Folk i Bevægelse Dokumentation og debat om unionen Udgivet af Folkebevægelsen mod EU Nr. 4 September 2015

Transkript

1 Leder: Tilvalgsordningen er et fravalg af befolkningen Rina Ronja Kari sætter fokus på EUpartiernes alternativ til retsforbeholdet. En skandaløs afstemning Sådan kan den kommende afstemning om retsforbeholdet karakteriseres ifølge Sven Skovmand. Læs hvorfor på side 3 Den internationale EU-modstand blomstrer Læs om bevægelser i Storbritannien, Østrig og Frankrig på de internationale temasider 4-5 EU sender flygtninge i armene på menneskesmuglere Et direktiv fra 2001 har potentielt kostet mange liv. Læs mere på side 8 Folk i Bevægelse Dokumentation og debat om unionen Udgivet af Folkebevægelsen mod EU Nr. 4 September 2015 Foto: Berlingske Et klart alternativ til endnu mere EU Folkebevægelsen mod EU er bannerfører for en ny tværpolitisk og bred politisk alliance, der sammen vil kæmpe for at bevare retsforbeholdet den 3. december. Af Jens Bomholt, pressemedarbejder // EU-modstanden er tværpolitisk. Det står endnu engang klart efter en ny bred politisk alliance er gået sammen med det hovedformål at bevare det danske retsforbehold ved at lancere en alternativ europapolitisk aftale til EU-partiernes såkaldte tilvalgsordning. Folkebevægelsen mod EU står sammen med Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti bag projektet, som også får fuldtonet opbakning fra blandt andre Konservativ Ungdom. Medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen, Rina Ronja Kari, glæder sig over den nye tværpolitiske alliance. Løkke og vennerne har fremstillet det som om, der ikke er noget alternativ til at afgive magten over retspolitikken til EU. Men det er der selvfølgelig. Med den nye alliance gør vi det endnu klarere for danskerne, at vi er mange, der kæmper en brav kamp for at bevare retsforbeholdet, siger hun. Det handler om kernen i vores demokrati Lanceringen af den nye alternative europapolitiske aftale, der er et frontalangreb på EU-partiernes tilvalgsordning, fik massiv omtale i medierne. Og det er vigtigt, at alliancens alternativ til en afskaffelse af retsforbeholdet kommer bredt ud, forklarer Rina Ronja Kari.»Vores alternativ viser, at retsforbeholdet handler om meget, meget mere end Europol. Det handler om kernen i vores demokratiske samfund.«den alternative EU-aftale Retsforbehold, retspolitik, tilvalgsordning. Det hele er lidt teknisk og kompliceret og derfor er det indtil videre lykkedes EU-partierne at bilde danskerne ind, at det hele handler om for eller imod Europol. Det er en stor skræmmekampagne. Derfor vil jeg og de andre, der er med i aftalen de næste måneder bruge alle kræfter på at fortælle danskerne, at vores alternativ viser, at retsforbeholdet handler om meget, meget mere end Europol. Det handler om kernen i vores demokratiske samfund. Og den kerne skal vi ikke bare lade EU bestemme, siger Rina Ronja Kari. EU-partierne tager Europol som gidsel Den nye nej-alliance er opstået i kølvandet på EU-partiernes skræmmekampagne om, at retsforbeholdet praktisk talt handler om for eller imod Europol. Derfor er Folkebevægelsen og de andre alliancepartnere trods politiske uenigheder om blandt andet Europol gået sammen om at lave et konkret alternativ, som tager hånd om Europol-deltagelsen uden at afgive hele retspolitikken til EU, som ellers bliver til virkelighed, hvis danskerne stemmer ja til tilvalgsordningen. Konkret indeholder aftalen en fasttømret enighed blandt aftaleparterne om, at danskerne, i tilfælde af et nej den 3. december, alligevel skal have mulighed for med en ny og hurtig folkeafstemning at stemme Danmark ind i Europol medmindre det viser sig muligt at få en såkaldt parallelaftale der er førsteprioriteten med de øvrige EU-lande. Til gengæld ønsker de fire aftalepartier som nævnt at fastholde, at alle beslutninger om at deltage i EU s retspolitik også fremover skal ske gennem parallelaftaler eller ved folkeafstemning og altså ikke ved beslutninger truffet af EU-partierne alene og uden om danskerne, som ja-partierne lægger op til med den aftale, de har sendt til folkeafstemning. Hele den alternative retsforbeholds-aftale kan læses i sin fulde længde på Folkebevægelsens hjemmeside.

2 2 Folk i Bevægelse nr Leder: Tilvalgsordningen er et fravalg af befolkningen // Når vi den 3. december skal stemme om retsforbeholdet, skal vi tage stilling til, om vi vil bakke ja-partiernes tilvalgsordning op. Det er en ordning, som først og fremmest betyder, at det ikke længere er befolkningen, der bestemmer. Det bliver fremover kun de EU-begejstrede på Christiansborg, der får råderet over retspolitikken, hvis vi siger farvel til retsforbeholdet. Retsforbeholdet blev skabt, efter at befolkningen i 1992 havde stemt nej til Maastricht-traktaten, der blandt andet omfattede en fælles retspolitik. Derfor er det i sandhed befolkningens undtagelse. Det var et modsvar til de EU-begejstrede partier, som gerne ville overlade det hele til EU. Og derfor var det heller ikke politikernes undtagelse, men derimod en garanti for, at befolkningen skulle høres, hvis magten senere skulle overlades til EU. Nu vil de selv samme EU-partier ændre undtagelsen, så det bliver politikernes undtagelse. De ønsker en ordning, hvor de kan sige ja og nej til mere EU, men fuldstændig uden at lytte til befolkningen. Derfor må man sige, at den nye tilvalgsordning reelt er et fravalg af befolkningen. For at få dette fravalg igennem har ja-partierne kastet sig ud i en kampagne fyldt med hårde påstande.»afstemningen handler grundlæggende om, hvorvidt befolkningen i fremtiden skal have indflydelse på, om vi skal have mere eller mindre EU«Flere EU-politikere har således slået fast, at ønsker man at bekæmpe alt fra børneporno over narkokriminalitet til menneskehandel, så er man nødt til at stemme ja til ordningen. Grunden skulle angiveligt være, at vi ellers bliver det dårlige selskab, som EU ikke gider at lege med. Det er naturligvis en omgang skræmmekampagne! Dels, fordi vi har adskillige muligheder for at samarbejde og for at bekæmpe alskens kriminalitet, dels fordi afstemningen grundlæggende handler om, hvorvidt befolkningen i fremtiden skal have indflydelse på, om vi skal have mere eller mindre EU. Hvis ja-partierne alene ønskede, at vi skulle deltage i Europol, så ville de kunne udskrive en folkeafstemning om dette ene emne, og samtidig fastholde befolkningens ret til at sige fra overfor alt andet. En anden oplagt model er simpelthen at lave en samarbejdsaftale om netop Europol. Det rummer reglerne rig mulighed for, og det ville have den klare fordel, at vi dels kan samarbejde, dels kan fastholde den resterende del af retspolitikken inden for demokratisk kontrol. Da retspolitik er et kerneområde i en retsstat, må man også sige, at retsforbeholdet ikke bare er et lille spørgsmål, men derimod et kernespørgsmål for vores demokrati. I Folkebevægelsen mod EU er vi naturligvis klar til at forsvare borgernes forbehold. Derfor er det nu, vi går til kamp. Det er nu vi ruller den store kampagne ud med et klart og utvetydigt budskab: Stem nej! Men som altid er ja-siden foran, når det kommer til kampagnepenge og adgang til medierne. Derfor er der brug for, at vi viser, hvad vi er bedst til, nemlig at mobilisere lokalt og effektivt i hele Danmark. Vi skal ud på gaderne, ud til forsamlingshusene, ud til gymnasier, skoler, arbejdspladser osv. og så skal vi mobilisere bredt og klart blandt alle danskere. Sammen kan vi vælge befolkningen og demokratiet over EU. Af Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU NYT FRA PARLAMENTET Af Henrik Bang Andersen, kontorleder NYE ANSIGTER // I september er to nye praktikanter startet på Folkebevægelsens kontor i Bruxelles. De skal være der frem til slut januar Frederikke Hellemann Frederikke læser statskundskab på Aarhus Universitet og har været politisk aktiv i en række forskellige organisationer såsom SUF, Enhedslisten og fagbevægelsen. I SUF har hun siddet i ledelsen og dermed været medansvarlig for den daglige og organisatoriske drift af organisationen samt politikudvikling og pressearbejde. I Enhedslisten har hun blandt andet ført valgkamp som personlig assistent for Enhedslistens kandidater til kommunalvalg og folketingsvalg. Ved siden af partiarbejdet har hun været aktiv i 3F og HKs Jobpatrulje. Allan Vesterlund Allan læser Europastudier på Aarhus Universitet og har været medlem af Folkebevægelsens Landsledelse siden I Landsledelsen har Allan især beskæftiget sig med den organisatoriske udvikling af Folkebevægelsen. Han er blandt andet komiteformand og er med i Hvor skal vi hen? -udvalget. Allan har desuden mangeårig erfaring som politisk aktiv i elev- og studenterbevægelsen. Erfaringen dækker lige fra elevrådet i folkeskolen til formand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet og bestyrelsesmedlem i Danske Studerendes Fællesråd. Frederikke og Allan skal under deres praktik beskæftige sig med EU s bankunion, klimatopmødet i december i Paris, ikke mindst den danske folkeafstemning om retsforbeholdet og meget, meget mere. GRÆKENLAND TROMLET AF EU // I sommers blev Grækenland tromlet ned af EU med nye brutale sparekrav og mere detailstyring fra Bruxelles. Aftalen som blev indgået i juli mellem den græske SYRIZA-regering og Eurogruppen har ganske vist overvundet en akut mangel på penge. Men ligesom de tidligere lånepakker til Grækenland vil den nye aftale ikke grundlæggende bringe Grækenland ud af krisen men blot grave landet dybere ned i økonomisk stagnation. Regningen for tyske og franske bankspekulationer samt årtiers uansvarlighed begået af græske oligarker og korrupte politikere er endnu engang blev tørret af på den almindelige græker. Var SYRIZA for ekstrem? Det er bemærkelsesværdigt, hvor lidt den græske regering opnåede under forhandlingerne om den nye låneaftale. Mange politikere og kommentatorer mener, at det skyldes den ekstreme venstrefløjsregerings forventninger til, hvad de kunne opnå med en ny lånaftale. Men er SYRIZA virkelig et ekstremt venstrefløjsparti sådan som for eksempel de tyske dagblade har beskrevet den græske regering? Og har SYRIZAs forventning om en løsning på den humanitære krise virkelig været så urimelig? Svarene er nej. Efter alle standarder var forhandlingsønskerne fra SYRIZA hverken specielt venstreorienterede eller ekstreme. Det, som grækerne ønskede, var at gøre op med de sidste 5 års forfejlet nedskæringspolitik (i den tid Grækenland har været underlagt et EU-dikteret nedskæringsprogram er gælden steget fra 126.9% til 175.5% af BNP) og sikre social beskyttelse for den fattigste del af befolkningen. SYRIZA ønskede hverken at nedbryde EU og storkapitalen eller at løsrive sig fra euroen. SYRIZA ønskede blot noget andet men IKKE noget radikalt andet. Det er i virkeligheden dét, som er så tragisk ved den græske tragedie: I EU eksisterer der ingen alternativer til den herskende politik. Vil man noget andet, så bliver man straffet og udstillet til skræk og advarsel for andre lande. Brud med EU Siden SYRIZA vandt det græske valg i januar har regeringen kæmpet for at ændre EU indefra. På den ene side har SYRIZA kæmpet en modig kamp for social retfærdighed og et opgør med EU s nedskæringspolitik. På den anden side har regeringen samtidig været bundet af sit løfte til de græske vælgere om at forblive i euroen. I dag må det konstateres, at de to ting ikke kan forenes. Det er umuligt at konstruere en solidarisk og fornuftig kriseløsning indenfor rammerne af den fælles valuta. EU kan ikke forandres, gøres demokratisk eller solidarisk. Ønsker man et anderledes og solidariske europæisk samarbejde, så vil det i sidste ende kræve et brud med EU. Kan man så bebrejde den græske regering, at den netop ikke var ekstrem nok, fordi den ikke ønskede et brud med EU? Ja, det kan man, hvis man er en kynisk tilskuer langt væk fra krisen i Athens gader. Men det er der næppe nogen pointe i. Brug hellere krudtet på at give EU modstand! Folk i Bevægelse Dokumentation og debat om unionen Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf , fax fb@folkebevaegelsen.dk hjemmeside: MEP Rina Ronja Kari, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: , Fax: , Redaktion: Jens Bomholt, jens.bomholt@europarl.europa.eu. Ansvarshavende: Sven Skovmand. Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Arco Grafisk Deadline til Folk i Bevægelse nr. 5 er den 5. oktober. Vi vil helst have stoffet som fib@folkebevaegelsen.dk. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag. Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.

3 Folk i Bevægelse nr Afstemningen er skandaløs Afskaffer vi retsforbeholdet, åbner vi en ladeport for uheldige retslige beslutninger. Af Sven Skovmand, ansvarshavende redaktør // Afstemningen den 3. december om retsforbeholdets ophævelse er af flere grunde skandaløs. For det første er fristen alt for kort. Oprindeligt skulle afstemningen holdes i første kvartal af 2016, og det ville have givet rimelig tid til en debat. Det bliver langt sværere nu, og det er nok ikke nogen tilfældighed. Tilhængerne af EU ved, at de har lettest ved at få deres forslag igennem, hvis der ikke er tid til at få dem analyseret og finde svaghederne ved dem. Det er også skandaløst, at man ikke toner rent flag og direkte siger, at man ønsker at afskaffe retsforbeholdet i sin helhed. Man siger, at det kun er enkelte dele af retsforbeholdet, man vil opgive, først og fremmest medlemskabet af Europol. Men forholdet gælder kun i den nuværende folketingsperiode.»har man først sagt ja til en EU-regel, er man bundet af den.«for hvis vælgerne siger ja til at opgive forbeholdet, vil partierne i Folketinget i fremtiden kunne sige ja til samtlige EU s regler på det retslige område uden at skulle spørge vælgerne. Og har man først sagt ja til en EU-regel, er man bundet af den. Arrestordre er et af skrækeksemplerne Hvor galt det kan gå, kan man se af EU s arrestordre. Den danske regering sagde ja til den på baggrund af terrorangrebet i New York den 11. september Men arrestordren bruges i praksis til alt muligt andet end terrorvirksomhed. Og dermed undermineres en af Grundlovens vigtigste bestemmelser: at en anholdt person skal stilles for en dommer inden for 24 timer, og at det afhænger af dommeren, om anholdelsen skal opretholdes, eller den anholdte skal sættes på fri fod. Dommeren har ikke denne mulighed, hvis der af en anden EUstat rejses krav om udlevering af en dansk statsborger. Så skal dommeren blot konstatere, om det er den rigtige person, der er blevet anholdt. Afskaffer vi retsforbeholdet, åbner vi en ladeport for uheldige retslige beslutninger. Derfor gælder det om, at vi overalt får fortalt folk, hvor farligt det vil være at stemme ja ved afstemningen den 3. december. Og påstanden om, at vi kommer til at stå uden for EU s politisamarbejde er noget vrøvl. Siger vi nej ved afstemningen, vil vi uden problemer kunne få en parallelaftale om Europol, sådan som Norge og Island for eksempel har det. Kampgejst og viden i centrum til uddannelsesdag Folkebevægelsen mod EU s uddannelsesdag om retsforbeholdet blev en succes, hvor de mange deltagere fik lige dele viden og kampgejst til de næste måneders kamp for retsforbeholdet. Af Jens Bomholt, pressemedarbejder // I slutningen af august var op mod halvtreds deltagere samlet i Kolding til Folkebevægelsens uddannelsesdag om den kommende folkeafstemning om retsforbeholdet. Og det blev en stor succes. Deltagerne fik således rig mulighed for at få mere viden om grundlaget for afstemningen og EU-partiernes tilvalgsordning, ligesom der var lagt op til at bruge denne viden i praksis på forskellige workshops om alt fra mundtlig debat, over Europol-diskussioner til gode råd om den skriftlige del af den kommende valgkamp. Alle deltagere tog aktivt og engageret fat i debatterne og fik prøvet sig af, inden folkeafstemningsoptakten for alvor skydes i gang, når vi kommer lidt Foto: ec.europa.eu FOLKEBEVÆGELSENS RETSFORBEHOLDSKAMPAGNE TAGER FART og fortsætter helt indtil 3. december. Husk at du kan være med, give en hånd og læse meget mere på vores kampagneside på hjemmesiden: tættere på den 3. december. En ting er i hvert fald helt sikker: Kampgejsten blandt deltagerne på uddannelsesdagen fejlede ikke spor og det bliver en vigtig ingrediens de næste måneder. Der er brug for, at alle lægger kræfterne i for at forsvare retsforbeholdet. AJOUR GRÆKENLAND TILBAGEBETALER LÅN Grækenland tilbagebetaler 3,4 milliarder euro til Den Europæiske Centralbank (ECB). Det sker efter, at parlamenterne i Tyskland og Holland som de sidste har accepteret den nyeste redningspakke på 86 milliarder euro, hvoraf første overførsel er på 13 milliarder euro. Halvdelen af beløbet skal bruges til at rekapitalisere de udpinte græske banker. Lånet og garantierne er stillet af EU, ECB og Den Internationale Valutafond (IMF). Det er tredje gang siden 2010, at der aftales en gigantisk redningspakke til Grækenland. (Information) UNGES ARBEJDSLØSHED STIGER IGEN Arbejdsløsheden stiger endnu engang blandt unge i Eurozonen. I juni steg arbejdsløsheden til 22,5%. I Italien er de unges arbejdsløshed steget med 1,9 procentpoint og er nu på 44,2%. I Danmark er der dog et fald på 2,2 procentpoint og i hele EU er de unges arbejdsløshed på 20,7 %. Det står dog værst til med arbejdsløshed blandt unge i Grækenland, viser de sidste tal fra april, hvor arbejdsløsheden er steget fra fra 49,4% i juni sidste år til 53,2%. (Fagligt EU) EU PASSER IKKE PÅ ÅLENE EU har kategoriseret ålen som kritisk truet, alligevel tillader EU stadig fiskeri efter ål i Europa og beskyttelsen har store huller. Det har fået 28 grønne organisationer til at bede om en midlertidig begrænsning eller et stop af fiskeriet indtil bestanden er genoprettet. Samtidig påpeger de grønne foreninger, at det er paradoksalt, at hvis ålen havde været på samme beskyttelses-liste som andre truede arter i EU s naturbeskyttelsesdirektiv ville fiskeriet for længst været stoppet. I løbet af de sidste 25 år er ålebestanden faldet med 90%. I 2008 blev ålen listet som kritisk truet af Den Internationale Union for Naturbeskyttelse (IUCN) og har siden 2007 været på den såkaldte CITES liste II over truede dyr, hvilket betyder at al handel med ål er forbudt. Et sådant handelsstop blev indført i 2010, ifølge EU-Kommissionen fordi åle-bestandene har det så skidt, at enhver eksport vil have skadelige virkninger for artens bevarelse. (Danmarks Naturfredningsforening)

4 4 Folk i Bevægelse nr Britisk flertal vil ud af EU Et flertal blandt briterne er klar til at stemme Storbritannien ud af EU i den kommende folkeafstemning om medlemskabet. Lave K. Broch håber, at den britiske afstemning kan blive startskuddet til en lignende afstemning i Danmark. // I en ny meningsmåling, som avisen Mail on Sunday har fået foretaget, svarer 51 procent af de adspurgte briter, at de vil stemme nej til et fortsat medlemskab af den union, Storbritannien har været med i siden 1973, når de står i stemmeboksen til den kommende folkeafstemning om EU-medlemskabet. Det er første gang, at et flertal af briterne ønsker udmeldelse af EU. Dermed er der sket et stort skred blandt vælgernes holdning, siden en lignende måling blev lavet i starten af juli. Her bakkede 54 procent op om fortsat britisk EU-medlemskab. Folkeafstemning måske i 2016 Det er endnu uvist, hvornår briterne får mulighed for at stemme sig ud af EU. Folkeafstemningen kan komme allerede til næste år, men først skal David Cameron på overarbejde. Han har nemlig lovet, at han inden den kommende folkeafstemning, der senest skal holdes i 2017, vil genforhandle briternes vilkår med EU. Han har blandt andet sat spørgsmålstegn ved et af unionens bærende principper; den fri bevægelighed for arbejdstagere, efter at især østeuropæere er strømmet til Storbritannien for at søge arbejde de seneste år. Kan bane vejen for dansk debat Lige meget, hvad Cameron får forhandlet på plads, får briterne altså mulighed for at stemme sig ud af EU. Og det glæder Lave K. Broch, Folkebevægelsens 1. suppleant til EU-Parlamentet. Han håber, at den britiske afstemning kan kickstarte debatten om EU-medlemskabet i Danmark.»En britisk udmeldelse af EU vil helt ændre EU-debatten i Danmark.«Det er glædeligt, at det britiske folk skal stemme om EU-medlemskabet og endnu mere glædeligt, at der nu ses en måling med flertal for udmeldelse. En britisk udmeldelse af EU vil helt ændre EU-debatten i Danmark og den skal bruges til at rejse kravet om en dansk folkeafstemning om EU-medlemskabet, siger Lave K. Broch og fortsætter: Danmark blev medlem af EF samtidigt med Storbritannien, og netop det, at briterne skulle med i EF var et stærkt ja-argument i Det er derfor helt naturligt, at vi får en folkeafstemning om EU-medlemskabet, hvis briterne melder sig ud. Han påpeger også, at danskerne allerede skal melde sig ind på det EU-kritiske spor, når der skal stemmes om retsforbeholdet til december. Foto: wikipedia.com Vi kan allerede den 3. december give briterne en hånd og løfte hele EU-modstanden i Danmark ved at stemme nej til en afskaffelse af retsforbeholdet og dermed sikre vores selvbestemmelse over dansk retspolitik, siger Lave K. Broch underskrifter for østrigsk EU-afstemning Af Luise Hemmer Pihl // Det østrigske demokrati er på mange måder mere veludviklet end det danske. Hvis personer i løbet af en uge skriver under på en såkaldt Volksbegehren, har det østrigske parlament, Nationalrådet, pligt til at behandle sagen. På den måde kan den østrigske befolkning komme langt tættere på den demokratiske proces og få direkte indflydelse på landets lovgivning. Også når det kommer til EU. I løbet af den sidste uge i juni i år skrev hele østrigere under på, at Østrig skal have en folkeafstemning om at forlade EU. Så vidt, så godt. Desværre er der også i Østrig en EU-begejstret elite, som gør alt, hvad der står i deres magt for at kvæle den voksende EU-modstand. Sølle et minut fik initiativtageren til underskriftsindsamlingen, den pensionerede Foto: wikipedia.com oversætter Inge Rauscher, på public service-kanalen ORF til at forklare budskabet. Ellers var medieboykotten så godt som total trods 12 afholdte pressekonferencer. Heimat und Umwelt (Hjemstavn og miljø), som organisationen bag underskriftindsamlingen hedder, begrunder især sin modstand mod EU-medlemskabet i det faktum, at EU truer landets neutralitet og at den forestående TTIP-aftale truer demokratiet og miljøet i hele verden.»desværre er der også i Østrig en EU-begejstret elite, som gør alt, hvad der står i deres magt for at kvæle den voksende EU-modstand.«Trods forsinkelser begyndte Nationalrådet den 20. august at behandle henvendelsen fra de EU-kritiske østrigere. Men der er næppe særlig stor chance for, at de stemmeberettigede blandt Østrigs 8,5 millioner indbyggere får lov til at stemme om EU-medlemskabet denne gang trods den markante og overbevisende underskriftsindsamling. Dertil er EU-begejstringen for stor blandt de østrigske midterpartier - akkurat som vi kender det herhjemme. Østrig blev medlem af EU 1. januar Landet er både med i Schengen-samarbejdet og i euroen.

5 Folk i Bevægelse nr Parti de Gauche: Vores program er uforeneligt med EU DET SKER INTERNATIONALT PARTIKONGRES: Franske Parti de Gauche ønsker et brud med EU. Ifølge partiet er et solidarisk og demokratisk Europa uforeneligt med EU. Af Henrik Bang Andersen, kontorleder // I løbet af sommeren afholdt franske Parti Gauche sin årlige partikongres i Paris. Det unge parti er bedst kendt for sin karismatiske frontfigur og stifter, MEP Jean-Luc Mélenchon, som blandt andet er stillet op til det franske præsidentvalg. På kongressen var det igen det franske præsidentvalg, som var i fokus, nemlig det kommende valg i 2017, ligesom EU stjal en stor del af opmærksomheden. Brud med EU Parti Gauche er inspireret af flere forskellige folkelige bevægelser, blandt andet fra Latinamerika. Hvad der kendetegner de latinamerikanske borgerrevolutioner er forsøget på at opnå politisk og økonomisk afkobling fra de globale politiske institutioner som IMF, Verdensbanken og WTO med det formål at opnå suverænitet. Tanken er klar: Hvad nytter det at have et folkebevægelsesparti siddende på magten, hvis landet alligevel er styret af strukturtilpasningsprogrammer og frihandelsaftaler? Derfor ønsker partiet et brud med de internationale institutioner. Det gælder først og fremmest de institutioner, der er baseret på en forfatning og en domstol nemlig EU. Af kongressens politiske vedtagelse fremgår det, at Parti de Gauche s program er uforeneligt med EU som defineret ved traktaterne. De nuværende rammer og styrkeforhold inden for EU umuliggør ethvert håb om en radikal ny-orientering af politikkerne og institutionerne i Europa. Flere planer Derfor vedtog man en plan A og B for bruddet med EU: Foto: lepartidegauche.fr Plan A: politisk ulydighed mod trakterne Når Parti de Gauche kommer til magten, vil man invitere de øvrige EU-lande til en slags coalition of the willing, der er parate til at give EU-traktaterne modstand (désobéissance pour finir les traités) for i sidste ende at rulle traktaterne tilbage, så et nyt europæisk samarbejde kan opstå. Plan B: Ud af euroen og ud af EU Men hvis Tyskland og det socialdemokratiske/borgerlige flertal i EU står i vejen for en tilbagerulning af traktaterne, så er den eneste mulighed for Frankrig at forlade euroen. Parti de Gauche har taget ved lære af det græske Syrizas fejl: Man kan ikke forhandle med EU/Eurogruppen hvis 1) man ikke har noget at true med eller 2) man ikke er parat til at acceptere de ultimative konsekvenser. Frankrig er ikke Grækenland. Hvis Frankrig forlader euroen (eller blot truslen derom) vil det få den fælles valuta til at kollapse, hvorefter man ligesom i plan A vil invitere til en coalition of the willing, som er parate»de nuværende rammer og styrkeforhold inden for EU umuliggør ethvert håb om en radikal nyorientering af politikkerne og institutionerne i Europa.«til at indgå et nyt og progressivt europæisk samarbejde. Det er endnu uvist, hvordan det spænder an i Frankrig frem mod og efter præsidentvalget i Men en ting er sikkert. Den folkelige bevægelse omkring Parti Gauche arbejder aktivt for et reelt og konkret brud med EU. Nybrud i fransk EU-modstand UPR, et relativt nyt fransk parti, er med til at skubbe EU-modstanden i Frankrig i en mere solidarisk retning, så den ikke kun er levende hos for eksempel Front National. Af Luise Hemmer Pihl // Langsomt men sikkert vokser et nyt parti frem i Frankrig. Dets hovedmål er at genskabe det franske demokrati ved at gen erobre magten fra Bruxelles (EU), Frankfurt (euroen) og Washington (NATO). Partiet slår til lyd for, at Frankrig ikke længere er et selvstændigt land, og at de politikker og reformer, landet er pålagt fra blandt andre EU, er årsagen til de vanskeligheder, som landet står over for. Solidarisk EU-modstandere Partiet hedder UPR (Union Po pu laire Républicaine, Den folkelige republikanske sammenslutning) og det blev stiftet i 2007 med det formål at genskabe det franske demokrati»upr henvender sig til de mange vælgere, der er bekymrede over nedbrydningen af landets demokrati.«ved at generobre magten fra de internationale organer, der mere eller mindre har vundet magten over de selvstændige europæiske lande, herunder Frankrig. Hidtil har den konsekvente EU-modstand i Frankrig mestendels været repræsenteret af Front National, som de fleste forbinder med fremmedhad og derfor ikke kan tilslutte sig. Fokus på EU UPR henvender sig til de mange vælgere, der er bekymrede over nedbrydningen af landets demokrati. Målet er, at fransk politik skal besluttes af demokratisk valgte franske politikere. Det kræver en bred opslutning fra borgere af forskellig politisk observans. Derfor prioriterer partiprogrammet fransk udmeldelse af EU, euroen og NATO, mens spørgsmål af mere indenrigspolitisk karakter, så som indvandring og homoseksuelles rettigheder, midlertidigt er blevet nedprioriteret. UPR blev stiftet i april 2007 og havde efter et halvt år sølle 47 medlemmer. I juni 2015 var antallet og i ved udgangen af august hele Samtidig taber andre partier medlemmer i rekordfart. For eksempel De Grønne, et meget EU-begejstret parti, der er nede på under medlemmer og som har mistet 70 procent af sine medlemmer siden Læs mere om UPR på

6 6 Folk i Bevægelse nr Foto: flickr.com KALENDEREN Jylland Sjælland Fyn OPFORDRING: RAPPORTÉR SKÆVVRIDNING HOS DR OG TV2 KIG OG LYT, EU-modstandernes lytte- og seerforbund, har mistanke om skævvridning af oplysninger på DR og TV2 og du kan hjælpe! // DR og TV2 har public-serviceforpligtigelser og skal derfor upartisk fremstille informationer. Det er ekstremt vigtigt, især herop til afstemningen om retsforbeholdet. KIG OG LYT opfordrer derfor alle til at holde øje med DR og TV2, og lægge mærke til, hvis de fordrejer oplysninger eller udelader Folkebevægelsen mod EU s eller andre modstanderes udsagn og analyser. Hvis du opdager, at der sker en skævvridning kan du gøre flere ting. Du kan reagere på stedet, direkte i egentlige telefonprogrammer, eller send din reaktion via facebook eller programhjemmesider og send gerne en kopi til KIG OG LYT. Hvis du ikke synes, at du selv kan formulere en klage eller indvending mod programmet, så send os hurtigst muligt besked med oplysninger om kanal, program, tidspunkt og hvad misinformationen drejer sig om til formanden for KIG OG LYT, Court Østerberg, på mail: court@hvidovrenettet.dk. AALBORG: Scharnberg in memoriam Tid: Fredag 18. september 2015 kl Sted: 3F Aalborg, Hadsundvej 184, 9000 Aalborg En aften med Peter Abrahamsen. Billetter koster kr. 100,- og kan købes hos: Lopper mod EU, Langgade 9, Kaas (fred. kl og lørd. kl ) eller via mail til folket@folketsradio.dk. Dørene åbner kl Der sælges sandwich og drikkevarer til fornuftige priser. SKIVE: Aktivitetsmøde Tid: Lørdag 31. oktober kl. 10:00-15:00 Sted: Aktivitetscentret ny Skivehus, Odgårdsvej 15 1.sal Skive Midt og vestjyder mod unionen afholder aktivitetsmøde. Temaet er: Afstemningen om Retsforbeholdet. Mød op og vær med til at få kampagnen for et NEJ ført ud i livet! Husk madpakke. Øl, vand og kaffe kan købes. ESBJERG: Offentligt møde om retsforbeholdet Tid: Torsdag 19. november Sted: Esbjerg Vi vil invitere kloge hoveder til at fortælle om afstemningen den 3. december. Sæt allerede nu et kryds i kalenderen for den 19. november tid og sted følger senere. HÅRLEV: Brunch og oplæg om retsforbeholdet Tid: Lørdag 19. september kl Sted: Broager 3, Hellested, Hårlev Søren Søndergaard, tidligere MEP og nuværende MF, holder oplæg om retsforbeholdet og den kommende folkeafstemning. Arrangeret af Enhedslisten. ROSKILDE: Offentligt møde med Søren Søndergaard Tid: Onsdag 7. oktober 19:30-22:00 Sted: Byens Hus (Tidligere Rådhus), Stændertorvet, 4000 Roskilde Offentligt møde med Søren Søndergaard og planlægning af valgkampen. ROSKILDE: Åbent møde om valgkampen Tid: Tirsdag 3. november Sted: Enhedslistens lokaler, Skt. Pedersstræde 1E, 4000 Roskilde Alle er velkomne til at kigge forbi, og diskutere valgkamp og retsforbeholdet. ROSKILDE: Uddeling af materialer Tid: 19/9, 3/10, 7/11, 14/11, 21/11 og 28/11, alle dage 10:00-13:00 Sted: Stændertorvet, Roskilde Vi går på gaden og uddeler materialer. Kom og vær med! FYN: Medlemsmøde Tid: Tirsdag 29. september 19:30-21:30 Sted: Absalonsgade Odense C. Der bliver afholdt medlemsmøde på Fyn. København AMAGER: Debat om Folkebevægelsens arbejde i EU og faglig udvikling Tid: Fredag 11. september 10-12:30 Sted: Den store sal, Øresundsvej, nr. 4, Amager Rina Ronja Kari, holder oplæg til diskussion om Folkebevægelsens arbejde i EU-parlamentet, om indflydelse og især faglig udvikling ved Danmarks medlemskab af dette projekt. Alle medlemmer af henholdsvis LO eller FTF-forbund har møderet. Program: Rina vil holde en times oplæg, så vil der være en lille summepause og derefter spørgsmål fra salen. Efter mødet er der en mindre anretning med to stykker smørrebrød og en øl/vand. Mød op den 11. september og stil de rigtige spørgsmål til Rina! SØBORG: Medlemsmøde Tid: Mandag 5. oktober 19:00-21:00 Sted: Mødelokale 2, Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg Hovedgade 220 Medlemsmøde for Søborg. EU-KRATI Af Jørgen Bitsch NØRREBRO OG NV: Medlemsmøde Tid: Mandag 5. oktober 19:00-21:00 Sted: Nordvest Bogcafe, Frederikssundsvej 64 Medlemsmøde for Nørrebro og Nord-vest. KØBENHAVN: Kom til valgtræf! Tid: Lørdag 24. oktober Sted: København Sæt kryds i kalenderen allerede nu! Vi holder åbent valgtræf i Folkebevægelsen mod EU. Vi skal fejre vores fælles indsats, og sammen samle energi og kræfter til det sidste fremstød inden afstemningen. Programmet vil være sprængfyldt med god underholdning og politik. Nærmere program følger. DEADLINE til Kalenderen i Folk i Bevægelse nr. 5 er den 5. oktober.

7 Folk i Bevægelse nr Foto: Jammerbugt-komiteen KAMPAGNE FOR RETSFORBEHOLDET: HVAD KAN DU GØRE, OG HVAD GØR VI? Af Lave K. Broch Kampagnekoordinator // Du kan støtte kampagnen for retsforbeholdet på mange måder. F.eks. økonomisk (se anden artikel), men også praktisk. Det gælder f.eks. ved at dele materialer ud, bakke op om Folkebevægelsens Facebook-side, skrive læserbreve eller ved at deltage i arrangementer og gadeaktioner, herunder vores kampagnebil. Folkebevægelsen mod EU vil lave flere materialer og aktiviteter til kampagnen. For det første skal der laves en løbeseddel til uddeling på årsdagen for euro-nejet den 28. september. Alle komiteer og enkeltpersoner opfordres til at hjælpe med uddeling af løbesedlen i forbindelse med årsdagen for euro-nejet For det andet skal der laves en ny folder i et stort oplag formentlig eksemplarer. Dernæst skal vi have lavet en uddelingsavis, klistermærker, balloner, beachflag, youtube videoer, annoncering, plakater og flere andre ting. Derudover skal der laves regionale mobilseringsmøder flere steder i landet. Vi håber, at du vil være med i kampagnen! Send os en mail på fb@folkebevaegelsen, hvis du har spørgsmål eller vil bestille materialer. BEVAR rets forbeholdet PÅ TUR MED JAMMERBUGT- KOMITEEN I EU // Jammerbugt-komiteen har været på tur til EU-Parlamentet i Strasbourg i en uge i maj måned med 48 deltagere, hvoraf omkring 40 ikke var medlemmer af Folkebevægelsen. Vi havde en fantastisk dejlig tur i det skønne Alsace og til parlamentet, hvor vi havde et super møde med en meget veloplagt Rina! Det var en fornøjelse at høre fra de forskellige, hvor meget de fik ud af besøget i parlamentet og de roste Rina til skyerne, hvilket også var helt fortjent. Eneste klagepunkt var det hotel, vi boede på maden var håbløs faktisk så ringe, at vi ikke havde lyst til at invitere Rina og Co. på mad. Derfor afholdt vi i stedet et træf i genbrugsbutikken Lopper mod EU fredag den 21. august, og hvorefter turen gik til Jørgens automobilmuseum, hvor vi sluttede dagen med fællesspisning. På komiteens vegne Lis Jensen FOLKEBEVÆGELSENS SKAL BRUGE MINDST KR. // Indsamlingen af en kvart mio. kr. til Folkebevægelsen mod EU s kampagne for at bevare retsforbeholdet startede samme dag, som folkeafstemningen blev udskrevet. Og de første penge er kommet ind. Kampagnen koster mange penge. Der kommer hverken støtte fra Dansk Industri eller Metal. Der skal samles kr. ind blandt medlemmer og venner for at stable en bare nogenlunde effektiv kampagne på benene. De indsamlede midler skal bruges til at trykke aviser, foldere, flyers og andre uddelingsmaterialer. Der skal også trykkes en plakat og der skal en kampagnebil på gaden. Selv det mindste bidrag kan gøre en forskel. For 20 kr. kan der trykkes 80 ekstra flyvers. For 50 kr. kan der trykkes 40 foldere, og for 100 kr. kan der trykkes 50 plakater. For kr. kan der komme en annonce i en landsdækkende avis. Du kan være med til at støtte kampagnen for et NEJ den 3. december ved at give et bidrag via Mobilepay på , via kontoen i Folkesparekassen i Silkeborg konto reg.nr nr , eller via funktionen Støt os. VI HAR BRUG FOR ALLE BIDRAG FREM MOD AFSTEMNINGEN Af Poul Gerhard Kristiansen Landssekretær // Kampagnen for at bevare retsforbeholdet eller -undtagelsen kører allerede for fulde gardiner. Folkebevægelsen er i gang med at opruste på alle fronter ikke mindst for at kunne afsløre alt det, som tilhængerne af at fjerne forbeholdet, ikke siger. Allerede nu har vi fået en god respons, også på vores seneste brev til medlemmerne. Vi har imidlertid brug for alle de kroner, som vi kan skrabe sammen til fælles bedste. I en anden artikel kan du se, hvad pengene skal gå til. Der er allerede i år og indtil den 3. september kommet kr. ind i forskellige bidrag store, mellemstore og små. Det er rigtig flot, men de falder også på et tørt sted, hvor vi som målsætning for ekstra bidrag håber på at indsamle kr. oveni de normale løbende bidrag. Vi tror på, at det kan lade sig gøre, men det kræver jeres hjælp. Vi har ikke andre end medlemmer og venner at henvende os til. Vi får ikke store bidrag fra organisationer eller banker. Vi har denne gang også udvidet sortimentet af måder at betale på. Du kan gøre det som normalt med en bankoverførsel til vores konto i Folkesparekassen reg. nr konto Du kan gå ind på vores hjemmeside og betale enten med dit visa/dankort eller med mobilepay online. Gå ind på hjemmesiden og tryk støt os og følg vejledningen. eller NU også med mobile pay du kan betale på almindelig mo bile pay til mobilnummer På forhånd rigtig mange tak! AFSTEMNING OM RETSFORBEHOLD UDSKYDER LANDSMØDET TIL 2016 Landsmødet der oprindeligt var planlagt til den 24. oktober i år er udskudt til marts næste år. // Den beslutning har landsledelsen truffet ovenpå regeringens annoncering af den kommende retsforbeholdsafstemning, som finder sted den 3. december. For at hellige alle Folkebevægelsens kræfter og initiativer til forsvaret for retsforbeholdet, er landsmødet altså skubbet til næste forår. Der er dog ingen grund til at viske krydset i kalenderen den 24. oktober ud. Folkebevægelsen bruger nemlig den oprindelige landsmøde-dato til at afholde et større arrangement om retsforbeholdet og den kommende afstemning. Det bliver i København, men der vil også være arrangementer rundt omkring i resten af landet. Hold øje med vores hjemmeside og kalender, hvor tid og sted for både retsforbeholds-arrangementer og Landsmødet vil blive annonceret så hurtigt som muligt. VIL DU VÆRE CHAUFFØR I KAMPAGNEN FOR BEVARELSE AF RETSFORBEHOLDET? // Folkebevægelsen mod EU skal have en (eller to) kampagnebiler, der skal køre landet rundt i forbindelse med kampagnen om retsforbeholdet. I den anledning har vi brug for chauffører, der har et almindeligt kørekort og som kan køre vores kampagnebil. Der er tale om et frivilligt og ulønnet arbejde. Så hvis du har lyst til at være en chauffør et par dage, en uge eller længere, så send en mail til Lave Broch på: lave@folkebevaegelsen.dk Foto: Folkebevægelsen mod EU

8 Skaf FLERE medlemmer Vi har brug for endnu flere for at sikre retsforbeholdet. Nu kan du blive medlem helt til 31. december 2016 for en 50 er. // Kampagnen for at bevare retsforbeholdet giver gode muligheder for at skaffe endnu flere medlemmer til Folkebevægelsen mod EU. Jo flere medlemmer, jo stærkere er vi. Så der er stadig plads til endnu flere medlemmer, selv om det er længe siden, Folkebevægelsen har haft så mange medlemmer i kartoteket. Der har været en afmatning siden valget, men alligevel har vi fået 199 nye medlemmer siden 25. august De nye medlemmer fordeler sig på følgende regioner: Region Hovedstaden 97 Bornholm 2 Region Sjælland 27 Region Syddanmark 23 Region Midtjylland 29 Region Nordjylland 23 God fornøjelse, og har du brug for materiale, oplysninger eller gode råd, er du altid velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på tlf.: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K JEG VIL MED! q Jeg vil benytte mig af tilbuddet om kun 50 kroner for medlemskab frem til 31. december 2016 q Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensionister, studerende og arbejdsløse) Navn Adresse Postnr. Tlf.nr. Ved indmeldelse: Fødselsdato By Underskrift Folkebevægelsen mod EU Sjælland USF B Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Maskinel Magasinpost Bladnr Folk i Bevægelse Dokumentation og debat om unionen Udgivet af Folkebevægelsen mod EU Nr. 4 September 2015 EU SENDER FLYGTNINGE I ARMENE PÅ MENNESKESMUGLERE Et EU-direktiv fra 2001 forhindrer flygtninge og asylansøgere i at benytte fly og sender dem derfor i hænderne på skruppelløse menneskesmuglere. Det har indtil videre kostet mange liv i Middelhavet. Af Allan Vesterlund, praktikant for Folkebevægelsen mod EU // En enkelt billet med SAS fra Gazipasa i Tyrkiet til Kastrup i Danmark koster kr og tager ca. 2 timer. Samme tur koster med en menneskesmugler 10 gange så meget, over kr, og tager selvsagt meget længere tid. Rejsen er også betydeligt farligere, som blandt mange andre den tragiske historie om den 3-årige syriske dreng Aylan Kurdi med al tydelighed har vist. Men hvorfor vælger så mange flygtninge så at benytte en menneskesmugler og ikke et flyselskab, når denne transportform til Europa er både billigere og mere sikker? Svaret skal såmænd findes i et EU-direktiv fra Direktivet fastslår, at hvis et transportselskab befordrer en person til et EU-land og denne person ikke har et gyldigt visum, skal selvsamme firma idømmes en bøde på mindst euro og stå for hjemtransporten af den pågældende flygtning. Udlicitering af immigrationskontrol Derfor tjekkes alle personer, inden de får lov at stige ombord på eksempelvis et fly til Europa. Det sker rent praktisk ved for eksempel scanning af pas eller andet id. Men er man flygtning, og dermed omfattet af Genevekonventionens beskyttelse, har man meget sjældent gyldig dokumentation på sig. EU-direktivet gør de facto kabinepersonalet på private flyselskaber til sagsbehandlere, som på få øjeblikke skal afgøre, hvorvidt en person er omfattet af Genevekonventionen eller ej. Det er de selvsagt ikke uddannet til. Her bliver udsigten til store bøder som oftest udslagsgivende, og tommelfingeren vendes derfor nedad i langt de fleste tilfælde. På denne måde har EU ikke blot udliciteret medlemslandendes pligt til asylbehandling til private aktører som transportselskaberne. EU har samtidig sikret, at denne private aktør, med trussel om store bøder, aldrig lader tvivlen komme flygtningene til gode. Denne konstruktion driver desperate flygtninge - i disse måneder et fortsat stigende antal - i armene på menneskehandlere, som sender børn som Aylan Kurdi ud på Middelhavet i livsfarlige både. Med en konkret lovgivning holder EU - forskyldt eller uforskyldt - den ene hånd under de menneskehandlere, man med den anden hånd forsøger at bekæmpe. Foto: wikipedia.com