Køn, uddannelse og karriere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Køn, uddannelse og karriere"

Transkript

1 Køn, og karriere Lederne Oktober 14

2 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke forventninger lederne har til deres fremtidige karriere ligheder og forskelle på kvindelige og mandlige lederes karriere og karriereønsker sammenhængen mellem karriere og sniveau hvilke udfordringer lederne forventede, der var ved lederjobbet set i forhold til, hvilke udfordringer de oplever i deres aktuelle lederjob hvilke omprioriteringer de har foretaget i deres privatliv for at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, efter de blev ledere kvinders og mænds karrieremuligheder, herunder årsagerne til, at der er færre kvindelige end mandlige ledere i Danmark om medierne behandler kvindelige og mandlige ledere ens ledelsesstil og ledelseskompetencer, herunder ligheder og forskelle mellem kvinder og mænd kvindelige lederes interesse i at deltage i bestyrelsesarbejde i private virksomheder Respondentgruppens sammensætning fremgår af afsnittet Om undersøgelsen Vejen til det første lederjob sker primært ved intern forfremmelse 3 Flere mænd end kvinder får selv idéen til lederkarrieren 6 Mere end hver anden vil videre i et job med større ledelsesansvar 11 Forventningerne til lederjobbet og realiterne i lederjobbet 15 Work-life balance omprioriteringer i privatlivet 17 Kvinders og mænds karrieremuligheder 21 Medierne behandler kvindelige og mandlige ledere forskelligt 23 Ledelsesstil, personlige egenskaber og køn 25 Syv ud af ti kvinder vil gerne deltage i bestyrelsesarbejde 28 Om undersøgelsen 3 Side 2

3 Vejen til det første lederjob sker primært ved intern forfremmelse Langt hovedparten af ledere fik tilbudt eller blev opfordret til at søge det første lederjob på den arbejdsplads, hvor de var ansat som medarbejder. Rekruttering af ledere foregår således primært internt. Seks ud af ti respondenter fik således det første lederjob internt. Lidt flere mandlige end kvindelig leder blev tilbudt det i en anden virksomhed, se figur 1. Figur 1. Hvordan fik du dit første lederjob? Procent Tilbudt det/opfordret til at søge det internt Søgte eksternt i en anden virksomhed ud fra stillingsopslag Tilbudt det/opfordret til at søge i en anden virksomhed Søgte det internt ud fra et stillingsopslag Andet, Ved ikke, Husker ikke 1 Ved ikke/husker ikke Total Kvinder Mænd Note: Kun stillet til respondenter, som er adm. direktører, øvrig direktion, ledere med personaleansvar for andre ledere og eventuelt også medarbejdere samt ledere med personaleansvar for medarbejdere. Sammenhæng mellem vejen til første lederjob og sniveau Uanset hvilken lederen har, blev de fleste tilbudt det eller opfordret til at søge det på den virksomhed, hvor de var ansat som medarbejder. Der er dog den sammenhæng mellem sniveau og vejen til det første lederjob, at jo højere uddannet lederen er, jo flere fik det første lederjob ved at søge det eksternt i en anden virksomhed eller arbejdsplads på baggrund af et stillingsopslag. 21 procent af respondenterne med en lang fik det første lederjob ved at søge det eksternt mod ti procent af lederne med en erhvervsfaglig, der så til gengæld i langt højere grad blev rekrutteret internt fra stillingen som medarbejder. 66 procent af lederne med erhvervsfaglig mod 54 procent af lederne med en lang blev rekrutteret internt fra stillingen som medarbejder, se figur 2. 3

4 Figur 2. Hvordan fik du dit første lederjob? Højst fuldførte. Procent Erhvervsfaglig Kort Mellemlang Lang, master eller mere Jeg blev tilbudt det/opfordret til at søge det på den virksomhed/ arbejdsplads, hvor jeg var ansat som medarbejder Jeg søgte det eksternt i en anden virksomhed/arbejdsplads på baggrund af et stillingsopslag Note: Kun stillet til respondenter, som er adm. direktører, øvrig direktion, ledere med personaleansvar for andre ledere og eventuelt også medarbejdere samt ledere med personaleansvar for medarbejdere. De færreste havde søgt et andet lederjob, før de fik deres første lederjob Kun 22 procent af respondenterne havde søgt mindst et andet lederjob, før de fik de deres første lederjob. Har man søgt et andet lederjob før det første lederjob, er det mest almindeligt at have søgt ét lederjob, se tabel 1. Tabel 1. Hvor mange lederjob søgte du, før du fik dit første lederjob? Procent Total Kvinde Mand Ingen jeg blev tilbudt det Mere end fem Ved ikke/husker ikke Total Note: Kun stillet til respondenter, som er adm. direktører, øvrig direktion, ledere med personaleansvar for andre ledere og eventuelt også medarbejdere samt ledere med personaleansvar for medarbejdere. 4

5 Hver femte leder fik deres første lederjob efter højst to år på arbejdsmarkedet I forhold til de svarmuligheder respondenterne har haft, er der en jævn spredning, når det gælder, hvornår man fik sit første lederjob. Det gælder både kvinder og mænd, se figur 3. Figur 3. Hvor mange års anciennitet havde du på arbejdsmarkedet (efter højst fuldførte ), før du fik dit første lederjob? Procent Total Kvinde Mand -2 år 3-5 år 6- år 11 år eller mere Ved ikke/ Husker ikke Note: Kun stillet til respondenter, som er adm. direktører, øvrig direktion, ledere med personaleansvar for andre ledere og eventuelt også medarbejdere samt ledere med personaleansvar for medarbejdere. De højest uddannede har den korteste vej til lederjobbet efter endt Jo højere uddannet, jo kortere er vejen til lederjobbet. 29 procent af lederne med en lang havde højst to års anciennitet på arbejdsmarkedet, før de fik deres første lederjob. Det gælder 14 procent af lederne med en erhvervsfaglig. Modsat havde 32 procent af lederne med en erhvervsfaglig 11 års eller mere anciennitet på arbejdsmarkedet, før de blev ledere. Det gælder 15 procent af lederne med en lang, se figur 4. Forskellen skyldes naturligvis, at ledere med en erhvervsfaglig påbegynder og afslutter denne i en yngre alder end ledere med en lang, og derfor i en yngre alder kommer ud på arbejdsmarkedet. Derfor vil der naturligt også være flere ledere med en erhvervsfaglig, der har lang arbejdsmarkedsanciennitet, før de blev ledere i forhold til ledere med en lang. 5

6 Figur 4. Hvor mange års anciennitet havde du på arbejdsmarkedet (efter højst fuldførte ), før du fik dit første lederjob? Fordelt på sniveau. Procent Erhvervsfaglig Kort Mellemlang Lang, master eller mere -2 år 3-5 år 6- år 11 år eller mere Ved ikke/ Husker ikke Flere mænd end kvinder får selv idéen til lederkarrieren Omkring halvdelen af lederne svarer, at deres daværende chef fik ideen til, at de skulle påbegynde en lederkarriere, og en næsten tilsvarende andel svarer, at det var dem selv, se tabel 2. Som det fremgår af tabel to, er der imidlertid nogle ganske markante forskelle på, hvad de kvindelige og mandlige ledere vurderer: fem ud af ti mænd mod fire ud af ti kvinder svarer, at det var dem selv, og omvendt fem ud af ti kvinder mod fire ud af ti mænd svarer, at det var deres daværende chef Tabel 2. Hvem fik primært idéen til, at du skulle begynde en lederkarriere? Procent Total Kvinde Mand Min daværende chef Mig selv Mine daværende kolleger Min familie Mine venner Medstuderende i min studietid Andre Ved ikke/husker ikke Total Note: Kun stillet til respondenter, som er adm. direktører, øvrig direktion, ledere med personaleansvar for andre ledere og eventuelt også medarbejdere samt ledere med personaleansvar for medarbejdere. 6

7 Flere højtuddannede får selv idéen til at begynde en lederkarriere særligt mænd Der er en klar sammenhæng mellem sniveauet, og om det var lederens daværende chef eller lederen selv, der fik idéen til, at respondenten begyndte en lederkarriere. Jo højere uddannet, jo flere har selv fået idéen til lederkarrieren. 57 procent af lederne med en lang fik selv idéen mod 35 procent af lederne med en erhvervsfaglig. Og næsten omvendt svarer 57 procent af lederne med en erhvervsfaglig, at det var deres daværende chef. Det gælder 34 procent af lederne med en lang, se figur 5. Figur 5. Hvem fik primært ideen til, at du skulle begynde en lederkarriere? Uddannelsesniveau. Min daværende chef eller Mig selv. Total. Procent Min daværende chef Mig selv Erhvervsfaglig Kort Mellemlang Lang, master eller mere Det tilsvarende gør sig gældende, når man ser på køn og sniveau i sammenhæng. På alle sniveauer svarer flere mænd end kvinder dog, at de selv fik idéen, og omvendt svarer flere kvinder end mænd, at det var deres daværende chef. Særligt mænd med en lang videreudgående svarer, at de selv fik idéen. Det gælder mere end syv ud af ti, se figur 6 og 7. 7

8 Figur 6. Hvem fik primært idéen til, at du skulle begynde en lederkarriere? Uddannelsesniveau. Min daværende chef eller Mig selv. Kvinder. Procent Min daværende chef Mig selv Erhvervsfaglig Kort Mellemlang Lang, master eller mere Figur 7. Hvem fik primært idéen til, at du skulle begynde en lederkarriere? Uddannelsesniveau. Min daværende chef eller Mig selv. Mænd. Procent Min daværende chef Mig selv Erhvervsfaglig Kort Mellemlang Lang, master eller mere 8

9 Hvorfor vil ledere være ledere? Personlig udvikling, selve udfordringen og større indflydelse er svaret, se tabel tre. Det gælder både kvinder og mænd, selv om lidt flere kvinder end mænd angiver disse tre motiver. Selv om højere løn kun var et motiv for at blive ledere for 15 procent, er der her en markant kønsmæssig forskel. Cirka hver femte mandlige ledere svarer, at højere løn var et af de tre væsentligste motiver til at blive leder. Det gælder kun for cirka hver tiende kvindelige leder. Tabel 3. Hvad var dine tre væsentligste motiver til at blive leder? Procent Total Kvinde Mand Personlig udvikling Selve udfordringen Større indflydelse Større ansvar Lysten til at skabe resultater gennem andre Karrieremæssige ambitioner Lyst til personaleledelse Højere løn Højere status Andet Ved ikke/husker ikke 1 Note: Kun stillet til respondenter, som er adm. direktører, øvrig direktion, ledere med personaleansvar for andre ledere og eventuelt også medarbejdere samt ledere med personaleansvar for medarbejdere. Uddannelsesniveauets betydning for motiverne til at blive leder Det er i højere grad sniveau end køn, der har betydning for motiverne til at blive leder. Sammenligner man sniveau med de tre motiver, som flest har svaret var motivet, er tendensen, at færre højere uddannede svarer, at personlig udvikling var et motiv, og flere svarer større indflydelse. Den tendens gælder både kvinder og mænd, men er mest markant blandt kvindelige ledere, se figur 8 og 9. 9

10 Figur 8. Hvad var dine tre væsentligste motiver til at blive leder? Uddannelsesniveau. Kvinder. Procent Personlig udvikling Selve udfordringen Større indflydelse Erhvervsfaglig Kort Mellemlang Lang, master eller mere Figur 9. Hvad var dine tre væsentligste motiver til at blive leder? Uddannelsesniveau. Mænd. Procent Personlig udvikling Selve udfordringen Større indflydelse Erhvervsfaglig Kort Mellemlang Lang, master eller mere

11 Mere end hver anden vil videre i et job med større ledelsesansvar 55 procent af respondenterne har ambitioner om at fortsætte karrieren i et job med større ledelsesansvar Flere mænd end kvinder har ambition om at fortsætte karrieren i et job med større ledelsesansvar. Figur. Vil du fortsætte karrieren i et job med større ledelsesansvar? Procent Total Kvinde Mand Ja Nej Ved ikke/ikke relevant Note: Spørgsmålet er ikke stillet til administrerende direktører. Flest højtuddannede vil fortsætte i et job med større ledelsesansvar særligt mænd Det er ganske markant, men måske ikke så overraskende, at sniveauet spiller en væsentlig rolle for, hvor mange ledere der vil fortsætte i et lederjob med større ledelsesansvar. Tre ud af fire respondenter med en lang har ambitioner om at fortsætte karrieren i et job med større ledelsesansvar. Det gælder knap hver anden leder med en erhvervsfaglig, se figur 11. Den tendens gælder i store træk også ved en sammenligning mellem og køn. Blandt kvindelige og mandlige ledere med en lang er der flere, der vil fortsætte karrieren i et job med større ledelsesansvar set i forhold til de øvrige sniveauer. På samtlige sniveauer er der dog markant flere mænd end kvinder, der vil fortsætte i et job med større ledelsesansvar, se figur

12 Figur 11. Vil du fortsætte karrieren i et job med større ledelsesansvar? Uddannelsesniveau. Total. Procent Ja Nej Ved ikke/ikke relevant Erhvervsfaglig Kort Mellemlang Lang, master eller mere Figur 12. Vil du fortsætte karrieren i et job med større ledelsesansvar? Uddannelsesniveau fordelt på køn. Andel, der har svaret Ja. Procent Kvinder 3 Mænd Erhvervsfaglig Kort Mellemlang Lang, master eller mere 12

13 Hver sjette har ambitioner om at blive øverste chef flest mænd 16 procent af respondenterne har ambitioner om at blive øverste chef enten i den virksomhed de er ansat i nu eller i en anden virksomhed. Også når dette gælder ambitionen om at komme helt til tops, er der flere mænd end kvinder, der har den ambition, se figur 13. Figur 13. Er det din ambition at blive øverste chef i din nuværende eller en anden virksomhed? Procent Total Kvinde Mand Ja Nej Ved ikke/ikke relevant Note: Spørgsmålet er ikke stillet til administrerende direktører. Der er næppe noget overraskende i, at ambitionerne om at komme helt til tops er størst blandt de yngre ledere. Knap tre ud af ti ledere under 4 år har ambitioner om at komme helt til tops. Det gælder otte procent af lederne på år eller mere. Selv om flere blandt de noget yngre kvinder har ambitioner om at komme helt til tops, er der i alle aldersgrupper flere mænd end kvinder med ambitioner om at blive topchef, se tabel 4. Tabel 4. Er det din ambition at blive øverste chef i din nuværende eller en anden virksomhed? Procent fordelt på alder. Andel, der svarer Ja. Alder Total Kvinder Mænd Under og derover Flest højtuddannede har ambitioner om at blive topchef særligt højtuddannede mænd Også når det gælder ambitionen om at blive øverste chef, er der flest højtuddannede, der sigter efter dette. Det er særligt mænd med en lang, der har den ambition, se figur

14 Figur 14. Er det din ambition at blive øverste chef i din nuværende eller en anden virksomhed? Uddannelsesniveau total og fordelt på køn. Andel, der har svaret Ja. Procent Total Kvinde Mand Erhvervsfaglig Kort Mellemlang Lang, master eller mere Hvorfor man vil være øverste chef Personlig udvikling, selve udfordringen, karrieremæssige ambitioner og større indflydelse er de motiver, flest peger på blandt de ledere, der har ambitioner om at blive øverste chef, se tabel 5. Tabel 5. Hvad er de væsentligste årsager til, at du ønsker at blive øverste chef i din nuværende eller en anden virksomhed? Procent Total Kvinde Mand Personlig udvikling Selve udfordringen Karrieremæssige ambitioner Større indflydelse Større ansvar Højere løn Højere status Andet Note: Mulighed for 3 svar Flere kvinder end mænd peger på karrieremæssige ambitioner og større indflydelse Som det fremgår af tabel 5, peger markant flere kvinder på de karrieremæssige ambitioner og større indflydelse end mændene, henholdsvis 54 procent af kvinderne mod 47 procent af mændene. Til gengæld peger markant flere mænd om en mindre andel på større ansvar som motiv. 14

15 Hvorfor man ikke vil være øverste chef Tilfredshed med det nuværende job, ikke at have kompetencerne til at blive topchef og manglende lyst til det større ansvar, der er forbundet med jobbet som topchef, er de motiver flest peger på blandt de ledere, der ikke har ambitioner om at blive øverste chef, se tabel 6. Tabel 6. Hvad er de væsentligste årsager til, at du ikke ønsker at blive øverste chef i din nuværende eller en anden virksomhed? Procent Total Kvinde Mand Jeg er tilfreds med mit nuværende job Jeg mener ikke, at jeg har kompetencerne til at blive topchef Jeg ønsker ikke det større ansvar, der er forbundet med jobbet som topchef Det er ikke sandsynligt, at jeg kan blive topchef Et job som topchef vil sandsynligvis indebærer længere arbejdstid end mit nuværende job Jeg har ikke yderligere karrieremæssige ambitioner Min alder er en barriere for yderligere karriere Jeg har tidligere været topchef og ønsker ikke at være det igen Jeg har tidligere forgæves søgt stilling som topchef Andet 9 Note: Mulighed for tre svar. Flere kvinder end mænd peger på, at de ikke ønsker det større ansvar Knap fire ud af ti kvinder peger på, at de ikke ønsker det større ansvar, der følger med jobbet som topchef mod tre ud af ti mænd. Til gengæld peger flere mænd (29 procent) end kvinder (23 procent) på, at det ikke er sandsynligt, at de kan blive øverste chef. Forventningerne til lederjobbet og realiteterne i lederjobbet Motivere og lede medarbejdere, lede tidligere kolleger og manglende viden om ledelse er de tre udfordringer flest forventede, der var ved lederjobbet, før de blev ledere, se tabel 7. Markant flere kvinder (32 procent) end mænd (22 procent) peger desuden på oplevelsen af ikke være dygtig nok til jobbet som en udfordring. Modsat peger flere mænd end kvinder om end en mindre andel på dét at skulle give slip på sin faglighed som en udfordring, henholdsvis 18 procent af mændene mod 13 procent af kvinderne. 15

16 Tabel 7. Hvilke udfordringer forventede du, der var ved lederjobbet, før du blev leder? Procent Total Kvinde Mand At motivere og lede medarbejdere At skulle lede tidligere kolleger Manglende viden om ledelse Få medarbejdernes opbakning Oplevelsen af ikke være dygtig nok til jobbet Opretholde balancen mellem familie-, fritids-, og arbejdsliv Vinde og fastholde ledelsens tillid Give slip på min faglighed Manglen på kollegialt fællesskab Personlige udfordringer i forhold til familie og venner 8 7 Andet Ved ikke/husker ikke Note: Kun stillet til respondenter, som er adm. direktører, øvrig direktion, ledere med personaleansvar for andre ledere og eventuelt også medarbejdere samt ledere med personaleansvar for medarbejdere. Mulighed for flere svar. At opretholde balancen mellem familie-, fritids-, og arbejdsliv er den største udfordring i lederjobbet. Hvor 26 procent forventede, at dét at opretholde balancen mellem familie-, fritids-, og arbejdsliv ville være den største udfordring i lederjobbet, er det 43 procent, der oplever, at det reelt er den største udfordring, se tabel 8. En tredjedel peger på at motivere og lede medarbejdere også er en udfordring i det aktuelle lederjob. En stor andel pegede på ledelse af tidligere kolleger som en udfordring, de forventede, der var ved lederjobbet. Det er en meget lille andel, der peger på dette som en udfordring i det nuværende lederjob. Det kan skyldes, at lederen har skiftet til et andet lederjob end det første lederjob, at de tidligere kolleger har skiftet job og/eller, at man efter flere års erfaring som leder ikke længere oplever medarbejderne som tidligere kolleger. Tabel 8. Hvilke udfordringer oplever du i dit nuværende lederjob? Procent Total Kvinde Mand Opretholde balancen mellem familie-, fritids-, og arbejdsliv At motivere og lede medarbejdere Vinde og fastholde ledelsens tillid Manglen på kollegialt fællesskab Give slip på min faglighed Få medarbejdernes opbakning Oplevelsen af ikke være dygtig nok til jobbet Personlige udfordringer i forhold til familie og venner Manglende viden om ledelse 9 7 At skulle lede tidligere kolleger Andet Ved ikke/husker ikke Note: Kun stillet til respondenter, som er adm. direktører, øvrig direktion, ledere med personaleansvar for andre ledere og eventuelt også medarbejdere, ledere med personaleansvar for medarbejdere. Mulighed for flere svar. 16

17 At motivere og lede medarbejdere er en udfordring for flere mænd end kvinder Ser man på nogle kønsmæssige forskelle, er der flere mænd end kvinder, der peger på følgende udfordringer: at motivere og lede medarbejdere at give slip på fagligheden at få medarbejdernes opbakning Modsat peger flere kvinder (14 procent) end mænd (7 procent) på oplevelsen af ikke at være dygtig nok til jobbet som en udfordring. Det er dog en betydelig mindre andel sammenlignet med, at henholdsvis 32 procent af kvinderne og 22 procent af mændene forventede, at det ville være en udfordring, før de blev ledere. Work-life balance omprioriteringer i privatlivet Lederjobbet indebærer større ansvar og i langt de fleste tilfælde en længere arbejdsdag end arbejdsdagen som medarbejder. Det kan betyde, at det er nødvendigt at foretage omprioriteringer for at sikre en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv. Omprioriteringerne kan også hænge sammen med, om man er gift/samboende eller enlig, den stilling ægtefællen/samboen har, og om man har hjemmeboende børn. Figur 15. Flere kvindelige end mandlige ledere er enlige. Procent Total Kvinde Mand Gift/samboende Enlig Som figur 15 viser, er omkring hver femte kvinde enlig og omkring hver tiende mand. 17

18 Flere mænd end kvinder har en ægtefælle/samboende med en stilling på et lavere niveau end dem selv. Som figur 16 viser, har 75 procent af de mandlige ledere mod 52 procent af de kvindelige ledere en ægtefælle/samboende på et lavere stillingsniveau end deres eget. Figur 16. Hvad er din ægtefælles/samboendes stillingsniveau? Procent Total Kvinde Mand Under mit eget stillingsniveau På samme niveau som mig Over mit stillingsniveau Andet At flere mandlige end kvindelige ledere har en ægtefælle/samboende på et lavere stillingsniveau end deres eget gælder på samtlige ledelsesniveauer, se figur 17 og 18. Jo højere oppe man er i ledelseshierarkiet, jo større er helt naturligt andelen af ledere, der har en ægtefælle/samboende med et lavere stillingsniveau end deres eget. 18

19 Figur 17. Hvad er din ægtefælles/samboendes stillingsniveau? Andelen af kvinder fordelt på ledelsesniveauer. Procent. 9 8 Administrende direktør (N=35) Øvrig direktion (N=4) 4 3 Under mit stillingsniveau På samme niveau som mig Over mit stillingsniveau Andet Leder med ledelsesansvar for ledere og eventuelt også andre medarbejdere (N=189) Leder med ledelsesansvar for medarbejdere, men ikke for andre ledere (N=47) Figur 18. Hvad er din ægtefælles/samboendes stillingsniveau? Andelen af mænd fordelt på ledelsesniveauer. Procent Administrerende direktør (N=27) Øvrig direktion (N=38) 4 3 Under mit eget stillingsniveau På samme niveau som mig Over mit stillingsniveau Andet Leder med ledelsesansvar for ledere og eventuelt også andre medarbejdere (N=177) Leder med ledelsesansvar for medarbejdere, men ikke for andre ledere (N=296) 19

20 Halvdelen af lederne har foretaget omprioriteringer i privatlivet efter de blev ledere Lige mange kvindelige og mandlige ledere har foretaget omprioriteringer i deres privatliv, efter de blev ledere med det formål at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv, se figur 19. Det er særligt ledere med hjemmeboende børn, der har foretaget omprioriteringer. Det gælder 53 procent af lederne med hjemmeboende børn mod 41 procent af lederne uden hjemmeboende børn. Derimod spiller det ikke nogen rolle, om man aktuelt er enlig eller har en ægtefælle/ samboende eller hvad ægtefællens/samboendes stillingsniveau er. Figur 19. Har du foretaget omprioriteringer i dit privatliv med henblik på at skabe en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, efter du blev leder? Procent Ja Nej Ved ikke/husker ikke Total Kvinde Mand Note: Kun stillet til respondenter, som er adm. direktører, øvrig direktion, ledere med personaleansvar for andre ledere og eventuelt også medarbejdere samt ledere med personaleansvar for medarbejdere. Over halvdelen af kvinderne har skruet ned for ambitionerne, når det gælder madlavning og rengøring. Det har kun knap tre ud af ti mænd. Både når det gælder kvinder og mænd, er det hobby- og fritidsaktiviteter flest har valgt at bruge mindre tid på. Langt flere kvindelige end mandlige ledere har foretaget omprioriteringer i forhold til de udvalgte svarmuligheder for at sikre balance mellem arbejdsliv og privatliv, se tabel procent af kvinderne mod 39 procent af mændene bruger nu mindre tid på sig selv. 54 procent af kvinderne mod 28 procent af mændene har skruet ned for ambitionsniveauet, når det gælder rengøring og madlavning. 44 procent af kvinderne mod 34 procent af mændene har købt ekstern hjælp til serviceopgaver (for eksempel rengøring, havearbejde, hente/bringe børn til dagsinstitution/skole med mere). 39 procent af kvinderne mod 32 procent af mændene bruger mindre tid på venner. 38 procent af kvinderne mod 27 procent af mændene bruger mindre tid på motion.

21 Tabel 9. Hvilke af følgende omprioriteringer har du foretaget for at sikre balance mellem arbejdsliv og privatliv, efter du blev leder? Procent Total Kvinde Mand Mindre tid på hobby- og fritidsaktiviteter Mindre tid på mig selv Skruet ned for ambitionsniveauet, når det gælder rengøring og madlavning Købt ekstern hjælp til serviceopgaver (for eksempel rengøring, havearbejde, hente/bringe børn til dagsinstitution/skole med mere) Mindre tid på venner Mindre tid på motion Mindre tid på familie 21 Fravalgt at få flere børn Fravalgt at få børn Andet Ved ikke/husker ikke 1 2 Note: Mulighed for flere svar Kvinders og mænds karrieremuligheder Hver anden respondent mener, at kvinder i et eller andet omfang har sværere ved at gøre karriere som leder, end mænd har. 65 procent af kvinderne mener, at det forholder sig sådan mod 34 procent af mændene 1, se figur. Figur. Mener du, at kvinder generelt har lettere eller sværere ved at gøre karriere som leder end mænd? Procent Total Kvinder Mænd Meget sværere Lidt sværere Hverken lettere eller sværere Lidt lettere Meget lettere 6 Ved ikke 1 Lidt sværere og meget sværere tilsammen. 21

22 Der er færre kvindelige end mandlige ledere, fordi kvinderne prioriterer familien Flest respondenter peger på, at kvinder i højere grad prioriterer familien som årsag til, at der er færre kvindelige end mandlige ledere. Det mener både kvinder og mænd. Derimod er der en række forskelle i henholdsvis kvinders og mænds vurdering af, hvorfor der er færre kvindelige end mandlige ledere, se tabel. 39 procent af kvinderne mod 29 procent af mændene mener, at det skyldes, at der er en mandsdomineret kultur i toppen af virksomhederne 31 procent af kvinderne mod 14 procent af mændene mener, at kvindelige ansøgere skal generelt være dygtigere end mandlige ansøgere for at få et lederjob 23 procent af kvinderne mod 15 procent af mændene mener, at det skyldes faglig usikkerhed 23 procent af kvinderne mod 13 procent af mændene mener, at det skyldes, at mandlige ledere foretrækker at ansatte mandlige ledere 16 procent af kvinderne mod 24 procent af mændene mener, at det skyldes myter og fordomme om lederjobbet Tabel. Der er færre kvindelige end mandlige ledere i Danmark. Hvad er efter din vurdering de fire vigtigste årsager hertil? Procent Total Kvinder Mænd Kvinder prioriterer i højere grad familien Arbejdstiden og vilkårene Det er en mandsdomineret kultur i toppen af virksomhederne Mandens karriere prioriteres højere end kvindens Manglende lyst til at påtage sig ledelsesansvar Kvindelige ansøgere skal generelt være dygtigere end mandlige ansøgere for at få et lederjob Manglende ambitioner Virksomhedskulturen generelt Myter og fordomme om lederjobbet Faglig usikkerhed Mandlige ledere foretrækker at ansatte mandlige ledere Bevist eller ubevist diskrimination Andet Ved ikke Note: Mulighed for op til fire svar. 22

23 Medierne behandler kvindelige og mandlige ledere forskelligt Mere end otte ud af ti ledere mener, at kvindelige ledere i højere grad bliver spurgt til, hvordan de får familieliv og karriere til at hænge sammen, end hvis det var mandlige ledere. Figur 21. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om, hvordan medierne i Danmark generelt omtaler kvindelige ledere? Total. Procent Der gøres ingen forskel på, om det er kvindelige eller mandlige ledere Uenig/Delvis uenig Hverken enig eller uenig Delvis enig/enig Ved ikke Der er generelt for lidt omtale af kvindelige ledere i forhold til mandlige ledere Når kvindelige ledere omtales, er der mere fokus på deres køn end på deres ledelsesmæssige resultater og kompetencer Der spørges mere til, hvordan de får familieliv og karriere til at hænge sammen, end hvis det var mandlige ledere Generelt vurderer flere kvinder end mænd, at medierne ikke behandler kvindelige og mandlige ledere ens, se figur 22 og 23. Det er dog værd at bemærke følgende om mændenes vurdering: knap tre ud af fire mænd mener, kvindelige ledere i højere grad bliver spurgt til, hvordan de får familieliv og karriere til at hænge sammen, end hvis det var mandlige ledere, og halvdelen af mændene mener, at der er mere fokus på de kvindelige lederes køn end på deres ledelsesmæssige resultater og kompetencer. 23

Gode ledere og gode medarbejdere

Gode ledere og gode medarbejdere Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder som ledere Indhold: Kvinder som ledere...1 Sammenfatning...2 Kvindelige lederes placering på arbejdsmarkedet...3 Evnen til at lede...5

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

LEDERKARRIEREN ANNO 2012

LEDERKARRIEREN ANNO 2012 LEDERKARRIEREN ANNO 2012 Juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Resumé side 3 Lederkarrieren i gennemsnit side 6 Efteruddannelse i ledelse side 9 Ledighed side 11 Erfaring som opsagt Årsag til

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse. Hovedresultater Færre kvindelige ledere på alle niveauer De kvindelige ledere i CA har et karrieremæssigt efterslæb. 54 af mændene i undersøgelsen er ledere, mens kun 39,9 af kvinderne er ledere. Jo højere

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Det Danske Ledelsesbarometer 2011

Det Danske Ledelsesbarometer 2011 Det Danske Ledelsesbarometer 2011 DokumentationsRAPPORT Det Danske Ledelsesbarometer Dansk ledelse anno 2011 Dokumentationsrapport Aarhus Universitet Business and Social Sciences Lederne Rapporten kan

Læs mere

Sundhedsledelse 2011

Sundhedsledelse 2011 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Lederes holdning til og brug af sociale medier.

Lederes holdning til og brug af sociale medier. SOCIALE MEDIER Facebook, twitter og LinkedIn Lederes holdning til og brug af sociale medier. Juni 2010 Resumé... 1 Lederne aktive på sociale medier... 2 Begrænset aktivitet i arbejdstiden... 3 Sociale

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

Erfaren leder - Udvikling eller afvikling -

Erfaren leder - Udvikling eller afvikling - Erfaren leder - Udvikling eller afvikling - Ledernes Hovedorganisation April 2002 Indhold Indhold...2 Sammenfatning...2 Ledighed...4 Mobilitet...7 Rekrutteringskanaler til lederjob...8 Fremtidig karriere...9

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i.

Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i. Internt spørgeskema Vejledning i udfyldning af spørgeskemaet Dette spørgeskema handler om den interne kommunikation i både den samlede kommune og den afdeling/institution, som du arbejder i. Det er din

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Coaching Analysen 2005

Coaching Analysen 2005 Coaching Analysen 2005 Gennemført i samarbejde mellem: Metode og udtræk Metode m.v. E-mail baseret spørgeskema Web-model PID, TCC * og Børsen Antal svar: 1241 (sidste år 1463. Dobbelt antal spørgsmål i

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Struktur 1 2 3 4 5 6 7 Indledning og hovedresultater

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Undersøgelsen blev offentliggjort i forbindelse med KL s Ledertræf den 17. september 2008.

Undersøgelsen blev offentliggjort i forbindelse med KL s Ledertræf den 17. september 2008. Ledelsessurvey I forbindelse med delprojektet Ledelse med ambitioner under Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt har KL foretaget en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om kommunernes lederudviklingsaktiviteter.

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10 Rekruttering 2010 En rundspørge fra CA a kasse 1/10 RAPPORTEN I OVERSIGT Foretrukne rekrutteringskanaler side 3 Stillingsopslag netværk karrieremesser Ansøgningen side 3 3 ud af 4 gennemgår ansøgninger

Læs mere

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014 HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Velkommen ORIENTERING MANGEL PÅ FOKUS I LEDELSESKVALITETEN. om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen ORIENTERING MANGEL PÅ FOKUS I LEDELSESKVALITETEN. om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Mangel på fokus i ledelseskvaliteten 1 - Hvad betyder ledelsesstilen? 3 - Det stof topchefen er gjort af 4 - Fokus på virksomhedens kultur og værdier 6 2014-2. MANGEL

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur De nyuddannede på arbejdsmarkedet En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur Ledernes Hovedorganisation Moment Oktober 2006 1 Indledning...2 Sammenfatning...2

Læs mere

Rekruttering og evaluering af ledere

Rekruttering og evaluering af ledere Rekruttering og evaluering af ledere Ledernes Hovedorganisation August 2005 Rekruttering af ledere Lederne har en nøglerolle på virksomhederne, og er helt afgørende for resultatet og den videre eksistens.

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Struktur 1 2 3 4 5 6 7 Indledning og hovedresultater

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I Hjemmearbejde Hver tredje lønmodtager kan arbejde hjemme. Næsten halvdelen af dem, der gør det, arbejder længere end de ellers ville. To ud af tre oplever mere afveksling og bedre balance mellem arbejds-

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Ingeniøren som leder. Resume

Ingeniøren som leder. Resume August 2010 Ingeniøren som Resume skab fremstår i dag som en uomgængelig faktor og en afgørende forudsætning for, at private og offentlige virksomheder og organisationer kan udvikle og begå sig i en stadigt

Læs mere

Rapport om. Lederes læringsmiljøer

Rapport om. Lederes læringsmiljøer Rapport om Lederes læringsmiljøer Ledernes Hovedorganisation Juli 03 Indhold Forord...3 Sammenfatning...4 Fremtidens læringsformer...5 Læringsformer lederuddannelser og korte kurser i ledelse...7 Kompetencegivende

Læs mere

Charter for flere kvinder i ledelse BASELINERAPPORT

Charter for flere kvinder i ledelse BASELINERAPPORT Charter for flere kvinder i ledelse BASELINERAPPORT Derfor har DJØF tilmeldt sig Charter for flere kvinder i ledelse DJØF har som organisation løbende engageret sig i spørgsmål om ligestilling mellem mænd

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø en vej til god ledelse Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Telefax 3283 3284 e-mail lh@lederne.dk www.lederne.dk Trykt oktober 2003 Centraltrykkeriet

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Karriere og coaching - buzz eller behov?

Karriere og coaching - buzz eller behov? Karriere og coaching - buzz eller behov? Ledernes Hovedorganisation Juni 2007 Indledning For blot et par år siden var en karriere forbeholdt de få, der allerede var avanceret opad eller godt på vej i den

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Rundspørge om. Ledelsesinitiativer. Rundspørge foretaget for OAO i perioden 4. - 25. maj 2011

Rundspørge om. Ledelsesinitiativer. Rundspørge foretaget for OAO i perioden 4. - 25. maj 2011 Rundspørge om Ledelsesinitiativer Rundspørge foretaget for OAO i perioden 4. - 25. maj 2011 Klosterport 4E. 8000 Århus C. Tlf. 36968719. Mobil 28877819. post@larsfriis.dk. www.larsfriis.dk 2. 1. professionel

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Det Personlige Lederskab

Det Personlige Lederskab Det Personlige Lederskab.i spil og på spil i sammenspillet Ledelsesfilosofi Ledelsesidealet i Spar Nord Frihed til sin ledelsesstil Sætte sig i spil og på spil 08-12-2010 2 Hvordan udvikler jeg min personlige

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Karrieremesser 2009. To undersøgelser af CA a-kasse. Februar og marts 2009 1/7

Karrieremesser 2009. To undersøgelser af CA a-kasse. Februar og marts 2009 1/7 Karrieremesser 2009 To undersøgelser af CA a-kasse Februar og marts 2009 1/7 Hovedresultater På messe for at få job Mere end 3 ud af 4 studerende deltog på messen for at få et overblik over deres fremtidige

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009 Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere December 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...1 1. Konjunkturbaggrunden...1

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik

Læs mere

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side 6-12. Tolkning og grafisk fremstilling af data side 13-15. Offentliggørelse af data side 16-17

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side 6-12. Tolkning og grafisk fremstilling af data side 13-15. Offentliggørelse af data side 16-17 Danske Erhvervsskoler Undersøgelse blandt unge, forældre og virksomheder Opfølgning på undersøgelse fra 2009 Samlet summary rapport - grafer og kommentarer på hovedresultater København, maj 2010 Marie

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler

People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 Et testværktøj til at vurdere lederperformance fra alle vinkler People Test 360 - PT360 Performance PT360 måler fokuspersonens performance på fem ledelsesmæssige ansvarsområder. Fokuspersonens

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sociale medier i erhvervslivet Et redskab lederne bruger?

Sociale medier i erhvervslivet Et redskab lederne bruger? marts 20110 Sociale medier i erhvervslivet Et redskab lederne bruger? Resume En del af trafikken på internettet flytter i stigende grad fra de traditionelle medier over til de sociale medier. Og i pressen

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank

Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Vælgerne dømmer politikere hårdest for pjæk og pjank Via videnskabelig metode er vælgerne for første gang spurgt om hvilken type skandale, de finder mest skadelig for folkevalgte politikere. Mens 3 ud

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

God ledelse afhænger af, hvad der ledes - Leadership Pipeline i den offentlige sektor

God ledelse afhænger af, hvad der ledes - Leadership Pipeline i den offentlige sektor God ledelse afhænger af, hvad der ledes - Leadership Pipeline i den offentlige sektor Hvert ledelsesniveau rummer særlige opgaver og udfordringer, som ikke kan løses med de samme ledelsesmæssige færdigheder.

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys

Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys Spørgeskemaer for Forums tre E-surveys E-survey 1 Dit køn? Mand Kvinde Din alder? Din uddannelsesbaggrund? Kort eller mellemlang uddannelse (< 5 år) Lang videregående uddannelse (ca. 5 år) Ph.D. M.A.,

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Status på BASELINERAPPORT CHARTER FOR KVINDER I LEDELSE. - FINANSFORBUNDETS SEKRETARIAT 31. december 2011.

Status på BASELINERAPPORT CHARTER FOR KVINDER I LEDELSE. - FINANSFORBUNDETS SEKRETARIAT 31. december 2011. Status på BASELINERAPPORT CHARTER FOR KVINDER I LEDELSE - FINANSFORBUNDETS SEKRETARIAT 31. december 2011. Charter for flere kvinder i ledelse Der skal flere kvinder i ledelse i offentlige og private virksomheder.

Læs mere

Hvordan kan man kende en leder?

Hvordan kan man kende en leder? Hvordan kan man kende en leder? Susanne Teglkamp, er konsulent og direktør i Teglkamp & Co. Hun er uddannet jurist og reserveofficer og har et bredt erfaringsgrundlag fra ansættelser i det private erhvervsliv

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse

NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse FTF og Væksthus for ledelse om ledernes oplevelse af anerkendelse, erfaring med manglen på arbejdskraft, oplevelse af eget ledelsesrum og oplevelse af politisk opbakning

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;Ind

Forældreundersøgelse. Om dig. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;Ind Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højte fuldførte uddannelse? a. Folkkole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Morgendagens Ledere 2004

Morgendagens Ledere 2004 Morgendagens Ledere 2004 Udarbejdet af Greens Analyseinstitut Forord: Det er nu andet år i træk, at dagbladet Børsen i samarbejde med SAS Institute sætter fokus på Morgendagens Ledere i Danmark. Morgendagens

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. PERSONALEAFDELINGEN har undersøgt danske virksomheders viden om medarbejder tilfredshed 77% af de adspurgte, undersøger medarbejdernes tilfredshed

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

God ledelse og god performance i danske virksomheder og organisationer

God ledelse og god performance i danske virksomheder og organisationer AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT FOR ØKONOMI God ledelse og god performance i danske virksomheder og organisationer Tor Eriksson og Valdemar Smith Institut for økonomi Aarhus Universitet

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Udviklingssamtaler resultat af undersøgelse

Udviklingssamtaler resultat af undersøgelse Udviklingssamtaler resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I marts, april og maj måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvordan virksomheder

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere