Positioner og holdninger i flygtningepolitikken Dansk Flygtningehjælps holdningskompas

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Positioner og holdninger i flygtningepolitikken Dansk Flygtningehjælps holdningskompas"

Transkript

1 Positioner og holdninger i flygtningepolitikken Dansk Flygtningehjælps holdningskompas

2 Indhold De overordnede positioner... 4 Internationalt flygtningearbejde... 7 De fattigste lande skal ikke bære de største byrder... 8 Nærområdeindsatser behøver et bredt perspektiv... 8 Myndighedernes ansvar... 9 De fordrevne er selv en del af løsningen... 9 Krigens efterladenskaber skal fjernes... 9 Grundlæggende humanitære principper skal respekteres Vanskeligheder skal anerkendes åbent og ærligt Blandede migrationsstrømme har også beskyttelsesbehov Et højt beskyttelsesbehov i EU Den danske asylpolitik En retfærdig og effektiv asylprocedure Beskyttelse af børn i Danmark Humanitær opholdstilladelse som en reel mulighed Et værdigt ophold i Danmark Frihedsberøvelse af asylansøgere bør begrænses Flygtninge, der indrejser med falske rejsedokumenter, skal ikke kriminaliseres Udvisning af flygtninge Tilbagesendelse af afviste asylansøgere Integration i Danmark Tryghed og sikkerhed for en fremtid i Danmark Støtte til frivillig hjemvenden repatriering Ligestilling og medborgerskab Den særlige integrationsindsats Civilsamfundet... 21

3 Forord 3 Forord Positioner og holdninger i flygtningepolitikken fremlægger Dansk Flygtningehjælps aktuelle holdninger til flygtningepolitikken, som den udfolder sig i det danske, det europæiske og det globale flygtningearbejde. Der er tale om et levende papir, som skal justeres og suppleres i forhold til de udfordringer, Dansk Flygtningehjælp møder i sit arbejde. Papiret slår fast, at beskyttelse af flygtninge og fordrevne bør være en sammenhængende indsats. Det betyder, at opgaverne løses bedst gennem en samtidig, langvarig og differentieret indsats i både Danmark, Europa og verdens brændpunkter. Papiret er et holdningskompas. Det skal til enhver tid kunne bruges af medarbejdere og andre, der midt i skoven af udmeldinger og positioner har behov for en sikker retningssans i deres arbejde, herunder i debatten om flygtningepolitikken. Er det ikke for farligt at arbejde i Somalia? Skal vi lade de skrøbelige stater være? Hvad skal man mene om en fælleseuropæisk asylpolitik, og skal Danmark være en del af denne politik? Der er mange spørgsmål, og nye kommer hele tiden til. Nogle vedrører mest organisationens værdier, andre mest vores holdninger. Vi håber, at dette holdningskompas vil være nyttigt, når det drejer sig om at finde svar på, hvad Dansk Flygtningehjælp mener i flygtningepolitiske spørgsmål. København, februar 2012

4 4 DFH Dansk Flygtningehjælp De overordnede positioner Dansk Flygtningehjælp er en rettighedsbaseret humanitær organisation, der arbejder efter følgende vision: Ingen flygtninge skal savne hjælp til at finde beskyttelse og varige løsninger. Og ingen, der ønsker at integrere sig i det danske samfund, skal savne hjælp til det. Dansk Flygtningehjælp vil være de bedste til at løse problemer, der knytter sig til fordrivelse og integration. Det er Dansk Flygtningehjælps mål år for år at hjælpe flere flygtninge og at være en stadig stærkere fortaler for flygtningesagen. Disse mål skal vi forfølge, idet vi samtidig skal stille høje krav til kvaliteten af vores arbejde. Den rettighedsbaserede tilgang betyder, at Dansk Flygtningehjælp har fokus på to områder i sit arbejde: 1. For det første opfordrer Dansk Flygtningehjælp de ansvarlige myndigheder og institutioner til at løfte deres ansvar for, at flygtninge og fordrevne får opfyldt deres grundlæggende menneskerettigheder. I forlængelse heraf arbejder Dansk Flygtningehjælp med at opbygge kapaciteten hos myndigheder og institutioner, hvor en sådan er svag eller fraværende. Dansk Flygtningehjælp arbejder derudover for at sikre den enkeltes kendskab til egne rettigheder og styrke evnen til at opnå og forsvare disse rettigheder. 2. For det andet gennemfører Dansk Flygtningehjælp en lang række internationale projekter, som grundlæggende søger at afhjælpe de rettighedstab, som typisk følger af fordrivelse. Foruden at beskytte flygtninge og internt fordrevne og sikre deres rettigheder er det Dansk Flygtningehjælps mål at tilvejebringe varige løsninger, som gør det muligt for flygtninge at genopbygge tilværelsen. Dansk Flygtningehjælp bidrager til tre mulige løsninger: Frivillig repatriering, lokal integration (i opholdslandet) eller genbosætning i tredjeland, hvis det ikke er muligt for flygtningene at vende hjem eller blive i opholdslandet. Desværre er disse varige løsninger uden for rækkevidde for mange millioner flygtninge verden over. Det nationale og det internationale flygtningearbejde bør ses i sammenhæng. Arbejdet skal hjælpe flest muligt og gennemføres med udgangspunkt i et byrdefordelingsprincip, som sikrer, at de fattigste lande ikke står alene med ansvaret for majoriteten af verdens flygtninge.

5 DE OVERORDNEDE POSITIONER 5 Dansk Flygtningehjælp mener, at Danmark fortsat skal påtage sig et ansvar for verdens flygtninge både internationalt og nationalt. Vi lægger vægt på, at det internationale flygtningearbejde i verdens brændpunkter udføres i samarbejde og koordination med FN, EU, de involverede organisationer (UNHCR, OCHA m.fl.), de internationale folkelige organisationer samt lokale partnere og myndigheder. Dansk Flygtningehjælp arbejder for, at flygtninge sikres adgang til beskyttelse i Europa og Danmark på trods af den stigende kontrol med de ydre grænser. Organisationen støtter derfor udviklingen af en europæisk asylpolitik med fælles standarder, der harmonerer med de internationale konventioner. Der er behov for at skelne mellem flygtningepolitik og indvandringspolitik. Flygtninge er ikke indvandret arbejdskraft, men mennesker, der er tvunget på flugt, fordi de er forfulgte. Det centrale er derfor flygtninges behov for beskyttelse, og det skal afspejle sig i både lovgivning og myndighedspraksis, så Danmark lever op til sit internationale ansvar for flygtninge som beskrevet i FN s Flygtningekonvention fra Flygtningekonventionen definerer, hvad en flygtning er, og den opstiller en række rettigheder, som flygtninge skal oppebære i det land, de søger tilflugt i. Helt grundlæggende er endvidere det såkaldte non-refoulement princip, hvorefter ingen flygtning må tilbagesendes til sit hjemland eller til et land, der vil videresende ham/hende dertil. Internt fordrevnes rettigheder er beskrevet i FN s Guiding Principles on Internal Displacement fra Den person, der søger asyl eller får opholdstilladelse som flygtning i Danmark, skal efter Dansk Flygtningehjælps opfattelse møde et humant samfund. Vores grundfæstede værdier om menneskeligt ligeværd og respekt for det anderledes skal også gælde for de mennesker, der kommer til landet som flygtninge. Flygtninge og asylansøgere skal i Danmark endvidere møde et retssamfund, der træffer og forvalter sine afgørelser i fuld overensstemmelse med klare nationale retsregler og uden modstrid med internationale konventioner. Danmark skal således opfylde konventionens krav om ligebehandling af flygtninge og bestemmelserne om at lette flygtninges integration i det land, de får beskyttelse i. For flygtninge, der har fået beskyttelse i Danmark, skal integrationen baseres på lige rettigheder i samfundet. Både nationalt og internationalt lægger Dansk Flygtningehjælp vægt på at inddrage civilsamfundet med det formål at styrke folkelige forståelse for og engagement i flygtninge- og integrationsarbejdet. Der er mange dilemmaer i arbejdet for verdens flygtninge. En af de største udfordringer er, at adgangen til de fordrevne i verdens brændpunkter gennem de seneste år er blevet stadigt vanskeligere på grund af den dårlige sikkerhed i flere skrøbelige stater. Dansk Flygtningehjælp forsøger at fastholde hjælpen til nogle af verdens mest sårbare mennesker ved at optimere sikkerheden og samtidig efterleve sine grundlæggende værdier 1 : Menneskelighed menneskets ret til et liv i værdighed går forud for politik og principper Respekt vi arbejder for, at fordrevnes rettigheder respekteres 1 Vision, værdier og normer på

6 6 DFH Dansk Flygtningehjælp Uafhængighed og neutralitet vi er neutrale i forhold til partipolitik og parterne i en konflikt Inddragelse gennem et inddragende samarbejde styrker vi dem, vi søger at hjælpe Ærlighed og gennemsigtighed åbenhed om det, vi gør, gælder alle i vores omverden En slagkraftig, kompetent og vedholdende humanitær indsats i overensstemmelse med de humanitære principper forudsætter adgang til store og stabile økonomiske midler. For Dansk Flygtningehjælp er det afgørende, at organisationens indtægter er spredt på mange kilder. Det sikrer mod afhængighed, der i værste fald kunne true vores løfte om at yde upartisk og neutral hjælp. Vi indgår også i dialog med de store institutionelle donorer om, hvorledes vi bedst overholder de humanitære principper og opnår langsigtede forbedringer. Dansk Flygtningehjælp ønsker som organisation at stå til regnskab for sin indsats - ikke kun over for medlemmer og donorer, men i særdeleshed også over for dem, organisationen hjælper. Derfor er vores internationale hjælpearbejde certificeret, og vi arbejder for, at denne certificering også skal omfatte vore nationale aktiviteter. Certificeringen rummer seks minimumskrav til god humanitær praksis: Organisationen informerer om de standarder og forpligtelser, den skal stilles til regnskab for, og om, hvordan den vil sikre, at de bliver opfyldt. Organisationen sikrer, at medarbejderne har de kompetencer, som gør dem i stand til at opfylde organisationens standarder og forpligtelser. Organisationen sikrer, at de mennesker, den er forpligtet til at hjælpe, og øvrige berørte parter har adgang til rettidig, relevant og klar information om organisationen og dens aktiviteter. Organisationen lytter til de mennesker, den er forpligtet til at hjælpe, og inddrager deres synspunkter og indsigt i programbeslutninger. Organisationen giver de mennesker, den er forpligtet til at hjælpe, og øvrige berørte parter mulighed for at klage og få svar gennem en effektiv, tilgængelig og sikker proces. Organisationen lærer af sine erfaringer for til stadighed at forbedre sin praksis. Den grundlæggende idé er, at åbenhed og ærlighed giver modtagerne og andre berørte parter mulighed for at stille os til regnskab for, hvad vi lover. Herved forventer vi til stadighed at kunne forbedre relevansen og kvaliteten af vores arbejde, og vi viser respekt over for dem, som vores mandat forpligter os til at hjælpe.

7 INTERNATIONALT FLYGTNINGEARBEJDE 7 Internationalt flygtningearbejde I det internationale flygtningearbejde taler vi både om flygtninge og om internt fordrevne, dvs. mennesker, som er flygtet af de samme grunde som flygtninge, men ikke har krydset en anerkendt landegrænse. I dét lys er det Dansk Flygtningehjælps vision, at ingen flygtninge eller internt fordrevne skal stå uden hjælp til beskyttelse og varige løsninger. Derfor arbejder Dansk Flygtningehjælp aktivt for at tilvejebringe både akutte og langsigtede løsninger på problemer, der skyldes fordrivelse. Det gør vi på grundlag af den humanitære folkeret, menneskerettighederne, international flygtningeret og anerkendte principper og standarder for humanitær bistand. Disse rettigheder og principper står vi vagt om, og de bør anerkendes af alle parter som det legitime grundlag for al humanitær hjælp. Internt fordrevne, hvis antal er voksende, udgør et særligt problem, fordi denne gruppe ikke er omfattet af samme konventionsbeskyttelse som flygtninge. Internt fordrevne er i udgangspunktet alene beskyttet af deres lands myndigheder og disses evne og vilje til at opfylde landets love, den humanitære folkeret samt øvrige internationalt anerkendte menneskerettigheder. Fraværet af en målrettet konventionsbeskyttelse for internt fordrevne kan blive særligt problematisk, når landets myndigheder eller dele heraf selv er part i en intern konflikt. I sådanne situationer er det særligt nødvendigt, at det internationale samfund holder myndighederne ansvarlige for at sikre, at alle fordrevnes rettigheder respekteres. Dansk Flygtningehjælp mener, at den mest effektive humanitære indsats opnås ved at se behovet for hjælp i et bredt og langsigtet perspektiv. Den enkelte indsats må nødvendigvis tage udgangspunkt i de berørtes særlige og umiddelbare behov og muligheder, som de manifesterer sig i deres forskellighed efter køn, alder og øvrige forudsætninger. Men samtidig bør indsatsen have blik for muligheder for at opnå mere langsigtede løsninger. Dansk Flygtningehjælps internationale aktiviteter omfatter derfor både akut nødhjælp og beskyttelse, hjælp til selvhjælp for fordrevne og berørte lokalsamfund under og efter fordrivelse, og endelig hjælp til langsigtet opbygning af ansvarlige myndigheders evne og vilje til at yde den nødvendige beskyttelse af de fordrevnes rettigheder. Samtidig anlægger vi et samlet perspektiv ved at kombinere disse indsatsformer og ved at søge at være til stede både i tilflugtsområderne og i de områder, som folk er flygtet fra. Dansk Flygtningehjælp mener: De ressourcestærke lande bør afsætte langt flere midler til beskyttelse og varige løsninger for flygtninge og internt fordrevne i nærområderne. Danmark og Europa bør være i front og arbejde for en koordineret indsats. Beskyttelse af flygtninge i nærområderne må ikke erstatte retten til at søge asyl. Flygtninge har ret til en reel asylbehandling.

8 8 DFH Dansk Flygtningehjælp Langsigtet, bæredygtig forbedring af beskyttelseskapaciteten går hånd i hånd med støtte til udviklingsprogrammer og omfatter både flygtninge, internt fordrevne, hjemvendte og lokalbefolkning. Idet beskyttelsen af internt fordrevne primært er staternes ansvar, bør de internationale aktører styrke staternes evne og vilje til at beskytte fordrevne. I det omfang, det ikke sker, bør aktørerne opfylde disse behov, men det mindsker ikke staternes ansvar. Indsatsen bør inddrage de fordrevnes egne ressourcer og løsninger, herunder deres evne til selv at hævde deres rettigheder. Donorer, stater og væbnede grupper skal respektere civilbefolkningens ret til at modtage neutral og kvalificeret humanitær hjælp. Personer, hvis grundlæggende menneskerettigheder krænkes under deres flugt fra forfølgelse, krig, naturkatastrofer eller fattigdom, har uanset årsagen til flugt ret til beskyttelse af deres fundamentale menneskerettigheder. De fattigste lande skal ikke bære de største byrder Mere end 95% af verdens 43 millioner fordrevne opholder sig i nærområdet, dvs. som internt fordrevne i eget land eller som flygtninge i et naboland. Langt hovedparten af disse lande er fattige udviklingslande. Det betyder, at ansvaret oftest ligger på lande og regeringer, som mangler de nødvendige ressourcer til at løfte den humanitære opgave. Det er Dansk Flygtningehjælps holdning, at den internationale støtte til indsatsen i de fattigste lande i nærområderne skal styrkes, så omkostningerne ikke udelukkende skal bæres af disse, og således at fordrevne får den hjælp og beskyttelse, de har behov for og ret til. Alt for mange fordrevne lever i dag en udsigtsløs tilværelse. I stedet skal de have mulighed for at forsørge sig selv og skabe sig et liv. For nogle flygtninge er opholdet i nærområdet ikke en varig løsning, enten fordi de er i fare for overgreb eller forfølgelse, eller fordi de ikke har udsigt til at kunne skabe sig en rimelig tilværelse. For at sikre varige løsninger til flygtninge med behov for beskyttelse og for at udvise solidaritet med landene i nærområderne, bør de ressourcestærke lande tilbyde genbosætning til et langt større antal flygtninge, end det i dag er tilfældet. Samtidig ønsker Dansk Flygtningehjælp at understrege, at en øget international støtte til indsatsen for flygtninge og fordrevne i nærområderne ikke kan erstatte retten til at søge asyl. De rige lande bør ikke eksporterer deres juridiske og moralske ansvar for at modtage flygtninge til de ofte ressourcesvage stater, der er naboer til flygtningenes hjemlande. Nærområdeindsatser behøver et bredt perspektiv De konflikter, der driver mennesker på flugt, overskrider ofte landegrænser både i deres årsager og i deres konsekvenser. Assistance, der planlægges og gennemføres alene ud fra situationen i tilflugtsområdet, formår derfor sjældent at forholde sig til grundlæggende årsager til flugt eller til varige løsninger, der ofte vil berøre flere lande i en region. Derfor mener Dansk Flygtningehjælp, at humanitær og løsningsorienteret støtte om muligt skal planlægges og ydes indenfor et regionalt perspektiv. Endvidere bør indsatsen forholde sig til, at flygtninge og fordrevne i stigende grad søger tilflugt i byområder, hvor både beskyttelsesbehov og løsningsmuligheder såvel som de humanitære aktørers arbejdsvilkår stiller krav om helt nye tilgange til hjælp.

9 INTERNATIONALT FLYGTNINGEARBEJDE 9 Langsigtet, bæredygtig forbedring af beskyttelsen af fordrevne går hånd i hånd med støtte til udviklingsprogrammer og omfatter både flygtninge, internt fordrevne, hjemvendte og lokalbefolkning. Dansk Flygtningehjælp mener, at det fulde potentiale ved en regional tilgang bedst udnyttes, hvis det internationale samfund som helhed arbejder inden for en fælles, koordineret strategi, der spænder over grænser og tid. Donorer og andre parter må acceptere, at en langsigtet indsats er nødvendig i de fleste kriser, og at den bør fastholdes og tilpasses, indtil de fordrevnes rettigheder kan sikres af de ansvarlige myndigheder. Myndighedernes ansvar Dansk Flygtningehjælp arbejder for, at de ansvarlige stater og myndigheder løfter deres ansvar for at beskytte fordrevnes rettigheder både under og efter fordrivelse. I de tilfælde, hvor de ansvarlige myndigheder er uvillige hertil eller ikke kan, bør kompetente nationale og internationale humanitære aktører træde til i det omfang og så længe, det er nødvendigt. Det gør Dansk Flygtningehjælp gennem fortalerarbejde og gennem samarbejde med myndigheder og institutioner på forskellige niveauer om opbygning af deres kapacitet, men også ved at yde direkte hjælp, når myndighederne ikke ønsker eller magter at sikre de fordrevnes rettigheder. Samtidig vil en international tilstedeværelse i nogle tilfælde i sig selv lægge en dæmper på kræfter, der truer fordrevnes sikkerhed. I mange lande er asylarbejde og beskyttelse af flygtninge ikke en politisk prioritet. Det vil derfor ofte være nødvendigt at støtte og motivere opbygningen af nationale asylmyndigheders kapacitet. De fordrevne er selv en del af løsningen Flugt medfører tab af personlige, materielle og sociale ressourcer, og de ressourcer, som trods alt er bevaret, mister ofte betydning på fremmed territorium. Flygtninge og fordrevne er altså særligt sårbare og har derfor behov for at modtage særlig beskyttelse og hjælp til at oppebære deres rettigheder. Men hjælpen kan samtidig risikere at skabe afhængighed, hvis den ikke tager sigte på at fastholde og udvikle de fordrevnes egne ressourcer og mod på at klare sig selv. Derfor mener Dansk Flygtningehjælp, at de fordrevne skal deltage så meget som muligt i planlægning og gennemførelse af hjælpen, og myndighederne bør tillade og opmuntre til, at de fordrevne bidrager til deres egen velfærd. Det vil øge muligheden for at finde frem til varige løsninger. Samtidig bør flygtninge og fordrevne kende deres rettigheder, så de bedre kan og tør engagere myndigheder og lokale institutioner i deres beskyttelse. I mange tilfælde vil det også kunne mindske risikoen for eller omfanget af overgreb. Krigens efterladenskaber skal fjernes En del af den samlede indsats for at fremme varige løsninger handler om at reducere udbredelsen af landminer og våben efter konfliktens ophør. Rydning af miner og ueksploderet ammunition samt indsamling af eller forbedret kontrol med håndvåben er ofte forudsætninger for, at flygtninge og internt fordrevne kan vende hjem og genoptage en tilværelse i sikkerhed. Dansk Flygtningehjælp er engageret i dette arbejde gennem Danish Demining Group. Danmark bør fastholde sin støtte til minerydning og arbejde for et øget internationalt engagement med henblik på at forebygge konflikter og væbnet vold.

10 10 DFH Dansk Flygtningehjælp Grundlæggende humanitære principper skal respekteres De mest fundamentale humanitære principper vedrører: 1. Retten til at modtage humanitær hjælp - det humanitære imperativ 2. Humanitær hjælp skal alene ydes på grundlag af behov - upartiskhed 3. Humanitær hjælp skal være neutral i forhold til parterne i en konflikt Disse principper er forankret i Genève-konventionerne, der reflekterer århundreders erfaringer med krig og væbnet konflikt. I tidens konflikter synes civilbefolkningen endnu oftere end før at blive direkte mål for voldshandlinger, eller befolkningen bliver misbrugt i magtpolitiske spil. Flere konflikter tillægges desuden en international sikkerhedspolitisk dimension. Herved øges risikoen for en både lokal og international politisering af det humanitære arbejde, hvorved millioner af mennesker risikerer ikke at få den nødvendige hjælp. Dansk Flygtningehjælp lægger vægt på, at alle parter respekterer nødvendigheden af humanitær adgang et udtryk, som refererer til kompetente humanitære aktørers mulighed for og forpligtelse til at yde de berørte befolkningsgrupper neutral og kvalificeret humanitær hjælp efter deres behov og ikke efter, hvem der kontrollerer lokalområdet. Mennesker med akut behov for humanitær hjælp kan ikke vente, og de må ikke forhindres i at modtage hjælp af militære eller sikkerhedspolitiske hensyn. Dansk Flygtningehjælp opfordrer derfor alle relevante donorer, regeringer, væbnede grupper og andre aktører til at respektere civilbefolkningens ret til beskyttelse og til at tillade den humanitære hjælp adgang, hvor det er nødvendigt. Til gengæld påhviler det Dansk Flygtningehjælp og andre humanitære aktører at yde effektiv, upartisk og neutral hjælp. Vanskelighederne skal anerkendes åbent og ærligt Vilkårene for de humanitære aktører kan være særdeles vanskelige, når parter i en konflikt ikke respekterer den humanitære folkeret. Dansk Flygtningehjælp arbejder i nogle af verdens farligste konfliktområder, hvor truslerne er alvorlige ikke kun for befolkningen, men også for nødhjælpsarbejderne. Det er under disse vanskelige vilkår, at de humanitære aktører skal sikre, at mennesker i hundredtusindvis overlever og får fundamental beskyttelse, uden at de selv bliver inddraget i konflikterne. Det påhviler de humanitære aktører 1) at finde den optimale balance mellem hensynet til befolkningens og medarbejdernes sikkerhed, 2) at hjælpen når frem til de mest trængende i rette tid og kvalitet uden svind, og 3) at hjælpen er neutral i forhold til konfliktens parter. I konfliktområder kan hvert af disse hensyn ikke opfyldes optimalt, uden det har en pris for opfyldelsen af de andre. Derfor er en professionel afvejning af alle risici afgørende, men dilemmaerne består og må anerkendes. Dansk Flygtningehjælp opfordrer til, at donorer og kompetente nødhjælpsorganisationer fører en åben og ærlig dialog om, hvorledes disse dilemmaer håndteres bedst i den konkrete situation under hensyn til den grundlæggende humanitære forpligtelse.

11 INTERNATIONALT FLYGTNINGEARBEJDE 11 Blandede migrationsstrømme har også beskyttelsesbehov De globale migrationsmønstre er et resultat af komplekse kombinationer af forfølgelse, politiske uroligheder og væbnede konflikter, men også i stigende grad af fattigdom og klimakatastrofer. Det betyder, at Dansk Flygtningehjælp i tiltagende grad må arbejde med såkaldte blandede migrationsstrømme, dvs. sammensatte grupper på fremmed territorium af mennesker fordrevet af vidt forskellige årsager, der ikke nødvendigvis drejer sig om forfølgelse. I situationen kan fordrivelsesårsagerne være vanskelige at adskille, men disse mennesker på flugt fratages ofte de mest grundlæggende menneskerettigheder og har behov for beskyttelse. Dansk Flygtningehjælp opfordrer ansvarlige stater og det internationale samfund til at mindske de grundlæggende årsager til fattigdomsmigration, men også til en indsats for at sikre de fundamentale menneskerettigheder for de mange migranter, der strander under umenneskelige forhold eller udsættes for udnyttelse eller fysisk fare på deres ruter over land og hav væk fra krig og forfølgelse, fattigdom, tørke, oversvømmelser m.m. Et højt beskyttelsesniveau i EU Ensartede regler af høj kvalitet er nødvendige for at sikre en effektiv beskyttelse af flygtninge i Europa. Dansk Flygtningehjælp anbefaler, at Danmark hurtigst muligt tilslutter sig de fælles europæiske asylregler, og at den danske regering aktivt arbejder for at få vedtaget et europæisk regelsæt, der sikrer en ensartet, effektiv og retfærdig flygtningebeskyttelse, hvor bekæmpelse af misbrug af regler ikke sker på bekostning af asylansøgernes retssikkerhed. Flygtninge med behov for beskyttelse har imidlertid ingen glæde af et europæisk regelsæt med høje beskyttelsesstandarder, hvis ikke det implementeres i de nationale lovgivninger og praksis. I de seneste år har der været flere eksempler på, at medlemsstater har manglet vilje og/eller evne til at omsætte de gældende regler til praktisk flygtningebeskyttelse. Flygtningehjælpen mener, at en større grad af solidaritet EU landene imellem er en forudsætning for, at de enkelte medlemsstater kan opretholde både viljen og evnen til at yde den nødvendige beskyttelse til flygtninge. Derudover bør der i EU være langt større fokus på, at de vedtagne regler faktisk implementeres i medlemslandene. Adgang til beskyttelse Den største hindring, for at flygtninge kan opnå beskyttelse i EU, er imidlertid, at visumrestriktioner, grænsekontrol og andre tiltag i høj grad forhindrer flygtninge i overhovedet at få adgang til det europæiske territorium. De flygtninge og asylansøgere, der alligevel formår at komme til Europa, har oftest været nødt til at benytte sig af menneskesmuglere, falske pas og livsfarlige rejseruter. Visumrestriktioner og grænsekontrol må udformes og praktiseres på en måde, så flygtninge sikres reel adgang til beskyttelse i Europa, herunder Danmark. Grænsekontrol skal udføres i fuld respekt for grundlæggende menneskerettigheder, herunder retten til at søge asyl. Non-refoulement princippet skal respekteres, og asylansøgere og flygtninge må aldrig sendes tilbage til områder, hvor man ikke har sikkerhed for, at de kan få den beskyttelse, som de har krav på. Mulighederne for at få udstedt visum med henblik på at søge asyl eller tilsvarende ordninger, der sikrer sikker og legal adgang til Europa, bør udforskes nærmere. Dette kunne enten være som en generel mulighed eller som en mulighed for at løse ekstraordinære flygtningesituationer. Genbosætning af flygtninge Med genbosætningssystemet kan man tilbyde flygtninge, der opholder sig i en uholdbar situation i nærområdet, adgang til beskyttelse i Europa på legal og sikker vis. Alt for få EU lande deltager i genbosætningssystemet, og Dansk Flygtningehjælp finder det nødvendigt, at EU hurtigst muligt når til enighed om et fælles europæisk genbosætningsprogram.

12 12 DFH Dansk Flygtningehjælp EU bør tilbyde kvotepladser om året svarende til i gennemsnit 200 pladser pr. million indbyggere, og Danmark bør, som et af de rigeste lande i Europa, forhøje sin årlige kvote fra 500 til personer. Kriterier for udvælgelse af kvoteflygtninge må ikke svigte de svageste eller flygtninge med akut beskyttelsesbehov, der hvor de opholder sig. Dublin-forordningen En af hjørnestenene i de europæiske asylregler er den såkaldte Dublin-forordning, der fastsætter kriterierne for, hvor i EU en asylansøgning skal behandles. Som led i Schengen-samarbejdet har Danmark tilsluttet sig Dublin-forordningen. Forordningen er problematisk, blandt andet fordi den medfører, at nogle medlemslande kommer til at bære en større byrde end andre alene på grund af deres geografiske placering. I et sådan system uden indbygget solidaritet er der en nærliggende risiko for, at særligt hårdt belastede medlemslande mister både evnen og viljen til at opretholde et velfungerende asylsystem. Konsekvensen bliver dermed, at mennesker på flugt ikke længere har adgang til den beskyttelse, som de har behov for. Som minimum bør der i Dublin-forordningen indarbejdes en mekanisme som foreslået af Kommissionen, der sikrer, at overførsler suspenderes, hvis en medlemsstat ikke opfylder sine forpligtelser til at beskytte flygtninges og asylansøgeres rettigheder. Det er endvidere et problem, at Dublin-systemet ikke tager højde for, hvor den enkelte asylansøger ønsker at tage ophold. Dette fører til personlige tragedier i form af splittede familier og ekstra udfordringer for integrationen. Dansk Flygtningehjælp finder det nødvendigt, at Dublin-forordningen revideres således, at solidariteten med de lande, der ligger ved EU s ydergrænser, indarbejdes i forordningen, og at der i højere grad tages hensyn til asylansøgernes rimelige ønsker om, hvor i EU de ønsker at opholde sig.

13 DEN DANSKE ASYLPOLITIK 13 Den danske asylpolitik Mennesker, der er flygtet fra overgreb og forfølgelse, og som søger tilflugt i Danmark, skal behandles værdigt og humant. Den danske asylpolitik skal have plads til menneskelige hensyn. Danmark har ratificeret FN s Flygtningekonvention og adskillige andre konventioner med betydning for beskyttelsen af flygtninge. Som en retsstat og et respekteret medlem af det internationale samfund må Danmark naturligvis overholde disse regelsæt uden tøven og i overensstemmelse med deres ånd og intentioner. De gældende regler for at få asyl tolkes meget snævert i forhold til Danmarks internationale forpligtelser. Det har blandt andet ført til, at mennesker, der kommer fra lande, hvor alle i realiteten er i fare på grund af krigshandlinger og vilkårlig vold, ofte får afslag på deres asylansøgning. I flere tilfælde har det imidlertid vist sig umuligt at tilbagesende disse afviste asylansøgere, som derfor har opholdt sig på danske asylcentre i årevis uden at kunne opnå opholdstilladelse. Dansk Flygtningehjælp mener derfor, at de danske regler for tildeling af asyl bør udvides til også at omfatte personer i alvorlig risiko for overgreb som følge af vilkårlig vold i forbindelse med væbnede konflikter. En retfærdig og effektiv asylprocedure Danmark er forpligtet til at beskytte flygtninge. For at kunne identificere flygtninge er det nødvendigt med en retfærdig og effektiv asylprocedure. Kravene til en sådan procedure må være store, for asylsagerne er ofte komplekse, og det er afgørende, at der træffes korrekte og hurtige afgørelser. Asylafgørelser bør træffes af en specialiseret og veluddannet myndighed med både asylfaglig viden og indsigt i forholdene i de lande, som asylansøgerne kommer fra. En klageinstans bør være i besiddelse af tilsvarende ekspertise, og klageinstansens medlemmer bør desuden være uafhængige af myndigheder og organisationer. Korrekt tolkning er vigtigt i en asylsag, hvor ansøger og sagsbehandler sjældent taler samme sprog, og hvor detaljer og nuancer kan være af afgørende betydning. Højt kvalificeret tolkning på ansøgers modersmål bør være en selvfølge. Dansk Flygtningehjælp har overordnet set tillid til den danske asylprocedure, men finder, at enkelte elementer af proceduren er mangelfulde. Alle asylansøgere bør have adgang til kvalificeret juridisk bistand. Både asylproceduren og afgørelserne er ganske komplicerede, og ansøger har ofte ingen forudsætninger for at kunne gennemskue dem. Kvalificeret juridisk bistand er således et vigtigt element i en retfærdig og effektiv asylprocedure. For at sikre, at den korrekte afgørelse træffes allerede i første instans, bør asylansøgeren så tidligt som muligt have adgang til juridisk bistand.

14 14 DFH Dansk Flygtningehjælp Benefit of the doubt princippet skal respekteres, og ved en vurdering af ansøgers troværdighed må der tages højde for ansøgers specifikke situation. Dansk Flygtningehjælp finder, at de danske myndigheder ofte ikke tager tilstrækkeligt højde for de fejl, der kan opstå i forbindelse med tolkede samtaler samt for eventuelle traumatiserende begivenheder i hjemlandet eller under flugten, der har påvirket asylansøgerens evne til at forklare sig. Derudover stilles der til tider urimeligt høje krav til en asylansøgers evne til at redegøre detaljeret for komplicerede hændelsesforløb, der ligger langt tilbage i tid. Danmark bør tillægge UNHCR s retningslinjer større vægt, når der træffes afgørelser om asyl og eventuel udsendelse, idet UNHCR er i besiddelse af en særlig ekspertise og erfaring samt er tillagt en særlig rolle med at overvåge anvendelsen af Flygtningekonventionens bestemmelser. Et effektivt klagesystem, hvor klager tillægges opsættende virkning, er en vigtig del af en retfærdig og effektiv asylprocedure. Det er derfor problematisk, at klager over afgørelser om tilbagesendelse i henhold til Dublin-forordningen ikke automatisk har opsættende virkning i Danmark. Hermed bliver klagen i mange tilfælde illusorisk, da ansøger ofte er sendt ud af landet, inden klagesagen er afgjort. Yderligere er det et problem, at klager over Dublin-afgørelser ikke underlægges den nødvendige individuelle, grundige prøvelse. Dansk Flygtningehjælp mener derfor, at den danske Dublin-procedure bør ændres. Beskyttelse af børn i Danmark Et stort antal børn søger hvert år asyl i Danmark enten alene eller sammen med deres familie. Alle børn er sårbare, og børn, der er ankommet alene til Danmark som asylansøgere, er naturligvis særdeles sårbare. Alle børn har uanset deres juridiske status krav på særlig behandling, og ifølge FN s Børnekonvention skal barnets tarv altid komme i første række. Dansk Flygtningehjælp finder derfor, at Der bør være langt større fokus på hensynet til barnets tarv, når der træffes afgørelser, der vedrører børn. Reglerne om opholdstilladelse til uledsagede mindreårige bør ændres, så opholdstilladelsen ikke udløber, når barnet fylder 18 år. De processuelle garantier, som uledsagede mindreårige tildeles i asylproceduren, bør fortsætte, uanset barnet fylder 18 år. Henvisning af børn til eventuelle modtagefaciliteter i hjemlandet bør kun ske, for så vidt der er tale om et barn, der ikke er flygtning, og hvor en grundig og individuel prøvelse viser, at tilbagesendelse til sådanne faciliteter ikke udgør en risiko for barnets sikkerhed og i øvrigt er i overensstemmelse med barnets tarv. Reglerne om genopdragelsesrejser bør ændres, så man ikke kommer til at straffe børnene, der i forvejen er ofre i disse sager. Hvis det vurderes nødvendigt at foretage aldersundersøgelser for at fastlægge, om en asylansøger er barn eller voksen, skal dette foregå i respekt for barnets værdighed. Afgørelsen af alder bør inddrage alle relevante oplysninger og eventuel dokumentation, og den bør respektere princippet om benefit of the doubt.

15 DEN DANSKE ASYLPOLITIK 15 Humanitær opholdstilladelse som en reel mulighed Muligheden for at tildele humanitær opholdstilladelse bør være en integreret del af en human asylpolitik. En del personer er ikke flygtninge og har derfor ikke krav på international beskyttelse, men de vil ved en tilbagevenden alligevel være i en så desperat og uværdig situation, at de bør tilbydes en menneskeværdig tilværelse i Danmark. Mennesker med behov for humanitær opholdstilladelse vil ofte være ressourcesvage og måske tilmed traumatiserede. Dansk Flygtningehjælp finder, at de eksisterende regler bør revideres som følger: Der bør kun gives afslag på humanitær opholdstilladelse med henvisning til mulighed for behandling i hjemlandet, hvis den nødvendige behandling reelt er tilgængelig for den pågældende ansøger. Der bør stilles juridisk bistand til rådighed. En ansøgning om humanitær opholdstilladelse indgivet under asylsagens behandling bør have opsættende virkning, så ansøger tillades ophold i Danmark, mens sagen behandles. De krav, der stilles til lægelige oplysninger, bør være af en karakter, så det er praktisk og økonomisk muligt for ansøger at opfylde dem. Ministeriet bør i højere grad gøre brug af lægefaglig bistand, når sagerne behandles. Mennesker, der har opnået humanitær opholdstilladelse, bør sikres større tryghed i deres ophold. Opholdstilladelsen bør gives for længere tid ad gangen end de nuværende seks måneder og bør kun nægtes forlænget, hvis grundlaget utvilvsomt ikke længere er til stede. Større tryghed i opholdet vil betyde større chancer for at opnå positive resultater af en eventuel behandling og bedre muligheder for at skabe en ny tilværelse og komme i gang med integrationsprocessen i Danmark. Et værdigt ophold i Danmark Langt de fleste asylansøgere har forladt deres hjemland modvilligt. De har gjort det, fordi de mente, at deres sikkerhed var truet, og de er rejst til Danmark for at finde hjælp og beskyttelse. Ikke alle asylansøgere er flygtninge, men de skal alle behandles med respekt. Danmark har et ansvar for at sikre, at deres værdighed som mennesker og deres kompetencer ikke lider skade, mens de opholder sig i Danmark. Asylansøgere bør have mulighed for at forberede sig og om nødvendigt opkvalificere sig til den efterfølgende integration i det danske samfund eller tilbagevenden til hjemlandet. Dansk Flygtningehjælp finder, at Asylansøgere bør have adgang til det danske arbejdsmarked hurtigst muligt efter ankomsten til Danmark. Asylansøgere, herunder afviste asylansøgere, som ikke kan hjemsendes, bør hurtigst muligt og i videst muligt omfang tilbydes ophold uden for asylcentrene. Børn bør hurtigst muligt have mulighed for at følge folkeskolens undervisning.

16 16 DFH Dansk Flygtningehjælp Økonomiske ydelser til asylansøgere bør i alle faser af asylproceduren have et niveau, der muliggør opretholdelsen af en rimelig hverdag. Anvendelsen af meldepligt og kantineordning bør begrænses og bør kun anvendes i særlige situationer. Personer på såkaldt tålt ophold bør sikres rimelige forhold og respekt for grundlæggende rettigheder. Frihedsberøvelse af asylansøgere bør begrænses Frihedsberøvelse er et voldsomt indgreb, ikke mindst når det anvendes overfor en person, der ikke har begået en kriminel handling, men derimod er kommet til Danmark for at finde beskyttelse. Når personer, der har været udsat for tortur eller andre traumatiserende begivenheder, frihedsberøves, uden at der tages særligt hensyn hertil, kan det i yderste konsekvens være invaliderende. Dansk Flygtningehjælp mener, at asylansøgere i Danmark frihedsberøves for ofte og for længe og uden tilstrækkelig hensyntagen til proportionalitetsbetragtninger. Særligt sårbare grupper som børn og torturofre bør slet ikke frihedsberøves. Flygtninge, der indrejser med falske rejsedokumenter, skal ikke kriminaliseres I mangel på lovlige alternativer rejser en del flygtninge ind i Danmark ved hjælp af falske rejsedokumenter. Flygtninge har ofte ikke mulighed for at skaffe de nødvendige dokumenter og mødes desuden af en lang række forhindringer, når de forsøger at bringe sig i sikkerhed. På grund af disse særlige vanskeligheder har man i Flygtningekonventionen bestemt, at flygtninge ikke bør straffes for ulovlig indrejse eller ophold. Danmark bør således ikke straffe flygtninge for dokumentfalsk begået i forbindelse med indrejsen til Danmark. Dette gælder uanset, hvilken flygtningestatus de pågældende er berettiget til. Afviste asylansøgere bør som udgangspunkt heller ikke straffes for dokumentfalsk, hvis de er rejst ind i Danmark med et falsk rejsedokument. De fleste asylansøgere er ved ankomsten til Danmark overbeviste om, at de er flygtninge. De kender ikke asylreglerne og har ingen chance for at vurdere, om de faktisk opfylder kriterierne for at blive anerkendt som flygtninge. De fleste afviste asylansøgere har således været i god tro, og de bør derfor ikke straffes for dokumentfalsk. Udvisning af flygtninge Udvisning af en flygtning er en yderst alvorlig sanktion, der af samme årsag er nøje reguleret i internationale konventioner. I henhold til Flygtningekonventionen kan flygtninge kun udvises af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden. Igennem de senere år er de danske udvisningsregler imidlertid blevet skærpet gentagne gange, således at kriminelle forhold, der næppe kan påstås at udgøre en trussel mod den nationale sikkerhed eller den offentlige orden, nu også kan føre til udvisning. Dermed udsendes flygtninge tvangsmæssigt til hjemlandet eller henvises til såkaldt tålt ophold i Danmark. Begge dele er i strid med Flygtningekonventionen. De eksisterende regler om udvisning bør gennemgås og revideres for at sikre, at Danmark ikke udviser flygtninge i strid med internationale konventioner.

17 DEN DANSKE ASYLPOLITIK 17 Tilbagesendelse af afviste asylansøgere Som udgangspunkt bør afviste asylansøgere hurtigt vende hjem. Sker det ikke, vil asylsystemet miste sin troværdighed, og beskyttelsen af flygtninge risikere at blive undergravet. Dansk Flygtningehjælp anerkender således de danske myndigheders ret til at hjemsende afviste asylsøgere, hvis de ikke rejser selv. Dette forudsætter naturligvis, at afslaget er korrekt. I disse tilfælde skal tilbagesendelsen foregå i respekt for de grundlæggende menneskerettigheder og på en måde, som er sikker, human og værdig. Dansk Flygtningehjælp finder, at Ingen afviste asylansøgere skal tvinges tilbage til områder, som ifølge UNHCR er usikre, og hvortil tilbagesendelse er for farlig. Reglerne for opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer bør revideres, så afviste asylansøgere, der ikke kan sendes tilbage inden for en rimelig tidshorisont, hurtigere tildeles en opholdstilladelse. Afviste asylansøgere skal ikke mødes med krav, der er urimelige eller ligefrem umulige at opfylde. Accepteret tilbagevenden bør fremmes aktivt i hele udsendelsesfasen. Tvangsmæssige tilbagesendelser er problematiske og bør derfor undgås, så vidt det overhovedet er muligt. Den formelle frist for såkaldt frivillig tilbagevenden bør udvides til 30 dage, hvilket vil være i fuld overensstemmelse med EU s direktiv om tilbagesendelse. Særligt i forhold til personer, som har opholdt sig i Danmark i længere tid, eller som har særlige behov, kan økonomisk støtte eller anden hjælp i forbindelse med hjemsendelse være relevant.

18 18 DFH Dansk Flygtningehjælp Integration i Danmark Dansk Flygtningehjælp ser integration som en gensidig proces, der involverer såvel minoritet som majoritet og stiller krav til både enkeltindivider og samfundsmæssige institutioner. Integration er samtidig en proces, der ikke kan lykkes uden inddragelse af civilsamfundet. Integration er et fælles ansvar - ikke kun den enkelte flygtnings eller indvandrers forpligtelse. Integration betyder ligeværdigt medborgerskab og reelt lige muligheder for deltagelse i samfundslivet. Udgangspunktet for integrationsindsatsen i forhold til flygtninge skal være respekt for Flygtningekonventionens krav om, at flygtninge skal have samme rettigheder og dermed behandling, som landets egne borgere. Opnåelse af reel ligestilling kræver samtidig, at der tages hensyn til flygtninges særlige baggrund som mennesker, der er tvunget på flugt fra deres eget land. Det gælder bredt i forhold til sociale rettigheder. Men det gælder også i forhold til flygtninges behov for sikkerhed i opholdet og mulighed for at opnå dansk indfødsret. Tryghed og sikkerhed for en fremtid i Danmark Flygtninges etablering af en ny tilværelse i Danmark skal ske i trygge rammer. Det er menneskeligt belastende at skulle vente i mange år på en permanent opholdstilladelse. Uvished og utryghed fremmer ikke integrationsprocessen. Permanent opholdstilladelse bør kunne opnås efter tre år. Der skal endvidere tages hensyn til flygtninges særlige situation i formulering og forvaltning af de øvrige betingelser for at opnå en permanent opholdstilladelse. Generelt bør kravene til danskkundskaber, beskæftigelse m.v. ikke have et niveau, der på forhånd udelukker en stor del af flygtningegruppen. Nogle flygtninge vil uanset stærk motivation og egne ihærdige bestræbelser på at blive integreret i samfundet ikke kunne opfylde beskæftigelseskrav m.v. Denne sårbare del af flygtningegruppen bør have mulighed for dispensation fra kravene. Støtte til frivillig hjemvenden repatriering Dansk Flygtningehjælp er af den opfattelse, at det er meget vigtigt og gavnligt, at der er mulighed for at yde individuel rådgivning og økonomisk støtte til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der frivilligt ønsker og har mulighed for at vende tilbage til deres hjemland.

19 INTEGRATION I DANMARK 19 Rådgivnings- og støttemulighederne er i de fleste tilfælde en nødvendig forudsætning for, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge kan træffe beslutning om at vende tilbage til hjemlandet, og for at sikre en vellykket reintegration. Rådgivnings- og støttemulighederne er i særdeleshed vigtige i forhold til de mange ældre flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som ønsker og har mulighed for at tilbringe den sidste del af livet i hjemlandet. Ligestilling og medborgerskab Dansk Flygtningehjælp er imod at løse integrationsproblemer ved at begrænse almindelige rettigheder for flygtninge og indvandrere. Flygtninge skal behandles på lige fod med danske borgere og samtidig have en målrettet støtte til at lære dansk og finde plads som medborgere i det danske samfund herunder deltage i arbejdsliv, fritidsaktiviteter og demokratiske processer. Flygtninge har samme forpligtelser som danskere og skal naturligvis også have ligestilling i samfundet uden nogen form for direkte eller indirekte diskrimination. Sociale ydelser En række lovændringer i de senere år har i særlig grad ramt flygtningefamilier. Det gjaldt i særdeleshed den lave starthjælp, som nu er afskaffet, men også nye optjeningsprincipper på børnefamilieydelse og flygtninges folkepension, som kræver en bestemt bopælstid i Danmark for at få ret til almindelige ydelser. Sådanne regler harmonerer dårligt med Flygtningekonventionens krav om ligebehandling med egne borgere. De er udtryk for negativ forskelsbehandling og hæmmer integrationen gennem fattigdom og oplevet mindreværd. De bør derfor afskaffes. Retten til familieliv Flygtninges familiesammenføring med ægtefæller og børn bør ikke begrænses. Flygtninge kan ikke udøve retten til familieliv i hjemlandet, og der bør ikke gælde særlige tilknytningskrav eller andre krav i forhold til flygtningefamiliers genforening. I sager om familiesammenføring med flygtninge foretages en vurdering af den fortsatte risiko for forfølgelse eller andre overgreb. Retssikkerheden i behandlingen af sådanne sager skal styrkes, og der skal være mulighed for at klage over den asylretlige vurdering til en uafhængig instans med relevant kompetence. Bosætning og boliger Flygtninge skal have samme bevægelsesfrihed som andre borgere i landet. Den tvungne bosætning efter integrationslovens regler strider mod dette princip. Flygtninge fordeles i dag over hele landet, og i de første tre år kan de som udgangspunkt ikke fraflytte den kommune, som de placeres i. Det er vigtigt at se integrationsopgaven som en fælles opgave for alle landets kommuner, men fordeling og boplacering skal tage udgangspunkt i flygtningenes behov og give gode muligheder for integration. Flygtninge skal have mulighed for at være tæt på eventuel familie, tæt på deres sociale netværk eller relevante uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Uanset hvilken kommune flygtninge fordeles til, skal der fra deres bopæl være rimelige transportmuligheder og reel mulighed for at modtage tilstrækkelig og kvalificeret danskundervisning samtidig med, at de passer deres arbejde og har et familieliv. Problemer i udsatte boligområder skal ikke løses gennem reduktion af ventelisterettigheder for familier på kontanthjælp/introduktionsydelse, men gennem positive tilbud. Muligheden for at opnå dansk indfødsret Flygtninge befinder sig i en særlig situation med hensyn til statsborgerskab. Nogle flygtninge er formelt statsløse. Andre flygtninge har statsborgerskab i hjemlandet, men har ikke mulighed for at udnytte de rettigheder, der knytter sig til statsborgerskabet. Det er baggrunden for Flygtningekonventionens bestemmelser om at lette flygtninges optagelse i samfundet og naturalisation.

20 20 DFH Dansk Flygtningehjælp Betingelserne for at opnå dansk indfødsret er blevet skærpet flere gange i de senere år, og kravene har nået et niveau, der udelukker mange flygtninge. I de nugældende regler er traumatiserede flygtninge yderligere udelukket fra at få dispensation fra sprogkrav og indfødsretsprøve. Dansk Flygtningehjælp mener, at Danmark skal leve op til Flygtningekonventionens bestemmelser og fjerne diskriminerende regler. Flygtninge, som ønsker dansk indfødsret, skal have rimelige muligheder for at opnå denne status, så der ikke etableres en voksende befolkningsgruppe, som ikke nyder fulde demokratiske rettigheder i Danmark herunder stemmeret ved valg til Folketinget. Dansk Flygtningehjælp ser indfødsret som et led i og et redskab til vellykket integration i Danmark. Indfødsret giver oplevelsen af at være respekteret som fuldgyldig borger. At opnå indfødsret motiverer og skaber tilhørsforhold. Diskrimination Bekæmpelse af diskrimination må være et fælles ansvar. Det gælder bekæmpelse af diskrimination på grund af etnisk og religiøst tilhørsforhold samt direkte og indirekte diskrimination. Der bør være effektiv juridisk beskyttelse mod diskrimination med uafhængig og nem klageadgang. Men juridisk beskyttelse er ikke tilstrækkelig. At være udsat for diskrimination medvirker til at skabe marginalisering og eksklusion. Der er brug for det modsatte, brug for inkluderende handlinger i hverdagen. Den særlige integrationsindsats Flygtninge er i en særlig situation og har ofte en barsk og tragisk historie med sig til Danmark. Det tre-årige integrationsprogram, som kommunerne er forpligtet til at gennemføre for nye flygtninge og deres familier, er et udtryk for, at der skal gøres en særlig indsats for flygtningene, før man kan forvente, at de kan klare sig på lige fod med andre borgere. Afsættet skal være flygtninges egne ressourcer, men nogle har brug for meget hjælp, hvor andre klarer sig hurtigt. Der må derfor være fokus på udsatte flygtninge. På områder, hvor det er særligt vanskeligt at få succes, skal der gøres en ekstra indsats. Helhedsorienteret indsats Integrationsindsatsen for nyankomne flygtninge skal være tværfaglig og helhedsorienteret, dvs. at der skal være sammenhæng mellem forsørgelse, beskæftigelsesindsats, familietiltag m.m. Traumatiserede flygtninge Alle traumatiserede flygtninge skal have adgang til kvalificeret behandling uden lange ventetider. Rettidig behandling er vigtig for den enkelte, men har også af afgørende betydning for vedkommendes børn og øvrige familie. Samtidig skal der arbejdes målrettet og helhedsorienteret med aktive tilbud tilpasset udsatte flygtninge, herunder særligt tilrettelagt danskundervisning, særlige tilbud rettet mod beskæftigelse eller uddannelse, støtte til hele familien samt inddragelse af repatrieringsperspektiv. Uddannelse Flygtninge skal have bedre muligheder for at anvende medbragt uddannelse i beskæftigelse eller videre uddannelse samt generelt have styrket deres uddannelsesmuligheder i Danmark. Børn og skole Mange af de flygtningebørn, der kommer til Danmark, har været nødt til at afbryde deres skolegang og har derfor et fagligt efterslæb, som de skal have hjælp til at indhente samtidig med, at de skal lære et nyt sprog. Gode sproglige færdigheder på modersmålet styrker børns indlæring, og Dansk Flygtningehjælp ønsker, at pligten til at tilbyde modersmålsundervisning skal genindføres.

Positioner og holdninger i flygtningepolitikken Dansk Flygtningehjælps holdningskompas

Positioner og holdninger i flygtningepolitikken Dansk Flygtningehjælps holdningskompas Positioner og holdninger i flygtningepolitikken Dansk Flygtningehjælps holdningskompas Indhold De overordnede positioner... 4 Internationalt flygtningearbejde... 7 De fattigste lande skal ikke bære de

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN UDGIFTER TIL ASYL OG FAMILIESAMMENFØRING 10 9 8 7 MIA. KR. I 2014 kom 14.800 asylansøgere til Danmark.1 Det er det højeste antal i mere

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

2013 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

2013 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution ASYL STATUS 2013 ASYL STATUS 2013 Dette kapitel er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2013. Rapporten behandler udvalgte menneskeretlige emner og

Læs mere

Retfærdige grænser for flygtninge og indvandrere. Liberal Alliances udspil til en ny udlændingepolitik

Retfærdige grænser for flygtninge og indvandrere. Liberal Alliances udspil til en ny udlændingepolitik Retfærdige grænser for flygtninge og indvandrere Liberal Alliances udspil til en ny udlændingepolitik 01 Spørgsmålene om indvandrere og flygtninge og deres ophold i Danmark, hvad enten opholdet er kortvarigt

Læs mere

2015 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

2015 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution ASYL STATUS 2014-15 ASYL STATUS 2014-15 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2014-15. Rapporten behandler udvalgte menneskeretlige

Læs mere

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde).

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde). NOTAT Dato: 23. juni 2008 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4150-152 Sagsbeh.: RSK/NHL Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk.

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

En styrket integrationspolitik

En styrket integrationspolitik En styrket integrationspolitik November 2012 2 3 En styrket integrationspolitik Regeringen ønsker en integrationspolitik, der afspejler, at Danmark er et samfund, hvor indvandring skal bidrage positivt,

Læs mere

Et fælles europæisk asylsystem

Et fælles europæisk asylsystem Et fælles europæisk asylsystem Indre anliggender Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*): 00 800 6 7 8 9 10

Læs mere

Uledsagede mindreårige asylansøgere

Uledsagede mindreårige asylansøgere Uledsagede mindreårige asylansøgere Opdateret: marts 2005 Udarbejdet af Eva Green Meinel, Asyl og Repatriering 1. Baggrund Definition på en uledsaget mindreårig asylansøger En uledsaget mindreårig asylansøger

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2014-15 (2. samling) Fremsat den 3. juli 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k)

IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Ansøgningsskema IN1_da_140415 Ansøgning om tilladelse til at flytte i egenfinansieret bolig (udlændingelovens 42 k) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G O M I N D F Ø R E L S E A F E N

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G O M I N D F Ø R E L S E A F E N Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Beskæftigelsesministeriet Skatteministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Beskæftigelsesudvalget Skatteudvalget W I L D E R S P L A D S 8 K

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3)

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Ansøgningsskema Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til at bo

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier Generelle bestemmelser Beslutning om ophold på Polsk territorium for EU statsborgere gives umiddelbart og i tilfælde af medlemmer i familien,

Læs mere

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven UDKAST Dato: 2. marts 2012 Kontor: Sagsnr.: Udlændingelovkontoret 2012-960-0003 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Familiesammenføring med børn) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Integrations- og medborgerskabspolitik

Integrations- og medborgerskabspolitik Integrations- og medborgerskabspolitik Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 31. januar 2015 Integrations- og medborgerskabspolitik Radikale Venstre har en vision om en

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

Links INTRO TAXI PARKEN. Udforsk forladt bygning. Gå i krattet. Interview Kabir (flygtninge) Sprg. 1: Hvorfor er du flygtet?

Links INTRO TAXI PARKEN. Udforsk forladt bygning. Gå i krattet. Interview Kabir (flygtninge) Sprg. 1: Hvorfor er du flygtet? Links INTRO del A hovedintro_a del B hovedintro_b TAXI Kort kort PARKEN dex.html#park_intro?park_forgren*6 Udforsk forladt bygning Del 1: forladt_bygning_intro?spil_fodbold*1 Del 2: forladt_bygning2 forladt_bygning_foto?forladt_bygning

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen

Velkommen til. Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen Velkommen til Spørg-bare-møde den 23. april i Lilletrommen 1 Programmet: Velkommen v/borgmester Morten Slotved Flygtningesituationen fra globalt til lokalt perspektiv Hørsholm Kommunes integrationsansvar

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

Kompetenceplan for. Integrationsloven

Kompetenceplan for. Integrationsloven Kompetenceplan for Integrationsloven Side 1 Symbolforklaring: emærkningsfelt: UDV = eskæftigelses- og Erhvervsudvalg = eslutter SAGS = Sagsbehandler F = Forbereder AFDC = Afdelingschef I = Indstiller GR/

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG OM EN FÆLLESSKABSPOLITIK FOR TILBAGESENDELSE AF PERSONER MED ULOVLIGT OPHOLD

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER GRØNBOG OM EN FÆLLESSKABSPOLITIK FOR TILBAGESENDELSE AF PERSONER MED ULOVLIGT OPHOLD KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.04.2002 KOM(2002) 175 endelig GRØNBOG OM EN FÆLLESSKABSPOLITIK FOR TILBAGESENDELSE AF PERSONER MED ULOVLIGT OPHOLD (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge.

I undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge. N OTAT Kommunerne har brug for boliger til nye flygtninge D en 20. augus t 2014 8 ud af 10 kommuner har svært ved at finde billige permanente boliger til flygtninge, der får opholdstilladelse. Det viser

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE

25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE 25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE 2 0 0 5 DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID 25 SPØRGSMÅL OG SVAR OM FLYGTNINGE Revideret marts 2005 Frivilligafdelingen Dansk Flygtningehjælp Borgergade 10,

Læs mere

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015.

Afgjort den 19. marts 2015. Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Aktstykke nr. 109 Folketinget 2014-15 Afgjort den 19. marts 2015 Tidligere fortroligt aktstykke F (2014-15). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 19.03.2015. Justitsministeriet. København,

Læs mere

Forslag til ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven, 23. november 2005.

Forslag til ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven, 23. november 2005. Forslag til ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven, 23. november 2005. DRFs udtalelse til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven, j.nr. 2005/4000-69. D A N S K R E T S P

Læs mere

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten

SYV. Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup. Forlaget Vandkunsten SYV Fotografier af Tina Enghoff Interviews og efterord ved Uzma Ahmed Andresen Med forord af Kirsten Thorup Forlaget Vandkunsten Smertegrænsen Kirsten Thorup Der foregår noget uhyggeligt og gruopvækkende

Læs mere

Dilemma-katalog. Indledning. Værdikompasset - de fem grundlæggende værdier. Oprettet den 4. juni 2010

Dilemma-katalog. Indledning. Værdikompasset - de fem grundlæggende værdier. Oprettet den 4. juni 2010 Dilemma-katalog Oprettet den 4. juni 2010 Indledning Dansk Flygtningehjælps fem grundlæggende værdier er udledt af organisationens virke siden stiftelsen i 1956 samt af de internationale humanitære principper,

Læs mere

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune Det hele menneske Integrationspolitik Gentofte Kommune Overordnet målsætning Flygtninge og indvandrere, som i henhold til Integrationsloven kommer til Gentofte Kommune, skal integreres i kommunen, så de

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Oversigt over kommunale kan- og skal-opgaver i forhold til flygtninge og deres familie

Oversigt over kommunale kan- og skal-opgaver i forhold til flygtninge og deres familie 10.4.2014 Til frivillige i Dansk Flygtningehjælp Oversigt over kommunale kan- og skal-opgaver i forhold til flygtninge og deres familie INDLEDNING En del frivillige oplever jævnligt at være i tvivl omkring

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Er det en forbrydelse at søge asyl?

Er det en forbrydelse at søge asyl? Er det en forbrydelse at søge asyl? Danmark er et retssamfund, som respekterer internationale aftaler, og hvor man ikke kommer i fængsel uden at være kendt skyldig i noget kriminelt. Ja, det troede jeg

Læs mere

FLYGTNINGE UNDER JORDEN. TEMA: De nye stramninger i Udlændingeloven. Nyhedsbrev nr. 40 Oktober 2010 Komitéen Flygtninge Under Jorden

FLYGTNINGE UNDER JORDEN. TEMA: De nye stramninger i Udlændingeloven. Nyhedsbrev nr. 40 Oktober 2010 Komitéen Flygtninge Under Jorden Nyhedsbrev nr. 40 Oktober 2010 Komitéen Flygtninge Under Jorden FLYGTNINGE UNDER JORDEN TEMA: De nye stramninger i Udlændingeloven ISSN: 1604-8385 Støt vores arbejde: Giro nr. 456 3719 Netbank: 1551-4563719

Læs mere

Indvandringens historie

Indvandringens historie Indvandringens historie Den tidlige indvandring I tidens løb har mange forskellige folkeslag slået sig ned i Danmark. Fremmede der gennem historien er blevet modtaget meget forskelligt efter hvor rige

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

SOS mod Racisme Nørre Allé 7 2200 København N sos@sosmodracisme.dk www.sosmodracisme.dk www.sosmenneskerettigheder.dk København, d. 16.

SOS mod Racisme Nørre Allé 7 2200 København N sos@sosmodracisme.dk www.sosmodracisme.dk www.sosmenneskerettigheder.dk København, d. 16. SOS mod Racisme Nørre Allé 7 2200 København N sos@sosmodracisme.dk www.sosmodracisme.dk www.sosmenneskerettigheder.dk København, d. 16. april 2015 Høringssvar fra SOS mod Racisme på: Forslag til Lov om

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

25 spørgsmål og svar om flygtninge

25 spørgsmål og svar om flygtninge 25 spørgsmål og svar om flygtninge 2012 Forord Hvem er flygtning? Bliver afviste asylansøgere sendt hjem? Hvor mange mennesker er på flugt? 25 spørgsmål og svar om flygtninge Revideret medio 2012 Dansk

Læs mere

FAQ - de nye danskprøver

FAQ - de nye danskprøver Dato: 30. august 2012 FAQ - de nye danskprøver I. Danskprøven på A1-niveau Om ikrafttræden: 1. Hvornår træder prøven i kraft? Bestået danskprøve på A1-niveau er normalt en betingelse for opholdstilladelse

Læs mere

De første år i Danmark / love og regler

De første år i Danmark / love og regler De første år i Danmark / love og regler Kolofon De første år i Danmark - love og regler Udgivet af Dansk Flygtningehjælp Redaktionen er afsluttet april 2009 Tekst: Bente Bondebjerg og Vagn Klim Larsen

Læs mere

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund

Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund 1. Introduktion Antikorruptionspolitikken gælder for frivillige, medarbejdere, ledelse og bestyrelse i Sex & Samfund og hos vores samarbejdspartnere. Alle ovennævnte

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer) Udl.nr. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (stempel og navn) HUSK OGSÅ AT UDFYLDE DEN SIDSTE SIDE I DETTE SKEMA Ansøgning om tidsbegrænset humanitær

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet Ansøgningsskema SG4_da_141014 Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end familiesammenføring, studie, erhverv eller

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om midlertidige flygtningeboliger. Langekær, Vægten 30-31, 3650 Ølstykke

Velkommen til informationsmøde om midlertidige flygtningeboliger. Langekær, Vægten 30-31, 3650 Ølstykke Velkommen til informationsmøde om midlertidige flygtningeboliger Langekær, Vægten 30-31, 3650 Ølstykke Program for aftenen Kl. 19.00 Kl. 19.10 Kl. 19.20 Kl. 19.30 Kl. 19.45 Kl. 20.00 Kl. 20.15 Kl. 20.45

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere