1. INDLEDNING...6 DEL I: PASSAGENS FREMKOMST OG UNDERGANG Etablering af nye merkantile rum. Passagens tilblivelseshistorie...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. INDLEDNING...6 DEL I: PASSAGENS FREMKOMST OG UNDERGANG...9. 2. Etablering af nye merkantile rum. Passagens tilblivelseshistorie..."

Transkript

1 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side4af92 Indholdsfortegnelse 1.INDLEDNING...6 DELI:PASSAGENSFREMKOMSTOGUNDERGANG Etableringafnyemerkantilerum.Passagenstilblivelseshistorie Passagensformogtilblivelse Passagensfunktioner Passagensmellempositioner Illusionenomlitteræralvidenhed Flanørensfysiologi Passagensomkosmopolitiskopholdsstue Litteræreillusioner Passagensdisintegration Politiskmodviljemodpassagen Varehusetstriumf...22 DELII:PASSAGEMOTIVETILITTERATUREN AragonsogCortázarspassagebilleder Drømmerumogbegærsrum.PassagenhosAragon L hommetotal SurrealistenAragon LepaysandeParis Opgørmedromanformogromanfobi Englaskisteundervand.Passagensdrømagtigedimension Surrealistiskflaneri Begærsgrotte.Erotikogkærlighedipassagen Søgenefterbarnlighedensberuselser Afrunding Fantastiskehulleritidogrum.PassagenhosCortázar Undtagelserfrareglerne Rumforovergangeogbevægelse Elotrocielo...49

2 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side5af Formålsløsevandringer Utugtogamoral Barndommenspassagebesøg Dettabteparadis Passagebegrebetsflertydighed Passagensubestemmeligerum Afrunding...60 DELIII:PASSAGENSPOLITISKEPOTENTIALE ParallelleriAragonsogCortázarspassageskildringer Socialistiskeståsteder.Aragon,Cortázar,Benjaminogpolitik Surrealisternesflirtmedkommunismen LitteraturensCheGuevara Benjaminssocialistiskeprojekt Beruselseseuforiogopvågningstrang Benjaminskritikafdensurrealistiskepraksis Drømsombedragogsomberuselse Fornuftensskeptikere Drømtrumellerdrømmerum Benjaminogpassagenikonstruktivistiskperspektiv Aragonogdenmodernemytologi Cortázarogdenafklædtevirkelighed Passagemotivetsindbyggedeparadoks KONKLUSION...85 LITTERATURLISTE...88

3 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side6af92 1. INDLEDNING Passagebygningerneshistorieudgøretusædvanligtogbemærkelsesværdigtkapiteli arkitekturhistorien. Men også som litterært fænomen er passagen et yderst interessant bekendtskab: Fra Honoré de Balzacs begejstrede beretninger fra Palais RoyalsgallerieroverÉmileZolassørgmodigeskildringafPassageduPontNeuftildet 20. århundredes passageportrættører: Louis Ferdinand Céline, André Pieyre de Mandiarguesog ikkemindst denfranskesurrealistlouisaragonogargentineren Julio Cortázar. 1 Hvilken funktion, passagebygningen har som litterært motiv hos Aragon og Cortázar, og hvordan dette motiv afspejler forfatternes overordnede tankeverdener,erdetohovedspørgsmål,dettespecialesøgeratbesvare:detdelikate indgreb, som her skal udføres, består i at ekstrahere en specifik enkelthed fra en større helhed passagemotivet fra Aragons og Cortázars forfatterskab men via denne manøvre ekstraherer vi samtidig uvægerligt essensen i de to forfatteres verdensanskuelser, og passagen bliver hermed en indgang til deres litterære, filosofiskeogpolitiskeoverbevisninger. Som produkt af en tiltagende varekultur nød passagerne i første halvdel af det 19. århundrede stor popularitet især i Paris og stod som centrum for handlen med særligt varer i den mere luksuriøse ende af spektret. Men allerede senere i århundredethavdepassagerneidetstoreheleudtjentderesfunktion,ogdeafdem, der ikke var blevet revet ned, eksisterede kun som affolkede fortidslevn, afklædt derestidligeretiltrækningskraftogoverflødiggjortafandreformerforurbanerum.i førstedelafdettespecialestredeleanskueliggørjeg,hvadpassagenspecifikterforet fænomen. Vi skal se på passagernes opdukken i det parisiske bybillede omkring overgangen til det 19. århundrede, deres form, funktioner og den særlige flertydighed, der er indlejret i passagens udformning (kap. 2). Vi skal også se på passagenstilknytningtilintelligentsiaenogtil1800 talletsflanørtradition(kap.3)og på dens disintegration fra midten af århundredet og frem, hvor konkurrencen fra 1Passagenoptræderilitteraturenbl.a.iBalzacsIllusionsPerdues,ZolasThérèseRaquin,CélinesMortà crédit,mandiargues LePassagePommeraye ogidettespecialestoomdrejningspunkteraragonsle paysandeparisogcortázars Elotrocielo.

4 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side7af92 andrevareafsætningsformersamtenstramningafreglerneforopførelseafpassager ogbaronhaussmannsmassivebyfornyelserpådetnærmestetoglivetafpassagerne (kap.4). Louis Aragon og Julio Cortázar er to af de forfattere, der har taget passagen op i litterærtøjemedidet20.århundrede,ogdeliiafdettespecialebestårienanalyseaf passagemotivet i henholdsvis Aragons surrealistiske hovedværk Le paysan de Paris (1926)ogCortázarsnovelle Elotrocielo (1966).Somdetvilfremgåafanalyserne, erderenrækkeparallellermellemaragonsogcortázarsbrugafpassagensommotiv herunderbarnlighedens,kærlighedensogflanerietstættetilknytningtilpassagen ogselvomviogsåvilstødepåforskelle,vilvikunnese,atformåletmedanvendelsen af passagemotivet i vid udstrækning er det samme. For Aragon er passagen et rum, hvordrømmeogbegærflydersammenmeddenbevidstgjortevirkelighed,ogdener såledesenkonkretrepræsentantfordensurrealistiskevisionomensynteseafdissei en overvirkelighed. Også for Cortázar har passagen denne evne til at løsne bevidsthedens greb om den enkelte og hermed gøre ham modtagelig over for oplevelser af den vældige, autentiske virkelighed, der skjules bag den, der umiddelbart træder frem. I El otro cielo skildres passagen som et paradisisk rum, hvorgældendesocialesåvelsomfysiskeloveogreglersuspenderes. AragonogCortázarvarbeggepassioneredetilhængereafsocialismen,menfremgår dette af deres brug af passagemotivet og i så fald hvordan? I specialets tredje del sættes passagemotivet ind i en politisk kontekst og kontrasteres den tyske filosof Walter Benjamins kendte læsning af passagen som et af varekulturens drømmebilleder. Benjamin var ligesom Aragon og Cortázar særdeles optaget af passagerneogdereskulturellebetydning,ogpassagerneblevomdrejningspunktfor detomfattendekulturhistoriskeprojekt,somerblevetkendtsomdaspassagen Werk, og som Benjamin arbejdede på fra 1927 til sin død i Passagens status som forældet kapitalistisk frembringelse åbenbarer ifølge Benjamin kapitalismens sande væsen, og hermed bliver den et middel til at vågne fra den drømmetilstand, kapitalismen har hensat menneskeheden i. Han kritiserer Aragon som han sandsynligvisvillehavekritiseretcortázar fornetopatforblivepådrømmeplanet ogsåledesikkeudnyttepassagenspolitiskepotentiale.

5 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side8af92 For Aragon og Cortázar har passagen imidlertid politisk betydning i en anden henseende. De betragter individets åndelige frigørelse som en forudsætning for en social revolution og er begge optaget af det fantastiske en betegnelse, der her dækker over det ukendte terræn, der ligger hinsides konventionelle, rationelle virkelighedsopfattelser for det er ved at gøre sig fortrolig med det fantastiske, at man kan nedbryde de begrænsende rammer, det moderne samfund lægger om den enkelte. Passagen optræder som bindeled til det fantastiske, og det, Aragon og Cortázargentagendegangepointerer,erikkepassagenstilknytningtilkapitalismen, men tværtimod dens distance. Den er et alternativt rum, der som modpol til det omgivende samfund udfordrer tingenes orden og udvider den enkeltes mentale råderum.

6 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side9af92 DEL I: PASSAGENS FREMKOMST OG UNDERGANG 2. Etablering af nye merkantile rum. Passagens tilblivelseshistorie Det postrevolutionære Paris var i en uafbrudt tilstand af forvandling. En eksplosiv udviklingindenforindustrien,politiskeomvæltningerogenvoksendemiddelklasse, der etablerede sig på markedet som forbrugere, var medvirkende faktorer til den massivehandelsmæssigefremgang,derigenresulteredeienlangrækkenyerumfor handlen. Det er i 1800 tallet, at varesamfundet har sit arnested, og Paris, der med WalterBenjaminsordvar Det19.århundredeshovedstad 2 befandtsigpåforkanten afdennevoldsommetransformationstid. Det er i det perspektiv, man først og fremmest skal se passagens fremkomst og popularitet op gennem den første halvdel af det 19. århundrede. Passagelignende bygningerhavde,dapassagenslogigennemsomenarkitektoniskgrundformistarten afårhundredet,eksisteretlænge,menpassagensudbredelsevarenkonsekvensafen hidtilusetmerkantilfokusering,derfordredebyggetypersompassagen.opgennem århundredet forsøgte handelsfolk at gøre varen tilgængelig for et stadig større og købestærkere publikum ved hjælp af nye, mere eller mindre langtidsholdbare metoder.passagenvarfremtilomkringmidtenafdet19.århundredeenafdeabsolut mestfremtrædendebyggeformertiludbredelseafhandleniparis,menenstramning af reglerne for opførelse af passager i 1847 og den efterfølgende modernisering af 2TitlenpåWalterBenjaminsexposé,derfindesientyskudgavefra1935ogenfranskfra1939

7 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side10af92 Paris under Baron Hausmann i 1850 erne og 60 erne fjernede passagen som et dominerendefænomenibybilledet. 2.1Passagensformogtilblivelse Dethørerikketilsjældenhederne,atmanharrevetenafdeparisiskepassagerned, hvisdenharværetivejen.idagerderkunomkring20tilbageiparis,hvorafflereer blevetforkortetellerpåandenmådemodificeret.mendapassagervarenfashionabel delafdetparisiskebyliv,fandtesderover150afdemibyen.opførelsenafpassager har aldrig været en eksakt arkitektonisk praksis, og specielt i de tidlige stadier af passagens udviklingshistorie fandtes der kun få artikulationer om passagen som arkitektoniskkoncept 3.Ikkedestomindreerderenbemærkelsesværdigkonsensus omkring passagernes udseende, og det er muligt at opstille en række kriterier for, hvad en passage er, uden at antallet af undtagelser undergraver kriteriernes berettigelse. Den franske arkitekturhistoriker Bertrand Lemoine opstiller de mest signifikante karakteristika ved passagen: Symmetri om passagens midterakse, identisk komponeredebutiksfacader,brugenafletvægtsmaterialer,enoverdækningiglas,der beskyttermodvejret 4 ogsamtidiggiverlys,ogneoklassiskdekorationkrydretmed traditionellehandelsfigurer(merkuroptræderhyppigtipassagerne) deterfemaf detræk,dergårigeniutalligepassager,mensdetfornoglepassagersvedkommende ikke er alle kriterierne, der overholdes. F.eks. er Jorcks Passage i København på de flestepunkterenforbilledligpassage,menbrydermedkonceptetiåbenlysgradvedi kraft af det manglende glastag at tillade sine besøgende at blive udsat for vejrets luner. Endnu et væsentligt træk, som ikke er inkluderet i Lemoines ovenstående opremsning bør bemærkes: Passagen er et privilegium eksklusivt for fodgængere. Droskerogandreformerforkøretøjerharikkeadgangtilpassagen,såikkenokmed atpassagenskaberlyforvejret,besøgendekanogsåhersøgetilflugtfratrafikken. 3Geist:92.Dogblevarkitektonisketegningerafbl.a.GalerieVivienneogGalerieColbertpubliceretfåår efter opførelsen og havde stor betydning for passagens udbredelse i andre europæiske lande. (Geist:273) 4Udoverafbeskyttemodnedbørholderglasoverdækningenogsåpåvarmenogsørgeromvendtforet køligtafbrækfrasolensstrålerivarmeperioder.

8 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side11af92 Langt tilbage i historien findes der i flere europæiske lande traditioner forat bygge overdækkedehandelsgaderomsluttetafbutikkertilbeggesider 5,mendenmoderne passage begynder at finde sin form i slutningen af 1700 tallet i Paris. På området omkring Palais Royal direkte over for Louvre byggede man i perioden Galeries de Bois. Bygningen består af tre rækker af små, individuelle butikker og to gangarealer indimellem, og den regnes som regel for den første passagebygning, selvomdenafvigerfradefinitionenafenpassagepåafgørendepunkter.defølgende år blev den arkitektoniske form for passagen stille og roligt forbedret. Passage de Caire(1799)ogPassagedesPanoramas(1800)vartoafdevigtigstepassageridenne tidlige periode, og de lod begge lys trænge igennem fra oven via glassektioner i tagkonstruktionen. SomkonsekvensafNapoleonskrigenes( )tæringpåFrankrigsressourcer blev der i perioden ikke bygget passager i Paris, men i de sene år af Restaurationen kom der for alvor skub i passagebyggeriet. Alene mellem 1823 og 1828blevover20størrepassageropført. Opførelsen af passager i Paris bylandskab fortsatte frem til midten af 1800 tallet. I denne periode var det et privat foretagende: Entreprenører, ejendomsspekulanter, bankmænd, advokater og mindre investeringsforeninger stod typisk som ejere af passagerne. I andre lande blev man ved med at bygge passager ind i det 20. århundrede,menmedetandetformålendtidligere: Am Beginn der Entwicklung ist die Passage Objekt privater Spekulation, Nachahmung des Palais Royal, dann wird sie zum Symbol zivilisatorischen Fortschrittes, um als Folie für die nach Legitimation suchenden, neuerstandenen Nationen zu dienen wie z. B.ItalienundDeutschland. 6 DenstateligepassageGalleriaVittorioEmanuelleII(1877)iMilanoeretafdemest ekstravagante eksempler på, at passagens historie efter midten af 1800 tallet bevægedesigindidet,johannfriedrichgeistkalder DiemonumentalePhase 7.Her 5Lemoine:155 6Geist:67 7 Ibid.:102. Omfatter i Geists historiske rids perioden og afløses af en tyve års periode, som Geistbetegner DerZuginsGigantischeunddieNachahmung"

9 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side12af92 var passagen gennemtrængt af symbolsk betydning. Den var et nationalsymbol, der skulleillustrerenationenskulturellestatusogformåen,ogdenvarsåledeslangtfraat væredetrenthandelsmotiveredeinitiativ,denvariudgangspunktet. 2.2Passagensfunktioner Mankanfindeadskilligetyperafbygningerbådeførpassagensfremkomst,samtidig med og efterfølgende, der er beslægtede med passagen. Basaren, magasin de nouveauté etogvarehuseterendelafdennegruppeaflignendetyper.menpassagen eralligevelunikikraftafkombinationenaffunktioner.passagenerbåde: enhandelsgade etforlystelsescenter etgennemfartsområde etrumhvormankanpromenere Deterdennegyldneformularforalsidigfunktionalitet,dersikredepassagernederes popularitet. Det primære incitament for opførelsen af passager var muligheden for kommerciel vinding. Selvom jernbanetransport kun var i et forstadie i det meste af passagens storhedstid 8, var cirkulationen af varer (og personer) over store afstande stærkt stigende. I den anden ende af markedet sikrede den voksende middelklasse en eksplosivstigningivareomsætningen.selvomderfindeseksemplerpådetmodsatte 9, var passagerne først og fremmest hjemsted for en særlig type butik, luksus og modebutikken, og i passagen fandt den købelystne en verden af smukke, eksotiske, usædvanligeogopulentevarertilrådighedfordenrettepris. Detervigtigtathuskepå,atpassagentilbødmereendblothåndgribeligeluksusvarer. Denimødekomihøjgradogsåandreafdenyopståedesåvelsomtraditionellebehov, denmoderneparisersøgteudløbfor: 8HervarFrankrigvæsentligefterudviklingeniEngland,derhavdeenlangtstørreegenproduktionaf jern og kul. I Frankrig så flere desuden jernbanen som ubuden konkurrence til transportsystemet af kanalerogfloder. 9BlandtandredenføromtaltePassageduCaireogPassageduGrandCerf(1825).

10 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side13af92 [A]rcades were more than just covered commercial streets, they were complete, self contained mercantile spaces, with stores, entertainment, cafés, restaurants, banks, and so on, where the nineteenth century bourgeoisie could find within reach everything their hearts desired. Representing a new way of life, arcades correspondedtotheriseofacapitalist,mercantilesociety. 10 Passagen samlede aktiviteter knyttet til storbylivet og blev centrum for adspredelsessøgendebyboere,ogdetvarikkekunidagtimerne,passagenemmedeaf liv: Spillebuler, barer, kabareter og ikke mindst bordeller sørgede for at holde aktivitetsniveauet i passagen oppe, også når mørket havde lagt sig over byen, og passagensgaslystændtes. Mange passager blev mislykkede satsninger for ejerne, sandsynligvis fordi beliggenhedenikkevaroptimal,ogpassagensfunktionnetopsompassageskalikke undervurderes. Den drog fordel af at være gennemfartsområde og genvej for fodgængere,sompådetnærmesteblevtvungettilatbenyttelejlighedentilattageet kigpådagensvareudbud. Isæromkringudnyttelsenafpassagenstransitivekaraktererforskellenpåpassagen og andre handelsmæssige initiativer evident. Kunden er ikke nødvendigvis havnet i passagen med et bevidst mål om at kigge på vareudbuddet endsige at købe noget, sådansomdettypiskvilforholdesigmedenbesøgendeieksempelvisetvarehus.den velplaceredepassagevilforfodgængerenofteværeenhurtigogkomfortabelmådeat skyde gennem byen på, men butikkernes lokkende facader kan hurtigt få den gennemfarendetilatslingrefrakursen. En vigtig del af bykulturen i Paris i det 19. århundrede var den simple kunst at spadsereibyrummet.atpromenerevarenindbydendemådeattilegnesigbyrummet på, at indsnuse byens mangfoldige udtryk og observere tidens omskiftelige atmosfære,ogpassagenernaturligvisdenideellesceneforsådanneomstrejfningeri kraftafdetspektakulæreudbudafvarerogdetvidtspændendegalleriafforskellige persontyper, der kan fange og underholde øjet, og fraværet af køretøjer og vejrmæssigegenergørbesøgendeistandtilatpromenereuforstyrret. 10Lemoine:155

11 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side14af92 2.3Passagensmellempositioner Passagens kombination af funktioner gør den til et usædvanligt rum, men også når detkommertiloplevelsenafrummet,erpassagenunik.deneretmodsætningsfyldt rum, som derfor er uhyre besværlig at indordne afgrænsede arkitektoniske og fænomenologiskekategorier. Medsintagkonstruktioniglaspillerpassagenveddengrundlæggendeforestillingom distinktionenmellemindenforogudenfor.transparenssomarkitektoniskfænomen har, som Carsten Thau beskriver i Transparens som vision i den moderne arkitektur, stor indflydelse på oplevelsen af en bygnings åbenhed og graden af kontinuitetmellemudeoginde 11.Vibrugerformuleringen atgåind ienpassageog indikererhermed,atpassagensoverdækningskaberenfølelseafatværeindendørs, menglassetstransparensogpassageforretningernesudendørsagtigefacadersynesat modsigedette,ogkommanf.eks.fraenafpassagensforretninger,villemantaleom atgåudenforipassagen.ipassagenermanaltsåhverkenindenforellerudenfor,eller ommanvil bådeindenforogudenfor. HvismanforsøgeratkategoriserepassagenihenholdtilFrederiksStjernfeltsbyteori i Sted,gade,plads ennaivteoriombyen endermanmedendefinitionafpassagen, der rummer en lignende ustabil flertydighed. Denne teori tager udgangspunkt i en forestilling om, at byrummet overordnet set kan inddeles i tre basale fænomenologiskekategorierforbyen:stedet,gadenogpladsen. 12 Denførstekategori dækker over opholdsområder, især boliger, men også mere offentlige områder som kontorer, værksteder, restauranter, værtshuse og biografer alle rum, der er afkobletfratrafikstrømmen, 13 idetdeerendemål ellerudgangspunkter ogikke erskabttilgennemfart.gadenerderimodnetopdette:etgennemfartsområde.dener dettrafikaleredskab,derbinderbyensammen,ogmedsinenklestrukturtilladerden kunbevægelseadénakse: gadentvingermaterieltbevægelsen,idetdenorienterer denogkunmuliggørsmåafvigelsertilstederlokaliseretlangsadden. 14 Pladserer 11Thau(2000) 12Stjernfelt:14 13Ibid. 14Ibid.:17

12 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side15af92 knudepunkter, vejkryds, offentlige samlingssteder, der modsat gaden giver den enkeltemulighedforatoptrædesomsubjektogvælgemellemfleremuligeveje. Serman somdetermesthensigtsmæssigt påpassagensomenenhedfremforat deledenopisineenkelteetablissementer(somvillefaldeindundersted kategorien), kanmanargumenterefor,atdenhørerhjemmeiplads kategorien,fordidenfungerer sometsamlingsstedforoffentligheden.mendenafvigerfradefinitionenafenplads vedikkeatværeettrafikaltknudepunkt.hvisvivælgeratsebortfradepassager,der forbinder mere end to punkter(f.eks. de korsformede passager), minder passagen i denne henseende mere om gaden. Passagens karakter som gennemfartsområde for fodgængereaccentueresdesudenaf,atdenikraftafsitværnmodkøretøjerogdårligt vejrfremstårsomenbekvemmeligsmutvej,mensomvinetopharset,harpassagen mangeandrefunktioner,derfjernerdenfragade kategorien. Endelig er passagen en samling af steder: beboelse, caféer, butikker, bordeller, hotellermv.,menpassagenisinhelhedkanogsåsigesathaveendeltilfællesmed stedet, herunder også boligen, der er den mest private af disse typer af byrum. I passagen eksisterer en hjemlig stemning, der får Benjamin til at sammenligne den med en dagligstue 15 passagen er ikke blot et område, man bevæger sig igennem, men også et sted, hvor man opholder sig. Den er et offentligt tilgængeligt rum, der ikke desto mindre læner sig op ad det private gennem sin intime, omfavnende atmosfære. 15Jf.kap.3.2

13 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side16af92 3. Illusionen om litterær alvidenhed ChristopherPrendergastpåpegerisitværkom1800 talletsparis,atspørgsmåletom at afdække byens identitet og identiteterne, der optrådte i byrummet, blev en sand besættelse for samtidens parisere 16. Opfattelsen af Paris som en ny by med nye urbane adfærdsmønstre efter revolutionen i 1789 og som resultat af de industrielle og teknologiske landevindinger bidrog til denne besættelse. Blandt andet gennem parisernes egen undersøgelse af byens og byboernes væsenstræk skabtes forestillinger om byen, som måske ikke var sande i objektiv forstand, men som afspejledeoplevelsenafbyen. Litteraturen var en signifikant faktor i konstruktionen af dette mytiske Paris og skildrede med stor omhyggelighed og gennemslagskraft Paris og dens indbyggere i første halvdel af 1800 tallet, hvor passagerne havde deres storhedstid, og hvor flanøren legemliggørelsen af en særlig idealiseret tilgang til storbyens mangefacetterede udtryk vandrede omkring på må og få under glastagene. En populærlitterærundergenrepådettetidspunktvardesåkaldtefysiologier,dermed deresberoligendebudskabom,atstorbyenikkevarmerefremmedogdiffus,endden lod sig rubricere i let afkodelige størrelser, forsøger at bekæmpe den uro og mellemmenneskeligefremmedgørelse,storbyenafføder. 3.1Flanørensfysiologi At flanere er så at sige en kunstnerisk pendant til at promenere eller vandre 17, og flanørenvarenhyppigtgenkommendefiguri1800 talletsparis.sociologenpriscilla ParkhurstFergusonsporerflanørensoffentligedebuttilbagetil1806: The32 page pamphletof1806,leflâneurausalonoum.bon Homme:examenjoyeuxdestableaux, mêlé de vaudevilles, presents M. Bon Homme, better known in all Paris as the 16Prendergast:2 17Flanerierikkeperdefinitionindeholdtidenkunstneriskesfære,menknyttesoftetilenkunstnerisk protokol ikkemindstsidenbalzacforenedeflanørenogkunstneren(ferguson:29).

14 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side17af92 Flâneur. 18 Denne rudimentære flanørfigur afviger fra den arketypiske ved ikke at udvise neitherelegancenorentensity 19,oghvordensenereflanørpådetkraftigste afviser at planlægge sine vandringer i bylandskabet, flanerer M. Bon Homme efter nøjefastlagterutiner.omvendtudviserhaniadskilligehenseenderenadfærd,derer identiskmeddetflanørideal,deretableressidenhen: namelythedetachmentfrom theordinarysocialworld,theattachmenttoparis,andtherealifindirectassociation toart[hanerguideienkunstsalon]. 20 Relationen til kunsten blev senere mere udtalt, og som en figur knyttet til særlige kunstneriske praksisser blev flanøren ikoniseret. Han blev model for kunstnerens omgang med storbyen, idet han formåede at omforme storbyens sansebombardement til et kunstnerisk udtryk. Storbyen berusede og inspirerede flanøren, når han begav sig ud på gaderne på sine tilsyneladende, men kun tilsyneladende, formålsløse vandringer: That aimless stroll is the aim; minder Zygmunt Bauman om, there could not be, there should not be other aims. 21 Flanørenevnedeatindtagebyenbådeiperceptionsmæssigforstandogibetydningen at gøre sig til herre over byen. Byen var et mystisk, endnu ikke fuldt annoteret landskab, men flanøren fandt i gaderne sit egentlige hjem, som Walter Benjamin beskriverisincharlesbaudelaire.einlyrikerimzeitalterdeshochkapitalismus: [Die Straße] wird zur Wohnung für den Flaneur, der zwischen HäuserfrontensowiederBürgerinseinenvierWändenzuHauseist. Ihm sind die glänzenden lierten Firmenschilder so gut und besser ein Wandschmuck wie im Salon dem Bürger ein Ölgemälde; Mauern sind das Schreibpult, gegen das er seinen Notizblock stemmt; Zeitungskioske sind seine Bibliotheken und die Caféterrassen Erker, von denen aus er nach getaner Arbeit auf sein Hauswesenheruntersieht. 22 Flanørenspositionvarprivilegeret.Hankunnedechifrerestorbyenstegn,hanforstod metropolens sprog. Hvor end han lod sit blik vandre, lod det betragtede sig afkode. Han lod sig ikke skræmme af nyfremkomne fænomener, men omfavnede metropolenshidsigeomskiftelighed. 18Ferguson:26 19Ibid. 20Ibid. 21Bauman:139 22Benjamin(1969):37

15 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side18af92 Flanøreneksisteredeutvivlsomtmeresomlitterærtogkunstneriskidealendsomen faktiskskikkelseibybilledet.robshieldsbetragterdetsomusandsynligtrentfaktisk at støde på en flanør i det parisiske bybillede i det 19. århundrede, men dette mindskerikkedenbetydning,flaneriharsom partofasocialprocessofinhabiting andappropriatingurbanspaces. 23 Flanørenerenmytologiskpersonificeringafden udbredteforestillingomevnentilattilegnesigdetnyebyrumgennemobservation en måde at overkomme den overstimulering og ængstelse, som Georg Simmel var blandtdeførstetilindgåendeatbeskrivesomenkonsekvensafintensiveringenafdet urbanerum. 3.2Passagensomkosmopolitiskopholdsstue Ser man på passagens generelle kulturelle funktioner, som vi har gjort i foregående kapitel, tegner der sig et billede af, hvilke karakteristika ved passagen, der vakte intelligentsiaens fascination og hermed indledte passagens integration i litteraturen som motiv. Som afsætningssted for luksuriøse og kuriøse varer fra hele verden indhyllede passagen den besøgende i en forførende eksotisk atmosfære. Det bredspektrede udbud af forlystelser havde en tillokkende effekt ikke mindst bordellernefristede,somviskalsesenerehosbådelouisaragonogjuliocortázar.i kraft af sin funktion netop som passage blev passagen sikret en demografisk diversitet, idet den blev benyttet af alle uanset social status 24. Hertil kommer, at passagens tilbud om tørskoet og trafiksikker vandring gjorde den til et yndet tilholdsstedforflanøren. Uden passagerne ville flanøren være ulykkelig, hævder Louis Huart 25 i sin fysiologi omflanøren,ogwalterbenjaminanerkender,atflanerinæppevillehavehaftsamme kulturelle betydning, hvis ikke passagerne var blevet opført. For i byen set som interiør, som kollektivet må finde sig til rette i (eller domesticere), udgør passagen dagligstuen: 23Shields:65 24 Passagen var desuden både på dette tidspunkt og senere en populær attraktion for udenlandske besøgende 25Huart:169

16 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side19af92 Wo am Gitter Asphaltarbeiter den Rock hängen haben, da ist das VestibülunddieTorfahrt,dieausderFluchtderHöfeinsFreieleitet, derlangekorridor,derdenbürgerschreckt,ihnenderzugangindie KammernderStadt.VonihnenwardiePassagederSalon.Mehrals an jeder andern Stelle gibt die Straße sich in ihr als das möblierte ausgewohnteinterieurdermassenzuerkennen. 26 Flanøren er kendetegnet af en dobbelthed i forhold til perceptionen af det urbane rum.byenerbåde knowableandknown,and...mysteriouslyalienandfantastic 27 både stue og landskab, interiør og eksteriør. Denne dobbelthed findes ikke mere evidentnogetandetstedendipassagen,derpåéngangerindendørsogudendørsog gørgadenbådeprivatogoffentlig. 3.3Litteræreillusioner Somoverskriftformangeafdetidligelitterærerepræsentationerafstorbyerfaringen i første halvdel af 1800 tallet taler Walter Benjamin om en panoramatische Literatur, hvis tidslige sammenfald med panoramaernes popularitet ikke er tilfældig. 28 Idéen om at kunne overskue, placere og klassificere omverdenens bestanddelevartidensparadigme.balzac,somironisknokafskyedepanoramaerne 29, har med sin massive Comédie humaine leveret det mest bemærkelsesværdige eksempelpådettepanoramiskeperspektivsassimileringilitteraturen. Fysiologierneudgørenlitterærundergenre,dervandtindpaspådennetidognåede en kulmination i 1841 med 76 nye fysiologier 30. Disse er ofte humoristiske beskrivelserafforskelligepersontyper,sommankunnestødepåisinfærdeniparis gader. Persontyperne portrætteres netop ud fra betragterens synspunkt, og fysiologierne fremstår som regel temmelig overfladiske og forudfattede. Benjamin beskriver fysiologierne som harmlos, von vollendeter Bonhommie 31 men på et dybere liggende plan medvirker de til at skabe en uhensigtsmæssig, forfejlet 26Benjamin(1982):533 27Rignall:114 28Benjamin(1969):35 29Prendergast:52 30Benjamin(1969):35 31Ibid.:38

17 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side20af92 opfattelse af storbylivets beskaffenhed de genererer fantasmagorier omkring parisertilværelsen. På samme måde forholder det sig med flanøren, som delte denne opfattelse af omverdenen som tydeligt dissekerbar og analyserbar gennem simpel observation. Hantroedesigistandtilmedetenkeltblikatkunnebestemmeenhvilkensomhelst persons beskæftigelse, familiære forhold, sociale status og inderste væsen. På den mådeskabtehansigetoverblikoversineomgivelseroggjordesigfortroligmeddem. Mendenneforestillingerillusorisk: DiePhantasmagoriedesFlaneurs:dasAblessen des Berufs, der Herkunft, des Charakters von den Gesichtern. 32 Zygmunt Bauman sættersigheridenindbildskeflanørenssted: Idonotknowfromwheretheycame;I donotknowwhattheyaretalkingabout;idonotknowwheretheywillgowhenthey finishtalking.becauseidonotknowallthatandmuchmore,imaymaketheminto whateveriwish,allthemoresothatwhateverimakethemintowillhavenoeffecton what they are or will become. 33 Ligesom flanørskikkelsen i sig selv er en todimensionelfigur enidealistiskrepræsentantforetutopiskperspektiv erden afkodningafbylandskabet,somflaneriettillader,udentilstrækkeligdybde. 32Benjamin(1982):540 33Bauman:142

18 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side21af92 4. Passagens disintegration Som omtalt blev passagen et nationalkulturelt symbol i visse lande fra midten af 1800 talletogfrem,ognyformedenationersomitalienogtysklandopførtepassager som led i en omfattende strategi for at skabe national identitet. Men opførelser af passagersomprivateentrepriserophørteiparispådettetidspunkt,samtidigmedat den generelle opfattelse af passagerne, som førhen var med til at indvarsle selve modernitetensindtog,gradvisændredesig passagenblevefterhåndenumoderne. Passagens undergang er ofte blevet kædet sammen med Baron Georges Eugène Haussmanns gennemgribende renovering af Paris i 1850 erne og 60 erne, men allerede tidligere besværliggøres passagens vilkår fra politisk side. Hertil kommer konkurrencen fra andre forretningsformer. Især varehuset viser sig som en alvorlig udfordringforpassagenikraftafenlangtmereeffektivmodelforafsætningafvarer. 4.1Politiskmodviljemodpassagen DavidVanZantenbetegnerisinbogBuildingParis:ArchitecturalInstitutionsandthe TransformationoftheFrenchCapital, denperiode,bogenomhandler,som prægetafpolitiskindblandingiarkitekturenpåetniveau,somhverkenførellersiden er blevet overgået. 34 Dette kom til udtryk ikke kun i kraft af en institutionel ensretning af arkitektoniske discipliner og en omfattende omstrukturering af byen, menogsågennemenforøgetkontrolmedprivatebyggeprojekter. Passagen pådrog sig i 1847 et livstruende slag, da den daværende parisiske politipræfekt udstedte en ny forordning om passagebyggeri som erstatning for den eksisterende fra Forordningen indskærpede blandt andet, at fremtidige passager,somopførtespåprivatgrund,skullehavesærligtilladelse,såfremtdeskulle være åbne for offentligheden. 1847, also ein Jahr, bevor sich Prinz Louis Napoleon zum Präsidenten auf zehn Jahre wählen läßt, und 6 Jahre, bevor Haussmann 34VanZanten:46

19 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side22af92 Seinepräfekt wird, werden die Passagen praktisch verboten, konkluderer Johann Friedrich Geist. 35 Forordningen umuliggjorde ikke passagernes eksistens, men med enstramningaflovgivningenforderesopførelsefikmansateneffektivstopperfor bygningenafnyepassager. Årsagen til modviljen mod opførelsen af flere passager skal findes i en voksende bekymring for de trafikale og ikke mindst hygiejniske konsekvenser af tætheden af bebyggelsen i bymidten 36. I en tid, hvor miasma teorien var fremherskende (ikke mindst efter koleraepidemien i Paris i 1832), og hvor vigtigheden af god luftcirkulation utvivlsomt lå både politipræfekten og præfekten i Seinedepartementetpåsinde,haropførelsenaftrange,overdækkedepassager,derbinder bygningersammen,virketformålsstridigt. I1853overtogHaussmannembedetsompræfektiSeine departementet,derpådette tidspunkt dækkede hele Paris, og frem til 1870 gennemførte han en omfattende omlægningafbyen.detanslås,atmereendhalvdelenafbyensdaværendebebyggelse blevdirekteberørtafforandringerne,ogmangepassagerblevpåligefodmedmange andrebygningerrevetnedforatgørepladstilbyplanensnyeinitiativer.oplevelsen afbyrummetblevændretradikalt.denyeidealerforbylandskabetomåbenhed,lys, luftighedogrummelighedståriskarpkontrasttilpassagensmereydmygerammer, og opfattelsen af passagerne som trange, dunkel og klaustrofobiske rum vandt yderligere indpas i befolkningen, selvom haussmanniseringen også havde talrige modstandere,derbegrædtabetaf levieuxparis ogeksempelvisvarkritiskeoverfor arbejderklassensekskluderingframidtbyen. 4.2Varehusetstriumf I løbet af den industrielle og teknologiske udvikling i 1800 tallet viste passagen sig sometutilstrækkeligtrumforhandlen.forbrugsvanerneændredesig,ogpassagens rammer var for snævre til at kunne fastholde passagens centrale position på 35Geist:99 36 Ambitionen om en radikal modernisering af Paris opstod allerede under Napoleon i starten af århundredet.

20 Passagedrømme.PassagebygningensomlitterærtmotivhosLouisAragonogJulioCortázar SpecialeafDanielRobertAndersen,KøbenhavnsUniversitet2009 Side23af92 handelsområdet.handlenbrødudafpassagerneogetableredesigiandreformerfor merkantile rum med større mulighed for at imødekomme forandringerne i varekulturen. Passagen var aldrig tiltænkt en rolle som forum for masserne og var uegnet som afsætningssted for masseproducerede varer. Selvom passagen blev betrådtafmangeforskelligepersontyper,varvareudbuddetforbeholdteteksklusivt klientelaføkonomiskprivilegerede. Men netop masseproduktionen af varer ændrede handlens struktur. Varehuset blev det nye centrum for varedyrkelsen. Her lød parolen lave priser, høj omsætning, og aftagernevarmasserne.hvorpassagenikraftafsinegenskabafgennemfartsområde sikrede en gennemstrøm af mennesker med forskellige formål, var varen i bund og grund den eneste motivation, der kunne trække mennesker ind i varehuset. Her fandtes ikke den syntese mellem interiør og eksteriør, der så glimrende korresponderede med den kunstneriske flanørs forhold til storbyen som både hjemlig og fremmed. Eller måske rettere sagt: Den var blevet forstyrret, vendt på hovedet: WarihmanfangsdieStraßezumInterieurgeworden,sowurdeihmdieses InterieurnunzurStraße,underirrtedurchsLabyrinthderWarewievordemdurch dasstädtische. 37 Benjaminbetegnervarehusetsom derletztestrichdesflaneurs, 38 mendetvaret terræn, flanøren aldrig rigtig kunne gøre sig familiært. Det var en mere storslået forherligelse af varen uden de dragende karakteristika, der fik den kunstneriske flanørtilatindrettesigipassagen.ibevægelsenfrapassagetilvarehusblevdentætte relation mellem kunst og flaneri opløst, og med Charles Baudelaire som en bemærkelsesværdigundtagelsemistedeflanerimidlertidigtsinpladsikunsten. Baudelaire,somharbidragettilromantiseringenafdenkunstneriskeflanørgennem portrættet af Constantin Guys i Le Peintre de la vie moderne (1863), bliver en nøglefigur i Walter Benjamins karakteristik af flanøren, selvom Baudelaires byvandringer finder sted i et Paris welche dem Flaneur längst nicht mehr Heimat 37Benjamin(1969):58 38Ibid.

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Daumier - Karikaturens mester 6. - 10. klasse. Introduktion

Daumier - Karikaturens mester 6. - 10. klasse. Introduktion Daumier - Karikaturens mester 6. - 10. klasse Introduktion Kunstneren og karikaturtegneren Honoré Daumier blev født i Frankrig i 1808 og døde i 1879. På Gl Holtegaard viser vi Daumiers karikaturtegninger

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

highline med ramme with frame mit rahmen

highline med ramme with frame mit rahmen highline med ramme with frame mit rahmen Hvad er HighLine med ramme? HighLine med ramme er en produktserie bygget omkring det velkendte unidrain system. Udløbshuset og afløbsarmaturet er de samme produkter:

Læs mere

Thorvaldsen Samlingen på Nysø rummer en lang række af kunstnerens sene skitser og værker, og har siden 1926 været åben for offentligheden.

Thorvaldsen Samlingen på Nysø rummer en lang række af kunstnerens sene skitser og værker, og har siden 1926 været åben for offentligheden. 1838 vendte billedhuggeren Bertel Thorvaldsen hjem til Danmark. I 40 år havde han opholdt sig i Rom og skabt et væld af monumenter, statuer, portrætbuster og relieffer. Thorvaldsen var anerkendt som tidens

Læs mere

Fuego. Biopejs / Bio firelight / Bio Feuerstelle. Instruktion / Instructions / Instruktionen

Fuego. Biopejs / Bio firelight / Bio Feuerstelle. Instruktion / Instructions / Instruktionen Fuego Biopejs / Bio firelight / Bio Feuerstelle Instruktion / Instructions / Instruktionen Må kun fyldes hertil / Fill up to here only / Nur hier befüllen DK DK Læs hele instruktionen igennem inden brug

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

TEKTONIK. AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur

TEKTONIK. AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur TEKTONIK AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur 1.Hvad er tektonik 2.Hvorfor arbejde med tektonik 3.Eksempler på tektoniske visioner tekton;gr. tømrer, håndværker techni

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

De urørlige, scene 1-14

De urørlige, scene 1-14 De urørlige, scene 1-14 Delprøve 1 Navn og klasse:.. Varighed: 1 time Ingen hjælpemidler 1. Tekstgenre a) une lettre personnelle b) un extrait de roman c) une nouvelle d) un scénario e) un article dans

Læs mere

Jeanine. Pædagogisk vejledning www.mitcfu.dk/filmogtv. SVT2, 2011, 17 min.

Jeanine. Pædagogisk vejledning www.mitcfu.dk/filmogtv. SVT2, 2011, 17 min. Tema: Fag: Målgruppe: La Famille Fransk 5. til 6. klasse SVT2, 2011, 17 min. er en pige på ca. 10 år, der bor sammen med sin hippiefamilie, som kun tænker på at have det sjovt og more sig. er træt af det.

Læs mere

Helveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Mes premiers mots

Helveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Mes premiers mots Helveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Tema: Fag: Målgruppe: Mes premiers mots Fransk 6. klasse TV5MONDE Europe, 30.08.2014, 4 min. Helveticus er en serie korte schweiziske animationsfilm

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Enestående Universiel Værdi

Enestående Universiel Værdi Enestående Universiel Værdi Vadehavet er udpeget som verdensarv, fordi det har enestående universel værdi. Det overordnede mål bag Verdensarvs-konventionen er beskyttelsen af kultur- og natursteder af

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

HAVNEHOLMEN-AARHUS LAD DET BEDSTE AF AARHUS BLIVE EN DEL AF DIN HVERDAG

HAVNEHOLMEN-AARHUS LAD DET BEDSTE AF AARHUS BLIVE EN DEL AF DIN HVERDAG HAVNEHOLMEN-AARHUS LAD DET BEDSTE AF AARHUS BLIVE EN DEL AF DIN HVERDAG BELIGGENHED ET MODERNE CENTRUM I EN HISTORISK BY Havneholmen ligger lige ud til vandet på Aarhus Ø. aarhusianere. En kort gåtur fra

Læs mere

SKAL VI BRÆNDE SADE?

SKAL VI BRÆNDE SADE? SKAL VI BRÆNDE SADE? Endagssymposium 23. Maj 2008, fra 10-16. Lokale: 27.0.09 (Se kort i pjecen) Arrangeret af Filosofisk Studenter Kollokvium (FSK) samt Institut for Kunst- og kulturvidenskab - Københavns

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum

En ny tilflytter. benene eller blive underholdt af de mange festlige aktiviteter. Midlertidigt byrum Nomaden Nomaden er flyttet til den smalle gade i den lille købstad. På den 400 meter lange kulturvej har Nomaden slået sig ned i mellem to byhuse det gule og det røde. Det er i forbindelse med det store

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken.

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken. Dansk Deutsch Francais - English Varenr. 51075 Udskiftning af pakning ved glas: Pakken indeholder: 1 stk. Pakning Vejledning: Aduro 4 Er pakningerne blevet hårde og utætte kan de skiftes på følgende måde:

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Chiang Mais kulturelle mangfoldighed

Chiang Mais kulturelle mangfoldighed Chiang Mais kulturelle mangfoldighed Chiang Mai har en smuk natur, et behageligt klima og en rig kultur. Chiang Mai er midtpunkt for flere historiske riger og har derfor været centrum for udveksling af

Læs mere

SNIT 90 ERNES LITTERATUR

SNIT 90 ERNES LITTERATUR 1 Tekst 5 SNIT 90 ERNES LITTERATUR Helle Christiansen TENDENSER I TIDENS LITTERATUR Disse typiske træk, som vi kan finde i meget af 90 ernes prosa, kan ses som vigtige tendenser i periodens litteratur.

Læs mere

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse Bytopia Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum Byfornyelse BYTOPIA Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum ISBN: 978-87-93396--7

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE Udskoling, gymnasium & HF. BEYOND REALISM - post-reale tendenser i fotografiet. Fotografisk Center 24. januar 23.

UNDERVISNINGSMATERIALE Udskoling, gymnasium & HF. BEYOND REALISM - post-reale tendenser i fotografiet. Fotografisk Center 24. januar 23. UNDERVISNINGSMATERIALE Udskoling, gymnasium & HF BEYOND REALISM - post-reale tendenser i fotografiet Fotografisk Center 24. januar 23. marts 2014 Isabelle Wenzel, Kiste #1, 2009 INDHOLD: OM UNDERVISNINGSMATERIALET

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

VIRKELIGHED DEN OVERRASKENDE HEMMELIGHED BAG HVORFOR NOGLE MENNESKER LEVER FANTASTISKE LIV & TILVÆRELSER - & HVORFOR ALT FOR MANGE MENNESKER IKKE GØR

VIRKELIGHED DEN OVERRASKENDE HEMMELIGHED BAG HVORFOR NOGLE MENNESKER LEVER FANTASTISKE LIV & TILVÆRELSER - & HVORFOR ALT FOR MANGE MENNESKER IKKE GØR "Der er en helt særlig årsag til at nogle mennesker lever bedre end andre. Det gode liv kræver nemlig god tænkning, god tænkning kræver en god filosofi - og god livsfilosofi får vi adgang til ved at lære

Læs mere

Thorvaldsen Samlingen på Nysø rummer en lang række af kunstnerens sene skitser og værker, og har siden 1926 været åben for offentligheden.

Thorvaldsen Samlingen på Nysø rummer en lang række af kunstnerens sene skitser og værker, og har siden 1926 været åben for offentligheden. 1838 vendte billedhuggeren Bertel Thorvaldsen hjem til Danmark. I 40 år havde han opholdt sig i Rom og skabt et væld af monumenter, statuer, portrætbuster og relieffer. Thorvaldsen var anerkendt som tidens

Læs mere

Bestlite for the Danish red Cross limited edition

Bestlite for the Danish red Cross limited edition Bestlite for The Danish Red Cross Limited Edition Bestlite for The Danish Red Cross Limited Edition Bestlite pour la Croix-Rouge Danoise Série limitée Bestlite is proud to be able to enter the venerable

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Rendtorff, J. D. (2006). Gaston Bachelard & naturvidenskabens poesi. Gjallerhorn: Tidsskrift for professionsuddannelser, 4, pp. 26-32.

Rendtorff, J. D. (2006). Gaston Bachelard & naturvidenskabens poesi. Gjallerhorn: Tidsskrift for professionsuddannelser, 4, pp. 26-32. Rendtorff, J. D. (2006). Gaston Bachelard & naturvidenskabens poesi. Gjallerhorn: Tidsskrift for professionsuddannelser, 4, pp. 26-32. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for:

Læs mere

mimi olsen neel schucany Filmisk litteratur historie Gyldendal

mimi olsen neel schucany Filmisk litteratur historie Gyldendal Filmisk litteratur historie mimi olsen neel schucany Gyldendal eksempel Krig og mellemkrigstid Ekspressionisme 1914-1945 Ismer fra ca. 1905-1925 I perioden under og efter 1. verdenskrig finder vi en mangfoldighed

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Demokratiske byrum. Fra demokratisk symbol til platform for demokratisk udfoldelse

Demokratiske byrum. Fra demokratisk symbol til platform for demokratisk udfoldelse Louise Vogel Kielgast Project Manager 20. Januar 2016 Aarhus, Danmark Demokratiske byrum Fra demokratisk symbol til platform for demokratisk udfoldelse DEMOKRATI det associative * Fællesskab gennem erfaring

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Ideer til undervisningen Idéerne er tænkt som inspiration til franskundervisningen og har fokus på ordforrådstilegnelse.

Ideer til undervisningen Idéerne er tænkt som inspiration til franskundervisningen og har fokus på ordforrådstilegnelse. Tendres agneaux épisodes 7 à 12 Tema: Fag: Målgruppe: Mes premiers mots Fransk 5. klasse TV5MONDE Europe, 2014, 1 min. Tendres agneaux er en serie korte franske animationsfilm på hvert 1 minut. Alle billeder

Læs mere

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret Historie - Materialesamling til Ungdoms- oprøret Tekst: Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til magten (2002) Kapitel 1: Oprør og bevægelse hvem, hvad, hvor? s.10-17 1. Hvilke betegnelse bruges i england

Læs mere

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Baggrund og idé Sommeren 2015 viser den tyske kunstner, Till Verclas, et udendørs installationsværk, Den Anden Havn, i Bouet på Læsø. Værket består af syv

Læs mere

Gymnastik og sanselighed

Gymnastik og sanselighed Gymnastik og sanselighed af Maj-Britt Nørgaard Optakt Gymnastikkens påvirkelighed idag er af mange slags, f.eks.: kunstnerisk, terapeutisk, pædagogisk, kommerciel, idrætslig, musisk med flere. Det interessante

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Fahrerflucht Temaer: Anders sein, Fahrerflucht, Flüchtling, Schuld, Gewissen På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Data om tv-udsendelsen:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2012/13 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole, Stavnsholtvej 29, 3520

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael

Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael Denne rapport i grafisk design, vil tage udgangspunkt i den PowerPoint præsentation vi lavede i forbindelse med en opgave i samfundsfag. Rapporten er inddelt

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Netværkstræf / Netzwerktreffen Skabende kunst / Billedhuggerkunst Skabende kunst / Billedhuggerkunst Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Wir treffen uns.. Vi mødes.. 6. Februar

Læs mere

Sådan kommer du i gang med at male...

Sådan kommer du i gang med at male... Sådan kommer du i gang med at male... Maleguide af Emelia Regitse Edelsøe Ind hol d Introduktion til maleri Forord...4-5 Sådan kommer du i gang Trin 1: Procesbog...6-7 Trin 2: Hvilke materialer kan jeg

Læs mere

Moderne dansk kortprosa i dialog

Moderne dansk kortprosa i dialog Studien zur Germanistik, Skandinavistik und Übersetzungskultur 12 Moderne dansk kortprosa i dialog En genreundersøgelse ud fra et intertekstuelt perspektiv Bearbeitet von Aldona Zanko 1. Auflage 2015.

Læs mere

Opløsning af boligens entydige aftegnelse

Opløsning af boligens entydige aftegnelse Opløsning af boligens entydige aftegnelse af Carl Th. Lyneborg 2009 program indeks: Problemfelt Kontekstlæsning Forhåndsbetingelser Opgavens udgangspunkt Referenceramme og inspiration Opgavens sigte Afleveringsmateriale

Læs mere

Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter

Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter Af Martin Simonsen Dette billede: Suprematisme. Kasimir Malevich: Nr. 50, 1917 Da Daguerre opfandt fotografiet i 1830 erne, rakte

Læs mere

Visuelle rytmer. 1920 ernes storbysymfonier. A f Lasse Kyed Rasmussen

Visuelle rytmer. 1920 ernes storbysymfonier. A f Lasse Kyed Rasmussen Chelovek s kino-apparatom (1929, M anden m ed kam eraet, instr. Dziga Vertov). Visuelle rytmer 1920 ernes storbysymfonier A f Lasse Kyed Rasmussen A l l e r e d e f r a f ø d s le n i n t e r e s s e r

Læs mere

Et Univers(itet) af Druk og et Liv i krise

Et Univers(itet) af Druk og et Liv i krise Et Univers(itet) af Druk og et Liv i krise af Kenneth Degnbol, forfatter og højskolelærer på Rønde Højskole. Anmeldelse. I bogen Tanker fra en rus følger vi hovedpersonen Peter igennem tyve år af sit liv

Læs mere

Tendres agneaux épisodes 1 à 6 Mes premiers mots

Tendres agneaux épisodes 1 à 6 Mes premiers mots Tendres agneaux épisodes 1 à 6 Tema: Fag: Målgruppe: Mes premiers mots Fransk 5. klasse TV5MONDE Europe, 2014, 6 x 1 min. Tendres agneaux er en serie korte franske animationsfilm på hvert 1 minut. Titlen:

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

LØRDAG 23.APRIL. skrevet af Allan

LØRDAG 23.APRIL. skrevet af Allan LØRDAG 23.APRIL skrevet af Allan Tidligt op og med flyet til Melbourne. Vi lander midt på formiddagen og finder den gratis turist-sporvogn som bringer os frem til hotellet hvor vi efterlader bagagen og

Læs mere

Kære selvstuderende i: Fransk begynder A. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 9-15

Kære selvstuderende i: Fransk begynder A. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 9-15 Kære selvstuderende i: Fransk begynder A Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 9-15 På mailadressen: dm@kvuc.dk Eller telefonnr.: 20130258 Med venlig

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden Introduktion Dét du søger at opnå, ved at læse denne bog, er en tilstand af indre ro og stilhed. Din rejse er en rejse i selvopdagelse og selvforståelse. Imidlertid må du erkende, at dette ikke er noget,

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Mødet med Dansen Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde Bonnie Spliid Jeg er uddannet lærer med liniefag i billedkunst og

Læs mere

WINDOW FOR DIALOGUE فرصة للحوار Udviklet af Nik Tao

WINDOW FOR DIALOGUE فرصة للحوار Udviklet af Nik Tao WINDOW FOR DIALOGUE فرصة للحوار Udviklet af Nik Tao Kort om projektet: Kabul i København og København i Kabul I et udstillings vindue i København projekteres IP live stream optagelser fra et udstillings

Læs mere

App. Rue Mouffetard PARIS

App. Rue Mouffetard PARIS App. Rue Mouffetard LATINERKVARTERET - 5. arrondissement PARIS Oplev stemningen i byernes by. Intet sted i Paris er mere charmerende end Latinerkvarteret i det 5. arrondissement. Lejligheden er beliggende

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Kære selvstuderende i fransk begyndersprog A! Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Alle film bør være tilgængelig

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Rådhuspladsens historie

Rådhuspladsens historie Rådhuspladsens historie I middelalderen løb bymuren med Vesterport omtrent der, hvor vi finder Vester Voldgade i dag. Det er bymurens placering i forhold til byen, der er afgørende for, den plads der senere

Læs mere

Intouchables. Om forløbet. Niveau: 9.-10. klasse. Varighed: 16-18 lektioner

Intouchables. Om forløbet. Niveau: 9.-10. klasse. Varighed: 16-18 lektioner Intouchables Niveau: 9.-10. klasse Varighed: 16-18 lektioner Om forløbet Forløbet er målrettet 9. og 10. klasse. Med udgangspunkt i filmtraileren møder eleverne de to hovedpersoner fra filmen og skal lave

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

1. Skulpturen som medie. 2. Cronhammar og skulpturer

1. Skulpturen som medie. 2. Cronhammar og skulpturer 1. Skulpturen som medie Kunst kan være mange forskellige ting både noget du møder i skolen, hjemme hos dig selv måske, ude i byen eller på et museum. Kender I nogle former for kunst? Kunst kan for eksempel

Læs mere

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015.

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015. Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse 9. april 2015. Nimbus Jahrgang 36 machte bei Kronprinzessin Eindruck Kann das Motorrad denn noch fahren?, fragte Kronprinzessin

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Coaching i et nyt læringsperspektiv

Coaching i et nyt læringsperspektiv Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen og konsulent Margrethe Gade Uddrag af kapitel i bogen Coaching i nyt perspektiv, Kim Gørtz m.fl, 2014, Hans Reitzels forlag Coaching i et nyt læringsperspektiv

Læs mere

ROSKILDE DOMKIRKE OPLEV UNESCOS VERDENSARV OG KONGELIGE GRAVE I...

ROSKILDE DOMKIRKE OPLEV UNESCOS VERDENSARV OG KONGELIGE GRAVE I... OPLEV UNESCOS VERDENSARV OG KONGELIGE GRAVE I... ROSKILDE DOMKIRKE Siden 1995 har Roskilde Domkirke været optaget på UNESCOs verdensarvsliste - en liste som også tæller verdenskendte monumenter som Pyramiderne

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

Rødding O, havde jeg (mel König) 308 Helligånd vor sorg du slukke. 70 Du kom til vor runde jord 438 Hellig 477 Som korn 730 Vi pløjed

Rødding O, havde jeg (mel König) 308 Helligånd vor sorg du slukke. 70 Du kom til vor runde jord 438 Hellig 477 Som korn 730 Vi pløjed Tekster: Ez 33,23.30-33, Hebr 3,12-14, Matt 11,16-24 Salmer: Lem kl 9.00 739 Rind nu op 582 At tro er at komme (mel. Laub) 70 Du kom til vor runde jord 730 Vi pløjed Rødding 10.30 5 O, havde jeg (mel König)

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Wallstickers Wandsticker

Wallstickers Wandsticker Wallstickers Wandsticker Færdige motiver eller design selv Dette er et lille udvalg af vore mest solgte Wallstickers. Men vi har mange flere motiver og forslag i vores online katalog. Alle Wallstickers

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

16748-1. A x 1 B x 2. C1 x 1 C3 x 1. E1 x 2. E2 x 4. D1 x 1. D2 x 1 F x 1 H2 X 90 II X 4 I2 X 12. H1 X 8 50 x 50. G x 14. C2 x 1.

16748-1. A x 1 B x 2. C1 x 1 C3 x 1. E1 x 2. E2 x 4. D1 x 1. D2 x 1 F x 1 H2 X 90 II X 4 I2 X 12. H1 X 8 50 x 50. G x 14. C2 x 1. 16748-1 AKKU xxv A x 1 B x 2 C2 x 1 C1 x 1 C3 x 1 E1 x 2 D1 x 1 E2 x 4 D2 x 1 F x 1 Senest revideret: Letzte Änderung: 10-2014 G x 14 Ø4 x 80 X 8 50 x 50 H2 X 90 II X 4 I2 X 12 Ø4 x 40 Ø125 Ø8 x 80 Læs

Læs mere