Kvinders og mænds uddannelser og job. Hvordan bløder vi op på det kønsopdelte uddannelses- og erhvervsvalg og det kønsopdelte arbejdsmarked?

Transkript

1 Kvinders og mænds uddannelser og job Hvordan bløder vi op på det kønsopdelte uddannelses- og erhvervsvalg og det kønsopdelte arbejdsmarked? Redegørelse fra den tværministerielle arbejdsgruppe til nedbrydelse af det kønsopdelte arbejdsmarked Marts

2 Kvinders og mænds uddannelser og job Hvordan bløder vi op på det kønsopdelte uddannelses- og erhvervsvalg og det kønsopdelte arbejdsmarked? Redegørelse fra den tværministerielle arbejdsgruppe til nedbrydelse af det kønsopdelte arbejdsmarked Minister for ligestilling Marts 2006

3 Kvinders og mænds uddannelser og job Hvordan bløder vi op på det kønsopdelte uddannelses- og erhvervsvalg og det kønsopdelte arbejdsmarked? Redegørelse fra den tværministerielle arbejdsgruppe til nedbrydelse af det kønsopdelte arbejdsmarked Marts 2006 Udgiver: Minister for ligestilling Holmens Kanal København K Tlf: Fax: E-post: lige@lige.dk Copyright: Minister for ligestilling ISBN Elektronisk ISBN Publikationen er tilgængelig på minister for ligestillings hjemmeside

4 Indhold Introduktion... 5 Hvorfor skal der gøres en indsats for at nedbryde kønsopdelingerne?... 7 Baggrund for redegørelsen... 9 Opbygning...10 Del I: Før arbejdsmarkedet Hvad karakteriserer det kønsopdelte uddannelses- og erhvervsvalg?...10 Globaliseringsrådet Uddannelsesvejledning, folkeskole, gymnasium og de korte og mellemlange videregående uddannelser Baggrund Uddannelsesvejledning...12 Forslag og initiativer til at nedbryde kønsopdelingerne Folkeskolen...14 Forslag og initiativer til at nedbryde kønsopdelingerne Gymnasiale uddannelser...15 Forslag og initiativer til at nedbryde kønsopdelingerne Erhvervsuddannelser...17 Forslag og initiativer til at nedbryde kønsopdelingerne Korte og mellemlange videregående uddannelser...18 Forslag og initiativer til at nedbryde kønsopdelingerne De lange videregående uddannelser, erhvervsvejledningen og forskeruddannelsen på universiteterne...20 Baggrund...20 Kvindernes indtog på universiteterne et par tal Universiteternes muligheder - de lange videregående uddannelser...24 Rekruttering af unge til universitetsstudierne...25 Drømmestudierne...25 Valgfag og studieskifte...28 Valg af studie, frafald og beskæftigelsesmuligheder...28 Forslag og initiativer til at nedbryde kønsopdelingerne Vejledning i forhold til arbejdsmarkedet...31 Forslag og initiativer til at nedbryde kønsopdelingerne Forskeruddannelse (ph.d.)...33 Forslag og initiativer til at nedbryde kønsopdelingerne...34 Del II: På arbejdsmarkedet Baggrund: Hvad karakteriserer det kønsopdelte arbejdsmarked?...35

5 Den kommunale sektor...36 Den private sektor...36 Den statslige sektor Forventninger til de to køns arbejdsmarkedsplacering...38 Forbrugerforventninger Det kønsopdelte arbejdsmarkeds skadevirkninger Fordele ved at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked...40 Når kønsarbejdsdelingen på arbejdsmarkedet skal reduceres, skal der sættes ind på mange fronter...40 Forslag og initiativer til at nedbryde kønsopdelingerne:...40 Kontakt Adresser Bilag 1 Redegørelsens anbefalinger samlet Uddannelsesvejledning...47 De gymnasiale uddannelser...48 Erhvervsuddannelserne...48 De korte og mellemlange videregående uddannelser...49 De lange videregående uddannelser...50 Vejledning i forhold til arbejdsmarkedet...51 Forskeruddannelsen...52 Arbejdsmarkedet...52 Bilag 2 - Forsvarets initiativer for at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked 56 Baggrund...56 Den organisatoriske forankring af arbejdet...56 Grundlaget for arbejdet...57 Forslag og gode råd til at nedbryde kønsopdelingerne...58 Initiativer der har til formål at forbedre evnen til at rekruttere kvinder...58 Initiativer der har til formål at fastholde kvinder...59 Afsluttende bemærkning...62

6 Introduktion Danmark har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i verden. Det kønsopdelte arbejdsmarked viser sig ved, at kvinder og mænd er ansat i forskellige brancher og i stor udstrækning har forskellige arbejdsfunktioner. 1 Selv om kvinder og mænd tager fuldstændig den samme uddannelse, så sker der alligevel en kønsarbejdsdeling, også på de enkelte arbejdspladser. Denne glidende kønsarbejdsdeling betyder, at der opstår en specialisering indenfor de enkelte fagområder, hvor mænd ofte specialiserer sig i ét og kvinder i noget andet. 2 Flere analyser viser, at det kønsopdelte arbejdsmarked er den største enkeltårsag til lønforskelle mellem kvinder og mænd. 3 Det er tydeligst, når vi taler om uddannelser og jobs på forskellige niveauer, men den glidende kønsarbejdsdeling har også betydning for lønforskellen, fordi den ofte viser sig ved, at kvinder ender i arbejdsfunktioner med ringere udviklingsmuligheder, ringere avancementsmuligheder og ringere løn end mænd, selvom det uddannelsesmæssige udgangspunkt er det samme. Flaskehalsproblemer opstår også lettere på arbejdsmarkedet, når kun det ene køn beskæftiger sig med et givent område. Ligeledes forbliver arbejdsmarkedet mindre fleksibelt, når nogle fag opfattes som enten mandefag eller kvindefag. Det kønsopdelte arbejdsmarked kan også medvirke til at fastholde forskellige vilkår for kvinder og mænd på arbejdsmarkedet og i overenskomsterne. Hvis kvinder arbejder på kvindearbejdspladser, hvor der generelt er en større accept af f.eks. arbejdstider, der passer med daginstitutionernes åbningstider, mens mænd arbejder på mandearbejdspladser, hvor denne accept ikke er lige så udbredt, så forstærkes kønsarbejdsdelingen i husholdningerne også. Dvs. det bliver kvinderne, der henter børn, køber ind osv. Derved genskabes og fastholdes mønsteret på arbejdsmarkedet. 1 Det kønsopdelte arbejdsmarked forklares ofte på to dimensioner. På den ene side er der den vertikale kønsopdeling, der viser sig ved, at mænd i højere grad end kvinder befinder sig i de øverste lag af de forskellige hierarkier, og kvinder i højere grad end mænd befinder sig i bunden af dem. For det andet er der den horisontale kønsopdeling, der viser sig ved, at kvinder og mænd arbejder i forskellige sektorer og brancher, og de brancher kvinder arbejder i er oftest lavere lønnet, end de brancher mænd arbejder i. Det er først og fremmest den horisontale kønsopdeling, der vil blive fokuseret på i denne redegørelse. 2 En dansk undersøgelse af kvindelige og mandlige pædagogers opgaver i en døgninstitution viser f.eks., at kønsarbejdsdelingen er meget rodfæstet. På trods af, at de kvindelige og mandlige pædagoger i institutionen har samme uddannelse, er det primært kvinderne, der rydder op, køber ind, laver mad og varetager pleje- og omsorgsfunktioner i forhold til brugerne, og de typiske mandefunktioner fremstår komplementært som reparation af cykler, aktivitet ved computer, håndtering af voldelige situationer og udendørsaktiviteter. (Jo Krøjer Når farmand kommer hjem om kønsarbejdsdelingen på de socialpædagogiske institutioner i Mænd og omsorg, København, 2003) 3 DA og LO Kvinders og Mænds Løn, 2003 og SFI Mænds og kvinders løn,

7 Endelig betragtes mangfoldighed, dvs. bl.a. kønsblandede arbejdspladser, i højere og højere grad som en gevinst for arbejdsmarkedet og som en forretningsmæssig fornuftig strategi for den enkelte virksomhed. En samlet oversigt over alle de anbefalinger der fremsættes i denne redegørelse kan findes i bilag 1. Anbefalingerne strækker sig fra initiativer der kan tages på folkeskoleniveau, i forhold til uddannelsesvejledningen, på de gymnasiale uddannelser, på erhvervsuddannelserne, de korte og mellemlange uddannelser og de videregående uddannelser, i forhold til forskeruddannelserne og studievejledningen af de unge, der skal ud på arbejdsmarkedet, og til hvad der kan gøres på arbejdsmarkedet, både det statslige, det kommunale og det private arbejdsmarked, på virksomhederne og på de enkelte arbejdspladser. Integration af kvinder og mænd med anden etnisk baggrund i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet udgør et særligt fokusområde for regeringen, og der vil på dette område være særlige problemstillinger at tage hensyn til. Denne redegørelse behandler kønsopdelinger i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet generelt, og alle de indeholdte forslag og gode råd er relevante for alle grupper i samfundet. Integrationsaspektet vil således ikke blive behandlet særskilt i denne redegørelse, da der allerede findes en handlingsplan for at nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejdsmarked og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk.4 4 Beskæftigelse, deltagelse og lige muligheder til alle, regeringen, december

8 Hvorfor skal der gøres en indsats for at nedbryde kønsopdelingerne? Mange unge mennesker tager en uddannelse i Danmark. Og både drenge og piger er under uddannelse. Blot er de ikke på de samme uddannelser og heller ikke på samme niveau. I 2004-tal er der i alt personer i uddannelsessystemet fra folkeskole til og med de lange videregående uddannelser heraf kvinder/piger og mænd/drenge. Så der er ikke de store talmæssige forskelle, men der er forskelle på hvilke uddannelser, de tager: Tabel 1 Fordelingen af drenge/mænd og piger/kvinder i uddannelsessystemet i 2004 fra folkeskolens 8. klasse I alt Drenge/Mænd Piger/Kvinder Grundskole, klasse Ikke kompetencegivende almen uddannelse Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser: professionsbachelor og øvrige MVU Universitetsbacheloruddannelser Kandidatuddannelser Alle skal have lov til frit at vælge, hvilken uddannelse de ønsker at tage, og hvilke job de ønsker at søge. Men mange drenge og piger er måske ikke helt klar over alle mulighederne, ligesom ubevidste eller kønsbestemte valg tidligt i livet kan afskære dem fra en række muligheder senere i livet. Center for Ligestillingsforskning og Center for Ungdomsforskning ved Roskilde Universitetscenter gennemførte i 2003 en interviewundersøgelse og en spørgeskemaundersøgelse af unges tanker omkring valg af uddannelse og erhverv, og den viste, at køn spiller en rolle, når der træffes valg. De fleste unge (74 % af kvinderne og 62 % af mændene) er af den opfattelse, at kvinder og mænd kan det samme, og endnu flere mener, at kvinder og mænd kan blive det samme (84 % og 75 %). Der er dog en relativt stor del af drengene, der ikke svarer bekræftende på spørgsmålet, om kvinder og mænd kan 7

9 det samme. Det kan der være mange årsager til, men det kunne tyde på, at traditionelle og ind imellem stereotype kønsopfattelser stadig spiller en rolle blandt unge drenge og piger, når de skal træffe valg om uddannelse og fremtid. En tredjedel af kvinderne har overvejet at søge utraditionelt, mens mændenes udsagn om kvindejob peger i retning af, at de ikke har tilstrækkelig høj status i sig selv til at være attraktive, selvom fagområdet måtte være interessant. Både kvinder og mænd mener, at den vigtigste faktor for deres valg af uddannelse og job er, at det giver personlig og faglig udfordring. 5 Flere undersøgelser viser, at et utraditionelt valg både opleves forskelligt og har forskellige konsekvenser for kvinder og mænd. 6 Mænd i kvindefag mødes ofte med forventninger om, at de kan tilføre faget noget positivt både fagligt og socialt, om end et utraditionelt valg kan skabe mistro og usikkerhed specielt omkring seksuel orientering, mens kvinder i mandefag ofte skal bevise deres faglige og personlige værd. Begge køn oplever en stærk synlighed som minoritet, og et utraditionelt valg stiller krav om forklaring og legitimering. En indsats på området handler altså først og fremmest om at bløde op på traditionelle kønsopfattelser og barrierer, så drenge og piger får et reelt frit valg, når de skal vælge uddannelse, job og karriere. Og så handler det om at anvende alle samfundets ressourcer på den bedste måde. I Danmark anvender vi de menneskelige ressourcer langt bedre end mange andre lande, og det har i høj grad bidraget til vores høje velfærdsniveau. Vi er et af de lande i verden, der har flest kvinder på arbejdsmarkedet - over 70 %. En svensk undersøgelse har vist, at 40 % af den økonomiske vækst i Danmark fra skyldes kvinders indtog på arbejdsmarkedet.7 Men det danske arbejdsmarked er som det danske uddannelsessystem også meget kønsopdelt. De fleste sygeplejersker er kvinder, og de fleste metalarbejdere er mænd, og sådan gælder det i flere andre fag. Ca. 50 % af mændene og 50 % af kvinderne på arbejdsmarkedet er ansat i stillinger, hvor der er mere end 80 % af det ene køn i arbejdsfunktionen. Kun 15 % af både kvinder og mænd på arbejdsmarkedet er ansat i funktioner, hvor der er mellem % af begge køn. 5 Unges valg af uddannelse og job - udfordringer og veje til det kønsopdelte arbejdsmarked af Steen Baagøe Nielsen og Aase Rieck Sørensen, RUC Equal-projektet Unge, køn og karriere. 6 Se bl.a. Hjort og Nielsen (red.) Mænd og omsorg, København, 2003 samt Faber og Mogensen Køn på arbejde Aalborg Universitetscenter, Report on Gender Equality and Economic Growth foretaget af økonomisk professor Åsa Löfstrøm, Umeå Universitet for det svenske EU-formandskab,

10 På arbejdsmarkedet medfører globaliseringen behov for velfærdsreformer og større fleksibilitet. I nogle fag medfører globaliseringen færre og færre jobs i Danmark, i andre og nye fag kommer der flere jobs. Øget beskæftigelse og omskoling skal være med til at fastholde velfærdsniveauet, og her skal der tænkes i både mænds og kvinders ressourcer, så den fulde gevinst af tiltagene kan opnås. 8 Kampen om markedet er knyttet til de gode hoveder og evnen til udvikling. Der er i dag flere kvinder end mænd, der afslutter en længerevarende uddannelse, og hvis vi ikke gør brug af disse kvinder, både på det samlede arbejdsmarked og i en ledelsesmæssig sammenhæng, så risikerer vi at gå glip af gode hoveder og ressourcer og dermed også at tabe i globaliseringskapløbet med USA og andre lande. Samtidig er der en fare for, at en voksende gruppe af drengene falder helt ud af systemet og ikke får en uddannelse eller kun meget lidt uddannelse, hvorved en mængde talent og ressourcer helt risikerer at tabes. Baggrund for redegørelsen Ligestillingsministeren tog med udgangen af 2004 initiativ til at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe, der i sit kommissorium fik til opgave at komme med forslag til, hvordan man kan nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked. For at få et solidt fagligt afsæt for dette arbejde bad Ligestillingsafdelingen, Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet Socialforskningsinstituttet (SFI) om at udarbejde en undersøgelse af det kønsopdelte arbejdsmarked, med fokus på hvordan, hvornår og hvorfor kønsarbejdsdelingen opstår, og hvilke konsekvenser det har for bl.a. lønforskellene. Undersøgelsen har set på udviklingen fra skolegang til arbejdsplads, således at også uddannelses- og erhvervsvalget fremgår. SFI s undersøgelse er den første af sin art i længere tid, der indeholder en kortlægning af kønsopdelingerne for det samlede danske uddannelsessystem og arbejdsmarked. SFI s rapport Det Kønsopdelte Arbejdsmarked en kvantitativ og kvalitativ belysning udkom i februar Denne redegørelse ligger i forlængelse af SFI s undersøgelse. Alle tal og henvisninger i denne rapport, der ikke har tilknyttet en specifik fodnote, er taget fra SFI s rapport. 8 Ifølge en DREAM-beregning vil den økonomiske effekt af såkaldt perfekt ligestilling, dvs. en tænkt situation hvor kvinder og mænd har samme erhvervsfrekvens, samme løn, samme træk på overførselsindkomster mv. bidrage med 6,5 % til BNP. Det er selvfølgelig ikke et realistisk scenario, men ikke desto mindre giver det et hint om, at fremme af ligestilling på arbejdsmarkedet i høj grad synes at kunne betale sig, også rent økonomisk. Svar på 20 spørgsmål S 1168 af Lone Dybkjær afgivet 18. januar DREAM står for Danish Rational Economic Agent Model. 9

11 Opbygning Redegørelsen er bygget op i to overordnede dele. En del der beskæftiger sig med tiden før arbejdsmarkedet, dvs. kønsopdelingerne i uddannelsessystemet, og en del der beskæftiger sig med tiden efter indtrædelse på arbejdsmarkedet, dvs. kønsopdelingerne i sektorer og brancher samt på de enkelte arbejdspladser. De to dele er herefter hver opdelt i tre underafsnit: En kort introduktion, et afsnit om grundlæggende problemer, og endelig en række forslag til, hvad der kan gøres for at bløde op på kønsopdelingerne. Del I: Før arbejdsmarkedet Hvad karakteriserer det kønsopdelte uddannelses- og erhvervsvalg? Når det gælder uddannelsesniveauet er der sket et kolossalt kønsbrud i de sidste 10 år, fordi kvindernes uddannelsesniveau er steget markant. Der er i dag flere piger i gymnasiet end drenge, og der er flere kvinder end mænd på de videregående uddannelser. I alt forventes 75 % af årgang 2003 at opnå en eller anden form for erhvervskompetencegivende uddannelse, fordelt med 30,6 % der får en erhvervsfaglig uddannelse (heraf 27,4 % kvinder og 33,6 % mænd) og 44,5 % der får en eller anden form for videregående uddannelse (heraf 52 % kvinder og 37,2 % mænd). 9 Faren for at et stigende antal drenge tabes i uddannelsessystemet, og der derved på længere sigt bliver færre af de gode hoveder, er altså reel. Til gengæld er bruddene ikke ligeså markante, når det gælder uddannelsesvalg, de er stadig meget kønsopdelte. Og der er en tendens til, at kønsfordelingen bliver mere udtalt i takt med, at uddannelsesniveauet stiger. Der er eksempelvis en mere ligelig kønsfordeling på ungdomsuddannelserne end på det videregående niveau. Ligeledes er manglen på mænd på de mellemlange uddannelser såsom social- og sundhedsuddannelserne og læreruddannelserne meget markant og medvirkende til at skabe flaskehalse på disse fags arbejdsmarkeder. Den generelle tendens er, at kvinder er i overtal på de humanistiske og pædagogiske uddannelser og på social- og sundhedsuddannelserne, og for nylig også på lægestudiet. Modsat er mænd i overtal på ingeniørstudiet, på naturvidenskab, matematik og IT og på fag indenfor byggeri og produktion. På de samfundsvidenskabelige uddannelser er fordelingen nogenlunde lige kvinde- 9 Tal der taler 2005: 10

12 andelen er langsomt ved at overhale andelen af mænd på jurastudiet, så her er sket et brud med de traditionelle kønsopdelinger. Dog slår de ikke helt igennem, når det gælder arbejdsmarkedet. Kvindelige jurister søger stadig slet ikke i samme grad som mandlige jurister til den private sektor, og advokatbranchen er derfor stadig relativt domineret af mænd. Der sker altså fortsat en kønsarbejdsdeling, selv for kvinder og mænd med den samme uddannelse. Globaliseringsrådet I forslagene til hvordan man kan nedbryde det kønsopdelte uddannelses- og erhvervsvalg, er der bl.a. taget udgangspunkt i regeringens oplæg til Globaliseringsrådets møder om hhv. folkeskolen, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Regeringen nedsatte i 2005 Globaliseringsrådet. På møderne i rådet drøftes globaliseringens udfordringer. Debatoplæggene til rådet beskriver en række mulige løsningsforslag og konkrete initiativer. Flere af disse er udformet specifikt med henblik på problemstillinger og forøgede muligheder i forhold til, at begge køn skal have en mere hensigtsmæssig studieadfærd og efterfølgende gode karrieremuligheder på arbejdsmarkedet. Andre af de løsninger og udviklingsmuligheder, som er skitseret i debatoplæggene, er ikke direkte fokuseret på mænds og kvinders behov og ønsker. Men det er oplagt at indtænke køn, når disse løsninger og udviklingsmuligheder siden hen skal realiseres. 1. Uddannelsesvejledning, folkeskole, gymnasium og de korte og mellemlange videregående uddannelser Baggrund Kønsskævhederne, der gør sig gældende på arbejdsmarkedet, kan ses hele vejen igennem uddannelsessystemet enten antalsmæssigt eller i valg af studieretninger og fag. 10 I folkeskolen er der ofte forskel på drenge og pigers tilgang til fag og undervisning. En del af drengene har sværere ved at tilpasse sig en traditionel klasseundervisning, hvilket kan give problemer senere med at finde sig til rette i uddannelsessystemet, og samtidig medføre et stort frafald i bl.a. erhvervsuddannelserne. Pigerne taber ofte interessen for matematik og de naturvidenskabelige fag, hvilket giver problemer med en tilstrækkelig rekruttering til de naturvidenskabelige uddannelser. Op igennem uddannelsessystemet er der forskel på hvilke uddannelser, der tiltrækker drenge/mænd og piger/kvinder. I de gymnasiale uddannelser dominerer piger antalsmæssigt. Erhvervsuddannelserne har en overvægt af drenge og mange stærkt kønsopdelte specialer. De korte videregående uddannelser (KVU) har en næsten ligelig 10 Tallene i materialet stammer fra Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase: 11

13 fordeling generelt set, men store kønsforskelle på de enkelte uddannelser. På de mellemlange videregående uddannelser (MVU) er der en markant overvægt af kvindelige studerende på mange professionsbacheloruddannelser, der retter sig mod job inden for social og sundhed samt pædagogik. Ved at sætte fokus på mulige ændringer i uddannelsessystemet og i vejledningen, kan man tilstræbe, at der ikke lægges hindringer i vejen for et kønsutraditionelt uddannelsesønske, og at de muligheder, der er for uddannelse, præsenteres åbent for begge køn Uddannelsesvejledning Vejledningssystemet blev ændret i 2004, hvilket bl.a. indebar en centralisering af vejledningen og etablering af en fælles vejlederuddannelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning varetager vejledningen om ungdomsuddannelser og erhverv, bl.a. af grundskoleelever. Ungdommens Uddannelsesvejledning er samlet i en række enheder, som kommunerne har ansvaret for. Syv regionale vejledningscentre, Studievalgscentrene, varetager vejledningen om videregående uddannelse, herunder vejledningen af eleverne på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Uddannelsesinstitutionerne varetager selv gennemførselsvejledningen. Gennemførselsvejledningen er den interne løbende uddannelsesvejledning, for unge der allerede er i gang med den pågældende uddannelse. I regeringens oplæg til Globaliseringsrådet peges der på behovet for mere vejledning som led i strategien for at få flere til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse uanset køn. Det drejer sig både om vejledning før valg af uddannelse, gennemførselsvejledning og efterfølgende karrierevejledning. Dette kan samtidig give anledning til at se på vejledningens og vejledernes betydning for, at drenge og piger begrænser eller ikke begrænser sig selv i valget af uddannelse og erhverv. 11 Forskellige undersøgelser og rapporter har undersøgt, er ved, eller skal til at undersøge årsager og komme med løsningsforslag til, hvordan man kan modvirke tendensen og give drenge og piger større mulighed for at kunne vælge frit. Herunder bl.a.: Henrik Busch, Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) ser i ROSE-undersøgelsen på 15-årige drenge og pigers interesser for og holdninger til naturvidenskab, teknologi og naturfag i skolen og lægger op til en diskussion af naturfagsundervisningens form og indhold i forhold til begge køn. Den skal bidrage til grundlaget for at videreudvikle læseplaner, undervisningsmateriale og undervisningsformer på grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau. Cathrine Hasse, DPU har fået bevilget støtte fra EU s 6. rammeprogram til at afdække de forskelle, der er mellem europæiske lande inden for køn, kultur og uddannelse. Hun får hjælp til undersøgelsen af kolleger fra Polen, Estland, Finland og Italien. De fremtidige resultater af undersøgelsen kan danne grobund for initiativer til at nedbryde det kønsskæve uddannelses- og erhvervsvalg. Center for Ligestillingsforskning (CELI) ved Roskilde Universitetscenter har i projektet Unge, Køn og Karriere sat fokus på unges uddannelses- og erhvervsvalg. Rapporten kommer med anbefalinger til en vejledningsindsats, der kan give bedre muligheder. CELI sætter desuden i EU-projektet When this is a man! fokus på mænd i kvindefag, deres tilgang og vilkår, samt forhindringer for at vælge typiske kvindefag. 12

14 Undersøgelsen Kønsblind Vejledning? - en rapport om ligestillingsperspektivet i grundskolens uddannelses- og erhvervsvejledning undersøger den danske vejledningspraksis for at se, om den er kønsbevidst eller kønsneutral. 12 Kønsblindhed betyder, at køn ikke anses for at spille nogen rolle i uddannelses- og erhvervsvalget. Kønsblindhed har som konsekvens, at eksisterende traditioner, myter og roller knyttet til køn spiller en rolle i vejledningssituationen, uden at hverken den vejledningssøgende eller vejlederen er klar over det. Derfor vil drengene ofte blive tillagt egenskaber, som generelt tilskrives mænd, og pigerne tillagt egenskaber som traditionelt tilskrives kvinder. Konsekvensen kan blive, at de unge vejledes meget kønstraditionelt, og at vejledningen dermed medvirker til en fastholdelse af det kønsopdelte arbejdsmarked. Undersøgelsen viser, at vejledernes holdninger til at inddrage ligestillingsperspektiver i vejledningspraksissen kan opdeles i tre kategorier: 1) De der accepterer status quo, 2) de der har fokus på individet og ikke mener, at køn spiller en rolle, 3) de der ser ligestilling som en forandringsstrategi. De vejledere, der accepterer status quo, har den holdning, at vejledning ikke kan rykke særligt meget ved elevernes traditionelle valg, derfor nytter det ikke noget at inddrage et ligestillingsperspektiv i vejledningen. Skal der ske forandring på dette område kræver det noget, der ligger uden for vejledernes indsatsområde. Størstedelen - omkring 70 % - af vejlederne i denne undersøgelse, kan placeres i denne gruppe. 20 % af vejlederne mener, det er direkte forkert at arbejde for at fremme ligestilling i de unges valg (gruppe 2) og 10 % synes, det er en god idé (gruppe 3). Undersøgelsen viser endvidere, at ca. 50 % af vejlederne betragter utraditionelle uddannelses- og erhvervsønsker som useriøse og uholdbare. Der er således en generel skepsis over for utraditionelle erhvervsønsker, der ofte betragtes som en fiks idé, og risikoen for at det mislykkes anses for at være stor. Forslag og initiativer til at nedbryde kønsopdelingerne: Der bør udvikles redskaber og værktøj til brug i vejledningen, der kan fremme forståelsen for, at køn spiller en rolle, og fremme vejledning i retning af mere åbne og frie uddannelsesvalg for både drenge og piger. Der kan f.eks. være tale om internetbaserede spil/programmer, der kønsmainstreamer job- og uddannelsesmuligheder og /eller aktivt udfordrer kønsrollerne. Der kan også være tale om materiale til vejledere og lærere til brug i vejledningen og til orienteringsarrangementer til elever og forældre, hvor der sættes fokus på de mange nuancerede muligheder Undersøgelsen er gennemført af Sine Lehn og udgivet af Center for Ligestillingsforskning i 2003, som en del af EQUAL projektet Unge, Køn og Karriere. 13 Minister for ligestilling har i februar 2006 udgivet et oplysnings- og inspirationsmateriale hvor forældre, lærere og vejledere samt de unge selv kan finde oplysninger og inspiration til debat om ligestilling, køn, uddannelses- og erhvervsvalg. Se 13

15 Præsentationen af uddannelser og jobs på hjemmesider og i trykt materiale bør henvende sig til begge køn. Det er vigtigt at se på hvilke ord og billeder, der er brugt, da det kan have betydning for, om både drenge og piger kan identificere sig med uddannelsen og efterfølgende se uddannelsen som et muligt valg. Der bør indarbejdes et kønsperspektiv i uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen. Det skal sikres, at der fokuseres på bevidstgørelse af opfattelser om køn, jf. undersøgelsen om kønsblind/kønsbevidst vejledning. Der kan sættes fokus på vejledernes holdninger og disses betydning for vejledningen og den vejledningssøgende. Der bør ligeledes indarbejdes et kønsperspektiv i efteruddannelsen af uddannelsesog erhvervsvejledere. Efteruddannelse kan bl.a. sætte fokus på bevidstgørelse af, at egne holdninger har en betydning, og at de præger vejlederen i arbejdet. 1.2 Folkeskolen Alle børn modtager grundskoleundervisning privat eller offentligt, uanset om de er drenge eller piger. Men op igennem skoleforløbet bliver det tydeligere, at drenge og piger har stærke og svage sider, som traditionelt opfattes som kønsbestemte. Det er der ikke nødvendigvis noget galt i. På den anden side er det interessant, at det ikke er de samme styrker og svagheder, der gør sig gældende for drenge og piger i andre lande. I Danmark har pigerne svagere standpunkter end drengene inden for naturfag, matematik og IT, men andre lande har andre erfaringer. Eksempelvis klarer de islandske piger sig rigtig godt i matematik og de finske piger klarer sig vældig godt i fysik. 14 Omvendt tyder meget på, at folkeskolens undervisningsform generelt passer pigerne bedst, de får overordnet set bedre karakterer, og flere piger end drenge kommer videre i uddannelse efter folkeskolen. Forslag og initiativer til at nedbryde kønsopdelingerne: I regeringens oplæg til Globaliseringsrådet lægges der vægt på, at målet er, at eleverne i folkeskolen både drenge og piger - skal være blandt verdens bedste inden for de grundlæggende fagområder, bl.a. matematik, fysik, kemi og IT. Der er brug for at se på initiativer, der i højere grad appellerer til pigerne og giver dem bedre muligheder for at udvikle sig i disse fag og områder. Med modsat fortegn kan der overvejes initiativer, der i højere grad kan tiltrække drengene og forbedre deres evner indenfor de humanistiske fag. I regeringsoplæg- 14 Se bl.a. PISA 2003 undersøgelsen: Ligeledes er det interessant, at selvom de italienske piger ikke er blandt de højest scorende i PISA undersøgelserne så udgør de 45 % af de fysikstuderende i Italien, se artiklen køn og kultur i fysik på 14

16 get til Globaliseringsrådet lægges der også vægt på færdighederne inden for dansk og engelsk. Det bør overvejes, hvordan man kan gennemføre en undervisning, der kan rumme både drenge og piger, også de mere urolige af drengene, så de fastholdes i det videre undervisningsforløb. Man kan f.eks. eksperimentere med kønsadskilte undervisningsforløb og lægge større vægt på differentieret undervisning. I arbejdsmarkedsorientering kan der udvikles redskaber og metoder, der fremmer lysten til at overveje et utraditionelt valg. Der kan bl.a. overvejes kønsopdelte virksomhedsbesøg. Det er vigtigt, at der i videst muligt omfang er rollemodeller, der kan vise vejen inden for et område, der er ukendt land. 1.3 Gymnasiale uddannelser De gymnasiale uddannelser består af hhv. almene og erhvervssproglige retninger: Det almene gymnasium, HF, Htx og Hhx. Det almene gymnasium den 3-årige gymnasieuddannelse - har indtil 2005 været opdelt i en sproglig og en matematisk gren. I alt var elever i gang med én af de to grene i På den matematiske gren er der en næsten ens kønsfordeling. På den sproglige gren er der derimod stor forskel på kønnene, som det kan ses af tabellen nedenfor. I 2005 er der indført en ny gymnasiereform. Den har til formål at styrke og forny fagligheden i gymnasiet, styrke elevernes mulighed for at opøve reel studiekompetence, og styrke de naturvidenskabelige fag. Regeringens tanker bag er, at humanister har brug for indsigt i naturvidenskabelige problemstillinger, og naturvidenskabsfolk har brug for gode kompetencer inden for fremmedsprog. Derfor er linjedelingen i gymnasiet ophævet, og alle begynder fremover på et fælles grundforløb af et halvt års varighed. Forhåbentlig kan ophævelsen af linjer også medvirke til at bløde op på kønsopdelingerne, men det er endnu for tidligt at sige noget om. På Højere Forberedelseseksamen, HF, som både bliver søgt af elever, der kommer direkte fra folkeskolen og af elever, der i et eller flere år har været på arbejdsmarkedet, er der også dobbelt så mange piger som drenge. Højere teknisk eksamen, Htx har som den eneste gymnasiale uddannelse en overvægt af drenge, mens den 3-årige Højere handelseksamen, Hhx har en mere lige fordeling. 15

17 Tabel 2 Fordelingen af kvinder og mænd på de gymnasiale uddannelser Kvinder Mænd I alt Alment gymnasium Alment - sproglig Alment - matematisk HF HTX HHX Den skæve kønsmæssige fordeling på størstedelen af de gymnasiale uddannelser betyder først og fremmest at en gruppe drenge ikke får mulighed for at tage en række videregående uddannelser og dermed afskæres fra en række jobs, fordi der er en skæv kønsmæssig fordeling i tilgangen til det almene gymnasium, til HF og i mindre grad til Hhx forstået sådan, at flere piger end drenge søger og kommer ind. Men det betyder også, at pigerne i almindelighed har færre videregående uddannelser at vælge mellem efter eksamen, fordi de vælger matematikken fra. Selvom der er lige mange piger og drenge på den matematiske studentereksamen, så er der næsten udelukkende piger på den sproglige linje, og det er dem, der afskæres fra en række muligheder. De forholdsvis få piger, der vælger fag og studieretning inden for naturvidenskab, har konsekvenser for rekrutteringen til videregående uddannelser på området. Forslag og initiativer til at nedbryde kønsopdelingerne: Der skal fokus på kønsaspektet i valget af fag i gymnasiet. Her er der behov for initiativer og projekter, der kan medvirke til, at piger vælger de naturvidenskabeligt tunge områder. Der bør være fokus på præsentation af fagene, når der skal vælges studieretningsforløb. Der er behov for projekter, der kan give faget et andet image, således at pigerne får en mindre negativ opfattelse og tilgang til faget. Der bør sættes fokus på kønsaspektet i præsentationen af uddannelserne og uddannelsesinstitutionerne overfor de unge, i undervisningsmetoder og undervisningsindhold/-materialer, således at de appellerer til både drenge og piger, og i højere grad end i dag er i stand til at tiltrække drengene til især gymnasiet og HF og pigerne til Htx. Den kønsmæssige skævhed, som kan konstateres i søgningen til nogle naturvidenskabelige fag, genfindes ikke i biologi, men kommer især til udtryk i søgningen til fysik. Det bør undersøges, om den faglige tilgang til stoffet, der er karakteristisk for biologi, i højere grad kan overføres til undervisningen i andre fag, eksempelvis fysikfaget. 16

18 Undervisningsmetoder i de naturvidenskabelige fag eller bestemte naturvidenskabelige emner, som i højere grad appellerer til pigerne, bør fremmes. Ligeledes kunne undervisningsmetoder, der kan hjælpe med at fremme drengenes interesse for de sproglige fag i gymnasiet og HF fremmes. 1.4 Erhvervsuddannelser Samlet set indeholder de erhvervsrettede ungdomsuddannelser tilbud, der appellerer til både drenge og piger. I alt gik der i elever på de erhvervsrettede uddannelsers grundforløb drenge og piger. Dette dækker imidlertid over store kønsforskelle, hvis fokus rettes mod de enkelte grundforløb. Eksempelvis var der på grundforløbet inden for bygge og anlæg drenge og 498 piger, mens der på grundforløbet til social- og sundhedsuddannelserne gik 101 drenge og piger. Også kontoruddannelserne er domineret af piger. Årsagerne til disse forskelle skal dels søges i fagenes historie, traditioner og kultur, men også undervisningsmiljøet på skolerne samt uddannelsernes udformning har en betydning. Samtidig er der stor forskel i de forskellige uddannelsers omdømme, og på hvordan deres betydning vægtes i det omgivende samfund. De traditionelle håndværksfag som f.eks. murer, elektriker og smed synes generelt at nyde stor anseelse i samfundet, og er samtidig i høj grad mandsdominerede fag, mens kvindedominerede fag som f.eks. kontorfaget og social- og sundhedsområdet ikke altid synes at nyde samme respekt. En ændring af fordelingen af drenge og piger på disse uddannelser vil have til formål dels at sikre, at man ikke som ung afholder sig fra at tage en uddannelse, fordi den ikke passer til hhv. en dreng eller pige, dels at øge rekrutteringsbredden og endelig at forhindre flaskehalse på arbejdsmarkedet. Ændringer skal ikke ske for at tvinge en uddannelse ned over hovedet på de unge, men sikre at der er reelt lige muligheder for at tage enhver erhvervsuddannelse og samtidig måske ændre på fagenes prestige. Forslag og initiativer til at nedbryde kønsopdelingerne: Der bør i forhold til erhvervsuddannelserne sættes fokus på kønsaspektet i præsentationen af uddannelserne og uddannelsesinstitutionerne overfor de unge, i undervisningsmetoder og undervisningsindhold/-materialer, således at de appellerer til både drenge og piger, og i højere grad end i dag er i stand til at tiltrække både drenge og piger. Der kan på grund af den meget stærke kønsopdeling på erhvervsuddannelserne være behov for direkte at udfordre kønsstereotyperne i forhold til uddannelsesvalg i informationsmaterialet både på tryk og på hjemmesider. 17

19 I regeringsoplægget om erhvervsuddannelserne til Globaliseringsrådet peges der på, at erhvervsskolerne skal reducere frafaldet. Der skal arbejdes med undervisningsformer, undervisningsmiljø og lærerattituder, så man undgår kønsbestemt frafald. Det er vigtigt at være opmærksom på, om både drenge og piger føler sig velkomne på studierne, og om både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø tager hensyn til begge køn. Der kan være behov for, via kampagner, at ændre miljøerne og tonen på den enkelte uddannelse, så den ikke afholder drenge hhv. piger fra at søge uddannelserne og for at mindske frafaldet fra uddannelserne. Der kan evt. tages fat i de, der dropper uddannelsen og høre om deres begrundelser for at stoppe - og så tage udgangspunkt i dette med henblik på en ændring. Regeringsoplægget til Globaliseringsrådet lægger også vægt på, at der skal skaffes flere praktikpladser, og at arbejdsgiverne skal have ansvar for, at frafaldet i praktikperioden mindskes. Det skal bl.a. ske gennem uddannelse af mestre og svende. Det vil i den forbindelse være relevant med kampagner overfor praktiksteder for at gøre opmærksom på, at der er to køn, der kan rekrutteres som elever. 1.5 Korte og mellemlange videregående uddannelser På de korte og mellemlange videregående uddannelser var der i 2003 i alt studerende; mænd og kvinder. De korte videregående uddannelser havde i alt studerende i 2003 med en kønsfordeling på kvinder og mænd. 15 Der er traditionelle kønsforskelle på de enkelte uddannelsesområder. Generelt er der flere mænd på uddannelserne samlet set, men med markant overvægt på de tekniske områder og overvægt af kvinder på sundhedsområdet. Inden for det merkantile område er der stort set lige mange kvinder og mænd. De mellemlange videregående uddannelser havde i 2003 i alt studerende fordelt med kvinder og mænd. 16 De mellemlange videregående uddannelser består for størstedelens vedkommende af professionsbacheloruddannelser til f.eks. folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske og ingeniør. Uddannelserne indeholder et obligatorisk praktikforløb på et halvt til halvandet år, hvor praktikken veksler med den teoretiske del af uddannelsen. De fleste professionsbacheloruddannelser har en overvægt af enten kvinder eller mænd og flest kvinder i alt på grund af de mange 15 Tallene gælder alle uddannelser i gruppen, også de, der ikke hører under Undervisningsministeriet. 16 Tallene gælder alle uddannelser i gruppen, herunder også søfarts- og militæruddannelser samt uddannelser under Kulturministeriet. Se særskilt om Forsvarets initiativer til at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked i bilag 2. 18

20 uddannelser inden for social og sundhed samt pædagogik. For eksempel var der kvinder og 280 mænd, der læste til socialrådgiver, kvinder og 428 mænd, der uddannede sig til sygeplejerske, mens mænd og kvinder læste til diplomingeniør. I regeringens oplæg til Globaliseringsrådet angående de videregående uddannelser lægges der op til at samle institutioner, der udbyder korte videregående uddannelser (KVU) og mellemlange videregående uddannelser (MVU) i 6-8 Højskoler for videregående uddannelse. Samtidig skal de KVU-uddannelser, der falder uden for højskolerne samles i færre og større uddannelsesmiljøer. Der vil i den forbindelse ske en række fusioner, som vil medføre etablering af undervisningsmiljøer, der har en højere grad af tværfaglighed end i dag. Det vil give mulighed for at skabe et større samspil mellem faggrupper, som indtil nu har været meget kønsopdelte (f.eks. mellem de tekniske uddannelser og de pædagogiske uddannelser). Forslag og initiativer til at nedbryde kønsopdelingerne: Sammenlægningen af KVU og MVU uddannelserne bør medføre, at der ses på bl.a. de fysiske rammer, underviserstabens sammensætning og det generelle studiemiljø, og at det sikres, at disse ikke udelukkende tiltrækker det ene køn, men at de forskellige faglige kulturer lærer af hinanden, så man ad den vej kan arbejde for at opnå en mere lige kønsfordeling på de forskellige uddannelser. Ligeledes kan der med sammenlægningen skabes fleksible muligheder for tværfaglige kombinationer på tværs af traditionelt kønsopdelte fagområder, og institutionerne bør på forskellig vis motivere de studerende til at gøre brug af dette. De unge skal kunne se uddannelsernes kvalitet og de efterfølgende jobmuligheder, inden de foretager et valg. Det kan bl.a. gøres ved, at man sætter fokus på markedsføringen af uddannelserne, så man i højere grad kan tiltrække det underrepræsenterede køn. Kampagner der fokuserer på anvendelsen af uddannelsen, kan f.eks. vise billeder af begge køn (eksempelvis en kvindelig bygningsingeniør eller en mandlig sygeplejerske), så både unge kvinder og mænd kan identificere sig og motiveres til at vælge uddannelsen. Der er behov for en særlig indsats for at få flere mænd til omsorgsfag som socialog sundhedsassistent og sygeplejerske og til pædagog- og lærerfagene, da der er mangel på arbejdskraft indenfor disse fag og behovet er stigende. Regeringsoplægget nævner, at der skal udvikles nye uddannelser til nye behov. Undervisningsministeriet er i gang med at nedsætte en række arbejdsgrupper, der skal komme med idéer til nye uddannelser/specialer inden for teknik, IT, forvaltning, social og sundhed, bioteknologi, fødevarer, oplevelsesøkonomi, medier og finansielle 19