Konfrontationen. af betjente og husarer klar for at holde de fremtrcengende skarer fra N0rrebro vcek.
|
|
- Mogens Berg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Konfrontationen it] gange opfordret iti lovens navn" styrtede de (politibetjentene) som gale ind pa folk, huggede med deres frygtelige stave til hf:'jjreog venstre, alle faldt for fode som ikke kunne undfly, og det var meget vanskeligt at komme til det. " Kunstmaleren Thorvald Niss, 5. maj 1872 Maske var det regnen og de mennesketomme gader, der gay politiet det indtryk, at alt alligevel var roligt den morgen. L0besedler fortalte, at bagmcendene for s0ndagens start anlagte arbejderm0de i 10bet af natten til s0ndag var blevet anholdt. M0det var aflyst. Men over middag begyndte arbejdere, gadedrenge og nysgerrige borgere pa s0ndagstur alligevel at str0mme til Fcelleden. Pa Kastellet sad militceret klar med skarpladte vaben. Ihavnen la fladen klar. Pa og omkring Sankt Hans Torv stod hundredvis af betjente og husarer klar for at holde de fremtrcengende skarer fra N0rrebro vcek. I 10bet af eftermiddagen samledes flere og flere. Der blev rabt mod politiet og husarerne. Omkring kl. 16 trcengte en gruppe pa ca arbejdere frem for at komme ind pa Fcelleden, mens de sang Socialisternes march. Betjentene huggede sig ind i gruppen med deres knipler, mens husarerne slog 10s med deres sabler. Sang blev erstattet af db og skrig, da menneskemassen slog tilbage med stenkast, hestepcerer og snustobak mod husarernes heste. Det regnede med knytnceveslag og spark. Fcelleden var forvandlet til en kampplads med ra void, panik og kaos. Tre timer varede slaget, sam i dag betegnes Slaget pa Fcelleden. F<elledenvar et gr0nt omrade, hvor b0rn kunne lege og dyrene gr<esse,eller hvor man kunne tage pa s0ndagsudflugt. Den 5. maj 1872 blev F<elledenscene for konfrontationen mellem arbejdeme og myndighedeme. Konfrontationen kostede ingen menneskeliv, men der var hardt sarede pa begge sider. (Tegning fra det socialistiske blad "Ravnen" i 1899.) 2
3 Dette hcefte handler om perioden for arbejderbevcegelsens begyndelse i Danmark i foraret 1871 og frem til Slaget pa Fcelleden den 5. maj Det var en tid prceget af udvikling og forandringer. Demokratiet var endnu nyt. Den moderne presse fik sit gennembrud, jernbanenettet og dampskibsruterne blev udvidet, og den moderne tids politiske partier blev grundlagt. Men det var ogsa en tid, hvor skellet mellem rig og fattig blev st0rre og st0rre. Den stigende utilfredshed med dette skel gay grobund for arbejderbevcegelsens udvikling og den socialistiske ideologi, der krcevede samfundet indrettet pa en anden made. Et slag er en konfrontation, et sammenst0d mellem to parter. Idette tilfcelde en gruppe arbejdere pa den ene side og myndighederne i form af politiet og militceret pa den anden. Konfrontationen havde sit udspring i myndighedernes forbud mod et udend0rs arbejderm0de. M0det havde to formal. Det skulle vise arbejdernes fcelles styrke og sammenhold. Derudover skulle m0det vise solidaritet med de k0benhavnske murere i deres kamp for at nedscette deres daglige arbejdstid. Men hvad la forud for myndighedernes forbud? Hvad frygtede de? Og hvilke konsekvenser fik slaget? Perioden omkring 1871 kaldes for industrialiseringen. Fabrikker sk0d op med nye maskiner, der kunne producere hurtigere og billigere end ved h<'mdkraft. (Billedet er fra C.Y.Obels fabrik, Aalborg.) 3
4 K0benhavn ar 1871 "Det er, som enhver der kender noget til byens fattigdom vil kunne bekrcefte, mangfoldige, ja tusinder af mennesker i KfJbenhavn, som lever et usselt og elendigt liv bdde i materiel og moralsk henseende... " Sadan beskrev den k0benhavnske pnest Frederik Munck hovedstaden i sin bog Fattigdom i K0benhavn fra Bogen tegner et billede af en by, hvor antallet af indbyggere henvist til fattighjrelp er 0get markant, hvor flere og flere begar selvmord, og hvor den store b0r- J!ed0delighed er tret forbundet med elendige boliger og darlig og mangelfuld ernrering. De mange fattige var for st0rstepartens vedkommende arbejdere. Arbejderne var en forholdsvis ny gruppe i samfundet. Det eneste af vrerdi, som denne gruppe ejede, var deres arbejdskraft. Den brugte st0rsteparten af dem pa det stigende antal fabrikker, der sk0d op rundt omkring i K0benhavn. Mange af disse arbejdere var flyttet fra landet og ind til byerne i s0gen efter arbejde og bolig. De boede oftest i et- eller tovrerelses lejligheder. Arbejdernes boliger var ogsa efter den tids standard elendige. De fleste lejligheder var fugtige og darligt isolerede. Der var ikke altid indlagt vand, og 10- kummerne stod enten i garden eller under trappen boede der ca mennesker i K0benhavn. Mange var beskreftiget pa byens fabrikker. Bade mrend, kvinder og b0rn arbejdede her under elendige forhold. Arbejdsdagen strakte sig for voksnes vedkommende mellem 10 og 12 timer 6 dage om ugen. B0rnene skulle kombinere arbejdsdagen med den obligatoriske skolegang. L0nnen la for mrendenes vedkommende pa ca. 14 kroner om ugen. B0rn og kvinder tjente langt mindre. Ferier var der ingen af. Srerligt pa fabrikkerne arbejdede b0rn og voksne under farlige og sundhedsskadelige forhold. Trendstikfabrikkerne beskreftigede mange kvinder og b0rnearbejdere. Det var ikke usredvanligt, at b0rnene og kvinderne her d0de af fosfornekrose, en fosfor-forgiftning, der medf0rte, at knoglen i kreben smuldrede vrek. Pa arbejdspladserne var det den enkelte og arbejdsgiveren, der indgik en aftale om l0n og arbejdsforhold. Dette umuliggjorde arbejdernes chance for at krreve bedre l0n og arbejdsforhold. Familiens indtregt var langtfra altid nok, hvilket bet0d, at nogle familier matte have fattighjrelp. Ud over ydmygelsen ved at modtage fattighjrelp mistede man retten over sine ejendele, og mrendene mistede deres stemmeret. 4
5 Modsretningen til arbejderne var borgerskabet. Borgerskabet var den 0konomisk velstillede del af befolkningen og typisk dem, som ejede ejendomme og virksomheder, og som var handelsdrivende. De boede i store smukke lejligheder eher huse. (Grossererfamilie fra slutningen af 1800-taHet.) Arbejderne boede typisk i sma, elendige lejligheder ud til m0rke, fugtige baggarde. I garden stank der af d0de dyr, aff0ring, urin og affald. Indenfor var det ikke usredvanligt, at man boede 8-10 mennesker i en et- eher tovrerelses lejlighed. (Foto fra K0benhavn, indre by.) 5
6 Gfjr din pligt skulle man vcere mand og vcere over 30 ar for at opna valgret. De, der var udelukket fra at stemme, kan huskes som 'de 5 Fer'. Fruentimmer (kvinder) Folkehold (tjenestefolk) Fjolser (psykisk syge) Forbrydere Fattige (mcend, som havde modtaget fattighjcelp og endnu ikke betalt denne tilbage) Dette bet0d, at kun 14 % af den danske befolkning havde stemmeret. Demokratiet blev indf0rt i Danmark med Grundloven i 1849, men det var et demokrati forbeholdt mindretallet. Kvinder var udelukket fra at kunne stemme. For ma=nd indeholdt Grundloven en ra=kkebegra=nsninger, der vanskeliggjorde arbejdemes mulighed for politisk indflydelse. Ud over kravene til valgretsdeltagelse skulle man lade sig registrere inden valget og have regler gjorde, at mange arbejdere haft fast bopa=l i valgkredsen i et ar. De komplicerede opgay den politiske indflydelse. Men i foraret 1871 udkom et blad, sam skulle opfordre arbejdeme til at udnytte og anvende den ret til at stemme, sam Grundloven havde sikret demo Bladet hed Socialistiske Blade og var udgivet af'en arbejder'. Formuleringeme i bladet tydede dog pa, at forfatteren ikkehavde en egentlig arbejderbaggrund. Han matte va=re veluddannet. Hele K0- benhavn diskuterede, hvem forfatteren kunne va=re. Sa=rligt politiet gjorde sig store anstrengelser for at finde frem til forfatteren. Forfatteren var inspireret af det opr0r, sam arbejdeme i Paris havde gennemf0rt et par maneder forinden. Han opfordrede arbejdeme til at benytte sig af valgretten og til at organisere sig i fagforeninger. Derudover kra=vede han en ra=kke love, der kunne beskytte arbejdeme mod de elendige arbejds- og leveforhold. I marts 1871 gjorde arbejdeme i Paris opr0r og dannede Pariserkommunen. Opr0ret var rettet mod fattigdommen og den sociale ulighed. Opr0ret varede to maneder og kostede mere end voksne og b0m livet. Opr0ret inspirerede arbejdeme rundt omkring i Europa, men skrcemte regeringer og myndigheder. (Kommunardeme ved Belleville, Paris.) 6
7 krrev din ret I efteraret 1871 kom det frem, at manden bag Socialistiske Blade var Louis Pio. Pio var en 30-arig tidligere reserveofficer, der nu var ansat ved Postvcesenet. Hans opvcekst og baggrund la altsa langt fra den, arbejderne kendte til. Men han var socialist og dybt optaget af kampen for et mere retfcerdigt samfund end det, han oplevede i K0benhavn. Sammen med Paul Geleff og Harald Brix oprettede han en dansk afdeling af den socialistiske arbejderforening Internationale. Tanken bag Internationale stammede fra England, Tyskland og Frankrig, hvor arbejdere var begyndt at organisere sig. Betegnelsen 'Internationale' symboliserede, at kampen ikke bare var lokal eller national. Kampen skulle forene arbejderne pa tvcers af landegrcenser. Malet med organiseringen var, at arbejderne lokalt skulle sta stcerkere over for arbejdsgiverne og dermed kunne gennemtvinge forbedringer af 10n og arbejdsforhold. I 10bet af kort tid naede Internationale op pa ca medlemmer fordelt over hele landet.. Samtidig med oprettelsen af Internationale begyndte en strejkeb01ge i K0benhavn. De borgerlige aviser angreb straks Pio og Internationale for at sta bag strejkerne og for at ophidse de tidligere sa rolige og fornuftige arbejdere. Paul Geleff ("werst) var kasserer i den danske afdeling af Internationale. Han rejste bl.a. til Jylland for at udbrede Internationales tanker og ideer. Harald Brix (i midten) var sekretrer i Internationale. Han forestod administrationen og udgivelsen af Socialisten. Louis Pia (nederst) skrev artiklerne til Socialisten og var stifteren af Internationale. Ud over dette havde han kontakt til de internationale socialistiske milj0er. K0benhavns politidirekt0r Crone var dybt bekymret over Internationale og den socialistiske ideologi. Han indrapporterede 10bende til justitsministeren og beklagede Internationales pavirkning af befolkningen og politiets manglende muligheder for at forhindre denne. 7
8 Maalet er fuldt! UVogtjer nu, maalet er {uldt! Lad der ikke komme en eneste drabe tiz, eller - det flyder over!" Citat fra "Maalet er fuldt!" Socialistiske Blade blev i efteraret 1871 tll avisen Socialisten. Avisen var den f0rste informationskilde, der satte ord pa de undertrykkende arbejdsog boligvilkar, som arbejderne levede under. Dermed var den medvirken de til at skabe en 0get bevidsthed blandt arbejderne om deres livsvilkar. Allerede fra efteraret 1871 blev Internationale og Socialistens artikler fulgt n0je af politiet. De holdt sig orienteret om foreningens tanker og planer gennem stikkere og politispioner. Pariserkommunen var endnu klar i erindringen, og myndighederne frygtede, at et lignende opr0r skulle sprede sig til K0- benhavn. Selvom K0benhavn var ramt af utallige strejker fra efteraret 1871 og frem til foraret 1872, sa blev murerstrejken et afg0rende vendepunkt. Murerne arbejde de fra kl. 6 til kl. 19, seks dage om ugen. Den 3. april 1872 indledte de en strejke for at fa afskaffet slavetimen, som de kaldte timen fra kl Strejken blev langvarig, og det var svrert at fa samlet penge ind til de strejkende. For at opretholde kampgejsten valgte Internationale at indkalde til et udend0rs arbejderm0de s0ndag den 5. maj pa N0rre Frelled. Indkaldelsen blev fulgt af artiklen "Maalet er fuldt!" af Louis Pio den 2. maj i Socialisten. Strejken var arbejdemes st~rkeste vaben. Nedlagde de arbejdet, tjente virksomhedsejeren ingen penge. Strejker blev kaldt for skiue, idet arbejdeme pi\.skift nedlagde arbejdet pi\. forskellige virksomheder. Pa den made kunne de, der arbejdede, st0tte de strejkende 0konomisk. 8
9 USkal vi da sam lam lade as f(2jretil kapitalens slagtebcenk" Citat fra "Maalet er fuldt!" "Maalet er fuldt!" fik politidirekt0ren til at reagere 0jeblikkeligt. Artiklens skarpe vendinger og udsigten til et udend0rs m0de, hvor tusinder kunne m0de op, fik ham til omgaende at ga til justitsministeren. Han ville have m0det forbudt og lederne fcengslet. Han mente, at m0det ville omscette artiklens ord til handling. De f0lgende dage diskuterede forskellige ministre, hvordan de skulle forholde sig til det indkaldte arbejderm0de. Flere var betcenkelige ved bade forbud og arrestation. Ville et forbud stride mod Grundloven, der gay ytrings- og forsamlingsfrihed? Og havde lederne af Internationale udf0rt en ulovlig handling med artiklen og indkaldelsen? Socialisten med forsiden med artiklen "Maalet er fuldt!". Den 4. maj forb0d myndighederne bade m0det nceste dag og aile Internationales fremtidige udend0rsm0der. Man undlod at arrestere lederne. Pio indkaldte samme aften til et m0de i Internationale. Han var rasende og mente, at forbudet var et brud pa Grundloven. Han opfordrede arbejderne til at m0de op nceste dag trods forbudet. opfordrede Dermed han dem til at bryde loven. Blandt tilskuerne sad spionen Korn. Han noterede Pios tale n0je. Ogsa at Pio, Geleff og Brix opfordrede de tilstedevcerende til at optrcede roligt til m0det pa Fcelleden. Senere samme nat blev de tre ledere arresteret. "Lad as da en gang holde mandtal over aile {rie arbejdere - over alle, sam vii hjcelpe as i kampen mod kapitalen" Citat fra "Maalet er fuldt!" De tre ledere blev arresteret i deres hjem natten mellem den 4. og 5. maj De blev f0rt til arresthuset pa Nytorv som ses her. F0rst i foraret 1873 faldt dommen over de tre. 9
10 Konsekvenser Slaget pa Frelleden star som et symbol idanmarkshistorien pa den kamp, arbejderbevregelsen begyndte i 1870'erne. En kamp, der skulle vrere med til at give bedre arbejds- og levevilkdr for arbejderne. En kamp, der skulle vrere med til at udvikle demokratiet. Tidligt s0ndag morgen havde rygterne om ledernes arrestation bredt sig til store dele af K0benhavn. L0besedlernes budskab om arrestationen og aflysningen af m0det kunne ikke afholde tusinder af arbejdere Era at bevcege sig mod Fcelleden. Her stod politiet og husarer klar udstyret med knipler og sabler. Arbejderne kom ikke selv ubevcebnet. Mange medbragte sten, k0ller og brcedder. Ud Erasamtidens kilder hersker der ingen tvivl om, at slaget har vceret voldsomt og blodigt. I de timer, slaget varede, blev mange hardt sarede, og selv efter det var lykkedes politiet og husarerne at fordrive arbejderne Era Fcelleden, blev der rapporteret om mindre uroligheder rundt omkring i K0- benhavns gader. Selve slaget varede kun nogle timer, men konsekvenserne blev vidtrcekkende. Efter slaget blev Internationale forbudt. Med forbuddet 0nskede myndighederne at svcekke organiseringen af arbejderne. Forbuddet fik ikke den 0nskede effekt. I stedet dannedes en ny arbejderforening, og i de efterf0lgende ar steg antallet af fagforeninger. Pios og Geleffs afrejse medf0rte et hav af vrede artikler, smredesange og satiretegninger som den, du kan se her. Deres afrejse tolkes af nogle som en Hugt - en bestikkelse - mens andre tolker den som en naturlig konsekvens af den situation, Pio befandt sig i. 10
11 For mange arbejdere blev arbejderbevregelsen m0det med demokratiet i praksis. I fagforeningeme og i partiet lrerte de at fremf0re argumenter, lytte, tage stilling og afgive deres stemme fik arbejdeme deres egen forsamlingsbygning i R0mersgade, K0benhavn. Huset eksisterer den dag i dag og fortreller arbejdemes historie. Pio, Geleff og Brix blev id0mt harde frengselsstraffe. Arene i frengslet tog hardt pa dem, og i 1875 valgte myndighederne at benade dem for at sikre sig, at de ikke skulle d0 i frengslet som martyrer. Tilbage i friheden havde srerligt Pio svrert ved at finde sin rolle. Han havde store diskussioner med de nye lederskikkelser i bevregelsen. Han satte sig i greld og frygtede konstant for sit helbred. Den 23. marts 1877 rejste Pio og Geleff til USA. Med sig havde de ca kr., de havde faet af politiet mod aldrig at vende tilbage. Afrejsen blev af arbejderne betragtet som forrrederi. Med Pio og Geleff i USA, og Brix frengslet endnu en gang, 0jnede myndighederne en chance for at sla arbejderbevregelsen ned en gang for aile. Ledernes "flugt" svrekkede da ogsa bevregelsens arbejde i arene derefter. I 1878 delte bevregelsen sig i en fagbevregelse og i et politisk parti - Socialdemokratisk Forbund. Partiets navn understregede, at rendringerne i samfundet og vejen til den politiske magt skulle ga gennem demokratiet. I 1884 lykkedes det partiet at fa de f0rste medlemmer i Folketinget, og i 1924 kom den f0rste socialdemokratiske statsminister: Thorvald Stauning. I slutningen af 1890'erne var der fagforeninger i de fleste byer, og den danske fagbevregelse kom efterhanden til at sta som en af de strerkeste i verden.
12
Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret!
Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret! Konfrontationen 3 gange opfordret i lovens navn styrtede de (politibetjentene) som gale ind på folk, huggede med deres frygtelige stave til højre og venstre,
Læs mereSlaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver
Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN
LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN Introduktion til materialet Undervisningsmaterialet "Slaget på Fælleden" er udgivet af Skoletjenesten på Arbejdermuseet. Materialet understøtter museets
Læs mereDig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3
Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet
Læs mereRIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen
Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder
Læs mereOpgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper.
Opgave 1 Arbejdsmarkedet Brainstorm 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Det danske arbejdsmarked 1 Opgave 2 Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet i Danmark og
Læs mere-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872
Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den
Læs mereHUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin)
HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) SYNOPSIS er et rollespil, der er inspireret af konflikten omkring
Læs mereSTORM P. & TIDEN HISTORIE
& TIDEN HISTORIE MASKINALDEREN Man kaldte tiden omkring slutningen af 1800tallet og begyndelsen af 1900tallet for maskinalderen eller industrialiseringen*. Det var en tid, hvor der var fart og tempo på
Læs mereBrainstorm. Opgave 1. Det danske arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked hvad tænker du på? FØR OPGAVE / ARBEJDSMARKEDET. 1. Skriv dine egne stikord
Opgave 1 Brainstorm Det danske arbejdsmarked hvad tænker du på? 1. Skriv dine egne stikord 2. Sammenlign jeres stikord i grupper Det danske arbejdsmarked 1 FØR OPGAVE / ARBEJDSMARKEDET Opgave 2 Forskelle
Læs mereVar undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var? Hvad var ikke?
Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Snak med hinanden to og to: Var undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var? Hvad var ikke? Hvad handlede undervisningen på museet om? Var der noget, der overraskede
Læs mereIndustrialiseringen kommer til Roskilde
Industrialiseringen kommer til Roskilde Smedehåndværket har altid været en grundlæggende forudsætning for befolkningens levevilkår, fordi smedens arbejde både når materialet var sten, bronze eller jern
Læs mereind i historien 4. k l a s s e
find ind i historien 4. k l a s s e Flyver Finds Idéboks 4. klasse Danmark bliver ét rige Sagn er gamle historier, der stammer fra vikingetiden. Snak med jeres lærer eller spørg på biblioteket efter disse
Læs mereBesøget på Arbejdermuseet
Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Snak med hinanden to og to Var undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var ikke? Hvad handlede undervisningen på museet om? Var der noget, der overraskede dig?
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift
Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en
Læs mereSådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller
OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter
Læs mereOpgaver til Den frie by
Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj
Læs mereFøropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse...
Føropgaver Systemskiftet 1901 Rigets Overlevelse Demokratiets udvikling og deltagere (1 lektion) Introducér periode og begreber for eleverne med det skriftlige undervisningsmateriale Systemskiftet 1901.
Læs mereTil deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå.
Kære venner! For halvandet år siden det var dengang Lars Løkke var statsminister - modtog jeg et brev fra nogle murersvende. De prøvede at komme i kontakt med nogen inde på Christiansborg. De var dødtrætte
Læs mereNår forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet
Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets
Læs mereHÆRVÆRK - Konfliktkort
HÆRVÆRK - En gruppe, af de mere radikale unge er brudt ind i en af Disciplenes samlingssteder og har ødelagt inventarer for flere hundrede tusinde kroner. Der er skrevet slagord med maling på væggene.
Læs mereMedborgerskabsprøven. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 30 minutter. Onsdag den 6. juni 2018 kl Prøvenummer
Medborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 30 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 6. juni 2018 kl. 11.00-11.30 Medborgerskabsprøven Medborgerskabsprøven
Læs merePolitikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.
Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af
Læs mereUdvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...
Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930
Læs mereBRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8
SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.
Læs mereDe rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti
1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og
Læs mereAmmershøj bladet Velkommen til juli 2019
Ammershøj bladet Velkommen til juli 2019 Ud i det blå Velkommen til Vi inviterer til, at alle kommer med indlæg, forslag til aktiviteter, gode historier til avisen. Send gerne forslag senest den 20 i måneden
Læs mereDe Slesvigske Krige og Fredericia
I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i
Læs mereDato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereKLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER
LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse
Læs mereDe gode gamle dage, eller?
De gode gamle dage, eller? Måden verden og samfundet ser ud på i dag, ligger meget langt væk fra den måde verden og samfundet så ud på i gamle dage. Nu er gamle dage jo et enormt vidt begreb, så jeg vil
Læs mereDe enevældige konger
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer
Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereOpgave 2: Levevilkår på landet.
Opgave 2: Levevilkår på landet. Opgaveformulering: Med udgangspunkt i oplysninger fra mindst to fremstillinger om perioden skal du gøre rede for levevilkårene på landet i Danmark i perioden o. 1850-1900.
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Chr. Midnatsgudstjeneste 31.12.2015 02-01-2016 side 1
02-01-2016 side 1 Prædiken til Midnatsgudstjeneste 2015. Christianshede kirke kl. 23.15. Tid til tanker, til eftertanker. Nytårsaften i kirkens stille rum, og når vi går ud af kirken er det til bulder
Læs mereAlle unge skal have ret til et godt arbejde
Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er
Læs mere(Bearbejdning efter Jens Engbergs kildesamling "Louis Pio og Slaget på Fælleden, 1974)
Pios erindringer (Bearbejdning efter Jens Engbergs kildesamling "Louis Pio og Slaget på Fælleden, 1974) Louis Pio: Erindringer fra Redaktionskontoret og Fængslet, 1877 Dagbladets stiftelse og fængslingen.
Læs mereJeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.
1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos
Læs mereIld fortællingen - Fysisk Frihed
Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereLindvig Osmundsen Side Prædiken til septuagesima søndag Tekst. Matt. 20,1-16.
Lindvig Osmundsen Side 1 12-02-2017. Tekst. Matt. 20,1-16. Jeg skal give jer hvad ret er. Sådan sagde vingårdsejeren. Retfærdighed. Det er vigtigt at være retfærdig. Og man er ikke ret gammel for man kan
Læs mereKrigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereBornholm havde masser af anden industri end keramikken.
Materiale til opgaveløsning og fremlæggelse på gymnasiet. I 2016 åbnede Den Danske Keramikfabrik på Bornholm og således er produktionsudviklingen kommet Full Circle. Fabrikken ligger i den gamle møbelfabrik
Læs mereEuropaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)
Læs mere7. Churchill-klubbens betydning
7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog
Læs merePSYKISK SYGE DEBATRUM: PSYKISK SYGE
PSYKISK SYGE Mange frihedsberøvede har omfattende sociale og sundhedsmæssige problemer. I 2013 viste et studie, at kun 9 % af de varetægtsfængslede var psykisk raske, mens 91 % havde en psykiatrisk diagnose.
Læs mereFORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2
FORÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 29.1. Torsdagsmik Formiddagsforedrag med kaffe og rundstykker. Emnet for foredraget vil blive bragt i vores nyhedsbrev og på www.historienshus.dk
Læs mereSide 3.. Håret. historien om Samson.
Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave
Læs mereOpgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten
Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 7. juni 2017 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven af 2015
Læs merePræsentation af kilde 1 Indkaldelse til møde på Nørre Fælled og Maalet er fuldt
Tekst Præsentation af kilde 1 Indkaldelse til møde på Nørre Fælled og Maalet er fuldt Kildetype: Mødeindkaldelse til arbejdermøde på Nørre Fælled 5. maj 1872, ledsaget af artiklen Maalet er fuldt, bragt
Læs mereHer er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.
Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.
Læs mereTak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag.
Villy Søvndals tale 1. Maj 2011 Hej med Jer alle sammen. Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag. Første maj. En festdag, hvor
Læs merePræsentation af kilde 9 Berlingske Tidende 6. maj 1872
Tekst Præsentation af kilde 9 Berlingske Tidende 6. maj 1872 Kildetype: Uddrag af artikel fra Berlingske Tidende 6. maj 1872 1 Afsender: Avisen Berlingske Tidende. I 1749 blev avisen grundlagt, og var
Læs mereDato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mereSide 3.. ægypten. historien om de ti plager.
Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke
Læs meremaj Ansættelses- og arbejdsret 1.9
2018-20 Betjents udtalelser til avis fremstod som fremsat på politiets vegne. Indkaldelse til tjenstlig samtale var ikke i strid med offentligt ansattes ytringsfrihed En lokal politibetjent udtalte sig
Læs mereJord fortællingen - Fysisk Sikkerhed
Jord fortællingen - Fysisk Sikkerhed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Sikkerheden bliver forstærket Sikkerheden brydes Indtrængen og forsvar Fangenskab og
Læs mere5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?
Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan
Læs mereMedborgerskabsprøven. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 30 minutter. Torsdag den 30. november 2017 kl Prøvenummer
Medborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 30 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Torsdag den 30. november 2017 kl. 11.00-11.30 Medborgerskabsprøven Medborgerskabsprøven
Læs mere2. Kompetencer som selvstændighed, initiativrigdom, faglig specialkompetence og faglig ledelse lønnes godt.
Lav løn på grund af køn Af Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen Bragt i Berlingske Tidende den 2. maj 2008 Jeg vil som formand for landets jordemødre hermed fremsætte en påstand: De offentlige
Læs mereArbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins
Arbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins Frederik (8.) var en ganske særlig kronprins. Han var kronprins i mere end 40 år, og i hans levetid skete der mange store forandringer i Danmark.
Læs mereGrundlovsmøder i Brøderup (af John Gravesen) Side 1 (af 13)
Grundlovsmøder i Brøderup 1951-1955 (af John Gravesen) Side 1 (af 13) 5.6. 1951 5.6. 1952 5.6. 1953 5.6. 1954 5.6. 1955 Forstander Gunnar Damgaard Nielsen, Ryslinge højskole: Vor folkearv og frihedsarv
Læs mereAstrid og S.P. Jensen
Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John
Læs mereEGNS-AVIS for området V,IERLØSE-EGNEN 3500 Værløse Side 12 Fortsættelse af Hareskov-Værløse Avis, der udsendtes første gangt'9-1945 IJge 17-2010 SYGEPLEJERSKER OG P.IIDAGOGER har undersøgt hvad det kostede
Læs merePræsentation af kilde 7 Thorvald Niss lykønskningsbrev
Tekst Præsentation af kilde 7 Thorvald Niss lykønskningsbrev Kildetype: Lykønskningsbrev fra kunstmaleren Thorvald Niss til malermester N.J. Friis fra 5. maj 1872 1 Afsender: Thorvald Niss (1842-1905)
Læs mereAntisemitisme stammer ikke fra Tyskland:
ANTISEMITISME Antisemitisme betyder: Fordomme, modvilje og had mod jøder som gruppe. Nazisternes forsøg på at udrydde alle jøder i Europa under 2. Verdenskrig (Holocaust) er det mest ekstreme udtryk i
Læs merePræsentation af kilde 12 uddrag af Justitsministeriets skrift om justitssagen mod Pio, Brix og Geleff
Tekst Præsentation af kilde 12 uddrag af Justitsministeriets skrift om justitssagen mod Pio, Brix og Geleff Kildetype: Uddrag af Justitsministeriets skrift Kjendsgerningerne i den ved Højesterets Dom af
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om opløsning af foreningen Hizb-ut-Tahrir
2007/2 BSF 119 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. april 2008 af Peter Skaarup (DF), Colette L. Brix (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen
Læs mereÅr 1700 f.v.t. 500 f.v.t
År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze
Læs mereSamfundsfag, niveau C Appendix
Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg
Læs merenår alting bliver til sex på arbejdspladsen
når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde
Læs mereside 9 manden Portræt af Århus-klubbens formand
StilladsInformation nr. 73 - oktober 2004 side 9 manden Portræt af Århus-klubbens formand Navn: Thorkil Jansen Bopæl: Århus Alder: 33 år Start i branchen: Februar 1996 Nuværende firma: Mars Stilladser
Læs mereSaid Olfat. operatør på Pressalit
Said Olfat operatør på Pressalit 71 Said Olfat Said Olfat er 41 år og fra den afghanske by Herat. Drev en vekselervirksomhed, men flygtede fra Talebanstyret i 1998. Gift med Nilofar og far til tre drenge
Læs mereINDUSTRIKULTUR I ANTOLOGI
INDUSTRIKULTUR I DANMARK 1850-1914 ANTOLOGI INDHOLD FORORD 5 UDEN SVED, SNAVS OG SLID ET SVÆRINDUSTRIENS SANKTHANSBILLEDE 6 BRYGGER OG MÆCEN J.C. JACOBSEN FRA CARLSBERG 11 PROLETARERNE KOMMER! 16 SEPTEMBERFORLIGET
Læs mereDet stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse.
/2IRUPDQG+DUDOG% UVWLQJ PDM Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. Det er nemt at holde sammen i medgang. Det
Læs mereEt liv med rettigheder?
Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:
Læs mereSTORM P. PÅ DEN SVAGES SIDE. Undervisningsmateriale om Storm P. s sociale indstilling
Undervisningsmateriale om Storm P. s sociale indstilling Storm P. s sociale indstilling: Storm P. voksede op i slutningen af 1800-tallet, hvor en stor del af den danske befolkning levede under meget fattige
Læs mereDemokrati og folketing
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereDen frygtelige pest og kampen mod den
Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var
Læs mereNoget om arbejderbevægelsens historie
Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Torsdag den 30. november 2017 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven
Læs mereEroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n
Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet
Læs mereGrundloven, folket og magten
Side 1 af 5 Målgruppe: 5. til 10. klasse. GU, VU Beskrivelse Dansk dokumentarserie i 10 afsnit. Lars Mikkelsen fortæller om 1800 tallet, som er den periode i Danmarkshistorien, hvor enevælden afskaffes
Læs mereHvad er børnearbejde?
Hvad er børnearbejde? 1 Børns arbejde er at gå i skole og udvikle sig. Det er den holdning, der de seneste år, har vundet stærkt frem i vores del af verden. Selvfølgelig ved vi, at der også hos os er problemer
Læs mereBRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V HAR KÆRT BARN MANGE NAVNE? SIDE 1/7
SIDE 1/7 TAL OM TEMAETS OVERSKRIFT: HAR KÆRT BARN MANGE NAVNE? ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- TÆNK PÅ DANSKHED,
Læs mereDig og Demokratiet. ét emne to museer. En billedmosaik. Målgruppe: alfa-hold, danskuddannelse 1. Arbejdermuseet og ABA. Københavns Bymuseum.
Københavns Bymuseum. Københavns Bymuseum. Dig og Demokratiet ét emne to museer En billedmosaik Københavns Bymuseum. Arbejdermuseet og ABA. Københavns Bymuseum. Københavns Bymuseum. Arbejdermuseet og ABA.
Læs mereBesøget på Arbejdermuseet
Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Hvad kan I huske? Snak om billederne Arbejde på havnen Fritid med familien 1 EFTER OPGAVE / FAMILIEN SØRENSEN Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Familien Sørensens køkken
Læs mereHit med Historien
Hit med Historien 1914-1949 Køge 1914-1924 Læs en kort beskrivelse af Første Verdenskrig. Få din lærer til at hjælpe dig med at finde litteratur. Det kan være svært at sammenligne pengenes værdi gennem
Læs mereUge
Nyhedsbrev Michael Skolen Uge 38 2017 www.michaelskolen.dk/nyhedsbreve/nyhedsbreve/ Steiner HF Kom til takke-demo-koncert Torsdag den 5. oktober slutter skoledagen kl. 12.00 (SFO og klub vil dog være åbne),
Læs mereByvandring: Hipos angreb på Odense
Byvandring: Hipos angreb på Odense 1. Krydset Vindegade/Vesterbro/Ansgargade Den 5. maj 1945 blev tre tyske marinesoldater dræbt af danske modstandsfolk, da de kom kørende i en bil fra Ansgargade i retning
Læs mere