Baggrundsrapport Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsrapport Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet"

Transkript

1 Baggrundsrapport Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2 s vej gennem uddannelsessystemet

2 REDAKTION: Uffe Laursen, pressechef, DEA Martin Junge, seniorøkonom, DEA Maria Lindorf, seniorkonsulent, DEA ISBN: UDGIVER: DEA FOTO: Morten Arleth Skov, DEA DATO FOR UDGIVELSE: april 212 DESIGN: kroyergrafik.dk DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 2

3 Indhold forord 4 ENGLISH SUMMARY 5 KAPITEL 1: STUDENTERÅRGANG 2: HVOR KOM DE FRA OG HVOR LANGT ER DE NÅET? Studenterårgang 2 s karakterer Forældrene den økonomiske baggrund Forældrene uddannelsesniveauet 9 KAPITEL 2: SOCIAL MOBILITET OG STUDENTERÅRGANG Hvilke ungdomsuddannelser kommer mønsterbrydere fra? Køn, geografi og mønsterbrud Mønsterbrydere hvilke uddannelser får de? 15 KAPITEL 3: DE FRAFALDNE: HVOR MANGE AFBRYDER DERES UDDANNELSE? De frafaldne hvad bliver der af dem? 16 KAPITEL 4: STUDENTER FRA ÅRGANG 2 UDEN EN VIDEREGÅENDE ELLER KOMPTENCEGIVENDE UDDANNELSE Søgeadfærden blandt dem uden videregående uddannelse 19 APPENDIKS: SAMMENLIGNING AF 2 OG 21-ÅRGANGEN 23 DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 3

4 forord Danmark har brug for velkvalificeret arbejdskraft. Blandt andet derfor har regeringen en målsætning om at øge andelen af en ungdomsårgang, der tager en videregående uddannelse, fra 5 til 6 pct. frem mod 22. Videregående uddannelse er en af de sikre veje til øget værdiskabelse i det danske samfund. Vi ved, at det bidrager til mere innovation, til højere produktivitet og til større livskvalitet for den enkelte. Hvis Danmark skal bygge sin fremtid på videnbaseret vækst, skal mange flere unge tage enten en erhvervsakademiuddannelse, professionsbacheloruddannelse eller en lang videregående uddannelse. Det er ikke det samme som at sige, at det bliver let. Der ligger mange sten på vejen i form af sociale, økonomiske og pædagogiske udfordringer. Hvem skal de ekstra 1 pct. være? Hvor skal de komme fra? Hvad kræver det af vores ungdomsuddannelser og videregående institutioner? Hvilke uddannelser skal de tage? Hvad har samfundet brug for? Og ikke mindst: Har vi overhovedet det talentmæssige potentiale til at give flere unge en videregående uddannelse? Analysen viser, at der kan være et potentiale i at få endnu flere elever fra de studieforberedende ungdomsuddannelser i gang med en videregående uddannelse. Her findes især et potentiale på HHX og HF. Meget tyder også på, at STX kan blive bedre til at vejlede mod især erhversakademiuddannelser og til dels professionsbacheloruddannelser. Analysen viser, at vi i Danmark ikke er i mål endnu med hensyn til at producere mønsterbrydere. Der er et potentiale i at få flere børn af forældre med korte uddannelser ind på videregående uddannelser. Analysen viser helt tydeligt, at der er behov for en øget indsats mod frafald, som kan være en af de nemmeste og billigste veje til at få flere til at fuldføre en videregående uddannelse. God læselyst! Alle de spørgsmål er relevante at søge svar på. I denne analyse har vi set på, hvordan studenterårgang 2 har bevæget sig gennem uddannelsessystemet frem til 21, og på, hvad der beskriver årgangen set i forhold til, at 1 pct. flere i fremtiden skal have en videregående uddannelse. Stina Vrang Elias Adm. direktør, DEA Bjarne Lundager Jensen Vicedirektør, DEA DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 4

5 english summary In this study we have analysed the cohort graduated from an upper secondary education in 2 and their way through the education system from the time of graduation in 2 through 21. We have also considered the impact the characteristics of this cohort should have on the ambition of a 1 pct. increase in the number of young people obtaining a higher education. Main results from the analysis of the student cohort graduated in 2 Student cohort 2 the upper secondary school leaving examination (STX) is best at ensuring that young people obtain a higher education. 81 pct. of those enrolled at a math-based STX programme pursued a higher degree afterwards. Ranking lowest is the higher commercial examination (HHX) with 44 pct. The parents parents of students with a higher education have a higher income than parents of students who in 21 were skilled or unskilled. Parents of students with a higher preparatory examination (HF) had a gross income of DKK 355., while parents of students with a math-based STX programme had a gross income of DKK the two types of general upper secondary education programmes producing the majority of skilled and unskilled workers are HHX and HF. These are also the two programmes where the majority of parents have a vocational or a lower secondary education as their highest achieved level of education. For HHX, this applies to 7 pct. of the parents. For HF it is 6 pct. Pattern breakers just over half the student cohort graduated in year 2 are pattern breakers (one level above the parents) and just over 25 pct. are major pattern breakers (three levels above the parents). By 21, 81 pct. of the students of unskilled parents have obtained either a vocational or a higher education. 45 pct. have an education ranking three levels higher than their parents which qualifies them as major pattern breakers. the math-based STX programmes produce the highest number of pattern breakers: Here, 66 pct. are pattern breakers and 41 pct. are major pattern breakers. HHX produce the fewest: 44 pct. are pattern breakers and 18 pct. are major pattern breakers. The drop-outs the drop-outs comprise a major potential in terms of managing to get 1 pct. more to pursue a higher education. Every fourth higher educational course initiated by students from cohort 2 was interrupted. 43 pct. of the drop-outs of a long cycle higher education held a Bachelor s degree by pct. of the drop-outs of a long-cycle higher education held a Master s degree by 21. By 21, 3 pct. of the drop-outs of a short- or medium-cycle higher education still only have their upper secondary education to rely on. The same applies to 3 pct. of the young people who dropped out of a long cycle higher education during the Bachelor programme. Without education 1 pct. of the entire cohort graduated in 2 did not have any degree higher than a general upper secondary education by pct. of those holding a vocational education have applied for a long-cycle higher education. Almost 2 pct. have applied for a medium-cycle higher education, but only a minority apply for a short-cycle higher education. DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 5

6 1 Studenterårgang 2: Hvor kom de fra, og hvor langt er de nået? Denne undersøgelse indeholder en analyse af studenterårgang 2 s vej gennem uddannelsessystemet. Formålet er at belyse tre potentialer til at opnå et større optag på de videregående uddannelser. Første del belyser studenterårgangens bevægelse igennem uddannelsessystemet fra ungdomsuddannelsen og frem. Der sættes særligt fokus på ungdomsuddannelsernes evne til at frembringe mønsterbrydere. Anden del belyser studenterårgangen 2 s frafald i uddannelsessystemet i perioden 2 til 21, og det belyses, hvad der kendetegner de frafaldne. I sidste del sættes fokus på dem fra studenterårgangen 2, som har søgt ind på en videregående uddannelse via Den Koordinerede Tilmelding (KOT), men aldrig er kommet ind, og der belyses ligeledes, hvad der kendetegner denne gruppe. I 21 havde ca. 67 pct. af studenterårgangen 2 en videregående uddannelse, 19 pct. havde afsluttet en erhvervsuddannelse, 1 pct. var ufaglærte under uddannelse, mens de resterende godt 5 pct. var ufaglærte uden igangværende uddannelse. Figur 1 nedenfor viser, hvor langt studenterne er nået i 21 fordelt på, hvilken gymnasial uddannelse de dimitterede fra. De almene gymnasiale uddannelser (i dag samlet under STX, men i 2 opdelt i sproglig og matematisk gymnasieuddannelse) er den bedste vej til at sikre unge en videregående uddannelse. Fra de to spor fik hhv. 81 pct. og 75 pct. en videregående uddannelse. Lige i hælene kommer HTX, hvor 7 pct. tog en videregående uddannelse. Studenterkurser og HF sendte hhv. 64 og 61 pct. på en videregående uddannelse. I bunden ligger HHX, hvor kun 44 pct. har taget en videregående uddannelse i 21. Tallene for HHX skal ses i lyset af, at uddannelsen traditionelt har været både studieforberedende og rettet mod efterfølgende ansættelse på arbejdsmarkedet inden for bl.a. salg, kontor og finansiering. Med gymnasiereformen i 25 blev HHX sidestillet med de øvrige gymnasiale uddannelser og er nu primært forberedende til en videregående uddannelse. Figur 1: Hvor kom de fra, og hvor langt var de nået i 21? Ufaglærte i 21 (og uden igangværende uddannelse) Erhvervsuddannede i 21 (og uden igangværende uddannelse) Afsluttet videregående uddannelse i 21 pct Hf Gymnasiet mat Gymnasiet sprog HHX HTX studenterkursus 7 Note: En mindre gruppe er udeladt fra ovenstående figur (og de efterfølgende). Det drejer sig om personer, som endnu ikke har fuldført en videregående uddannelse, men som er i gang med en videregående uddannelse i 21. Alment gymnasium forkortes korrekt STX (mat. eller sprog.). Vi har i det efterfølgende benyttet betegnelserne, som de ligger i Danmarks Statistiks registre. DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 6

7 Som nævnt har 19 pct. af studenterne fra årgang 2 efterfølgende afsluttet en erhvervsuddannelse. Der er flest HHX-studenter, der har taget en erhvervsuddannelse (39 pct.). I den anden ende finder vi personer fra studenterkursus (7 pct.) og matematiske studenter. Det er dog i det hele taget værd at bemærke, at 1 pct. af de sproglige studenter og 7 pct. af de matematiske efterfølgende vælger at tage en erhvervsuddannelse, idet det almene gymnasium er målrettet de videregående uddannelser og i særdeleshed de lange videregående uddannelser. Når studenterne allerede har en ungdomsuddannelse og tager en erhvervsuddannelse, medfører det dobbeltuddannelse og udgør derfor et væsentligt omvalg. Den forholdsvis høje andel af faglærte peger mod et stort potentiale i forhold til at få de unge til at tage fx en erhvervsakademiuddannelse frem for en erhvervsuddannelse. Det skal ses i lyset af, at forholdsvis få fra de gymnasiale uddannelser i dag gennemfører en erhvervsakademiuddannelse. Som DEA tidligere har vist, så er der en væsentlig samfundsøkonomisk værdi ved erhvervsakademiuddannelser sammenlignet med erhvervsuddannelser på fx det merkantile område. Ser vi nærmere på, hvilke former for videregående uddannelser studenter har gennemført, så har ca. 13 pct. taget en erhvervsakademiuddannelse, mens ca. 37 pct. har taget en professionsbachelor. De resterende 5 pct. har taget en lang videregående uddannelse. Der er markant forskel på, hvilken type videregående uddannelse studenter fra forskellige gymnasiale uddannelse har gennemført. Som det fremgår af figur 2, har HF-studenterne særligt gennemført en professionsbachelor, hvilket er i tråd med, hvad andre undersøgelser på området viser (fx Lars Klewe 29). Studenterne fra det almene gymnasium har ikke overraskende særligt gennemført en lang videregående uddannelse. Erhvervsakademiuddannelserne er særligt populære blandt HHX erne og HTX erne, hvilket heller ikke er overraskende, idet mange erhvervsakademiuddannelser (ligesom HHX og HTX) er inden for det tekniske og merkantile område. Den uformelle arbejdsdeling mellem ungdomsuddannelserne, og hvad de bygger bro til, er interessant, når det gælder at fremme antallet af unge, som tager en videregående uddannelse. Der er således mulighed for at lave mere målrettede brobygningsforløb fx mellem HF og professionsuddannelserne. Det er allerede tilfældet i flere VUC ers udbud af HF, som laver særlige forløb målrettet pædagog- eller læreruddannelsen. Figur 2: Hvilke typer videregående uddannelser har studenterne gennemført? pct Hf Gymnasiet mat. Gymnasiet sprog. HHX HTX studenterkursus Lang videregående uddannelse Professionsbachelor Erhvervsakademiuddannelse DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 7

8 1.1 Studenterårgang s karakterer Forældrene den økonomiske baggrund Karakterer fra ungdomsuddannelsen har betydning for de unges uddannelsesvalg. Dem, der har færdiggjort en videregående uddannelse i 21, har således generelt et højere karaktergennemsnit fra deres ungdomsuddannelse, jf. figur 3. Det er velkendt, at forældrenes indkomst har betydning for, hvorvidt en ung starter på og gennemfører en videregående uddannelse. For alle ungdomsuddannelser på nær HF gælder, at forældre til studenter med afsluttet videregående uddannelse i 21 har en højere indkomst, jf. figur 4. Det er værd at bemærke, at HF-studenterne, som i 21 stadig var ufaglærte, kommer fra mere velhavende hjem end HF-studenter, som har afsluttet en videregående uddannelse i 21. Figur 3: Studenternes karakterniveau (fra afsluttet gymnasial uddannelse) Karakter 9 8,5 8 7,5 7 6,5 6 7,6 7,4 8, Hf 7,8 7,5 8,5 Gymnasiet mat. 7,9 7,6 8,4 Gymnasiet sprog. 8,2 7,6 7,7 8,4 8,2 8,2 7,9 7,7 7,4 HHX HTX studenterkursus Ufaglærte i 21 (og uden igangværende uddannelse) Erhvervsuddannede i 21 (og uden igangværende uddannelse) Afsluttet videregående uddannelse i 21 Figur 4: Forældrenes bruttoindkomst KR Hf Gymnasiet mat. Gymnasiet sprog. HHX HTX studenterkursus Ufaglærte i 21 (og uden igangværende uddannelse) Erhvervsuddannede i 21 (og uden igangværende uddannelse) Afsluttet videregående uddannelse i 21 Note: Forældres indkomst er defineret som gennemsnitsindkomsten for et forældrepar eller som indkomsten for enlige forældre. Indkomst beregnet i 212-priser. DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 8

9 Generelt er forældrenes indkomst højest for matematiske studenter. Dette gælder både for matematiske studenter, som forbliver ufaglærte, fuldfører en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Dernæst kommer de sproglige studenter, efterfulgt af HHX, HTX, studenterkursus og HF. Det gennemsnitlige indkomstspænd for forældre, hvis børn har fuldført en videregående uddannelse, er dog relativt lille på tværs af ungdomsuddannelserne. Det strækker sig fra den laveste gennemsnitlige indkomst for forældre til HF-studenter på 355. kr. til 465. kr. for forældre til matematiske studenter. At forskellen ikke er større kan blandt andet skyldes, at forældre med en vis indkomst i højere grad tilskynder deres børn til at tage en ungdomsuddannelse. 1.3 Forældrene uddannelsesniveauet Ser man på forældrenes uddannelsesniveau og sammenligner med tabel 1, er konklusionen, at der stadig foregår en vis uddannelsesmæssig afsmitning mellem generationerne. De to uddannelser, som på studenterårgang 2 har flest faglærte og ufaglærte, er HHX og HF. Det er også de to uddannelser, hvor der er flest forældre, som har en faglært uddannelse eller grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Unge fra årgang 2 med en HF og HHX har i højere grad forældre med ingen eller korte uddannelser. For HHX gælder det for sammenlagt 7 pct. af forældrene, at de har enten faglært eller grundskole som højeste uddannelsesniveau. For HF er det 6 pct. Når det gælder personer med matematisk studentereksamen, har de i højere grad forældre med en længerevarende uddannelse, jf. tabel 1. For matematisk studentereksamen er kun 35 pct. af studenternes forældre ufaglærte eller faglærte. Således bidrager HF og HHX i højere grad til social mobilitet, når det gælder en ungdomsuddannelse. Der kan således være et potentiale i at styrke disse uddannelsers evne til at transformere unge, som ikke umiddelbart ville vælge en videregående uddannelse. Tabel 1: Forældres uddannelsesniveau Højeste uddannelse blandt forældre Ungdomsuddannelse Ufaglært Faglært Professionsbachelor Erhvervsakademiuddannelse LVU Uoplyst Total HF Gymnasiet mat. Gymnasiet sprog. HHX HTX Studenterkursus I alt 16 pct. 44 pct. 7 pct. 25 pct. 6 pct. 2 pct. 1 pct. 7 pct. 28 pct. 7 pct. 32 pct. 24 pct. 1 pct. 1 pct. 1 pct. 34 pct. 7 pct. 32 pct. 17 pct. 1 pct. 1 pct. 17 pct. 53 pct. 7 pct. 18 pct. 4 pct. 1 pct. 1 pct. 11 pct. 45 pct. 9 pct. 29 pct. 6 pct. 1 pct. 1 pct. 17 pct. 34 pct. 5 pct. 23 pct. 15 pct. 6 pct. 1 pct. 12 pct. 38 pct. 7 pct. 28 pct. 14 pct. 1 pct. 1 pct. DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 9

10 2 social mobilitet og studenterårgang 2 En ting er at bringe de unge frem til en gymnasial ungdomsuddannelse. En anden er at få dem videre og løfte dem til et endnu højere uddannelsesniveau. Den socioøkonomiske baggrund har betydning for uddannelsesvalg for en ungdomsårgang. Blandt personer, hvor mindst én af forældrene har en universitetsuddannelse, er der en klar underrepræsentation af personer, som enten bliver faglærte eller forbliver ufaglærte i 21, jf. figur 5. Der er til gengæld en overrepræsentation af personer, som fuldfører en videregående uddannelse. Blandt personer, hvor den højeste uddannelse af de to forældre er ufaglært, er der en kraftig overrepræsentation af personer, der fortsat er ufaglærte i 21, eller som har en erhvervsfaglig uddannelse. Figur 5: Hvor langt når personer med forældre af forskellig uddannelse? 6 pct. Ufaglærte i 21 (og uden igangværende uddannelse) Erhvervsuddannede i 21 (og uden igangværende uddannelse) Afsluttet videregående uddannelse i Ufaglært faglært Erhvervsakademiuddannelse Professionsbachelor LVU Forældrenes uddannelsesniveau Note: Figuren viser forældrenes uddannelsesniveau ud ad X-aksen. Stolperne udtrykker over- eller underrepræsentation (i forhold til årgang 2 som helhed). En værdi større end betyder, at gruppen er overrepræsenteret, mens en værdi mindre end betyder underrepræsentation. Uddannelsesniveauet for et forældrepar er givet ud fra den af de to forældre med det højeste uddannelsesniveau. DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 1

11 Tabel 2 viser uddannelsesforløbet for årgangen 2 set i forhold til deres forældres uddannelsesniveau. Studenter, som har opnået en længere uddannelse end deres forældre, klassificeres som mønsterbrydere. I tabellen opererer vi med mønsterbrydere (et niveau op i forhold til forældre) og store mønsterbrydere (tre niveauer op i forhold til forældre). De store mønsterbrydere er angivet i blåt område og de almindelige i gråt område. Det er især studenter af ufaglærte, der er mønsterbrydere. Således er 81 pct. af studenterne med ufaglærte forældre mønsterbrydere, idet de enten har en faglært eller en videregående uddannelse i pct. af studenterne med ufaglærte forældre er rent faktisk store mønsterbrydere, idet de har en uddannelse, som er over tre niveauer højere end deres forældre. Det skal naturligvis ses i lyset af, at forældrenes uddannelse er lav. Ydermere er det sandsynligt, at studenter af ufaglærte er fagligt stærkere end børn af ufaglærte generelt (fx de, som ikke er blevet optaget på en gymnasial uddannelse herunder dem, som aldrig gennemfører en ungdomsuddannelse). Det vil i givet fald indikere, at der sker en selektionsproces inden ungdomsuddannelsen. Tabel 2 viser videre, at det især er studenter, der har forældre med en professionsbachelor eller en lang videregående uddannelse, der får en lang videregående uddannelse. Blandt studenter med ufaglærte eller faglærte forældre er der henholdsvis 15 og 17 pct., der får en kandidatuddannelse. Selv om der er forholdsvis mange mønsterbrydere blandt studenterårgang 2, så viser de seneste opgørelser af den sociale mobilitet i OECD-landene, at Danmark stadig har noget at kæmpe for, når det gælder social mobilitet set i et internationalt perspektiv. Af OECD-analysen Economic Policy Reforms: Going for growth fra 21 fremgår det, at sandsynligheden i Danmark for at få en videregående uddannelse er 3 procentpoint højere for en søn, hvis far selv har en videregående uddannelse sammenlignet med en far, der kun har en ungdomsuddannelse. Det er samme forskel som i Italien, Finland og Luxemburg. Tabel 2: Mønsterbrydere 81 pct. (45 pct.) 59 pct. (23 pct.) 57 pct. (25 pct.) 39 pct. (N/A) N/A Årgang 2 s højest fuldførte uddannelser i 21 Kandidat BA Professionsbachelor Erhvervsakademiuddannelse Faglært Ufaglærte (under uddannelse) Ufaglærte (ikke under uddannelse) 15 pct. 17 pct. 25 pct. 3 pct. 49 pct. 6 6 pct. 6 pct. 7 pct. 9 pct. 14 pct. 24 pct. 27 pct. 25 pct. 28 pct. 16 pct. 1 pct. 1 pct. 1 pct. 7 pct. 4 pct. 26 pct. 26 pct. 2 pct. 13 pct. 5 pct. 6 pct. 5 pct. 5 pct. 5 pct. 5 pct. 13 pct. 1 pct. 9 pct. 8 pct. 7 pct. Ufaglært Faglært Erhvervs- Professionsbacheloakademiuddannelse LVU Uddannelsesniveau blandt forældre til årgang 2 DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 11

12 2.1 Hvilke ungdomsuddannelser kommer mønsterbryderne fra? Samlet set er det lidt over halvdelen af studenterårgang 2, der er mønsterbrydere og lidt over en fjerdedel, der er store mønsterbrydere. Studenter fra matematisk og sproglig linje på det almene gymnasium samt studenterkursister er mønsterbrydere over gennemsnittet. Især når det gælder store mønsterbrydere, er de matematiske studenter overrepræsenteret. Modsat har HHX og HF en underrepræsentation af både mønsterbrydere og store mønsterbrydere, når det gælder videregående uddannelse, jf. tabel 3. Som nævnt tidligere betød gymnasiereformen af 25, at HHX blev sidestillet med de øvrige gymnasiale uddannelser og i højere grad skulle være studieforberedende mod en videregående uddannelse. Tal fra Ministeriet for Børn og Undervisnings databank viser da også, at reformen har haft en effekt. Således er andelen af unge fra HHX, der begynder på en erhvervsakademiuddannelse eller en professionsbacheloruddannelse, vokset fra 37 pct. i 21 til 55 pct. i 28. Statistikken siger ikke noget om gennemførselsprocenten, men angiver alene, at der siden studenterårgang 2 trods alt har været en nødvendig og stigende mønsterbrudsbevægelse på HHX. Tabel 3: Hvilke ungdomsuddannelser kommer mønsterbryderne fra? Antal Ungdomsuddannelse Mønsterbrydere Andele (justeret) Store mønsterbrydere Mønsterbrydere Store mønsterbrydere HF pct. 17 pct. Gymnasiet mat pct. 41 pct. Gymnasiet sprog pct. 34 pct. HHX pct. 18 pct. HTX pct. 25 pct. Studenterkursus pct. 34 pct. Samlet pct. 27 pct. Note: De justerede andele er andelen blandt personer med forældre, der ikke har en universitetsuddannelse. Disse personer kan pr. definition ikke være mønsterbrydere. Den justerede andel siger dermed noget om, hvordan potentialet for mønsterbrud udnyttes.

13 Tabel 4: Mønsterbryderne fra HF HF Mønsterbrydere (store) 79 pct. (47 pct.) 59 pct. (8 pct.) 5 pct. (7 pct.) 17 pct. (N/A) N/A HF Årgang 2 s højest fuldførte uddannelser i 21 Kandidat BA Professionsbachelor Erhvervsakademiuddannelse Faglært Ufaglærte (under uddannelse) Ufaglærte (ikke under uddannelse) 5 pct. 5 pct. 7 pct. 11 pct. 17 pct. 3 pct. 3 pct. 6 pct. 6 pct. 12 pct. 39 pct. 42 pct. 38 pct. 4 pct. 33 pct. 9 pct. 8 pct. 11 pct. 6 pct. 9 pct. 23 pct. 23 pct. 21 pct. 17 pct. 1 pct. 6 pct. 6 pct. 7 pct. 8 pct. 9 pct. 15 pct. 12 pct. 12 pct. 12 pct. 1 pct. Ufaglært Faglært Erhvervs Professionsbachelor akademiuddannelse LVU Uddannelsesniveau blandt forældre til HF er årgang 2 Ser vi nærmere på HF erne, så viser tabel 4, at det især er børn af forældre med en professionsbachelor, der ikke er mønsterbrydere i samme grad som årgangen som helhed. Kun 17 pct. af de med forældre, der har en professionsbachelor, er således mønsterbrydere. Blandt årgangen som helhed er det 39 pct., jf. tabel 2. Til gengæld viser tabellen, at der er flere HF-studenter med ufaglærte eller faglærte forældre, som får en professionsbachelor. Dette peger igen i retning af, at HF bygger bro til nogle særlige uddannelser. Figur 6: Kandidat Mønsterbrydernes højst fuldførte uddannelse fordelt på køn Bachelor Erhvervsakademiuddannelse 1 pct. Professionsbachelor Faglært 2.2 Køn, geografi og mønsterbrud Kvinderne er i højere grad mønsterbrydere end mænd. Der er nemlig ca. 51 pct. af kvinderne, der er mønsterbrydere. Dette gælder kun for 43 pct. af mændene. Til gengæld er mænd i højere grad repræsenteret blandt de store mønsterbrydere Ser vi på hvilken uddannelse hhv. de kvindelige og mandlige mønsterbrydere får, så viser figur 6, at de kvinder mænd DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 13

14 mønsterbrydende mænd i højere grad end kvinder afslutter en kandidatuddannelse. De mønsterbrydende kvinder får især en professionsbachelor. Dermed synes kønnenes traditionelle valg af uddannelsesområder også at spille ind på graden af mønsterbrud. Ser vi på, hvor mønsterbryderne kommer fra geografisk, så viser figur 7, at det gamle Bornholms Amt har den største overrepræsentation af både mønsterbrydere og store mønsterbrydere. Nordjyllands Amtskommune har også en overepræsentation af begge typer af mønsterbrydere og er ligesom Bornholms Amtskommune placeret i Danmarks ydreområder. Storstrøms-, Sønderjyllands-, Roskilde- og Vestsjællands Amtskommune er underrepræsenteret, både hvad angår andelen af mønsterbrydere og store mønsterbrydere. Ribe- og Ringkøbings Amtskommuner er overrepræsenteret mht. mønsterbrydere, men underrepræsenteret, når det kommer til de store mønsterbrydere, hvilket kan skyldes en stor koncentration mht. professionsbachelorer. Figur 7: Hvor kommer mønsterbryderne fra? pct. Mønsterbrydere Store mønsterbrydere Bornholms Amtskommune Københavns Amtskommune Københavns og Frederiksberg Kommuner Nordjyllands Amtskommune Frederiksberg Amtskommune Aarhus Amtskommune Vejle Amtskommune Fyns Amtskommune Viborg Amtskommune Ribe Amtskommune Over- og underrepræsentation af mønsterbrydere i gamle amter Ringkøbing Amtskommune Storstrøms Amtskommune Sønderjyllands Amtskommune Roskilde Amtskommune Vestsjællands Amtskommune

15 2.3 Mønsterbryderne hvilke uddannelser får de? Mønsterbrydere fra HHX er sammenlignet med mønsterbrydere på de andre ungdomsuddannelser overrepræsenteret inden for erhvervsuddannelser og erhvervsakademiuddannelser. HTX erne er også flittige brugere af erhvervsakademiuddannelserne, men flest tager enten en professionsbachelor eller lang videregående uddannelse. Ser vi på, hvilket uddannelsesniveau de enkelte mønsterbrydere når til, er der en række interessante tendenser. Mønsterbrydere fra HF får især en professionsbachelor, jf. figur 8. Dette er på sin vis ikke så mærkeligt, i og med HF ere generelt er overrepræsenteret på professionsbacheloruddannelser. Mønsterbrydere fra matematisk linje på det almene gymnasium får især en lang videregående uddannelse. Mønsterbrydere fra sproglig linje på det almene gymnasium får helt overvejende enten en professionsbachelor eller en lang videregående uddannelse. Figur 8: Hvilke uddannelser får mønsterbryderne? Kandidat Bachelor Professionsbachelor Erhvervsakademiuddannelse Faglært pct Hf Gymnasiet mat. Gymnasiet sprog. HHX HTX studenterkursus DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 15

16 3 De frafaldne: Hvor mange afbryder deres uddannelse? De videregående uddannelser har i mange år kæmpet med høje frafaldsprocenter. Mange frafaldne er omvælgere, som fortryder deres studie og påbegynder et nyt på enten samme niveau eller et andet videregående niveau. Tabel 5 viser, at hver fjerde af de videregående uddannelsesforløb, som studenterne fra årgang 2 påbegyndte, blev afbrudt undervejs. Ser vi på de studenter, som startede på en erhvervsuddannelse, er der 19,3 pct. af disse, som efterfølgende afbrød uddannelsen. En del af dette kan skyldes manglende praktikplads. Endelig er der et betydeligt frafald på erhvervsakademiuddannelserne på 31,7 pct. og på 23,8 på professionsbacheloruddannelserne. Tabel 5: Hvor mange afbrudte forløb i alt? 3.1 De frafaldne hvad bliver der af dem? EUD Erhvervsakademiudd. Professionsbachelor LVU-BA LVU-KAN I alt Antal opstartede forløb Antal afbrudte forløb ,3 Andel afbrudt pct , , , , ,3 Mange af dem, som falder fra, begynder efterfølgende på en ny uddannelse. Tabel 6 viser, at godt 43 pct. af dem fra studenterårgang 2, som i perioden 21 til 21 er faldet fra en kandidatuddannelse, har afsluttet en bacheloruddannelse i 21. Når ikke flere frafaldne på kandidatstudier har en bachelor, skyldes det, at 3+2-modellen (tre års bachelor- + to års kandidatstudie) langt fra var implementeret på alle uddannelser op gennem erne. 25 pct. af dem, som faldt fra en kandidatuddannelse, har alligevel afsluttet en kandidatuddannelse i 21. Formodentlig er de skiftet til en anden kandidatuddannelse. Samlet set tyder analysen på, at der er et potentiale i at mindske frafaldet med henblik på at øge uddannelsesniveauet og styrke den sociale mobilitet. Ser vi nærmere på fordelingen mellem de forskellige erhvervsrettede og videregående uddannelser, så er der flest afbrud på universitetsbacheloruddannelserne (35 pct.). I den anden ende finder vi kandidatuddannelser, hvor blot 13,9 pct. af studenter, som startede på en kandidatuddannelse, har afbrudt denne. At den ikke er højere kan dog til dels forklares med, at universitetsstuderende som oftest falder fra på bachelordelen. Blandt dem, der er faldet fra en erhvervsakademiuddannelse eller professionsbachelor, har den største andel godt 3 pct. for begge uddannelser i 21 stadig kun deres gymnasieuddannelse. Blandt studenter, som faldt fra en universitetsbacheloruddannelse, er det knap 3 pct., som har en gymnasial uddannelse som den højst fuldførte uddannelse i 21. Det er værd at bemærke, at knap 23 pct. af dem, der er faldet fra en professionsbachelor og knap 32 pct. af dem, som er faldet fra en erhvervsakademiuddannelse, senere har gennemført en erhvervsuddannelse, hvilket må siges at være et markant omvalg. DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 16

17 Tabel 6: Frafaldne: Hvilken uddannelse har de, der er faldet fra et uddannelsesforløb, i 21? fordelt på det uddannelsesforløb, de er faldet fra Uddannelsesniveau i 21 Hvilken uddannelse er man faldet fra? ProfessionsErhvervs Ufaglært EUD bachelor akademi uddannelse LVU LVU Sum BA KAN LVU-KAN 9,6 3,3 2,5 16,7 43,1 24,9 1 LVU-BA 28,1 12,7 9,2 18,6 12,8 18,7 1 Professionsbachelor 3,8 22,8 1,1 23,6 4,5 8,3 1 Erhvervsakademiuddannelse 32,6 31,5 12,7 12,6 5,6 5,1 1 EUD 31,7 26,4 1,2 18,8 6,1 6,9 1 Som det fremgår af tabel 6, er der en vis mobilitet mellem uddannelsesniveauerne. Fx tager knap 19 pct. af årgangens frafaldne på universitetsbacheloruddannelserne en professionsbachelor, mens det er næsten 17 pct. på kandidatuddannelsen, der skifter til en professionsbachelor. Spørgsmålet er dog om ikke mobiliteten trods alt kan øges. I hvert fald har DEA tidligere vist, at der er en del meritproblemer i det danske videregående uddannelsessystem, som besværliggør ovenstående type uddannelsesskift udfordringer som en sammenhængende strategi for videregående uddannelser kan være med til at løse.

18 4 Studenterne fra årgang 2 uden en videregående eller kompetencegivende uddannelse Der er ca. 4.3 personer fra årgang 2, der ikke har fået en videregående eller en erhvervsuddannelse i 21, jf. tabel 7. Dette svarer til ca. 16 pct. af hele studenterårgangen. Heraf er ca. 27 pct. i gang med en uddannelse, mens ca. 73 pct. ikke er i gang med en uddannelse. Tabel 7: Hvor mange får ikke en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse? Status for uddannelse i 21 Antal Pct. Ser vi nærmere på dem, som hverken har en videregående uddannelse, en erhvervsuddannelse eller er i gang med en uddannelse i 21, er der en overrepræsentation af mænd. Således er godt 56 pct. af dem, som ikke har taget eller er i gang med en uddannelse efter 1 år, mænd. Til sammenligning udgør mændene 42,3 pct. af studenterårgangen 2, jf. tabel 8. Der er endvidere en overrepræsentation af studenter, hvis forældre var ufaglærte, mens der er en underrepræsentation af studenter, hvis forældre har en professionsbachelor eller lang videregående uddannelse. I gang Ikke i gang I alt Endelig er der en overrepræsentation af HF-studenter og HHX-studenter. Dette er med til at bekræfte et billede af, hvem der er den mest sårbare gruppe i forhold til aldrig at få en videregående uddannelse. Tabel 8: Hvem er det, der ikke får en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse? Kategorisering i gang Ikke i gang årgang 2 Køn Kvinde Mand 45,3 54,7 43,8 56,2 57,7 42,3 Oprindelse Dansker Indvandrer Efterkommer 92,4 4,6 3, 9,9 5,2 3,9 95,3 2,7 2, Forældres uddannelse Ufaglært Faglært Erhvervsakademiuddannelse Professionsbachelor LVU 13,8 35,7 6, 29,7 15, 19,8 39,9 6,5 23,3 1,6 12,8 38,3 7,1 27,6 14,3 Ungdomsuddannelse HF Matematisk studentereksamen Sproglig studentereksamen HHX HTX Studenterkursus Antal alt 17,2 34, 27,8 13,9 5, 2,1 18,1 22,6 21, 29,5 6,8 2,1 13,4 32,9 23,4 23, 6,3 1, DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 18

19 4.1 Søgeadfærden blandt dem uden videregående uddannelse I det efterfølgende sættes fokus på de personer fra studenterårgangen 2, som har søgt ind på en videregående uddannelse via KOT, men aldrig er kommet ind. KOT har siden 1977 koordineret optagelsen til (langt hovedparten af) landets videregående uddannelser. Omkring 1 pct. af studenterårgangen 2 har i perioden fra 2 til 21 søgt ind på en videregående uddannelse via KOT, men er aldrig blevet optaget. Knap 7 pct. af dem, som aldrig blev optaget, har søgt ind inden for de første fire år efter afslutning af deres studentereksamen. En person kan have søgt ind flere gange. 2,1 pct. af dem, som aldrig blev optaget, forsøgte ti år efter afslutning af deres studentereksamen at komme ind på en videregående uddannelse. Figur 9: PCT Ikke optagne efter den uddannelse, der er søgt ind på LVU professions- ØVRIGE Erhvervs- BAchelor Akademiuddannelse Uddannelse, der søges ind på Størstedelen (ca. 69 pct.) af dem, som blev afvist, har søgt ind på en lang videregående uddannelse, mens godt 21 pct. har søgt ind på en professionsbacheloruddannelse, jf. figur 9. Kun en meget lille andel søgte ind på erhvervsakademiuddannelser. Note: Kategorien øvrige dækker over uddannelser, som ligger uden for det videregående uddannelsessystem, som KOT har administreret. Mange af de ikke optagne lader sig slå ud af det første afslag, jf. figur 1. Hele 86 pct. af dem, der ikke er kommet ind på en videregående uddannelse via KOT, søger kun én gang. 11 pct. søger to gange, mens kun en lille andel søger flere end to gange. Figur 1: Ikke optagne efter antal gange, der er søgt ind via KOT pct. 9 86, ,1 2,2,3,1,, Antal gange, der er søgt ind via KOT DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 19

20 Figur 11: Personer, som har søgt ind på en videregående uddannelse via KOT, men blev afvist. fordeling efter år for ansøgning. 25 PCT. 2 17,2 17,9 19, ,1 1 9,1 7,7 5 5, 3, 1,9 2,6 2, ÅR FOR ANSØGNING (OG AFSLAG) Figur 11 viser, hvornår studenterne fra årgang 2, som blev afvist, søgte ind på en videregående uddannelse. Som det fremgår, søgte knap 7 pct. af dem, som aldrig blev optaget, ind inden for de første fire år efter afslutning af deres studentereksamen. 2,1 pct. af dem søgte ind 1 år efter afslutning af deres studentereksamen. De fleste af dem, som søgte ind på en videregående uddannelse i de første fire år, søgte ind på en lang videregående uddannelser, jf. figur 12. Ansøgningerne til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser fordeler sig over en længere periode. Figur 12: antal ansøgninger Fordeling af ansøgninger efter uddannelse og tid LVU Professionsbachelor/ Erhvervsakademiuddannelse År for ansøgning (og afslag) DEA Hvordan får 6 pct. en videregående uddannelse? 2

Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet

Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet Resume Hvordan får 60 pct. en videregående uddannelse? Analyse af studenterårgang 2000 s vej gennem uddannelsessystemet OM UNDERSØGELSEN Analysen følger uddannelsesadfærden i perioden fra 2000 til 2010

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Resume Humanisterne på vej mod nye arbejdsmarkeder

Resume Humanisterne på vej mod nye arbejdsmarkeder Resume Humanisterne på vej mod nye arbejdsmarkeder OM UNDERSØGELSEN Hvem undersøger vi? Undersøgelsen tager udgangspunkt i kandidater med en lang videregående uddannelse, som dimitterede i perioden 2001

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2014 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale studerende - før, under

Læs mere

Videre fra grundskolen - de unges uddannelse

Videre fra grundskolen - de unges uddannelse TemaPubl 06:3 Videre fra grundskolen - de unges uddannelse Longitudinal study of young people s education Nuri Peker Videre fra grundskolen - de unges uddannelse TemaPubl 06:3 Udgivet af Danmarks Statistik

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2013 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale elever - før, under og

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne...4 Hvor mange er de?...4 Skolestørrelse... 5 Lærer/elevratio...6 De almengymnasiale studenter - før, under og efter...6 Det almene

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Studenter i erhvervsuddannelserne. En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet

Studenter i erhvervsuddannelserne. En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet Studenter i erhvervsuddannelserne En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet Studenter i erhvervsuddannelserne En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse

Studievalg og videregående uddannelse Studievalg og videregående uddannelse VUC v. Vejledernavn Vejleder, Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Studerende i SU-uddannelser

Studerende i SU-uddannelser A N A L Y S E Studerende i SU-uddannelser støtte- og studiemæssig adfærd 1989 1997 Oktober 2000 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.su.dk ISBN: 87-90750-21-7 Forord I denne rapport redegøres

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse

Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående uddannelse

Læs mere

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag Beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget 2012-13 Fremsat den 1. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus A-fag Folketinget

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 Marts 2007 Side 1 af 12 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 er en opgørelse over de unges tilmeldinger

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende

Rigets tilstand. Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Rigets tilstand Survey blandt EASJs danske nyoptagne studerende Efterår 2013 Om evalueringen Undersøgelsen er blevet gennemført af 248 respondenter ud af et samlet optag på 1158 (baseret på optagsindberetning

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen 2012 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det?

Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Social arv og frafald: Kan erhvervsskolerne gøre noget ved det? Kvalitetspatruljens konference: Det, der virker DGI-Byen, onsdag den 24. 25. oktober 2012 Oplæg v. 1 Hovedpunkter: EUD, en ungdomsuddannelse

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Uddannelse på kryds og tværs

Uddannelse på kryds og tværs Uddannelse på kryds og tværs 2003 1 Uddannelse på kryds og tværs - 2003 Indholdsfortegnelse Forord 1. Indledning og resumé 1.1 Indledning 1.2 Centrale udviklingstendenser: Fra kapitel 2: Rammer Fra kapitel

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Bedre ungdomsuddannelser

Bedre ungdomsuddannelser Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Bedre ungdomsuddannelser - en forudsætning for regional vækst og udvikling Regionerne og de regionale vækstfora har via målrettede

Læs mere

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland

Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmateriale om videregående uddannelsesudbud i Nordvestsjælland Baggrundsmaterialet er bygget op om 4 kapitler: 1) Demografi og mobilitet 2) Offentlig transport fra bopæl til studiested 3) Udbud

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere