Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet"

Transkript

1 Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års alderen kan personer med korte og mellemlange videregående uddannelser typisk tjene mio. kr., mens akademikere kan se frem til hele 23 mio. kr. Ikke kun for den enkelte er de videregående uddannelser en god forretning. Samfundet tjener typisk 6-7 mio. kr., hver gang de udstyrer en person med en kort- eller mellemlang videregående uddannelse, mens gevinsten er knap 15 mio. kr. hver gang en akademiker udklækkes. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl & stud.scient.oecon Troels Lund Jensen 7. juli 2015 Analysens hovedkonklusioner AE har kortlagt livsindkomsten for de videregående uddannelser. Mens personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse i gennemsnit har en livsindkomst på mio. kr., tjener en akademiker 23 mio. kr. efter skat gennem livet. Ser man på gevinsten, dvs. hvad uddannede kan se frem til at tjene i forhold til, hvis de var forblevet ufaglærte, så er de privatøkonomiske gevinster på 4-11 mio. kr. gennem livet efter skat. En ting er den privatøkonomiske gevinst, men det er også for samfundet en god forretning at uddanne. Den samfundsmæssige gevinst er typisk 6-7 mio. kr. over livet hver gang en person får en kort- eller mellemlang videregående uddannelse, mens gevinsten er knap 15 mio. kr., hver gang en akademiker udklækkes. Det er endda når man indregner ekstra omkostninger til omvalg, frafald og dobbeltuddannelse. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Uddannelser i Danmark er en guldrandet investering Tusindvis af unge søger i disse uger ind på de videregående uddannelser. I den anledning har AE undersøgt, hvor stor gevinsten er, ved at tage en videregående uddannelse. I denne analyse er såvel den privatøkonomiske som den samfundsøkonomiske gevinst undersøgt med fokus på de videregående uddannelser. Første afsnit viser den privatøkonomiske gevinst af de forskellige uddannelser, mens andet afsnit viser samfundets gevinst ved at tage en uddannelse. Beregningerne bag resultaterne i undersøgelsen bygger dels på registerudtræk for danskernes indtjening og arbejdsmarkedstilknytning fordelt på forskellige alders og uddannelsesgrupper. Dels er der også brugt et modelapparatur udviklet af AE, der bygger livsindkomsterne op ud fra de typiske faktiske fuldførelsestider og startalder på de forskellige uddannelser. Dertil kommer at livsindkomsten tager højde for indkomst og erhvervsarbejde såvel før, under som efter uddannelsen er fuldført. Millioner at hente privatøkonomisk med en uddannelse AE har kortlagt livsindkomsten for forskellige uddannelser, når man ser gennem livet fra 18 til 80 års alderen. Figur 1 viser den gennemsnitlige disponible livsindkomst for personer med forskellige uddannelser. Ufaglærte, dvs. personer, der går gennem livet med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse har en livsindkomst på knap 11 mio. kr. (2015-priser), når man ser på summen af al indkomst fratrukket skatteindbetalinger. Faglærte har i gennemsnit en livsindkomst på 13 mio. kr., mens personer med videregående uddannelser tjener mio. kr. efter skat gennem livet. Figur 1. Privatøkonomisk livsindkomst for uddannelsesgrupper Mio.kr. Mio.kr Ufaglærte Erhvervsudd. Korte vid. udd. Mellemlange vid. udd. Lange vid. udd. 0 Livsindkomst Anm: Der ses på den gennemsnitlige disponible indkomst over livet, fra år. Se boks 1. for metode. Forskellen mellem den gennemsnitlige livsindkomst kan ikke tolkes som gevinsten af at tage en given uddannelse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata, 2013, og beregninger i STATA. I tabel 1 ses livsindkomsten for en række udvalgte enkeltuddannelser, og samtidig ses den estimerede gevinst af uddannelsen. Her kan man se, hvor meget mere personer med den respektive uddannelse kan forvente at tjene gennem livet set i forhold til, hvis de var forblevet ufaglærte, dvs. en uddannelse 2

3 svarende til grundskoleniveau. Man har så at sige taget højde for baggrundsfaktorer, der også har betydning for livsindkomsten. Gevinsten af en erhvervsfaglig uddannelse er 2 mio. kr. gennem livet. En person med en kort videregående uddannelse kan i gennemsnit se frem til at forøge sin livsindkomst med 3,7 mio. kr. eller tjene 31 procent mere end hvis han var forblevet ufaglært. For de mellemlange videregående uddannelser, dvs. professionsbachelorer, er gevinsten på knap 5 mio. kr. gennem livet eller 42 procent. En akademiker kan se frem til at tjene næsten 11 mio. kr. mere end hvis vedkommende var forblevet ufaglært, hvilket næsten er en fordobling af livsindkomsten. Som det ses nedenfor er der stor variation inden for de forskellige hovedgrupper. I bilag 1 ses en detaljeret liste over alle de uddannelsesgrupper, der er med i undersøgelsen. Tabel 1. Disponibel livsindkomst for udvalgte uddannelser, år (2015-priser). Livsindkomst Gevinst ift. ufaglært Gevinst i pct. Ufaglært 10,7 - - Erhvervsuddannelser 13,4 1,9 16,3 Salgsassistenter 13,0 1,6 14,4 Maskinarbejder, industritekniker 14,6 2,2 17,8 Tømrere, snedkere 13,8 1,2 9,2 Mekanikere, operatører 15,0 2,4 19,4 Kokke, tjenere 12,5 0,8 6,9 Korte videregående uddannelser 15,4 3,7 31,0 Laboranter 13,8 3,0 27,3 Multimediedesignere, tolke 13,4 2,8 26,2 Markedsførings- og finansøkonomer 16,7 4,5 37,1 Maskintekniker, andre teknikere 15,7 3,2 25,9 Mellemlange videregående uddannelser 16,1 4,7 41,5 Pædagoger 13,2 2,2 20,4 Bygningskonstruktører 16,7 3,9 30,5 Maskinmestre 20,0 7,0 54,0 Lange videregående uddannelser 22,7 10,7 88,9 Humanistiske kandidater 17,3 5,8 49,9 Civilingenører 24,5 11,9 94,4 Læger 31,0 18,8 153,8 Anm: Tabellen viser den privatøkonomiske gevinst af uddannelsen, dvs. den disponible livsindkomst for personer med den angivne uddannelse set i forhold til en sammenlignelig ufaglært (grundskole eller uoplyst uddannelse). Gevinsten er beregnet vha. propensity score matching med 10 naboer. Samfundsøkonomisk gevinst ved at tage en uddannelse Nedenfor er den samfundsmæssige investering i uddannelse gjort op. Her ses på summen af erhvervsindkomst gennem livet fratrukket undervisningsudgifterne, som et mål for den værdiltilvækst som den enkelte bidrager med gennem livet. Med andre ord ser man på den værditilvækst som den enkelte bidrager med til Danmarks velstand gennem livet. 3

4 Da der her ses på erhvervsindkomst alene er der noget større forskel på livsindkomsten. Figur 2 viser, at mens ufaglærte i gennemsnit har en livsværditilvækst på 8,4 mio. kr., så er livsværditilvæksten for faglærte på 14 mio. kr., mens personer med en videregående uddannelse ligger på mio. kr. gennem livet. Det ses at korte- og mellemlange videregående uddannelser ligger på nogenlunde samme niveau. Forskellen i livsværditilvækst afspejler varierende arbejdsmarkedstilknytning, men også forskelle i timelønnen. Figur 2. Livsværditilvækst ved at tage en uddannelse Ufaglærte Erhvervsudd. Korte vid. udd. Mellemlange vid. udd. Lange vid. udd. 0 Livsværditilvækst Anm: Der ses på den forventede livsværditilvækst, fra år. Se boks 1. for metode og nærmere definition. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata, 2013, og beregninger i STATA. I tabel 2 ses gevinsten ved at tage de forskellige uddannelser, dvs. hvor meget mere personer med de givne uddannelser i gennemsnit tilfører af værdi i forhold til sammenlignelige ufaglærte. Gevinsten ved en faglært uddannelse ligger på 4 mio. kr., mens gevinsten af korte videregående uddannelser ligger på 5,5 mio. kr. og de mellemlange videregående ligger ca. en million højere, dvs. 6,6 mio. kr. Akademikerne topper igen listen med en gevinst på 14,5 mio. kr. Endnu engang er der stor forskel på de forskellige uddannelser på listen. En mere detaljeret liste over de forskellige uddannelser ses i bilag 2. Der er altså store gevinster af at tage en uddannelse i Danmark. Ikke kun samfundsøkonomisk, men også privatøkonomisk. Når tusindvis af håbefulde unge får svar på deres ansøgning til de videregående uddannelse og måske ikke er kommet ind på deres drømmeuddannelse, så er det vigtigt at huske på, at der med findes beslægtede uddannelser, hvor der måske er ledige pladser, som vil være et langt bedre alternativ til et liv uden uddannelse. For de unge er det også værd at bemærke, at flere faglærte uddannelser giver en livsindkomst, der er på niveau med eller over flere videregående uddannelser. Derfor bør flere unge end i dag huske at se i retning de erhvervsfaglige uddannelser, også fordi prognoserne peger på, at det især er faglært arbejdskraft, som vi kommer til at mangle på arbejdsmarkedet de kommende år. 4

5 Tabel 2. Livsværditilvækst for udvalgte uddannelser, år (2015-priser). Livsværditilvækst Gevinst ift. ufaglært kontrolgruppe Gevinst i pct. Ufaglært 8,4 - - Erhvervsuddannelser 14,2 4,0 40,4 Salgsassistenter 13,5 3,7 37,8 Maskinarbejder, industritekniker 16,9 4,7 39,6 Tømrere, snedkere 15,1 2,3 18,3 Mekanikere, operatører 17,4 4,9 39,4 Kokke, tjenere 12,9 2,7 27,3 Kort videregående uddannelse 16,7 5,5 51,3 Laboranter 14,4 5,4 62,9 Multimediedesignere, tolke 12,8 3,7 42,9 Markedsførings- og finansøkonomer 19,3 8,1 75,1 Maskintekniker, andre teknikere 17,5 4,9 40,5 Mellemlang videregående uddannelse 16,6 6,6 70,7 Pædagoger 12,4 3,3 38,9 Bygningskonstruktører 18,9 5,4 41,4 Maskinmestre 23,2 9,3 70,3 Lang videregående uddannelse 25,8 14,5 134,7 Humanistiske kandidater 17,4 7,4 78,8 Civilingenører 28,4 15,2 122,8 Læger 38,2 26,8 251,4 Anm: Tabellen viser den livsværditilvæksten i 2015-priser beregnet i AE s livsindkomstmodel på baggrund af indkomstdata fra Livsværditilvæksten er lønindkomst, arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag og overskud af egen virksomhed fratrukket undervisningsomkostninger. Stiliseret livsforløb for årige. 2. kolonne viser gennemsnitlig livsværditilvækst. Dette er ikke det samme som gevinsten af uddannelsen. 3. og 4. kolonne viser gevinsten af uddannelsen, dvs. livsværditilvæksten for personer med den angivne uddannelse set i forhold til en sammenlignelig ufaglært (grundskole eller uoplyst uddannelse). Gevinsten er beregnet vha. propensity score matching med 10 naboer. Ufaglært dækker kun personer med grundskole eller uoplyst uddannelse. Uddannelsesgevinsten viser for videregående uddannelser både gevinsten af den gymnasiale uddannelse og den videregående uddannelse. 5

6 Boks 1. AE s livsindkomstmodel Livsindkomsterne er beregnet på befolkningen pr. 1.januar 2014 og på indkomstoplysninger fra Beregningerne på uddannelsesgrupperne bygger på en 50 procents stikprøve af alle årige i befolkningen. Ufaglærte dækker over personer med en grundskoleuddannelse eller med uoplyst uddannelse. Personer der har gennemført en ungdomsuddannelse, uden at påbegynde en videregående uddannelse er ikke medtaget i analysen. Livsindkomsterne er fremskrevet til 2015-niveau på baggrund af LO s lønskøn. Der er ikke foretaget en diskontering af indkomsterne, svarende til en implicit antagelse om, at den forventede reallønsfremgang er lig med den forventede reale diskonteringsrente. Til analysen af den privatøkonomiske gevinst benyttes den disponible indkomst. Den disponible indkomst er lønindkomst, overførsler, kapitalindkomst, udbetalinger fra pensioner, virksomhedsindkomst osv. fratrukket skatteindbetalinger. I den disponible indkomst er pensionsindbetalinger ikke inkluderet. Til analysen af det samfundsøkonomiske afkast, benyttes den livsindkomst, der kaldes livsværditilvæksten. Begrebet dækker over erhvervsindkomst (incl. overskud af egen virksomhed) og bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger fratrukket uddannelsesomkostninger. Undervisningsudgifter dækker over undervisnings-, bygnings- og fællestaxametersatser (ekskl. moms) fra Finanslovens takstkatalog i 2012 og Der er beregnet vægtede gennemsnitstakster inden for hovedgrupperne. Udover de direkte undervisningsudgifter er indregnet de ekstra gennemsnitlige udgifter til frafald, omvalg og dobbeltuddannelse for personer med samme uddannelsesniveau jf. resultaterne i rapporten Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse udarbejdet i samarbejde mellem AE og DI i Alle bachelorer på lange videregående uddannelser, der er i gang med deres uddannelse, er sidestillet med kandidatstuderende, mens alle færdiguddannede bachelorer (der ikke er i gang med en overbygningsuddannelse) bliver betragtet som personer med en mellemlang videregående uddannelse. Livsforløbene er bygget op ud fra de forventede fuldførelsesaldre (2013) 1 og fuldførelsestider (2013) 2 på uddannelserne, således at livsforløbet er bygget op ud fra tre faser; tiden før uddannelse, tiden under uddannelse og tiden efter uddannelse. Der er forskellige indkomster forbundet med de tre faser: - Den gennemsnitlige indkomst før uddannelse er beregnet ved hjælp af propensity score matching med 10 naboer, ud fra kontrolgruppen til de personer, der er i gang med den pågældende uddannelse. - Den gennemsnitlige indkomst under uddannelse er beregnet ud fra de faktiske indkomster for de personer, der er under uddannelsen. - Den gennemsnitlige indkomst efter uddannelse er beregnet ud fra de faktiske indkomster for de personer der har gennemført uddannelsen. - Beregningerne tager således højde for løn under uddannelse og indkomst fra studiearbejde. 1 Kilde: Statistikbanken, tabel U3107 (Fuldførte elever, alle uddannelser efter alder, 2013) 2 Kilde: Undervisningsministeriets databank, gns. fuldførelsestid

7 Boks 2. Overvejelser ved propensity score matching Hvorfor denne metode? I denne analyse har AE benyttet propensity score matching, som er en metode til at analysere effekten af f.eks. uddannelse. Formålet er, at konstruere et kontrafaktisk livsforløb for de personer, der rent faktisk har opnået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dvs. efter bedste evne at sige, hvordan disse personers livsforløb ville have set ud, hvis de ikke havde opnået nogen uddannelse ud over grundskole, ved at sammenligne med personer, der på en lang række baggrundsvariable, ligner personen. Metoden bygger på at estimere overgangssandsynligheder (propensity scores), konstrueret ud fra relevante baggrundsvariable. I denne analyse har vi samlet oplysninger om alder, køn, børn, herkomst og forældres uddannelsesniveau og retning, for at konstruere disse overgangssandsynligheder. Ved estimering ud fra 10 nærmeste naboer (nearest neighbor matching) menes, at hver person, der har fuldført en uddannelse, sammenlignes med de 10 personer fra kontrolgruppen, dvs. gruppen af ufaglærte personer, der har en propensity score, der ligger nærmest den pågældende person. Disse 10 personer danner grundlag for den uddannede persons kontrafaktiske indkomst, skatteindbetalinger og beskæftigelsesgrad. Et kontrafaktisk livsforløb er konstrueret som gennemsnittet af de personer, der er fundet som nærmeste naboer, til de personer, der har gennemført uddannelsen. Kvalitet af metoden Vi har løbende undersøgt kvaliteten af de mange matchinger foretaget i modellerne bag livsindkomsten for hhv. deltagerne og kontrolpersoner. Rosenbaum og Robin (1985) har bl.a. udviklet et mål for den standardiserede afvigelse mellem de uddannede og kontrolpersonerne. Normalt siger man, at kvaliteten af matchingen er god, hvis biasen er under 20 for alle variablene. Man kan også undersøge for hvor mange variable biasen mellem de to grupper er større end 2 procent. Modellerne her klarer sig generelt godt på dette mål. En anden måde at undersøge kvaliteten af matchingen, er at teste på at middelværdierne for de forskellige variable er ens for medlemmerne og kontrolpersonerne. Der er tale om almindelige t-tests, hvor nulhypotesen er, at middelværdierne er ens. Det ville normalt betyde, at man ville se efter om t-teststørrelserne ligger under 1,96, idet dette betyder, at vi accepterer hypotesen om ens middelværdier. Et problem ved t-tests og andre hypotesetests er, at resultatet i høj grad afhænger af stikprøvens størrelse. Med en stor stikprøve på 50 procent af Danmarks befolkning, er det meget let at finde signifikante forskelle mellem middelværdierne i de to grupper. Grundskolekarakter som baggrundsvariabel Udover at kontrolgruppen skal ligne den gruppe, der har fået en uddannelse, afhænger kvaliteten af matchingen også af om de baggrundsvariable, den estimerede propensity score er beregnet ud fra, er fyldestgørende, dvs. om vi har medtaget alle de variable, som kan have indflydelse på, om man opnår en erhvervskompetencegivende uddannelse. Et forhold som grundskolekarakterer er væsentlige at medtage i sådan en analyse, idet den kan give en indikation af den enkelte persons faglige evner. Grundskolekarakterer er først blevet registreret ved Danmarks Statistik fra år 2000, hvilket betyder, at vi kun har mulighed for at benytte denne variabel fyldestgørende i matchingen, for personer til og med 27 år. Vi har undersøgt om grundskolekarakterer giver anledning til ændrede livsindkomster, for personer i aldersgruppen årige. Konklusionen er, at karakterer giver anledning til en nedjustering på ca. 2 % af gevinsten ved at tage en uddannelse ift. en ufaglært kontrolgruppe. De forventede livsindkomster for de forskellige uddannelser ændres ikke ved denne korrektion det er kun gevinsten i forhold til en ufaglært kontrolgruppe. Det ændrer altså ikke nævneværdigt ved vores konklusioner. Vi har ikke benyttet korrektionen, til at beskrive den samlede gevinst ved at tage en uddannelse, over et helt livsforløb, fordi livsforløbet frem til en persons 27. leveår i ringe grad beskriver det videre livsforløb. 7

8 Bilag 1 Bilag til privatøkonomisk gevinst Tabel A. Disponibel livsindkomst for erhvervsuddannelser, år (2015-priser). Livsindkomst Gevinst ift. ufaglært Gevinst i pct. Erhvervsuddannelser 13,4 1,9 16,3 Faglært øvrige, faglært 12,4 1,1 9,3 Salgassistenter 13,0 1,6 14,4 Sekretærer, bankrådgivere 14,8 3,7 33,5 Murere, malere 13,4 1,0 7,8 Tømrere, snedkere 13,8 1,2 9,2 VVS'ere, glarmestre 13,1 1,1 8,9 Elektrikere, el-montører 15,4 2,7 21,1 Smede, svejsere, støbere 14,1 1,8 15,0 Maskinarbejder, industritekniker 14,6 2,2 17,8 Mekanikere, operatører 15,0 2,4 19,4 Fotografer, mediegrafikere 12,4 1,3 11,9 Frisør m.v., faglært 11,7 1,0 9,4 Slagtere, bagere 12,8 0,7 6,0 Køkkenassistenter 11,5 0,7 6,0 Kokke, tjenere 12,5 0,8 6,9 Landmænd, veterinærsygeplejersker 14,9 2,7 21,6 SOSU-assistenter 12,2 1,7 15,7 Tandklinikassistent m.v., faglært 11,1 0,9 8,9 Anm: Tabellen viser den privatøkonomiske gevinst af uddannelsen, dvs. den disponible livsindkomst for personer med den angivne uddannelse set i forhold til en sammenlignelig ufaglært (grundskole eller uoplyst uddannelse). Gevinsten er beregnet vha. propensity score matching med 10 naboer. Tabel B. Disponibel livsindkomst for korte videregående uddannelser, år (2015-priser). Livsindkomst Gevinst ift. ufaglært Gevinst i pct. Korte videregående uddannelser 15,4 3,7 31,0 KVU øvrige, KVU 16,9 5,2 43,8 Multimediedesignere, tolke 13,4 2,8 26,2 Markedsførings- og finansøkonomer 16,7 4,5 37,1 Datamatikere, merkonomer 16,6 4,7 40,1 Maskintekniker, andre teknikere 15,7 3,2 25,9 Laboranter 13,8 3,0 27,3 Økonomaer, teknologer 14,0 2,8 25,1 Jordbrugsteknolog, landbrugstekniker 15,1 2,7 22,1 Farmakononer 13,5 2,8 26,0 Fængselsbetjente, politibetjente 15,5 2,9 23,3 Anm: Tabellen viser den privatøkonomiske gevinst af uddannelsen, dvs. den disponible livsindkomst for personer med den angivne uddannelse set i forhold til en sammenlignelig ufaglært (grundskole eller uoplyst uddannelse). Gevinsten er beregnet vha. propensity score matching med 10 naboer. 8

9 Tabel C. Disponibel livsindkomst for mellemlange videregående uddannelser, år (2015- Livsindkomst Gevinst i pct. Mellemlange videregående uddannelser 16,1 4,7 41,5 Pædagoger 13,2 2,2 20,4 Lærere 15,6 4,1 35,1 Journalister og bibliotekarer 16,6 4,8 40,6 Sprog/formidling bach., MVU 14,2 3,6 33,9 Andre MVU (bl.a. skuespillere, designere, jordmødre, tandplejere) 14,4 3,7 34,3 Socialrådgivere 14,8 3,8 34,7 HD/HA-uddannede 23,5 11,2 90,6 Tekniske i øvr., MVU 16,0 4,7 41,1 Bygningskonstruktører 16,7 3,9 30,5 Diplomingeniører 20,2 7,3 57,0 Diætisister, ernæringsudd. 13,8 3,4 33,0 Maskinmestre 20,0 7,0 54,0 Bioanalytikere 15,1 4,3 40,0 Sygeplejesker, radiografer 14,8 4,0 36,9 Ergoterapeuter, fysioterapeuter 15,6 4,4 39,2 Anm: Tabellen viser den privatøkonomiske gevinst af uddannelsen, dvs. den disponible livsindkomst for personer med den angivne uddannelse set i forhold til en sammenlignelig ufaglært (grundskole eller uoplyst uddannelse). Gevinsten er beregnet vha. propensity score matching med 10 naboer. Tabel D. Disponibel livsindkomst for lange videregående uddannelser, år (2015-priser). Gevinst ift. ufaglært Livsindkomst Gevinst ift. ufaglært Gevinst i pct. Lange videregående uddannelser 22,7 10,7 88,9 Pædagog, LVU 16,9 5,7 50,3 Humanistiske kandidater 17,3 5,8 49,9 Kunstneriske kandidater 13,8 2,4 20,6 Matematikere, fysikere 20,6 8,5 70,6 Økonomer 27,0 14,6 116,6 Jurister, politologer 27,0 14,7 120,2 Socialvidenskab, forvaltning, sociologi, psykologi 17,5 6,2 55,1 Civilingeniører 24,5 11,9 94,4 Arkitekter 17,6 5,3 42,5 Andre LVU (bioteknologi, folkesundhed, humanernæring m.m.) 19,5 7,5 62,2 Dyrlæger, jordbrugsøkonomer 19,8 7,5 60,8 Læger 31,0 18,8 153,8 Tandlæger, farmaceuter 25,0 13,4 115,8 Ph.d. 23,4 11,0 88,1 Anm: Tabellen viser den privatøkonomiske gevinst af uddannelsen, dvs. den disponible livsindkomst for personer med den angivne uddannelse set i forhold til en sammenlignelig ufaglært (grundskole eller uoplyst uddannelse). Gevinsten er beregnet vha. propensity score matching med 10 naboer. 9

10 Bilag 2 Bilag til samfundsøkonomisk gevinst Tabel E. Livsværditilvækst for erhvervsuddannelser, år (2015-priser). Livsværditilvækst Gevinst ift. ufaglært Gevinst i pct. Erhvervsuddannelser 14,2 4,0 40,4 Faglært øvrige, faglært 12,0 2,2 22,9 Salgassistenter 13,5 3,7 37,8 Sekretærer, bankrådgivere 16,2 7,1 78,9 Murere, malere 14,1 1,8 14,7 Tømrere, snedkere 15,1 2,3 18,3 VVS'ere, glarmestre 13,6 2,5 23,5 Elektrikere, el-montører 18,5 5,5 42,8 Smede, svejsere, støbere 16,0 4,1 34,8 Maskinarbejder, industritekniker 16,9 4,7 39,6 Mekanikere, operatører 17,4 4,9 39,4 Fotografer, mediegrafikere 12,0 2,5 26,5 Frisør m.v., faglært 10,9 2,5 29,6 Slagtere, bagere 13,1 2,0 18,9 Køkkenassistenter 10,5 2,1 25,9 Kokke, tjenere 12,9 2,7 27,3 Landmænd, veterinærsygeplejersker 18,9 7,0 60,5 SOSU-assistenter 12,0 4,2 55,7 Tandklinikassistent m.v., faglært 9,1 1,8 25,2 Anm: Tabellen viser den livsværditilvæksten i 2015-priser beregnet i AE s livsindkomstmodel på baggrund af indkomstdata fra Livsværditilvæksten er lønindkomst, arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag og overskud af egen virksomhed fratrukket undervisningsomkostninger. Stilieseret livsforløb for årige. 2. kolonne viser gennemsnitlig livsværditilvækst. Dette er ikke det samme som gevinsten af uddannelsen. 3. og 4. kolonne viser gevinsten af uddannelsen, dvs. livsværditilvæksten for personer med den angivne uddannelse set i forhold til en sammenlignelig ufaglært (grundskole eller uoplyst uddannelse). Gevinsten er beregnet vha. propensity score matching med 10 naboer. Ufaglært dækker kun personer med grundskole eller uoplyst uddannelse. 10

11 Tabel F. Livsværditilvækst for korte videregående uddannelser, år (2015-priser). Livsværditilvækst Gevinst ift. ufaglært Gevinst i pct. Kort videregående uddannelse 16,7 5,5 51,3 KVU øvrige, KVU 16,5 5,6 54,1 Multimediedesignere, tolke 12,8 3,7 42,9 Markedsførings- og finansøkonomer 19,3 8,1 75,1 Datamatikere, merkonomer 19,6 8,5 78,9 Maskintekniker, andre teknikere 17,5 4,9 40,5 Laboranter 14,4 5,4 62,9 Økonomaer, teknologer 14,0 4,0 42,4 Jordbrugsteknolog, landbrugstekniker 16,7 4,9 43,9 Farmakononer 13,0 4,4 54,4 Fængselsbetjente, politibetjente 15,0 2,4 19,5 Anm: Tabellen viser den livsværditilvæksten i 2015-priser beregnet i AE s livsindkomstmodel på baggrund af indkomstdata fra Livsværditilvæksten er lønindkomst, arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag og overskud af egen virksomhed fratrukket undervisningsomkostninger. Stilieseret livsforløb for årige. 2. kolonne viser gennemsnitlig livsværditilvækst. Dette er ikke det samme som gevinsten af uddannelsen. 3. og 4. kolonne viser gevinsten af uddannelsen, dvs. livsværditilvæksten for personer med den angivne uddannelse set i forhold til en sammenlignelig ufaglært (grundskole eller uoplyst uddannelse). Gevinsten er beregnet vha. propensity score matching med 10 naboer. Ufaglært dækker kun personer med grundskole eller uoplyst uddannelse. Tabel G. Livsværditilvækst for mellemlange videregående uddannelser, år (2015-priser). Livsværditilvækst Gevinst ift. ufaglært Gevinst i pct. Mellemlang videregående uddannelse 16,6 6,6 70,7 Pædagoger 12,4 3,3 38,9 Lærere 15,5 5,3 54,7 Journalister og bibliotekarer 17,5 6,8 67,2 Sprog/formidling bach., MVU 13,4 5,1 65,5 Andre MVU (bl.a. skuespillere, designere, jordmødre, tandplejere) 13,8 4,5 51,9 Socialrådgivere 15,1 6,3 76,1 HD/HA-uddannede 27,8 15,6 133,8 Tekniske i øvr., MVU 15,3 5,2 54,1 Bygningskonstruktører 18,9 5,4 41,4 Diplomingeniører 25,5 12,1 94,6 Diætisister, ernæringsudd. 12,8 4,4 56,0 Maskinmestre 23,2 9,3 70,3 Bioanalytikere 15,6 6,5 77,3 Sygeplejesker, radiografer 15,3 6,3 76,3 Ergoterapeuter, fysioterapeuter 14,8 5,0 55,2 Anm: Tabellen viser den livsværditilvæksten i 2015-priser beregnet i AE s livsindkomstmodel på baggrund af indkomstdata fra Livsværditilvæksten er lønindkomst, arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag og overskud af egen virksomhed fratrukket undervisningsomkostninger. Stilieseret livsforløb for årige. 2. kolonne viser gennemsnitlig livsværditilvækst. Dette er ikke det samme som gevinsten af uddannelsen. 3. og 4. kolonne viser gevinsten af uddannelsen, dvs. livsværditilvæksten for personer med den angivne uddannelse set i forhold til en sammenlignelig ufaglært (grundskole eller uoplyst uddannelse). Gevinsten er beregnet vha. propensity score matching med 10 naboer. Ufaglært dækker kun personer med grundskole eller uoplyst uddannelse. 11

12 Tabel H. Livsværditilvækst for lange videregående uddannelser, år (2015-priser). Livsværditilvækst Gevinst ift. ufaglært Gevinst i pct. Lang videregående uddannelse 25,8 14,5 134,7 Pædagog, LVU 17,0 7,7 86,9 Humanistiske kandidater 17,4 7,4 78,8 Kunstneriske kandidater 12,1 2,0 21,0 Matematikere, fysikere 22,7 10,8 97,5 Økonomer 36,1 23,7 198,8 Jurister, politologer 32,8 21,3 196,0 Socialvidenskab, forvaltning, sociologi, psykologi 19,1 9,3 101,0 Civilingenører 28,4 15,2 122,8 Arkitekter 17,8 6,1 55,5 Andre LVU (bioteknologi, folkesundhed, humanernæring m.m.) 20,6 9,1 83,2 Dyrlæger, jordbrugsøkonomer 21,2 9,6 88,1 Læger 38,2 26,8 251,4 Tandlæger, farmaceuter 28,1 17,7 182,4 Ph.d. 29,6 16,4 131,5 Anm: Tabellen viser den livsværditilvæksten i 2015-priser beregnet i AE s livsindkomstmodel på baggrund af indkomstdata fra Livsværditilvæksten er lønindkomst, arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag og overskud af egen virksomhed fratrukket undervisningsomkostninger. Stilieseret livsforløb for årige. 2. kolonne viser gennemsnitlig livsværditilvækst. Dette er ikke det samme som gevinsten af uddannelsen. 3. og 4. kolonne viser gevinsten af uddannelsen, dvs. livsværditilvæksten for personer med den angivne uddannelse set i forhold til en sammenlignelig ufaglært (grundskole eller uoplyst uddannelse). Gevinsten er beregnet vha. propensity score matching med 10 naboer. Ufaglært dækker kun personer med grundskole eller uoplyst uddannelse. 12

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden

Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden At give unge en uddannelse er en guldrandet investering, men der kan være stor forskel på, hvor lang tid uddannelserne er om at betale

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét

En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét Det betaler sig at klæde de unge godt på til arbejdslivet ved at give dem en uddannelse. Der går således ofte kun få år, før uddannelsesinvesteringen

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet

Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet 2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente

Læs mere

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt

Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt 10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser

Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Arbejdsmarkedet under & efter krisen Nyuddannede kan ikke få job, når de økonomiske kriser kradser Ledigheden blandt nyuddannede er særlig følsom over for ændringer i konjunkturerne. Typisk er ledigheden

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav

Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse

Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder

Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft. Parallelt hermed vil der være langt flere ufaglærte, end der er job til. Manglen

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik

Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Stort frafald er hæmskoen i dansk uddannelsespolitik Hver 6. elev, der forlader folkeskolen, får ikke en ungdomsuddannelse, inden de bliver voksne, og det er på trods af, at 8 ud af 1 har påbegyndt mindst

Læs mere

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede

Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Udvikling i og konsekvenser af ledighed blandt nyuddannede Fredag d. 30. november 2012, Kolding Årsmøde VUE Videnscenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning Oplæg af Mie Dalskov Pihl Senioranalytiker

Læs mere

Uddannelse i de sociale klasser i 2012

Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede

5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5. Fremtidens udbud af erhvervsuddannede 5.1 Sammenfatning 191 5.2 Tab af erhvervsuddannet arbejdskraft 192 5.3 Arbejdsstyrken 29-24 21 5.4 Flere erhvervsuddannede men hvordan? 24 5.5 Langt til 95 pct.-målet

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4.1 Sammenfatning 153 4.2 En kerneressource på arbejdsmarkedet 154 4.3 Lønnen for erhvervsuddannede 159 4.4 Arbejdslivet for erhvervsuddannede 163 4.5 Gode karrieremuligheder

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag

Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Historisk høj ledighed inden for de offentlige LO-fag Ledigheden for de offentlige LO-uddannelser er steget støt siden 28 modsat alle andre uddannelsesgrupper, hvor stigningen i ledigheden er aftaget i

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser

Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser Byggeriet tager det største ansvar for praktikpladser AE har undersøgt, hvor gode virksomhederne er til at tage del i praktikpladsansvaret. I gennemsnit har næsten hver anden byggevirksomhed haft mindst

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse

Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Manglende indfrielse af 1-m ål koster m illiarder i tabt produktivitet U ddannelsesniveauet for danske unge bliver ved med at falde. Fæ rre og fæ rre får en ungdomsuddannelse, og den manglende indfrielse

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Værdien af Forsikringsakademiets uddannelser

Værdien af Forsikringsakademiets uddannelser MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1.

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Danmark i en krisetid - Velstand kræver uddannelse

Danmark i en krisetid - Velstand kræver uddannelse Danmark i en krisetid - Velstand kræver uddannelse Økonomiske tendenser 213 Danmark i en krisetid Velstand kræver uddannelse Økonomiske Tendenser 213 Økonomiske Tendenser 213 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere