Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet
|
|
- Sebastian Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års alderen kan personer med korte og mellemlange videregående uddannelser typisk tjene mio. kr., mens akademikere kan se frem til hele 23 mio. kr. Ikke kun for den enkelte er de videregående uddannelser en god forretning. Samfundet tjener typisk 6-7 mio. kr., hver gang de udstyrer en person med en kort- eller mellemlang videregående uddannelse, mens gevinsten er knap 15 mio. kr. hver gang en akademiker udklækkes. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl & stud.scient.oecon Troels Lund Jensen 7. juli 2015 Analysens hovedkonklusioner AE har kortlagt livsindkomsten for de videregående uddannelser. Mens personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse i gennemsnit har en livsindkomst på mio. kr., tjener en akademiker 23 mio. kr. efter skat gennem livet. Ser man på gevinsten, dvs. hvad uddannede kan se frem til at tjene i forhold til, hvis de var forblevet ufaglærte, så er de privatøkonomiske gevinster på 4-11 mio. kr. gennem livet efter skat. En ting er den privatøkonomiske gevinst, men det er også for samfundet en god forretning at uddanne. Den samfundsmæssige gevinst er typisk 6-7 mio. kr. over livet hver gang en person får en kort- eller mellemlang videregående uddannelse, mens gevinsten er knap 15 mio. kr., hver gang en akademiker udklækkes. Det er endda når man indregner ekstra omkostninger til omvalg, frafald og dobbeltuddannelse. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Uddannelser i Danmark er en guldrandet investering Tusindvis af unge søger i disse uger ind på de videregående uddannelser. I den anledning har AE undersøgt, hvor stor gevinsten er, ved at tage en videregående uddannelse. I denne analyse er såvel den privatøkonomiske som den samfundsøkonomiske gevinst undersøgt med fokus på de videregående uddannelser. Første afsnit viser den privatøkonomiske gevinst af de forskellige uddannelser, mens andet afsnit viser samfundets gevinst ved at tage en uddannelse. Beregningerne bag resultaterne i undersøgelsen bygger dels på registerudtræk for danskernes indtjening og arbejdsmarkedstilknytning fordelt på forskellige alders og uddannelsesgrupper. Dels er der også brugt et modelapparatur udviklet af AE, der bygger livsindkomsterne op ud fra de typiske faktiske fuldførelsestider og startalder på de forskellige uddannelser. Dertil kommer at livsindkomsten tager højde for indkomst og erhvervsarbejde såvel før, under som efter uddannelsen er fuldført. Millioner at hente privatøkonomisk med en uddannelse AE har kortlagt livsindkomsten for forskellige uddannelser, når man ser gennem livet fra 18 til 80 års alderen. Figur 1 viser den gennemsnitlige disponible livsindkomst for personer med forskellige uddannelser. Ufaglærte, dvs. personer, der går gennem livet med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse har en livsindkomst på knap 11 mio. kr. (2015-priser), når man ser på summen af al indkomst fratrukket skatteindbetalinger. Faglærte har i gennemsnit en livsindkomst på 13 mio. kr., mens personer med videregående uddannelser tjener mio. kr. efter skat gennem livet. Figur 1. Privatøkonomisk livsindkomst for uddannelsesgrupper Mio.kr. Mio.kr Ufaglærte Erhvervsudd. Korte vid. udd. Mellemlange vid. udd. Lange vid. udd. 0 Livsindkomst Anm: Der ses på den gennemsnitlige disponible indkomst over livet, fra år. Se boks 1. for metode. Forskellen mellem den gennemsnitlige livsindkomst kan ikke tolkes som gevinsten af at tage en given uddannelse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata, 2013, og beregninger i STATA. I tabel 1 ses livsindkomsten for en række udvalgte enkeltuddannelser, og samtidig ses den estimerede gevinst af uddannelsen. Her kan man se, hvor meget mere personer med den respektive uddannelse kan forvente at tjene gennem livet set i forhold til, hvis de var forblevet ufaglærte, dvs. en uddannelse 2
3 svarende til grundskoleniveau. Man har så at sige taget højde for baggrundsfaktorer, der også har betydning for livsindkomsten. Gevinsten af en erhvervsfaglig uddannelse er 2 mio. kr. gennem livet. En person med en kort videregående uddannelse kan i gennemsnit se frem til at forøge sin livsindkomst med 3,7 mio. kr. eller tjene 31 procent mere end hvis han var forblevet ufaglært. For de mellemlange videregående uddannelser, dvs. professionsbachelorer, er gevinsten på knap 5 mio. kr. gennem livet eller 42 procent. En akademiker kan se frem til at tjene næsten 11 mio. kr. mere end hvis vedkommende var forblevet ufaglært, hvilket næsten er en fordobling af livsindkomsten. Som det ses nedenfor er der stor variation inden for de forskellige hovedgrupper. I bilag 1 ses en detaljeret liste over alle de uddannelsesgrupper, der er med i undersøgelsen. Tabel 1. Disponibel livsindkomst for udvalgte uddannelser, år (2015-priser). Livsindkomst Gevinst ift. ufaglært Gevinst i pct. Ufaglært 10,7 - - Erhvervsuddannelser 13,4 1,9 16,3 Salgsassistenter 13,0 1,6 14,4 Maskinarbejder, industritekniker 14,6 2,2 17,8 Tømrere, snedkere 13,8 1,2 9,2 Mekanikere, operatører 15,0 2,4 19,4 Kokke, tjenere 12,5 0,8 6,9 Korte videregående uddannelser 15,4 3,7 31,0 Laboranter 13,8 3,0 27,3 Multimediedesignere, tolke 13,4 2,8 26,2 Markedsførings- og finansøkonomer 16,7 4,5 37,1 Maskintekniker, andre teknikere 15,7 3,2 25,9 Mellemlange videregående uddannelser 16,1 4,7 41,5 Pædagoger 13,2 2,2 20,4 Bygningskonstruktører 16,7 3,9 30,5 Maskinmestre 20,0 7,0 54,0 Lange videregående uddannelser 22,7 10,7 88,9 Humanistiske kandidater 17,3 5,8 49,9 Civilingenører 24,5 11,9 94,4 Læger 31,0 18,8 153,8 Anm: Tabellen viser den privatøkonomiske gevinst af uddannelsen, dvs. den disponible livsindkomst for personer med den angivne uddannelse set i forhold til en sammenlignelig ufaglært (grundskole eller uoplyst uddannelse). Gevinsten er beregnet vha. propensity score matching med 10 naboer. Samfundsøkonomisk gevinst ved at tage en uddannelse Nedenfor er den samfundsmæssige investering i uddannelse gjort op. Her ses på summen af erhvervsindkomst gennem livet fratrukket undervisningsudgifterne, som et mål for den værdiltilvækst som den enkelte bidrager med gennem livet. Med andre ord ser man på den værditilvækst som den enkelte bidrager med til Danmarks velstand gennem livet. 3
4 Da der her ses på erhvervsindkomst alene er der noget større forskel på livsindkomsten. Figur 2 viser, at mens ufaglærte i gennemsnit har en livsværditilvækst på 8,4 mio. kr., så er livsværditilvæksten for faglærte på 14 mio. kr., mens personer med en videregående uddannelse ligger på mio. kr. gennem livet. Det ses at korte- og mellemlange videregående uddannelser ligger på nogenlunde samme niveau. Forskellen i livsværditilvækst afspejler varierende arbejdsmarkedstilknytning, men også forskelle i timelønnen. Figur 2. Livsværditilvækst ved at tage en uddannelse Ufaglærte Erhvervsudd. Korte vid. udd. Mellemlange vid. udd. Lange vid. udd. 0 Livsværditilvækst Anm: Der ses på den forventede livsværditilvækst, fra år. Se boks 1. for metode og nærmere definition. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata, 2013, og beregninger i STATA. I tabel 2 ses gevinsten ved at tage de forskellige uddannelser, dvs. hvor meget mere personer med de givne uddannelser i gennemsnit tilfører af værdi i forhold til sammenlignelige ufaglærte. Gevinsten ved en faglært uddannelse ligger på 4 mio. kr., mens gevinsten af korte videregående uddannelser ligger på 5,5 mio. kr. og de mellemlange videregående ligger ca. en million højere, dvs. 6,6 mio. kr. Akademikerne topper igen listen med en gevinst på 14,5 mio. kr. Endnu engang er der stor forskel på de forskellige uddannelser på listen. En mere detaljeret liste over de forskellige uddannelser ses i bilag 2. Der er altså store gevinster af at tage en uddannelse i Danmark. Ikke kun samfundsøkonomisk, men også privatøkonomisk. Når tusindvis af håbefulde unge får svar på deres ansøgning til de videregående uddannelse og måske ikke er kommet ind på deres drømmeuddannelse, så er det vigtigt at huske på, at der med findes beslægtede uddannelser, hvor der måske er ledige pladser, som vil være et langt bedre alternativ til et liv uden uddannelse. For de unge er det også værd at bemærke, at flere faglærte uddannelser giver en livsindkomst, der er på niveau med eller over flere videregående uddannelser. Derfor bør flere unge end i dag huske at se i retning de erhvervsfaglige uddannelser, også fordi prognoserne peger på, at det især er faglært arbejdskraft, som vi kommer til at mangle på arbejdsmarkedet de kommende år. 4
5 Tabel 2. Livsværditilvækst for udvalgte uddannelser, år (2015-priser). Livsværditilvækst Gevinst ift. ufaglært kontrolgruppe Gevinst i pct. Ufaglært 8,4 - - Erhvervsuddannelser 14,2 4,0 40,4 Salgsassistenter 13,5 3,7 37,8 Maskinarbejder, industritekniker 16,9 4,7 39,6 Tømrere, snedkere 15,1 2,3 18,3 Mekanikere, operatører 17,4 4,9 39,4 Kokke, tjenere 12,9 2,7 27,3 Kort videregående uddannelse 16,7 5,5 51,3 Laboranter 14,4 5,4 62,9 Multimediedesignere, tolke 12,8 3,7 42,9 Markedsførings- og finansøkonomer 19,3 8,1 75,1 Maskintekniker, andre teknikere 17,5 4,9 40,5 Mellemlang videregående uddannelse 16,6 6,6 70,7 Pædagoger 12,4 3,3 38,9 Bygningskonstruktører 18,9 5,4 41,4 Maskinmestre 23,2 9,3 70,3 Lang videregående uddannelse 25,8 14,5 134,7 Humanistiske kandidater 17,4 7,4 78,8 Civilingenører 28,4 15,2 122,8 Læger 38,2 26,8 251,4 Anm: Tabellen viser den livsværditilvæksten i 2015-priser beregnet i AE s livsindkomstmodel på baggrund af indkomstdata fra Livsværditilvæksten er lønindkomst, arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag og overskud af egen virksomhed fratrukket undervisningsomkostninger. Stiliseret livsforløb for årige. 2. kolonne viser gennemsnitlig livsværditilvækst. Dette er ikke det samme som gevinsten af uddannelsen. 3. og 4. kolonne viser gevinsten af uddannelsen, dvs. livsværditilvæksten for personer med den angivne uddannelse set i forhold til en sammenlignelig ufaglært (grundskole eller uoplyst uddannelse). Gevinsten er beregnet vha. propensity score matching med 10 naboer. Ufaglært dækker kun personer med grundskole eller uoplyst uddannelse. Uddannelsesgevinsten viser for videregående uddannelser både gevinsten af den gymnasiale uddannelse og den videregående uddannelse. 5
6 Boks 1. AE s livsindkomstmodel Livsindkomsterne er beregnet på befolkningen pr. 1.januar 2014 og på indkomstoplysninger fra Beregningerne på uddannelsesgrupperne bygger på en 50 procents stikprøve af alle årige i befolkningen. Ufaglærte dækker over personer med en grundskoleuddannelse eller med uoplyst uddannelse. Personer der har gennemført en ungdomsuddannelse, uden at påbegynde en videregående uddannelse er ikke medtaget i analysen. Livsindkomsterne er fremskrevet til 2015-niveau på baggrund af LO s lønskøn. Der er ikke foretaget en diskontering af indkomsterne, svarende til en implicit antagelse om, at den forventede reallønsfremgang er lig med den forventede reale diskonteringsrente. Til analysen af den privatøkonomiske gevinst benyttes den disponible indkomst. Den disponible indkomst er lønindkomst, overførsler, kapitalindkomst, udbetalinger fra pensioner, virksomhedsindkomst osv. fratrukket skatteindbetalinger. I den disponible indkomst er pensionsindbetalinger ikke inkluderet. Til analysen af det samfundsøkonomiske afkast, benyttes den livsindkomst, der kaldes livsværditilvæksten. Begrebet dækker over erhvervsindkomst (incl. overskud af egen virksomhed) og bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger fratrukket uddannelsesomkostninger. Undervisningsudgifter dækker over undervisnings-, bygnings- og fællestaxametersatser (ekskl. moms) fra Finanslovens takstkatalog i 2012 og Der er beregnet vægtede gennemsnitstakster inden for hovedgrupperne. Udover de direkte undervisningsudgifter er indregnet de ekstra gennemsnitlige udgifter til frafald, omvalg og dobbeltuddannelse for personer med samme uddannelsesniveau jf. resultaterne i rapporten Veje og omveje til erhvervskompetencegivende uddannelse udarbejdet i samarbejde mellem AE og DI i Alle bachelorer på lange videregående uddannelser, der er i gang med deres uddannelse, er sidestillet med kandidatstuderende, mens alle færdiguddannede bachelorer (der ikke er i gang med en overbygningsuddannelse) bliver betragtet som personer med en mellemlang videregående uddannelse. Livsforløbene er bygget op ud fra de forventede fuldførelsesaldre (2013) 1 og fuldførelsestider (2013) 2 på uddannelserne, således at livsforløbet er bygget op ud fra tre faser; tiden før uddannelse, tiden under uddannelse og tiden efter uddannelse. Der er forskellige indkomster forbundet med de tre faser: - Den gennemsnitlige indkomst før uddannelse er beregnet ved hjælp af propensity score matching med 10 naboer, ud fra kontrolgruppen til de personer, der er i gang med den pågældende uddannelse. - Den gennemsnitlige indkomst under uddannelse er beregnet ud fra de faktiske indkomster for de personer, der er under uddannelsen. - Den gennemsnitlige indkomst efter uddannelse er beregnet ud fra de faktiske indkomster for de personer der har gennemført uddannelsen. - Beregningerne tager således højde for løn under uddannelse og indkomst fra studiearbejde. 1 Kilde: Statistikbanken, tabel U3107 (Fuldførte elever, alle uddannelser efter alder, 2013) 2 Kilde: Undervisningsministeriets databank, gns. fuldførelsestid
7 Boks 2. Overvejelser ved propensity score matching Hvorfor denne metode? I denne analyse har AE benyttet propensity score matching, som er en metode til at analysere effekten af f.eks. uddannelse. Formålet er, at konstruere et kontrafaktisk livsforløb for de personer, der rent faktisk har opnået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Dvs. efter bedste evne at sige, hvordan disse personers livsforløb ville have set ud, hvis de ikke havde opnået nogen uddannelse ud over grundskole, ved at sammenligne med personer, der på en lang række baggrundsvariable, ligner personen. Metoden bygger på at estimere overgangssandsynligheder (propensity scores), konstrueret ud fra relevante baggrundsvariable. I denne analyse har vi samlet oplysninger om alder, køn, børn, herkomst og forældres uddannelsesniveau og retning, for at konstruere disse overgangssandsynligheder. Ved estimering ud fra 10 nærmeste naboer (nearest neighbor matching) menes, at hver person, der har fuldført en uddannelse, sammenlignes med de 10 personer fra kontrolgruppen, dvs. gruppen af ufaglærte personer, der har en propensity score, der ligger nærmest den pågældende person. Disse 10 personer danner grundlag for den uddannede persons kontrafaktiske indkomst, skatteindbetalinger og beskæftigelsesgrad. Et kontrafaktisk livsforløb er konstrueret som gennemsnittet af de personer, der er fundet som nærmeste naboer, til de personer, der har gennemført uddannelsen. Kvalitet af metoden Vi har løbende undersøgt kvaliteten af de mange matchinger foretaget i modellerne bag livsindkomsten for hhv. deltagerne og kontrolpersoner. Rosenbaum og Robin (1985) har bl.a. udviklet et mål for den standardiserede afvigelse mellem de uddannede og kontrolpersonerne. Normalt siger man, at kvaliteten af matchingen er god, hvis biasen er under 20 for alle variablene. Man kan også undersøge for hvor mange variable biasen mellem de to grupper er større end 2 procent. Modellerne her klarer sig generelt godt på dette mål. En anden måde at undersøge kvaliteten af matchingen, er at teste på at middelværdierne for de forskellige variable er ens for medlemmerne og kontrolpersonerne. Der er tale om almindelige t-tests, hvor nulhypotesen er, at middelværdierne er ens. Det ville normalt betyde, at man ville se efter om t-teststørrelserne ligger under 1,96, idet dette betyder, at vi accepterer hypotesen om ens middelværdier. Et problem ved t-tests og andre hypotesetests er, at resultatet i høj grad afhænger af stikprøvens størrelse. Med en stor stikprøve på 50 procent af Danmarks befolkning, er det meget let at finde signifikante forskelle mellem middelværdierne i de to grupper. Grundskolekarakter som baggrundsvariabel Udover at kontrolgruppen skal ligne den gruppe, der har fået en uddannelse, afhænger kvaliteten af matchingen også af om de baggrundsvariable, den estimerede propensity score er beregnet ud fra, er fyldestgørende, dvs. om vi har medtaget alle de variable, som kan have indflydelse på, om man opnår en erhvervskompetencegivende uddannelse. Et forhold som grundskolekarakterer er væsentlige at medtage i sådan en analyse, idet den kan give en indikation af den enkelte persons faglige evner. Grundskolekarakterer er først blevet registreret ved Danmarks Statistik fra år 2000, hvilket betyder, at vi kun har mulighed for at benytte denne variabel fyldestgørende i matchingen, for personer til og med 27 år. Vi har undersøgt om grundskolekarakterer giver anledning til ændrede livsindkomster, for personer i aldersgruppen årige. Konklusionen er, at karakterer giver anledning til en nedjustering på ca. 2 % af gevinsten ved at tage en uddannelse ift. en ufaglært kontrolgruppe. De forventede livsindkomster for de forskellige uddannelser ændres ikke ved denne korrektion det er kun gevinsten i forhold til en ufaglært kontrolgruppe. Det ændrer altså ikke nævneværdigt ved vores konklusioner. Vi har ikke benyttet korrektionen, til at beskrive den samlede gevinst ved at tage en uddannelse, over et helt livsforløb, fordi livsforløbet frem til en persons 27. leveår i ringe grad beskriver det videre livsforløb. 7
8 Bilag 1 Bilag til privatøkonomisk gevinst Tabel A. Disponibel livsindkomst for erhvervsuddannelser, år (2015-priser). Livsindkomst Gevinst ift. ufaglært Gevinst i pct. Erhvervsuddannelser 13,4 1,9 16,3 Faglært øvrige, faglært 12,4 1,1 9,3 Salgassistenter 13,0 1,6 14,4 Sekretærer, bankrådgivere 14,8 3,7 33,5 Murere, malere 13,4 1,0 7,8 Tømrere, snedkere 13,8 1,2 9,2 VVS'ere, glarmestre 13,1 1,1 8,9 Elektrikere, el-montører 15,4 2,7 21,1 Smede, svejsere, støbere 14,1 1,8 15,0 Maskinarbejder, industritekniker 14,6 2,2 17,8 Mekanikere, operatører 15,0 2,4 19,4 Fotografer, mediegrafikere 12,4 1,3 11,9 Frisør m.v., faglært 11,7 1,0 9,4 Slagtere, bagere 12,8 0,7 6,0 Køkkenassistenter 11,5 0,7 6,0 Kokke, tjenere 12,5 0,8 6,9 Landmænd, veterinærsygeplejersker 14,9 2,7 21,6 SOSU-assistenter 12,2 1,7 15,7 Tandklinikassistent m.v., faglært 11,1 0,9 8,9 Anm: Tabellen viser den privatøkonomiske gevinst af uddannelsen, dvs. den disponible livsindkomst for personer med den angivne uddannelse set i forhold til en sammenlignelig ufaglært (grundskole eller uoplyst uddannelse). Gevinsten er beregnet vha. propensity score matching med 10 naboer. Tabel B. Disponibel livsindkomst for korte videregående uddannelser, år (2015-priser). Livsindkomst Gevinst ift. ufaglært Gevinst i pct. Korte videregående uddannelser 15,4 3,7 31,0 KVU øvrige, KVU 16,9 5,2 43,8 Multimediedesignere, tolke 13,4 2,8 26,2 Markedsførings- og finansøkonomer 16,7 4,5 37,1 Datamatikere, merkonomer 16,6 4,7 40,1 Maskintekniker, andre teknikere 15,7 3,2 25,9 Laboranter 13,8 3,0 27,3 Økonomaer, teknologer 14,0 2,8 25,1 Jordbrugsteknolog, landbrugstekniker 15,1 2,7 22,1 Farmakononer 13,5 2,8 26,0 Fængselsbetjente, politibetjente 15,5 2,9 23,3 Anm: Tabellen viser den privatøkonomiske gevinst af uddannelsen, dvs. den disponible livsindkomst for personer med den angivne uddannelse set i forhold til en sammenlignelig ufaglært (grundskole eller uoplyst uddannelse). Gevinsten er beregnet vha. propensity score matching med 10 naboer. 8
9 Tabel C. Disponibel livsindkomst for mellemlange videregående uddannelser, år (2015- Livsindkomst Gevinst i pct. Mellemlange videregående uddannelser 16,1 4,7 41,5 Pædagoger 13,2 2,2 20,4 Lærere 15,6 4,1 35,1 Journalister og bibliotekarer 16,6 4,8 40,6 Sprog/formidling bach., MVU 14,2 3,6 33,9 Andre MVU (bl.a. skuespillere, designere, jordmødre, tandplejere) 14,4 3,7 34,3 Socialrådgivere 14,8 3,8 34,7 HD/HA-uddannede 23,5 11,2 90,6 Tekniske i øvr., MVU 16,0 4,7 41,1 Bygningskonstruktører 16,7 3,9 30,5 Diplomingeniører 20,2 7,3 57,0 Diætisister, ernæringsudd. 13,8 3,4 33,0 Maskinmestre 20,0 7,0 54,0 Bioanalytikere 15,1 4,3 40,0 Sygeplejesker, radiografer 14,8 4,0 36,9 Ergoterapeuter, fysioterapeuter 15,6 4,4 39,2 Anm: Tabellen viser den privatøkonomiske gevinst af uddannelsen, dvs. den disponible livsindkomst for personer med den angivne uddannelse set i forhold til en sammenlignelig ufaglært (grundskole eller uoplyst uddannelse). Gevinsten er beregnet vha. propensity score matching med 10 naboer. Tabel D. Disponibel livsindkomst for lange videregående uddannelser, år (2015-priser). Gevinst ift. ufaglært Livsindkomst Gevinst ift. ufaglært Gevinst i pct. Lange videregående uddannelser 22,7 10,7 88,9 Pædagog, LVU 16,9 5,7 50,3 Humanistiske kandidater 17,3 5,8 49,9 Kunstneriske kandidater 13,8 2,4 20,6 Matematikere, fysikere 20,6 8,5 70,6 Økonomer 27,0 14,6 116,6 Jurister, politologer 27,0 14,7 120,2 Socialvidenskab, forvaltning, sociologi, psykologi 17,5 6,2 55,1 Civilingeniører 24,5 11,9 94,4 Arkitekter 17,6 5,3 42,5 Andre LVU (bioteknologi, folkesundhed, humanernæring m.m.) 19,5 7,5 62,2 Dyrlæger, jordbrugsøkonomer 19,8 7,5 60,8 Læger 31,0 18,8 153,8 Tandlæger, farmaceuter 25,0 13,4 115,8 Ph.d. 23,4 11,0 88,1 Anm: Tabellen viser den privatøkonomiske gevinst af uddannelsen, dvs. den disponible livsindkomst for personer med den angivne uddannelse set i forhold til en sammenlignelig ufaglært (grundskole eller uoplyst uddannelse). Gevinsten er beregnet vha. propensity score matching med 10 naboer. 9
10 Bilag 2 Bilag til samfundsøkonomisk gevinst Tabel E. Livsværditilvækst for erhvervsuddannelser, år (2015-priser). Livsværditilvækst Gevinst ift. ufaglært Gevinst i pct. Erhvervsuddannelser 14,2 4,0 40,4 Faglært øvrige, faglært 12,0 2,2 22,9 Salgassistenter 13,5 3,7 37,8 Sekretærer, bankrådgivere 16,2 7,1 78,9 Murere, malere 14,1 1,8 14,7 Tømrere, snedkere 15,1 2,3 18,3 VVS'ere, glarmestre 13,6 2,5 23,5 Elektrikere, el-montører 18,5 5,5 42,8 Smede, svejsere, støbere 16,0 4,1 34,8 Maskinarbejder, industritekniker 16,9 4,7 39,6 Mekanikere, operatører 17,4 4,9 39,4 Fotografer, mediegrafikere 12,0 2,5 26,5 Frisør m.v., faglært 10,9 2,5 29,6 Slagtere, bagere 13,1 2,0 18,9 Køkkenassistenter 10,5 2,1 25,9 Kokke, tjenere 12,9 2,7 27,3 Landmænd, veterinærsygeplejersker 18,9 7,0 60,5 SOSU-assistenter 12,0 4,2 55,7 Tandklinikassistent m.v., faglært 9,1 1,8 25,2 Anm: Tabellen viser den livsværditilvæksten i 2015-priser beregnet i AE s livsindkomstmodel på baggrund af indkomstdata fra Livsværditilvæksten er lønindkomst, arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag og overskud af egen virksomhed fratrukket undervisningsomkostninger. Stilieseret livsforløb for årige. 2. kolonne viser gennemsnitlig livsværditilvækst. Dette er ikke det samme som gevinsten af uddannelsen. 3. og 4. kolonne viser gevinsten af uddannelsen, dvs. livsværditilvæksten for personer med den angivne uddannelse set i forhold til en sammenlignelig ufaglært (grundskole eller uoplyst uddannelse). Gevinsten er beregnet vha. propensity score matching med 10 naboer. Ufaglært dækker kun personer med grundskole eller uoplyst uddannelse. 10
11 Tabel F. Livsværditilvækst for korte videregående uddannelser, år (2015-priser). Livsværditilvækst Gevinst ift. ufaglært Gevinst i pct. Kort videregående uddannelse 16,7 5,5 51,3 KVU øvrige, KVU 16,5 5,6 54,1 Multimediedesignere, tolke 12,8 3,7 42,9 Markedsførings- og finansøkonomer 19,3 8,1 75,1 Datamatikere, merkonomer 19,6 8,5 78,9 Maskintekniker, andre teknikere 17,5 4,9 40,5 Laboranter 14,4 5,4 62,9 Økonomaer, teknologer 14,0 4,0 42,4 Jordbrugsteknolog, landbrugstekniker 16,7 4,9 43,9 Farmakononer 13,0 4,4 54,4 Fængselsbetjente, politibetjente 15,0 2,4 19,5 Anm: Tabellen viser den livsværditilvæksten i 2015-priser beregnet i AE s livsindkomstmodel på baggrund af indkomstdata fra Livsværditilvæksten er lønindkomst, arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag og overskud af egen virksomhed fratrukket undervisningsomkostninger. Stilieseret livsforløb for årige. 2. kolonne viser gennemsnitlig livsværditilvækst. Dette er ikke det samme som gevinsten af uddannelsen. 3. og 4. kolonne viser gevinsten af uddannelsen, dvs. livsværditilvæksten for personer med den angivne uddannelse set i forhold til en sammenlignelig ufaglært (grundskole eller uoplyst uddannelse). Gevinsten er beregnet vha. propensity score matching med 10 naboer. Ufaglært dækker kun personer med grundskole eller uoplyst uddannelse. Tabel G. Livsværditilvækst for mellemlange videregående uddannelser, år (2015-priser). Livsværditilvækst Gevinst ift. ufaglært Gevinst i pct. Mellemlang videregående uddannelse 16,6 6,6 70,7 Pædagoger 12,4 3,3 38,9 Lærere 15,5 5,3 54,7 Journalister og bibliotekarer 17,5 6,8 67,2 Sprog/formidling bach., MVU 13,4 5,1 65,5 Andre MVU (bl.a. skuespillere, designere, jordmødre, tandplejere) 13,8 4,5 51,9 Socialrådgivere 15,1 6,3 76,1 HD/HA-uddannede 27,8 15,6 133,8 Tekniske i øvr., MVU 15,3 5,2 54,1 Bygningskonstruktører 18,9 5,4 41,4 Diplomingeniører 25,5 12,1 94,6 Diætisister, ernæringsudd. 12,8 4,4 56,0 Maskinmestre 23,2 9,3 70,3 Bioanalytikere 15,6 6,5 77,3 Sygeplejesker, radiografer 15,3 6,3 76,3 Ergoterapeuter, fysioterapeuter 14,8 5,0 55,2 Anm: Tabellen viser den livsværditilvæksten i 2015-priser beregnet i AE s livsindkomstmodel på baggrund af indkomstdata fra Livsværditilvæksten er lønindkomst, arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag og overskud af egen virksomhed fratrukket undervisningsomkostninger. Stilieseret livsforløb for årige. 2. kolonne viser gennemsnitlig livsværditilvækst. Dette er ikke det samme som gevinsten af uddannelsen. 3. og 4. kolonne viser gevinsten af uddannelsen, dvs. livsværditilvæksten for personer med den angivne uddannelse set i forhold til en sammenlignelig ufaglært (grundskole eller uoplyst uddannelse). Gevinsten er beregnet vha. propensity score matching med 10 naboer. Ufaglært dækker kun personer med grundskole eller uoplyst uddannelse. 11
12 Tabel H. Livsværditilvækst for lange videregående uddannelser, år (2015-priser). Livsværditilvækst Gevinst ift. ufaglært Gevinst i pct. Lang videregående uddannelse 25,8 14,5 134,7 Pædagog, LVU 17,0 7,7 86,9 Humanistiske kandidater 17,4 7,4 78,8 Kunstneriske kandidater 12,1 2,0 21,0 Matematikere, fysikere 22,7 10,8 97,5 Økonomer 36,1 23,7 198,8 Jurister, politologer 32,8 21,3 196,0 Socialvidenskab, forvaltning, sociologi, psykologi 19,1 9,3 101,0 Civilingenører 28,4 15,2 122,8 Arkitekter 17,8 6,1 55,5 Andre LVU (bioteknologi, folkesundhed, humanernæring m.m.) 20,6 9,1 83,2 Dyrlæger, jordbrugsøkonomer 21,2 9,6 88,1 Læger 38,2 26,8 251,4 Tandlæger, farmaceuter 28,1 17,7 182,4 Ph.d. 29,6 16,4 131,5 Anm: Tabellen viser den livsværditilvæksten i 2015-priser beregnet i AE s livsindkomstmodel på baggrund af indkomstdata fra Livsværditilvæksten er lønindkomst, arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag og overskud af egen virksomhed fratrukket undervisningsomkostninger. Stilieseret livsforløb for årige. 2. kolonne viser gennemsnitlig livsværditilvækst. Dette er ikke det samme som gevinsten af uddannelsen. 3. og 4. kolonne viser gevinsten af uddannelsen, dvs. livsværditilvæksten for personer med den angivne uddannelse set i forhold til en sammenlignelig ufaglært (grundskole eller uoplyst uddannelse). Gevinsten er beregnet vha. propensity score matching med 10 naboer. Ufaglært dækker kun personer med grundskole eller uoplyst uddannelse. 12
Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent
Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt
Læs mereUddannelse giver et markant længere arbejdsliv
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,
Læs mereEkstra millioner at hente ved at uddanne sig
Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig Der stor forskel på størrelsen af ens indkomst gennem livet alt efter, hvilken uddannelse man har. Generelt fører længere uddannelse til højere indkomst, men
Læs mereErhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden
Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden At give unge en uddannelse er en guldrandet investering, men der kan være stor forskel på, hvor lang tid uddannelserne er om at betale
Læs mereDanskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne
Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereEn uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet
En uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet Antallet af år i job forlænges med ca. 40 procent med en erhvervskompetencegivende uddannelse i baglommen. Det viser en analyse af arbejdslivets længde,
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereFra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen
Uddannelse i Danmark Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Det har stor betydning, hvilket uddannelsesvalg man gør sig efter folkeskolen. Beregninger af danskernes indkomst gennem livet viser,
Læs mereØget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab
Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,
Læs mereStore samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse
Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,
Læs mereSamtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand
Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster
Læs mereIkke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning
Store gevinster af alle uddannelser på trods af krisen Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning På trods af at den økonomiske krise har gjort det svært for især nyuddannede at få fodfæste
Læs mereØget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab
Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereUddannelse er en guldrandet investering
Uddannelse er en guldrandet investering Med en uddannelse følger lavere ledighedsrisiko, højere løn og alt i alt et liv med bedre forbrugsmuligheder. AE har analyseret livsindkomsten for knap 6 forskellige
Læs mereMilliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne
Uddannelsestid, velstand og offentlige finanser Milliardpotentiale i fuldførelse på universitetsuddannelserne Nye beregninger fra AE dokumenterer, at der er milliardgevinster at hente ved at få de studerende
Læs mereEn erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét
En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét Det betaler sig at klæde de unge godt på til arbejdslivet ved at give dem en uddannelse. Der går således ofte kun få år, før uddannelsesinvesteringen
Læs mere11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed
11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller
Læs mereFaglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse
Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Der er store gevinster at hente ved at videreuddanne sig, hvis man har en faglært uddannelse. Det gælder uanset, om den videre uddannelse sker i umiddelbar
Læs mereVideregående uddannelse giver milliarder i afkast
Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereKarakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
Læs mereHver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Læs merePraktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt
10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har
Læs mereØget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Læs mereTusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed
Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs mereMilliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse
Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et
Læs mereStore forskelle i danskernes indkomst gennem livet
2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente
Læs mereOpbremsning i ledigheden blandt nyuddannede
Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereMilliongevinster af skolepraktik
Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres
Læs mereHver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis
Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud
Læs mereStore forskelle i danskernes indkomst gennem livet
Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente at tjene over livet. Personer med lange uddannelser tjener langt mere end personer med korte uddannelser.
Læs mereAMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter
AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereStore forskelle mellem mænd og kvinders indkomster gennem livet
Store forskelle mellem mænd og kvinders indkomster gennem livet Set over et livsforløb har mænd en disponibel indkomst, der er mellem 17 og 9 pct. højere end kvinder med det samme uddannelsesniveau. Fordelt
Læs mereEnorme gevinster af uddannelse i Danmark
36 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 2 MAJ 2012 ENORME GEVINSTER AF UDDANNELSE I DANMARK Enorme gevinster af uddannelse i Danmark Uddannelse er en guldrandet investering både for samfundet og den enkelte. Uddannelse
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereBesparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand
kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereDanskerne kører længere for at komme på arbejde
Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereStor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund
Analysen er lavet i samarbejde med IDA, Ingeniørforeningen Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund Blandt studerende på tekniske og naturvidenskabelige lange videregående uddannelser
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mere16. marts 2018 Videreuddannelse giver store økonomiske
ØKONOMISK ANALYSE 16. marts 2018 Videreuddannelse giver store økonomiske gevinster Der er store positive effekter af videreuddannelse af faglærte. Effekterne for den enkelte er højere beskæftigelsesfrekvens
Læs mereHver 10. ufaglærte er arbejdsløs
Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene
Læs mereHver 10. dansker over 40 år er på førtidspension
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet
Læs mereOffentlige omkostninger til uddannelse
Offentlige omkostninger til uddannelse Der er stor forskel på de offentlige omkostninger ved at give en uddannelse. En faglært uddannelse koster i gennemsnit 120.000 kr., mens en kort videregående uddannelse
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereFærre unge kan se frem til at få en uddannelse
Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende
Læs mereUfaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse
Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Hver femte voksen i arbejdsstyrken har ikke anden uddannelse end grundskolen, og i kommer vi til at mangle faglærte hænder. AE har kortlagt effekterne af
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereSvendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereTeknik og sundhed hitter blandt ikkevestlige indvandrere
Teknik og sundhed hitter blandt ikkevestlige indvandrere Hver tiende nyuddannet har i dag ikkevestlige baggrund. Ser vi på deres valg af uddannelse, er det især de tekniske og sundhedsfaglige uddannelser,
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereMilliardpotentiale i skolepraktikken
Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereOp mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Læs mereNyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed
Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereUddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Læs mereFaglærte læser også videre
Erhvervsuddannelserne giver direkte adgang til arbejdsmarkedet, hvorimod studenter fra gymnasiet skal læse videre for at få en erhvervskompetencegivende uddannelse. Men selvom en uddannelse til tømrer,
Læs mereKriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen
Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereHistorisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte
Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse
Læs mereSjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
Læs mereFærre nyuddannede hænger fast i længere ledighed
Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang
Læs mereDrenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav
Drenge på videregående uddannelser rammes hårdere af karakterkrav Et adgangskrav til de gymnasiale uddannelser på 7 fra folkeskolens afgangsprøver vil afskære mere end hver anden studerende med en gymnasial
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereDe rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereBørn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen
Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereHøj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel
Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereHver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden
Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereEffekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende
SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereDe lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen
De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau
Læs mere