Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag om etablering af et uddannelsesforum"

Transkript

1 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed afgørende for landets vækst, velstand og velfærd. Trods 95 pct. målsætningen for ungdomsuddannelserne og 50 pct. målsætningen for de videregående uddannelser, kan det konstateres, at uddannelsesniveauet i Danmark er vigende og at det bliver stadig mere urealistisk, at uddannelsesmålene opfyldes i Med den nuværende tendens i de unges uddannelsesmønstre vil mangelen på uddannet arbejdskraft indenfor en række centrale områder blive yderligere forstærket i de kommende år. Sammenhængen mellem uddannelsesniveau, velstand og velfærd gør det således stadig mere påtrængende at finde langtidsholdbare og bæredygtige løsninger på nogle af de store udfordringer det danske uddannelsessystem står over for. Uddannelsernes kvalitet er under pres, frafaldet er betydeligt på mange uddannelser og vi er ved at opbygge en kønsmæssig skævhed, hvor flere piger, men færre drenge, opnår en videregående uddannelse. En primær årsag til, at der ikke bliver taget hånd om mange af udfordringerne i uddannelsessystemet, synes at bunde i, at problemernes løsning kræver en sammenhængende politik, der implicerer mere end ét ministerium. I stedet ser vi en række tiltag og initiativer, der i bedste fald får karakter af suboptimering, og i værste fald virker kontraproduktive i forhold til andre tiltag. Skal udfordringerne finde en langtidsholdbar løsning er det derfor nødvendigt med et anderledes helhedssyn. AC og FTF foreslår en samlet og koordineret indsats til at identificere og håndtere udfordringerne i det danske uddannelsessystem. En indsats der bygger på et veldokumenteret analytisk grundlag for politisk handling.

2 2. Uddannelsesforum, som ramme for fælles dialog og udvikling af forslag til indsats Udviklingen af en sammenhængende og helhedsorienteret uddannelsespolitisk indsats sker bedst på grundlag et bredt samarbejde om at identificere de afgørende udfordringer og de nødvendige løsninger. Et sådant samarbejde skal etableres på grundlag af en fælles forpligtende dialog. Derfor foreslår AC og FTF at der parallelt til statsministerens Vækstforum, nedsættes et Uddannelsesforum. Et Uddannelsesforum skal have til opgave at beskrive og analysere tværgående udfordringer i det ordinære uddannelsessystem samt anvise konkrete anbefalinger til politisk handling. Fokus bør være på de videregående uddannelser, herunder fødekæden til disse uddannelser. Følgende temaer bør adresseres af et Uddannelsesforum: Årsager til 50 pct. målsætningens manglende opfyldelse og bud på hvordan målsætningen kan nås, herunder sammenhængen til 95 % målsætningen.. Årsager til, og konsekvens af, frafald i uddannelsessystemet, samt hvad der kan gøres for at reducere frafaldet. Årsager til forsinkelse i uddannelsessystemet og bud på, hvordan man kan forbedre gennemførelsestiderne for de videregående uddannelser. Fokus på overgangene mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne og igen mellem ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser med bud på særlige indsatser til forbedring. Vurdering af fleksibiliteten mellem Videnskabsministeriets, Kulturministeriets og Undervisningsministeriets videregående uddannelser og bud på eventuelle forbedringer. Der er allerede udarbejdet en række relevante analyser bl.a. om frafaldet på de videregående uddannelser, der kan indgå i arbejdet. Også igangværende analyser af overgangsproblemstillinger mellem uddannelsesniveauerne vil være relevante at inddrage. Uddannelsesforum skal samtidig kunne iværksætte egne analyser, hvor der er behov herfor. 2

3 3. Centrale udfordringer for en helhedsorienteret uddannelsespolitik I det følgende skitseres kort en række - til dels overlappende udfordringer og problemstillinger, som kalder på koordineret handling og hvor et Uddannelsesforum vil kunne bidrage med et helhedsperspektiv: 3.1 Uddannelsernes kvalitet og sammenhæng til arbejdsmarkedet skal sikres Uddannelsernes kvalitet kan ikke alene måles på graden af sammenhæng til arbejdsmarkedet. Uddannelsernes mål er bredere. De skal bl.a. give den færdiguddannede grundlag for videreuddannelse. Og de har et vigtigt alment og demokratisk perspektiv. Samfundsudviklingen generelt - i særlig grad den teknologiske udvikling sætter imidlertid uddannelser under pres med krav om fornyelse. At etablere en velfungerende sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked er derfor også en central udfordring, som imidlertid kun delvist er løst. En velfungerende sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked indebærer bl.a. at uddannelserne bygger på den nyeste viden indenfor sit felt, at undervisernes kompetencer løbende føres ajour, at uddannelsens teoretiske og praktiske dele indgår i et reelt samspil og at den færdiguddannedes faglige og generelle kompetencer faktisk er dem der efterspøges. Med til problemstillingen hører naturligvis også om uddannelsessystemet udbyder de efterspurgte uddannelser eller om man i det samlede udbud af videregående udannelser kan tale om uddannelsesmæssige huller. Indenfor de videregående uddannelser er der etableret forskellige mekanismer, der kan fremme sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarked. På universiteterne er der bl.a. etableret aftagerpaneler og på akademi- og professionshøjskolerne er der bl.a. oprettet uddannelsesudvalg. Også akkrediteringssystemerne kan bidrage til en styrket sammenhæng bl.a. gennem relevanskriterierne, der netop fokuserer på sammenhængen mellem uddannelsernes slutkompetencer og behovet indenfor det givne beskæftigelsesområde. Disse tiltag er positive, men utilstrækkelige. Generelt er der dog mangel på viden om, hvordan de eksisterende mekanismer virker. Der er ikke foretaget samlede analyser af sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarked. En helhedsorienteret uddannelsespolitik må derfor adressere spørgsmål som: 3

4 - Hvordan etableres en styrket sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked samtidig med at uddannelsernes brede formål sikres? 3.2 Den unge skal sikres bedre mulighed for at kvalificere sit valg af videregående uddannelse Søgningen til akademi-, professionsbachelor og universitetsuddannelserne har i de sidste år udvist et forskelligt mønster. Søgningen til akademi- og professionsbachelorområdet har generelt været stagnerende eller ligefrem faldende på nogle uddannelser. Først med optagelsestallene for 2009 er der sket en positiv vending. Universitetsområdet har derimod haft en generelt set støt stigende søgning set over en årrække. Alene i perioden har de universitære bacheloruddannelser haft en vækst på 10 %. Særligt for de velfærdsrettede professionsbacheloruddanelser rejser den stagnerende søgning det helt afgørende problem at der på sigt ikke uddannes tilstrækkeligt arbejdskraft til de centrale velfærdsområder. Samtidig kan det konstateres at ca. halvdelen af de unge, der vælger at stoppe en påbegyndt universitetsuddannelse, som deres andet uddannelsesvalg starter på en professionsbacheloruddannelse og ca. en tredjedel vælger en akademi- eller erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. I bedste fald skaber denne trafik forsinkelser i de unges tid i uddannelsessystemet, men i værste fald taber vi mange unge, der efter at være faldet fra en universitetsuddannelse helt mister lysten til at uddanne sig. Gymnasiet spiller en vigtig rolle for den unges studievalg. Spørgsmålet er om den vejledning der gives i gymnasiet er bred nok i betydningen, at der vejledes til alle typer af videregående uddannelse. Hvis der er en tendens til primært at vejlede mod universitetsuddannelserne bør det overvejes, hvordan vejledning kan give et mere fyldestgørende billede af de videregående uddannelser. En central udfordring er at skabe bedre mulighed for de unge til at foretage et mere kvalificeret første valg af uddannelse. Her kan tænkes indsatser på mange områder f.eks. vejledning, men også i selve optagelsessystemet, hvor optagelsessamtaler, motiverede ansøgninger, optagelsesprøver mv. kan være nye tiltag til at skabe en bedre forventningsafstemning hos den uddannelsessøgende. 4

5 En helhedsorienteret uddannelsespolitik må adressere spørgsmål som: - Hvordan kan unge uddannelsessøgende understøttes bedre i deres valg af videregående uddannelse, og kan uddannelserne tilrettelægges så de bedre matcher de unges og arbejdsmarkedets behov? 3.3 Frafaldet på uddannelserne skal bringes ned Frafaldet på mange af de videregående uddannelser er alt for stort. Det viser fakta og problemstillingen er belyst gennem flere analyser indenfor de sidste par år. Det er derfor også en væsentlig fælles udfordring for såvel akademi- og professionsbacheloruddannelserne som universitetsuddannelserne. En FTF analyse viser at en styrket indsats mod frafaldet vil kunne bidrage med et ekstra udbud af færdiguddannede i størrelsesordenen 7000 personer årligt i 2015, heraf personer på mangelområder som sygeplejerske, lærer, pædagog og socialrådgiver. En del af frafaldet er positivt i den betydning, at det er udtryk for et bevidst omvalg til en anden uddannelse, som den enkelte er motiveret for. Jf. forrige tema kan der gøres en indsats for at kvalificere første valget, men alt andet lige er det positivt, hvis omvalget resulterer i at den enkelte gennemføre en videregående uddannelse indenfor netop det område, hvor den enkeltes interesse ligger. Problemet er den gruppe af unge, der helt dropper ud af uddannelse og ikke fanges op. En del af dette frafald kan skyldes studieinterne forhold. Det kan dreje sig om at der ikke er adgang til den nødvendige rådgivning og vejledning eller at behovet for en faglig supplering ikke kan dækkes. Også mangler ved det generelle studiemiljø kan være noget af årsagen til at den studerende vælger at opgive. En helhedsorienteret uddannelsespolitik må adressere spørgsmål som: - Hvordan kan det sikres at studerende, der overvejer helt at droppe ud af uddannelse, kan understøttes og motiveres for fortsat studie? 3.4 Den kønsmæssige skævvridning i uddannelsessystemet skal mindskes De seneste tal fra Undervisningsministeriets database viser at kun 45 pct. af en ungdomsårgang får en videregående uddannelse. 5

6 Ses der på kønsdimensionen viser det sig, at blot 37 pct. af mændene i en ungdomsårgang får en videregående uddannelse i forhold til 53 pct. af kvinderne. Kvinder med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig også bedre i uddannelsessystemet end de danske mænd, idet 47 pct. af kvinderne med anden etnisk baggrund får en videregående uddannelse. For mænd med anden etnisk baggrund end dansk er tallet meget nedslående på kun 25 pct. En del af forklaringen på de kønsbestemte uddannelsesmønstre på de videregående uddannelser kan spores tilbage til gymnasieårene, hvor drengene er i undertal. 53 pct. af drengene i en ungdomsårgang forventes at gå i gymnasiet, mens det tilsvarende gælder for 69 pct. af pigerne i en ungdomsårgang. Samtidig er pigernes frafald på 13 pct. mod drengenes 18 pct. En undersøgelse fra Danmarks Statistik (sept. 2009) viser en gymnasieårgangs (1998) valg af videregående uddannelser. Mens 40 pct. af kvinderne, der i øvrigt udgør 2/3 af årgangen, er i gang med, eller har fuldført, en professionsbacheloruddannelse, har disse uddannelser kun haft appel hos 22 pct. af mændene. Tilsvarende er det 10 pct. af mændene mod 7 pct. af kvinderne, der har valgt en erhvervsakademiuddannelse. Ser vi på universitetsuddannelserne er det hele 54 pct. af mændene og 38 pct. af kvinderne, der er i gang med eller har fuldført en sådan uddannelse. Noget kunne tyde på, at der ligger et uudnyttet potentiale på professionsbacheloruddannelserne i forhold til at få greb i mændene. En central udfordring for de videregående uddannelser er derfor at søge at opnå en kønsmæssig mere ligelig fordeling mellem mænd og kvinder først og fremmest ved at fremme interessen hos mænd til at søge videregående uddannelse. Det glæder i særlig grad søgningen til de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. En helhedsorienteret uddannelsespolitik må adressere spørgsmålet: - Hvordan bringer vi drengene/mændenes uddannelsespotentiale bedre i spil i forhold til de videregående uddannelser? 3.5 Fødekæden og sammenhængen mellem de forskellige uddannelsesniveauer skal stimuleres Folkeskolen, gymnasieuddannelsen og den videregående uddannelse har hver sin indbyggede faglige progression, men anlægger man et fødekædeperspektiv tyder noget på, at den faglige progression glipper i overgangene mellem uddannelsessystemets forskellige niveauer med frafald til følge. 6

7 Der synes at være behov for et sammenhængende perspektiv på de forskellige uddannelsesniveauer med hensyn til, hvordan folkeskolen forbereder de unge til ungdomsuddannelsesniveauet og hvordan ungdomsuddannelserne og særligt gymnasieuddannelserne forbereder de unge til de videregående uddannelser. Ligeledes hvordan ungdomsuddannelserne modtager eleverne fra folkeskolen og hvordan de videregående uddannelser modtager de studerende fra gymnasieuddannelserne. Der er behov for at vurdere, hvori fødekædeproblemerne opstår. Eksempelvis bør det være muligt at vurdere forskellige forudsætninger for studieparathed til en videregående uddannelse set fra de modtagende uddannelsesinstitutioner og bruge dette til en drøftelse af barrierer og muligheder med repræsentanter fra de afleverende institutioner indenfor ungdomsuddannelserne. En væsentlig udfordring er også at sikre sammenhæng mellem de forskellige dele af det videregående uddannelsessystem. De forskellige videregående uddannelser er i dag spredt mellem 3 ministerier, nemlig Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet og Kulturministeriet. Det vanskeliggør overgange fra relevante akademiuddannelser til relevante professionsbacheloruddannelser og fra relevante professionsbacheloruddannelser til relevante master og kandidatuddannelser. En helhedsorienteret uddannelsespolitik må adressere spørgsmål som: - Hvordan sikres det, at overgange mellem de forskellige uddannelsesniveauer og uddannelsestyper kan ske på en måde, der ikke forsinker og besværliggør fortsat uddannelse? 3.6 Taxametersystemet bør gentænkes i forhold til at sikre uddannelsernes kvalitet Alle videregående uddannelser udbudt af erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter er taxameterstyret, hvilket vil sige, at uddannelsesinstitutionerne får udbetalt et beløb fastsat på finansloven for den pågældende uddannelse, hver gang en studerende gennemfører et årsværk (STÅ). Taxametersystemet fremhæves ofte for sin enkelthed og objektive fordeling. Men en bagside ved systemet er, at den simple sammenhæng mellem STÅ-produktion og økonomi skaber incitament til at tænke i beståelsesprocenter ud fra økonomiske hensyn. 7

8 En anden ulempe ved systemet er, at uddannelsesinstitutionernes økonomiske grundlag er stærkt påvirkeligt af de årlige svingninger i søge- og optagelsestal. På professionshøjskoleområdet har flere års stagnerende tilgang medført meget alvorlige økonomiske problemer problemer der ikke rettes op af et eller nogle få års positive udvikling i optaget. Taxametersystemet gør det også meget vanskeligt at foretage langsigtede investeringer. At der er en sammenhæng mellem finansiering, kvalitet og frafald underbygges af tal fra Danske Universiteters statistikberedskab, der viser, at universitetsuddannelserne med det laveste taxameter har et frafald blandt de studerende, der er knap 40 pct. større end på universitetsuddannelserne med det højeste taxameter 3. Med globaliseringsaftalen fra november 2009 er der afsat yderligere økonomiske midler til en række indsatser på området for de videregående uddannelser og på forskningsområdet. Aftalen løber over en 3årig periode. Med de problemstillinger som det nuværende taxametersystem skaber og med udgangspunkt i at den indgåede globaliseringsaftale kun rækker 3 år frem, rejser der sig en væsentlig udfordring for de videregående uddannelser, nemlig hvordan der sikres finansiering på det længere sigt. En helhedsorienteret uddannelsespolitik må adressere spørgsmål som: - Hvorledes påvirker indretningen af taxametersystemet kvaliteten af uddannelserne og hvordan sikres der et langsigtet og stabilt økonomisk grundlag for såvel uddannelserne som forsknings- og udviklingsopgaverne? 8

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere 09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret

Læs mere

Sekretariatet. Et samlet videregående uddannelsessystem AC s position vedr. uddannelse, forskning og institutionsstruktur

Sekretariatet. Et samlet videregående uddannelsessystem AC s position vedr. uddannelse, forskning og institutionsstruktur Sekretariatet Et samlet videregående uddannelsessystem AC s position vedr. uddannelse, forskning og institutionsstruktur Med samlingen af de videregående uddannelser i samme ministerium, blæser der vitterligt

Læs mere

Universitetsuddannelsernes kvalitet og opfyldelse af 50 pct. målsætningen

Universitetsuddannelsernes kvalitet og opfyldelse af 50 pct. målsætningen Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 20. februar 2009 BBA Sagsnr. 200900194 Universitetsuddannelsernes kvalitet og opfyldelse af 50 pct. målsætningen Siden år 2000 har andelen af en ungdomsårgang,

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Nyt fra Uddannelsesministeriet Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Formand for kontaktudvalget for diplomuddannelser Formand for fællesudvalget for de pædagogiske diplomuddannelser Akkrediteringsansøgninger,

Læs mere

Hvad skal der til for at skabe et nødvendigt kvalitetsløft i universitetsuddannelserne?

Hvad skal der til for at skabe et nødvendigt kvalitetsløft i universitetsuddannelserne? Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 28. maj 2009 BBA Sagsnr: 200900194 Indsatskatalog for kvalitetsløft i uddannelserne Hvad skal der til for at skabe et nødvendigt kvalitetsløft i universitetsuddannelserne?

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem Redegørelse om større sammenhæng i det videregående Oplæg ved Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Større sammenhæng i det videregående Regeringen fremlagde i april 2012 en redegørelse

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler med udbud/uddannelser.

Universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler med udbud/uddannelser. Notat Modtagere: Universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler med udbud/uddannelser. Tillæg til vejledning til uddannelsesakkreditering. Præcisering af nøgletal for gennemførelse. Danmarks

Læs mere

FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser

FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser 16.04.2009. 08-0924 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Notat Side 1 2 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Forord FTF fremlægger

Læs mere

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne

Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne Organisation for erhvervslivet maj 2009 Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store ressourcer AF KONSULENT CLAUS ROSENKRANDS OLSEN, CLO@DI.DK Niveaudeling er stort set ikke eksisterende på erhvervsuddannelserne

Læs mere

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum

Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum Hvordan får vi de sidste med? Professionshøjskolen UCC 7. maj 2010 Anna Marie Illum 1 Kravene til indsatsen sættes af den globale dagsorden 2 Ungdommen som et selvstændigt politik og indsatsområde En helhedsorienteret

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn:

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn: AC - Sekretariatet Den 12. august 2010 BBA Forslag til nyt kvalitetssikringssystem Akkrediteringssystemet blev indført med virkning fra 2007. I sin korte levetid har det danske akkrediteringssystem allerede

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI

REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI REGION SYDDANMARKS UDDANNELSES- STRATEGI 2012-15 uddannelser i verdensklasse VERDENS Side 2 Uddannelsesstrategi 14% af de 18-19-årige har utilstrækkelige læse- og/ eller matematikkundskaber. Der er således

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Tale til samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg om kvote 2 og drenge i uddannelsessystemet

Tale til samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg om kvote 2 og drenge i uddannelsessystemet Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 26 Offentligt Tale til samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg om kvote 2 og drenge i uddannelsessystemet Spørgsmål A stillet af Fatma Øktem (V) Vil ministrene

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Side 1 af 5 Finanslovsudspil placerer professionshøjskolers rolle i forskning og udvikling på europæisk niveau - 27.8. Pressemeddelelse - udsendt af Bestyrelsesforeningen for Professionshøjskoler i Danmark

Læs mere

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011

Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 UDKAST Til godkendelse i Regionsrådet 12. december 2011 Syddansk uddannelsesaftales handlingsplan 2012-13 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Sags id: Den 2. august 2007

Sags id: Den 2. august 2007 Sags id: 07-9493 Den 2. august 2007 Baggrund og retningslinier for ansøgninger til Vækstforums initiativ nr. 9 i handlingsplanen: Syddansk akademikersatsning. 1. Initiativet Vækstforum vil sikre, at regionens

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 - Højere kvalitet, lavere dimittendledighed. Uddannelser for alle. FSR danske revisorer er enig med regeringen i at få reformeret taxametersystemet

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Opfølgning på globaliseringsaftalerne (1. marts 2008) Aftale om opfølgning på globaliseringsaftalerne

Læs mere

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse

Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse A N A L Y S E 12-01-2011 Afstand har betydning for gennemførelse af en ungdomsuddannelse Analysens hovedpointer: - Nye tal viser, at transportafstand har betydning for, om unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering. UKF 26.02.2013 Pkt. 3 - bilag 2-12-0237 - ERSC - 18.02.2013 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 r ved institutionsakkreditering og prækvalificering. Notatet lægger op til en drøftelse

Læs mere

FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft

FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft NOTAT 16-0367 - ANAN - 06.04.2016 KONTAKT: Andy Andresen - ANAN@FTF.DK - TLF: 33 36 833 36 88 11 FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft I de kommende trepartsforhandlinger

Læs mere

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms

Læs mere

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008

Læs mere

Uddannelsespolitik for Ingeniørforeningen, IDA

Uddannelsespolitik for Ingeniørforeningen, IDA Uddannelsespolitik for Ingeniørforeningen, IDA INDLEDNING Danske virksomheders evne til at skabe vækst er blandt andet forbundet med virksomhedernes evne til at skabe og producere innovative løsninger

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET [TITLE WITH CAPITAL LETTERS] UDDANNELSE -VEJEN TIL VÆKST Uddannelser og vækst Dagens tema: Hvordan kan uddannelser bidrage til øget vækst? Regeringens svar: Hurtigere og højere Udgangspunktet: Uddannelsesniveau,

Læs mere

optagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen

optagelse, gennemførelse og Velkommen til workshoppen: uddannelsesinstitutioner V/Randi Skovhus Helle Toft Vejledning i Lis Boysen Velkommen til workshoppen: Vejledning i uddannelsesinstitutioner optagelse, gennemførelse og karrierevejledning V/Randi Skovhus Helle Toft Lis Boysen Hovedspørgsmål for workshoppen: Hvad forstår man ved

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 321 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål AK: Hvilke initiativer vil ministrene

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Skitse Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi

Skitse Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi Skitse Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi 2012 15 1 Forord Forord v. Carl Holst Hvorfor skal vi satse på uddannelse? Det er både et middel til det gode liv for den enkelte og en nødvendig forudsætning

Læs mere

Nyt hf: Professionsorientering mod professionsbachelorudd.

Nyt hf: Professionsorientering mod professionsbachelorudd. Nyt hf: Professionsorientering mod professionsbachelorudd. Lars Lykkedegn, leder af StudenterFokus, UC Syd Alice Petersen, faglig leder Studieadministrationen, UCL Skolen i praksis -kursus, Ministeriet

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Aftaletekst 2. nov. 2006. Tema 4 - Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse

Aftaletekst 2. nov. 2006. Tema 4 - Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse Aftaletekst 2. nov. 2006 Tema 4 - Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse Den teknologiske udvikling og globaliseringen har øget efterspørgslen efter højtuddannet arbejdskraft

Læs mere

FTF s uddannelsespoliske strategi - mål og politik frem mod 2020

FTF s uddannelsespoliske strategi - mål og politik frem mod 2020 FTF Politik August 2012 FTF s uddannelsespoliske strategi - mål og politik frem mod 2020 Uddannelse skaber vækst og kvalitet Vores evne til at uddanne og anvende ny viden er helt afgørende for det danske

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

SOCIAL MOBILITET PÅ UNIVERSITETERNE

SOCIAL MOBILITET PÅ UNIVERSITETERNE SOCIAL MOBILITET PÅ UNIVERSITETERNE HVAD ER PROBLEMET? Mange undersøgelser viser, at universiteterne er den del af uddannelsessystemet, hvor den sociale mobilitet er mindst. Tabellen nedenfor viser 1980-årgangens

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat

Læs mere

NOTAT. Økonomi og analyse. Kommisorium for Campus Køge. Side 1/6

NOTAT. Økonomi og analyse. Kommisorium for Campus Køge. Side 1/6 NOTAT Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer 08-04-2011 2009-28938 2011-64253 Kommisorium for Campus Køge Baggrund Vores uddannelsesinstitutioner, Køge Kommune,

Læs mere

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet

Vi præsenterer herunder vores forslag, fordelt på hvad der bør gøres før studiestart, i forbindelse med studiestart og under selve studiet God gennemførsel Danske Studerendes Fællesråds bud på tiltag, der kan bidrage til hurtigere og bedre gennemførsel og et mere fleksibelt og sammenhængende uddannelsessystem. Danske Studerendes Fællesråd

Læs mere

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE

PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE PRODUKTIONSSKOLEN ER EN ANDEN VEJ TIL UNGDOMSUDDANNELSE Forslag til hvordan produktionsskolerne kan medvirke til at flere får en ungdomsuddannelse, og hvordan en ændret lovgivning kan understøtte dette.

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Sammenfatning. Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Sammenfatning. Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Sammenfatning Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Uddannelse er en væsentlig parameter for vækst

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Optaget på de videregående uddannelser 2011

Optaget på de videregående uddannelser 2011 11-0731 Jørgen Pater - 10.08.2011 Kontakt: jopa@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Optaget på de videregående uddannelser 2011 Optaget på de videregående uddannelser i 2011 viser en rekordstor stigning. Gennemsnitlig

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Databanken opdateret med elevtal for 2009

Databanken opdateret med elevtal for 2009 Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2014-15 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 2 Syddansk Uddannelsesaftale Hvad er Syddansk Uddannelsesaftale?

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

SAMSPILLET MELLEM GYMNASIET OG DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER MED SPECIFIKT FOKUS PÅ DET FAGLIGE NIVEAU

SAMSPILLET MELLEM GYMNASIET OG DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER MED SPECIFIKT FOKUS PÅ DET FAGLIGE NIVEAU SAMSPILLET MELLEM GYMNASIET OG DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER MED SPECIFIKT FOKUS PÅ DET FAGLIGE NIVE DISPOSITION Skæbnefællesskab Fra student til studerende Samarbejdet mellem gymnasieskolen og universiteterne

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere