Drenge er de nye tabere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drenge er de nye tabere"

Transkript

1 Drenge er de nye tabere Mens piger tager kvantespring i uddannelsessystemet, halter drengene markant bagefter især dem fra mindre veluddannede hjem. En ny kønsrevolution er undervejs, og nye tal tyder på, at drenge vil have de dårligste kort på hånden, når de skal klare sig i fremtiden Af Martin D. Munk, professor, fil.dr. Kvinderne stormer frem i mange områder af samfundet, ikke mindst i uddannelsessystemet. Ligestillingen er slået igennem i skolen og på uddannelsesområdet, og det er en kolossal succes for kvinderne. Når man ser tilbage på tidligere generationers adgang til de videregående uddannelser, er der tale om intet mindre en revolution. Både fordi kvinderne nu er kommet ind i uddannelsessystemet, og fordi unge, der for få generationer siden ikke ville have haft adgang til at få en uddannelse, fordi der ikke var tradition for eller penge til det i deres hjem, nu i et betydeligt større antal faktisk har mulighed for at uddanne sig. Godt nok har kvinderne endnu ikke nået toppen af dansk erhvervsliv eller den øverste top af universitetspyramiden, men noget tyder på, at det vil ændre sig over tid. Hvis man tror på, at udbudsog efterspørgselsmekanismerne virker, vil fremtidens efterspørgsel efter velkvalificeret arbejdskraft naturligt lede til, at flere kvinder bliver ansat som ledere og professorer men det forudsætter også, at kvinderne i nogen grad ændrer præferencer i retning af at ville magtfulde positioner og erkender, at der som oftest er betydelige omkostninger forbundet med at indtage og fastholde magtfulde positioner. Mit gæt ud fra den stigende andel af veluddannede kvinder er, at der med tiden vil komme flere kvinder i ledelsen af forskellige arenaer. Senest peger det overståede kommunal- og regionsvalg på, at inden for en mandsdomineret verden som den lokale politiske sfære er kvinderne på vej fremad med en stigning på fem procentpoint. Også andelen er kvindelige borgmestre er steget. En anden central arena er universitetsverdenen, hvor kvinderne også i stigende grad er kommet ind i varmen, illustreret ved at næsten hver tredje af lektorerne i dag er kvinder. Så vejen er altså banet for, at kvinder i stigende grad vil komme til at sætte sig på forskellige typer af lederjobs i forskellige sektorer. Men hvad med mænd? Lige nu er mænd langt mere sårbare end kvinder på arbejdsmarkedet. Fx viser de seneste ledighedstal fra Danmarks Statistik, at mænds risiko for at blive ledig er 70 % større end kvinders. Den er på det højeste niveau siden juni 2000 (jf. Munk 2002; Christoffersen 2004). Dertil kommer, at mændene halter bagefter, når det drejer sig om at få gennemført en uddannelse. Det gælder især mænd fra uddannelsesfremmede hjem og lavere sociale lag, men også drenge fra akademikerhjem (jf. tabel 1), og dette billede bekræftes af trends i en række tests for børn i 11-års alderen, hvor især drenge i bunden klarer sig meget dårligt. Noget kunne tyde på, at de unge mænd er ved at blive marginaliseret fra en række bastioner, de

2 tidligere har ført an i forhold til. Revolution i Akademia Ser man mere snævert på de studerendes profil på de lange videregående uddannelser er kønsfordelingen også ændret markant over de sidste mange år. Hvis man eksempelvis ser på tallene fra den koordinerede tilmelding for årene 1996 og 2009 er der sket en tydelig ændring i retning af kvindelig dominans på en række studier. Generelt er der kommet flere kvinder ind på de videregående uddannelser, tallet er gået fra i 1996 til i 2009, medens der også er kommet flere mænd ind, idet de tilsvarende tal er henholdsvis og Denne trend slår mere specifikt igennem på andelen af kvindelige studerende på lægevidenskab, som er steget fra 59,9 % i 1996 til 65 % i For jura, statskundskab og økonomi observeres tilsvarende markante stigninger. Hovedparten af de studerende på jura, medicin og andre studier er således kvinder. Men det er dog evident, at der er studieretninger tilbage som fx ingeniørstudier, økonomistudier, naturvidenskab (fysik/kemi) og lignende typer af uddannelser og jobs, som mænd stadigvæk dominerer (jf. Thomsen 2008). På de studier, hvor kvinderne er i flertal, er det værd at understrege, at de først og fremmest kommer fra velstillede familier, om end der også er rekrutteret flere kvinder fra ufaglærte og faglærte hjem. Vores nyere undersøgelser (McIntosh og Munk 2009; 2007) viser, at især relativt flere unge kvinder med arbejderbaggrund indsluses i gymnasiet og bliver optaget på universiteterne end tidligere. I løbet af de seneste 20 år har flere end tre gange så mange piger påbegyndt en universitetsuddannelse, mens tallet for drengene kun er fordoblet. I 1985 gik blot 6 % af de 23-årige piger på universitetet. Tal fra 2005 viser, at 19 % af de 23-årige piger i dag går på universitetet. For mændenes vedkommende er stigningen ikke helt så drastisk, men der er dog sket en fordobling fra 8,5 % til 16,7 %. For piger, hvis mødre ikke har nogen uddannelse, er andelen som går på universitetet tredoblet, nemlig fra 3,2 % i 1985 til 8,6 % i Også piger, hvor moderen har en erhvervsfaglig uddannelse, havde dobbelt så stor chance for at få en lang videregående uddannelse i 2005 i forhold til 20 år tidligere. Andelen steg fra 7,7 % til 15,5 %. De tilsvarende andele for drenge er lavere. Det er første gang, at det kan dokumenteres, at den relative uddannelsesmobilitet er under opbrud i Danmark. Undersøgelsen viser en betydelig ændring for piger, som kommer fra hjem uden megen uddannelseskapital. Analysen fortæller, at det i hvert fald på den korte bane er blevet lettere at løsrive sig fra sin sociale oprindelse ved valg af en gymnasie- og universitetsuddannelse, men om det fører til sociale positioner, som er placeret over egen sociale oprindelse (typisk målt ved klasse, stilling, status eller indkomst) og dermed reel social mobilitet, vil tiden vise. Tallene viser dog, at det stadig forholder sig sådan, at piger og drenge med en akademisk baggrund har langt større chance for at komme ind på en universitetsuddannelse end alle andre (hhv. 59,7 % og

3 55 % i 2005). Det endelige resultat afhænger herudover i høj grad af, hvor gode universiteterne er til at holde fast på de studerende og de nyeste tal for, hvem der startede på universiteterne, kan ikke fortælle os, hvem der ender med at færdiggøre en universitetsuddannelse. Kvindemajoriteten internationalt set Ser man på udviklingen i et komparativt perspektiv med hensyn til uddannelse og køn, er det besnærende at konstatere, at i de lande hvor kvinderne er længst fremme i uddannelsessystemet, der er man også på mange måder er nået længst med ligestillingen. OECD (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling) fører statistik over uddannelsessektorerne i sine medlemslande, og beregninger foretaget på baggrund OECDs nyeste årlige rapport, Education at a Glance fra 2009, viser, at kønsskævheden er størst i de nordiske lande. Især Island, Danmark og Norge har en stor overvægt af kvinder på de videregående uddannelser, der ligger langt over OECD- og EU-gennemsnittet. Også langt over niveauet i USA/UK (se figur 1). Af de øvrige OECD-lande, som ikke indgår i figuren, er kønsfordelingen mest lige i Østrig, Belgien, Tyskland, Irland og Schweiz. Mens Tyrkiet, Japan og Korea er de eneste lande med en overvægt af mænd på de videregående uddannelser. Der er naturligvis mange mekanismer på spil. Fx et kønsopdelt arbejdsmarked. Man skal udvise en vis forsigtighed med at sammenligne på tværs af meget forskellige uddannelsessystemer. Det er dog interessant at bemærke, at skævheden så at sige er størst i de lande, hvor ligestillingen er kommet længst, om end der er forskelle. For eksempel ligger Finland med et overskud på 29 % mellem EUgennemsnittet og Australien. Kvinders nye sociale positioner i universitetsverdenen Uddannelse indgår i stigende grad som en del af en kønnet social reproduktion. Forskellige opgørelser peger på, at mændene stadig har en større andel af posterne på universiteterne, men ligestillingsmæssigt er der sket betydelige fremskridt for kvinderne. I dag er næsten en tredjedel af universitetslektorerne kvinder, fire ud af ti af adjunkterne er kvinder, og halvdelen af de ph.d.- studerende er kvinder (VTU 2009). Dette mønster har medført en modificering af kvindernes samlede position i det sociale rum, ved at flere kvinder er blevet en del af undervisnings- og hospitalssektoren samt at flere optræder i retssalene, hvilket bidrager til en forandring af arbejdsdelingen. Som Bourdieu (1999) er inde på, kan synlige forandringer af uddannelsespositionerne imidlertid skjule nogle træk ved de relative positioner: Ligestillingen af adgangsmuligheder og repræsentationsmuligheder kan skjule nogle af de uligheder, der stadig består i fordelingen mellem forskellige uddannelsesretninger og dermed forskellige karrieremuligheder, men der er sket meget siden Bourdieu skrev sin tekst, og derfor tegner min tekst i Munk (2008) heller ikke det fuldstændige billede af de forskydninger, der har fundet sted over de senere år i retning af mere ligestilling: Flere piger end drenge påbegynder og gennemfører gymnasie- og universitetsstudier, og de er begyndt at

4 blive repræsenteret på de højst ansete og betalte områder, eksempelvis på visse dele af det samfundsvidenskabelige område og inden for lægevidenskab. Endvidere peger en undersøgelse på, at piger inden for et 'hårdt' fag som fysik primært vælger retningen geofysik, medens drengene søger flere grene inden for fysikken (Hasse 2005, s. 60). Dette gælder dog ikke universelt. For eksempel i Italien, er nærmest halvdelen af fysikstuderende kvinder. Kvinderne søger dog stadigvæk de mere bløde områder, som humaniora, og mændene drømmer om hårde fag, som ingeniør og IT, samt musik. Endvidere ser det ud til, at pigerne i stigende grad drømmer om prestigefyldte professioner som læge og advokat (jf. Pless og Katzelson 2007). Dette mønster bekræftes af de tal jeg har præsenteret. En fokusering på kvindernes fremgang på bestemte områder har dog ikke fuldstændigt ændret mændenes magtfulde positioner inden for erhvervslivet, men det vil givetvis forandres over tid, selvom der også kan være tale om at en række positioner feminiseres, og derved måske får en forringet værdi. En række studier peger i retning af, at afkastet af en uddannelse falder i takt med, at flere kvinder søger ind på området. Uddannelsesvalg er i høj grad social betinget, det vil sige betinget af forældrenes stilling, uddannelse og kulturelle orientering, men køn slår altså også igennem. Ved at koble denne sammenhæng til individernes habitus - der indebærer en indlagt tilbøjelighed til enten at indtage dominerende eller dominerede positioner - er det muligt at forklare sammenhængen mellem uddannelse, køn og social position. Større formelle og reelle lige muligheder i uddannelsessystemet har næppe ført til en afskaffelse af disse to funktioner. I et kønsperspektiv ser disse funktioner ud til at blive opretholdt, da magtens felt ikke alene er domineret af bestemte sociale positioner, som ofte forudsætter specifikke uddannelser, men også er domineret af maskuline værdier. Derfor er kvinder endnu heller ikke særligt velrepræsenterede i topledelsen eller bestyrelseslokalerne i erhvervslivet, givetvis fordi kvinder har andre præferencer og rekruttering kræver som regel et betydeligt uformelt socialt netværk. Forklaring af forskelle Mange flere kvinder end mænd tager altså i dag videregående uddannelser, og de er mere effektive, når det gælder social uddannelsesmobilitet. Hvad skyldes disse ændringer? Nogle forskere vil umiddelbart pege på en ændret politik med øget fokus på ligestilling og ændrede kønsroller. Men hvorfor klarer pigerne sig bedre end drengene i forhold til skole, gymnasium, universitetsuddannelse og universitetsforskningen? Et bud er, at pigerne gennem socialisering og større sociale ambitioner er blevet mere parate til tage udfordringen op i en mere og mere akademisk orienteret uddannelseskultur, og muligvis har piger her en fordel i forhold til drenge, da de er tidligere modne, mens drengene har flere problemer med indlæring (jf. Zlotnik 2005; Ingvar 2008). I en undersøgelse af to testscorer var formålet at belyse 11-årige børns færdigheder i det danske sprog, og i hvilken grad de er i stand til at løse logiske problemstillinger. Disse tests er ikke tidligere blevet gennemført for 11-årige i Danmark. Resultaterne i begge tests viser, at de bedste drenge i øverste kvartil klarer sig lige så godt som pigerne, mens resten af drengene klarer sig dårligere end pigerne,

5 dette gælder især drengene i bunden. Vi ved ikke præcist, hvorfor det forholder sig sådan, udover at drenge generelt set er udviklet senere. På den anden side set observeres det, at topdrengene faktisk klarer sig lige så godt som toppigerne, og det kunne henlede opmærksomheden på, at drenge, som får den tilstrækkelige stimulans og opbakning fra forældre og omgivelser simpelthen klarer sig bedre (Munk 2009; Munk og Skov Olsen 2009). Desuden har pigerne igennem hele deres skoletid mest været omgivet af kvindelige rollemodeller, da der er flest kvindelige lærere. En forklaring kunne også være, at pigernes mødre er blevet mere uddannet, og at nogle af de mødre, som ikke selv har så meget uddannelse, givetvis har opmuntret og støttet deres døtre (og sønner) til at uddanne sig noget mere. Endelig peger en undersøgelse fra 2007 på, at blot en tredjedel af unge i alderen år har ambitioner om at få et job med en højere løn og social prestige end deres forældre. Selv blandt børn af ufaglærte arbejdere er viljen til social opdrift lille. Kombineret med den tidligere refererede undersøgelse, kunne det tyde på, at det især er drenge, som er risikogruppen. Det lave ambitionsniveau blandt unge risikerer at bremse graden af social mobilitet. Blandt unge på erhvervsuddannelser, som er vokset op i arbejderklassehjem, er viljen til at klare sig blot lidt bedre end forældrene mindre: 54 % af de unge på erhvervsuddannelserne har ikke ambitioner om at opnå højere uddannelse og job med højere social prestige end deres forældre. De ambitioner har blot 27 % af de unge på erhvervsskolerne. Små forventninger Den sociale mobilitet er altså vigende, både symbolsk og mentalt set, særligt blandt de svagest stillede unge, og ovennævnte undersøgelse fra 2007 viser samtidig, at de unge ikke oplever et stort pres fra hjemmefronten. Hele 48 % af de unge oplever ikke, at deres forældre ønsker, at jeg skal tage en højere uddannelse og få et job med højere social prestige, end de selv har fået. Kun 29 % føler, at de skal forsøge at leve op til forældrenes høje ambitioner. Blandt de unge på erhvervsuddannelserne føler hele 61 % ikke noget pres hjemmefra, mens kun 27 % er enige i, at forældrene forventer, at de klarer sig bedre. Andre undersøgelser har vist, at forældrene stadig spiller en afgørende rolle for unges uddannelsesvalg: Der er stadig næsten en tredjedel, som føler, de skal leve op til forældrenes forventninger. Tidligere var der nok også stærke forventninger, men måske mere i retning af: 'Kend din plads, tag den læreplads, vi kan give dig.' Unges livschancer har en nøje sammenhæng med forældrenes socioøkonomiske levevilkår uanset de unges egne opfattelser af ambitioner og karrierevalg, hvilket bekræftes af, at akademikerbørnene ser lysere på fremtiden. Realiteten er stadig, at risikoen for, at unge med ufaglærte forældre ikke har en uddannelse som 25- årig, er næsten syv gange så stor, som hvis man kommer fra et akademikerhjem. De unges ambitionsniveau har således en nøje sammenhæng med deres senere jobmuligheder.

6 Hvis drengene ikke kan se jobmuligheder, kan det føre til vigende sociale ambitioner og til mindre social mobilitet. Martin Munk er professor i Sociologi på Aalborg Universitet, Campus København, Copenhagen Institute of Technology, hvor han blandt andet står i spidsen for et nyt center for mobilitetsforskning. Teksten er et uddrag af en længere artikel, der kan læses i sin helhed og med relevante referencer og litteraturhenvisninger på Tabel 1. Andel af de 25-årige pr , der ikke har gennemført eller er i gang med en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, fordelt på køn og forældrenes højest fuldførte uddannelse: Forældres uddannelse 25-årige mænd 25-årige kvinder Ingen uddannelse efter grundskolen Faglig uddannelse Gymnasieuddannelse eller kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse eller bachelor Akademikere og forskeruddannede Kilde: Danmarks Statistik, 2008 (gentaget fra Lars Olsen 2008). Procentandel. Figur 1. Optagelse på MVU/LVU 2007 i forhold til kvinde-mandeforskel målt ud fra manden= kvindeoverskud.

7 Kvindeoverskud ved optagelsen til de videregående uddannelser i 2007 i udvalgte lande Island Danmark Norge New Zea Sverige UK EU-gsn. (Kilde: Education at a glance 2009:tabel A2.4) Finland Australien USA OECD-gsn. Tak til Trond Beldo Klausen for sammenstilling af tabel. Bourdieu, Pierre 1999: Den maskuline dominans. København: Tiderne skifter. Christoffersen, Mogens Nygaard 2004: Familiens udvikling i det 20. århundrede. Rapport 04:07. København: Socialforskningsinstituttet. Education at a Glance Paris: OECD. Hasse, Cathrine 2005: Køn som stopklods og solstråle, i: Køn, karakterer og karriere, Danmarks Evalueringsinstitut: Kvindelige forskertalenter dansk forsknings uudnyttede reserve (2009): København: VTU. McIntosh, James og Munk, Martin D Family Background and Educational Choices: Changes Over Five Danish Cohorts. Working Paper 18: København: Socialforskningsinstituttet. McIntosh, James og Munk, Martin D Family Background and Changing Educational Choices in Denmark, indsendt til internationalt tidsskrift Munk, Martin D. 2002: Køn, marginalisering og social eksklusion. Arbejdspapir 19b: København: Socialforskningsinstituttet. Munk, Martin D Køn, social mobilitet og social reproduktion, maskulin dominans og kvindernes indtog i uddannelsessystemet, Dansk Pædagogisk Tidsskrift 56(2):

8 Munk, Martin D Rapport til Forskningsrådet for Samfund og Erhverv: Om School Performance and Academic Achievement of Danish Children: A Longitudinal Study. November. Centre for Mobility Research, Aalborg University. Munk, Martin D og Olsen, Peter Skov Brug af testdata i børneforløbsundersøgelsen (BFU). EMU-forlag. Undervisningsministeriet (fou.emu.dk) Pless, Mette og Katznelson, Noemi 2007: Unges veje mod ungdomsuddannelserne. Tredje rapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde. København: Center for Ungdomsforskning. Thomsen, Jens Peter (2008). Social differentiering og kulturel praksis på danske universitetsuddannelser. Forskerskolen i Livslang Læring, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Zlotnik, Gideon Kendsgerninger og konsekvenser, i: Køn, karakterer og karriere, Danmarks Evalueringsinstitut:

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet Lars Olsen, journalist og forfatter Disposition: En fortælling fra Nordjylland Hvad skal Danmark leve af og hvad skal de unge mestre?

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi de unges lyst til uddannelse og læring? 2012 Foto Penny Mathews, layout Line Krogh KONFERENCE DEN 22. MAJ DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi unges

Læs mere

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne U N V E R S T Y C O L L E G E LLLEBÆLT Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne Oplæg temadag klinisk undervisning 22.08.2012 Jette Rasmussen UNVERSTY

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012. Education at a Glance 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012. Education at a Glance 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012 Summary in Danish Read the full book on: 10.1787/eag-2012-en Education at a Glance 2012 Sammendrag på dansk Education at a Glance 2012: OECD Indicators

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK 18. april 2005 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Ulf Lindow. B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling

Ulf Lindow. B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling Ulf Lindow B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling - Etnisk europæer af svensk og polsk afstamning, dansker, sjællænder, forbruger, ægtemand, far (to sønner på 19 og 37), farfar (til endnu to drenge),

Læs mere

På vej til professionerne

På vej til professionerne På vej til professionerne Rekruttering, identitet og professionsstrategier blandt studerende ved danske professionsuddannelser Forskningsleder: Gitte Sommer Harrits. Professionsuddannelserne fylder meget

Læs mere

UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation

UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation UNGES MOTIVATION I FORANDRING Om nye tendenser i uddannelsesverdenen og ungdomslivet og konsekvenserne for unges motivation KONFERENCE DEN 20. NOVEMBER 2013 Foto AFUK, layou Peter Aarhus UNGES MOTIVATION

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Mænd og. modernisering

Mænd og. modernisering Mænd og Når det bliver cool at hade skolen daginstitutionsarbejdets Drengenes oplagte vej modernisering ud af uddannelserne Steen Baagøe Nielsen Steen Baagøe Lektor, PhDNielsen Forskerskolen for livslang

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR -Pædagigisk problem eller mulighed? Hallo hører du efter, hvad jeg siger?. Har du ikke

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER

UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER UNGDOMSLIV PÅ KRYKKER Flere unge behøver hjælp og støtte. Er ungdomslivet blevet mere udfordrende, eller skrøbeliggør vi de unge? Konference hos Center for Ungdomsforskning den 25. november 2014 UNGDOMSLIV

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

DE STRESSEDE UNGE KONFERENCE DEN 12. DECEMBER. - Unges problem, voksnes ansvar? Foto Jesse Therrien, layout Line Krogh

DE STRESSEDE UNGE KONFERENCE DEN 12. DECEMBER. - Unges problem, voksnes ansvar? Foto Jesse Therrien, layout Line Krogh DE STRESSEDE UNGE - Unges problem, voksnes ansvar? 2012 Foto Jesse Therrien, layout Line Krogh KONFERENCE DEN 12. DECEMBER DE STRESSEDE UNGE - Unges problem, voksnes ansvar? Konference hos Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet

Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Halsnæ Regional Udviklingsplan 2012 Uddannelse Regionens og kommunernes opgaver på uddannelsesområdet Regionen har en rolle i forhold til at facilitere et bredt samarbejde regionalt mellem kommuner og

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem

33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem 33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Bilag B Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Uddannelsesprogrammer og fri kombination af kurser i Sverige I 1993 afskaffedes det såkaldte linjesystem i Sverige. Universiteter og högskoler fik herefter

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Forældre og vejledning

Forældre og vejledning Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Forældre og vejledning Forældre til tosprogede børn Maj 2005 Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Undersøgelse af forældre og vejledning Forældre

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

En brændende platform

En brændende platform LÆS KOMMENTAR Torsdag 28/06 2012 Historisk få vil være faglærte AF: GITTE REDDER Gymnasierne og studenterhuen trækker. Kun hver femte ung, der forlader folkeskolen i denne uge, begynder på en erhvervsuddannelse

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne...4 Hvor mange er de?...4 Skolestørrelse... 5 Lærer/elevratio...6 De almengymnasiale studenter - før, under og efter...6 Det almene

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Copenhagen Business School 1 Indhold Status om ligestilling fra Copenhagen Business School 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Copenhagen Business School Vores

Læs mere

Det almene gymnasium i tal

Det almene gymnasium i tal Det almene gymnasium i tal 2014 Indhold Forord... 3 Uddannelsesinstitutionerne... 4 Udbydere af de almengymnasiale ungdomsuddannelser... 4 Skolestørrelse... 5 De almengymnasiale studerende - før, under

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

SU-støttemodtagere i udlandet

SU-støttemodtagere i udlandet ANALYSE SU-støttemodtagere i udlandet Hvor mange støttemodtagere læser på hele videregående uddannelser i udlandet? Hvad læser de, og hvor læser de? Hvor mange fuldfører uddannelsen, og hvor mange afbryder?

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder som ledere Indhold: Kvinder som ledere...1 Sammenfatning...2 Kvindelige lederes placering på arbejdsmarkedet...3 Evnen til at lede...5

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere