Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup. Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup. Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ"

Transkript

1 Bachelorprojekt januar 2010 Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ Signe Frederiksen Svane og Trine Thyrrestrup Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi - En kvalitativ undersøgelse af hvordan danske ergoterapeuter vurderer anvendeligheden og behovet for Lifestyle Redesign til danske ældre

2 Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi - En kvalitativ undersøgelse af hvordan danske ergoterapeuter vurderer anvendeligheden og behovet for Lifestyle Redesign til danske ældre Dette projekt er udarbejdet af: Signe Frederiksen Svane E06A Trine Thyrrestrup E06A Intern vejleder: Elise Bromann Bukhave Ekstern vejleder: Susanne Kragbæk Antal ord: Denne opgave er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen, Næstved, UCSJ, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for den studerendes egne synspunkter Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse, jf. lov om ophavsret af

3 Resumé Bachelorprojektets titel: Lifestyle Redesign Programme (LRP) i dansk ergoterapi en kvalitativ undersøgelse af, hvordan danske ergoterapeuter vurderer anvendeligheden af LRP til danske ældre og behovet for det i dansk ergoterapi. Problembaggrund: Danmark står overfor en stigning i antallet af ældre mennesker, hvis helbred forventes at blive en af samfundets største økonomiske byrder. For at imødekomme de forventede økonomiske omkostning har forskere i USA gennemført studiet The Well Elderly Study. Studiet dokumenterede effekt i forhold til udsættelse af ældres funktionsnedsættelser samt forøgelse af deres oplevede livskvalitet. Den danske regering har fokus på sundhedsfremme og Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at kvaliteten i den kommunale indsats foregår på et veldokumenteret grundlag. Derfor ønskes med bachelorprojektet, at dokumentere aktuel viden om, hvordan danske ergoterapeuter vurderer anvendeligheden af det evidensbaserede LRP til ældre danske borgere samt deres vurdering af behovet for redskabet i dansk ergoterapi. Problemformulering: Hvordan vurderer danske ergoterapeuter anvendeligheden af LRP til danske ældre samt behovet for dette redskab i dansk ergoterapi? Dette vurderes i et sundhedsfremmende perspektiv. Metode og materialer: Til belysning af problemformuleringen valgte vi at benytte kvalitative forskningsmetoder, som består af fire interviews med 7 ergoterapeuter. Tre af interviewene foregik som semistrukturerede interviews med to informanter pr. gang, men det fjerde foregik som telefoninterview med en informant. Resultat: Informanterne vurderer, at anvendeligheden af LRP er god til danske ældre, men finder, at der eksisterer barriere og punkter, hvor tilpasning er nødvendig. Dette drejer sig især om varigheden af programmet og målgruppen. Størstedelen af de LRP-projekter, som har kørt i Danmark har kørt i en tilpasset form, og kan derfor ikke betegnes som værende evidensbaserede. Konklusion: Informanterne vurderer, at der er et behov for LRP i dansk ergoterapi. Dels har informanterne oplevet positiv effekt ved LRP, dels har informanterne oplevet, at LRP er med til at definere faget ergoterapi og har sat det på landkortet. Endeligt ser informanterne vigtigheden og behovet for et ergoterapeutisk og evidensbaseret program, som kan bidrage til den sundhedsfremmende og I

4 forebyggende indsats. I et sundhedsfremmende perspektiv vurderes ovennævnte at have sin berettigelse. Perspektivering: Det vil være relevant at undersøge anvendeligheden af LRP til andre målgrupper, som står overfor at skulle mestre en ny livssituation såsom eksempelvis kroniske syge, KOL-patienter, sukkersygepatienter. Søgeord: Sundhedsfremme, forebyggelse, ældre. Ord: 366 II

5 Abstract Title: "Lifestyle Redesign Program in the Danish occupational therapy sector" - a qualitative analysis of the Danish OP's assessment of LRP's applicability and value to the elderly and as a requisite in the Danish occupational therapy sector. Summery: Denmark is faced with a substantial increase in the number of elderly, the stamina of which is expected to become a major economical burden to the nation. US experts have completed The Well Elderly Study, as a means to anticipate the estimated cost to society of this increase. Effects were documented, compared to postponement of elder's functional decline as well as an improved quality of life. The Danish government has focus on the promotion of health, whilst the National Board of Health commends efforts in the communal sector to be done on a solid and well-documented foundation. This project, aims to document how Danish OP s judge the applicability of LRP to elder Danish citizens as well as the necessity of such a tool in the Danish occupational therapy sector. Problem statement: How do Danish occupational therapists judge the applicability of evidence based LRP to elder Danish citizens as well as the necessity of such a tool in the Danish occupational therapy sector. This will be evaluated in a health promotion perspective. Methods and materials: To illustrate the problem statement a qualitative investigative method consisting of four interviews of seven occupational therapists was chosen. Three interviews were each executed with two informants, while the fourth was with just one informant via telephone. Results: The informants judge the applicability of LRP to elder Danish citizens as good, but are confronted with the existence of certain barriers, where modifications are necessary, the duration of the program and the target group. The majority of LRP projects carried out in Denmark has been modified and hence cannot be denoted as evidence based. Conclusion: LRP's necessity in Danish occupational therapy is existing. The informants have experienced a positive effect of LRP, that LRP helps them define occupational therapy, and the need of an occupational therapeutic and evidence based program, to assist in the health promoting and preventive efforts. In the perspective of health promotion, the mentioned is justified. III

6 Perspectives: It would be relevant to investigate the applicability of LRP to other groups, such as those faced with life in new settings under different conditions, for example chronically ill, KOL-patients or diabetics. Keywords: Health promotion, prevention, elderly Words: 398 IV

7 Forord Dette bachelorprojekt beskriver ergoterapeuters erfaringer med Lifestyle Redesign Programme (LRP) til ældre mennesker i Danmark. LRP udspringer fra the Well Elderly Study (WES) som er et randomiseret klinisk forsøg som amerikanske ergoterapeuter udførte fra 1994 til 1996, for at evaluere effektiviteten af forebyggende ergoterapeutisk behandling. I forbindelse med WES blev konceptet LRP udviklet. LRP er et forebyggende projekt for mennesker fra 60 år og opefter. Vores projekt udspringer fra egen interesse for det sundhedsfremmende arbejdsområde, og efter vi gennem klinisk undervisning blev opmærksomme på, at dette redskab eksisterer og bliver benyttet flere steder i Danmark. Vi fandt det dermed interessant, at undersøge ergoterapeuternes erfaringer. Vi har benyttet os af en kvalitativ undersøgelse, hvor vi har interviewet 7 ergoterapeuter, som har arbejdet med LRP. I forbindelse med dette projekt har mange mennesker fulgt, hjulpet og støttet os. Vi vil gerne rette en speciel tak til de ergoterapeuter, som velvilligt stillede sig til rådighed i forbindelse med vores indsamling af empiri, og på denne måde var med til at muliggøre dette projekt. En tak skal også lyde til familie, kærester og venner for deres tålmodighed og støtte gennem hele projektet. Ikke mindst skal der lyde en særlig tak til vores interne vejleder lektor Elise Bromann Bukhave og vores eksterne vejleder ergoterapeut Susanne Kragbæk som har stået til rådighed med vejledning og råd. Signe Frederiksen Svane Trine Thyrrestrup V

8 Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund Formål Målgruppe Problemformulering Betydningsbærende ord Teori Uddybende præsentation af litteratur Eksisterende forskning på området The Well Elderly Study Teoretiske referencerammer Occupational Science Helbredet som et kontinuum Stressorer Sundhed Sundhedsfremme Forforståelse Metode og design Forskningstype Valg af empirisk metode Interviewguide Valg af informanter Semistruktureret interview Telefoninterview Forskningsetiske aspekter Dokumentation af interview Transskribering Analyse Validitet interne/eksterne Reliabilitet Litteratursøgning Resultater Præsentation af informanter Resultatopgørelse Sundhedsfremme Definition Hvordan og hvornår anvendt i hverdagen Hvorfor anvendes sundhedsfremme? Ledelsens holdning til sundhedsfremme Lifestyle Redesign Programme Hvorfor gennemføre projektet? Forberedelser Tilgang og anvendelse Anvendelighed Anvendelighed Barrierer Implementering...32 VI

9 Behov Samfundsøkonomiske behov Ergoterapeut faglige behov Diskussion Diskussion af resultater Sundhedsfremme LRP i Danmark Behov Diskussion af metode Forskningstype Empirisk metode Interviewguide Valg af informanter Interviewsituation Transskribering Analyse Diskussion af teori og litteratur Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilagsfortegnelse VII

10 Begge forfattere har bidraget til udfærdigelsen af projektet. Nedenfor angives hvem, der står som hovedforfatter til hvert afsnit. 1. Problembaggrund...Signe 1.1. Formål... Signe 1.2. Målgruppe... Signe 2. Problemformulering... Trine 2.1. Betydningsbærende ord... Trine 3. Teori...Signe 3.1. Uddybende præsentation af litteratur... Signe 3.2. Eksisterende forskning på området... Signe The Well Elderly Study... Signe 3.3. Teoretiske referencerammer...signe Occupational science... Signe Helbredet som kontinuum... Signe Sundhed... Signe Stressorer... Signe 3.4 Forforståelse... Trine 4. Metode og design...signe 4.1. Forskningstype... Signe 4.2. Valg af empirisk metode... Signe 4.3. Interviewguide... Signe 4.4. Valg af informanter... Signe 4.5. Semistruktureret interview... Signe 4.6.Telefoninterview... Signe 4.7. Forskningsetiske aspekter... Signe 4.8. Dokumentation af interview... Signe 4.9. Transskribering... Signe Analyse... Signe Validitet interne/eksterne... Trine Reliabilitet... Trine Litteratursøgning... Trine 5. Resultater...Trine 5.1 Præsentation af informanter... Trine 5.2 Resultatopgørelse... Trine Sundhedsfremme... Trine Definition... Trine Hvordan og hvornår anvendt i hverdagen... Trine Hvorfor anvendes sundhedsfremme?... Trine Ledelsens holdning til sundhedsfremme... Trine Lifestyle Redesign Programme... Trine Kendskab... Trine Hvorfor gennemføre projektet?... Trine Forberedelser... Trine Tilgang og anvendelse... Trine Anvendelighed... Trine Overførbarhed... Trine Barrierer... Trine Implementering... Trine Behov... Trine Samfundsøkonomiske behov... Trine Ergoterapeut faglige behov... Trine 6. Diskussion...Trine 6.1. Diskussion af resultater...trine Sundhedsfremme... Signe LRP i Danmark... Trine Behov... Trine 6.2. Diskussion af metode...trine Forskningstype... Signe Empirisk metode... Signe Interviewguide... Signe Valg af informanter... Signe Interviewsituation... Signe Transskribering... Signe Analyse... Signe 6.3. Diskussion af teori og litteratur... Trine 7. Konklusion...Signe 8. Perspektivering...Trine 9. Referenceliste... Trine VIII

11 1. Problembaggrund I dette afsnit præsenteres bachelorprojektets problembaggrund, formål samt målgruppe. I de senere år er antallet af ældre i Danmark steget. I 2050 forventes der at være 1,5 mio. mennesker over 65 år, hvilket er en stigning på ca. 70 % i forhold til De 65-årige vil i 2050 udgøre 25 % af den samlede danske befolkning. (1) Aldringsprocessernes forløb for det enkelte menneske foregår i et komplekst samspil mellem arvelige biologiske egenskaber, livsform og levevilkår. Derfor påvirker aldringsprocesserne det enkelte menneske forskelligt. (2) Selvom eventuelle funktionsnedsættelser i alderdommen, ikke kan tidsfæstes, kan der som følge af det øgede antal ældre forventes en markant forøgelse i udgifterne til behandling på sundheds- og socialområdet i de kommende år. Studier fra USA viser, at ældres helbred i fremtiden vil være et af de største medicinske problemer og økonomiske byrder for veludviklede lande. Ledende overlæge Kirsten Damgaard Pedersen foreslår, at der udarbejdes en national plan for profylakse i ældrebefolkningen for at imødegå den belastning af sundheds- og socialvæsenet, som den voksende ældrebefolkning vil medføre. (3) Regeringens folkesundhedsprogram Sund hele livet er et tiltag i retning af ovennævnte. Programmet lægger blandt andet op til sundhedsfremmende tiltag over for de ældre for at bevare et højt niveau af helbredsmæssig livskvalitet og funktionsniveau. (4) I Danmark er fokus på forebyggelse og sundhedsfremme stort i kraft af, at denne opgave som led i Kommunalreformen pr. 1. januar 2007 er overgået til kommunerne. I sundhedsdebatten lægges vægten ofte på kost, rygning, alkohol og motion, men en dagligdag med meningsfulde aktiviteter har også en betydning for en sund livsstil. Her har vi som ergoterapeuter meget at bidrage med. Ud fra et ergoterapeutisk perspektiv påvirker aktivitet og deltagelse i hverdagslivet den personlige sundhed, udvikling og livskvalitet. (5) Betydningen af aktivitet for ældre har været genstand for en del undersøgelser. Det amerikanske studie The Well Elderly Study (WES) påviste en overbevisende sundhedsfremmende effekt af ergoterapi til raske ældre gennem programmet Lifestyle Redesign Programme (LRP). Konklusionen på undersøgelsen var, at 1

12 ergoterapi har en sundhedsfremmende effekt, hvis ældre støttes i processen med at reflektere over meningsfulde aktiviteter. (6, 7) Ergoterapeut Susanne Kragbæk har skrevet den danske manual Fornyelse af Livsstil Lifestyle Redesign Programme i et dansk perspektiv, som beskriver, undersøger, og tilpasser den amerikanske udgave i forhold til et dansk perspektiv. (5) I Sundhedsstyrelsens Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen fra 2007 anføres det, at det er afgørende for kvaliteten i den kommunale indsats, at arbejdet foregår på et veldokumenteret grundlag. Vejledningen lægger op til, at der forsat er behov for ny viden om, hvilke ydelser, der mest effektivt kan ændre og fastholde en sund livsstil. (8) 1.1. Formål Danmark står overfor en stigning i antallet af ældre mennesker, hvis helbred bliver et af samfundets største økonomiske byrder. WES har i USA dokumenteret effekt på udsættelse af ældres funktionsnedsættelser samt deres oplevelse af livskvalitet. Den danske regering har fokus på sundhedsfremme og Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at kvaliteten i den kommunale indsats foregår på et veldokumenteret grundlag. Derfor ønskes med bachelorprojektet, at dokumentere aktuel viden om, hvordan danske ergoterapeuter vurderer anvendeligheden af det evidensbaserede LRP til ældre danske borgere samt deres vurdering af behovet for redskabet i dansk ergoterapi Målgruppe Vi forventer, at dette projekt kan fungere som inspiration. Vores primære målgruppe i dette projekt er danske ergoterapeuter, der skal opstarte LRPprojekter. Under ENOTHE 1 findes en arbejdsgruppe, som arbejder med implementeringen af LRP. Derfor er vores sekundære målgruppe ergoterapeutuddannelserne i Danmark. Projektet kan også have interesse for andre faggrupper, som arbejder sundhedsfremmende med danske ældre. 1 European Network of Occupational Therapy in Higher Education. 2

13 2. Problemformulering I dette afsnit præsenteres bachelorprojektets problemformulering samt definition og operationalisering af dets betydningsbærende ord. Med afsæt i problembaggrunden bliver problemformuleringen for dette projekt: Hvordan vurderer danske ergoterapeuter anvendeligheden af Lifestyle Redesign Programme (LRP) til danske ældre samt behovet for dette redskab i dansk ergoterapi? Dette vurderes i et sundhedsfremmende perspektiv Betydningsbærende ord De betydningsbærende ord defineres og operationaliseres i følgende skema: Begreb Definition Operationel betydning Vurdere Det at mene noget om værdien eller kvaliteten af noget. (9) At ergoterapeuter med baggrund i teoretisk viden samt klinisk erfaring bedømmer, evaluerer og afvejer LRP. Anvendelighed At noget kan bruges til at nå et bestemt mål. (10) Referer til den overordnede værdi af LRP ud fra ergoterapeuternes perspektiv i forhold til forberedelse, overførbarhed, tilpasning, barrierer og implementering. Ældre Fænomenet aldring har mange forståelser. Det kan ikke tidsfæstes, hvornår aldring begynder, idet det både er et subjektivt og et objektivt begreb, der i høj grad er kontekstbundet. (11) Ældre vil i opgaven anvendes som definitionen for borgere, bosiddende i Danmark som er ældre end 65 år. Behov Noget, der skal være opfyldt for at noget andet fungerer. (12) Refererer til, hvorvidt der er mangel på et evidensbaseret sundhedsfremmende program i dansk ergoterapi. Figur 1. Definition af betydningsbærende ord. 3

14 3. Teori I dette afsnit præsenteres den anvendte litteratur, en redegørelse for eksisterende forskning samt en præsentation af de teorier og begreber, som danner projektets teoretiske referenceramme. Slutteligt præsenteres vores forforståelse Uddybende præsentation af litteratur Gennem vores litteratursøgning er der fundet litteratur med relevans for problemformuleringen, som omhandler aldring, ergoterapis effekt på ældres livskvalitet (6-7, 13-15), langtidseffekten og evt. økonomisk gevinst af WES og dermed LRP (16, 17), samt hvilke ønsker og strategier ældre har for en vellykket aldring. (18, 19) 3.2. Eksisterende forskning på området At meningsfulde aktiviteter har en indvirkning på livskvaliteten har været genstand for flere forskningsbaserede studier. Studiet af Clark et al. bygger på antagelsen om, at aldring medfører en øget risiko for et ringere helbred, samt at bibeholdte aktiviteter og produktivitet hos ældre er nøglen til en vellykket aldring. (6) Studiet undersøger, om forebyggende ergoterapi har en positiv effekt på helbredstilstanden hos selvhjulpne ældre borgere med multietnisk baggrund. Resultaterne viser, at der er en klar sammenhæng mellem forebyggende ergoterapi og helbredstilstanden hos ældre borgere. Metaanalysen af Carlson et al. er et litteraturstudie af kendte ergoterapeutiske ældreprogrammer og deres effektivitet. De ergoterapeutiske tilbud synes at have størst effekt på aktiviteter inden for dagliglivet, funktionelle og psykosociale områder. (13) På baggrund af ovennævnte studier, udviklede amerikanske forskere studiet WES indeholdende det præventive ergoterapiprogram for ældre, LRP, hvis formål er at styrke fysisk og mental sundhed, aktivitetsfunktion og livskvalitet hos ældre. Studiet beskrives yderligere i afsnit Follow-up studiet af Clark et al. omkring WES, som blev gennemført 6 og 9 måneder efter studiets ophør viser, at WES har en langtidsvirkende effekt. Deltagerne havde bibeholdt de positive ændringer i 90 % af tilfældene. (16) En interviewundersøgelse foretaget af Legarth af de 75-årige bosat i København, søger at få kendskab til de 75-åriges egen opfattelse af hvilke aktiviteter, som er 4

15 betydningsfulde og hvorfor. (20) Studiet viste, at den mest betydningsfulde aktivitet var individuel for flest kvinder og mænd. En betydningsfuld aktivitet for dem var én, der gav dem udfordringer og nye erfaringer. Det viste også, at de personer, som havde mulighed for at bibeholde aktiviteter eller begynde på nye aktiviteter oplevede størst livstilfredshed. Undersøgelsen konkluderer, at det er vigtigt at bibeholde betydningsfulde aktiviteter, som løbende tilpasses den ældres ressourcer. Ligeledes konkluderede undersøgelsen, at det er vigtigt at den ældre er klar over, hvilken betydning de enkelte aktiviteter har. (20) National og international forskning viser, at meningsfulde aktiviteter omhandler aktiviteter, som giver udfordringer og nye erfaringer. Studier viser endvidere, at ældre ved at forholde sig til, definere og analysere meningsfulde aktiviteter oplever større tilfredshed med livet. Forebyggende og sundhedsfremmende ergoterapeutiske programmer kan udskyde starttidspunktet for problemer i udførelsen af dagligdagsaktiviteter og er effektive i forhold til vellykket aldring The Well Elderly Study WES er et randomiseret klinisk forsøg gennemført af forskere ved University of Southern California fra Formålet var at dokumentere, at forebyggende ergoterapi i form af livsstilsprogrammet LRP har en effekt i forhold til forbedring af sundhed og psykosocial velbefindende hos hjemmeboende og friske ældre. (6, 7) Tre grupper på i alt 361 multietniske klienter deltog i forsøget. Den ene gruppe modtog forebyggende ergoterapi i form af LRP, den anden gruppe deltog i sociale aktivitetsgrupper to gange ugentligt ledet af uuddannet personale, mens den sidste gruppe ikke fik noget behandlingstilbud. Deltagerne, som havde en gennemsnitsalder på 74 år, var alle selvhjulpne, havde en lav indkomst, bosat i byen hvori forsøget blev gennemført og klarede sig uden hjemmepleje. Deltagerne blev rekrutteret via en husstandsomdelt folder, og blev ikke yderligere visiteret. Både ved start, slut og et halvt år efter afslutningen blev de ældre testet i forhold til fysisk, mental og social funktion samt livskvalitet blandt andet gennem spørgeskemaet SF LRP bestod af et gruppeforløb med 8-10 deltagere, som blev ledet af en ergoterapeut. De ældre mødtes i grupperne to timer ugentligt gennem ni måneder. Ændring af livsstil er en omfattende proces, som kræver tid og vedholdenhed, hvorfor varigheden af ni måneder. Forskerne bag WES har netop 2 SF-36 er et spørgeskema med 36 spørgsmål til vurdering af en persons generelle helbredstilstand. Borgernes fysiske, psykiske, mentale og sociale funktioner samt smerte, generelt helbred, energi og livskvalitet måles. Samtidig vises faktorernes indbyrdes virkning. SF 36 er et reliabelt og valideret undersøgelsesredskab. 5

16 gennemført et nyt studie med LRP blot med seks måneders varighed. Resultaterne er endnu ikke offentliggjort. Grupperne diskuterede en række emner, som blev dannet på baggrund af to forudgående studier. Studiet af Clark et al. havde til formål at afdække viden om ønsker for alderdommen, aktivitetsbekymringer og adaption blandt ældre i Los Angeles. (19) Studiet af Jackson var en undersøgelse af vellykket aldring blandt ældre med kroniske funktionsnedsættelser. (18) Formålet var at lære af disse ældre ved at undersøge hvilke adaptive strategier, de ældre havde gjort brug af. Studiet viste blandt andet, at de bevidst og aktivt havde forholdt sig til deres ændrede situation, var gode til at tilpasse sig nye situationer og til at udvælge, hvad der var betydningsfuldt at bruge kræfterne på. Endvidere sørgede deltagerne for forsat at få udfordringer, lære nyt, føle selvbestemmelse over valg af aktivitet samt at bevare og modtage støtte fra deres sociale netværk. (18) Emnerne, der blev diskuteret, var: Introduktion til aktiviteters betydning Aldring, sundhed og aktivitet Aktivitet og transport Aktivitet og økonomi Aktivitet og relationen til fysisk og mental sundhed Aktivitet og sociale relationer Aktivitet og tryghed hjemme og ude Måltidet som aktivitet Tid og aktivitet Kulturel opmærksomhed Ture og eksklusioner Afslutning af gruppen Figur 2. Emner der blev diskuteret i LRP. Emnerne sigtede mod at give information og mulighed for at praktisere nye færdigheder. Emnerne blev introduceret med et oplæg af gruppelederen eller af en anden fagperson. Gennem en proces med erfaringsudveksling og vejledning fik deltagerne mulighed for at reflektere over omfanget af de aktiviteter, de selv dagligt deltog i samt, hvordan aktiviteterne påvirkede deres sundhed. Gruppens fælles mål var forøgelse eller bevarelse af sundhed og velvære. Det blev vægtet, at alle deltagere skulle deltage i en aktivitet ved hvert gruppemøde, eksempelvis 6

17 quizzer. Hver fjerde gang, tog gruppen på ekskursion i lokalmiljøet for at afprøve aktiviteter. Ved siden af gruppeforløbene modtog hver deltager op til ni timers individuel intervention, hvor der var plads til mere dybe og personlige diskussioner. LRP bygger på et aktivitetsperspektiv og har fokus på en proces, hvor ergoterapeuten fremmer deltagernes færdigheder. Ergoterapeuterne støttede deltagerne i at definere deres daglige aktiviteter og reflektere over, hvilken indflydelse disse havde eller ikke havde på den enkelte borgers oplevelse af sundhed og livskvalitet. Deltagerne lærte at blive opmærksomme på, hvordan daglige aktiviteter formede deres selvopfattelse, og de lærte at kunne ændre aktiviteter og bringe nye aktiviteter på banen og derigennem ændre deres selvopfattelse. Vigtigheden heri er, at aktivitet giver mulighed for at opleve flow. Selve konklusionen på WES var, at LRP var effektivt i forhold til at reducere sundhedsrisikoen hos ældre. Gruppen af deltagere, som havde deltaget i LRP, havde udviklet markant større velbefindende end de to andre grupper. De ældre viste signifikante forbedringer af selvvurderet helbred, funktionsevne, social interaktion, livstilfredshed, psykisk sundhed, vitalitet og fysisk formåen. (6) En opfølgning et halvt år senere viste, at 90 % af deltagerne i LRP grupperne havde bibeholdt de gavnlige resultater, hvorfor studiet også påviste en økonomisk effekt ved brugen af LRP. (16) WES er et randomiseret studie, hvilket har et højt evidensniveau. Studiet blev offentliggjort i det højt estimerede tidsskrift JAMA (Journal of the American Medical Association) og anses som værende værdifuldt som følge af den anvendte metode, det store antal deltagere og de anvendte undersøgelsesredskaber. Forskerne bag studiet angiver det væsentlige i at erhvert LRP-inspireret program er kulturelt sensitivt. Det amerikanske samfund er på mange måder anderledes end det danske samfund. Behovene blandt danske ældre kan variere i forhold til de identificerede behov i USA. Derfor anbefales det altid at lave en forudgående behovsanalyse i forhold til den ønskede målgruppe. (21) 3.3. Teoretiske referencerammer Vi har studeret Occupational Science, samt set på definitioner på sundhedsfremme og sundhed for dels at indhente en forståelse af informanternes udgangspunkt for projekterne, dels for senere at kunne benytte de teoretiske referencerammer i belysningen af vores problemformulering. 7

18 Occupational Science Initiativet til at etablere occupational science som akademisk disciplin blev i 1980 erne taget af ergoterapilærerne ved Department of Occupational Therapy på University of Southern California (USC). Elizabeth J. Yerxa og Florence Clark er de to ergoterapeuter, som ofte forbindes med Occupational Science. Hurtigt blev det opfattet som et vigtigt indlæg i debatten om fagudvikling blandt ergoterapeuter, og mange ergoterapeuter har siden været med til at definere videnskaben. (22, 23) Occupational Science, som på dansk omtales som aktivitetsvidenskab, har til formål at udvikle viden om formen, funktionen og meningen af den menneskelige aktivitet samt den tilknyttede sociokulturelle kontekst. Videnskaben er tværvidenskabelig ved eksempelvis at inddrage antropologi, sociologi, psykologi. (24, 25, 26) Occupational Science er et videnskabsområde med fokus på menneskelig aktivitet. Det omhandler studier af mennesket som aktive væsener, indbefattet evnen og behovet for at engagere sig i og administrere hverdagsaktiviteter igennem et livsforløb. (18, 24, 25, 26) De aktiviteter, som dækker menneskets behov er ifølge den australske ergoterapeut Ann Wilcock de fysiske behov som eksempelvis mad og pleje, men også aktiviteter, der udvikler færdigheder, sociale strukturer og teknologi til at opnå sikkerhed og overlegenhed overfor omgivelser. Disse træner de personlige evner til at kunne vedligeholde og udvikle organismen. (27, 28) Occupations are created in particular ways and are individualized because of the interaction between the person and the setting during a specific moment in time. (21) Fokus på hverdagsaktiviteter er fordi, de giver en subjektiv oplevelse af meningsfuldhed, autonomi og selvbestemmelse. Antagelserne i Occupational Science er, at mennesket af natur er aktivt, at hverdagsaktiviteter har rytme og tempo, at mennesket søger autonomi, at vi er forfattere og komponister af vores eget liv, at meningsfulde temaer gentages, samt at oplevelsen af kontrol giver flow. Desuden er der antagelser om, at menneskelig aktivitet påvirker sundhedstilstanden. (25, 26, 27) Helbredet som et kontinuum Aaron Antonovsky ( ) har udviklet den salutogenetiske idé, som er en af de fremtrædende teoretiske forankringer inden for sundhedsfremme. Idéen 8

19 opstod på baggrund af undren over, hvad der fik nogle af de folk, som havde været udsat for koncentrationslejrenes rædsler under 2. Verdenskrig, til at bevare et rimeligt helbred. (29) Hvor man traditionelt i lægevidenskaben fokuserer på de sygdomsfremkaldende faktorer, de patogenetiske faktorer, har Antonovsky mere fokus på de faktorer, der skaber sundhed, de salutogenetiske. Perspektiverne bør supplere hinanden i praksis. (29) Antonovsky ser helbredet som kontinuum, som går fra polen dårligt helbred til polen godt helbred, og er optaget af hvilke faktorer, der bidrager til at bevare et menneskets placering på kontinuet eller til at skabe en bevægelse mod den sunde pol. (29) Figur 3. Helbredet som kontinuum Stressorer Antonovsky var optaget af, hvad der opretholder eller genopretter menneskers sundhed. Svaret er, at det handler om at have en følelse af sammenhæng. Jo højere følelse af sammenhæng i sit liv, jo sundere er man, fordi det giver en robusthed til bedre at takle de udfordringer og knubs, livet giver. Antonovsky beskriver alle de oplevelser, man bliver udsat for nærmest dagligt, som stressorer. For at håndtere en stressor, skal man handle og problemløse. Efter Antonovskys mening har sundhed en sammenhæng med, hvor god man er til at mestre sit liv. Følelsen af sammenhæng grundlægges i opvæksten og læres igennem hele livet. Læreprocessen forløber bedst, når man har tillid til, at tilværelsen er meningsfuld, begribelig og håndterbar. Jo bedre vi er til at føle tilværelsen som meningsfuld, begribelig og håndterlig på trods af modgang, traumatiske oplevelser og handicap, jo bedre præmisser gives følelsen af sammenhæng og derfor sundheden. (29, 30) 9

20 Sundhed Den umiddelbare betydning af sundhedsfremme er fremme af sundhed. Der eksisterer talrige opfattelser af sundhedsbegrebet. For at kunne beskrive og forklare begrebet sundhedsfremme, beskrives begrebet sundhed indledningsvis. WHO s sundhedsdefinition har præget den professionelle og politiske sundhedsdebat længe og gør det stadig, hvorfor dette perspektiv inddrages. Definition indeholder to dimensioner, en fraværsdimension som fokuserer på fravær af sygdom og svagelighed, samt en dimension som fokuserer på tilstedeværelsen af well-being. Sidstnævnte dimension anser ikke blot sundhed som fravær af sygdom og svagelighed, men også som en tilstand med fuldstændig fysisk, social og psykisk velbefindende. Hovedfokus har i mange år været på førstnævnte dimension, men i løbet af 1960 erne flyttede fokus sig over til sidstnævnte dimension grundet en række socialmedicinere, som fandt det lige så vigtigt at bevare sundhed som at behandle sygdom i befolkningen. (31) Sundhedsfremme WHO ser sundhedsfremme som en proces, der sætter mennesker i stand til at øge kontrollen over og forbedre deres sundhed. Sundhedsfremme er en omfattende social og politisk proces, som ikke kun omfatter handlinger, der rettes mod en styrkelse af individers færdigheder og evner, men også omfatter handlinger med henblik på at ændre sociale, miljømæssige betingelser for at afbøde virkningen på befolkningens og individers sundhed. Sundhedsfremme er den proces, der sætter folk i stand til at øge kontrollen over sundhedens determinanter for derved at øge deres sundhed. (31) I 1986 udformedes et international charter, Ottawa-chartret, under WHO om sundhedsfremme, som blandt andet har fokus på rammerne og forudsætningerne for sundhed og empowerment. (31) Grundlaget for empowerment er, at brugeren skal have ejendomsret over sine egne problemer. Vedkommende skal selv bestemme, om et problem eksisterer, selv definere hvad problemet handler om, selv afgøre, om der skal gøres noget ved problemet, og selv iværksætte, vedligeholde og afslutte problemløsningsprocessen. Væsentligt er det, at brugeren ikke er alene om at ændre sine vilkår, men at vedkommende støttes. Desuden skal det sikres, at brugeren har de materielle forhold, og at konteksten giver brugeren reel handlemulighed. (32) Sundhedsstyrelsen formulerede i 2005 sundhedsfremme som sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundhed ved at skabe 10

Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi

Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi Lifestyle Redesign i dansk ergoterapi - En kvalitativ undersøgelse af hvordan danske ergoterapeuter vurderer anvendeligheden og behovet for Lifestyle Redesign til danske ældre Dette projekt er udarbejdet

Læs mere

Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004

Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004 Aktivitetsrettet hverdagsliv Af Susanne Kragbæk - 2004 At meningsfuld aktivitet har en positiv indvirkning på sundhed er logik for ergoterapeuter, men der ligger en udfordring i, at få andre til at se

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Lifestyle Redesign i Aalborg kommune 2007-09

Lifestyle Redesign i Aalborg kommune 2007-09 Lifestyle Redesign i Aalborg kommune 2007-09 Lotte Løkken og Kirsten Overgaard, ergoterapeuter Hvordan kom vi i gang Hvad er Lifestyle Redesign Vores resultater og erfaringer Hvordan kom vi i gang: Seminar

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Læsevejledning...2 1.0 Problemstilling...3 1.1.0 Problembaggrund... 3 1.2.0 Problemformulering... 6 1.2.1 Hypoteser... 6 1.2.2 Nominelle definitioner... 6 1.2.3 Operationelle

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Figur: Studieaktivitetsmodel, modul 14, Ergoterapeutuddannelsen I studieaktivitetsmodellen herover er det illustreret, hvilken

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne

1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 4 1.4. Formål med vejledningen... 4 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv og arbejdsmiljø

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

At være lifestyle redesigner

At være lifestyle redesigner Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Professionshøjskolen Metropol At være lifestyle redesigner - en kvalitativ undersøgelse af danske ergoterapeuters oplevelse af udfordringer

Læs mere

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering

Sammenfatning af litteratur Hypotese Problemformulering 1 Indledning Baggrunden for iværksættelse af dette udviklingsprojekt er dels et ønske om at videreudvikle de sygeplejetiltag, der aktuelt tilbydes mennesker med diabetes (fremover kaldet diabetikere),

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Funktionsevnemetoden

Funktionsevnemetoden Funktionsevnemetoden God sagsbehandling vedr. handicapkompenserende ydelser for personer med funktionsnedsættelse. En metodisk arbejdsform baseret på ICF s referenceramme og klassifikation Lilly Jensen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens

VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens BAGGRUND OPLÆG Hvordan og med hvilken begrundelse kan vi prioritere at bruge de ergoterapeutiske

Læs mere

Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg 2008

Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg 2008 Indledning Team for forebyggende hjemmebesøg har efter aftale med leder Dorte Olsen valgt at udarbejde en kort årsrapport for 2008. Rapporten indeholder konkrete tal og en beskrivelse af de forebyggende

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Retningslinjer for ekstern prøve i klinisk undervisning i modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis University College Lillebælt

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Modul 10 Sundhedsfremme og forebyggelse bolig og lokalmiljø. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 10 Sundhedsfremme og forebyggelse bolig og lokalmiljø. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Sundhedsfremme og forebyggelse bolig og lokalmiljø Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF LUFT November 2011 UCSF Forskerkursus Afsluttende skriftlig rapport Rapporten Kursisternes individuelle arbejde med selvvalgt klinisk

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Hold E11v 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1.0 Tema... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point i modul

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

Modul 14 Bachelorprojekt

Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 14 Bachelorprojekt Hold: febr. 13 forår 2016. Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 14: Bachelor sygeplejeprofession kundskabsgrundlag

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Lifestyle Redesign Programme i et dansk perspektiv

Lifestyle Redesign Programme i et dansk perspektiv Lifestyle Redesign Programme i et dansk perspektiv En aktivitetsvidenskabelig tilgang til vellykket aldring Susanne Kragbæk Indholdsfortegnelse Forord 3 Indledning - Hvad er Lifestyle Redesign? - Sundhedsfremmebegrebet

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 10

Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Udfold dit talent VIA University College Dato: 15. august 2014 Journalnr.: U0275-1-05-1-14 Ref.: sfs Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Formål Det er formålet med denne prøve at du som studerende viser at

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere