teori viden skabs PBL Anvendt Problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser HAR DU LÆST Jette Egelund Holgaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "teori viden skabs PBL Anvendt Problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser HAR DU LÆST Jette Egelund Holgaard"

Transkript

1 130 mm mm 11,4mm mm 130 mm HAR DU LÆST 17,8 mm mm VIDEN, VÆRKTØJER OG LÆRING PETER HAGEDORN-RASMUSSEN cand.techn.soc., ph.d, er lektor på Institut for Kommunikation, Virksomheder og Informationsteknologier (CBIT), Roskilde Universitet (RUC). Peter forsker blandt andet i projektledelse samt i forandringsprocesser med særlig fokus på samspillet mellem ledelse, læring og arbejdsliv. Han fokuserer især på de formningsprocesser, der finder sted, når ideer og redskaber bliver til forandring i praksis. Udover at forske i disse temaer har Peter også arbejdet som konsulent inden for området igennem flere år. studerende på videregående uddannelser, som arbejder med problemde, men er også relevant for praktikere, der ønsker at skærpe kendtil at forstå og håndtere projektarbejdets kompleksitet. samfundslitteratur.dk 18 mm mm Vanessa sonne-ragans Anvendt viden skabs 130 mm Anvendt videnskabsteori Vanessa Sonne-Ragans Reflekteret teoribrug i vidensk abelige opgaver rere videnskabsteorien i dine skrevne opgaver handlinger. de eklektisk (dvs. med flere teorier) i samme ve. utere og konkludere på en måde, der efterlader pgave med et tydeligt videnskabsteoretisk aftryk. 225 mm samfundslitteratur.dk teori Bogen sætter bl.a. fokus på: vanessa sonne-ragans (f.1969) cand.psych., ph.d. har gennem en årrække vejledt, undervist og forelæst i anvendt videnskabsteori på Institut for Psy kologi, Københavns Universitet. Bogens indhold er udviklet i forbindelse med dette arbejde og har afsæt i de praktiske pro blemstillinger, som studerende møder, når de skal anvende videnskabsteorien konkret i deres opgaver. Vanessa sonne-ragans henvender sig til alle studerende og undervisere, der n ny tilgang og nye værktøjer til det praktiske arbejde enskabsteori. Bogen er især tænkt i forbindelse med k opgaveløsning, men kan også bruges af stude er ønsker en mere generel indsigt i grundlæggende stillinger inden for videnskaberne. Gennemgangen skabsteorien er vinklet, så bogen kan anvendes af nde fra både samfunds og humanvidenskaberne. Foto: christoffer regild dt videnskabsteori udvikler din evne til at: Anvendt videnskabsteori nde oplever generelt videnskabsteori som svært til g. Anvendt videnskabsteori viser konkret, hvordan absteorien anvendes i praksis. Bogen tager dermed videre i forhold til andre bøger om videnskabsteori: for blot at forklare de forskellige videnskabsteorier er udvikler den dine evner til at anvende dem i viden e opgaver. PBL problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser giver et solidt afsæt for at få det bedste ud af arbejdsformen. Forfatterne præsenterer en række modeller, idéer og forslag til, hvordan man på succesfuld vis kan tage ansvar for egen læring gennem de udfordringer og muligheder, der følger med PBL. Omslag: imperiet.dk Aktionsforskning en grundbog Gitte Duus m.fl. (red.) problemfelt og problemformulering projektstyring og projektledelse samarbejde i projektgrupper og med vejledere kommunikation og konflikthåndtering brug af it evaluering PBL problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser er skrevet af forskere fra Aalborg Universitet, som har forsket og undervist i PBL indenfor hhv. humanistiske, ingeniør-, naturog samfundsvidenskabelige uddannelser. Bogen er således tænkt anvendt på tværs af fagene. Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING samfundslitteratur.dk samfundslitteratur.dk Thomas Ryberg Nikolaj Stegeager Problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser mm Problembaseret læring og projektarbejde (PBL) anvendes på en lang række videregående uddannelser. Evnen til at arbejde problem- og projektbaseret er imidlertid ikke noget, der kommer af sig selv. Det er en kompetence, der skal tilegnes og opøves. PBL PROJEKTARBEJDETS KOMPLEKSITET ANITA MAC cand.techn.soc., ph.d, er lektor på Institut for Kommunikation, Virksomheder og Informationsteknologier (CBIT), Roskilde Universitet (RUC). Anita forsker blandt andet i projektledelse, kompleksitet og kreative processer. Hun har igennem mange år undervist og vejledt i projektarbejde og er initiativtager til RUC s masteruddannelse i projektledelse. Desuden holder hun foredrag og workshops for studerende, forskere og praktikere om projektorganiseringsmuligheder. FOTOGRAF: POUL ERIK NIKANDER FRANDSEN TARBEJDETS KOMPLEKSITET får du indsigt i og værktøjer til at håndtere i projektarbejdet. Du får dermed styrket dine projektkompetencer og glige og samarbejdsmæssige kompleksitet projektmøder aglige og sociale konflikter ndres roller og bidrag til projektarbejdet for projektet d projektets muligheder med faglige tekster n læring REDAKTØRERNE ANITA MAC OG PETER HAGEDORN-RASMUSSEN (RED.) Jette Egelund Holgaard 130 mm Projektarbejdets kompleksitet Anita Mac og Peter Hagedorn-Rasmussen (red.) FOTOGRAF: CHRISTOFFER REGILD år en stor del af læringen i tværfaglige og problemorienterede projekt krævende, både fagligt og samarbejdsmæssigt, og ofte er de studekkeligt på til at håndtere den kompleksitet, der ligger i projektarbejdet. dets kompleksitet handler om at skabe gode faglige, samarbejdsmæssige er i de faglige og sociale relationer, som projektarbejdet tilbyder. PROJEKTARBEJDETS KOMPLEKSITET VIDEN, VÆRKTØJER OG LÆRING kellige kompetencer at gennemføre en videregående uddannelse: Du denfor dit faglige felt. Du skal kunne arbejde kritisk og konstruktivt. e relevante problemstillinger og se muligheder og løsninger på den mere og mere. Du skal kunne sætte din viden på spil, uddybe og kvalikal du kunne samarbejde med andre mm Jette Egelund Holgaard er civilingeniør, ph.d. og lektor ved Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet. Jettes forskning er forankret i Center for Problembaseret læring (PBL) i ingeniørvidenskab og bæredygtighed i UNESCO regi. Hun har mere end 15 års erfaring med at undervise og vejlede i PBL. Diana Stentoft Anja Overgaard Thomassen Thomas Ryberg er cand. mag., ph.d. og professor (mso) ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Han er tilknyttet forskningscenteret e-learning Lab center for brugerdreven innovation, læring og design. Thomas forsker i Networked Learning, PBL og hvordan nye medier og teknologier kan medvirke til at transformere vores måder at tænke om og skabe rammer for læring. Han har mere end ti års erfaring med at undervise og vejlede i PBL. Nikolaj Stegeager er cand. psych., ph.d. og adjunkt ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Nikolaj underviser på en lang række PBL-baserede uddannelser indenfor såvel ordinære som videregående uddannelser. Nikolajs forskning beskæftiger sig især med forholdet mellem uddannelse og organisatorisk praksis. Problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser Diana Stentoft er cand.mag., ph.d. og lektor i univer si tetspædagogik ved Institut for Medicin og Sund heds teknologi, Aalborg Universitet. Diana underviser indenfor læring og PBL ved de sundhedsvidenskabelige uddannelser. Hun forsker indenfor universitetspædagogik og PBL og er særligt optaget af studerendes læreprocesser og refleksion samt den problembaserede læringstilgangs anvendelsesformer. Anja Overgaard Thomassen er cand.merc., ph.d. og lektor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Anja har beskæftiget sig med problembaseret læring både i forhold til efter/videreuddannelse samt master-, bachelor- og kandidatstuderende. PBL har også været afsæt for hendes forskning i praksisnær kompetenceudvikling mellem universitet og virksomheder. Omslag: Annette Borsbøl / Imperiet

2 Jette Egelund Holgaard, Thomas Ryberg, Nikolaj Stegeager, Diana Stentoft, Anja Overgaard Thomassen PBL Problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser

3 Jette Egelund Holgaard, Thomas Ryberg, Nikolaj Stegeager, Diana Stentoft og Anja Overgaard Thomassen PBL Problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser 1. udgave 2014 Samfundslitteratur 2014 OMSLAG Imperiet (Annette Borsbøl) SATS SL grafik (slgrafik.dk) TRYK Narayana Press (narayana.dk) TRYKT BOG ISBN E-BOG ISBN Samfundslitteratur Rosenørns Allé Frederiksberg C Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY- DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

4 INDHOLD INDLEDNING 7 Bogens intentioner 7 Bogens struktur 11 Læsning af bogen 13 KAPITEL 1 HVAD ER PROBLEMBASERET LÆRING? 15 Hvorfor PBL ved de videregående uddannelser? 15 Overordnede principper for problembaseret læring 18 Hvad betyder en PBL-tilgang konkret for dig som studerende? 27 Afrunding 29 KAPITEL 2 OM PROBLEMER OG PROBLEMFORMULERINGER 31 Problemformuleringen projektets første og sidste skridt 32 Afgrænsning af problemet 39 Fra problemfelt til problemformulering 43 Problemformuleringen som projektets kompas 44 Den gode problemformulering skarpe om problemformuleringen 49 Afrunding 52 KAPITEL 3 AT PLANLÆGGE OG STYRE ET PBL-PROJEKT 55 Afgrænsning af problemet via Mind Map 55 Mål/middeldiagram 58 Tidsplanlægning flowdiagram 60 Backcasting 62 Arbejdsorganisering Gantt-skema 63 Fordeling af arbejdet 67 Afrunding 72 KAPITEL 4 OPSTART AF SAMARBEJDET 73 Godt begyndt halvt fuldendt 74 Projektgruppen som organisatorisk enhed og praksisfællesskab 75

5 Forventningsafklaring er første skridt 78 Fra forventningsafstemning til samarbejdsaftale 81 Samarbejdsaftalen med vejleder 83 Afrunding 88 KAPITEL 5 SAMARBEJDE FRA HENSIGT TIL HANDLING 89 Samarbejde som et samspil af roller 89 Om arbejdsgrupper, hyggegrupper og dysfunktionelle grupper 93 Kommunikationen i gruppen 96 Konflikter i gruppen 102 Konflikthåndtering 104 Afrunding 110 KAPITEL 6 PBL OG IT 113 Hvorfor bruge it i projektarbejdet og hvordan? 114 Udforskning af undersøgelsesfeltet 117 Ressourcehåndtering (opbevare, gemme og annotere) 120 Dialog 123 Afrunding 131 KAPITEL 7 EVALUERING AF DET PROBLEMBASEREDE ARBEJDE 133 Hvad er evaluering? 134 Om feedback i evaluering 136 Om at sætte mål og evaluere 140 Evalueringsforhold 142 Den løbende evaluering 144 Den afsluttende evaluering 148 Afrunding 152 KAPITEL 8 PBL I ARBEJDSLIVET 155 PBL i videnssamfundet 155 Afrunding 162 FORFATTERPRÆSENTATION 165 LITTERATUR 167 INDEKS 173

6 INDLEDNING 7 INDLEDNING Denne bog er til dig, der gerne vil vide mere om det at arbejde problembaseret og projektorganiseret. Det kan være, fordi du er påbegyndt en videregående uddannelse, hvor undervisningen er tilrettelagt ud fra dette perspektiv. Det kan også være, at du allerede har erfaring med problembaseret arbejde på din ungdomsuddannelse, men søger ny inspiration og nye værktøjer, der kan bidrage til at kvalificere og udvikle dit arbejde yderligere på en videregående uddannelse. Bogen kan også danne afsæt for tilrettelæggelse af undervisning, der skal klæde studerende på til at arbejde i problembaserede grupper, og den er dermed ligeledes tænkt som et redskab for underviseren, der skal formidle den problembaserede tilgang til læring. BOGENS INTENTIONER På både ungdomsuddannelser, mellemlange og lange videregående uddannelser arbejder man som regel på et tidspunkt med større opgaver eller projekter, der i større eller mindre grad kan kaldes problembaserede. Sådanne projektforløb kan struktureres og gennemføres på mange forskellige måder, hvilket også bliver synligt i denne bog. Bacheloropgaver og specialer er gode eksempler på længere projektforløb, der kan foregå både individuelt og i grupper. Derfor retter denne bog sig ikke udelukkende mod studerende og undervisere ved såkaldte problembaserede uddannelsesinstitutioner, som eksempelvis Aalborg Universitet og Roskilde Universitet, men henvender sig bredt til studerende, der skal i gang med et projektarbejde, og som ønsker inspiration til at styre og organisere læreprocessen selvstændigt og i grupper. PBL er forkortelsen af problembaseret læring, hvilket er en be-

7 8 INDLEDNING tegnelse, der bruges både i danske og internationale sammenhænge. PBL henviser til arbejdssituationer, der tager afsæt i autentiske problemstillinger og er kendetegnede ved de studerendes selvstændige organisering af dette arbejde. Bogen indeholder en indføring i de væsentligste principper bag PBL og giver samtidig en grundig introduktion til de vigtigste elementer i det problembaserede projektarbejde, sådan som det praktiseres i de danske uddannelsesinstitutioner. Bogen indeholder også en række forslag og anvisninger til, hvorledes et projektarbejde kan struktureres og gennemføres fra den indledende problemidentifikation til den afsluttende evaluering, efter eksamen er gennemført. At studere med afsæt i PBL er en aktiv proces, som kræver engagement. PBL tager afsæt i den studerende og ikke et forudbestemt pensum. Det betyder, at man selv er med til at identificere det problem, man gerne vil undersøge nærmere, og måden, hvorpå man gerne vil finde frem til mulige løsninger og nye forståelser. Arbejdsformen opleves ofte som intens og krævende, men samtidig oplever mange, at det problembaserede arbejde giver energi, er fagligt interessant, meningsfuldt og vedkommende. Mange studerende trives med læringsformens store frihedsgrader, der fx betyder, at man som studerende har stor indflydelse på, hvilke faglige emner man fordyber sig i. Således er der gode muligheder for at opbygge solide faglige kompetencer inden for netop de områder, man har særlig interesse for, samtidig med at grundlæggende teorier og metoder afprøves. Som studerende har man mulighed for at skabe sin egen faglige profil, men samtidig må man tage ansvar for egen læring og udvikling gennem hele studietiden. Gennem årene er der skrevet en række bøger og artikler, der på forskellig vis behandler den praktiske organisering af problembaseret læring såvel som den teoretiske og politiske begrundelse for valget af PBL (se fx Kolmos, Fink og Krogh 2004; Krogh, Brødslev Olsen og Rasmussen 2008; Mac og Hagedorn-Rasmussen 2013). Imidlertid oplever vi som undervisere inden for PBL, at der mangler en bog, der kan favne det problembaserede arbejde, som det udmøn-

8 INDLEDNING 9 tes på tværs af studieretninger, fakulteter og uddannelsesinstitutioner. Samtidig er det vores oplevelse, som undervisere og vejledere, at studerende oplever det problembaserede og projektorganiserede arbejde som udfordrende og til tider kaotisk særligt som ny studerende uden forudgående kendskab til arbejdsformen. Hensigten er, at man med denne bog i hånden kan opnå et indblik og få nogle redskaber, der kan understøtte den enkelte studerende såvel som en samlet projektgruppe. Meget af litteraturen om PBL er skrevet med afsæt i specifikke faglige områder og behandler særlige forhold omkring det at arbejde problembaseret inden for områder som fx ingeniørvidenskaberne eller samfundsvidenskaberne. Grundlæggende bygger denne litteratur på de samme perspektiver på læring og det problembaserede arbejde, men sproget inden for de forskellige fagfelter varierer betydeligt. Samtidig praktiseres PBL på forskellig vis på forskellige uddannelser, og PBL har således ikke én bestemt udtryksform. Det er en styrke, at PBL kan tilpasses, så den passer ind i en bred vifte af studieretninger. På den anden side er det også med til at komplicere og skabe forvirring omkring, hvad PBL egentlig indebærer. Dette er baggrunden for, at vi har ønsket at skrive denne bog. Bestræbelsen er, at studerende på både mellemlange og lange videregående uddannelser skal kunne finde bogen anvendelig. Det har derfor været vigtigt at skrive en bog, der er relevant for såvel en studerende på idrætsstudiet som en studerende, der læser til pædagog, ingeniør eller psykolog. Bogens indhold kan på den baggrund siges at være af almen karakter, og vi har udvalgt områder, som i udgangspunktet er relevante, uanset hvilken uddannelse man tager. Derfor kan der være emner, som er relevante for netop den specifikke uddannelse, man er i gang med, der ikke berøres i bogen, ligesom der også kan være forskellige måder, hvorpå man kan tale om det problembaserede arbejde. Nogle løser problemer, mens andre belyser problemstillinger, nogle arbejder individuelt, mens andre arbejder i grupper, nogle arbejder med mange mindre forløb (fx cases) igennem et semester, mens andre arbejder med ét stort projekt osv.

9 10 INDLEDNING På denne vis kan bogen siges at være relevant for mange studerende, men samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, hvor og hvordan man på det enkelte studie arbejder med PBL, samt hvordan ens studie adskiller sig fra den mere generelle tilgang, der er beskrevet i bogen. Bogen er ikke tænkt som en erstatning for en lokalt forankret PBL-tilgang, men derimod som et supplement. Det er således undervisernes og vejledernes opgave at nuancere bogens udgangspunkt inden for de forskellige fagdomæner. Ønsket om at skrive en bog, der ikke retter sig mod et specifikt fagligt felt, men mod PBL i bred forstand, afspejles også i forfattergruppens sammensætning, idet Nikolaj Stegeager og Thomas Ryberg er ansat på Det Humanistiske Fakultet, Jette Egelund Holgaard er ansat på Det Teknisk/Naturvidenskabelige Fakultet og Diana Stentoft på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, mens Anja Overgaard Thomassen er ansat på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Grundet vores tilknytning til forskellige faglige miljøer på Aalborg Universitet, og dermed også forskellige PBL-traditioner, har vi bragt forskellige erfaringer og perspektiver ind i arbejdet med denne bog. Vi finder, at dette er en styrke ved bogen, idet arbejdet i høj grad har været tværfagligt. Med forskelligheden som afsæt har vi bestræbt os på at udvikle et fælles sprog og afsæt for PBL. Endeligt er det vigtigt igen at understrege, at hensigten med bogen er at give en grundig introduktion til de vigtigste områder i det problemorienterede projektarbejde. Vi har søgt at skrive en bog, der både giver et godt overblik, og som er anvendelig og overskuelig. En bog, man kan tage frem, når man står over for et nyt problem eller en ny udfordring, og som man kan vende tilbage til på forskellige tidspunkter i uddannelsen. Vores bestræbelse på at lave en bog, der retter sig specifikt mod PBL, har medført, at der er visse områder, der er udeladt. Det drejer sig om emner, som ikke specifikt knytter sig til det problembaserede arbejde, men til det grundlæggende i at skrive en akademisk opgave. Specifikt er det især spørgsmål om videnskabsteori, forskningsmetode samt akademisk skrivning og formidling, der er udeladt. Der findes dog allerede en række gode pub-

10 INDLEDNING 11 likationer om disse emner, som det i høj grad er relevant, at man forholder sig til og anvender, når man skal udarbejde et skriftligt produkt i forbindelse med et PBL-projekt, hvilket vi vender tilbage til i kapitel 2. BOGENS STRUKTUR Det problembaserede arbejde gennemløber ofte en række forskellige faser fra opstart til afslutning, og forskellige emner er således relevante på forskellige tidspunkter i forløbet. Det, der ved begyndelsen synes svært, bliver rutine i takt med, at nye udfordringer opstår. Bogens kapitler er udformet således, at de i hovedtræk følger strukturen i et typisk problembaseret projektarbejde. Dog er der i projektarbejdet også emner af mere gennemgående karakter, som er mindst lige så relevante i kortere forløb, eller hvis læringen er tilrettelagt omkring problembaserede caseforløb. Oftest foregår det problembaserede arbejde i mindre grupper, hvorfor de gennemgående fokuspunkter i kapitlerne er samarbejde, koordinering, uddelegering og evaluering af samarbejdet. Samtidig er vi naturligvis opmærksomme på, at det langt fra er alle studerende, der igangsætter et PBL-projekt, som arbejder i grupper. Nogle projekter skal ifølge den gældende studieordning udarbejdes alene, mens der i andre tilfælde kan være mere individuelle grunde til ikke at skrive i en gruppe. Et projektforløb indeholder dog som hovedregel de samme elementer. Man støder på de samme udfordringer, og man gennemløber mange af de samme processer, uanset om man skriver i gruppe eller alene. Bogen er derfor relevant både for studerende, der skriver i grupper, og for studerende, der skriver individuelt. I kapitel 1, Hvad er problembaseret læring?, giver vi en introduktion til de pædagogiske og didaktiske principper, som ligger til grund for PBL. Endvidere beskriver vi det historiske grundlag for, at PBL blev introduceret på danske uddannelsesinstitutioner. Som studerende er det relevant at kende til tankerne, der ligger bag den pæ-

11 12 INDLEDNING dagogiske tilgang, fordi det bidrager til en helhedsforståelse af måden, hvorpå undervisningen og projektarbejdet er struktureret. Kapitel 2, Om problemer og problemformuleringer, sætter fokus på selve omdrejningspunktet for at arbejde problembaseret nemlig problemet. Kapitlet præsenterer en almen problemforståelse, og med dette udgangspunkt beskrives forskellige problem- og projektformer. Endvidere diskuterer og beskriver vi, hvordan man afgrænser sit problemfelt, hvorved det bliver muligt at stille spørgsmål til problemfeltet og at lave en problemformulering. Problemformuleringen er yderst central i projektarbejdet, eftersom den fungerer som projektets retningsgiver og er med til at skabe den røde tråd i opgaven. Derfor giver kapitlet en række bud på, hvilke kvaliteter der karakteriserer den gode problemformulering. Kapitel 3, At planlægge og styre et PBL-projekt, beskriver, hvorledes man kan lede et projekt fra start til slut. Særligt i forbindelse med længerevarende projekter kan det være svært at bevare overblikket, hvorfor det kan være en god ide at arbejde bevidst med at planlægge og strukturere arbejdet. Imidlertid kan grundig planlægning ved korterevarende projekter, hvor meget skal nås på lidt tid, også være gavnlig. Kapitlet præsenterer en række projektstyringsmodeller og værktøjer, der kan effektivisere processen og samtidig sikre, at de valg og fravalg, der er en del af ethvert projektforløb, foretages på baggrund af en velovervejet strategi. Kapitel 4, Opstart af samarbejdet, er det første af to kapitler, som sætter fokus på samarbejde i grupper, der arbejder problembaseret. I dette kapitel fokuserer vi på, hvordan gruppen kan danne en god platform for samarbejdet ved at foretage en forventningsafklaring og udarbejde en samarbejdsaftale både for samarbejdet i gruppen og med vejleder. Som udgangspunkt for at få drøftet relationen imellem vejleder og gruppe præsenterer vi et værktøj til at illustrere gruppens forventninger til vejledningen i de forskellige faser af et projektforløb. I kapitel 5, Samarbejde fra hensigt til handling, understreges betydningen af, at gruppen løbende er opmærksom på at arbejde med

12 INDLEDNING 13 at finjustere og optimere samarbejdet. Kapitlet diskuterer, hvad der kendetegner en velfungerende arbejdsgruppe, og der gives konkrete bud på, hvordan gruppen kan vedligeholde og udvikle gruppesamarbejdet igennem kommunikation og om nødvendigt konflikthåndtering. I kapitel 6, PBL og it, rettes fokus mod, hvordan gruppen og den enkelte studerende kan gøre brug af it i relation til et PBL-projekt. It relateres mere konkret til, hvordan det kan benyttes til udforskningen af et undersøgelsesfelt, ved ressourcehåndtering, til dialog samt i skriveprocessen til deling og dokumenthåndtering. Gennemgående sættes der fokus på, at effektiviteten af it hænger sammen med hensigtsmæssig brug, enighed og forhandling af, hvordan man skal bruge teknologierne i forbindelse med arbejdet. Kapitel 7, Evaluering af det problembaserede projektarbejde, beskriver, hvorledes man som individ eller gruppe kan arbejde med evaluering gennem hele det problembaserede projektforløb. Evaluering kan være mange ting, og man kan evaluere på mange forskellige måder. I kapitlet pointeres det, at systematisk evaluering undervejs i forløbet i langt de fleste tilfælde vil medvirke til at forbedre processen og produktet og dermed også resultatet af den afsluttende evaluering. Kapitlet giver en række konkrete forslag til, hvor og hvordan man kan evaluere, og præsenterer forskellige evalueringsskemaer og -modeller. Med kapitel 8, PBL i arbejdslivet, der er bogens afsluttende kapitel, flyttes fokus væk fra det problembaserede arbejde under studietiden og over mod tiden, der følger efter studiet. I dette kapitel ser vi på, hvilke færdigheder og kompetencer som deltagelse i problembaseret projektarbejde kan føre med sig, og som har interesse for erhvervslivet. LÆSNING AF BOGEN Bogen kan læses kronologisk fra første til sidste side, men det emneopdelte indhold muliggør også, at man som læser vælger ud og hop-

13 14 INDLEDNING per frem til kapitler, der er relevante i en konkret situation. Undervejs i bogen henvises der til bogens andre kapitler dels for at illustrere sammenhængen mellem de forskellige elementer af det problembaserede arbejde, dels for at vise sammenhængen mellem arbejdsprocessen og det produkt, man søger at realisere. God fornøjelse med læsningen, og held og lykke med det problembaserede arbejde!

14 Kapitel 1 15 KAPITEL 1 HVAD ER PROBLEMBASERET LÆRING? Hvad er problembaseret læring? og Hvorfor skal vi arbejde problembaseret? er nogle af de spørgsmål, som ofte møder undervisere, vejledere og sekretærer, når nye studerende træder ind på deres videregående uddannelser. Nogle studerende har på forhånd undersøgt, hvordan deres studie er tilrettelagt og har måske gjort sig tanker om, hvordan det vil være at arbejde problembaseret, og nogle har måske rig erfaring med at arbejde med projekter eller at arbejde problembaseret. Andre studerende oplever en vis overraskelse over, at rammerne for læring og undervisning måske slet ikke ligner det, de har været vant til i ungdomsuddannelsen. Det er derfor meget relevant at spørge: Hvad er problembaseret læring, og hvad skal vi med det? I de efterfølgende afsnit vil vi komme nærmere ind på de mange facetter ved det problembaserede arbejde og derigennem vise, hvad man som studerende kan forvente, når man står over for at skulle arbejde problembaseret. Før vi tager fat i en mere detaljeret præsentation af PBL, er det dog relevant at se nærmere på, hvad det er for strukturelle rammer og perspektiver, der ligger til grund for, at en række danske uddannelsesinstitutioner, med Aalborg Universitet og Roskilde Universitet som de tidligste, har valgt en problembaseret tilgang til læring. HVORFOR PBL VED DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER? PBL blev først introduceret ved de videregående uddannelser på medicinstudiet på McMaster University i Canada tilbage i 1969 (Lee og Kwan 1997). Grunden var, at man mente, at de medicinstuderende ikke i tilstrækkelig grad kunne anvende deres tillærte viden

15 16 Hvad er problembaseret læring? og tidligere lærdom, når de kom ud i en klinisk praksis med virkelige patienter og komplekse problemer. Dette førte til et ønske om, at universitetsuddannelsen inden for medicin blev struktureret på en måde, der i højere grad understøttede de studerendes udvikling af andet og mere end kompetencen til at læse og huske komplekse medicinske begreber (Schmidt 1983). Man ønskede således, at de studerende, også i deres første år på universitetet, skulle udvikle kompetencer til problemløsning, håndtering af kompleks og omfattende viden, kommunikation og samarbejde, og man søgte at gøre dette ved at introducere problembaserede cases som afsæt for deres læring. Via patientcases skulle de studerende selvstændigt, og i små grupper, udlede relevante problemstillinger, undersøge disse ved at søge relevant litteratur og andre kilder og finde frem til mulige årsager, forklaringer og løsninger, som de afslutningsvis skulle være i stand til at præsentere. Den problembaserede tilgang har siden spredt sig til andre universiteter rundt om i verden og til en række andre faglige retninger. PBL blev første gang introduceret ved danske universiteter ved etableringen af Roskilde Universitetscenter i To år senere blev Aalborg Universitet grundlagt, ligeledes ud fra en PBL-filosofi. I dag er hele eller dele af uddannelser tilrettelagt med udgangspunkt i PBL ved en række videregående uddannelsesinstitutioner, og i både folkeskole og ungdomsuddannelser arbejdes der i stigende grad med projekter og problemer. Da universiteterne i Roskilde og Aalborg valgte den problembaserede tilgang, lå der både læringsteoretiske og politiske/samfundsmæssige begrundelser bag, der samlet set gjorde, at PBL-tilgangen virkede særlig attraktiv i en tid, hvor flere unge skulle ind på de videregående uddannelser, og hvor der blev sat spørgsmålstegn ved universiteterne og universitetsundervisernes autoritet. I den problembaserede tilgang fandt man en tilgang, der eksempelvis kunne understøtte øget studenterindflydelse, demokratisering af, hvad og hvorfor der skulle læres, samt nye måder at tænke uddannelse på. Præmisserne for videregående uddannelse har således forandret sig betragteligt gennem det seneste halve år-

16 Kapitel 1 17 hundrede. Universiteterne er gået fra at være forbeholdt eliten og de bedrestillede grupper i samfundet til at være uddannelsesinstitutioner for en stadig større og bredere del af befolkningen. Samtidig har samfundsstrukturerne forandret sig markant. Eksempelvis er adgangen til og omfanget af information øget voldsomt, og i takt hermed opleves samfundet stadig mere komplekst. Allerede i 1970 erne fremhævede danske uddannelsesforskere, hvordan samfundets omskiftelighed og krav om øget effektivitet ville få betydning for tilrettelæggelsen af uddannelser (Berthelsen, Illeris og Poulsen 1977). Det handler dels om at kunne sortere i en overvældende informationsmængde, dels om at kunne rumme kompleksitet og vide, hvordan man kan arbejde på tværs af discipliner og vidensområder i bestræbelsen på at forstå og håndtere kompleksiteten. Endelig er videregående uddannelse også blevet en platform, der skal ruste de studerende til at fortsætte deres læring efter endt uddannelse. Begrebet livslang læring står centralt i erkendelsen af, at eksisterende viden hastigt forældes, og virksomheder og organisationer har behov for medarbejdere, der løbende kan identificere, tilegne sig og anvende ny viden. Kravet om øget effektivitet og håndtering af komplekse og omskiftelige vidensområder udgør i høj grad rammerne omkring nutidens videregående uddannelsesinstitutioner. Således kan vi pege på en række ønsker og krav, som er motiveret af politiske og samfundsmæssige udviklinger og tendenser, der ligger til grund for en problembaseret tilgang til læring: Krav om øget effektivisering og innovation på tværs af vidensområder. Bedre sammenhæng mellem forskning og uddannelsestilbud. Ønsket om, at studerende i løbet af deres uddannelse ikke blot opnår stor faglig indsigt, men at de også udvikler kompetencer inden for kommunikation og samarbejde og til at arbejde selvstændigt med komplekse problemer og projekter. Studerende skal være lærende hele livet, og de må derfor tilby-

17 18 Hvad er problembaseret læring? des mulighed for at udvikle kompetencer, der gør dem i stand til selvstændigt at identificere læringsbehov og handle ud fra disse behov efter endt uddannelse. Bedre sammenhæng mellem uddannelsesinstitution/universitet og det omkringliggende samfund. Vi vender i dette og i det afsluttende kapitel yderligere tilbage til centrale kompetenceområder, som det er meningen, at man som studerende kan erhverve sig igennem en PBL-tilgang. Med rammerne defineret og scenen sat dykkes der nu lidt dybere ned i de principper, som ligger til grund for, at både undervisere og studerende kan tilrettelægge arbejdet med udgangspunkt i PBL. OVERORDNEDE PRINCIPPER FOR PROBLEMBASERET LÆRING Det problembaserede arbejde kan i praksis organiseres på mange måder og under meget forskelligartede organisatoriske rammer. Aalborg Universitet og Roskilde Universitet har valgt at organisere væsentlige dele af deres uddannelser omkring det problembaserede og projektorienterede arbejde. Her arbejder de studerende en betragtelig del af hvert semester med at udforme et omfattende projekt, der tager udgangspunkt i en relevant problemstilling og afsluttes med eksamen. Ved nogle universitetsuddannelser anvendes en problembaseret tilgang til læring med udgangspunkt i de studerendes arbejde med casematerialer. Her er det fortsat de studerende, der i fællesskab afgrænser problemstillingerne, men forløbene er flere og kortere, typisk en uge, og afsluttes med fremlæggelse og diskussion. Fælles for de forskellige praksisser for PBL er dog, at man ud over projektarbejdet tilbydes supplerende måder at lære på, som eksempelvis kurser organiseret omkring seminarer, workshops eller forelæsninger. Viden opnået gennem disse aktiviteter anvendes ofte som afsæt for projektarbejdet. Problembaseret læring er en udfordrende, men også givende af-

18 Kapitel 1 19 fære, der stiller krav både til de studerendes håndtering af fagligt stof og til deres etablering og fastholdelse af frugtbare arbejdsrelationer. Det kan måske umiddelbart forekomme som en stor opgave, men erfaringerne er, at langt de fleste studerende ganske hurtigt finder sig til rette i arbejdsformen. For at give mere mening og struktur til en opstart, der indeholder mange nye elementer, er det vigtigt, at studerende, der arbejder problembaseret på deres uddannelser, også har indsigt i, hvorfor denne læringstilgang er valgt. Herved bliver det tydeligt, hvilke intentioner og hensigter der er indbygget i tilgangen i forhold til de kompetencer, man som studerende skal stå med efter endt uddannelse. I en problembaseret tilgang til læring er der et indbygget ønske om, at man som studerende ikke blot tilegner sig en dyb faglig viden, men at man også kan forholde sig til: Hvilke problemstillinger der er relevante at adressere Hvilken viden der skal understøtte problembehandlingen Hvordan denne viden kan anvendes i praksis Hvordan der kan bygges videre på den viden, man allerede har Hvordan man kan arbejde sammen med andre om at skabe ny viden Hvordan man også efter endt uddannelse kan arbejde for at lære mere, i takt med at nye behov for viden melder sig i arbejdslivet. Grundlæggende hersker der en vis enighed om de fælles karakteristika for læring, der danner udgangspunktet for PBL ved videregående uddannelser (se fx Barrows 1996; Illeris 1974; Savin-Baden og Major 2004; Graaff og Kolmos 2007; Kjær-Rasmussen og Jensen 2013). PBL er således kendetegnet ved: Læring organiseret omkring virkelige og komplekse problemer, der knytter teori til praksis Det videnskabelige arbejde, de studerende udfører, er eksemplarisk

19 20 Hvad er problembaseret læring? Viden er ikke noget, man får overleveret, men skabes i en aktiv læreproces En læreproces, der tager udgangspunkt i de studerendes aktive deltagelse og medinddragelse Læring foregår i grupper Undervisere fungerer som vejledere De studerende er ansvarlige for organiseringen af deres egen læring. Ved at se lidt nærmere på ovenstående kendetegn kan man få en god fornemmelse af, hvad PBL er, og hvordan PBL kan sætte rammerne for læring. Virkelige og komplekse problemer der knytter teori til praksis Når man arbejder problembaseret, er det en virkelighedsnær og kompleks problemstilling, der danner baggrund for arbejdet med et fagligt område. Det er de studerende selv, der ud fra et bredere tema eller mere afgrænsede casematerialer identificerer relevante problemstillinger som afsæt for et kortere eller længerevarende projektarbejde. De bredere temaer for arbejdet er typisk angivet i uddannelsens studieordning, og der vil ligeledes være kursusrækker, forelæsninger og seminarer, som skal understøtte de studerende i at opbygge en både grundlæggende og avanceret teoretisk og metodisk viden inden for et fagfelt samt understøtte det videre problembaserede arbejde. Som studerende skal man dog aktivt opsøge problemet, og problemstillinger er således ikke altid noget, der udleveres af en underviser, selvom dette også kan være tilfældet. At identificere et relevant problem kræver ofte et forudgående arbejde, hvor man afdækker, hvorfor det kan være vigtigt at arbejde med et specifikt problem, hvem der kan have interesse for arbejdet, hvad der tidligere er gjort inden for samme område osv. (læs mere om problemer i kapitel 2). Problemet skal dermed forstås i en større sammenhæng, og det er

20 Kapitel 1 21 via denne forståelse, at broen mellem teori og praksis kan bygges, fordi problemet oftest springer ud af en praksis, der kræver nærmere teoretisk fundering og empirisk undersøgelse. Et projekt på første semester En gruppe idrætsstuderende skal på første semester skrive et projekt inden for temarammen Sundhedsprofiler. I gruppen er de blevet opmærksomme på, at der netop er udgivet en rapport, der viser, at stadig flere unge i alderen år bliver overvægtige. Gruppen beslutter derfor, at det vil være både relevant og motiverende at se på sundhedsprofiler for unge ved erhvervsuddannelserne, hvor der ikke er obligatorisk idræt på skemaet. Gruppen ønsker at finde ud af, om unge på erhvervsuddannelserne følger den generelle tendens blandt unge i forhold til BMI, kost og motion. For at realisere projektet tager gruppen kontakt til en erhvervsskole, hvor det viser sig, at man allerede er opmærksom på unges stigende vægt, og man er derfor meget interesseret i at samarbejde og i undersøgelsens resultater. I eksemplet ses, hvordan en fagligt relevant problemstilling kan knytte teori og praksis tættere sammen. Det ses også, at det er via de studerendes undren og undersøgelse, at problemstillingen træder frem. I det videre arbejde med projektet vil det være denne problemstilling, der danner udgangspunktet for, hvad der skal læses, hvordan der skal undersøges, og hvad der kan konkluderes. I eksemplet må de studerende teoretisk undersøge sammenhænge mellem kost, motion og vægt. De må vælge metoder, der er relevante for deres undersøgelse af elever ved erhvervsuddannelserne, og de må finde redskaber og strategier, der kan hjælpe dem med at knytte teori og empiri sammen i en analyse, som leder frem til undersøgelsens resultater. En del af denne proces handler om, at man i gruppen kortlægger, hvilke teorier, metoder og eksisterende viden gruppen må arbejde med for at kunne undersøge problemet på en meningsfuld måde. For eksempel vil en gruppe studerende, der skal undersøge, hvordan

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder

Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder NICOLINE JACOBY PETERSEN SILLE ØSTERGAARD Projektsamarbejde med organisationer og virksomheder Forlaget Samfundslitteratur Nicoline Jacoby Petersen og Sille Østergaard Projektsamarbejde med organisationer

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

Evalueringsrapport MLP 1. semester

Evalueringsrapport MLP 1. semester Evalueringsrapport MLP 1. semester Master i Læreprocesser Studienævn for Uddannelse, Læring og Forandring, AAU. Forår 2013 Evalueringsrapport, MLP 1. semester, forår 2013 Evalueringsundersøgelsen blev

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI

SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI SOCIALPSYKIATRIENS PÆDAGOGISKE DIPLOMUDDANNELSE I PSYKOLOGI ET SAMARBEJDE MELLEM UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND OG KOMMUNER PÅ SJÆLLAND OG LOLLAND FALSTER Den lige vej til uddannelse WWW.UCSJ.DK Socialpsykiatriens

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Rambøll Management Consulting Attractor

Rambøll Management Consulting Attractor Maj Britt Andreasen, Thomas Bonderup, Finn Borch, Thomas Gerstrøm, Per Møller Janniche, Dorthe Jensen, Trille Frodelund Lykke, Søren Moldrup, Asbjørn Molly, Hanne Vibeke Moltke, Kim Martin Nielsen og Pernille

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Det er et fuldtidsjob at være studerende Studieaktivitetsmodellen Det er et fuldtidsjob at være studerende Din arbejdsuge er på 40 timer og rummer mange forskellige studieaktiviteter Din vej til viden, færdigheder og kompetencer Mange forskellige

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere