Fra mere til bedre GlObale trends i HOVedtrÆK PiXiUdGaVe 1

Transkript

1 Fra mere til bedre GLOBALE TRENDS I HOVEDTRÆK PIXIUDGAVE 1 Publikationen er en ud af en af række analyser, som skal afdække turismens karakter i Region Syddanmark. Pixiudgaven er en del af trendrapporten Fra mere til bedre. Rejsetrends nu og i fremtiden.

2 Fra mere til bedre GLOBALE TRENDS I HOVEDTRÆK PIXIUDGAVE Udarbejdet af: Tourcom Lisa Johansen VisitSyddanmark: Jane Hansen, tidl. udviklingschef Trine Rosen Madsen, udviklingskonsulent Før du læser Til grund for denne rapport ligger interviews og en gennemgang af undersøgelser og litteratur både fra Danmark og internationalt. Der er især skelet til Tyskland, hvorfra langt størsteparten af de udenlandske turister i Syddanmark kommer. Rapportens omdrejningspunkt er primært ferieturister, men på mange områder ligner ferieturisters og erhvervsturisters værdier og behov hinanden. Bemærk, at det inkluderende og generaliserende vi går på forbrugere i Vesten simpelthen for at gøre teksten mere læsevenlig. 2

3 Pixiudgaven er en del af trendrapporten Fra mere til bedre. Rejsetrends nu og i fremtiden. LÆS DEN FULDE RAPPORT - KLIK HER 3

4 Rejsetrends GLobale trends i hovedtræk Her følger - med hjælp af tal fra FNs World Tourism Organization og rapporterne The Travel Gold Rush 2020 og WTM Global Trends Report 2011 et sammenfatning af hvem der rejser, hvorhen og hvorfor på det internationale rejsemarked. Turisterne bliver flere I 2012 foretager 1 milliard personer en rejse. I 2030 forventes antallet at være 1,8 milliarder, hvilket svarer til, at fem millioner mennesker hver dag passerer internationale grænser. Den globale vækst fortsætter i perioden , men i et langsommere tempo i forhold til det seneste tiår. I perioden var den årlige vækstrate 4,2 %. I stiger antallet af internationale turister med gennemsnitligt 3,3 % årligt. Turisterne er i højere grad asiater Den største del af væksten sker i Asien og Stillehavsområdet. Også andelen af asiatiske turister i Europa vil stige fra 20 % i 2008 til mindst 25 % i 2020 og være den næststørste gruppe af turister i Europa kun overgået af europæerne selv. Turisterne er ældre Øget velstand og sundhed betyder, at folk lever længere og er friskere i en høj alder. I dag er 22 % af alle rejsende over 60 år. Blandt dem, som foretager mindst tre rejser om året, er andelen af personer på 50 + mere end 43 %. Flere ældre vil desuden rejse i længere perioder og tage på forskellige typer ferier. De ældre rejsende har større forventninger til service og generelt bedre økonomi. Gruppen på 65+ bidrager med mere end 31 % af det samlede rejseforbrug. Turisterne er endnu mere kamæleonagtige Det ene øjeblik rejser de med billig-fly og bor på fem stjernet hotel, det næste er de på camping, hiking eller krydstogt. De er bevidste om, hvad de vil, og vælger ferier baseret på indhold og oplevelser frem for ud fra destinationer. De søger indsigt, meningsfyldte oplevelser og i højere grad mulighed for at komme tættere på lokalkulturen. Rejsemarkedet fragmenteres i stigende grad, og der bliver endnu mere brug for oplevelsestilbud, som opfylder mange forskellige krav. Turisterne er mere ansvarlige I Europa dukker en ny form for turisme op: Luxury without guilt. Forbrugerne er i højere grad optaget af klima og miljø og tager disse aspekter med i deres overvejelser, når de vælger rejser og destinationer. Så kan de senere med god samvittighed vælge en luksusrejse uden skyldfølelse. Generelt er der en interesse for at holde ferie på en mere ansvarlig måde. Turisterne er digitale Antallet af mobiltelefoner stiger eksplosivt, og rejseoplevelsen bliver fremover langt mere digital. Turister forventer at være online og forbundet med omverdenen alle døgnets timer, uanset om man er til søs, til lands eller i luften. Udfordringen er at hjælpe turisterne med at orientere sig i informationsoverfloden og forenkle planlægningsprocessen. Lette og enkle løsninger i forhold til booking, informationssøgning, serviceydelser, betaling er ikke længere en mulighed, men et krav. Flere og flere ønsker skræddersyede og personaliserede løsninger, og sociale medier inddrages på mange niveauer. Gamification (en måde at skabe involvering via spil) har bredt sig til rejse- og turistindustrien i bestræbelserne på at øge opmærksomhed og loyalitet hos kunderne. 4

5 PÅ VERDENSPLAN Brasilianere, kinesere og indere pakker kufferter som aldrig før. De kommer fra en voksende middelklasse og er på vej mod nye feriemål både i og uden for Europa. Trods den nuværende økonomiske krise i den vestlige verden er den langsigtede trend klar: Antallet af internationale turistrejser vil vokse støt i de kommende år. I 2030 vil antallet ifølge United Nations World Tourism Organization (UNWTO) være steget til 1,8 milliarder omtrent dobbelt så mange som i dag. I gennemsnit forventer UNWTO en stigning på 3,3 % om året. Det svarer til en 43 millioner flere turistrejser hvert år. Væksten er størst i Asien Den største del af væksten vil ske i Asien og Stillehavsregionen, mens væksten i Europa vil være mere moderat. Væksten i internationale turistrejser til nye destinationer som Asien, Mellemøsten og Afrika vil fra være dobbelt så høj, nemlig 4,4 % om året, som til ældre, kendte destinationer som Europa og Nordamerika. Her vil antallet vokse med 2,2 % om året i samme periode. I 2030 vil Asien, Mellemøsten og Afrikas andel af internationale turistrejser derfor være større, end den er i dag, mens Europas og Nordamerikas dominans bliver mindre. I øjeblikket er Europa destinationen for 51 % af alle turistrejser på verdensplan. I 2030 vil Europas andel af den internationale turisme ifølge UNWTO være faldet til 41 %. Asien og Stillehavsregionen vil derimod vokse fra de nuværende 22 % af alle internationale turistrejser til 30 % i Mellemøsten øger sin andel fra 6 til 8 % i samme periode, mens Afrika vil vokse fra 5 til 7 %. Flest turister fra Asien Også hvad angår turisternes oprindelseslande, vil væksten være størst i Asien og Stillehavsområdet. Der bliver med andre ord langt flere asiatiske turister i de kommende år. UNWTO vurderer, at der i de kommende 20 år kommer 337 millioner flere turister fra Asien og Stillehavsregionen. Antallet af europæiske turister vil vokse med næsten lige så meget: 321 millioner, mens der fra 2010 til 2030 vil være 44 millioner flere fra Mellemøsten og 60 millioner flere fra Afrika, hvilket svarer til en tredobling af antallet af afrikanske turister. Ferie er formålet for over halvdelen af rejserne Hvad angår formålet med fremtidens internationale turistrejser, tegner der sig et billede, som minder om i dag. Ferie er det primære formål med over halvdelen af alle turistrejser. Derefter følger en bred kategori, der omfatter besøg hos familie og venner, sundhedsrejser og rejser med et religiøst formål. Forretningsrejser udgør den mindste del og omfatter omkring hver ottende af alle rejser. 5

6 69 millioner nye arbejdspladser Med en årlig vækstrate på 4,2 % leverer turismeindustrien de næste 10 år et væsentligt bidrag til den globale økonomi. I dag er turistindustriens andel af det globale BNP på 9,1 %. Det tal vil ifølge World Travel and Tourism Council s (WTTC) fremskrivninger stige til 9,6 % i 2021, hvis man medtager de indirekte økonomiske effekter af turisme. Væksten vil i samme periode skabe 69 millioner nye arbejdspladser. Ifølge WTTC giver turismeindustrien i dag, direkte og indirekte, beskæftigelse til 258 millioner mennesker på verdensplan. Dette tal vil stige til 327 millioner mennesker i Heraf vil fire ud af fem nye arbejdspladser skabes i Asien, Latin Amerika, Mellemøsten og Afrika. Det skal bemærkes, at WTTC s estimater af rejseindustrien omfatter både international turisme og indenlandsk turisme, mens UNWTO s fremskrivninger udelukkende omhandler international turisme. 113 millioner kinesiske udlandsrejser i 2015 I 1995 foretog kineserne ca. syv millioner udlandsrejser. I 2010 var antallet 55 millioner ifølge Chinese Outbound Tourism Research Institute (COTRI). Hvis denne vækstrate fortsætter, vil antallet af kinesiske udlandsrejser passere 113 millioner allerede i 2015, og dermed er der tale om en fordobling på fem år. Det er således ikke uden grund, at de kinesiske rejsetrends længe har været genstand for stor international opmærksomhed. UNWTO oplyser, at kinesiske turister nu indtager tredjepladsen over de turister, der bruger flest penge på ferien, kun overgået af tyskere og amerikanere. De fleste kinesiske turister kommer til Europa i grupper. Først og fremmest på grund af visumreglerne, men også i nogen grad af sproglige og kulturelle årsager. IPK International vurderer, at antallet af individuelle rejser vil stige, hvis det bliver lettere for kinesiske turister at opnå visum til Europa. Kinesernes interesse for materielle goder gør, at deres rejseadfærd er anderledes end andre nationaliteters. På den kinesiske Grand Tour til Europa er det for eksempel lige så vigtigt at besøge Hugo Bossfabrikken lidt uden for Frankfurt som at besøge Louvre i Paris. Mange kinesere besøger ifølge en artikel i tidsskriftet The Economist også Karl Marx-museet i Trier i Tyskland og Romeo og Julies hus i Verona i Italien af den simple grund, at både Marx teorier og Shakespeares skuespil er meget kendte i Kina. Når lande og destinationer vil trække kinesiske turister til, er det derfor vigtigt at gøre sig klart, at kinesiske turister kan have nogle overraskende præferencer. Flere destinationer etablerer tiltag rettet mod kinesiske turister. Blandt andet er en luksusferieby i landlige omgivelser under etablering i det sydlige Wales. Feriebyen Llanfynydd, tæt på Brecon Beacons Nationalparken er udviklet med det mål, at der årligt skal komme kinesere til landet. Over 70 % af de kinesiske udlandsrejser går til Hong Kong og Macao. Fraregnet disse rejser var der 13 millioner kinesiske udlandsrejser i 2010 ifølge konsulentfirmaet IPK International. Ud af de 13 millioner udlandsrejser går næsten 25 % til Europa. Antallet af kinesiske rejser til Europa er i 2010 ifølge IPK International, lige så højt som antallet af japanske rejser nemlig 3,1 millioner. Londons School of Oriental and African Studies (SOAS) anslår i en rapport fra 2010, at antallet af kinesiske turister i Europa kan stige til 4,5 millioner i 2015 og 8,6 millioner i Travelling China en hjemmeside, der informerer om kinesisk turisme er endnu mere optimistisk og forudsiger, at 13 millioner kinesiske turister vil finde vej til Europa i Og kinesiske turister er attraktive, for de bruger mange penge på udlandsrejser. For eksempel er kinesere de turister, der bruger flest penge på tax-free shopping, når de er på ferie i Europa. 6

7 7

8 Væksten i DANMARK Antallet af overnatninger udenlandske såvel som danske nåede ifølge VisitDenmark sit foreløbige højdepunkt i 2007 med 45,6 millioner overnatninger om året, inden den økonomiske krise satte ind. Derefter faldt antallet markant i 2008 og 2009, for igen at stige i 2010 til 42,4 millioner om året. Dette antal er stadig omkring 7 % under 2007-niveauet. Selvom antallet af overnatninger i Danmark stiger igen, forventer VisitDenmark dog først at være tilbage på før-krise-niveauet i 2015, viser en prognose fra februar Svag, men støt stigning frem mod 2014 I sit mest langsigtede forecast for årene , anslår Visit- Denmark, at antallet af overnatninger i Danmark vil stige svagt, men støt. Stigningen vil være 1-3 % om året fra og derefter ca. 1 % om året. Væksten sker primært i form af danske overnatninger. Således kommer væksten i den internationale turisme kun i mindre grad Danmark til gode. Væksten i antallet af overnatninger vil ifølge VisitDenmark være lavere i Danmark (1-3 %) end i resten af Europa (2-5 %). Dansk turisme vil med andre ord tabe markedsandele i forhold til det øvrige Europa, medmindre det lykkes at trække flere turister til Danmark end forventet. Lykkes det imidlertid at få del i den europæiske vækst, som UNWTO forudser for det europæiske marked frem mod 2020, vil det betyde en ekstraomsætning på 18 mia. kr. og nye arbejdspladser. Det viser beregninger, som Mandag Morgen i særudgaven Turismens nye vækststrategier har lavet på baggrund af tal fra Danske Regioner og UNWTO. Den internationale økonomiske krise gør det ekstra svært at forudsige turismeudviklingen, og VisitDenmark har derfor suppleret sit forecast med et positivt og et negativt scenarie. Det positive scenarie beskriver en udvikling, hvor Danmark ikke taber markedsandele i forhold til det øvrige Europa. Det negative scenarie er en fremskrivning af udviklingen fra , hvor antallet af overnatninger har ligget under den langsigtede historiske trend for dansk turisme. Ifølge VisitDenmark er sandsynligheden for forecastet 50 %, mens den for det negative scenarie er 30 % og for det positive scenarie 10 %. 8

9 9

10 10

11 Svag vækst i antallet af udenlandske OVernatninger Tendensen har i de seneste 10 år været, at antallet af danske overnatninger er steget, hvorimod antallet af udenlandske overnatninger er faldet. I sin prognose forudser VisitDenmark, at antallet af udenlandske overnatninger vender tilbage til 2007-niveauet, hvorefter det stabiliserer sig på omkring 22,5 millioner overnatninger om året. I det positive scenarie vil væksten af udenlandske overnatninger følge UNWTO s langsigtede forecast, som er en årlig vækst på 3,1 frem til I det negative scenarie fortsætter den negative udvikling, som dansk turisme har oplevet de sidste 10 år. Forecast for danske overnatninger Hvad angår antallet af danske overnatninger i Danmark, har de været i vækst i de senere år. VisitDenmark forventer, at denne udvikling vil fortsætte i fremtiden og anslår, at antallet af danske overnatninger vil stige til 24,1 millioner i Det positive scenarie ligger en anelse over forecastet, det negative scenarie antager, at antallet af danske overnatninger holder op med at stige og stabiliserer sig på 22,5 millioner overnatninger i de kommende år. 11

12 De nye markeder og Danmark Den eksplosive vækst uden for Europa er årsag til, at VisitDenmark retter sin markedsføring mod købestærke turister fra Rusland, Brasilien, Australien, Kina, Japan og Indien. De nye vækstlande kan ikke umiddelbart redde dansk turisme fra de seneste års stagnation, men de kan på længere sigt bidrage til flere udenlandske turister. Ifølge turoperatører og markedschefer er der på disse markeder en stigende efterspørgsel efter rejser til Danmark. (VisitDenmarks møde den 6. december om de nye markeder.) I dag er det japanske marked størst med overnatninger, Japan er kommet godt igen efter jordskælvskatastrofen. Trenden peger på flere individuelt rejsende japanere, og en stigende efterspørgsel på technical visits inden for miljø, grøn teknologi og velfærd. Kina er lige i hælene på Japan. I 2012 er det blevet lettere at rejse mellem Kina og Danmark, da der åbnes en ekstra flyrute mellem de to lande. Ifølge Visit Denmarks Asienskontor vil det kinesiske marked overhale det japanske allerede i Udviklingen sker på ferie- og incentive-området. På det russiske rejsemarked forventes en vækst i outgoing turisme på % i Brasilien er det land, hvor væksten er størst.. I en rundspørge blandt turoperatører forventer 75 % øget dansk efterspørgsel frem mod Forventet vækst i 2012 på 5 %. Gennemsnitsalderen for fremtidens brasilianer er 29 år millioner potentielle indiske turister fra middelklasser. De har rejst i mange lande, især de asiatiske, og er nu på vej mod Danmark. I Australien melder 79 % af turoperatørerne om øget efterspørgsel på Danmark frem mod Nærmarkederne og Danmark I december 2011 udkom rapporten Turisternes ferieønsker. Den tegner et billede af, hvad turister i dag lægger vægt på ved en ferie i Danmark. Undersøgelsen er lavet af VisitDenmark på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse på dansk turismes fem hovedmarkeder, Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien. Danmark er tæt på og alligevel anderledes Når nordmænd rejser på ferie, er de særligt optagede af at møde en venlig lokalbefolkning, være trygge og kunne slappe af. Mad og indkvartering samt forholdet mellem pris og kvalitet skal også bare være i orden. Nordmænds rejsemotiver og valg af destinationer er primært drevet af fire behov: Et materielt behov og interesse (motiver som shopping, specialtilbud, moderne land, mad og sjov). En søgen mod det ægte, oprindelige og naturlige (motiver som natur, kultur og miljø). En søgen efter at se en masse nyt, at få det hele med, masser af oplevelser også til børn. Et ønske om at dyrke kroppen, både gennem spa, sol og fysiske aktiviteter. Svenskerne søger inspiration og sjov til en god pris Når svenskere rejser på ferie, er de særligt optaget af at få værdi for pengene. Dette er det altdominerende rejsemotiv, og her adskiller Sverige (og Storbritannien) sig fra andre lande. Gæstfri befolkning, tryghed og god mad er også dominerende rejsemotiver, og det samme gælder sjov og forlystelsesparker. Svenskernes rejsemotiver og valg af destinationer er baseret på fire grundlæggende behov: Et behov for at se noget nyt, kombineret med shopping, specialtilbud og interesse i et moderne land. En søgen mod det nære og trygge, med børn i fokus. Et højt aktivitetsniveau via blandt andet. særlige begivenheder og by-oplevelser. Et behov for at slappe af, gerne i stærk sol. 12

13 13

14 Tyskere rejser efter naturoplevelser Når tyskere rejser på ferie, er de særligt optaget af natur og mulighederne for at bevæge sig i naturen. Denne udbredte og stærke interesse for naturen er et helt unikt kendetegn ved det tyske marked. En gæstfri befolkning, tryghed og et godt overnatningssted er også væsentlige rejsemotiver. Tyskernes rejsemotiver og valg af destinationer udspringer af fire grundlæggende behov: Et stærkt behov for samvær og nærhed, både inden for familien og rejsegruppen og med de omgivende rammer. Et behov for at komme ud i verden, for at se noget nyt og blive beriget kulturelt. Et behov for lette aktiviteter, der giver adspredelse og afveksling, fx begivenheder og forlystelsesparker. Et behov for fuld fysisk udfoldelse.. autenticitet trækker hollændere til Danmark Hollændernes rejsemotiver er drevet af følgende behov: Et behov for at komme ud og udforske verden vs. være hjemme ved det kendte og trygge. Danmark placerer sig blandt destinationer, der er nye, og som skal udforskes, dog ikke i ekstrem grad. Et behov for sol, party og sjov, repræsenteret ved bl.a. Tyrkiet og Grækenland. Et behov for ægte destinationer, som lever op til ønsket om aktiviteter i mere ægte og naturlige rammer. 14

15 15

16 FREMTIDIG vækst i Syddanmark For Region Syddanmark betyder VisitDenmarks forecasts, at antallet af overnatninger i regionen ligesom i Danmark som helhed må forventes at vokse svagt, men støt i de kommende år. I Region Syddanmark udgør danske overnatninger 50 %, efterfulgt af 38 % tyske overnatninger. Andre vigtige markeder er Holland, Norge og Sverige, som hver tegner sig for 3 % af overnatningerne. Danmark og Tyskland er således langt de vigtigste markeder for Region Syddanmark. Vigtige markeder for Region Syddanmark VisitDenmark har i sit seneste forecast (januar 2012) forsøgt at forudsige udviklingen på de vigtigste markeder for dansk turisme. Antallet af danske overnatninger i Danmark forventes at vokse med 3,3 % i Antallet af tyske overnatninger i Danmark ligger meget stabilt; det er kun vokset med 0,3 % i VisitDenmark forventer dog, at udviklingen på det tyske marked vil være svagt positiv med en vækst i tyske outbound-overnatninger i på 1,9 % i På de to vigtigste markeder for Region Syddanmark, Danmark og Tyskland, er forventningerne til fremtiden således forsigtigt optimistiske. Udsvingene på de andre vigtige markeder er større i 2011, blandt andet fordi disse markeder er mindre end det danske og det tyske. Antallet af svenske og norske overnatninger i Danmark er steget med henholdsvis 14,4 % og 9,1 % i 2011, mens det hollandske marked til gengæld viser et fald på -9,4 %. VisitDenmarks fremtidige forventninger til Sverige, Norge og Holland er enten neutrale eller svagt optimistiske, hvad angår antallet af overnatninger fra disse lande. Forventningerne til de øvrige markeder er også svagt positive. Disse markeder har dog kun mindre betydning for Region Syddanmark. Det er imidlertid værd at bemærke, at antallet af kinesiske turister i Danmark steg med 29,2 % i I 2012 forventer VisitDenmark en vækst i overnatninger i Europa fra Kina og Japan på henholdsvis 7,1 % og 5,2 %. Region Syddanmark og de nye markeder Det tager tid at få nye turister til Danmark, og endnu længere tid at få dem længere end København og Nordsjælland.. Ofte består for eksempel kinesernes rejser af en Skandinavien-rejse eller en Europarejse. Kun få dage er således afsat til det enkelte land. Oftest er de norske fjelde hovedattraktionen, dernæst deler København og Stockholm andenpladsen med tilbud om kultur og shopping. Det er således unægteligt en udfordring af få turisterne til Syddanmark. Heldigvis har regionen tilbud, som især tiltrækker kinesere. H. C. Andersen er mere læst i Kina end i Danmark, faktisk er Kina det land i verden, hvor Andersen har flest læsere. Med en velhavende middelklasse på mere end 100 millioner rejselystne kinesere, en fordobling af flyankomster fra Kina til Danmark og en række nye samarbejdsflader mellem Syddansk Universitet og H. C. Andersen-museet er potentialet til stede. Andre potentielle flagskibe er vikinger, miljø og grøn energi, velfærdsteknologi og LEGOLAND, som nationale partnere med fordel kan raffinere og samarbejde om. For vikingerne i Ribe, Kongernes Jelling og Ladbyskibet vil det for eksempel være oplagt at koble sig op på Nationalmuseets internationale Vikingeudstilling i 2013 et tema, som museet gerne ser udbredt til hele landet. 16

17 17

18 Fra mere til bedre GLOBALE TRENDS I HOVEDTRÆK PIXIUDGAVE Pixiudgaven er en del af trendrapporten Fra mere til bedre. Rejsetrends nu og i fremtiden. LÆS DEN FULDE RAPPORT - KLIK HER 18

19 Vil du vide mere DDB Signbank, Europæiske forbruger behov nye muligheder for danske turisme, 2008 Destination Danmark, Turismens nye vækststrategier, Mandag Morgen, juni 2011 Dialogforum om Turismeplanlægning, Juni 2011, Naturstyrelsen, Tværgående Planlægning Economic Impact of Travel & Tourism: Update November 2011, World Travel & Tourism Council EUROPEAN TOURISM in 2011: TRENDS & PROSPECTS Quarterly Report (Q3/2011) A quarterly insights report produced for the Market Intelligence Group of the European Travel Commission (ETC) by Tourism Economics (an Oxford Economics Company) Feriehuset og feriehusområdet i 2030, Peter Kvistgaard, Ph.D.November 2011 Forecast for dansk turisme 2012, Januar Udgivet af VisitDenmark Forecast for dansk turisme September 2010 Udgivet af: VisitDenmark September 2010 Forslag til forretningsudvikling af turismen i Syddanmark, Syddansk Turisme, oktober 2011 Fra ældrebyrde til ældrestyrke? Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, jan Framtidens upplevelser, Johanna Danielsson, Kairos Future, Juni 2011, Fremtidens By, Realdania Arealudvikling i samarbejde med ReD Associates og Rambøll Management. Fremtidens rejsebehov, Udarbejdet af Lighthouse Cph A/S forår 2011, Udgivet af VisitDenmark, august 2011 Future Traveller Tribes 2020, Report for the Air Travel Industry, Amadeus Global Trends Report 2011Euromonitor International, World Travel Market, Nov 2011 Hvem rejser hvorhen først, Henrik Kristensen, Firstmove, Standby Nordic, nov ITB World Travel Trends Report 2010/2011, ITB WORLD TRAVEL TRENDS REPORT, December 2010 ITB World Travel Trends Report 2011/12, ITB WORLD TRAVEL TRENDS REPORT December 2011 Landskabelige potentialer i udviklingen af nye feriehuskoncepter, Adjunkt Lea Holst Laursen - Midtvejsseminar Fremtidens Feriehuse - den 8. november 2011 Ny trend ved booking af rejser, Skyscanner.dk, nyheder, august 2011 Rapport om turismens rammevilkår fra tværministerielt udvalg, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Marts 2010, SocialSemantic, Det sker på de sociale medier i 2012, jan Stedbundne potentialer i yderområder, Realdania Kampagne, juni 2011 Stedsspecifikke potentialer i fremtidens feriehus og feriehusområdebrugere Lea Holst Laursen, DELRAPPORT 2, Aalborg Universitet, November 2011 The Impact of Culture on Tourism, OECD, Jan 2009 The Travel Gold Rush 2020, Pioneering growth and profitability trends in the travel sector Developed by Oxford Economics in partnership with Amadeus The WTM Global Trends Report 2011, in association with Euromonitor International, Nov 2011 Travel Trends - Wie wir in Zukunft reisen werden, Zukunfts Institut, Anja Krig, Harry Gatterer, Februar 2011 Trend Report 2012, Trendwatching.com Trends 2012, Kirsten Poulsen, Markedsføring, Jan 2011 Trendsanalysis Destination Fehmarnbelt, Zukunfts Institut 2010 Turismens vækstpotentiale i Region Midtjylland, 2010, Turismens trends og udfordringer med betydning for region Midtjylland, 2010 Turisternes ferieønsker, VisitDenmark, dec Turistbureauernes gæster og deres behov. Rapport til Dansk Turismefremme Anne-Mette Hjalager Uddannelse og nye kvalifikationer til fremtidens arbejdsmarked, Anne Skare Nielsen, UNWTO: Tourism towards Global overview, 10 October 2011 www: elektronik.guide.dk 19

20