Tillid Gentænk Voksenhandicap

Transkript

1 Temamøde den 6. april 2016, Aarhus Rådhus, lok. 020, kl AARHUS KOMMUNE, SOCIALFORVALTNINGEN 4. april 2016

2 1. Baggrund vedr. tillidsudfordringen Der er behov for at styrke dialogen mellem borgeren og kommunen for at øge den fælles forståelse af handicap og de tilgængelige tilbud. Men hvordan sikrer vi, at borgeren føler sig hørt og at rette viden om handicap er til stede? Hvem kan bedst sikre, at borgerens behov er opfyldt? Dagsordenen om tillid er sat gennem Det Centrale Handicapråds GAP analyse af tillidsforholdet mellem borgerne og kommunen ved borgerens møde med kommunen som myndighedsudøver. Der er ikke den samme tillidsudfordring i den daglige omgang mellem borger og kommune i bo- og dagtilbud. Hovedkonklusioner fra GAP-analysen: Borgerne vurderer sagsbehandlingen lav på alle parametre Gensidig tillid, god forberedelse og solidt kendskab til lovgivning er vigtigt for en god oplevelse Bliver ikke hørt i kontakten, standardiserede løsninger negativ oplevelse Individuelt syn på borgerne og specifik viden giver positiv respons Specifik viden om handicap og tilbud giver skræddersyede løsninger Der er brug for, at borgeren har tillid til, at kommunen løfter opgaven med at fordele goderne ordentligt, og at der er tillid til, at kommunen behandler borgerens sag ordentligt og sagligt. I myndighedsarbejdets natur ligger, at borgeren gøres til en sag, der håndteres efter de regler og rammer, der fastsættes i love og bekendtgørelser og gennem den løbende udfordring og fortolkningen af disse rammer. At blive en sag skaber en distance for borgeren, som i sig selv kan skabe et tillidsgap. Sagsbehandling skaber et standardiseret blik og peger på ydelser, der kan modtages af borgeren og støtte borgeren i hverdagen. Måske skal vi tilbage til rådgivningsidéen og den procestanke, der lå heri, og dermed have fokus på rådgiveren som den, der gennem dialogen med borgeren, viser vejen til det gode liv og sikrer adgangen til den hjælp, der skal til for at borgeren kan får mulighed for at leve et godt liv. 1

3 Hvordan kan vi behandle en borger og borgerens sag optimalt? Hvem har ansvar for et godt forløb? Er det borgerens eller kommunens opgave at sikre et godt sagsforløb? Hvad er det for en forståelse borgeren har brug for, og hvordan opnås det bedst? Hvad skal sagsbehandlere kunne? Hvad skal borgeren gøre? Tillidsgabet kan handle om, at borgeren oplever/tror at kommunen opfinder forklaringer på, hvorfor en given hjælp, som borgeren mener sig berettiget til, ikke kan ydes til borgeren. Tillidsgabet kan handle om, at vi alle i et eller andet omfang har glemt, hvad opgaven faktisk er? Fortolker vi det at hjælpe som et grænseløst behov for en hel masse ydelser, eller kan man forstille sig, at hvis systemet lærer at lytte efter og forstå, kan borgeren hjælpes mere præcist og effektivt? Og altså med mindre indgribende indsatser? Kan tilliden styrkes ved at give borgeren mere ansvar for eget liv / for tilrettelægningen af eget liv mere selvbestemmelse over, hvilken skal hjælp borgeren har behov for i forskellige faser af livet inden for en given ramme? Grobunden for et tillidsgap er for høje forventningerne til systemets evne til at støtte (rettighedstænkning), og for rigide systemer der ikke lytter (beskyttelses tænkning). Vi skal arbejde med at finde løsninger, så gabet mellem forventning og systemets evne til at levere formindskes. Det kan vi bl.a. gøre ved at højne tilliden gennem høj grad om kommunikation og dialog. I Aarhus Kommune har brugerundersøgelser vist, at der er høj generel tilfredshed på handicapområdet med 63 pct. på myndighedsområdet og 89 pct. i botilbud. Det vidner om, at tillidsgabet måske ikke er så stort som på nationalt plan, MEN der er fortsat behov for at drøfte, om vi har et lokalt tillids GAP og i så tilfælde hvad kan og skal vi gøre ved det? 2. Opsamling fra borddrøftelserne fra dialogmødet den 7. marts Ved borddrøftelserne på dialogmødet den 7. marts blev der givet nogle umiddelbare svar på flere af de mange ovenstående spørgsmål, men der er også rejst nye spørgsmål. Vi har vurderet, at de mange input kan samles i 6 overordnede temaer under kategorien tillid. Vi vil på første temamøde afdække, om der er andre overordnede temaer, der skal medtages (alle input er vedlagt i bilag 1). Opsamling i 6 temaer: Tema 1. Fokus på mennesket frem for dokumentation Tema 2. Gensidig kommunikation dialog, lydhørhed og forståelse Tema 3. Rette viden og kompetencer til at kunne hjælpe borgerne Tema 4. Enklere sagsgange - kontakt med færre sagsbehandlere Tema 5. Inddragende processer fx borgerbudgetter Tema 6. Syn på borgere med handicap/retorik 2

4 3. Proces for temagruppens arbejde Møder Program (udvalgte temaer) Mødet den 6. april Rådhuset lok. 020 Kl Rammesætning v. Tina Fendinge Opsamling fra dialogmødet de udvalgte temaer v. Tina Fendinge Tema 1: Fokus på mennesket frem for dokumentation (udfordringer og løsninger) Tema 2: Gensidig kommunikation dialog, lydhørhed og forståelse (udfordringer og løsninger) Den videre proces v. Tina Fendinge Mødet den 20. april Rådhuset lok. 020 Kl Opsamling fra sidste møde Tema 3: Rette viden og kompetencer til at kunne hjælpe borgerne (udfordringer/løsninger) Tema 4: Enklere sagsgange - kontakt med færre sagsbehandlere (udfordringer/løsninger) Mødet den 11. maj Rådhuset lok. 398 Kl Opsamling fra sidste møde Tema 5: Inddragende processer fx borgerbudgetter (udfordringer/løsninger) Tema 6: Syn på borgere med handicap (udfordringer/løsninger) 3

5 4. Tilmeldte deltagere (20 deltagere) Tovholder: Myndighedschef Tina Fendinge Anne Grethe Sand Charlotte Birkmose Sanne Pagel Frederiksen Jannie Kejser Allan Lange Thorleif Hansen Evy Vangsgaard Marianne Sahl Asger Askov Blekinge René Post Helle Post Lise Skjold Dorthe Hviid Pia Hartvig Nicholai Skovenborg Jacob Engeldal Krath Merete Birk Nielsen Jesper Breindahl Claus Götke Nina Rasmussen (deltager ikke i første møde) 4