Køn, uddannelse og karriere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Køn, uddannelse og karriere"

Transkript

1 Køn, og karriere Lederne Oktober 14

2 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke forventninger lederne har til deres fremtidige karriere ligheder og forskelle på kvindelige og mandlige lederes karriere og karriereønsker sammenhængen mellem karriere og sniveau hvilke udfordringer lederne forventede, der var ved lederjobbet set i forhold til, hvilke udfordringer de oplever i deres aktuelle lederjob hvilke omprioriteringer de har foretaget i deres privatliv for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, efter de blev ledere kvinders og mænds karrieremuligheder, herunder årsagerne til, at der er færre kvindelige end mandlige ledere i Danmark om medierne behandler kvindelige og mandlige ledere ens ledelsesstil og ledelseskompetencer, herunder ligheder og forskelle mellem kvinder og mænd kvindelige lederes interesse i at deltage i bestyrelsesarbejde i private virksomheder Respondentgruppens sammensætning fremgår af afsnittet Om undersøgelsen Vejen til det første lederjob sker primært ved intern forfremmelse 3 Flere mænd end kvinder får selv idéen til lederkarrieren 6 Mere end hver anden vil videre i et job med større ledelsesansvar 11 Forventningerne til lederjobbet og realiterne i lederjobbet 15 Work-life balance omprioriteringer i privatlivet 17 Kvinders og mænds karrieremuligheder 21 Medierne behandler kvindelige og mandlige ledere forskelligt 23 Ledelsesstil, personlige egenskaber og køn 25 Syv ud af ti kvinder vil gerne deltage i bestyrelsesarbejde 28 Om undersøgelsen 3 Side 2

3 Vejen til det første lederjob sker primært ved intern forfremmelse Langt hovedparten af ledere fik tilbudt eller blev opfordret til at søge det første lederjob på den arbejdsplads, hvor de var ansat som medarbejder. Rekruttering af ledere foregår således primært internt. Seks ud af ti respondenter fik således det første lederjob internt. Lidt flere mandlige end kvindelig leder blev tilbudt det i en anden virksomhed, se figur 1. Figur 1. Hvordan fik du dit første lederjob? Procent Tilbudt det/opfordret til at søge det internt Søgte eksternt i en anden virksomhed ud fra stillingsopslag Tilbudt det/opfordret til at søge i en anden virksomhed Søgte det internt ud fra et stillingsopslag Andet, Ved ikke, Husker ikke 1 Ved ikke/husker ikke Total Kvinder Mænd Note: Kun stillet til respondenter, som er adm. direktører, øvrig direktion, ledere med personaleansvar for andre ledere og eventuelt også medarbejdere samt ledere med personaleansvar for medarbejdere. Sammenhæng mellem vejen til første lederjob og sniveau Uanset hvilken lederen har, blev de fleste tilbudt det eller opfordret til at søge det på den virksomhed, hvor de var ansat som medarbejder. Der er dog den sammenhæng mellem sniveau og vejen til det første lederjob, at jo højere uddannet lederen er, jo flere fik det første lederjob ved at søge det eksternt i en anden virksomhed eller arbejdsplads på baggrund af et stillingsopslag. 21 procent af respondenterne med en lang fik det første lederjob ved at søge det eksternt mod ti procent af lederne med en erhvervsfaglig, der så til gengæld i langt højere grad blev rekrutteret internt fra stillingen som medarbejder. 66 procent af lederne med erhvervsfaglig mod 54 procent af lederne med en lang blev rekrutteret internt fra stillingen som medarbejder, se figur 2. 3

4 Figur 2. Hvordan fik du dit første lederjob? Højst fuldførte. Procent Erhvervsfaglig Kort Mellemlang Lang, master eller mere Jeg blev tilbudt det/opfordret til at søge det på den virksomhed/ arbejdsplads, hvor jeg var ansat som medarbejder Jeg søgte det eksternt i en anden virksomhed/arbejdsplads på baggrund af et stillingsopslag Note: Kun stillet til respondenter, som er adm. direktører, øvrig direktion, ledere med personaleansvar for andre ledere og eventuelt også medarbejdere samt ledere med personaleansvar for medarbejdere. De færreste havde søgt et andet lederjob, før de fik deres første lederjob Kun 22 procent af respondenterne havde søgt mindst et andet lederjob, før de fik de deres første lederjob. Har man søgt et andet lederjob før det første lederjob, er det mest almindeligt at have søgt ét lederjob, se tabel 1. Tabel 1. Hvor mange lederjob søgte du, før du fik dit første lederjob? Procent Total Kvinde Mand Ingen jeg blev tilbudt det Mere end fem Ved ikke/husker ikke Total Note: Kun stillet til respondenter, som er adm. direktører, øvrig direktion, ledere med personaleansvar for andre ledere og eventuelt også medarbejdere samt ledere med personaleansvar for medarbejdere. 4

5 Hver femte leder fik deres første lederjob efter højst to år på arbejdsmarkedet I forhold til de svarmuligheder respondenterne har haft, er der en jævn spredning, når det gælder, hvornår man fik sit første lederjob. Det gælder både kvinder og mænd, se figur 3. Figur 3. Hvor mange års anciennitet havde du på arbejdsmarkedet (efter højst fuldførte ), før du fik dit første lederjob? Procent Total Kvinde Mand -2 år 3-5 år 6- år 11 år eller mere Ved ikke/ Husker ikke Note: Kun stillet til respondenter, som er adm. direktører, øvrig direktion, ledere med personaleansvar for andre ledere og eventuelt også medarbejdere samt ledere med personaleansvar for medarbejdere. De højest uddannede har den korteste vej til lederjobbet efter endt Jo højere uddannet, jo kortere er vejen til lederjobbet. 29 procent af lederne med en lang havde højst to års anciennitet på arbejdsmarkedet, før de fik deres første lederjob. Det gælder 14 procent af lederne med en erhvervsfaglig. Modsat havde 32 procent af lederne med en erhvervsfaglig 11 års eller mere anciennitet på arbejdsmarkedet, før de blev ledere. Det gælder 15 procent af lederne med en lang, se figur 4. Forskellen skyldes naturligvis, at ledere med en erhvervsfaglig påbegynder og afslutter denne i en yngre alder end ledere med en lang, og derfor i en yngre alder kommer ud på arbejdsmarkedet. Derfor vil der naturligt også være flere ledere med en erhvervsfaglig, der har lang arbejdsmarkedsanciennitet, før de blev ledere i forhold til ledere med en lang. 5

6 Figur 4. Hvor mange års anciennitet havde du på arbejdsmarkedet (efter højst fuldførte ), før du fik dit første lederjob? Fordelt på sniveau. Procent Erhvervsfaglig Kort Mellemlang Lang, master eller mere -2 år 3-5 år 6- år 11 år eller mere Ved ikke/ Husker ikke Flere mænd end kvinder får selv idéen til lederkarrieren Omkring halvdelen af lederne svarer, at deres daværende chef fik ideen til, at de skulle påbegynde en lederkarriere, og en næsten tilsvarende andel svarer, at det var dem selv, se tabel 2. Som det fremgår af tabel to, er der imidlertid nogle ganske markante forskelle på, hvad de kvindelige og mandlige ledere vurderer: fem ud af ti mænd mod fire ud af ti kvinder svarer, at det var dem selv, og omvendt fem ud af ti kvinder mod fire ud af ti mænd svarer, at det var deres daværende chef Tabel 2. Hvem fik primært idéen til, at du skulle begynde en lederkarriere? Procent Total Kvinde Mand Min daværende chef Mig selv Mine daværende kolleger Min familie Mine venner Medstuderende i min studietid Andre Ved ikke/husker ikke Total Note: Kun stillet til respondenter, som er adm. direktører, øvrig direktion, ledere med personaleansvar for andre ledere og eventuelt også medarbejdere samt ledere med personaleansvar for medarbejdere. 6

7 Flere højtuddannede får selv idéen til at begynde en lederkarriere særligt mænd Der er en klar sammenhæng mellem sniveauet, og om det var lederens daværende chef eller lederen selv, der fik idéen til, at respondenten begyndte en lederkarriere. Jo højere uddannet, jo flere har selv fået idéen til lederkarrieren. 57 procent af lederne med en lang fik selv idéen mod 35 procent af lederne med en erhvervsfaglig. Og næsten omvendt svarer 57 procent af lederne med en erhvervsfaglig, at det var deres daværende chef. Det gælder 34 procent af lederne med en lang, se figur 5. Figur 5. Hvem fik primært ideen til, at du skulle begynde en lederkarriere? Uddannelsesniveau. Min daværende chef eller Mig selv. Total. Procent Min daværende chef Mig selv Erhvervsfaglig Kort Mellemlang Lang, master eller mere Det tilsvarende gør sig gældende, når man ser på køn og sniveau i sammenhæng. På alle sniveauer svarer flere mænd end kvinder dog, at de selv fik idéen, og omvendt svarer flere kvinder end mænd, at det var deres daværende chef. Særligt mænd med en lang videreudgående svarer, at de selv fik idéen. Det gælder mere end syv ud af ti, se figur 6 og 7. 7

8 Figur 6. Hvem fik primært idéen til, at du skulle begynde en lederkarriere? Uddannelsesniveau. Min daværende chef eller Mig selv. Kvinder. Procent Min daværende chef Mig selv Erhvervsfaglig Kort Mellemlang Lang, master eller mere Figur 7. Hvem fik primært idéen til, at du skulle begynde en lederkarriere? Uddannelsesniveau. Min daværende chef eller Mig selv. Mænd. Procent Min daværende chef Mig selv Erhvervsfaglig Kort Mellemlang Lang, master eller mere 8

9 Hvorfor vil ledere være ledere? Personlig udvikling, selve udfordringen og større indflydelse er svaret, se tabel tre. Det gælder både kvinder og mænd, selv om lidt flere kvinder end mænd angiver disse tre motiver. Selv om højere løn kun var et motiv for at blive ledere for 15 procent, er der her en markant kønsmæssig forskel. Cirka hver femte mandlige ledere svarer, at højere løn var et af de tre væsentligste motiver til at blive leder. Det gælder kun for cirka hver tiende kvindelige leder. Tabel 3. Hvad var dine tre væsentligste motiver til at blive leder? Procent Total Kvinde Mand Personlig udvikling Selve udfordringen Større indflydelse Større ansvar Lysten til at skabe resultater gennem andre Karrieremæssige ambitioner Lyst til personaleledelse Højere løn Højere status Andet Ved ikke/husker ikke 1 Note: Kun stillet til respondenter, som er adm. direktører, øvrig direktion, ledere med personaleansvar for andre ledere og eventuelt også medarbejdere samt ledere med personaleansvar for medarbejdere. Uddannelsesniveauets betydning for motiverne til at blive leder Det er i højere grad sniveau end køn, der har betydning for motiverne til at blive leder. Sammenligner man sniveau med de tre motiver, som flest har svaret var motivet, er tendensen, at færre højere uddannede svarer, at personlig udvikling var et motiv, og flere svarer større indflydelse. Den tendens gælder både kvinder og mænd, men er mest markant blandt kvindelige ledere, se figur 8 og 9. 9

10 Figur 8. Hvad var dine tre væsentligste motiver til at blive leder? Uddannelsesniveau. Kvinder. Procent Personlig udvikling Selve udfordringen Større indflydelse Erhvervsfaglig Kort Mellemlang Lang, master eller mere Figur 9. Hvad var dine tre væsentligste motiver til at blive leder? Uddannelsesniveau. Mænd. Procent Personlig udvikling Selve udfordringen Større indflydelse Erhvervsfaglig Kort Mellemlang Lang, master eller mere

11 Mere end hver anden vil videre i et job med større ledelsesansvar 55 procent af respondenterne har ambitioner om at fortsætte karrieren i et job med større ledelsesansvar Flere mænd end kvinder har ambition om at fortsætte karrieren i et job med større ledelsesansvar. Figur. Vil du fortsætte karrieren i et job med større ledelsesansvar? Procent Total Kvinde Mand Ja Nej Ved ikke/ikke relevant Note: Spørgsmålet er ikke stillet til administrerende direktører. Flest højtuddannede vil fortsætte i et job med større ledelsesansvar særligt mænd Det er ganske markant, men måske ikke så overraskende, at sniveauet spiller en væsentlig rolle for, hvor mange ledere der vil fortsætte i et lederjob med større ledelsesansvar. Tre ud af fire respondenter med en lang har ambitioner om at fortsætte karrieren i et job med større ledelsesansvar. Det gælder knap hver anden leder med en erhvervsfaglig, se figur 11. Den tendens gælder i store træk også ved en sammenligning mellem og køn. Blandt kvindelige og mandlige ledere med en lang er der flere, der vil fortsætte karrieren i et job med større ledelsesansvar set i forhold til de øvrige sniveauer. På samtlige sniveauer er der dog markant flere mænd end kvinder, der vil fortsætte i et job med større ledelsesansvar, se figur

12 Figur 11. Vil du fortsætte karrieren i et job med større ledelsesansvar? Uddannelsesniveau. Total. Procent Ja Nej Ved ikke/ikke relevant Erhvervsfaglig Kort Mellemlang Lang, master eller mere Figur 12. Vil du fortsætte karrieren i et job med større ledelsesansvar? Uddannelsesniveau fordelt på køn. Andel, der har svaret Ja. Procent Kvinder 3 Mænd Erhvervsfaglig Kort Mellemlang Lang, master eller mere 12

13 Hver sjette har ambitioner om at blive øverste chef flest mænd 16 procent af respondenterne har ambitioner om at blive øverste chef enten i den virksomhed de er ansat i nu eller i en anden virksomhed. Også når dette gælder ambitionen om at komme helt til tops, er der flere mænd end kvinder, der har den ambition, se figur 13. Figur 13. Er det din ambition at blive øverste chef i din nuværende eller en anden virksomhed? Procent Total Kvinde Mand Ja Nej Ved ikke/ikke relevant Note: Spørgsmålet er ikke stillet til administrerende direktører. Der er næppe noget overraskende i, at ambitionerne om at komme helt til tops er størst blandt de yngre ledere. Knap tre ud af ti ledere under 4 år har ambitioner om at komme helt til tops. Det gælder otte procent af lederne på år eller mere. Selv om flere blandt de noget yngre kvinder har ambitioner om at komme helt til tops, er der i alle aldersgrupper flere mænd end kvinder med ambitioner om at blive topchef, se tabel 4. Tabel 4. Er det din ambition at blive øverste chef i din nuværende eller en anden virksomhed? Procent fordelt på alder. Andel, der svarer Ja. Alder Total Kvinder Mænd Under og derover Flest højtuddannede har ambitioner om at blive topchef særligt højtuddannede mænd Også når det gælder ambitionen om at blive øverste chef, er der flest højtuddannede, der sigter efter dette. Det er særligt mænd med en lang, der har den ambition, se figur

14 Figur 14. Er det din ambition at blive øverste chef i din nuværende eller en anden virksomhed? Uddannelsesniveau total og fordelt på køn. Andel, der har svaret Ja. Procent Total Kvinde Mand Erhvervsfaglig Kort Mellemlang Lang, master eller mere Hvorfor man vil være øverste chef Personlig udvikling, selve udfordringen, karrieremæssige ambitioner og større indflydelse er de motiver, flest peger på blandt de ledere, der har ambitioner om at blive øverste chef, se tabel 5. Tabel 5. Hvad er de væsentligste årsager til, at du ønsker at blive øverste chef i din nuværende eller en anden virksomhed? Procent Total Kvinde Mand Personlig udvikling Selve udfordringen Karrieremæssige ambitioner Større indflydelse Større ansvar Højere løn Højere status Andet Note: Mulighed for 3 svar Flere kvinder end mænd peger på karrieremæssige ambitioner og større indflydelse Som det fremgår af tabel 5, peger markant flere kvinder på de karrieremæssige ambitioner og større indflydelse end mændene, henholdsvis 54 procent af kvinderne mod 47 procent af mændene. Til gengæld peger markant flere mænd om en mindre andel på større ansvar som motiv. 14

15 Hvorfor man ikke vil være øverste chef Tilfredshed med det nuværende job, ikke at have kompetencerne til at blive topchef og manglende lyst til det større ansvar, der er forbundet med jobbet som topchef, er de motiver flest peger på blandt de ledere, der ikke har ambitioner om at blive øverste chef, se tabel 6. Tabel 6. Hvad er de væsentligste årsager til, at du ikke ønsker at blive øverste chef i din nuværende eller en anden virksomhed? Procent Total Kvinde Mand Jeg er tilfreds med mit nuværende job Jeg mener ikke, at jeg har kompetencerne til at blive topchef Jeg ønsker ikke det større ansvar, der er forbundet med jobbet som topchef Det er ikke sandsynligt, at jeg kan blive topchef Et job som topchef vil sandsynligvis indebærer længere arbejdstid end mit nuværende job Jeg har ikke yderligere karrieremæssige ambitioner Min alder er en barriere for yderligere karriere Jeg har tidligere været topchef og ønsker ikke at være det igen Jeg har tidligere forgæves søgt stilling som topchef Andet 9 Note: Mulighed for tre svar. Flere kvinder end mænd peger på, at de ikke ønsker det større ansvar Knap fire ud af ti kvinder peger på, at de ikke ønsker det større ansvar, der følger med jobbet som topchef mod tre ud af ti mænd. Til gengæld peger flere mænd (29 procent) end kvinder (23 procent) på, at det ikke er sandsynligt, at de kan blive øverste chef. Forventningerne til lederjobbet og realiteterne i lederjobbet Motivere og lede medarbejdere, lede tidligere kolleger og manglende viden om ledelse er de tre udfordringer flest forventede, der var ved lederjobbet, før de blev ledere, se tabel 7. Markant flere kvinder (32 procent) end mænd (22 procent) peger desuden på oplevelsen af ikke være dygtig nok til jobbet som en udfordring. Modsat peger flere mænd end kvinder om end en mindre andel på dét at skulle give slip på sin faglighed som en udfordring, henholdsvis 18 procent af mændene mod 13 procent af kvinderne. 15

16 Tabel 7. Hvilke udfordringer forventede du, der var ved lederjobbet, før du blev leder? Procent Total Kvinde Mand At motivere og lede medarbejdere At skulle lede tidligere kolleger Manglende viden om ledelse Få medarbejdernes opbakning Oplevelsen af ikke være dygtig nok til jobbet Opretholde balancen mellem familie-, fritids-, og arbejdsliv Vinde og fastholde ledelsens tillid Give slip på min faglighed Manglen på kollegialt fællesskab Personlige udfordringer i forhold til familie og venner 8 7 Andet Ved ikke/husker ikke Note: Kun stillet til respondenter, som er adm. direktører, øvrig direktion, ledere med personaleansvar for andre ledere og eventuelt også medarbejdere samt ledere med personaleansvar for medarbejdere. Mulighed for flere svar. At opretholde balancen mellem familie-, fritids-, og arbejdsliv er den største udfordring i lederjobbet. Hvor 26 procent forventede, at dét at opretholde balancen mellem familie-, fritids-, og arbejdsliv ville være den største udfordring i lederjobbet, er det 43 procent, der oplever, at det reelt er den største udfordring, se tabel 8. En tredjedel peger på at motivere og lede medarbejdere også er en udfordring i det aktuelle lederjob. En stor andel pegede på ledelse af tidligere kolleger som en udfordring, de forventede, der var ved lederjobbet. Det er en meget lille andel, der peger på dette som en udfordring i det nuværende lederjob. Det kan skyldes, at lederen har skiftet til et andet lederjob end det første lederjob, at de tidligere kolleger har skiftet job og/eller, at man efter flere års erfaring som leder ikke længere oplever medarbejderne som tidligere kolleger. Tabel 8. Hvilke udfordringer oplever du i dit nuværende lederjob? Procent Total Kvinde Mand Opretholde balancen mellem familie-, fritids-, og arbejdsliv At motivere og lede medarbejdere Vinde og fastholde ledelsens tillid Manglen på kollegialt fællesskab Give slip på min faglighed Få medarbejdernes opbakning Oplevelsen af ikke være dygtig nok til jobbet Personlige udfordringer i forhold til familie og venner Manglende viden om ledelse 9 7 At skulle lede tidligere kolleger Andet Ved ikke/husker ikke Note: Kun stillet til respondenter, som er adm. direktører, øvrig direktion, ledere med personaleansvar for andre ledere og eventuelt også medarbejdere, ledere med personaleansvar for medarbejdere. Mulighed for flere svar. 16

17 At motivere og lede medarbejdere er en udfordring for flere mænd end kvinder Ser man på nogle kønsmæssige forskelle, er der flere mænd end kvinder, der peger på følgende udfordringer: at motivere og lede medarbejdere at give slip på fagligheden at få medarbejdernes opbakning Modsat peger flere kvinder (14 procent) end mænd (7 procent) på oplevelsen af ikke at være dygtig nok til jobbet som en udfordring. Det er dog en betydelig mindre andel sammenlignet med, at henholdsvis 32 procent af kvinderne og 22 procent af mændene forventede, at det ville være en udfordring, før de blev ledere. Work-life balance omprioriteringer i privatlivet Lederjobbet indebærer større ansvar og i langt de fleste tilfælde en længere arbejdsdag end arbejdsdagen som medarbejder. Det kan betyde, at det er nødvendigt at foretage omprioriteringer for at sikre en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv. Omprioriteringerne kan også hænge sammen med, om man er gift/samboende eller enlig, den stilling ægtefællen/samboen har, og om man har hjemmeboende børn. Figur 15. Flere kvindelige end mandlige ledere er enlige. Procent Total Kvinde Mand Gift/samboende Enlig Som figur 15 viser, er omkring hver femte kvinde enlig og omkring hver tiende mand. 17

18 Flere mænd end kvinder har en ægtefælle/samboende med en stilling på et lavere niveau end dem selv. Som figur 16 viser, har 75 procent af de mandlige ledere mod 52 procent af de kvindelige ledere en ægtefælle/samboende på et lavere stillingsniveau end deres eget. Figur 16. Hvad er din ægtefælles/samboendes stillingsniveau? Procent Total Kvinde Mand Under mit eget stillingsniveau På samme niveau som mig Over mit stillingsniveau Andet At flere mandlige end kvindelige ledere har en ægtefælle/samboende på et lavere stillingsniveau end deres eget gælder på samtlige ledelsesniveauer, se figur 17 og 18. Jo højere oppe man er i ledelseshierarkiet, jo større er helt naturligt andelen af ledere, der har en ægtefælle/samboende med et lavere stillingsniveau end deres eget. 18

19 Figur 17. Hvad er din ægtefælles/samboendes stillingsniveau? Andelen af kvinder fordelt på ledelsesniveauer. Procent. 9 8 Administrende direktør (N=35) Øvrig direktion (N=4) 4 3 Under mit stillingsniveau På samme niveau som mig Over mit stillingsniveau Andet Leder med ledelsesansvar for ledere og eventuelt også andre medarbejdere (N=189) Leder med ledelsesansvar for medarbejdere, men ikke for andre ledere (N=47) Figur 18. Hvad er din ægtefælles/samboendes stillingsniveau? Andelen af mænd fordelt på ledelsesniveauer. Procent Administrerende direktør (N=27) Øvrig direktion (N=38) 4 3 Under mit eget stillingsniveau På samme niveau som mig Over mit stillingsniveau Andet Leder med ledelsesansvar for ledere og eventuelt også andre medarbejdere (N=177) Leder med ledelsesansvar for medarbejdere, men ikke for andre ledere (N=296) 19

20 Halvdelen af lederne har foretaget omprioriteringer i privatlivet efter de blev ledere Lige mange kvindelige og mandlige ledere har foretaget omprioriteringer i deres privatliv, efter de blev ledere med det formål at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv, se figur 19. Det er særligt ledere med hjemmeboende børn, der har foretaget omprioriteringer. Det gælder 53 procent af lederne med hjemmeboende børn mod 41 procent af lederne uden hjemmeboende børn. Derimod spiller det ikke nogen rolle, om man aktuelt er enlig eller har en ægtefælle/ samboende eller hvad ægtefællens/samboendes stillingsniveau er. Figur 19. Har du foretaget omprioriteringer i dit privatliv med henblik på at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, efter du blev leder? Procent Ja Nej Ved ikke/husker ikke Total Kvinde Mand Note: Kun stillet til respondenter, som er adm. direktører, øvrig direktion, ledere med personaleansvar for andre ledere og eventuelt også medarbejdere samt ledere med personaleansvar for medarbejdere. Over halvdelen af kvinderne har skruet ned for ambitionerne, når det gælder madlavning og rengøring. Det har kun knap tre ud af ti mænd. Både når det gælder kvinder og mænd, er det hobby- og fritidsaktiviteter flest har valgt at bruge mindre tid på. Langt flere kvindelige end mandlige ledere har foretaget omprioriteringer i forhold til de udvalgte svarmuligheder for at sikre balance mellem arbejdsliv og privatliv, se tabel procent af kvinderne mod 39 procent af mændene bruger nu mindre tid på sig selv. 54 procent af kvinderne mod 28 procent af mændene har skruet ned for ambitionsniveauet, når det gælder rengøring og madlavning. 44 procent af kvinderne mod 34 procent af mændene har købt ekstern hjælp til serviceopgaver (for eksempel rengøring, havearbejde, hente/bringe børn til dagsinstitution/skole med mere). 39 procent af kvinderne mod 32 procent af mændene bruger mindre tid på venner. 38 procent af kvinderne mod 27 procent af mændene bruger mindre tid på motion.

21 Tabel 9. Hvilke af følgende omprioriteringer har du foretaget for at sikre balance mellem arbejdsliv og privatliv, efter du blev leder? Procent Total Kvinde Mand Mindre tid på hobby- og fritidsaktiviteter Mindre tid på mig selv Skruet ned for ambitionsniveauet, når det gælder rengøring og madlavning Købt ekstern hjælp til serviceopgaver (for eksempel rengøring, havearbejde, hente/bringe børn til dagsinstitution/skole med mere) Mindre tid på venner Mindre tid på motion Mindre tid på familie 21 Fravalgt at få flere børn Fravalgt at få børn Andet Ved ikke/husker ikke 1 2 Note: Mulighed for flere svar Kvinders og mænds karrieremuligheder Hver anden respondent mener, at kvinder i et eller andet omfang har sværere ved at gøre karriere som leder, end mænd har. 65 procent af kvinderne mener, at det forholder sig sådan mod 34 procent af mændene 1, se figur. Figur. Mener du, at kvinder generelt har lettere eller sværere ved at gøre karriere som leder end mænd? Procent Total Kvinder Mænd Meget sværere Lidt sværere Hverken lettere eller sværere Lidt lettere Meget lettere 6 Ved ikke 1 Lidt sværere og meget sværere tilsammen. 21

22 Der er færre kvindelige end mandlige ledere, fordi kvinderne prioriterer familien Flest respondenter peger på, at kvinder i højere grad prioriterer familien som årsag til, at der er færre kvindelige end mandlige ledere. Det mener både kvinder og mænd. Derimod er der en række forskelle i henholdsvis kvinders og mænds vurdering af, hvorfor der er færre kvindelige end mandlige ledere, se tabel. 39 procent af kvinderne mod 29 procent af mændene mener, at det skyldes, at der er en mandsdomineret kultur i toppen af virksomhederne 31 procent af kvinderne mod 14 procent af mændene mener, at kvindelige ansøgere skal generelt være dygtigere end mandlige ansøgere for at få et lederjob 23 procent af kvinderne mod 15 procent af mændene mener, at det skyldes faglig usikkerhed 23 procent af kvinderne mod 13 procent af mændene mener, at det skyldes, at mandlige ledere foretrækker at ansatte mandlige ledere 16 procent af kvinderne mod 24 procent af mændene mener, at det skyldes myter og fordomme om lederjobbet Tabel. Der er færre kvindelige end mandlige ledere i Danmark. Hvad er efter din vurdering de fire vigtigste årsager hertil? Procent Total Kvinder Mænd Kvinder prioriterer i højere grad familien Arbejdstiden og vilkårene Det er en mandsdomineret kultur i toppen af virksomhederne Mandens karriere prioriteres højere end kvindens Manglende lyst til at påtage sig ledelsesansvar Kvindelige ansøgere skal generelt være dygtigere end mandlige ansøgere for at få et lederjob Manglende ambitioner Virksomhedskulturen generelt Myter og fordomme om lederjobbet Faglig usikkerhed Mandlige ledere foretrækker at ansatte mandlige ledere Bevist eller ubevist diskrimination Andet Ved ikke Note: Mulighed for op til fire svar. 22

23 Medierne behandler kvindelige og mandlige ledere forskelligt Mere end otte ud af ti ledere mener, at kvindelige ledere i højere grad bliver spurgt til, hvordan de får familieliv og karriere til at hænge sammen, end hvis det var mandlige ledere. Figur 21. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om, hvordan medierne i Danmark generelt omtaler kvindelige ledere? Total. Procent Der gøres ingen forskel på, om det er kvindelige eller mandlige ledere Uenig/Delvis uenig Hverken enig eller uenig Delvis enig/enig Ved ikke Der er generelt for lidt omtale af kvindelige ledere i forhold til mandlige ledere Når kvindelige ledere omtales, er der mere fokus på deres køn end på deres ledelsesmæssige resultater og kompetencer Der spørges mere til, hvordan de får familieliv og karriere til at hænge sammen, end hvis det var mandlige ledere Generelt vurderer flere kvinder end mænd, at medierne ikke behandler kvindelige og mandlige ledere ens, se figur 22 og 23. Det er dog værd at bemærke følgende om mændenes vurdering: knap tre ud af fire mænd mener, kvindelige ledere i højere grad bliver spurgt til, hvordan de får familieliv og karriere til at hænge sammen, end hvis det var mandlige ledere, og halvdelen af mændene mener, at der er mere fokus på de kvindelige lederes køn end på deres ledelsesmæssige resultater og kompetencer. 23

Tilfredshed, engagement og passion

Tilfredshed, engagement og passion Tilfredshed, engagement og passion Lederne December 214 Indledning Undersøgelsen belyser om respondenterne er tilfredse med deres nuværende job om jobbet giver mening, og hvor engagererede de er i jobbet

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Lederes opfattelse af diversitet

Lederes opfattelse af diversitet Lederes opfattelse af diversitet Lederne Juni 2 Indledning Undersøgelsen belyser hvordan ledere opfatter diversitet respondenternes vurdering af, om ledergrupper i Danmark generelt er tilstrækkeligt bredt

Læs mere

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil

Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvilke kompetencer privatansatte topledere, mellemledere og linjeledere mener, er de vigtigste i deres

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016

Lederens ferie 2016 Lederne August 2016 Lederens ferie 16 Lederne August 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015 Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

Hindringer for god ledelse

Hindringer for god ledelse Hindringer for god ledelse Lederne Februar 16 Indledning Undersøgelsen belyser hvilke forhold der ifølge respondenterne begrænser deres muligheder for at udøve god ledelse forskelle i vurderingen blandt

Læs mere

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Distanceledelse Lederne September 2015

Distanceledelse  Lederne September 2015 Distanceledelse Lederne September 15 ndledning Undersøgelsen belyser: Hvor mange ledere der har distanceledelsesansvar Overordnet karakteristik af ledere med distanceledelsesansvar De ledelsesmæssige udfordringer

Læs mere

Lederudvikling Lederne April 2015

Lederudvikling Lederne April 2015 Lederudvikling Lederne April 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse, de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter

Læs mere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere

Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Lederne December 2013 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke lederroller der er de vigtigste for en topchef, hvad der er forudsætningerne

Læs mere

Lederes arbejdstid Undersøgelse om lederes arbejdstid fordelt på Administration og organisering, Mål- og resultatstyring, Personaleudvikling og

Lederes arbejdstid Undersøgelse om lederes arbejdstid fordelt på Administration og organisering, Mål- og resultatstyring, Personaleudvikling og Lederes Undersøgelse om lederes fordelt på Administration og organisering, Mål- og resultatstyring, Personaleudvikling og Forretningsudvikling Lederne Februar 16 Indledning Undersøgelsen belyser hvordan

Læs mere

Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015

Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015 Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 15 Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser: hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Jobmobilitet Lederne Maj 2015

Jobmobilitet Lederne Maj 2015 Jobmobilitet Lederne Maj 15 Indledning Undersøgelsen belyser jobmobiliteten blandt nuværende ledere og særligt betroede medarbejdere om respondenterne ville tage et job som almindelig medarbejder, hvis

Læs mere

Samarbejdet i ledergruppen

Samarbejdet i ledergruppen Samarbejdet i ledergruppen Lederne Januar 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvad der kendetegner ledergruppen og samarbejdet i ledergruppen Hyppigheden af uenighed i ledergruppen og årsagerne til uenighed

Læs mere

Gode ledere og gode medarbejdere

Gode ledere og gode medarbejdere Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner

Læs mere

Lederjobbet Lederne April 2016

Lederjobbet Lederne April 2016 Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne

Læs mere

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

Ledelsesudfordringer de tre kommende år

Ledelsesudfordringer de tre kommende år Ledelsesudfordringer de tre kommende år Lederne Januar 2016 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke ledelsesopgaver der ifølge ledere vil få betydning for deres lederjob de næste tre år. For ledere i

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2014

Integration på arbejdsmarkedet 2014 Integration på arbejdsmarkedet 2014 Lederne Maj 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er blevet integreret på arbejdspladserne. Undersøgelsen

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet

Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne November 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange ledere der er ansat på virksomheder, som har planer eller overvejelser om at ansætte

Læs mere

Flygtninge på arbejdsmarkedet

Flygtninge på arbejdsmarkedet Flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederes initiativer til beskæftigelse af flygtninge Hvor mange ledere der personligt vil være villige til at

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane

Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane Lederne Maj 16 Indledning Undersøgelsen sætter fokus på den aktuelle status for det psykiske arbejdsmiljø og konfliktniveauet på arbejdspladserne.

Læs mere

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning

Læs mere

Jobskifte. Undersøgelse af lederes overvejelser om jobskifte anno 2013

Jobskifte. Undersøgelse af lederes overvejelser om jobskifte anno 2013 Jobskifte Undersøgelse af lederes overvejelser om jobskifte anno 2013 Lederne August 2013 JOBSKIFTE 2013 Introduktion Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere, der har konkrete planer eller overvejelser

Læs mere

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder som ledere Indhold: Kvinder som ledere...1 Sammenfatning...2 Kvindelige lederes placering på arbejdsmarkedet...3 Evnen til at lede...5

Læs mere

Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013

Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederne Juni 2013 1 Introduktion Undersøgelsen belyser længden af lederes sommerferie, og i hvilket omfang ledere får holdt den ferie, de er berettiget

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015 Lederne Juni 2015 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Den målsættende, problemløsende og kommunikerende topchef

Den målsættende, problemløsende og kommunikerende topchef Den målsættende, problemløsende og kommunikerende topchef Mercuri Urval Lederne September 14 Indledning Undersøgelsen sætter fokus på, hvilke egenskaber den gode topleder skal besidde, når det gælder:

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Møder og mødekultur Lederne Oktober 2015

Møder og mødekultur Lederne Oktober 2015 Møder og mødekultur Lederne Oktober 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange møder og hvor meget tid respondenterne bruger på møder Mødekulturen på interne møder Respondenternes udbytte

Læs mere

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse. Hovedresultater Færre kvindelige ledere på alle niveauer De kvindelige ledere i CA har et karrieremæssigt efterslæb. 54 af mændene i undersøgelsen er ledere, mens kun 39,9 af kvinderne er ledere. Jo højere

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Globalisering af ledelsesarbejdet. Rapport om rammer og vilkår i et job med ledelsesansvar for medarbejdere i udlandet

Globalisering af ledelsesarbejdet. Rapport om rammer og vilkår i et job med ledelsesansvar for medarbejdere i udlandet Globalisering af ledelsesarbejdet Rapport om rammer og vilkår i et job med ledelsesansvar for medarbejdere i udlandet Lederne April 2013 INTRODUKTION TIL UNDERSØGELSEN Lederne har i en lang række undersøgelser

Læs mere

LEDERKARRIEREN ANNO 2012

LEDERKARRIEREN ANNO 2012 LEDERKARRIEREN ANNO 2012 Juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Resumé side 3 Lederkarrieren i gennemsnit side 6 Efteruddannelse i ledelse side 9 Ledighed side 11 Erfaring som opsagt Årsag til

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Ligestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012

Ligestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 Ligestilling 1 Kvinder i Ledelse Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 1 2 Baggrund Politikerne i Region Syddanmark har valgt

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Lederes holdning til og brug af sociale medier.

Lederes holdning til og brug af sociale medier. SOCIALE MEDIER Facebook, twitter og LinkedIn Lederes holdning til og brug af sociale medier. Juni 2010 Resumé... 1 Lederne aktive på sociale medier... 2 Begrænset aktivitet i arbejdstiden... 3 Sociale

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015

NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Resultaterne viser, at ledernes psykiske arbejdsmiljø opleves forskelligt afhængig af hvilket ledelsesniveau, anciennitetskategori

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

1 DEFINITION OG METODE 4 2 PROFIL AF DEN KOMMUNALE LEDER 6 4 DEN KOMMUNALE STRUKTURREFORM 14 5 MORGENDAGENS KOMMUNALE LEDERE 18

1 DEFINITION OG METODE 4 2 PROFIL AF DEN KOMMUNALE LEDER 6 4 DEN KOMMUNALE STRUKTURREFORM 14 5 MORGENDAGENS KOMMUNALE LEDERE 18 Summary Den typiske kommunale leder er en mand, ca. 52 år, der arbejder godt 48 timer om ugen og har et betydeligt ansvar for forvaltningens strategi og økonomi, men ikke direkte ansvar for kommunens strategi.

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Stress... 7 Sygenærvær...

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Coaching Analysen 2005

Coaching Analysen 2005 Coaching Analysen 2005 Gennemført i samarbejde mellem: Metode og udtræk Metode m.v. E-mail baseret spørgeskema Web-model PID, TCC * og Børsen Antal svar: 1241 (sidste år 1463. Dobbelt antal spørgsmål i

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis. Tabelrapport

Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis. Tabelrapport Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis Tabelrapport Dette bilag til EVA s evaluering af lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige

Læs mere

Udvalgte dele af resultaterne af undersøgelsen fremlægges her generelt i form af ukommenterede tabeller.

Udvalgte dele af resultaterne af undersøgelsen fremlægges her generelt i form af ukommenterede tabeller. Undersøgelse om kompetenceudvikling IDAs Kompetence- og Uddannelsesudvalg har gennemført en spørgeundersøgelse om kompetenceudvikling blandt foreningens medlemmer. Undersøgelsen er gennemført via IDAs

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i.

Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i. Internt spørgeskema Vejledning i udfyldning af spørgeskemaet Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i. Det er din

Læs mere

Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012

Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012 Internt kontra eksternt salg Gennemført september/oktober 2012 Indhold Metode Hovedkonklusioner Salgsafdelingens opbygning Profiltyper i internt og eksternt salg Hvordan skaber man gode sælgere Aflønning

Læs mere

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst?

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Fastholdelse Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Svar: Bliv en bedre leder! Rekruttering og fastholdelse af dygtige nøglemedarbejdere er ifølge danske ledere den

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

3. Sammenhæng i den travle hverdag

3. Sammenhæng i den travle hverdag 3. Sammenhæng i den travle hverdag 3.1 Sammenfatning 111 3.2 Familie- og arbejdsliv i harmoni 112 3.3 Den travle hverdag 119 Appendiks 3.1 Beskrivelse af spørgeskemaundersøgelse 131 3.1. Sammenfatning

Læs mere

Fusioner. Lederes erfaringer med fusioner i offentlige og private virksomheder

Fusioner. Lederes erfaringer med fusioner i offentlige og private virksomheder Fusioner Lederes erfaringer med fusioner i offentlige og private virksomheder Ledernes Hovedorganisation August 2004 Indledning Eksemplerne på mislykkede fusioner mellem store virksomheder er mange og

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere