Ressourceproduktivitet. konkurrenceevne i dansk industri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ressourceproduktivitet. konkurrenceevne i dansk industri"

Transkript

1 Ressourceproduktivitet og konkurrenceevne i Erhvervsstyrelsen 11 december 2013

2 Forfattere: Martin Hvidt Thelle Rasmus Tangsgaard Varneskov Anders Oskar Kjøller-Hansen

3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Executive summary 6 1 Ressourceproduktivitet og konkurrenceevne Definition af ressourceproduktivitet Energieffektivitet og konkurrenceevne, en parallel? 13 2 Hvor står Danmark i forhold til andre lande? Ressourceproduktiviteten er højere i Danmark end i EU Ressourceproduktivitet på tværs af brancher og lande Hvordan ligger Danmark inden for enkelte brancher i forhold til sammenlignelige lande? 20 3 Hvor store er s udgifter til ressourcer? Hvad betyder ressourcer i forhold til andre omkostninger? Udgifterne til ressourcer er 123 mia. kr Hvad er potentialet for at forbedre ressourceproduktiviteten? Hvis Danmark havde samme ressourceproduktivitet som sammenlignelige lande Alle ressourcebesparende tiltag vil ikke give lavere omkostninger Potentiale på 5-11 mia. kr. i 36

4 5 Hvad betyder ressourceproduktivitet for konkurrenceevnen? 38 A Bilag A 40

5 Sammenfatning I den offentlige debat om udflytningen af produktionsjob og konkurrenceevne fokuseres der ofte på lønomkostningerne i forhold til udlandet. Men andre omkostninger, herunder udgifter til ressourcer, er absolut ikke uden betydning for industrivirksomhedernes konkurrenceevne, og høj ressourceeffektivitet kan medvirke til, at det bliver mere attraktivt at fastholde og udvikle produktionen i Danmark. I de senere år har der været stor opmærksomhed omkring grøn omstilling forstået som øget produktion kombineret med en mindre belastning af miljøet og naturens ressourcer. Et element i den grønne omstilling er en effektiv udnyttelse af naturressourcer, det vil sige en høj ressourceproduktivitet. Men hvad betyder ressourceproduktiviteten egentlig for konkurrenceevnen i forhold til lønomkostningerne? Det undersøger vi i denne rapport. Ressourceproduktivitet opgøres som den økonomiske værdi af produktionen (værditilvækst målt i kr.) i forhold til den anvendte ressourcemængde (målt i kilo), hvor ressourcer omfatter biomasse, mineraler, metaller og fossile energikilder. Når vi opgør ressourceproduktiviteten, ligger Danmark lidt bedre end EU27 gennemsnittet, men dårligere end lande vi normalt sammenligner os med (fx Tyskland, Holland og Storbritannien). Det peger på, at Danmark ikke har en særlig konkurrencefordel i form af høj ressourceproduktivitet. I denne analyse går vi skridtet videre. Det gængse mål for ressourceproduktivitet dækker over store forskelle i branchesammensætning af de produkter, der bliver produceret, og dermed de ressourcer, der bliver brugt i forskellige lande. For eksempel tæller et kilo grus lige så meget som et kilo guld i opgørelsen af ressourceproduktivitet, selvom både den miljømæssige og den økonomiske omkostning forbundet med brugen af de to ressourcer er vidt forskellig. Ideelt set bør man derfor sammenligne produktionen af konkurrerende produkter, når man forsøger at opgøre om danske virksomheder har en konkurrenceevnefordel som følge af høj ressourceproduktivitet. Ser man fx på industrien alene, klarer Danmark sig bedre end for hele økonomien under ét, og kun Tyskland og Østrig har højere ressourceproduktivitet i industrien end Danmark. For den enkelte virksomhed er det omkostninger til ressourcer i forhold til den værdi, virksomheden producerer med ressourceinputtet, der betyder noget for konkurrenceevnen. Vi estimerer, at omkostningerne til ressourcer for danske industrivirksomheder beløber sig til 123 mia. kr. om året i Dertil kommer virksomhedernes indkøb af forarbejdede materialer som udgør 129 mia. kr. 3

6 Tilsammen udgør råvarer og forarbejdede materialer 45 procent af danske industrivirksomheders samlede omkostninger. Til sammenligning udgør lønudgifter 25 procent, og en høj ressourceeffektivitet er derfor vigtig for virksomhedernes konkurrenceevne. Uanset om Danmark er førende eller ligger i midten i EU i forhold til ressourceproduktivitet, er det relevant at se på muligheder for at øge ressourceproduktiviteten, og opveje fordele og ulemper ved de indsatser, der kan bidrage til en stadig forbedring af ressourceproduktiviteten. Der er mange muligheder og tiltag, der kan implementeres for at nedbringe omkostningerne til ressourcer, men det svære er at finde løsninger, som både giver samfundsøkonomiske og privatøkonomiske gevinster, og som samtidig giver danske virksomheder en relativ konkurrenceevneforbedring i forhold til andre lande. Optimalt bør man anvende vurderinger af konkrete potentialer, hvor investeringsudgifter og besparelsespotentialer er opvejet mod hinanden til at vurdere nettobesparelsespotentialet i de enkelte brancher. Det er imidlertid småt med estimater af samlede nettobesparelsespotentialer inden for de enkelte brancher. På baggrund af data indsamlet i den tyske fremstillingsindustri vurderer vi, at det gennemsnitlige potentiale for at forbedre ressourceforbruget udgør 4,5 procent ved optimal brug af eksisterende teknologier. Hvis danske industrivirksomheder er i stand til at realisere et tilsvarende potentiale, vil det medføre en reduktion af omkostningerne på 5-11 mia. kr. afhængigt af i hvor høj grad, der kan opnås besparelser på både råvareforbruget og forbruget af forarbejdede materialer. En besparelse i denne størrelsesorden svarer til mellem 9 og 19 kr. pr. arbejdet time i industrien. Disse potentialer er imidlertid bruttopotentialer og tager ikke højde for de omkostninger, der er forbundet med at realisere potentialerne. Da danske virksomheder kun opnår konkurrenceevnefordele såfremt der er tale om nettobesparelser relativt til andre lande, må tilrettelæggelsen af en dansk ressourceproduktivitetsindsats nærmere vurdere, om det samfundsøkonomisk er rentabelt at realisere de nettoforbedringer, der er forbundet med kendte ressourceeffektivitetstiltag. Virksomheder der er i stand til at realisere potentialet for ressourcebesparelser, vil have lavere omkostninger og være mere konkurrencedygtige end de af deres konkurrenter, der ikke formår at implementere ressourceeffektivitetstiltag. De virksomheder der finder de procesmæssige eller teknologiske løsninger, der giver de største økonomiske nettogevinster vil blive relativt mere konkurrencedygtige over tid. Med generelt stigende priser på ressourceinput vil vigtigheden af høj ressourceproduktivitet for virksomheders konkurrenceevne stige fremover. I kapitel 1 introducerer vi ressourceproduktivitetsbegrebet, i kapitel 2 ser vi på, hvor Danmark ligger på ressourceproduktivitet sammenlignet med resten af EU samlet set og indenfor enkelte brancher. I kapitel 3 estimerer vi industriens samlede udgifter til ressourcer, mens vi i kapitel 4 vurderer potentialet for at forbedre ressourceproduktiviteten. 4

7 I kapitel 5 estimerer vi hvad en realisering af det fundne potentiale svarer til pr. arbejdet time i industrien. 5

8 Executive summary The debate about outsourcing of manufacturing jobs and competitiveness is often focused on labour cost in Denmark relative to other countries. The costs of other production factors, including resources, are significant for the competitiveness of Danish manufacturing firms as well, and high resource efficiency can make it more attractive to retain production jobs in Denmark. A green transition of the economy implies among other things a more efficient use of natural resources generating a high economic output with fewer resource inputs, which implies a high level of resource productivity. But how important is resource productivity for competitiveness relative to other factors such as labour costs? This question is examined in this report. Resource productivity is most often measured as the economic value of production (gross value added measured in euro) relative to direct material consumption (measured in kilos), where resources include biomass, minerals, metals and fossil fuels. Comparing resource productivity across the EU, Denmark comes out just above the EU27 average, and below other North European countries. This suggests that resource productivity does not provide Denmark with a competitive edge relative to other EU countries. In this report we go one step further. The usual measure of resource productivity conceals large differences in industry structure and the products produced. Consequently, resource use differs across countries. Although the environmental and the economic impact of using one ton of gravel and one ton of gold is widely different, they are counted equally in the direct material use which is the denominator used in the assessment of resource productivity. Ideally, we would compare the production of similar and competing products when assessing resource productivity across countries. Looking at the manufacturing sector alone we find that Denmark performs better than other EU countries with only Germany and Austria having higher resource productivity in manufacturing than Denmark, cf. figure A. 6

9 Figure A Resource productivity in manufacturing, 2007 Euro per kilo Source: Copenhagen Economics, analysis based on data from DG Environment (2013) and data from eurostat When assessing resource productivity in different manufacturing industries we find large differences from one industry to another. Overall we find that the electronics industry has the highest resource productivity while manufacturing of food and beverages has the lowest resource productivity in Denmark. We also find large differences in resource productivity in a given industry across countries, cf. figure B. Figure B Resource productivity in manufacturing, 2007 Electronic products Chemical- pharmaceutical- og plastic Fabricated metal products Machinery and equipment Paper and paper products Non-metallic mineral products Motorvehicles Textiles, wearing apparel and leather Basic metals Wood and products of wood Other transport equipment Food and beverages Highest resourceproductivity in the EU Source: Copenhagen Economics, analysis based on data from DG Environment (2013) and data from eurostat 7

10 When benchmarking Denmark against peer countries (Germany, the Netherlands and Sweden) we also find a technical potential for improvements of resource productivity of per cent. For individual companies it is the cost of resources relative to the value that the company produces with the resource input that is important for competitiveness. We estimate that the total cost of raw materials, excluding fossil fuels, for Danish manufacturing companies amounted to DKK 123 billion in On top of this we estimate that the costs of manufactured goods amounts to DKK 129 billion. Together, raw materials and manufactured good inputs account for 45 per cent of total costs in Danish manufacturing companies with labour costs accounting for 25 per cent, cf. figure C. Figure C Cost structure in Danish manufacturing companies Energy 2% Service 14% Other costs 13% Wages, pensions etc. 25% Waste and water 1% Manufactured goods 23% Raw materials 22% Source: Copenhagen Economics based on data from Statistics Denmark, 2008 There exist many technological and process related improvements, which can reduce the costs of resources used in manufacturing, but the challenge is to find solutions that provide economic benefits and net savings for businesses, while also providing Danish companies with a competitive edge relative to other countries. Companies using resources more efficiently than competitors will face lower costs and be more competitive in the market place. Likewise, with prices of resources on the rise, companies that are able to improve their resource productivity will see their competitiveness increase over time. Increased competitiveness through higher resource productivity requires companies to optimize processes and use new technology generating economic net benefits. Such solutions will generally be characterised by a short pay-back time, and that resource related cost savings are larger than the costs associated with achieving those reductions in resource use, i.e. costs related to investments in technology or use of additional labour when implementing the resource efficiency initiatives. 8

11 When assessing the potential for improving resource productivity one should ideally rely on estimates of net economic benefits accruing from known resource efficiency solutions across different industries. However, no industry specific resource efficiency potentials have been estimated for Danish firms. Instead we rely on data for German manufacturing firms to assess the potential for improving resource use. These data show potential gross cost savings between 3 and 5 per cent of resource costs across industries and an average of 4.5 per cent in the manufacturing sector using existing technologies. If Danish manufacturing companies are able to realize a similar potential, they could reduce costs by DKK 5-11 billion per year depending on the degree to which the input of both raw materials and manufactured goods are reduced. This level of cost savings corresponding to between DKK 9-18 per hour worked in manufacturing, which can be seen relative to wage costs of DKK 252 per hour worked in manufacturing. These estimates do, however, not consider costs related to implementing the initiatives required to achieve the potential. As Danish businesses only gain higher competitiveness when they achieve benefits net of required investments relative to other countries, the preparation of a potential resource productivity strategy should assess whether it provides overall net economic benefits to pursue the potential related to known resource efficiency initiatives. 9

12 Kapitel 1 Ressourceproduktivitet og konkurrenceevne I den offentlige debat om udflytningen af produktionsjob og konkurrenceevne fokuseres der ofte på lønomkostningerne i forhold til udlandet. Men andre omkostninger, herunder ressourcer, er absolut ikke uden betydning for industrivirksomhedernes konkurrenceevne, og høj ressourceeffektivitet kan medvirke til, at det bliver mere attraktivt at fastholde produktionen i Danmark. Analysen Danmark som produktionsland (Copenhagen Economics, 2011) viste blandt andet, at lavere omkostninger udover løn er vigtigere end blandt andet skatteforhold, adgang til nye markeder, mangel på arbejdskraft og adgang til specialiseret viden og teknologi, i beslutningen om at outsource en virksomheds aktiviteter. I det omfang en høj ressourceproduktivitet ikke er virksomhedsspecifik, men relaterer sig til Danmark eller medarbejdere i Danmark, kan den afhjælpe problemet med høje lønomkostninger, der bliver betragtet som den altoverskyggende udfordring for Danmark som produktionsland. 1 Inputtet af råvarer og forarbejdede materialer udgør tilsammen 45 procent af industriens samlede omkostninger, og en stor forbedring af ressourceproduktiviteten kan derfor føre til en betydelig reduktion i omkostningerne i industrivirksomheder. Mens råvarer udgør 22 procent af omkostningerne, udgør forarbejdede materialer 23 procent af omkostningerne. Til sammenligning udgør løn 25 procent af omkostningerne, jf. Figur 1. 1 Copenhagen Economics (2011) 10

13 Figur 1 Fordeling af industriens omkostninger, 2008 Affaldshåndtering vand og spildevand 1% Energi 2% Andre omkostninger 13% Service 14% Forarbejdede materialer 23% Løn, pension mv. 25% Råvarer 22% Note: Industrien ekskl. olieraffinaderier. Udgifterne til ressourcer er estimeret på baggrund af materialeanvendelsesregnskaber, derudover er der anvendt data fra regnskabsstatistikken (lønomkostninger og totale omkostninger), industriens energiudgifter, industriens køb af varer (forarbejdede materialer er beregnet som residual af varekøb fratrukket råvareudgifter), industriens køb af tjenester (service) og input-tabeller (affaldshåndtering, vand og spildevand), andre omkostninger er beregnet som en residual. Kilde: Copenhagen Economics baseret på data fra Danmarks Statistik, data for 2008 Den mest intuitive måde at belyse betydningen af ressourceproduktivitet for konkurrenceevnen er at beregne besparelsen i lønkrone-ækvivalenter af en forbedret ressourceproduktivitet. I det følgende gennemfører vi derfor en analyse, der giver et billede af, hvad forbedret ressourceproduktivitet svarer til i form af bedre lønkonkurrenceevne. Når vi i kapitel 3 estimerer industriens udgifter til ressourcer, ekskluderer vi energi. Årsagen er, at diskussionen om betydningen af energieffektivitet i vidt omfang er veldokumenteret og bredt belyst, mens betydningen af brugen af andre ressourcer for konkurrenceevnen er mere sparsom. 1.1 Definition af ressourceproduktivitet Den Europæiske Kommission bruger målet for ressourceproduktivitet som den primære indikator i 2020 strategien for et ressourceeffektivt Europa. 2 Ressourceproduktivitet er defineret som bruttonationalproduktet divideret med indenlandsk materialeanvendelse målt i kilo. Indikatoren viser hvor meget økonomisk output, der genereres pr. kilo anvendt materiale. Styrken ved dette mål er først og fremmest, at det er etableret og kan sammenlignes på tværs af lande ved eksisterende datasæt. Materialeanvendelse inkluderer biomasse, mineraler, metaller og fossile brændstoffer. 2 EU Kommissionen (2013) Ressource efficiency indicators s. 7 11

14 I de fleste opgørelser måles ressourceproduktiviteten som BNP i forhold til indenlandsk materialeanvendelse, som er opgjort som den indenlandske materialeudvinding plus nettoimporten af materialer. Indenlandsk materialeanvendelse giver et billede af materialeforbruget og ikke af det samlede materialeinput, der anvendes i produktion. I en konkurrenceevnesammenhæng vil det derfor være mere relevant at se på materialeinputtet i forhold til værditilvæksten end på materialeanvendelsen i forhold til værditilvæksten. På denne måde tager man højde for alle de ressourcer og materialer som virksomhederne bruger som input i produktionen, og derved alle de input virksomhederne har omkostninger forbundet med at anskaffe. Omkostningerne ved at anskaffe disse ressourceinput vil have betydning for konkurrenceevnen, og derfor bør materialeeksporten ikke trækkes fra i en konkurrenceevnesammenhæng. I denne rapport anvender vi således såkaldt raw material input, der tager højde for både den indenlandske ressourceindvinding og alle materialeinput fra importen, som indikator for ressourceforbruget og til at beregne ressourceproduktiviteten. I det følgende skelner vi mellem ressourceproduktivitet og ressourceeffektivitet. Ressourceproduktivitet bruger vi om den definerede indikator værditilvækst pr. kilo input, mens vi bruger betegnelsen ressourceeffektivitet om virksomheders udnyttelse af ressourcer og tiltag, der kan tages på virksomhedsniveau for at opnå højere ressourceproduktivitet. Overordnet set er der to vigtige faktorer, der bestemmer et lands ressourceproduktivitet: 1. Landets branchesammensætning, idet der er stor forskel på hvilke ressourcer forskellige erhverv bruger og dermed vægten af ressourceforbruget. 2. Ressourceeffektiviteten i den enkelte branche og virksomhed. Hvis danske virksomheder i ressourcekrævende erhverv bruger relativt få ressourcer sammenlignet med deres konkurrenter i udlandet, vil de være relativt ressourceeffektive, og det vil have positiv betydning for konkurrenceevnen. 12

15 Boks 1 Data der ligger til grund for ressourceproduktivitetsmål Den Europæiske Kommission har for nylig fået udarbejdet en analyse af materialeforbruget på tværs af sektorer i hvert EU27 land og samlet for EU. Disse data ligger til grund for analysen af ressourceproduktiviteten i de enkelte lande og i enkelte industrier. Data er tilgængelig i rapporten Sectoral Ressource Maps, Information Hubs der er udarbejdet af Sustainable Europe Research Institute og bio Intelligence Service for den Europæiske Kommission. Rapporten repræsenterer et første forsøg på en detaljeret opgørelse af materialeinputtet i enkelte sektorer i EU og er således behæftet med en vis usikkerhed. Denne usikkerhed vil også have indflydelse på resultaterne i denne rapport, der er baseret på materialeinputdata på sektorniveau og derfor skal fortolkes med varsomhed. Studiet opgør materialeinputtet for sektorer i forskellig detaljeringsgrad: Hele økonomien, 11 sektorer, 25 sektorer, 36 sektorer og 57 sektorer fra GTAP databasen. Data for værditilvækst er taget fra Eurostat national accounts. Sektorinddelingen i de to statistikker er ikke helt ens og der er derfor en smule usikkerhed forbundet med matchingen af sektorer fra de to statistikker. Selvom material flow accounts (MFA) indeholder alle materialer der bliver brugt i en økonomi, bør man være påpasselig med at drage meget konkrete politiske konklusioner alene på baggrund af ressourceforbruget som opgjort i MFA statistikken. MFA viser et aggregeret billede af materialeforbrug og kan derfor skjule problemer, der er knyttet til specifikke materialer fx sjældne jordarter, der kun bliver brugt i begrænsede mængder relativt til andre materialer. Kilde: DG Environment (2013) 1.2 Energieffektivitet og konkurrenceevne, en parallel? Industrien i Danmark har en relativt lav og faldende energiintensitet. I Danmark udgør energiudgifterne 1,8 procent af produktionsværdien, mens den udgør 3,1 procent hos konkurrerende lande. Betydningen af denne forskel i energiintensitet er, at konkurrenceevnen vil stige med stigende globale energipriser. Estimater fra Nationalbanken (fra 2009) viste, at hvis energiprisen fordobledes, ville det svare til en forbedring af lønkonkurrenceevnen med 15 kr. pr. time. 3 Et interessant spørgsmål er, om denne udvikling kan gentages for andre ressourcer. Gennem en kombination af skatter og afgifter og andre virkemidler har mange års energiprisstigninger medvirket til en mærkbar forbedring i energieffektiviteten i danske industrivirksomheder. 3 Nationalbanken (2009) kvartalsoversigt

16 Om energi- og klimapolitikken samlet set har gavnet danske virksomheders konkurrenceevne, skal være usagt her, men isoleret set har kombinationen af høj energieffektivitet og høj energipris bidraget positivt til konkurrenceevnen. Figur 2 Faldende energiintensitet i industrien TJ pr. mio kr. BVT (2005-priser) Kilde: Energistyrelsen, årlig energistatistik 2011 Frem mod 2030 forventes det globale ressourcepres at stige med større efterspørgsel efter både biomasse, metaller, mineraler og fossile brændstoffer. Baggrunden for det stigende ressourcepres skyldes to underliggende faktorer. For det første en fortsat kraftig vækst i den globale befolkning: fra 4,5 mia. personer i 1980 til 7 mia. i For det andet en parallel vækst i per capita indkomster, som på globalt plan næsten er fordoblet fra 1980 til Det vil påvirke presset på ressourcer, og der forventes generelle prisstigninger fremover, jf. Figur 3. 4 UN stat 2013, IMF World Economic Outlook database 14

17 Figur 3 Stigende ressourcepres og forventede prisstigninger GT Metaller Fossile brændstoffer Mineraler Biomasse Vareprisindeks Forecast Note: Kilde: Materialeflow.net er et samarbejde mellem Sustainable Europe Research Institute, WU Vienna, Wüppertal Institute and independent researcher Monika Dittrich. Databasen samler materialeanvendelsesregnskaber for mere end 200 lande. Prisindeks baseret på gennemsnitlig 5-årig væksttrend mellem Mængder baseret på forecast fra materialflows.net, prisudvikling baseret på data fra IMF 15

18 Kapitel 2 Hvor står Danmark i forhold til andre lande? På tværs af EU findes der en positiv korrelation mellem ressourceproduktivitet og konkurrenceevne. Det antyder, at der kan være en positiv sammenhæng mellem hvor ressourceproduktivt et land er, og landets konkurrenceevne, fx opgjort ved Global Competitiveness Index, jf. Figur 4 der viser ressourceproduktiviteten opgjort for hele økonomien. Figur 4 Sammenhæng mellem ressourceproduktivitet og konkurrenceevne Global Competitiveness Index 6.0 Danmark Ressourceproduktivitet Kilde: Global Competitiveness Index fra World Economic Forum, indeks. Ressourceproduktivitet er fra Copenhagen Economics analyse af data fra DG Environment (2013) og inkluderer både råvarer og forarbejdede materialer 2.1 Ressourceproduktiviteten er højere i Danmark end i EU27 Opgør man ressourceproduktiviteten som bruttoværditilvæksten pr. kilo materialeinput, er ressourceproduktiviteten højere i Danmark end i EU27 samlet set. Der er dog en række lande, heriblandt lande vi normalt sammenligner os med, der har højere ressourceproduktivitet end Danmark. Målt på denne måde afhænger ressourceproduktiviteten af: Om der bruges ressourceeffektive teknologier og processer i produktionen (det vi kalder ressourceeffektivitet). Branchesammensætningen på tværs af lande, da det i vid udstrækning bestemmer hvilke ressourcer, et land bruger, og om landet er meget eller lidt afhængig af ressourceintensive industrier. 16

19 Et land der har en stor servicesektor vil for eksempel typisk være mere ressourceproduktiv end et land, der har en stor fremstillingssektor, da serviceerhverv generelt er mindre ressourceintensive end fremstillingserhverv. Figur 5 Ressourceproduktivitet i EU, 2007 Euro per kilo Kilde: Copenhagen Economics, analyse på baggrund af data fra DG Environment (2013), og data fra eurostat Ressourceproduktivitet i industrien Ser man i stedet på ressourceproduktiviteten i industrien defineret som værditilvæksten pr. kilo materialeinput, er Danmarks placering sammenlignet med andre EU lande bedre. Danmark har den tredjehøjeste ressourceproduktivitet i EU, kun overgået af Tyskland og Østrig, når man betragter fremstillingsindustrien under ét. Forskellen svarer til, at ressourceproduktiviteten er ca. 10 procent højere i Tyskland og 7 procent højere i Østrig set i forhold til i Danmark. 17

20 Figur 6 Ressourceproduktivitet i industrien, 2007 Euro per kilo Kilde: Copenhagen Economics, analyse på baggrund af data fra DG Environment (2013), og data fra eurostat Ved at fokusere på industrien alene, opnår vi en større detaljeringsgrad i opgørelsen af ressourceproduktiviteten. Det vil naturligvis stadig være fordelagtigt at sammenligne ressourceproduktiviteten ved større detaljeringsgrad, da man på dette aggregeringsniveau ikke undgår at sammenligne ressourceproduktiviteten af forskellige produkter med hinanden. Selvom vi ser bort fra de primære erhverv og servicesektoren kan vi ikke udelukke, at branchesammensætningen er en drivende faktor bag Danmarks placering. Det skyldes, at der er stor forskel på ressourceproduktiviteten på tværs af brancher, fx inden for industrien, og at der er stor forskel på hvilke brancher, der fylder mest i de enkelte EU landes økonomier. Andre lande har haft langt højere vækst i ressourceproduktiviteten end Danmark Udviklingen i ressourceproduktiviteten i Danmark var fra 1997 til 2007 relativt svag i forhold til sammenlignelige lande. Mens den gennemsnitlige årlige vækstrate i Danmark var 0,6 procent pr. år, var væksten i Sverige 5 procent pr. år i gennemsnit. I både Holland og Tyskland var væksten i ressourceproduktivitet også højere end i Danmark med henholdsvis 3,3 procent og 1,2 procent pr. år i gennemsnit. I Storbritannien og Østrig har ressourceproduktiviteten udviklet sig med samme hastighed som i Danmark, mens ressourceproduktiviteten i Frankrig ikke er steget mellem 1997 og Denne udvikling i ressourceproduktiviteten kan sammenlignes med væksten i arbejdskraftproduktiviteten, hvor både Holland og Tyskland, og særligt Sverige, har haft højere 18

21 vækst i timeproduktiviteten end Danmark siden midten af 1990 erne. 5 Det betyder, at man ikke alene kan tilskrive vækstforskellen i ressourceproduktivitet til ressourceeffektivitet i virksomhederne, men at denne udvikling også kan skyldes mere optimal anvendelse af andre inputfaktorer. Figur 7 Årlig vækst i ressourceproduktivitet i industrien, % 5% 5.0% 4% 3.3% 3% 2% 1% 1.2% 0.6% 0.6% 0.6% 0% 0.0% Sverige Holland Tyskland Storbritannien Danmark Østrig Frankrig Kilde: Copenhagen Economics analyse på baggrund af data fra DG Environment (2013), og data fra eurostat 2.2 Ressourceproduktivitet på tværs af brancher og lande Generelt er der stor usikkerhed forbundet med at sammenligne ressourceproduktiviteten på tværs af brancher og på tværs af lande på grund af stor forskel i branchesammensætningen. Ideelt set burde man sammenligne ressourceproduktiviteten på tværs af virksomheder, der er i direkte konkurrence med hinanden. Det ville kræve en meget detaljeret kortlægning af virksomheder på tværs af lande og industrier, som ikke har været mulig inden for rammerne af denne analyse. Vores opgørelse viser, at der er stor forskel på ressourceproduktiviteten på tværs af brancher, når der måles på økonomisk værdi per kilo ressourceforbrug. Elektronikindustrien er den mest ressourceproduktive branche i Danmark, mens den næstmest ressourceproduktive branche er kemisk-, medicinal- og plastindustrien. Omvendt er fødevareindustrien den mindst ressourceproduktive branche, jf. Figur 8. Elektronikindustrien har en værditilvækst pr. kilo materialeinput, der er mere en dobbelt så høj som branchen med næsthøjest ressourceproduktivitet: kemisk-, medicinal- og plastindustrien Produktivitetskommissionen (2013) s. 44 Elektronikindustrien i Danmark inkluderer blandt andet virksomheder som Oticon og Widex, der er markedsledende indenfor produktion af høreapparater og Terma og Thrane & Thrane, der producerer avanceret elektroniskudstyr til blandt andet rumfart og militært brug. 19

22 At fødevareindustrien er mindre ressourceproduktiv end elektronikindustrien og kemisk-, medicinal- og plastindustrien betyder ikke, at fødevarevirksomhederne i Danmark nødvendigvis er mindre ressourceeffektive end elektronikvirksomhederne. Forskellen i ressourceproduktivitet på tværs af brancher skal i høj grad ses som værende afhængig af de specifikke varer, der produceres i de enkelte brancher. Derfor bør man sammenligne ressourceproduktivitet inden for de enkelte industrier. Figur 8 Stor forskel i ressourceproduktivitet på tværs af brancher i Danmark, 2007 Elektronikindustri Kemisk- medicinal- og plastindustri Metalvareindustri Maskinindustri Papirindustri Højeste ressourceproduktivitet i EU Glas og betonindustri, mineraler Motorkøretøjer og dele dertil Tekstil og læderindustri Fremstilling af metal Træindustri Fremstilling af skibe og andre transportmidler Fødevareindustri Euro per kilo Kilde: Copenhagen Economics analyse på baggrund af data fra DG Environment (2013), og data fra eurostat 2.3 Hvordan ligger Danmark inden for enkelte brancher i forhold til sammenlignelige lande? En sammenligning af enkelte brancher på tværs af lande kan imidlertid give et billede af hvilke lande, der har de mest ressourceeffektive brancher inden for hver industri. Sammenligner vi de enkelte brancher inden for EU finder vi, at der i hver branche findes mindst et land i EU med højere ressourceproduktivitet end Danmark. Derudover er der meget stor variation i ressourceproduktiviteten i de enkelte brancher på tværs af lande, jf. Figur 8 ovenfor, hvilket kan afspejle at landene er specialiserede indenfor forskellige segmenter eller dele af værdikæden indenfor hver branche. Ser vi alene på de fem største brancher i Danmark (der tilsammen udgør 72 procent af bruttoværditilvæksten i ) og sammenligner dem med de tilsvarende brancher i Tyskland, Holland og Sverige, finder vi, at Danmark har den højeste ressourceproduktivitet indenfor elektronikindustrien, Holland indenfor fødevareindustrien, Sverige 20

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

April 2013. Ressourceproduktivitet i dansk industri. Økonomisk betydning af ressourceforbruget og ressourceproduktiviteten i danske virksomheder

April 2013. Ressourceproduktivitet i dansk industri. Økonomisk betydning af ressourceforbruget og ressourceproduktiviteten i danske virksomheder April 2013 Ressourceproduktivitet i dansk industri Økonomisk betydning af ressourceforbruget og ressourceproduktiviteten i danske virksomheder For information on obtaining additional copies, permission

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

CSR SOM SALGSPARAMETER

CSR SOM SALGSPARAMETER CSR SOM SALGSPARAMETER Hvordan skaber det værdi og hvad skal der til? Af Charlotte B. Merlin AGENDA Kort om Hartmann Sælgernes rolle og træning Værktøjer og serviceydelser Kunderne Regler for etisk markedsføring

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN

CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Januar 2013 Bilag #01 CENTRALE BEGREBER I INVESTERINGSANALYSEN Bilag udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfatter: Partner Martin Hvidt Thelle 2 1 Velstand og bruttonationalproduktet (BNP)

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Analyse af Automationspotentiale

Analyse af Automationspotentiale Analyse af Automationspotentiale Hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark Executive Summary Udarbejdet for vækstforum Region Syddanmark Af Blue Ocean Robotics 2013 Passionate Robotics Business Entrepreneurs

Læs mere

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal 19/12/13 Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi Rapport udarbejdet for Dansk Metal For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus

VidenForum Fokus på viden Viden i fokus VidenForum inviterer til seminarrække - Learn how to improve your intelligence and market analysis capabilities VidenForum har fornøjelsen at præsentere en række spændende seminarer i samarbejde med Novintel

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 Kernekraft - i dag og i morgen Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011 DTU og Risø DTU Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 7000 studerende, 4200 ansatte, omsætning 3,2 mia. kr. Risø DTU er nationallaboratorium

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets fjerde udgave af BEDREOverblik retter spotlyset mod temaet industrien i Aalborg. Aalborg er en 1.100 år gammel by med en stolt industritradition. I

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Section for Engineering Design and Product Development Dér

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 368 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 368 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 368 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. august 2014 Danmarks

Læs mere

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Miljø som konkurrenceparameter Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Hvad er container shipping? Hvad er container shipping? Verden forandres kravene til shipping forandres Før handlede det om at være

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Markedsfokus på Spanien

Markedsfokus på Spanien Markedsfokus på Spanien August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Omstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet

Omstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet Omstilling af det danske energisystem til 100% vedvarende energi Scenarieanalyser i CEESA-projektet Mandag Morgens Klimakonference 26. februar 2013 Poul Alberg Østergaard / Brian Vad Mathiesen Aalborg

Læs mere

Copenhagens. Internationale. Konkurrenceevne. DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015

Copenhagens. Internationale. Konkurrenceevne. DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015 Copenhagens Internationale Konkurrenceevne DI Hovedstadens Erhvervstræf 2015 Copenhagen Capacity 20 år som hovedstadens investerings- og erhvervsfremmeorganisation med to formål: 1. At udvikle en region

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF)

Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) Kan de danske mælkeproducenter konkurrere med deres europæiske kolleger? Indtryk fra netværket European Dairy Farmers (EDF) KvægKongres 2013 Herning, Danmark Steffi Wille-Sonk (European Dairy Farmers e.v.)

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

The Use of RFID transponders By Klaus Nissen kni@berendsen.dk

The Use of RFID transponders By Klaus Nissen kni@berendsen.dk The Use of RFID transponders By Klaus Nissen kni@berendsen.dk Page 1 Agenda Berendsen Textile Service who we are How do we use the transponders The future Page 2 You have most probably used our products,

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Danish Technology Center Denmark

Danish Technology Center Denmark Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION

Læs mere

Multichannel Retail & Marketing

Multichannel Retail & Marketing Multichannel Retail & Marketing Fundamental anvendelse E-handel bruges til: Køb Prækvalificering Danske kunder researcher på nettet før køb (fra kædernes konkurrencekraft 2009) Kun 36% af danske detailkæder

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

HVAD ER VÆRDIEN AF ANALYTICS FOR DIN VIRKSOMHED

HVAD ER VÆRDIEN AF ANALYTICS FOR DIN VIRKSOMHED HVAD ER VÆRDIEN AF ANALYTICS FOR DIN VIRKSOMHED AARHUS D. 26. MAJ 2015 PETER ANDERSEN, SAS INSTITUTE THE POWER TO KNOW HVEM ER SAS INSTITUTE? 91 af top 100-virksomhederne på 2013 FORTUNE Global 500 listen

Læs mere

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport af Senioranalytiker Jens Sand Kirk og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 19. maj 2014 Analysens hovedkonklusioner Eksporten af dansk industriproduktion var

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Hvad skal Danmark leve af?

Hvad skal Danmark leve af? Hvad skal Danmark leve af? Oplæg ved BFS s medlemsmøde 30. november 2011 Center for Analyse og Erhvervsfremme v/ Leif Jakobsen lhjn@teknologisk.dk Program Introduktion Drivkræfter og tendenser trusler

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Overblik: Hvilke krav stiller fremtidens energisystem til brugerinstallationen? Hvorledes kan disse krav opfyldes? Konkrete

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Internationale prissammenligninger

Internationale prissammenligninger Side 1 af 7 Internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i "Purchasing power parities and related economic

Læs mere

German Services for Danish Investors

German Services for Danish Investors wwwpwcde wwwpwcdk German Services for Danish Investors Our Services Your Benefits Your Situation Din Situation You are a Danish entrepreneur planning to expand to Germany? Or you are already operating

Læs mere

Markedsføringsmateriale. Bull & Bear. Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus.

Markedsføringsmateriale. Bull & Bear. Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus. Markedsføringsmateriale Bull & Bear Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus. Bull Du tror på en stigning i markedet. Hvis du har ret, får

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere