Ressourceproduktivitet. konkurrenceevne i dansk industri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ressourceproduktivitet. konkurrenceevne i dansk industri"

Transkript

1 Ressourceproduktivitet og konkurrenceevne i Erhvervsstyrelsen 11 december 2013

2 Forfattere: Martin Hvidt Thelle Rasmus Tangsgaard Varneskov Anders Oskar Kjøller-Hansen

3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Executive summary 6 1 Ressourceproduktivitet og konkurrenceevne Definition af ressourceproduktivitet Energieffektivitet og konkurrenceevne, en parallel? 13 2 Hvor står Danmark i forhold til andre lande? Ressourceproduktiviteten er højere i Danmark end i EU Ressourceproduktivitet på tværs af brancher og lande Hvordan ligger Danmark inden for enkelte brancher i forhold til sammenlignelige lande? 20 3 Hvor store er s udgifter til ressourcer? Hvad betyder ressourcer i forhold til andre omkostninger? Udgifterne til ressourcer er 123 mia. kr Hvad er potentialet for at forbedre ressourceproduktiviteten? Hvis Danmark havde samme ressourceproduktivitet som sammenlignelige lande Alle ressourcebesparende tiltag vil ikke give lavere omkostninger Potentiale på 5-11 mia. kr. i 36

4 5 Hvad betyder ressourceproduktivitet for konkurrenceevnen? 38 A Bilag A 40

5 Sammenfatning I den offentlige debat om udflytningen af produktionsjob og konkurrenceevne fokuseres der ofte på lønomkostningerne i forhold til udlandet. Men andre omkostninger, herunder udgifter til ressourcer, er absolut ikke uden betydning for industrivirksomhedernes konkurrenceevne, og høj ressourceeffektivitet kan medvirke til, at det bliver mere attraktivt at fastholde og udvikle produktionen i Danmark. I de senere år har der været stor opmærksomhed omkring grøn omstilling forstået som øget produktion kombineret med en mindre belastning af miljøet og naturens ressourcer. Et element i den grønne omstilling er en effektiv udnyttelse af naturressourcer, det vil sige en høj ressourceproduktivitet. Men hvad betyder ressourceproduktiviteten egentlig for konkurrenceevnen i forhold til lønomkostningerne? Det undersøger vi i denne rapport. Ressourceproduktivitet opgøres som den økonomiske værdi af produktionen (værditilvækst målt i kr.) i forhold til den anvendte ressourcemængde (målt i kilo), hvor ressourcer omfatter biomasse, mineraler, metaller og fossile energikilder. Når vi opgør ressourceproduktiviteten, ligger Danmark lidt bedre end EU27 gennemsnittet, men dårligere end lande vi normalt sammenligner os med (fx Tyskland, Holland og Storbritannien). Det peger på, at Danmark ikke har en særlig konkurrencefordel i form af høj ressourceproduktivitet. I denne analyse går vi skridtet videre. Det gængse mål for ressourceproduktivitet dækker over store forskelle i branchesammensætning af de produkter, der bliver produceret, og dermed de ressourcer, der bliver brugt i forskellige lande. For eksempel tæller et kilo grus lige så meget som et kilo guld i opgørelsen af ressourceproduktivitet, selvom både den miljømæssige og den økonomiske omkostning forbundet med brugen af de to ressourcer er vidt forskellig. Ideelt set bør man derfor sammenligne produktionen af konkurrerende produkter, når man forsøger at opgøre om danske virksomheder har en konkurrenceevnefordel som følge af høj ressourceproduktivitet. Ser man fx på industrien alene, klarer Danmark sig bedre end for hele økonomien under ét, og kun Tyskland og Østrig har højere ressourceproduktivitet i industrien end Danmark. For den enkelte virksomhed er det omkostninger til ressourcer i forhold til den værdi, virksomheden producerer med ressourceinputtet, der betyder noget for konkurrenceevnen. Vi estimerer, at omkostningerne til ressourcer for danske industrivirksomheder beløber sig til 123 mia. kr. om året i Dertil kommer virksomhedernes indkøb af forarbejdede materialer som udgør 129 mia. kr. 3

6 Tilsammen udgør råvarer og forarbejdede materialer 45 procent af danske industrivirksomheders samlede omkostninger. Til sammenligning udgør lønudgifter 25 procent, og en høj ressourceeffektivitet er derfor vigtig for virksomhedernes konkurrenceevne. Uanset om Danmark er førende eller ligger i midten i EU i forhold til ressourceproduktivitet, er det relevant at se på muligheder for at øge ressourceproduktiviteten, og opveje fordele og ulemper ved de indsatser, der kan bidrage til en stadig forbedring af ressourceproduktiviteten. Der er mange muligheder og tiltag, der kan implementeres for at nedbringe omkostningerne til ressourcer, men det svære er at finde løsninger, som både giver samfundsøkonomiske og privatøkonomiske gevinster, og som samtidig giver danske virksomheder en relativ konkurrenceevneforbedring i forhold til andre lande. Optimalt bør man anvende vurderinger af konkrete potentialer, hvor investeringsudgifter og besparelsespotentialer er opvejet mod hinanden til at vurdere nettobesparelsespotentialet i de enkelte brancher. Det er imidlertid småt med estimater af samlede nettobesparelsespotentialer inden for de enkelte brancher. På baggrund af data indsamlet i den tyske fremstillingsindustri vurderer vi, at det gennemsnitlige potentiale for at forbedre ressourceforbruget udgør 4,5 procent ved optimal brug af eksisterende teknologier. Hvis danske industrivirksomheder er i stand til at realisere et tilsvarende potentiale, vil det medføre en reduktion af omkostningerne på 5-11 mia. kr. afhængigt af i hvor høj grad, der kan opnås besparelser på både råvareforbruget og forbruget af forarbejdede materialer. En besparelse i denne størrelsesorden svarer til mellem 9 og 19 kr. pr. arbejdet time i industrien. Disse potentialer er imidlertid bruttopotentialer og tager ikke højde for de omkostninger, der er forbundet med at realisere potentialerne. Da danske virksomheder kun opnår konkurrenceevnefordele såfremt der er tale om nettobesparelser relativt til andre lande, må tilrettelæggelsen af en dansk ressourceproduktivitetsindsats nærmere vurdere, om det samfundsøkonomisk er rentabelt at realisere de nettoforbedringer, der er forbundet med kendte ressourceeffektivitetstiltag. Virksomheder der er i stand til at realisere potentialet for ressourcebesparelser, vil have lavere omkostninger og være mere konkurrencedygtige end de af deres konkurrenter, der ikke formår at implementere ressourceeffektivitetstiltag. De virksomheder der finder de procesmæssige eller teknologiske løsninger, der giver de største økonomiske nettogevinster vil blive relativt mere konkurrencedygtige over tid. Med generelt stigende priser på ressourceinput vil vigtigheden af høj ressourceproduktivitet for virksomheders konkurrenceevne stige fremover. I kapitel 1 introducerer vi ressourceproduktivitetsbegrebet, i kapitel 2 ser vi på, hvor Danmark ligger på ressourceproduktivitet sammenlignet med resten af EU samlet set og indenfor enkelte brancher. I kapitel 3 estimerer vi industriens samlede udgifter til ressourcer, mens vi i kapitel 4 vurderer potentialet for at forbedre ressourceproduktiviteten. 4

7 I kapitel 5 estimerer vi hvad en realisering af det fundne potentiale svarer til pr. arbejdet time i industrien. 5

8 Executive summary The debate about outsourcing of manufacturing jobs and competitiveness is often focused on labour cost in Denmark relative to other countries. The costs of other production factors, including resources, are significant for the competitiveness of Danish manufacturing firms as well, and high resource efficiency can make it more attractive to retain production jobs in Denmark. A green transition of the economy implies among other things a more efficient use of natural resources generating a high economic output with fewer resource inputs, which implies a high level of resource productivity. But how important is resource productivity for competitiveness relative to other factors such as labour costs? This question is examined in this report. Resource productivity is most often measured as the economic value of production (gross value added measured in euro) relative to direct material consumption (measured in kilos), where resources include biomass, minerals, metals and fossil fuels. Comparing resource productivity across the EU, Denmark comes out just above the EU27 average, and below other North European countries. This suggests that resource productivity does not provide Denmark with a competitive edge relative to other EU countries. In this report we go one step further. The usual measure of resource productivity conceals large differences in industry structure and the products produced. Consequently, resource use differs across countries. Although the environmental and the economic impact of using one ton of gravel and one ton of gold is widely different, they are counted equally in the direct material use which is the denominator used in the assessment of resource productivity. Ideally, we would compare the production of similar and competing products when assessing resource productivity across countries. Looking at the manufacturing sector alone we find that Denmark performs better than other EU countries with only Germany and Austria having higher resource productivity in manufacturing than Denmark, cf. figure A. 6

9 Figure A Resource productivity in manufacturing, 2007 Euro per kilo Source: Copenhagen Economics, analysis based on data from DG Environment (2013) and data from eurostat When assessing resource productivity in different manufacturing industries we find large differences from one industry to another. Overall we find that the electronics industry has the highest resource productivity while manufacturing of food and beverages has the lowest resource productivity in Denmark. We also find large differences in resource productivity in a given industry across countries, cf. figure B. Figure B Resource productivity in manufacturing, 2007 Electronic products Chemical- pharmaceutical- og plastic Fabricated metal products Machinery and equipment Paper and paper products Non-metallic mineral products Motorvehicles Textiles, wearing apparel and leather Basic metals Wood and products of wood Other transport equipment Food and beverages Highest resourceproductivity in the EU Source: Copenhagen Economics, analysis based on data from DG Environment (2013) and data from eurostat 7

10 When benchmarking Denmark against peer countries (Germany, the Netherlands and Sweden) we also find a technical potential for improvements of resource productivity of per cent. For individual companies it is the cost of resources relative to the value that the company produces with the resource input that is important for competitiveness. We estimate that the total cost of raw materials, excluding fossil fuels, for Danish manufacturing companies amounted to DKK 123 billion in On top of this we estimate that the costs of manufactured goods amounts to DKK 129 billion. Together, raw materials and manufactured good inputs account for 45 per cent of total costs in Danish manufacturing companies with labour costs accounting for 25 per cent, cf. figure C. Figure C Cost structure in Danish manufacturing companies Energy 2% Service 14% Other costs 13% Wages, pensions etc. 25% Waste and water 1% Manufactured goods 23% Raw materials 22% Source: Copenhagen Economics based on data from Statistics Denmark, 2008 There exist many technological and process related improvements, which can reduce the costs of resources used in manufacturing, but the challenge is to find solutions that provide economic benefits and net savings for businesses, while also providing Danish companies with a competitive edge relative to other countries. Companies using resources more efficiently than competitors will face lower costs and be more competitive in the market place. Likewise, with prices of resources on the rise, companies that are able to improve their resource productivity will see their competitiveness increase over time. Increased competitiveness through higher resource productivity requires companies to optimize processes and use new technology generating economic net benefits. Such solutions will generally be characterised by a short pay-back time, and that resource related cost savings are larger than the costs associated with achieving those reductions in resource use, i.e. costs related to investments in technology or use of additional labour when implementing the resource efficiency initiatives. 8

11 When assessing the potential for improving resource productivity one should ideally rely on estimates of net economic benefits accruing from known resource efficiency solutions across different industries. However, no industry specific resource efficiency potentials have been estimated for Danish firms. Instead we rely on data for German manufacturing firms to assess the potential for improving resource use. These data show potential gross cost savings between 3 and 5 per cent of resource costs across industries and an average of 4.5 per cent in the manufacturing sector using existing technologies. If Danish manufacturing companies are able to realize a similar potential, they could reduce costs by DKK 5-11 billion per year depending on the degree to which the input of both raw materials and manufactured goods are reduced. This level of cost savings corresponding to between DKK 9-18 per hour worked in manufacturing, which can be seen relative to wage costs of DKK 252 per hour worked in manufacturing. These estimates do, however, not consider costs related to implementing the initiatives required to achieve the potential. As Danish businesses only gain higher competitiveness when they achieve benefits net of required investments relative to other countries, the preparation of a potential resource productivity strategy should assess whether it provides overall net economic benefits to pursue the potential related to known resource efficiency initiatives. 9

12 Kapitel 1 Ressourceproduktivitet og konkurrenceevne I den offentlige debat om udflytningen af produktionsjob og konkurrenceevne fokuseres der ofte på lønomkostningerne i forhold til udlandet. Men andre omkostninger, herunder ressourcer, er absolut ikke uden betydning for industrivirksomhedernes konkurrenceevne, og høj ressourceeffektivitet kan medvirke til, at det bliver mere attraktivt at fastholde produktionen i Danmark. Analysen Danmark som produktionsland (Copenhagen Economics, 2011) viste blandt andet, at lavere omkostninger udover løn er vigtigere end blandt andet skatteforhold, adgang til nye markeder, mangel på arbejdskraft og adgang til specialiseret viden og teknologi, i beslutningen om at outsource en virksomheds aktiviteter. I det omfang en høj ressourceproduktivitet ikke er virksomhedsspecifik, men relaterer sig til Danmark eller medarbejdere i Danmark, kan den afhjælpe problemet med høje lønomkostninger, der bliver betragtet som den altoverskyggende udfordring for Danmark som produktionsland. 1 Inputtet af råvarer og forarbejdede materialer udgør tilsammen 45 procent af industriens samlede omkostninger, og en stor forbedring af ressourceproduktiviteten kan derfor føre til en betydelig reduktion i omkostningerne i industrivirksomheder. Mens råvarer udgør 22 procent af omkostningerne, udgør forarbejdede materialer 23 procent af omkostningerne. Til sammenligning udgør løn 25 procent af omkostningerne, jf. Figur 1. 1 Copenhagen Economics (2011) 10

13 Figur 1 Fordeling af industriens omkostninger, 2008 Affaldshåndtering vand og spildevand 1% Energi 2% Andre omkostninger 13% Service 14% Forarbejdede materialer 23% Løn, pension mv. 25% Råvarer 22% Note: Industrien ekskl. olieraffinaderier. Udgifterne til ressourcer er estimeret på baggrund af materialeanvendelsesregnskaber, derudover er der anvendt data fra regnskabsstatistikken (lønomkostninger og totale omkostninger), industriens energiudgifter, industriens køb af varer (forarbejdede materialer er beregnet som residual af varekøb fratrukket råvareudgifter), industriens køb af tjenester (service) og input-tabeller (affaldshåndtering, vand og spildevand), andre omkostninger er beregnet som en residual. Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra Danmarks Statistik, data for 2008 Den mest intuitive måde at belyse betydningen af ressourceproduktivitet for konkurrenceevnen er at beregne besparelsen i lønkrone-ækvivalenter af en forbedret ressourceproduktivitet. I det følgende gennemfører vi derfor en analyse, der giver et billede af, hvad forbedret ressourceproduktivitet svarer til i form af bedre lønkonkurrenceevne. Når vi i kapitel 3 estimerer industriens udgifter til ressourcer, ekskluderer vi energi. Årsagen er, at diskussionen om betydningen af energieffektivitet i vidt omfang er veldokumenteret og bredt belyst, mens betydningen af brugen af andre ressourcer for konkurrenceevnen er mere sparsom. 1.1 Definition af ressourceproduktivitet Den Europæiske Kommission bruger målet for ressourceproduktivitet som den primære indikator i 2020 strategien for et ressourceeffektivt Europa. 2 Ressourceproduktivitet er defineret som bruttonationalproduktet divideret med indenlandsk materialeanvendelse målt i kilo. Indikatoren viser hvor meget økonomisk output, der genereres pr. kilo anvendt materiale. Styrken ved dette mål er først og fremmest, at det er etableret og kan sammenlignes på tværs af lande ved eksisterende datasæt. Materialeanvendelse inkluderer biomasse, mineraler, metaller og fossile brændstoffer. 2 EU Kommissionen (2013) Ressource efficiency indicators s. 7 11

14 I de fleste opgørelser måles ressourceproduktiviteten som BNP i forhold til indenlandsk materialeanvendelse, som er opgjort som den indenlandske materialeudvinding plus nettoimporten af materialer. Indenlandsk materialeanvendelse giver et billede af materialeforbruget og ikke af det samlede materialeinput, der anvendes i produktion. I en konkurrenceevnesammenhæng vil det derfor være mere relevant at se på materialeinputtet i forhold til værditilvæksten end på materialeanvendelsen i forhold til værditilvæksten. På denne måde tager man højde for alle de ressourcer og materialer som virksomhederne bruger som input i produktionen, og derved alle de input virksomhederne har omkostninger forbundet med at anskaffe. Omkostningerne ved at anskaffe disse ressourceinput vil have betydning for konkurrenceevnen, og derfor bør materialeeksporten ikke trækkes fra i en konkurrenceevnesammenhæng. I denne rapport anvender vi således såkaldt raw material input, der tager højde for både den indenlandske ressourceindvinding og alle materialeinput fra importen, som indikator for ressourceforbruget og til at beregne ressourceproduktiviteten. I det følgende skelner vi mellem ressourceproduktivitet og ressourceeffektivitet. Ressourceproduktivitet bruger vi om den definerede indikator værditilvækst pr. kilo input, mens vi bruger betegnelsen ressourceeffektivitet om virksomheders udnyttelse af ressourcer og tiltag, der kan tages på virksomhedsniveau for at opnå højere ressourceproduktivitet. Overordnet set er der to vigtige faktorer, der bestemmer et lands ressourceproduktivitet: 1. Landets branchesammensætning, idet der er stor forskel på hvilke ressourcer forskellige erhverv bruger og dermed vægten af ressourceforbruget. 2. Ressourceeffektiviteten i den enkelte branche og virksomhed. Hvis danske virksomheder i ressourcekrævende erhverv bruger relativt få ressourcer sammenlignet med deres konkurrenter i udlandet, vil de være relativt ressourceeffektive, og det vil have positiv betydning for konkurrenceevnen. 12

15 Boks 1 Data der ligger til grund for ressourceproduktivitetsmål Den Europæiske Kommission har for nylig fået udarbejdet en analyse af materialeforbruget på tværs af sektorer i hvert EU27 land og samlet for EU. Disse data ligger til grund for analysen af ressourceproduktiviteten i de enkelte lande og i enkelte industrier. Data er tilgængelig i rapporten Sectoral Ressource Maps, Information Hubs der er udarbejdet af Sustainable Europe Research Institute og bio Intelligence Service for den Europæiske Kommission. Rapporten repræsenterer et første forsøg på en detaljeret opgørelse af materialeinputtet i enkelte sektorer i EU og er således behæftet med en vis usikkerhed. Denne usikkerhed vil også have indflydelse på resultaterne i denne rapport, der er baseret på materialeinputdata på sektorniveau og derfor skal fortolkes med varsomhed. Studiet opgør materialeinputtet for sektorer i forskellig detaljeringsgrad: Hele økonomien, 11 sektorer, 25 sektorer, 36 sektorer og 57 sektorer fra GTAP databasen. Data for værditilvækst er taget fra Eurostat national accounts. Sektorinddelingen i de to statistikker er ikke helt ens og der er derfor en smule usikkerhed forbundet med matchingen af sektorer fra de to statistikker. Selvom material flow accounts (MFA) indeholder alle materialer der bliver brugt i en økonomi, bør man være påpasselig med at drage meget konkrete politiske konklusioner alene på baggrund af ressourceforbruget som opgjort i MFA statistikken. MFA viser et aggregeret billede af materialeforbrug og kan derfor skjule problemer, der er knyttet til specifikke materialer fx sjældne jordarter, der kun bliver brugt i begrænsede mængder relativt til andre materialer. Kilde: DG Environment (2013) 1.2 Energieffektivitet og konkurrenceevne, en parallel? Industrien i Danmark har en relativt lav og faldende energiintensitet. I Danmark udgør energiudgifterne 1,8 procent af produktionsværdien, mens den udgør 3,1 procent hos konkurrerende lande. Betydningen af denne forskel i energiintensitet er, at konkurrenceevnen vil stige med stigende globale energipriser. Estimater fra Nationalbanken (fra 2009) viste, at hvis energiprisen fordobledes, ville det svare til en forbedring af lønkonkurrenceevnen med 15 kr. pr. time. 3 Et interessant spørgsmål er, om denne udvikling kan gentages for andre ressourcer. Gennem en kombination af skatter og afgifter og andre virkemidler har mange års energiprisstigninger medvirket til en mærkbar forbedring i energieffektiviteten i danske industrivirksomheder. 3 Nationalbanken (2009) kvartalsoversigt

16 Om energi- og klimapolitikken samlet set har gavnet danske virksomheders konkurrenceevne, skal være usagt her, men isoleret set har kombinationen af høj energieffektivitet og høj energipris bidraget positivt til konkurrenceevnen. Figur 2 Faldende energiintensitet i industrien TJ pr. mio kr. BVT (2005-priser) Kilde: Energistyrelsen, årlig energistatistik 2011 Frem mod 2030 forventes det globale ressourcepres at stige med større efterspørgsel efter både biomasse, metaller, mineraler og fossile brændstoffer. Baggrunden for det stigende ressourcepres skyldes to underliggende faktorer. For det første en fortsat kraftig vækst i den globale befolkning: fra 4,5 mia. personer i 1980 til 7 mia. i For det andet en parallel vækst i per capita indkomster, som på globalt plan næsten er fordoblet fra 1980 til Det vil påvirke presset på ressourcer, og der forventes generelle prisstigninger fremover, jf. Figur 3. 4 UN stat 2013, IMF World Economic Outlook database 14

17 Figur 3 Stigende ressourcepres og forventede prisstigninger GT Metaller Fossile brændstoffer Mineraler Biomasse Vareprisindeks Forecast Note: Kilde: Materialeflow.net er et samarbejde mellem Sustainable Europe Research Institute, WU Vienna, Wüppertal Institute and independent researcher Monika Dittrich. Databasen samler materialeanvendelsesregnskaber for mere end 200 lande. Prisindeks baseret på gennemsnitlig 5-årig væksttrend mellem Mængder baseret på forecast fra materialflows.net, prisudvikling baseret på data fra IMF 15

18 Kapitel 2 Hvor står Danmark i forhold til andre lande? På tværs af EU findes der en positiv korrelation mellem ressourceproduktivitet og konkurrenceevne. Det antyder, at der kan være en positiv sammenhæng mellem hvor ressourceproduktivt et land er, og landets konkurrenceevne, fx opgjort ved Global Competitiveness Index, jf. Figur 4 der viser ressourceproduktiviteten opgjort for hele økonomien. Figur 4 Sammenhæng mellem ressourceproduktivitet og konkurrenceevne Global Competitiveness Index 6.0 Danmark Ressourceproduktivitet Kilde: Global Competitiveness Index fra World Economic Forum, indeks. Ressourceproduktivitet er fra Copenhagen Economics analyse af data fra DG Environment (2013) og inkluderer både råvarer og forarbejdede materialer 2.1 Ressourceproduktiviteten er højere i Danmark end i EU27 Opgør man ressourceproduktiviteten som bruttoværditilvæksten pr. kilo materialeinput, er ressourceproduktiviteten højere i Danmark end i EU27 samlet set. Der er dog en række lande, heriblandt lande vi normalt sammenligner os med, der har højere ressourceproduktivitet end Danmark. Målt på denne måde afhænger ressourceproduktiviteten af: Om der bruges ressourceeffektive teknologier og processer i produktionen (det vi kalder ressourceeffektivitet). Branchesammensætningen på tværs af lande, da det i vid udstrækning bestemmer hvilke ressourcer, et land bruger, og om landet er meget eller lidt afhængig af ressourceintensive industrier. 16

19 Et land der har en stor servicesektor vil for eksempel typisk være mere ressourceproduktiv end et land, der har en stor fremstillingssektor, da serviceerhverv generelt er mindre ressourceintensive end fremstillingserhverv. Figur 5 Ressourceproduktivitet i EU, 2007 Euro per kilo Kilde: Copenhagen Economics, analyse på baggrund af data fra DG Environment (2013), og data fra eurostat Ressourceproduktivitet i industrien Ser man i stedet på ressourceproduktiviteten i industrien defineret som værditilvæksten pr. kilo materialeinput, er Danmarks placering sammenlignet med andre EU lande bedre. Danmark har den tredjehøjeste ressourceproduktivitet i EU, kun overgået af Tyskland og Østrig, når man betragter fremstillingsindustrien under ét. Forskellen svarer til, at ressourceproduktiviteten er ca. 10 procent højere i Tyskland og 7 procent højere i Østrig set i forhold til i Danmark. 17

20 Figur 6 Ressourceproduktivitet i industrien, 2007 Euro per kilo Kilde: Copenhagen Economics, analyse på baggrund af data fra DG Environment (2013), og data fra eurostat Ved at fokusere på industrien alene, opnår vi en større detaljeringsgrad i opgørelsen af ressourceproduktiviteten. Det vil naturligvis stadig være fordelagtigt at sammenligne ressourceproduktiviteten ved større detaljeringsgrad, da man på dette aggregeringsniveau ikke undgår at sammenligne ressourceproduktiviteten af forskellige produkter med hinanden. Selvom vi ser bort fra de primære erhverv og servicesektoren kan vi ikke udelukke, at branchesammensætningen er en drivende faktor bag Danmarks placering. Det skyldes, at der er stor forskel på ressourceproduktiviteten på tværs af brancher, fx inden for industrien, og at der er stor forskel på hvilke brancher, der fylder mest i de enkelte EU landes økonomier. Andre lande har haft langt højere vækst i ressourceproduktiviteten end Danmark Udviklingen i ressourceproduktiviteten i Danmark var fra 1997 til 2007 relativt svag i forhold til sammenlignelige lande. Mens den gennemsnitlige årlige vækstrate i Danmark var 0,6 procent pr. år, var væksten i Sverige 5 procent pr. år i gennemsnit. I både Holland og Tyskland var væksten i ressourceproduktivitet også højere end i Danmark med henholdsvis 3,3 procent og 1,2 procent pr. år i gennemsnit. I Storbritannien og Østrig har ressourceproduktiviteten udviklet sig med samme hastighed som i Danmark, mens ressourceproduktiviteten i Frankrig ikke er steget mellem 1997 og Denne udvikling i ressourceproduktiviteten kan sammenlignes med væksten i arbejdskraftproduktiviteten, hvor både Holland og Tyskland, og særligt Sverige, har haft højere 18

21 vækst i timeproduktiviteten end Danmark siden midten af 1990 erne. 5 Det betyder, at man ikke alene kan tilskrive vækstforskellen i ressourceproduktivitet til ressourceeffektivitet i virksomhederne, men at denne udvikling også kan skyldes mere optimal anvendelse af andre inputfaktorer. Figur 7 Årlig vækst i ressourceproduktivitet i industrien, % 5% 5.0% 4% 3.3% 3% 2% 1% 1.2% 0.6% 0.6% 0.6% 0% 0.0% Sverige Holland Tyskland Storbritannien Danmark Østrig Frankrig Kilde: Copenhagen Economics analyse på baggrund af data fra DG Environment (2013), og data fra eurostat 2.2 Ressourceproduktivitet på tværs af brancher og lande Generelt er der stor usikkerhed forbundet med at sammenligne ressourceproduktiviteten på tværs af brancher og på tværs af lande på grund af stor forskel i branchesammensætningen. Ideelt set burde man sammenligne ressourceproduktiviteten på tværs af virksomheder, der er i direkte konkurrence med hinanden. Det ville kræve en meget detaljeret kortlægning af virksomheder på tværs af lande og industrier, som ikke har været mulig inden for rammerne af denne analyse. Vores opgørelse viser, at der er stor forskel på ressourceproduktiviteten på tværs af brancher, når der måles på økonomisk værdi per kilo ressourceforbrug. Elektronikindustrien er den mest ressourceproduktive branche i Danmark, mens den næstmest ressourceproduktive branche er kemisk-, medicinal- og plastindustrien. Omvendt er fødevareindustrien den mindst ressourceproduktive branche, jf. Figur 8. Elektronikindustrien har en værditilvækst pr. kilo materialeinput, der er mere en dobbelt så høj som branchen med næsthøjest ressourceproduktivitet: kemisk-, medicinal- og plastindustrien Produktivitetskommissionen (2013) s. 44 Elektronikindustrien i Danmark inkluderer blandt andet virksomheder som Oticon og Widex, der er markedsledende indenfor produktion af høreapparater og Terma og Thrane & Thrane, der producerer avanceret elektroniskudstyr til blandt andet rumfart og militært brug. 19

22 At fødevareindustrien er mindre ressourceproduktiv end elektronikindustrien og kemisk-, medicinal- og plastindustrien betyder ikke, at fødevarevirksomhederne i Danmark nødvendigvis er mindre ressourceeffektive end elektronikvirksomhederne. Forskellen i ressourceproduktivitet på tværs af brancher skal i høj grad ses som værende afhængig af de specifikke varer, der produceres i de enkelte brancher. Derfor bør man sammenligne ressourceproduktivitet inden for de enkelte industrier. Figur 8 Stor forskel i ressourceproduktivitet på tværs af brancher i Danmark, 2007 Elektronikindustri Kemisk- medicinal- og plastindustri Metalvareindustri Maskinindustri Papirindustri Højeste ressourceproduktivitet i EU Glas og betonindustri, mineraler Motorkøretøjer og dele dertil Tekstil og læderindustri Fremstilling af metal Træindustri Fremstilling af skibe og andre transportmidler Fødevareindustri Euro per kilo Kilde: Copenhagen Economics analyse på baggrund af data fra DG Environment (2013), og data fra eurostat 2.3 Hvordan ligger Danmark inden for enkelte brancher i forhold til sammenlignelige lande? En sammenligning af enkelte brancher på tværs af lande kan imidlertid give et billede af hvilke lande, der har de mest ressourceeffektive brancher inden for hver industri. Sammenligner vi de enkelte brancher inden for EU finder vi, at der i hver branche findes mindst et land i EU med højere ressourceproduktivitet end Danmark. Derudover er der meget stor variation i ressourceproduktiviteten i de enkelte brancher på tværs af lande, jf. Figur 8 ovenfor, hvilket kan afspejle at landene er specialiserede indenfor forskellige segmenter eller dele af værdikæden indenfor hver branche. Ser vi alene på de fem største brancher i Danmark (der tilsammen udgør 72 procent af bruttoværditilvæksten i ) og sammenligner dem med de tilsvarende brancher i Tyskland, Holland og Sverige, finder vi, at Danmark har den højeste ressourceproduktivitet indenfor elektronikindustrien, Holland indenfor fødevareindustrien, Sverige 20

Ressourceproduktivitet. konkurrenceevne i dansk industri

Ressourceproduktivitet. konkurrenceevne i dansk industri Ressourceproduktivitet og konkurrenceevne i Erhvervsstyrelsen 11 december 2013 Forfattere: Martin Hvidt Thelle Rasmus Tangsgaard Varneskov Anders Oskar Kjøller-Hansen Indholdsfortegnelse Sammenfatning

Læs mere

Brancheglidning har reduceret lønkvoten

Brancheglidning har reduceret lønkvoten ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Marts 2015 Brancheglidning har reduceret lønkvoten Den danske lønkvote er på det laveste niveau siden 2000. Det er af nogle blevet udlagt som en historisk stærk konkurrenceevne.

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Ressourceeffektiviteten i dansk industri belyst ved affald

Ressourceeffektiviteten i dansk industri belyst ved affald Ressourceeffektiviteten i dansk industri belyst ved Februar 2013 Udarbejdet af: Christian Fischer, Stefan Danielsson, Márton Herczeg, Leonidas Milios og Morten Ryberg Indhold 1. Resume... 3 2. Indledning

Læs mere

Industri FLERE TAL. Industri

Industri FLERE TAL. Industri FLERE TAL Konjunkturbarometer for en Ordre- omsætningsindeks for Produktionsindeks for Lagerbeholdninger ens omsætning fordelt på varer 1 Råvare- tjenesteundesøgelse for en 1 Flere tal Måneds- kvartalsudgivelser:

Læs mere

»Industrial water efficiency. Danish Water Forum, 30. april 2013 Karsten Nielsen, Forretningschef - vand, miljø og energi

»Industrial water efficiency. Danish Water Forum, 30. april 2013 Karsten Nielsen, Forretningschef - vand, miljø og energi »Industrial water efficiency Danish Water Forum, 30. april 2013 Karsten Nielsen, Forretningschef - vand, miljø og energi Markedet Industriens behov Danske løsninger - aktører »Market Opportunities Global

Læs mere

December 2013. Energiudgifter og Konkurrenceevne i Industrien

December 2013. Energiudgifter og Konkurrenceevne i Industrien December 2013 Energiudgifter og Konkurrenceevne i Industrien For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact:

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien

Potentialer og barrierer for automatisering i industrien Potentialer og barrierer for automatisering i industrien November 2015 Hovedresultater Virksomhederne kan øge produktiviteten med 18 procent, hvis de gennemfører alle de automatiseringer af produktionen,

Læs mere

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

1 Energiintensitet i Danmark. Notat

1 Energiintensitet i Danmark. Notat Notat Kontor/afdeling Center for Klima- og Energiøkonomi Dato 14. december 2015 Ref: AEE Udvikling af energiintensitet i Danmark og sammenligning med andre EU-lande Over de sidste 20 år er industriens

Læs mere

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Dagens præsentation. Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering Globalisering Møde i Brugerudvalget for Vidensamfundet 6. februar 2014 Peter Bøegh Nielsen Dagens præsentation Udfordringerne ESSnet projektet Measuring Global Value Chains Det fremtidige arbejde med globalisering

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Markedsfokus på Sverige

Markedsfokus på Sverige Markedsfokus på Sverige Oktober 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Effekter af frihandelsaftaler for Danmark

Effekter af frihandelsaftaler for Danmark Effekter af frihandelsaftaler for Udenrigsministeriet 21 November 2013 Denne rapport indeholder resultater af modelsimuleringer af fire EU frihandelsaftaler (USA, Japan, Korea og Canada.) Copenhagen Economics

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET December 214 FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danmark er en stærk fødevarenation. Den danske fødevareklynge er en unik dansk styrkeposition. Fødevareindustrien

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Økonomiske forhold Offentligt budgetoverskud (% af BNP) -4,09-0,8 Offentlig bruttogæld, pct. af BNP 1

Økonomiske forhold Offentligt budgetoverskud (% af BNP) -4,09-0,8 Offentlig bruttogæld, pct. af BNP 1 Markedsfokus på USA Juli 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Østrig

Markedsfokus på Østrig Markedsfokus på Østrig December 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Indsatsen gennemføres under EU's regionalfondsprograms prioritetsakse 3 Energi- og ressourceeffektive SMV er.

Indsatsen gennemføres under EU's regionalfondsprograms prioritetsakse 3 Energi- og ressourceeffektive SMV er. Side 1 af 9 Annoncering efter idebeskrivelse Titel Indkaldelse af idebeskrivelser vedrørende aktivitet; Forbedring af energi- og ressourceeffektivitet i regionens SMV er Indsatsen gennemføres under EU's

Læs mere

Markedsfokus på Irland

Markedsfokus på Irland Markedsfokus på Irland Juni 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Markedsfokus på Canada

Markedsfokus på Canada Markedsfokus på Canada Juli 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995

Stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995 Stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995 Dansk industri har den stærkeste lønkonkurrenceevne siden 1995. Forbedringen af dansk industris lønkonkurrenceevne synes at være drevet af skift fra brancher med

Læs mere

Markedsfokus på Tyskland

Markedsfokus på Tyskland Markedsfokus på Tyskland Juli 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

De dominerende eksportbrancher for Danmark i Brasilien er medicinal-, maskin- og elektronikindustri.

De dominerende eksportbrancher for Danmark i Brasilien er medicinal-, maskin- og elektronikindustri. DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk > konjunktur&nøgletal Markedsfokus på Brasilien bliver hver måned opdateret

Læs mere

Den danske eksport til Indien har ifølge Danmarks statistik i de seneste 12 måneder været på 1.7 milliarder kr. med fremstillingsindustrien

Den danske eksport til Indien har ifølge Danmarks statistik i de seneste 12 måneder været på 1.7 milliarder kr. med fremstillingsindustrien DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk > konjunktur&nøgletal Markedsfokus på Indien bliver hver måned opdateret

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Markedsfokus på Tyskland

Markedsfokus på Tyskland Markedsfokus på Tyskland Oktober 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Canada

Markedsfokus på Canada Markedsfokus på Canada Oktober 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Markedsfokus på Australien

Markedsfokus på Australien Markedsfokus på Australien Juni 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Energieffektivitet og konkurrenceevne

Energieffektivitet og konkurrenceevne 93 Energieffektivitet og konkurrenceevne Erik Haller Pedersen og Johanne Dinesen Riishøj, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Danmark er sammen med verdens øvrige industrilande storforbrugere

Læs mere

Markedsfokus på Belgien

Markedsfokus på Belgien Markedsfokus på Belgien December 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Holland

Markedsfokus på Holland Markedsfokus på Holland September 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Automatisering og digitalisering i nordiske produktionsvirksomheder

Automatisering og digitalisering i nordiske produktionsvirksomheder Automatisering og digitalisering i nordiske produktionsvirksomheder Rune Scharff Andreasen Teamleder, Erhvervsstyrelsen Industri 4.0 i Praksis IDA-konference 13. december 2016 Hvorfor produktion? Produktion

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Fiskeriets Økonomi 2013

Fiskeriets Økonomi 2013 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fiskeriets Økonomi 2013 Economic Situation of the Danish Fishery 2013 København 2013 5. Fiskeforarbejdning 1 Formål I dette afsnit beskrives den økonomiske situation

Læs mere

Markedsfokus på Slovakiet

Markedsfokus på Slovakiet Markedsfokus på Slovakiet December 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Japan

Markedsfokus på Japan Markedsfokus på Japan Februar 26 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering?

Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering? Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering? DI Confederation of Danish Industry DI is a private employer and business organisation, representing 10,000 companies. DI works to create the best possible

Læs mere

Markedsfokus på Sydafrika

Markedsfokus på Sydafrika Økonomiske tendenser August 2007 Vækst i dansk og europæisk eksport DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk

Læs mere

Markedsfokus på Australien

Markedsfokus på Australien Markedsfokus på Australien Februar 26 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

April 2013. Ressourceproduktivitet i dansk industri. Økonomisk betydning af ressourceforbruget og ressourceproduktiviteten i danske virksomheder

April 2013. Ressourceproduktivitet i dansk industri. Økonomisk betydning af ressourceforbruget og ressourceproduktiviteten i danske virksomheder April 2013 Ressourceproduktivitet i dansk industri Økonomisk betydning af ressourceforbruget og ressourceproduktiviteten i danske virksomheder For information on obtaining additional copies, permission

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Danmark Markedsforhold Befolkning, mio. 318,5 5,6 Forsørgerbyrden 2. 51 55 BNP (mia. US$)

Danmark Markedsforhold Befolkning, mio. 318,5 5,6 Forsørgerbyrden 2. 51 55 BNP (mia. US$) Markedsfokus på USA Oktober 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Markedsfokus på Indien

Markedsfokus på Indien Markedsfokus på Indien Juli 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Markedsfokus på Polen

Markedsfokus på Polen Markedsfokus på Polen December 2015 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

EU funding guide: Why and how to apply in Horizon 2020

EU funding guide: Why and how to apply in Horizon 2020 Horizon2020 (2014-2020): budget of just over 70 billion EU funding guide: Why and how to apply in Horizon 2020 Nikolaj Helm-Petersen nikhel@um.dk Innovation Centre Denmark Munich. Danish research attaché

Læs mere

Ressourceforbrug i Europa: Status, trends, udfordringer og muligheder

Ressourceforbrug i Europa: Status, trends, udfordringer og muligheder Et bæredygtigt ressourceforbrug i en globaliseret verden: Hvad kan EU og Danmark gøre? Debatmøde NOAH, fredag den 29. november 2013 Ressourceforbrug i Europa: Status, trends, udfordringer og muligheder

Læs mere

Procuring sustainable refurbishment

Procuring sustainable refurbishment SURE den 21. marts 2012 Procuring sustainable refurbishment Niels-Arne Jensen, Copenhagen City Properties (KEjd) Copenhagen Municipality KOMMUNE 1 Agenda About Copenhagen City Properties Background and

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Markedsfokus på Estland

Markedsfokus på Estland Markedsfokus på Estland Februar 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Singapore

Markedsfokus på Singapore Markedsfokus på Singapore Oktober 2 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Tabel 2: Økonomiske udsigter for Schweiz 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Tabel 2: Økonomiske udsigter for Schweiz 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Markedsfokus på Schweiz December 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Markedsfokus på Frankrig

Markedsfokus på Frankrig Markedsfokus på Frankrig December 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Markedsfokus på Israel

Markedsfokus på Israel Markedsfokus på Israel December 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Bachelorprojekt Danmarks konkurrenceevne

Bachelorprojekt Danmarks konkurrenceevne HA alm. 6. Semester Nationaløkonomisk institut Forfatter: Kasper Hald Vejleder: Niels Westergård-Nielsen Bachelorprojekt Danmarks konkurrenceevne Business and Social Sciences Maj 2013 Tegn inkl. figurer:

Læs mere

Eksportanalyse af Vandteknologi. Kina

Eksportanalyse af Vandteknologi. Kina Eksportanalyse af Vandteknologi Kina Juli 2016 Redaktion: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning ISBN: 978-87-7175-589-3 2 SVANA/ Eksportanalyse af Vandteknologi - Kina Indhold 1. Eksportanalyse - Kina

Læs mere

Markedsfokus på Tyrkiet

Markedsfokus på Tyrkiet Markedsfokus på Tyrkiet December 2016 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere