teori viden skabs PBL Anvendt Problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser HAR DU LÆST Jette Egelund Holgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "teori viden skabs PBL Anvendt Problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser HAR DU LÆST Jette Egelund Holgaard"

Transkript

1 130 mm mm 11,4mm mm 130 mm HAR DU LÆST 17,8 mm mm VIDEN, VÆRKTØJER OG LÆRING PETER HAGEDORN-RASMUSSEN cand.techn.soc., ph.d, er lektor på Institut for Kommunikation, Virksomheder og Informationsteknologier (CBIT), Roskilde Universitet (RUC). Peter forsker blandt andet i projektledelse samt i forandringsprocesser med særlig fokus på samspillet mellem ledelse, læring og arbejdsliv. Han fokuserer især på de formningsprocesser, der finder sted, når ideer og redskaber bliver til forandring i praksis. Udover at forske i disse temaer har Peter også arbejdet som konsulent inden for området igennem flere år. studerende på videregående uddannelser, som arbejder med problemde, men er også relevant for praktikere, der ønsker at skærpe kendtil at forstå og håndtere projektarbejdets kompleksitet. samfundslitteratur.dk 18 mm mm Vanessa sonne-ragans Anvendt viden skabs 130 mm Anvendt videnskabsteori Vanessa Sonne-Ragans Reflekteret teoribrug i vidensk abelige opgaver rere videnskabsteorien i dine skrevne opgaver handlinger. de eklektisk (dvs. med flere teorier) i samme ve. utere og konkludere på en måde, der efterlader pgave med et tydeligt videnskabsteoretisk aftryk. 225 mm samfundslitteratur.dk teori Bogen sætter bl.a. fokus på: vanessa sonne-ragans (f.1969) cand.psych., ph.d. har gennem en årrække vejledt, undervist og forelæst i anvendt videnskabsteori på Institut for Psy kologi, Københavns Universitet. Bogens indhold er udviklet i forbindelse med dette arbejde og har afsæt i de praktiske pro blemstillinger, som studerende møder, når de skal anvende videnskabsteorien konkret i deres opgaver. Vanessa sonne-ragans henvender sig til alle studerende og undervisere, der n ny tilgang og nye værktøjer til det praktiske arbejde enskabsteori. Bogen er især tænkt i forbindelse med k opgaveløsning, men kan også bruges af stude er ønsker en mere generel indsigt i grundlæggende stillinger inden for videnskaberne. Gennemgangen skabsteorien er vinklet, så bogen kan anvendes af nde fra både samfunds og humanvidenskaberne. Foto: christoffer regild dt videnskabsteori udvikler din evne til at: Anvendt videnskabsteori nde oplever generelt videnskabsteori som svært til g. Anvendt videnskabsteori viser konkret, hvordan absteorien anvendes i praksis. Bogen tager dermed videre i forhold til andre bøger om videnskabsteori: for blot at forklare de forskellige videnskabsteorier er udvikler den dine evner til at anvende dem i viden e opgaver. PBL problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser giver et solidt afsæt for at få det bedste ud af arbejdsformen. Forfatterne præsenterer en række modeller, idéer og forslag til, hvordan man på succesfuld vis kan tage ansvar for egen læring gennem de udfordringer og muligheder, der følger med PBL. Omslag: imperiet.dk Aktionsforskning en grundbog Gitte Duus m.fl. (red.) problemfelt og problemformulering projektstyring og projektledelse samarbejde i projektgrupper og med vejledere kommunikation og konflikthåndtering brug af it evaluering PBL problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser er skrevet af forskere fra Aalborg Universitet, som har forsket og undervist i PBL indenfor hhv. humanistiske, ingeniør-, naturog samfundsvidenskabelige uddannelser. Bogen er således tænkt anvendt på tværs af fagene. Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING samfundslitteratur.dk samfundslitteratur.dk Thomas Ryberg Nikolaj Stegeager Problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser mm Problembaseret læring og projektarbejde (PBL) anvendes på en lang række videregående uddannelser. Evnen til at arbejde problem- og projektbaseret er imidlertid ikke noget, der kommer af sig selv. Det er en kompetence, der skal tilegnes og opøves. PBL PROJEKTARBEJDETS KOMPLEKSITET ANITA MAC cand.techn.soc., ph.d, er lektor på Institut for Kommunikation, Virksomheder og Informationsteknologier (CBIT), Roskilde Universitet (RUC). Anita forsker blandt andet i projektledelse, kompleksitet og kreative processer. Hun har igennem mange år undervist og vejledt i projektarbejde og er initiativtager til RUC s masteruddannelse i projektledelse. Desuden holder hun foredrag og workshops for studerende, forskere og praktikere om projektorganiseringsmuligheder. FOTOGRAF: POUL ERIK NIKANDER FRANDSEN TARBEJDETS KOMPLEKSITET får du indsigt i og værktøjer til at håndtere i projektarbejdet. Du får dermed styrket dine projektkompetencer og glige og samarbejdsmæssige kompleksitet projektmøder aglige og sociale konflikter ndres roller og bidrag til projektarbejdet for projektet d projektets muligheder med faglige tekster n læring REDAKTØRERNE ANITA MAC OG PETER HAGEDORN-RASMUSSEN (RED.) Jette Egelund Holgaard 130 mm Projektarbejdets kompleksitet Anita Mac og Peter Hagedorn-Rasmussen (red.) FOTOGRAF: CHRISTOFFER REGILD år en stor del af læringen i tværfaglige og problemorienterede projekt krævende, både fagligt og samarbejdsmæssigt, og ofte er de studekkeligt på til at håndtere den kompleksitet, der ligger i projektarbejdet. dets kompleksitet handler om at skabe gode faglige, samarbejdsmæssige er i de faglige og sociale relationer, som projektarbejdet tilbyder. PROJEKTARBEJDETS KOMPLEKSITET VIDEN, VÆRKTØJER OG LÆRING kellige kompetencer at gennemføre en videregående uddannelse: Du denfor dit faglige felt. Du skal kunne arbejde kritisk og konstruktivt. e relevante problemstillinger og se muligheder og løsninger på den mere og mere. Du skal kunne sætte din viden på spil, uddybe og kvalikal du kunne samarbejde med andre mm Jette Egelund Holgaard er civilingeniør, ph.d. og lektor ved Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet. Jettes forskning er forankret i Center for Problembaseret læring (PBL) i ingeniørvidenskab og bæredygtighed i UNESCO regi. Hun har mere end 15 års erfaring med at undervise og vejlede i PBL. Diana Stentoft Anja Overgaard Thomassen Thomas Ryberg er cand. mag., ph.d. og professor (mso) ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Han er tilknyttet forskningscenteret e-learning Lab center for brugerdreven innovation, læring og design. Thomas forsker i Networked Learning, PBL og hvordan nye medier og teknologier kan medvirke til at transformere vores måder at tænke om og skabe rammer for læring. Han har mere end ti års erfaring med at undervise og vejlede i PBL. Nikolaj Stegeager er cand. psych., ph.d. og adjunkt ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Nikolaj underviser på en lang række PBL-baserede uddannelser indenfor såvel ordinære som videregående uddannelser. Nikolajs forskning beskæftiger sig især med forholdet mellem uddannelse og organisatorisk praksis. Problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser Diana Stentoft er cand.mag., ph.d. og lektor i univer si tetspædagogik ved Institut for Medicin og Sund heds teknologi, Aalborg Universitet. Diana underviser indenfor læring og PBL ved de sundhedsvidenskabelige uddannelser. Hun forsker indenfor universitetspædagogik og PBL og er særligt optaget af studerendes læreprocesser og refleksion samt den problembaserede læringstilgangs anvendelsesformer. Anja Overgaard Thomassen er cand.merc., ph.d. og lektor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Anja har beskæftiget sig med problembaseret læring både i forhold til efter/videreuddannelse samt master-, bachelor- og kandidatstuderende. PBL har også været afsæt for hendes forskning i praksisnær kompetenceudvikling mellem universitet og virksomheder. Omslag: Annette Borsbøl / Imperiet

2 Jette Egelund Holgaard, Thomas Ryberg, Nikolaj Stegeager, Diana Stentoft, Anja Overgaard Thomassen PBL Problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser

3 Jette Egelund Holgaard, Thomas Ryberg, Nikolaj Stegeager, Diana Stentoft og Anja Overgaard Thomassen PBL Problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser 1. udgave 2014 Samfundslitteratur 2014 OMSLAG Imperiet (Annette Borsbøl) SATS SL grafik (slgrafik.dk) TRYK Narayana Press (narayana.dk) TRYKT BOG ISBN E-BOG ISBN Samfundslitteratur Rosenørns Allé Frederiksberg C Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY- DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

4 INDHOLD INDLEDNING 7 Bogens intentioner 7 Bogens struktur 11 Læsning af bogen 13 KAPITEL 1 HVAD ER PROBLEMBASERET LÆRING? 15 Hvorfor PBL ved de videregående uddannelser? 15 Overordnede principper for problembaseret læring 18 Hvad betyder en PBL-tilgang konkret for dig som studerende? 27 Afrunding 29 KAPITEL 2 OM PROBLEMER OG PROBLEMFORMULERINGER 31 Problemformuleringen projektets første og sidste skridt 32 Afgrænsning af problemet 39 Fra problemfelt til problemformulering 43 Problemformuleringen som projektets kompas 44 Den gode problemformulering skarpe om problemformuleringen 49 Afrunding 52 KAPITEL 3 AT PLANLÆGGE OG STYRE ET PBL-PROJEKT 55 Afgrænsning af problemet via Mind Map 55 Mål/middeldiagram 58 Tidsplanlægning flowdiagram 60 Backcasting 62 Arbejdsorganisering Gantt-skema 63 Fordeling af arbejdet 67 Afrunding 72 KAPITEL 4 OPSTART AF SAMARBEJDET 73 Godt begyndt halvt fuldendt 74 Projektgruppen som organisatorisk enhed og praksisfællesskab 75

5 Forventningsafklaring er første skridt 78 Fra forventningsafstemning til samarbejdsaftale 81 Samarbejdsaftalen med vejleder 83 Afrunding 88 KAPITEL 5 SAMARBEJDE FRA HENSIGT TIL HANDLING 89 Samarbejde som et samspil af roller 89 Om arbejdsgrupper, hyggegrupper og dysfunktionelle grupper 93 Kommunikationen i gruppen 96 Konflikter i gruppen 102 Konflikthåndtering 104 Afrunding 110 KAPITEL 6 PBL OG IT 113 Hvorfor bruge it i projektarbejdet og hvordan? 114 Udforskning af undersøgelsesfeltet 117 Ressourcehåndtering (opbevare, gemme og annotere) 120 Dialog 123 Afrunding 131 KAPITEL 7 EVALUERING AF DET PROBLEMBASEREDE ARBEJDE 133 Hvad er evaluering? 134 Om feedback i evaluering 136 Om at sætte mål og evaluere 140 Evalueringsforhold 142 Den løbende evaluering 144 Den afsluttende evaluering 148 Afrunding 152 KAPITEL 8 PBL I ARBEJDSLIVET 155 PBL i videnssamfundet 155 Afrunding 162 FORFATTERPRÆSENTATION 165 LITTERATUR 167 INDEKS 173

6 INDLEDNING 7 INDLEDNING Denne bog er til dig, der gerne vil vide mere om det at arbejde problembaseret og projektorganiseret. Det kan være, fordi du er påbegyndt en videregående uddannelse, hvor undervisningen er tilrettelagt ud fra dette perspektiv. Det kan også være, at du allerede har erfaring med problembaseret arbejde på din ungdomsuddannelse, men søger ny inspiration og nye værktøjer, der kan bidrage til at kvalificere og udvikle dit arbejde yderligere på en videregående uddannelse. Bogen kan også danne afsæt for tilrettelæggelse af undervisning, der skal klæde studerende på til at arbejde i problembaserede grupper, og den er dermed ligeledes tænkt som et redskab for underviseren, der skal formidle den problembaserede tilgang til læring. BOGENS INTENTIONER På både ungdomsuddannelser, mellemlange og lange videregående uddannelser arbejder man som regel på et tidspunkt med større opgaver eller projekter, der i større eller mindre grad kan kaldes problembaserede. Sådanne projektforløb kan struktureres og gennemføres på mange forskellige måder, hvilket også bliver synligt i denne bog. Bacheloropgaver og specialer er gode eksempler på længere projektforløb, der kan foregå både individuelt og i grupper. Derfor retter denne bog sig ikke udelukkende mod studerende og undervisere ved såkaldte problembaserede uddannelsesinstitutioner, som eksempelvis Aalborg Universitet og Roskilde Universitet, men henvender sig bredt til studerende, der skal i gang med et projektarbejde, og som ønsker inspiration til at styre og organisere læreprocessen selvstændigt og i grupper. PBL er forkortelsen af problembaseret læring, hvilket er en be-

7 8 INDLEDNING tegnelse, der bruges både i danske og internationale sammenhænge. PBL henviser til arbejdssituationer, der tager afsæt i autentiske problemstillinger og er kendetegnede ved de studerendes selvstændige organisering af dette arbejde. Bogen indeholder en indføring i de væsentligste principper bag PBL og giver samtidig en grundig introduktion til de vigtigste elementer i det problembaserede projektarbejde, sådan som det praktiseres i de danske uddannelsesinstitutioner. Bogen indeholder også en række forslag og anvisninger til, hvorledes et projektarbejde kan struktureres og gennemføres fra den indledende problemidentifikation til den afsluttende evaluering, efter eksamen er gennemført. At studere med afsæt i PBL er en aktiv proces, som kræver engagement. PBL tager afsæt i den studerende og ikke et forudbestemt pensum. Det betyder, at man selv er med til at identificere det problem, man gerne vil undersøge nærmere, og måden, hvorpå man gerne vil finde frem til mulige løsninger og nye forståelser. Arbejdsformen opleves ofte som intens og krævende, men samtidig oplever mange, at det problembaserede arbejde giver energi, er fagligt interessant, meningsfuldt og vedkommende. Mange studerende trives med læringsformens store frihedsgrader, der fx betyder, at man som studerende har stor indflydelse på, hvilke faglige emner man fordyber sig i. Således er der gode muligheder for at opbygge solide faglige kompetencer inden for netop de områder, man har særlig interesse for, samtidig med at grundlæggende teorier og metoder afprøves. Som studerende har man mulighed for at skabe sin egen faglige profil, men samtidig må man tage ansvar for egen læring og udvikling gennem hele studietiden. Gennem årene er der skrevet en række bøger og artikler, der på forskellig vis behandler den praktiske organisering af problembaseret læring såvel som den teoretiske og politiske begrundelse for valget af PBL (se fx Kolmos, Fink og Krogh 2004; Krogh, Brødslev Olsen og Rasmussen 2008; Mac og Hagedorn-Rasmussen 2013). Imidlertid oplever vi som undervisere inden for PBL, at der mangler en bog, der kan favne det problembaserede arbejde, som det udmøn-

8 INDLEDNING 9 tes på tværs af studieretninger, fakulteter og uddannelsesinstitutioner. Samtidig er det vores oplevelse, som undervisere og vejledere, at studerende oplever det problembaserede og projektorganiserede arbejde som udfordrende og til tider kaotisk særligt som ny studerende uden forudgående kendskab til arbejdsformen. Hensigten er, at man med denne bog i hånden kan opnå et indblik og få nogle redskaber, der kan understøtte den enkelte studerende såvel som en samlet projektgruppe. Meget af litteraturen om PBL er skrevet med afsæt i specifikke faglige områder og behandler særlige forhold omkring det at arbejde problembaseret inden for områder som fx ingeniørvidenskaberne eller samfundsvidenskaberne. Grundlæggende bygger denne litteratur på de samme perspektiver på læring og det problembaserede arbejde, men sproget inden for de forskellige fagfelter varierer betydeligt. Samtidig praktiseres PBL på forskellig vis på forskellige uddannelser, og PBL har således ikke én bestemt udtryksform. Det er en styrke, at PBL kan tilpasses, så den passer ind i en bred vifte af studieretninger. På den anden side er det også med til at komplicere og skabe forvirring omkring, hvad PBL egentlig indebærer. Dette er baggrunden for, at vi har ønsket at skrive denne bog. Bestræbelsen er, at studerende på både mellemlange og lange videregående uddannelser skal kunne finde bogen anvendelig. Det har derfor været vigtigt at skrive en bog, der er relevant for såvel en studerende på idrætsstudiet som en studerende, der læser til pædagog, ingeniør eller psykolog. Bogens indhold kan på den baggrund siges at være af almen karakter, og vi har udvalgt områder, som i udgangspunktet er relevante, uanset hvilken uddannelse man tager. Derfor kan der være emner, som er relevante for netop den specifikke uddannelse, man er i gang med, der ikke berøres i bogen, ligesom der også kan være forskellige måder, hvorpå man kan tale om det problembaserede arbejde. Nogle løser problemer, mens andre belyser problemstillinger, nogle arbejder individuelt, mens andre arbejder i grupper, nogle arbejder med mange mindre forløb (fx cases) igennem et semester, mens andre arbejder med ét stort projekt osv.

9 10 INDLEDNING På denne vis kan bogen siges at være relevant for mange studerende, men samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, hvor og hvordan man på det enkelte studie arbejder med PBL, samt hvordan ens studie adskiller sig fra den mere generelle tilgang, der er beskrevet i bogen. Bogen er ikke tænkt som en erstatning for en lokalt forankret PBL-tilgang, men derimod som et supplement. Det er således undervisernes og vejledernes opgave at nuancere bogens udgangspunkt inden for de forskellige fagdomæner. Ønsket om at skrive en bog, der ikke retter sig mod et specifikt fagligt felt, men mod PBL i bred forstand, afspejles også i forfattergruppens sammensætning, idet Nikolaj Stegeager og Thomas Ryberg er ansat på Det Humanistiske Fakultet, Jette Egelund Holgaard er ansat på Det Teknisk/Naturvidenskabelige Fakultet og Diana Stentoft på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, mens Anja Overgaard Thomassen er ansat på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Grundet vores tilknytning til forskellige faglige miljøer på Aalborg Universitet, og dermed også forskellige PBL-traditioner, har vi bragt forskellige erfaringer og perspektiver ind i arbejdet med denne bog. Vi finder, at dette er en styrke ved bogen, idet arbejdet i høj grad har været tværfagligt. Med forskelligheden som afsæt har vi bestræbt os på at udvikle et fælles sprog og afsæt for PBL. Endeligt er det vigtigt igen at understrege, at hensigten med bogen er at give en grundig introduktion til de vigtigste områder i det problemorienterede projektarbejde. Vi har søgt at skrive en bog, der både giver et godt overblik, og som er anvendelig og overskuelig. En bog, man kan tage frem, når man står over for et nyt problem eller en ny udfordring, og som man kan vende tilbage til på forskellige tidspunkter i uddannelsen. Vores bestræbelse på at lave en bog, der retter sig specifikt mod PBL, har medført, at der er visse områder, der er udeladt. Det drejer sig om emner, som ikke specifikt knytter sig til det problembaserede arbejde, men til det grundlæggende i at skrive en akademisk opgave. Specifikt er det især spørgsmål om videnskabsteori, forskningsmetode samt akademisk skrivning og formidling, der er udeladt. Der findes dog allerede en række gode pub-

10 INDLEDNING 11 likationer om disse emner, som det i høj grad er relevant, at man forholder sig til og anvender, når man skal udarbejde et skriftligt produkt i forbindelse med et PBL-projekt, hvilket vi vender tilbage til i kapitel 2. BOGENS STRUKTUR Det problembaserede arbejde gennemløber ofte en række forskellige faser fra opstart til afslutning, og forskellige emner er således relevante på forskellige tidspunkter i forløbet. Det, der ved begyndelsen synes svært, bliver rutine i takt med, at nye udfordringer opstår. Bogens kapitler er udformet således, at de i hovedtræk følger strukturen i et typisk problembaseret projektarbejde. Dog er der i projektarbejdet også emner af mere gennemgående karakter, som er mindst lige så relevante i kortere forløb, eller hvis læringen er tilrettelagt omkring problembaserede caseforløb. Oftest foregår det problembaserede arbejde i mindre grupper, hvorfor de gennemgående fokuspunkter i kapitlerne er samarbejde, koordinering, uddelegering og evaluering af samarbejdet. Samtidig er vi naturligvis opmærksomme på, at det langt fra er alle studerende, der igangsætter et PBL-projekt, som arbejder i grupper. Nogle projekter skal ifølge den gældende studieordning udarbejdes alene, mens der i andre tilfælde kan være mere individuelle grunde til ikke at skrive i en gruppe. Et projektforløb indeholder dog som hovedregel de samme elementer. Man støder på de samme udfordringer, og man gennemløber mange af de samme processer, uanset om man skriver i gruppe eller alene. Bogen er derfor relevant både for studerende, der skriver i grupper, og for studerende, der skriver individuelt. I kapitel 1, Hvad er problembaseret læring?, giver vi en introduktion til de pædagogiske og didaktiske principper, som ligger til grund for PBL. Endvidere beskriver vi det historiske grundlag for, at PBL blev introduceret på danske uddannelsesinstitutioner. Som studerende er det relevant at kende til tankerne, der ligger bag den pæ-

11 12 INDLEDNING dagogiske tilgang, fordi det bidrager til en helhedsforståelse af måden, hvorpå undervisningen og projektarbejdet er struktureret. Kapitel 2, Om problemer og problemformuleringer, sætter fokus på selve omdrejningspunktet for at arbejde problembaseret nemlig problemet. Kapitlet præsenterer en almen problemforståelse, og med dette udgangspunkt beskrives forskellige problem- og projektformer. Endvidere diskuterer og beskriver vi, hvordan man afgrænser sit problemfelt, hvorved det bliver muligt at stille spørgsmål til problemfeltet og at lave en problemformulering. Problemformuleringen er yderst central i projektarbejdet, eftersom den fungerer som projektets retningsgiver og er med til at skabe den røde tråd i opgaven. Derfor giver kapitlet en række bud på, hvilke kvaliteter der karakteriserer den gode problemformulering. Kapitel 3, At planlægge og styre et PBL-projekt, beskriver, hvorledes man kan lede et projekt fra start til slut. Særligt i forbindelse med længerevarende projekter kan det være svært at bevare overblikket, hvorfor det kan være en god ide at arbejde bevidst med at planlægge og strukturere arbejdet. Imidlertid kan grundig planlægning ved korterevarende projekter, hvor meget skal nås på lidt tid, også være gavnlig. Kapitlet præsenterer en række projektstyringsmodeller og værktøjer, der kan effektivisere processen og samtidig sikre, at de valg og fravalg, der er en del af ethvert projektforløb, foretages på baggrund af en velovervejet strategi. Kapitel 4, Opstart af samarbejdet, er det første af to kapitler, som sætter fokus på samarbejde i grupper, der arbejder problembaseret. I dette kapitel fokuserer vi på, hvordan gruppen kan danne en god platform for samarbejdet ved at foretage en forventningsafklaring og udarbejde en samarbejdsaftale både for samarbejdet i gruppen og med vejleder. Som udgangspunkt for at få drøftet relationen imellem vejleder og gruppe præsenterer vi et værktøj til at illustrere gruppens forventninger til vejledningen i de forskellige faser af et projektforløb. I kapitel 5, Samarbejde fra hensigt til handling, understreges betydningen af, at gruppen løbende er opmærksom på at arbejde med

12 INDLEDNING 13 at finjustere og optimere samarbejdet. Kapitlet diskuterer, hvad der kendetegner en velfungerende arbejdsgruppe, og der gives konkrete bud på, hvordan gruppen kan vedligeholde og udvikle gruppesamarbejdet igennem kommunikation og om nødvendigt konflikthåndtering. I kapitel 6, PBL og it, rettes fokus mod, hvordan gruppen og den enkelte studerende kan gøre brug af it i relation til et PBL-projekt. It relateres mere konkret til, hvordan det kan benyttes til udforskningen af et undersøgelsesfelt, ved ressourcehåndtering, til dialog samt i skriveprocessen til deling og dokumenthåndtering. Gennemgående sættes der fokus på, at effektiviteten af it hænger sammen med hensigtsmæssig brug, enighed og forhandling af, hvordan man skal bruge teknologierne i forbindelse med arbejdet. Kapitel 7, Evaluering af det problembaserede projektarbejde, beskriver, hvorledes man som individ eller gruppe kan arbejde med evaluering gennem hele det problembaserede projektforløb. Evaluering kan være mange ting, og man kan evaluere på mange forskellige måder. I kapitlet pointeres det, at systematisk evaluering undervejs i forløbet i langt de fleste tilfælde vil medvirke til at forbedre processen og produktet og dermed også resultatet af den afsluttende evaluering. Kapitlet giver en række konkrete forslag til, hvor og hvordan man kan evaluere, og præsenterer forskellige evalueringsskemaer og -modeller. Med kapitel 8, PBL i arbejdslivet, der er bogens afsluttende kapitel, flyttes fokus væk fra det problembaserede arbejde under studietiden og over mod tiden, der følger efter studiet. I dette kapitel ser vi på, hvilke færdigheder og kompetencer som deltagelse i problembaseret projektarbejde kan føre med sig, og som har interesse for erhvervslivet. LÆSNING AF BOGEN Bogen kan læses kronologisk fra første til sidste side, men det emneopdelte indhold muliggør også, at man som læser vælger ud og hop-

13 14 INDLEDNING per frem til kapitler, der er relevante i en konkret situation. Undervejs i bogen henvises der til bogens andre kapitler dels for at illustrere sammenhængen mellem de forskellige elementer af det problembaserede arbejde, dels for at vise sammenhængen mellem arbejdsprocessen og det produkt, man søger at realisere. God fornøjelse med læsningen, og held og lykke med det problembaserede arbejde!

14 Kapitel 1 15 KAPITEL 1 HVAD ER PROBLEMBASERET LÆRING? Hvad er problembaseret læring? og Hvorfor skal vi arbejde problembaseret? er nogle af de spørgsmål, som ofte møder undervisere, vejledere og sekretærer, når nye studerende træder ind på deres videregående uddannelser. Nogle studerende har på forhånd undersøgt, hvordan deres studie er tilrettelagt og har måske gjort sig tanker om, hvordan det vil være at arbejde problembaseret, og nogle har måske rig erfaring med at arbejde med projekter eller at arbejde problembaseret. Andre studerende oplever en vis overraskelse over, at rammerne for læring og undervisning måske slet ikke ligner det, de har været vant til i ungdomsuddannelsen. Det er derfor meget relevant at spørge: Hvad er problembaseret læring, og hvad skal vi med det? I de efterfølgende afsnit vil vi komme nærmere ind på de mange facetter ved det problembaserede arbejde og derigennem vise, hvad man som studerende kan forvente, når man står over for at skulle arbejde problembaseret. Før vi tager fat i en mere detaljeret præsentation af PBL, er det dog relevant at se nærmere på, hvad det er for strukturelle rammer og perspektiver, der ligger til grund for, at en række danske uddannelsesinstitutioner, med Aalborg Universitet og Roskilde Universitet som de tidligste, har valgt en problembaseret tilgang til læring. HVORFOR PBL VED DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER? PBL blev først introduceret ved de videregående uddannelser på medicinstudiet på McMaster University i Canada tilbage i 1969 (Lee og Kwan 1997). Grunden var, at man mente, at de medicinstuderende ikke i tilstrækkelig grad kunne anvende deres tillærte viden

15 16 Hvad er problembaseret læring? og tidligere lærdom, når de kom ud i en klinisk praksis med virkelige patienter og komplekse problemer. Dette førte til et ønske om, at universitetsuddannelsen inden for medicin blev struktureret på en måde, der i højere grad understøttede de studerendes udvikling af andet og mere end kompetencen til at læse og huske komplekse medicinske begreber (Schmidt 1983). Man ønskede således, at de studerende, også i deres første år på universitetet, skulle udvikle kompetencer til problemløsning, håndtering af kompleks og omfattende viden, kommunikation og samarbejde, og man søgte at gøre dette ved at introducere problembaserede cases som afsæt for deres læring. Via patientcases skulle de studerende selvstændigt, og i små grupper, udlede relevante problemstillinger, undersøge disse ved at søge relevant litteratur og andre kilder og finde frem til mulige årsager, forklaringer og løsninger, som de afslutningsvis skulle være i stand til at præsentere. Den problembaserede tilgang har siden spredt sig til andre universiteter rundt om i verden og til en række andre faglige retninger. PBL blev første gang introduceret ved danske universiteter ved etableringen af Roskilde Universitetscenter i To år senere blev Aalborg Universitet grundlagt, ligeledes ud fra en PBL-filosofi. I dag er hele eller dele af uddannelser tilrettelagt med udgangspunkt i PBL ved en række videregående uddannelsesinstitutioner, og i både folkeskole og ungdomsuddannelser arbejdes der i stigende grad med projekter og problemer. Da universiteterne i Roskilde og Aalborg valgte den problembaserede tilgang, lå der både læringsteoretiske og politiske/samfundsmæssige begrundelser bag, der samlet set gjorde, at PBL-tilgangen virkede særlig attraktiv i en tid, hvor flere unge skulle ind på de videregående uddannelser, og hvor der blev sat spørgsmålstegn ved universiteterne og universitetsundervisernes autoritet. I den problembaserede tilgang fandt man en tilgang, der eksempelvis kunne understøtte øget studenterindflydelse, demokratisering af, hvad og hvorfor der skulle læres, samt nye måder at tænke uddannelse på. Præmisserne for videregående uddannelse har således forandret sig betragteligt gennem det seneste halve år-

16 Kapitel 1 17 hundrede. Universiteterne er gået fra at være forbeholdt eliten og de bedrestillede grupper i samfundet til at være uddannelsesinstitutioner for en stadig større og bredere del af befolkningen. Samtidig har samfundsstrukturerne forandret sig markant. Eksempelvis er adgangen til og omfanget af information øget voldsomt, og i takt hermed opleves samfundet stadig mere komplekst. Allerede i 1970 erne fremhævede danske uddannelsesforskere, hvordan samfundets omskiftelighed og krav om øget effektivitet ville få betydning for tilrettelæggelsen af uddannelser (Berthelsen, Illeris og Poulsen 1977). Det handler dels om at kunne sortere i en overvældende informationsmængde, dels om at kunne rumme kompleksitet og vide, hvordan man kan arbejde på tværs af discipliner og vidensområder i bestræbelsen på at forstå og håndtere kompleksiteten. Endelig er videregående uddannelse også blevet en platform, der skal ruste de studerende til at fortsætte deres læring efter endt uddannelse. Begrebet livslang læring står centralt i erkendelsen af, at eksisterende viden hastigt forældes, og virksomheder og organisationer har behov for medarbejdere, der løbende kan identificere, tilegne sig og anvende ny viden. Kravet om øget effektivitet og håndtering af komplekse og omskiftelige vidensområder udgør i høj grad rammerne omkring nutidens videregående uddannelsesinstitutioner. Således kan vi pege på en række ønsker og krav, som er motiveret af politiske og samfundsmæssige udviklinger og tendenser, der ligger til grund for en problembaseret tilgang til læring: Krav om øget effektivisering og innovation på tværs af vidensområder. Bedre sammenhæng mellem forskning og uddannelsestilbud. Ønsket om, at studerende i løbet af deres uddannelse ikke blot opnår stor faglig indsigt, men at de også udvikler kompetencer inden for kommunikation og samarbejde og til at arbejde selvstændigt med komplekse problemer og projekter. Studerende skal være lærende hele livet, og de må derfor tilby-

17 18 Hvad er problembaseret læring? des mulighed for at udvikle kompetencer, der gør dem i stand til selvstændigt at identificere læringsbehov og handle ud fra disse behov efter endt uddannelse. Bedre sammenhæng mellem uddannelsesinstitution/universitet og det omkringliggende samfund. Vi vender i dette og i det afsluttende kapitel yderligere tilbage til centrale kompetenceområder, som det er meningen, at man som studerende kan erhverve sig igennem en PBL-tilgang. Med rammerne defineret og scenen sat dykkes der nu lidt dybere ned i de principper, som ligger til grund for, at både undervisere og studerende kan tilrettelægge arbejdet med udgangspunkt i PBL. OVERORDNEDE PRINCIPPER FOR PROBLEMBASERET LÆRING Det problembaserede arbejde kan i praksis organiseres på mange måder og under meget forskelligartede organisatoriske rammer. Aalborg Universitet og Roskilde Universitet har valgt at organisere væsentlige dele af deres uddannelser omkring det problembaserede og projektorienterede arbejde. Her arbejder de studerende en betragtelig del af hvert semester med at udforme et omfattende projekt, der tager udgangspunkt i en relevant problemstilling og afsluttes med eksamen. Ved nogle universitetsuddannelser anvendes en problembaseret tilgang til læring med udgangspunkt i de studerendes arbejde med casematerialer. Her er det fortsat de studerende, der i fællesskab afgrænser problemstillingerne, men forløbene er flere og kortere, typisk en uge, og afsluttes med fremlæggelse og diskussion. Fælles for de forskellige praksisser for PBL er dog, at man ud over projektarbejdet tilbydes supplerende måder at lære på, som eksempelvis kurser organiseret omkring seminarer, workshops eller forelæsninger. Viden opnået gennem disse aktiviteter anvendes ofte som afsæt for projektarbejdet. Problembaseret læring er en udfordrende, men også givende af-

18 Kapitel 1 19 fære, der stiller krav både til de studerendes håndtering af fagligt stof og til deres etablering og fastholdelse af frugtbare arbejdsrelationer. Det kan måske umiddelbart forekomme som en stor opgave, men erfaringerne er, at langt de fleste studerende ganske hurtigt finder sig til rette i arbejdsformen. For at give mere mening og struktur til en opstart, der indeholder mange nye elementer, er det vigtigt, at studerende, der arbejder problembaseret på deres uddannelser, også har indsigt i, hvorfor denne læringstilgang er valgt. Herved bliver det tydeligt, hvilke intentioner og hensigter der er indbygget i tilgangen i forhold til de kompetencer, man som studerende skal stå med efter endt uddannelse. I en problembaseret tilgang til læring er der et indbygget ønske om, at man som studerende ikke blot tilegner sig en dyb faglig viden, men at man også kan forholde sig til: Hvilke problemstillinger der er relevante at adressere Hvilken viden der skal understøtte problembehandlingen Hvordan denne viden kan anvendes i praksis Hvordan der kan bygges videre på den viden, man allerede har Hvordan man kan arbejde sammen med andre om at skabe ny viden Hvordan man også efter endt uddannelse kan arbejde for at lære mere, i takt med at nye behov for viden melder sig i arbejdslivet. Grundlæggende hersker der en vis enighed om de fælles karakteristika for læring, der danner udgangspunktet for PBL ved videregående uddannelser (se fx Barrows 1996; Illeris 1974; Savin-Baden og Major 2004; Graaff og Kolmos 2007; Kjær-Rasmussen og Jensen 2013). PBL er således kendetegnet ved: Læring organiseret omkring virkelige og komplekse problemer, der knytter teori til praksis Det videnskabelige arbejde, de studerende udfører, er eksemplarisk

19 20 Hvad er problembaseret læring? Viden er ikke noget, man får overleveret, men skabes i en aktiv læreproces En læreproces, der tager udgangspunkt i de studerendes aktive deltagelse og medinddragelse Læring foregår i grupper Undervisere fungerer som vejledere De studerende er ansvarlige for organiseringen af deres egen læring. Ved at se lidt nærmere på ovenstående kendetegn kan man få en god fornemmelse af, hvad PBL er, og hvordan PBL kan sætte rammerne for læring. Virkelige og komplekse problemer der knytter teori til praksis Når man arbejder problembaseret, er det en virkelighedsnær og kompleks problemstilling, der danner baggrund for arbejdet med et fagligt område. Det er de studerende selv, der ud fra et bredere tema eller mere afgrænsede casematerialer identificerer relevante problemstillinger som afsæt for et kortere eller længerevarende projektarbejde. De bredere temaer for arbejdet er typisk angivet i uddannelsens studieordning, og der vil ligeledes være kursusrækker, forelæsninger og seminarer, som skal understøtte de studerende i at opbygge en både grundlæggende og avanceret teoretisk og metodisk viden inden for et fagfelt samt understøtte det videre problembaserede arbejde. Som studerende skal man dog aktivt opsøge problemet, og problemstillinger er således ikke altid noget, der udleveres af en underviser, selvom dette også kan være tilfældet. At identificere et relevant problem kræver ofte et forudgående arbejde, hvor man afdækker, hvorfor det kan være vigtigt at arbejde med et specifikt problem, hvem der kan have interesse for arbejdet, hvad der tidligere er gjort inden for samme område osv. (læs mere om problemer i kapitel 2). Problemet skal dermed forstås i en større sammenhæng, og det er

20 Kapitel 1 21 via denne forståelse, at broen mellem teori og praksis kan bygges, fordi problemet oftest springer ud af en praksis, der kræver nærmere teoretisk fundering og empirisk undersøgelse. Et projekt på første semester En gruppe idrætsstuderende skal på første semester skrive et projekt inden for temarammen Sundhedsprofiler. I gruppen er de blevet opmærksomme på, at der netop er udgivet en rapport, der viser, at stadig flere unge i alderen år bliver overvægtige. Gruppen beslutter derfor, at det vil være både relevant og motiverende at se på sundhedsprofiler for unge ved erhvervsuddannelserne, hvor der ikke er obligatorisk idræt på skemaet. Gruppen ønsker at finde ud af, om unge på erhvervsuddannelserne følger den generelle tendens blandt unge i forhold til BMI, kost og motion. For at realisere projektet tager gruppen kontakt til en erhvervsskole, hvor det viser sig, at man allerede er opmærksom på unges stigende vægt, og man er derfor meget interesseret i at samarbejde og i undersøgelsens resultater. I eksemplet ses, hvordan en fagligt relevant problemstilling kan knytte teori og praksis tættere sammen. Det ses også, at det er via de studerendes undren og undersøgelse, at problemstillingen træder frem. I det videre arbejde med projektet vil det være denne problemstilling, der danner udgangspunktet for, hvad der skal læses, hvordan der skal undersøges, og hvad der kan konkluderes. I eksemplet må de studerende teoretisk undersøge sammenhænge mellem kost, motion og vægt. De må vælge metoder, der er relevante for deres undersøgelse af elever ved erhvervsuddannelserne, og de må finde redskaber og strategier, der kan hjælpe dem med at knytte teori og empiri sammen i en analyse, som leder frem til undersøgelsens resultater. En del af denne proces handler om, at man i gruppen kortlægger, hvilke teorier, metoder og eksisterende viden gruppen må arbejde med for at kunne undersøge problemet på en meningsfuld måde. For eksempel vil en gruppe studerende, der skal undersøge, hvordan

teori viden skabs Anvendt John Kuada Projekt skrivnings guiden Forskningsmetode og projektarbejde

teori viden skabs Anvendt John Kuada Projekt skrivnings guiden Forskningsmetode og projektarbejde 100 mm 150+3 mm PBL problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser af Jette Egelund Holgaard m.fl. Projektskrivningsguiden Forskningsmetode og projektarbejde er skre vet til studerende,

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Problemorienteret projektarbejde

Problemorienteret projektarbejde Problemorienteret projektarbejde og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave og Problemorienteret projektarbejde En værktøjsbog 4. udgave 2015 Samfundslitteratur 2015 OMSLAG Imperiet

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

UniveRSitetS Pædagogik

UniveRSitetS Pædagogik RedigeRet af Lotte Rienecker Peter Stray Jørgensen Jens dolin gitte Holten ingerslev UniveRSitetS Pædagogik Universitetspædagogik KAPITEL 1.1. Udviklingstendenser i universitetets rolle Universitetspædagogik

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet. Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet. Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Agenda Om PBL-modellen Principper Modellen i praksis Udvikling af et PBL-projekt Tre eksempler

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie. Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Masterkurser i Friluftsliv

Masterkurser i Friluftsliv det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder NICOLINE JACOBY PETERSEN SILLE ØSTERGAARD Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder Forlaget Samfundslitteratur Nicoline Jacoby Petersen og Sille Østergaard Projektsamarbejde med organisationer

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet

HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet HVORDAN BEDØMMES OG KVALITETSSIKRES ET PROBLEMBASERET PROJEKTARBEJDE et eksempel fra Aalborg Universitet Jette Egelund Holgaard Aalborg Universitet, Danmark Hvad nu? Aalborg modellen Anvendelsen af læringsmål

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi, sommeren 2012 Kære kommende kandidat Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME

FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME AUGUST 2015 Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 Svanemøllens Kaserne 2100 København Ø Kontakt: Dekanat, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk 1. udgave august 2015 INDHOLD

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Poul Bitsch Olsen Lars Fuglsang & Jacob Dahl Rendtorff (red.) VIRKSOMHEDS- LEDELSE. Positioner, teorier og strategier

Poul Bitsch Olsen Lars Fuglsang & Jacob Dahl Rendtorff (red.) VIRKSOMHEDS- LEDELSE. Positioner, teorier og strategier Poul Bitsch Olsen Lars Fuglsang & Jacob Dahl Rendtorff (red.) VIRKSOMHEDS- LEDELSE Positioner, teorier og strategier 1 Poul Bitsch Olsen, Lars Fuglsang og Jacob Dahl Rendtorff (red.) Virksomhedsledelse

Læs mere

Professionsprogram. Clinic Counseling Consultation Coaching. Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål

Professionsprogram. Clinic Counseling Consultation Coaching. Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål C 4 U ny KAiO Professionsprogram Clinic Counseling Consultation Coaching Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål Disclaimer: Gamle KAiO (Konsulent Arbejde i Organisationer) er en tid lang under re-organisering

Læs mere

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE

UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Christian Helms Jørgensen UDDANNELSESPLANLÆGNING - SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ARBEJDE Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Problemorientering, Læring og Vejledning. Problemorientering, Læring og Vejledning

Problemorientering, Læring og Vejledning. Problemorientering, Læring og Vejledning Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

UniveRSitetS Pædagogik

UniveRSitetS Pædagogik RedigeRet af Lotte Rienecker Peter Stray Jørgensen Jens dolin gitte Holten ingerslev UniveRSitetS Pædagogik Universitetspædagogik KAPITEL 5.1. Processtyring og kommunikation i vejledningen Universitetspædagogik

Læs mere

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål?

Evaluering MPA13, 1. sem. E13, Organisation og ledelse. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af faget i forhold til de opstillede mål? Meget dygtige forelæsere - en enkelt undtagelse som kom med 75 slides og nåede en tredjedel Var undervisningen faglig interessant?

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Unga in i Norden: Referencegruppemøde Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere