Drenge er de nye tabere
|
|
- Silje Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Drenge er de nye tabere Mens piger tager kvantespring i uddannelsessystemet, halter drengene markant bagefter især dem fra mindre veluddannede hjem. En ny kønsrevolution er undervejs, og nye tal tyder på, at drenge vil have de dårligste kort på hånden, når de skal klare sig i fremtiden Af Martin D. Munk, professor, fil.dr. Kvinderne stormer frem i mange områder af samfundet, ikke mindst i uddannelsessystemet. Ligestillingen er slået igennem i skolen og på uddannelsesområdet, og det er en kolossal succes for kvinderne. Når man ser tilbage på tidligere generationers adgang til de videregående uddannelser, er der tale om intet mindre en revolution. Både fordi kvinderne nu er kommet ind i uddannelsessystemet, og fordi unge, der for få generationer siden ikke ville have haft adgang til at få en uddannelse, fordi der ikke var tradition for eller penge til det i deres hjem, nu i et betydeligt større antal faktisk har mulighed for at uddanne sig. Godt nok har kvinderne endnu ikke nået toppen af dansk erhvervsliv eller den øverste top af universitetspyramiden, men noget tyder på, at det vil ændre sig over tid. Hvis man tror på, at udbudsog efterspørgselsmekanismerne virker, vil fremtidens efterspørgsel efter velkvalificeret arbejdskraft naturligt lede til, at flere kvinder bliver ansat som ledere og professorer men det forudsætter også, at kvinderne i nogen grad ændrer præferencer i retning af at ville magtfulde positioner og erkender, at der som oftest er betydelige omkostninger forbundet med at indtage og fastholde magtfulde positioner. Mit gæt ud fra den stigende andel af veluddannede kvinder er, at der med tiden vil komme flere kvinder i ledelsen af forskellige arenaer. Senest peger det overståede kommunal- og regionsvalg på, at inden for en mandsdomineret verden som den lokale politiske sfære er kvinderne på vej fremad med en stigning på fem procentpoint. Også andelen er kvindelige borgmestre er steget. En anden central arena er universitetsverdenen, hvor kvinderne også i stigende grad er kommet ind i varmen, illustreret ved at næsten hver tredje af lektorerne i dag er kvinder. Så vejen er altså banet for, at kvinder i stigende grad vil komme til at sætte sig på forskellige typer af lederjobs i forskellige sektorer. Men hvad med mænd? Lige nu er mænd langt mere sårbare end kvinder på arbejdsmarkedet. Fx viser de seneste ledighedstal fra Danmarks Statistik, at mænds risiko for at blive ledig er 70 % større end kvinders. Den er på det højeste niveau siden juni 2000 (jf. Munk 2002; Christoffersen 2004). Dertil kommer, at mændene halter bagefter, når det drejer sig om at få gennemført en uddannelse. Det gælder især mænd fra uddannelsesfremmede hjem og lavere sociale lag, men også drenge fra akademikerhjem (jf. tabel 1), og dette billede bekræftes af trends i en række tests for børn i 11-års alderen, hvor især drenge i bunden klarer sig meget dårligt. Noget kunne tyde på, at de unge mænd er ved at blive marginaliseret fra en række bastioner, de
2 tidligere har ført an i forhold til. Revolution i Akademia Ser man mere snævert på de studerendes profil på de lange videregående uddannelser er kønsfordelingen også ændret markant over de sidste mange år. Hvis man eksempelvis ser på tallene fra den koordinerede tilmelding for årene 1996 og 2009 er der sket en tydelig ændring i retning af kvindelig dominans på en række studier. Generelt er der kommet flere kvinder ind på de videregående uddannelser, tallet er gået fra i 1996 til i 2009, medens der også er kommet flere mænd ind, idet de tilsvarende tal er henholdsvis og Denne trend slår mere specifikt igennem på andelen af kvindelige studerende på lægevidenskab, som er steget fra 59,9 % i 1996 til 65 % i For jura, statskundskab og økonomi observeres tilsvarende markante stigninger. Hovedparten af de studerende på jura, medicin og andre studier er således kvinder. Men det er dog evident, at der er studieretninger tilbage som fx ingeniørstudier, økonomistudier, naturvidenskab (fysik/kemi) og lignende typer af uddannelser og jobs, som mænd stadigvæk dominerer (jf. Thomsen 2008). På de studier, hvor kvinderne er i flertal, er det værd at understrege, at de først og fremmest kommer fra velstillede familier, om end der også er rekrutteret flere kvinder fra ufaglærte og faglærte hjem. Vores nyere undersøgelser (McIntosh og Munk 2009; 2007) viser, at især relativt flere unge kvinder med arbejderbaggrund indsluses i gymnasiet og bliver optaget på universiteterne end tidligere. I løbet af de seneste 20 år har flere end tre gange så mange piger påbegyndt en universitetsuddannelse, mens tallet for drengene kun er fordoblet. I 1985 gik blot 6 % af de 23-årige piger på universitetet. Tal fra 2005 viser, at 19 % af de 23-årige piger i dag går på universitetet. For mændenes vedkommende er stigningen ikke helt så drastisk, men der er dog sket en fordobling fra 8,5 % til 16,7 %. For piger, hvis mødre ikke har nogen uddannelse, er andelen som går på universitetet tredoblet, nemlig fra 3,2 % i 1985 til 8,6 % i Også piger, hvor moderen har en erhvervsfaglig uddannelse, havde dobbelt så stor chance for at få en lang videregående uddannelse i 2005 i forhold til 20 år tidligere. Andelen steg fra 7,7 % til 15,5 %. De tilsvarende andele for drenge er lavere. Det er første gang, at det kan dokumenteres, at den relative uddannelsesmobilitet er under opbrud i Danmark. Undersøgelsen viser en betydelig ændring for piger, som kommer fra hjem uden megen uddannelseskapital. Analysen fortæller, at det i hvert fald på den korte bane er blevet lettere at løsrive sig fra sin sociale oprindelse ved valg af en gymnasie- og universitetsuddannelse, men om det fører til sociale positioner, som er placeret over egen sociale oprindelse (typisk målt ved klasse, stilling, status eller indkomst) og dermed reel social mobilitet, vil tiden vise. Tallene viser dog, at det stadig forholder sig sådan, at piger og drenge med en akademisk baggrund har langt større chance for at komme ind på en universitetsuddannelse end alle andre (hhv. 59,7 % og
3 55 % i 2005). Det endelige resultat afhænger herudover i høj grad af, hvor gode universiteterne er til at holde fast på de studerende og de nyeste tal for, hvem der startede på universiteterne, kan ikke fortælle os, hvem der ender med at færdiggøre en universitetsuddannelse. Kvindemajoriteten internationalt set Ser man på udviklingen i et komparativt perspektiv med hensyn til uddannelse og køn, er det besnærende at konstatere, at i de lande hvor kvinderne er længst fremme i uddannelsessystemet, der er man også på mange måder er nået længst med ligestillingen. OECD (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling) fører statistik over uddannelsessektorerne i sine medlemslande, og beregninger foretaget på baggrund OECDs nyeste årlige rapport, Education at a Glance fra 2009, viser, at kønsskævheden er størst i de nordiske lande. Især Island, Danmark og Norge har en stor overvægt af kvinder på de videregående uddannelser, der ligger langt over OECD- og EU-gennemsnittet. Også langt over niveauet i USA/UK (se figur 1). Af de øvrige OECD-lande, som ikke indgår i figuren, er kønsfordelingen mest lige i Østrig, Belgien, Tyskland, Irland og Schweiz. Mens Tyrkiet, Japan og Korea er de eneste lande med en overvægt af mænd på de videregående uddannelser. Der er naturligvis mange mekanismer på spil. Fx et kønsopdelt arbejdsmarked. Man skal udvise en vis forsigtighed med at sammenligne på tværs af meget forskellige uddannelsessystemer. Det er dog interessant at bemærke, at skævheden så at sige er størst i de lande, hvor ligestillingen er kommet længst, om end der er forskelle. For eksempel ligger Finland med et overskud på 29 % mellem EUgennemsnittet og Australien. Kvinders nye sociale positioner i universitetsverdenen Uddannelse indgår i stigende grad som en del af en kønnet social reproduktion. Forskellige opgørelser peger på, at mændene stadig har en større andel af posterne på universiteterne, men ligestillingsmæssigt er der sket betydelige fremskridt for kvinderne. I dag er næsten en tredjedel af universitetslektorerne kvinder, fire ud af ti af adjunkterne er kvinder, og halvdelen af de ph.d.- studerende er kvinder (VTU 2009). Dette mønster har medført en modificering af kvindernes samlede position i det sociale rum, ved at flere kvinder er blevet en del af undervisnings- og hospitalssektoren samt at flere optræder i retssalene, hvilket bidrager til en forandring af arbejdsdelingen. Som Bourdieu (1999) er inde på, kan synlige forandringer af uddannelsespositionerne imidlertid skjule nogle træk ved de relative positioner: Ligestillingen af adgangsmuligheder og repræsentationsmuligheder kan skjule nogle af de uligheder, der stadig består i fordelingen mellem forskellige uddannelsesretninger og dermed forskellige karrieremuligheder, men der er sket meget siden Bourdieu skrev sin tekst, og derfor tegner min tekst i Munk (2008) heller ikke det fuldstændige billede af de forskydninger, der har fundet sted over de senere år i retning af mere ligestilling: Flere piger end drenge påbegynder og gennemfører gymnasie- og universitetsstudier, og de er begyndt at
4 blive repræsenteret på de højst ansete og betalte områder, eksempelvis på visse dele af det samfundsvidenskabelige område og inden for lægevidenskab. Endvidere peger en undersøgelse på, at piger inden for et 'hårdt' fag som fysik primært vælger retningen geofysik, medens drengene søger flere grene inden for fysikken (Hasse 2005, s. 60). Dette gælder dog ikke universelt. For eksempel i Italien, er nærmest halvdelen af fysikstuderende kvinder. Kvinderne søger dog stadigvæk de mere bløde områder, som humaniora, og mændene drømmer om hårde fag, som ingeniør og IT, samt musik. Endvidere ser det ud til, at pigerne i stigende grad drømmer om prestigefyldte professioner som læge og advokat (jf. Pless og Katzelson 2007). Dette mønster bekræftes af de tal jeg har præsenteret. En fokusering på kvindernes fremgang på bestemte områder har dog ikke fuldstændigt ændret mændenes magtfulde positioner inden for erhvervslivet, men det vil givetvis forandres over tid, selvom der også kan være tale om at en række positioner feminiseres, og derved måske får en forringet værdi. En række studier peger i retning af, at afkastet af en uddannelse falder i takt med, at flere kvinder søger ind på området. Uddannelsesvalg er i høj grad social betinget, det vil sige betinget af forældrenes stilling, uddannelse og kulturelle orientering, men køn slår altså også igennem. Ved at koble denne sammenhæng til individernes habitus - der indebærer en indlagt tilbøjelighed til enten at indtage dominerende eller dominerede positioner - er det muligt at forklare sammenhængen mellem uddannelse, køn og social position. Større formelle og reelle lige muligheder i uddannelsessystemet har næppe ført til en afskaffelse af disse to funktioner. I et kønsperspektiv ser disse funktioner ud til at blive opretholdt, da magtens felt ikke alene er domineret af bestemte sociale positioner, som ofte forudsætter specifikke uddannelser, men også er domineret af maskuline værdier. Derfor er kvinder endnu heller ikke særligt velrepræsenterede i topledelsen eller bestyrelseslokalerne i erhvervslivet, givetvis fordi kvinder har andre præferencer og rekruttering kræver som regel et betydeligt uformelt socialt netværk. Forklaring af forskelle Mange flere kvinder end mænd tager altså i dag videregående uddannelser, og de er mere effektive, når det gælder social uddannelsesmobilitet. Hvad skyldes disse ændringer? Nogle forskere vil umiddelbart pege på en ændret politik med øget fokus på ligestilling og ændrede kønsroller. Men hvorfor klarer pigerne sig bedre end drengene i forhold til skole, gymnasium, universitetsuddannelse og universitetsforskningen? Et bud er, at pigerne gennem socialisering og større sociale ambitioner er blevet mere parate til tage udfordringen op i en mere og mere akademisk orienteret uddannelseskultur, og muligvis har piger her en fordel i forhold til drenge, da de er tidligere modne, mens drengene har flere problemer med indlæring (jf. Zlotnik 2005; Ingvar 2008). I en undersøgelse af to testscorer var formålet at belyse 11-årige børns færdigheder i det danske sprog, og i hvilken grad de er i stand til at løse logiske problemstillinger. Disse tests er ikke tidligere blevet gennemført for 11-årige i Danmark. Resultaterne i begge tests viser, at de bedste drenge i øverste kvartil klarer sig lige så godt som pigerne, mens resten af drengene klarer sig dårligere end pigerne,
5 dette gælder især drengene i bunden. Vi ved ikke præcist, hvorfor det forholder sig sådan, udover at drenge generelt set er udviklet senere. På den anden side set observeres det, at topdrengene faktisk klarer sig lige så godt som toppigerne, og det kunne henlede opmærksomheden på, at drenge, som får den tilstrækkelige stimulans og opbakning fra forældre og omgivelser simpelthen klarer sig bedre (Munk 2009; Munk og Skov Olsen 2009). Desuden har pigerne igennem hele deres skoletid mest været omgivet af kvindelige rollemodeller, da der er flest kvindelige lærere. En forklaring kunne også være, at pigernes mødre er blevet mere uddannet, og at nogle af de mødre, som ikke selv har så meget uddannelse, givetvis har opmuntret og støttet deres døtre (og sønner) til at uddanne sig noget mere. Endelig peger en undersøgelse fra 2007 på, at blot en tredjedel af unge i alderen år har ambitioner om at få et job med en højere løn og social prestige end deres forældre. Selv blandt børn af ufaglærte arbejdere er viljen til social opdrift lille. Kombineret med den tidligere refererede undersøgelse, kunne det tyde på, at det især er drenge, som er risikogruppen. Det lave ambitionsniveau blandt unge risikerer at bremse graden af social mobilitet. Blandt unge på erhvervsuddannelser, som er vokset op i arbejderklassehjem, er viljen til at klare sig blot lidt bedre end forældrene mindre: 54 % af de unge på erhvervsuddannelserne har ikke ambitioner om at opnå højere uddannelse og job med højere social prestige end deres forældre. De ambitioner har blot 27 % af de unge på erhvervsskolerne. Små forventninger Den sociale mobilitet er altså vigende, både symbolsk og mentalt set, særligt blandt de svagest stillede unge, og ovennævnte undersøgelse fra 2007 viser samtidig, at de unge ikke oplever et stort pres fra hjemmefronten. Hele 48 % af de unge oplever ikke, at deres forældre ønsker, at jeg skal tage en højere uddannelse og få et job med højere social prestige, end de selv har fået. Kun 29 % føler, at de skal forsøge at leve op til forældrenes høje ambitioner. Blandt de unge på erhvervsuddannelserne føler hele 61 % ikke noget pres hjemmefra, mens kun 27 % er enige i, at forældrene forventer, at de klarer sig bedre. Andre undersøgelser har vist, at forældrene stadig spiller en afgørende rolle for unges uddannelsesvalg: Der er stadig næsten en tredjedel, som føler, de skal leve op til forældrenes forventninger. Tidligere var der nok også stærke forventninger, men måske mere i retning af: 'Kend din plads, tag den læreplads, vi kan give dig.' Unges livschancer har en nøje sammenhæng med forældrenes socioøkonomiske levevilkår uanset de unges egne opfattelser af ambitioner og karrierevalg, hvilket bekræftes af, at akademikerbørnene ser lysere på fremtiden. Realiteten er stadig, at risikoen for, at unge med ufaglærte forældre ikke har en uddannelse som 25- årig, er næsten syv gange så stor, som hvis man kommer fra et akademikerhjem. De unges ambitionsniveau har således en nøje sammenhæng med deres senere jobmuligheder.
6 Hvis drengene ikke kan se jobmuligheder, kan det føre til vigende sociale ambitioner og til mindre social mobilitet. Martin Munk er professor i Sociologi på Aalborg Universitet, Campus København, Copenhagen Institute of Technology, hvor han blandt andet står i spidsen for et nyt center for mobilitetsforskning. Teksten er et uddrag af en længere artikel, der kan læses i sin helhed og med relevante referencer og litteraturhenvisninger på Tabel 1. Andel af de 25-årige pr , der ikke har gennemført eller er i gang med en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, fordelt på køn og forældrenes højest fuldførte uddannelse: Forældres uddannelse 25-årige mænd 25-årige kvinder Ingen uddannelse efter grundskolen Faglig uddannelse Gymnasieuddannelse eller kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse eller bachelor Akademikere og forskeruddannede Kilde: Danmarks Statistik, 2008 (gentaget fra Lars Olsen 2008). Procentandel. Figur 1. Optagelse på MVU/LVU 2007 i forhold til kvinde-mandeforskel målt ud fra manden= kvindeoverskud.
7 Kvindeoverskud ved optagelsen til de videregående uddannelser i 2007 i udvalgte lande Island Danmark Norge New Zea Sverige UK EU-gsn. (Kilde: Education at a glance 2009:tabel A2.4) Finland Australien USA OECD-gsn. Tak til Trond Beldo Klausen for sammenstilling af tabel. Bourdieu, Pierre 1999: Den maskuline dominans. København: Tiderne skifter. Christoffersen, Mogens Nygaard 2004: Familiens udvikling i det 20. århundrede. Rapport 04:07. København: Socialforskningsinstituttet. Education at a Glance Paris: OECD. Hasse, Cathrine 2005: Køn som stopklods og solstråle, i: Køn, karakterer og karriere, Danmarks Evalueringsinstitut: Kvindelige forskertalenter dansk forsknings uudnyttede reserve (2009): København: VTU. McIntosh, James og Munk, Martin D Family Background and Educational Choices: Changes Over Five Danish Cohorts. Working Paper 18: København: Socialforskningsinstituttet. McIntosh, James og Munk, Martin D Family Background and Changing Educational Choices in Denmark, indsendt til internationalt tidsskrift Munk, Martin D. 2002: Køn, marginalisering og social eksklusion. Arbejdspapir 19b: København: Socialforskningsinstituttet. Munk, Martin D Køn, social mobilitet og social reproduktion, maskulin dominans og kvindernes indtog i uddannelsessystemet, Dansk Pædagogisk Tidsskrift 56(2):
8 Munk, Martin D Rapport til Forskningsrådet for Samfund og Erhverv: Om School Performance and Academic Achievement of Danish Children: A Longitudinal Study. November. Centre for Mobility Research, Aalborg University. Munk, Martin D og Olsen, Peter Skov Brug af testdata i børneforløbsundersøgelsen (BFU). EMU-forlag. Undervisningsministeriet (fou.emu.dk) Pless, Mette og Katznelson, Noemi 2007: Unges veje mod ungdomsuddannelserne. Tredje rapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde. København: Center for Ungdomsforskning. Thomsen, Jens Peter (2008). Social differentiering og kulturel praksis på danske universitetsuddannelser. Forskerskolen i Livslang Læring, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Zlotnik, Gideon Kendsgerninger og konsekvenser, i: Køn, karakterer og karriere, Danmarks Evalueringsinstitut:
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereEducation at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé
Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse
Læs mereDen danske gymnasielov 2005
Den danske gymnasielov 2005 Stk. 5: Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folke-styre. Undervisningen
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereMænd og. daginstitutionsarbejdets modernisering
Mænd og Drengenes identificeringer i og skolekultur k lt - den oplagte vej til marginalisering? daginstitutionsarbejdets modernisering Steen Baagøe Nielsen Steen Baagøe Lektor, PhDNielsen Forskerskolen
Læs mereUdvikling i social arv
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse
Læs mereSocial arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund
Social arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund Kristian Bernt Karlson Sociologisk Institut Københavns Universitet Dias 1 Indhold Social arv på dagsordenen Hvad ligger bag den sociale arv?
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs merenotat nr. 20 22.08 2013
Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereCharlotte Møller Nikolajsen
Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING
Læs mereBilag om studievalg - universitetsuddannelser 1
14. oktober 25 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om studievalg - universitetsuddannelser
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereAnalyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereUNG I EN PRÆSTATIONSKULTUR
UNG I EN PRÆSTATIONSKULTUR Du er, hvad du præsterer. Konference hos Center for Ungdomsforskning 8. maj 2018 PROGRAM 09.00-09.30 Kom og få en croissant og en kop morgenkaffe 09.30-09.45 Vi byder velkommen,
Læs mereBilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereDeltidsansættelser i Danmark
Side 1 af 6 Deltidsansættelser i Danmark BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLIV Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Deltidsansættelser fordelt på køn... 3 2. Deltidsansættelse blandt akademikere... 5 Hovedkonklusioner
Læs mereKvinder og mænd i videregående uddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereEksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer
ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereVUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle
11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse
Læs mereHvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA
Læs mereDe to grupper har dog omtrent samme chance (63-
oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereStor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne
Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde
Læs mereFamilieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mereAkademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2012 til 31.12.2015. 1. Indledning I 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...
Læs mereResumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011
Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER
Læs mereBilag om folkeskolens resultater 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske
Læs meretil medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati.
Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereUnderklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereErhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002
Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:
Læs mereKnap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole
28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereJeg vil gerne starte med at takke Post Danmark, fordi I vil være værter for netværksmødet i dag.
Thomas Børner: Kvinder på toppen: Indledning: Jeg vil gerne starte med at takke Post Danmark, fordi I vil være værter for netværksmødet i dag. Netværket er efterhånden vokset betragteligt, så vi nu har
Læs mereUdbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik
Læs mereUddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter
Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet Lars Olsen, journalist og forfatter Disposition: En fortælling fra Nordjylland Hvad skal Danmark leve af og hvad skal de unge mestre?
Læs mereKvinder hæmmes af skatten
DI Den. november 8 Lsf Kvinder hæmmes af skatten Et flertal af danskere er enige i, at lavere skat på arbejde vil veksle husarbejde og gør-det-selv arbejde til flere timer på jobbet. Det viser en ny opinionsundersøgelse
Læs mereKarrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH
Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater
Læs merePIAAC i Danmark. om bortfald og vægtning. Torben Fridberg. Selskab for Surveyforskning 27. november 2013
PIAAC i Danmark om bortfald og vægtning Torben Fridberg Selskab for Surveyforskning 27. november 2013 1 PIAAC: Måling af færdigheder - Læsefærdigheder - Regnefærdigheder - Færdigheder i problemløsning
Læs mereSU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002
NOTAT 50 02.12.2015 SU I NORDEN OG ERFARINGER MED SU-REFORM I NORGE FRA 2002 Hvordan ser SU en ud i landene omkring os, hvor stor er den sociale mobilitet i uddannelsessystemerne, og hvad har den norske
Læs mereProfilmodel 2014 Videregående uddannelser
Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse
Læs mereUddannelse 01. september 2017
Uddannelse 01. september 2017 Befolkningens uddannelsesprofil 2016 Statistikkens formål Nærværende statistik er en opgørelse over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Statistikken gør det muligt
Læs mereBilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017
Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede
Læs mereVelfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER
Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mere12 Grundskole Gymnasie Faglært KVU MVU LVU anv. LVU anv. + ikke-anv.
Måneder over normeret NOTAT 49 16.10.2015 AKADEMIKERNES BØRN BRUGER LÆNGST TID PÅ UNIVERSITETET Studerende med højtuddannede forældre bruger længere tid på deres studier end andre studerende. Deres kulturelle
Læs mereProduktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereElever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test
Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereOptag Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner. Nr. 1
Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner Nr. 1 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2018 på 64.943 studerende, hvilket er 0,3 pct. lavere end sidste år, svarende til
Læs mereEducation at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition. Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave
Education at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition Summary in Danish Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave Sammendrag på dansk I Education at a Glance bliver undervisere, politikere, studerende
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereHvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser?
Bilag 2 Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Disruptionrådets sekretariat November 217 Spørgsmål til drøftelse Ruster de videregående uddannelser godt nok til fremtidens konkurrence,
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs merePå væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA
JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereKOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010
KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 Juli 2010 Kristian Grundvad Kvist Analyse og kvalitetsudvikling, Studiekontoret Syddansk Universitet
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereUddannelse 15. september 2016
Uddannelse 15. september 2016 Befolkningens uddannelsesprofil 2015 Statistikkens formål Nærværende statistik er en opgørelse over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Statistikken gør det muligt
Læs mereElever i grundskolen, 2015/16
Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereAnalyse 10. december 2012
10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret
Læs mereKvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002
Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereEducation at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017
Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3
Læs mereRealkompetence og arbejdsmarkedet
Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende
Læs mereUddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen
Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereAkademikernes arbejdsmarked
Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereAnalyse 1. april 2014
1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret
Læs mereMatematik som drivkraft for produktivitet
Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj
Læs mereNotat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015
Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I
Læs mere