige myldretrafik tanker Jens Peter benzin på sin et år gamle BMW. Han fylder tanken helt op med blyfri 98 oktan. Han elsker at køre hurtigt i den bil og glæder sig til at give den lidt ekstra gas på motorvejen og give de andre bilister på vejen baghjul, som han har gjort det så tit. Næsten som Jens Peter stikker af fra de øvrige bilister og lægger sig langt foran, ligesådan stikker tilsætningsstoffet methyl-tertiær-butylether (MTBE) i benzin af fra de øvrige benzin- og oliekomponenter, når det spildes på jorden ved påfyldning eller det siver ud fra utætte tanke og rørføringer fra landets tankstationer. Københavns Amt har fastlagt en strategi, hvor undersøgelser af forurening med MTBE på servicestationer i drift følges op med en dialog med kommunerne om sagerne. Amtet yder i processen både teknisk og juridisk støtte til kommunerne, som fører tilsyn med servicestationer. Resultatet er, at kommunerne og benzinselskaberne følger op på 85 % af de alvorlige forureninger et rigtigt godt argument for, at andre amter med succes også kan målrette indsatsen overfor MTBE på eksisterende servicestationer. For de resterende 15 % er der ikke taget endeligt stilling til det videre forløb. Problematisk stof tilsat benzinen I midten af 1980 erne blev MTBE tilsat benzinen i stedet for det endnu mere miljø- og sundhedsskadelige stof bly. MTBE har vist sig at være et problematisk stof, fordi det er svært nedbrydeligt og uhyre mobilt og derfor nemt trænger ned i grundvandet. Stoffet har en ubehagelig lugt og smag ned til små koncentrationer pr. liter vand. I høje doser er MTBE mistænkt for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Løsninger på et problematisk stof I dag er MTBE udfaset af oktan 92 og oktan 95 benzin, og antallet af tankstationer med oktan 98 benzin, som stadig indeholder MTBE, er indskrænket. Samtidigt stilles der skærpede krav til nye tanke, som skal sikre mod lækage. Mange af de eksisterende tankanlæg, der har forhandlet, eller som forhandler benzin med indhold af MTBE, udgør en trussel for grundvandet. På sigt kan forurenet grundvand 2

3 blive suget op i vandværkernes boringer, der bruges til at indvinde vand til drikkevand. Hurtig indsats betaler sig I forureningssammenhæng er MTBE et nyere stof og med de seneste tiltag for at begrænse brugen er sandsynligheden for store nye forureninger lille. To forhold, der taler for en hurtig indsats, inden forureningen spreder sig og fordyrer oprydningsindsatsen. Men kendskabet til grundvandstruende forureninger med MTBE fra servicestationer er i dag alt for tilfældig. De fleste steder opdages forureningerne kun ved ombygninger af servicestationerne, eller som det er tilfældet i Fyns Amt, hvor MTBE blev konstateret i 14 ud af 32 undersøgte vandværksboringer. Derfor er det vigtigt, at amterne som grundvandsmyndighed systematisk undersøger tankstationer, der kan true det grundvand, som skal blive til drikkevand. Erfaring nødvendig Københavns Amt har med fokus på MTBE undersøgt 50 eksisterende servicestationer, som ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser eller i oplande til vandværker. Amtets undersøgelser viser, at 50 % af de undersøgte servicestationer er alvorligt forurenede. De servicestationer, der forurener med MTBE, kan amtet ikke stoppe. Amtet kan kun undersøge, om de er forurenet eller ej. Herefter er det i princippet en sag mellem kommunen og benzinselskaberne. Kommunen skal vurdere behovet for en indsats samt overveje, om de som tilsynsmyndighed skal udstede påbud om undersøgelser og/eller oprensning til benzinselskaberne. Men selv i de store kommuner i Københavns Amt vil der kun være få af denne slags sager derfor har den enkelte kommune kun få erfaringer at trække på. Amterne derimod har gennem mange års arbejde med at undersøge og kortlægge forurenede grunde, opbygget stor juridisk og teknisk erfaring fra tilsvarende sager erfaringer, der skal udnyttes. Derfor følges Københavns Amts undersøgelser af servicestationer op med aktiv dialog med kommunerne om det videre forløb, herunder støtter amtet målrettet kommunerne i tekniske og juridiske spørgsmål. Den nødvendige bistand I Københavns Amt tilbydes den tekniske og faglige ekspertise allerede, når sagerne overdrages til kommunerne, og den følges løbende op. Det er nemlig afgørende, at amtet samtidigt med, at resultatet af en undersøgelse sendes til kommunen, har vurderet sagens tekniske og juridiske aspekter. At amtet har vurderet, om der er risiko for, at grundvandet bliver forurenet, og om der er mulighed for at gøre benzinselskabet ansvarlig for forureningen. For kommunerne er ofte usikre på, om de kan give påbud, og hvordan de kommer videre med sagen. Erfaringen viser, at når benzinselskaberne kan se de juridiske og miljømæssige konsekvenser af forureningerne så er påbudene ofte unødvendige for mange benzinselskaber påtager sig heldigvis et ansvar. Derfor aftales håndteringen af mange sager frivilligt mellem benzinselskabet og kommunen. I disse tilfælde støtter amtet kommunen i afdækningen af de krav, kommunen bør stille til undersøgelser og oprydning. Resultatet af Københavns Amts strategi er, at kommunerne og benzinselskaberne følger op på 85 % af de alvorlige forureninger. 3

4 Samarbejde om metodeudvikling mellem DTU og Københavns Amt inden for jord og grundvandsområdet DTU og Københavns Amt har indledt et samarbejde om metodeudvikling inden for jord og grundvandsområdet. Formålet med samarbejdet er at understøtte såvel forskning og undervisning på Miljø og Ressourcer på DTU som Københavns Amts evne til løbende at prioritere og optimere oprydningsindsatsen Af Carsten Bagge Jensen, Jord og Vandafdelingen Københavns Amt Samarbejdsområder Der er udvalgt to konkrete samarbejdsområder: Udvikling af risikovurderingsmetoder Udvikling af biologiske oprensningsmetoder (reduktiv dechlorering). Udvikling af risikovurderingsmetoder Når der planlægges aktiviteter (udarbejdelse af indsatsplan, afværge mv.) i et indvindingsopland, er der behov for at gennemføre en samlet vurdering af indsatsens effekt. Der er en forventning om, at nye risikovurderingskoncepter kan være med til at reducere det samlede afværgebehov og minimere de samlede driftsudgifter. Dette skal først og fremmest ske ved, at indsatsen målrettes mod de lokaliteter, der udgør den største trussel. en vurdering af det samlede behov for indsats i et indvindingsopland kan indsatsen f.eks. målrettes mod bestemte lokaliteter og udelades eller begrænses på andre lokaliteter. generelt bedre vurderingsmetoder i forhold til restforureninger. bedre procesforståelse i forhold til forureningsspredning og kvantificering af stoffluxe. Som et led i samarbejdsaftalen er vi i gang med detaljeret at beskrive faglige aktiviteter inden for følgende 3 delområder: Udvikling af koncept for fluxbestemmelser på enkeltkilder. Afklaring af umættet zones betydning for risikovurderinger. 4

5 Afklaring af modelmæssige problemstillinger fra lokal skala til oplandsskala. Udvikling af mikrobiologiske oprensningsmetoder (reduktiv dechlorering) Stimuleret reduktiv deklorering ved at tilsætte substrat og mikroorganismer er et område, som har været i udvikling inden for de seneste år. Der er foregået et udviklingsarbejde, især i USA og Canada, i de seneste år, der kan videreudvikles og overføres til danske forhold. Der er imidlertid et stort behov for at dokumentere effekten af biologiske oprensningsmetoder under danske forhold. Der er begrænsede erfaringer med metoderne i Danmark, og de nordamerikanske erfaringer er svære at overføre, bl.a. fordi vi i Danmark, og i Europa generelt, ofte stiller skrappere krav til oprensningsteknikkernes effektivitet. Dette skyldes, at vi i udbredt grad bruger grundvandet som drikkevand, samt at vi bor tættere og ofte oven på forureningerne. Derfor vil DTU og Københavns Amt bl.a. fokusere på, hvor langt ned der kan oprenses med de nye biologiske metoder, altså hvor rent jord og grundvand kan blive. I samarbejdsprojektet er vi i gang med at beskrive faglige aktiviteter inden for følgende 3 delområder: Afklaring af udbredelsen af Dehalococcoides i danske grundvandsmagasiner. Bestemmelse af oprensningsgraden hvor langt ned kan der oprenses til? Udvikle, afprøve og dokumentere stimuleret reduktiv dechlorering ved konkrete oprensninger i Københavns Amt. Forskerne på DTU følger udviklingen nøje og kan derfor bidrage med opdateret viden på internationalt plan. Vi har i amtet til gengæld en masse erfaringer med oprydning i praksis og en række forurenede grunde, som vi skal have ryddet op, og som den nye viden kan afprøves på. Derfor får vi i samarbejdet med DTU omsat ny international viden til brugbare metoder i Danmark. Der er et gensidigt ønske om, at resultaterne fra samarbejdsprojektet bliver formidlet i form af artikler og foredrag i Danmark og internationalt. Perspektiver i forhold til Københavns Amts strategi for samarbejde mellem forskning, erhverv og amtet samt for jord og grundvandsområdet i Strukturreformen Københavns Amts strategi for samarbejde mellem erhverv og forskning, som amtsrådet vedtog i december 2003, indeholder følgende 3 konkrete initiativer inden for jord og grundvandsområdet: Et styrket samarbejde med DTU (Miljø & Ressourcer) på grundvandsområdet. Udvikling af nye samarbejdsformer med private entreprenører og rådgivere om metodeudvikling. Afklaring af mulighederne for samarbejde med produktionsvirksomheder og vandforsyningsselskaber om udvikling af moniteringsteknikker på grundvandsområdet. Samarbejdet med DTU forventes at udgøre platformen i et offentligt og privat regionalt samarbejde i hovedstadsområdet om udvikling af ny viden og nye metoder inden for beskyttelse af grundvand, og samarbejdet med DTU er derfor også interessant set i forhold til den kommende Hovedstadsregions erhvervspoli tiske indsats. Kun få miljøopgaver kommer desværre til regionerne ifølge den politiske aftale, der foreligger. Jordforureningsområdet bliver imidlertid en væsentlig regionsopgave efter Strukturreformen. De kommende regioner kan blive væsentlige aktører inden for jord og grundvandsbeskyttelsesområdet. Det er oplagt at kæde regionernes kommende vigtige indsats inden for jord og grundvandsområdet tæt sammen med regionernes vigtige rolle inden for erhvervsudviklingen. Her udgør aftalen med DTU, og Teknisk Forvaltnings øvrige erfaringer med at samarbejde med private parter, et godt grundlag for regionens fremtidige aktiviteter inden for disse områder. Samarbejdsaftalen har en varighed på 2 år fra 1. januar 2005 til 31. december Københavns Amt har afsat 4,5 mio. kr. til metodeudviklingsaktiviteterne i forbindelse med samarbejdsaftalen. 5

6 Harboøre Tange Pesticidforureningen på Harboøre Tange hvad sker der nu? Denne tredje og sidste artikel beskriver de nyeste undersøgelser, der har været udført på Høfde 42 og de løsninger, der er valgt, og hvad der vil ske i den umiddelbare fremtid Af projektchef, ph.d. Lars Elkjær, Watertech A/S Historien er fortalt i den første artikel, men kort fortalt er der sket følgende: 1938: Cheminova grundlægges i Gladsakse 1944: Flytter til Måløv 1953: Flytter til Harboøre Tange 53-57: Klitgryden. Slamholdigt spildevand 57-62: 40 tons fast kemikalieaffald deponeres 1971: 1250 m3 flyttes til svovlgruberne. Resten dækkes af asfalt 1981: Pres fra især fiskeriinteresser tons kemikalier og tons forurenet sand fjernes 80 erne: Kviksølv i ænder. Tildækning af Cheminovahullet 2000: Kystdirektoratet lugter svovl efter en storm. Efter en januarstorm i 2000, hvor amtet modtog en henvendelse om kemikalieagtig lugt på stranden ved Høfde 42, besluttede Ringkjøbing amtsråd at igangsætte en orienterende forureningsundersøgelse for at vurdere om udsivningen fra depotresterne medfører en uacceptabel belastning af Vesterhavet. Undersøgelsen har vist, at restforureningen er væsentlig mere omfattende end vurderet efter oprydningen i Især har tilstedeværelsen af pools med tung fri fase bestående af bl.a. insekticidet parathion været meget overraskende. Det viser, at den tidligere risikovurdering af restforureningen i 1981 samt den efterfølgende monitering i Vesterhavet med fokus på kviksølv ikke har været optimal. Undersøgelserne og risikovurderinger foregår stadigvæk, således at der kan træffes en afgørelse om, hvorvidt depotet skal fjernes, eller om forseglingen af depotet skal styrkes. Efter 2000 har der været følgende aktiviteter: Skiltning Hjemmeside Juridiske notater Idekatalog for afværge 2004 Undersøgelser til afgrænsning af spuns Geotekniske undersøgelser Undersøgelser af fjordlerets kvalitet Skitseprojekt, spuns Korrosionsvurderinger Indhegning af forstranden Litteraturstudie om parations nedbrydning Udsivningsberegninger Undersøgelser af grundvandsstrømningen til Vesterhavet Spredningsberegninger for Vesterhavet Beregninger til fastsættelse af VKK Måling af badevandskvalitet Ekstern kvalitetssikring Møde med Cheminovas direktion Figur 1. Oversigtskort Indledende undersøgelser af grundvand, drikkevand, fisk, sedimenter og jord Foreløbige undersøgelser, Knopper Enge Flugtadfærd erstattet af DNA-undersøgelser Fiskeforbud Toxiditetstest Screening for div. kemiske stoffer i depotet 6

7 Aftale med Miljøministeren : Spunsalternativ A 600 m nedrammes sommer og efterår 2005 Nedbrydningsforsøg gennemføres Undersøgelser på Knopper Enge Intensiveret monitering i Vesterhavet Hvad sker der nu? Aftalen imellem staten og Ringkøbing Amt indebærer, at der er afsat 33 mio. kr. til videre undersøgelser og til spunsning af selve depotet. Det forventes, at afværgeforanstaltningerne vil blive gjort færdige inden Der er udført detailprojekt til spunsen, der skal indramme depotet. Udbudsmaterialet er under udarbejdelse og forventes sendt i udbud den 18. april Efter at afværgespunsen er etableret, forventes det, at ca. 98 % af forureningen fra depotet vil være indkapslet. Efter at depotet er indkapslet, vil Miljøstyrelsen udbyde teknologiudviklingsprojektet omkring afværgeteknologier, som vil være egnede til at fjerne den indkapslede forurening. Følgende metoder kunne tænkes at være anvendelige: Termisk oprensning Kemisk oxidation Biologisk oprensning Opgravning og deponering. Disse metoder vil skulle tilpasses de specielle forhold, der hersker i depotet med meget giftige og meget forskellige stoffer som parathion, nedbrydningsprodukter, opløsningsmidler, arsen og kviksølv. Det hele kompliceres af, at depotet ligger på forstranden direkte ud til Vesterhavet, hvor risiko for stormsituationer og store vandstandsvariationer vil kunne komplicere arbejdet. De specielle miljøkrav, der vil skulle stilles til at håndtere den giftige forurening, vil også vanskeliggøre arbejdsprocessen. Risikoelementer Udsivning til havet 100-års storm Indsivning til Knopper Enge. Den del af forureningen, der ligger uden for spunsen, vil fortsat give anledning til en uacceptabel påvirkning af hav- og lagunemiljøet, hvilket vil blive undersøgt nøjere. Selv om spunsen etableres, kendes konsekvenserne af en eventuel stormflod ikke. Der er foretaget vurderinger af de påvirkninger, som vil kunne komme, men det statistiske grundlag bygger på den periode, hvor Kystdirektoratet har foretaget vandstandsmålinger, dvs. inden for de sidste ca.130 år, og dermed er de historiske stormfloder med kilometerbrede gennembrud ikke inddraget i vurderingerne. Kystdirektoratet har dog udpeget Høfde 42 som et Strong point, hvilket betyder, at kystlinien fastholdes, hvor den nu ligger. SPUNSSCENARIER A. Spunsscenarium A og C er angivet med hhv. sort og grønt. B. Spunsscenarium F er angivet med grønt. Se illustrationen i farver på netudgaven af AVJinfo: KMS copyright Kort- & Matrikelstyrelsen 1992 / KD

8 kort info 2 nd European Conference on Natural Attenuation, Soil and Groundwater Risk Management May 18 20, 2005 Frankfurt am Main/Germany DECHEMA-Haus Theodor-Heuss-Allee Frankfurt am Main/Germany Further Information Submission of Contributions Exhibition Registration Programme Request Se: Følg med i Teknologirådets projekter... Abonnér på bladet Teknologidebat fire gange årligt det koster dig ikke noget. Eller læs mere på Du kan også abonnere på Teknologirådets elektroniske nyhedsbrev til Folketinget. Nyhedsbrevet giver de vigtigste politiske budskaber fra alle Teknologirådets projekter og tager fat i teknologiens aktuelle udfordringer til samfundet. Du kan tilmelde dig abonnement på Kig også i Teknologirådets aktivitetskalender! CLU-in Communication on Contaminated Land This report was published by NICOLE, the Network for Industrially Contaminated Land in Europe. NICOLE recognizes the need for practical guidance on risk communication in the context of sustainable land management. As a follow-up to an earlier NICOLE project on risk communication, this NICOLE booklet provides further practical guidance and examples. Download at Optimize Pump and Treat Systems at UST Sites This document provides summary information on Remedial Site Evaluations. For each of the three sites, the RSE process included a review of site documents, a site tour to interview State project managers, and preparation of an RSE report. Download at 8

9 NEW WEB SITE FOR EUROPEAN ENVIRONMENTAL RESEARCH The EU supports research activities aimed at recommending practical ideas and technologies to help solve the environmental problems facing Europe and the world. This website explains how the Commission s Environment research programme is tackling this huge research challenge through the right policies, projects and people. You can visit the site at: NEWS NEWS NEWS Vild med nyheder! Så prøv denne side: newsmap/ Bibliotekerne har sat nettet i system Bibliotekernes Netguide udvælger de bedste steder på nettet om alle emner og henvender sig især til voksne. Her er vejen til information om alverdens lande, om litteratur, film og musik, om kæledyr, sygdomme, sport og lovgivning. Brug guiden, når du f.eks. vil finde de bedste indgange til jobsøgning, samle materiale til en skoleopgave, lære dig et nyt sprog eller følge den aktuelle stjernehimmel. 9

10 Branchebeskrivelse for glasfiber og andre fiberforstærkede plastprodukter Teknik og Administration, Nr Branchebeskrivelsen omfatter en beskrivelse af miljøforhold, i relation til jord- og grundvandsforurening, for virksomheder, som fremstiller produkter af plastmaterialer forstærket med fibre af glas, kul, eller polymerer, som f.eks. armid. Fiberforstærket plast anvendes bredt i industrien til fremstilling af dele til vindmøller, lystbåde, tanke, siloer, rør, karosseridele til biler og tog samt visse materialer til byggebranchen. Fremstillingsprocesser og langt hovedparten af de anvendte materialer og hjælpestoffer er de samme ved de forskellige fibertyper. Branchens strukturelle udvikling Anvendelsen af glasfiber begynder i Danmark i 1960 erne, hvor der introduceres flagstænger, lystbåde og karosseridele fremstillet af glasfiber. Tanke og siloer af glasfiber introduceres i 1970 erne, hvor også de første vindmøller med glasfibervinger fremstilles. Der findes ikke en samlet opgørelse over antallet af virksomheder, som i dag anvender glasfiber i produktionen. Der fremstilles i dag ca ton kompositmaterialer i Danmark. Hovedparten anvendes af vindmølleindustrien. Processer, teknologi og miljøbelastning Glasfiber er et kompositmateriale, hvor en matriks af plast er forstærket med fibre. Plastmatriksen består som oftest af polyester opløst i styren. Udover polyester anvendes også epoxy og i sjældne tilfælde phenolplast. En polyesterbaseret matriks består af glycoler (ethylenglycol eller propylenglycol) og forskellige organiske syrer. Matriksen er opløst i % styren eller -methylstyren. Denne råvare leveres fra producenten tilsat forskellige additiver (stabilisatorer, brandhæmmere, acceleratorer og tiksotroperingsmidler). Før brugen på glasfibervirksomheden tilsættes matriksen initiatorer samt evt. fyldstoffer og farvestoffer. Asbest blev frem til 1986 anvendt som fyldstof. I figur 1 er vist en oversigt over produktion af glasfiberforstærket polyester. Produktionen af glasfiber foregår efter fire hovedprincipper: Håndopsætning. Matriksen fordeles på en form, hvorefter glasfiberarmeringen lægges ud og presses manuelt ned i matriksen. Håndopsætning 10

11 Umættet polyester Glycol Mættet organisk syre Umættet organisk syre Polyester Polyester matriks Styren el. -methylstyren 30-45% Matriks Additiver Stabilisatorer Inhibitorer Tiksotroperingsmidler Styrenfordampningshæmmende additiver Acceleratorer Evt. pigmenter Evt. fyldstoffer Evt. brandhæmmere Glasfiberforstærket polyester Matriks Glasfibre Initiatorer Gelcoat Figur 1: Oversigt over produktion af glasfiberforstærket polyester. 11

12 Figur 2: Skitse over forløbet i pultruderingsprocessen. Opvarmning og udhærdning Aftrækkere anvendes ved små serier af store emner. Vacuuminjektion. Glasfiberarmeringen placeres i en lukket form, hvorefter matriksen suges ind i formen. Vacuuminjektion anvendes ved produktion af større serier af mindre emner. Pultrudering. Glasfiberarmeringen trækkes gennem et kar med matriks og derefter gennem en form, hvor plasten polymeriserer og hærder. Pultrudering er en kontinuert proces, som anvendes ved produktion af f.eks. plastprofiler (se figur 2). Prepreg. Prepreg henviser til, at fibrene er blandet med matriksen før leverance til glasfibervirksomheden. Prepreg leveres typisk i ruller, som skal opbevares i frysehus for at undgå begyndende hærdning. Prepreg en lægges i form og hærdes ved opvarmning. I en prepreg består matriksen af epoxy. Efter formgivning og hærdning af glasfiberproduktet foretages efterbehandling i form af tilskæring, polering og evt. limning med andre emner. Rensning af forme og værktøj sker typisk med acetone, og i særlige tilfælde methylenchlorid. I de senere år er der introduceret vandbaserede afrensningsmidler, som især er anvendelige over for epoxy. Miljørisikoen fra glasfibervirksomheder anses især at være knyttet til disse virksomheders anvendelse af matriks indeholdende bl.a. glycoler og styren, afrensningsmidler (i særdeleshed acetone) samt i særlige tilfælde anvendelse af bromerede flammehæmmere og asbest. Kilderne til forurening af jord og grundvand omfatter spild eller lækage ved oplag, ved produktionsstedet samt ved afkastventiler for ventilationsluft. Tungmetalholdigt slibestøv kan udgøre en kilde til forurening omkring affalds- 12

13 oplag og ventilationsafkast. Strategi for kortlægningsundersøgelser frem til vidensniveau 2 Traditionel anbefales det, at en kortlægningsundersøgelse frem til vidensniveau 2, skal omfatte følgende aktiviteter: Historisk redegørelse, herunder indsamling af oplysninger om driftsforhold. Prøvetagning af jord og i specielle tilfælde grundvand. Evt. feltmåling af jordprøver. Laboratorieanalyse af jord- og eventuelle grundvandsprøver. Vurdering af analyseresultater i relation til relevante kvalitetskriterier. Indledende risikovurdering. Det anbefales, at følgende forureningskilder altid medtages i en kortlægningsundersøgelse frem til vidensniveau 2: Udendørs oplag af råvarer Nedgravede tanke og deres påfyldningspladser Indendørs oplags- eller produktionssteder, hvor gulvbelægningen anses utilstrækkelig, eller hvor der ses gulvafløb Lokaler eller produktionssteder, hvor matriks er blandet op Oplag af affald. Analyseprogram Standardprogrammet anbefales at indeholde følgende akkrediterede laboratorieanalyser: Tungmetaller (bly, chrom VI, cadmium) ved ICP eller AAS Kulbrinter, herunder styren. Vandblandbare opløsningsmidler (glycoler og acetone). Branchebeskrivelsen er udarbejdet af Rambøll for Amternes Videncenter for Jordforurening, og den kan downloades på: 13

14 Branchebeskrivelse for skydebaner Teknik og Administration, Nr Branchebeskrivelsen omfatter en beskrivelse af miljøforhold, i relation til jord- og grundvandsforurening, for skydebaner. I branchebeskrivelsen er skydebaner defineret som anlæg eller landarealer, hvor der regelmæssigt foregår skydning med løs eller skarpladt ammunition. Branchebeskrivelsen dækker således over skiveskydningsbaner (udendørs- og indendørs baner), flugtskydningsbaner samt Forsvarets Bygningstjenestes (her benævnt forsvaret) skyde- og øvelsesterræner. Branchens strukturelle udvikling De første skydebaner blev anlagt og anvendt i militært regi, men i slutningen af 1800-tallet startede dannelsen af civile skytteforeninger og anlæg af skydebaner i civilt regi. Siden da er der opstået en række forskellige typer af skiveskydningsbaner (pistolskydebane, salonriffelskydebane, kortdistanceskydebane, langdistanceskydebane) og flugtskydningsbaner (jagtskydebane, skeetskydebane og trapskydebane). Stofferne i den anvendte ammunition har ligeledes gennemgået en udvikling. Med hensyn til jord og evt. grundvandsforurening er det specielt metallerne i projektiler, hagl og fænghætter samt PAH er i lerduer, der har betydning. Eksempel på opbygning af to forskellige patroner er vist i henholdsvis figur 1 og 2. Processer, teknologi og miljøbelastning I forureningsmæssig sammenhæng kan aktiviteterne på skydebaner generelt opdeles i følgende delaktiviteter: Affyring af ammunition Nedslag af projektiler, hagl, lerduerester mv. Anlægsvedligeholdelse Affaldshåndtering. Kortlægningsundersøgelser frem til vidensniveau 2 Traditionel anbefales det, at en kortlægningsundersøgelse frem til vidensniveau 2, skal omfatte følgende aktiviteter: Historisk redegørelse, herunder indsamling af oplysninger om driftsforhold. Prøvetagning af jord og i specielle tilfælde grundvand. Evt. feltmåling af jordprøver. Laboratorieanalyse af jord- og eventuelle grundvandsprøver. Vurdering af analyseresultater i relation til relevante kvalitetskriterier. Indledende risikovurdering. Figur 2: Principskitse for opbygning af patron. 14

15 Ved faktiske undersøgelser af en mulig jord- og grundvandsforurening på en skydebane bør følgende forureningskilder altid medtages i en kortlægningsundersøgelse: Kuglefang: Forurening kan forventes i hele kuglefangets udstrækning (ved skiveskydningsbaner). Endevold: Forurening kan forventes i hele voldens udstrækning (ved skiveskydningsbaner). Forvold: Forurening kan forventes i hele voldens udstrækning. Bemærk, om forvolden desuden har fungeret som kuglefang/endevold (målområde) for skiveopstilling foran forvolden, se afsnit (ved skiveskydningsbaner). Blænde: Specielt området neden for blænde imod skyderetningen (ved skiveskydningsbaner). Standplads: Specielt ved udendørs standpladser eller i nærområdet på baneplanet uden for skydehus (ved skiveskydningsbaner, flugtskydningsbaner og på forsvarets skyde- og øvelsesterræner). Baneplan: Specielt indtil 10 m fra skiveophæng (ved skiveskydningsbaner). Baneplan og eventuelt omkransende bakkedrag, f.eks m fra standpladser (ved flugtskydningsbaner) Arealer uden for faste baneanlæg (på Forsvarets skyde- og øvelsesterræner). Sprængningsområder (på Forsvarets skyde- og øvelsesterræner). Som supplement til disse potentielle kilder, bør det overvejes at supplere kortlægningsundersøgelserne med data fra den sidste del af skydebanens sidevolde samt fra de områder der er benyttet til midlertidig oplag af pesticider eller affald. Forurenende stoffer, som der altid bør analyseres for i en kortlægningsundersøgelse frem til vidensniveau 2: Metallerne: Bly, kobber, zink, nikkel, kviksølv, sølv, barium, antimon (ved skiveskydningsbaner) Metallerne: Bly, kviksølv, sølv, barium, antimon samt PAH er, inkl. benzo(a)pyren, (ved flugtskydningsbaner) Metallerne: Bly, kobber, zink, nikkel, kviksølv, sølv, barium, antimon, samt totalindhold af kulbrinter, herunder BTEX er (ved forsvarets skyde- og øvelsesterræner). Forurenende stoffer, som der i specielle tilfælde analyseres for i en kortlægningsundersøgelse frem til vidensniveau 2: Totalindhold af kulbrinter, herunder BTEX er (ved olieoplag til vedligeholdelse af baner på skiveskydningsbaner eller flugtskydningsbaner). Pesticider (ved oplag og anvendelse af pesticider til vedligeholdelse af baner på skiveskydningsbaner, flugtskydningsbaner eller skyde- og øvelsesterræner under forsvaret). TNT, RDX, HMX (ved sprængningsområder på forsvarets skyde- og øvelsesterræner). Branchebeskrivelsen er udarbejdet af NIRAS for Amternes Videncenter for Jordforurening, og den kan downloades på: 1. stjernelukning 2. hylster 3. haglladning 4a. plastforladning med haglskål 4b. filtforladning 5. krudt 6. bundprop 7. kappe. Figur 1: Principskitse for haglpatron. 15

16 Poreluft prøvetagning og vurdering Af Jes Holm, GEO Fyns Amts jordforureningskontor har udarbejdet en manual for prøvetagning og vurdering af poreluft. Amtet har udarbejdet manualen, fordi de har observeret væsentlige uoverensstemmelser i resultater af poreluftmålinger foretaget i samme poreluftspunkt på forskellige tidspunkter under tilsyneladende samme betingelser. Derfor har amtet besluttet at stille en række krav til, hvordan poreluftmålinger skal udføres. Manualen er et supplement til Miljøstyrelsens Oprydnings-vejledning, AVJ s poreluftshåndbog samt amtets Retningslinier for rådgivere. Den foreliggende version af manualen beskriver detaljeret, hvordan selve poreluftsmålingerne skal udføres: Prøvetagningsudstyret spyd, slanger, fittings og ventiler. Etablering af målepunktet herunder afpropning og eventuel filtersætning. Prøvetagningen prøveopstilling, ren og forpumpning. Manualen afsluttes med en række registreringsskemaer, som skal benyttes ved poreluftsprøvetagningen. Manualen er således en meget anvendelig kogebog i forbindelse med selve prøvetagningen af poreluft, som beskriver præcist, hvordan man skal minimere fejl under selve prøvetagningen. Manualen skal også sikre en ensartethed mellem prøvetagningerne og rådgiverne imellem. Det er hensigten, at manualen senere skal udbygges med en vejledning for tolkning af de opnåede resultater. Manualen afventer resultaterne af poreluftsprojektet, som er et af Miljøstyrelsens teknologiprojekter. De foreløbige resultater herfra har bl.a. vist naturlige variationer på 2-3 størrelsesordener i poreluften. Projektet skal danne baggrund for en vurdering af mulige sammenhænge mellem koncentrationer i indeluften og poreluftkoncentrationer samt bl.a. naturlige variationer i forureningsindhold, jordbundsforhold og meteorologiske data. Da manualen lægger op til en meget detaljeret og meget omhyggelig prøvetagning, bl.a. med hensyn til, hvordan poreluftsspydene skal afproppes mod terræn for at minimere falsk luft, kan omkostningerne til den enkelte prøvetagning måske blive for store i forhold til de formentlig andre naturlige variationer, der er ved prøvetagningen. Med andre ord kan det måske være formålstjenstlig at udføre flere hurtige poreluftsmålinger under forskellige klimatiske betingelser end få poreluftsmålinger, som er udført efter manualens beskrivelser. Miljøstyrelsens poreluftprojekt skulle gerne afklare dette. Manualen ligger under LIX på: 16

17 Artikel-overvågning Af freelance konsulent Trine Korsgaard Ved hurtigt at skimme denne liste igennem får du et overblik over, hvilke artikler der for nyligt har været bragt i danske tidsskrifter inden for vores fagområde. Hermed er der skabt en hurtig indgang til ny inspiration m.m. For overskuelighedens skyld er artiklerne ordnet i emner. 1 Jura, økonomi og politik Ny tilbudslov i bygge- og anlægssektoren er på vej Den nyreviderede lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tilbudsloven) er før jul fremlagt i Folketinget og forventes at træde i kraft før sommerferien. Loven stiller på nogle punkter mere skærpede krav til bygherrerne, men på andre punkter giver loven et større spillerum og sikrer en bedre og mere åben konkurrence mellem tilbudsgiverne. Det kan nævnes, at det i udkastet foreslås, at underhåndtilbud for fremtiden kun må indhentes fra maksimalt 3 tilbudsgivere mod tidligere 4. Der indføres en bagatelgrænse på kr., hvor under det bliver muligt at nøjes med at indhente et tilbud. Endelig hæves den økonomiske grænse fra 2 til 3 mio. kr. Stads- og havneingeniøren, nr. 2, 96. årgang, februar 2005, side ISSN Nye direktiver tør kommunerne udnytte mulighederne? To nye EU-direktiver er trådt i kraft den 1. januar De skal skabe forenkling og give større fleksibilitet og introducerer udbudsformen konkurrencepræget dialog som respons på nogle af problemerne med bl.a. partnering. Mulighederne i den nye udbudsform behandles i denne artikel. Stads- og havneingeniøren, nr. 2, 96. årgang, februar 2005, side ISSN Høringssvar fra KL På er det mulig at læse KL s høringssvar til de mange lovforslag, der følger med Kommunalreformen. Stads- og havneingeniøren, nr. 2, 96. årgang, februar 2005, side 6. ISSN Forprojekt til værdisætning af grundvand Grundvandet er den dominerende kilde til drikkevand i Danmark. Samtidigt påvirker mængden og kvaliteten af grundvandet også det ferske vandmiljø det vil sige søerne, vådområderne og vandløbene. Beskyttelse af grundvandet påvirker derfor både drikkevandet og resten af vandmiljøet, både nu og i fremtiden. Værdien af denne beskyttelse for samfundet den samfundsmæssige nytte kan opgøres med såkaldte værdisætningsmetoder, da der ikke er en pris for rent vand på markedet. Metoder og muligheder for konkret værdisætning præsenteres i rapporten, ligesom der præsenteres beregninger af omkostningsbaserede priser for den nuværende forsyning med drikkevand. Berit Hasler; Jesper S Schou; Mikael Schou Andersen. Forprojekt til værdisætning af grundvand. Miljøprojekt nr. 969, 2004 fra Miljøstyrelsen. ISBN Rapporten kan hentes på Oversigt over økonomien i den danske vandsektor Rapporten indeholder en oversigt over udgifterne i den danske vandsektor. Udgifterne er opdelt på grundvand, drikkevand, spildevand, badevand og kystvand samt vandløb og søer. Udgifterne er endvidere fordelt på aktører, dvs. stat, amter, kommuner, forsyningsselskaber og private. Karl Richard Jørgensen; Annette Walter; Michael Munk Sørensen. Oversigt over økonomien i den danske vandsektor. Miljøprojekt nr. 972, 2004 fra Miljøstyrelsen. ISBN Rapporten kan hentes på 17

18 3 2Kortlægning og Risikovurdering undersøgelser Branchebeskrivelse for glassfiber og andre fiberforstærkede plastprodukter Denne nye branchebeskrivelse fra AVJ omhandler glassfiber og andre fiberforstærkede plastprodukter. Rapporten indeholder en generel beskrivelse af branchen og dens miljøforhold med særlig fokus på risikoen for jord- og grundvandsforurening. Med afsæt heri giver rapporten anbefalinger til amternes arbejde med kortlægning og undersøgelser af denne branche. Branchebeskrivelse for glassfiber og andre fiberforstærkede plastprodukter. Teknik og Administration, Nr. 3, 2004 udgivet af Amternes Videncenter for Jordforurening. Rapporten kan hentes på Branchebeskrivelse for skydebaner Denne nye branchebeskrivelse fra AVJ omhandler skydebaner. Rapporten indeholder en generel beskrivelse af branchen og dens miljøforhold med særlig fokus på risikoen for jord- og grundvandsforurening. Med afsæt heri giver rapporten anbefalinger til amternes arbejde med kortlægning og undersøgelser af denne branche. Branchebeskrivelse for skydebaner. Teknik og Administration, Nr. 4, 2004 udgivet af Amternes Videncenter for Jordforurening. Rapporten kan hentes på Kvalitetskriterier og kortlægning af forurenet jord praksis i udvalgte EU-lande Rapporten beskriver og sammenligner praksis i forhold til Danmark på to områder: 1. Fastsættelse af sundhedsmæssige kvalitetskriterier for kemikalier i jord, luft og vand. Sammenligningen relaterer sig til praksis i Sverige og Tyskland såvel som til WHO og EU: 2. Håndtering af forurenet jord. Sammenligningen er foretaget i relation til praksis i Sverige, Holland, Tyskland og Storbritannien. Flemming A.Simonsen; Helle Buchardt Boyd; Elisabeth Paludan; Charlotte Nielsen; Jacqueline Anne Falkenberg. Kvalitetskriterier og kortlægning af forurenet jord praksis i udvalgte EU- lande Miljøprojekt, nr. 975, 2004 fra Miljøstyrelsen. ISBN Rapporten kan hentes på Principper for sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer med henblik på fastsættelse af kvalitetskriterier for luft, jord og vand Formålet med denne rapport er at gennemgå den nyere udvikling inden for risikovurdering af kemiske stoffer og give forslag til, hvorledes elementer herfra kan inkluderes i Miljøstyrelsens arbejde fremover. Endvidere er formålet, at den praksis, der er fremkommet ved anvendelse af de hidtidige principper for fastsættelse af kvalitetskriterier for luft, jord og drikkevand i størst muligt omfang inkluderes i de opdaterede principper. Hensigten med rapporten er således at beskrive den fagligt/tekniske baggrund for, at Miljøstyrelsen kan udarbejde en ny vejledning på området. Det videnskabelige grundlag for fastsættelse af sundhedsmæssigt baserede kvalitetskriterier for kemiske stoffer i luft, jord og drikkevand udgøres af en farlighedsvurdering, en dosis-respons-(effekt) vurdering (farlighedskarakterisering) samt en eksponeringsvurdering. Elsa Nilsen; Grete østergaard; John Christian Larsen; Ole Ladefogde. Principper for sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer med henblik på fastsættelse af kvalitetskriterier for luft, jord og vand. Miljøprojekt nr. 974, 2004 fra Miljøstyrelsen. ISBN Rapporten kan hentes på www. mst.dk. Metalafgivelse til drikkevand Uddybende undersøgelse af metalafgivelse fra gængse materialer i husinstallationer til drikkevand. Af 8 undersøgte metaller er nikkel det mest problematiske, det afgives fra nyt materiel ved lange henstandstider til drikkevandet i for stor mængde og giver behov for ændrede produktionsmetoder af armaturer. Metalafgivelsen er generelt størst i hårdt, saltholdigt vand, hvor rørmaterialerne varmforzinket stål og kobberrikke kan bruges grundet for høj afgivelse af henholdsvis zink og kobber. Kobberlegeringer indgår som mindre dele i rørsystemerne, og nye tal viser, at bly, kobber, zink, arsen og cadmium normalt afgives i så små mængder, at bekendtgørelsen om drikkevandskvalitet kan overholdes. Rapporten er en opfølgning på Miljøprojekt nr. 603, 2001, Metalafgivelse til drikkevand. Kate Nielsen; Asbjørn Andersen og Frank Fontenay. Metalafgivelse til drikkevand, del 2 Videreførelse af Rig-tests af materialer til husinstallationer Miljøprojekt nr. 970, 2004 fra Miljøstyrelsen. ISBN Rapporten kan hentes på 18

19 Afværgeteknik Hardware og Andre udgivelser og monitering metodebeskrivelser Stimuleret in situ reduktiv deklorering Denne rapport belyser muligheden for at anvende stimuleret in situ reduktiv deklorering som afværgeteknologi i forhold til danske lokaliteter, der er forurenet med chlorerede opløsningsmidler. Der er gennemført en opsamling af den viden, som nationalt og internationalt er tilgængelig om emnet. Der er udviklet en screeningsmodel til en indledende vurdering af oprensning med stimuleret in situ reduktiv deklorering på en given lokalitet. Torben Højbjerg Jørgensen; Charlotte Scheutz; Neal D. Durant; Evan Cox; Niels Erik Bordum; Poul Rasmussen; Poul Løgstrup Bjerg. Stimuleret in situ reduktiv deklorering. Vidensopsamling og screening af lokaliteter Miljøprojekt nr. 983 (hovedrapport) og 984 (appendiks), 2005 fra Miljøstyrelsen. ISBN og Rapporterne kan hentes på Rensning af drikkevand for nikkel Nikkel er i dag et problem for en række danske vandforsyninger, og problemet forventes forværret, hvis den gældende grænseværdi nedsættes. Miljøstyrelsen har derfor gennemført en vurdering af, hvilke metoder der nu eller på sigt kan anvendes til fjernelse af nikkel fra drikkevand. Tom Pedersen, Erling V. Fisher og Henrik Aktor. DanskVAND, nr. 10, december 2004, 72. årgang, side ISSN Kemiske analyser af drikkevand hvad kan de bruges til? Ved hjælp af tre eksempler illustreres det, hvad kemiske analyser af drikkevand kan bruges til. De to første eksempler vedrører vandbehandlingen på vandværker, mens det sidste eksempel viser, hvordan vandkemien kan forudsige nitratproblemer ved at følge udviklingen i sulfat. Stads- og havneingeniøren, nr. 1, 96. årgang, januar 2005, side ISSN Geologi, hydrogeologi og hydrologi Er grundvandsmodeller anvendelige? Ja! På baggrund af modelberegninger er der i forbindelse med et stort anlægsarbejde i DR Byen gennemført en stor grundvandssænkning med reinfiltrering. Byggeriet udføres i flere etaper, hvor der er forskellige krav til sænkningsdybden. Disse er beregnet via en GMS-Modflowmodel. Modelarbejdet har vist, at en grundvandsmodel faktisk er i stand til at beregne en fremtidig indvindingssituation med en tilfredsstillende præcision. Rikke Rahbek Jensen og Bente Rank Christensen. Vand og Jord, nr. 4, 11. årgang, december 2004, side ISSN IMPEL ledelseshåndbog for miljøadministrationer Denne ledelseshåndbog er oversat til dansk fra IMPEL Management Reference Book for Environmental Inspectorates. Bogen handler om ledelse, organisationsopbygning, organisationsændringer og fortsat udvikling af tilsynsadministrationer og henvender sig til ledere af tilsynsadministrationer på alle administrative niveauer. I bogen angives praktiske løsninger på mange af de ledelsesmæssige udfordringer, som miljøadministrationer stilles over for. Til illustration af teksten er der stedvis medtaget eksempler på god ledelsespraksis fra en række europæiske lande. Bjørn Bauer; Lars Christensen; Claus Berner. IMPEL ledelseshåndbog for miljøadministrationer. Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 2, ISBN Prioritisation within The Integrated Product Policy I projektet er udarbejdet og anvendt en metode, som kan bruges til at lave et beslutningsgrundlag for udvælgelse af indsatsområder på miljøområdet. Rapporten beskriver metode- og modeludvikling, fagligt grundlag, resultatet af prioriteringen, forslag til nye produktområder til EU-Blomsten samt en bearbejdning af resultaterne, bl.a. i relation til affald og ressourcer. Bo P. Weidema; Anne Merete Nielsen; Kim Christiansen; Greg Norris; Pippa Notten; Sangwon Suh; Jacob Madsen. Prioritisation within The Integrated Product Policy Miljøprojekt nr. 980, 2004 fra Miljøstyrelsen. ISBN Rapporten kan hentes på 19

20 kursus-kalender Dato Titel mv. Arrangør Hvor Supplerende oplysninger marts 2005 ATV - Vintermøde ATV - Jord og Grundvand Vingstedcentret, Bredsten, Vejle april 2005 Workshop: Chemical and Environmental Samling april 2005 CABERNET The International Conference on Managing Urban Land 27. april 2005 Jordforurening - hvad kan vi leve med? maj nd European Conference on Natural Attenuation, Soil and Groundwater Risk Management 25. maj 2005 Strategier mod forurening af drikkevandet 26. maj 2005 Hvem passer på grundvandet i fremtiden? maj TH INTERNATIONAL HCH AND PESTICIDES FORUM 15. juni 2005 Virkemidler i indsatsplaner juni nd European Conference for In-situ Oxidation and Reduction Nordic Innovation Centre Bruxelles, Belgien CABERNET, University of Nottingham Belfast, Nordirland article.cfm?id= ATV - Jord og Grundvand Schæffergården, Jægersborg Allé 166, Gentofte DECHEMA Frankfurt am Main ATV - Jord og Grundvand Radisson SAS, H.C. Andersen Hotel, Odense IDAmiljø Kl Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, København IHPA Sofia, Bulgarien eller ATV - Jord og Grundvand Schæffergården, Jægersborg Allé 166, Gentofte Redox Technologies, Inc. Göttingen, Tyskland oktober 2005 ConSoil 2005 FZK/TNO/brgm Bordeaux, Frankrig Vi medtager alle kurser og arrangementer med relevans for området jord- og grundvandsforurening. Vi modtager gerne diverse kursusoversigter og arrangementsbeskrivelser til kalenderen send dem til

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Branchebeskrivelse for glasfiber og andre fiberforstærkede plastprodukter

Branchebeskrivelse for glasfiber og andre fiberforstærkede plastprodukter Branchebeskrivelse for glasfiber og andre fiberforstærkede plastprodukter Teknik og Administration Nr. 3 2004 1 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Sammenfatning 7 3. Generel beskrivelse af branchen

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD Direktør Mikael E. Nielsen Dansk Miljørådgivning A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Bilag 13 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Claus Kirkegaard DGE Group Indhold INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Januar 2014 Forord I Region Syddanmark arbejder vi målrettet på at beskytte grundvandet,

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

Der udarbejdes orienterende risikovurdering for grundvand, arealanvendelse og recipienter.

Der udarbejdes orienterende risikovurdering for grundvand, arealanvendelse og recipienter. [ ] Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/04-0029 Ref.: Bente Jensen E-mail bej@mst.dk Den 14. oktober 2005 Påbud om undersøgelse for jordforurening, [ ], Odense Odense Kommune

Læs mere

Ang. behandling af sager om asbestforurening

Ang. behandling af sager om asbestforurening Jura Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 170-0018 Ref.: JABR/UH/AN/JKJ/PLN Den 26. august 2005 Ang. behandling af sager om asbestforurening Miljøstyrelsen er blevet stillet en række spørgsmål

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP Dato 08.04.2008 Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Påbud om undersøgelser af forureningens

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER

FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER? Hvor alvorligt er det Hvad kan du selv gøre Hvad kan myndighederne gøre Spørgsmål og svar 2 FOTOGRAF: HANS JUHL GRAFIK: TRINE SCHJERMER FORURENING og UNDERSØGELSER

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Håndbog i jordforureningslovens 8

Håndbog i jordforureningslovens 8 Håndbog i jordforureningslovens 8 Teknik og Administration Nr. 2 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 1.1 Formål... 2 1.2 Læsevejledning... 2 2. Lovgrundlaget i oversigt... 5 3. 8-proceduren fra

Læs mere

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne

Læs mere

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Bornholms Regionskommune, Natur og Miljø. Juli 2015 2 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge. Tel.: 56

Læs mere

Dynamiske undersøgelser

Dynamiske undersøgelser Dynamiske undersøgelser Erfaringer og udfordringer ved dynamiske undersøgelser med udgangspunkt i undersøgelserne i Holstebro, herunder kort gennemgang af principperne ved metoden og hvor den er mest anvendelig

Læs mere

A V J i n f o. leder. indhold. 2 4 spørgsmål til Viborg Amt om data på nettet. 3 Chlorerede opløsningsmidler på hovedtransformerstationer

A V J i n f o. leder. indhold. 2 4 spørgsmål til Viborg Amt om data på nettet. 3 Chlorerede opløsningsmidler på hovedtransformerstationer A V J i n f o Nr. 4-2002 leder Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København ø Fax: 3529 8300 E-mail: avjinfo@arf.dk Hjemmeside: www.avjinfo.dk Lars Kaalund Tlf:

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

Region Hovedstaden. Til dig der vil rense op og bygge på en forurenet boliggrund

Region Hovedstaden. Til dig der vil rense op og bygge på en forurenet boliggrund Region Hovedstaden Til dig der vil rense op og bygge på en forurenet boliggrund Jeg vil undersøge og oprense forurening på min grund hvad gør jeg? Først skal du gøre dig klart, hvorfor du vil undersøge

Læs mere

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring

Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0056 Ref. LIHAN Den 3. december 2006 Klage over Hjørring Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger efter konstateret olieforurening på ejendommen [X] Hjørring 1. Klage

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Regionernes strategier og udfordringer på jordforureningsområdet. Regionernes indsats for at sikre menneskers sundhed

Regionernes strategier og udfordringer på jordforureningsområdet. Regionernes indsats for at sikre menneskers sundhed Redegørelse om jordforurening 2010 Indhold Forord Depotrådets anbefalinger Økonomien på jordforureningsområdet Regionernes opgaver med jordforurening Regionernes kortlægning af jordforurening Regionernes

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse

Oplæg til orienterende forureningsundersøgelse for ændret arealanvendelse Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Aalborg Kommune, Borgmesterens forvaltning HOU HAVN Telefon 9630 6400 Fax 9630 6474 E-mail niras@niras.dk

Læs mere

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark SYDDANMARK Ny plan mod jordforurening GODT VAND ER RENT VAND Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark Flere penge til grundvandstruende forureninger 1 intro Tekst: Morten Pickel / Foto: Hyldager Fotografi

Læs mere

Jordforurening. en regional opgave

Jordforurening. en regional opgave Jordforurening en regional opgave 1 Jordforurening en regional opgave 2 Forord Danmarks 5 regioner har ansvaret for indsatsen over for jordforurening. Regionerne kortlægger, undersøger og oprenser forurenet

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Godkendelse af indberetning til Miljøstyrelsen om indsatsen i 2006 og arbejdsprogram for 2007 på jordforureningsområdet.

Bilag. Region Midtjylland. Godkendelse af indberetning til Miljøstyrelsen om indsatsen i 2006 og arbejdsprogram for 2007 på jordforureningsområdet. Region Midtjylland Godkendelse af indberetning til Miljøstyrelsen om indsatsen i 2006 og arbejdsprogram for 2007 på jordforureningsområdet. Bilag til Regionsrådets møde den 28. marts 2007 Punkt nr. 28

Læs mere

BYGNINGSFORURENING. Undersøgelse og håndtering ved renovering og nedrivning. Den 16. april 2015

BYGNINGSFORURENING. Undersøgelse og håndtering ved renovering og nedrivning. Den 16. april 2015 Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 BYGNINGSFORURENING Undersøgelse og håndtering ved renovering og nedrivning Den 16. april 2015 Rune Østergaard Haven, Markedschef Mail: RUH@Grontmij.dk, Tlf: 2723

Læs mere

Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3

Bilagsrapport til Evaluering af Værditabsordningen; arbejdsnotat 3 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3 Analyse af restgruppen COWI Rådgivende Ingeniører A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 8. Kommuneplantillæg nr. 8 for Solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk

Kommuneplantillæg nr. 8. Kommuneplantillæg nr. 8 for Solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk Kommuneplantillæg nr. 8 for Solvarmeanlæg ved Hundested Varmeværk Oktober 2014 1 Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kommuneplantillæget er udarbejdet af Miljø

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2004. Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2004

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2004. Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2004 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2004 Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2004 Indhold INDHOLD 3 SAMMENFATNING 5 SUMMARY 7 1 BAGGRUND 9 1.1 MÅLSÆTNING 9 2 STATUS FOR ORDNINGEN 11 2.1

Læs mere

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer

Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende [ ], 7600 Struer [ ] Att. [A] Jord & Affald J.nr. 335/04-0043 Ref. ULU/PBR Den 24. april 2006 Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Struer Kommunes påbud om undersøgelser efter jordforurening på ejendommen beliggende

Læs mere

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Fredensborg Kommune v. Susanne Prior Drønen ATV vintermøde, Vingsted 2012 Villaejer i Humlebæk kontakter Fredensborg

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 17414070 Virksomhedstype

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

Fremtidens metodeafprøvning indenfor jordforureningsområdet

Fremtidens metodeafprøvning indenfor jordforureningsområdet Fremtidens metodeafprøvning indenfor jordforureningsområdet Tom Heron Helsinki Stockholm Aalborg Århus Esbjerg København Odense Warszwa Poznan Krakóv Kiév Hydrogeolog & Divisionsdirektør Sofia 1010 kolleger

Læs mere

Bilag til redegørelse om jordforurening. Bilag til redegørelse nr. 1, 2014

Bilag til redegørelse om jordforurening. Bilag til redegørelse nr. 1, 2014 Bilag til redegørelse om jordforurening Bilag til redegørelse nr. 1, 2014 Titel: Bilag til redegørelse om jordforurening 2011 Redaktion: Depotrådet Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand

Partnering i Favrskov. Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Partnering i Favrskov Brunchmøde den 17. september 2013 Aarhus Vand Favrskov Forsyning Favrskov Spildevand Ledningsnettet Fakta om ledningsnettet i Favrskov 827 km. ledning - heraf 173 km. fællesledninger

Læs mere

Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade 24, 7470 Karup (OK tankstation)

Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade 24, 7470 Karup (OK tankstation) Teknik & Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 OK A.M.B.A. Åhave Parkvej 11 8260 Viby J ag3@viborg.dk www.viborg.dk Påbud om oprensning af konstateret forurening på Bredgade

Læs mere

Borearbejde før og nu! Erfaringer fra VandcenterSyd

Borearbejde før og nu! Erfaringer fra VandcenterSyd Borearbejde før og nu! Erfaringer fra VandcenterSyd ATV møde nr. 89 Boringer Hydrogeolog Johan Linderberg Disposition Erfaringer fra VCS Borearbejde før Eksempler på utætheder Moderne borearbejde Forskelle

Læs mere

Selektiv Nedrivning. Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering Associate. Hvad er selektiv nedrivning?

Selektiv Nedrivning. Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering Associate. Hvad er selektiv nedrivning? Selektiv Nedrivning Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering Associate 30 min DAKOFA 03.04.2013 Rådgiver fordomme Hvad er selektiv nedrivning? En brancheaftale for nedrivere som ikke

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Ref 07727085 J00004-4-KATN(4) Version 4 Dato 2008-01-21 Udarbejdet

Læs mere

Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling

Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling Solvarmeanlægget og miljøet Hvis man vil opføre et solvarmeanlæg dialog med kommunen Peter Erfurt, miljømedarbejder, Haderslev Kommune Solvarmeanlæg og miljøet

Læs mere

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD T I L M E DA R B E J D E R E I DAG I N S T I T U T I O N E R O G DAG P L E J E 13 JORDEN I KØBENHAVN ER FORURENET MEN IKKE MERE END, AT VI SELV KAN TAGE HÅND OM DET

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015 Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune xx.xx.2015 Side 2/8 Indhold 1. Baggrund...3 2. Planens geografiske område...3 3. Vurdering af de væsentligste miljøproblemer i Læsø Kommune...3 4. Fortegnelse over specielle

Læs mere

Tilladelsen gælder et år regnet fra i dag. Hvis projektet ikke er startet inden da, skal [grundejer] søge om tilladelse på ny.

Tilladelsen gælder et år regnet fra i dag. Hvis projektet ikke er startet inden da, skal [grundejer] søge om tilladelse på ny. Teknik- og Miljøcenter Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup Tlf: 43591000 www.htk.dk [Denne tilladelse eller udkast til tilladelse vedlægges et følgebrev, hvor der for udkast angives periode for

Læs mere

Jordforureningsloven 2011. Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll

Jordforureningsloven 2011. Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll Jordforureningsloven 2011 Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll Hvorfor er der så få af dem? - både et spørgsmål og et postulat! Med påbudssagerne sigtes her til påbud om undersøgelse og/eller

Læs mere

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.:

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.: Notat Kunstgræsbaner og miljø Udarbejdet af: Elin Christophersen og Olav Bojesen Dato: 12. august 2013 Sagsid.: 09.08.26-P22-1-13 Version nr.: Kunstgræsbaner Opbygning metoder dræn afledning af vand Kunstgræsbaner

Læs mere

Emne: Cykelsuperstier godkendelse af videre proces

Emne: Cykelsuperstier godkendelse af videre proces REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. maj 2012 Sag nr. 22 Emne: Cykelsuperstier godkendelse af videre proces 2 bilag Koncern Regional Udvikling Bilag 1 Forretningsudvalget den 15/5 2012.

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder Udkast 17.1.2014 Silkeborg Kommune Region Midtjylland INDLEDNING: Formål: Formålet med udarbejdelse af retningslinjerne for håndtering

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer

Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer SKEMAET SKAL ANVENDES VED: Roskilde Kommune Anmeldeskema for bygge- og anlægsaffald fra nedrivning og renovering af bygninger og anlæg Anvendes af professionelle og private bygherrer Nedrivning og renovering

Læs mere

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske

Læs mere

har I styr på vandforbruget?

har I styr på vandforbruget? har I styr på vandforbruget? spar vand spar penge: få tilskud til vandbesparende installationer vi skal spare på vandet ikke fordi der mangler vand, men fordi der snart mangler rent vand Rent vand er en

Læs mere

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2010

Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2010 Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2010 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2010 Indhold INDHOLD 3 SAMMENFATNING 5 SUMMARY 7 1 BAGGRUND 9 1.1 MÅLSÆTNING 9 2 STATUS FOR ORDNINGEN 11 2.1

Læs mere

Risikovurdering for 4 boliger på en villavej i Humlebæk i forhold til indeklimaet

Risikovurdering for 4 boliger på en villavej i Humlebæk i forhold til indeklimaet Risikovurdering for 4 boliger på en villavej i Humlebæk i forhold til indeklimaet ATV-Vintermøde, 6. marts 2012 Grontmij A/S Majbrith Langeland Tværsnit udbredelse af fri fase olie i jord og tidl. kloak

Læs mere

Lave teknologiske løsninger for jordforurening med POP s i Moldova: Udfordringer og bekræftende oplevelser. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS

Lave teknologiske løsninger for jordforurening med POP s i Moldova: Udfordringer og bekræftende oplevelser. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS Lave teknologiske løsninger for jordforurening med POP s i Moldova: Udfordringer og bekræftende oplevelser Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS 2 3 Projektet i MOLDOVA: Formål at identificere og afprøve afværgeteknologier

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård

Læs mere

Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Teknik & Administration Nr. 3 1997 Hovedrapport

Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser. Teknik & Administration Nr. 3 1997 Hovedrapport Erfaringsopsamling på amternes registreringsundersøgelser Teknik & Administration Nr. 3 997 Hovedrapport INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...4 SAMMENFATNING...5. INDLEDNING...9. Baggrund...9.2 Formål... 2. DATAGRUNDLAG...3

Læs mere

Min boliggrund er forurenet. Værd at vide om værditabsordningen

Min boliggrund er forurenet. Værd at vide om værditabsordningen Min boliggrund er forurenet Værd at vide om værditabsordningen 1 Hvad er værditabsordningen? Værditabsordningen bygger på en bevilling på finansloven, der har til formål at hjælpe de boligejere, der, uden

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2016

Miljøtilsynsplan 2013-2016 Miljøtilsynsplan 2013-2016 1 Indledning Fredensborg Kommune fører et aktivt og opsøgende miljøtilsyn med, at virksomheder og husdyrbrug overholder miljøbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelsesloven, jordforureningsloven

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Uglehøj, Fladså Kommune En del af matrikel 7b og 8b Vester Egesborg By, Vester Egesborg Journalnr. 8-70-30-353-2-2000 / 04-000171 27. januar 2004 JES 1

Læs mere

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development 2004 committed to sustainable development Vinyl 2010 Progress report 2004 respect for the environment social progress economic development Sammenfatning Sidste år kunne man igen konstatere markante fremskridt

Læs mere

Jordforureningsområdet. -En strategi for Region Sjælland

Jordforureningsområdet. -En strategi for Region Sjælland Jordforureningsområdet -En strategi for Region Sjælland Ren jord - en regional strategi for jordforureningsområdet En af Region Sjællands vigtige opgaver er at kortlægge, undersøge og oprense jordforureninger.

Læs mere

Eksport af danske ydelser indenfor forurenet jord og grundvand Georgian Railway, Tbilisi by pass project. Land contamination study.

Eksport af danske ydelser indenfor forurenet jord og grundvand Georgian Railway, Tbilisi by pass project. Land contamination study. Georgian Railway, Tbilisi by pass project. Land contamination study. Forureningsundersøgelser på stort aktivt jernbaneområde i Tbilisi by i Georgien. Området skal byudvikles i perioden 2012-2026. Jarl

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

A V J i n f o. leder. indhold. 2 Redegørelse om jordforurening 2000. 3 Miljøfestival. 4 Standardisering af jordundersøgelser

A V J i n f o. leder. indhold. 2 Redegørelse om jordforurening 2000. 3 Miljøfestival. 4 Standardisering af jordundersøgelser A V J i n f o Nr. 2-2002 leder Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København ø Fax: 3529 8300 E-mail: avjinfo@arf.dk Hjemmeside: www.avjinfo.dk Lars Kaalund Tlf:

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Bekendtgørelsen har fortsat til formål at beskytte jord og grundvand, og bekendtgørelsens tekniske krav er målrettet dette formål.

Bekendtgørelsen har fortsat til formål at beskytte jord og grundvand, og bekendtgørelsens tekniske krav er målrettet dette formål. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 37 Offentligt Dato: 21. oktober 2013 J. nr.: MST-1210-00041 Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om jordvarmeanlæg Idet vi takker for at have modtaget udkastet

Læs mere

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Dato Ansvarlig Sags ID. 16. maj 2013 Frits Klemmensen USG-2013-00007 Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Spørgsmål Kloak: Hvorfor laver man ikke regnvandskloak alle steder? Hvor skelner

Læs mere

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas November 1998 * INDHOLD: Side Forord 3 Resumé 4 Proj ektbeskrivelse

Læs mere

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay

VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:

Læs mere

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS ERFARINGS OPSAMLING Passiv ventilation under huse Miljøprojekt nr. 1348 2010 Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Følgegruppe Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen Susanne

Læs mere