Center for Grøn Beton
|
|
- Dorte Toft
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Center for Grøn Beton Forskydningsbæreevne af bjælker Forankring af gevindstænger Udført af: Claus Vestergaard Nielsen Teknologisk Institut, Beton, december 2002
2 Titel: Udført af: Forskydningsbæreevne af bjælker Forankring af gevindstænger Claus Vestergaard Nielsen Dato: December 2002 ISBN: Reproduktion af dele af rapporten er tilladt, hvis kilde angives. Side 2
3 Indholdsfortegnelse 0. INDLEDNING PRØVNINGSOMFANG BETONRECEPTER FORSKYDNINGSFORSØG FORMÅL METODEBESKRIVELSE Forsøgsemner Forsøgsopstilling Udførelse af forsøg FORSKYDNINGSRESULTATER MATERIALEEGENSKABER FORSKYDNINGSBÆREEVNE VURDERING FORANKRINGSEVNE FORMÅL METODEBESKRIVELSE TRYKSTYRKER FORANKRINGSSTYRKER VURDERING KONKLUSIONER FORSKYDNINGSBÆREEVNE FORANKRINGSSTYRKER REFERENCER...31 Appendiks oversigt APPENDIKS A APPENDIKS B APPENDIKS C EKSEMPLER PÅ LAST UDBØJNINGS KURVER FOR FORSKYDNINGSFORSØG BILLEDER AF FORSKYDNINGSBJÆLKER PRØVNINGSRAPPORT FOR ARMERING Side 3
4 0. Indledning I centerkontrakten Ressourcebesparende betonkonstruktioner (kaldet "Grøn Beton") er der i projektfasen udvidet pakke gennemført fire faglige aktiviteter: BK1: Mekaniske egenskaber BK2: Brand BK3: Udførelse BK4: Holdbarhed Denne rapport indeholder delresultater fra prøvning udført i den faglige aktivitet BK1: Mekaniske egenskaber. I BK1 - udvidet pakke udføres følgende undersøgelser: Materialeundersøgelser Trykarbejdskurver Spaltetrækstyrke Temperaturudvidelseskoefficient Fugtbevægelser/svind Udmattelsesstyrker Krybning ved moderat lastniveau Konstruktionsundersøgelser Armerings forankringsevne Bøjningsbæreevne af bjælker Forskydningsbæreevne af bjælker Instabilitet af bjælkesøjler For en given beton vil det være relevant at udføre alle ovennævnte prøvninger afhængigt af det tiltænkte anvendelsesområde. Det er imidlertid ikke muligt indenfor rammerne af Grøn beton at gennemføre samtlige prøvninger for alle betoner udvalgt til stor pakke. Det er derfor valgt at begrænse prøvningerne for de enkelte betoner. Denne rapport beskriver resultater fra den udførte prøvning vedr. forskydningsbæreevnen af bjælker med bøjlearmering samt forankringsbæreevnen. De øvrige forsøgsresultater fra BK1 er rapporteret i Grøn Beton fagrapporterne: BK1 Stor Pakke, Mekaniske Egenskaber, Februar Arbejdskurver, spaltetræksstyrke og udmattelsesundersøgelse, December Bøjning af armerede bjælker. Instabilitet af søjler, December Fugttransport, svind- og temperaturdeformationer samt krybning, December Side 4
5 1. Prøvningsomfang På baggrund af resultater opnået i centerkontraktens første faser (grundpakken og stor pakke), har centerkontraktledelsen udvalgt et antal aggressive og passive betoner til udvidet pakke (se Tabel 1). Beton Cement "Grønt" tiltag Støbes hos PR NRC - Unicon, Horsens P3 NRC slamaske Unicon, Horsens P5 NRC betonslam Unicon, Horsens P7 Bygg C flyveaske fra bio. Sydsten, Malmø AR SAC - Unicon, Horsens A0 NRC (cementen) Unicon, Horsens A1 NRC højt flyveaskeindhold Unicon, Horsens A3 NRC slamaske Unicon, Horsens A6 ANL stenmel Sydsten, Malmø Tabel 1: Betoner udvalgt til udvidet pakke generelt. I BK1, udvidet pakke er det valgt helt at udelade prøvning af betonerne A0 og A6 af øknomiske og tidsmæssige årsager. A0 er udeladt da denne umiddelbart er lovlig at anvende i henhold til gældende normer. A6 er udeladt da det er besluttet at denne ikke indgår i demobroen. Desuden er P3 udeladt af økonomiske og tidsmæssige årsager, da den ikke indgår i Demobroen. Forskydningsbæreevne af bjælker bestemmes for alle øvrige betoner jf. Tabel 2. Forskydningsbærevne af bjælker AR A0 A1 A3 A6 PR P3 P5 P Forankring af gevindstang Tabel 2: Prøvning af forskydningsbæreevne af bjælker i BK1, udvidet pakke. + + Side 5
6 2. Betonrecepter Betonrecepterne for de betragtede betoner er angivet i Tabel 3 og Tabel 4. Materiale Type AR-1 AR-2 A1 A3 kg/m³ kg/m³ kg/m³ kg/m³ cement SAC 308,2 309,9 - - NRC ,9 304,1 mikrosilica Pulver 17,7 17,4 17,2 17,3 flyveaske Danaske B1 30,6 31,4 137,3 - restprodukt Slamaske, Avedøre ,9 Betonslam (tørstof) vand Vandværksvand 147,6 150,0 132,0 137,1 sand 0/2 A Vestbirk sten 1 4/8 A Eikefet sten 2 8/16 A Eikefet sten 3 16/32 A Eikefet Luftindbl. Conplast AEA316 1:5 0,02 0,02 0,02 0,01 Plast Conplast 212 0,90 0,91 0,88 1,11 Superplast Strukturo BA ,81 - Conplast SP ,46 Målt luft 6,8 6,8 6,2 10,5 Ækv. v/c 0,411 0,416 0,426 0,387 Støbetidspunkt kl. 13: kl. 15: kl. 11: kl. 13:16 Tabel 3: Recepter for aggressive betoner afprøvet mht. forskydnings- og forankringsforsøg. De angivne værdier er de faktiske værdier (VOT). Alle de aggressive betoner er støbt hos Unicon i Horsens. Side 6
7 Materiale Type PR P5 P7 kg/m³ kg/m³ kg/m³ cement SAC NRC 166,1 168,4 - Bygg C ,0 mikrosilica Pulver 12,4 12,5 - flyveaske Danaske B1 59,8 59,9 - restprodukt Specialfiller Slamaske Lynetten Betonslam (tørstof) - 18,5 - Stenmel 0/2 Dalby Flyveaske fra bio ,0 vand Vandværksvand 147,6 156,3 166,6 sand 0/2 SC Vestbirk /8 Östervang sten 1 4/8 SC Århus /16 Dalby sten 2 8/16 SC Århus /25 Dalby sten 3 16/32 SC Århus Luftindbl. Conplast AEA316 1:5-0,01 - Plast Conplast 212 0,70 0,71 - Peramin V - - 0,45 Superplast Strukturo BA Peramin F - - 0,72 Målt luft 4,6 3,5 2,0 % Ækv. v/c 0,669 0,699 0,713 Støbetidspunkt kl kl kl Tabel 4: Recepter for passive betoner afprøvet mht. forskydnings- og forankringsforsøg. De angivne værdier er de faktiske værdier (VOT). PR og P5 er støbt hos Unicon i Horsens, mens P7 er støbt hos Sydsten i Malmø. Side 7
8 3. Forskydningsforsøg 3.1 Formål Forskydningsbæreevnen af armerede betonbjælker kan i henhold til DS 411:1999 baseres på en stringeranalogi kaldet diagonaltrykmetoden [1,2]. I beregningen skal det eftervises, at den skrå betontrykspænding er mindre end den effektiv trykstyrke af størrelsesordenen % af den målte trykstyrke. I DS 411 ses effektivitetsfaktoren at falde med voksende trykstyrke. Dette skyldes, at betonens sejhed generelt mindskes med højere styrke. Fastlæggelsen af effektivitetsfaktoren i DS 411 baserer sig hovedsagligt på eksperimentelle undersøgelser. Formålet med nærværende eksperimenter er at undersøge, om diagonaltrykmetoden kan anvendes for de grønne betoner, herunder om effektivitetsfaktorerne angivet i DS 411 kan regnes gældende. 3.2 Metodebeskrivelse Forsøgsemner Da det normalt gælder, at tværsnitsgeometri og hovedarmering har mindre betydning for forskydningsbæreevnen fastholdes disse, mens bøjleafstanden varieres. Forsøgene udføres på bjælker med dimensioner mm. For hver betontype udføres forsøg med 2-3 bøjleafstande. Emnernes geometri og armeringsforhold er vist i Figur 1 og Figur 2 for hhv. A- og P-betonerne. For at sikre forankringen af armeringen er der i hver ende af bjælkerne indlagt U-bøjler. Den anvendte armering er leveret færdiglavet af FUNDIA i henhold til kravene i DS og DS Stålet tilhører gruppe B3 og har en karakteristisk flydespæding på mindst 550 MPa. Den jævnt fordelte brudforlængelse er på minimum 3 % og forholdet mellem brudspænding og flydespænding er mindst 1,08. Udover bjælkerne er desuden udstøbt 5 stk. Ø mm standardcylindre til bestemmelse af trykstyrken i henhold til DS :1984. Alle prøveemner for en given beton er støbt med beton fra samme læs. Side 8
9 Tværsnit Y Bøjler, Y Y Sidebillede U-bøjler Y8/60 el. Y8/100 el. Y8/140 U-bøjler Plan U-bøjler Y12, 132 x Figur 1: Prøvemner med armeringsarrangement til agressive betoner. Alle mål i mm. Side 9
10 Tværsnit Y20 3Y16 Bøjler, Y Y16 3Y Sidebillede U-bøjler Y8/90 el. Y8/130 el. Y8/170 U-bøjler Plan U-bøjler Y12, 132 x Figur 2: Prøvemner med armeringsarrangement til passive betoner. Alle mål i mm Forsøgsopstilling Forsøgsopstillingen er indrettet med 4 punktlaster som vist i Figur 3. I forskydningsspændet l, som har længden 1 m, opbygges et bøjningsmoment Pl under konstant forskydningskraft lig med P. Forskydningskraften i midterspændet, som måler 1,5 m, er konstant lig med 1 1 / 3 P. Ved den venstre donkraft måles den påførte last vha. en lastcelle (Figur 4). Deformationen af belastningspunkterne i forhold til understøtningspunkterne måles vha. elektroniske flytningstransducere. Transducerne er monteret på en vandret referencestang, der ligger på to vinkelbeslag fastgjort til bjælken ud for understøtningerne (Figur 4). Derved måles belastningspunkternes udbøjning ift. understøtningspunkterne. Side 10
11 R P P R Figur 3: Principskitse af forsøgsopstilling med l = 1 m. Lasten P fåføres samtidigt via to forbundne hydrauliske donkrafte. Statisk ligevægt giver R = 2 1 / 3 P. Alle mål i mm. Understøtning, R Referencestang for flytningstransducere Donkraft, P og lastcelle Figur 4: Venstre bjælkeende med donkraft og trykcelle Udførelse af forsøg Lasten blev påført i trin á ca. 15 kn svarende til en forskydningskraft i midterfaget på 20 kn. Hvert lasttrin blev påført i løbet af ca 1 min. Herefter blev lasten holdt konstant i ca 1 min, mens bjælken blev inspiceret for revner. Under oplastningen blev last og deformationer målt hvert sekund. Figur 6 viser et par typiske eksempler på lastpåføringen. Side 11
12 Figur 5: Højre bjælkeende med donkraft virkende nedad. I forbindelse med prøvningen blev trykstyrken bestemt på standardcylindre Ø mm. For at sikre at styrkeudviklingen i cylindrene svarer til udviklingen i bjælkerne til forskydningsforsøgene blev cylindrene opbevaret under samme forhold som bjælkerne. Cylindrene blev holdt forseglede fra støbning til prøvning. Tilsvarende var bjælkerne tildækket med plast. Forsøgene er udført døgn efter støbning Last P [kn] A3-b1 a=100 mm Last P [kn] AR-b7 a=140 mm Tid [minut] Udbøjning [mm] Figur 6 Eksempler på lastpåføring samt tilhørende lastarbejdskurver. Side 12
13 4. Forskydningsresultater 4.1 Materialeegenskaber De målte trykstyrker er vist i Tabel 5 og Tabel 6. Trykstyrkebestemmelsen er udført i henhold til DS :1984. Beton Emne Alder [dage] Densitet [kg/m³] Trykstyrke [MPa] AR AR ,3 AR ,8 AR ,1 AR ,3 AR ,5 Middel ,2 Spredning 10,0 0,56 Var.koeff. [%] 0,4 1,3 A1 A ,8 A ,2 A ,2 Middel ,4 Spredning 4,1 2,03 Var.koeff. [%] 0,2 3,1 A3 A ,3 A ,6 A ,8 A ,5 A ,3 Middel ,5 Spredning 12,0 0,63 Var.koeff. [%] 0,5 1,4 Tabel 5: A-betoner. Trykstyrker bestemt på Ø mm standardcylindre, der er holdt forseglede indtil prøvning og lagret under samme betingelser som bjælkerne. For A1 blev 2 cylindre kasseret pga. skævheder. Side 13
14 Beton Emne Alder [dage] Densitet [kg/m³] Trykstyrke [MPa] PR PR ,4 PR ,3 PR ,4 PR ,1 PR ,1 Middel ,7 Spredning 13,0 0,44 Var.koeff. [%] 0,6 1,1 P5 P ,3 P ,8 P ,3 a) Middel ,5 Spredning 5,6 1,84 Var.koeff. [%] 0,2 5,5 P7 P ,6 P ,1 P ,7 P ,0 P ,4 Middel ,8 Spredning 5,8 0,64 Var.koeff. [%] 0,2 1,9 Tabel 6: P-betoner. Trykstyrker bestemt på Ø mm standardcylindre, der er holdt forseglede indtil prøvning og lagret under samme betingelser som bjælkerne. For P5 blev 2 cylindre kasseret pga. skævheder. a) Emnet var afrettet med gips. Armeringens egenskaber er dokumenteret i Appendiks C, hvor flydespænding og E-modul er angivet. I næste afsnits analyse af forskydningsbæreevnen er benyttet flydespændingen 609 MPa for både hoved- og bøjlearmering. Side 14
15 4.2 Forskydningsbæreevne Resultaterne af de udførte forskydningsforsøg er vist i Tabel 7-Tabel 12 og i Appendiks A er eksempler på lastarbejdskurver angivet. Tabellerne angiver den maksimale last for hvert forsøg samt den tilsvarende forskydningskraft V i midterfaget. Forskydningskraften beregnes udfra den påførte last: 4 V = 3 P Det skal bemærkes at spredningen på forskydningsbæreevnerne er bemærkelsesværdig lav med variationskoefficienter på 1-5 %. Lastarbejdskurverne i Appendiks A indikerer forløbet af forskydningsforsøgene. Den første del af kurven svarer til urevnet tværsnit. Normalt indtræffer de første revner ved P = kn som små bøjningsrevner ved understøtningerne. I løbet af de efterfølgende kn begynder skrårevner at optræde i midterfaget. Disse skrårevner udvikler sig fra understøtningspunkterne mod hhv. bjælkeover- og -underside. I takt med at lasten øges, vokser både antallet og længden af skrårevnerne, og desuden dannes der også mindre skrårevner i sidefagene. Forskydningsbæreevnen er karakteriseret ved, at lastarbejdskurven flader ud som tegn på at bøjlerne begynder at flyde. Den afsluttende del af kurverne i Appendiks A svarer til at der aflastes. I Appendiks B ses fotos af bjælkerne efter brud, hvor ovennævnte revnemønster kan iagttages. Den plasticitetsteoretiske løsning til forskydningsproblemet er givet i [1]. Denne løsning danner grundlag for dimensioneringsproceduren givet i DS 411:1999. Det antages at bøjlerne flyder samtidig med, at de skrå tryklameller knuses under den effektive trykstyrke νf c. Derved fås følgende nedreværdiløsning for forskydningsbæreevnen: hvor τ νf c = ψ ψ 1, ν ν V τ = bhi Asw ψ = ab f f yw c A sw er snitarealet for en bøjle = 100 mm² for Y8 bøjler a er bøjleafstanden b er bjælkebredden = 200 mm f yw er flydespændingen for bøjlerne = 609 MPa. f c er trykstyrken h i er den indre momentarm defineret udfra et bøjningsbrud = ψ er det mekaniske bøjlearmeringsforhold τ er forskydningspændingen i tværsnittet ν er effektivitetsfaktoren M u A f s y Side 15
16 Ovenstående kvadratrodsudtryk danner et kvart cirkelslag i et τ/(νf c ) ψ/ν koordinatsystem med centrum beliggende på ψ-aksen i ψ = ν/2. For ψ > ν/2 fås konstant bæreevnen τ/f c = ν/2 svarende til det overarmerede tilfælde. a Emne Alder Max. P V Brudtype [mm] [dage] [kn] [kn] 60 AR-b Bøjning AR-b Bøjning, tryk Middel Spredning - - Var.koeff. [%] AR-b Forskydning AR-b Forskydning AR-b Forskydning, tryk Middel Spredning 4,5 - Var.koeff. [%] 1,5-140 AR-b Forskydning,tryk AR-b Forskydning AR-b Forskydning Middel Spredning 8,3 - Var.koeff. [%] 3,3 - Tabel 7: Målte forskydningsbæreevner for AR-beton. Den mindste bøjleafstand medførte bøjningsbrud over understøtningen i stedet for et forskydningsbrud. Dette medførte en beslutning om ikke at benytte a = 60 mm i de følgende forsøgsserier. Side 16
17 a Emne Alder Max. P V Brudtype [mm] [dage] [kn] [kn] 100 A1-b Forskydning A1-b Forskydnin, tryk A1-b Forskydning, tryk Middel Spredning 4,9 - Var.koeff. [%] 1,6-140 A1-b Forskydning A1-b Forskydning, tryk A1-b Forskydning Middel Spredning 8,7 - Var.koeff. [%] 3,4 - Tabel 8: Målte forskydningsbæreevner for A1-beton. a Emne Alder Max. P V Brudtype [mm] [dage] [kn] [kn] 100 A3-b Forskydning A3-b Forskydning A3-b Forskydning Middel Spredning 14,5 - Var.koeff. [%] 5,1-140 A3-b Forskydning A3-b Forskydning A3-b Forskydning Middel Spredning 6,5 - Var.koeff. [%] 2,5 - Tabel 9: Målte forskydningsbæreevner for A3-beton. Side 17
18 a Emne Alder Max. P V Brudtype [mm] [dage] [kn] [kn] 90 PR-b Forskydning, tryk PR-b Forskydning, tryk PR-b Forskydning Middel Spredning 11,8 - Var.koeff. [%] 4,1-130 PR-b Forskydning, tryk PR-b Forskydning, tryk PR-b Forskydning, tryk Middel Spredning 5,8 - Var.koeff. [%] 2,4-170 PR-b Forskydning PR-b Forskydning Middel Spredning - - Var.koeff. [%] - - Tabel 10: Målte forskydningsbæreevner for PR-beton. a Emne Alder Max. P V Brudtype [mm] [dage] [kn] [kn] 90 P5-b Forskydning P5-b Forskydning P5-b Forskydning Middel Spredning 0,8 - Var.koeff. [%] 0,3-130 P5-b Forskydning P5-b Forskydning P5-b Forskydning Middel Spredning 4,6 - Var.koeff. [%] 1,9-170 P5-b Forskydning P5-b Forskydning P5-b Forskydning, tryk Middel Spredning 7,4 - Var.koeff. [%] 3,5 - Tabel 11: Målte forskydningsbæreevner for P5-beton. Side 18
19 a Emne Alder Max. P V Brudtype [mm] [dage] [kn] [kn] 90 P7-b Forskydning P7-b Forskydning P7-b Forskydning Middel Spredning 5,1 - Var.koeff. [%] 1,9-130 P7-b Forskydning P7-b Forskydning P7-b Forskydning Middel Spredning 7,0 - Var.koeff. [%] 3,1-170 P7-b Forskydning Middel Spredning - - Var.koeff. [%] - - Tabel 12: Målte forskydningsbæreevner for P7-beton. 4.3 Vurdering Sammenhængen mellem betontrykstyrke og effektivitetsfaktoren er fundet på basis af laboratorieforsøg [1]: ν = f,8 200 MPa 0 c I Figur 7 ses forsøgsresultater sammenlignet med kvadratrodsudtrykket, hvor effektivitetsfaktoren er givet ved ovenstående udtryk. Side 19
20 Figur 7: Overensstemmelse mellem teori og forsøg for normalstyrkebeton. Figuren er taget fra [1], side 228. DS 411:1999 angiver følgende sammenhæng på den sikre side ν = f,7 200 MPa 0 c I Figur 8 er alle forsøgsresultaterne (Tabel 7 - Tabel 12) optegnet sammen med det teoretiske kvadratrodsudtryk med effektivitetsfaktoren givet ved ovenstående udtryk fra DS 411. Ved beregning af forskydningsspændingen er benyttet nominelle værdier for bjælkernes bredde og højde. Som det ses ligger de målte bæreevner generelt lavere end den teoretiske forudsigelse på trods af, at ν skulle være på den sikre side ifølge DS 411. Dette er et udtryk for, at normens effektivitetsfaktor er for høj i forhold til måleresultaterne. Det ses af Figur 8, at specielt A1 ligger markant under kurven, hvilket kan forklares ved, at netop A1 er en højstyrkebeton med f c = 66 MPa (Tabel 5), som ligger udenfor normens gyldighedsområde. For P-betonerne ligger alle 3 typer omtrent ens i forhold til kvadratrodsudtrykket og dermed altså også referencebetonen. Det kan vises, at hvis 0,7 reduceres til 0,6 i ovenstående udtryk for ν ligger den teoretiske forudsigelse ganske tæt på de målte bæreevner. Det skal dog hertil siges, at resultaterne i nærværende forsøgsserie kun dækker et forholdsvist lille spektrum af de indgående parametre og derfor vil det være uvidenskabeligt at basere et nyt udtryk på disse forsøg alene. Side 20
21 Relativ forskydningsspænding : Relativ forskydningsspænding : τ νf c Nedreværdi A3-100 A3-140 A1-100 A1-140 AR-100 AR ψ Mekanisk bøjlearmeringsforhold ν τ νf c Nedreværdi P5-90 P5-130 P5-170 P7-90 P7-130 P7-170 PR-90 PR-130 PR ψ Mekanisk bøjlearmeringsforhold ν Figur 8: Forsøgsresultater sammenlignet med teoretisk bæreevneudtryk med ν = 0,7-f c /200. Tallene i signaturforklaringen angiver bøjleafstanden i mm. Side 21
22 5. Forankringsevne 5.1 Formål Forankringsbæreevnen af hver betontype er undersøgt på prøveemner identiske med dem, som benyttes i DS 2082:1980. Derved opnås en vurdering af hvorvidt de grønne betoners forankringsevne er anderledes end referencebetonerne. 5.2 Metodebeskrivelse Fremgangsmåden for forsøgene følger i store træk DS 2082:1980. Denne standard har til formål at afprøve en given armeringstypes forankringsevne, relateret til forankringsevnen af gevindstål. Den standardiserede afprøvning resulterer normalt i en forankringsfaktor for den pågældende armeringstype. I nærværende prøvning benyttes metoden i stedet til at vurdere de forskellige grønne betontypers forankringsevne set i forhold til referencebetonerne. Forsøgene er udført med indstøbte gevindstænger (Figur 9) med d = 20 mm. I alt 4 forsøgsemner for hver beton er afprøvet. Prismerne er udstøbt med dimension mm og trækprøvet efter 29 døgns forseglet lagring. For hver beton er desuden trykprøvet 3 stk. standardcylindre Ø mm i henhold til DS :1984. Figur 9: Forankringsforsøgsemne. Billede taget fra DS I den aktuelle forsøgsserie er benyttet Ø20 mm gevindstang, dvs. d = 20 mm. Gevindstangsstålet har en garanteret trækstyrke på 688 MPa. Spiralarmeringen er 4 mm tråd og stødjern kamstål Y10 mm (Figur 9). Trækopstillingen ses i Figur 10. Trækbelastningen P påføres manuelt med ca. 25 kn per minut indtil indtrædelse af et forankringsbrud. Kun belastningen registreres under forsøget, se eksempler på A3 forsøg i Figur 11. Typisk viser der sig trækrevner vinkelret på lastretningen på betonprismet der hvor de to gevindstænger støder sammen midt i emnet. Disse trækrevner opstår ca. ved den halve forankringsstyrke. På grund af de 4 gennemgående stødjern undgås et trækbrud. Når forankringsbæreevnen næsten er nået opstår der revner parallelt med gevindstangen startende ved prismets ender. Side 22
23 Hydraulisk lastcelle og lasttransducer Prøveemne Modhold Figur 10: Forankringsforsøgsopstilling Last P [kn] Tid [sek] Figur 11: Eksempel på lasthistorien under forankringsforsøg med A3. Den stiplede diagonallinie angiver max. lasthastighed iht. DS Side 23
24 5.3 Trykstyrker De målte trykstyrker er vist i Tabel 13 og Tabel 14. Beton Emne Densitet [kg/m³] Trykstyrke [MPa] AR AR ,2 AR ,3 AR ,4 Middel ,9 Spredning 4,9 0,49 Var.koeff. [%] 0,2 1,1 A1 A ,9 A ,0 A ,4 Middel ,1 Spredning 2,6 0,28 Var.koeff. [%] 0,1 0,4 A3 A ,0 A ,4 A ,6 Middel ,3 Spredning 10,5 1,47 Var.koeff. [%] 0,5 3,4 Tabel 13: A-betoner. Trykstyrker for forankringsforsøg. Styrken er bestemt på Ø150x300 mm cylindre, der er vandlagrede indtil prøvning ligesom prismerne. Side 24
25 Beton Emne Densitet [kg/m³] Trykstyrke [MPa] PR PR ,9 PR ,1 PR ,1 Middel ,4 Spredning 11,8 0,65 Var.koeff. [%] 0,5 1,7 P5 P ,9 P ,9 P ,7 Middel ,5 Spredning 5,0 0,54 Var.koeff. [%] 0,2 1,6 P7 P ,7 P ,2 P ,7 Middel ,2 Spredning 2,8 0,51 Var.koeff. [%] 0,1 2,2 Tabel 14: P-betoner. Trykstyrker for forankringsforsøg. Styrken er bestemt på Ø150x300 mm cylindre, der er vandlagrede indtil prøvning ligesom prismerne. Det skal bemærkes at styrken målt for P7 er fundet markant lavere end de styrker, der er registreret i forbindelse med forskydningsforsøgene (Tabel 6) og arbejdskurveforsøgene. Der er ikke umiddelbart fundet nogen påviselig grund hertil. Side 25
26 5.4 Forankringsstyrker De maksimale belastninger målt under hvert forankringsforsøg er angivet i Tabel 15 og Tabel 16. Beton Emne Brudlast P max Relativ [kn] AR AR-fo-1 141,6 - AR-fo-2 145,8 - AR-fo-3 139,2 - AR-fo-4 148,9 - Middel 143,9 1,00 Spredning 4,3 Var.koeff. [%] 3,0 A1 A1-fo-1 174,5 - A1-fo-2 174,7 - A1-fo-3 177,2 - A1-fo-4 172,6 - Middel 174,7 1,21 Spredning 1,9 Var.koeff. [%] 1,1 A3 A3-fo-1 156,4 - A3-fo-2 163,0 - A3-fo-3 153,4 - A3-fo-4 152,6 - Middel 156,3 1,09 Spredning 5,8 Var.koeff. [%] 3,7 Tabel 15: A-betoner. Forankringsstyrker. Relativ styrke angivet ved division med middelværdien for AR. Side 26
27 Beton Emne Brudlast P max Relativ [kn] PR PR-fo-1 134,1 PR-fo-2 136,2 PR-fo-3 137,1 PR-fo-4 131,2 Middel 134,6 1,00 Spredning 2,6 Var.koeff. [%] 2,0 P5 P5-fo-1 115,6 P5-fo-2 112,9 P5-fo-3 121,9 P5-fo-4 122,7 Middel 118,2 0,88 Spredning 4,8 Var.koeff. [%] 4,0 P7 P7-fo-1 120,5 P7-fo-2 110,4 P7-fo-3 121,4 P7-fo-4 118,8 Middel 117,8 0,87 Spredning 5,0 Var.koeff. [%] 4,3 Tabel 16: P-betoner. Forankringsstyrker. Relativ styrke angivet ved division med middelværdien for PR. Side 27
28 5.5 Vurdering Forankringsstyrkerne i Tabel 15 og Tabel 16 viser, at de grønne A-betoner er stærkere end referencebetonen, hvorimod det modsatte er tilfældet for de grønne P-betoner. Dette er afbilledet i Figur 12 og Figur 13 med åbne symboler. Det forudsættes almindeligvis, at betonens forankringsstyrke er proportional med dens trækstyrke. I henhold til DS 411:1999 varierer f t som kvadratroden til f c, hvilket også er tilfældet i henhold til CEB-FIP Model Code 1990 [3]. Den maksimale forankringslast P max divideres med overfladearealet af den indstøbte gevindstang (Figur 9), hvorefter der opnås en nominel forskydningsspænding ensartet fordelt over forankringslængden. Denne forskydningsspænding divideres dernæst med med f c for at inkludere betonstyrkens indflydelse (afbilledet med udfyldte symboler i Figur 12 og Figur 13). Det ses at både A1 og A3 har øget forankringsstyrke set i forhold til AR. Denne effekt kan dog især for A1 s vedkommende tilskrives, at betonens styrkeniveau er øget τ max P = 12πd max 2 Relativ forankringsspænding P max P ref,max τ max f c 0.75 AR A1 A3 Figur 12: Relative forankringsstyrker for A-betoner. Åbne symboler angiver middelbæreevner fra Tabel 15 divideret med referencebæreevnen for AR. Fyldte symboler angiver middelbæreevnen under hensyntagen til trykstyrken, inkl. dobbeltsidet 90 % konfidensintervaller på baggrund af 4 gentagelser for hver betontype. Side 28
29 For de passive betoners vedkommende ligger forankringsbæreevnen ca. 10 % lavere end referencebetonens (Figur 13). Når trykstyrkens indflydelse medregnes ses denne reduktion ikke at være signifikant og for P7 fås endda en lille forøgelse. Relativ forankringsspænding τ max P = 12πd max 2 τ max f c P max P ref,max 0.75 PR P5 P7 Figur 13: Relative forankringsstyrker for P-betoner. Åbne symboler angiver middelbæreevner fra Tabel 16 divideret med referencebæreevnen for PR. Fyldte symboler angiver middelbæreevnen under hensyntagen til trykstyrken, inkl. dobbeltsidet 90 % konfidensintervaller på baggrund af 4 gentagelser for hver betontype. Side 29
30 6. Konklusioner 6.1 Forskydningsbæreevne Forskydningsforsøgene er sammenlignet med diagonaltrykmetoden benyttet i DS 411:1999. Det er fundet at den forskydningsbæreevne der opnås ved benyttelse af effektivitetsfaktoren i DS 411 generelt overstiger den målte en anelse og er derved på den usikre side. Dette er fundet at være mest markant for P-betonerne samt for A1, men ses også for referencebetonerne. Forsøgsomfanget er imidlertid for lille til at korrigere normudtrykket. 6.2 Forankringsstyrker På baggrund af forankringsforsøgene kan det konkluderes, at der ikke er noget der tyder på, at de grønne betontyper har reduceret forankringskapacitet. Dette gælder for både de passive betontyper P5 og P7 samt de aggressive A1 og A3. Side 30
31 7. Referencer [1] Nielsen, M.P. Limit Analysis and Concrete Plasticity, Prentice-Hall Inc., Englewood Cliffs, NJ, U.S.A., [2] Christiansen, K. Armerede Betonbjælker, Danmarks Ingeniørakademi, Bygningsafdelingen, Lyngby, [3] CEB-FIP Model Code 1990, CEB-Bulletin No. 213/214, Comite Euro-International du Beton, 1993, pp Side 31
32 Appendiks A Eksempler på last udbøjnings kurver for forskydningsforsøg Last [kn] AR a = 100 mm AR-b1 AR-b5 AR-b Nedbøjning [mm] _Forskydningsbæreevne af bjælker.doc Side A.1
33 Last [kn] AR a = 140 mm AR-b4 AR-b6 AR-b Nedbøjning [mm] _Forskydningsbæreevne af bjælker.doc Side A.2
34 Last [kn] 350 December A1 a = 100 mm A1-b2 A1-b3 A1-b Nedbøjning [mm] _Forskydningsbæreevne af bjælker.doc Side A.3
35 Last [kn] 350 December A1 a = 140 mm A1-b1 A1-b4 A1-b Nedbøjning [mm] _Forskydningsbæreevne af bjælker.doc Side A.4
36 Last [kn] 350 December PR a = 130 mm PR-b1 PR-b4 PR-b Nedbøjning [mm] _Forskydningsbæreevne af bjælker.doc Side A.5
37 Last [kn] 350 December P5 a = 90 mm PR-b2 PR-b5 PR-b Nedbøjning [mm] _Forskydningsbæreevne af bjælker.doc Side A.6
38 Appendiks B Billeder af forskydningsbjælker December 2002 Figur B-1: Bjælke AR-b2 efter bøjningsbrud over understøtningspunkt. Figur B-2: Bjælke AR-b _Forskydningsbæreevne af bjælker.doc Side B.1
39 Figur B-3: Bjælke AR-b5. Skrårevner stråler ud fra understøtningspunkt i bjælkens overside. Figur B-4: Bjælke A1-b _Forskydningsbæreevne af bjælker.doc Side B.2
40 Figur B-5: Bjælke A1-b3. Figur B-6: Bjælke A3-b _Forskydningsbæreevne af bjælker.doc Side B.3
41 Figur B-7: Bjælke A3-b3. Figur B-8: Bjælke PR-b _Forskydningsbæreevne af bjælker.doc Side B.4
42 Figur B-9: Bjælke PR-b4. Figur B-10: Bjælke P5-b _Forskydningsbæreevne af bjælker.doc Side B.5
43 Figur B-11: Bjælke P7-b3. Figur B-12: Bjælke P7-b _Forskydningsbæreevne af bjælker.doc Side B.6
44 Appendiks C Prøvningsrapport for armering December 2002 Bilag kan rekvireres ved henvendelse til Teknologisk Institut, Beton _Forskydningsbæreevne af bjælker.doc Side C.1
Center for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Fugttransport, svind- og temperaturdeformationer samt krybning Udført af: Claus Vestergaard Nielsen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Fugttransport, svind-
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Arbejdskurver, spaltetrækstyrke og udmattelsesundersøgelse Udført af: Claus Vestergaard Nielsen Teknologisk Institut, Beton, december 22 Titel: Udført af: Arbejdskurver, spaltetrækstyrke
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Bøjning af armerede bjælker Instabilitet af søjler Udført af: Claus Vestergaard Nielsen Teknologisk Institut, Beton, december 22 Titel: Udført af: Bøjning af armerede bjælker Instabilitet
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Beton med betonslam Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med betonslam Marianne Tange Hasholt Dorthe
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Beton med stenmel Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med stenmel Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Beton med alternativ flyveaske Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med alternativ flyveaske Marianne
Læs mere10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton
10.3 E-modul Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen Forskellige materialer har forskellige E-moduler. Hvis man fx placerer 15 ton (svarende til 10 typiske mellemklassebiler) oven på en
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Implementering af Grøn Beton i normer og standarder Udført af: Anette Berrig Claus Vestergaard Nielsen Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Forfatter:
Læs mereBetonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)
Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering
Læs mereAalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09
18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg... 3 E 1. Teori...
Læs mereBetonkonstruktioner Lektion 4
Betonkonstruktioner Lektion 4 Hans Ole Lund Christiansen olk@iti.sdu.dk Fault of Engineering 1 Bøjning med forskdning -Brudtilstand Fault of Engineering 2 Introduktion til Diagonaltrkmetoden I forbindelse
Læs mereAfprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103
Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103 Baggrund Modenhedsbegrebet, som beskriver temperaturens indflydelse på hærdehastigheden,
Læs mereForskydning og lidt forankring. Per Goltermann
Forskydning og lidt forankring Per Goltermann Lektionens indhold 1. Belastninger, spændinger og revner i bjælker 2. Forskydningsbrudtyper 3. Generaliseret forskydningsspænding 4. Bjælker uden forskydningsarmering
Læs mereBetonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)
Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Førspændt/efterspændt beton Statisk virkning af spændarmeringen Beregning i anvendelsesgrænsetilstanden Beregning i brudgrænsetilstanden Kabelkrafttab
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Beton med reducerede CO 2 emissioner Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med reducerede CO 2 emissioner
Læs mereDen reelle bæreevne af en AKR-skadet bro? Prøvning i fuld skala
INGENIØRFORENINGEN I DANMARK Den reelle bæreevne af en AKR-skadet bro? Prøvning i fuld skala Christian von Scholten 3. oktober 2013 Brodag 2011 1 Indlæggets indhold Indledning, baggrund og formål Forsøgets
Læs mereMaterialer beton og stål. Per Goltermann
Materialer beton og stål Per Goltermann Lektionens indhold 1. Betonen og styrkerne 2. Betonens arbejdskurve 3. Fleraksede spændingstilstande 4. Betonens svind 5. Betonens krybning 6. Armeringens arbejdskurve
Læs mereBEF Bulletin No 2 August 2013
Betonelement- Foreningen BEF Bulletin No 2 August 2013 Wirebokse i elementsamlinger Rev. B, 2013-08-22 Udarbejdet af Civilingeniør Ph.D. Lars Z. Hansen ALECTIA A/S i samarbejde med Betonelement- Foreningen
Læs merePraktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere
Praktisk design Per Goltermann Det er ikke pensum men rart at vide senere Lektionens indhold 1. STATUS: Hvad har vi lært? 2. Hvad mangler vi? 3. Klassisk projekteringsforløb 4. Overordnet statisk system
Læs mereBetonkonstruktioner Lektion 1
Betonkonstruktioner Lektion 1 Hans Ole Lund Christiansen olk@iti.sdu.dk Det Tekniske Fakultet 1 Materialeegenskaber Det Tekniske Fakultet 2 Beton Beton Består af: - Vand - Cement - Sand/grus -Sten Det
Læs mere10.2 Betons trækstyrke
10.2 Betons trækstyrke Af Claus Vestergaard Nielsen Beton har en lav trækstyrke. Modsat fx stål, hvor træk- og trykstyrken er stort set ens, er betons trækstyrke typisk 10-20 gange mindre end trykstyrken.
Læs mereDobbeltspændte plader Øvreværdiløsning Brudlinieteori
Dobbeltspændte plader Øvreværdiløsning Brudlinieteori Per Goltermann 1 Lektionens indhold 1. Hvad er en øvreværdiløsning? 2. Bjælker og enkeltspændte dæk eller plader 3. Bjælkers bæreevne beregnet med
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Mekaniske egenskaber under brand Udført af: Claus Vestergaard Nielsen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Mekaniske egenskaber under brand Claus Vestergaard
Læs mereTI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient
TI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient Teknologisk Institut, Byggeri Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient Deskriptorer: Beton, temperaturudvidelseskoefficient
Læs mereEnkeltspændte, kontinuerte bjælker statisk ubestemte. Per Goltermann
Enkeltspændte, kontinuerte bjælker statisk ubestemte. Per Goltermann Lektionens indhold 1. Kontinuerte bjælker 2. Bøjning og flydeled 3. Indspændingseffekt 4. Skrårevner og trækkræfter 5. Momentkapacitet
Læs mereFORSØG MED 37 BETONELEMENTER
FORSØG MED 37 BETONELEMENTER - CENTRALT, EXCENTRISK OG TVÆRBELASTEDE ELEMENTER SAMT TILHØRENDE TRYKCYLINDRE, BØJETRÆKEMNER OG ARMERINGSSTÆNGER Peter Ellegaard November Laboratoriet for Bærende Konstruktioner
Læs mereDansk Beton, Letbetongruppen - BIH
Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH Notat om udtræksstyrker og beregning af samlinger imellem vægelementer Bilag Sag BIH, Samlinger J.nr. GC2007_BIH_R_002B Udg. B Dato 25 oktober 2008 GOLTERMANN CONSULT
Læs mereDansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel
Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer 3 Beregning og udformning af støbeskel Kursusmateriale Januar 2010 Indholdsfortegnelse 3 Beregning og udformning af støbeskel 1 31 Indledning
Læs mereStyring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll
Styring af revner i beton Bent Feddersen, Rambøll 1 Årsag Statisk betingede revner dannes pga. ydre last og/eller tvangsdeformationer. Eksempler : Trækkræfter fra ydre last (fx bøjning, forskydning, vridning
Læs mereElementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler
M. P. Nielsen Thomas Hansen Lars Z. Hansen Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-113 005 ISSN 1601-917 ISBN 87-7877-180-3 Forord Nærværende
Læs mereBetonkonstruktioner Lektion 7
Betonkonstruktioner Lektion 7 Hans Ole Lund Christiansen olk@iti.sdu.dk Faculty of Engineering 1 Bøjning i anvendelsestilstanden - Beregning af deformationer og revnevidder Faculty of Engineering 2 Last
Læs mereBøjning i brudgrænsetilstanden. Per Goltermann
Bøjning i brudgrænsetilstanden Per Goltermann Lektionens indhold 1. De grundlæggende antagelser/regler 2. Materialernes arbejdskurver 3. Bøjning: De forskellige stadier 4. Ren bøjning i simpelt tværsnit
Læs mereForspændt bjælke. A.1 Anvendelsesgrænsetilstanden. Bilag A. 14. april 2004 Gr.A-104 A. Forspændt bjælke
Bilag A Forspændt bjælke I dette afsnit vil bjælken placeret under facadevæggen (modullinie D) blive dimensioneret, se gur A.1. Figur A.1 Placering af bjælkei kælder. Bjælken dimensioneres ud fra, at den
Læs mereDimensionering af samling
Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
Læs mereForbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt
Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Anette Berrig og Erik Bruun Frantsen
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Beton med slamaske Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med slamaske Marianne Tange Hasholt Dorthe
Læs mereFuldskala belastnings- og bæreevneforsøg med AKR skadet 3-fags bro
Fuldskala belastnings- og bæreevneforsøg med AKR skadet 3-fags bro Christian von Scholten 2011 Brodag 2011 1 Indlæggets indhold Indledning, baggrund og formål Forsøgets gennemførelse Resultater Konklusioner
Læs mereTransportarmerede betonelementvægge. Deformationsforhold og svigttype. 13. marts 2012 ALECTIA A/S
B E T O N E L E M E N T F O R E N I N G E N Transportarmerede betonelementvægge Deformationsforhold og svigttype 13. marts 2012 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10
Læs mereTI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad
Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet
Læs mereEftervisning af bygningens stabilitet
Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.
Læs mereStatik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Okt. 2016
Statik og jernbeton Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Okt. 2016 Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Brud Betontværsnit Armeringsbehov? Antal jern og diameter
Læs mereStatik og jernbeton. Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet. Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Okt.
Statik og jernbeton Lars Pedersen Institut for Byggeri & Anlæg Aalborg Universitet Okt. 2017 Hvad kan gå galt? Hvordan undgår vi, at det går galt? Brud 1 Betontværsnit Armeringsbehov? Antal jern og diameter
Læs mereConcrete Structures - Betonkonstruktioner
Concrete Structures - Betonkonstruktioner Opgaver Per Goltermann Department of Civil Engineering 2011 Opgaver i det grundlæggende kursus i betonkonstruktioner Denne fil rummer alle de opgaver, der anvendes
Læs mereFor en grundlæggende teoretisk beskrivelse af metoden henvises bl.a. til M.P. Nielsen [69.1] og [99.3].
A Stringermetoden A1 A2 A3 A4 A5 A6 A7 A8 A2 Indholdsfortegnelse Generelt Beregningsmodel Statisk ubestemthed Beregningsprocedure Bestemmelse af kræfter, spændinger og reaktioner Specialtilfælde Armeringsregler
Læs mereYderligere oplysninger om DSK samt tilsluttede leverandører, kan fås ved henvendelse til:
Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bærende konstruktioner Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-21 Udgivet Dec. 1990 Revideret 19.06.2009 Side 1 af 5 Dette
Læs mereArkivnr Bærende konstruktioner Udgivet Dec Revideret Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5
Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-21 Bærende konstruktioner Udgivet Dec. 1990 Revideret 13.11.2002 Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5 Dette
Læs mereProjekteringsprincipper for Betonelementer
CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA
Læs merePlasticitetsteori for stålkonstruktioner
Plasticitetsteori for stålkonstruktioner Plasticitetsteori for stålkonstruktioner ErhvervsPhD-projekt Oktober 003 september 006 BYG DTU og ALECTIA Vejledere: M. P. Nielsen Jesper Gath Henning Agerskov
Læs mereBæreevne ved udskiftning af beton og armering
Bæreevne ved udskiftning af beton og armering Poul Linneberg Chief Specialist Operation and Maintenance & Steel 1 FEBRUAR 2016 Agenda Faser i reparationsprojektet og anvendelse af DS/EN 1504-serien Oversigt
Læs mereProgram lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter
Tektonik Program lektion 4 12.30-13.15 Indre kræfter i plane konstruktioner 13.15 13.30 Pause 13.30 14.15 Tøjninger og spændinger Spændinger i plan bjælke Deformationer i plan bjælke Kursusholder Poul
Læs mereDS/EN DK NA:2011
DS/EN 1992-1-2 DK NA:2011 Nationalt anneks til Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-2: Generelle regler Brandteknisk dimensionering Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af og erstatter EN
Læs mereBeton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN 1992-1-1. efter DS/EN 1992-1-1. Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag
2. UDGAVE ISBN 978-87-571-2766-9 9 788757 127669 varenr. 84016-1 konstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 Betonkonstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 behandler beregninger af betonkonstruktioner efter den nye
Læs mereKonstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)
Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)
Læs mereBæreevne ved udskiftning af beton og armering
Bæreevne ved udskiftning af beton og armering Poul Linneberg Chief Specialist Operation and Maintenance & Steel 1 FEBRUAR 2016 Agenda Faser i reparationsprojektet og anvendelse af DS/EN 1504-serien Oversigt
Læs mereSchöck Isokorb type KS
Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:
Læs mereForsøg på DTU med bjælker fra AKR-skadet brodæk
BROER OG TUNNELER Forsøg på DTU med bjælker fra AKR-skadet brodæk Bro 017, Gammelrand over Skovvejen på rute 23, var så alvorligt angrebet af alkalikiselreaktioner (AKR), at den skulle udskiftes. Det blev
Læs mereSchöck Isokorb type K
Schöck Isokorb type Schöck Isokorb type Armeret armeret Indhold Side Eksempler på elementplacering/tværsnit 36 Produktbeskrivelse 37 Planvisninger 38-41 Dimensioneringstabeller 42-47 Beregningseksempel
Læs mereBetonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber
Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)
Læs mereEN GL NA:2010
Grønlands Selvstyre, Departement for Boliger, Infrastruktur og Trafik (IAAN) Formidlet af Dansk Standard EN 1991-1-1 GL NA:2010 Grønlandsk nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1:
Læs mereBEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT
Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et
Læs mereAfstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere
Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere Rekvirent: Kalk og Teglværksforeningen af 1893 Nørre Voldgade 48 1358 København K Att.: Tommy Bisgaard Udført af civilingeniør Poul
Læs mereBetonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler)
Christian Frier Aalborg Universitet 006 Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler) Deformationsberegning af bjælker - Urevnet tværsnit - Revnet tværsnit - Deformationsberegninger i praksis
Læs merePRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL
PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes
Læs mereCRC fiberarmeret højstyrkebeton til bærende konstruktioner
CRC fiberarmeret højstyrkebeton til bærende konstruktioner Af direktør Bendt Aarup, CRC Technology ApS CRC en forkortelse for Compact Reinforced Composite er en fiberarmeret højstyrkebeton, der i stigende
Læs mere11 TVANGSDEFORMATIONER 1
11 TVANGSDEFORMATIONER 11 TVANGSDEFORMATIONER 1 11.1 Tvangsdeformationer 2 11.1.1 Luftfugtighedens betydning 2 11.1.2 Temperaturens betydning 3 11.1.3 Lastens betydning 4 11.1.3.1 Eksempel Fuge i indervæg
Læs mereDS/EN 1520 DK NA:2011
Nationalt anneks til DS/EN 1520:2011 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur med bærende eller ikke bærende armering Forord Dette nationale anneks (NA) knytter
Læs mereOm sikkerheden af højhuse i Rødovre
Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser
Læs mereTI-B 102 Prøvningsmetode Beton. Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder.
TI-B 102 Prøvningsmetode Beton. Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder. Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg TI-B 102 (15) Prøvningsmetode Beton. Tøjninger fra krybning og svind i tidlig alder.
Læs mereForudsætninger Decimaltegnet i de indtastede værdier skal være punktum (.) og ikke komma (,).
Indledning Anvendelsesområde Programmet behandler terrændæk ifølge FEM (Finite Element Metoden). Terrændækket kan belastes med fladelast (kn/m 2 ), linjelaster (kn/m) og punktlaster (kn) med valgfri placering.
Læs mereBioCrete TASK 7 Sammenfatning
BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning
Læs mereAmmoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden
Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Claus Pade Taastrup, 30. juni 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak
Læs mereBilag A. Tegninger af vægge V1-V5 og NØ
SCC-Konsortiet P33 Formfyldning i DR Byen Bilag A Tegninger af vægge V1-V5 og NØ SCC-Konsortiet P33 Formfyldning i DR Byen Bilag B Støbeforløb for V1-V5 og NØ Figur B-1 viser et eksempel på temperaturudviklingen
Læs mereBeregningsopgave 2 om bærende konstruktioner
OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende
Læs mereOverliggere uden selvstændig bæreevne til anvendelse i murværk 1- og 2-skifte overliggere
Overliggere uden selvstændig bæreevne til anvendelse i murværk 1- og 2-skifte overliggere Denne type overligger er en kompositoverligger. Dette betyder, at den opnår sin bæreevne vha. det overliggende
Læs mereDS/EN 206 DK NA. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut
DS/EN 206 DK NA Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut DS/EN 206 DK NA Nye muligheder i den nye standard Høringssvar Eksempler på høringssvar relevante for producenter Brug af tilsætninger EN
Læs mereStyrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand
Styrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg 1 Fisketrappen i Klokkerholm 2 Hvorfor en fisketrappe? I forbindelse
Læs mereModulet kan både beregne skjulte buer og stik (illustreret på efterfølgende figur).
Murbue En murbue beregnes generelt ved, at der indlægges en statisk tilladelig tryklinje/trykzone i den geometriske afgrænsning af buen. Spændingerne i trykzonen betragtes i liggefugen, hvor forskydnings-
Læs mereCitation for published version (APA): Rathkjen, A. (1972). Rapport 7204: Forsøg med træbjælker med I-tværsnit. Aalborg.
Aalborg Universitet Rapport 7204 Rathkjen, Arne Publication date: 1972 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Rathkjen,
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER
pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast
Læs mereSL-DÆK D A T A B L A D
SLDÆK DATABLAD OM SLDÆKKET SLdækket er et forspændt betondæk som normalt kan anvendes til enkeltspændte etageadskillelser i boliger, erhversbyggeri, industribyggeri, Phuse mv. Dækket består af en kombination
Læs mereBetonelement a s leverer og monterer efter aftale på byggepladsen. Angående montage se Betonelement a s' leverandørbrugsanvisning.
Bærende rammer i levende byggeri Generelt Huldæk anvendes som etageadskillelse og tagdæk i bolig-, erhvervs- og industribyggeri. Huldæk kan også anvendes som vægelementer. Betonelement a s producerer forspændte
Læs merePraktiske erfaringer med danske normer og Eurocodes
1 COWI PowerPoint design manual Revner i beton Design og betydning 30. januar 2008 Praktiske erfaringer med danske normer og Eurocodes Susanne Christiansen Tunneler og Undergrundskonstruktioner 1 Disposition
Læs mereStatisk beregning. Styropack A/S. Styrolit fundamentssystem. Marts Dokument nr. Revision nr. 2 Udgivelsesdato
Marts 2010 Dokument nr Revision nr 2 Udgivelsesdato 12032007 Udarbejdet TFI Kontrolleret KMJ Godkendt TFI ù 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Beregningsforudsætninger 4 21 Normer og litteratur 4 22
Læs mereEN DK NA:2008
EN 1996-1-1 DK NA:2008 Nationalt Anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning
Læs mereProgram lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter.
Tektonik Program lektion 4 8.15-9.00 Indre kræfter i plane konstruktioner 9.00 9.15 Pause 9.15 10.00 Indre kræfter i plane konstruktioner. Opgaver 10.00 10.15 Pause 10.15 12.00 Tøjninger og spændinger
Læs mereCenter for Grøn Beton
Center for Grøn Beton Udførelse Hærdesimuleringer for Demobro Udført af: Claus Vestergaard Nielsen Anette Berrig Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Udførelse Hærdesimuleringer
Læs mereBygningskonstruktion og Arkitektur, 5 (Dimensionering af bjælker)
Bygningskonstruktion og Arkitektur, 5 (Dimensionering af bjælker) Overslagsregler fra Teknisk Ståbi Bøjningsimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stølænger - Forankring af
Læs mereOPTØNING AF FROSNE LETKLINKER- BLOKKE MED GASBRÆNDER
2003.03.03 1126520 pdc/hra/sol OPTØNING AF FROSNE LETKLINKER- BLOKKE MED GASBRÆNDER 1. Indledning Teknologisk Institut, Murværk har for Beton Industriens Blokfraktion (BIB) udført dette projekt vedrørende
Læs mereDS/EN DK NA:2013
Nationalt anneks til Præfabrikerede armerede komponenter af autoklaveret porebeton Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af EN 12602 DK NA:2008 og erstatter dette fra 2013-09-01. Der er foretaget
Læs mereSvind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019
Svind i betongulve Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019 1 Svind i betongulve Agenda: Svind i betongulve Svindmekanismer Svindforsøg med gulvbetoner Gode råd. 2 Svind i betongulve 3
Læs mereBetonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader)
Christian Frier Aalborg Universitet 006 Betonkonstrktioner, 5 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader Deformationsberegninger 1 Christian Frier
Læs mereRevner i betonkonstruktioner. I henhold til EC2
Revner i betonkonstruktioner I henhold til EC2 EC2-dokumenter DS/EN 1992-1-1, Betonkonstruktioner Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner DS/EN 1992-1-2, Betonkonstruktioner Generelle regler
Læs mereMurskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på.
Murskive En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m L: 3,5 m t: 108 mm og er påvirket af en vandret og lodret last på P v: 22 kn P L: 0 kn Figur 1. Illustration af stabiliserende skive 1 Bemærk,
Læs mereCRC JointCast. Design
CRC JointCast CRC JointCast er en stålfiberarmeret højstyrkebeton, der anvendes til in-situ støbte samlinger mellem elementer i almindelig beton eller CRC. CRC JointCast indeholder altid 6 vol.% stålfibre
Læs mereDeformation af stålbjælker
Deformation af stålbjælker Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Nedbøjning af bjælker... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 2 Formelsamling for typiske systemer... 8 1 Nedbøjning af bjælker
Læs mereElementbroer i højstyrkebeton. Agenda:
Elementbroer i højstyrkebeton Agenda: CRC i2 /i3 vs. højstyrkebeton Eksempler, CRC i2 modulbroer Eksempel, større CRC i3 modulbro Fremtidigt perspektiv for modulbroer i højstyrkebeton Spørgsmål Teknologisk
Læs mereVejledning i korrugerede rør og vægtykkelse
Vejledning i korrugerede rør og vægtykkelse Denne vejledning er udarbejdet med det formål at anskueliggøre min. krav til vægtykkelsen ud fra en given dimension på korrugerede rør. Baggrunden for udarbejdelsen
Læs mereStyrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen?
Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen? Martin Kaasgaard Teknologisk Institut Baggrund modenhedsfunktionen Modenhedsfunktionen anvendes til at relatere hærdeprocessen
Læs mereMULTI-MONTI BETONBOLT
Sådan gør du: Teknisk ark nr. 401a Til montage af beslag, maskiner, porte og lignende i beton og andre massive materialer 1 Bor et hul i korrekt diameter og dybde 2 Rens hullet grundigt 3 Skru betonbolten
Læs mere