1. INDLEDNING...6 DEL I: PASSAGENS FREMKOMST OG UNDERGANG Etablering af nye merkantile rum. Passagens tilblivelseshistorie...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. INDLEDNING...6 DEL I: PASSAGENS FREMKOMST OG UNDERGANG...9. 2. Etablering af nye merkantile rum. Passagens tilblivelseshistorie..."

Transkript

1 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side4af92 Indholdsfortegnelse 1.INDLEDNING...6 DELI:PASSAGENSFREMKOMSTOGUNDERGANG Etableringafnyemerkantilerum.Passagenstilblivelseshistorie Passagensformogtilblivelse Passagensfunktioner Passagensmellempositioner Illusionenomlitteræralvidenhed Flanørensfysiologi Passagensomkosmopolitiskopholdsstue Litteræreillusioner Passagensdisintegration Politiskmodviljemodpassagen Varehusetstriumf...22 DELII:PASSAGEMOTIVETILITTERATUREN AragonsogCortázarspassagebilleder Drømmerumogbegærsrum.PassagenhosAragon L hommetotal SurrealistenAragon LepaysandeParis Opgørmedromanformogromanfobi Englaskisteundervand.Passagensdrømagtigedimension Surrealistiskflaneri Begærsgrotte.Erotikogkærlighedipassagen Søgenefterbarnlighedensberuselser Afrunding Fantastiskehulleritidogrum.PassagenhosCortázar Undtagelserfrareglerne Rumforovergangeogbevægelse Elotrocielo...49

2 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side5af Formålsløsevandringer Utugtogamoral Barndommenspassagebesøg Dettabteparadis Passagebegrebetsflertydighed Passagensubestemmeligerum Afrunding...60 DELIII:PASSAGENSPOLITISKEPOTENTIALE ParallelleriAragonsogCortázarspassageskildringer Socialistiskeståsteder.Aragon,Cortázar,Benjaminogpolitik Surrealisternesflirtmedkommunismen LitteraturensCheGuevara Benjaminssocialistiskeprojekt Beruselseseuforiogopvågningstrang Benjaminskritikafdensurrealistiskepraksis Drømsombedragogsomberuselse Fornuftensskeptikere Drømtrumellerdrømmerum Benjaminogpassagenikonstruktivistiskperspektiv Aragonogdenmodernemytologi Cortázarogdenafklædtevirkelighed Passagemotivetsindbyggedeparadoks KONKLUSION...85 LITTERATURLISTE...88

3 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side6af92 1. INDLEDNING Passagebygningerneshistorieudgøretusædvanligtogbemærkelsesværdigtkapiteli arkitekturhistorien. Men også som litterært fænomen er passagen et yderst interessant bekendtskab: Fra Honoré de Balzacs begejstrede beretninger fra Palais RoyalsgallerieroverÉmileZolassørgmodigeskildringafPassageduPontNeuftildet 20. århundredes passageportrættører: Louis Ferdinand Céline, André Pieyre de Mandiarguesog ikkemindst denfranskesurrealistlouisaragonogargentineren Julio Cortázar. 1 Hvilken funktion, passagebygningen har som litterært motiv hos Aragon og Cortázar, og hvordan dette motiv afspejler forfatternes overordnede tankeverdener,erdetohovedspørgsmål,dettespecialesøgeratbesvare:detdelikate indgreb, som her skal udføres, består i at ekstrahere en specifik enkelthed fra en større helhed passagemotivet fra Aragons og Cortázars forfatterskab men via denne manøvre ekstraherer vi samtidig uvægerligt essensen i de to forfatteres verdensanskuelser, og passagen bliver hermed en indgang til deres litterære, filosofiskeogpolitiskeoverbevisninger. Som produkt af en tiltagende varekultur nød passagerne i første halvdel af det 19. århundrede stor popularitet især i Paris og stod som centrum for handlen med særligt varer i den mere luksuriøse ende af spektret. Men allerede senere i århundredethavdepassagerneidetstoreheleudtjentderesfunktion,ogdeafdem, der ikke var blevet revet ned, eksisterede kun som affolkede fortidslevn, afklædt derestidligeretiltrækningskraftogoverflødiggjortafandreformerforurbanerum.i førstedelafdettespecialestredeleanskueliggørjeg,hvadpassagenspecifikterforet fænomen. Vi skal se på passagernes opdukken i det parisiske bybillede omkring overgangen til det 19. århundrede, deres form, funktioner og den særlige flertydighed, der er indlejret i passagens udformning (kap. 2). Vi skal også se på passagenstilknytningtilintelligentsiaenogtil1800 talletsflanørtradition(kap.3)og på dens disintegration fra midten af århundredet og frem, hvor konkurrencen fra 1Passagenoptræderilitteraturenbl.a.iBalzacsIllusionsPerdues,ZolasThérèseRaquin,CélinesMortà crédit,mandiargues LePassagePommeraye ogidettespecialestoomdrejningspunkteraragonsle paysandeparisogcortázars Elotrocielo.

4 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side7af92 andrevareafsætningsformersamtenstramningafreglerneforopførelseafpassager ogbaronhaussmannsmassivebyfornyelserpådetnærmestetoglivetafpassagerne (kap.4). Louis Aragon og Julio Cortázar er to af de forfattere, der har taget passagen op i litterærtøjemedidet20.århundrede,ogdeliiafdettespecialebestårienanalyseaf passagemotivet i henholdsvis Aragons surrealistiske hovedværk Le paysan de Paris (1926)ogCortázarsnovelle Elotrocielo (1966).Somdetvilfremgåafanalyserne, erderenrækkeparallellermellemaragonsogcortázarsbrugafpassagensommotiv herunderbarnlighedens,kærlighedensogflanerietstættetilknytningtilpassagen ogselvomviogsåvilstødepåforskelle,vilvikunnese,atformåletmedanvendelsen af passagemotivet i vid udstrækning er det samme. For Aragon er passagen et rum, hvordrømmeogbegærflydersammenmeddenbevidstgjortevirkelighed,ogdener såledesenkonkretrepræsentantfordensurrealistiskevisionomensynteseafdissei en overvirkelighed. Også for Cortázar har passagen denne evne til at løsne bevidsthedens greb om den enkelte og hermed gøre ham modtagelig over for oplevelser af den vældige, autentiske virkelighed, der skjules bag den, der umiddelbart træder frem. I El otro cielo skildres passagen som et paradisisk rum, hvorgældendesocialesåvelsomfysiskeloveogreglersuspenderes. AragonogCortázarvarbeggepassioneredetilhængereafsocialismen,menfremgår dette af deres brug af passagemotivet og i så fald hvordan? I specialets tredje del sættes passagemotivet ind i en politisk kontekst og kontrasteres den tyske filosof Walter Benjamins kendte læsning af passagen som et af varekulturens drømmebilleder. Benjamin var ligesom Aragon og Cortázar særdeles optaget af passagerneogdereskulturellebetydning,ogpassagerneblevomdrejningspunktfor detomfattendekulturhistoriskeprojekt,somerblevetkendtsomdaspassagen Werk, og som Benjamin arbejdede på fra 1927 til sin død i Passagens status som forældet kapitalistisk frembringelse åbenbarer ifølge Benjamin kapitalismens sande væsen, og hermed bliver den et middel til at vågne fra den drømmetilstand, kapitalismen har hensat menneskeheden i. Han kritiserer Aragon som han sandsynligvisvillehavekritiseretcortázar fornetopatforblivepådrømmeplanet ogsåledesikkeudnyttepassagenspolitiskepotentiale.

5 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side8af92 For Aragon og Cortázar har passagen imidlertid politisk betydning i en anden henseende. De betragter individets åndelige frigørelse som en forudsætning for en social revolution og er begge optaget af det fantastiske en betegnelse, der her dækker over det ukendte terræn, der ligger hinsides konventionelle, rationelle virkelighedsopfattelser for det er ved at gøre sig fortrolig med det fantastiske, at man kan nedbryde de begrænsende rammer, det moderne samfund lægger om den enkelte. Passagen optræder som bindeled til det fantastiske, og det, Aragon og Cortázargentagendegangepointerer,erikkepassagenstilknytningtilkapitalismen, men tværtimod dens distance. Den er et alternativt rum, der som modpol til det omgivende samfund udfordrer tingenes orden og udvider den enkeltes mentale råderum.

6 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side9af92 DEL I: PASSAGENS FREMKOMST OG UNDERGANG 2. Etablering af nye merkantile rum. Passagens tilblivelseshistorie Det postrevolutionære Paris var i en uafbrudt tilstand af forvandling. En eksplosiv udviklingindenforindustrien,politiskeomvæltningerogenvoksendemiddelklasse, der etablerede sig på markedet som forbrugere, var medvirkende faktorer til den massivehandelsmæssigefremgang,derigenresulteredeienlangrækkenyerumfor handlen. Det er i 1800 tallet, at varesamfundet har sit arnested, og Paris, der med WalterBenjaminsordvar Det19.århundredeshovedstad 2 befandtsigpåforkanten afdennevoldsommetransformationstid. Det er i det perspektiv, man først og fremmest skal se passagens fremkomst og popularitet op gennem den første halvdel af det 19. århundrede. Passagelignende bygningerhavde,dapassagenslogigennemsomenarkitektoniskgrundformistarten afårhundredet,eksisteretlænge,menpassagensudbredelsevarenkonsekvensafen hidtilusetmerkantilfokusering,derfordredebyggetypersompassagen.opgennem århundredet forsøgte handelsfolk at gøre varen tilgængelig for et stadig større og købestærkere publikum ved hjælp af nye, mere eller mindre langtidsholdbare metoder.passagenvarfremtilomkringmidtenafdet19.århundredeenafdeabsolut mestfremtrædendebyggeformertiludbredelseafhandleniparis,menenstramning af reglerne for opførelse af passager i 1847 og den efterfølgende modernisering af 2TitlenpåWalterBenjaminsexposé,derfindesientyskudgavefra1935ogenfranskfra1939

7 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side10af92 Paris under Baron Hausmann i 1850 erne og 60 erne fjernede passagen som et dominerendefænomenibybilledet. 2.1Passagensformogtilblivelse Dethørerikketilsjældenhederne,atmanharrevetenafdeparisiskepassagerned, hvisdenharværetivejen.idagerderkunomkring20tilbageiparis,hvorafflereer blevetforkortetellerpåandenmådemodificeret.mendapassagervarenfashionabel delafdetparisiskebyliv,fandtesderover150afdemibyen.opførelsenafpassager har aldrig været en eksakt arkitektonisk praksis, og specielt i de tidlige stadier af passagens udviklingshistorie fandtes der kun få artikulationer om passagen som arkitektoniskkoncept 3.Ikkedestomindreerderenbemærkelsesværdigkonsensus omkring passagernes udseende, og det er muligt at opstille en række kriterier for, hvad en passage er, uden at antallet af undtagelser undergraver kriteriernes berettigelse. Den franske arkitekturhistoriker Bertrand Lemoine opstiller de mest signifikante karakteristika ved passagen: Symmetri om passagens midterakse, identisk komponeredebutiksfacader,brugenafletvægtsmaterialer,enoverdækningiglas,der beskyttermodvejret 4 ogsamtidiggiverlys,ogneoklassiskdekorationkrydretmed traditionellehandelsfigurer(merkuroptræderhyppigtipassagerne) deterfemaf detræk,dergårigeniutalligepassager,mensdetfornoglepassagersvedkommende ikke er alle kriterierne, der overholdes. F.eks. er Jorcks Passage i København på de flestepunkterenforbilledligpassage,menbrydermedkonceptetiåbenlysgradvedi kraft af det manglende glastag at tillade sine besøgende at blive udsat for vejrets luner. Endnu et væsentligt træk, som ikke er inkluderet i Lemoines ovenstående opremsning bør bemærkes: Passagen er et privilegium eksklusivt for fodgængere. Droskerogandreformerforkøretøjerharikkeadgangtilpassagen,såikkenokmed atpassagenskaberlyforvejret,besøgendekanogsåhersøgetilflugtfratrafikken. 3Geist:92.Dogblevarkitektonisketegningerafbl.a.GalerieVivienneogGalerieColbertpubliceretfåår efter opførelsen og havde stor betydning for passagens udbredelse i andre europæiske lande. (Geist:273) 4Udoverafbeskyttemodnedbørholderglasoverdækningenogsåpåvarmenogsørgeromvendtforet køligtafbrækfrasolensstrålerivarmeperioder.

8 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side11af92 Langt tilbage i historien findes der i flere europæiske lande traditioner forat bygge overdækkedehandelsgaderomsluttetafbutikkertilbeggesider 5,mendenmoderne passage begynder at finde sin form i slutningen af 1700 tallet i Paris. På området omkring Palais Royal direkte over for Louvre byggede man i perioden Galeries de Bois. Bygningen består af tre rækker af små, individuelle butikker og to gangarealer indimellem, og den regnes som regel for den første passagebygning, selvomdenafvigerfradefinitionenafenpassagepåafgørendepunkter.defølgende år blev den arkitektoniske form for passagen stille og roligt forbedret. Passage de Caire(1799)ogPassagedesPanoramas(1800)vartoafdevigtigstepassageridenne tidlige periode, og de lod begge lys trænge igennem fra oven via glassektioner i tagkonstruktionen. SomkonsekvensafNapoleonskrigenes( )tæringpåFrankrigsressourcer blev der i perioden ikke bygget passager i Paris, men i de sene år af Restaurationen kom der for alvor skub i passagebyggeriet. Alene mellem 1823 og 1828blevover20størrepassageropført. Opførelsen af passager i Paris bylandskab fortsatte frem til midten af 1800 tallet. I denne periode var det et privat foretagende: Entreprenører, ejendomsspekulanter, bankmænd, advokater og mindre investeringsforeninger stod typisk som ejere af passagerne. I andre lande blev man ved med at bygge passager ind i det 20. århundrede,menmedetandetformålendtidligere: Am Beginn der Entwicklung ist die Passage Objekt privater Spekulation, Nachahmung des Palais Royal, dann wird sie zum Symbol zivilisatorischen Fortschrittes, um als Folie für die nach Legitimation suchenden, neuerstandenen Nationen zu dienen wie z. B.ItalienundDeutschland. 6 DenstateligepassageGalleriaVittorioEmanuelleII(1877)iMilanoeretafdemest ekstravagante eksempler på, at passagens historie efter midten af 1800 tallet bevægedesigindidet,johannfriedrichgeistkalder DiemonumentalePhase 7.Her 5Lemoine:155 6Geist:67 7 Ibid.:102. Omfatter i Geists historiske rids perioden og afløses af en tyve års periode, som Geistbetegner DerZuginsGigantischeunddieNachahmung"

9 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side12af92 var passagen gennemtrængt af symbolsk betydning. Den var et nationalsymbol, der skulleillustrerenationenskulturellestatusogformåen,ogdenvarsåledeslangtfraat væredetrenthandelsmotiveredeinitiativ,denvariudgangspunktet. 2.2Passagensfunktioner Mankanfindeadskilligetyperafbygningerbådeførpassagensfremkomst,samtidig med og efterfølgende, der er beslægtede med passagen. Basaren, magasin de nouveauté etogvarehuseterendelafdennegruppeaflignendetyper.menpassagen eralligevelunikikraftafkombinationenaffunktioner.passagenerbåde: enhandelsgade etforlystelsescenter etgennemfartsområde etrumhvormankanpromenere Deterdennegyldneformularforalsidigfunktionalitet,dersikredepassagernederes popularitet. Det primære incitament for opførelsen af passager var muligheden for kommerciel vinding. Selvom jernbanetransport kun var i et forstadie i det meste af passagens storhedstid 8, var cirkulationen af varer (og personer) over store afstande stærkt stigende. I den anden ende af markedet sikrede den voksende middelklasse en eksplosivstigningivareomsætningen.selvomderfindeseksemplerpådetmodsatte 9, var passagerne først og fremmest hjemsted for en særlig type butik, luksus og modebutikken, og i passagen fandt den købelystne en verden af smukke, eksotiske, usædvanligeogopulentevarertilrådighedfordenrettepris. Detervigtigtathuskepå,atpassagentilbødmereendblothåndgribeligeluksusvarer. Denimødekomihøjgradogsåandreafdenyopståedesåvelsomtraditionellebehov, denmoderneparisersøgteudløbfor: 8HervarFrankrigvæsentligefterudviklingeniEngland,derhavdeenlangtstørreegenproduktionaf jern og kul. I Frankrig så flere desuden jernbanen som ubuden konkurrence til transportsystemet af kanalerogfloder. 9BlandtandredenføromtaltePassageduCaireogPassageduGrandCerf(1825).

10 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side13af92 [A]rcades were more than just covered commercial streets, they were complete, self contained mercantile spaces, with stores, entertainment, cafés, restaurants, banks, and so on, where the nineteenth century bourgeoisie could find within reach everything their hearts desired. Representing a new way of life, arcades correspondedtotheriseofacapitalist,mercantilesociety. 10 Passagen samlede aktiviteter knyttet til storbylivet og blev centrum for adspredelsessøgendebyboere,ogdetvarikkekunidagtimerne,passagenemmedeaf liv: Spillebuler, barer, kabareter og ikke mindst bordeller sørgede for at holde aktivitetsniveauet i passagen oppe, også når mørket havde lagt sig over byen, og passagensgaslystændtes. Mange passager blev mislykkede satsninger for ejerne, sandsynligvis fordi beliggenhedenikkevaroptimal,ogpassagensfunktionnetopsompassageskalikke undervurderes. Den drog fordel af at være gennemfartsområde og genvej for fodgængere,sompådetnærmesteblevtvungettilatbenyttelejlighedentilattageet kigpådagensvareudbud. Isæromkringudnyttelsenafpassagenstransitivekaraktererforskellenpåpassagen og andre handelsmæssige initiativer evident. Kunden er ikke nødvendigvis havnet i passagen med et bevidst mål om at kigge på vareudbuddet endsige at købe noget, sådansomdettypiskvilforholdesigmedenbesøgendeieksempelvisetvarehus.den velplaceredepassagevilforfodgængerenofteværeenhurtigogkomfortabelmådeat skyde gennem byen på, men butikkernes lokkende facader kan hurtigt få den gennemfarendetilatslingrefrakursen. En vigtig del af bykulturen i Paris i det 19. århundrede var den simple kunst at spadsereibyrummet.atpromenerevarenindbydendemådeattilegnesigbyrummet på, at indsnuse byens mangfoldige udtryk og observere tidens omskiftelige atmosfære,ogpassagenernaturligvisdenideellesceneforsådanneomstrejfningeri kraftafdetspektakulæreudbudafvarerogdetvidtspændendegalleriafforskellige persontyper, der kan fange og underholde øjet, og fraværet af køretøjer og vejrmæssigegenergørbesøgendeistandtilatpromenereuforstyrret. 10Lemoine:155

11 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side14af92 2.3Passagensmellempositioner Passagens kombination af funktioner gør den til et usædvanligt rum, men også når detkommertiloplevelsenafrummet,erpassagenunik.deneretmodsætningsfyldt rum, som derfor er uhyre besværlig at indordne afgrænsede arkitektoniske og fænomenologiskekategorier. Medsintagkonstruktioniglaspillerpassagenveddengrundlæggendeforestillingom distinktionenmellemindenforogudenfor.transparenssomarkitektoniskfænomen har, som Carsten Thau beskriver i Transparens som vision i den moderne arkitektur, stor indflydelse på oplevelsen af en bygnings åbenhed og graden af kontinuitetmellemudeoginde 11.Vibrugerformuleringen atgåind ienpassageog indikererhermed,atpassagensoverdækningskaberenfølelseafatværeindendørs, menglassetstransparensogpassageforretningernesudendørsagtigefacadersynesat modsigedette,ogkommanf.eks.fraenafpassagensforretninger,villemantaleom atgåudenforipassagen.ipassagenermanaltsåhverkenindenforellerudenfor,eller ommanvil bådeindenforogudenfor. HvismanforsøgeratkategoriserepassagenihenholdtilFrederiksStjernfeltsbyteori i Sted,gade,plads ennaivteoriombyen endermanmedendefinitionafpassagen, der rummer en lignende ustabil flertydighed. Denne teori tager udgangspunkt i en forestilling om, at byrummet overordnet set kan inddeles i tre basale fænomenologiskekategorierforbyen:stedet,gadenogpladsen. 12 Denførstekategori dækker over opholdsområder, især boliger, men også mere offentlige områder som kontorer, værksteder, restauranter, værtshuse og biografer alle rum, der er afkobletfratrafikstrømmen, 13 idetdeerendemål ellerudgangspunkter ogikke erskabttilgennemfart.gadenerderimodnetopdette:etgennemfartsområde.dener dettrafikaleredskab,derbinderbyensammen,ogmedsinenklestrukturtilladerden kunbevægelseadénakse: gadentvingermaterieltbevægelsen,idetdenorienterer denogkunmuliggørsmåafvigelsertilstederlokaliseretlangsadden. 14 Pladserer 11Thau(2000) 12Stjernfelt:14 13Ibid. 14Ibid.:17

12 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side15af92 knudepunkter, vejkryds, offentlige samlingssteder, der modsat gaden giver den enkeltemulighedforatoptrædesomsubjektogvælgemellemfleremuligeveje. Serman somdetermesthensigtsmæssigt påpassagensomenenhedfremforat deledenopisineenkelteetablissementer(somvillefaldeindundersted kategorien), kanmanargumenterefor,atdenhørerhjemmeiplads kategorien,fordidenfungerer sometsamlingsstedforoffentligheden.mendenafvigerfradefinitionenafenplads vedikkeatværeettrafikaltknudepunkt.hvisvivælgeratsebortfradepassager,der forbinder mere end to punkter(f.eks. de korsformede passager), minder passagen i denne henseende mere om gaden. Passagens karakter som gennemfartsområde for fodgængereaccentueresdesudenaf,atdenikraftafsitværnmodkøretøjerogdårligt vejrfremstårsomenbekvemmeligsmutvej,mensomvinetopharset,harpassagen mangeandrefunktioner,derfjernerdenfragade kategorien. Endelig er passagen en samling af steder: beboelse, caféer, butikker, bordeller, hotellermv.,menpassagenisinhelhedkanogsåsigesathaveendeltilfællesmed stedet, herunder også boligen, der er den mest private af disse typer af byrum. I passagen eksisterer en hjemlig stemning, der får Benjamin til at sammenligne den med en dagligstue 15 passagen er ikke blot et område, man bevæger sig igennem, men også et sted, hvor man opholder sig. Den er et offentligt tilgængeligt rum, der ikke desto mindre læner sig op ad det private gennem sin intime, omfavnende atmosfære. 15Jf.kap.3.2

13 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side16af92 3. Illusionen om litterær alvidenhed ChristopherPrendergastpåpegerisitværkom1800 talletsparis,atspørgsmåletom at afdække byens identitet og identiteterne, der optrådte i byrummet, blev en sand besættelse for samtidens parisere 16. Opfattelsen af Paris som en ny by med nye urbane adfærdsmønstre efter revolutionen i 1789 og som resultat af de industrielle og teknologiske landevindinger bidrog til denne besættelse. Blandt andet gennem parisernes egen undersøgelse af byens og byboernes væsenstræk skabtes forestillinger om byen, som måske ikke var sande i objektiv forstand, men som afspejledeoplevelsenafbyen. Litteraturen var en signifikant faktor i konstruktionen af dette mytiske Paris og skildrede med stor omhyggelighed og gennemslagskraft Paris og dens indbyggere i første halvdel af 1800 tallet, hvor passagerne havde deres storhedstid, og hvor flanøren legemliggørelsen af en særlig idealiseret tilgang til storbyens mangefacetterede udtryk vandrede omkring på må og få under glastagene. En populærlitterærundergenrepådettetidspunktvardesåkaldtefysiologier,dermed deresberoligendebudskabom,atstorbyenikkevarmerefremmedogdiffus,endden lod sig rubricere i let afkodelige størrelser, forsøger at bekæmpe den uro og mellemmenneskeligefremmedgørelse,storbyenafføder. 3.1Flanørensfysiologi At flanere er så at sige en kunstnerisk pendant til at promenere eller vandre 17, og flanørenvarenhyppigtgenkommendefiguri1800 talletsparis.sociologenpriscilla ParkhurstFergusonsporerflanørensoffentligedebuttilbagetil1806: The32 page pamphletof1806,leflâneurausalonoum.bon Homme:examenjoyeuxdestableaux, mêlé de vaudevilles, presents M. Bon Homme, better known in all Paris as the 16Prendergast:2 17Flanerierikkeperdefinitionindeholdtidenkunstneriskesfære,menknyttesoftetilenkunstnerisk protokol ikkemindstsidenbalzacforenedeflanørenogkunstneren(ferguson:29).

14 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side17af92 Flâneur. 18 Denne rudimentære flanørfigur afviger fra den arketypiske ved ikke at udvise neitherelegancenorentensity 19,oghvordensenereflanørpådetkraftigste afviser at planlægge sine vandringer i bylandskabet, flanerer M. Bon Homme efter nøjefastlagterutiner.omvendtudviserhaniadskilligehenseenderenadfærd,derer identiskmeddetflanørideal,deretableressidenhen: namelythedetachmentfrom theordinarysocialworld,theattachmenttoparis,andtherealifindirectassociation toart[hanerguideienkunstsalon]. 20 Relationen til kunsten blev senere mere udtalt, og som en figur knyttet til særlige kunstneriske praksisser blev flanøren ikoniseret. Han blev model for kunstnerens omgang med storbyen, idet han formåede at omforme storbyens sansebombardement til et kunstnerisk udtryk. Storbyen berusede og inspirerede flanøren, når han begav sig ud på gaderne på sine tilsyneladende, men kun tilsyneladende, formålsløse vandringer: That aimless stroll is the aim; minder Zygmunt Bauman om, there could not be, there should not be other aims. 21 Flanørenevnedeatindtagebyenbådeiperceptionsmæssigforstandogibetydningen at gøre sig til herre over byen. Byen var et mystisk, endnu ikke fuldt annoteret landskab, men flanøren fandt i gaderne sit egentlige hjem, som Walter Benjamin beskriverisincharlesbaudelaire.einlyrikerimzeitalterdeshochkapitalismus: [Die Straße] wird zur Wohnung für den Flaneur, der zwischen HäuserfrontensowiederBürgerinseinenvierWändenzuHauseist. Ihm sind die glänzenden lierten Firmenschilder so gut und besser ein Wandschmuck wie im Salon dem Bürger ein Ölgemälde; Mauern sind das Schreibpult, gegen das er seinen Notizblock stemmt; Zeitungskioske sind seine Bibliotheken und die Caféterrassen Erker, von denen aus er nach getaner Arbeit auf sein Hauswesenheruntersieht. 22 Flanørenspositionvarprivilegeret.Hankunnedechifrerestorbyenstegn,hanforstod metropolens sprog. Hvor end han lod sit blik vandre, lod det betragtede sig afkode. Han lod sig ikke skræmme af nyfremkomne fænomener, men omfavnede metropolenshidsigeomskiftelighed. 18Ferguson:26 19Ibid. 20Ibid. 21Bauman:139 22Benjamin(1969):37

15 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side18af92 Flanøreneksisteredeutvivlsomtmeresomlitterærtogkunstneriskidealendsomen faktiskskikkelseibybilledet.robshieldsbetragterdetsomusandsynligtrentfaktisk at støde på en flanør i det parisiske bybillede i det 19. århundrede, men dette mindskerikkedenbetydning,flaneriharsom partofasocialprocessofinhabiting andappropriatingurbanspaces. 23 Flanørenerenmytologiskpersonificeringafden udbredteforestillingomevnentilattilegnesigdetnyebyrumgennemobservation en måde at overkomme den overstimulering og ængstelse, som Georg Simmel var blandtdeførstetilindgåendeatbeskrivesomenkonsekvensafintensiveringenafdet urbanerum. 3.2Passagensomkosmopolitiskopholdsstue Ser man på passagens generelle kulturelle funktioner, som vi har gjort i foregående kapitel, tegner der sig et billede af, hvilke karakteristika ved passagen, der vakte intelligentsiaens fascination og hermed indledte passagens integration i litteraturen som motiv. Som afsætningssted for luksuriøse og kuriøse varer fra hele verden indhyllede passagen den besøgende i en forførende eksotisk atmosfære. Det bredspektrede udbud af forlystelser havde en tillokkende effekt ikke mindst bordellernefristede,somviskalsesenerehosbådelouisaragonogjuliocortázar.i kraft af sin funktion netop som passage blev passagen sikret en demografisk diversitet, idet den blev benyttet af alle uanset social status 24. Hertil kommer, at passagens tilbud om tørskoet og trafiksikker vandring gjorde den til et yndet tilholdsstedforflanøren. Uden passagerne ville flanøren være ulykkelig, hævder Louis Huart 25 i sin fysiologi omflanøren,ogwalterbenjaminanerkender,atflanerinæppevillehavehaftsamme kulturelle betydning, hvis ikke passagerne var blevet opført. For i byen set som interiør, som kollektivet må finde sig til rette i (eller domesticere), udgør passagen dagligstuen: 23Shields:65 24 Passagen var desuden både på dette tidspunkt og senere en populær attraktion for udenlandske besøgende 25Huart:169

16 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side19af92 Wo am Gitter Asphaltarbeiter den Rock hängen haben, da ist das VestibülunddieTorfahrt,dieausderFluchtderHöfeinsFreieleitet, derlangekorridor,derdenbürgerschreckt,ihnenderzugangindie KammernderStadt.VonihnenwardiePassagederSalon.Mehrals an jeder andern Stelle gibt die Straße sich in ihr als das möblierte ausgewohnteinterieurdermassenzuerkennen. 26 Flanøren er kendetegnet af en dobbelthed i forhold til perceptionen af det urbane rum.byenerbåde knowableandknown,and...mysteriouslyalienandfantastic 27 både stue og landskab, interiør og eksteriør. Denne dobbelthed findes ikke mere evidentnogetandetstedendipassagen,derpåéngangerindendørsogudendørsog gørgadenbådeprivatogoffentlig. 3.3Litteræreillusioner Somoverskriftformangeafdetidligelitterærerepræsentationerafstorbyerfaringen i første halvdel af 1800 tallet taler Walter Benjamin om en panoramatische Literatur, hvis tidslige sammenfald med panoramaernes popularitet ikke er tilfældig. 28 Idéen om at kunne overskue, placere og klassificere omverdenens bestanddelevartidensparadigme.balzac,somironisknokafskyedepanoramaerne 29, har med sin massive Comédie humaine leveret det mest bemærkelsesværdige eksempelpådettepanoramiskeperspektivsassimileringilitteraturen. Fysiologierneudgørenlitterærundergenre,dervandtindpaspådennetidognåede en kulmination i 1841 med 76 nye fysiologier 30. Disse er ofte humoristiske beskrivelserafforskelligepersontyper,sommankunnestødepåisinfærdeniparis gader. Persontyperne portrætteres netop ud fra betragterens synspunkt, og fysiologierne fremstår som regel temmelig overfladiske og forudfattede. Benjamin beskriver fysiologierne som harmlos, von vollendeter Bonhommie 31 men på et dybere liggende plan medvirker de til at skabe en uhensigtsmæssig, forfejlet 26Benjamin(1982):533 27Rignall:114 28Benjamin(1969):35 29Prendergast:52 30Benjamin(1969):35 31Ibid.:38

17 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side20af92 opfattelse af storbylivets beskaffenhed de genererer fantasmagorier omkring parisertilværelsen. På samme måde forholder det sig med flanøren, som delte denne opfattelse af omverdenen som tydeligt dissekerbar og analyserbar gennem simpel observation. Hantroedesigistandtilmedetenkeltblikatkunnebestemmeenhvilkensomhelst persons beskæftigelse, familiære forhold, sociale status og inderste væsen. På den mådeskabtehansigetoverblikoversineomgivelseroggjordesigfortroligmeddem. Mendenneforestillingerillusorisk: DiePhantasmagoriedesFlaneurs:dasAblessen des Berufs, der Herkunft, des Charakters von den Gesichtern. 32 Zygmunt Bauman sættersigheridenindbildskeflanørenssted: Idonotknowfromwheretheycame;I donotknowwhattheyaretalkingabout;idonotknowwheretheywillgowhenthey finishtalking.becauseidonotknowallthatandmuchmore,imaymaketheminto whateveriwish,allthemoresothatwhateverimakethemintowillhavenoeffecton what they are or will become. 33 Ligesom flanørskikkelsen i sig selv er en todimensionelfigur enidealistiskrepræsentantforetutopiskperspektiv erden afkodningafbylandskabet,somflaneriettillader,udentilstrækkeligdybde. 32Benjamin(1982):540 33Bauman:142

18 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side21af92 4. Passagens disintegration Som omtalt blev passagen et nationalkulturelt symbol i visse lande fra midten af 1800 talletogfrem,ognyformedenationersomitalienogtysklandopførtepassager som led i en omfattende strategi for at skabe national identitet. Men opførelser af passagersomprivateentrepriserophørteiparispådettetidspunkt,samtidigmedat den generelle opfattelse af passagerne, som førhen var med til at indvarsle selve modernitetensindtog,gradvisændredesig passagenblevefterhåndenumoderne. Passagens undergang er ofte blevet kædet sammen med Baron Georges Eugène Haussmanns gennemgribende renovering af Paris i 1850 erne og 60 erne, men allerede tidligere besværliggøres passagens vilkår fra politisk side. Hertil kommer konkurrencen fra andre forretningsformer. Især varehuset viser sig som en alvorlig udfordringforpassagenikraftafenlangtmereeffektivmodelforafsætningafvarer. 4.1Politiskmodviljemodpassagen DavidVanZantenbetegnerisinbogBuildingParis:ArchitecturalInstitutionsandthe TransformationoftheFrenchCapital, denperiode,bogenomhandler,som prægetafpolitiskindblandingiarkitekturenpåetniveau,somhverkenførellersiden er blevet overgået. 34 Dette kom til udtryk ikke kun i kraft af en institutionel ensretning af arkitektoniske discipliner og en omfattende omstrukturering af byen, menogsågennemenforøgetkontrolmedprivatebyggeprojekter. Passagen pådrog sig i 1847 et livstruende slag, da den daværende parisiske politipræfekt udstedte en ny forordning om passagebyggeri som erstatning for den eksisterende fra Forordningen indskærpede blandt andet, at fremtidige passager,somopførtespåprivatgrund,skullehavesærligtilladelse,såfremtdeskulle være åbne for offentligheden. 1847, also ein Jahr, bevor sich Prinz Louis Napoleon zum Präsidenten auf zehn Jahre wählen läßt, und 6 Jahre, bevor Haussmann 34VanZanten:46

19 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side22af92 Seinepräfekt wird, werden die Passagen praktisch verboten, konkluderer Johann Friedrich Geist. 35 Forordningen umuliggjorde ikke passagernes eksistens, men med enstramningaflovgivningenforderesopførelsefikmansateneffektivstopperfor bygningenafnyepassager. Årsagen til modviljen mod opførelsen af flere passager skal findes i en voksende bekymring for de trafikale og ikke mindst hygiejniske konsekvenser af tætheden af bebyggelsen i bymidten 36. I en tid, hvor miasma teorien var fremherskende (ikke mindst efter koleraepidemien i Paris i 1832), og hvor vigtigheden af god luftcirkulation utvivlsomt lå både politipræfekten og præfekten i Seinedepartementetpåsinde,haropførelsenaftrange,overdækkedepassager,derbinder bygningersammen,virketformålsstridigt. I1853overtogHaussmannembedetsompræfektiSeine departementet,derpådette tidspunkt dækkede hele Paris, og frem til 1870 gennemførte han en omfattende omlægningafbyen.detanslås,atmereendhalvdelenafbyensdaværendebebyggelse blevdirekteberørtafforandringerne,ogmangepassagerblevpåligefodmedmange andrebygningerrevetnedforatgørepladstilbyplanensnyeinitiativer.oplevelsen afbyrummetblevændretradikalt.denyeidealerforbylandskabetomåbenhed,lys, luftighedogrummelighedståriskarpkontrasttilpassagensmereydmygerammer, og opfattelsen af passagerne som trange, dunkel og klaustrofobiske rum vandt yderligere indpas i befolkningen, selvom haussmanniseringen også havde talrige modstandere,derbegrædtabetaf levieuxparis ogeksempelvisvarkritiskeoverfor arbejderklassensekskluderingframidtbyen. 4.2Varehusetstriumf I løbet af den industrielle og teknologiske udvikling i 1800 tallet viste passagen sig sometutilstrækkeligtrumforhandlen.forbrugsvanerneændredesig,ogpassagens rammer var for snævre til at kunne fastholde passagens centrale position på 35Geist:99 36 Ambitionen om en radikal modernisering af Paris opstod allerede under Napoleon i starten af århundredet.

20 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side23af92 handelsområdet.handlenbrødudafpassagerneogetableredesigiandreformerfor merkantile rum med større mulighed for at imødekomme forandringerne i varekulturen. Passagen var aldrig tiltænkt en rolle som forum for masserne og var uegnet som afsætningssted for masseproducerede varer. Selvom passagen blev betrådtafmangeforskelligepersontyper,varvareudbuddetforbeholdteteksklusivt klientelaføkonomiskprivilegerede. Men netop masseproduktionen af varer ændrede handlens struktur. Varehuset blev det nye centrum for varedyrkelsen. Her lød parolen lave priser, høj omsætning, og aftagernevarmasserne.hvorpassagenikraftafsinegenskabafgennemfartsområde sikrede en gennemstrøm af mennesker med forskellige formål, var varen i bund og grund den eneste motivation, der kunne trække mennesker ind i varehuset. Her fandtes ikke den syntese mellem interiør og eksteriør, der så glimrende korresponderede med den kunstneriske flanørs forhold til storbyen som både hjemlig og fremmed. Eller måske rettere sagt: Den var blevet forstyrret, vendt på hovedet: WarihmanfangsdieStraßezumInterieurgeworden,sowurdeihmdieses InterieurnunzurStraße,underirrtedurchsLabyrinthderWarewievordemdurch dasstädtische. 37 Benjaminbetegnervarehusetsom derletztestrichdesflaneurs, 38 mendetvaret terræn, flanøren aldrig rigtig kunne gøre sig familiært. Det var en mere storslået forherligelse af varen uden de dragende karakteristika, der fik den kunstneriske flanørtilatindrettesigipassagen.ibevægelsenfrapassagetilvarehusblevdentætte relation mellem kunst og flaneri opløst, og med Charles Baudelaire som en bemærkelsesværdigundtagelsemistedeflanerimidlertidigtsinpladsikunsten. Baudelaire,somharbidragettilromantiseringenafdenkunstneriskeflanørgennem portrættet af Constantin Guys i Le Peintre de la vie moderne (1863), bliver en nøglefigur i Walter Benjamins karakteristik af flanøren, selvom Baudelaires byvandringer finder sted i et Paris welche dem Flaneur längst nicht mehr Heimat 37Benjamin(1969):58 38Ibid.

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken.

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken. Dansk Deutsch Francais - English Varenr. 51075 Udskiftning af pakning ved glas: Pakken indeholder: 1 stk. Pakning Vejledning: Aduro 4 Er pakningerne blevet hårde og utætte kan de skiftes på følgende måde:

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Fahrerflucht Temaer: Anders sein, Fahrerflucht, Flüchtling, Schuld, Gewissen På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Data om tv-udsendelsen:

Læs mere

Moderne dansk kortprosa i dialog

Moderne dansk kortprosa i dialog Studien zur Germanistik, Skandinavistik und Übersetzungskultur 12 Moderne dansk kortprosa i dialog En genreundersøgelse ud fra et intertekstuelt perspektiv Bearbeitet von Aldona Zanko 1. Auflage 2015.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Netværkstræf / Netzwerktreffen Skabende kunst / Billedhuggerkunst Skabende kunst / Billedhuggerkunst Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Wir treffen uns.. Vi mødes.. 6. Februar

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Kære selvstuderende i fransk begyndersprog A! Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Alle film bør være tilgængelig

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Wilhelm Freddie. Stik gaflen i øjet!

Wilhelm Freddie. Stik gaflen i øjet! Wilhelm Freddie. Stik gaflen i øjet! Kære underviser Som supplement til vores undervisningsmateriale har vi her samlet supplerende information og forslag til ekstra opgaver og tematikker, der kan inkluderes

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk B fortsættersprog

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

MARSTAL - ÆRØSKØBING - SKOVBY - SØBY

MARSTAL - ÆRØSKØBING - SKOVBY - SØBY 0 0 MARSTAL - ÆRØSKØBING - SKOVBY - SØBY Stoppesteder Bus stops Haltestellen Marstal - Reberbanen Bakkevej / Ronæsvej Bymarksvej Ærøskøbing Havn Tranderupvej Vindeballe Vesterløkke Øster Bregninge Ø. Bregninge

Læs mere

Indledning. Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til 150 elever fordelt på fem linjer:

Indledning. Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til 150 elever fordelt på fem linjer: Dansk Talentakademi: Vision for Campus Udarbejdet af Have Kommunikation Ved projektleder Rasmus Navntoft, kreativ direktør Christian Have og tekstforfatter Mikkel Elbech Maj 2014 Indledning Dansk Talentakademi

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg Netværkstræf / Netzwerktreffen Vikingetid og Middelalder Vikingetid og Middelalder Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg Program Programm Kl. 11.30-12.00 Velkomst & Frokost

Læs mere

Indvielsens Port. Vejen til den 3. Indvielse. Lucindra ~ 1 ~

Indvielsens Port. Vejen til den 3. Indvielse. Lucindra ~ 1 ~ Indvielsens Port Vejen til den 3. Indvielse Lucindra ~ 1 ~ Forsidebillede: Foto taget af Lucindra Udgivet september 2014. Hjemmeside: www.lucindra.dk Andre e-bøger af Lucindra: De Tre Grale - en spirituel

Læs mere

Byens Havn. Baggrund og fomål Status og plan. For mere information http://www.byenshavn.dk/

Byens Havn. Baggrund og fomål Status og plan. For mere information http://www.byenshavn.dk/ Byens Havn Baggrund og fomål Status og plan For mere information http://www.byenshavn.dk/ BAGGRUND MandagMorgens kompetenceregnskab for Sønderjylland Lavt uddannelsesniveau i forhold til resten af Danmark

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger 5 1.8.4.1 Opgave A Marker hoved- og bisætninger i nedenstående tekst med HS og BS! 1. Muren mellem øst- og vestsektoren i Berlin blev bygget den 13. august 1961. 2. Vestberlinerne og vesttyskerne kunne

Læs mere

Vejledningens indhold har en varighed af ca. 4-6 lektioner afhængigt af valg af opgaver/aktiviteter.

Vejledningens indhold har en varighed af ca. 4-6 lektioner afhængigt af valg af opgaver/aktiviteter. Tema: Märchen Fag: Tysk Målgruppe: 5.-7. kl ARD, 2013, 5 min. Faustnr.: TV0000026386 Alle billeder er hentet fra tv-udsendelsen At arbejde med eventyr i tyskundervisningen er en oplagt mulighed for fhv.

Læs mere

MØDE KONFERENCE KURSUS

MØDE KONFERENCE KURSUS MØDE KONFERENCE KURSUS HOLD VIRKSOMHEDENS ARRANGEMENT PÅ KULTURCAFé LUDVIG I SORØ Hold dit møde din konference eller dit kursus på Kulturcafé Ludvig i Sorø Kulturcafé Ludvig kan tilbyde skræddersyede arrangementer

Læs mere

KORKONKURRENCE. Det Kongelige Operakor 1. ALT

KORKONKURRENCE. Det Kongelige Operakor 1. ALT KORKONKURRENCE Det Kongelige Operakor 1. ALT 15. august 2015 73 Tempo giusto ( = 4) (Koret kommer nærmere. Under den følgende Lovsang fyldes Huset af festklædte Mænd 59 og Kvinder. Tilsidst

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind.

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind. 15.09.2011 Montageanleitung zum Einbau der Speck und Speichersteine in Scan-line 820, 830 und 80. Heta empfiehlt, die Montage des Ofens von zwei Personen vorzunehmen. Mit den Steinen vorsichtig umgehen,

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Inspiration Rejsemål: Paris Baseret på 13 deltagere

Inspiration Rejsemål: Paris Baseret på 13 deltagere Inspiration Rejsemål: Paris Baseret på 13 deltagere Fly SAS København Paris (CDG) Paris (CDG) København Fly Air France Billund Paris (CDG) Paris (CDG) Billund 08:25 10:15 SK0565 15:20 17:05 SK0568 07:30

Læs mere

30.09.2011. Fælggodkendelser

30.09.2011. Fælggodkendelser Fælggodkendelser TÜV godkendelse Hvad er TÜV? TÜV er en uafhængig anerkendt instans, der har hjemmel til at udstede certifikater om en given kvalitet på stort set alt, lige fra medicinsk udstyr, elektriske

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO 10. marts 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Toulouse-Lautrec. Et uafhængigt undervisningsmateriale til udstillingen Den Menneskelige Komedie på Statens Museum for Kunst

Toulouse-Lautrec. Et uafhængigt undervisningsmateriale til udstillingen Den Menneskelige Komedie på Statens Museum for Kunst Toulouse-Lautrec Den Menneskelige Komedie Henri de Toulouse-Lautrec klædt ud som Pjerrot (1896) Et uafhængigt undervisningsmateriale til udstillingen Den Menneskelige Komedie på Statens Museum for Kunst

Læs mere

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Problemheste efterlyses til Klaus Hempfling-aften i Herning. Klaus Hempfling, som

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

VELKOMMEN TIL HOTELS DESIGNED TO SAY YES!

VELKOMMEN TIL HOTELS DESIGNED TO SAY YES! VELKOMMEN TIL K Ø B E N H AV N RADISSON BLU ROYAL HOTEL Hammerichsgade 1, DK-1611 København V, Danmark T: +45 33 42 60 00 F: +45 33 42 61 00 copenhagen@radissonblu.com radissonblu.dk/royalhotel-koebenhavn

Læs mere

Multimagikeren og overtossen Ovartaci

Multimagikeren og overtossen Ovartaci Multimagikeren og overtossen Ovartaci Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Ovartacis liv Museum Ovartaci er opkaldt efter en helt unik mand og en helt unik kunstner ved navn Ovartaci. Han levede fra 1894-1985

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

De fleste mennesker har aflange ansigter så derfor vil et portræt også virke mest naturligt i højformat.

De fleste mennesker har aflange ansigter så derfor vil et portræt også virke mest naturligt i højformat. - Et spørgsmål om format... Tekst og fotos: Kent Bovin Portrætbilleder har, stort set, altid været højformatbilleder. Går man til en portrætfotograf vil man med næsten 100% sikkerhed få sine portrætbilleder

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

New York, Columbus Circle

New York, Columbus Circle New York, Columbus Circle Ejendommen The Sheffield blev købt af en fremsynet projektudvikler der har valgt at inddrage de øverste 3 etager til fælles-områder. På etage 57, 58 og 59 er der således skabt

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet?

4. Hvad kalder man de unge, der nu skal ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppesnak: Se på billederne i bogen side 25. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I i forvejen om dette årti i jeres eget hjemland

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Stedsidentiteter En analyse af Knäred, Ullared, Roslev og Lihme

Stedsidentiteter En analyse af Knäred, Ullared, Roslev og Lihme 1 En analyse af Knäred, Ullared, Roslev og Lihme 2 Stedsidentiter Findes denne fortælling på stedet? Hvem fortæller den, hvorfor og hvordan? 3 Findes denne fortælling? 4 Opgavens indhold og begreber: Udarbejdet

Læs mere

AT 2015 franskfaglige idéer. Af Maria Hassing, Elise Balmisse Thomsen og Mette Lindemann Pedersen.

AT 2015 franskfaglige idéer. Af Maria Hassing, Elise Balmisse Thomsen og Mette Lindemann Pedersen. AT 2015 franskfaglige idéer Af Maria Hassing, Elise Balmisse Thomsen og Mette Lindemann Pedersen. Emne Materiale Samarbejdsfag Sprogpolitik og La loi Toubon (1994) versus le franglais Eks. engelske ord

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fransk begyndersprog A

Læs mere

DVDfilm YOUTUBE klip om autisme

DVDfilm YOUTUBE klip om autisme Anja Hende 1 DVDfilm YOUTUBE klip om autisme Hvorfor er de så mærkelige? www.youtube.com/watch?v=2jvycar3qqa#t=11 www.jhoconsult.dk JHO Consult v/rikke og Jan Have Odgaard, Gl. Byvej, 5792 Årslev - Tlf.

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Regelvandring i ejendomsavancebeskatningsloven skattefrit salg af tidligere hotellejlighed med udlejningsforpligtelse - SKM2011.837.

Regelvandring i ejendomsavancebeskatningsloven skattefrit salg af tidligere hotellejlighed med udlejningsforpligtelse - SKM2011.837. - 1 Regelvandring i ejendomsavancebeskatningsloven skattefrit salg af tidligere hotellejlighed med udlejningsforpligtelse - SKM2011.837.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved et bindende

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Om Appreciative Inquiry - succeshistorier som udviklingsressource. Vil vi gøre mindre af det, som ikke virker eller mere af det, som virker?

Om Appreciative Inquiry - succeshistorier som udviklingsressource. Vil vi gøre mindre af det, som ikke virker eller mere af det, som virker? Om Appreciative Inquiry - succeshistorier som udviklingsressource Tid er ikke noget, der går. Det er noget, der kommer. Taler I om ressourcer eller mangler i jeres organisation? Er glasset halvtomt eller

Læs mere

USA New York, Columbus Circle, ER INDKØBT!

USA New York, Columbus Circle, ER INDKØBT! USA New York, Columbus Circle, ER INDKØBT! Ejendommen The Sheffield blev købt af en fremsynet projektudvikler der har valgt at inddrage de øverste 3 etager til fælles-områder. På etage 57, 58 og 59 er

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Hvad er et menneske? Om at leve med sig selv, andre og livets smerte. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd www.mickeygjerris.

Hvad er et menneske? Om at leve med sig selv, andre og livets smerte. Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd www.mickeygjerris. Hvad er et menneske? Om at leve med sig selv, andre og livets smerte Mickey Gjerris IFRO, SCIENCE, KU Det Etiske Råd www.mickeygjerris.dk Ansvar Stærkt foruroligende Fællesskab Mellem egoisme og offer

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Restaurant Petit. Før du læser bogen

Restaurant Petit. Før du læser bogen OPGAVER TIL Restaurant Petit NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 1. Læs teksten på bagsiden af bogen Hvor er Jacob og Lone henne? Hvad laver de? Hvorfor tænker Lone på at rejse hjem? Snak om, hvad I synes

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Anbefales af Statens Kunstfond ved Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum Generelt: De tre kunstnere udvalget har valgt at pege

Læs mere