Kvinders og mænds uddannelser og job. Hvordan bløder vi op på det kønsopdelte uddannelses- og erhvervsvalg og det kønsopdelte arbejdsmarked?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvinders og mænds uddannelser og job. Hvordan bløder vi op på det kønsopdelte uddannelses- og erhvervsvalg og det kønsopdelte arbejdsmarked?"

Transkript

1 Kvinders og mænds uddannelser og job Hvordan bløder vi op på det kønsopdelte uddannelses- og erhvervsvalg og det kønsopdelte arbejdsmarked? Redegørelse fra den tværministerielle arbejdsgruppe til nedbrydelse af det kønsopdelte arbejdsmarked Marts

2 Kvinders og mænds uddannelser og job Hvordan bløder vi op på det kønsopdelte uddannelses- og erhvervsvalg og det kønsopdelte arbejdsmarked? Redegørelse fra den tværministerielle arbejdsgruppe til nedbrydelse af det kønsopdelte arbejdsmarked Minister for ligestilling Marts 2006

3 Kvinders og mænds uddannelser og job Hvordan bløder vi op på det kønsopdelte uddannelses- og erhvervsvalg og det kønsopdelte arbejdsmarked? Redegørelse fra den tværministerielle arbejdsgruppe til nedbrydelse af det kønsopdelte arbejdsmarked Marts 2006 Udgiver: Minister for ligestilling Holmens Kanal København K Tlf: Fax: E-post: Copyright: Minister for ligestilling ISBN Elektronisk ISBN Publikationen er tilgængelig på minister for ligestillings hjemmeside

4 Indhold Introduktion... 5 Hvorfor skal der gøres en indsats for at nedbryde kønsopdelingerne?... 7 Baggrund for redegørelsen... 9 Opbygning...10 Del I: Før arbejdsmarkedet Hvad karakteriserer det kønsopdelte uddannelses- og erhvervsvalg?...10 Globaliseringsrådet Uddannelsesvejledning, folkeskole, gymnasium og de korte og mellemlange videregående uddannelser Baggrund Uddannelsesvejledning...12 Forslag og initiativer til at nedbryde kønsopdelingerne Folkeskolen...14 Forslag og initiativer til at nedbryde kønsopdelingerne Gymnasiale uddannelser...15 Forslag og initiativer til at nedbryde kønsopdelingerne Erhvervsuddannelser...17 Forslag og initiativer til at nedbryde kønsopdelingerne Korte og mellemlange videregående uddannelser...18 Forslag og initiativer til at nedbryde kønsopdelingerne De lange videregående uddannelser, erhvervsvejledningen og forskeruddannelsen på universiteterne...20 Baggrund...20 Kvindernes indtog på universiteterne et par tal Universiteternes muligheder - de lange videregående uddannelser...24 Rekruttering af unge til universitetsstudierne...25 Drømmestudierne...25 Valgfag og studieskifte...28 Valg af studie, frafald og beskæftigelsesmuligheder...28 Forslag og initiativer til at nedbryde kønsopdelingerne Vejledning i forhold til arbejdsmarkedet...31 Forslag og initiativer til at nedbryde kønsopdelingerne Forskeruddannelse (ph.d.)...33 Forslag og initiativer til at nedbryde kønsopdelingerne...34 Del II: På arbejdsmarkedet Baggrund: Hvad karakteriserer det kønsopdelte arbejdsmarked?...35

5 Den kommunale sektor...36 Den private sektor...36 Den statslige sektor Forventninger til de to køns arbejdsmarkedsplacering...38 Forbrugerforventninger Det kønsopdelte arbejdsmarkeds skadevirkninger Fordele ved at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked...40 Når kønsarbejdsdelingen på arbejdsmarkedet skal reduceres, skal der sættes ind på mange fronter...40 Forslag og initiativer til at nedbryde kønsopdelingerne:...40 Kontakt Adresser Bilag 1 Redegørelsens anbefalinger samlet Uddannelsesvejledning...47 De gymnasiale uddannelser...48 Erhvervsuddannelserne...48 De korte og mellemlange videregående uddannelser...49 De lange videregående uddannelser...50 Vejledning i forhold til arbejdsmarkedet...51 Forskeruddannelsen...52 Arbejdsmarkedet...52 Bilag 2 - Forsvarets initiativer for at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked 56 Baggrund...56 Den organisatoriske forankring af arbejdet...56 Grundlaget for arbejdet...57 Forslag og gode råd til at nedbryde kønsopdelingerne...58 Initiativer der har til formål at forbedre evnen til at rekruttere kvinder...58 Initiativer der har til formål at fastholde kvinder...59 Afsluttende bemærkning...62

6 Introduktion Danmark har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i verden. Det kønsopdelte arbejdsmarked viser sig ved, at kvinder og mænd er ansat i forskellige brancher og i stor udstrækning har forskellige arbejdsfunktioner. 1 Selv om kvinder og mænd tager fuldstændig den samme uddannelse, så sker der alligevel en kønsarbejdsdeling, også på de enkelte arbejdspladser. Denne glidende kønsarbejdsdeling betyder, at der opstår en specialisering indenfor de enkelte fagområder, hvor mænd ofte specialiserer sig i ét og kvinder i noget andet. 2 Flere analyser viser, at det kønsopdelte arbejdsmarked er den største enkeltårsag til lønforskelle mellem kvinder og mænd. 3 Det er tydeligst, når vi taler om uddannelser og jobs på forskellige niveauer, men den glidende kønsarbejdsdeling har også betydning for lønforskellen, fordi den ofte viser sig ved, at kvinder ender i arbejdsfunktioner med ringere udviklingsmuligheder, ringere avancementsmuligheder og ringere løn end mænd, selvom det uddannelsesmæssige udgangspunkt er det samme. Flaskehalsproblemer opstår også lettere på arbejdsmarkedet, når kun det ene køn beskæftiger sig med et givent område. Ligeledes forbliver arbejdsmarkedet mindre fleksibelt, når nogle fag opfattes som enten mandefag eller kvindefag. Det kønsopdelte arbejdsmarked kan også medvirke til at fastholde forskellige vilkår for kvinder og mænd på arbejdsmarkedet og i overenskomsterne. Hvis kvinder arbejder på kvindearbejdspladser, hvor der generelt er en større accept af f.eks. arbejdstider, der passer med daginstitutionernes åbningstider, mens mænd arbejder på mandearbejdspladser, hvor denne accept ikke er lige så udbredt, så forstærkes kønsarbejdsdelingen i husholdningerne også. Dvs. det bliver kvinderne, der henter børn, køber ind osv. Derved genskabes og fastholdes mønsteret på arbejdsmarkedet. 1 Det kønsopdelte arbejdsmarked forklares ofte på to dimensioner. På den ene side er der den vertikale kønsopdeling, der viser sig ved, at mænd i højere grad end kvinder befinder sig i de øverste lag af de forskellige hierarkier, og kvinder i højere grad end mænd befinder sig i bunden af dem. For det andet er der den horisontale kønsopdeling, der viser sig ved, at kvinder og mænd arbejder i forskellige sektorer og brancher, og de brancher kvinder arbejder i er oftest lavere lønnet, end de brancher mænd arbejder i. Det er først og fremmest den horisontale kønsopdeling, der vil blive fokuseret på i denne redegørelse. 2 En dansk undersøgelse af kvindelige og mandlige pædagogers opgaver i en døgninstitution viser f.eks., at kønsarbejdsdelingen er meget rodfæstet. På trods af, at de kvindelige og mandlige pædagoger i institutionen har samme uddannelse, er det primært kvinderne, der rydder op, køber ind, laver mad og varetager pleje- og omsorgsfunktioner i forhold til brugerne, og de typiske mandefunktioner fremstår komplementært som reparation af cykler, aktivitet ved computer, håndtering af voldelige situationer og udendørsaktiviteter. (Jo Krøjer Når farmand kommer hjem om kønsarbejdsdelingen på de socialpædagogiske institutioner i Mænd og omsorg, København, 2003) 3 DA og LO Kvinders og Mænds Løn, 2003 og SFI Mænds og kvinders løn,

7 Endelig betragtes mangfoldighed, dvs. bl.a. kønsblandede arbejdspladser, i højere og højere grad som en gevinst for arbejdsmarkedet og som en forretningsmæssig fornuftig strategi for den enkelte virksomhed. En samlet oversigt over alle de anbefalinger der fremsættes i denne redegørelse kan findes i bilag 1. Anbefalingerne strækker sig fra initiativer der kan tages på folkeskoleniveau, i forhold til uddannelsesvejledningen, på de gymnasiale uddannelser, på erhvervsuddannelserne, de korte og mellemlange uddannelser og de videregående uddannelser, i forhold til forskeruddannelserne og studievejledningen af de unge, der skal ud på arbejdsmarkedet, og til hvad der kan gøres på arbejdsmarkedet, både det statslige, det kommunale og det private arbejdsmarked, på virksomhederne og på de enkelte arbejdspladser. Integration af kvinder og mænd med anden etnisk baggrund i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet udgør et særligt fokusområde for regeringen, og der vil på dette område være særlige problemstillinger at tage hensyn til. Denne redegørelse behandler kønsopdelinger i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet generelt, og alle de indeholdte forslag og gode råd er relevante for alle grupper i samfundet. Integrationsaspektet vil således ikke blive behandlet særskilt i denne redegørelse, da der allerede findes en handlingsplan for at nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejdsmarked og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk.4 4 Beskæftigelse, deltagelse og lige muligheder til alle, regeringen, december

8 Hvorfor skal der gøres en indsats for at nedbryde kønsopdelingerne? Mange unge mennesker tager en uddannelse i Danmark. Og både drenge og piger er under uddannelse. Blot er de ikke på de samme uddannelser og heller ikke på samme niveau. I 2004-tal er der i alt personer i uddannelsessystemet fra folkeskole til og med de lange videregående uddannelser heraf kvinder/piger og mænd/drenge. Så der er ikke de store talmæssige forskelle, men der er forskelle på hvilke uddannelser, de tager: Tabel 1 Fordelingen af drenge/mænd og piger/kvinder i uddannelsessystemet i 2004 fra folkeskolens 8. klasse I alt Drenge/Mænd Piger/Kvinder Grundskole, klasse Ikke kompetencegivende almen uddannelse Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser: professionsbachelor og øvrige MVU Universitetsbacheloruddannelser Kandidatuddannelser Alle skal have lov til frit at vælge, hvilken uddannelse de ønsker at tage, og hvilke job de ønsker at søge. Men mange drenge og piger er måske ikke helt klar over alle mulighederne, ligesom ubevidste eller kønsbestemte valg tidligt i livet kan afskære dem fra en række muligheder senere i livet. Center for Ligestillingsforskning og Center for Ungdomsforskning ved Roskilde Universitetscenter gennemførte i 2003 en interviewundersøgelse og en spørgeskemaundersøgelse af unges tanker omkring valg af uddannelse og erhverv, og den viste, at køn spiller en rolle, når der træffes valg. De fleste unge (74 % af kvinderne og 62 % af mændene) er af den opfattelse, at kvinder og mænd kan det samme, og endnu flere mener, at kvinder og mænd kan blive det samme (84 % og 75 %). Der er dog en relativt stor del af drengene, der ikke svarer bekræftende på spørgsmålet, om kvinder og mænd kan 7

9 det samme. Det kan der være mange årsager til, men det kunne tyde på, at traditionelle og ind imellem stereotype kønsopfattelser stadig spiller en rolle blandt unge drenge og piger, når de skal træffe valg om uddannelse og fremtid. En tredjedel af kvinderne har overvejet at søge utraditionelt, mens mændenes udsagn om kvindejob peger i retning af, at de ikke har tilstrækkelig høj status i sig selv til at være attraktive, selvom fagområdet måtte være interessant. Både kvinder og mænd mener, at den vigtigste faktor for deres valg af uddannelse og job er, at det giver personlig og faglig udfordring. 5 Flere undersøgelser viser, at et utraditionelt valg både opleves forskelligt og har forskellige konsekvenser for kvinder og mænd. 6 Mænd i kvindefag mødes ofte med forventninger om, at de kan tilføre faget noget positivt både fagligt og socialt, om end et utraditionelt valg kan skabe mistro og usikkerhed specielt omkring seksuel orientering, mens kvinder i mandefag ofte skal bevise deres faglige og personlige værd. Begge køn oplever en stærk synlighed som minoritet, og et utraditionelt valg stiller krav om forklaring og legitimering. En indsats på området handler altså først og fremmest om at bløde op på traditionelle kønsopfattelser og barrierer, så drenge og piger får et reelt frit valg, når de skal vælge uddannelse, job og karriere. Og så handler det om at anvende alle samfundets ressourcer på den bedste måde. I Danmark anvender vi de menneskelige ressourcer langt bedre end mange andre lande, og det har i høj grad bidraget til vores høje velfærdsniveau. Vi er et af de lande i verden, der har flest kvinder på arbejdsmarkedet - over 70 %. En svensk undersøgelse har vist, at 40 % af den økonomiske vækst i Danmark fra skyldes kvinders indtog på arbejdsmarkedet.7 Men det danske arbejdsmarked er som det danske uddannelsessystem også meget kønsopdelt. De fleste sygeplejersker er kvinder, og de fleste metalarbejdere er mænd, og sådan gælder det i flere andre fag. Ca. 50 % af mændene og 50 % af kvinderne på arbejdsmarkedet er ansat i stillinger, hvor der er mere end 80 % af det ene køn i arbejdsfunktionen. Kun 15 % af både kvinder og mænd på arbejdsmarkedet er ansat i funktioner, hvor der er mellem % af begge køn. 5 Unges valg af uddannelse og job - udfordringer og veje til det kønsopdelte arbejdsmarked af Steen Baagøe Nielsen og Aase Rieck Sørensen, RUC Equal-projektet Unge, køn og karriere. 6 Se bl.a. Hjort og Nielsen (red.) Mænd og omsorg, København, 2003 samt Faber og Mogensen Køn på arbejde Aalborg Universitetscenter, Report on Gender Equality and Economic Growth foretaget af økonomisk professor Åsa Löfstrøm, Umeå Universitet for det svenske EU-formandskab,

10 På arbejdsmarkedet medfører globaliseringen behov for velfærdsreformer og større fleksibilitet. I nogle fag medfører globaliseringen færre og færre jobs i Danmark, i andre og nye fag kommer der flere jobs. Øget beskæftigelse og omskoling skal være med til at fastholde velfærdsniveauet, og her skal der tænkes i både mænds og kvinders ressourcer, så den fulde gevinst af tiltagene kan opnås. 8 Kampen om markedet er knyttet til de gode hoveder og evnen til udvikling. Der er i dag flere kvinder end mænd, der afslutter en længerevarende uddannelse, og hvis vi ikke gør brug af disse kvinder, både på det samlede arbejdsmarked og i en ledelsesmæssig sammenhæng, så risikerer vi at gå glip af gode hoveder og ressourcer og dermed også at tabe i globaliseringskapløbet med USA og andre lande. Samtidig er der en fare for, at en voksende gruppe af drengene falder helt ud af systemet og ikke får en uddannelse eller kun meget lidt uddannelse, hvorved en mængde talent og ressourcer helt risikerer at tabes. Baggrund for redegørelsen Ligestillingsministeren tog med udgangen af 2004 initiativ til at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe, der i sit kommissorium fik til opgave at komme med forslag til, hvordan man kan nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked. For at få et solidt fagligt afsæt for dette arbejde bad Ligestillingsafdelingen, Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet Socialforskningsinstituttet (SFI) om at udarbejde en undersøgelse af det kønsopdelte arbejdsmarked, med fokus på hvordan, hvornår og hvorfor kønsarbejdsdelingen opstår, og hvilke konsekvenser det har for bl.a. lønforskellene. Undersøgelsen har set på udviklingen fra skolegang til arbejdsplads, således at også uddannelses- og erhvervsvalget fremgår. SFI s undersøgelse er den første af sin art i længere tid, der indeholder en kortlægning af kønsopdelingerne for det samlede danske uddannelsessystem og arbejdsmarked. SFI s rapport Det Kønsopdelte Arbejdsmarked en kvantitativ og kvalitativ belysning udkom i februar Denne redegørelse ligger i forlængelse af SFI s undersøgelse. Alle tal og henvisninger i denne rapport, der ikke har tilknyttet en specifik fodnote, er taget fra SFI s rapport. 8 Ifølge en DREAM-beregning vil den økonomiske effekt af såkaldt perfekt ligestilling, dvs. en tænkt situation hvor kvinder og mænd har samme erhvervsfrekvens, samme løn, samme træk på overførselsindkomster mv. bidrage med 6,5 % til BNP. Det er selvfølgelig ikke et realistisk scenario, men ikke desto mindre giver det et hint om, at fremme af ligestilling på arbejdsmarkedet i høj grad synes at kunne betale sig, også rent økonomisk. Svar på 20 spørgsmål S 1168 af Lone Dybkjær afgivet 18. januar DREAM står for Danish Rational Economic Agent Model. 9

11 Opbygning Redegørelsen er bygget op i to overordnede dele. En del der beskæftiger sig med tiden før arbejdsmarkedet, dvs. kønsopdelingerne i uddannelsessystemet, og en del der beskæftiger sig med tiden efter indtrædelse på arbejdsmarkedet, dvs. kønsopdelingerne i sektorer og brancher samt på de enkelte arbejdspladser. De to dele er herefter hver opdelt i tre underafsnit: En kort introduktion, et afsnit om grundlæggende problemer, og endelig en række forslag til, hvad der kan gøres for at bløde op på kønsopdelingerne. Del I: Før arbejdsmarkedet Hvad karakteriserer det kønsopdelte uddannelses- og erhvervsvalg? Når det gælder uddannelsesniveauet er der sket et kolossalt kønsbrud i de sidste 10 år, fordi kvindernes uddannelsesniveau er steget markant. Der er i dag flere piger i gymnasiet end drenge, og der er flere kvinder end mænd på de videregående uddannelser. I alt forventes 75 % af årgang 2003 at opnå en eller anden form for erhvervskompetencegivende uddannelse, fordelt med 30,6 % der får en erhvervsfaglig uddannelse (heraf 27,4 % kvinder og 33,6 % mænd) og 44,5 % der får en eller anden form for videregående uddannelse (heraf 52 % kvinder og 37,2 % mænd). 9 Faren for at et stigende antal drenge tabes i uddannelsessystemet, og der derved på længere sigt bliver færre af de gode hoveder, er altså reel. Til gengæld er bruddene ikke ligeså markante, når det gælder uddannelsesvalg, de er stadig meget kønsopdelte. Og der er en tendens til, at kønsfordelingen bliver mere udtalt i takt med, at uddannelsesniveauet stiger. Der er eksempelvis en mere ligelig kønsfordeling på ungdomsuddannelserne end på det videregående niveau. Ligeledes er manglen på mænd på de mellemlange uddannelser såsom social- og sundhedsuddannelserne og læreruddannelserne meget markant og medvirkende til at skabe flaskehalse på disse fags arbejdsmarkeder. Den generelle tendens er, at kvinder er i overtal på de humanistiske og pædagogiske uddannelser og på social- og sundhedsuddannelserne, og for nylig også på lægestudiet. Modsat er mænd i overtal på ingeniørstudiet, på naturvidenskab, matematik og IT og på fag indenfor byggeri og produktion. På de samfundsvidenskabelige uddannelser er fordelingen nogenlunde lige kvinde- 9 Tal der taler 2005: 10

12 andelen er langsomt ved at overhale andelen af mænd på jurastudiet, så her er sket et brud med de traditionelle kønsopdelinger. Dog slår de ikke helt igennem, når det gælder arbejdsmarkedet. Kvindelige jurister søger stadig slet ikke i samme grad som mandlige jurister til den private sektor, og advokatbranchen er derfor stadig relativt domineret af mænd. Der sker altså fortsat en kønsarbejdsdeling, selv for kvinder og mænd med den samme uddannelse. Globaliseringsrådet I forslagene til hvordan man kan nedbryde det kønsopdelte uddannelses- og erhvervsvalg, er der bl.a. taget udgangspunkt i regeringens oplæg til Globaliseringsrådets møder om hhv. folkeskolen, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Regeringen nedsatte i 2005 Globaliseringsrådet. På møderne i rådet drøftes globaliseringens udfordringer. Debatoplæggene til rådet beskriver en række mulige løsningsforslag og konkrete initiativer. Flere af disse er udformet specifikt med henblik på problemstillinger og forøgede muligheder i forhold til, at begge køn skal have en mere hensigtsmæssig studieadfærd og efterfølgende gode karrieremuligheder på arbejdsmarkedet. Andre af de løsninger og udviklingsmuligheder, som er skitseret i debatoplæggene, er ikke direkte fokuseret på mænds og kvinders behov og ønsker. Men det er oplagt at indtænke køn, når disse løsninger og udviklingsmuligheder siden hen skal realiseres. 1. Uddannelsesvejledning, folkeskole, gymnasium og de korte og mellemlange videregående uddannelser Baggrund Kønsskævhederne, der gør sig gældende på arbejdsmarkedet, kan ses hele vejen igennem uddannelsessystemet enten antalsmæssigt eller i valg af studieretninger og fag. 10 I folkeskolen er der ofte forskel på drenge og pigers tilgang til fag og undervisning. En del af drengene har sværere ved at tilpasse sig en traditionel klasseundervisning, hvilket kan give problemer senere med at finde sig til rette i uddannelsessystemet, og samtidig medføre et stort frafald i bl.a. erhvervsuddannelserne. Pigerne taber ofte interessen for matematik og de naturvidenskabelige fag, hvilket giver problemer med en tilstrækkelig rekruttering til de naturvidenskabelige uddannelser. Op igennem uddannelsessystemet er der forskel på hvilke uddannelser, der tiltrækker drenge/mænd og piger/kvinder. I de gymnasiale uddannelser dominerer piger antalsmæssigt. Erhvervsuddannelserne har en overvægt af drenge og mange stærkt kønsopdelte specialer. De korte videregående uddannelser (KVU) har en næsten ligelig 10 Tallene i materialet stammer fra Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase: 11

13 fordeling generelt set, men store kønsforskelle på de enkelte uddannelser. På de mellemlange videregående uddannelser (MVU) er der en markant overvægt af kvindelige studerende på mange professionsbacheloruddannelser, der retter sig mod job inden for social og sundhed samt pædagogik. Ved at sætte fokus på mulige ændringer i uddannelsessystemet og i vejledningen, kan man tilstræbe, at der ikke lægges hindringer i vejen for et kønsutraditionelt uddannelsesønske, og at de muligheder, der er for uddannelse, præsenteres åbent for begge køn Uddannelsesvejledning Vejledningssystemet blev ændret i 2004, hvilket bl.a. indebar en centralisering af vejledningen og etablering af en fælles vejlederuddannelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning varetager vejledningen om ungdomsuddannelser og erhverv, bl.a. af grundskoleelever. Ungdommens Uddannelsesvejledning er samlet i en række enheder, som kommunerne har ansvaret for. Syv regionale vejledningscentre, Studievalgscentrene, varetager vejledningen om videregående uddannelse, herunder vejledningen af eleverne på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Uddannelsesinstitutionerne varetager selv gennemførselsvejledningen. Gennemførselsvejledningen er den interne løbende uddannelsesvejledning, for unge der allerede er i gang med den pågældende uddannelse. I regeringens oplæg til Globaliseringsrådet peges der på behovet for mere vejledning som led i strategien for at få flere til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse uanset køn. Det drejer sig både om vejledning før valg af uddannelse, gennemførselsvejledning og efterfølgende karrierevejledning. Dette kan samtidig give anledning til at se på vejledningens og vejledernes betydning for, at drenge og piger begrænser eller ikke begrænser sig selv i valget af uddannelse og erhverv. 11 Forskellige undersøgelser og rapporter har undersøgt, er ved, eller skal til at undersøge årsager og komme med løsningsforslag til, hvordan man kan modvirke tendensen og give drenge og piger større mulighed for at kunne vælge frit. Herunder bl.a.: Henrik Busch, Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) ser i ROSE-undersøgelsen på 15-årige drenge og pigers interesser for og holdninger til naturvidenskab, teknologi og naturfag i skolen og lægger op til en diskussion af naturfagsundervisningens form og indhold i forhold til begge køn. Den skal bidrage til grundlaget for at videreudvikle læseplaner, undervisningsmateriale og undervisningsformer på grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau. Cathrine Hasse, DPU har fået bevilget støtte fra EU s 6. rammeprogram til at afdække de forskelle, der er mellem europæiske lande inden for køn, kultur og uddannelse. Hun får hjælp til undersøgelsen af kolleger fra Polen, Estland, Finland og Italien. De fremtidige resultater af undersøgelsen kan danne grobund for initiativer til at nedbryde det kønsskæve uddannelses- og erhvervsvalg. Center for Ligestillingsforskning (CELI) ved Roskilde Universitetscenter har i projektet Unge, Køn og Karriere sat fokus på unges uddannelses- og erhvervsvalg. Rapporten kommer med anbefalinger til en vejledningsindsats, der kan give bedre muligheder. CELI sætter desuden i EU-projektet When this is a man! fokus på mænd i kvindefag, deres tilgang og vilkår, samt forhindringer for at vælge typiske kvindefag. 12

14 Undersøgelsen Kønsblind Vejledning? - en rapport om ligestillingsperspektivet i grundskolens uddannelses- og erhvervsvejledning undersøger den danske vejledningspraksis for at se, om den er kønsbevidst eller kønsneutral. 12 Kønsblindhed betyder, at køn ikke anses for at spille nogen rolle i uddannelses- og erhvervsvalget. Kønsblindhed har som konsekvens, at eksisterende traditioner, myter og roller knyttet til køn spiller en rolle i vejledningssituationen, uden at hverken den vejledningssøgende eller vejlederen er klar over det. Derfor vil drengene ofte blive tillagt egenskaber, som generelt tilskrives mænd, og pigerne tillagt egenskaber som traditionelt tilskrives kvinder. Konsekvensen kan blive, at de unge vejledes meget kønstraditionelt, og at vejledningen dermed medvirker til en fastholdelse af det kønsopdelte arbejdsmarked. Undersøgelsen viser, at vejledernes holdninger til at inddrage ligestillingsperspektiver i vejledningspraksissen kan opdeles i tre kategorier: 1) De der accepterer status quo, 2) de der har fokus på individet og ikke mener, at køn spiller en rolle, 3) de der ser ligestilling som en forandringsstrategi. De vejledere, der accepterer status quo, har den holdning, at vejledning ikke kan rykke særligt meget ved elevernes traditionelle valg, derfor nytter det ikke noget at inddrage et ligestillingsperspektiv i vejledningen. Skal der ske forandring på dette område kræver det noget, der ligger uden for vejledernes indsatsområde. Størstedelen - omkring 70 % - af vejlederne i denne undersøgelse, kan placeres i denne gruppe. 20 % af vejlederne mener, det er direkte forkert at arbejde for at fremme ligestilling i de unges valg (gruppe 2) og 10 % synes, det er en god idé (gruppe 3). Undersøgelsen viser endvidere, at ca. 50 % af vejlederne betragter utraditionelle uddannelses- og erhvervsønsker som useriøse og uholdbare. Der er således en generel skepsis over for utraditionelle erhvervsønsker, der ofte betragtes som en fiks idé, og risikoen for at det mislykkes anses for at være stor. Forslag og initiativer til at nedbryde kønsopdelingerne: Der bør udvikles redskaber og værktøj til brug i vejledningen, der kan fremme forståelsen for, at køn spiller en rolle, og fremme vejledning i retning af mere åbne og frie uddannelsesvalg for både drenge og piger. Der kan f.eks. være tale om internetbaserede spil/programmer, der kønsmainstreamer job- og uddannelsesmuligheder og /eller aktivt udfordrer kønsrollerne. Der kan også være tale om materiale til vejledere og lærere til brug i vejledningen og til orienteringsarrangementer til elever og forældre, hvor der sættes fokus på de mange nuancerede muligheder Undersøgelsen er gennemført af Sine Lehn og udgivet af Center for Ligestillingsforskning i 2003, som en del af EQUAL projektet Unge, Køn og Karriere. 13 Minister for ligestilling har i februar 2006 udgivet et oplysnings- og inspirationsmateriale hvor forældre, lærere og vejledere samt de unge selv kan finde oplysninger og inspiration til debat om ligestilling, køn, uddannelses- og erhvervsvalg. Se 13

15 Præsentationen af uddannelser og jobs på hjemmesider og i trykt materiale bør henvende sig til begge køn. Det er vigtigt at se på hvilke ord og billeder, der er brugt, da det kan have betydning for, om både drenge og piger kan identificere sig med uddannelsen og efterfølgende se uddannelsen som et muligt valg. Der bør indarbejdes et kønsperspektiv i uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen. Det skal sikres, at der fokuseres på bevidstgørelse af opfattelser om køn, jf. undersøgelsen om kønsblind/kønsbevidst vejledning. Der kan sættes fokus på vejledernes holdninger og disses betydning for vejledningen og den vejledningssøgende. Der bør ligeledes indarbejdes et kønsperspektiv i efteruddannelsen af uddannelsesog erhvervsvejledere. Efteruddannelse kan bl.a. sætte fokus på bevidstgørelse af, at egne holdninger har en betydning, og at de præger vejlederen i arbejdet. 1.2 Folkeskolen Alle børn modtager grundskoleundervisning privat eller offentligt, uanset om de er drenge eller piger. Men op igennem skoleforløbet bliver det tydeligere, at drenge og piger har stærke og svage sider, som traditionelt opfattes som kønsbestemte. Det er der ikke nødvendigvis noget galt i. På den anden side er det interessant, at det ikke er de samme styrker og svagheder, der gør sig gældende for drenge og piger i andre lande. I Danmark har pigerne svagere standpunkter end drengene inden for naturfag, matematik og IT, men andre lande har andre erfaringer. Eksempelvis klarer de islandske piger sig rigtig godt i matematik og de finske piger klarer sig vældig godt i fysik. 14 Omvendt tyder meget på, at folkeskolens undervisningsform generelt passer pigerne bedst, de får overordnet set bedre karakterer, og flere piger end drenge kommer videre i uddannelse efter folkeskolen. Forslag og initiativer til at nedbryde kønsopdelingerne: I regeringens oplæg til Globaliseringsrådet lægges der vægt på, at målet er, at eleverne i folkeskolen både drenge og piger - skal være blandt verdens bedste inden for de grundlæggende fagområder, bl.a. matematik, fysik, kemi og IT. Der er brug for at se på initiativer, der i højere grad appellerer til pigerne og giver dem bedre muligheder for at udvikle sig i disse fag og områder. Med modsat fortegn kan der overvejes initiativer, der i højere grad kan tiltrække drengene og forbedre deres evner indenfor de humanistiske fag. I regeringsoplæg- 14 Se bl.a. PISA 2003 undersøgelsen: Ligeledes er det interessant, at selvom de italienske piger ikke er blandt de højest scorende i PISA undersøgelserne så udgør de 45 % af de fysikstuderende i Italien, se artiklen køn og kultur i fysik på 14

16 get til Globaliseringsrådet lægges der også vægt på færdighederne inden for dansk og engelsk. Det bør overvejes, hvordan man kan gennemføre en undervisning, der kan rumme både drenge og piger, også de mere urolige af drengene, så de fastholdes i det videre undervisningsforløb. Man kan f.eks. eksperimentere med kønsadskilte undervisningsforløb og lægge større vægt på differentieret undervisning. I arbejdsmarkedsorientering kan der udvikles redskaber og metoder, der fremmer lysten til at overveje et utraditionelt valg. Der kan bl.a. overvejes kønsopdelte virksomhedsbesøg. Det er vigtigt, at der i videst muligt omfang er rollemodeller, der kan vise vejen inden for et område, der er ukendt land. 1.3 Gymnasiale uddannelser De gymnasiale uddannelser består af hhv. almene og erhvervssproglige retninger: Det almene gymnasium, HF, Htx og Hhx. Det almene gymnasium den 3-årige gymnasieuddannelse - har indtil 2005 været opdelt i en sproglig og en matematisk gren. I alt var elever i gang med én af de to grene i På den matematiske gren er der en næsten ens kønsfordeling. På den sproglige gren er der derimod stor forskel på kønnene, som det kan ses af tabellen nedenfor. I 2005 er der indført en ny gymnasiereform. Den har til formål at styrke og forny fagligheden i gymnasiet, styrke elevernes mulighed for at opøve reel studiekompetence, og styrke de naturvidenskabelige fag. Regeringens tanker bag er, at humanister har brug for indsigt i naturvidenskabelige problemstillinger, og naturvidenskabsfolk har brug for gode kompetencer inden for fremmedsprog. Derfor er linjedelingen i gymnasiet ophævet, og alle begynder fremover på et fælles grundforløb af et halvt års varighed. Forhåbentlig kan ophævelsen af linjer også medvirke til at bløde op på kønsopdelingerne, men det er endnu for tidligt at sige noget om. På Højere Forberedelseseksamen, HF, som både bliver søgt af elever, der kommer direkte fra folkeskolen og af elever, der i et eller flere år har været på arbejdsmarkedet, er der også dobbelt så mange piger som drenge. Højere teknisk eksamen, Htx har som den eneste gymnasiale uddannelse en overvægt af drenge, mens den 3-årige Højere handelseksamen, Hhx har en mere lige fordeling. 15

17 Tabel 2 Fordelingen af kvinder og mænd på de gymnasiale uddannelser Kvinder Mænd I alt Alment gymnasium Alment - sproglig Alment - matematisk HF HTX HHX Den skæve kønsmæssige fordeling på størstedelen af de gymnasiale uddannelser betyder først og fremmest at en gruppe drenge ikke får mulighed for at tage en række videregående uddannelser og dermed afskæres fra en række jobs, fordi der er en skæv kønsmæssig fordeling i tilgangen til det almene gymnasium, til HF og i mindre grad til Hhx forstået sådan, at flere piger end drenge søger og kommer ind. Men det betyder også, at pigerne i almindelighed har færre videregående uddannelser at vælge mellem efter eksamen, fordi de vælger matematikken fra. Selvom der er lige mange piger og drenge på den matematiske studentereksamen, så er der næsten udelukkende piger på den sproglige linje, og det er dem, der afskæres fra en række muligheder. De forholdsvis få piger, der vælger fag og studieretning inden for naturvidenskab, har konsekvenser for rekrutteringen til videregående uddannelser på området. Forslag og initiativer til at nedbryde kønsopdelingerne: Der skal fokus på kønsaspektet i valget af fag i gymnasiet. Her er der behov for initiativer og projekter, der kan medvirke til, at piger vælger de naturvidenskabeligt tunge områder. Der bør være fokus på præsentation af fagene, når der skal vælges studieretningsforløb. Der er behov for projekter, der kan give faget et andet image, således at pigerne får en mindre negativ opfattelse og tilgang til faget. Der bør sættes fokus på kønsaspektet i præsentationen af uddannelserne og uddannelsesinstitutionerne overfor de unge, i undervisningsmetoder og undervisningsindhold/-materialer, således at de appellerer til både drenge og piger, og i højere grad end i dag er i stand til at tiltrække drengene til især gymnasiet og HF og pigerne til Htx. Den kønsmæssige skævhed, som kan konstateres i søgningen til nogle naturvidenskabelige fag, genfindes ikke i biologi, men kommer især til udtryk i søgningen til fysik. Det bør undersøges, om den faglige tilgang til stoffet, der er karakteristisk for biologi, i højere grad kan overføres til undervisningen i andre fag, eksempelvis fysikfaget. 16

18 Undervisningsmetoder i de naturvidenskabelige fag eller bestemte naturvidenskabelige emner, som i højere grad appellerer til pigerne, bør fremmes. Ligeledes kunne undervisningsmetoder, der kan hjælpe med at fremme drengenes interesse for de sproglige fag i gymnasiet og HF fremmes. 1.4 Erhvervsuddannelser Samlet set indeholder de erhvervsrettede ungdomsuddannelser tilbud, der appellerer til både drenge og piger. I alt gik der i elever på de erhvervsrettede uddannelsers grundforløb drenge og piger. Dette dækker imidlertid over store kønsforskelle, hvis fokus rettes mod de enkelte grundforløb. Eksempelvis var der på grundforløbet inden for bygge og anlæg drenge og 498 piger, mens der på grundforløbet til social- og sundhedsuddannelserne gik 101 drenge og piger. Også kontoruddannelserne er domineret af piger. Årsagerne til disse forskelle skal dels søges i fagenes historie, traditioner og kultur, men også undervisningsmiljøet på skolerne samt uddannelsernes udformning har en betydning. Samtidig er der stor forskel i de forskellige uddannelsers omdømme, og på hvordan deres betydning vægtes i det omgivende samfund. De traditionelle håndværksfag som f.eks. murer, elektriker og smed synes generelt at nyde stor anseelse i samfundet, og er samtidig i høj grad mandsdominerede fag, mens kvindedominerede fag som f.eks. kontorfaget og social- og sundhedsområdet ikke altid synes at nyde samme respekt. En ændring af fordelingen af drenge og piger på disse uddannelser vil have til formål dels at sikre, at man ikke som ung afholder sig fra at tage en uddannelse, fordi den ikke passer til hhv. en dreng eller pige, dels at øge rekrutteringsbredden og endelig at forhindre flaskehalse på arbejdsmarkedet. Ændringer skal ikke ske for at tvinge en uddannelse ned over hovedet på de unge, men sikre at der er reelt lige muligheder for at tage enhver erhvervsuddannelse og samtidig måske ændre på fagenes prestige. Forslag og initiativer til at nedbryde kønsopdelingerne: Der bør i forhold til erhvervsuddannelserne sættes fokus på kønsaspektet i præsentationen af uddannelserne og uddannelsesinstitutionerne overfor de unge, i undervisningsmetoder og undervisningsindhold/-materialer, således at de appellerer til både drenge og piger, og i højere grad end i dag er i stand til at tiltrække både drenge og piger. Der kan på grund af den meget stærke kønsopdeling på erhvervsuddannelserne være behov for direkte at udfordre kønsstereotyperne i forhold til uddannelsesvalg i informationsmaterialet både på tryk og på hjemmesider. 17

19 I regeringsoplægget om erhvervsuddannelserne til Globaliseringsrådet peges der på, at erhvervsskolerne skal reducere frafaldet. Der skal arbejdes med undervisningsformer, undervisningsmiljø og lærerattituder, så man undgår kønsbestemt frafald. Det er vigtigt at være opmærksom på, om både drenge og piger føler sig velkomne på studierne, og om både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø tager hensyn til begge køn. Der kan være behov for, via kampagner, at ændre miljøerne og tonen på den enkelte uddannelse, så den ikke afholder drenge hhv. piger fra at søge uddannelserne og for at mindske frafaldet fra uddannelserne. Der kan evt. tages fat i de, der dropper uddannelsen og høre om deres begrundelser for at stoppe - og så tage udgangspunkt i dette med henblik på en ændring. Regeringsoplægget til Globaliseringsrådet lægger også vægt på, at der skal skaffes flere praktikpladser, og at arbejdsgiverne skal have ansvar for, at frafaldet i praktikperioden mindskes. Det skal bl.a. ske gennem uddannelse af mestre og svende. Det vil i den forbindelse være relevant med kampagner overfor praktiksteder for at gøre opmærksom på, at der er to køn, der kan rekrutteres som elever. 1.5 Korte og mellemlange videregående uddannelser På de korte og mellemlange videregående uddannelser var der i 2003 i alt studerende; mænd og kvinder. De korte videregående uddannelser havde i alt studerende i 2003 med en kønsfordeling på kvinder og mænd. 15 Der er traditionelle kønsforskelle på de enkelte uddannelsesområder. Generelt er der flere mænd på uddannelserne samlet set, men med markant overvægt på de tekniske områder og overvægt af kvinder på sundhedsområdet. Inden for det merkantile område er der stort set lige mange kvinder og mænd. De mellemlange videregående uddannelser havde i 2003 i alt studerende fordelt med kvinder og mænd. 16 De mellemlange videregående uddannelser består for størstedelens vedkommende af professionsbacheloruddannelser til f.eks. folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske og ingeniør. Uddannelserne indeholder et obligatorisk praktikforløb på et halvt til halvandet år, hvor praktikken veksler med den teoretiske del af uddannelsen. De fleste professionsbacheloruddannelser har en overvægt af enten kvinder eller mænd og flest kvinder i alt på grund af de mange 15 Tallene gælder alle uddannelser i gruppen, også de, der ikke hører under Undervisningsministeriet. 16 Tallene gælder alle uddannelser i gruppen, herunder også søfarts- og militæruddannelser samt uddannelser under Kulturministeriet. Se særskilt om Forsvarets initiativer til at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked i bilag 2. 18

20 uddannelser inden for social og sundhed samt pædagogik. For eksempel var der kvinder og 280 mænd, der læste til socialrådgiver, kvinder og 428 mænd, der uddannede sig til sygeplejerske, mens mænd og kvinder læste til diplomingeniør. I regeringens oplæg til Globaliseringsrådet angående de videregående uddannelser lægges der op til at samle institutioner, der udbyder korte videregående uddannelser (KVU) og mellemlange videregående uddannelser (MVU) i 6-8 Højskoler for videregående uddannelse. Samtidig skal de KVU-uddannelser, der falder uden for højskolerne samles i færre og større uddannelsesmiljøer. Der vil i den forbindelse ske en række fusioner, som vil medføre etablering af undervisningsmiljøer, der har en højere grad af tværfaglighed end i dag. Det vil give mulighed for at skabe et større samspil mellem faggrupper, som indtil nu har været meget kønsopdelte (f.eks. mellem de tekniske uddannelser og de pædagogiske uddannelser). Forslag og initiativer til at nedbryde kønsopdelingerne: Sammenlægningen af KVU og MVU uddannelserne bør medføre, at der ses på bl.a. de fysiske rammer, underviserstabens sammensætning og det generelle studiemiljø, og at det sikres, at disse ikke udelukkende tiltrækker det ene køn, men at de forskellige faglige kulturer lærer af hinanden, så man ad den vej kan arbejde for at opnå en mere lige kønsfordeling på de forskellige uddannelser. Ligeledes kan der med sammenlægningen skabes fleksible muligheder for tværfaglige kombinationer på tværs af traditionelt kønsopdelte fagområder, og institutionerne bør på forskellig vis motivere de studerende til at gøre brug af dette. De unge skal kunne se uddannelsernes kvalitet og de efterfølgende jobmuligheder, inden de foretager et valg. Det kan bl.a. gøres ved, at man sætter fokus på markedsføringen af uddannelserne, så man i højere grad kan tiltrække det underrepræsenterede køn. Kampagner der fokuserer på anvendelsen af uddannelsen, kan f.eks. vise billeder af begge køn (eksempelvis en kvindelig bygningsingeniør eller en mandlig sygeplejerske), så både unge kvinder og mænd kan identificere sig og motiveres til at vælge uddannelsen. Der er behov for en særlig indsats for at få flere mænd til omsorgsfag som socialog sundhedsassistent og sygeplejerske og til pædagog- og lærerfagene, da der er mangel på arbejdskraft indenfor disse fag og behovet er stigende. Regeringsoplægget nævner, at der skal udvikles nye uddannelser til nye behov. Undervisningsministeriet er i gang med at nedsætte en række arbejdsgrupper, der skal komme med idéer til nye uddannelser/specialer inden for teknik, IT, forvaltning, social og sundhed, bioteknologi, fødevarer, oplevelsesøkonomi, medier og finansielle 19

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Udgift pr. Elev/STÅ/Årselev 10) Udgift normeret forløb Udgift til udd. omr. 2004 (mio. kr.) Taxameter. Samlet offentlig udd.

Udgift pr. Elev/STÅ/Årselev 10) Udgift normeret forløb Udgift til udd. omr. 2004 (mio. kr.) Taxameter. Samlet offentlig udd. DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag 1 - Uddannelseser fordelt på uddannelseskategorier Tabel

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse

Studievalg og videregående uddannelse Studievalg og videregående uddannelse VUC v. Vejledernavn Vejleder, Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391

Om at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 Notat Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 1. Hovedkonklusioner Hovedkonklusionerne for Videnskabsministeriets

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

UU vejleder på besøg

UU vejleder på besøg UU vejleder på besøg Tidsforbrug 2 lektioner - forslag Check in ca. 10 minutter (Computere, netværk, intro) Oplæg fra UU vejleder 1. del ca 20 minutter Hands on på ug.dk søgefunktion / uddannelsesvælgeren

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne

Fælles orientering BUM 2014. Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne Fælles orientering BUM 2014 Ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelserne VURDERING AF UDDANNELSESPARATHED I 8. KLASSE (SKOLEN VURDERER SENEST DEN 1. DECEMBER) 1. De faglige forudsætninger Elever med

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske Oversigt over adgangskrav til it-uddannelser på de danske universiteter Senest opdateret 23. april 2012 af it-vest samarbejdende universiteter. Se også www.futurepeople.dk Aalborg Universitet Datalogi

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2014 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale studerende - før, under

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Aalborghus Gymnasium & HF Onsdag den 8. april 2015 Vita Schou, Vejleder Studievalg Nordjylland vas@studievalg.dk Emner Adgangskrav til videregående uddannelser Adgangsbegrænsning

Læs mere

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte Kørekort til ungdomsuddannelserne UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte 1 Forord Kære klasselærer. UURS ( UU Region Sjælland) har udarbejdet et materiale til dig og din klasse.

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation

EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT. HK præsentation EUV HVORDAN GØR VI? VISIONER OG FORVENTNINGER ANDERS BOJESEN, UDDANNELSESPOLITISK KONSULENT, HK STAT HK præsentation 1 2 VISION FOR FREMTIDENS ERHVERVSUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSERNES UDVIKLING EUD REFORM

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER

UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER UDDANNELSESAFTEN i 8. kl. 2012 VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesorientering Bente Villadsen Sønderup, UU-konsulent (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mobil: 24 45 70 59 E-mail: uuvbs@herning.dk Aftenens program

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Optagne excl. Standby Afgangsskole: Svendborg Gymnasium og HF Uddannelse Institution Dimittendår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 i alt Lange

Optagne excl. Standby Afgangsskole: Svendborg Gymnasium og HF Uddannelse Institution Dimittendår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 i alt Lange Optagne excl. Standby Afgangsskole: Svendborg Gymnasium og HF Uddannelse Institution Dimittendår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 i alt Lange videregående uddannelser Lægevidenskab Københavns Universitet

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015

Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015 Totalrapport_Ligestilling Roskilde Kommune 2015 Hvilken funktion har du? Hvilken afdeling kommer du fra? Handlinger på personaleområdet: 1. Har I målsætninger eller måltal for ligestilling af mænd og kvinder

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2013 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale elever - før, under og

Læs mere

Vejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium

Vejen videre. Orientering om Ringkjøbing Gymnasium Orientering om Ringkjøbing Gymnasium 1 Optagelseskrav Efter 9./10. klasse med aflagt afgangsprøve fra folkeskolen i dansk, matematik, fysik/kemi, engelsk + 2 prøver mere efter lodtrækning. Undervisning

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Forældremøde 9.kl. 2015

Forældremøde 9.kl. 2015 Forældremøde 9.kl. 2015 Program Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathed og krav til optag Tilmelding: optagelse.dk (procedure og ansvar) Almen information og nyttige links

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne...4 Hvor mange er de?...4 Skolestørrelse... 5 Lærer/elevratio...6 De almengymnasiale studenter - før, under og efter...6 Det almene

Læs mere

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Bilag B Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Uddannelsesprogrammer og fri kombination af kurser i Sverige I 1993 afskaffedes det såkaldte linjesystem i Sverige. Universiteter og högskoler fik herefter

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

EUX. Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX. er en helt ny som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget.

EUX. Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX. er en helt ny som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget. EUX Faguddannelse + studenterhue på kun 4 år og 1 måned EUX er en helt ny ungdomsuddannelse, som vi i første omgang udbyder på tømrer og murerfaget. EUX En faglig uddannelse som tømrer eller murer samtidig

Læs mere

Tryk på "language"-knappen nedenfor og vælg "English" hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk "next" for at fortsætte.

Tryk på language-knappen nedenfor og vælg English hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk next for at fortsætte. Velkommen til Introundersøgelsen // Welcome to the Introduction Survey Tryk på "language"-knappen nedenfor og vælg "English" hvis du ønsker en engelsk version af spørgeskemaet. Tryk "next" for at fortsætte.

Læs mere

EUX Landbrug Landmands- og gymnasial uddannelse på 4 år og 1 måned

EUX Landbrug Landmands- og gymnasial uddannelse på 4 år og 1 måned EUX Landbrug Landmands- og gymnasial uddannelse på 4 år og 1 måned - med praktik i udlandet og fokus på innovation i landbruget For dig, der ønsker international erfaring og evnen til at tænke innovativt...

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Lave karakterer øger risikoen for frafald

Lave karakterer øger risikoen for frafald D Indsigt Nummer 17 7. november 2005 Lave karakterer øger risikoen for frafald A F F O R S K N I N G S C H E F C H A R L O T T E R Ø N H O F, c h r @ d i. d k O G K O N S U L E N T R A S M U S N O R M

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Om uddannelsesmuligheder og vejledning. 10. klasse

Om uddannelsesmuligheder og vejledning. 10. klasse Om uddannelsesmuligheder og vejledning 10. klasse Aug 2013 Program Uddannelsessystemet et overblik Erhvervsuddannelserne EUX 2 uddannelser i én De gymnasiale uddannelser Adgangskrav Uddannelsesparathed

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Rekrutteringsstrategi

Rekrutteringsstrategi den Rekrutteringsstrategi Vi ved, at vi kommer til at mangle hænder og hjerner i Næstved Kommune i løbet af få år det illustrerer tal over alderssammensætningen i personalet med al tydelighed. Det er derfor

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Notat. Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer. Ansættelsesudvalget. Den 8. august 2008. i Århus Kommune

Notat. Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer. Ansættelsesudvalget. Den 8. august 2008. i Århus Kommune Notat Til: Ansættelsesudvalget Den 8. august 2008 Århus Kommune Mainstreaming i rekruttering af direktører og forvaltningschefer i Århus Kommune Borgmesterens Afdeling I forbindelse med af ansættelse af

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller

Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller Aalborg Universitet Datalogi Datalogi (bachelor og kandidat) Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende) samt Dansk A, Engelsk B og Matematik A. Datalogi

Læs mere

Tradium Teknisk Gymnasium

Tradium Teknisk Gymnasium 2013-2014 it dna kreativitet teknologi kommunikation naturvidenskab fremtid Tradium Teknisk Gymnasium htx - viden, videre, verden 2 htx - viden, videre, verden Vil du vide mere? Om verden og virkeligheden.

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen 2012 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Ulf Lindow. B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling

Ulf Lindow. B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling Ulf Lindow B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling - Etnisk europæer af svensk og polsk afstamning, dansker, sjællænder, forbruger, ægtemand, far (to sønner på 19 og 37), farfar (til endnu to drenge),

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Kørekort til ungdomsuddannelserne UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Kørekort til ungdomsuddannelser: Søg info på www.ug.dk Velkommen til kørekort til ungdomsuddannelser. I skal nu møde

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere