J U N I J U L I I N r. 6 I 9 8. å r g a n g. Målet på Stevns er top-ti Få succes med frøtærskningen Strategiplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "J U N I J U L I 2 0 1 0 I N r. 6 I 9 8. å r g a n g. Målet på Stevns er top-ti Få succes med frøtærskningen Strategiplan 2010-2015"

Transkript

1 Frøavl T i d s s k r i f t f o r J U N I J U L I I N r. 6 I 9 8. å r g a n g Målet på Stevns er top-ti Få succes med frøtærskningen Strategiplan

2 2 Indhold 3 Lederen 4 Målet på Stevns er top-ti 7 Efterafgrøder 10 8 Udbytter og økonomi i Få succes med frøtærskningen 4 12 Strategiplan Høsten Opdatering før VM kick-off Nyt om navne 7 Frøavl T I d s s k r I f T f o r J U N I J U L I I N r. 6 I 9 8. å r g a N g Målet på Stevns er top-ti Få succes med frøtærskningen Strategiplan Juni måned er højsæson for markvandringer, og DLF-TRIFOLIUM har mange spændende arrangementer på programmet. Besøg vores hjemmeside på og kik i kalenderen. Medlemsblad for DLF AmbA 12 Udgiver: DLF AmbA Oplag: stk. Grafisk produktion: eilenberger.dk Tryk: Svendborg Tryk Artiklerne må gengives med kildeangivelse 14 Redaktion Stig Oddershede (ansvarshavende) Nr. Vedbyvej 1, 4840 Nr. Alslev Tlf.: Fax: Mobil.: Hovedkontor: Ny Østergade 9, 4000 Roskilde, Tel: , Redaktionsudvalg Godsejer Benny Kirkebække Christensen Gårdejer Poul Jensen Gårdejer Hans Boesen Gårdejer Peter Bagge Hansen Proprietær Henrik Kreutzfeldt Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S Planteavlskonsulent Lars Møller Christensen Vestjysk Landboforening Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncenter for Landbrug

3 3 Truels Damsgaard, Adm. Direktør Strategier for ny vækst Vi har igennem foråret 2010 arbejdet med at formulere nye strategiske mål for koncernen frem til Vi har i den forbindelse arbejdet med to nøglebegreber; nemlig markedslederskab og rentabel vækst. Vi er den største virksomhed inden for vores felt i verden. Det er en position, som i høj grad er skabt ved en fokuseret strategi og ensidig satsning på at udvikle forretningen inden for kløver- og græsfrø. Vi tror fortsat på, at vi skal blive ved med at fokusere på kløver- og græsfrø og udvikle vore kompetencer inden for netop dette område. Det betyder, at vi skal: Udbygge vores markedslederskab ved at styrke vores salgsapparat vores distributionskraft og ved at arbejde med alle salgsparametre og -muligheder Udvikle vore produkter ikke blot i form af nye sorter fra egen forædling, men også ved at give vores frø yderligere værdi og tilbyde flere serviceydelser bl.a. i form af effektive logistikløsninger Styrke vore kunderelationer for bedre at forstå og ramme kundernes behov med vore produkter og serviceydelser Effektivisere alle forretningsprocesser fra produktionsplan til kundens lager Udvikle vore personalemæssige kompetencer og sikre, at viden deles og udnyttes Vi ønsker at vokse med egen kraft, men vi er også klar til at vokse gennem opkøb. Vi forudser, at de kommende år vil være præget af ringe vækst på mange af vore kernemarkeder. Derfor skal megen vækst komme fra fjernere markeder. Samtidig har krisen skabt en overkapacitet i branchen. Derfor tror vi, at vi vil se en ny bølge af konsolidering, hvilket vi også ønsker at deltage i. Vi bringer i dette nummer af Tidsskrift for Frøavl en mere uddybende beskrivelse af strategiplan og gør kort status over den plan, vi er på vej ud af. Til slut skal der også herfra lyde et held og lykke til fodboldlandsholdet i Sydafrika. Vi har i hvert fald arbejdet på at skabe nogle gode underliggende rammer for spillemæssig succes, idet vores græs ligger på de sydafrikanske stadioner og træningsanlæg. Nye strategiske mål for koncernen: Markedslederskab og rentabel vækst

4 Bedriftsbesøg 4 Målet på Stevns er top-ti Birthe Kjærsgaard Avlschef, Benløse Frøavl på Stevns er begunstiget af optimale klimaforhold og ensartet god jord, så de grundlæggende forudsætninger for topudbytte er tilstede. Den konklusion drog Lars Korsholm Hansen, da han forud for sæsonen 2008 overtog driftsledelsen af 470 ha på Stevns. Den bedste økonomi opnår han i frøafgrøderne En god 2. års rødsvingelmark med sorten Mystik. Sidste år en åben 1. års mark udlagt i vårbyg. I efteråret 2009 ikke afbrændt, men afpudset 2 gange, 1. gang helt i bund Fra slægtsgård til moderne bedrift Bedriften er udviklet af Lars far, Børge K. Hansen, med udgangspunkt i slægtsgården Egedesgård ved Lyderslev. Børge drev sammen med en bror entreprenørforretning, som i dag er overtaget af Lars brødre. Landbruget var en sidebeskæftigelse, som blev passet af en driftsleder. Når muligheden bød sig, blev der investeret i jord. Bedriften består således i dag af 435 ha godt arronderede marker omkring Lyderslev samt en forpagtning på 35 ha, der ligger helt ud til kysten ved Stevns Klint. Omkring 20 ejendomme er opkøbt til bedriften. I markdriften tilstræbes omkring 30 ha pr. mark. I sidste ende er det både høst- og tørrekapacitet, der er afgørende for afgrødefordelingen. Lars overtog halvdelen af bedriften i 1998 og resten i Uheldigvis nåede landbrugsejendommene at stige meget i pris i den mellemliggende periode. Fra traktorfører til driftsleder og ejer Det var nyt for Lars at stå med ansvaret for driftsledelsen forud for sæsonen Før havde han deltaget i markarbejdet, og lyttet til de dispositioner, der var truffet. Da Lars overtog driftsledelsen, stod han selv med ansvaret for hverdagens gøremål på planteavlsbedriften. I starten var vi bange for at lave fejl, så beslutningerne blev taget på den sikre side. Mottoet har været, at det først er en rigtig fejl, når det kan ses fra vejen, siger Lars. Godt samarbejde med frøavlskonsulenten God rådgivning er guld værd, og allermest for sådan en som mig, som starter op uden de store forudsætninger, siger Lars. Vi gør, hvad konsulenten mener, der skal gøres, og hvad frøet angår, er det Jørn, som bestemmer, fastslår Lars. Jørn Lund-Kristensen er frøavlskonsulent på Stevns, og efter kort tid sammen med de to, er man ikke i tvivl om det forbilledlige samarbejde, som Lars og Jørn har. To om indtægterne, og to om driften Lars deler tilværelsen med Eva Stoltze, som arbejder lokalt som tandlæge en moderne landmandsfamilie med to indtægter. Kristian Jessen fra Sønderjylland startede samtidig med Lars i 2008 som fastansat i markdriften. Kristian er faglært landmand, og han ville gerne skifte arbejdet i grisestalden på Als ud med planteavl. Så da chancen for at blive markmand på Stevns bød sig, slog Kristian til. Maskiner og planter har altid haft Kristians største interesse, men frøavl havde han ingen erfaring med. I dag er både Kristian og Lars bidt af frøavl. Og begge har erkendt, at omhyggelighed og rettidighed er afgørende faktorer, som kan gøre en stor forskel. I høsten ansætter man høsthjælp efter behov, og lejer mejertærskerkapacitet ind til omkring fem høstdage.

5 5 Afgrødefordeling, udbytter og økonomi Første prioritet i sædskiftet er mest muligt frø, men desværre har det været nødvendig at drosle ned på frøavlsarealerne i forbindelse med lageropbygningen af frø i frøfirmaet. Det betyder, at der ikke høstes hundegræs og alm. rajgræs i Desuden er kun halvdelen af det normale areal med strandsvingel til høst i Normalt høstes markerne i så mange år som muligt, for de flerårige afgrøder tre eller fire år og for rajgræs 2 år, hvis markerne er rene nok til det. Men hvis det er nødvendigt med ompløjning pga. overproduktion, er man på denne bedrift selvfølgelig også ramt af dette. Det har dog fået Lars til at planlægge udlæg hvert år, så man ikke bliver ramt så hårdt i en ompløjningssituation. Det tilstræbes kun at have korn på halvdelen af markerne, se tabel 1. Af tabel 2 og 3 fremgår, at der kan høstes rigtig gode udbytter på ejendommen. Den afgrøde, hvor udbyttet har haltet mest bagefter, er engrapgræs, og 2009 var da heller ingen undtagelse. Tabel 1. Afgrødefordelingen i 2009 og 2010 Afgrøde Høst 2009 ha Høst 2010 ha Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Korn i alt Vinterraps i alt Hvidkløver Alm. rajgræs 20 0 Rødsvingel Strandsvingel Hundegræs 35 0 Engrapgræs Frø i alt Dyrket ha i alt Tabel 2. Udbytter og økonomi hos Lars Korsholm Hansen Udbytteindekset beskriver den enkelte marks udbytte i forhold til andre marker med samme sort Afgrøde Normalkvalitet Høst 2009 Udbytte kg/ha Udbytteindeks Høst 2009 Marken i forhold til landsgennemsnit for sorten Udbytteindeks Høst 2008 Marken i forhold til landsgennemsnit for sorten Dækningsbidrag II kr./ha inkl. EU-støtte Høst 2008 Hvidkløver Rivendel Alm. rajgræs Sauvignon Strandsvingel Kora/ / Montserrat Hundegræs Niva Rødsvingel Mystik Engrapgræs Evora Udbytte Høst 2009 hkg/ha Udbytte Høst 2008 hkg/ha Vinterraps 57,3 Vinterhvede 101,1 101, Hundegræs skal kunne se vand. Her har hundegræsset udsigt over Stevns Klint En af de faglige udfordringer vi ser frem til, er at få løftet engrapgræsudbyttet, fortæller Lars. Det lave engrapgræsudbytte i 2009 hænger sikkert sammen med, at det var en meget tynd 1. års mark. Marken var tydelig påvirket af en god og kraftig hvidkløver året forinden, hvor udbyttet var 856 kg pr. ha. I dag står der en rigtig god anden års engrapgræs, som forhåbentlig giver et godt udbytte. Både i 2008 og 2009 høstede man høje frøudbytter på Stevns og i særdeleshed hos Lars. Kan man fortsætte på det niveau, skal frøavlen nok klare konkurrencen, både over for alternative afgrøder hos Lars, men også set i det store perspektiv, når det gælder Danmarks konkurrenceevne over for andre frøproducerende lande. Det er først en rigtig fejl, når det kan ses fra vejen

6 Bedriftsbesøg 6 Når min frøavlskonsulent siger, at det er en stor fordel, at jorden bliver blotlagt imellem planterne, når den første afpudsning foretages, så er denne afpudser skabt til at klare opgaven. Dog er der rigtig mange slagler at skærpe efterfølgende, hvilket i øvrigt er en udmærket vinteropgave, mener Lars! Hundegræs Niva skårlagt med Mac Don selvkørende skårlægger. Her høstet med pickupskærebord God rådgivning er guld værd De rigtige maskiner med den nødvendige kapacitet De rigtige maskiner til opgaven er nødvendige, hvis udbyttet skal være i top ti, lige så vel som kapacitetens betydning for rettidigheden, når 2 mand skal drive 470 ha. Jorden pløjes, og der tilsås med en fire meters Amazone rotorsåmaskine. På den er monteret en frøsåkasse af typen Amazone CC- Drill. Fordelen ved den type frøsåkasse er, at den er speciel god at indså. Med denne såmaskine kan man vælge at så dækafgrøden på dobbelt rækkeafstand og placere udlægget mellem rækkerne. Det var aktuelt, da hvidkløver og engrapgræs skulle udlægges i foråret. Her valgte man at så vårbyg på dobbelt rækkeafstand, og placere udlægget med skiveskær mellem kornrækkerne i 1½ cms dybde. Desuden valgte man også at bredså udlægget over kornrækkerne. Denne metode blev valgt både for at give engrapgræsset de bedste muligheder, da den nye 1. års engrapgræsmark måtte ompløjes i år, men også for at give mindst mulig plads til ukrudt. Der sprøjtes med en luftassisteret Hardi sprøjte, hvilket øger mulighederne for at finde optimale sprøjtetimer. Sprøjten er 28 meter. Med den valgte behandlingsbredde, kan gødningen også udspredes ensartet uden det giver striber. Afpudsning i lav højde Når konsulenten forlanger lav afpudsningshøjde efter høst, så skal det efterleves. Til denne opgave bruges en 7,6 meter Spearhead slagleklipper. Rettidig høst sikrer topudbyttet I høstens tid kan der sættes rigtig meget til i en frøafgrøde, hvis rettidighed ikke efterleves. Lars mener selv, at de sidste kilo, som har givet bedriften de rigtig høje udbytter, ligger i vejrmæssigt gode høstbetingelser og i det rigtige høstudstyr til opgaven. Der vandres mange ture efter mejetærskeren for at konstatere, om alt frøet ender i tanken. At komme for sent med mejetærskeren kan være dyrt. Det oplevede Lars i 2009, hvor for sen høst af rajgræsset kostede mindst 10 pct. af udbyttet. Målsætninger for fremtiden En moderne frøavler sætter mål. For Lars og Kristian er målet at være i top ti i alle frøafgrøderne. Det får de et godt mål for i den årlige Sortsundersøgelsen for Markfrø, hvor de 10 pct. bedste udbytter offentliggøres. Som Lars formulerer det: Med de gunstige dyrkningsforhold vi har på Stevns, forpligtiger det til de bedste udbytter. Fra redaktionen siger vi: Fantastisk målsætning sådanne frøavlere vil vi gerne have mange af. For det er en af måderne, vi kan forblive konkurrencedygtige i fremtidens globale marked. Lars Korsholm Hansen Født i : Værnepligt i Vordingborg 1995: Arbejde hos australsk fåreavler/ risbonde 1998: Overtager halvdelen af bedriften 2003: Uddannet agronom 2005: Ejer af hele bedrigten : Arbejdet i brødrenes entreprenørforretning 2008-: Driftsleder på bedriften Målet er at være i top ti i alle frøafgrøder 29/12 15/3 Sprøjt første gang det er muligt. Den 29. december blev første omgang i hvidkløveren sprøjtet med Reglone. Næste gang lejligheden bød sig fik resten af marken! 15. marts Alt er sprøjtet med 2 l/ha Reglone Rivendel skårlagt med BCS-slåmaskine, bemærk de tilpas samlede og ensartede skår, så afgrøden tørrer ensartet op, og der kan skårløftes, hvis det bliver nødvendigt

7 Efterafgrøder 7 Efterafgrøder en pligt og en mulighed Ole Grønbæk Produktchef, Dyrup Kravene om anvendelse af efterafgrøder opfattes af mange som ren chikane. Men måske bør de snarere ses som en mulighed for at fastholde kvælstof, samtidig med at efterafgrøderne kan have en gavnlig effekt på jordstrukturen og sædskiftet Reglerne i 2010 Alle landbrug skal have efterafgrøder på 4 pct. af arealet med korn, majs, raps og bælgplanter Landbrug med mere end 0,8 dyreenheder pr. ha skal have 14 pct. efterafgrøder eller 100 pct. vintergrønne marker Landbrug med mindre end 0,8 dyreenheder pr. ha skal have 10 pct. efterafgrøder eller 100 pct. vintergrønne marker Lovpligtige efterafgrøder må ikke nedmuldes før 20. oktober (efter majs dog 1. marts) og skal efterfølges af en vårafgrøde Der skal modregnes 25 kg N pr. ha og 17 kg N pr. ha i gødningsregnskabet for ejendomme med henholdsvis over og under 0,8 dyreenheder pr. ha Der skal sås græs eller korn (senest 1. august) eller korsblomstrede afgrøder (senest 20. august) Frøgræs tæller med som lovpligtig efterafgrøde Opsamling af kvælstof Når korn og majs nærmer sig modenhed stopper optagelsen af kvælstof fra jorden, og det overskud der eventuelt er, bliver meget udsat for udvaskning i løbet af efteråret. Hvis efterafgrøden skal samle overskuddet op, skal den derfor være etableret og godt i gang med væksten så tidligt som muligt. Olieræddike og sennep, sorter fra DLF-TRIFOLIUM 2010 Resistens Udvikling Tilbøjelighed Plantehøjde mod efter til højde* roecystene såning* blomstring, matoder efterår* Olieræddike ARENA Ja RADICAL Ja DEFENDER** Ja RUTINA Nej LITINIA Nej 7 6 Gul sennep BRACO Ja FORUM Ja VALIANT Nej * Karakter 1-9, 9 hurtigst udvikling, størst tilbøjelighed til blomstring og største plantehøjde ** Defender er desuden resistent overfor andre nematoder, bla. i kartofler Kilder: Tysk og hollandsk sortsliste. Oversigter fra Landwitschaftskammer Nordrhein-Westfalen Olieræddike Arena har hurtig udvikling om efteråret Eftervirkningen er varierende Ud over såtiden betyder jordtypen og mængden af husdyrgødning meget for såvel optagelse som eftervirkning af efterafgrøden. I skemaet ses de gennemsnitlige værdier, der kan forventes, men der vil være store variationer afhængig af år, nedbør mv. Generelt er der størst N-optagelse og eftervirkning på sandjord og på ejendomme med en stor mængde udbragt husdyrgødning. Husdyrtryk Under 0,8 dyre- Over 0,8 dyreenheder pr. ha enheder pr. ha Kg kvælstof pr. ha Jordtype Udvaskningsreduktion Effekt af eftervirkning Sand Ler Sand Ler Kilde: Plantedirektoratet, 2008 Valg af afgrøde I sædskifter med vårsæd, og hvor det er muligt af hensyn til frøavl, er udlæg af sildig almindelig rajgræs eller rødsvingel i f.eks. vårbyg en sikker metode. I tilfælde med stor andel af vintersæd, eller hvor der ikke ønskes græs i markerne, er de korsblomstrede afgrøder det bedste valg. Interessen samler sig om gul sennep og olieræddike. Sennep er hurtigere i udvikling end ræddike og kan derfor bedre nå at udvikle sig ved forholdsvis sen såning. Til gengæld har ræddike, hvis den bliver sået rettidigt, den største optagelse af kvælstof. I sædskifter med raps er sennep udelukket, fordi den opformerer kålbrok her skal derfor vælges ræddike. Etableringen er afgørende Den mest sikre etablering af efterafgrøder sker ved såning i et godt såbed først i august efter en tidligt høstet afgrøde. I praksis er det sjældent en mulighed, og mange har derfor forholdsvis gode erfaringer med spredning i korn ca. 2 uger før forventet høst. Hvis der er fugtighed i bunden af marken vil såvel sennep som ræddike spire og være klar efter høst af korn, hvor halmen skal fjernes hurtigst muligt.

8 Tema: Udbytter og dækningsbidrag høst Analyse af dækningsbidrag Anders Mondrup Avlsdirektør, Roskilde Græs- og kløverfrø har igen givet rigtigt flotte økonomiske udbytter i forhold til korn. De fleste arter har udbyttemæssigt klaret sig rigtig godt, men faldende priser på både korn og græs har gjort at DB1 ligger på et lavere niveau end de tidligere år Udbytte normalkvalitet: Den oprensede renvare i kg pr. ha omregnet til normalkvalitet jævnfør de kontraktlige betingelser. Bruttoudbytte: Den samlede bruttoafregning. Bemærk at der i tallene er medtaget den udbetalte lagerleje, hvor det samlede udbetalte beløb pr. art er fordelt på alle dyrkede hektar. Stykomkostninger: De beregnede omkostninger til udsæd, kemikalier, evt. tørring, rensning, analyser, certificering, rentekrav mm. Rentekravet udligner normalt de senere betalingsterminer i kløver- og græsfrø i forhold til kornafgrøder. DB 1: Afgrødens økonomiske afkast før maskinomkostninger mm. Disse medtages ikke, da de vurderes at variere meget mellem de enkelte ejendomme. Udbytter og priser på korn, ærter og raps er hentet fra Oversigt over Landsforsøgene og afgrødekalkuler fra DLSyd DB1 i faldende orden for 2009 DB DB *) Der er ikke medtaget udgift til bistader **) inkl. bonus ) Byg på god kornjord (gns høst 2009 i DK = kg/ha) 2) Vinterhvede gns. udbytte i DK Alm. rapgræs Engrapgræs Markært, udsæd Stivbl. svingel Gns. kl. græs Alm. rajgræs Hvidkløver* Rødsvingel Hundegræs Vinterraps Engsvingel Vinterhvede 3) Strandsvingel Vinterhvede 2) Maltbyg 1) 3) Vinterhvede på god kornjord Priser: Ærter: 2,45 kr/kg Raps: 1,90 kr/kg Byg: 0,72 kr/kg Hvede: 0,73 kr/kg Dækningsbidrag 1 - beregnet på frøhøsten 2009 og gennemsnit høst Art Udbytte normalkvalitet Bruttoudbytte Høst 2009 DB1 gns Stykomkostninger DB1 Relativt med vihvede Rødkløver Hvidkløver *) Timote Alm. rajgræs Ital. rajgræs Hybridrajgræs Strandsvingel Hundegræs Engsvingel Rødsvingel Alm. rapgræs Engrapgræs Stivbl. svingel Gns. kl. og græs Markært, udsæd Vinterraps Maltbyg 1) Vinterhvede 2) Vinterhvede 3) ** ** 2004** Relativt med vihvede

9 9 Høje udbytter og pæne kvaliteter Høst 2009 er nu næsten opgjort i mængder og kvaliteter. Vi kan se tilbage på en høst, der gav totalt 9 pct. højere udbytter end normalt. De fleste afgrøder bortset fra alm. rajgræs klarede sig rigtig godt Skårlægning af strandsvingel Vore frøafgrøder til høst 2009 fik en mild vinter, og en relativ tør vækststart i marts-april måned. Derefter fik de rigtig gode vækstforhold resten af foråret og i forsommeren. Vi fik samtidig gode høstbetingelser i mange områder af landet, så grunden var lagt for en rigtig god høst i langt de fleste arter. Høsten 2009 huskes generelt for, at der var en rigtig god høst i Danmark for alle dyrkede arter. Høje hvedeudbytter, byg gav rigtig flot, raps gav væsentligt over middel og sukkerroerne producerede rekordstore sukkermængder pr. hektar. Ja selv mit eget blommetræ knækkede en stor gren, da den ikke kunne bære vægten af årets produktion. Rødsvingel var årets topscorer blandt kløver og græsser. Året før kaldte vi høsten rekord med kg pr. ha, men den blev slået af høst 2009, hvor vi høstede kg pr. ha. Næste i rækken er hvidkløver med 612 kg pr. ha det er ikke rekord, men et rigtigt højt udbytte, som vi skal en del år tilbage for at finde på samme niveau. Hundegræs og engrapgræs ligger også på et rigtig flot niveau. I de store arter var det alm. rajgræs der skuffede. Det er lidt mærkeligt at naturen gav gavmildt på stort set al anden høst i Danmark, men ikke som gennemsnit for denne art. Tallene dækker nemlig over store variationer nogle høstede rigtigt gode udbytter, men der var også mange dårlige, afhængig af jordtype, vandingsmuligheder og andet. Der blev også rapporteret om dryssespild i forbindelse med ustabilt vejr med blæst i en kritisk perioden lige før høst. Med hensyn til rensesvind er der for høst 2009 tale om lave tal. Det passer faktisk rigtig godt med at de arter, der rigtig har givet højt udbytte, også har været lette at høste i marken, og de har dermed også givet en mindre frarensning. Pæne kvaliteter I alm. rajgræs har vi 92 pct. af avlen fri for kvik. Det er et flot niveau, vi er kommet op på, idet de seneste tre år har ligget over 90 pct. kvik- fri vare. Ser vi længere tilbage, har niveauet ligget på under og nogle år væsentligt under det, vi har i dag. Samme glædelige niveau har vi på rødsvingel fri for kvik og grove græsser. Her er 93 pct. af varen fri og det er det højeste niveau, vi har været på de sidste 15 år. Lad os fortsat holde denne flotte linie. Sørg for at få behandlet afgrøderne mod grove græsser, og lad være med at køre for tæt på skellet ved høst. Kvaliteten på engrapgræs var mere på det jævne. Det lykkedes at hæve kvaliteten baseret på vare fri for enårig og alm. rapgræs fra de to foregående år, men med 24 pct. af varen helt fri for andre rapgræsser, er der stadig potentiale for at øge renheden og få bekæmpet disse besværlige ukrudsarter. Tabel 1. Frøudbytter høst 2009 og indeks i forhold til de seneste 5 års gennemsnit Art Kg/ha Renvare Indeks ift. 5 år Rødkløver Hvidkløver Alm. rajgræs Hybrid rajgræs Ital. rajgræs Festulolium Rødsvingel Stivbl. svingel Engsvingel Strandsvingel Hundegræs Engrapgræs Alm. rapgræs Total græs og kløver

10 Værd at vide om frøtærskning 10 Få succes med frøtærskningen Per Raae Hansen Frøavlskonsulent, Benløse Her i ugerne op til høst gælder det, som i mange andre sammenhænge, at er man godt forberedt, så er chancerne for succes betydelig større. Det kan koste dyrt, hvis materiellet ikke er i orden eller anvendes forkert Ideel opsamling af skårlagt frø med pick-up bord Nu nærmer høsten sig, hvor et helt års anstrengelser med pasning af frømarkerne skal kulminere i den sidste og afgørende fase, hvor avleren selv har indflydelse på udbytte og kvalitet. Tærskningen af frøafgrøden kræver god forberedelse, og er et punkt hvor god driftsledelse bliver meget synliggjort. Mejetærskeren skal være klar før høst De fleste frøavlere har sikkert mejetærskerens vintereftersyn vel overstået, men skulle der være enkelte, der endnu ikke har nået det, er der nogle punkter som kan være nyttige at få set efter, mens der er tid inden høsten begynder. Mejetærskerens vigtigste funktioner er : Afklipning / opsamling af materialet uden spild Jævn indføring af materialet til tærskezone Udtærskning og separation af frø og halm uden at beskadige frøene Adskillelse af frø og avner på sold Første trin er at afklippe og opsamle afgrøden Det er afgørende, at skærebordets fingre og kniv er i optimal stand, i særdeleshed ved direkte høst. Lejesædsvindens hastighed afpasses efter fremkørselshastigheden, og bruges i øvrigt så lempeligt som muligt for at undgå skærebordsspild. Skårlægningen skal foretages systematisk og jævnt. Opsamling sker altid i samme retning, som den er skårlagt. Opsamling af skårlagte afgrøder foretages bedst med pick-up bord. Med de moderne pick-up bordes øgede udbredelse er der en klar tendens til, at flere og flere afgrøder skårlægges. Med pick-up bordet undgås korte afklippede stubrester og afklippet genvækst i mejetærskeren samtidig med en effektiv og skånsom opsamling af afgrøden. Gevinsten er øget tærskekapacitet, bedre råvarekvalitet og et reduceret spild. Alternativt kan skåret opsamles med akshævere eller undtagelsesvis alene med fingre og lejesædsvinde. Det kunne eksempelvis være i en hvidkløverafgrøde med en meget lille materialemængde. Korrekt tærskning forudsætter en jævn indføring Jævn og ensartet indføring af materialet er en forudsætning for, at processerne inde i mejetærskeren fungerer optimalt og uden spild. Følgerne af dårlig indføring er nedsat kapacitet, dårligere råvarerenhed samt et i mange tilfælde stærkt forøget spild. Sørg for at skader på indføringstromlen er udbedrede. Det være sig buler i selve tromlen, hakker og buler i sneglevindingerne samt defekte medbringere. Et ofte forsømt punkt i den forbindelse er højdejusteringen på tromlen. Det er en operation, der tager højst et kvarter. Det er vigtigt, at tromlen har den rette højde og afstand til afstrygerskinnen, således at materialet ikke hober sig op i bunden af skærebordet, og kommer ind i tærskeværket i klumper. Det gælder f. eks. i hvidkløver og engrapgræs. Modsat er det også vigtigt, at der er tilstrækkelig plads,

11 11 når der er tale om store materialemængder i eksempelvis rajgræs, andre fyldige græsser, samt korn og raps. Se i øvrigt instruktionsbogens anbefalinger. Udtærskning der skal gnides mere, end der skal slås Der findes tre forskellige hovedprincipper, når vi taler udtærskning og udskillelse af kerner og frø fra halmen: Rystermaskiner, hybridmaskiner og rotormaskiner med hhv. en eller to rotorer samt individuelle varianter inden for hver gruppe. De kan alle sammen tærske frø. Den store udfordring ligger i indstillingen af den enkelte maskine, når man skifter fra et princip til et nyt ved udskiftning af mejetærsker. Generelt for alle maskiner gælder dog, at tærskebro og udskillerbro skal gennemgås for skader. Slidte slagler bør skiftes ud. Ved tærskning af frø, som skal kunne spire, gælder det, at der skal gnides mere end der skal slås. Der skal lige akkurat gnubbes så meget, at frøene frigøres fra strået, uden at halmen findeles mere end højst nødvendigt. Under tørre og gode høstforhold kan cylinder/rotoromdrejninger i reglen reduceres, og ofte kan der køres med større broåbning. Ved rotormaskinerne skal man dog ikke alene fokusere på udtærskningen, hvis omdrejninger reduceres. Her er man også nødt til at sikre sig tilstrækkelig udskillelse fra halmen, da det er samme rotor, Der Tabel : Problemafhjælpning Problem Ikke udtærskede frø i frøstanden Frø i halmen Spild over soldkassen For mange halmrester i råvaren For lav råvarerumvægt For meget returmateriale For mange afskallede frø skal gnubbes mere end der skal slås Afhjælpning Er afgrøden tilstrækkelig moden? Start med at lægge broen mere sammen. Øg eventuelt cylinderomdrejningerne ( pas på beskadigelse af frøene). Er afgrøden tør? Sænk fremkørselshastigheden. Rotormaskiner øg omdrejningshastigheden på rotorer. Overvej skårlægning i ikke spildsomme afgrøder. Frøene rystes ud: Tilpas fremkørselshastigheden eller mere luft Frøene blæses ud: Reducer luften For hård tærskning, sænk cylinderomdrejninger og øg broafstanden. Rotormaskiner sænk omdrejningshastigheden på rotorer. Mere luft på soldene, men pas på frøspild. Mere luft på sold. Ofte tomme frø uden udviklet kim. For lidt luft. Emtesoldet for åbent. For høj cylinderhastighed. Broafstand for lille. Evt. hurtigere fremkørselshastighed. der både står for udtærskning og separation fra halmen. Til tider et svært kompromis. Hvis det er særligt vanskeligt at udtærske frøene, f. eks. i kløver, er der på mange maskiner mulighed for delvis afblænding af tærskebroen. Derved opnås en større gnubbeeffekt med deraf følgende bedre udtærskning. Omkring indstillingen af de forskellige maskintyper i de enkelte afgrøder henvises til instruktionsbogen samt den af DLF-TRIFOLIUM udarbejdede Værd at vide om Frøtærskning, som udkommer i revideret udgave inden høsten Adskillelse af frø og avner på sold Renseriet består på alle mejetærskere af en blæser, et emtesold øverst og et skumsold nederst. Indstilling af soldene På maskiner udstyret med forsold indstilles dette således, at luften kan åbne materialestrømmen og få de letteste fragmenter blæst bagud, inden materialet lander på selve soldkassen. Forsoldet åbnes ca. 2 mm mere end emtesoldet. Emtesoldet, det øverste sold, indstilles så åbent, at alle frø og ikke udtærskede aksdele med lethed kan passere igennem. Fra 10 til 18 mm og hellere for åbent end for lukket. Skumsoldet, det nederste sold, åbnes ca. halvt så meget som emtesoldet. Mest lukket til kløver og timote og mest åbent til engrapgræs og storfrøede arter. Skumsoldet stilles så åbent, at alle udtærskede frø kan passere igennem, men så lukket, at ikke udtærskede dele skummes af og går retur. Nok luft på soldene Sørg altid for at der er luft nok på soldene. Der spildes oftere på grund af for lidt luft end på grund af for meget. Idealbilledet på soldene er, at materialet er levende, og har en jævn bagudgående bevægelse. Der må ikke være noget, der ligner et tæppe eller for den sags skyld klumper i materialet, som passerer ud over emtesoldet. Start med grundindstillingen og øg luftmængden indtil der kan måles spild. Skru derefter en smule tilbage. Fremkørselshastighed tilpasses materialemængden Hastigheden indrettes efter materialemængden. Mejetærskeren skal hele tiden have netop så meget at arbejde med, at soldene er belastet tilstrækkeligt og ens i forhold til den valgte indstilling på tærskeværk og renseri. Tjek hele tiden processen i maskinen, og indstil løbende over dagen hvis høstforholdene ændres. Og det gør de stort set hver eneste dag. I særdeleshed på hybrid- og rotormaskiner er der brug for hele tiden at justere indstillinger i løbet af en høstdag, for at optimere kvalitet og kapacitet i arbejdets udførelse. Funktionen af forsold og soldkasse i nyere mejetærsker

12 Strategiplan Vi skal udnytte markedslederskab til rentabel vækst Lars Johansen Business Development Manager, Roskilde Vi har i dette forår arbejdet med en ny strategiplan for DLF-TRIFOLIUM koncernen for perioden frem til Strategiplanens overordnede mål er at skabe ny rentabel vækst ved at udnytte vort markedslederskab. Vi ønsker fortsat at vokse organisk, men også via nye opkøb på den internationale arena DLF-TRIFOLIUM s overordnede strategiske mål for perioden er at udnytte vores markedslederskab til at opnå rentabel vækst. Strategiplanen for er udarbejdet under en stor økonomisk afmatning og usikkerhed omkring de fremtidige rammevilkår for frøavlen i Danmark, bl.a. usikkerhed om udmøntningen af Grøn Vækst. Vi forudser kun et langsomt opsving over de næste fem år, og især udsigterne for vore kernemarkeder i Vesteuropa tegner ikke så lyse. Derimod ser vi bedre vækstmuligheder på fjernere markeder. Vi kan således ikke forvente, at markedsudviklingen i sig selv vil kunne trække væksten. Vi må selv bidrage hertil ved at øge markedsandelene og ved at sælge stadig mere forædlede produkter, løsninger og ydelser. Vores grundlæggende kurs er at fortsætte med en kernestrategi med fokus på kløver- og græsfrø. Samtidig vil vi dog være på udkik efter nye muligheder inden for relaterede produkter og ydelser. De strategiske hovedelementer De overordnede elementer af strategien er at: Udvikle vores distributionskraft gennem stærkere tilstedeværelse på markederne Videreudvikle vores produktlederskab Forstærke vores kunderelationer Styrke vores omkostningslederskab Sikre at medarbejderne har fornødne færdigheder og viden samt sikre effektive systemer, der understøtter forretningen og en effektiv koncern infrastruktur Vi vil fortsat søge muligheder for virksomhedsopkøb som et værktøj til at opnå vores strategiske mål, hvor og når mulighederne opstår. Figur 1 beskriver strategien i oversigtsform. Distributionskraft Vi skal: Anvende alle de salgsmæssige virkemidler over for nuværende og nye kunder. Disse virkemidler er Pris, Produktion, Placering og Promovering; altså de fire P-er Sælge dybere i markedet, hvilket vil sige at sælge mere forædlede produkter i form af frøblandinger, koncepter og løsninger tættere på slutbrugerne I forbindelse med strategiplan etablerede vi tre internationale salgsgrupper for at styrke og samordne vores salg af henholdsvis fodergræs, plænegræs til professionelle brugere og plænegræs til private haveejere på tværs af vore europæiske selskaber. Disse grupper fortsætter, og er vigtige for at udvikle vore brands og løsninger, idet de binder vores internationale salgsog markedsrelaterede aktiviteter sammen med forædlingen og produktcheffunktionen. Vi ønsker fortsat at vokse organisk, men også via nye opkøb på den internationale arena Figur 1: Hovedelementerne i strategi Distributionskraft Produktlederskab Kunderelationer Omkostningslederskab Konkurrencedygtige i markedet (P, P, P, P) Sælge dybere i markedet Kanal- og porteføljestyring Relaterede produkter og nye anvendelsesområder Opkøb og alliancer Målrettet FoU Udvikle marketing platform (produkter, koncepter og løsninger) Organisation Vindue mod kunderne Segmentering Loyalitetsprogram CRM: Customer Relationship Management Frøavl Produktion og produktionsstruktur Koncern infrastruktur og HR Udnytte markedslederskab til profitabel vækst Mikrokløver skaber merværdi til vores produkter. Mikrokløver betyder mindre gødskning og dermed sparede omkostningerne for golfbanen i forhold til en græsblanding uden mikrokløver

13 13 Figur 2. Øget teknologiindhold øger produktets værdi VÆRDI Renvare Triple Crown Salttolerance Blandinger Markeds tilpassede Innovative løsninger Coating Iseed Microkløver i blandinger Frøteknologi Figur 3. Triple Crown konceptet fortager en rating af vore fodergræssorter på baggrund af testdata, hvilker bidrager til at underbygge markedsværdien af de givne sorter; i dette tilfælde Calvano 1 Produktlederskab Vores sortsportefølje er generel stæk med lovende nye sorter på vej gennem afprøvning. I forhold til vores konkurrenter har vi en unik position på flere nationale sortslister. Vores strategi om produktlederskab kombinerer: Udvikling af den grundlæggende sortsportefølje Styrkede blandingsløsninger og tekniske tiltag så som iseed, Microkløver m.fl. Salgs- og markedsføringsmateriale (herunder attraktive emballagedesigns og -løsninger) Produkttræning og andre ydelser, der støtter og gør kunderne i stand til at markedsføre produkterne Figur 2 illustrerer, hvorledes vi ved at øge forædlingsgraden af produkterne også kan øge markedsværdien af disse produkter. Vi forbedrer sorternes egenskaber, som vi kan dokumentere med forsøgsdata for forædlingen. Vi laver markedstilpassede blandinger afhængig af, hvor græsmarken eller boldbanen ligger, eller hvordan de anvendes. Endelig laver vi innovative løsninger, eksempelvis giver Microkløver i blandinger mulighed for mindre kvælstoftildeling, da kløveren bidrager hermed. Kunderelationer For bedre at forstå og reagere på kundernes behov fokuserer vi på at opbygge stærke kunderelationer. Dermed kan vi betjene kunderne bedre og mere proaktivt samt øge vores leveranceandel af kundens samlede indkøb. Vores mål er at opnå øget kundeloyalitet. Omkostningslederskab Vi vil bygge videre på vores omkostningslederskab. Derfor er vores mål at øge effektiviteten i hele kæden fra udlægsplan til kundernes lagre med en række tiltag, såsom bedre logistikløsninger, produktion på færre sorter, men med højere frøudbytte, mere effektivt udstyr til frøforarbejdning, standardisering etc. Nogle tiltag omfatter omstrukturering samt investeringer i mere effektive maskiner og automatisering samt bedre IT-systemer. Andre tiltag har til formål at integrere de forskellige koncernselskaber og -funktioner yderligere. Strategiplan Hvordan er det gået? Gennemførslen af strategiplanen for var i stor udstrækning påvirket af eksterne begivenheder, som vi ingen indflydelse havde på. Vi oplevede en fødevarekrise og en finanskrise. Fødevarekrisen medførte stærkt svingende priser på græsfrø. Finanskrisen udviklede sig til en generel økonomisk afmatning, der fik efterspørgslen til at falde og lagrene til at stige. Som markedsleder reagerede vi på prisstigningerne for korn ved at gå forrest med prisstigninger på græsfrø for at sikre frø som en attraktiv afgrøde for frøavlerne. Beskytte bundlinjen Fra høst 2007 til høst 2008 faldt forbruget i EU som helhed med ca. 20 pct. For at beskytte bundlinjen havde vi to primære håndtag til rådighed. Dels gik vi aggressivt i markedet for at sælge frø, og dels gennemførte vi en række tiltag for at reducere omkostningerne; både strukturelle og procesmæssige tiltag: Etablering af One Company, som en fælles enhed for engrossalg, forædling, logistik, økonomi og IT på tværs af primært vores europæiske forretning. Strukturrationalisering i Danmark, Holland og England og efterfølgende frasalg af ejendomme og jord. Reduktion i antallet af sorter i produktion. Indførsel af et fælles IT-platform for koncernens selskaber, hvilket giver betydelige styringsmæssige fordele. Frøblandinger som krisebryder Strategiplan fokuserede på at sælge mere forædlede produkter i form af frøblandinger i modsætning til blot at sælge sorter som komponenter i vore kunders frøblandinger. Ved at sælge blandinger opnår vi stærkere tilknytning til kunderne. Denne form for fremadrettet integration i distributionskæden fra avler til slutbruger, som salg af frøblandinger er et udtryk for, har desuden vist sig at være en god krisebryder over for den generelle afmatning på markederne. Fra 2007/08 til 2008/09 faldt salget af frøblandinger med 9 pct. på vore vigtigste blandingsmarkeder, dvs. Storbritannien, Benelux-landene og Danmark, i modsætning til et 28 pct. fald i salget af rene sorter til de vigtigste engrosmarkeder, som er markeder som Norden (bortset fra Danmark), Tyskland og Italien.

14 Information fra Høstafdelingen 14 Høsten 2010 Bjarne Sørensen Avlsadministrator, Roskilde Lige nu er vore konsulenter i gang med markbesigtigelse af frømarkerne, som skal dokumentere sortsrenhed, afstandsisolering til andre sorter og forekomst af ukrudt. Plantedirektoratet laver efterkontrol i 5 pct. af markerne samt alle basisfrøarealer Vi opfordrer til at indgå en aftale om lagerleje Normer for vandindhold Som udgangspunkt kan vi ikke modtage frø, som er utilstrækkelig nedtørret. Vandprocenten i råvaren må ikke overstiger normerne vist i tabellen. Det koster både kvalitet og penge at levere vådt frø, og grundsatsen for at tage råvaren over tørreriet er 28 øre/kg råvare. Hertil kommer et tillæg pr. pct. over normen. På alle afdelinger er der udstyr til en hurtig vandbestemmelse. Send eller kom forbi med en prøve af råvaren inden levering, hvis du er i tvivl om, hvorvidt normerne er overholdt. Autoriseret kontrollør Niels Arvidson på marksyn i en engrapgræs frømark Oplagring af avl Cirka 70 pct. af årets produktion skal oplagres hos avlerne mod betaling af lagerleje. En del har allerede indgået aftale om oplagring med deres konsulent, men vi har stadig brug for flere aftaler. Så har du muligheden, og har du endnu ikke indgået en aftale, vil vi gerne opfordre til dette. Leveringskort til dit frøareal Alle avlere vil i den første uge af juli modtage et antal leveringskort på hvert frøareal. Der er på kortene printet, hvilken afdeling der skal modtage avlen. Med hver råvarelevering skal der følge et leveringskort. Der er endvidere vedlagt en beskrivelse af procedurerne i forbindelse med transport og levering af frøet. Levering kan ikke forventes at kunne ske fra dag til dag. Avlerne skal være opmærksomme på, at når vi kommer et godt stykke ind i årets høst, og alle kasser er fyldte på vore afdelinger, kan der være leveringstid på 3-4 uger fra klarmelding, til vi kan modtage råvaren. Værd at vide om frøtærskning og frøtørring I øjeblikket er vi i gang med at opdatere vores hæfte Værd at vide om frøtærskning. Det sjette reviderede oplag vil blive opdateret med de nye tærskesystemer, der har vundet udbredelse i de senere år. Desuden vil vi i højere grad beskrive emnet ved hjælp af billeder. Vi håber på et flot, læseværdigt og informativt hæfte. Vi planlægger at udsende hæftet til vore avlere inden høst. Hæftet Værd at vide om frøtørring finder du på under Avlerservice/Tabeller, eller du kan rekvirere det på dit regionskontor. Vi håber, at pjecerne, frøavlsinfoer om høst samt vore konsulenter kan bidrage til en god råvarekvalitet. Brug din frøavlskonsulent, hvis du har behov for hjælp til indstilling af mejetærskeren eller har brug for gode råd om tørring. Vandprocent i råvaren Art Over denne vand pct. tørres råvaren Kløverfrø 12,0 Græsfrø leveret i høst 12,0 Græsfrø leveret efter 13,0 lagerleje Raps 9,0 Gul sennep 9,0 Olieræddike 9,0 Vikke 16,0 Ærter 16,0 Hestebønner 16,0 Lupiner 16,0 Bemærk at tørregrænse for græsfrø leveret i høst er 12 pct. Det skyldes at frøet optager fugt senere Græsfrø skal tørres ned straks i høst Vi har hver år fokus på frøtørring. Alligevel glipper det år efter år for en del af vores avlere, og selv i skrivende stund får vi leveret frø, der er for vådt. For græsfrø gælder, at det skal tørres ned til ca pct. straks efter høst, så åndingsprocessen stoppes, og frøet bliver lagerstabilt og overholder de 13 pct. senere på efteråret. Vi oplever desværre hvert år en del avlere, der er nødt til at eftertørre inden levering. Det er unødvendigt og kan resultere i en lavere spireevne, der hurtigt kan koste et tab på pct. Derfor er korrekt nedtørring og beluftning særdeles vigtig. Forkert tørring kan også resultere i lagersvampe og mider. I værste fald kan frøet ikke anvendes. Måling af vandinhold På alle afdelinger er der udstyr til en hurtig vandbestemmelse. Send eller aflever en prøve inden levering, hvis der er tvivl om, at normerne er overholdt. For partier, der ligger oplagret på bedriften, bør vandindholdet kontrolleres løbende, og umiddelbart inden levering.

15 15 Opdatering før kick-off den 11. juni Thomas Hansen, Eksportchef, Roskilde Når spillerne løber på banen til VM i Sydafrika, spiller de på græs fra DLF-TRIFOLIUM. Vores repræsentant HYGRO- TECH i Sydafrika har distribueret græsfrø til de enkelte stadioner og træningsbaner. Lokale firmaer har i løbet af marts/april måned oversået banerne med en blanding af rajgræs og engrapgræs. Sidst i april og i løbet af maj måned er man gået i gang med at give 34 træningsbaner og nogle af stadionerne en ny oversåning med sorten AXCELLA. Træ- ningsbanerne er udsat for stort slid i forhold til stadionerne. Speciel hurtigvoksende plænegræs til VM AXCELLA er vores westerwoldiske rajgræs af plænetypen, der via sin hurtige etablering og mørke farve sikrer en ensartet fremtoning af banerne. Vi mærker en stærk interesse for denne specielle sort fra det sydafrikanske kontinent og fra det sydlige Europa, Tyrkiet og Mellemøsten. Her går de lokale græsarter i dvale og bliver gule i vinterperioden. Med oversåning af AXCELLA, vil golf- og sportsplæner fremstå grønne og indbydende hele vinterhalvåret, hvilket har stor betydning specielt i turistområder. Vi ser frem til en spændende og velspillet VM turnering på vores græs. Nyt om Navne Runde fødselsdage 50 år: 17. juli 2010 Lagerarbejder Henrik Jørgensen, Dyrup 1. august 2010 Frøavlskonsulent Vera Jacobsen har været ansat i DLF-TRIFOLIUM siden 2006, hvor hun afløste Poul Brandenborg. Hun er uddannet agronom, og var ansat som planteavlskonsulent i CentroVice i 18 år. Inden da var Vera ansat ved DLF i Roskilde i små to år. Vera bor på Langeland, og har altid haft en stor interesse for frøavl. Derfor måtte hun, da chancen bød sig, tilbage til denne branche. For nylig blev hendes område udvidet til at omfatte en del af det sydøstlige Fyn, samt naturligvis Langeland. Vera Jacobsen har erhvervet sig en stor viden om frøavl, og dette gør hende, sammen med hendes meget omhyggelige måde at arbejde på, til en meget værdsat rådgiver. 10. august 2010 Laboratorietekniker Annette Ralsted Larsen, Store Heddinge 60 år: 5. juli 2010 Analyseassistent Annette Lone Kristensen, Analysen, Roskilde 10. august 2010 Lagerarbejder Torben Damsgård, Prodana Seeds, Dyrup Jubil æum 25 år: 1. august 2010 Area Manager Gunnar Johansen har været rundt i mange af selskabets hjørner. Han startede som salgschef med ansvar for det danske hjemmemarked, et område, der har en betydelige position i dag. Senere fik han ansvaret for afsætningen i de nordiske lande, og i dag står Gunnar for DLF-TRIFOLIUMs salg i Norden, Baltikum og Tjekkiet. Gunnar er særdeles vellidt blandt kunderne for sin service og venlighed fra ordren er indgået til varen er leveret. Kombinationen af den store kontaktflade, den udadvendte, direkte facon og det store kendskab til markedet og kunderne, gør Gunnar til den ideelle repræsentant for firmaet og en meget værdsat kollega. 1. august 2010 Analyseassistent Hanne Huulgaard Kristensen, Randers 40 år: 15. juli 2010 Sales Manager Jan Hansen blev i 1970 ansat i Dæhnfeldts markfrøafdeling, og han tog hurtigt fat på det internationale salg, især i Middelhavslandene. Jan er i dag ansvarlig for virksomhedens samlede salg i Italien et salg der løber op i mange tusinde tons kløver- og græsfrø årligt. Jan kan kontaktes døgnet rundt, og kunderne nyder godt af at han følger ordrerne helt til dørs, fra bestilling til rettidig levering som aftalt. De ved også, at opgaven som sælger i DLF-TRIFOLIUM er at få ordrer i bogen, og Jan er dygtig til at få posen snøret til, når tidspunktet er der. Jan er værdsat som en god kollega, som gerne hjælper, også udenfor sit eget område, med sine sprogkundskaber inden for engelsk, tysk, fransk og italiensk. 1. august 2010 Afdelingleder Knud Erik Kristiansen startede sin karriere i DLF i produktions/blandeafdelingen, hvor han fik lært at optimere blandinger. Han erhvervede sig en grundig indsigt i at udnytte frøet bedst muligt til fordel for firma og avlere. Dette arbejde førte hurtigt til avancement til afdelingschef for detailterminalen i Odense samt ansvarlig for salg til grovvareforretningerne. Da afdelingen i Hedensted blev indviet i 1986 som distributionsafdeling for hele landet, var det med Knud Erik Kristiansen som chef, og dette har været til stor glæde for firma og kunder gennem alle årene. PENSION Chefkonsulent Arne L. Larsen, Højme har valgt at stoppe med frø efter 39 år i frøbranchen. Han startede i 1971 som avlsleder hos Dæhnfeldt og blev senere chefkonsulent i DLF-TRIFOLIUM med ansvar for vores basisfrøafdeling og udlægsplaner i Danmark. En stilling som kræver udpræget sans for detaljer og bevidsthed om kvalitet. Hans flittighed, rolige gemyt og store viden har vi alle i avlsafdelingen nydt meget gavn af. Vi ønsker Arne held og lykke med fremtiden og takker for en fremragende indsats for DLF-TRIFOLIUM og dansk frøavl i mange år.

16 Udgiver adresseret Maskinel magasinpost Id-nr VISION vinterraps Når forædling bærer frugt Med VISION får du Højt udbytte, mere end 6 ton frø*/ha i Landsforsøg 2009 Stabilt højt udbytte i 4 års forsøg Middeltidlig, standfast og med lavt indhold af glucosinolater * af standardkvalitet DLF-TRIFOLIUM Ny Østergade 9 DK-4000 Roskilde Tlf VISION: 5 tons frø pr. ha i gennemsnit af 27 Landsforsøg VISION NK Technic DK Cabernet Udbytte, kg frø af standardkvalitet pr. ha. 6 Landsforsøg Se mere på Afs.: DLF-TRIFOLUIM A/S, Ny Østergade 9, Postboks 59, 4000 Roskilde

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Høsttips til indstilling af Claas mejetærskere i græs- og kløverfrø.

Høsttips til indstilling af Claas mejetærskere i græs- og kløverfrø. Høsttips til indstilling af Claas mejetærskere i græs- og kløverfrø. Holstebro, marts 2013. Konsulentgruppen i Hunsballe Frø var den 25. januar 2013 på mejetærsker kursus hos Traktor & Høstspecialisten

Læs mere

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING?

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM A/S Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Konference onsdag den 24. november

Læs mere

Juni - Juli 2007 nr. 6

Juni - Juli 2007 nr. 6 95. årgang 2007 Juni - Juli 2007 nr. 6 Tærskesystemer og deres anvendelighed i frø Forberedelse til frøhøst 2007 Høst 2006 havde flotte udbytter Frøavl over og under daglig vande DLF TRIFOLIUM DLF-TRIFOLIUM

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde. Engsvingel Dyrkningsvejledning Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.

Læs mere

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Hvor tjener du penge på planteavlen? Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Værd at vide om. Frøtærskning. Ny Østergade 9 4000 Roskilde Tlf.: 4633 0300 www.dlf.d

Værd at vide om. Frøtærskning. Ny Østergade 9 4000 Roskilde Tlf.: 4633 0300 www.dlf.d Do dipsum xx volutat Værd at vide om Frøtærskning Ny Østergade 9 4000 Roskilde Tlf.: 4633 0300 www.dlf.d 2 Indholdsfor tegnelse Side Forord...3 Valg af høst tidspunkt og høstmetode...4 Generelle anvisninger

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har. Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte

Læs mere

Juni - Juli 2009 nr. 6

Juni - Juli 2009 nr. 6 97. årgang 2009 Juni - Juli 2009 nr. 6 Gyldensteen med golf og løg Gode råd - høst 2009 Beregning af dækningsbidrag Fantastisk næringskilde Han ved, hvordan frøet skal tørres DLF trifolium DLF-TRIFOLIUM

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Vi købte vores solde én dag for sent!!

Vi købte vores solde én dag for sent!! Høst rapporter 2004 med brug af Alfa GR/E Solde fra AB Agri-Broker Side 1. HØSTRAPPORT FRA EGESKOV GODS. Vi købte vores solde én dag for sent!! Dette års frøhøst var anderledes end normalt, der var meget

Læs mere

Frøavl på Svejstrup Østergård Rapsmodtagelse og opkøb 2011 Analyse af dækningsbidrag for høst 2010

Frøavl på Svejstrup Østergård Rapsmodtagelse og opkøb 2011 Analyse af dækningsbidrag for høst 2010 Frøavl T i d s s k r i f t f o r J U N I - J U L I 2 0 1 1 I N r. 6 I 9 9. å r g a n g Frøavl på Svejstrup Østergård Rapsmodtagelse og opkøb 2011 Analyse af dækningsbidrag for høst 2010 2 Indhold 3 Lederen

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere

KONTRAKTBETINGELSER. for avl af kløver- og græsfrø til DLF AmbA

KONTRAKTBETINGELSER. for avl af kløver- og græsfrø til DLF AmbA Januar 2010 KONTRAKTBETINGELSER for avl af kløver- og græsfrø til DLF AmbA Alle bestemmelser vedrørende basisfrø samt gennemførelse og certificering af avlen er godkendt af Plantedirektoratet. DLF AmbA

Læs mere

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen Budskaber Priser på afgrøder, afgrødevalg, den nærmeste fremtid? Fremstillingspris er jeg konkurrencedygtigt? Hvor kan jeg sætte ind? Hvad kan

Læs mere

Afgrødekalkuler Planteavlskonsulent Kristian Arnold Bang Davidsen Telefon Mail:

Afgrødekalkuler Planteavlskonsulent Kristian Arnold Bang Davidsen Telefon Mail: Plantenyt nr. 1 den 11. januar 2017 - Afgrødekalkuler 2017 - Målrettede efterafgrøder - Økologiske roer - DLS og Gefion samler rådgivning. - Rapsworkshop Afgrødekalkuler 2017 Udsigt til stigende dækningsbidrag

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø 12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på

Læs mere

August - September 2004 nr. 1

August - September 2004 nr. 1 93. årgang 2004 August - September 2004 nr. 1 Bedriftsbesøg på Hvidkilde Gods Efterårsbehandling af frømarken Dyrk dit eget kvælstof Dækningsbidragsberegninger for høst 2003 DLF TRIFOLIUM DLF-TRIFOLIUM

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Timothe til frøavl. Etablering

Timothe til frøavl. Etablering Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Ital. rajgræs Hybrid rajgræs

Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Dyrkningsvejledning Italiensk rajgræs og hybrid rajgræs Italiensk rajgræs er en tidlig og kraftigt voksende græsart. Den har lavere persistens og er mindre vinterfast end alm.

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Jørgensen Arnakke og Vibygård gods Plantekongres 2011 Program Christian Jørgensen Landbruget Mit syn på økologi Hvad skal der til? Hvad blev det til? Fremtiden Opsummering

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Juni - Juli 2005 nr. 6

Juni - Juli 2005 nr. 6 93. årgang 2005 Juni - Juli 2005 nr. 6 Klar parat høst! Mejetærskerens frøudstyr Cebeco Seeds har succes på det tjekkiske marked Pløjefri dyrkning og frøavl DLF TRIFOLIUM DLF-TRIFOLIUM Danmark: Hovedkontor:

Læs mere

Axial-Flow. De første 10 gode grunde

Axial-Flow. De første 10 gode grunde Axial-Flow De første 10 axial-flow 1Solid erfaring i rotorteknologi Kommer dig tilgode. Hos Case IH har vi altid været lidt bidt af høstteknologi. Med over 180 år på bagen, har vi gjort vores erfaringer!

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN BIRTE BOELT, SVEND TVEDEN-NYBORG & PER KRYGER VERDENS KLØVERFRØ PRODUKTION Oregon Rødkløver, hvidkløver og lucerne EU-27 (Danmark, Frankrig, Tjekkiet) Hvidkløver, rødkløver,

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Debatten vedrørende anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter har ligget stille i en periode. Der er dog ingen tvivl om, at det

Læs mere

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik Aktuelt DB 2 Emne Vårbyg Vårbyg, malt Vinterhvede Vinterraps

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter 2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Frøavl med hjertet på Spjellerupgaard Frøleverandør til de største sports events Analyse af dækningsbidrag høst 2011

Frøavl med hjertet på Spjellerupgaard Frøleverandør til de største sports events Analyse af dækningsbidrag høst 2011 Frøavl T i d s s k r i f t f o r J U N I - J U L I I 2 0 1 2 I N r. 6 I 1 0 0. å r g a n g Frøavl med hjertet på Spjellerupgaard Frøleverandør til de største sports events Analyse af dækningsbidrag høst

Læs mere

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010

BREEDING YOUR PROFIT KERNEmajs 2010 BREEDING YOUR PROFIT Kernemajs 2010 2 kernemajs Majs til modenhed er en realitet i Danmark. Det gunstigere klima og ikke mindst forædlingen af tidligere sorter, har gjort kernemajs til en yderst interessant

Læs mere

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning Rødsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller med

Læs mere

Markedsberetning Frøavl i paradis Markedsberetning Italien

Markedsberetning Frøavl i paradis Markedsberetning Italien Frøavl T i d s s k r i f t f o r F E B R U A R - M A R T S I 2 0 1 5 I N r. 4 I 1 0 3. å r g a n g Markedsberetning Frøavl i paradis Markedsberetning Italien 2 Indhold 3 Lederen 4 Markedsberetning 7 På

Læs mere

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014 Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014 v/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen Den ideelle maskinpark Vær konkurrencedygtig, 20%

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

August - September 2005 nr. 1

August - September 2005 nr. 1 94. årgang 2005 August - September 2005 nr. 1 Øget specialisering i frøavl på Nordkær Dækningsbidragsberegninger for høst 2004 Alm. rapgræs som græsukrudt på frømarkerne Vi er klar til vækst DLF TRIFOLIUM

Læs mere

Sikring af kvaliteten på kornlageret

Sikring af kvaliteten på kornlageret Sikring af kvaliteten på kornlageret Introduktion Kravene til fødevaresikkerhed og de produkter, vi som forbrugerne køber i butikkerne, bliver hele tiden højere. Dette gælder ikke mindst for mel- og brødprodukter.

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten

Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten Af Vagn Lundsteen Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten Vagn Lundsteen, planteavlsrådgiver, stifter,

Læs mere

Græsmarkskonference 2015

Græsmarkskonference 2015 Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ

Læs mere

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs STÆRKT SOM STÅL Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi Regenererende og meget stor slidstyrke, selv ved tæt klipning RPR-teknologi indeni! RPR er en regenererende Almindelig Rajgræs,

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

HVIDKLØVER - NEDVISNING OG DIREKTE HØST

HVIDKLØVER - NEDVISNING OG DIREKTE HØST 7. februar 2013 HVIDKLØVER - NEDVISNING OG DIREKTE HØST BIRTE BOELT INSTITUT FOR AGROØKOLOGI KLØVER Hvidkløver - høstmetoder Indledende forsøg i 1996, 2007 og 2008 Bevilling fra Frøafgiftsfonden 2010-12

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

Et gods med gods i Tema: Frøkvalitet Analyse af dækningsbidrag høst 2012

Et gods med gods i Tema: Frøkvalitet Analyse af dækningsbidrag høst 2012 Frøavl T i d s s k r i f t f o r J U N I - J U L I I 2 0 1 3 I N r. 6 I 1 0 1. å r g a n g Et gods med gods i Tema: Frøkvalitet Analyse af dækningsbidrag høst 2012 2 Indhold 3 Lederen 4 Krenkerup et gods

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Både og versus enten eller

Både og versus enten eller PLØJNING ELLER PLØJEFRI? Sammenligning af udbytter, kapacitet og omkostninger Maskinkonsulent Christian Rabølle Både og versus enten eller Meget få, som kun pløjer eller kun pløjefri Flertallet pløjer,

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

Markedsstrategier på udvalgte markeder Sådan blev frøhøsten i 2012 Højt frøudbytte forudsætter god etablering

Markedsstrategier på udvalgte markeder Sådan blev frøhøsten i 2012 Højt frøudbytte forudsætter god etablering Frøavl T i d s s k r i f t f o r O K T O B E R - N O V E M B E R I 2 0 1 2 I N r. 2 I 1 0 1. å r g a n g Markedsstrategier på udvalgte markeder Sådan blev frøhøsten i 2012 Højt frøudbytte forudsætter god

Læs mere

Sådan styres kvælstofressourcen

Sådan styres kvælstofressourcen Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante

Læs mere

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes

Læs mere

Aftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S

Aftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S Aftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S Fremstillingspris på korn + Stykomkostninger (gødning, udsæd,

Læs mere

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3 Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter

Læs mere

Økologisk og konventionelt landbrug Solskin op til høst øger frøudbyttet Delegeretmøder

Økologisk og konventionelt landbrug Solskin op til høst øger frøudbyttet Delegeretmøder Frøavl T i d s s k r i f t f o r A U G U S T S E P T E M B E R 2 0 1 0 I N r. 1 I 9 9. å r g a n g Økologisk og konventionelt landbrug Solskin op til høst øger frøudbyttet Delegeretmøder 2 Indhold 3 Lederen

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

August - September 2007 nr. 1

August - September 2007 nr. 1 96. årgang 2007 August - September 2007 nr. 1 Fuld fart frem Græs med forbedret salttolerance Efterårsbehandling Reportage fra delegeretmøderne 2007 DLF TRIFOLIUM DLF-TRIFOLIUM Danmark: Hovedkontor: Ny

Læs mere