Medierne overser ikke-akademiske uddannelser
|
|
- Hanne Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en ungdomsårgang starter på de dybt oversete erhvervsuddannelser, men den manglende opmærksomhed og besparelser har store følgevirkninger blandt andet i form af at hver anden elev på erhvervsuddannelserne ikke gennemfører og der er akut mangel på praktikpladser på uddannelserne. Det er derfor tvingende nødvendigt at rette et større fokus mod erhvervsuddannelserne, stoppe besparelserne og sikre at alle kan gennemføre, hvis vi ønsker at styrke danskernes uddannelsesniveau og sikre fremtidig konkurrenceevne. Skæv fordeling af mediernes opmærksomhed En undersøgelse af danske mediers dækning af forskellige uddannelser viser, at universitetsuddannelserne er kraftigt overrepræsenteret i medierne sammenlignet med erhvervsuddannelserne. Som det fremgår af nedenstående figur resulterede en Infomedia-søgning på ordet 'universitet' i artikler. Modsat resulterede en søgning på ordet 'erhvervsskole' i samme periode kun i artikler. En søgning på ordet 'gymnasium' gav artikler, mod til ordet 'teknisk skole'. Medieopmærksomhed måles her ved at undersøge i hvor mange artikler et bestemt søgeord er nævnt de sidste 12 måneder. Kontakt Jens Jonatan Steen Direktør T E.jjs@cevea.dk Forfatter Tanne Krogh Bertelsen Analytiker Notat Tema: Ny ulighed Publiceret d Nærværende notat må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea 1
2 Antal artikler ved infomedia-søgning (maj 2009-maj 2010) Kilde: Infomedia Der kan være mange grunde til, at medierne ikke i så høj grad vælger at beskæftige sig med de erhvervsfaglige uddannelser. Denne undersøgelse siger selvsagt ikke noget om karakteren af mediedækningen af de forskellige uddannelser. En del af forskellen i mediedækning fra uddannelse til uddannelse kan f.eks. skyldes at eksperter fra forskellige universiteter ofte udtaler sig i medierne. Alligevel giver undersøgelsen et klart fingerpeg om, hvad medierne bedst kan lide at beskæftige sig med. Syv ud af ti danskere overvurderer hvor stor en del af befolkningen der har en lang videregående uddannelse. Det korrekte tal er 6 pct. Det betyder at læsere af dagblade, lokalaviser og fagblade får et skævt indtryk af virkeligheden når uddannelser som inkluderer næsten halvdelen af en ungdomsårgang, bliver behandlet så lidt. Som det fremgår af nedenstående figur optager erhvervsuddannelserne flere unge end f.eks. de gymnasiale eller mellemlange videregående uddannelser. Selvom der hvert år starter mange flere studerende på de erhvervsfaglige uddannelser, end der starter på de mellemlange og lange videregående uddannelser til sammen, får sidstnævnte altså langt den største del af opmærksomheden i de danske medier. Det betyder, at danskerne får et skævt billede af uddannelsesniveauet i Danmark. 2
3 Overvurdering af uddannelsesniveau Hvor stor en procentdel af Danmarks befolkning tror du har en lang videregående uddannelse, dvs. en universitetsuddannelse på minimum fem år? Kilde: Interresearch på vegne af Cevea Analyseinstituttet Interresearch spurgte for Cevea i juli 2009 danskerne om hvor stor en andel af befolkningen de troede havde en lang videregående uddannelse. Ifølge Danmarks Statistik er tallet knap 6 pct., men danskerne skød langt over målet og syv ud af ti svarede at andelen enten var højere eller væsentligt højere. Dette kan muligvis hænge sammen med den skæve mediedækning af uddannelsestyper i Danmark. Figur 3 - Antal studerende fordelt på forskellige uddannelsestyper 2008 En anden grund til at erhvervsuddannelserne ikke er mere i fokus mediemæssigt og politisk kan være at der, som forfatter Lars Olsen påpeger, ikke er en eneste af politikerne på Christiansborg, hvis børn går på en erhvervsuddannelse. Man kan spørge om politikerne ville byde deres egne børn ikke at kunne rykke fra 1. til 2. g fordi der ikke var plads? Politikere og andre beslutningstagere har ganske 3
4 enkelt ingen personlig berøring med området og kender slet ikke til de unge og deres problemer på samme måde som de kender til gymnasierne og de videregående uddannelser, hvor de selv har gået eller hvor deres børn går. Det understreges af, at erhvervsuddannelsernes problemer ikke i særlig høj grad når til de trykte mediers dagsorden. Besparelser Den manglende opmærksomhed på uddannelserne betyder at der kan spares på dem uden voldsomme konsekvenser. Regeringen har en målsætning om at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en uddannelse i Danmark. Her spiller erhvervsuddannelserne en nøglerolle, da det er her mange der på nuværende tidspunkt ikke får en uddannelse forventes at starte. Det er således nødvendigt at skabe bedre vilkår for de faglige uddannelser, hvis vi skal nå 95 pct.-målsætningen. Derfor kan det undre, at der i finansloven for 2010 blev indført besparelser på 205 mio. kroner på erhvervsuddannelserne. Besparelser som Danske Erhvervsskoler vurderer primært vil gå fra undervisning, da erhvervsskolerne gennem en årrække har været udsat for så markante besparelser at der ikke er mere effektiviseringspotentiale at hente. Samtidig bliver lønnen for skolepraktikelever over 18 år som en del af regeringens genopretningspakke nu nedsat til 21 kroner i timen. Vi kan ikke løse et problem som vi lukker øjnene for En ulempe ved at erhvervsuddannelserne ikke får den medieopmærksomhed deres elevtal tilsiger, er at der ikke kommer tilstrækkelig opmærksomhed på de vilkår de eksisterer under. Og erhvervsuddannelserne har store problemer at slås med. Eksempelvis er der en langt større frafaldsprocent på erhvervsuddannelserne sammenlignet med andre uddannelsestyper. Frafaldsprocenten på de lange videregående uddannelser er faldet fra 22 til 17 pct. fra 2001 til På erhvervsuddannelserne er frafaldet i samme periode steget fra 41 til hele 48 pct. En nedbringelse af det dramatisk høje frafald ville gøre at Danmark kom meget tættere på målsætningen om at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en uddannelse. Et af de største problemer på uddannelserne og en stor grund til, at så mange dropper ud, er manglen på praktikpladser. Det anslås af 3F at der på nuværende tidspunkt findes unge uden en praktikplads. Den økonomiske krise har for alvor haft indvirkning på antallet af praktikpladser, der fra december 2008 til december 2009 faldt med 11% svarende til uddannelsesaftaler. Tendensen forstærkes af at efterspørgslen på lærlinge er konjunkturafhængigt og der derfor i nedgangstider er et meget mindre udbud af praktikpladser. Det er et personligt problem for de unge, der ikke har mulighed for at færdiggøre deres uddannelse og På nuværende tidspunkt mangler cirka unge en praktikplads som risikerer at blive tabt på gulvet og aldrig at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig er det også et stort samfundsmæssigt problem, da virksomhederne ifølge LO på landsplan kommer til at mangle op mod faguddannede i løbet af de næste 5-10 år. Løsninger For at stoppe frafaldet så flere unge får en uddannelse, er det tvingende nødvendigt at sikre, at alle der starter på erhvervsuddannelserne får garanti for at kunne gennemføre. Samfundet skyder sig selv i foden ved at tvinge så mange unge til at afbryde deres uddannelse på grund af mangel på praktikpladser. Derfor må politikerne i de kommende forhandlinger om praktikpladser give en reel uddannelsesgaranti til fuldt fagligt niveau, ikke kun til niveau 1, som regeringen har valgt at fortolke den nuværende uddannelsesgaranti. Samtidig må uddannelserne også opprioriteres økonomisk, så der reelt er ressourcer til at løfte 95pct.- målsætningen og tage hånd om de ekstra svage unge, som starter på uddannelserne. Med udgangspunkt i et virkemiddelkatalog på praktikpladsområdet som Oxford Research har udarbejdet for LO, anbefaler Cevea følgende tiltag for at skabe praktikmuligheder for alle: Der skal skabes flere offentlige praktikpladser så antallet af praktikpladser modsvarer den kommende efterspørgsel på uddannet arbejdskraft. Det offentlige skal forpligte sig til at oprette flere pladser end hvad der er vedtaget i ungepakken. Det vil på kort sigt skabe et større antal praktikpladser. Der skal oprettes praktikpladscentre for de studerende, der ikke har praktikplads. Centrene skal lave værkstedsundervisning knyttet til egentlig produktion, som man kender det fra 4
5 f.eks. frisørskolen. Det skaber en mere motiverende undervisning, da en produktion med kunder der stiller krav, kommer tættere på virkeligheden end den nuværende skolepraktik. Der kan oprettes flere og færre pladser afhængig af konjunkturudsving og der skal være en højere kvalitet end den nuværende skolepraktik. En udbredelse af mere fleksible praktikforløb som f.eks. en øget brug af kombinationsaftaler hvor to eller flere virksomheder deles om en elev eller to elever en kontrakt -ordninger hvor to elever deler en kontrakt og skiftes til at være i virksomheden og på praktikcenter. Det gør det mere overkommeligt for mindre og mere specialiserede virksomheder at have elever. De fleksible forløb kan kombineres med undervisning på praktikcentrene. Derudover mener Cevea at det er centralt at medierne spiller en mere bevidst rolle i deres dækning af uddannelsesudbud i Danmark. Hvis mediedækningen var mere ligeligt fordelt mellem de forskellige uddannelsestyper kunne det have en række positive konsekvenser, herunder: Et mere reelt billede af hvilke uddannelser der findes og hvad de indeholder, Dette vil kunne føre til en fortsat eller stigende søgning til erhvervsuddannelserne. Et øget politisk fokus på de problemer erhvervsuddannelserne oplever med manglende ressourcer og manglende politisk vilje til fx at sikre praktikpladser til de optagne på uddannelserne. Dette vil på længere sigt være med til at sikre at Danmark fortsat kan have en varieret og veluddannet arbejdsstyrke indenfor både faglærte og videregående uddannelser og på længere sigt er dette afgørende for at sikre Danmarks konkurrenceevne. 5
De unge falder fra erhvervsuddannelserne
De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.
Læs mereFlere unge har brug for fleksuddannelse?
Flere unge har brug for fleksuddannelse? Knap hver femte ung f i dag ikke en ungdomsuddannelse. Det betyder, at der fra hver gang er ca. 11.000 unge, som har brug for et andet tilbud end de eksisterende
Læs mereNotat: 365 akademikere og én kloakmester
Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede
Læs mereUddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job
Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.
Læs mereFlere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går
1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereBESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK
9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene
Læs mereNotat: Medierne sætter lærerne under pres
Notat: Medierne sætter lærerne under pres Det er afgørende at have den offentlige mening bag sig for at kunne komme stærkt ud af en forhandlingssituation. Og på det seneste er resultater fra meningsmålinger
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd om ændring af AER-loven Svar på samrådsspørgsmål A-B Folketingets Uddannelsesudvalg Folketingets Uddannelsesudvalg Ca. 5
Læs mereARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID
16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser
Læs mereMedicinen virker ikke: Erhvervsskolerne uddanner for få - UgebrevetA4.dk. KLOGE HÆNDER Medicinen virker ikke: Erhvervsskolerne uddanner for få
KLOGE HÆNDER Medicinen virker ikke: Erhvervsskolerne uddanner for få Af Johannes Lange Baunsgaard @JLBaunsgaard Fredag den 17. august 2018 Det samme antal færdiggør en erhvervsuddannelse som for ti år
Læs mereMænd med lange uddannelser skriver debatsiderne
1 Mænd med lange uddannelser skriver debatsiderne Notat om uddannelse og køn i de danske debatsektioner De mennesker, der skriver debatindlæg i de store landsækkende medier, har ikke meget til fælles med
Læs mereForudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne
Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes
Læs mereREGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE
20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav
Læs mereUDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD
31. august 8 af direktør Lars Andersen tlf. 33 55 77 17 UDDANNELSESFIASKO SKYLDES ISÆR STORT FRAFALD Den store andel unge, der ikke får en uddannelse, skyldes især et stort frafald. Ud af de ca. 25 procent
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereBesparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand
kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,
Læs mereDANSKE INDUSTRI VIRKSOMHEDER TAGER FOR FÅ LÆRLINGE
DANSKE INDUSTRI VIRKSOMHEDER TAGER FOR FÅ LÆRLINGE ØKONOMISK ANALYSE 19. juni 2017 Danske industrivirksomheder tager for få lærlinge Mere end hver femte af Dansk Metals tillidsrepræsentanter arbejder på
Læs merePraktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet
Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode
Læs mereSamfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb
Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden
Læs mereUddannelse er vejen til vækst
Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende
Læs mereUligheden i indkomster stiger
Uligheden i indkomster stiger har ikke kun alene højeste disponible indkomst, de har også oplevet en væsentlig højere stigning end andre lønmodtagere. Indkomstgabet mellem topledere og lavtlønnede er steget
Læs mereUnge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads
Unge i Københavnsområdet har sværest ved at finde praktikplads Det er markant sværere at finde praktikplads for unge i Københavnsområdet end i resten af landet. I Københavnsområdet står mere end 6 elever
Læs mereFORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER
FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereVUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle
11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse
Læs merePolitisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse
Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål
Læs mereNiveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store. ressourcer. Niveaudeling er stort set fraværende på erhvervsuddannelserne
Organisation for erhvervslivet maj 2009 Niveaudeling i erhvervsskoler kan frigøre store ressourcer AF KONSULENT CLAUS ROSENKRANDS OLSEN, CLO@DI.DK Niveaudeling er stort set ikke eksisterende på erhvervsuddannelserne
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereErhvervsskoler interesserer sig ikke for bonusordning
9. oktober 2015 ANALYSE Af Maria Bille Høeg Erhvervsskoler interesserer sig ikke for bonusordning Hver fjerde erhvervsskole tillægger det lille betydning at få udbetalt en praktikpladsbonus, når de skal
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER
Læs mereSærligt ufaglærte mister dagpengene
Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereReduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere
09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren
Læs mereDanskerne frygter udenlandsk arbejdskraft
Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige
Læs mereDanskerne: Den største udfordring er ungdomsarbejdsløshed!
Danskerne: Den største udfordring er ungdomsarbejdsløshed! I prioriteringen af Danmarks største økonomiske udfordringer peger 1/3 af danskerne på ungdomsarbejdsløsheden som dén afgørende. Så, mens underskuddet
Læs mereDanskerne ønsker mere lighed i formuer
Danskerne ønsker mere lighed i formuer Formuer burde være ganske ligeligt fordelt, det mener 77 pct. af danskerne. 8 ud af 10 danskere er endda enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have
Læs mereB E H O V F O R K VA L I F I C E R E T A R B E J D S K R A F T I N O R D J Y L L A N D M A J
BEHOV FOR KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT I NORDJYLLAND M AJ 2 0 1 8 STORE FORVENTNINGER I DE PRIVATE VIRKSOMHEDER 10.000 flere job på private arbejdspladser frem mod 2025. Offentlige arbejdspladser vil derimod
Læs mereÆldre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet
Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereStore virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser
For 2. måned i træk mangler 11. elever en praktikplads i en virksomhed Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser Dagens praktikpladstal viser, at der i juli måned var knap 11. elever
Læs mereResumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011
Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...
Læs mereEn skole af elever- For elever
En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget
Læs mereFlere virksomheder tror, de kan slippe afsted med at snyde med skat og sort arbejde
1 Flere virksomheder tror, de kan slippe afsted med at snyde med skat og sort arbejde Nye tal fra SKAT viser et drastisk fald i andelen af virksomheder, der oplever en reel risiko for at blive opdaget
Læs mereNotat 19. august 2016 J-nr.: /
Notat 19. august 2016 J-nr.: 82579 / 2324233 Orientering om: Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og om praktikpladser Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i
Læs mereUnge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes
10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over
Læs mereVisioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring
Visioner for EUD - fra krisestyring til fremtidssikring Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm torsdag den 28. oktober 21 Nye perspektiver på erhvervsuddannelserne Arbejdsstyrken frem til 24 1 9 8 7 6 5 4
Læs mereAftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale
Læs mereLO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed
20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk
Læs mereMangel på faglært arbejdskraft hænger tæt sammen med mangel på praktikpladser
Juni 218 Mangel på faglært arbejdskraft hænger tæt sammen med mangel på praktikpladser For flere af de faglærte stillinger, hvor der i dag er mangel på arbejdskraft i alle eller hovedparten af de regionale
Læs mereMilliardpotentiale i skolepraktikken
Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde
Læs mereMangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling
Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle
Læs mereSkolepraktik: fra en nødløsning til et aktiv for erhvervsuddannelserne?
Forsker-praktikernetværkets konference d. 19.november 2009 Christian Helms Jørgensen, Roskilde Universitet Workshop 2 - et værksted for bedre skolepraktik Skolepraktik: fra en nødløsning til et aktiv for
Læs mereOvergangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning
Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse - udfordringer Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Hvem er mest parat til uddannelse?
Læs merePresse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne
Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes
Læs mereHar de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge?
Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Nye tal fra Cevea viser, at kun 20,3 pct. af de unge mellem føler sig inddraget i kommunalpolitik, mens tallet for de 64-75
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereDansk vækstmotor løber tør for brændstof
Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne
Læs mereSværest at finde praktikpladser inden for de store fag
Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden
Læs mereMangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere
Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.
Læs mereFærre faglærte udfordrer fødevarebranchen
Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret
Læs mereTysklands indkomstudvikling siden murens fald
Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst
Læs mereNej til SU-nedskæringer
Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform
Læs mereBygge og anlægsbranchen på Bornholm
Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereNotat om den seneste ledighedsudvikling i 3F Juni 2009 Stor stigning i ungdomsarbejdsløsheden
Formandssekretariatet 7. juli 2009 AV/AW Notat om den seneste ledighedsudvikling i 3F Juni 2009 Stor stigning i ungdomsarbejdsløsheden I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Fra maj til juni er 1.000 flere
Læs mereUdbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau
Læs mereVækst og valgmuligheder
N O T A T Til Folketingets Uddannelsesudvalg Vækst og valgmuligheder - regional uddannelsesdækning under fremtidig institutionsstruktur for ungdomsuddannelser 07-12-2010 Sag nr. 09/3091 Dokumentnr. 61199/10
Læs mereUngdomsgaranti til Alle!
Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive
Læs mereNotatet er en årlig status på praktikpladssituationen i København, herunder antal uddannelsesaftaler indgået af KK i 2017.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Til ØU 5. april 2018 Årlig status på praktikpladsområdet i København i Notatet er en årlig status på praktikpladssituationen i København,
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om
Læs mereChristiansborg overskygger kommunalpolitikken
Christiansborg overskygger kommunalpolitikken Christiansborgpolitikere dominerer. Når 51,9 pct. af danskerne oplever, at alle vigtige politiske beslutninger træffes på Christiansborg, som nye tal fra Cevea
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Viden om og brug af de forskellige aftaletyper summary
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Viden om og brug af de forskellige aftaletyper summary De senere års økonomiske krise i Danmark har ført til en stor mangel på praktikpladser,
Læs mereVoksenuddannede på KVU- og MVU-områderne
08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation
Læs mereFOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 127 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget Lukket samråd
Læs mereAf Lisbeth Pedersen Forsknings- og analysechef, VIVE Arbejde og Ældre
ANALYSE Handicappede får endnu sværere ved at få job fremover Fredag den 12. januar 2018 Der tages mange politiske initiativer, der skal højne vores kompetencer, så vi kan følge med kravene på arbejdsmarkedet.
Læs mereIkke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereUddannelse the Greenlandic view. Daniel Gottrup Departementet for Uddannelse og Forskning
Uddannelse the Greenlandic view Daniel Gottrup Departementet for Uddannelse og Forskning Geografi og infrastruktur 18 byer - 60 bygder Svært at tiltrække og fastholde uddannet personale til førskole og
Læs mereKontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn
1 Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereKort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN
Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereIndvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet
Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr.
Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr. 18/00097 Vejledning til erhvervsskoler, faglige udvalg, lokale uddannelsesudvalg og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereHerning, den 19. september Vedr.: Ansøgning om udbud af 2-årig HF i forbindelse med gymnasiereformen
1 - Ansøgning til Region Midt om udbud af 2-årig HF.pd Region Midtjylland Skottenborg 26 Postboks 21 8800 Viborg Herning, den 19. september 2016 Vedr.: Ansøgning om udbud af 2-årig HF i forbindelse med
Læs mereFÆRRE FÅR EN UNGDOMSUDDANNELSE
18. august 28 af Lars Andersen direkte tlf. 337717 Resumé: FÆRRE FÅR EN UNGDOMSUDDANNELSE 13 procent flere unge får ikke en ungdomsuddannelse sammenlignet med 21. For de 26 årige er det mere end hver fjerde,
Læs mereInvitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL
UNGE FOR LIGEVÆRD 1.september 2010 Kære UFL Vi er en lang række organisationer, som er gået sammen i en større ungdomskampagne, og vi vil rigtig gerne have jer med. Kampagnen hedder Unge ta r ansvar og
Læs mereVEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSES- UDVALG. De lokale uddannelsesudvalgs ansvar for deres elever i skolepraktik
VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSES- UDVALG De lokale uddannelsesudvalgs ansvar for deres elever i skolepraktik August 2018 Kære Lokale Uddannelsesudvalg! De faglige udvalg har udarbejdet denne vejledning
Læs mere