Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup. Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup. Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ"

Transkript

1 Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi - En kvalitativ undersøgelse af hvordan danske ergoterapeuter vurderer anvendeligheden og behovet for Lifestyle Redesign til danske ældre

2 Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi - En kvalitativ undersøgelse af hvordan danske ergoterapeuter vurderer anvendeligheden og behovet for Lifestyle Redesign til danske ældre Dette projekt er udarbejdet af: Signe Frederiksen Svane E06A Trine Thyrrestrup E06A Intern vejleder: Elise Bromann Bukhave Ekstern vejleder: Susanne Kragbæk Antal ord: Denne opgave er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for den studerendes egne synspunkter Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret af

3 Resumé Bachelorprojektets titel: Lifestyle Redesign Programme (LRP) i dansk ergoterapi en kvalitativ undersøgelse af, hvordan danske ergoterapeuter vurderer anvendeligheden af LRP til danske ældre og behovet for det i dansk ergoterapi. Problembaggrund: Danmark står overfor en stigning i antallet af ældre mennesker, hvis helbred forventes at blive en af samfundets største økonomiske byrder. For at imødekomme de forventede økonomiske omkostning har forskere i USA gennemført studiet The Well Elderly Study. Studiet dokumenterede effekt i forhold til udsættelse af ældres funktionsnedsættelser samt forøgelse af deres oplevede livskvalitet. Den danske regering har fokus på sundhedsfremme og Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at kvaliteten i den kommunale indsats foregår på et veldokumenteret grundlag. Derfor ønskes med bachelorprojektet, at dokumentere aktuel viden om, hvordan danske ergoterapeuter vurderer anvendeligheden af det evidensbaserede LRP til ældre danske borgere samt deres vurdering af behovet for redskabet i dansk ergoterapi. Problemformulering: Hvordan vurderer danske ergoterapeuter anvendeligheden af LRP til danske ældre samt behovet for dette redskab i dansk ergoterapi? Dette vurderes i et sundhedsfremmende perspektiv. Metode og materialer: Til belysning af problemformuleringen valgte vi at benytte kvalitative forskningsmetoder, som består af fire interviews med 7 ergoterapeuter. Tre af interviewene foregik som semistrukturerede interviews med to informanter pr. gang, men det fjerde foregik som telefoninterview med en informant. Resultat: Informanterne vurderer, at anvendeligheden af LRP er god til danske ældre, men finder, at der eksisterer barriere og punkter, hvor tilpasning er nødvendig. Dette drejer sig især om varigheden af programmet og målgruppen. Størstedelen af de LRP-projekter, som har kørt i Danmark har kørt i en tilpasset form, og kan derfor ikke betegnes som værende evidensbaserede. Konklusion: Informanterne vurderer, at der er et behov for LRP i dansk ergoterapi. Dels har informanterne oplevet positiv effekt ved LRP, dels har informanterne oplevet, at LRP er med til at definere faget ergoterapi og har sat det på landkortet. Endeligt ser informanterne vigtigheden og behovet for et ergoterapeutisk og evidensbaseret program, som kan bidrage til den sundhedsfremmende og I

4 forebyggende indsats. I et sundhedsfremmende perspektiv vurderes ovennævnte at have sin berettigelse. Perspektivering: Det vil være relevant at undersøge anvendeligheden af LRP til andre målgrupper, som står overfor at skulle mestre en ny livssituation såsom eksempelvis kroniske syge, KOL-patienter, sukkersygepatienter. Søgeord: Sundhedsfremme, forebyggelse, ældre. Ord: 366 II

5 Abstract Title: "Lifestyle Redesign Program in the Danish occupational therapy sector" - a qualitative analysis of the Danish OP's assessment of LRP's applicability and value to the elderly and as a requisite in the Danish occupational therapy sector. Summery: Denmark is faced with a substantial increase in the number of elderly, the stamina of which is expected to become a major economical burden to the nation. US experts have completed The Well Elderly Study, as a means to anticipate the estimated cost to society of this increase. Effects were documented, compared to postponement of elder's functional decline as well as an improved quality of life. The Danish government has focus on the promotion of health, whilst the National Board of Health commends efforts in the communal sector to be done on a solid and well-documented foundation. This project, aims to document how Danish OP s judge the applicability of LRP to elder Danish citizens as well as the necessity of such a tool in the Danish occupational therapy sector. Problem statement: How do Danish occupational therapists judge the applicability of evidence based LRP to elder Danish citizens as well as the necessity of such a tool in the Danish occupational therapy sector. This will be evaluated in a health promotion perspective. Methods and materials: To illustrate the problem statement a qualitative investigative method consisting of four interviews of seven occupational therapists was chosen. Three interviews were each executed with two informants, while the fourth was with just one informant via telephone. Results: The informants judge the applicability of LRP to elder Danish citizens as good, but are confronted with the existence of certain barriers, where modifications are necessary, the duration of the program and the target group. The majority of LRP projects carried out in Denmark has been modified and hence cannot be denoted as evidence based. Conclusion: LRP's necessity in Danish occupational therapy is existing. The informants have experienced a positive effect of LRP, that LRP helps them define occupational therapy, and the need of an occupational therapeutic and evidence based program, to assist in the health promoting and preventive efforts. In the perspective of health promotion, the mentioned is justified. III

6 Perspectives: It would be relevant to investigate the applicability of LRP to other groups, such as those faced with life in new settings under different conditions, for example chronically ill, KOL-patients or diabetics. Keywords: Health promotion, prevention, elderly Words: 398 IV

7 Forord Dette bachelorprojekt beskriver ergoterapeuters erfaringer med Lifestyle Redesign Programme (LRP) til ældre mennesker i Danmark. LRP udspringer fra the Well Elderly Study (WES) som er et randomiseret klinisk forsøg som amerikanske ergoterapeuter udførte fra 1994 til 1996, for at evaluere effektiviteten af forebyggende ergoterapeutisk behandling. I forbindelse med WES blev konceptet LRP udviklet. LRP er et forebyggende projekt for mennesker fra 60 år og opefter. Vores projekt udspringer fra egen interesse for det sundhedsfremmende arbejdsområde, og efter vi gennem klinisk undervisning blev opmærksomme på, at dette redskab eksisterer og bliver benyttet flere steder i Danmark. Vi fandt det dermed interessant, at undersøge ergoterapeuternes erfaringer. Vi har benyttet os af en kvalitativ undersøgelse, hvor vi har interviewet 7 ergoterapeuter, som har arbejdet med LRP. I forbindelse med dette projekt har mange mennesker fulgt, hjulpet og støttet os. Vi vil gerne rette en speciel tak til de ergoterapeuter, som velvilligt stillede sig til rådighed i forbindelse med vores indsamling af empiri, og på denne måde var med til at muliggøre dette projekt. En tak skal også lyde til familie, kærester og venner for deres tålmodighed og støtte gennem hele projektet. Ikke mindst skal der lyde en særlig tak til vores interne vejleder lektor Elise Bromann Bukhave og vores eksterne vejleder ergoterapeut Susanne Kragbæk som har stået til rådighed med vejledning og råd. Signe Frederiksen Svane Trine Thyrrestrup V

8 Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund Formål Målgruppe Problemformulering Betydningsbærende ord Teori Uddybende præsentation af litteratur Eksisterende forskning på området The Well Elderly Study Teoretiske referencerammer Occupational Science Helbredet som et kontinuum Stressorer Sundhed Sundhedsfremme Forforståelse Metode og design Forskningstype Valg af empirisk metode Interviewguide Valg af informanter Semistruktureret interview Telefoninterview Forskningsetiske aspekter Dokumentation af interview Transskribering Analyse Validitet interne/eksterne Reliabilitet Litteratursøgning Resultater Præsentation af informanter Resultatopgørelse Sundhedsfremme Definition Hvordan og hvornår anvendt i hverdagen Hvorfor anvendes sundhedsfremme? Ledelsens holdning til sundhedsfremme Lifestyle Redesign Programme Hvorfor gennemføre projektet? Forberedelser Tilgang og anvendelse Anvendelighed Anvendelighed Barrierer Implementering...32 VI

9 Behov Samfundsøkonomiske behov Ergoterapeut faglige behov Diskussion Diskussion af resultater Sundhedsfremme LRP i Danmark Behov Diskussion af metode Forskningstype Empirisk metode Interviewguide Valg af informanter Interviewsituation Transskribering Analyse Diskussion af teori og litteratur Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilagsfortegnelse VII

10 Begge forfattere har bidraget til udfærdigelsen af projektet. Nedenfor angives hvem, der står som hovedforfatter til hvert afsnit. 1. Problembaggrund...Signe 1.1. Formål... Signe 1.2. Målgruppe... Signe 2. Problemformulering... Trine 2.1. Betydningsbærende ord... Trine 3. Teori...Signe 3.1. Uddybende præsentation af litteratur... Signe 3.2. Eksisterende forskning på området... Signe The Well Elderly Study... Signe 3.3. Teoretiske referencerammer...signe Occupational science... Signe Helbredet som kontinuum... Signe Sundhed... Signe Stressorer... Signe 3.4 Forforståelse... Trine 4. Metode og design...signe 4.1. Forskningstype... Signe 4.2. Valg af empirisk metode... Signe 4.3. Interviewguide... Signe 4.4. Valg af informanter... Signe 4.5. Semistruktureret interview... Signe 4.6.Telefoninterview... Signe 4.7. Forskningsetiske aspekter... Signe 4.8. Dokumentation af interview... Signe 4.9. Transskribering... Signe Analyse... Signe Validitet interne/eksterne... Trine Reliabilitet... Trine Litteratursøgning... Trine 5. Resultater...Trine 5.1 Præsentation af informanter... Trine 5.2 Resultatopgørelse... Trine Sundhedsfremme... Trine Definition... Trine Hvordan og hvornår anvendt i hverdagen... Trine Hvorfor anvendes sundhedsfremme?... Trine Ledelsens holdning til sundhedsfremme... Trine Lifestyle Redesign Programme... Trine Kendskab... Trine Hvorfor gennemføre projektet?... Trine Forberedelser... Trine Tilgang og anvendelse... Trine Anvendelighed... Trine Overførbarhed... Trine Barrierer... Trine Implementering... Trine Behov... Trine Samfundsøkonomiske behov... Trine Ergoterapeut faglige behov... Trine 6. Diskussion...Trine 6.1. Diskussion af resultater...trine Sundhedsfremme... Signe LRP i Danmark... Trine Behov... Trine 6.2. Diskussion af metode...trine Forskningstype... Signe Empirisk metode... Signe Interviewguide... Signe Valg af informanter... Signe Interviewsituation... Signe Transskribering... Signe Analyse... Signe 6.3. Diskussion af teori og litteratur... Trine 7. Konklusion...Signe 8. Perspektivering...Trine 9. Referenceliste... Trine VIII

11 1. Problembaggrund I dette afsnit præsenteres bachelorprojektets problembaggrund, formål samt målgruppe. I de senere år er antallet af ældre i Danmark steget. I 2050 forventes der at være 1,5 mio. mennesker over 65 år, hvilket er en stigning på ca. 70 % i forhold til De 65-årige vil i 2050 udgøre 25 % af den samlede danske befolkning. (1) Aldringsprocessernes forløb for det enkelte menneske foregår i et komplekst samspil mellem arvelige biologiske egenskaber, livsform og levevilkår. Derfor påvirker aldringsprocesserne det enkelte menneske forskelligt. (2) Selvom eventuelle funktionsnedsættelser i alderdommen, ikke kan tidsfæstes, kan der som følge af det øgede antal ældre forventes en markant forøgelse i udgifterne til behandling på sundheds- og socialområdet i de kommende år. Studier fra USA viser, at ældres helbred i fremtiden vil være et af de største medicinske problemer og økonomiske byrder for veludviklede lande. Ledende overlæge Kirsten Damgaard Pedersen foreslår, at der udarbejdes en national plan for profylakse i ældrebefolkningen for at imødegå den belastning af sundheds- og socialvæsenet, som den voksende ældrebefolkning vil medføre. (3) Regeringens folkesundhedsprogram Sund hele livet er et tiltag i retning af ovennævnte. Programmet lægger blandt andet op til sundhedsfremmende tiltag over for de ældre for at bevare et højt niveau af helbredsmæssig livskvalitet og funktionsniveau. (4) I Danmark er fokus på forebyggelse og sundhedsfremme stort i kraft af, at denne opgave som led i Kommunalreformen pr. 1. januar 2007 er overgået til kommunerne. I sundhedsdebatten lægges vægten ofte på kost, rygning, alkohol og motion, men en dagligdag med meningsfulde aktiviteter har også en betydning for en sund livsstil. Her har vi som ergoterapeuter meget at bidrage med. Ud fra et ergoterapeutisk perspektiv påvirker aktivitet og deltagelse i hverdagslivet den personlige sundhed, udvikling og livskvalitet. (5) Betydningen af aktivitet for ældre har været genstand for en del undersøgelser. Det amerikanske studie The Well Elderly Study (WES) påviste en overbevisende sundhedsfremmende effekt af ergoterapi til raske ældre gennem programmet Lifestyle Redesign Programme (LRP). Konklusionen på undersøgelsen var, at 1

12 ergoterapi har en sundhedsfremmende effekt, hvis ældre støttes i processen med at reflektere over meningsfulde aktiviteter. (6, 7) Ergoterapeut Susanne Kragbæk har skrevet den danske manual Fornyelse af Livsstil Lifestyle Redesign Programme i et dansk perspektiv, som beskriver, undersøger, og tilpasser den amerikanske udgave i forhold til et dansk perspektiv. (5) I Sundhedsstyrelsens Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen fra 2007 anføres det, at det er afgørende for kvaliteten i den kommunale indsats, at arbejdet foregår på et veldokumenteret grundlag. Vejledningen lægger op til, at der forsat er behov for ny viden om, hvilke ydelser, der mest effektivt kan ændre og fastholde en sund livsstil. (8) 1.1. Formål Danmark står overfor en stigning i antallet af ældre mennesker, hvis helbred bliver et af samfundets største økonomiske byrder. WES har i USA dokumenteret effekt på udsættelse af ældres funktionsnedsættelser samt deres oplevelse af livskvalitet. Den danske regering har fokus på sundhedsfremme og Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at kvaliteten i den kommunale indsats foregår på et veldokumenteret grundlag. Derfor ønskes med bachelorprojektet, at dokumentere aktuel viden om, hvordan danske ergoterapeuter vurderer anvendeligheden af det evidensbaserede LRP til ældre danske borgere samt deres vurdering af behovet for redskabet i dansk ergoterapi Målgruppe Vi forventer, at dette projekt kan fungere som inspiration. Vores primære målgruppe i dette projekt er danske ergoterapeuter, der skal opstarte LRPprojekter. Under ENOTHE 1 findes en arbejdsgruppe, som arbejder med implementeringen af LRP. Derfor er vores sekundære målgruppe ergoterapeutuddannelserne i Danmark. Projektet kan også have interesse for andre faggrupper, som arbejder sundhedsfremmende med danske ældre. 1 European Network of Occupational Therapy in Higher Education. 2

13 2. Problemformulering I dette afsnit præsenteres bachelorprojektets problemformulering samt definition og operationalisering af dets betydningsbærende ord. Med afsæt i problembaggrunden bliver problemformuleringen for dette projekt: Hvordan vurderer danske ergoterapeuter anvendeligheden af Lifestyle Redesign Programme (LRP) til danske ældre samt behovet for dette redskab i dansk ergoterapi? Dette vurderes i et sundhedsfremmende perspektiv Betydningsbærende ord De betydningsbærende ord defineres og operationaliseres i følgende skema: Begreb Definition Operationel betydning Vurdere Det at mene noget om værdien eller kvaliteten af noget. (9) At ergoterapeuter med baggrund i teoretisk viden samt klinisk erfaring bedømmer, evaluerer og afvejer LRP. Anvendelighed At noget kan bruges til at nå et bestemt mål. (10) Referer til den overordnede værdi af LRP ud fra ergoterapeuternes perspektiv i forhold til forberedelse, overførbarhed, tilpasning, barrierer og implementering. Ældre Fænomenet aldring har mange forståelser. Det kan ikke tidsfæstes, hvornår aldring begynder, idet det både er et subjektivt og et objektivt begreb, der i høj grad er kontekstbundet. (11) Ældre vil i opgaven anvendes som definitionen for borgere, bosiddende i Danmark som er ældre end 65 år. Behov Noget, der skal være opfyldt for at noget andet fungerer. (12) Refererer til, hvorvidt der er mangel på et evidensbaseret sundhedsfremmende program i dansk ergoterapi. Figur 1. Definition af betydningsbærende ord. 3

14 3. Teori I dette afsnit præsenteres den anvendte litteratur, en redegørelse for eksisterende forskning samt en præsentation af de teorier og begreber, som danner projektets teoretiske referenceramme. Slutteligt præsenteres vores forforståelse Uddybende præsentation af litteratur Gennem vores litteratursøgning er der fundet litteratur med relevans for problemformuleringen, som omhandler aldring, ergoterapis effekt på ældres livskvalitet (6-7, 13-15), langtidseffekten og evt. økonomisk gevinst af WES og dermed LRP (16, 17), samt hvilke ønsker og strategier ældre har for en vellykket aldring. (18, 19) 3.2. Eksisterende forskning på området At meningsfulde aktiviteter har en indvirkning på livskvaliteten har været genstand for flere forskningsbaserede studier. Studiet af Clark et al. bygger på antagelsen om, at aldring medfører en øget risiko for et ringere helbred, samt at bibeholdte aktiviteter og produktivitet hos ældre er nøglen til en vellykket aldring. (6) Studiet undersøger, om forebyggende ergoterapi har en positiv effekt på helbredstilstanden hos selvhjulpne ældre borgere med multietnisk baggrund. Resultaterne viser, at der er en klar sammenhæng mellem forebyggende ergoterapi og helbredstilstanden hos ældre borgere. Metaanalysen af Carlson et al. er et litteraturstudie af kendte ergoterapeutiske ældreprogrammer og deres effektivitet. De ergoterapeutiske tilbud synes at have størst effekt på aktiviteter inden for dagliglivet, funktionelle og psykosociale områder. (13) På baggrund af ovennævnte studier, udviklede amerikanske forskere studiet WES indeholdende det præventive ergoterapiprogram for ældre, LRP, hvis formål er at styrke fysisk og mental sundhed, aktivitetsfunktion og livskvalitet hos ældre. Studiet beskrives yderligere i afsnit Follow-up studiet af Clark et al. omkring WES, som blev gennemført 6 og 9 måneder efter studiets ophør viser, at WES har en langtidsvirkende effekt. Deltagerne havde bibeholdt de positive ændringer i 90 % af tilfældene. (16) En interviewundersøgelse foretaget af Legarth af de 75-årige bosat i København, søger at få kendskab til de 75-åriges egen opfattelse af hvilke aktiviteter, som er 4

15 betydningsfulde og hvorfor. (20) Studiet viste, at den mest betydningsfulde aktivitet var individuel for flest kvinder og mænd. En betydningsfuld aktivitet for dem var én, der gav dem udfordringer og nye erfaringer. Det viste også, at de personer, som havde mulighed for at bibeholde aktiviteter eller begynde på nye aktiviteter oplevede størst livstilfredshed. Undersøgelsen konkluderer, at det er vigtigt at bibeholde betydningsfulde aktiviteter, som løbende tilpasses den ældres ressourcer. Ligeledes konkluderede undersøgelsen, at det er vigtigt at den ældre er klar over, hvilken betydning de enkelte aktiviteter har. (20) National og international forskning viser, at meningsfulde aktiviteter omhandler aktiviteter, som giver udfordringer og nye erfaringer. Studier viser endvidere, at ældre ved at forholde sig til, definere og analysere meningsfulde aktiviteter oplever større tilfredshed med livet. Forebyggende og sundhedsfremmende ergoterapeutiske programmer kan udskyde starttidspunktet for problemer i udførelsen af dagligdagsaktiviteter og er effektive i forhold til vellykket aldring The Well Elderly Study WES er et randomiseret klinisk forsøg gennemført af forskere ved University of Southern California fra Formålet var at dokumentere, at forebyggende ergoterapi i form af livsstilsprogrammet LRP har en effekt i forhold til forbedring af sundhed og psykosocial velbefindende hos hjemmeboende og friske ældre. (6, 7) Tre grupper på i alt 361 multietniske klienter deltog i forsøget. Den ene gruppe modtog forebyggende ergoterapi i form af LRP, den anden gruppe deltog i sociale aktivitetsgrupper to gange ugentligt ledet af uuddannet personale, mens den sidste gruppe ikke fik noget behandlingstilbud. Deltagerne, som havde en gennemsnitsalder på 74 år, var alle selvhjulpne, havde en lav indkomst, bosat i byen hvori forsøget blev gennemført og klarede sig uden hjemmepleje. Deltagerne blev rekrutteret via en husstandsomdelt folder, og blev ikke yderligere visiteret. Både ved start, slut og et halvt år efter afslutningen blev de ældre testet i forhold til fysisk, mental og social funktion samt livskvalitet blandt andet gennem spørgeskemaet SF LRP bestod af et gruppeforløb med 8-10 deltagere, som blev ledet af en ergoterapeut. De ældre mødtes i grupperne to timer ugentligt gennem ni måneder. Ændring af livsstil er en omfattende proces, som kræver tid og vedholdenhed, hvorfor varigheden af ni måneder. Forskerne bag WES har netop 2 SF-36 er et spørgeskema med 36 spørgsmål til vurdering af en persons generelle helbredstilstand. Borgernes fysiske, psykiske, mentale og sociale funktioner samt smerte, generelt helbred, energi og livskvalitet måles. Samtidig vises faktorernes indbyrdes virkning. SF 36 er et reliabelt og valideret undersøgelsesredskab. 5

16 gennemført et nyt studie med LRP blot med seks måneders varighed. Resultaterne er endnu ikke offentliggjort. Grupperne diskuterede en række emner, som blev dannet på baggrund af to forudgående studier. Studiet af Clark et al. havde til formål at afdække viden om ønsker for alderdommen, aktivitetsbekymringer og adaption blandt ældre i Los Angeles. (19) Studiet af Jackson var en undersøgelse af vellykket aldring blandt ældre med kroniske funktionsnedsættelser. (18) Formålet var at lære af disse ældre ved at undersøge hvilke adaptive strategier, de ældre havde gjort brug af. Studiet viste blandt andet, at de bevidst og aktivt havde forholdt sig til deres ændrede situation, var gode til at tilpasse sig nye situationer og til at udvælge, hvad der var betydningsfuldt at bruge kræfterne på. Endvidere sørgede deltagerne for forsat at få udfordringer, lære nyt, føle selvbestemmelse over valg af aktivitet samt at bevare og modtage støtte fra deres sociale netværk. (18) Emnerne, der blev diskuteret, var: Introduktion til aktiviteters betydning Aldring, sundhed og aktivitet Aktivitet og transport Aktivitet og økonomi Aktivitet og relationen til fysisk og mental sundhed Aktivitet og sociale relationer Aktivitet og tryghed hjemme og ude Måltidet som aktivitet Tid og aktivitet Kulturel opmærksomhed Ture og eksklusioner Afslutning af gruppen Figur 2. Emner der blev diskuteret i LRP. Emnerne sigtede mod at give information og mulighed for at praktisere nye færdigheder. Emnerne blev introduceret med et oplæg af gruppelederen eller af en anden fagperson. Gennem en proces med erfaringsudveksling og vejledning fik deltagerne mulighed for at reflektere over omfanget af de aktiviteter, de selv dagligt deltog i samt, hvordan aktiviteterne påvirkede deres sundhed. Gruppens fælles mål var forøgelse eller bevarelse af sundhed og velvære. Det blev vægtet, at alle deltagere skulle deltage i en aktivitet ved hvert gruppemøde, eksempelvis 6

17 quizzer. Hver fjerde gang, tog gruppen på ekskursion i lokalmiljøet for at afprøve aktiviteter. Ved siden af gruppeforløbene modtog hver deltager op til ni timers individuel intervention, hvor der var plads til mere dybe og personlige diskussioner. LRP bygger på et aktivitetsperspektiv og har fokus på en proces, hvor ergoterapeuten fremmer deltagernes færdigheder. Ergoterapeuterne støttede deltagerne i at definere deres daglige aktiviteter og reflektere over, hvilken indflydelse disse havde eller ikke havde på den enkelte borgers oplevelse af sundhed og livskvalitet. Deltagerne lærte at blive opmærksomme på, hvordan daglige aktiviteter formede deres selvopfattelse, og de lærte at kunne ændre aktiviteter og bringe nye aktiviteter på banen og derigennem ændre deres selvopfattelse. Vigtigheden heri er, at aktivitet giver mulighed for at opleve flow. Selve konklusionen på WES var, at LRP var effektivt i forhold til at reducere sundhedsrisikoen hos ældre. Gruppen af deltagere, som havde deltaget i LRP, havde udviklet markant større velbefindende end de to andre grupper. De ældre viste signifikante forbedringer af selvvurderet helbred, funktionsevne, social interaktion, livstilfredshed, psykisk sundhed, vitalitet og fysisk formåen. (6) En opfølgning et halvt år senere viste, at 90 % af deltagerne i LRP grupperne havde bibeholdt de gavnlige resultater, hvorfor studiet også påviste en økonomisk effekt ved brugen af LRP. (16) WES er et randomiseret studie, hvilket har et højt evidensniveau. Studiet blev offentliggjort i det højt estimerede tidsskrift JAMA (Journal of the American Medical Association) og anses som værende værdifuldt som følge af den anvendte metode, det store antal deltagere og de anvendte undersøgelsesredskaber. Forskerne bag studiet angiver det væsentlige i at erhvert LRP-inspireret program er kulturelt sensitivt. Det amerikanske samfund er på mange måder anderledes end det danske samfund. Behovene blandt danske ældre kan variere i forhold til de identificerede behov i USA. Derfor anbefales det altid at lave en forudgående behovsanalyse i forhold til den ønskede målgruppe. (21) 3.3. Teoretiske referencerammer Vi har studeret Occupational Science, samt set på definitioner på sundhedsfremme og sundhed for dels at indhente en forståelse af informanternes udgangspunkt for projekterne, dels for senere at kunne benytte de teoretiske referencerammer i belysningen af vores problemformulering. 7

18 Occupational Science Initiativet til at etablere occupational science som akademisk disciplin blev i 1980 erne taget af ergoterapilærerne ved Department of Occupational Therapy på University of Southern California (USC). Elizabeth J. Yerxa og Florence Clark er de to ergoterapeuter, som ofte forbindes med Occupational Science. Hurtigt blev det opfattet som et vigtigt indlæg i debatten om fagudvikling blandt ergoterapeuter, og mange ergoterapeuter har siden været med til at definere videnskaben. (22, 23) Occupational Science, som på dansk omtales som aktivitetsvidenskab, har til formål at udvikle viden om formen, funktionen og meningen af den menneskelige aktivitet samt den tilknyttede sociokulturelle kontekst. Videnskaben er tværvidenskabelig ved eksempelvis at inddrage antropologi, sociologi, psykologi. (24, 25, 26) Occupational Science er et videnskabsområde med fokus på menneskelig aktivitet. Det omhandler studier af mennesket som aktive væsener, indbefattet evnen og behovet for at engagere sig i og administrere hverdagsaktiviteter igennem et livsforløb. (18, 24, 25, 26) De aktiviteter, som dækker menneskets behov er ifølge den australske ergoterapeut Ann Wilcock de fysiske behov som eksempelvis mad og pleje, men også aktiviteter, der udvikler færdigheder, sociale strukturer og teknologi til at opnå sikkerhed og overlegenhed overfor omgivelser. Disse træner de personlige evner til at kunne vedligeholde og udvikle organismen. (27, 28) Occupations are created in particular ways and are individualized because of the interaction between the person and the setting during a specific moment in time. (21) Fokus på hverdagsaktiviteter er fordi, de giver en subjektiv oplevelse af meningsfuldhed, autonomi og selvbestemmelse. Antagelserne i Occupational Science er, at mennesket af natur er aktivt, at hverdagsaktiviteter har rytme og tempo, at mennesket søger autonomi, at vi er forfattere og komponister af vores eget liv, at meningsfulde temaer gentages, samt at oplevelsen af kontrol giver flow. Desuden er der antagelser om, at menneskelig aktivitet påvirker sundhedstilstanden. (25, 26, 27) Helbredet som et kontinuum Aaron Antonovsky ( ) har udviklet den salutogenetiske idé, som er en af de fremtrædende teoretiske forankringer inden for sundhedsfremme. Idéen 8

19 opstod på baggrund af undren over, hvad der fik nogle af de folk, som havde været udsat for koncentrationslejrenes rædsler under 2. Verdenskrig, til at bevare et rimeligt helbred. (29) Hvor man traditionelt i lægevidenskaben fokuserer på de sygdomsfremkaldende faktorer, de patogenetiske faktorer, har Antonovsky mere fokus på de faktorer, der skaber sundhed, de salutogenetiske. Perspektiverne bør supplere hinanden i praksis. (29) Antonovsky ser helbredet som kontinuum, som går fra polen dårligt helbred til polen godt helbred, og er optaget af hvilke faktorer, der bidrager til at bevare et menneskets placering på kontinuet eller til at skabe en bevægelse mod den sunde pol. (29) Figur 3. Helbredet som kontinuum Stressorer Antonovsky var optaget af, hvad der opretholder eller genopretter menneskers sundhed. Svaret er, at det handler om at have en følelse af sammenhæng. Jo højere følelse af sammenhæng i sit liv, jo sundere er man, fordi det giver en robusthed til bedre at takle de udfordringer og knubs, livet giver. Antonovsky beskriver alle de oplevelser, man bliver udsat for nærmest dagligt, som stressorer. For at håndtere en stressor, skal man handle og problemløse. Efter Antonovskys mening har sundhed en sammenhæng med, hvor god man er til at mestre sit liv. Følelsen af sammenhæng grundlægges i opvæksten og læres igennem hele livet. Læreprocessen forløber bedst, når man har tillid til, at tilværelsen er meningsfuld, begribelig og håndterbar. Jo bedre vi er til at føle tilværelsen som meningsfuld, begribelig og håndterlig på trods af modgang, traumatiske oplevelser og handicap, jo bedre præmisser gives følelsen af sammenhæng og derfor sundheden. (29, 30) 9

20 Sundhed Den umiddelbare betydning af sundhedsfremme er fremme af sundhed. Der eksisterer talrige opfattelser af sundhedsbegrebet. For at kunne beskrive og forklare begrebet sundhedsfremme, beskrives begrebet sundhed indledningsvis. WHO s sundhedsdefinition har præget den professionelle og politiske sundhedsdebat længe og gør det stadig, hvorfor dette perspektiv inddrages. Definition indeholder to dimensioner, en fraværsdimension som fokuserer på fravær af sygdom og svagelighed, samt en dimension som fokuserer på tilstedeværelsen af well-being. Sidstnævnte dimension anser ikke blot sundhed som fravær af sygdom og svagelighed, men også som en tilstand med fuldstændig fysisk, social og psykisk velbefindende. Hovedfokus har i mange år været på førstnævnte dimension, men i løbet af 1960 erne flyttede fokus sig over til sidstnævnte dimension grundet en række socialmedicinere, som fandt det lige så vigtigt at bevare sundhed som at behandle sygdom i befolkningen. (31) Sundhedsfremme WHO ser sundhedsfremme som en proces, der sætter mennesker i stand til at øge kontrollen over og forbedre deres sundhed. Sundhedsfremme er en omfattende social og politisk proces, som ikke kun omfatter handlinger, der rettes mod en styrkelse af individers færdigheder og evner, men også omfatter handlinger med henblik på at ændre sociale, miljømæssige betingelser for at afbøde virkningen på befolkningens og individers sundhed. Sundhedsfremme er den proces, der sætter folk i stand til at øge kontrollen over sundhedens determinanter for derved at øge deres sundhed. (31) I 1986 udformedes et international charter, Ottawa-chartret, under WHO om sundhedsfremme, som blandt andet har fokus på rammerne og forudsætningerne for sundhed og empowerment. (31) Grundlaget for empowerment er, at brugeren skal have ejendomsret over sine egne problemer. Vedkommende skal selv bestemme, om et problem eksisterer, selv definere hvad problemet handler om, selv afgøre, om der skal gøres noget ved problemet, og selv iværksætte, vedligeholde og afslutte problemløsningsprocessen. Væsentligt er det, at brugeren ikke er alene om at ændre sine vilkår, men at vedkommende støttes. Desuden skal det sikres, at brugeren har de materielle forhold, og at konteksten giver brugeren reel handlemulighed. (32) Sundhedsstyrelsen formulerede i 2005 sundhedsfremme som sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundhed ved at skabe 10

Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi

Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi - En kvalitativ undersøgelse af hvordan danske ergoterapeuter vurderer anvendeligheden og behovet for Lifestyle Redesign til danske ældre Dette projekt er udarbejdet

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv - En kvalitativ undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune Udarbejdet af bachelorgruppe 12: Ajla Bajramovic

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Gør noget få det godt med psykisk sårbarhed i dansk ergoterapi Mathias Mejborg Eliasson, Ruth Joensen Professionshøjskolen Metropol, Juni 2014,

Gør noget få det godt med psykisk sårbarhed i dansk ergoterapi Mathias Mejborg Eliasson, Ruth Joensen Professionshøjskolen Metropol, Juni 2014, Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Gør noget få det godt med psykisk sårbarhed i dansk ergoterapi Professionshøjskolen Metropol, Juni 2014, Hold 2011A Antal tegn: 76.947 Metodevejleder:

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk SUND OG VELLYKKET ALDRING Seminar for kommende pensionister Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Aktiv og beskæftiget Kontakt med andre Internettet og teknologi Følg med i livet omkring

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan.

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan. ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT - En kvalitativ undersøgelse af, hvordan stigmatisering påvirker aktivitetsudøvelsen hos patienter med skizofreni og hvordan ergoterapeuten

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Mental Sundhed Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

Hvordan kan man evaluere telemedicin?

Hvordan kan man evaluere telemedicin? Hvordan kan man evaluere telemedicin? Kristian Kidholm 1 MTV-enheden, Odense Universitetshospital ? Indhold Hvorfor evaluere velfærdsteknologi og telemedicin? MAST - De tre trin Trin 1. Forudgående vurdering

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør

Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, Bachelorprojekt Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør En kvalitativ undersøgelse af

Læs mere

Evaluering af velfærdsteknologier

Evaluering af velfærdsteknologier Evaluering af velfærdsteknologier Tirsdag den 25. august 2015 Trine Søby Christensen Præsenta@on Trine Søby Christensen Sygeplejerske Cand. Scient. Klinisk Videnskab og Teknologi Konsulent og projektleder

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling E V A L U E R I N G Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling er støttet af TrygFonden 1 Evaluering af projektet Til Sans og Samling Indledning Projektets

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 PROBLEMFELT.... 3 1.2 PROBLEMFORMULERING... 8 1.3 DEFINITION AF NØGLEBEGREBER... 9 1.4 ANTAGELSER... 12 2.0 METODE... 13 2.1 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 13

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt.

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Projektets titel: AMPS i kommunal genoptræning. Bevillingsnr: PP 1/06-9 og PP 1/07-3 Resume af formål og baggrund: Formål. at højne kvaliteten af den ergoterapeutiske

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen 4. DESIGN, MATERIALE OG METODE 15

Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen 4. DESIGN, MATERIALE OG METODE 15 Indhold Bachelorprojekt, juni 2007 JCVU Ergoterapeutuddannelsen Indholdsfortegnelse 1. PROBLEMBAGGRUND 4 1.1 EPIDEMIOLOGI 4 1.2 SYMPTOMER OG FORLØB 4 1.3 AKTIVITETSPÅVIRKNING 4 1.4 ERGOTERAPEUTISK BEHANDLING

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere