En afhandling om årsagerne til valg af videregående uddannelse samt markedsføring af Farmaceutisk Fakultet

Transkript

1 KANDIDATAFHANDLING Cand. Merc. EMF Institut for Afsætning En afhandling om årsagerne til valg af videregående uddannelse samt markedsføring af Farmaceutisk Fakultet

2 Executive summary The Pharmaceutical Faculty is facing a problem due to a low number of applicants to its undergraduate degree. This is especially caused by a decline in applicants who choose this degree as a first priority. Moreover due to a general increase in higher education applications, it is important for the Pharmaceutical Faculty to gain an insight into how young people choose higher education courses. Therefore a study of these issues is relevant. It is therefore important for this paper to answer the following question: Which factors have an influence on the prospective students higher education choices? The main factor, according to the focus groups and questionnaire, is the prospective students own interests, however, work opportunities are also an influential factor when it comes to choosing an education. In addition to this it became known that few students knew about the degree, it is therefore important for the faculty to create relations between the prospective students and themselves. This is also important since the high school students who already have a relation to the faculty have a positive impression. Furthermore they should only use marketing materials that are manageable and available, and use the internet as the primary source of information. The faculty should in their material communicate what the degree contains and what career prospects are available when graduating. The suggestions are therefore; that the faculty should concentrate on having all information on the internet, only using the brochure as a teaser providing an overview of the degree. Moreover their different marketing materials should all be connected, in this way the prospective students are more likely to realise when the faculty is marketing itself. The faculty should create strong relations by contacting student advisors and high school teachers, thus the students can hear about the degree through their high school, making the schools function as a link between the prospective students and the Pharmaceutical Faculty.

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Indledning Farmaceutisk Fakultet Segmentering Problemstilling Hypoteser Afgrænsning Metode og Teori Struktur Metodevalg Sekundær empiri Primær empiri Fokusgruppe Transskribering Spørgeskema Pilottest Databehandling Beskrivende analyser Lineære sammenhænge Fravalget analyser Kritik af metodevalg Teoretisk referenceramme Forbrugeradfærd Valg af uddannelse Kontakt Strategi Uddannelsesmarkedet Handlingsplan Kritik af teori Analyse Fokusgruppe Fremgangsmåde Valg af uddannelse FARMA Kontakt og materiale Spørgeskema Udformning af spørgeskemaet Frafald i spørgeskemaet Forbrugerkarakteristik, Valg af uddannelse Mobilitet Tidspunkt for valget Valgkriterier Information Materiale Forside Indhold FARMA Kendskab Holdning Forbinder farmaceuter med... 76

4 Set reklamer Hjemmeside Læse på FARMA Regressionsanalyse Mobilitet Indtrykket af FARMA Delkonklusion Strategi FARMA Kultur Styrker og svagheder Markedet Politik Konkurrenceforhold Medicin Medicinalkemi Biokemi FARMA i forhold til sine konkurrenter Trusler og muligheder Opsummering Kommunikation Markedsføring af uddannelser Behov Opmærksomhed omkring farmaceutuddannelsen Viden om FARMA Attitude Adfærd Handlingsplan Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag

5 1 Indledning 1.1 Indledning Valg af videregående uddannelse og derved på længere sigt erhverv er blandt livets vigtigste beslutninger. Valget træffes på grundlag af de stimuli, man modtager i løbet af barndommen og ungdommen. Det er primært familie, venner, skole og medier, der skaber de billeder i den unge, som bliver til en drøm om, hvordan voksenlivet skal være. I løbet af skoleårene træffer den unge eller den unges forældre beslutninger, der forbereder retningen for de fremtidige valg. Derfor træffes valget om fortsat skolegang og teoretisk uddannelse i realiteten tidligt, og allerede ved gymnasiestart træffes det basale valg af interesseområde. For nogle kommer det tidligt til at stå klart, hvilken uddannelse og voksentilværelse de ønsker, men de fleste oplever kravet om at vælge uddannelse og erhverv som en selvstændig og eksistentielt vigtig opgave. Derfor indebærer studievalg en indsats, der bevidst eller ubevidst omfatter store overvejelser af både praktisk og følelsesmæssig art. Samtidig kompliceres valget af de mange muligheder, man har som ung - et antal som hele tiden øges som følge af, at nye nuancer af uddannelser kommer til. De mange specialmuligheder tvinger den unge til at træffe et mere præcist uddannelsesvalg og heraf til allerede via dette, at vælge mellem at specialisere sig tidligt eller starte som generalist. Det er naturligt at diskutere det vigtige valg med familie og venner, ligesom også lærere og uddannelsesinstitutioner vil kunne have indflydelse på den endelige beslutning. De mange influenter, som hver især i bedste hensigt forsøger at påvirke valget af studium, gør ikke nødvendigvis beslutningsprocessen lettere for den unge. De fleste unge begynder først rigtig at overveje deres studievalg, i slutningen af gymnasiet. Den nye gymnasiereform har dog medført, at de unge allerede et halvt år inde i deres gymnasietid skal tage stilling til, hvilken linje de vil læse, og beslutte hvor de primært vil lægge energien i gymnasiet. Før valgte man fra start én ud af to linjer, men kunne i højere grad vælge fag løbende og derved forme sin gymnasietid, hvor man nu er mere bundet af det valg, man træffer det første år. Desuden optages færre ansøgere på studier gennem kvote 2 1, hvorfor den unge ikke længere i samme grad kan supplere sin gymnasiale uddannelse. 1 _optagelsesregler_i_kvote_2.aspx

6 Som følge af det øgede antal uddannelser er uddannelsesinstitutioner i højere grad begyndt at udbyde uddannelser, der ligner hinanden. Derfor er konkurrencen nu ikke kun omkring selve uddannelsen men også den geografiske placering. Det tidlige valg samt det stigende antal uddannelser gør til sammen, at uddannelsesinstitutioner befinder sig på et komplekst marked. Spørgsmålet for uddannelsesinstitutionerne er derfor, om de skal holde fast i gamle dyder, når det gælder om at nå ud til nye studerende, og om de bør satse på, at de kan klare sig alene på ry og omdømme, eller om de bør nytænke deres formidling for at kunne følge med konkurrenterne på et stadigt mere kompleks og intenst marked. Det komplekse ved studievalg for den unge samt det komplekse marked for uddannelsesinstitutionerne er baggrunden for emnet. For at give det en konkret vinkel, tager vi udgangspunkt i Farmaceutisk Fakultet, som har efterspurgt en undersøgelse af den studerendes beslutningsproces for valg af studium. Vi finder samtidig problemstillingen relevant og spændende for vores studieretning, og da vi mener, vi kan komme med konkrete løsningsforslag, har vi valgt at udføre denne opgave for dem. 1.2 Farmaceutisk Fakultet Danmarks Farmaceutiske Universitet var i mange år en selvstændig uddannelsesinstitution. Men i forbindelse med universitetsreformen i januar 2007, fusionerede det med Københavns Universitet (KU). Det blev derved til et fakultet under universitet og ændrede navn til Farmaceutisk Fakultet (FARMA). 2 Farmaceutuddannelsen blev oprettet i 1672, hvor uddannelsen var praktisk orienteret. Gennem to århundreder udviklede uddannelsen sig for i 1892, at blive struktureret på Den Farmaceutiske Læreanstalt (8. april 2009) 3 Fra Københavns Universitet til Farmaceutisk Universitet og Retur. Brochure

7 Der er i dag omkring 1200 bachelor- og kandidatstuderende indregistreret, som efter 5 års uddannelse inklusiv praktikophold opnår den farmaceutiske kandidatgrad, cand.pharm. Oprindeligt blev uddannelsen oprettet med henblik på at uddanne apotekere. I dag er det dog kun cirka 15 af de færdiguddannede, der vælger denne vej. De fleste farmaceuter arbejder i dag i industrien, og op imod 65 af de nyuddannede farmaceuter søger i den retning, hvor især medicinal og kemiindustrien er store aftagere. De sidste 20 får arbejde indenfor det offentlige. 4 Omkring 15 af de nyuddannede farmaceuter vælger at tage en ph.d.-uddannelse, inden de påbegynder deres karriere på arbejdsmarkedet. 5 FARMA er det eneste sted i Danmark, hvor man kan blive uddannet til farmaceut. Da kun omkring 15 af de nyuddannede vælger en karriere som apoteker, bevirker det, at apotekerne begynder at mangle apoteksansvarlige. En farmaceut er en attraktiv medarbejder i mange sammenhænge, så konkurrencen om dem er høj og ledigheden lav.(ritzaus Bureau 2008) Indenfor det sidste årti har FARMA oplevet en øget konkurrence med andre uddannelsesinstitutioner, men FARMA har dog stadig visse fordele. Først og fremmest skal man læse på FARMA, hvis man senere vil praktisere som apoteker. Derudover mener FARMA selv, at de har en force i forhold til andre uddannelser, idet de lægger meget vægt på produktion og forskning af lægemidler, hvor de konkurrerende uddannelser udelukkende er forskningsbaserede. Endelig er FARMA det eneste studium, som er 100 lægemiddelbaseret, og uddannelsen er derved mere specialiseret. 6 Det er vigtigt for FARMA, at benytte sig af de fordele. FARMA kunne i 2008 ikke fylde klasserne op, og af 230 mulige pladser kunne kun 200 besættes. Af de studerende der de sidste par år er startet på FARMA, kommer størstedelen direkte fra gymnasiet, og kønsfordelingen er 65/35 i kvindernes favør. Samtidig er andelen af studerende med anden etnisk baggrund steget (12. april 2009) 5 (8. april 2009) 6 Bilag 1 7 Bilag 1

8 En del af FARMAs studerende har haft medicin som første prioritet. Dette er de dog ikke blevet optaget på, og er derfor kommet ind på deres anden prioritet, nemlig farmaceut, hvilket langt de fleste bliver meget tilfredse med. 8 Siden 2004 har antallet af kommende studerende med farmaceut som første prioritet været aftagende, hvilket gør, at FARMA især er opmærksom på denne gruppe. Anden prioritet har ikke oplevet samme fald Segmentering Projektet handler om farmaceutstudiet og dettes kommende studerende, hvilket er den gruppe, vi skal have fundet frem til i segmenteringen 10. Ved at segmentere korrekt kan markedsføringen målrettes, hvorved marketingressourcerne kan anvendes mere effektivt. Derudover får vi en bedre forståelse af de kommende studerendes ønsker og behov samtidig med, at det bliver nemmere at identificere de primære konkurrenter. I forhold til alder består målgruppen hovedsagligt af gymnasieelever, da det er dem, der står overfor at skulle vælge uddannelse. Der er dog også andre grupper, der skal vælge uddannelse, da nogle vælger at holde pause mellem gymnasiet og uddannelse, mens andre vælger at uddanne sig yderligere og andre igen vælger at skifte retning i deres liv. Af de andre grupper beskæftiger vi os dog kun med dem, der holder pause, da de andre falder udenfor projektets problemstilling. Der er en større andel kvindelige end mandlige studerende på farmaceutstudiet, men da FARMA ønsker at øge andelen af mandlige studerende samtidig med, at det ikke er et udpræget kvindefag, er målgruppen både mænd og kvinder. Rent geografisk henvender farmaceutstudiet sig til studerende fra hele landet, da man kun kan blive farmaceut på FARMA. 19 af de studerende kommer på nuværende tidspunkt vest fra Storebælt. 11 Sidst men ikke mindst er målgruppen de elever, som går på en naturvidenskabelig linje, da man for at søge på farmaceutstudiet minimum skal have kemi på b-niveau eller biokemi på a-niveau, matematik på a-niveau og fysik på b-niveau. 8 Bilag Markedssegmentering skal ideelt set føre til homogene subgrupper, hvori medlemmerne skal reagere på samme måde på marketingstimuli og afvige i deres reaktion fra medlemmer af andre grupper. På baggrund af segmenteringen vælges de målgrupper, der skal fokuseres på, baseret på hvem organisationen har relevante styrke overfor. 11

9 Målgruppen for FARMA er derfor gymnasieelever fra hele landet, som går på en naturvidenskabelig linje. Derfor vil al kvalitativ analyse og hovedparten af den kvantitative analyse ske på baggrund af besvarelser fra gymnasieelever, der går på den naturvidenskabelige linje. 1.4 Problemstilling Markedsføring af uddannelser er vigtigt for universiteterne. Det kan være altafgørende for den unges uddannelsesvalg, hvordan en videregående uddannelse præsenterer sig selv, eksempelvis til et åbent hus arrangement eller i forhold til benyttelsen og udformningen af materiale. FARMA har oplevet en nedgang i ansøgerantal på trods af sænkede adgangskrav, hvilket gør det relevant at undersøge de unges valg. Det er væsentligt, at finde ud af hvilke faktorer, der spiller ind, når gymnasieeleverne vælger uddannelse. Dette leder os frem til vores problemformulering: Hvilke faktorer har indflydelse på kommende naturvidenskabelige studerendes valg af videregående uddannelser? Problemformuleringen skal give os viden om hvilke faktorer, der ligger til grund for de unges valg af videregående uddannelser. Derudover søger vi en mere konkret viden omkring farmaceutuddannelsen. Da FARMA allerede har en viden om, hvorfor studerende vælger FARMA, ønsker vi, at undersøge hvorfor andre ikke vælger uddannelsen. På baggrund af dette er første underspørgsmål: I. Hvorfor vælger mange gymnasieelever ikke FARMA?

10 Udover viden om hvad der tiltrækker nye studerende, vil vi forsøge at finde ud af, om den markedsføringsstrategi FARMA hidtil har benyttet, er den mest effektive, eller om de kan få gavn af at ændre strategien og materialet. II. Hvad skal FARMA være opmærksom på i deres markedsføringsstrategi for at øge ansøgerantallet? I forbindelse med delspørgsmål II, lægges der især vægt på, hvordan antallet af ansøgere med farmaceutstudiet som 1. prioritet øges Hypoteser For at skabe et overblik over projektets formål samt for at give problemformuleringen et mere konkret sigte, har vi udarbejdet seks hypoteser, som er opstillet på baggrund af vores empiri. På baggrund af litteraturen er det vanskeligt at fastslå, hvilke faktorer der har indflydelse på den unges valg af uddannelse, dette leder os frem til første hypotese: H1: Valg af uddannelse afhænger af flere faktorer, og kan ikke tilskrives en enkelt faktor Fokusgrupperne efterspørger materiale, der kommunikerer på en professionel måde til de kommende studerende. Derfor opstilles følgende hypotese: H2: Sociale aspekter 12 bør ikke være for fremtrædende i markedsføringsmaterialet FARMA giver udtryk for, at de har svært ved at tiltrække mandlige studerende, hvilket er baggrunden for H3. H3: Mænd og kvinder lægger vægt på forskellige ting og ser derved forskelligt på markedsføringsmaterialet 12 Studiemiljø og tilbud udenfor studiet

11 Størstedelen af FARMAs studerende er kvinder, og FARMA vil derfor gerne tiltrække flere mandlige studerende. Dette kan have noget med kendskabet til FARMA at gøre. Derfor er næste hypotese: H4: Der er flest kvinder, der kender til FARMA På baggrund af fokusgrupperne, især de to fra Århus, har vi fundet ud af, at det er vigtigt for FARMA at øge kendskabet til studiet, da dem, der kender studiet, har en positiv holdning overfor det. Derfor opstilles femte hypotese. H5: Dem, der kender til FARMA, har et godt indtryk af studiet En problemstilling, som synes fremherskende i forhold til FARMA, er den geografiske udfordring som følge af beliggenheden i København, hvor nogle jyder ikke ønsker at bo. Derudover kan eksempelvis Århus byde på uddannelser, der i høj grad minder om farmaceutuddannelsen. Derfor er sidste hypotese: H6: På trods af at FARMA kun ligger i København, er mobiliteten ikke større end det generelle mobilitetsniveau 1.5 Afgrænsning Specialet tager udgangspunkt i almene gymnasieelevers valg af videregående uddannelse. Vi vælger derfor at afgrænse os fra handelsskoler og andre former for gymnasiale uddannelser, herunder VUC, da de fleste farmaceutstuderende kommer fra de almene gymnasier. Vi har derudover fravalgt at medtage udenlandske uddannelser. Først og fremmest fordi vi ikke mener, at de udenlandske uddannelser er en stor konkurrent til FARMA, og mener, at andre danske uddannelser er større konkurrenter. Derudover er det ikke i samme grad muligt at sammenligne udenlandske uddannelser med danske. Sidst men ikke mindst er FARMAs markedsføring rettet mod danske gymnasieelever. Endvidere vil vi ikke beskæftige os med uddannelser, der ikke indeholder kemi, da især kemien kendetegner FARMA. Det fremgår af bilag 2, hvilke uddannelser vi anser som de største konkurrenter til FARMA. Ikke alle disse uddannelser vil dog blive behandlet i specialet, hvilket især skyldes den begrænsede plads, som vi mener, kan udnyttes bedre, for at skabe den mest

12 optimale og mest fyldestgørende besvarelse af problemformuleringen. Af samme grund vil heller ikke sekundære konkurrenter og mellemlange videregående uddannelser blive behandlet. Vi fravælger endvidere at se på kandidatuddannelser, som ikke har en specifik bacheloruddannelse tilknyttet, da vi ser på gymnasieelevernes valg af bacheloruddannelse. Selvom vi beskæftiger os med de primære konkurrenter, vil vi ikke lave en decideret konkurrentanalyse og positioneringsstrategi. Dette er først og fremmest fordi det vil kræve flere spørgsmål, hvorved spørgeskemaet ville blive for omfattende. Endvidere forsøger vi at holde fokus på FARMA. For at give et nutidsbillede af FARMAs situation, ser vi ikke på potentielle nye konkurrerende uddannelser. I forhold til FARMA ser vi ikke på ledelsesstil, opbygning og struktur samt de finansielle aspekter, da vi ikke mener, det har en afgørende indflydelse for besvarelsen af problemformuleringen. Dog tager vi højde for det begrænsede markedsføringsbudget, FARMA har til rådighed. Som skrevet i afsnittet om FARMA, er der en problematik omkring manglen på apotekere. Vi vælger dog ikke at komme yderligere ind på dette, da det kun har mindre relevans for vores problemstilling og lægger op til en helt anden type undersøgelse.

13 2 Metode og Teori 2.1 Struktur Figur 1: Struktur Projektet er opbygget med en indledning efterfulgt af teori og metode, som beskriver fremgangsmåden samt overvejelserne omkring den teoretiske tilgang. Analyseafsnittet starter med en beskrivelse af fremgangsmåden for fokusgrupperne, hvorefter disse analyseres. Efterfølgende foretages en dybdegående analyse af spørgeskemaet, hvilket indledes med en forklaring af udformningen, samt hvordan datasættet er renset. Efter at have analyseret vores data udarbejdes en strategi, som indledes med en beskrivelse af FARMA, og det marked uddannelsen befinder sig på. Strategien afsluttes med en handlingsplan, som er et konkret forslag til FARMA. Projektet afsluttes med en konklusion og perspektivering. 2.2 Metodevalg Projektet tager et induktivt udgangspunkt, da der tages udgang i empirien. Fremgangsmåden er ofte brugt i eksplorative undersøgelser, da man som udgangspunkt har relativt få personers holdninger, som i sidste ende skal generaliseres, hvilket er den problemstilling, vi står overfor. Undersøgelsesdesignet vil i opgaven hovedsagligt bestå af primær empiri. Dog vil sekundær empiri blive anvendt for at danne baggrundsviden samt for at understøtte eller sætte spørgsmålstegn ved de resultater, den primære empiri leder os frem til. Vi benytter et enkelt casestudium for at kunne sammenholde teori med et konkret eksempel. Årsagen, til at vi benytter et enkelt casestudium, er, at vi kun tager udgangspunkt i FARMA og anvender resultaterne herfra på et mere generelt plan, samt overfører generel viden til FARMA. Et casestudium er brugbart på det samfundsvidenskabelige plan, og fremgangsmåden er grundliggende for en induktiv fremgangsmåde.(andersen 2003) Endvidere benyttes casestudiet, idet vi beskæftiger

14 os med et eksplorativt emne, som er en unik undersøgelse, idet den specifikke problemstilling ikke tidligere er undersøgt.(yin 1994) Vi benytter kvalitative og kvantitative undersøgelser for at opnå viden, som kan projekteres over på FARMA, hvilket er baggrunden for, at vores case fylder meget i både den kvantitative og kvalitative del af undersøgelsen. 2.3 Sekundær empiri Sekundære data omfatter først og fremmest akademisk materiale. For at skabe den nødvendige validitet og kvalitet i projektet indsamles derfor, gennem en eksplorativ sekundær dataindsamling, en række videnskabelige artikler samt bøger. Den indsamlede litteratur omhandler forbrugeradfærd, og marketingteori, hvilket skal danne den teoretiske referenceramme. Ligeledes anvendes akademiske artikler samt artikler fra de større danske aviser, internet og lærebøger til at opnå en viden omkring emnet. De videnskabelige artikler vil blive inddraget for at skabe de nødvendige relationer mellem virkeligheden og den opstillede problemstilling. For at give litteratursøgningen i projektet den tilstrækkelige dybde indsamles et større antal artikler, som udvælges ved hjælp af en række kriterier for artikelsøgningen. De primære kriterier er valg og markedsføring af videregående uddannelse, da vores problemstilling omhandler dette, samt fordi vi ønsker at understøtte projektet med opdateret akademisk materiale. Da valg af uddannelse samt markedsføring af videregående uddannelser er et emne, der ikke i særlig høj grad er udforsket i forskningens verden, betyder det, at det er nødvendigt at udforske og supplere med nyhedskilder i form af traditionelle dagsaviser, internettet samt undersøgelser lavet af FARMA selv. Projektet udformes først og fremmest ved hjælp af primær empiri, derfor vil den sekundære empiri kun fylde en mindre del. Den sekundære empiri danner rammen for den primære empiri og bliver inddraget i analysen. I strategidelen lægger vi os op af Jennifer Lees-Marshment, da FARMA er en institution, som hverken kan eller vil gøre alt for at tiltrække nye studerende.(lees-marshment 2004) FARMA har en grænse, som ikke kan krydses, og kunden har altid ret tankegangen vil aldrig kunne blive implementeret.

15 Universiteter skal sælge en uddannelse, hvor de skal få de kommende studerende til at tilpasse sig uddannelsen i stedet for, at uddannelsen skal tilpasse sig de studerende. Herved adskiller universitetsmarkedsføring sig fra almindelig virksomheders markedsføring. Der er altså en grænse for, hvor langt videregående uddannelser kan og vil gå for at få nye studerende. Overskrides denne, kan institutionens identitet kompromitteres.(maringe, Gibbs 2009) 2.4 Primær empiri Den primære empiri består af samtaler med FARMA 13, fokusgrupper og et spørgeskema. Begrundelsen, for at spørgsmålene i fokusgrupperne og i spørgeskemaet er udformet, som de er, er, at vi ud fra dette kan besvare problemformuleringen og få information om vores respondenter. Der er mange andre spørgsmål og problemstillinger, der er relevante, som vi kunne have spurgt ind til, men for at holde et fokus har vi undladt dette. Derudover begrundes fravalget med, at formålet med projektet først og fremmest er at undersøge adfærden og ikke i så høj grad baggrunden for den. Vi vælger heller ikke at undersøger de dybere begrundelser for respondenternes svar, da det ikke er det, projektet omhandler. Med projekter ønsker vi derimod at få besvaret, hvordan uddannelser bedst muligt kommunikerer til de unge. Det er denne problemstilling, der skaber rammen for vores primære dataindsamling. I forbindelse med hele projektet og især i forhold til den primære empiri har vi været opmærksomme på både reliabilitet og validitet. Det må med stor sandsynlig påregnes, at vores egne ideer, holdninger og fortolkninger kan få indflydelse på de endelige resultater, hvilket er svært at undgå, hvilket vi dog forsøger Fokusgruppe En fokusgruppe defineres af Richard Powell som: a group of individuals selected and assembled by researchers to discuss and comment upon, from personal experience, the topic that is the subject of the research (Powell, Single 1996). For at der er tale om en fokusgruppe, skal der derfor være et undersøgelsesformål, det skal være muligt for deltagerne at interagere med hinanden, og sidst men ikke mindst skal der være en interviewer. Der er altså tale om en diskussion i en mindre gruppe, der styres af en moderator på en 13 Bilag 1

16 naturlig og ikke-struktureret måde. Det er dog moderatorens opgave, at styre samtalen så den går i en retning, så undersøgelsens problemer behandles.(morgan 1996) Hovedformålet med fokusgrupper er at få indsigt. Dette kan opnås ved at skabe et forum, hvor deltagerne føler sig tilstrækkeligt afslappede til at reflektere og portrættere deres følelser, holdninger og adfærd i deres eget tempo og ved at bruge deres egen logik og sprog. En af hovedkarakteristikkerne og hovedfordelene ved fokusgrupper er dét, at der kan skabes en kreativ diskussion, da deltagerne kan blive inspireret af hinanden. På den måde får vi som undersøgere mulighed for at få indblik i de tanker, der ligger bag valget af uddannelse. Dette er vigtigt, da vi ønsker at få kendskab til, hvilke valgkriterier der er vigtige for fremtidige studerende. Det kan være svært for den enkelte at sætte ord på, men via de relationer der opstår mellem respondenterne under diskussionen, kan det være nemmere at udtrykke. Gruppedeltagerne har nemlig tid til at reflektere over diskussionerne og de forskellige stimuli, de bliver præsenteret for både fra andre gruppedeltagere og moderatoren(malhotra, Birks 2007). Der er i det hele taget mange fordele ved fokusgrupper. Fordelene omtales flere steder som de 10 S er 14, hvoraf det fremgår, at det især er den synergi, der opstår i fokusgrupper, som er en fordel, der har indflydelse på eksempelvis sneboldeffekten, spontanitet og stimulering. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at mange af de fordele, der er ved fokusgrupper, samtidig kan være ulemper. Det sociale pres, der ligger i grupperne, kan medvirke til, at deltagerne ikke siger deres egentlige meninger(stokes 2006). I vores fokusgrupper kender deltagerne hinanden, hvilket kan være både godt og skidt i forhold til gruppeprocessen. På den ene side kan det føre til, at deltagerne er endnu mere opmærksomme på, om det de siger, accepteres af de andre, men samtidig kan det også føre til, at det betyder mindre for dem at være enige, hvilket giver indblik i flere forskellige holdninger. Nogle af de ulemper der er ved fokusgrupper, kan rettes op i dybdeinterview. Ved at lave dybdeinterview kan man komme mere i dybden uden indblanding fra andre respondenter. Vi vælger ikke desto mindre at undlade denne type interview. Først og fremmest fordi vores fokusgrupper er relative små, hvilket gør det muligt for den enkelte at komme til orde, men også fordi det er sværere at tolke data og skabe et overblik af konsensus(stokes 2006) I forhold til størrelse og sammensætning af gruppen er der forskellige holdninger til dette alt efter, hvilken forfatter man refererer til. Vi vælger at tage udgangspunkt i Malholtras definitioner, da han lægger vægt på marketing, hvor andre forfattere i højere grad tager udgangspunkt i sociologiske og 14 Bilag 3

17 psykologiske undersøgelser. Malholtra definerer en fokusgruppes størrelse til at bestå af mellem 6 til 10 personer(malhotra, Birks 2007). Af vores tre grupper kan kun en enkelt leve op til denne standard, mens de andre to består af henholdsvis 4 og 5 personer, da vi ikke kunne skaffe flere deltagere. Da fokusgrupperne foregik i en undervisningstime eller umiddelbart efter skole, valgte kun få elever at deltage. En belønning kunne måske have medført flere deltagere, men da vi ikke ønskede, at gymnasieeleverne deltog for at få noget materielt, undlod vi dette.(chrisnall 2005). Dog omhandlede emnet noget, der var interessant for gymnasieeleverne, hvorved de alligevel havde et incitament til at deltage. At grupperne er små kan være problematisk, idet der er større risiko for, at en enkelt eller to dominerer gruppen(stewart, Shamdasani et al. 2007). Dette problem oplevede vi dog ikke som stort, da vi var opmærksomme på at få alle deltagere integreret i diskussionerne. Et andet problem med små grupper er, at det kan være sværere at skabe et momentum og gruppedynamik(malhotra, Birks 2007). Heller ikke dette oplevede vi som et problem, da emnet lå alle deltagerne på sinde. Også det faktum, at de deltog frivilligt, gjorde, at deltagere havde noget at sige om emnet. Så på trods af at grupperne ud fra størrelsen var minigrupper, anser vi dem som fokusgrupper, og behandler dem som sådanne. Sammensætningen af gruppen anbefales til at være homogen, og da målgruppen for farmaceutuddannelsen også er homogen, valgte vi at lave homogene grupper. Vi valgte 3. års elever fra den naturvidenskabelige linje med kemi på højt niveau, da denne gruppe, som tidligere beskrevet, udgør vores målgruppe. Vi ønskede grupper med lige mange piger og drenge, hvilket desværre ikke kunne lade sig gøre. Vi forsøgte at afdække en større del af Danmark og valgte derfor at gennemføre et interview på et gymnasium i Helsingør og på to gymnasier i Århus. Når vi valgte denne fordeling med Helsingør og Århus, var det for at afdække de forskelligheder, der måtte være på tværs af geografi. Nogle af de forskelle, vi især ønskede at undersøge, var om mobiliteten er afhængig af, hvor i landet man kommer fra. Ligeledes ville vi gerne finde ud af, om der er forskel i præferencer, alt efter om man kommer fra Sjælland eller Jylland, og om det på denne baggrund vil kunne være relevant for FARMA, at kommunikere forskelligt til gymnasieelever alt efter landsdel. En sidste grund er, at kun en mindre del af de studerende på FARMA kommer fra andre dele af landet end Sjælland, og vi mener derfor, at elever fra Jylland i højere grad kan give viden, som kan hjælpe os til at besvare problemstillingen.

18 Vi afholdt fokusgrupperne på de tre gymnasier for på den måde at skabe en afslappet og uformel atmosfære og for at få eleverne til at føle sig på hjemmebane. Interviewene varede omkring en time hver. Den sekundære teori har hjulpet til at finde ud af, hvilke problemer vi særlig bør rette vores opmærksomhed mod og til fokusgruppernes opbygning. Herved er fokus udformet, og vi har fundet ud af, hvad der skal stilles spørgsmål til, hvad der skal undersøges og observeres, samt hvordan det bør tolkes.(malhotra, Birks 2007, kap. 9) Teori omkring fokusgrupper danner grundlag for den overordnede ramme, mens hjemmesider samt artikler, mere konkret danner grundlag for de enkelte spørgsmål. I konstruktionen af spørgsmålene var vi opmærksomme på at starte bredt og generelt, for gennem interviewet at snævre dem ind så de blev mere konkrete omkring markedsføring af videregående uddannelser og farmaceutstudiet.(bickman, Rog 1998) Vi startede med en kort præsentation af os selv, formålet med undersøgelsen og en præsentation af deltagerne. Vi sørgede samtidig for at gøre opmærksom på, at det var deltagerne, der er eksperterne, og os der skal lære af dem, og understregede at de endelig skulle sige alt, hvad der lå dem på sinde. Derved fik vi fremhævet, at de ikke kunne sige noget forkert, og derfor skulle komme med deres meninger og holdninger. Vi startede med at bede deltagerne notere på sedler, om de havde tænkt sig at læse videre og i så tilfælde hvilket studium. Vi valgte, at gøre det på den måde for at undgå, at deltagerne blev påvirket af, hvad hinanden sagde. Grunden til at vi valgte at starte med et forholdsvis lettilgængeligt spørgsmål, som alle deltager ville kunne svare på, var for at få alle integreret i diskussionen fra start. Samtidig fik vi tidligt indblik i, hvilke deltagere det var, vi havde med at gøre. Efterfølgende spurgte vi ind til hvor stor en beslutning, det er, at skulle vælge studium. Vi valgte, at spørge ind til det i fokusgrupperne for at kunne be- eller afkræfte teorien om, at beslutningen er højinvolverende. Vi spurgte i de generelle spørgsmål også ind til, hvad der havde haft indflydelse på deres valg af uddannelse. Ved at få besvaret dette kan vi finde ud af, om det, som uddannelsesinstitutionerne kommunikerer, er det, gymnasieeleverne gerne vil have information om, eller om der er andet, der

19 spiller ind, som uddannelsesinstitutionerne kan gøre noget ved, eller om det er noget, de ikke har nogen indflydelse på. De generelle spørgsmål er primært baseret på den sekundære empiriindsamling samt på vores samtale med og andet materiale fra FARMA. Det næste område, vi kom ind på, var FARMA. Igen bad vi deltagerne om at notere på en seddel, hvad deres holdninger, tanker og kendskab var til FARMA. Efterfølgende spurgte vi ind til det, de havde skrevet. Samtidig spurgte vi ind til deres kendskab til studiemiljø, jobmuligheder samt sværhedsgrad af studiet og spurgte ligeledes mere specifikt ind til deres tanker omkring det at være farmaceut og deres holdning til dette. Når vi valgte, at være så specifikke omkring dette, var det for at finde ud af, om farmaceuter lider under fordommen om, at de kun kan blive apotekere og for at finde ud af, hvilket image farmaceuter har. Spørgsmålene, der omhandler FARMA, er primært baseret på vores interview med FARMA, og begrundes med de ønsker de har i forhold til at opnå viden omkring deres markedsføring, samt andre problemstillinger de ønsker belyst. Tredje del af fokusgrupperne omhandlede kontakten til kommende studerende. Her startede vi med at lægge brochurer fra forskellige naturvidenskabelige bacheloruddannelser frem, hvorefter vi bad deltagerne vælge den, de umiddelbart bedst kunne lide og blev fanget af. I første fokusgruppeinterview viste vi deltagerne brochurerne fra FARMA først, og bad dem kommentere på den, hvorefter vi viste dem de andre uddannelsers brochurer. Vi valgte dog at ændre fremgangsmåde i de to sidste fokusgrupper, hvilket muligvis kan have haft indflydelse på resultatet. Ændringen bestod i, at vi viste deltagerne alle brochurerne på en gang. Ved at gøre det på denne måde fik vi deltagernes umiddelbare indtryk, da de ikke vidste, hvilke uddannelser der var tale om og derfor ikke var forudindtagede. Vi bad deltagerne argumentere for, hvorfor de valgte som de gjorde, og hvad, de syntes, var godt og dårligt. Vi spurgte efterfølgende konkret til FARMAs brochurer, og bad dem kommentere på dem. Vi spurgte derudover mere generelt ind til, hvad de gerne vil finde i en brochure, hvilken type forside de fandt mest interessant, samt hvilken størrelse de foretrak brochurerne i. Efterfølgende spurgte vi ind til, hvordan de helst ville kontaktes, og om de foretrak det trykte frem for det elektroniske medie. Herunder spurgte vi ind til Facebook, for at undersøge om der er muligheder i mediet for de videregående uddannelser. Det sidste, vi ville høre noget om, var om de alternative kommunikationsformer, som FARMA benytter sig af, er relevante for gymnasieelever, og om deltagerne har gode ideer til, hvordan man ellers kan kommunikere til

20 gymnasieelever. Baggrunden for spørgsmålene til fokusgruppernes tredje del tager i høj grad udgangspunkt i materiale fra FARMA og andre uddannelser. Vi var gennem interviewene åbne overfor diskussioner, da det gav mulighed for at komme ind på emner, vi ikke selv havde overvejet. Derudover havde de enkelte gymnasier haft forskellige tiltag, som gør, at deltagerne havde forskellig tilgang til informationer omkring videregående uddannelser. Nogle gymnasier arrangerer ture til forskellige universiteter, andre anvender materiale fra universiteterne i undervisningen, mens andre igen har studerende på besøg. Det var derfor svært, at stille præcis de samme spørgsmål i hver fokusgruppe, når diskussionen omhandlede kontakt fra universiteter Transskribering Inden vi kan analysere vores fokusgrupper, er det nødvendigt at transskribere. Herved ændrer vi medie, hvilket introducerer problemstillinger omkring nøjagtighed, gengivelseskvalitet og fortolkning, da vi transformerer data. Når vi flytter fra den talte kontekst ved et interview til den skrevne kopi, skal vi derfor være opmærksom på overfladisk kodning, manglende kontekst i forhold til hvad der kom før og efter respondentens redegørelse, samt det at vi kan miste, hvad den større samtale omhandler. Ligeledes opfanger de fleste transskriberinger det talte aspekt af interviewet og mangler omgivelser, kontekst, kropssprog og en generel føling med mødet(barnett 2002). Problemet er ikke om transskriberingen i sin endelige udformning er fejlfri, men mere om den repræsenterer et omhyggeligt forsøg på at opfange nogle aspekter ved interviewet. Da meget få mennesker taler grammatisk korrekt, bør vi som undersøgere afgøre, hvor meget af det optagede bånd, der skal transskriberes. Formålet med transskriberingen er, at det skal se ud som en normal tekst og en god kopi af de ord, der er anvendt. I en velkonstrueret sætning er uafbrudt tale meget sjælden, da man, når man snakker, ofte stopper midt i en sætning og optager den gamle igen uden at følge de grammatiske regler. Man kan derfor vælge at rydde lidt op i deltagernes snak, da det gør det nemmere at læse og analysere transskriberingen.(barnett 2002) Vi vælger en mellemting mellem denne type transskribering og den fuldstændige, som er meget mere omfattende. Vi mener at kunne forsvare dette, da vores undersøgelsesformål kan bære det, idet den ikke omhandler detaljer ved udtryk og sprog men mere det faktuelle indhold ved det sagte. Når

21 vi alligevel ikke vælger den helt grove transskribering, er det for ikke helt at tabe følelsen af, hvordan respondenterne udtrykker sig Spørgeskema For at undersøge data fra fokusgruppeinterviewene mere dybdegående udarbejdes et spørgeskema. Vi sikrer os, at spørgeskemaet er validt og pålideligt ved at pilotteste spørgeskemaet på 50 personer inden den endelige udsendelse, hvilket uddybes efter gennemgangen af spørgeskemaet. Fokusgrupperne har indledningsvist hjulpet os til, at determinere hvorvidt emnerne er fyldestgørende for problemstilling og forståelige for gymnasieelever, mens pilottesten undersøger, om spørgsmålenes formulering er forståelig. På den måde undgår vi til en vis grad, at respondenterne misforstår spørgsmål eller undlader at svare på dem. Spørgeskemaer er en effektiv fremgangsmåde til at skaffe information fra mange mennesker, der er geografisk spredt. Vi valgte at sætte en lille præmie på højkant for på den måde at øge svarprocenten, da en præmie bør øge incitamentet til at svare på spørgeskemaet.(deutskens, Ruyter et al. 2004) Vi er dog opmærksomme på, at en præmie kan føre til, at respondenterne er indifferente med, hvad de svarer og udelukkende svarer for at vinde. Dette er en risiko, vi vælger at løbe, da vi vurderer at fordelene ved den højere svarprocent, en præmie kan udløse, er større, end de ulemper eventuel bias vil give.(chrisnall 2005) Vi valgte at sende et link til spørgeskemaet ud til forskellige gymnasier i Danmark, samt diverse gymnasiegrupper på hjemmesiden Facebook 15. På den måde kan vi afdække flere regioner i Danmark, og generalisere vores data. Ved at benytte gymnasier som mellemmand håber vi på at minimere risikoen for at sidde med mange tilfældige fejl i form af respondenter, der ikke er gymnasieelever. Nogle gymnasier valgte, ikke at sende vores link videre til eleverne, hvilket er baggrunden for, at vi også gør brug af Facebook. Da vi samtidig mener, at vores målgruppe er storforbrugere af dette sociale medie, ser vi det som en oplagt mulighed for at undersøge mediets anvendelighed i forhold til markedsføring overfor gymnasieelever. Endeligt har vi gjort brug af egne kontakter. 15 Linket blev lagt på følgende grupper: Student 2009 DK, STUDENT 2009, Student anno 2009, Jeg afleverer min SRP-opgave med en øl i hånden, YES! JEG BLIVER STUDENT I 2009!!, YES! JEG BLIVER STUDENT I 2010

22 Spørgeskemaet er designet ved hjælp af Defgo s hjemmeside. Ved at benytte et online spørgeskema er det muligt at nå ud til mange respondenter på kort tid. Både det at kunne nå ud til mange respondenter men også den korte responstid, var vigtig for gennemførelsen af projektet, da målgruppen stod overfor eksamen og en efterfølgende ferie. For at få flest mulige respondenter til at svare på spørgeskema, valgte vi at skrive en kort indledning, hvor vi forklarede vigtigheden af deres svar for os samt relevansen for dem selv(bearden, Madden et al. 1998). Vi har valgt at udforme et kort spørgeskema for at få respondenterne til at føle, at spørgeskemaets længde er overkommelig, hvilket giver dem mindst muligt incitament til at springe fra undervejs samt størst chance for at respondenterne svarer reelt. Der er derudover højere svarprocent på korte end på lange spørgeskemaer.(deutskens, Ruyter et al. 2004) Med et kort spørgeskema, er vi nødt til at gøre visse fravalg, da vi ikke kan medtage alle spørgsmål fra fokusgrupperne. I spørgeskemaet stilles spørgsmål, som er relevante for afhandlingen i form af overvejelser om uddannelsesvalg, informationssøgning samt om FARMA. Hvordan spørgeskemaet mere konkret er udformet beskrives i kapitel 3. Opbygningen af spørgeskemaet kan ligesom fokusgrupperne ses som en tragt, der er opdelt i tre dele. Første del indeholder spørgsmål omkring baggrundsvariable, som skal give forbrugerkarakteristikken. Anden del giver information om respondentens fremtidige uddannelsesvalg, hvilke overvejelser de har gjort sig, hvem og hvad der har haft indflydelse på valget, samt hvad de lægger vægt på, når de skal have informationer fra en brochure. Den sidste del af spørgeskemaet koncentrerer sig som gymnasieelevernes viden og holdning til FARMA. Når vi vælger denne opbygning, er det for at få respondenterne til at svare på de generelle spørgsmål først og derved minimere frafaldet på spørgsmål, som for den enkelte er irrelevant, eksempelvis ved at starte ud med at stille spørgsmål omkring FARMA. De ovenstående emner er defineret på baggrund af fokusgrupperne, hvor vi fandt ud af, hvad vi ville undersøge mere dybdegående i spørgeskemaet.

23 Vi lægger ud med at få respondenternes forbrugerkarakteristik for at kunne analysere de øvrige spørgsmål bedst muligt i forhold til målgruppen. Herved kan vi undersøge forskelle og ligheder mellem valg og holdninger, de unge har på tværs af studieretning, geografi og køn. Efterfølgende spørges ind til respondentens villighed til at flytte for at komme ind på en bestemt uddannelse. Ved at spørge ind til dette kan vi finde ud af, om mobiliteten er ens i hele landet, samt om mobiliteten varierer på tværs af linje. Vi vælger at sætte spørgsmålet ind så tidligt, da vi gerne vil have, at alle respondenter, der skal læse videre, svarer på dette. Spørgeskemaets anden del omhandler valg samt markedsføring af videregående uddannelser, og skal hjælpe os til at besvare problemformuleringen samt give viden, som kan anvendes til besvarelse af underspørgsmål II. Vi ønsker at finde ud af, hvordan gymnasieelever vælger uddannelse, og derunder hvordan videregående uddannelser bedst markedsfører sig overfor dem. Dette gælder både for dem, der vælger FARMA, men i høj grad også de naturvidenskabelige elever, der kender FARMA, men fravælger det. Når vi derudover spørger ind til, om respondenten skal holde pause eller læse direkte videre, er det for, at finde ud af om FARMA bør være opmærksom og rette mere fokus mod dem, der holder pause. Ved at få besvaret spørgeskemaets anden del får vi viden omkring gymnasieelevernes opfattelse af stimuli, omgivelsernes indflydelse på behov samt søgning om yderligere information. Den sidste del af spørgeskemaet omhandler FARMA, og skal hjælpe os til at få en mere konkret viden om FARMA, hvorfor vi spørger ind til både holdningen til FARMA samt til FARMAs materiale. Herved kan vi finde ud af, om FARMAs markedsføring virker efter hensigten, samtidig med at vi kan finde ud af, hvad holdningen til studiet er. Spørgeskemaet består primært af lukkede svarmuligheder, da det gør det nemmere at lave statistik. De fleste af de disse indeholder multiple svar, og vi har flere steder valgt at medtage feltet andet. Det gør vi for at højne validiteten, da vi derved ikke beder respondenten svare noget, som ikke passer til dem. Vi er dog klar over, at mange fravælger muligheden andet, da det er lettere at tilpasse sig en af svarmulighederne.

24 Vi benytter enkelte steder åbne spørgsmål for at få respondenternes egne uprovokerede tanker og ønsker. På den måde kan vi få respondenterne til at være kreative og få de tanker med, som hverken vi eller fokusgruppen har overvejet. For at frasortere respondenter, som ikke passer ind i målgruppen, anvendes spring. Disse er vist nedenfor. Introducerende spørgsmål (1-7) Spørgsmål 8 Nej Ja og Ved ikke Fortsætter frem til spørgsmål 10 Nej Ja Går til spørgsmål 14 Går til spørgsmål 28 Fortsætter frem til spørgsmål 20 Nej Ja Slut Figur 2: Spring Spørgsmålene der omhandler holdning og attitude, er baseret på en numerisk 7-punkts Likert skala. På den måde skabes der et naturligt nulpunkt ved værdien 4. Likert-skalaer benyttes oftest med en 5-punkt skala, men vi har valgt at udvide til 7 punkter for at tvinge respondenten til at overveje sine svar en ekstra gang. Vi vælger dog ikke en 10-punkt skala, da vi mener, det giver for mange svarmuligheder, og gør det svært at skelne punkterne fra hinanden.(chrisnall 2005) Vi benytter samme skala gennem hele spørgeskemaet for at kunne sammenligne spørgsmål samt for at skabe kontinuitet for respondenten. Punktet ved ikke er indsat for ikke at tvinge respondenten til at svare noget, de ikke kan tage stilling til.(boolsen 2008) Vi vælger kun at give punkt 1 og 7 betegnelser, og lader de andre punkter være tal. Vi vurderer, at respondenterne har et så varieret sprogbrug, at de selv kan skelne mellem eksempelvis punkt 5 og 6, da de i hverdagen befinder sig i et bogligt miljø.

25 Vi har i et enkelt spørgsmål skaleret med en 4-punkts skala, da vi ved dette spørgsmål mener, at syv punkter vil være for meget. Derudover er der ikke tale om et holdningsspørgsmål, og det giver derfor ikke udfordringer, da det ikke sammenlignes med andre intervalskalerede spørgsmål. Spørgeskemaet er ikke grænseoverskridende, og der er mulighed for at være anonym. Ved at gøre det på denne måde højnes sandsynligheden for, at respondenterne svarer mere sandfærdigt.(malhotra, Birks 2007) I og med vi stiller spørgsmål omkring uddannelsesvalg til gymnasieelever, antager vi, at det er tanker, der er relativt friske hos dem. Samtidig har beslutningen betydning for respondenten, hvilket gør, at vi ikke behøver stille lange forklarende spørgsmål, men kan holde dem korte og præcise.(bickman, Rog 1998) Pilottest Ved at teste spørgeskemaet er der mindre risiko for praktiske problemer, da vi kan bedømme og evaluere undersøgelsen, inden den anvendes på en større mængde respondenter. Størrelsen af pilottest afhænger af området af problemer, som behøver indledende undersøgelse, såvel som hvor meget tid og hvor mange penge der er til rådighed. Vi har valgt at lave en mindre spørgeskemaundersøgelse som pilottest. Pilotundersøgelsesdata bruges til at finpudse undersøgelsesdesignet og dets udførselsmetoder. De data, der findes, inkluderes ikke som en del af hovedundersøgelsens analyse.(barnett 2002) Når vi ikke har lavet en pilottest på fokusgrupperne, er det som følge af manglende ressourcer og manglende deltagere til fokusgrupper. En af de typer af fejl, vi kan eliminere med pilottest, er målefejl, som kan opstå, hvis man ikke får de oplysninger, man søger, og som man regner med at få. Også ikke-svar kan opdages ved pilottest. Ikke-svar kan være et problem, hvis der er følsomme spørgsmål i et spørgeskema, eller hvis der er tale om et følsomt emne. Vi ser dog ikke dette som et problem i vores undersøgelse, da vi ikke kommer ind på følsomme oplysninger, hvilket understøttes af pilottesten. En anden ting, man kan finde frem til ved at pilotteste sin undersøgelse, er, om der er kilder til uklarheder. Heller ikke dette fandt vi frem til i spørgeskemaet. Derudover kan man finde tekniske fejl, hvilket vi fandt og rettede, da et spring ikke fungerede, som vi ønskede.(barnett 2002)

26 Databehandling Til at analysere spørgeskemadata benyttes SPSS. Da der er tale om en stikprøve, vil vi kunne opleve tilfældige stikprøvefejl. Problemet vil dog ikke være stort, da vi har anvendt en åben indsamlingsmetode. Spørgeskemaet er sendt ud til mange gymnasier, men da vi ikke ved, hvor mange af disse der har sendt det videre, er det ikke muligt at måle frafaldet.(jensen, Knudsen 2006) Statistik er ikke en eksakt videnskab, og vi kan derfor ikke med 100 sikkerhed bevise vores resultater. Dog kan vi ved at gennemarbejde forarbejdet gøre resultatet mere retvisende. På grund af den store mængde missing values mener vi ikke, at det vil give et retvisende billede, at erstatte dem med medianen, hvorfor vi fjerner dem fra datasættet. Heller ikke i de tilfælde, hvor respondenten ikke har svaret på et enkelt spørgsmål, men har gennemført spørgeskemaet, erstattes svaret med medianen. Vi mener, at de resterende 343 respondenter er nok til at kunne give et retvisende billede. Vi vil i analysen undersøge frafaldet mere dybdegående, for at finde ud af, om vores overvejelser og forventninger omkring spørgeskemaets længde og opbygning, var korrekte. På grund af spring i spørgeskemaet, forekommer missing values, som dog heller ikke transformeres. Udover udfordringen med missing values har nogle respondenter svaret ved ikke. Enkelte steder i spørgeskemaet har mange svaret ved ikke, men de fleste steder er det kun et fåtal. Der kan være flere grunde til dette. Først og fremmest kan vi ikke gardere os mod, at folk sætter kryds i ved ikke af dovenskab En anden grund kan være at respondenten ikke mener at have en tilstrækkelig indsigt i forhold til det pågældende spørgsmål. Alligevel vælger vi at medtage svarmuligheden, da det vil give en højere grad af bias, hvis vi tvinger dem til at svare. Vi er altså klar over, at ved ikke besvarelserne trækker gennemsnittet ned og er opmærksomme på det Beskrivende analyser Beskrivende analyser er de simpleste analysetyper og stiller ikke krav til variablernes skalaniveau. På trods af at disse typer analyser er meget umiddelbare, vil de blive inddraget som en stor del af den kvantitative analyse, da det ofte er det enkle, der viser mest.

27 Af de beskrivende analyser vil vi gøre brug af frekvensanalyser og krydstabeller samt en ikkeparametrisk test. Frekvensanalysen giver overblik over svarfordelingerne på én variabel af gangen og vi vælger den for at få kendskab til svarfordelingen i spørgeskemaet.(jensen, Knudsen 2006)(Malhotra, Birks 2007) Krydstabelanalysen derimod sammenholder to eller flere variable (Malhotra, Birks 2007) og vil blive anvendt til at undersøge baggrundsvariable i forhold til de forskellige besvarelser. Herved kan vi få indblik i, om der er geografiske, linjemæssige eller kønsmæssige forskelle. Endvidere vil vi gøre brug af chi-square analyser, som fortæller noget om sammenhængen mellem to variable. For at finde ud af om vores stikprøvestørrelse er repræsentativ for vores målgruppe, benytter vi en repræsentativitetstest. I nogle krydstabeller er signifikansniveauet meget højt, hvilket er tegn på, at der ingen afhængighed er mellem de to variable. På trods af dette medtager vi disse analyser, da de giver en indikation af respondenternes holdning Lineære sammenhænge For at udbygge de beskrivende analyser undersøger vi også de lineære sammenhænge mellem variablerne. Til dette formål gør vi brug af regressionsanalysen, da denne med fordel kan anvendes, når man vil studere forbrugernes beslutningstagning og holdninger. Vi anvender en multipel regressionsanalyse til at finde sammenhængen mellem en afhængig variable og flere uafhængige variable. Regressionsanalysen siger noget om kausalitet mellem variablerne, hvor det dog skal understreges, at der kun er tale om teoretiske overvejelser, som aldrig kan testes.(jensen, Knudsen 2006) Forudsætningerne for en multipel regressionsanalyse bygger på antagelsen om en lineær sammenhæng. Hvis denne forudsætning ikke er opfyldt, kan vi ikke drage sikre konklusioner. Derudover skal den afhængige variabel være intervalskaleret, hvilket de uafhængige variable også typisk vil være. Dog kan de også være binære og indgå som dummyvariable med værdien 0 og 1, hvilket vi har gjort brug af. Samtidig skal residualerne være normalfordelte og uafhængige, det vil sige, at de hverken må korrelere indbyrdes eller med den uafhængige variabel. Der skal også være en konstant varians. Den tredje forudsætning er, at der ikke må være alvorlige outliers, da dette kan påvirke resultatet, så generelle sammenhænge sløres. Den sidste forudsætning for multipel regression er, at der ikke må være multikollinearitet, da dette vil gøre signifikanstesten meget usikker, dog vil parameterestimaterne stadig være anvendelige, da de er unbiased. Ved

28 multikollinearitet vil parametrene også have en tendens til at være fejlagtigt insignifikante. I det hele taget kan brudte forudsætninger udgøre væsentlige problemer.(jensen, Knudsen 2006) Fravalget analyser Vi vil i projektet ikke beskæftige os med one-sample, two-sample og paired-samples tests. Baggrunden for dette er, at disse tre tests ingen relevans har for projektet, da deres undersøgelsesformål ikke bidrager med noget ekstra til vores problemstilling.(jensen, Knudsen 2006) Derudover medtages diskriminantanalysen ikke, da vi ikke mener, at vi behøver grupper, som ikke allerede er defineret ud fra selve spørgeskemaet. Vi fravælger endvidere alle strukturanalyser, da vores datamateriale er ikke så stort, at det kræver reduktion. Vi mener derfor ikke, at vi får noget ud af at forenkle dataene, da vi på forhånd har defineret dimensionerne. Derudover har vi ikke oplevet problemer med multikolleniaritet i regressionsanalysen Kritik af metodevalg Spørgeskemaet er relativt kort, hvilket kan kritiseres, da der derved kan mangle informationer, som kunne have været nyttige for afhandlingen. Dog må det forventes at, frafaldet havde været større hvis spørgeskemaet havde været længere.(deutskens, Ruyter et al. 2004) Et andet problem med spørgeskemaundersøgelsen er, at vi ikke kan være sikre på om respondenterne svarer sandfærdigt. Vi mener dog ikke, at der er grundlag for ikke at svare sandfærdigt, idet spørgeskemaet ikke indeholder grænseoverskridende holdningsspørgsmål og er anonymt. Endnu en kritik af et online spørgeskema er, at vi ikke kan være sikre på om, det er gymnasieelever, der svarer på spørgeskemaet. En anden begrænsning er i forhold til reliabiliteten, da en anden undersøgelse sandsynligvis ville have vist noget andet på grund af det lave antal deltagere i fokusgrupperne. Vi mener dog alligevel, at fokusgrupperne giver os så godt et indtryk af de holdninger og den adfærd vores målgruppe har, at vi kan anvende de indsamlede data. Kvalitative teknikker kan ikke i samme grad generere nuanceret viden, og vi mener derfor, at de to metoder sammen giver et forholdsvist retvisende billede af virkeligheden. I forhold til den kvantitative dataindsamling er der en risiko for, at respondenterne ikke er gymnasieelever, men da vi ikke vil kunne gardere os mod dette i en

29 onlineundersøgelse, er det en risiko vi må løbe, da en onlineundersøgelse er den bedste mulighed for at komme i kontakt med gymnasieleverne. Vi forsøger dog, at begrænse risikoen ved måden vi kontakter respondenterne. 2.5 Teoretisk referenceramme Den teoretiske referenceramme har til formål at give en fundamental viden omkring valg af videregående uddannelse samt en viden om, hvilke faktorer der ligger til grund for det endelige valg. De mange valg de unge står overfor samt den uendelige mængde af informationer, de unge udsættes for, har indflydelse valget, og derfor vil den teoretiske del af opgaven have fokus på dette. Den teoretiske del vil have et fokus på den mere generelle del af problemstillingen, hvilket efterfølgende vil blive overført på det konkrete tilfælde, nemlig FARMA, som i kapitel 3 vil blive undersøgt empirisk Forbrugeradfærd Valg af uddannelse De unges uddannelsesvalg er, som skrevet i indledningen, et kompliceret valg på grund af den indflydelse, det har på resten af livet, da beslutningen vil have indflydelse på de unges fremtidige levestandard og status og måske endda influere den unges egne børns succes(karlsen 2001) Uddannelsesvalget er en selektionshandling, da man ikke har mulighed for at tilegne eller benytte sig af alle potentielle muligheder. Det er derfor nødvendigt, at finde ud af hvad der påvirker denne selektionshandling, det vil sige, hvad der har indflydelse på den unges endelige valg. Ser vi på forbrugeradfærden, tyder det på, at den adfærd, den unge udviser, er kompleks beslutningstagning, hvor den unge evaluerer forskellige muligheder på en detaljeret og sammenlignelig måde. Nedenfor er processen samt det tilhørende effekthierarki. Figur 3: Effekthierarki og Basismodel af den komplekse beslutningstagning Til denne type forbrugeradfærd anvendes teorien om kognitiv læring, det vil sige, at adfærden er problemløsende.

30 Når vi mener, at valget træffes ved hjælp af kompleks beslutningstagning, er det på baggrund af forudsætningen om, at man som ung, når man træffer valg af uddannelse, er højt involveret med produktet, her uddannelsen. Det vil sige, at vi formoder, at beslutningen er vigtig og har stor personlig relevans og betydning. Involveringsgraden afhænger af flere stimuli, og det er den enkeltes opfattelse af den samlede kombination af disse, der ligger til grund for involveringsgraden(assael 2004). Høj involvering kendetegnes ved, at beslutningerne har vedvarende interesse for forbrugeren. På baggrund af dette ser vi uddannelsesvalget som højinvolverende, da det er første skridt i forhold til, hvad den unge, både på kort og lang sigt, vil komme til bruge meget af sit liv på. Derudover er der høj involvering, når et valg indebærer en signifikant risiko, hvilket valget af en forkert uddannelse udgør, da et forkert valg kan kræve både menneskelige og økonomiske ressourcer. Endelig er en beslutning højinvolverende, når det valg man skal træffe, identificerer én selv med normer i en gruppe. I forhold til den konkrete problemstilling omkring farmaceutuddannelsen, kan dette problem opleves i forbindelse med den titel, man får som færdiguddannet, hvor man får betegnelsen farmaceut. I forlængelse af dette kan også den emotionelle appel, som der er ved en titel, have indflydelse, hvilket vi ser i forhold til det, at mange forbinder farmaceuter med apotekere, men som kun få vil identificeres med.(assael 2004) Til at undersøge den proces, den unge gennemgår ved valg af uddannelse, anvendes Fishbeins Theory Planned Behavior (TPB), da vi, for at forstå den unges valgadfærd, er nødt til at kende til intentionen. For at kunne forstå intentionen er det nødvendigt at undersøge attituden, det vil sige tillærte prædispositioner for at kunne respondere på et objekt eller en klasse af objekter på en konsistent positiv eller negativ måde.(assael 2004) Involveringen er baggrund for attitudedannelse, hvorfor attitude er vigtig ved beslutninger med høj involvering(assael 2004). Attituden består af kognitive, affektive og kognative komponenter. De kognitive er beliefs, som er det subjektive, den unge tillægger en bestemt uddannelse, hvilket er udviklet gennem aktiv informationssøgning. De affektive repræsenterer den unges overordnede evaluering af en uddannelse, mens den kognative er adfærdsmæssige komponent, det vil sige den unges intention om at vælge en uddannelse. Den samlede attitude fortæller noget om den unges overordnede holdning til en uddannelse, og udvikles over tid gennem læringsprocesser, hvor den

31 unge påvirkes af familie, venner, gruppenormer, informationer og tidligere erfaringer samt personlighed. Den attitude, den unge har omkring en uddannelse, er altså tillært.(assael 2004) Figur 4: Theory of Planned Behavior Attituden mod adfærd refererer til graden af en persons attitude mod en bestemt adfærd og er repræsenteret af positive eller negative beliefs. De subjektive normer refererer til det opfattede sociale pres, der associeres med udførslen af en bestemt adfærd. Det vil sige, at familie og sociale grupper kan have indflydelse på adfærden, da disse grupper har indflydelse på den unges intention om at læse forskellige uddannelser. Fishbein vægter attitudemål udfra graden hvoraf forbrugeren indordner sig til familie og sociale grupper ønsker, samt deres motivation til at indordne sig under dem. Opfattet adfærds kontrol defineres af Ajzen som et individs opfattelse af, hvor nemt det er at udføre adfærden og kan eksempelvis være omkostninger og tid(ajzen 1991). Den unge kan have en positiv indstilling overfor en uddannelse, men ikke have gennemsnittet til at udføre adfærden, hvorved intentionen ikke alene fører til adfærd. TBP foreslår, at man for at kunne forudsige en persons adfærd mere præcist, behøver et kendskab omkring personens attitude i forhold til adfærd, hvorfor det er vigtigere at bestemme attituden mod adfærden end mod selve uddannelsen. På baggrund af at TBP tager højde for flere faktorer i attitudedannelse og dermed i det endelige valg, mener vi, at teorien er anvendelig dækkende i forhold til problemstillingen, hvorfor vi har valgt denne teori. For at underbygge den forbrugerteoretiske tilgang inddrages andre undersøgelser, som har undersøgt den proces, den unge går gennem ved valg af uddannelse. Derudover inddrages relevante teoretikere.

32 Sociologen Max Weber skelner mellem 4 forskellige typer af sociale handlinger 16, nemlig målrationelle handlinger, værdirationelle handlinger, affektprægede handlinger og traditionsbårne handlinger. Det målrationelle handlinger betyder for den enkelte, at en bestemt handling skal føre til opfyldelsen af et mål. I forhold til uddannelse, kan det overføres til det, at den unge via sit uddannelsesvalg kalkulerer hvilken uddannelse, der bedst og mest effektivt fører til opnåelsen af det ønskede mål, det vil sige, at den unge træffer sit valg ud fra fremtidige ønsker til livet. Værdirationelle handlinger er, hvis et individ er styret af nogle grundlæggende værdier i forhold til, hvad der er rigtigt og forkert. Denne handling betyder i forhold til uddannelse, at værdierne er afgørende for, hvad den enkelte vælger at beskæftige sig med fremover. En affektstyret handling er, hvis et individ reagerer på påvirkninger fra andre mennesker, hvilket uddannelsesmæssigt vil sige, at andre menneskers adfærd vil kunne påvirke valg af uddannelse. Den sidste adfærdshandling er den traditionsstyrede, som finder sted, hvis tradition eller indgroede vaner er afgørende for den adfærd, et individ udviser. I tilfældet her, vil det betyde, at uddannelsesvalget er en form for videreførelse af familietraditioner. Weber understreger dog, at den konkrete handling, det vil sige det endelige valg, oftest er et resultat af forskellige former for påvirkning(weber 1978). Sætter man disse handlinger ind i forhold til deres indflydelse på adfærdsintentionen, har de affekts- og traditionsstyrede handlinger indflydelse på de sociale normer, da disse handlinger er under indflydelse af andre mennesker. De målrationelle handlinger har indflydelse på attituden mod adfærd. Mens de værdirationelle handlinger både kan opstå på baggrund af de sociale normer, da disse har indflydelse på ens værdier, men de kan også have indflydelse på attituden mod adfærd. Forskningen opfatter oftest uddannelsesvalget som en målrettet selektionshandling og har derved en tendens til, at fremhæve en enkelt af de fire typer af social handling. Den franske uddannelsesforsker Raymond Boudon, ser uddannelse som et middel til at opnå en god social position, og derved ser han handlingen som målrationel og attituden mod adfærd som den afgørende faktor(boudon 1973). En anden fransk uddannelsesforsker Pierre Bourdieu 17 ser derimod valget som traditionsbundet og mener, at uddannelsesvalget træffes på baggrund af uddannelsesmæssig 16 Med sociale handlinger forstod Weber handlinger, der dels har en subjektiv mening eller betydning for den handlende, og dels er orienteret i forhold til andre handlende. 17 Bourdieu snakker om habitusbegrebet. Han fastslår, at der er et sammenfald mellem de ydre objektive og de mentale strukturer. Det tidligere levede liv aflejres i habitus, og hermed styrer man i retning af at foretager dispositioner, som har en tendens til at bekræfte tidligere valg. Man undgår ofte situationer, der udfordrer habitus for meget. Derfor vælges partner, venner og uddannelse i overensstemmelse med egen habitus.

33 baggrund, geografi og køn samt af opdragelse, hvilket vil sige, at han mener, at de sociale normer har størst indflydelse på valget. Baggrunden for denne betragtning refererer til, hvordan man allerede som barn møder arbejde gennem sit nærmeste sociale miljø. Selvom den indirekte konfrontation finder sted, længe inden man introduceres til arbejdslivet, har den potentiale til at bestemme, hvor og hvordan det følgende møde mellem aktør og arbejde vil finde sted. Bourdieu mener, at det sociale segment ens forældre befinder sig i, kan forme den unges vaner, som skabes, når vi tilegner os viden, om den verden som omgiver os(bourdieu, Passeron 1979). Hverken Boudon eller Bourdieu ser i særlig høj grad, den unge foretage en selektionshandling ud fra egne præmisser. Handlingen styres i stedet af et ønske om høj løn eller af traditioner. På den måde er det det sociale, der reproduceres gennem valget(zeuner 2000). Denne betragtning adskiller sig fra den forbrugerteoretiske, hvor den enkeltes attitude er afgørende for valget. Vi ønsker at undersøge, hvilken af de to tilgangsvinkler der ifølge vores analyse stemmer overens med nutidens unges valg. Ifølge forbrugeradfærden og TBP har referencegrupper stor indflydelse på, hvordan den enkelte former sin attitude og adfærd. De primære grupper som er dem, et individ oftest har kontakt med, er dem, som har størst indflydelse i forhold til den enkeltes udvikling af beliefs, smag samt præferencer. Den primære uformelle gruppe består af venner og familie, og er den mest indflydelsesrige på grund af det tætte forhold og regelmæssige kontakt. Den primære formelle gruppe, hvori skole og arbejde findes, har mindre betydning på grund af den mindre nære kontakt, samtidig med at det foregår på et mere formelt plan. De sekundære grupper har endnu mindre indflydelse, da de har mindre regelmæssig kontakt. Referencegrupperne udøver tre typer indflydelse overfor den enkelte. Først og fremmest har de en informativ indflydelse, da et individ oftere søger information hos personlige kilder frem for hos eksempelvis reklamer, eftersom de ser de personlige kilder som mere pålidelig. Det informative har størst indflydelse, når beslutningen indebærer en form for risiko enten af social, økonomisk eller udførselsmæssig art. Når der er risiko til stede, vil en ekspert være vigtigere end en referent. Derudover vægter den informative indflydelse meget, hvis der er tale om en beslutning, som beslutningstageren ikke har stor viden om. Vi har defineret uddannelsesvalget, som et valg der indebærer risiko for den enkelte, da et forkert valg kan være en psykisk belastning og derudover kan være baggrund for, at ressourcer, som kunne være brugt bedre, spildes. Hvis den unge dertil overvejer et valg, som kan medføre sociale og økonomiske udfordringer, hvilket eksempelvis kan

34 opleves, hvis man skal flytte for at læse, vil beslutningen i endnu højere grad præges af den informative indflydelse. Her vil en ekspert kunne gøre gavn og kan eksempelvis være en studerende, der selv er flyttet for sin uddannelse. En anden type indflydelse hvor referencegrupper gør sig gældende, er den komparative indflydelse, hvor man sammenligner sig selv med andre i gruppen for at søge support i forhold til sin egen attitude og adfærd. Sætter man denne indflydelse overfor uddannelsesvalget, kan det i første omgang have indflydelse på, om man overhovedet vælger at læse videre. Hvis alle andre i ens omgangskreds skal læse, vil der være en større tendens til, at man også selv vælger at læse videre. I forhold til selve uddannelsesvalget kan en referencegruppes holdning til en bestemt uddannelse have indflydelse på, hvordan individet opfatter den, hvorved de sociale normer udvikles og kan få indflydelse på intentionen om adfærd. De sociale normer kan også have indflydelse på adfærden i forhold til ens mobilitet, forstået på den måde, at hvis ens referencegruppe er villig til at flytte for en uddannelse, vil man også selv have en mere positiv indstilling til det. Den sidste, af de tre typer indflydelse referencegrupperne har, er den normative, som refererer til, den indflydelse en gruppe anvender for at få normer og forventninger konforme. Individer har en tendens til at efterligne gruppens opførsel, som følge af den enkeltes ønske om at modtage en belønning fra gruppen. I forhold til uddannelse kan det være, hvis der i ens referencegruppe er en holdning til, at man bør tage en lægeuddannelse, medfører dette valg belønning i form af anerkendelse og beundring. Alle disse tre typer indflydelse hører under de sociale normer, og vil derfor have indflydelse på intentionen til en handling.(assael 2004) De sociale normer er kun en af tre faktorer, der har indflydelse på intentionen omkring adfærd, som også påvirkes af attitude mod adfærd og oplevet adfærdskontrol. Den italienske sociolog Diego Gambetta er i sin uddannelsesforskning også inde på, at uddannelsesvalget præges af andet end det sociale, da han mener, at der også er et element af frihed i valget, hvilket vil sige attituden mod adfærd. Han siger, at når man vælger uddannelse, er det en konsekvens af personlige præferencer og livsplaner. Samtidig understreger han dog, at de personlige præferencer styrer forskelligt fra individ til individ(gambetta 1987).

35 Lilli Zeuner mener ligeledes, at de unges værdier og livsstrategier skal inddrages for at forstå de unges selektionshandling. Hun siger, at trods uddannelsessystemets begrænsninger i forhold til at være personligt, kan eksempelvis lærere med en særlig karisma have indflydelse på den unges valg og derved føre til affektprægede handlinger, da de kan påvirke følelsesmæssigt. Også Weber har en lignende holdning, da han grundlæggende opfatter mennesker som kulturelle væsener, der, når de støder på nye fænomener, relaterer sine værdier til dem. Dette sker også, når man som ung skal træffe valg om uddannelse og derved foretage en selektionshandling, da værdier kan være afgørende for, hvilke aspekter man lægger vægt på ved uddannelsesvalget. Lilli Zeuner mener endvidere, at de unges uddannelsesvalg kommer an på den unges egne værdier, som udvikles ved, at den unge relaterer sig til den kultur, der allerede eksisterer i samfundet. Værdierne udvikles indenfor nogle institutionelle rammer som familien, skole, uddannelsesinstitutionerne, fritid samt alle andre miljøer hvori den unge bevæger sig, og hvor der finder menneskelig interaktion sted. Det er gennem disse værdier, at den unge finder en mening med uddannelserne.(zeuner 2000). Der er derved flere aspekter i forhold til den unges værdidannelse og derved i forhold til den unges attitudedannelse. Herved understøttes forbrugeradfærdsteorien, der definerer de kulturelle værdier som beliefs, der generelt er værd at kæmpe for både personligt og socialt. Samtidig er beliefs tillærte, udbredte og vedvarende og guider omkring adfærd. Det er ikke alene kulturen, som har indflydelse på kulturelle værdier og identitet. Arbejde kan og vil som oftest have indflydelse, da man identificerer sig med sit arbejdes kultur og med sine kolleger. I dag bruges færre vågne timer på arbejdet end tidligere, da arbejde ikke fylder nær så meget i det postmoderne menneskes liv. Arbejde er derfor kun én af flere vigtige livsarenaer. Dette betyder dog ikke, at arbejde ikke længere har betydning, og arbejde vil da også have en større signifikant betydning for nogle mennesker end for andre.(karlsen 2001) Dog har arbejde mistet sin status og er gået fra at være et ledemotiv for stort set alle på tværs af køn og generation til at være et sekundært motiv med mindre vigtighed. Unge ser arbejde som et middel til forbrug, underholdning og individuel udvikling og ikke som et mål i sig selv(almas 1997). På baggrund af dette argument, bør fremtidig jobmuligheder ikke være afgørende for, hvilken uddannelse den unge vælger. Ud over de sociale normer og attituden mod adfærd, er oplevet adfærdskontrol den mere praktiske forståelse for den unge. Her indgår om det rent praktisk kan lade sig gøre for den enkelte at søge ind på et studium. Denne faktor vælger vi dog ikke at undersøge i særligt stort omfang, da man for at

36 læse til farmaceut skal opfylde nogle adgangskrav, som stort set alle naturvidenskabelige elever gør, samtidig med at karaktergennemsnittet er relativt lavt og ingen angiver dette som et problem. En opsummering af teorien giver indtryk af, at der er flere faktorer, der har indflydelse på den unges attitudedannelse og deraf følgende intention om adfærd. Forskerne er uenige om, hvilke faktorer der yder størst indflydelse, hvorfor vi vil forsøge at undersøge, hvilke faktorer der har størst indflydelse. På baggrund af dette vil vi kunne konkludere, hvilke af de anvendte teorier, der giver det mest fyldestgørende billede af, hvad der påvirker den unges uddannelsesvalg Kontakt Des mere involveret man er i en beslutningsproces, des mere information søger man jævnfør Elaboration Likehood Modellen (ELM) 18. Måden hvorpå den unge behandler information, afhænger af om motivation, evne og mulighed er til stede ved den unges valg. Ved motivationen menes villigheden til at engagere sig i adfærden, træffe en beslutning samt behandle informationer, og motivationen influeres i høj udstrækning af behov og mål, det vil sige om reklamen kan motivere os. Evnen refererer til de ressourcer, der kræves for at opnå målet, altså om den unge har evnen til at afkode reklamens budskab og kan forstå teksten og billedet. Mulighed omhandler, i hvor stort omfang situationen tillader den unge at opnå målet, og der må derfor ikke være for meget støj fra omgivelserne. Hvis både motivation, evne og mulighed er til stede, behandler den unge informationer via den centrale rute 19. Vi har tidligere antaget, at beslutningen omkring valg af uddannelse er højinvolverende og formoder derfor som udgangspunk, at reklamer for uddannelse har anlæg til at blive bearbejdet af den centrale rute. Det betyder, at de unge er villige til at søge uddybende informationer, evaluere argumenter og finde ud af hvad uddannelsen virkelig tilbyder, og på baggrund af dette danne eller ændre attitude. Attitude som dannes via den centrale rute, er bevist som gode indikatorer for den fremtidige adfærd og er stort set immun overfor andre overbevisende beskeder.(de Pelsmacker, Geuens et al. 2007) Når alle tre komponenter er til stede, og specielt når kognitive elementer er vigtige for attitudedannelsen, anvendes Fishbein s multiattributmodel. Modellen består af relevante produktattributter, i hvor høj grad den enkelte mener, at brandet indeholder disse attributter samt 18 Teori udviklet af Petty og Cacioppo, som giver indsigt omkring ikke-involverede forbrugere. Teorien illustrerer, hvordan forbrugeren bearbejder information under henholdsvis høj- og lavinvolvering. 19 Direkte informationsbearbejdning

37 evalueringen af attributterne, det vil sige, at et brands attitude repræsenteres af summen af brands beliefs og attributevaluering(de Pelsmacker, Geuens et al. 2007). Ved høj involvering søger beslutningstageren informationer. Det vigtigste ved komplekse beslutninger er, at beslutningstageren har tilstrækkelig med tid til at søge informationer, og at der er let adgang til informationerne, som bør indeholde det den unge søger.(assael 2004) Den komplekse beslutningstagning starter med en behovserkendelse, det vil sige, at den unge erkender forskellen mellem sin aktuelle tilstand og den ønskede tilstand. Behovserkendelsen opstår som en funktion af interne og eksterne variable, som den unges tidligere erfaringer, den unges karakteristik og motiv, omgivelsernes indflydelse og tidligere marketing stimuli.(assael 2004) De interne samt omgivelsernes indflydelse er beskrevet ovenfor i afsnittet omkring adfærd. Dette afsnit vil derfor omhandle marketing stimuli. Når behovet er erkendt, og der er skabt et motiv, skal den unge ved hjælp af informationer danne beliefs via den centrale rute. For at dette kan lade sig gøre, er det vigtigt, at den unge opfatter de stimuli, den udsættes for og efterfølgende har mulighed for at søge yderligere informationer. Dette begrundes med, at man, når man som ung har bestemt sig for at læse videre, vil lave en direkte valgspecifik undersøgelse omkring sit uddannelsesvalg.(assael 2004) I forhold til kontakten til de unge er det vigtigt for universiteterne, at de møder de unge, hvor de gerne vil mødes og ikke mindst, på den måde de gerne vil mødes. De unge bliver bombarderet med informationer i et utal af afskygninger hele tiden og kan umuligt forholde sig til dem alle, hvorfor muligheden til at bearbejde reklameindtrykket kan forsvinde. Derfor er det essentielt for uddannelsesinstitutionerne, at de, på en klar men opmærksomhedsvækkende måde, når igennem både den fysiske og konkurrenternes støj. Herved kan de få kontakt til målgruppen, så den unge får mulighed for at bearbejde reklamer gennem den centrale rute. Alt i alt er det vigtigt, at skabe opmærksomhed så man får den unge til helt eller delvist at rette sin mentale aktivitet hen imod stimuli. Man skal dog være bevidst om, at den unge filtrerer og kun ser den information, der er relevant i forhold til egne behov på grund af selektive processer. Når universiteterne kommunikerer til unge omkring uddannelse, skal de derfor være opmærksom på, at kun informationer, der er relevante i forhold til behov og evaluering, vil blive udvalgt. Det er

38 derfor vigtigt, at forstå de unge for at kunne kommunikere det, de opfatter som værdifuldt, samt for at kunne forstå de unges behov. Disse kan forklares ud fra Maslows behovspyramide 20. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at det der bliver sagt, ikke nødvendigvis er det, der bliver opfattet, hvilket kan gøre at evnen til at bearbejde af den centrale rute forringes. Det er vigtigt for uddannelsesinstitutionerne, at de kommunikerer deres markedssituation, hvilket de gør ved at udvikle et produktkoncept, som kan kommunikere de ønskede fordele gennem reklame og ved hjælp af medier som rammer målgruppen.(assael 2004) Opfattelse er som udgangspunkt en individuel proces, da hvert enkelt individ er unikt i forhold til behov, attitude, erfaringer og personlig karakteristik, men ligesom kultur, der har indflydelse på valget, afhænger opfattelsen også af kultur, der, som beskrevet tidligere, danner værdier og attitude. Den selektive opfattelse sikrer, at den unge, kun modtager de informationer, som for dem er mest relevante. Ved højinvolverings beslutninger fører dette til, at forbrugerne får de informationer, som er nødvendige for at opnå de ønskede fordele.(assael 2004) For at den unge kan bearbejde informationen centralt, er det nødvendigt for uddannelsesinstitutionerne, at være opmærksomme på måden, de unge søger information. Dette er vigtigt for marketingstrategien, da informationen behandles aktivt, når det er en høj involverende beslutning, hvor den unge er omhyggelige med at fortolke informationer og evaluere i forhold til egne behov. Samtidig evaluerer de unge forskellige muligheder mod hinanden, og da der, som tidligere nævnt, er tale om en beslutning, der indebærer høj risiko, søger den unge aktivt efter yderligere information.(assael 2004) Strategi Uddannelsesmarkedet Lees-Marshment definerer tre forskellige typer orienteringer indenfor universitetsverdenen, i forbindelse med hvordan institutioner relaterer og markedsfører sig overfor sine studerende. Den første er produktorienteret, hvor produktet er defineret og designet af universitetet, ud fra hvad universitetet mener, er bedst for den studerende. Den studerende har ingen mulighed for at påvirke 20 Behovspyramiden er skabt på baggrund af, hvad der motiverer mennesker og er opstillet i et hierarki, det vil sige, at behovene er prioriteret efter deres vigtighed og den rækkefølge de kommer til udtryk i. De grundliggende behov skal opfyldes, før man bevæger sig opad i hierarkiet. Pyramiden er opbygget nedefra og består af fysiske, sikkerheds-, sociale, præstations- og selvrealiseringsbehov.

39 uddannelsen, og den produktorienterede institution markedsfører sig ikke i så høj grad som de andre to typer. I den salgsorienterede institution definerer det akademiske, hvad der er bedst for den studerende. Dog er meget markedsføring her tilrettelagt på en måde, så den appellerer mest muligt til de studerende, hvorfor der lægges vægt på andet end selve uddannelsen, og der tages udgangspunkt i, hvordan den studerende helst vil opnå information. Den sidste af de tre er den markedsorienterede. Denne type har især vundet frem i det 20. århundrede, og forsøger i højere grad at tage udgangspunkt i markedets behov, hvorefter den tilpasser produktet. Dette bevirker, at den studerende i højere grad bliver en forbruger end en studerende, og institutionen i højere grad handler som en virksomhed.(lees-marshment 2004) Inden vi kan lave en kommunikationsstrategi, er det vigtigt at have kendskab til farmaceutuddannelsen som produkt og den omverden, den befinder sig i. En uddannelsesinstitution skal som andre virksomheder kende det marked Handlingsplan På baggrund af teorien og især effekthierarkiet mener vi, at udformningen af selve strategien med fordel kan struktureres på baggrund af DAGMAR-modellen, hvilket står for Defining Advertising Goals for Measured Advertising Results. Modellen anvendes oftest til at skematisere, hvad der kræves for at få en forbruger eller virksomhed til at købe eller genkøbe et specifikt produkt, men har også andre formål, idet den blandt andet lægger vægt på opmærksomhed og image. Modellen anvendes i projektet til at hjælpe med at bestemme, hvordan FARMA kan tiltrække nye studerende, og skabe mere opmærksomhed samt et forbedret image.(de Pelsmacker, Geuens et al. 2007) Figur 5: DAGMAR med egen tilvirkning Inden den unge kan træffe et valg om at læse til farmaceut, skal behovet (category need) erkendes. Når behovet er erkendt, skal den unge kende til uddannelsen. Opmærksomhed (brand awareness) er vigtig, da det er umuligt for FARMA at skabe et image og attitude overfor uddannelsen, hvis den kommende studerende ikke er opmærksom på og kender til FARMA.(De Pelsmacker, Geuens et al. 2007) Det er vigtigt for FARMA, at skabe kendskab (brand knowledge) da kommende studerende

40 ellers ikke kan vælge farmaceutstudiet. Når modellen henviser til kendskab betyder det, at målgruppen forstår og er opmærksom på produktets vigtigste karakteristikker og fordele. Når der er skabt kendskab, skal den unge udvikle attitude mod uddannelsen. Som allerede omtalt er der ifølge TBP flere faktorer, der har indflydelse på, hvilken attitude den unge har mod en uddannelse. Hvis den unge ikke kender til en uddannelses attributter, bør oplysning om disse være baggrund for den unges dannelse af attitude, hvilket gerne på længere sigt skal munde ud i, at den unge vælger uddannelsen. Hvis den unge i forvejen kender uddannelsen, men har en negativ attitude overfor den, bør uddannelsen koncentrere sig om at ændre opfattelsen. Der er altså to formål med markedsføringen, der skal skabe kendskab hos nogle og ændre attitude hos andre. Næste niveau for markedsføringen er at få den unge til at skabe intention om handling i forhold til at vælge uddannelsen (behavior). Uddannelsesinstitutionerne bør i deres markedsføring være opmærksomme på, at kommunikere på en sådan måde, at målgruppens intentioner om valg af den pågældende uddannelse øges. Oprindeligt indeholder modellen brand purchase intention, purchase facilitation og purchase, hvilket vi dog vælger at slå sammen til adfærd (behavior), da vi mener, at de tre hænger tæt sammen i forhold til den unges valg af uddannelse. Endvidere indeholder modellen satisfaction og brand loyalty som de afsluttende stadier, men da afhandlings formål ikke er, at undersøge om farmaceutstuderende er loyale og tilfredse med studiet, medtages disse ikke. I stedet lægges vægten på hvordan flere studerende kan tiltrækkes. Hovedformålet med markedsføringen er at få flere til at søge ind og gerne de bedst egnede.(de Pelsmacker, Geuens et al. 2007) Kritik af teori I tilgangen til de unges uddannelsesvalg tager vi udgangspunkt i effekthierarki og kompleks beslutningstagning. Når vi vælger denne tilgang, er det fordi, vi mener, at en så stor beslutning som studievalget, er noget, den unge kraftigt overvejer og bruger lang tid på at undersøge. Tilgangen kan kritiseres, da den ser valget som værende rationelt, hvor det må forventes at uddannelsesvalget til

41 dels er ubevidst og især i starten er under indflydelse af det emotionelle. Derfor inddrages teoretikere som supplement til teorierne. En kritik, man ofte ser af DAGMAR, er at modellen primært beskæftiger sig med helt nye forbrugere, som ikke har tidligere erfaring med produktet. Da vores projekt handler om de unges valg af uddannelse, er denne kritik uproblematisk for problemstillingen, da vi beskæftiger os med forbrugere, som ingen tidligere erfaring har indenfor området.

42 3 Analyse 3.1 Fokusgruppe Fremgangsmåde Fokusgrupperne er i deres opbygning kategoriseret efter opgavens gennemgående tre hovedemner: Valg af uddannelse FARMA Materiale og Kontakt Valg af uddannelse dækker over hvilke faktorer, der har indflydelse på gymnasieelevers valg af uddannelse. FARMA dækker over gymnasieelevernes holdning til farmaceutstudiet, mens materiale og kontakt dækker diverse naturvidenskabelige uddannelsers materiale. Fokusgrupperne giver os indblik i hvilke underpunkter til hovedemnerne, vi med fordel kan og bør udforske yderligere i spørgeskemaet, samt hvilke vi kan udelade. Som nævnt i metoden har vi i alt lavet tre fokusgrupper i henholdsvis Helsingør og Århus. Samme fremgangsmåde blev fulgt i de to fra Århus, hvorimod det i Helsingør adskilte sig en lille smule rent strukturmæssigt. Analysen er opbygget på baggrund af den interviewguide, som er benyttet ved alle tre fokusgrupper Valg af uddannelse Alle deltagerne involverer sig meget i deres studievalg. De siger, at det fylder meget, at det er en stor, svær og vigtig beslutning og flere af dem er bange for at spilde tiden ved at vælge forkert. Der er enighed omkring dette, og ingen deltagere giver udtryk for, at det er en nem beslutning. Som Ch fra Helsingør siger: Det er noget, der betyder meget, derfor synes jeg også, det er noget, man tænker meget over og prøver at undersøge meget (linje 76-77). Dette stemmer godt overens med vores teori, hvor vi med baggrund i den komplekse beslutningstagning antog, at beslutningen var højinvolverende. Deltagerne nævner flere begrundelser til, at valget er kompliceret, hvilket underbygger, at 21 Bilag 4 22 Bilag 5

43 involveringen er høj, da det er den enkeltes opfattelse af kombinationen af den samlede mængde stimuli, der er afgørende for involveringen. På trods af at deltagerne involverer sig meget i beslutningen om studievalg, nævner flere, at de har svært ved at skelne mellem flere uddannelser, som, de mener, minder om hinanden. De fleste deltagere har allerede valgt, hvad de vil læse, selvom de fleste af dem tager et sabbatår. Det billede, der viser sig i alle grupper, er, at deltagerne nævner uddannelser, der på den ene eller anden måde har noget med kemi eller biologi at gøre. Alle siger, at deres fremtidige studievalg i høj grad påvirkes af, hvad de synes, der er spændende, og hvad der ligger indenfor deres interessefelt. Denne begrundelse bruger de også til at forklare, hvorfor de har valgt den naturvidenskabelige linje, hvilket også begrunder med, at de har nemt ved det. Som Mi fra Marselisborg udtrykker det: Jeg har altid godt kunne lidt kemi. I folkeskolen troede jeg, at jeg ville være ingeniør, så det er nok min måde at se det på. Det er interessen. Det er de naturvidenskabelige fag, der har min interesse (linje 6-7). At interesse har indflydelse på valg af uddannelse, understøttes af TBP, hvorefter attituden mod adfærd skabes af beliefs, hvor interesse må anses at for at være positive beliefs. Forbrugeradfærdsteorien lægger op til, at flere faktorer har indflydelse på den enkeltes valg, hvilket også bekræftes af fokusgrupperne, hvor både jobmuligheder, studiemiljø, faciliteter, studieform, beliggenhed og om der er tale om en specialiseret eller en generel uddannelse har indflydelse. Der er ingen af deltagerne, der nævner en enkelt faktor som altafgørende. Mange af deltagerne nævner, at jobmuligheder som færdiguddannet har indflydelse på deres valg, men afviser, at dette er afgørende, da de mener, at flere uddannelser giver samme muligheder. Som M fra Marselisborg udtrykker det: du kan uddanne dig som ingeniør eller kemiker eller fysiker, og så komme ud i det fuldstændig samme job. På den måde er det måske en af grundene til, at så længe man ved, at det er et område, der interesserer én, kan du indenfor alle de uddannelser få et job indenfor området. Jeg har det mere sådan, at det skal være et studie, jeg kan komme igennem. Så tror jeg ikke det, at finde et job bagefter skulle være et problem (linje 85-88). På baggrund af dette, ser det ikke ud som om, vores undersøgelse støtter Boudons syn på uddannelse som et middel til at opnå en god social position, og alene som en rationel handling. Som E fra Helsingør siger: For mig er det bare en bonus (linje 111).

44 Vi spurgte specifikt ind til, om studiemiljøet har indflydelse på studievalget, da det er noget, som FARMA lægger stor vægt på og har et godt ry for. Der er ingen af deltagerne, der vil vælge en uddannelse hverken fra eller til alene på baggrund af studiemiljøet, men for nogle kan det få en betydning, hvis valget står mellem to uddannelser. Studiemiljøet vil veje tungere, hvis man skal flytte et nyt sted hen for at læse, end hvis man bliver i vante omgivelser. Mi fra Marselisborg siger:...det har da betydning (linje 123). Der er dog også flere af deltagerne, der ikke tillægger studiemiljøet den store indflydelse, da de mener, at det er svært at få et retvisende billede af det, og mener, at naturvidenskabelige uddannelser generelt har et godt studiemiljø, som L fra Marselisborg udtrykker det: Jeg synes, at alle fortæller godt om rusturen og fredagscafeer. Så tænker jeg, at når alle siger det, så er der nok ikke den store forskel (linje ), mens C også fra Marselisborg siger: Jeg tænker over, at de naturvidenskabelige studier er mere sociale end de andre At dem der læser idræt og naturvidenskab, som har klassetimer og øvelser og forelæsninger. Hvor man er så meget oppe (på skolen) og har læsegrupper og har mere socialt... Der tror jeg, der er nogle forskelle. Ikke med hvor meget der bliver arrangeret, men når man ser hinanden, så har man bare mere med hinanden at gøre (linje ). TBP tillægger de sociale normer stor indflydelse på attituden mod adfærd, hvorfor vi behandler dette. En af de primære grupper, som deltagerne tillægger mere eller mindre indflydelse, er forældrene, som har nogen indflydelse for mange af deltagerne. Alle deltagere siger, at det er deres helt egen beslutning, hvad de vælger at læse, men siger samtidig, at de snakker med deres forældre om valget. Derudover erkender flere af dem, at forældrene godt kan have haft indflydelse på, hvad de interesserer sig for. Det er interessant, at deltagerne siger dette, da det stemmer overens med både Bourdieu og Weber. Bourdieu siger, at det sociale segment ens forældre befinder sig i, har indflydelse på hvordan den unge former sine vaner. Han tillægger dog den sociale arv mere indflydelse, end hvad deltagerne giver udtryk for, da han ikke mener, at den unge selv foretager selektionshandlinger. Weber derimod ser den unge som et kulturelt menneske, der ud fra sine værdier træffer valg om uddannelse. Han mener, at værdierne kommer fra forældrene, som en del af den kultur den unge omgiver sig med, og mener derfor at forældrene vil have en vis indflydelse. B fra Statsgymnasiet formulerer det på denne sigende måde: Altså mine forældres uddannelse har gjort, at der aldrig har været tvivl om, at jeg skulle i gymnasiet, der har aldrig rigtig været andre muligheder. Det er ikke noget, jeg har tænkt over, det skulle man bare. Og jeg skal også have en kandidatuddannelse, for det skal jeg bare (linje ). Ingen af deltagerne mener, at deres venner har indflydelse på valget, men de diskuterer det med dem. Dog er der nogle af deltagerne fra Århus, der fortæller, at det har indflydelse i forhold til, om man er parat til at tage til København for at læse, som E fra Statsgymnasiet udtrykker det:

45 Selvfølgelig snakker man om det, men vi har jo alle sammen det samme problem. Man kunne godt mærke, at det kom i en bølge, at der bare ikke var nogen af os, der skulle til København (linje ). Her er der altså tale om, at man, når man vælger, gør brug af komparativ indflydelse. Især to af fokusgruppernes lærere har været proaktive i forhold til at få eleverne ud og besøge forskellige studier. På den måde har eleverne fået et indtryk af studieforhold, arbejdspres, det sociale liv og har i det hele taget fået en fornemmelse af, hvordan det er at læse forskellige steder. Ingen af deltagerne nævner dog, at deres lærere har indflydelse på selve studievalget, men er ikke desto mindre meget positive overfor de studier, de har besøgt, og flere vil med stor sandsynlighed læse på nogle af de besøgte uddannelser. Dette giver indtryk af, at sekundære referencegrupper kan have en indflydelse, hvis ikke direkte så som følge af den handling, de får den unge til at udøve, hvilket stemmer overens med teorien om, at de sekundære referencegrupper ikke yder den store indflydelse. Derfor ser det heller ikke ud fra fokusgrupperne ud som om, at lærere med en særlig karisma, som Lilli Zeuner ellers siger, har indflydelse på de unge, men også her kan der være tale om en ubevidst indflydelse. Alle tre fokusgrupper giver indtryk af, at studiets beliggenhed har indflydelse på, hvor attraktivt det er, da de fleste deltagere helst vil blive i sin egen landsdel. På Statsgymnasiet siger én: Jeg er ikke så glad for at skulle flytte til København, og det er egentlig ikke fordi, jeg har noget imod byen, min mor er derovrefra, og jeg har noget familie derovre. Men man sidder bare fast der... (linje 86-87) mens en anden siger: Jeg har allerede et problem med, at jeg ikke kender nogen i København (linje 90). Også i Helsingør nævner de beliggenheden som en faktor, som C formulerer det:..så ville jeg i hvert fald fravælge en uddannelse, hvis jeg skulle til at flytte til Fyn eller Jylland i stedet for at tage en i København (linje 97-98). På baggrund af resultaterne fra fokusgruppen ser det derfor ud som om, at H1 kan bekræftes, da eleverne nævner flere faktorer i forhold til, hvad der har indflydelse på deres valg FARMA Alle deltagerne i fokusgrupperne kender mere eller mindre til farmaceutuddannelsen, to af grupperne har ligefrem været på besøg på studiet, og den ene af disse har også haft besøg af en studerende.

46 De to fokusgrupper, der har besøgt FARMA, har et godt indtryk af farmaceutstudiet, hvilket indikerer, at FARMA formår at give et godt billede af sig selv, når de har gymnasieelever på besøg. Det er yderligere interessant at lægge mærke til, at det er de to fokusgrupper, hvor læreren har været proaktiv, og derigennem influeret de unge. Som B fra Statsgymnasiet konstaterer: Altså, jeg tror halvdelen af klassen, da vi gik ud fra farmaceut, de tænkte, det skal jeg læse. De er gode til at sælge det (linje 276), hvilket understøttes af A, som siger: Jeg kan godt lide farmaceuten, det vi fik forklaret, da vi var i København, at vi var bindeleddet mellem læger og medicinindustrien og så ingeniørerne, dem der mere skal lave det. Og den del kan jeg helt vildt godt lide, at man sådan er med til at kombinere sådan nogle forskellige ting, og har den brede viden, som man kan bruge til noget (linje ). Også på Marselisborg er de positive overfor uddannelsen, S argumenterer: Man fik en ide om, at det var nyttigt. I stedet for eksempelvis kemi hvor man kun får det teoretiske og ikke kombinationen med dagligdagens brug. Det kunne jeg godt lide (linje ). E fra Helsingør har på trods af, at han ikke har besøgt studiet, samme opfattelse og siger: Det er bare sådan ikke lige mig, at skulle fremstille medicin eller sådan - det er sådan lidt årsagen til, at jeg ikke har valgt det, men jeg har kigget lidt på det (linje ). Som det fremgår, har deltagerne et positivt indtryk og attitude mod FARMA, men farmaceutuddannelsen fravælges alligevel af de fleste deltagere, hvilket der er flere grunde til. T fra Marselisborg mener: Det eneste, jeg synes, der adskilte sig fra medicinalkemi, var praktik (linje 176), mens Mi siger: I præsentationen af selve studiet derovre bed jeg også mærke i, at man har mange flere timer på det studium. Men jeg synes også, at der var ekstremt lange dage. (linje ). FARMA lægger i deres materiale meget vægt på studiemiljøet, hvilket ikke alle deltagere har lagt mærke til. Alligevel har nogle af de deltagere, der har været ude på FARMA, lagt mærke til det gode sociale miljø. Al fra Statsgymnasiet, hvor de har haft besøg af en studerende, lagde mærke til, hvad den studerende fortalte, hun fortæller: Hun tog så til København og læste på FARMA, og der blev jeg virkelig overbevist om, at der er dét her megafede studiemiljø, og der er nogen, der tager hånd om dig (linje ). Som beskrevet i afsnittet om valg af studium, er studiemiljøet vigtigt, men samtidig giver fokusgrupperne indtryk af, at det er noget, man som kommende studerende tager som en selvfølge, og derfor ikke i særlig høj grad lægger mærke til, når man undersøger mulige studier. På trods af at den informative indflydelse her gør sig gældende, betyder den dog ikke så meget i forbindelse med studiemiljøet, da de får samme information omkring studiemiljøet fra alle uddannelser. FARMA bør opmærksomme på dette, da budskabet ikke differentierer sig fra andre studiers.

47 Da man kun kan blive farmaceut på FARMA, vil vi gerne undersøge de unges mobilitet i forhold til farmaceutstudiet, og da begge fokusgrupper fra Århus har besøgt studiet, mener vi, at de har den fornødne viden til at kunne svare på dette. Der var mellem respondenterne ikke enighed om, hvorvidt de var parate til at flytte til København. L fra Marselisborg svarer bekræftende på, at hun kunne finde på at flytte til København, hvorimod C siger: Jeg ville også godt gøre det, hvis uddannelsén var der, men når der ikke er større forskelle, vil jeg ikke. Det ville kun være, hvis det var den eneste, og den lå i København (linje ) tidligere har samme deltager, i forbindelse med spørgsmålet om hvad hun gerne vil læse, svaret: Jeg har skrevet medicinalkemi også fordi det ligger i Århus, jeg har også haft den sammenlignet lidt med farmaceut, men forskellen er så lille i forhold hvor stort et skift, det er at flytte til København. Jeg ved ikke hvilken uddannelse jeg vil blive gladest for at læse, men jeg ved i hvert fald, at jeg vil blive gladest for at blive i Århus (linje 34-38). Ba fra Statsgymnasiet er enig i dette og siger direkte, at beliggenheden er en af de to faktorer, der får hende til at fravælge studiet. Deltagerne er uenige om, hvorvidt farmaceutstudiet er et studium, hvor man specialiserer sig. T fra Marselisborg mener, at studiet er specifikt, og siger: Men så igen så synes jeg også, at den lige er det lidt mere specifikt. Og derfor synes jeg ikke om den (linje ), hvorimod Al fra Statsgymnasiet har en anden holdning: jeg synes ikke, det er vildt specialiseret, jeg synes, at det er bredt, og man kan arbejde i industrien, man kan arbejde på et apotek, og så kan man arbejde indenfor hospitalsvæsenet. Jeg kan godt lide den kombination at arbejde med mennesker og kroppen, og så synes jeg bare, at det er ekstremt spændende... (linje 61-63). Det er derfor ikke muligt ud fra fokusgrupperne, at finde ud af hvad de unge mener om dette, hvorved det er svært at finde ud af, hvad FARMA anbefales at kommunikere. Derudover vil der også være forskel på, hvad den unge efterspørger, og det er derfor vigtigere, at FARMA kommunikere noget konkret ud og lægger vægt på andre aspekter af uddannelsen. Fokusgrupperne giver indtryk af, at de, som kender mere til farmaceutstudiet, også har et bedre indtryk og ikke udelukkende forbinder studiet med apotekere. Alligevel nævner flere deltagere i alle fokusgrupper apotekere, da vi beder dem skrive deres tanker ned omkring FARMA. Ingen af deltagerne finder dette særlig interessant. C fra Marselisborg siger: Jeg har lidt svært ved at overskue, hvad en apoteker egentlig laver. Hvor mange der står der, som egentlig har sådan en uddannelse. For nogen af dem virker, som om de bare er der (linje ) og fortsætter: Altså, jeg tror godt, at man kan have nogle negative holdninger, når man ikke rigtig ved hvad de laver (linje ). J fra Helsingør er et godt eksempel på

48 dette, idet hun udtrykker: Jeg passer ligeså godt ind på et apotek, som jeg gør på et bibliotek. Det er bare ikke det virker bare demotiverende for mig at skulle være apoteker (linje ). Det virker til, at flere af de unges attitude omkring farmaceutuddannelsen påvirkes af, at de primært forbinder en færdiguddannet farmaceut med en apoteker. Derfor har de svært ved at identificere sig med uddannelsen, da deres værdier ikke stemmer overens med, det de forbinder med en apoteker. Ser man på resultatet af fokusgrupperne i forhold til FARMA, er problemet, at der findes uddannelser i hele landet, der i høj grad minder om farmaceutuddannelsen, og hvor mulighederne efterfølgende er de samme, bortset fra at man ikke har mulighed for at blive farmaceut og derved for at få en apotekerbevilling. Da vi har identificeret at apotekergerningen ikke er den, der tiltrækker de unge, er det derfor vigtigt for FARMA, at finde ud af, hvordan de så kan differentiere sig fra konkurrenterne på en måde, som de unge finder attraktiv. Nogle af deltagerne kan ikke se det værdifulde i jobbet som apoteker, som J fra Statsgymnasiet siger: Jeg har det sådan, jeg skal være en del af noget større (linje 158). Dette tyder på, at de unges værdier og deraf beliefs om uddannelsen påvirkes, hvorfor attituden mod at vælge uddannelsen kan påvirkes negativt. Beliggenheden ser også ud til at være en faktor, som de unge tillægger stor betydning, dog er det ikke kun dårligt, en deltager fra Statsgymnasiet mener: Ja man kan læse medicinalkemi, som minder meget om det. Men mit problem er, at industrien ligger i København, så hvis jeg alligevel skal til København, kan jeg ligeså godt gøre det med det samme ( ) Kontakt og materiale I forbindelse med kontakt spurgte vi både ind til hvor og hvordan deltagerne ønskede at blive kontaktet, derudover ville vi høre deres meninger om forskellige uddannelsers brochurer og FARMAs artikelsamling. Artikelsamlingen Populærvidenskabelige artikler, Lægemiddelforskning henvender sig til gymnasielærere og udsendes til disse med henblik på, at få dem til at anvende materialet i undervisningen. Alle deltagere er enige om, at de gerne ser den slags anvendt i undervisningen. På Statsgymnasiet ser de flere positive aspekter ved materialet, B fastslår:..altså, hvis man havde et emne, hvor det kunne passe ind, og man så kunne sige, her har vi rent faktisk nogle eksempler på, hvad der sker her i Danmark, med noget som er et konkret eksempel fra en uddannelse (linje ), mens Al konstaterer: Det tror jeg faktisk ville kunne ramme generelt meget bredt. Når jeg lige ser overskrifterne, der står jo alt muligt (linje 378), og fortsætter:..den rammer alle denne her. Der er både noget for dem der kunne

49 tænke sig at læse noget med mennesker, og så er der noget med computere og noget (linje ). A kommenterer på opsætningen, som hun godt kan lide: Den er også sådan ret visuel. Altså, der er mange billeder og meget, som man ligesom kan forholde sig til (linje 383). På Marselisborg har de haft en tilsvarende brochure fra Nano 23, som de har anvendt i undervisningen. T konstaterer: Det giver et indblik i den nyeste forskning, så man kan vide, hvad der sker... Der ville de artikler give én et større indblik (linje ), og S istemmer: Ja, det viser bare mere. Altså, det ville fange mig mere, for så vil man læse om det, og så vil det lyde spændende, og så tænker man, at det vil man også selv komme til at lave (linje ). C tilføjer: Jeg tror bare, at det er en god måde, fordi hvis man har lavet et godt materiale, og der er noget lærevejledning, så det er nemt og spændende undervisning for læreren. Samtidig får man jo også hver dag - når vi vil læse og kigge i det her så vil vi lige se Farmaceutisk Institut og forbinde det med det. Så hvis det er godt og spændende, så tror jeg, at det vil være super reklame (linje ). Ved at anvende denne type markedsføring får FARMA mulighed for at vise nogle andre sider af farmaceutfaget og giver derved de højt involverede beslutningstagere mulighed for at identificere farmaceuter med andet end apotekerfaget, hvilket åbner muligheden for, at den unge i højere grad kan se sig selv som farmaceut. Herved har FARMA mulighed for som ekspert at bidrage med informativ indflydelse. I forbindelse med materialets forside retter de fleste af deltagernes positive opmærksomhed mod DTUs og Aalborgs materiale. DTUs tiltrækker deltagerne, da de synes den er flot, samtidig med at den virker spændende og lidt hyggelig. Aalborgs fremhæves fordi den ser professionel ud og evner at kombinere det sociale med det seriøse. Hermed formår de to brochurer at skabe motivation, så den studerende kan danne attitude ud fra den centrale rute. Til gengæld bryder deltagerne sig hverken særlig meget om Århus eller FARMAs forsider. Århus er for kedelig og ser tør ud, mens FARMAs falder for meget i den anden grøft. På Statsgymnasiet mener de, at den er for 8. klasseagtig, i Helsingør siger de, at den falder lidt sammen på grund af de mange små billeder og ikke fanger, da den er rodet. Det er de enige i på Marselisborg, hvor de også siger, at det bare er en masse billeder uden noget om selve uddannelsen, og at brochuren mest af alt minder dem om en folder for prævention, og et lidt for godt socialt liv. Dette tyder på, at FARMA ikke formår at matche egne værdier med gymnasieelevernes på dette punkt. En af de ting, der går igen i alle fokusgrupperne, er deltagernes ønske om uddannelsesmateriale, der kan gøre det let for dem at sammenligne uddannelserne. Som B fra Statsgymnasiet siger: Jeg elsker 23 Uddannelse der handler om de mindste byggesten som atomer og molekyler.

50 bare det med, når tingene er lavet i kasser, så man kan se, hvad det er det går ud på. Så der er et overblik mit største problem er at sammenligne uddannelserne(linje ). På både Helsingør og Marselisborg efterspørger de også struktur og overblik. En anden ting, vi spørger deltagerne om, er, om de er interesserede i studerendes historier. Dette vil de som udgangspunkt gerne læse om, men lægger ikke så meget i det, da de siger, at der alligevel ikke, vil komme dårlige udtalelser i. Derudover er der andre ting, de hellere vil læse om. Deltagerne er derved enige om, at materialet skal skabe interesse og bør være kort og præcist, hvorved det skal være nemt og hurtigt at tilegne sig viden om studiet. Dette stemmer dette godt overens med teorien, da de unge søger meget information, men er selektive omkring den. På Marselisborg mener C, at billeder inde i folderen er et plus, men at det ikke er ligegyldigt, hvordan de optræder, hun udtrykker det således: Jeg kan godt lide den der ( Studieguide 2009 aau.dk ), billederne er ikke redigeret ind i teksten, men er ved siden af. Det er mere overskueligt. Det er rigtig flotte billeder, og de siger en masse. Samtidig kan du få noget fakta og tekst, hvis du lige vil læse lidt dybere Jeg synes hurtigt, at det kan blive forvirrende, hvis der er for mange redigerede billeder. Så går de over på en ny side, og det er meget svært at læse (linje ). I det hele taget giver fokusgrupperne indtryk af, at det er vigtigt, at brochurerne repræsenterer det faglige på en seriøs måde, men samtidig giver indtryk af det sociale. Dog er grænsen hårfin, og uddannelsesbrochuren fra cand.scient i lægemiddelvidenskab på FARMA med en mand på forsiden, falder stort set ikke i nogle af deltagernes smag, på Statsgymnasiet siger E: Den er sådan tvungen glad (linje 233), hvorefter B fortsætter: Ja, den der med smil, den er sådan overdrevet, det virker som et eller andet fitness(linje 234). Ingen af deltagerne kan lide FARMAs materiale med associationer til Indiana Jones. Mange af dem forstår ikke tankerne bag reklamen og forbinder den ikke umiddelbart med farmaceutuddannelsen. På Marselisborg bemærker C: Jeg synes det virker underligt og useriøst at det er sådan en eller anden tur. Eller hvad er det lige, det her er? (linje 397) og S uddyber: Altså hvis der ikke stod farmaceuter, så ville man overhovedet ikke forbinde det (linje 400), mens C tilføjer: Det er lidt for langt tænkt ude, at det sådan er en jagt på et eller andet. Det er som om man egentlig burde vide, hvad de ville fortælle, før man synes det er sjovt (linje ). På Statsgymnasiet er holdningen den samme, hvor Al indrømmer: Det er ikke sådan, at du kan sige: hey det er farmaceut

51 hvorefter hun tilføjer: Men altså jeg mener, den er jo voldsomt grim. Man tror det er et actionstudium (linje ), hvilket A kommenterer: Det ser ud som om, det er spændende hele tiden (linje 355). Især dette skal FARMA være opmærksom på, da det er vigtigt, at brochuren ikke lover noget, uddannelsen ikke holder. Ingen af deltagerne tror, at plakaten tiltrækker nogle, som ikke i forvejen har overvejet farmaceutstudiet, som B siger: Jeg tror ikke, at man fanger nogen, som man ikke ville i forvejen. Dem som ikke ville kunne kende farmaceutuddannelsen eller tænke over den i forvejen, jeg tror ikke vælger den, selvom de ser den (linje ). På Helsingør kommenterer de ikke plakaten så meget, men efterspørger i stedet en plakat, der på en anden måde associerer til den pågældende uddannelse og vil gerne have simple og lettilgængelige reklamer. Ud fra fokusgrupperne ser det ud som om, FARMA kan anvende sine markedsføringskroner mere effektivt ved mindre justeringer, såsom at lave en reklame som gymnasieelever både husker og forbinder med FARMA. Som det er nu, fremgår det ikke tydeligt nok, at det er FARMA, der reklamerer, hvilket øger risikoen for at reklamen selekteres fra. I forhold til ELM mangler der både motivation og evne til at bearbejde reklamen ad den centrale rute. Motivationen mangler, da reklamen ikke virker tiltrækkende, mens evnen udebliver, da gymnasieeleverne ikke kan forstå reklamen. Alle grupperne er, på trods af at ingen af dem føler, at deres lærere har været medvirkende til deres uddannelsesvalg, enige om, at uddannelserne med fordel kan komme i kontakt med gymnasieeleverne via lærere. På Statsgymnasiet svarer de direkte, at den bedste måde at komme i kontakt med dem er gennem lærerne. Lærerne skal være medvirkende til, at der arrangeres studieture til diverse uddannelser, da alle deltagere mener, at det betyder meget, at komme ud og besøge studierne, som J fra Helsingør siger: Så hvis man gik ud og fik fat i de enkelte lærere og sagde: tag dit a-niveau hold med ind og så giver vi dem en dag på universitetet, det tror jeg kunne være rigtig fedt (linje ). Dette giver indtryk af, at de studerende er interesserede i besøg men, at det er gennem lærerne, at kontakten skal skabes. Derudover er eleverne mere interesseret i brochurer, de får af deres lærere, end nogle de modtager tilfældigt. Deltagerne er ikke helt enige om, hvordan de bedst kontaktes og heller ikke, hvordan de helst vil have yderligere information omkring uddannelser. Det er dog her værd at bemærke, at fokusgrupperne kommer med forskellige forudsætninger, da nogle har prøvet mere end andre grupper. På Statsgymnasiet lægger de stor vægt på, hvor meget det har hjulpet et komme ud på studiet, hvor A siger: Jeg synes helt klart det har hjulpet meget at komme ud (linje 432), hvilket deltagerne på Marselisborg er enige i. På Helsingør vil de gerne have studerende ud og fortælle på skolen.

52 Dette stemmer godt overens med teorien, da man ved beslutninger med høj involvering, søger mere viden fra eksperter end fra ens sociale referencegrupper. På Marselisborg siger de, at foldere bør være tilgængelige, men ikke skal gives til alle studerende, da de i så tilfælde bare bliver smidt væk. De mener, at brochurer er gode til at skabe opmærksomhed omkring et studie, som Mi udtrykker det: Det kan man også godt bruge som appetitvækkere. Og så kan man tage derover for at høre om det (linje 286). Denne fokusgruppe nævnte yderligere, at alternative ideer er noget, man som gymnasieelev lægger mærke til. Der var ingen af fokusgrupperne, der uprovokeret nævnte internettet som informationskilde. Da vi spurgte ind til det, bekræftede flere dog, at de gerne ville kunne søge information via internettet. Internettet alene er dog ikke nok, da deltagerne ønsker at kunne sammenligne uddannelserne ved hjælp af eksempelvis foldere og andet skriftligt materiale. I forbindelse med uddannelsesmesser mener deltagerne ikke, at de får nok ud af at deltage i dem. C fra Marselisborg siger: Det var bare så overfladisk, altså hvad de kunne sige. Det var, hvad jeg selv havde læst. Altså, jeg tog derud for at få uddybet noget, men de enkelte fag var så underrepræsenterede, fordi der var så mange på messen, at det de kunne sige, det var hvad jeg kunne læse i en folder (linje ). Et andet problem i forbindelse med messer er, at ikke alle får information om, hvornår messerne finder sted, mens andre ikke gider deltage i dem. Ud over de større messer siger deltagerne også, at de ikke har særlig gavn af de studievalgsarrangementer, der kommer ud på skolen. Deltagerne synes, det er interessant at få indblik i forskellige studier, men det giver dem ikke tilstrækkelig med information, som kan bruges til noget. I Århus omtaler begge fokusgrupper U-days 24, hvilket de som udgangspunkt er tilfredse med, da det giver dem mulighed for at deltage i undervisningen. Dog oplever flere deltagere, at mange vælger uddannelser, som de i forvejen kender. A fra Statsgymnasiet siger: hvis man skal ind til U-days, så går man ind til noget, man kender, altså man går ind til medicin, og man går ind og ser kemi.. (linje ), mens andre påpeger, at undervisningen kan give indtryk af, at et studium kun omhandler det pågældende emne, B fra Statsgymnasiet mener:..så var der 5 forskellige ting, der var cirka det samme, og så kommer man ind, og så siger de et eller andet, og så tænker man, okay hvis det her kun er proteinsyntesen med DNA, så er det ikke det, jeg gider og lave (linje ). Med udgangspunkt i disse udtalelser er det vigtigt for FARMA, at 24 U-days er Århus svar på Åbent Hus, hvor 25 uddannelsesinstitutioner giver de unge mulighed for studieoplevelser på nært hold.

53 være til stede på åbent hus arrangementerne, og være opmærksomme på, at den information, de giver, indeholder flere aspekter af den undervisning, der reelt foregår på studiet. På Marselisborg nævner de endvidere studiepraktik 25 som en god måde for gymnasieelever til at finde ud af mere om de enkelte studier. Her er nogle blevet bekræftet i deres valg, mens andre har valgt studier fra. Deltagerne er dog enige om, at gymnasierne ikke hjælper nok samtidig med, at der ikke er pladser nok til, at alle kan komme af sted, som C siger: Skolen har ikke været særlig god til at sende én i studiepraktik, fordi det ligger oveni normal undervisningstid (linje 292). Der er flere hindringer for uddannelsesinstitutionerne for at nå ud til gymnasieeleverne. I forbindelse med udformningen af materiale skal uddannelsesinstitutionerne være opmærksomme på, at der både er motivation, evne og mulighed til stede for at gymnasieeleven kan danne attitude af den centrale rute. Derudover skal uddannelsesinstitutionerne gøre brug af gymnasieelevernes sekundære referencegrupper til at komme i kontakt med dem. 3.2 Spørgeskema Udformning af spørgeskemaet 26 Følgende afsnit beskriver baggrunden for, hvilke spørgsmål vi har medtaget i spørgeskemaet ud fra analysen af fokusgrupperne. På grund af fokusgruppernes mulighed for fordybelse og spørgeskemaets begrænsede længde er der spørgsmål, fra fokusgruppeinterviewene, der ikke vil blive medtaget i spørgeskemaet, da vi ønsker at holde spørgeskemaet kort og præcist. Ligesom i fokusgrupperne starter vi med at få viden om respondenterne ved at få dem til at svare på demografiske spørgsmål. Herved kan vi også finde ud af, om vores definition af målgruppen er korrekt. Vi vælger ikke at medtage spørgsmål omkring involvering i spørgeskemaet, da vi mener, at vi i fokusgrupperne har fået bekræftet teorien om, at der er tale om en beslutning, som de unge involverer sig højt i. 25 Ved studiepraktik kan gymnasieelever opleve, hvad det vil sige at gå på en videregående uddannelse. De følger undervisningen, snakker med studerende, undervisere og vejledere på de enkelte uddannelser. 26 Bilag 6

54 I forhold til mobilitet ønsker vi i spørgeskemaet, at undersøge om tendensen fra fokusgrupperne er generel. Vi ønsker endvidere, at undersøge om det gør en forskel for mobiliteten, hvor i landet man kommer fra. Vi vælger at spørge ind til både læreres og venner/families indflydelse på studievalg. Når vi lægger venner og familie sammen, er det for at samle dem under det, vi betegner som det sociale netværk. Vi ønsker yderligere, at undersøge om der er respondenter, der selv erkender, at deres lærere har indflydelse, for at se om det generelle billede adskiller sig fra fokusgrupperne. Derudover spørger vi ind til internettet, brochurer og reklamer for at finde ud af, hvilke andre end de sociale faktorer der har indflydelse. Efterfølgende spørger vi ind til, hvor eleverne helst vil have indflydelse fra, for at finde ud af hvor FARMA bør afsætte flest ressourcer i forbindelse med markedsføring. Selvom to af fokusgrupperne diskuterer studieformen, som en faktor der kan have indflydelse på det endelige valg, vælger vi ikke at medtage dette i spørgeskemaet, idet FARMA ikke vil eller kan tilpasse sig, men derimod lægge vægt på de positive aspekter ved studiet.(lees-marshment 2004) I Helsingør nævner de derudover laboratoriefaciliteter, hvilket vi også udelader i spørgeskemaet, da det kun er det ene sted, faciliteter nævnes. Samtidig vil laboratoriefaciliteter ikke være relevante for alle uddannelser, og mange respondenter vil ikke have mulighed for at svare på det. I forbindelse med materialet og information, vælger vi på baggrund af de mindre tydelige svar i fokusgrupperne, at spørge ind til dette på flere måder. Vi ønsker at undersøge flere sider at uddannelsesinformationens vej til de unge. Først spørger vi ind til, hvor den unge får sin generelle viden, hvorefter vi spørger ind til, hvor den unge helst vil få yderligere information. Når vi vælger at dele det op, er det for at undersøge, om der er forskel på den måde, den unge søger information på, alt efter typen af information. Efterfølgende spørger vi ind til, hvordan uddannelserne bedst kommunikerer til den unge, hvorved vi vil forsøge at finde ud af, hvornår den unge bedst opfatter marketingstimuli fra videregående uddannelser. Her vælger vi, at undersøge de fleste af de ideer fokusgrupperne kom med, men undlader at svarmuligheden besøg på uddannelserne, idet det ikke er alle, der kender til sådanne arrangementer. Vi vælger endvidere på baggrund af fokusgruppernes positive indstilling til FARMAs artikelsamling, at medtage gennem undervisningen som svarmulighed, men er dog klar over, at det kan være svært for respondenten, at identificere hvad der menes, når de ikke har det konkrete eksempel. Muligheden medtages dog, da vi på den måde kan

55 undersøge, om det er noget, de unge har umiddelbar interesse for. Utraditionel markedsføring medtages ligeledes, da en fokusgruppe nævnte en anden uddannelse, der havde gjort brug af dette. For at undersøge om fokusgruppernes holdning til materialets udformning stemmer overens med det generelle billede, spørger vi ind til de forhold, som fokusgrupperne nævner. Dog vælger vi ikke at medtage billeder og udelader derved konkrete eksempler i spørgeskemaet. Det gør vi af flere årsager. Først og fremmest vil det kunne give bias, da vi ikke ved, hvilke forhold den enkelte har til de forskellige uddannelser og institutioner. Derudover ønsker vi ikke, at komplicere spørgeskemaet ved at inddrage billeder som de unge skal tage stilling til. Endelig ønsker vi et mere generelt indtryk af, hvordan brochurer skal udformes. På baggrund af at fokusgrupperne gav indtryk af, at de havde svært ved at skelne uddannelserne fra hinanden, og ikke altid kunne sammenholde en brochure med en bestemt udannelse, vælger vi at spørge ind til, om de unge generelt har svært ved at skelne mellem uddannelserne. Ved at undersøge dette, kan vi finde ud af, om FARMA bør gøre mere for at differentiere sig fra andre uddannelser, og om de bør have fokus på det i forbindelse med deres markedsføringsmateriale. Da vi har et indtryk af, at fokusgrupperne har et større kendskab til FARMA end gennemsnittet, vælger vi at spørge ind til kendskabet, som det første spørgsmål i forbindelse med farmaceutuddannelsen. Herefter får kun respondenter, der kender til uddannelsen, konkrete spørgsmål om den. For at undersøge om deltagerne i fokusgrupperne har en mere positiv attitude end gennemsnittet, overfor FARMA, spørges ind til respondentens umiddelbare indtryk af FARMA. Samtidig vil vi gerne undersøge, om der er en generel holdning til arbejdsbyrden som høj og for stor. Da fokusgrupperne ikke giver indtryk af at kende meget til studiemiljøet på trods af deres store kendskab til studiet, vælger vi at spørge ind til indtrykket af FARMAs studiemiljø. Herved kan vi undersøge om FARMA får kommunikeret, det der for dem er vigtigt. For at få et indtryk af den generelle holdning til det at være farmaceutstuderende spørger vi desuden ind til, om det er et studium, man kan være stolt af at læse. Dette skal give os viden om FARMAs image. Under valg af studium spurgte vi ind til de unges holdning til at flytte efter et studium. Vi ønsker dog at undersøge det mere specifikt i forhold til FARMA, for at finde ud af hvor stor en mobilitet farmaceutstudiet

56 kan skabe, og derved finde ud af om studiet, gør de unge mere eller mindre mobile end den gennemsnitlige mobilitet. Derudover skal spørgsmålet hjælpe os til at finde ud af, om beliggenheden er endnu en udfordring for FARMA. Når vi mener, at dette kan være tilfældet, er det med baggrund i, at det, som tidligere skrevet, er et mindretal af de studerende på FARMA, der kommer fra andre dele af landet end Sjælland. En anden væsentlig faktor kan være, at der udbydes uddannelser, som minder om farmaceutuddannelsen i andre dele af landet. Vi fravælger at spørge ind til, om de unge foretrækker et specialiseret eller et generelt studium, og spørger heller ikke om, hvad holdningen til FARMA er i forhold til dette, da det ikke er en faktor, der kan ændres. Efter i fokusgrupperne at have erfaret at apotekerryet stadig er en del af FARMAs image, ønsker vi at finde ud af, hvad flertallet forbinder med FARMA. Derved vil vi finde ud af, hvor meget apotekerproblematikken fylder, hvorved vi kan finde ud af, om FARMA har formået, at komme ud til gymnasieeleverne og aflive ryet om, at man kun kan blive apoteker, eller om de bør arbejde videre på, at formidle de mange muligheder FARMA giver indenfor både industrien og sygehusvæsnet. Samtidig kan det være relevant for FARMA, at informere om hvad apotekerjobbet mere præcist indebærer. Vi har valgt, ikke at spørge ind til om respondenterne finder apotekergerningen attraktiv, men spørger i stedet, om respondenterne kunne finde på at læse til farmaceut Frafald i spørgeskemaet Inden vi renser datasættet, har vi 486 besvarelser, som efter rensningen er reduceret til 343. Ud af de 143, som falder fra i løbet af spørgeskemaet, vælger 56, at stoppe inden de når det første reelle spørgsmål. I spørgsmål 2 til 7 som er baggrundsvariable, falder i alt 42 respondenter fra, hvilket tyder på at de ikke er gymnasieelever. Ved de efterfølgende spørgsmål falder kun få respondenter fra. Dem der afslutter ved spørgsmål 12, 13 og 14 har heller ikke besvaret de foregående spørgsmål, hvilket tyder på at spørgeskemaet er for omfattende. Yderligere et par respondenter stopper ved spørgsmål 16, 17 og 18, hvorimod der ved spørgsmål 19 er hele 16 respondenter, der afslutter. Da dette er et holdningsspørgsmål kræver det mere af respondenten, hvilket kan være årsag til, at relativt mange

57 falder fra. At så mange falder fra, understreger vores argument om at holde spørgeskemaet kort og enkelt. I del III som omhandler FARMA, stopper 9 respondenter, hvor det største frafald sker ved et holdningsspørgsmål. På baggrund af de observerede frafald, er vores forventninger, om at lange spørgeskemaer har problemer med at fastholde respondenter Forbrugerkarakteristik 27,28 For at give et indblik over gruppen af respondenter vil vi kort gennemgå vores baggrundsvariable. Størstedelen (77 ) af spørgeskemaets respondenter er kvinder. Af alle respondenter går 134 på den naturvidenskabelige linje, hvor også kvinder dominerer, da kun 26 er mænd. Denne fordeling stemmer godt overens med kønsfordelingen på FARMA, hvor kvinderne udgør 65. FARMA ønsker dog at ændre fordelingen, og vil gerne have flere mænd ind på uddannelsen. Det er derfor vigtigt, at vi i analysen er opmærksomme på og retter fokus mod, hvad de mandlige respondenter svarer, for at kunne observere, om der er forskel på, hvad de kvindelige og de mandlige respondenter ønsker, når der skal kommunikeres til dem. Respondenterne består af gymnasieelever fra hele landet. Der er dog flest respondenter fra Jylland, hvor knap 38 af respondenterne kommer fra. Storkøbenhavn samt resten af Sjælland står hver for omkring 29 af besvarelserne. At besvarelserne kommer fra hele landet, giver god viden i forhold til vores analyser, da forudsætningen for at sammenligne de forskellige landsdele med hinanden herved er opfyldt. Dette er vigtigt for FARMA, da studiet henvender sig til elever fra hele landet. Endvidere er det positivt for analysen, da det giver os mulighed for at konkludere generelt. Fordelen ved, at så stor en del af respondenterne er fra Jylland, er, at vi derudover kan få indblik i, hvad disse efterspørger, hvilket kan hjælpe FARMA til at markedsføre sig mest hensigtsmæssigt. Omkring halvdelen af respondenterne er 3 års elever, hvilket er positivt, da denne gruppe er dem, der er tættest på beslutningen om uddannelsesvalg. Derved er det også dem, der kan give os den bedste indsigt i, hvad man som kommende studerende efterspørger af information, samt hvilken adfærd man udviser, når man skal vælge studium. 27 Bilag 7 28 Bilag 8

58 39 af respondenterne går på den naturvidenskabelige linje, og udgør derved den største del af besvarelserne, herefter følger den samfundsvidenskabelige med 30. Dette er gavnligt for vores projekt, da det især er de naturvidenskabelige elever, vi ønsker at undersøge. Den høje andel af naturvidenskabelige elever er højere end forventet, da de omtrent 40 er højere end landsgennemsnittet. Rent statistisk burde vi have haft 19 færre besvarelser fra naturvidenskabelige elever. Over 80 af respondenterne har til hensigt at læse videre, dog vælger en stor del at holde et sabbatår. Af de naturvidenskabelige elever vil hele 90 læse videre. Gruppen af respondenter stemmer overens med den definerede målgruppe, hvilket giver os mulighed for at svare på problemformuleringen Valg af uddannelse Mobilitet 30 I forhold til mobilitet fremgår det, at respondenterne er forholdsvis villige til at flytte og hele 18 angiver, at de er meget villige til at flytte. I alt er 66 af de adspurgte positive overfor at flytte efter en uddannelse, hvilket er godt for FARMA, da mange bliver nødt til at flytte til København for at læse til farmaceut. Af de naturvidenskabelige er tallet dog lidt lavere, hvor kun godt 11 er meget villige, og kun lidt over halvdelen (55 ) er parate til at flytte. Vi ønsker endvidere at undersøge, om der er sammenhænge mellem hvor respondenten går i gymnasiet og mobiliteten. 46,7 af dem der svarer 6 31 kommer fra Jylland, hvilket svarer til 21,9 af de jyske respondenter. Ud af alle der har svaret 7 er 38,7 fra Jylland, hvilket gør dem til de mest mobile sammen med respondenter fra øvrige Sjælland. I alt er 62,8 af de jyske respondenter villige til at flytte, hvilket gør dem meget mobile. Tallene for de naturvidenskabelige respondenter giver samme billede. Dette er positivt for FARMA, at villigheden til at flytte er høj i Jylland, idet de især konkurrer med uddannelser, der især ligger vest for Storebælt. 29 Bilag 7 30 Bilag = helt uenig/slet ikke, 7 = helt enig/meget

59 Gruppen øvrige Sjælland og Øerne er ligeledes positive overfor at flytte. Her ser vi at ud af alle respondenterne svarer henholdsvis 20,4 og 25,8 punkt 6 og 7. Dette svarer til 31,7 og 38,7 af alle respondenterne i spørgeskemaet. Selvom 65,7 af de naturvidenskabelige respondenter er mobile, er det kun 14,3 der svarer 7, hvilket gør, at de ikke er nær så mobile. Dette er ikke kun gavnligt for FARMA, da de også har konkurrenter på Sjælland. Derudover kan respondenterne være interesserede i at flytte til Fyn eller Jylland, da vi ikke ud fra spørgeskemaet kan se hvor langt respondenterne er villige til at flytte. Respondenterne fra Storkøbenhavn er mindst villige til at flytte. Her svarer flest 3 (24 ), hvilket er halvdelen af alle dem, der har svaret 3. Der er dog en del af københavnerne, der er villige til at flytte, da i alt 35,5 er mobile, dog svarer halvdelen af disse kun af dem der har sat kryds i 1 er fra Storkøbenhavn, og 21,4 af de storkøbenhavnske naturvidenskabelige elever svarer dette. Af de naturvidenskabelige fra København svarer ingen 7. Når københavnere er så lidt mobile, må det forventes, at det både er fordi, de har så mange uddannelsestilbud, hvor de er, samt det at der er mindre tradition for at flytte fra end til København. De fleste af dem, der flytter væk, gør det, fordi de ikke kan komme ind i København, som ofte har adgangskrav med et højere gennemsnit end resten af landet. Ud fra signifikansniveauet kan vi se, at der er afhængighed mellem de to variable. Det betyder derfor noget, hvor i landet man kommer fra, i forhold til hvor mobil man er. Dette gælder også, når vi udelukkende ser på de naturvidenskabelige respondenter. På baggrund af krydsene har vi fundet ud af, at de jyske respondenter er mere mobile end de københavnske, men at der ingen forskel er på det generelle billede og de naturvidenskabelige elever. Dette adskiller sig fra fokusgrupperne, da deltagerne fra Jylland ikke var særlig positive overfor at flytte. Dog er det vigtigt, at vi holder for øje, at vi snakkede med elever fra Århus, hvor der findes mange uddannelser. Dette kan have haft indflydelse, da de ikke er så afhængige af at skulle flytte. På baggrund af spørgeskemaet ved vi ikke hvor i Jylland respondenterne kommer fra, og det må derfor forventes, at det er jyder fra andre dele af Jylland, som derfor svarer, at de er mobile, men måske kun er det i forbindelse med at flytte til en større by, og ikke nødvendigvis i forhold til at flytte til København.

60 I forhold til FARMAs situation overfor de københavnske elever, betyder det ikke nødvendigvis, at disse er nemmere at tiltrække, da konkurrencen i København er høj på grund af mange uddannelser. FARMA skal derfor konkurrere på andre parametre end beliggenhed Tidspunkt for valget 32 Lidt over halvdelen af respondenterne ved endnu ikke hvad de skal læse, og der er derfor en stor mulig gruppe for FARMA at markedsføre sig overfor. Især de usikre naturvidenskabelige elever er en interessant gruppe for FARMA, hvor halvdelen endnu ikke har valgt. Da vi fra fokusgrupperne erfarede, at eleverne først i 3.g. mere seriøst overvejer deres valg af videregående uddannelse, behandler vi i dette afsnit kun 3. års elever. Krydset mellem Ønsker du at læse videre og Har du valgt uddannelse har et signifikansniveau på 0,00, hvorfor de er afhængige, hvorimod samme kryds for de naturvidenskabelige har et signifikansniveau på 0,211, og derfor ikke er afhængige. 58,7 af dem der holder pause mellem gymnasiet og den videregående uddannelse, ved endnu ikke hvad de vil læse. Det tilsvarende tal for de naturvidenskabelige elever er 53,2. Dette indikerer, at FARMA bør være opmærksomme på, at markedsføre sig overfor unge der er mellem uddannelser, hvilket underbygges af, at cirka 80 af dem, der ikke ved hvad de vil læse, holder pause. Ud fra tallene ser det ud som om, at det kan betale sig for FARMA at fortsætte markedsføringen frem til ansøgningsfristen, da dette sandsynligvis vil kunne tiltrække flere nye studerende i form af de usikre ansøgere. Svarene giver os ikke viden om gymnasieeleverne har nogle uddannelser i tankerne, men ikke har taget den endelige beslutning og derfor svarer nej. Dette kan betyde, at det reelle tal er mindre. Vi mener dog alligevel, at tabellen giver os indblik i, hvornår de unge træffer deres valg, samtidig med at tallene understøtter fokusgrupperne. Samlet set skal FARMA skabe opmærksomhed og interesse overfor eleverne, mens de går i gymnasiet, så uddannelsen er i deres bevidsthed, når de skal vælge efter at have holdt pause. 32 Bilag 10

61 Dataene indikerer altså, at det er svært for gymnasieeleven at vælge uddannelse, hvilket hænger godt sammen med at beslutningen er højinvolverende. Den unge vil blive ved med at undersøge og sammenligne uddannelser for at være helt sikker på sit valg, da det indebærer en stor opfattet risiko Valgkriterier 33 Ligesom i fokusgrupperne betyder interesse meget for valg af uddannelse hos størstedelen af respondenterne. Nedenstående figur giver et overblik over faktorernes fordeling i forbindelse med, hvad der vægter mest i forhold til respondentens top 3. Procent 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0,0 40,5 38,9 94,6 96,2 Jobmulighed Interesse Familietradition Kender nogen der læser det 4,1 2,5 9,5 8,3 8,1 8,3 Andet Naturvidenskabelige respondenter Alle respondenter Figur 6: Indflydelse på top 3 Ud fra figuren ser vi, at også de naturvidenskabelige elever vægter interessen højt, med jobmuligheder som næsthøjeste faktor. De naturvidenskabelige respondenter adskiller sig fra den samlede gruppe. Bourdieu og Weber mener, at familietraditioner er den afgørende årsag til valg af uddannelse. Ud fra datamaterialet kan vi se, at kun få respondenter angiver familietradition som baggrunden til uddannelsesvalget, og er for de naturvidenskabelige elever kun en anelse højere. Dog kan det egentlige tal være højere, da traditionen i høj grad påvirker ubevidst, da det er indarbejdet i dem fra barnsben. Det ser ud som om, at FARMA ved i højere grad at kommunikere til interesse og jobmuligheder kan tiltrække flere nye studerende. Det er ikke muligt at ændre elevernes interesse, men ved i højere grad at fokusere på kemien og de naturvidenskabelige aspekter kan flere ansøgere muligvis 33 Bilag 11

62 tiltrækkes. Derudover anbefales det FARMA at blive bedre til at kommunikere de forskellige jobmuligheder, studiet medfører, samt informere bedre om hvad de forskellige job indebærer. Jo flere jobmuligheder FARMA får kommunikeret og beskrevet, jo større chance er der for, at gymnasieeleverne vil kunne identificere sig med et eller flere af disse job. På baggrund af ovenstående kan H1 bekræftes, idet der er visse faktorer, som betyder mere for uddannelsesvalget end andre, og ikke en enkelt der er altafgørende. Samtidig indikeres, at H2 kan bekræftes. Dette stemmer overens med forbrugeradfærdsteorien, hvor flere faktorer har indflydelse på attituden mod adfærd. Ved at undersøge hvilke informationskanaler gymnasieeleverne benytter sig af, kan FARMA med den viden bedre tilrettelægge sin markedsføring. Figur 7: Indflydelse på valg Spørgeskemaet viser, at 41,9 af de naturvidenskabelige elever mener, at deres omgangskreds 34 har nogen indflydelse på deres uddannelsesvalg, hvilket også gør sig gældende for den samlede gruppe respondenter. 32,4 af de naturvidenskabelige respondenter mener, at internettet har haft nogen indflydelse på valget. Ingen af svarmulighederne opnår høje svarprocenter ved stor 34 Familie/bekendte/venner

63 indflydelse, hvilket indikerer, at uddannelser ikke kan holde sig til en enkelt type influent eller informationskanal. Meget få respondenter tillægger hverken reklamer i aviser/blade, brochurer eller lærere nogen egentlig indflydelse på valget. Dog kan vi se, at brochurer har større indflydelse end reklamer. Samlet set er både de naturvidenskabelige og den samlede gruppe respondenter enige Information 35 Respondenterne benytter sig af deres omgangskredse til at opnå en generel viden, hvilket, 60 af begge grupper angiver, har indflydelse. Endvidere anvender 35,9 af de naturvidenskabelige elever sine lærere, hvilket stemmer overens med den samlede gruppe. Dette indikerer, at FARMA bør fortsætte med at bruge ressourcer i forbindelse med denne gruppe. For begge grupper ser det dog ud som om, at internettet med godt 80 er den primære informationskilde. Dette er overraskende, da fokusgrupperne kun tillagde internettet mindre betydning. Når internettet har så stor betydning, er det vigtigt for FARMA at være opmærksom på, hvad der oplyses på hjemmesiden, samt hvordan den er opbygget. Vigtigere endnu er det, at hjemmesiden er lettilgængelig fra internettet, dette kan FARMA eksempelvis sørge for ved at have links til hjemmesiden på de forskellige hjemmesider med uddannelsesguides. 40,5 af de naturvidenskabelige elever anvender derudover brochurer. Når vi spørger ind til hvor respondenterne helst vil indhente en yderligere information, erfarer vi, at over 45 vælger uddannelsesmesser, hvor vi fra fokusgrupperne ved, at FARMA skal sørge for at markerer sig positivt. Godt 30 får yderligere information fra internettet. Både for alle og for de naturvidenskabelige respondenter alene gælder det, at omtrent 10 vælger andet, hvor mange har skrevet studievejleder eller nuværende studerende. Studievejlederen var ikke en svarmulighed, da fokusgrupperne kun tillagde dem lidt indflydelse. Sammenholder man, hvor de unge ønsker generel information med, hvor de helst vil have yderligere information, ser det ud som om internettet primært bruges til at hente generel information. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at valgmuligheden uddannelsesmesser, ikke findes ved generel information. 35 Bilag 12

64 Vi ønsker at undersøge, om der er forskel på, hvilken type kommunikation de forskellige landsdele foretrækker, for at finde ud af om FARMA med fordel kan variere kommunikationsformen afhængig af landsdelen. Det ser ikke ud som om, det er tilfældet, da respondenterne uafhængigt af landsdel med over 70 er positivt stemt overfor brugen af internettet. Det samme gør sig gældende, når vi udelukkende ser på de naturvidenskabelige respondenter. For alle respondenter gælder det, at kun 6,3 er positive overfor muligheden omkring utraditionel markedsføring, hvilket kan skyldes at den unge ikke forstår hvad der menes. Dog kan vi se, at signifikansniveauet er højt, hvilket betyder, at de to afhængige variable ikke påvirker hinanden, hvorfor der ikke er sammenhæng mellem geografi og typen af kommunikation. Dette gør sig også gældende for alle krydstabeller mellem landsdel og kommunikationsform. Det ser ud som om, at FARMA kan rådes til at benytte internettet og uddannelsesmesser til at komme i kontakt med de kommende studerende på. Derudover tilrådes FARMA at have en god kontakt til studievejledere, og sørge for at disse har tilstrækkelig viden og information om uddannelsen. Analysen giver ikke indtryk af, at der er forskel på om der kommunikeres til jyder eller københavnere Materiale Forside 37 Modsat fokusgrupperne giver spørgeskemaet ikke indtryk af, at det er svært at skelne mellem uddannelser, da omkring 60 ikke er enige i dette udsagn. Dette kan skyldes, at vi i fokusgrupperne snakkede om den samme slags uddannelser, mens spørgsmålet i spørgeskemaet er mere bredt. I forbindelse med uddannelsesmaterialernes tilgængelighed finder 51,8 materialet lettilgængeligt. Tallene er en anelse højere for de naturvidenskabelige respondenter. Dette kan betyde, at de naturvidenskabelige uddannelser herunder FARMA har formået at gøre deres materiale mere tilgængeligt end gennemsnittet, hvilket er godt, da det kan give en større chance for opmærksom mod uddannelsen, og derved mulighed for en øget interesse fra eleverne. 36 Bilag 7 37 Bilag 13

65 Det er vigtigt for FARMA, at have indsigt i hvad der driver den kommende studerende til at tage en specifik uddannelsesbrochure. Figuren nedenfor viser alle respondenternes svar. 35,0 30,0 25,0 Procent 20,0 15,0 10,0 5,0,0 Informativ Fag relevante billeder Spændende Sociale aspekter Farverig Ubesvaret Ved ikke Figur 8: Forside Figuren viser, at respondenterne er enige om, at foretrække en forside, der er spændende, er attraktiv. Ligeledes er det positivt, hvis forsiden er informativ. Dog ønsker respondenterne hverken farver eller fagrelevante billeder på forsiden. Dette stemmer godt overens med antagelsen om, at de unge er højt involverede, hvorfor farver ikke kan stimulere ved samme måde, som de kan ved lav involvering(assael 2004). Udsagnet omkring sociale aspekter er overvejende negativ, men her er der en del der har svaret ved ikke. At de unge heller ikke ønsker sociale aspekter, understøtter ligeledes antagelsen om høj involvering. De naturvidenskabelige respondenters svar stemmer godt overens med den samlede gruppe, hvorfor det ikke giver indtryk af, at brochuren skal tilpasses den linje, der kommunikeres til. Det fremgår, at respondenterne går efter uddannelsesmateriale, som er informerende og spændende, hvilket betyder, at FARMA skal overveje hensigtsmæssigheden i at bibeholde deres nuværende uddannelsesmateriale. Brochurens forside består primært af billeder og stærke farver, hvilket hverken fokusgruppe eller spørgeskemarespondenterne efterspørger. Vi kan endvidere, ud fra krydset mellem fagrelevante billeder og sociale aspekter på forsiden, se, at 38,5 af dem der har svaret 1 omkring fagrelevante billeder, også svarer 1 til spørgsmålet omkring billeder, der viser det sociale miljø. Med 42,1 er tallet en anelse højere for de naturvidenskabelige respondenter. Signifikansniveauet for begge kryds er 0,00, hvilket betyder, at dem der er negative overfor ideen med fagrelevante billeder på forsiden, ligeledes er negative

66 overfor billeder, der viser de sociale aspekter. I det hele taget indikerer det, at man enten ønsker billeder på forsiden eller også gør man ikke, hvor motivet har en mindre betydning. Der er en overvægt af respondenter, der ikke ønsker billeder på forsiden. Fra fokusgrupperne har vi erfaret, at billeder kan bevirke, at materialet opfattes useriøst, hvilket kan være årsagen til, at mange ikke ønsker fagrelevante billeder på forsiden. De er dog enige i, at uddannelsesmaterialet skal se spændende ud. Der er derved en fin balancegang, når materialet skal udformes, da spændende lægger op til noget visuelt og umiddelbart forstås som billeder og farver. Derfor skal FARMA arbejde på en forside, hvor der gøres brug af andre effekter Indhold 38 Udover en spændende forside, skal FARMA skabe en brochure, som stemmer overens med det gymnasieelever efterspørger. Procent 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0,0 Hurtigt overblik Detaljeret Beskriver studiemiljøet Studerendes historier Jobmuligheder Beskriver de forskellige fag Naturvidenskabelige respondenter Ubesvaret Ved ikke Figur 9: Indhold I forhold til hvad respondenterne ønsker brochuren skal indeholde, er tendensen igen ens for alle og de naturvidenskabelige respondenter. 63,4 af de naturvidenskabelige respondenter er enige i, at materialet skal give et hurtigt overblik, hvilket vi, fra fokusgrupperne, har indtryk af, er ensbetydende med tabeller og figurer. Dog ønsker respondenterne samtidig, at materialet er detaljeret. Derfor skal FARMA forsøge at give et overblik ved hjælp af skemaer men eksempelvis bruge tekstbokse og lignende for at beskrive grundigere, hvad man laver på FARMA. Derudover kan FARMA henvise til internettet, som vi tidligere har fundet ud af, er de unges foretrukne medie til yderligere information. Internettet er godt til uddybende information, samtidig med at brochuren kan holdes kort og præcis. 38 Bilag 14

67 For at undersøge om det er de samme, der ønsker en brochure, som skaber et hurtigt overblik men samtidig er detaljeret, er disse to variable krydset. Her kan vi se, at 33,3 af de naturvidenskabelige respondenter svarer 6 til begge udsagn, det vil sige, de ønsker en brochure, der både er detaljeret og giver et hurtigt overblik. Krydset opnår et signifikansniveau på 0,00, hvorved der er afhængighed mellem de to variable. Dette indikerer, at FARMA bør leve op til begge udsagn for at tilfredsstille flest muligt. Heller ikke her adskiller de naturvidenskabelige respondenters ønsker sig fra den samlende mængdes. Alle respondenterne, herunder de naturvidenskabelige elever, er endvidere enige i udsagnet om, at de ønsker at læse om studiemiljøet. Billedet er dog ikke det samme i forhold til, om de unge ønsker at læse nuværende studerendes historier. 41,2 er ikke interesseret i dette, mens 35,9 gerne vil læse dem, mens resten er neutrale. Hele 71 af de naturvidenskabelige respondenter vil gerne læse om jobmuligheder. Dette tyder på, at det er hensigtsmæssigt at sørge for en mere detaljeret gennemgang af jobmulighederne, frem for at bruge plads på nuværende studerendes historier. Derudover ønsker de naturvidenskabelige elever, at materialet fortæller om de forskellige fag, hvilket 77,9 er positive overfor. Derfor er det vigtigt for FARMA i deres materiale at forklare, hvad farmaceutuddannelsen mere konkret indeholder og indebærer. På baggrund af dette samt indikationerne fra afsnittet omkring valgkriterier bekræftes H2. Selvom de unge gerne vil læse historier om de studerendes liv skal dette ikke være fremtrædende. For at svare på H3 omkring materiale og køn, krydses køn med hvordan respondenterne opnår viden, samt hvilke slags materialer de ønsker. Kvinderne (61,1 ) anvender i højere grad end mændene (52,7 ) deres omgangskreds til at få generelle informationer. Dog er signifikansniveauet 0,210, hvorved der ikke er afhængighed. Tallene for de naturvidenskabelige respondenter er stort set enslydende. Det tyder derfor på, at der er en forskel på kønnene i forbindelse med brugen af omgangskredsen, uden der er tale om en bemærkelsesværdig forskel. Dog kan vi på baggrund af det høje signifikansniveau ikke drage sikre konklusioner.

68 Heller ikke i forhold til internettet adskiller kønnene sig nævneværdigt fra hinanden. Dog er forskellen mellem de naturvidenskabelige respondenter større, idet 83,5 af kvinderne mod 73,5 af mændene anvender internettet. Igen er signifikansniveauet begge steder for højt, og det er derfor heller ikke her muligt at konkludere noget præcist. Ingen af de resterende parametre, under generel information, gør hverken de kvindelige eller mandlige respondenter brug af, hvorfor disse ikke behandles yderligere. Ved spørgsmålet omkring yderligere information kan vi se, at mændene med primært anvender internettet(39,2 ) og uddannelsesmesser(39,2 ). Her adskiller kvinderne sig, idet de i højere grad anvender uddannelsesmesser (49,4 ), hvorefter internettet kommer med 29,6. Samme tendenser gør sig gældende for de naturvidenskabelige respondenter, dog er signifikansniveauet for begge kryds for højt. Endvidere undersøges om der er forskel på, hvordan uddannelsesinstitutioner bedst kommunikerer til henholdsvis mænd og kvinder. Vi ser her samme billede som ved yderligere information, idet internettet og uddannelsesmesserne er de foretrukne kommunikationsveje. I forbindelse med brochurens forside er kønnene enige om, at informationsmaterialet skal se informativt ud. Der er afhængighed mellem de to variable. De naturvidenskabelige respondenter er ligeledes enige, men her er signifikansniveauet for højt ,00 Ved ikke 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 6,00 7,00 Naturvidenskabelige mænd Mænd Naturvidenskabelige kvinder Kvinder Figur 10: Fagrelevante billeder på forsiden Ud fra figuren kan vi se, at der forskel mellem kønnene i forbindelse med fagrelevante billeder på forsiden. Det ser dog ikke ud som om, at FARMA kan tiltrække mændene ved enten at have eller undlade fagrelevante billeder på forsiden, da de hverken er særlig positive eller negative overfor det.

69 Begge køn er enige i at de ønsker en spændende forside. Dog er der flest kvinder, der svarer helt enig. Signifikansniveauet viser, at der er afhængighed mellem de to variable, men det gælder ikke for de naturvidenskabelige respondenter. De resterende kryds giver det samme billede. Når vi krydser køn med et hurtigt overblik, er signifikansniveauet under 0,05 for begge grupper, hvorfor der er sammenhæng mellem de to variable. Dette gør sig dog ikke gældende for krydset mellem køn og detaljeret uddannelsesmateriale. Alligevel tyder det dog på, at mænd og kvinder i store træk er enige. I forhold til studiemiljøet er kvinderne en anelse mere positive og ønsker information om det. Også i forhold til de studerendes historier adskiller kønnene sig fra hinanden, idet kvinderne gerne vil læse disse. Ved den vigtige faktor jobmulighed er mænd og kvinders interesse meget ens, og begge ønsker materiale, der fortæller om dette samt om de forskellige fag. Bortset fra at mændene foretrækker internettet, hvor kvinderne foretrækker uddannelsesmesserne, er efterspørger kønnene i høj grad det samme, hvorfor H3 kan afvises. Samtidig er der ved mange af krydsene et højt signifikansniveau, hvorefter variablerne alligevel ikke er afhængige, og derfor ikke forklarer noget om hinanden. Dette antyder, at FARMA ikke kan tage højde for køn, når de udformer diverse materialer, men de skal dog tage i betragtning, at mændene benytter internettet mere til at få yderligere information end kvinderne. FARMA har efterlyst flere mandlige studerende, og ved at gøre mere brug af internettet åbner de muligheden for at nå bedre ud til denne gruppe FARMA Kendskab 40 På baggrund af samtlige besvarelser, er kendskabet til FARMA 41,3, hvilket, vi mener, er et rimeligt niveau, da der er tale om et studium, som mange ikke vil kende til, hvis de ingen interesse har for området. 41,3 svarer til 137 personer, som vi ønsker at få mere viden om. Vi ønsker, at undersøge hvem de er samt hvilket indtryk og opfattelse, de har af studiet. Derudover ønsker vi at finde ud af, om der er mulige kommende farmaceutstuderende imellem, og endnu vigtigere hvorfor nogle ikke er interesserede i at læse på FARMA. 39 Bilag 7 40 Bilag 15

70 Alle Naturvidenskab Kender ikke Kender Kender ikke Kender Figur 11: Kendskab På trods af, at 41,3 er et tilfredsstillende kendskab til FARMA, er det dog vigtigt at være opmærksom på, at over halvdelen af alle respondenterne ikke kender til studiet. Det er ikke uinteressant hvem de 41,3 er. I forhold til målgruppen må det forventes, at størstedelen, af dem der kender til farmaceutstudiet, er fra den naturvidenskabelige linje, da det især er fra denne linje, FARMAs studerende kommer. Samtidig er det primært denne gruppe, FARMA markedsfører sig overfor. Som forventet er der forskel på, hvem der kender til farmaceutuddannelsen. Af de naturvidenskabelige elever kender 57,3 til farmaceutuddannelsen, hvilket indikerer, at det lykkes FARMA, at udbrede kendskabet til denne gruppe. Det må dog siges, at 57,3 godt kunne være højere, hvilket antages at være en opgave, som FARMA kan løfte ved hjælp af de rigtige værktøjer. Med et signifikansniveau på 95 bekræftes, at linje og kendskab er afhængige, da signifikansværdien er mindre end 0,05. Dette stemmer overens med vores forventninger om, at der er en sammenhæng mellem linje og kendskabet til FARMA. Det er vigtigt for FARMA, at kendskabet er højt i målgruppen, da man som kommende studerende kun kan få interesse for et studium, hvis man kender til det. At skabe en højere kendskabsgrad er altså første skridt på vejen for FARMA, hvorefter de kan arbejde på at ændre image og de studerendes attitude. Vi vil i markedsføringsstrategien komme ind på, hvordan FARMA kan øge kendskabsgraden. Selvom det er vigtigst for FARMA, at de naturvidenskabelige elever kender til FARMA, må det formodes, at et generelt øget kendskab vil kunne medføre flere ansøgere. Med en generel øgning af kendskabet, vil man, når man snakker uddannelse med en, der har interessen for kemi, i højere grad

71 komme til at snakke om farmaceutuddannelsen. Det kræver dog, at FARMA får udbredt kendskabet til uddannelsen, samt får formidlet hvad studiet indebærer og ikke mindst hvilke efterfølgende jobmuligheder, studiet medfører. Når vi ser på kønsfordelingen i forhold til kendskabet, er det forventeligt, at det er kvinderne, der kender FARMA. Dette begrundes med, at der er flest kvindelige studerende på FARMA. Det er derfor interessant at konstatere, at der relativt set er flere mænd end kvinder, der kender FARMA. Når FARMA derudover har flere kvindelige end mandlige ansøgere og studerende, indikerer dette, at FARMA ikke kommunikerer optimalt til de mandlige elever. Det er derfor noget, FARMA muligvis skal være opmærksom på i forbindelse med deres markedsføring, og som skal med i overvejelserne i forbindelse med strategien. Det er dog vigtigt her at bemærke, at der med stor sandsynlighed ikke er sammenhæng mellem de to variable. På baggrund af dette kan H4 ikke bekræftes. Med udgangspunkt i analysen af materiale er det dog svært at se hvordan FARMA kan forbedre sin kommunikation mod mændene, da kønnene på mange områder er enige om, hvordan de ønsker, der kommunikeres til dem. Derudover er problemstillingen omkring flere kvindelige studerende tilstedeværende på alle studier, da der er flere kvinder på de videregående uddannelser, hvorfor det kan være svært for FARMA at ændre 41. Det har ifølge vores undersøgelse ingen indflydelse på kendskabsgraden, hvor i landet man kommer fra, hvilket understøttes af det lave signifikansniveau. Til gengæld er kendskabsgraden under indflydelse af, hvilken årgang respondenten går på, da kendskabet øges, jo længere eleverne er. Dette tyder på, at eleverne søger mere information omkring uddannelser, jo længere de kommer. Der er som forventet, sammenhæng mellem de to variable. Alt i alt må det konkluderes, at kendskabet til FARMA hænger sammen med linje og årgang. Dette er positivt for FARMA, da de især skal have kontakt til 3.års elever på den naturvidenskabelige linje. Der er dog mulighed for forbedring især i forhold til de naturvidenskabelige elever, hvor FARMA bør være en uddannelse, som gruppen kender til, og som en større del i det mindste overvejer at søge ind på. 41

72 Holdning 42 Når vi ser på dem, der kender FARMA, og hvad de har svaret i forhold til deres holdning omkring FARMA, fremgår det, at en stor del ikke ved ret meget om uddannelsen. Over 15 svarer ved ikke i spørgsmålet om det umiddelbare indtryk af uddannelsen. Som skrevet i metodeafsnittet, kan dovenskab være en grund til dette, men vi formoder ikke, at dette er årsagen, da det må forventes, at de respondenter, der stadig er med så langt i spørgeskemaet, tager spørgsmålene forholdsvist seriøst, og giver sig tid til at overveje deres svar. En anden grund til, at respondenterne svarer ved ikke, kan være at de kun kender uddannelsen af navn, men derudover ikke ved mere om den. Endelig kan det, være fordi, de ikke mener at have en tilstrækkelig indsigt i forhold til det pågældende spørgsmål. Figur 12: Umiddelbare indtryk På trods af de mange ved ikke -besvarelser, har over halvdelen et overvejende godt indtryk af uddannelsen. Lidt over 20 er neutrale og kun 12, 4 har et dårligt indtryk af uddannelsen. I forhold til de naturvidenskabelige elever er billedet lidt anderledes, da disse har et mere positivt billede, samtidig med at færre svarer ved ikke. Meget tyder derfor på, at FARMA formår at give et positivt billede af sig selv til de studerende, som de får kontakt med, og at uddannelsen generelt har et positivt ry. Dette stemmer godt overens med indtrykket fra fokusgrupperne. Derfor kan vi også bekræfte H5, hvorefter vi forventede, at dem der kender til FARMA, har et positivt indtryk af studiet. Dette underbygger endvidere antagelsen fra afsnittet omkring kendskab, hvorefter det er vigtigt for FARMA, at blive et mere kendt studium blandt gymnasielever, da de der kender studiet, er positive overfor det. I spørgsmålene der mere konkret handler om uddannelsen i forhold til arbejdsbyrden og studiemiljø, fylder ved ikke en endnu større del. Helt op til 40 kan ikke tage stilling til disse spørgsmål, 42 Bilag 16

73 hvilket tyder på, at FARMA enten ikke er gode til eller ikke ønsker at kommunikere denne information ud. Ser man på dem, der har svaret på spørgsmålet, fremgår det ud fra histogrammet, at besvarelserne tilnærmelsesvist er normalfordelte, dog er den højreskæv. Derfor må det formodes, at der er en generel tendens til, at arbejdsbyrden på FARMA anses som høj men også passende. Det er ikke sikkert, at det er et problem for FARMA, at gymnasieeleverne ikke har kendskabet til arbejdsbyrden, da det må forventes at de, der har interesse for uddannelsen, selv vil søge information. Derudover har vi ingen steder fået indtryk af, at arbejdsbyrden er en afgørende faktor i forhold til valget. Problemet for FARMA ville være, hvis der var en generel indikation om, at arbejdsbyrden var høj, og det blev anset som for meget. I forhold til de naturvidenskabelige elever, er der lidt flere, der svarer på dette spørgsmål, hvilket vil sige, at deres kendskab til FARMA, synes lidt højere. Dog er det ikke meget, da der stadig er 32, som ikke svarer på disse spørgsmål. De der svarer på spørgsmålene, følger dog den generelle tendens. Heller ikke mange kender til FARMAs studiemiljø, hvilket vi anser som et større problem, da dette er en FARMAs styrker. De, der kender til farmaceutuddannelsen, er positivt stemt overfor studiemiljøet, men der er ikke nok (30,7 ), der tager stilling til spørgsmålet. Studiemiljøet er en af de faktorer, som FARMA går højt op i, og de arbejder meget for, at det skal være af høj kvalitet. Derfor er det også vigtigt, at de, der kender til FARMA, også har et indtryk af studiemiljøet, hvilket næsten halvdelen af de naturvidenskabelige respondenter har. Vi mener, at dette er vigtigt, selvom studiemiljøet ikke er en afgørende faktor for valget, da det er en af FARMAs særlige kendetegn og værdier. Dog må studiemiljøet ikke overskygge det, som for gymnasieeleverne er det vigtigste, nemlig jobmuligheder og fagbeskrivelser. Som ved de øvrige spørgsmål, er der også ved studiemiljø flere af de naturvidenskabelige elever, der svarer. Ligesom ved kendskab ser det altså ud som om, at de, der kender til FARMA og ved lidt mere om det, end bare at kende uddannelsen af navn, har et overvejende positivt indtryk. Dette giver et indtryk af, at FARMA får det gode studiemiljø kommunikeret ud til dem, der har interesse for uddannelsen, og kan igen være med til at bekræfte H5. Til spørgsmålet om FARMA er en uddannelse, man kan være stolt af at læse, er der flere, der tager stilling. 18 svarer stadig ved ikke, men næsten halvdelen (49,6 ) har en positiv holdning til dette spørgsmål mens 20,4 er neutrale. Det vil sige, at kun 9,5 ikke synes, man kan være stolt af at læse til farmaceut. Også til dette spørgsmål er tallene for de naturvidenskabelige elever højere,

74 hvor over 57 mener, at det er en uddannelse, man kan være stolt af at læse. Kun 4 har en negativ holdning til dette, og ingen af de naturvidenskabelige er meget uenig i, at det er en uddannelse, man kan være stolt af at læse. Disse tal indikerer, at FARMA formår at skabe en god attitude, når de markedsfører sig. Figur 13: Stolt af at læse Tallene indikerer, at FARMAs image er godt overfor dem, der kender studiet, hvorfor det ser ud som om, at respondenterne har dannet en positiv attitude. Dette kan der være flere grunde til. Dem, der svarer positivt på spørgsmålet, kan selv overveje at læse på FARMA, og vil derfor naturligt have en positiv indstilling til studiet. En anden grund kan være, at de kender nogen, der læser på FARMA eller er i familie med en farmaceut. Derudover kan respondenterne have undersøgt studiet mere dybdegående og derfor kende til de positive ting, der er ved studiet. Det er dog i første omgang ikke væsentligt, hvorfor indstillingen til FARMA er positiv, men det er opsigtsvækkende, at et så stort antal ser godt på uddannelsen. Til gengæld ser det ud som om, FARMA står overfor en udfordring, når det kommer til de unges mobilitet. Hvor der ved alle de andre holdningsspørgsmål er en positiv tendens, peger mobiliteten i den modsatte retning.

75 Figur 14: Mobilitet Igen er der en stor del af respondenterne, der ikke svarer på spørgsmålet, og vi antager, at det er mange af de samme respondenter, der svarer ved ikke. 35 af de adspurgte vil ikke flytte for at læse til farmaceut, 10 er neutrale, og kun 25,5 er positive overfor det. Her er det værd at lægge mærke til, at kun 8 er meget positive overfor at flytte efter uddannelsen, mens hele 29 er meget uenige i, at det er en uddannelse, man vil flytte for at læse. Igen er tendensen, at de naturvidenskabelige er mere positive end den samlede gruppe respondenter, og derfor giver indtryk af, at være mere positive overfor at flytte. Der er da også kun 13 af de naturvidenskabelige respondenter, der er meget uenige i, at det er en uddannelse, de vil flytte for at læse. Tallene stemmer på mange måder overens med den holdning, fokusgrupperne fra Århus gav udtryk for, da flere af dem så netop FARMAs beliggenhed som en stor begrænsning i forhold til farmaceutstudiet. Ovenstående antyder at H6 kan bekræftes, da det ser ud som om, den generelle mobilitet er væsentlig højere end den, som kommer til udtryk, når man spørger om mobiliteten i forhold til FARMA. Dette giver indtryk af, at FARMA skal blive endnu bedre til at fremhæve sine kvaliteter, da studiet ellers kan risikere at blive fravalgt på grund af beliggenheden. Med udgangspunkt i Fishbeins multiattributmodel skal FARMA opveje det negative ved beliggenheden med positive attributter på

76 andre punkter. Det er især overfor de jyske gymnasieelever, at FARMA skal blive bedre til at fremhæve studiets mange kvaliteter. Analysen peger mod, at det er vigtigt for FARMA, at øge interessen for studiet for dem der har interesse for området. Analysen viser, at man, når man først kender til uddannelsen, og især hvis man har et lidt mere dybdegående kendskab til studiet, danner en positiv attitude overfor studiet. Det drejer sig derfor om for FARMA, at få de naturvidenskabelige elevers øjne op for studiets mange kvaliteter. FARMA bør dog ikke alene gå efter et øget ansøgerantal, men et forbedret image i bredere forstand, så farmaceutuddannelsen bliver en man, har et positivt indtryk af, selvom man ikke har den kemiske interesse Forbinder farmaceuter med 43 På trods af at vi ikke beskæftiger os med en eventuel mangel på apotekere, er det vigtigt at undersøge, hvad gymnasieelever forbinder færdiguddannede farmaceuter med. Herved vil vi kunne få et indblik i, om farmaceutuddannelsen lider under det image, at færdiguddannede farmaceuter primært forbindes med apotekere. Som forventet forbinder langt størstedelen farmaceuter med apotekerne. Hele 65 angiver dette som deres svar. Industrien og sygehusvæsnet er meget mindre repræsenteret med henholdsvis 19 og 12. Billedet er dog knap så tydeligt, når man ser på de naturvidenskabelige elever alene. Her er det 54, der forbinder farmaceuter med apoteker, mens 28 og 16 forbinder dem med henholdsvis industrien og sygehusvæsenet. Også her stemmer vores undersøgelse overens med fokusgrupperne, hvor de fleste nævner apoteker i forbindelse med farmaceutuddannelsen, men hvor deltagerne samtidig ved, at der er mange mulige karriereveje med uddannelsen. Nogle kommenterer dette spørgsmål, hvor én skriver at alle tre felter dækker det farmaceutiske område, da faget er ekspertise i medicin, mens en anden skriver både industri og apoteker. Generelt antydes, at det første de fleste tænker på, når de hører ordet farmaceut, er apotekere, hvilket er det image, som FARMA er bekymret for. Når de naturvidenskabelige gymnasielever dog i højere grad forbinder farmaceuter med andet end apoteker, må det formodes, at det er fordi denne gruppe er dem, der har haft mest kontakt med FARMA. Dette tyder igen på, at FARMA formår at kommunikere andre muligheder ud til de elever, de kommer i kontakt med. 43 Bilag 17

77 Ovenstående er endnu en grund til, at det er vigtigt for FARMA at komme i kontakt med gymnasieeleverne, da de derved har mulighed for at gøre opmærksom på uddannelsens mange muligheder. Det er derfor vigtigt for FARMA, at de er endnu mere opmærksomme på, at få kommunikeret farmaceutuddannelsens kompetencer ud. Selv for dem, der går på den naturvidenskabelige linje, er andelen, der forbinder farmaceuter med apoteker høj, og FARMA skal altså være endnu mere bevidste om, at formidle hvilke muligheder uddannelsen medfører, så en farmaceut ikke bliver synonym med en apoteker Set reklamer 44 Der er ikke mange af respondenterne, der har set reklamer for farmaceutuddannelsen, dog er der igen lidt flere naturvidenskabelige elever, der sætter kryds i ja. 25 siger ja til at have set reklamer for FARMA, hvoraf 17 er fra den naturvidenskabelige linje, hvilket svarer til at 5,4 procentpoint flere naturvidenskabelige elever, har set FARMAs reklamer. At kun så få, har set reklamerne, kommer som en overraskelse, da vi havde forventet, at en af grundene til, at man som gymnasieelev kendte til FARMA, var, at man havde set deres reklamer. Det lave tal kan skyldes, at respondenten ikke har set reklamen, at de har glemt den på grund af støj, eller at de ikke har forbundet reklamen med farmaceutuddannelsen. Tallene viser, at kun meget få kender til FARMA alene på baggrund af reklamer og giver endvidere en indikation af, at reklamerne ikke rammer særlig bredt. Dem der har set reklamer for FARMA, har primært set dem i blade og aviser, i tog og bus, på messer og brochurer på skolen. Kun en enkelt bemærker, at have set reklamen på Chili kalenderen, hvilket ellers er en af de reklamer, som FARMA ellers selv har tiltro til. Af det samlede antal respondenter svarer det til, at kun 7,3 husker at have set en reklame for FARMA, hvilket ikke er tilfredsstillende, når FARMA anvender så mange ressourcer på reklamer. Det tyder på, som fokusgrupperne også gav indtryk af, at FARMAs reklamer ikke formår, at få gymnasieeleverne til at bearbejde reklamerne ad den centrale rute på grund af manglende evne. Det må antages, at en del af de, der har kendskab til farmaceutstudiet, har det gennem venner og familie, men at også skole og andre faktorer kan have indflydelse. En respondent skriver direkte, at hun ingen reklamer har set, men har hørt om studiet gennem sin søster. Dette antyder at FARMA bør arbejde på nye reklamer, og i højere grad skal overveje hvor disse placeres. 44 Bilag 18

78 Hjemmeside 45 Samme billede som for reklamer, viser sig i forhold til besøg på FARMAs hjemmesiden. Igen har en større andel naturvidenskabelige elever besøgt hjemmesiden. Der er dog færre, der har besøgt hjemmesiden, end der husker at have set reklamer for FARMA. Dette er ikke overraskende, da det ud fra antagelsen om høj involvering må forventes, at man oftest kun vil besøge et studies hjemmeside, hvis det er et studium, man har interesse for, og som man overvejer at læse. Der er flere af de, som har besøgt FARMAs hjemmeside, som svarer nej til spørgsmålet, om de kunne finde på at læse til farmaceut. Dog må det antages, at nogle har fravalgt studiet, efter at have søgt yderligere informationer på hjemmesiden, og at de har haft overvejet studiet. Ingen respondenter kommenterer på, om de mangler informationer på hjemmesiden Læse på FARMA 46 Af dem der kender til FARMA, svarer 19 af alle og 22,7 af dem fra den naturvidenskabelige linje bekræftende på, at de kunne finde på at læse til farmaceut. Dette tal er tilfredsstillende for FARMA, da der altid vil være nogen, som vælger et studium fra til fordel for et andet på baggrund af forskellige faktorer. At omkring 20 kan finde på at læse til farmaceut understøtter de tendenser, som analysen tidligere viste i forhold til de unges holdning til FARMA, om at FARMA evner at give et positivt billede af studiet, når de først har fået folk gjort opmærksomme på sig selv,. Der er altså ikke tale om at 80 vælger studiet fra, men at 20 vælger det til. I alt er der 26 respondenter, der kan finde på at læse til farmaceut, hvoraf 17 er fra en naturvidenskabelig linje, hvilket svarer til 65. Dette understøtter, at vi har segmenteret korrekt og fundet den rigtige målgruppe. De 8, som ikke læser på en naturvidenskabelig linje, er fra alle øvrige tre linjer, og der viser sig derfor ikke noget mønster i forhold til, at der kan være en sekundær målgruppe fra eksempelvis den samfundsvidenskabelige linje. Når vi læser kommentarerne, respondenterne har knyttet til deres svar om, hvorfor de ikke vil læse til farmaceut, er det tydeligt, at det især er på grund af en manglende interesse, at mange vælger studiet fra. Dette stemmer godt overens med, at interessen er den vigtigste faktor i forbindelse med studievalg. Det er ikke muligt for FARMA, at gøre noget ved manglende interesse da man ikke kan få folk til at få interesse for noget, som de ikke synes er spændende. Dog kan FARMA 45 Bilag Bilag 20

79 kommunikere mere fagligt, hvorved de muligvis vil kunne tiltrække nogle som ellers ikke overvejer studiet. Det skal dog være studerende med en eller anden form for interesse for kemi og naturvidenskab. Nogle af kommentarerne kan anvendes i forhold til en fremtidig markedsføringsstrategi. Der er flere, der skriver, at det virker kedeligt og nørdet, hvilket kan være en almen opfattelse. Dette indikerer, at FARMA bør promovere sig som et spændende studium og samtidig gøre opmærksom på alle de ting, man lærer og oplever på studiet. Derudover kan FARMA med fordel kommunikere ud, hvilke af de ting der sker i forskningens verden, som har indflydelse på studiet. Dette noterede også fokusgrupperne som positivt i forbindelse med det materiale, FARMA udvikler til kemilærere. En anden skriver, at hun ikke ved nok om uddannelsen til at kunne tage stilling til spørgsmålet, hvilket for så vidt ikke et problem i sig selv. Dog er det disse elever, FARMA skal have kontakt til, så de kan få interesse for studiet ved hjælp af informationer. Flere skriver, at de ikke vil arbejde på apotek, hvilket viser, at FARMAs renomme som et studium, hvor man læser til apoteker, stadig er et problem for FARMA. Dette tydeliggør at en af FARMAs største udfordringer, er at skabe et image for farmaceutuddannelsen, som ikke er lig med en apotekeruddannelse. Igen kræver denne ændring, at FARMA bliver bedre til, at fokusere på alle de muligheder uddannelsen medfører. En del noterer, at de hellere vil være læger, hvilket underbygger vores antagelse samt fokusgruppernes indikationer om, at medicinstudiet er en konkurrent til farmaceutstudiet. Én skriver, at medicinstudiet giver flere jobmuligheder og bedre løn og en anden, at han hellere vil hjælpe folk direkte og ikke efter ordre fra en læge. Dette viser, at lægestudiet for nogle har et bedre omdømme. Især udtalelsen, om at man ikke vil arbejde efter ordre fra en læge, viser, at farmaceutstudiet ikke har det samme gode image som lægestudiet. Også den manglende kontakt med mennesker angives som årsag til, at nogle ikke ønsker at læse til farmaceut. Det billede der går igen efter at have læse alle kommentarerne igennem er, at mange af respondenterne mangler viden om studiet. Det giver indtryk af, at man ved at give mere information til denne gruppe muligvis vil kunne få flere interesserede elever. Det er værd at bemærke, at vi kun i

80 første omgang har bedt om kommentarer fra dem, som ikke vil læse til farmaceut, da det er det, vi i vores projekt vil undersøge, og vi ved derfor ikke, hvad baggrunden er for at svare ja på spørgsmålet. I de afsluttende kommentarer til farmaceutstudiet er der flere positive tilkendegivelser overfor studiet, hvor flere skriver, at det lyder spændende af den ene eller den anden grund. Nogle efterspørger mere viden om det, da de synes, det lyder som et spændende studie, én skriver, at hun har hørt godt om studiemiljøet og én er ked af, at man ikke kan læse det i Århus. Alt i alt giver kommentarerne i de to sidste spørgsmål indtryk af, at FARMA har muligheder at forbedre deres kommunikation rettet mod gymnasieelever, hvilket vi vil komme med løsningsforslag til i strategien Regressionsanalyse Mobilitet For at finde ud af, hvilke variable der har størst indflydelse på de unges villighed til at flytte for en uddannelse, er lavet en regressionsanalyse. Den afhængige variabel er mobilitet. Efter at have udført analysen, har vi dog fundet ud af, at spørgsmålet om mobilitet ikke i tilstrækkelig grad lader sig forklare ud fra en regressionsanalyse. Modellen opnår kun en forklaringsgrad på 12,3, og vi vælger derfor ikke at anvende den i analysen, da vi ikke mener, den vil kunne bidrage med pålidelig viden til projektet. Dog ser det umiddelbart ud som om københavnere er mindre mobile end fynboer, hvilket stemmer overens med vores krydstabel Indtrykket af FARMA 47 Bilag 21

81 Tabel 1: Model summary, ANOVA og Endelig model Regressionsanalysen omkring indtrykket af FARMA viser, at modellen har en forklaringsgrad på 50,4, det vil sige, at de uafhængige variable forklarer godt halvdelen af variationen af den afhængige variabel. Durbin-Watson indekset indikerer ikke problemer med multikolleniaritet, da det er tæt på 2, og derved ikke er i nærheden af hverken 1,5 eller 2,5, hvorved der hverken er tegn på for små eller for store standardfejl. Heller ikke VIF- eller TOL-værdierne giver indtryk af, at der er multikolleniaritet, da VIF værdierne er mindre end 4 og TOL værdierne er større end 0,25, hvilket betyder, at der ikke er stærk korrelation med andre variable (Tabel 2). Endelig er Condition indexet under 15, hvilket yderligere giver indtryk af, at der ikke er problemer med multikollinearitet. For at finde ud af om der er brudte forudsætninger vedrørende residualer, undersøger vi P-P plottet, hvilket dog ingen indikationer giver af, at denne forudsætning skulle være brudt. Modellen indeholder heller ingen outliers. ANOVA-tabellen viser, at modellens F-værdi er signifikant, hvilket betyder, at vi kan afvise at modellen er uden forklaringsgrad, det vil sige, at modellen er brugbar.

82 Ud fra tabellen kan vi se, at fire variable har positiv indflydelse på holdningen til farmaceutuddannelsen, mens to andre har en negativ indflydelse. Den ene er dog en baggrundsvariabel, og siger derfor ikke meget, men underbygger vores antagelse om, at jo mere man ved om studiet, jo mere positiv er man over for det. Når vi mener dette, er det fordi, at det må formodes, at de, der er på 3. år, har undersøgt og ved mere om forskellige studier end de, der ikke er så langt i gymnasiet. Den variabel, der har størst positiv indflydelse på den afhængige variabel, er variablen, det er en uddannelse, som man kan være stolt af at læse. Dette er ikke overraskende, da man, hvis man mener, uddannelsen er en man kan være stolt af at læse, også vil have et positivt indtryk af den. Det må formodes, at en del af dem, der svarer positivt på disse to variable, enten er nogle, der selv overvejer studiet eller kender nogen, som læser på FARMA eller er farmaceuter. Den næste variabel, som har stor positiv indflydelse på holdningen, er den omkring en høj arbejdsbyrde. Dette er mere overraskende, men kan være tegn på, at respondenterne forbinder studiet med seriøsitet og om man udfordres og lærer meget. Den sidste af de variable, som har positiv indflydelse på holdningen til studiet, er variablen jeg har et godt indtryk af studiemiljøet. Dette indikerer, at FARMA har ret i sine antagelser, når de mener, at de har et godt studiemiljø. Ligeledes indikerer det, at FARMA formår at kommunikere det gode studiemiljø ud. Af negative variable er i forlængelse til ovenstående, at dem, der ikke går efter studiemiljø i uddannelsesbrochurer, ser mere negativt på FARMA. Dette stemmer godt overens med den forrige variabel, da dem for hvem studiemiljøet er mindre vigtigt, ikke i så høj grad synes om FARMA. Dette kan være tegn på, at nogle mener, at FARMA kommunikerer for meget omkring deres studiemiljø. Hvis man som studiesøgende ikke i så høj grad lægger vægt på studiemiljøet, kan man muligvis få et mindre godt indtryk af FARMA. Variablen kunne ikke finde på at læse på FARMA, har størst negativ indflydelse på indtrykket. Dette giver god mening, da man, hvis man ikke kunne finde på at læse FARMA, vil kunne have en

83 tendens til at have en mindre positiv holdning overfor studiet, og derfor heller ikke vil kunne finde på at læse det. Alt i alt giver regressionsanalysen indtryk af, at et positivt indtryk af farmaceutuddannelsen til dels kan forklares ud fra, hvor meget viden den unge har om uddannelsen. 3.3 Delkonklusion Vi har i vores analyser af fokusgrupper og spørgeskema fundet flere interessante oplysninger og indikationer. Fokusgrupperne giver et godt udgangspunkt for spørgeskemaet, men besvarer også alene en del af undersøgelsen. Først og fremmest fik vi ved hjælp af fokusgrupperne bekræftet, at beslutningen om valg af uddannelse er højinvolverende, da deltagerne anerkender, at de bruger mange ressourcer på valget. Både fokusgrupperne og spørgeskemaet indikerer, at interesse er den faktor, som har størst indflydelse på uddannelsesvalget. Derudover fandt vi gennem fokusgrupperne ud af, at den egentlige beslutning omkring valg af videregående uddannelse, helt er den unges egen. Deltagerne gav dog udtryk for, at de diskuterer uddannelsesvalget med især forældre, men at disse ingen egentlig indflydelse har på valget, hvilket understøttes i spørgeskemaets besvarelser. Lærere angives ikke til at have indflydelse på studievalget, men kan være en god måde til at komme i kontakt med de unge. Derudover kan lærerne yde en ubevidst indflydelse på den unge. Den vigtigste faktor i forbindelse med studievalg er interesse, men også fremtidige jobmuligheder er vigtige for den unge. Derimod ser det hverken ud som om familietraditioner, eller om man kender nogen, der læser noget bestemt har indflydelse. I forhold til materiale indikerer undersøgelsen, at det ikke kan anbefales at lave farverigt materiale med billeder på forsiden, hverken af fagrelevant eller social art. Fokusgrupperne udtrykker et ønske om seriøsitet, samtidig med at materialet gerne må være spændende og struktureret, og indeholde information omkring fag og jobmuligheder. Undersøgelsen giver ikke indtryk af, at naturvidenskabelige elever adskiller sig fra gennemsnittet, når det drejer sig om ønsker i forhold til udformningen af uddannelsesmateriale.

84 I forhold til FARMAs materiale er fokusgrupperne ikke positive, hvilket på sin vis understøttes af spørgeskemaernes manglende uhjulpne respons på dette spørgsmål, idet kun få respondenter erindrer at have set FARMAs reklamer. Kendskabet til FARMA er på 41 af alle respondenter og 57 i forhold til de naturvidenskabelige respondenter. Dem, der kender til studiet, har overordnet et godt indtryk. Dog er der, mange af dem, der kender studiet, som kun har et mindre kendskab. Undersøgelsen giver indtryk af, at FARMA lider under, at de fleste stadig forbinder farmaceuter med apoteker. Dog er der flere naturvidenskabelige elever, der har kendskab til de mange muligheder, man får med uddannelsen. Af dem der, kender til farmaceutuddannelsen, siger 20, at de kan finde på at læse det. I forhold til underspørgsmål I Hvorfor vælger mange gymnasieelever ikke FARMA? ser det på baggrund af analyserne ud som om, at en stor del af forklaringen på hvorfor gymnasielever fravælger FARMA, er fordi de ikke kender det. Derudover tyder analyserne på, at man som gymnasieelev fravælger farmaceutstudiet på grund af manglende interesse. Desuden indikeres, at også uvidenhed omkring uddannelsens muligheder og potentiale kan være en faktor i forhold til fravalget. Dette tyder på, at FARMAs nuværende marketingaktiviteter skal omlægges til i højere grad at fokusere på uddannelsens faglige indhold og jobmuligheder.

85 4 Strategi For at kunne komme med et forslag til FARMA til en strategi, som vi mener, vil kunne hjælpe dem til at opnå det ønskede mål om flere 1. prioriteringsansøgninger, er det nødvendigt at definere det produkt, der skal afsættes, samt det marked hvorpå produktet befinder sig. Afsnittene FARMA og marked medtages derfor for at få et indblik i de interne og eksterne forhold. De primære formål med afsnittene er derfor at give et overblik over forholdende, hvorfor ikke alle dele anvendes i strategien. Med udgangspunkt i FARMA og markedet, fremsættes et strategiforslag, som leder til en handlingsplan hvori vores forslag fremsættes. På baggrund af Lees-Marshments definitioner af uddannelsesinstitutioner, definerer vi FARMA som en salgsorienteret institution, idet de ikke har mulighed for at tilpasse sig de studerendes behov, men tilrettelægger uddannelsen efter, hvad der er akademisk optimalt. Dog lægger de i deres markedsføring meget vægt på andre aspekter end selve uddannelsen, hvorfor uddannelsen ikke er produktorienteret. 4.1 FARMA Produktet, FARMA skal afsætte til målgruppen, er bacheloruddannelsen til farmaceut. Farmaceutuddannelsen er en lang videregående uddannelse med fokus på forskning og udvikling, og er sammensat af fag, der alle har lægemidler som omdrejningspunkt. Dette adskiller uddannelsen fra sine primære konkurrenter. Som tidligere nævnt havde FARMA i 2008 ledige pladser. Da mange uddannelser markedsfører sig overfor naturvidenskabelige gymnasieelever, kræver det meget at blive bemærket. Ikke kun de naturvidenskabelige uddannelser, men også de sundhedsvidenskabelige konkurrerer om de samme elever. Den markedsføringsstrategi FARMA hidtil har anvendt, lægger sig op af de primære konkurrenters. FARMA benytter sig af besøgsordninger for både folkeskoleelever og gymnasieelever, muligheden for at være studerende for en dag, sommerskolekurser, besøg af studerende og besøg på relevante museer 48. Ligeledes anvendes diverse foldere, en artikelsamling samt en biologibog (Det Medicinerede Menneske), som FARMA har skrevet, om som ifølge dem 48 (24. juni 2009)

86 selv anvendes i mange gymnasieklasser. 49 Endelig er FARMA med på Kulturnatten, samt når KU holder åbent hus. Farmaceutuddannelse har igen i 2009 oplevet en nedgang i 1. prioritetsansøgere. Dette betyder dog ikke, at FARMA heller ikke i år kan fylde pladserne op, da 263 har haft FARMA som en prioritet 50, og 32 unge har søgt FARMA efter at have fået afslag fra et andet studium, hvilket samlet har ført til, at FARMA kan melde om fuldt optag Kultur Når farmaceutuddannelsen defineres som et produkt, er det vigtigt at være opmærksom på FARMAs karakteristikker, hvor en af de vigtige, er FARMAs kultur. Når vi mener, at dette er en vigtig karakteristik ved uddannelsen, er det fordi, det sociale fylder meget for FARMA, og at de i markedsføringen lægger stor vægt på uddannelsens sociale aktiviteter. På baggrund af, at FARMAs sociale miljø er fremtrædende og betydningsfuldt, samtidig med at der lægges vægt på åbenhed og, at alle skal føle sig hjemme, vælger vi at følge Richerson og Boyds definition af kultur: Culture is information capable of affecting individuals behaviour that they acquire from other members of their species through teaching, imitation, and other forms of social transmission. (Richerson, Boyd 2005) Ud fra Richerson mener vi derfor, at FARMAs kultur kan defineres ud fra studiemiljøet. Dette skyldes, at studiemiljøet er så stor en del af instituttets identitet og derfor også beskriver, hvordan FARMA fungerer som organisation. En måde kulturen kommer til udtryk, er FARMAs engagement i, at der er stærkt sammenhold mellem de studerende. Især i introperioden sørger FARMA for mange sociale aktiviteter. Når nye studerende starter, opdeles de i hold af personer, hvorved de bliver en del af et mindre fællesskab. Derudover er der interaktion på tværs af årgangene, hvorved de nye samtidig bliver en del af fakultetet. Dette sker blandt andet ved, at ældre studerende udsmykker nye studerendes kitler. 49 Bilag Bilag 22

87 Der findes derudover sociale tilbud i løbet af studieåret, hvor der er mange muligheder for at være social både på og udenfor studiet. Eksempelvis kan man blive en del af vinklubben, være aktiv i studiepolitik eller møde op i fredags baren. Det sociale miljø forstærkes af, at fakultetet har sine egne bygninger, hvorved kulturen indbyder til, at stedet skal være rart og hyggeligt. Endvidere er der også på tværs af niveau i organisationen en åben kultur, som kommer til udtryk i de studerendes positive og tætte forhold til underviserne. Traditionen for det gode studiemiljø går langt tilbage. 52 I vores gennemgang af kulturen har vi undladt at behandle andre dele, som eksempelvis faglig, forskningsmæssig og pædagogiske forhold. Dette gør vi, da vi har defineret FARMA som en salgsorienteret institution, som tilrettelægger uddannelsen efter, hvad de mener, kommende studerende efterspørger og har gavn af Styrker og svagheder FARMAs styrker og svagheder undersøges, for at kunne blive anvendt i strategien, hvor FARMA skal kommunikere sine styrker, da disse skal være med til at tiltrække nye studerende. En af FARMAs styrker, er de mange forskellige fag, som giver den studerende mulighed for at få en bred uddannelse, da den beskæftiger sig med mange forskellige områder af kemien. Samtidig er der dog tale om specialiseret viden, da uddannelsen primært beskæftiger sig med lægemidler. Vi mener derfor, at der er tale om en specialiseret uddannelse med mange muligheder. En anden styrke er, at man med en bacheloruddannelse fra FARMA har adgang til mange forskellige kandidatuddannelser, mens kandidatuddannelsen til farmaceut kun kan læses af studerende med en bachelor fra FARMA. Dette er en styrke for bacheloruddannelsen, da det giver farmaceutstuderende flere valgmuligheder samt én ingen andre har. Det er endvidere en styrke, at uddannelsen giver mulighed for at forske i og udvikle nye lægemidler. Også de mange undervisningsformer studiet har, er en styrke, da det giver variation i hverdagen, hvilket mindsker risikoen for, at de studerende ikke udfordres. I denne forbindelse skal også studiemiljøet nævnes, som en styrke. Den varierede undervisning samt det gode studiemiljø er 52 Farmaceuter Her, dér og alle vegne - brochure

88 tilsammen en stor styrke for FARMA, da kombinationen af de to, i høj grad er med til at skabe en positiv hverdag for de studerende. Når vi sammenligner FARMA med konkurrenterne, er den største forskel, undersøgelsen viser, at man med en farmaceutuddannelse kan blive apoteker. Dette ser vi som en svaghed. Svagheden er ikke, at uddannelsen giver mulighed for at blive apoteker men derimod, at det er den forskel, de unge kender og nævner. Dette er problematisk for FARMA, da det ikke giver positive associationer for de unge. I virkeligheden giver uddannelsen mange muligheder på arbejdsmarkedet, hvilket er en reel styrke. FARMAs beliggenhed kan både være en styrke og en svaghed. Dette skyldes, at FARMAs beliggenhed i Medicon Valley er positivt for uddannelsen, på grund af de positive synergieffekter uddannelsen opnår ved dette. Derudover viste analysen os, at de unge fra Storkøbenhavn ikke er særlig mobile, hvorfor beliggenheden er positiv i forhold til denne gruppe, da de vil søge uddannelser i deres nærområde. Dette gælder endvidere for de sjællændere, som ikke ønsker at flytte. Beliggenheden, som er positiv for de mindre mobile københavnere, er mindre attraktiv for en del af jyderne. Da FARMA er en del af KU, har de ikke mulighed for at udvikle et selvstændigt logo. Dette er både en styrke og en svaghed, da FARMA kan få gavn af KUs logo og derved genkendelsen, men samtidig kan have svært ved at adskille sig fra andre lignende uddannelser på KU, som har samme fordel af logoets genkendelighed. I sin markedsføring anbefales det FARMA, at styrkerne gøres tydelige, så disse stemmer overens med de unges værdier. 4.2 Markedet For at kunne lave den bedst mulige strategi, er det nødvendigt, at gøre sig klart, hvilket marked FARMA befinder sig på. På baggrund af målgruppen, er det relevant, at se på udviklingen af dennes størrelse.

89 Antallet af 18 og 19-årige i 2009 er næsten , hvilket er en stigning i forhold til for 5 år siden 53. En stor del af disse vælger det almene gymnasium, hvorfor antallet af mulige nye studerende er stigende. I 2008 gik 33 af eleverne på det almene gymnasium på en naturvidenskabelig linje, hvilket dog varierer lidt fra år til år.(nielsen 2008) Kommende studerende i Danmark kan vælge mellem de 8 store uddannelsesinstitutioner 54 eller en mindre institution. I 2008 startede godt nye studerende, hvilket svarer til et fald på 12 i forhold til , hvorimod antallet af optagne inklusiv standby i 2009 er på knap Dette svarer til en stigning på knap 26. En årsag til den store fremgang af studerende på videregående uddannelser i 2009 kan skyldes den nye bonusregel, hvor gymnasieelever, der indenfor 2 år starter på en videregående uddannelse, må gange deres gennemsnit med 1,08. Også de skærpedes adgangskrav sidste år, kan have haft indflydelse på det det lave optagelsestal i 2008, og på det øgede antal i 2009.(Kastrup 2009) 57 Ovenstående tal giver indtryk af, at FARMA befinder sig på et marked i vækst, hvorfor vi mener, at en ændring i strategien vil kunne øge ansøgerantallet til farmaceutuddannelsen Politik Uddannelsesinstitutioner skal som alle andre overholde den almindelige markedsføringslovgivning. Der er dog risiko for, at den i fremtiden skærpes overfor universiteterne, efter at deres samlede markedsføring og reklameomkostninger sidste år løb op i en halv milliard kroner. Det store forbrug af markedsføringskroner, har fået politikerne til at fremføre et forslag, hvori de lægger op til et loft på markedsføringsbudgettet på 0,5 af skolens budget, da de mener, at ressourcerne skal bruges på undervisning og forskning.(gjertsen 2009) 58 I forhold til FARMA vil dette kunne få negativ effekt i deres bestræbelser på en bedre og mere målrettet markedsføring. 53 Bilag KU, DTU, RUC, ITU, SDU, AU, AAU, CBS 55 (11. juli 2009) 56 (30.juli 2009) 57 Berlingske Tidende 58 Information

90 Ud over den direkte indflydelse antager vi, at de politiske omgivelser har en indirekte indflydelse på det øgede antal ansøgere. Dette begrunder vi med, at de unge ikke i samme grad som tidligere kan få ufaglærte job, hvorfor en længere pause mellem gymnasium og videregående uddannelse ikke på samme måde som tidligere er attraktiv. Derudover har finanskrisen skabt opmærksomhed og motivation for de unge i forbindelse med det at få en uddannelse, hvilket også statsminister Lars Løkkes Rasmussen har udtalt sig om: Skal man pege på en positiv ting ved, at arbejdsmarkedet strammer an, så er det præcis det forhold, at det alt andet lige bliver lettere at motivere en generation af unge til at tage en kompetencegivende uddannelse frem for bare en hurtig introduktion på arbejdsmarkedet uden at have kvalifikationerne på plads (Beder 2009) Konkurrenceforhold På baggrund af fokusgrupper og spørgeskema har vi defineret 3 primære konkurrenter til FARMA. Disse tre konkurrenter er 60 : Medicin Medicinalkemi Biokemi Det nye studium lægemiddelvidenskab er ikke medtaget, da ingen respondenter nævner studiet. Dette kan skyldes, at studiet stadig er meget nyt, og endnu ikke er så kendt. Dog må det forventes, at studiet kan blive en stor konkurrent til farmaceutuddannelsen på længere sigt Medicin Når vi vælger at medtage medicin som konkurrent på trods af, at FARMA ikke selv ser uddannelsen som en sådan, er det på baggrund af vores analyseresultater, hvor medicin nævnes flere gange 61. Der er mulighed for at læse medicin på KU, Århus Universitet(AU), samt Syddansk Universitet(SDU), hvorfor de tre universiteter konkurrerer om de bedste ansøgere. At studiet udbydes flere steder, er positivt for de bedst egnede ansøgere, da de herved ikke behøver flytte for uddannelsen. Til gengæld er det negativt for FARMA. Først og fremmest har de unge mulighed for at læse studiet i hele landet, hvorfor FARMA ikke har en fordel i forhold til eksempelvis 59 Jyllands-Posten 60 Flere informationer omkring de tre studier findes i bilag Bilag 10

91 københavnere. Derudover vil der, i og med der er tre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen, være meget fokus på studiet. Dette er som følge af en større mængde uddannelsesmateriale, da uddannelserne, selvom medicin er et kendt og eftertragtet studium, bruger mange ressourcer på markedsføring. Alle tre steder anvendes i høj grad samme markedsføring som FARMA 62,63,64, desuden benytter SDU en direkte kontakt til de studerende via en chat-funktion på deres hjemmeside, hvorved kommende studerende kan få besvaret spørgsmål når som helst 65. Udover den store mængde materiale nyder uddannelsen godt af, at der ofte er stor mediebevågenhed omkring antallet og kvaliteten af læger i det danske sundhedsvæsen Den store opmærksomhed medicinstudiet får, er en trussel overfor FARMA, da det skaber et stort fokus på en konkurrent og kan have indflydelse på medicinstudiet høje ansøgertal. De mange ansøgere fører til, at uddannelsen har et højt gennemsnit for optag. Dette kan vendes til noget positivt for FARMA, da de kan få nogle af de dygtige studerende, der ikke er plads til på medicinstudiet, hvilket højst sandsynligt har været tilfældet i år. Også de mange svenske og norske studerende der optages på medicin, kan være godt for FARMA, da det øger muligheden for at aftage få nogle af de studerende, der ikke får en plads. Dog løser dette ikke problematikken omkring 1. prioritetsansøgere Medicinalkemi Ønsker man at læse medicinalkemi på bachelorniveau, kan det gøres på AU. I 2008 blev alle optaget på studiet 66, og der var ved studiestart ledige pladser. Derfor er der fra 2009 indført betinget optagelse, hvilket betyder, at man kan vente med at søge ind til september, hvis man ønsker at supplere med fag i løbet af sommeren. Herved forventer uddannelsen at kunne øge optaget i Dette kan være en trussel mod FARMA, da elever der mangler fag, men ønsker at komme i gang med det samme, har mulighed for at starte direkte, hvorved der vil være risiko for, at nogle vælger dette frem for at supplere med fag og vælge FARMA året efter (23. juni 2009) 63 (23. juni 2009) 64 (23. juni 2009) 65 (23. juni 2009) 66 (23. juni 2009)

92 Medicinalkemi gør brug af samme markedsføring som FARMA. 67,68 Derudover er det muligt for de studerende at tage rundt til skoler og gymnasier for at lave kemishows. Ved dette får de studerende mulighed for, at demonstrere hvad de kan, samtidig med at uddannelsen får vist skole- og gymnasieelever, at det er sjovt at læse medicinalkemi. Uddannelsen formår tydeligt i sit trykte materiale at gøre opmærksom på, hvilke kandidatmuligheder bacheloren giver, hvorved uddannelsen giver indtryk af at medføre flere muligheder end farmaceut. Dette er problematisk for FARMA samtidig med, at det ikke er korrekt, da farmaceutuddannelsen giver adgang til flere kandidatuddannelser. I forhold til studiets opbygning adskiller de to uddannelser sig ikke meget, da begge er forskningsbaseret med udgangspunk i kemi. Derfor er den overordnede forskel på uddannelserne beliggenheden, hvorved den enes styrke er den andens svaghed Biokemi Biokemi kan læses på KU samt SDU. Ligesom medicinalkemi, optog biokemi i 2008 alle i både København og Odense. Uddannelserne er, som medicin, i indbyrdes konkurrence om de studerende, hvilket kan være problematisk for FARMA. Heller ikke i forhold til beliggenhed har FARMA en fordel, da biokemi, findes i København. SDU giver fra 2010 adgangsgaranti, hvis ansøgeren opfylder adgangskravene og har over 6,0 i gennemsnit. 69 Dette er som udgangspunkt ikke et problem for farmaceutuddannelsen, da FARMA, som det er i øjeblikket, optager alle ansøgere, der opfylder adgangskravene. Også biokemi markedsfører sig i høj grad som FARMA, dog ser det ud som om, at deres aktivitet er mindre, hvilket kan skyldes, at der er tale om et mindre studium. 70, FARMA i forhold til sine konkurrenter Rent markedsføringsmæssigt differentierer FARMA sig ikke markant fra de primære konkurrenter. De eneste tiltag andre uddannelser benytter, som FARMA ikke gør brug af, er SDU s chatfunktion og medicinalkemis kemishows. Det virker derimod som om, at FARMA har flere tiltag end mange af de andre uddannelser. Vi formoder, at dette til dels skyldes størrelsen af institutionen, hvor 67 (23. juni 2009) 68 (23. juni 2009) 69 (23. juni 2009) 70 (23. juni 2009) 71 (23. juni 2009)

93 FARMA er større end både medicinalkemi og biokemi, men kan også være begrundet med, at vi ikke i samme grad har indsigt i de andre studiers samlede markedsføring. Selvom medicin er det største studium af de definerede konkurrenter, er det kun medicin, der formår at få flere ansøgere end der er pladser. Dette kan skyldes flere aspekter. Først og fremmest studiets gode ry og almene accept, som både uddannelsen og lægetitlen har i samfundet. Derudover ved alle hvad en læge er, hvilket gør det nemmere for medicinstudiet at kommunikere. Endelig ser man læger i flere tv-programmer, hvor de oftest fungerer som sympatiske eksperter eller som hverdagens helte. Medicinalkemi har som det eneste af de fire studier en samlet tilbagegang i forhold til FARMAs fremgang forekommer dog kun som følge af et stort antal 2-8.prioritetsansøgere. Medicin og biokemi på KU har en fremgang på henholdsvis 66 og 75 72, hvilket er en betydelig større fremgang end FARMAs på De tre primære konkurrenter har alle en stor fordel i forhold til farmaceutuddannelsen, som følge af at deres navne skaber associationer til uddannelsernes indhold. Farmaceutuddannelsen står derimod overfor en udfordring i forhold til sit navn, da navnet ikke giver umiddelbare associationer. Derved står FARMA ikke udelukkende overfor udfordringen i forhold til at kommunikere det konkrete budskab omkring uddannelsen, men også overfor at skulle skabe en association til selve betegnelsen farmaceut. FARMA har altså to forskellige budskaber, de skal have kommunikeret til den unge Trusler og muligheder Som følge af det marked FARMA befinder sig på, står FARMA overfor trusler og muligheder. Som allerede omtalt, kan oplægget om en strammere lovgivning omkring markedsføringen af videregående uddannelser være en trussel for FARMA. 72 Dette skyldes, at ansøgertallet i 2008 var meget lavt. 73 Bilag 25

94 Endnu en trussel for uddannelsen kan være den tendens, der er blandt de naturvidenskabelige elever, som fravælger kemi, fysik og biologi og søger ind på sundhedsvidenskabelige videregående uddannelser.(korsgaard 2009) 74 Det øgede fokus på fremstilling af medicinske præparater, kan være en mulighed for FARMA, da dette kan give FARMA flere muligheder for at komme i pressen, hvorved kendskabet til studiet kan blive udbredt. Selvom alle industrier er påvirket af finanskrisen, vil en industri som medicinalindustrien fortsat være i udvikling, da folk vil blive ved med at have behov for medicin, samtidig med der vil komme nye sygdomme. Desuden vil sygehuse og apoteker blive ved med at have behov for farmaceuter. FARMA kan med fordel lægge vægt på dette i deres kommunikation. At farmaceuter får en god løn, er endnu en mulighed for farmaceutuddannelsen. Ser man på livsindkomsten, er farmaceuter de fjerde bedst betalte, og tjener ligeså meget som en tandlæge, kun overgået af læger, økonomer og jurister.(iversen, Skovgaard 2009) 75 Får FARMA kommunikeret dette ud, vil det muligvis kunne hjælpe på farmaceuternes image, og samtidig kunne vække de unges interesse Opsummering Farmaceutuddannelsen er produktet, der skal afsættes. Produktet er en lang videregående uddannelse, som giver mange muligheder, men som har det problem, at mange primært forbinder uddannelsen med apoteker, samtidig med at uddannelsen ikke adskiller sig meget fra sine nærmeste konkurrenter. FARMAs styrker er uddannelsen studiemiljø, de mange muligheder uddannelsen giver og uddannelsen opbygning. Beliggenheden er endvidere en styrke i nogle henseender, mens den er en svaghed i andre. FARMA skal i sin kommunikation have fokus på styrkerne. FARMA befinder sig på et marked i vækst, dog er der udfordringer på markedet. Disse består eksempelvis i, at mange unge fravælger de naturvidenskabelige uddannelser. Derudover har det politiske klima indflydelse på markedet og derved på FARMA. 74 Politiken 75 Berlingske Tidende

95 4.3 Kommunikation Markedsføring af uddannelser Når FARMA skal markedsføres, og der skal laves en markedsføringsstrategi, er det vigtigt, at være opmærksom på, at uddannelsesmarkedet ikke kan sammenlignes med markedet for eksempelvis FMCG. Dette skyldes, at uddannelser, som tidligere nævnt, ikke i særlig høj grad kan tilpasse sig til de studerende. Derfor skal der tages højde for, hvordan FARMA kan markedsføres uden at gå på kompromis med egne værdier, samtidig med at værdierne tilpasses til gymnasieelevernes.(lees- Marshment 2004) Noget andet FARMA bør være opmærksom på, er ikke at markedsføre noget, som de ikke kan leve op til. Synspunktet understøttes af Lees-Marshment, der siger: Students will complain if they do not get what they want. The focus on the delivered product it is no longer a case of just producing glossy brochures to attract their attention and then forget all about marketing once you ve got them there. (Lees-Marshment 2004) Et eksempel hvor et universitet er kommet i søgelyset på baggrund af dette, er fra Aalborg, som markedsfører sig som et universitet med meget gruppearbejde, men hvor der mangler grupperum, hvorfor det er svært at lave seriøst gruppearbejde 76. Det er vigtigt, at FARMA er opmærksom på dette i sin markedsføring, da det vil give et dårligt indtryk af instituttet, hvis de kommunikerer noget, som ikke kan opfyldes. Den endelige handlingsplan med et konkret kommunikationsforslag udarbejdes på baggrund af DAGMAR Behov For at den unge overhovedet kan overveje en videregående uddannelse, skal behovet først erkendes. Den unge skal altså erkende, at den aktuelle tilstand ikke er den, som den ønskede.(assael 2004) Unge, der er færdige med gymnasiet og har valgt, at de vil læse videre, har erkendt behovet. I og med FARMAs målgruppe er naturvidenskabelige elever, kan behovet for en naturvidenskabelig 76 (9. august 2009) + hørt på P3 20.juli

96 videregående uddannelse være højt, hvilket FARMA har mulighed for at tilfredsstille. FARMA anbefales i sin kommunikation at være opmærksom på Maslows behovshierarki, i form af opnåelse af sikkerhed, det sociale aspekt, prestige og/eller selvopfyldelse. Hvis det lykkes FARMA at kommunikere, hvordan den unge kan få opfyldt de forskellige behov, kan flere studerende muligvis tiltrækkes. FARMA kan forklare sikkerheden i form af en stabil fremtid med gode indtjeningsmuligheder og det sociale aspekt i forhold til det sociale miljø. Behovet for prestige kan kommunikeres ud til de unge ved at fortælle om farmaceuters rolle i forbindelse med forskning og udvikling af ny medicin samt muligheden for at samarbejde med læger.(assael 2004) Opmærksomhed omkring farmaceutuddannelsen Når behovet for en videregående uddannelse er til stede, skal målgruppen gøres opmærksom på, at farmaceutuddannelsen eksisterer. Fra analysen ved vi, at et af FARMAs største problemer er de unges manglende kendskab til farmaceutuddannelsen. En årsag til det manglende kendskab kan være, at navnet ingen umiddelbare associationer giver. En af fokusgruppedeltagerne kommenterer dette: Jeg tror, en af deres svagheder er, at de hedder Farmaceutisk Fakultet, eftersom helt op til slutningen af gymnasiet er det eneste farmaceutiske, man har, en lille del af kemi, og det er lidt svært når man - altså, jeg vil gerne læse kemi, og så er der nogen der gerne vil læse biologi og sådan noget de fag man har, og de fag man kan forholde sig til, frem for det der ukendte farmaceutisk. Jeg tror, det er en svaghed for dem (Helsingør, Linje ). Da FARMA ikke kan ændre institutionens navn, selvom det er en svaghed, må de udbrede kendskabet på anden vis(lees-marshment 2004). En måde at udbrede kendskabet er ved at sørge for, at uddannelsen omtales i medierne hele året. I Danmark er medicinalindustrien stor og anerkendt og beskæftiger mange farmaceuter. Dette kan og bør FARMA udnytte i deres materiale, samtidig med at de kan få fordel af den presseomtale, medicinalkemiens udvikling medfører. I forhold til pressen kan FARMA forsøge at udnytte det ved at få farmaceutiske profiler til at udtale sig i offentligheden. Herved vil FARMA også kunne nå ud til de unges forældre, som har en vis indirekte indflydelse på den endelige beslutning. Selvom forældrene ikke har direkte indflydelse, har de dog indflydelse som følge af, hvad der diskuteres i hjemmet, hvilket mange steder vil være influeret af medierne. På trods af at fokusgrupperne og spørgeskemaerne ikke selv mener, at omgangskredsen yder stor indflydelse, benyttes denne til at indhente information, hvorved den kan have en ubevidst indflydelse.(lees-marshment 2004)

97 En anden anbefaling til FARMA er at skabe en historie omkring en farmaceut for at skabe en positiv association til faget. FARMA kan eksempelvis gøre brug af historien om, at ham, der i sin tid startede Matas, var farmaceut. På den måde kan FARMA skabe storytelling omkring uddannelsen. Dette kan hjælpe til, at skabe et positivt image omkring uddannelsen så den ikke primært forbindes med apoteker, det vil sige, at den kan være med til at flytte fokus og den primære association. Kampagnen skal være medvirkende til at give indblik i, at uddannelsen fører mange forskellige muligheder med sig. Denne type markedsføring bør løbe over hele året. FARMAs plakater bliver enten ikke set eller husket af mange af dem, som kender til uddannelsen. Dette kan være en medvirkende årsag til det manglende kendskab til studiet. Derfor foreslås det, at FARMA udformer et nyt layout og er mere opmærksom på placeringen af plakaten. Ud fra fokusgrupperne og på baggrund af hvad respondenterne ønsker af en brochure, ser det ud som om, at plakaten bør være enkel og nem at forstå. FARMA skal derfor forsøge at imødekomme dette. Selvom plakaterne anbefales at være enkle, bør det tydeligt fremgå, hvor den unge kan søge yderligere information, samt hvordan FARMA kan kontaktes. FARMA kan godt forsøge at være kreativ eventuelt i form af at lege med tekst og skrift, sådan at der på en kreativ men seriøs måde refereres til uddannelsen. På den måde kan der både skabes motivation og evne til at forstå plakaten, ved at den fanger den unge uden at være for kompliceret. Det er derudover vigtigt, at plakaten anbringes strategisk korrekt, da den unge herved ligeledes vil have mulighed for at bearbejde budskabet. Derfor skal FARMA være opmærksom på, at plakaterne ikke kun placeres sammen med en masse andre uddannelsesreklamer, da de kan forsvinde i støjen fra disse. Heller ikke fyldte kantiner eller gange på gymnasier er nødvendigvis det optimale sted at placere dem, da de unge ofte vil have fokus andre steder. Vi mener, at FARMA bør supplere de store reklamer på skolerne med mindre plakater på eksempelvis skolens toiletter, hvor den unge har bedre mulighed for at bearbejde reklamen. Dette kan endvidere opfølges af andre toiletreklamer på eksempelvis cafeer. Reklamer i bus og tog, kan også være en mulighed for FARMA, da den unge her er udsat for mindre støj. Dette er dog meget omkostningsfuldt, hvorfor vi mener, at reklamerne bør placeres andre steder. Det er vigtigt, at reklamerne placeres så de både bearbejdes og genkendes. En anden måde at kommunikere til de unge hele året er ved at benytte gymnasierne. Dette anbefaler vi især til at være via undervisningen. FARMA har skrevet en biologibog, som anvendes i

98 gymnasiet. Dog kender mange af FARMAs nye studerende ikke til bogen 77, hvilket enten kan skyldes, at de ikke har anvendt den i undervisningen, eller at det ikke tydeligt fremgår, at det er FARMA, der har skrevet bogen. FARMA er bevidste om ikke at reklamere for meget med, at de har skrevet bogen, da de ikke ønsker at anvende den som direkte reklame. Genkendelsesfaktoren, som er vigtig i markedsføring, vil dog kunne øges, med en bedre et tydeligere logo. Herved vil sandsynligheden for, at flere elever lægger mærke til, hvem der står bag bogen, kunne øges. Når eleven efterfølgende ser FARMAs logo på eksempelvis messer eller i reklamer, vil logoet blive genkendt og forbundet med bogen, hvorfor bogen på den måde hjælper til et øget kendskab. FARMA udsender desuden hvert år en artikelsamling til naturvidenskabelige gymnasielærere, som kan bruges til undervisningen af naturvidenskabelige elever. Artikelsamlingen er ikke alene med til at skabe opmærksomhed omkring uddannelsen, men er også medvirkende til, at vise FARMA som den forsknings- og fremstillingsuddannelse den er, samtidig med den giver de studerende den nyeste viden indenfor forskellige emner. Dette anbefaler vi FARMA at fortsætte med. Udover det trykte materiale anbefaler vi FARMA at udnytte internettet bedre, da dette er et medie, der benyttes meget til informationssøgning. Mange af FARMAs studerende vælger uddannelsen på baggrund af kemien 78, hvorfor det er vigtigt, at FARMA formår at markedsføre uddannelsen på hjemmesider, som henvender sig til kemiinteresserede. Dette kan eksempelvis gøres på hjemmesiden ug.dk, hvor FARMA allerede har en profil, da siden er en af de mest anvendte til uddannelsesinformation 79. Søger man på kemi på siden, fremkommer farmaceutuddannelsen først langt nede på listen, hvorfor FARMA sandsynligvis kan øge kendskabet ved at få uddannelsen rykket længere op. FARMA anbefales altså at opbygge kendskabet til uddannelsen hele året ved hjælp af massemedier og efterfølgende formidle det dybere kendskab ved hjælp af andre medier. 77 Bilag Bilag Bilag 28

99 4.3.4 Viden om FARMA Når den unge har fået sin opmærksomhed rettet mod farmaceutuddannelsen, skal det udbygges til at blive en viden om FARMA. Det vil sige, at den unge selv via informationssøgning skal skabe et dybere kendskab, og blive bekendt med uddannelsens karakteristikker og fordele, for efterfølgende at kunne adskille uddannelsen fra konkurrenterne. To af farmaceutuddannelsens karakteristikker er studiemiljøet samt muligheden for at blive farmaceut. Det gode studiemiljø kan gøre overgangen fra gymnasieelev til universitetsstuderende nemmere, hvilket derfor er noget, FARMA skal sørge for, at kommende studerende bliver bevidste om. Dog er det ikke det eneste, man som kommende studerende har fokus på, når man vælger uddannelse, hvorfor FARMA ikke må lade studiemiljøet fylde for meget. Andre vigtige karakteristikker, der med fordel kan kommunikeres ud, er beskrivelser af de forskellige fag og jobmuligheder som færdiguddannet. På trods af at farmaceutuddannelsen er den eneste måde, hvorpå man kan få en apotekerbevilling, bør FARMA være forsigtige med, hvor meget dette fylder, da en stor del, af dem der kender til uddannelsen, forbinder den med apoteker, hvilket ikke altid forbindes med noget positivt. Endnu et kendetegn ved farmaceutuddannelsen er studiets opbygning omkring kemi og lægemidler. Vi foreslår derfor, at FARMA i deres materiale informerer de unge om, hvordan man på uddannelsen arbejder med kemi. Dette kan de gøre ved at lægge vægt på de aspekter, som gymnasieeleverne kan forholde sig til ved eksempelvis at inddrage kemi fra hverdagen, hvorved uddannelsen bliver mere nærværende for den unge. FARMAs beliggenhed i Medicon Valley er endnu en karakteristik ved uddannelsen, hvilket dog også gælder for flere af FARMAs konkurrenter. Derudover ser nogle kommende studerende beliggenheden i København som en ulempe. Derfor er det vigtigt, at FARMA får kommunikeret beliggenheden ud, men er opmærksom på, at det ikke er alle, der mener, at den er en fordel, hvorfor det ikke bør fylde for meget i kommunikationen.

100 FARMAs karakteristikker vurderes af den unge, der, ifølge multiattributmodellen, opvejer og evaluerer uddannelsens karakteristikker overfor andre uddannelsers karakteristikker. På baggrund af evalueringen træffes valget. Når beliggenheden kan være en afgørende faktor for nogle, er den ikkekompensatorisk, hvilket gør, at FARMA ikke har mulighed for at tiltrække dem, der har denne opfattelse. Som udgangspunkt bør forsiden af brochuren leve op til samme kriterier som plakaten, herved vil der vil være mindre risiko for, at brochuren fravælges, hvilket ellers er en risiko, da de unge selekterer i det materiale, de udsættes for. Derudover anbefales det FARMA, at forsiden til en vis grad komplementerer plakaten, og indeholder et tydeligt logo, da en kommunikativ benyttelse af logoet kan forbedre kommunikation til de kommende studerende.(lees-marshment 2004) I forhold til selve brochuren foreslår vi, at udarbejde en der er kort og præcis. Med en sådan brochure er det muligt for den unge at sammenligne uddannelser, hvilket de har et ønske om. Indholdet kan i nævnte i rækkefølge bestå af fagrelevante informationer, jobmuligheder og information omkring det sociale, herunder de studerende historier. Selvom uddannelsesvalget sker under høj involvering, og den unge derfor søger efter information, skal informationen være lettilgængelig og være, hvor de unge ønsker den. Hvis det er for svært at finde informationen, vil de elever, der ikke er bevidste om uddannelsen, i stedet søge viden om mere kendte eller lettilgængelige uddannelser, eksempelvis igennem omgangskreds. Derfor skal brochurerne være tilgængelige på gymnasier, hvor de unge finder information om uddannelser. Derudover er det vigtigt, at FARMA, som også skrevet tidligere, formår at bruge internettet. På trods af at internettet er det medie, de unge angiver som deres foretrukne i forbindelse med yderligere informationssøgning, har kun få respondenter besøgt FARMAs hjemmeside. Antallet af besøgende kan muligvis øges ved at have et direkte link til FARMAs hjemmeside på ug.dk, da man, som det er i dag, skal gennem KUs hjemmeside for at finde FARMAs. Vi foreslår FARMA, at hjemmesiden anvendes som en af de primære informationskilder, da vi mener, at internettet giver den unge mulighed for at undersøge områder, som er relevante for dem. Derfor er det vigtigt, at hjemmesiden indeholder al information på en overskuelig, opdateret og gennemarbejdet måde. Det er dog vigtigt, at det på hjemmesiden stadig er muligt at rekvirere en

101 brochure, da de unge, som nævnt, ønsker, at have en fysisk brochure når de skal sammenligne uddannelser. Udover internettet er også uddannelsesmesser en måde, hvorpå de unge gerne vil have yderligere information om uddannelser. Derfor anbefaler vi FARMA fortsat at deltage på disse. De unges deltagelse på messer giver FARMA en god mulighed for at komme i kontakt med dem og for at øge deres kendskab til studiet. Det er dog vigtigt, at FARMA er opmærksom på at få en strategisk god placering og sørger for at have tilstrækkeligt med kvalificerede folk med til at svare på spørgsmål for at give et godt indtryk. Messerne er også en god indgangsvinkel i forhold til at begynde en relation til de unge. Analyserne viste os, at de unge også bruger studievejledere til indsamling af information, hvorfor det vil være positivt for FARMA, hvis studievejlederne i højere grad kan introducere og informere om farmaceutuddannelsen. Derfor anbefales det FARMA, at sørge for at studievejlederne har tilstrækkeligt med viden og materiale om farmaceutuddannelsen. På baggrund af den indsigt vi har i studievejledernes arbejde, er vores umiddelbare forslag til FARMA at lave en mindre informationsfolder til studievejlederne. Folderen skal indeholde informationer om, hvilke muligheder FARMA tilbyder de unge i forbindelse med studieforberedelser. Desuden bør den indeholde information om, hvilke tilbud FARMA har til gymnasieklasser, da studievejlederne på den måde forhåbentlig kan være bindeled mellem FARMA og kemilærerne. Ved at styrke samarbejdet med studievejlederne må det forventes, at de unge i højere grad kan få hjælp fra gymnasiet i forbindelse med studievalg, hvilket fokusgrupperne gav indtryk af, var et problem, da de selv skulle sørge for at indsamle og opsøge den nødvendige information Altså jeg synes ikke, at jeg har fået nok information omkring de videregående uddannelser. Det er mere op til en selv, at finde ud af tingene og finde informationer om det. (Marselisborg, linje 61-62). Hvis et samarbejde kan opbygges, kan det samtidig være medvirkende til, at kommunikationen med naturvidenskabelige gymnasielærere øges. Eksempelvis tilbyder FARMA hjælp til gymnasieelevers større skriftlige opgaver, hvilket med hjælp fra gymnasielærerne elevernes kendskab kan udbygges til. Samarbejdet vil kunne føre til, at lærerne i højere grad omtaler uddannelsen i undervisningen og eventuelt planlægger et besøg på eller af en studerende fra FARMA, hvilket kan påvirke gymnasieeleverne ubevidst. Udover at påvirke ubevidst vil et besøg af en studerende fra FARMA være medvirkende til, at de unge får mere viden om farmaceutuddannelsen. Både fokusgrupperne og respondenterne lægger

102 vægt på betydningen af dette. Det giver FARMA en mulighed for at komme ud til gymnasieelever i et miljø, som eleverne er bekendte med og skabe en dialog, samtidig med at eleverne møder en person, som de kan identificere sig med, hvilket kan føre til positiv genkendelse. Generelt anbefales det FARMA i højere grad at henvende sig mere til gymnasierne, hvilket er et stort arbejde, der skal gøres i etaper. Derfor skal FARMA i første omgang skabe kontakten på udvalgte gymnasier, hvilket gradvist kan udbygges til en større mængde gymnasier. Det er vigtigt for FARMA, at være opmærksom på at dette kræver benarbejde. Den oparbejdede kontakt skal efterfølgende vedligeholdes. Når eleverne har fået viden og kendskab til uddannelsen, skal de udvikle en positiv attitude, som primært skal skabes ved hjælp af relationer Attitude På baggrund af teorien og den primære empiri har vi konstateret, hvordan den unge danner attitude overfor uddannelser. Derudover har vi fundet frem til, hvordan den unges attitude er overfor farmaceutuddannelsen. Da vi i vores primære empiri har fået bekræftet, at beslutningen om valg af uddannelse sker under høj involvering, vil som forventet både de kognitive, affektive og kognative komponenter have indflydelse på attitudedannelsen. FARMAs primære formål i forbindelse med attituden er at skabe den hos dem der kun har et mindre kendskab til uddannelsen, da de der kender uddannelsen godt, allerede har et positivt indtryk, hvorfor det ikke er nødvendigt at ændre denne.(assael 2004) FARMA bør især være opmærksom på at opbygge en god attitude gennem relationer, hvorfor det er vigtigt med tiltag, som kan skabe disse relationer. Referencegrupper har ifølge teorien stor indflydelse på den unges attitude og adfærd. Dette har dog vist sig rent praktisk at have mindre indflydelse. På baggrund af analysen antager vi, at de unge gør brug af de primære referencegrupper, hvis nogle af disse har ekspertviden. Ligeledes giver analysen indtryk af, at også de sekundære referencegrupper har indflydelse på den unges attitudedannelse. Den indflydelse referencegrupperne yder, antages især at være informativ, hvorimod den komparative og den normative ikke

103 umiddelbart yder indflydelse. Dog tager vi forbehold for dette, da der kan være tale om ubevidst indflydelse. Når vi på baggrund af analysen konkluderer på de sociale normers indflydelse på attituden, har de ikke så meget indflydelse, som teorierne tillægger dem, hvorfor FARMAs fokus primært bør være på den unges attitude. Som beskrevet i afsnittet viden om FARMA, anbefales det FARMA i højere grad, at gøre brug af gymnasierne hvorved eleverne kan få indsigt i alle de muligheder, FARMA tilbyder. Vælger eleverne at gøre brug af et eller flere af tilbuddene, vil det kunne være første skridt på vejen til en attitude mod handling, da FARMA herved kan få god kontakt til eleverne. Hvis kontakten vedligeholdes, kan der på længere sigt skabes en god relation. En anden måde at influere de unges attitude er ved at bruge en ekstern ekspert. Dette indikerer, at en farmaceutstuderende, der kommer ud på gymnasierne, kan anvendes. Især hvis det er én, som de unge på en eller anden måde kan identificere sig med. Eksperten bør specielt have fokus på, at den unge skal minimere den risiko, de ser ved valget. I forhold til dette bør FARMA have fokus på alle de muligheder, uddannelsen giver, og overfor de jyske gymnasieelever er det vigtigt, at informere om alle fordelene ved FARMAs studiemiljø og om de sociale forhold på skolen. Yderligere kan besøg af en studerende have den positive bivirkning for FARMA, at det kan være med til at ændre de unges opfattelse af farmaceuter som tørre og nørdede. På baggrund af vores holdning omkring øget brug af internettet foreslår vi FARMA at oprette et nyhedsbrev, som interesserede gymnasieelever kan tilmelde sig. Ved at oprette et nyhedsbrev kan FARMA starte en relation til de unge. Nyhedsbrevet vil være en mulighed for FARMA, til at fortælle om udviklingen og tiltag indenfor faget. I forlængelse af dette kan FARMA arrangere forskellige fagrelevante foredrag rundt om i landet, som de kan invitere til via deres nyhedsbrev, hvorved de kan skabe relationer til elever i hele landet. De meninger, den unge har omkring konsekvenserne af adfærden, stammer i høj grad fra den enkeltes værdier, som er dannet på baggrund af kultur. Den unge skal derfor kunne finde en mening med uddannelsen i forhold til sine værdier, for at danne en positiv attitude. I forhold til FARMAs problemstilling er det derfor vigtigt, at FARMA kan danne et billede af farmaceutuddannelsen, som stemmer overens med målgruppens værdier, da de ellers ikke vil vælge uddannelsen.

104 Vi har ikke i særlig høj grad undersøgt målgruppens værdier. Dog giver undersøgelserne indblik i, at det er vigtigt for de unge, at læse noget som de interesserer sig for. Derudover har nogle unge værdier om, at de ikke vil arbejde med sygdom mens andre ikke vil arbejde med vestlig medicin. 80 Da det ikke er muligt for FARMA at ramme alle, bør de være opmærksomme på, at udtrykke uddannelsens værdier på en måde så de unge kan forstå dem og til en vis grad identificere sig med dem. Undersøgelsen peger på, at jobmuligheder har indflydelse på, hvilken uddannelse man vælger, hvorfor FARMA i højere grad bør lægge vægt på jobmuligheder og mindre på studiemiljøet. Dette stemmer ikke umiddelbart overens med Reidar Almas teori, da han siger, at arbejdet fylder mindre for det postmoderne menneske, og kun er et sekundært motiv med mindre vigtighed. Når job alligevel fylder noget for den unge, og derved på attitudedannelsen, må det antages, at det skyldes den unge tager højde for sit fremtidige liv, og forsøger at tilpasse sine forventninger til sine værdier. FARMA står derfor som ventet overfor en udfordring, idet de skal sørge for, at de unge ikke danner deres attitude om farmaceutuddannelsen alene ud fra associationer til apotekerjobbet, da dette ikke stemmer overens med de unges værdier. Der er mange, der har et stereotypt billede af farmaceuter som apotekere og deraf et billede af en kedelig uddannelse Denne opfattelse skal FARMA forsøge at ændre, da det vil kunne føre til en mere positiv attitude mod farmaceutuddannelsen, hvorved intentionen og adfærd omkring at læse på FARMA vil kunne øges. En ændring kan skabes ved tydeligt at informere den unge om, hvilke muligheder uddannelsen medfører ud over apoteker. Derudover er det vigtigt, at FARMA får informeret de unge om, hvad en apoteker i virkeligheden laver. Dette bør gøres på en måde, som den unge finder tillokkende og på en måde, så den unges værdier stemmer overens med jobbet. Et forslag til en måde at kommunikere dette kan være ved at bruge idiomer som ledelse, kvalitetsstyring, faglig information og kompetenceudvikling, som er nogle af de områder en farmaceut beskæftiger sig med i det daglige. Den unges attitude mod uddannelse dannes på baggrund af flere faktorer, hvilket derfor også vil have indflydelse på det endelige valg. 80 Bilag 4

105 4.3.6 Adfærd Selve beslutningen om valg af studium, har vist sig at være sammensat af flere typer handlinger, og er ikke, som nogle forskere mener, kun afhængig af en enkelt type handling. Valget påvirkes af den målrationelle handling, som kommer til udtryk ved, at mange respondenter vægter fremtidige jobmuligheder højt. Derfor anbefales det FARMA at have opmærksomheden rettet mod formidlingen af forskellige jobmuligheder, så dem, der eksempelvis ønsker at arbejde som forsker indenfor sundhedsvæsenet, ikke uden overvejelser fravælger farmaceutuddannelsen. I forhold til de værdirationelle handlinger stemmer disse godt overens med værdier i attituden, da man ikke vil vælge at læse til farmaceut, hvis man ikke vil arbejde med kemiske stoffer, hvorfor denne handling også vil påvirke nogle i deres valg. De affektstyrede handlinger omkring hvad ens sociale netværk mener, giver ikke indtryk af at have stor bevidst indflydelse, og heller ikke de traditionsstyrede handlinger synes at vægte højt. Ud fra dette ser det ud som om, de målrationelle handlinger styrer mest. Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at alle fire typer handlinger kan have mere eller mindre ubevidst indflydelse. Ovenstående giver indtryk af, at det er vigtigst for FARMA at kommunikere til de målrationelle, da disse styrer mest af det bevidste, og derfor vil blive opfattet mere af den unge. Derudover er det vigtigt at have for øje, at det enkelte individs attitude mod handlingen og uddannelsen er den, der, ifølge vores undersøgelse, styrer mest. På baggrund af dette ser det ud som om den forbrugerteoretiske tilgang, er den som bedst forklarer, hvordan de unge træffer deres, da denne tager udgangspunkt i, at flere forskellige faktorer har indflydelse på en beslutning. Udover de nævnte faktorer der påvirker valget, findes desuden barrierer i form af den opfattede adfærdskontrol, som er det mere praktiske i forbindelse med valg af uddannelse. Da vi ikke har undersøgt disse særlig dybdegående, kan vi ikke med sikkerhed konkludere, om det er noget, der har indflydelse på, om den unge vælger uddannelser fra. Dog peger undersøgelsen mod, at de unge gerne vil supplere med fag, hvis det er for at kunne komme ind på drømmeuddannelsen. Ud over at kommunikere hensigtsmæssigt er det vigtigt, at FARMA er til stede, når den unge skal træffe sit endelige valg. Fra FARMAs egen undersøgelse ved vi, at størstedelen af dem der

106 begynder på farmaceutuddannelsen, beslutter sig mere end et halvt år inden ansøgningsfristen 81. Derudover viser vores egen undersøgelse, at knap 60 af de gymnasieelever der holder pause og godt 15 af dem der ikke gør, ikke ved hvad de skal læse, kort før slutningen af 3.g 82. Dette tyder på, at FARMA ved at være mere opmærksom på sin markedsføring i perioden op til selve valget, ville kunne tiltrække flere ansøgere. På baggrund af ovenstående udformes vores forslag til en handlingsplan. 4.4 Handlingsplan Vores forslag til FARMA indeholder ideer til udformning, indhold og medier. Forslaget tager ikke højde for en eventuel restriktion i forhold til, hvor mange penge uddannelsesinstitutionerne må bruge på markedsføring, men indeholder også billige forslag. Vi mener, at FARMA allerede gør meget rigtigt, da de formår at skabe en god attitude hos de elever, som har et lidt dybere kendskab til uddannelsen. Derfor er fokus i handlingsplanen primært på, hvordan kendskabet øges, men vil også indeholde forslag, som kan skabe en mere positiv attitude hos de unge. For at få opmærksomhed omkring studiet skal FARMA markedsføre sig hele året. Vi foreslår, at FARMA til dette formål gør brug af presse og medier, plakater, undervisningsmateriale og internet. FARMA anbefales at skabe en fortælling, som kan sættes i forbindelse med farmaceutuddannelsen, hvorved det almene kendskab kan øges. Derudover kan det være en ide for FARMA at finde profiler indenfor farmaceutfaget, som kan fortælle om faget i forhold til deres job. I forhold til plakaten anbefaler vi, at det nye layout gør det muligt for den unge i højere grad at relatere til studiet. Plakaten skal tage udgangspunkt i noget fagligt, og bør være opbygget omkring et enkelt billede. Titlen farmaceut skal tydeligt fremgå, men må gerne rent grafisk være kreativ, eksempelvis kan der gøres brug af pipetter eller andet udstyr. Der må også gerne indgå noget medicinsk, så der skabes et mere direkte link til uddannelsen. Endelig skal hjemmesiden tydeligt fremgå, og der kan yderligere, hvis det økonomisk kan lade sig gøre, være et nummer, hvortil man kan sende en sms og få hjemmesidens adresse tilsendt. Plakaterne bør placeres i kantiner, på gange i klasselokaler, hos studievejlederen og på toiletter. 81 Bilag Bilag 10

107 Det anbefales, at FARMA fortsætter med at formidle deres undervisningsmateriale til gymnasierne. FARMA skal forsøge at få de naturvidenskabelige lærere til at anvende materialet mere, hvilket kan gøres ved at udvikle en lærervejledning, så læreren inspireres og kan se muligheder i materialet. Artikelsamlingen giver endvidere FARMA mulighed for at give de unge samt lærerne indblik i den nyeste forskning og viden. Det er vigtigt, at FARMAs logo tydeligt fremgår af alt materiale. På internettet skal FARMA følge med i udviklingen af de unges færden og være til stede på de sider, som de unge anvender. Derudover skal de forsøge at påvirke hjemmesiden ug.dk, så uddannelsen kommer højere på resultatlisten, når unge søger på nøgleord, som passer på FARMA. Dette kan være ord som kemi, medicin, biologi og forskning. Det kan være en ide, for FARMA at anvende alternative hjemmesider som Facebook, da de unge ofte benytter denne slags. 83 Samtidig kan markedsføringen på Facebook målrettes mod et bestemt segment. Derfor mener vi, at FARMA skal anvende mediet til at få fat i de unge. Dog skal FARMA være opmærksom på, at Facebook kan opfattes som useriøst, hvorfor dette kun må være et supplement til den øvrige kommunikation. Udover de aktiviteter som kører løbende for at udbygge kendskabet, skal FARMA sørge for, at kendskabet bliver til viden. Dette skal brochuren, internettet, messer, studievejleder og gymnasier medvirke til. Brochurens forside anbefales til at have en sammenhæng med plakaterne. Forsiden og plakaten behøver ikke være ens, men layoutet bør give associationer, så de forbindes med hinanden. Brochuren bør indeholde en indledning, hvor fakultetet beskrives, hvorunder en omtale af beliggenheden bør forefindes, som det også er tilfældet i den nuværende brochure. Derudover kan der være en faktaboks med eksempelvis antal studerende og gennemførselsprocent, da naturvidenskabelige elever godt kan lide struktureret fakta. Efter indledningen anbefales det, at den fagrelevante information kommer, hvilket bør være en struktureret gennemgang af studiets faglige indhold, herunder bør udvekslingsmuligheder og lignede beskrives. I forlængelse af dette kan jobmuligheder med fordel forklares, hvilket både skal beskrive de forskellige muligheder, samt hvad de indeholder. I forbindelse med jobmuligheder skal generelle beskrivelser, samt nogle mere konkrete eksempler findes. Efter de seriøse fakta skal FARMA kort fortælle om det sociale miljø, hvor også nogle af de mange muligheder der findes på skolen kan beskrives. Herunder kan også en 83 20,8 af vores besvarelser på spørgeskemaet har fundet linket på facebook

108 eller to af skolens studerende fortælle deres historier. Generelt skal brochuren være kort og præcis og må meget gerne indeholde informationsbokse. Den må derudover gerne indeholde billeder, dog ikke for mange. Kontaktoplysninger skal tydeligt fremgå både først og sidst i brochuren. Brochuren bør forefindes på gymnasier og skal være tilgængelig på internettet, endelig skal den kunne tilsendes. Endelig tilrådes FARMA, at reducere antallet af materiale, så deres materiale bliver mere fokuseret end det er tilfældet i dag. FARMAs hjemmeside anbefales at indeholde alle oplysninger. Udover den information der findes i brochuren, skal alt anden være tilgængeligt på hjemmesiden, på en struktureret måde, så den unge nemt kan finde, det søgte. Derfor foreslår vi også FARMA, at lave en søgefunktion, som kun søger på deres egen hjemmeside. Udover at informationen skal være nem at finde, skal det være grundigt forklaret. Herunder er det vigtigt, at FARMA kommunikerer, hvilke mulige kandidatuddannelser bacheloren giver. I forbindelse med jobmuligheder skal FARMA være opmærksom på, ikke bare at kommunikere uddannelsens mange muligheder, men også hvordan en farmaceut kan samarbejde med læger. Dette kan virke tiltrækkende på de unge, som enten ikke kan komme ind på medicinstudiet, eller som finder lægefaget interessant, men som ikke vil den direkte patientkontakt. Når FARMA deltager på messer, bør de, som skrevet tidligere, sørge for at have tilstrækkelig med kvalificerede folk med til at fortælle om uddannelsen. På messerne kan de endvidere have en konkurrence til at tiltrække flere gymnasieelever. Et eksempel på en konkurrence kan være en, hvor man kan vinde en dag hos en færdiguddannet farmaceut i industrien. For at komme i kontakt med studievejlederne kan et forslag til FARMA være, at lave arrangementer for dem. Her skal FARMA fortælle om nedgangen i søgningen til studiet og informere om studiets styrker og berettigelse. Det er vigtigt, at arrangementet bliver kommunikeret ud, så studievejlederne kan se fordelene ved at deltage. Dette kan eksempelvis gøres ved blande fagligt og socialt, i form af hverdagskemi og ved at give studievejlederne mulighed for at interagere med hinanden og med FARMA. Arrangementerne bør foregår flere steder i landet. Tilsvarende arrangementer kan laves for kemilærere, men med et større fokus på det faglige, så lærerne får ny viden med hjem. Arrangementerne bør indeholde et indslag om de tilbud, FARMA har i forhold til eleverne. Et andet forslag kan være at lave et samarbejde med andre naturvidenskabelige uddannelser i forhold til

109 denne type arrangementer, hvorved der vil kunne komme et øget fokus mod de naturvidenskabelige uddannelser. Når eleverne har fået kendskab til studiet, udvikles attituden. FARMA kan udover de andre tiltag påvirke attituden ved at opbygge relationer til de unge. Arrangementerne for lærerne kan være første skridt i opbygningen af en relation til de unge, da de vil kunne inspirere lærerne til at tage eleverne med ud på FARMA, få besøg af en farmaceutstuderende eller andet, hvorved den unge får et forhold til uddannelsen, som ikke bare er skabt på baggrund af en brochure. Herudover kan nyhedsbrevet skabe en relation til de unge, da de på den måde vil komme i jævnlig kontakt med FARMA. En anden måde at komme i kontakt med de unge, er ved at oprette en chatfunktion som på SDU. Her skal eleverne kunne stille spørgsmål af både praktisk og faglig relevans. Det er dog vigtigt, at FARMA tydeligt melder ud, hvornår chatfunktionen kører, så der ikke i stedet skabes en negativ relation FARMA gør allerede meget rigtigt og skal derfor fortsætte med at fremhæve og promovere uddannelsens høje kvalitet. Derfor har vores handlingsplan primært fokus mod, at flere får kendskab til uddannelsen. Udover de konkrete forslag vi har opstillet i handlingsplanen, er det vigtigt, at FARMA er til stede konstant, så de unge hele tiden mindes om uddannelsen. Det er vigtigt at FARMA i al sin kommunikation er opmærksom på, at fokus er på studiets positive kendetegn. 4.5 Delkonklusion Kapitlet har givet os indsigt i, at det marked FARMA befinder sig på, er et marked i vækst, hvilket giver FARMA gode forudsætninger for at tiltrække flere nye studerende. Der er flere faktorer som universiteternes afhængighed af taxametersystemet, finanskrisen og en eventuel juridisk restriktion, som kan have indflydelse på markedsføringen, men som ikke fylder meget i det nuværende billede. FARMAs problem er, at den uddannelse, de forsøger at afsætte, minder meget om andre tilsvarende uddannelser. Derfor skal FARMA kommunikere, hvordan farmaceutuddannelsen positivt adskiller

110 sig fra de nærmeste konkurrenter. Mange af FARMAs primære konkurrenter står dog overfor lignende problemer, da de heller ikke kan tiltrække nok nye studerende. En af grundene til dette, kan være at de naturvidenskabelige studerende i højere grad vælger de sundhedsvidenskabelige uddannelser, som eksempelvis medicin, hvor der, som den eneste af FARMAs primære konkurrenter, kræves et højt gennemsnit for at komme ind. Ud over at uddannelserne konkurrerer om de samme studerende og på mange områder handler om det samme, er også deres markedsføring meget ens. Med udgangspunkt i dette har vi foreslået en strategi til FARMA, hvor opmærksomheden er rettet mod at gøre noget nyt, og hvor fokus især er på, hvordan og hvad uddannelsen kommunikerer. Dette skal i første omgang skabe opmærksomhed omkring farmaceutuddannelsen, hvilket på længere sigt skal blive til viden om den, som så igen skal lede frem til en relation med de unge. Denne relation skal i sidste ende få den unge til at vælge uddannelsen frem for en af konkurrenterne. Det vil sige, at den unge skal vælge farmaceutuddannelsen på baggrund af sin viden om, hvilke muligheder uddannelsen giver, samt den positive attitude som den tætte relation har skabt. Vi foreslår FARMA, at det fremtidige markedsføringsmateriale udarbejdes på en måde, så det bliver mere kort og præcist. Det skal derudover være lettilgængeligt og findes, hvor den unge er. Vi mener, at FARMA med fordel kan anvende medier og presse, til at udvide det almene kendskab. Derudover bør der udarbejdes en ny plakat, som gør det nemmere for gymnasieeleverne at forstå budskabet og derved, at forstå hvilket studium der er tale om. Det layout, der vælges til plakaten, bør gå igen på FARMAs brochurer, så disse to kan supplere hinanden, hvorved den unge i højere grad kan genkende studiet. FARMA bør også være mere opmærksom på, hvordan internettet benyttes, så de forstår at udnytte dets mange muligheder, både i forhold til at skabe en større viden hos den unge men også i forhold til udviklingen af relationen. Relationen kan endvidere udvikles ved at gøre mere brug af gymnasierne til at skabe kontakt til både lærere og studievejledere. Strategien med den efterfølgende handlingsplan har svaret på projektets andet delspørgsmål, om hvad FARMA skal gøre for at øge ansøgertallet. FARMA bør i deres markedsføring have fokus på alle de gode ting, der er ved studiet. Derfor anbefales det, at FARMA især kommunikerer de mange muligheder uddannelsen medfører, så farmaceuter kan slippe af med den primære kobling til

111 apotekere. Derudover skal FARMA i højere grad fokusere på det faglige og lade det sociale fylde mindre, selvom det stadig skal omtales. 5 Konklusion Gennem projektet har vi identificeret en række forhold i forbindelse med, naturvidenskabelige gymnasieelevers valg af videregående uddannelse. Yderligere har vi fået be- eller afkræftet de opstillede hypoteser. Hypoteser H1 - Valg af uddannelse afhænger af flere faktorer, og kan ikke tilskrives en Bekræftet enkelt faktor H2 - Sociale aspekter bør ikke være for fremtrædende i Bekræftet markedsføringsmaterialet H3 - Mænd og kvinder lægger vægt på forskellige ting og ser derved forskelligt Ikke bekræftet på markedsføringsmaterialet H4 - Der er flest kvinder, der kender til FARMA Ikke bekræftet H5 - Dem, der kender til FARMA, har et godt indtryk af studiet Bekræftet H6 - På trods af at FARMA kun ligger i København, er mobiliteten ikke større Bekræftet end det generelle mobilitetsniveau Tabel 2 Konklusion Vi har fået indtryk af, hvilke faktorer der især har indflydelse på det endelige uddannelsesvalg. Som forventet er der flere faktorer, der er vigtige for den enkeltes valg af uddannelse. Nogle betyder mere end andre, og hvad, der er vigtigt for den ene, er ikke nødvendigvis afgørende eller betydningsfuldt for den anden. De naturvidenskabelige elever vælger, ligesom gymnasieelever fra andre linjer, først og fremmest deres fremtidige studium ud fra interesse. Interessen for naturvidenskabelige fag er derfor den primære faktor, i forhold til hvilket studium, naturvidenskabelig elever vælger. En anden faktor, som fylder for de unge, er hvilke jobmuligheder det pågældende studium medfører, da de på den måde kan forholde sig til, hvad de skal bruge deres liv på, og derved hvordan deres identitet udformes. Vi har noteret os, at fokusgrupperne nu og da leder i en retning, som ikke bliver bekræftet i spørgeskemaerne. Dette ser vi eksempelvis ved mobilitet, som vi ud fra fokusgrupperne forventede, ville være en afgørende faktor, men som ifølge respondenterne i spørgeskemaet, ikke betyder så meget, da disse er forholdsvis mobile. Heller ikke det sociale ser ud til at spille en stor rolle for uddannelsesvalget.

112 Vi har endvidere fundet ud af, hvordan og af hvem de unge påvirkes af i deres studievalg. De sociale referencegrupper, som vi ud fra teorien forventede havde stor indflydelse på de unges valg, viser sig i undersøgelsen, kun at have mindre indflydelse, og kun få angiver dette som en af de primære grunde til deres valg. Forældres livsstil og værdier kan dog have indflydelse af enten bevidst eller ubevidst karakter. Lærere ser ud til at have nogen indflydelse, og deres indirekte indflydelse kan være til stede i form af karisma eller aktiv indsats, som eksempelvis brug af undervisningsmateriale og ekskursioner til uddannelser. Den menneskelige kontakt vægter højt, når de unge skal modtage og acceptere information om uddannelser. Eleverne får på den måde bedst indblik i, hvordan studiet fungerer i hverdagen, hvilken type mennesker der befinder sig på en uddannelsesinstitution, samt hvordan miljøet er. En ting som viser sig effektiv, er at få besøg af en studerende, som gymnasieleverne kan identificere sig med. Til gengæld ser det ikke ud som om, at reklamer er særlig effektive, da de for halvdelen af respondenterne slet ingen betydning har. På baggrund af analysen har vi altså fundet ud af, hvilke faktorer der har indflydelse på valget. Vi kan konkludere, at den forbrugerteoretiske tilgang er den, der bedst beskriver de unges valg af studium. Dog tillægger Fishbeins teori om de sociale normer større betydning, end vi har kunnet konstatere, da den unge primært vælger sin uddannelse ud fra interesser og fremtidige jobmuligheder, og ikke indordner sig under de sociale gruppers ønsker. Derfor kan heller ikke Bourdieus antagelse, om at tradition og sociale normer yder størst indflydelse, bekræftes ud fra vores undersøgelse. Dog kan indflydelsen muligvis ske på det ubevidste plan. Den unges intention og deraf følgende adfærd kommer derfor primært fra den unge selv, og er udviklet på baggrund af den unges værdier på baggrund af kulturen. Vi har heller ikke kunnet konstatere nogen egentlig oplevet adfærdskontrol i vores undersøgelse, hvilket giver indtryk af, at grunden til, at FARMA fravælges, ikke skyldes, at den unge ikke kan komme ind. Ser vi samlet på teorien i forhold til undersøgelsen får vi indtryk af at forbrugerteorien er stammen i forhold til uddannelsesvalget, men at også Webers sociale handlinger kan tages i betragtning, hvor især de målrationelle handlinger ser ud til, at have indflydelse. Dette stemmer til gengæld ikke overens med Almas, som mener at job fylder mindre i det postmoderne menneskes liv. Heller ikke Bourdieus og Boudons antagelse om, at de unge ikke foretager en selektionshandling ud fra præmisser ser ud til at kunne bekræftes. Derimod stemmer de unges valg godt overens med

113 Gambettas antagelse om, at der er et element af frihed i valget, og at valg af uddannelse er en konsekvens af personlige præferencer, som styrer forskelligt fra individ til individ. Vi har observeret flere årsager til, at gymnasieeleverne ikke vælger farmaceutuddannelsen. Som andre naturvidenskabelige uddannelser, lider farmaceutuddannelsen under, at disse uddannelser for tiden ikke er moderne. Men der er også andre faktorer, der er skyld i det lave antal ansøgere. En del af FARMAs problem består i, at mange slet ikke kender til uddannelsen, og at de der gør, ikke ved ret meget om den, og derfor primært forbinder den med apotekere. Derudover giver navnet ingen direkte associationer til, hvad man kan med uddannelsen, og det er ikke alene ud fra navnet muligt, at gætte hvad uddannelsen kan føre til. Analysen bekræfter, at det ikke lykkes FARMA at kommunikere, hvilke muligheder studiet medfører. Dette bekræftes af de unges holdning til FARMAs brochurer og reklamer, som kun få husker, og som endnu færre finder gode. Det konstateres endvidere at FARMAs reklamer ikke er bragt i overensstemmelse med hvad de unge generelt ønsker sig af reklamer og brochurer. Vi anbefaler derfor FARMA at overveje en ny strategi, der først og fremmest fokuserer på et øget kendskab til faget, uddannelsen og de efterfølgende jobmuligheder. Kendskabet skal opbygges på lang sigt, og FARMA anbefales at tænke i nye metoder. Vi mener, at det er væsentligt for FARMA at tiltrække flere ansøgere, men finder ikke ansøgernes køn væsentligt. Vi anbefaler, at der arbejdes aktivt på at få en større og bedre kontakt med gymnasierne og gymnasielærerne., da dette er en god måde at komme i kontakt med de unge. Når de unge har fået kendskab til FARMA anbefales det at arbejde på, at opbygge relationer med de unge. Det er vores indtryk, at FARMA har for meget og ikke værdsat materiale i omløb. Vi anbefaler derfor FARMA at øge opmærksomheden mod, hvad de unge gerne vil vide noget om, samt hvilke værdier de unge har, så de kan kommunikere det ud, som unge kan forholde sig til og identificere sig med. Med andre ord foreslår vi FARMA at sætte ind på kvaliteten af det trykte materiale, som bør reduceres i antal og komplementere hinanden. Derudover anbefaler vi FARMA at øge sin anvendelse af internettet og især arbejde aktivt for at skabe mere trafik til deres hjemmeside, hvor de kan have alle de oplysninger, der nu findes i brochurer.

114 Det er vores overordnede anbefaling, at FARMA bevidst og markant skiller sig positivt ud fra sine konkurrerende uddannelser, så de unge kan placerer farmaceutuddannelsen på markedet for naturvidenskabelige uddannelser. Især er det vigtigt for FARMA, at øge gymnasiasternes forståelse for de mange muligheder uddannelsen som farmaceut giver

115 6 Perspektivering Et projekt som dette besvarer ikke kun spørgsmål, men rejser også mange nye. Da opgavens omfang er begrænset, og det derfor ikke er muligt at medtage alle interessante problemstillinger, vil de perspektiver, vi finder mest oplagte og interessante kort blive berørt i perspektiveringen.. Derudover mener vi, at de pågældende perspektiver ville have kunnet bidrage positivt til opgaven, og kunne have givet projektet endnu en vinkel samtidig med, at de ville kunne sætte spørgsmålstegn ved nogle af de konklusioner, vi har draget. Det første spørgsmål der rejser sig efter at have udarbejdet projektet, er i forhold til farmaceutuddannelsens indhold og berettigelse. Forskellene mellem de mange ens uddannelser der findes er så relativt små, at vi overvejer, om det høje antal farmaceuter der uddannes, overhovedet er nødvendigt. Det kan tænkes, at folk med andre uddannelser, vil kunne gå ind og overtage farmaceutens funktion, da flere af FARMAs konkurrenter uddanner kandidater med stort set samme kompetencer. Derfor er der risiko for, at farmaceutens viden kun adskiller sig mindre fra andre uddannelser, og at den eneste egentlige forskel på farmaceuter og eksempelvis folk med en uddannelse som medicinalkemiker er, at farmaceuten kan få en bevilling til et apotek. Derudover går tendensen mod større apoteker, hvorved der ikke i samme grad vil være brug for apotekere. Derfor kunne en analyse af efterspørgslen efter farmaceutkompetencen være interessant, for at finde ud af om de 230 studerende FARMA ønsker også er i samfundets interesse. En løsning på dette problem kunne være at sammenlægge uddannelser, så den samme bacheloruddannelse blev udbudt flere steder, mens overbygningen i farmaci kunne fastholdes på FARMA. En positiv bivirkning af dette for FARMA, kunne være at institutionen i højere grad kunne placere sig som en videnskabelig og professionel institution på højt internationalt plan. En undersøgelse af denne mulighed kunne være interessant. I analysen konstaterede vi, at lærere og gymnasier i højere grad bør inddrages Dette lægger op til en undersøgelse, hvor lærerne inddrages, for at få kendskab til deres holdning i spørgsmålet om at skulle inddrages. En sådan undersøgelse lægger op til spørgsmål som om, det er noget, lærerne ønsker og har mulighed for, og i så tilfælde i hvor høj grad vil de gøre brug af eksternt materiale, og ser de det som noget, der kan bidrage til undervisninger? Vi forestiller os, at nogle lærere vil sætte spørgsmålstegn ved det, da de kan have en følelse af, at det vil være at påvirke de unge i en grad,

116 som de ikke ønsker. Vi forventer dog også, at nogle lærere er mere villige til at gøre brug af tilbuddene end andre, og at flere lærere vil kunne se fordele med dele af tilbuddene, da vi forventer at nogle lærere, vil se det som givende for deres undervisning mens andre vil se det som tidsspilde. Udover det moralske omkring problemstillingen kan der også være problemer som følge af, at lærerne har nogle rammer, de skal holde sig indenfor. Alt i alt ville en sådan problemstilling kunne belyse, om inddragelse af denne gruppe er en realistisk mulighed. En anden problemstilling specialet rejser, er FARMA position i forhold til sine konkurrenter. Dette spørgsmål ville kunne blive besvaret, ved at lave en lignende undersøgelse, hvor man i stedet for at fokusere på FARMA, sætter en række af FARMAs konkurrenter op mod hinanden. Herved ville vi kunne få verificeret antagelsen om, at flere kender til medicin og biokemi. Derudover ville det give mulighed for at sammenligne holdningen til forskellige uddannelser, hvorved det ville kunne identificeres, hvordan de unge adskiller FARMA positivt og ikke mindst negativt i forhold til konkurrenterne. Dette ville kunne bidrage til, at en strategi mere effektivt kunne opstilles, hvor der i højere grad kunne tages højde for konkurrenterne, ved at fokusere på FARMAs fordele og være opmærksom på, hvor uddannelsen har udfordringer. Derfor ville en sådan undersøgelse, kunne give indblik i, om der er forskel i opfattelsen af uddannelser, og vil give information til at kunne lave en dybdegående positioneringsstrategi. Ud over de to problemstillinger, som projektets konklusion lægger op til, har processen bidraget med aspekter, som, vi mener, kan få indflydelse på udformningen, af strategien, og dermed på hvordan FARMA i fremtiden kan og bør agere rent markedsføringsmæssigt. På trods af at antallet at ansøgere på videregående uddannelser er steget med 29 i år (Korsgaard 2009), er antallet af 1. prioritetsansøgere til farmaceutuddannelsen faldet med knap 10. Dette er dog ikke enestående for uddannelsen, da faldet har ramt flere af de naturvidenskabelige uddannelser. Som studiechef ved Københavns Universitet Jakob Lange udtrykker det: Læge, det ved man, hvad er. Men det er stadig ikke lykkedes at formidle til de unge, hvad søren de kan komme til at arbejde med, hvis de tager en uddannelse i fysik eller nanoteknologi. De tror, de kan blive forskere eller gymnasielærere, men der er masser af andre muligheder i for eksempel forsikringsbranchen og industrien.

117 Et lignende problem står farmaceutuddannelsen overfor, da mange der kender uddannelsen, forbinder farmaceuter med apotekere. Tidligere har andre uddannelser haft samme problem, hvilket har ført til kampagner, der har oplyst om typen af uddannelse, hvilket har hjulpet til, at eksempelvis ingeniøruddannelsen, har fået flere ansøgere(korsgaard 2009). Hvis der ligeledes laves en kampagne for de naturvidenskabelige uddannelser, vil der derfor være god mulighed for, at dette vil have effekt for FARMA. Udover at FARMA vil kunne få effekt af selve kampagnen, kan det antages, at FARMA vil have en større effekt end andre naturvidenskabelige uddannelser. Når vi mener dette, er det på baggrund af, at mange naturvidenskabelige elever i dag vælger medicinstudiet. FARMA er i højere grad end andre naturvidenskabelige uddannelser beslægtet med de sundhedsvidenskabelige uddannelser, og vi forventer derfor, at nogle af gymnasieeleverne vil hælde til en uddannelse som farmaceut frem for eksempelvis ren kemi eller fysik. På længere sigt ville en sådan kampagne lægge op til en undersøgelse af de gavnlige effekter, uddannelserne ville kunne opnå på baggrund af en kampagne. Både i forhold til ansøgerantal og kendskab samt om en kampagne ville kunne ændre den trend i samfundet, der gør, at de naturvidenskabelige fag ikke er moderne i øjeblikket.

118 Litteraturliste Bøger ANDERSEN, I., Kapitel 5. Valg af undersøgelsesdesign. Den skinbarlige virkelighed - vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne. 2nd edn. Samfundslitteratur, pp ASSAEL, H., Consumer Behavior - A Strategic Approach. Houghton Mifflin Company. BARNETT, V., Sample Survey, Principles and Methods. Hodder Arnold. BICKMAN, L. and ROG, D.J., Handbook of Applied Social Research Methods. United States of America: Sage Publications, Inc. BOOLSEN, M.W., Spørgeskema Undersøgelser fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene. 1 edn. Denmark: Merte Watt Boolsen og Hans Reitels Forlag. BOUDON, R., Education, Opportunity and social inequality. Wiley-Interscience publication. BOURDIEU, P. and PASSERON, J., Conclusion. The Inheritors : French students and their relation to culture. First edn. The University of Chicago Press,. CHRISNALL, P., Marketing Research. Seventh edn. Mc Graw Hill. DE PELSMACKER, P., GEUENS, M. and VAN DEN BERGH, J., Marketing Communication, A European Perspective. Third edn. Prentice Hall. GAMBETTA, D., Conclusion. Were they pushed or did they jump? Individual decision mechanisms in education. Cambridge University Press,. JENSEN, J.M. and KNUDSEN, T., Analyse af Spørgeskemadata med SPSS - teori, anvendelse og praksis. 1st edition edn. Campusvej 55, 5230 Odense M, Denmark: Syddansk Universitetsforlag. LEES-MARSHMENT, J., The political marketing revolution: transforming the government of the UK. Manchester University Press,. MALHOTRA, N.K. and BIRKS, D.F., Marketing Research. An Applied Appoach. 3rd european edn. Pearson Education Limited. MARINGE, F. and GIBBS, P., Marketing Higher Education Theory and Practise. Open University press: McGraw-Hill Eucation. STEWART, D.W., SHAMDASANI, P.N. and ROOK, D.W., Focus Groups, Theory and Practice. Second edn. SAGE Publications.

119 WEBER, M., Basic Sociological Terms. In: D. ROTH and C. WITTICH, eds, Economy And Society. University of Calfornia Press, Berkeley and Los Angeles, California, pp. 24. YIN, R.K., Case Study Research Design and Methods. 2nd edn. United States of America: Sage Publications, Inc. ZEUNER, L., Unge mellem egne mål og fællesskab, værdier og valg blandt elever i de studieforberedende ungdomsuddannelser. Socialforskningsinstituttet edn. Akademiske artikler AJZEN, I., The Theory of Planned Behavior. Organizational Behavior & Human Decision Processes, 50(2), 179. ALMAS, R., From the society of duty to the market place of opportunity. Young, 5(2), BEARDEN, W.O., MADDEN, C.S. and USCÁTEGUI, K., The pool is drying up. Marketing Research, 10(1), 26. DEUTSKENS, E., RUYTER, K.D., WETZELS, M. and OOSTERVELD, P., Response Rate and Response Quality of Internet-Based Surveys: An Experimental Study. Marketing Letters, 15(1), 21. KARLSEN, U.D., Some Things Never Change: Youth and Occupational Preferences. Acta Sociologica (Taylor & Francis Ltd), 44(3), 243. MORGAN, D.L., Focus Groups. Annual Review of Sociology, 22, POWELL, R.A. and SINGLE, H.M., Focus Groups. 8(5),. RICHERSON, P.J. and BOYD, R., Culture is essential. Not By Genes Alone: How Culture Transformed Human Evolution. Chicago: The Univesity of Chicago Press,. STOKES, D., Methodology or'methodolatry'? An evaluation of focus groups and depth interviews. Bradford, West Yorkshire, England: MCB University Press. Avisartikler BEDER, C., Lars Løkke: Der er fordele ved krisen. Jyllands-Posten, Erhverv & Økonomi, pp. 8. GJERTSEN, M.N., Reklamestop: Uddannelser bruger millioner på reklamer. Information, 1st section, pp IVERSEN, C. and SKOVGAARD, L.E., Uddannelse giver penge. Berlingske Tidende, Business, pp. 10.

120 KASTRUP, M., Stor søgning til universiteter. Berlingske Tidende,, pp. 4. KORSGAARD, K., Unge gider stadig ikke biologi, kemi og matematik. Politiken,, pp. 3. RITZAUS BUREAU, Mangel på apotekere. Rapporter NIELSEN, S.I., Oprettede studieretninger på de gymnasiale uddannelser Baggrundsartikler GRAY, B.J., FAM, K.S. and LLANES, V.A., Branding universities in Asian markets. Journal of Product & Brand Management, 12(2), 108.

121 Bilag Bilag 1: Resume af samtale med FARMAs kommunikationsafdeling den 2. April 2009 Bilag 2: Uddannelsesoversigt, primære og sekundære konkurrenter Bilag 3: De 10 S er Bilag 4: Resume af fokusgrupper (Helsingør, Statsgymnasiet, Marselisborg) Bilag 5: Fokusgruppeinterviewguide Bilag 6: Spørgeskemaguide SPSS Bilag Bilag 7: Frekvenser på hele spørgeskemaet Bilag 8: Forbrugerkarakteristik Bilag 9: Mobilitet Bilag 10: Læse videre Bilag 11: Valgkriterier for top 3 Bilag 12: Information Bilag 13: Forside Bilag 14: Indhold Bilag 15: Kendskab til FARMA Bilag 16: Holdning til FARMA Bilag 17: Forbinder FARMA med Bilag 18: Set reklamer for FARMA Bilag 19: Hjemmeside Bilag 20: Læse på FARMA Bilag 21: Regression Bilag 22: Endelig antal optag på FARMA 2009 Bilag 23: Folketal år Bilag 24: De primære konkurrenter Bilag 25: Ansøger antal i alt på SDU, AU og KU Bilag 26: FARMAs egen undersøgelse: Biologibog Bilag 27: FARMAs egen undersøgelse: Kemi Bilag 28: FARMAs egen undersøgelse: Bilag 29: FARMAs egen undersøgelse: Tidspunkt for valg Bilag 30: Billeder af forsider

122 Bilag 1: Resume af samtale med FARMAs kommunikationsafdeling a

123

124

125 Bilag 2: Uddannelsesoversigt, primære og sekundære konkurrenter

126 Bilag 3: De 10 S er {{1 Stokes,David, 2006}} De 10 S er: 1: Synergy the group process generates a wider range of information than would accrue from a comparable number of depth interviews. 2: Snowballing respondent interaction creating a chain of thought and ideas. 3: Serendipity a great idea can drop out of the blue. 4: Stimulation respondent s views are brought out by the group process. 5: Security respondents are more likely to be candid as there will probably be other similar people there, and there is less individual pressure than in a depth interview. 6: Spontaneity because no one individual is required to respond to a question, this encourages a spontaneous response when people have a definite point of view. 7: Specialisation a trained moderator can interview more respondents in a given session. 8: Structure it is easier for the moderator to reintroduce a topic not adequately covered before than in a depth interview. 9: Speed quicker than individual interviews. 10: Scrutiny can be observed by members of the research team.

127 Bilag 4: Resume af fokusgrupper (Helsingør, Statsgymnasiet, Marselisborg) Helsingør gymnasium 21. april 2009 (I=Interviewer(Gitte), O=observator(Sarah), D når alle deltagerne siger noget, ved enkelt person benyttes initialer) M: Tusind tak fordi I ville komme. Vi er rigtig rigtig glade for at I vil sætte lidt tid af. Vi ved ikke helt hvor lang tid det tager, men et sted mellem en time og halvanden mens I har kemi, men vi er som sagt rigtig glade for at I vil sætte lidt tid af til os. Vi læser jo på Handelshøjskolen, og vi ved ikke hvor meget I har fået at vide? D: Ikke særlig meget har læst mailen M: Ikke særlig meget? Okay, men vi læser jo på Handelshøjskolen og er ved at skrive speciale for Farmaceutisk fakultet om, de har mistet nogle studerende, så de vil gerne finde ud af hvorfor folk ikke søger ind. Så det er det lidt vi prøver at finde ud af. Og hvordan de kan markedsføre sig overfor sådan nogle som jer de videregående uddannelser. Så det skal vi prøve at se om I kan hjælpe os med. Vi ved ingenting, det er jer der er eksperterne. O: Vi valgte jo ikke den kemiske vej. Jeg har læst herude, og jeg er sproglig og jeg hedder Sarah. Det er Gitte som kommer til at stille spørgsmålene og jeg, hvis jeg har nogle opklarende spørgsmål, så bryder jeg også ind, men det er primært Gitte som er den styrende her i dag. Og I skal jo bare bryde ind når I har et eller andet. M: Vi vil gerne høre alt hvad I har at sige, og der er ikke noget rigtigt og forkert. Vi tager det bare, det er ikke særlig formelt, det er bare lidt viden til os, som vi kan arbejde videre med. M: Men vi vil gerne lige starte med at høre lidt om jer. Bare lige kort hvad I hedder og hvorfor I har valgt kemi? Og, er I alle sammen 3. År? D: Ja M: Så I er lige ved at være færdige. Men hvis du vil starte. S: Jeg hedder S og jeg har sådan set altid bedst kunne lide de naturvidenskabelige fag, det er helt klart matematik og kemi og biologi jeg godt kan lide. C: Og jeg hedder Ce og det er nogenlunde det samme, jeg har bare altid kunne klare de der fag i folkeskolen, det er sådan de nemmeste og så videre. B: Ja, og jeg hedder B og det er altid også bare nogenlunde det samme med matematik og sådan noget, og lige det man bedst kunne i folkeskolen og så tænkte jeg bare at det var, bare sådan. J: Ja, og jeg hedder J, og det er lidt af det samme, bortset fra at jeg har haft nogle rigtig rigtig fede oplevelser med naturfagene, da jeg har været i 9. klasse, så det har været mest fordi jeg har haft nogle rigtig rigtig fede oplevelser og prøvet lidt som jeg ikke havde været vant til. E: Ja, og jeg hedder E, og jeg troede i folkeskolen at jeg var nogenlunde lige god til de sproglige og de matematiske indtil jeg kom på efterskole i 9. klasse og generelt fik en 1-2 karakterer højere i de naturvidenskabelige fag, og så kom det naturligt at gå videre i den naturvidenskabelige retning. Ch: Jeg hedder C, og jeg har egentlig også lidt ligesom Erik altid været lidt blandet - men det har sådan ændret sig lidt til at jeg ligesom de andre er lidt til det naturvidenskabelige - bare var mere mig. M: Har I alle sammen matematik også? D: Ja, på A niveau. M: Som sagt så kommer det cirka til at tage en time til halvanden, det må vi se. Og vi optager jeg på recorder, så vi kan bruge det som kilde, hvor vi vil nævne jer med fornavne. M: Det vi skal bruge jer til, det er til at få noget baggrundsviden omkring hvorfor man vælger eller fravælger diverse studier. M: Vi kunne godt tænke os at I startede med lige hurtigt at skrive ned på nogle post-its hvad I har tænkt jer at læse bagefter, hvis I har tænkt jer at læse, og hvis I ikke har, så må I også gerne skrive det og hvorfor meget kort. Ch: Hvad nu hvis vi ikke ved det? M: Så skriver du bare det. M: Men vi vil gerne snakke lidt om hvad I har skrevet nemlig, det var bare for at I lige fik jeres egne tanker uden at have hørt de andre, nogle gange kan det være lidt nemmere. Så vi vil gerne høre lidt om hvad I gerne vil læse hvis I ved det, og hvis I ikke ved det, er det som sagt helt fint. Og hvorfor, så vi kan høre lidt om hvad baggrunden er for jeres valg. Hvem vil lægge ud? J: Jamen jeg kan godt lægge ud. Jeg har tænkt mig at læse biomedicin på Syddansk Universitet, og jeg tror at grunden til at jeg valgte biomedicin frem for nogle af de andre ting jeg kiggede på, det var studieformen og så var det fordi det virkede meget interessant på det lille fine papir man får printet ud om det, og så tænkte jeg, det skal da være det. Og så har der været meget oppe i nyhederne om det på det seneste. Så det har bare været det. M: Flytter du derover så? J: Jeg flytter derover ja. M: Okay, og det er ikke noget problem? J: Overhovedet ikke, det er der styr på. M: Ja, og det har du det også godt med at skulle flytte? J: Jeg glæder mig. Mine planer har altid været at komme så langt væk fra de gamle som jeg kunne så -. Også en årsag til at jeg i 16-års alderen flyttede til USA et år, så det var, jeg har intet problem med at skulle flytte. M: Hvad med jer andre? C: Jamen, jeg har skrevet farmakonom eller farmaceut eller noget biomedicin eller noget i den retning af J, og det er fordi jeg altid har interesseret mig for medicin, og fra da jeg var helt lille åbnet indekssedlerne i medicinen for at se hvad der var i og sådan noget ik, sådan lidt fjollet så det, ja bare fordi jeg synes det er spændende. S: Jeg har ikke helt besluttet mig endnu, men jeg rejser et år, og arbejder, men ellers så tror jeg også at det mest hælder mod noget kemi af en slags. B: For mig der er det mere tandplejer eller tandlægenoget, men der er jeg heller ikke sådan helt, eller jeg ved ikke helt hvad det er jeg gerne vil, - men jeg synes det lød spændende og har været lidt derinde og se og sådan noget. E: Ja, jeg tager i hvert fald et år fri, hvor jeg bruger 4 måneder på at hoppe rundt i mudder og male mig grøn i ansigtet. Og så derefter tager jeg ind på DTU og læser noget kemi. Det er fordi det er interessant altså kemi er interessant og brugbart, og så får man en praktisk uddannelse på DTU, hvor man også har en hel masse kemi og matematik inde over ingeniørarbejdet. Og derudover så er det jo nogenlunde fremtidssikret, eftersom ingeniører bliver revet væk på arbejdsmarkedet eller på arbejdsmarkedet eller hvad man nu siger. Men det, det glæder jeg mig til. Ch: Altså jeg ved det heller ikke, men jeg er sådan også lidt, det der som et eller andet med kemi. M: Altså så det er den retning i alle sammen gerne vil i? D: Ja O: Så I har ikke fortrudt I har valgt kemi på mellemniveau? D: Nej M: Hvor stor er denne her beslutning om at vælge uddannelse for jer? Er det noget der fylder meget? Er det noget som man er bange for at vælge forkert? Bruger man meget tid på at undersøge de forskellige ting, eller ved man sådan rimelig meget hvad man vil?

128 S: Altså jeg synes det er rimelig svært præcis at finde ud af hvilken uddannelse. Fordi du har fx biologi og kemi som du gerne vil læse, men der er bare rigtig mange muligheder for forskellige slags uddannelser indenfor hver fag, hvor det er sådan lidt - man skal lige finde den rigtige vinkel, og det er der jeg synes der er det sværeste ved det. M: Og måske finde ud af hvordan de differentiere sig fra hinanden? Er der mange at vælge imellem, som minder om hinanden? S: Altså der er flere uddannelser altså bare hvis du vil læse kemi kan du læse det på flere forskellige universiteter. Der er jo flere steder hvor det er forskellig slags, man ligesom læser, når man ser forskellige vinkler på det og så finde ud af hvilken ske det får, alt afhængig af hvor man læser det. Ch: Ja, lige præcis der er mange ting, og jeg synes også som du sagde, det er noget, der betyder meget, derfor synes jeg også, det er noget, man tænker meget over og prøver at undersøge meget, men det er svært sådan rigtig at altså en ting er at sidde og læse om det, men det er svært at finde ud af hvad det sådan mere praktisk måske. J: Også fordi mange sider er næsten ens. Ch: Ja, for de skal jo alle sammen reklamere for de fine ting, og så er der måske bare nogle andre ting som også betyder noget som man ikke får med i de der. J: Hvis du kigger på biomedicin og biomedicin, hvis du kigger på de to reklamer for de to, så er de fuldstændig ens, så der skal man ind og kigge på universiteterne. M: Og hvad er så afgørende for hvad man vælger? altså når de nu minder så meget om hinanden? C: Altså blandt andet sådan noget som studieform kan godt være afgørende, om der er gruppearbejde eller om man sidder alene, det er da sådan noget som jeg godt kan finde på at overveje. Om man synes man kan arbejde sådan. S: Og hvor meget man skal gå i skole. Det er også meget forskelligt hvor meget man skal være på skolen, og hvor meget du selv skal læse. M: Og hvad har man så lyst til når man lige har gået i gymnasiet? Vil man så gerne ind og fortsætte det miljø hvor man går meget i skole, eller kunne man godt tænke sig noget andet? C: Det er meget forskelligt hvad folk har lyst til. Jeg ville ikke kunne holde til en uddannelse hvor jeg skulle sidde derhjemme og læse hele tiden, så skal jeg holde mig selv i ørene. J: Jeg tror også det er dybt forskelligt. Der er jo nogle dage hvor man absolut tænker, jeg skal aldrig ind på en videregående uddannelse, aldrig nogen sinde, og så er der nogle dage hvor man tænker det bliver ikke noget problem. Så det kommer virkelig an på hvilken oplevelse man har haft i gymnasiet, for hvis man har haft oplevelsen af jeg skal aldrig i skole igen, jeg skal aldrig nogensinde undervises af nogen igen så vælger man, hvis man endelig kommer videre, gerne noget hvor man kan klare sig selv. E: Så er der RUC C: Sådan noget som beliggenheden kan også godt have indflydelse i hvert fald. Så ville jeg i hvert fald fravælge en uddannelse, hvis jeg skulle til at flytte til Fyn eller Jylland i stedet for at tage en i København. M: Okay det ville du? C: Ja, det ville jeg O: Hvad så hvis du kun kunne læse uddannelsen i Århus for eksempel? C: Så skulle jeg virkelig virkelig brænde for det, hvis jeg ikke valgte en anden som mindede meget om den og så tog den i København, fordi det, ville jeg have det meget bedre med i stedet for at skulle flytte fem år til Jylland eller et eller andet. M: Hvad sådan noget med jobmuligheder bagefter? Er det noget I tænker på nu hvor der er krise har det nogen indflydelse eller det tænker I ikke så meget på? J: Der er jo 5 år til det bliver relevant, hvis vi går hen og bliver kandidater. Ch: Ej, jeg tænker på det. Jeg tror også jeg tænkte på det, da jeg valgte denne her linje, fordi det er en, der åbner for alle muligheder. Naturvidenskabelige fag er bare noget hvor man har flere muligheder både indenfor uddannelser og job. Der er større sandsynlighed for at få et job. J: Man har hele verden som basis. Man taler alle sammen matematik som sprog. M: Så I tænker også lidt muligheder? også dengang I valgte kemi? E: For mig er det bare en bonus. M: Hvad med sådan noget med hvad andre siger? Hvad venner og familie siger? Er det noget med arv? J: Nu er min familie humanister alle sammen, så det har ikke rigtig været det for mig. Jeg tror det der har ansporet mig mest til også at få en videregående uddannelse, er at så vil jeg være nummer 2 der får den videregående uddannelse i hele min familie. Så det har nok også været noget med at bryde noget social arv. M: Hvad med dig? B: Altså, man hører selvfølgelig om kan du ikke vælge det her eller det her men altså, jeg er bare sådan meget mere, det er mig der skal arbejde bagefter og det er mig der sådan skal synes om hvad jeg gerne vil lave og sådan, så man hører ikke så meget og lytter til dem på den måde. M: Men man diskuterer det med dem? B: Ja, det gør man. M: Gør I andre også det? S: Det er helt min beslutning hvad det er jeg læser, men mine forældre har selv en god uddannelse, og de siger da også at de synes de ville være klogt af mig, at vælge som gør det nemmere senere hen, kunne leve fint og få en fin uddannelse, men det er mit valg fuldstændig hvad jeg gør. O: Hvad med jer andres forældre? Er de noget indenfor det naturvidenskabelige? D: Nej E: Jeg følger fuldstændig i mine fortids fodspor. Begge mine forældre er ingeniører, min morfar er ingeniør og min oldefar var med på den første Gallilæa ekspedition. C: Så du gør bare som der er forventet af dig? E: Ja, det er tæt på. Nej, min storebror læser arkæologi og min storesøster læser på RUC, så det er ikke så meget social arv. Eller de har i hvert fald brudt den hvis det er. O: Okay, men det er jo meget rart lige at vide, hvorfor man egentlig vælger naturvidenskab bare på gymnasieniveau når man starter, om det er fra familien det kommer eller kun interesse eller hvorledes. Ch: Jeg tror for mange, så er det interesse. D: Ja O: Hvis familien har haft med naturvidenskab hele livet, så er det måske også den vej man kører. E: Ja, man får måske interessen via ens forældre. Hvis der nu var en uddannelse hvor man skulle have et fag på et højere niveau for at læse den, ville I så supplere for at komme ind og læse en uddannelse? J: Jamen jeg har jo været ude for det, fordi jeg læste nemlig biologi på højniveau i en anden klasse - og der ville jeg gerne ind og studerer biologi bagefter faktisk, og så tænkte jeg så skal man jo have biologi på højniveau, det giver mening det skal man ikke så der skiftede jeg klasse for netop at åbne mulighederne for det der med at skulle supplere et år, syntes jeg var overflødigt. M: Okay

129 J: Så der tog jeg beslutningen meget tidligt og valgte simpelthen bare at skifte klasse. O: Hvad så hvis du nu fandt ud af, at der var kommet et eller andet ekstra over, ville du så stadigvæk tage et sabbatår for at studere, eller ville du prøve at finde en anden uddannelse? J: Så ville jeg så tror jeg, jeg ville se på nogle helt andre ting. Jeg har mange altså venskaber over hele verden så tror jeg sgu jeg ville tage et år ud og finde en uddannelse i udlandet tror jeg, hvor jeg kan komme ind med de fag jeg nu har. M: Hvad med jer andre? er det en fjern tanke? S: Altså - jeg tror jeg ville tage ud og supplere, i hvert fald hvis det bare var et år. Jeg er også sådan en der gik også lige direkte efter folkeskolen, så jeg har ikke kastet mig ud i - hvad skal man sige et friår eller et eller andet. Altså jeg ville sige det sådan at jeg ville gå at tage et fag hvis det var jeg brændte for. E: Det ville jeg også gøre, hvis der lige pludselig skulle andet end skidt en hat til at komme ind på DTU øhm så ville jeg da også gå ud at supplere, selvom de har i hvert fald et år. M: Det var rigtig fint. Vi skal bruge post-its igen, det er vi rigtig glade for, så vi kunne godt tænke os at høre lidt om, nu er det jo farmaceutisk fakultet vi skal skrive for, så vi kunne godt tænke os at høre lidt om, bare meget kort, hvad der er jeres tanker og kendskab, hvis I overhovedet kender til det, holdning til det og hvad jeres sådan indtryk er af det. Er I færdige? D: Yes M: Hvad, er der nogen der vil fortælle lidt om hvad de har skrevet? E: Ja, jeg kan godt starte. Det første var at jeg var i tvivl om hvordan man stavede det, det næste er at man bliver mediciner, apoteker og andre medicinting derinde, det er også derfor det hedder farmaceutisk. Men grunden til at jeg ikke rigtig har overvejet det, er fordi det er lidt for meget biokemi og for meget biologi, jeg er mere til det der hardcore salte fysik og så videre, syre base - jeg overvejer at gå biokemi inde på DTU jeg ved det ikke helt endnu. Hvad med dig? Ch: Jeg ved absolut ikke mere om det end E, men det er også fordi jeg simpelthen ikke har undersøgt det, fordi at - jeg har ikke den der interesse for sådan noget som medicin. Det er aldrig den vej jeg tror jeg har skullet. J: Jeg har kigget på det, men jeg kan ikke huske meget af det jeg har set. Jeg har skrevet at det er noget med læren om medicin og så mindes jeg at huske at man skal have et meget højt gennemsnit for at komme ind på mange af uddannelserne. D: Nej J: Skal man ikke? så husker jeg forkert. Men det er sådan set det eneste jeg ved om det. M: Kender du til det? B: Ja, jeg kender godt til det. Altså jeg kender også nogle der er under uddannelsen sådan til farmaceut. M: Okay, du kender nogen der læser derinde? B: Ja, det gør jeg. Det er bare sådan ikke lige mig, at skulle fremstille medicin eller sådan - det er sådan lidt årsagen til, at jeg ikke har valgt det, men jeg har kigget lidt på det. C: Jamen jeg synes det lyder rigtig spændende, og har altid godt kunne lide medicin, så det er jo det der er mest oplagt, hvis ikke man vil være læge, og det har jeg bestemt ikke lyst til. Men altså, jeg har bare altid syntes det var rigtig spændende det der med at være læge og sådan noget, men patientkontakt og det der, det vil jeg helst være fri for, så det er sådan lidt for at komme derhenad uden at skulle arbejde med patienter. Og så har jeg skrevet at det har en god beliggenhed, men det er fordi jeg ikke skal tage væk. S: Det er sådan lidt det samme altså jeg synes det lyder meget spændende, det er den universitetsuddannelse og så også i forhold til beliggenhed (fra ) i forhold til hvis jeg bare skulle tage en universitetsuddannelse på 5 år. M: Altså det er jo et studie der går rigtig meget op i deres studiemiljø, det ved jeg ikke om der er nogen af jer der har undersøgt noget om deres studiemiljø? D: Nej M: Det er de ikke gode nok til at kommunikere? M: Hvad med sådan noget med arbejdsbyrde, sværhedsgrad ved I noget om hvor meget der er derinde? C: Vi har været rundt på nogle af de andre universiteter i København, altså været på besøg og sådan noget, men vi har aldrig rigtig været derinde. M: Er det jer selv der bestemmer hvor I tager hen eller er det jeres lærer? Noget af det er os selv der bestemmer, men ellers er det mest vores lærer der bestemmer. M: Hvad med sådan noget - nu sagde du Apoteker, fordi det kunne godt være det som alle troede man blev når man læste farmaceut, er det også den holdning I andre har? D: Nej M: Det er det ikke? J: Jeg har lidt den holdning. Ch: Det er også det første jeg tænker, det er apoteker. M: Og er det skidt eller godt? D: Skidt J: Det er i hvert fald demotiverende for mig. M: Det er det? og hvorfor? J: Jeg passer ligeså godt ind på et apotek som jeg gør på et bibliotek. Det er bare ikke det virker bare demotiverende for mig at skulle være apoteker. E: Jeg synes ikke det virker demotiverende hvis det er det man vil, men sådan som medicin jeg går mere ind for sport og motion. S: Det er selvfølgelig også hvis man kender nogen som har været ansat i en virksomhed og som kender nogle farmaceuter, fordi hvis man ved det, så ved man også at det er så meget andet det drejer sig om. C: Jeg har været i praktik på et apotek i 9. klasse en uge, og lagt medicin i kasser og sådan noget, og der startede jeg med at have det sådan at jeg skal i hvert fald ikke være farmaceut, hvis det er det her man skal lave, men så fik jeg en hel masse undervisning i det og fik lov at sidde og bladre i deres bøger og sådan noget, og så tænkte jeg man behøver ikke stå her, man kan jo komme ud i det private. M: Nej, det er jo faktisk kun 15 der bliver apotekere, og det er ikke noget skidt job at være apoteker, man tjener rigtig mange penge ved det i hvert fald, man er faktisk selvstændig erhvervsdrivende, så det er ikke noget dårligt job. Men der er rigtig mange der reagerer sådan når de hører farmaceut, så det er slet ikke ualmindelig at I siger sådan. J: Jeg har hørt at der er lønklasse ligesom skraldemænd, det skulle være helt vildt. M: Vi har noget reklame med fra dem, som vi gerne vil have hvis I gider kigge på. E: Nu overvejer jeg det lidt griner J: Ja, der er fredagsbar.

130 M: Hvad tænker I sådan lige umiddelbart når I ser det? Er det godt, er det for meget, er der for lidt information? Vi ved godt I ikke har læst det igennem, men er det noget som man gider kigge i? J: Altså det der fredagsbar gider man godt læse. E: Ej, jeg synes det er vigtigt med fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter, man skal trods alt bruge 5 år der, så derfor er det godt at de ikke bare er det der vi kan godt lide gruppearbejde for selv gruppearbejde bliver træls i løbet af 5 år. M: Så det er godt at de formidler hvad der også er udover studiet? at der også er alle de der andre plus ting og især når man kommer fra gymnasiet og har været vant til rigtig meget socialt? E: Jeps M: Hvad med den der den orange der? ( Farmaceuter her, dér og alle vegne ) det er den de sådan bruger som deres primære, siger de selv. M: Den har I set før? gider man kigge i den? S: Hvis man har en interesse for det, men normalt så vil jeg aldrig bladre i sådan en uddannelsesting hvis jeg slet ikke havde interesse for det. M: Man skal have interessen for at man gider bladre i den? O: Men har I så bladret i den? C: Ja, det har jeg. B: Jeg har ikke set den, ellers havde jeg nok bladret i den det er sådan noget typisk mig. M: Er den informativ? Kan I godt lide der er farver og der er billeder? fordi de gør meget ud af at der er billeder af de studerende så sådan nogle ting bliver kommunikeret så man kan se hvem der går der. B: Altså - det gør den bare mere spændende sådan at se på, end at hvis det kun var sådan tekst, så ville man jo nok sådan tænke ah, sådan noget det gider jeg ikke se på, fordi så ville man bare synes man skulle læse rigtig meget. S: For man har sådan en forestilling om hvad det er for nogle mennesker der går på sådan en uddannelse, så det er også meget rart at se sådan, egentlig er det meget normale mennesker der går der, at det ikke kun er meget nørdede det betyder i hvert fald noget for mig. M: Nu på denne her kalender, ( Chilikalender ) der er det farmaceuterne der reklamerer. Hvad siger I til det? Er det noget I kan bruge til noget? J: Det er da meget sjovt, men det er ikke sådan så man tænker. Jeg tror alle sådan tænker, det er da meget sjovt, men ikke mere. O: Lægger I mærke til at det er farmaceutisk fakultet der reklamerer? D: Nej. Hvis I ikke viste os det, så tror jeg ikke vi ville lægge mærke til det. D: Nej slet ikke. M: Så det er ikke en god måde at kommunikere på? J: Nej, det skal de ikke bruge deres penge på. M: Får I overhovedet de her kalendere? D: Nej, vi har vores egen. J: Jeg ved ikke engang om de ligger der oppe. Ch: Vi får jo vores egen. Skolen har deres egen som de giver os. M: Er der noget som der lige umiddelbart ikke er så godt ved de der brochurer? Mangler der noget? Eller er der for meget information? C: Jeg tror det kommer an på hvor interesseret man er i det. Er man meget interesseret i det, så er der sikkert godt. Men hvis man ikke er så interesseret i det, kan man godt være tilbøjelig til at sige, okay det her det ser rimelig uoverskueligt ud, det ser jeg lige på i aften ikke, og så ikke sætte sig til at kigge på det. M: Der mangler måske noget der danner et overblik, så man hurtigt kan se hvad det drejer sig om.? J: Jeg tror 3 g ere, altså dem der er i tvivl, om deres uddannelse, de vil som oftest vælge noget hvor de tager et år fri. Og så kan det godt være de læser brochurer, men jeg tror ikke det er sådan at de tænker: orv, der ligger lige en om farmaceut, det der det skal jeg se de fleste tænker farmaceut hvad er det og så går de videre. Uden at åbne det og uden at tjekke: hey, hvad er nu for noget. Så altså jeg tror det er hamrende svært at lave reklame for uddannelser, og ramme dem som ikke ved hvad de skal være det tror jeg er svært. M: Jeg tror heller ikke de skal ramme dem nødvendigvis. De skal jo ramme sådan nogle som jer. Er den god til det? Altså om det er noget I gider åbne? Ch: Det kunne godt være E: Jeg tror en af deres svagheder er at de hedder Farmaceutisk Fakultet, eftersom hele op til slutningen af gymnasiet, er det eneste farmaceutiske man har det er en lille del af kemi, og det er lidt svært når man - altså, jeg vil gerne læse kemi, og så er der nogen der gerne vil læse biologi og sådan noget de fag man har og de fag man kan forholde sig til, frem for det der ukendte farmaceutisk. Jeg tror det er en svaghed for dem. M: Ja? S: Ja, navnet giver os ikke noget direkte information om hvad det er for nogle fag de kan relatere til som udgangspunkt. E: præcis B: Altså første gang jeg hørte om farmaceut var da først da jeg kom hertil gymnasiet for eksempel. Det var fordi min veninde skulle ind og læse det, ellers var det ikke sådan noget jeg lige havde hørt om. Altså hvad det var og sådan noget. For eksempel alle ved jo for eksempel hvad en politimand er. M: Det er måske lidt mere udefinerbart? B: Ja M: Hvad nu hvis I skal sammenligne brochuren fra farmaceut med de andre brochurer vi har? Hvis I skulle vælge, kunne I så finde på at tage den farmaceutiske eller ville I tage en af de andre? E: Den falder meget godt ind. J: Den passer fuldstændig ind i det der ellers er. Det er ikke sådan så du kigger og så springer den ud af øjnene på dig. E: Den fra DTU ( Studiekatalog 2009 ) nej den er fra Århus ( Molekylær medicin Det Sundhedsvidenskabelige og Naturvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet ), den er meget tør. M: Du tænker DTU når du ser den? E: Ja, fordi det er sådan noget ingeniør noget. C: Den der store en fra DTU, jeg ville aldrig gå i gang med sådan en kæmpe en. Den farmaceutiske ( Farmaceuter her, dér og alle vegne ) minder lidt om studieguiden. M: Der er mange uddannelser der ikke har brochurer, så derfor er der nogle studier I ikke kan se her, eller nogle der sender et helt katalog. J: Den her ( Studieguide 2009 aau.dk ) den er til gengæld meget god, hvis man kender det fakultet man gerne vil ind på. Hvis man siger, jeg vil gerne læse naturvidenskab, så kigger jeg på alt det de har. Men den der har lidt flere farver end de andres. M: Er det godt eller skidt at den har farver? D: Det er meget godt. E: Hvis den ligger sammen med noget der ikke er farverigt, så lægger man mærke til det. J: Hvis nu den lå sammen med de her, så ville vi jo ikke være i tvivl om, at så jeg ville tage den der. Som udgangspunkt ville jeg tage den. Den falder sådan mere i øjnene i forhold til de andre, altså farver og sådan noget. Der er meget ud af design i den der. Det ser rigtigt og ordentligt ud og sådan.

131 Ch: Ved siden af de andre, jeg ved det ikke, det er lige så meget forsiden. Den falder lidt sammen, i forhold til fordi der er så mange små billeder. I forhold til de andre der er ikke én ting der fanger. Den virker sådan lidt mere urolig. M: Og det er ikke så godt? Ch: Jo, det kan jo godt være meget godt. C: Det kommer nok helt an på hvem man rammer. Ch: Ja, det tror jeg også. M: Er den useriøs? D: Det ved jeg ikke. E: Nej D: Denne her er useriøs ( Cand. Scient. I lægemiddelvidenskab 2009 edition ) M: Den er useriøs? J: En glad forsker. E: Den er sgu da ikke useriøs, den er bare lidt humoristisk. M: Okay. Den lægger vægt på noget andet også? S: Altså jeg synes billeder og sådan noget passer jo til det der står på den (Farmas brochure), at de vil vise der er farmaceuter mange steder, og det viser de jo ved at tage en masse forskellige i stedet for at der står en for eksempel. O: og hvad er det så for noget information I søger, når I så tager sådan en brochure? Hvad er det I gerne vil læse om eller se? Andet end studiemiljø, som I har nævnt, er der andre ting? C: Jeg stod lige og så efter studieplanen, da jeg lige kiggede den igennem. Det synes jeg også er vigtigt at det står der klart. Det skal stå klart i stedet for sådan en mega lang tekst man skal sidde og læse. C: Det skal sættes op i et skema. Ch: Det tror jeg er sådan en naturvidenskabsting, det skal være sat op i et skema. J: Ja, det skal også huske på hvem de kommunikerer til, at de ikke kommunikerer til humanister, at det skal være sådan meget det skal være sat op, og man skal kunne se det her, det er det I skal vide. Kort og præcist. E: Det er også vigtigt at skrive hvor meget frihed der er i uddannelsen. Altså om man lige kan vælge nogle fag som er anderledes. M: Hvor meget frem i uddannelsen skal man vide? Skal man bare vide noget om bachelor eller skal man vide noget helt frem til kandidaten? Ch: Man skal vide det hele. E: Ja J: Man skal vide alle. Når du vælger det, så vælger du også alle fem år, højst sandsynligt. Du vælger som udgangspunkt at blive kandidat. Så det er meget rart at vide, hvad er det egentlig jeg siger ja til. Jeg tror det er vigtigt at alle fem år er der, ellers så virker man, eller jeg ville i hvert fald se mig selv som bare lidt snydt. E: Altså i den der er i den der har de jo delt det op på to sider, det er nok meget godt, så man lige kan se, okay bachelordel og der er så kandidatdelen. J: Og så siger du ej 5 år. S: Det kan man sige er lang tid. M: Så som udgangspunkt er det en meget god brochure? D: Ja J: Ja, altså når man får den åbnet og kigget på den og sådan noget, så er de korte og præcise og de er meget sådan lige på. Det er ikke fordi der er sådan side op og side ned, det er korte præcise små ting, og det synes jeg er godt. S: Ja, det er ikke sådan ligesom denne her, der er sådan ligesom overskrifter, og så kommer der lige lidt tekst ik. E: Meget rart at kunne skimme sådan lidt. S: Så gider man mere sådan at læse det, end hvis det bare var sådan en hel side. J: De der ventede studieplaner hvor vi kan se hvad den her enkelte person har tænkt sig at gøre, det er også meget rart, fordi så kan vi sige okay han gør sådan, hun gør sådan så man har nogle eksempler at tage udgangspunkt i. O: Og hvad med for eksempel altså at studerende sådan skriver lidt om deres studie, er det noget der betyder noget for jer, hvad de studerende siger? J: Ja, det betyder rigtig meget for mig. Fordi det er det man går ind og bliver, det er jo det man går ind til. Altså alle kan sætte si ned og skrive en brochure om et eller andet, som ikke har hold i virkeligheden, så det er vigtigere for mig at der er en studerende der siger det er sådan her det er i virkeligheden. Det har meget mere hold for mig, at der er en studerende der gør. C: Jeg ved ikke hvor meget det betyder når det står i sådan en reklame, for de ville jo ikke sætte den i, hvis det var nogen negative. J: Nej, det gør de ikke i forvejen. M: Tænker du det? At det er enormt farvet det der står? når han skriver jeg er rigtig glad for at læse farmaceut. C: Jamen altså, det er jo ikke sådan at jeg ikke tror på at hun er glad for det, når hun sidder og siger det. M: Men det er begrænset hvad du kan bruge det til? C: Ja, jeg vil hellere snakke med en der har studeret der, og høre det fra sådan en. Ch: jeg ville nok heller ikke læse sådan noget for at læse: hey, jeg er glad for at læse til farmaceut, jeg vil mere have det sådan hvorfor og den slags. J: Ja, hvad er det der gør, at man skal læse til det. Ch: Hvad det er at vedkommende ligesom selv tænker ved det og ja.. M: Ja? Ch: end at hun bare er glad for at læse der. M: Hvis man nu skal i kontakt med jer, hvordan er det så bedst at komme kontakt med jer? Er det brochurer eller er det bedre at der kommer nogen ud på skolen, som de siger, eller er det Internettet, eller hvor skal man gøre det. B: Altså, jeg tror umiddelbart nok det er bedst hvis de kommer sådan ud til en fortæller, så fordi der er jo ikke så mange der sådan lige tænker når de har fritid, nå men vi skal lige ind og tjekke hvem og se om der er et eller andet eller noget. M: Men jeg er selvfølgelig enig hvis det er til hverdag men hvis man sidder og søger, hvis man nu tænker nu skal jeg finde ud af hvad jeg skal læse, ville man så helst kigge i en brochure eller ville man helst kigge på Internettet eller andet? E: Internettet. D: Internettet J: Internettet for der kan du komme ind på den helt specifikke C: I forhold til en brochure hvor alle informationerne er, så kan du på Internettet få fat i lige nøjagtig det du gerne vil vide noget om. C: Og så kan du også sidde med de andre og sammenligne samtidig uden du skal til at bestille en ny brochure eller skaffe en ny. S: Jeg tror det er meget vigtigt at der kommer en ud på gymnasierne og man får mulighed for at snakke med dem. O: Og gør der stadigvæk det?

132 E: Ja, vi har studievalg København ude og lave nogle oplæg og sådan noget, det er godt nok ikke særlig specifikt eftersom de kun har en fra naturvidenskab eller et par stykker og så videre. C: Det ville være rart, hvis der var nogle flere der kunne komme ud og sige hvordan det egentlig er - de snakker om når de skal herud. O: Er det så studerende der kommer ud til jer? D: Ja M: Hvad med uddannelsesmesser, går I på det? D: Nej O: Er det fordi de er i København? Hvis der havde været en i Helsingør havde I gået derned? D: Det havde vi nok. O: Det havde I nok? J: Det havde været nemmere. C: Det havde jeg nok gjort hvis jeg havde fået informationer om det. Altså, jeg ved stort set aldrig når der er en uddannelsesmesse. S: Altså, det ville være lige meget for mig om jeg skulle tage toget til København en gang hvis det var det. Det er mere hvis man vidste præcis hvad det var man kunne se og opleve, og vidste bare lidt om hvad det var. B: Altså, jeg havde for eksempel hørt at der ligesom var åbent hus med det der tandplejer og sådan noget forskelligt jo, og så tænkte jeg at så må jeg jo tage derind. Men altså, det var bare min veninde hun havde været til et eller andet tandlæge åbent hus, og der havde hun hørt der var sådan noget. Ellers havde jeg nok ikke hørt det og var sådan taget derind eller noget. Der mangler en masse information om det. M: Så man går heller ikke til åbent hus arrangementer? Heller ikke hvis det er noget man ved man vil læse? Eller noget man er meget interesseret i? S: Jeg tror også det er dovenskab, fordi jeg har altid tænkt ej, men der er lang tid til. C: Ja, lige præcis, og nu ved jeg, at nu skal jeg lige have et år fri, så der er stadig lang tid til. S: Ja, det ender sikkert med at det bliver sådan noget lige i sidste øjeblik, så tager man lige ud hvis der er et eller andet. Ch: Det er også svært at forholde sig til når man sidder med alle sine afleveringer og al sin hverdag, og så skal man lige det ene og det andet, og så er der lige en uddannelsesmesse, men der var også det her jeg kunne lave eller det her jeg burde lave. Og der er lang tid til. J: Ja, og det kan udskydes, hvor at noget af det andet man sidder med, det kan ikke udskydes. M: Hvad med sådan noget sociale netværk på nettet, altså facebook og sådan noget, kunne det være et sted at bruge? J: Det kunne det nok godt, men jeg tror ikke det ville det ville ramme rigtig mange unge mennesker. E: Men det ville være for bredt. M: Ville det være for bredt? J: Ja, det ville være lidt a la studievalg København hvor man får en studerende ud, der så skal snakke om samtlige naturvidenskabelige uddannelser. E: Der er lidt flere fra hver? J: Er der det? E. Det var der i hvert fald sidst. E: En anden ting hvor man kan gøre det mere synligt de der reklamer der var for Københavns Universitet med de der åbent hus overalt på stationerne, de var gode. J: De der med integralet? E: Ja, de var simple og de var lige til at gå til. J: Og de var meget målrettede E: De vakte noget nysgerrighed M: Men farmaceutisk fakultet er jo en del af Københavns universitet, så de havde jo også indflydelse, men det var måske svært at se at de alle fakulteter er med inde over? E: Ja, meget. Der var noget integrale og der var noget et eller andet med køer, og noget andet. C: Der er måske også nogen der står af der. J: Ja, man rammer dem der måske tænker aha. C: Der kan være nogle der tænker, det tror jeg lige jeg springer over. J: Altså det er også, hvis jeg så en plakat hvor der stod Farmaceutisk fakultet holder åbent og så et enormt integrale, det kunne faktisk mig til at tænke over om det var noget for mig. E: Det der med at vække noget nysgerrighed. J: Ja, og det er de naturvidenskabelige man skal have fat i, og det er sådan nogen. B: Ja, dem der er lidt nørdede at kommunikere med. S: Der er også en grænse tror jeg, fordi det er sgu ikke alle som virkelig tænder på en hel masse matematik. Og hvis der er nogen som har mere interesse i kemi eller nogen andre ting og ikke lige kun gider matematik, så er det sådan lidt, man skal også finde en balance. Ch: Måske er det også sådan lidt, lige præcis med farmaceutisk der er integralet måske ikke det første som skulle stå. D: Nej, det bliver for meget. S: Piller, J: Skrive et eller andet, der kan også vække nysgerrighed, det der med nørdet at trille piller. Ch: Og det der, der lidt ligetilhed som retter sig lige præcis mod den uddannelse. C: Jeg tror også bare der er rigtig mange der ikke ved hvad det er. Bare mig, når folk spørger hvad vil du lave, og jeg så siger farmaceut, så er der mange der står.. E: Så skal du sige jeg vil gerne stå på et apotek resten af mit liv. C: Det er bare også den holdning man får nogle steder. E: Præcis C: Så skal du være en af de der søde damer der står og giver en hovedpinepiller nede på apoteket. M: men hvad med dem som har en viden om kemi, ved de det? C: Heller ikke alle sammen. B: Jeg tror ikke det er alle der ved det. S: Jeg tror også kun jeg ved det fordi jeg har interesse i det. M: Altså, det er noget du selv har fundet frem til? S: Ja M: Så man skal selv søge for at få viden om det? B: Ja det skal man B: Men det er jo lige meget hvad det er. E: Jeg ved kun hvad farmaceuter de laver fordi min ekskærestes mor arbejdede for Novo Nordisk hvor hun arbejdede sammen med nogle farmaceuter. Hun var så kemiker fra DTU. Det er sådan cirka derfor.

133 J: Jeg ved det kun fordi min mor har sagt siden jeg var 3 år skal du ikke være farmaceut? Nej, jeg skal ikke være farmaceut, jeg gider ikke stå på et apotek. O: Hvad så med jeres kemilærer, snakker han nogensinde om uddannelser med jer? D: Nej S: Altså, han har taget os med ind på universitetet, hvor de så har lavet nogle oplæg når vi har været derinde, når vi har planlagt det, så der har han taget os med ind, men det er ikke sådan at. E: Vi har været på DTU og HCØ S: Og det er sådan set kun det, altså det er ikke sådan i undervisningen vi overhovedet snakker om det. O: Så det er ikke sådan at I ville gå til en af jeres lærere hvis I var i tvivl om uddannelser for at høre dem. D: Nej B: Så går man ud og snakker med ham fra studievalg København, hvis det er man er meget i tvivl. Jeg har prøvet at snakke med ham. M: Hvad nu hvis, det her er også fra farmaceutisk fakultet, det er noget de henvender sig til lærerne med, som de kan bruge i undervisningen. Hvad nu hvis man brugte sådan noget i undervisningen, ville det være en god ide? Ville det det være en måde at komme i kontakt med jer, eller er det ligegyldigt? Det gider man måske ikke? E: Jeg tror at det er meget vigtigt at have noget fagligt ind over M: Men den er faglig. E: Ja præcis, hvis man gerne vil ind og bruge 5 år på det her, er det meget fedt at der er noget fagligt i, eftersom jeg kan se hvad det er jeg skal beskæftige sig med. M: Så det er sådan set en god måde hvis man kan benytte den? J: Hvis man kan ramme lærerne og få dem til at bruge den i undervisningen, så tror jeg faktisk det ville gøre rigtig stor forskel. S: Vi gjorde det engang i biologi på et tidspunkt, hvor vi fik noget om diabetes fra Novo Nordisk. Og der tror jeg da at de fleste de har lige kigget, man lægger jo mærke til logoet og tænker da over, nå okay de laver sådan nogle ting ikke. Ch: Også lige præcis det der med at folk ikke rigtig ved, selvom at vi har kemi, så ved vi ikke rigtig altså hvis vi ved noget om det er det ikke herfra vi har fået det at vide. Det ville måske være en meget egentlig være en meget god måde, at hvis vi fik en lille smule ind i vores undervisning på den måde. Så fik vi bare den der fornemmelse af, okay det her det går ud på det og det. C: Det er også lidt nyere i forhold til vores bøger. Hvad har vi nu og hvad kan vi så lave. Vores bøger det er mere sådan tørt og kedeligt der er ikke så meget, de er fra 70 erne. Ch: Det kan også være spændende for os at se, okay det er det her man beskæftiger sig med nu, og om 5 år kan det være det her eller det her, når man er i gang. E: Ja altså når man går ind i en kandidatuddannelse med lægemiddelforskning så er det jo meget væsentligt at den ser fremad, den er fremadsynet. Og hvis man går ind og læser lægemiddelstoffer generelt, så er det jo fordi man gerne vil udvikle noget, man gerne vil hjælpe nogen tror jeg. O: De har jo også noget hvor man kan komme ud på farmaceutisk fakultet og så følge en studerende en hel dag, og så den vej finde ud af jamen sådan er studiemiljøet, sådan er undervisningen, sådan er det faktisk at gå på Farma. Er det noget I kunne tænke jer at gøre brug af? C: Jeg tror, altså hvis det var i skoledagen hvor vi man derind og ja, men hvis det var i ferier hvor man skulle gøre det selv, så blev det måske nok ikke til noget. O: Altså, det ville jo være i skoledagen, for de skulle jo også være i skole. J: Hvis det blev gjort i forbindelse med klasseundervisningen alligevel, hvor vi ikke kun var 6 mennesker, altså sådan noget hvor det var sådan noget hvor det også var, at det også var skolen der tog noget initiativ, Ch: Ellers ville der ikke komme nogen nye mennesker ved det B: Nej, så ville man kun ramme dem som allerede har en interesse J: Så hvis man gik ud og fik fat i de enkelte lærere og sagde: tag dit a-niveau hold med ind og så giver vi dem en dag på universitetet, det tror jeg kunne være rigtig fedt. D: Ja J: At vi kom ind og så virkelig fik afprøvet det der med studiemiljø i stedet for bare at læse, der er meget gruppearbejde og en del klasseundervisning og så er der helt vildt mange forelæsninger. Men at prøve det, det tror jeg kunne være fedt. M: Men I havde ikke været ude? På KU og DTU? B: Jo, men det var sådan noget studiedag kun for gymnasieelever, og ikke nogen studerende. Så man får ikke så meget ud af det når man ikke snakker med nogen rigtige studerende. Man fik ikke rigtig indtryk af miljøet derude. Det kunne have været godt at mærke om der var stor forskel på sådan rent socialt med hvordan det virkede og stemningen derude. E: Man kan også se deres laboratorier. J: Ja, deres gode laboratorier. M: Betyder det noget hvad det er for faciliteter man har at arbejde under? E: Det gør det klart, hvis man gerne vil læse kemi. M: Der er mange forsøg, det er der i hvert fald på farmaceut, og det forestiller jeg mig da også at der er på DTU? E: Det er der? M: Så det betyder noget hvad man skal arbejde under? E: Ja, det forhold og udluftning. Udluftning er især vigtig hvis man skal stå i et laboratorium meget af dagen. Ch: Det betyder i hvert fald lidt at vide at forholdene er i orden. E: Ja J: Det at det ikke er noget fra midt i 50 erne. Du kan jo bare se det laboratorium vi har her hvis jeg havde valgt gymnasium på baggrund af laboratorieforhold, så havde jeg nok valgt Espergærde hvis det skulle være, fordi der er noget af det her der er noget gammelt. Men sådan er det. Men for mig betyder det meget at faciliteterne er i orden. Der er næsten ikke noget værre end at skulle stå og arbejde i et hul. E: Vi bruger jo også maksimalt to timer om dagen. C: Derinde der er der jo rigtig meget altså det er jo rigtig meget. E: Jeg kan godt huske da vi var inde og lave de der ekstra øvelser. J: Også at vi bliver gjort opmærksom på, altså når vi er inde og besøge, det her er det laboratorium I skal arbejde i. Det kan godt være det er løgn, men at det er så er det det fedeste laboratorium, men det kunne jo altså. E: Men så har de jo et fedeste laboratorium. O: Har muligheden for at komme til udlandet og studere indflydelse på jeres studievalg? Eller har det ingen relevans for jer? J: Det synes jeg er meget vigtigt, at jeg får mulighed for at komme ud, og prøve nogle andre uddannelses C: Det er ikke noget der betyder noget for mig. Jeg vil helst blive herhjemme.

134 E: Altså nu når jeg gerne vil være ingeniør, vi har jo sådan cirka hele verden som vores arbejdsplads, så for mig er det bare vigtigt at noget af det foregår internationalt. Det kan godt være at der bare kommer nogen til mit universitet på DTU og læser på engelsk eller tysk eller hvad de nu har tænkt sig at læse på, så man prøver noget andet end timer på dansk. J: Det er vigtigt at der er et internationalt aspekt også fordi, vi møder jo en verden der bliver mere og mere globaliseret, så vi får jo en større og større og mere international arbejdsflade, så for mig er det vigtigt at vi også får de der engelske ord og får brugt dem. Man kan jo ikke komme udenom det alligevel. Og hvis man endelig bliver forsker, så skal man jo højst sandsynligt skrive sin afhandling på engelsk, så for mig vil det være vigtigt at man får noget øvelse i det. O: Ville I så foretrække en uddannelse der var rent engelsk, eller ville I stadigvæk gerne undervises på dansk? D: Vi vil gerne starte på dansk. J: Vi skal have en flade som vi kan starte på. S: Jeg ved faktisk ikke om jeg ville læse en uddannelse hvis det hele var på engelsk. M: Det kunne dig få dig til at vælge den fra? S: Ja, jeg ville skulle bruge for meget tid på at forstå det hele. E: Det er også bare det med at sætte sig ind i nyt stof så er det lettere at det er på dansk, eftersom så behøver man ikke koncentrere sig om at forstå det engelske. J: Derfor tror jeg det er vigtigt at man starter på dansk. Ch: Ja, det starter med noget man kender, så kan man altid gøre det på engelsk engang imellem. J: Ja, det er teknisk svært. Så hvis vi starter på engelsk kan vi godt få meget tid til at gå, selvom jeg er god til engelsk. M: Vi har ikke så meget mere, vi har fået rigtig meget ud af det, og fået mange gode ting at vide. O: Er der noget I synes vi kunne spørge om som vi ikke har spurgt om. Og har I ellers nogle tilføjelser? D: Næ, vi synes det var nogle gode spørgsmål. Ch: Vi er kommet meget godt rundt om de ting man tænker over, når man skal vælge. O: Jeg har lige et spørgsmål til. Hvornår har I besluttet jer for hvad I skulle læse? 1, 2, el 3 år? D: Indenfor den sidste måned. Vi er først blevet afklaret på 3. År. Er stadig ikke helt klar over det. O: Så hvornår skal man kontakte jer? D: Så sent som muligt. Altså det er meget godt med noget information inden, men det er ikke noget man tænker så meget over på 1. og 2. år. Der er kun en fra vores klasse som har vidst hvad hun skulle hele tiden.

135 Statsgymnasium i Århus 22. april 2009 (I=Interviewer(Gitte), O=observator(Sarah), D når alle deltagerne siger noget, ved enkelt person benyttes initialer) Gitte: Moderator (M) Sarah: Observatør (O) M: Skal vi gå i gang? Det er vildt pænt at jer, at I gider bruge lidt tid, det kommer ikke til at tage mere end en lille time. D: Det er fint. M: Vi er rigtig glade fordi I vil hjælpe os. Hvor meget ved I om hvad i skal hjælpe os med? D: Vi ved ikke noget. M: I har bare sagt ja? Vi er ved at skrive speciale fra Handelshøjskolen i København, i markedsføring om Farmaceutisk Fakultet. Hvor vi prøver at finde ud af hvorfor der ikke er så mange der søger derinde. Og eftersom i har kemi er I lige deres målgruppe. D: Vi har allerede været derovre. B: Vi har også haft en inde, en tidligere elev som har været inde og snakke. M: Så I ved en masse om det? Det glæder vi også til at høre om. O: Men vi kan jo lige præsentere os selv først. Jeg hedder Sarah, jeg kommer primært til at sidde og observerer, og stille spørgsmål hist og her. Jeg læser sammen med Gitte, som er hende der skal køre hele showet. Og vi læser så begge Økonomisk Markedsføring ude på Copenhagen Business School. M: Men lad os bare gå i gang. Det kommer til at tage en lille time, og vi optager det på voice recorder. Fordi vi skal skrive det ned bagefter, så I vil blive vores kilde. Vi skal bare vide en hel masse, der er ikke noget rigtigt eller forkert. Jeg ved ikke om der er nogen af jer der har været med til sådan et interview før, men I siger bare, hvis I har noget. Der bliver en lille smule struktur, men det kommer til at køre meget som en samtale. Men I bryder bare ind, for vi vil gerne have en masse input. Vil I lige hurtigt fortælle hvem I er, og hvorfor I har valgt kemi? Er i alle sammen 3- års A: Jamen jeg hedder A. Jeg går i 3.g. jeg har kemi på højniveau, for det interesserede mig da jeg skulle vælge. E: Jamen jeg hedder E. Vi går jo alle sammen i klasse sammen, jeg tror at jeg har valgt kemi, fordi jeg synes det var noget jeg var god til i folkeskolen, og så var det vidst derfor jeg valgte det. B: Jeg hedder B, jeg tror jeg valgte kemi, fordi jeg synes fysik er spændende, men det er lidt sværere. Jeg kan bedre lide den måde man arbejder med kemien på og jeg vil gerne lave noget naturvidenskabeligt. For det kunne jeg godt forestille mig at lave flere år i træk. Jeg synes også at humaniora er spændende, men jeg kunne bare ikke lige se hvad jeg kunne bruge en sproglig studentereksamen til. Al: Jeg hedder Al. Og jeg har valgt kemi, fordi jeg troede jeg måtte springe ting i luften. Jeg har valgt at beholde kemi, fordi jeg synes det er spændende. Man kunne jo vælge efter det halve år, hvor jeg så har valgt at beholde det. Det er bare sjovt med forsøg, og lære tingene grundigt. Altså de sproglige ved jo ikke hvad der sker i verdenen. M: Så vil vi gerne have at I lige skriver ned om hvad I har tænkt jer at læse, hvis I ved det. Hvis I ikke ved det, skriver I også bare det ned.jamen så vil vi gerne snakke lidt om hvad det er I har skrevet. Det var mere så man lige får sine egne tanker uden så meget indflydelse fra jer andre. Selvom I sikkert godt ved hvad hinanden vil læse. A: Jamen jeg har skrevet at jeg gerne vil læse enten til medicin eller jordmoder. Det skifter lidt hver dag, men lige n u for tiden vil jeg gerne arbejde med mennesker og især noget med fødsler og fosterdannelser, det synes jeg er helt vildt spændende. M: Har I alle sammen biologi på et højt niveau? D: Vi har det på C-niveau. M: Okay, hvad med matematik? D: A-niveau A: Lige nu er det dét, men jeg har også tænkt lidt på at blive sygeplejerske. Men jeg ved ikke, det skifter sådan. Jeg har også overvejet at blive Farmaceut. Det ligger der stadigvæk, jeg har ikke lagt det helt på hylden. M: Skal du læse videre med det samme? A: Nej jeg tager et års pause. E: Altså jeg har skrevet at jeg skal lave noget med kroppen, og helst noget med anatomi og fysiologi. Det har altid været det der interesserer mig. Så jeg ved ikke rigtigt hvad det skulle være, men jeg kunne også godt tænke mig, eller jeg overvejer at komme ind på Farma. Fordi, der har vi også været, og der skal man fremstille medicin, og det er også spændende at vide hvordan det fungerer i kroppen. Eller måske sygeplejerske, men jeg ved det ikke. M: Holder du også pause? E: Ja, det gør jeg, et år. A: Det tror jeg vi alle gør. D: Ja Ba: Jeg har også haft nogle forskellige ideer om forskellige ting, og så bare for og imod. Jeg har overvejet noget molekylær biologi, fordi jeg har været i praktik ude i forskerparken hernede for det molekylære institut i niende. Hvor man så laver nogle helt vildt spændende ting med proteiner. Og så kunne det være en spændende måde at arbejde med kemi og biologi, så man fik en god vinkel. Men det er måske bare lidt bare for forskerbaseret. Jeg tænker ligeså meget på civilingeniør hvor det så er erhvervsorienteret, og hvor man får en meget bred viden. Jeg er lidt bange for at specialisere mig for tidligt, så jeg kan godt lide en bred uddannelse. Hvor man kan specialisere sig mens man læser. Og det er nok det der er mit største problem med Farmaceut for det er spændende, for jeg synes også at medicin er spændende, jeg gider bare ikke være læge. Så vil jeg hellere tage medicindelen af det, men så har man ligesom bestemt, så skal det være medicin resten af tiden, og det område. Så det er faktisk mit, udover det ligger i København, så er det der får mig til at sige nej og overveje noget andet. Men nu har jeg et år tilbage at finde ud af det. Al: Jeg har to, farmaceut eller matematik. Farmaceut det er mest fordi, jeg synes ikke, det er vildt specialiseret, jeg synes, at det er bredt, og man kan arbejde i industrien, man kan arbejde på et apotek, og så kan man arbejde indenfor hospitalsvæsenet. Jeg kan godt lide den kombination at arbejde med mennesker og kroppen, og så synes jeg bare, at det er ekstremt spændende, at man bare kan tage en blomst, og sige: her er et eller andet der virker i denne her og så finde ud af hvordan man får det stof ud af blomsten og på den måde kan man også hjælpe mennesker. Men det betyder også meget for mig, at jeg synes fagene er spændende, anatomi kombineret med kemi og så får man også en ok økonomi når man drager ud på den anden side. Og matematik det er mest fordi jeg synes at det er sjovt, og det er det eneste fag, som jeg ikke er blevet helt vildt træt af i løbet af min gymnasietid. Og det er så håndgribeligt, men mit problem er så at jeg ikke ved hvad jeg skulle bruge det til, og jeg gider ikke være lære, eller arbejde i en bank for den sags skyld. Så det bliver nok Farma, indtil videre. M: Hvor meget fylder det her, nu siger du, at du skifter hver dag, men hvor meget fylder det at tage en beslutning? Bruger I meget tid? Er I bange for at vælge forkert? D: ja.

136 Al: Jeg tror ikke at jeg er så bange for at vælge forkert, jeg kender mange som har valgt forkert. De har så bare fået oplevelsen ud af det. Altså, jeg er jo meget yngre end de andre. Altså, jeg vil bare gerne have, at der er noget jeg kan se frem til. Jeg tager det som det kommer, jeg skal bare have et eller andet som jeg tænker, jeg kunne måske tænke mig at være der her for ligesom at have et billede af hvordan min fremtid skal danne sig. Ellers så kommer der ikke nogen fremtid ved bare at tænke det kommer en dag. A: Jeg tror også lidt det er det der driver mig, jeg har det meget sådan, at jeg gerne vil vide hvad der skal ske. Og sådan som en ting som at skulle vide hvad man skal uddanne sig til er rimelig stort. Så selvom der er over et år til, at jeg rent faktisk skal i gang og rent faktisk skal vælge hvad det er jeg vil, så er jeg meget opsat på hvad det egentlig er jeg vil nu. Altså så har jeg også tid til det. E: jeg synes også at det giver én en ro at vide hvad man skal, fordi når man ikke ved hvad man skal, så sidder man bare, og for det første ikke ved hvad man skal og man skal finde ud af hvad man skal. Men når man ved hvad man gerne vil videre indenfor, så kan man godt tage det lidt mere roligt, fordi så føler man lidt at man er på den rette vej, selvom man ikke helt ved hvor det er man skal hen. B: Jeg synes ligeså meget det er det med hvor det bliver i landet, nu har jeg altid boet i Århus, og nu flytter jeg fra Århus her i mit sabbatår for at bo hos mine forældre. Men bare den der med at jeg ikke ved hvor jeg så kommer til at bo bagefter, for hvis jeg skal læse ingeniør eller farmaceut så er det jo i København, for det er kun molekylærbiologen, og det er nok den jeg er mindst opsat på lige nu, som man kan tage her i Århus M: Hvordan har du det med at skulle flytte? B: Jeg er ikke så glad for at skulle flytte til København, og det er egentlig ikke fordi, jeg har noget imod byen, min mor er derovrefra, og jeg har noget familie derovre. Men man sidder bare fast der, altså hvis du først har fået en uddannelse derovre, så er det virkelig svært at komme med en god grund til at flytte tilbage til Århus, fordi uddannelserne er derovre. Og hvis jeg skal være helt ærligt, så er der godt nok mange der ender op, om ikke med børn, så i hvert fald halvvejs i løbet af de 5 år. Al: Jeg har allerede et problem med, at jeg ikke kender nogen i København, min faster arbejder meget derovre, så hun kommer naturligt til at være mere og mere derovre. Men jeg synes måske København udadtil er meget, for mig at se, en upersonlig by. Det er klart at alle der flytter dertil de siger jo også at den er super hyggelig, og det gælder jo også når man har fået rammerne. Men det er det eneste sted du kan tage den i hele Danmark, så dem der kommer på studiet kommer og er ligesom dig. De kender måske ikke nogen, og alle er i samme situation. M: Hvad med jer, vil i flytte eller ikke flytte? A: Altså det skifter også, men jeg har længe været opsat på, at jeg gerne vil til Aalborg og bo. Fordi jeg har tænkt, at København har tænkt var lidt for snobbet, især når man kommer fra Århus, altså godt nok er det en storby, nej det er det ikke. Men Århus har da sine storbytræk, men det er alligevel sådan, at alle folk bare er jyder og det kan man altså godt mærke på mentaliteten rundt omkring, og så har jeg tænkt for at komme lidt væk, så kunne man tage til Aalborg. Men så vil jeg egentlig bare gerne blive i Århus, og nu er jeg blevet sådan lidt, efter vi lige har været skiferie, så har jeg igen haft lyst til at komme lidt væk fra Århus. Så nu tænker jeg sådan lidt at alle muligheder egentlig er åbne. M: Hvad skal I næste år? Rejse? Arbejde? Al: Vi to (hende og A) skal til Canada som skibumser. Så der er jo også meget der kan nå at ske, det kan jo være vi møder nogen fra København, som synes, at der skal vi bare over. Og så ender det med en ring på fingeren. B: Jeg flytter hjem til mine forældre i Års noget af tiden, og har planlagt at skulle ud og rejse, en måneds til Irland og regner med at skulle ud og sejle nede ved New Zealand. Men ikke en halv års tur. Al: Jeg vil bare gerne ud og se verdenen, så jeg kunne godt finde på at tage 2 år. Altså, jeg har en fjern slægtning som dyrker noget kinesisk natur lægemedicin, han er ikke uddannet, men han kan en masse ting, eksempelvis ved han hvilke natur ting man kan benytte. M: Når i nu skal vælge denne uddannelse, er det så kun jeres egen, eller hvad har indflydelse på hvad I vælger? Nu siger I jobmuligheder? Hvad med studiemiljø? Hvad med interesser? E: Da vi var derovre og snakke med dem, der lagde de meget vægt på at der var meget socialt. De kommer jo fra hele landet, og kender ikke hinanden. Som jeg har fået indtryk af det, så er der stort sammenhold. Al: Det hjalp at vi havde hende pigen ude fra et par uger siden, hun havde nemlig gået her, og hun har haft vores lærere, og hun havde kom fra det fuldstændige sted som vi gør. Hun tog så til København og læste på FARMA, og der blev jeg virkelig overbevist om, at der er dét her megafede studiemiljø, og der er nogen, der tager hånd om dig. Altså uddannelser man er på, siger jo at vi har bare et rigtigt socialt miljø, og vi har det tilfælles etc. Men det tror man måske ikke så meget på i sådan en grad som jeg kom til nu efter hun har været her. Fordi der bliver gjort noget for en, og de gør noget for at ryste en sammen, fordi man kommer fra alle mulige steder i landet. M: Så det kunne godt have indflydelse i sidste ende, om der er det her studiemiljø? Al: Helt klart, det er vigtigt at man har det godt der hvor man er. Hvis man føler sig helt alene, så kan det jo være fuldstændig uoverkommeligt. M: Hvad med sådan som venner siger? Har det noget indflydelse, og snakker I meget om det? E: Selvfølgelig snakker man om det, men vi har jo alle sammen det samme problem. Man kunne godt mærke, at det kom i en bølge, at der bare ikke var nogen af os, der skulle til København. A: Vi var i København i ferien og der var vi ude på DTU, og vi var der på en grå regnvejrsdag, alle bygningerne var grå, det var alt for gråt. E: Jeg var derover for at se det, og så var det var bare gråt og København. Al: Altså i forhold til venner har jeg det ikke sådan at jeg stresser, fordi der er en der bor i Aalborg. Jeg har sværere ved at se mine venner som bor i byen, som jeg har det med at se min veninde som er flyttet til Viborg i 8. klasse, hende ser jeg mere end jeg ser dem her. Så jeg tror ikke det er noget problem bare at tage toget. Jeg skal jo alligevel besøge de gamle. M: så det betyder ikke så meget? B: Nej jeg skal sige, at det betyder mere for mig hvordan studiet er i det hele taget. Jeg tænker meget på om civilingeniør er meget gruppearbejde. For det er ingeniøruddannelserne. Og der har jeg det sådan, at jeg kan meget godt lide gruppearbejde, men alt med måde. Så det betyder meget for mig, hvordan selve studiet forløber. Hvor jeg sagtens kan forstå at du snakker om Farmaceut, så når man er i laboratoriet så er man altid to, og det er rigtig rart. Man kan sige, at selvom man godt kan finde ud af det, så er det meget rart at der står en ved siden af når man skal lave et forsøg. Men det er igen hvor meget vil man gerne lave i grupper, og hvor meget vil man gerne lave selv. Det tænker jeg da helt klart meget over. M: Der er ikke noget der siger: det er dét her der er afgørende for hvad jeg vil? D: der er en masse ting. Al: der er mere der trækker end selve studiet. For eksempel hvis man kommer til København, så starter man igen, så får man nogle nye venner og prøver noget nyt. Det er jo også vigtigt at der skal ske noget nyt. Det har jeg diskuteret meget med min faster, at hvis du bare bliver i Århus så det er det eneste du har kendt det er Århus. Du har selvfølgelig været ude og rejse, men du har ikke vidst hvordan andre steder fungerer. Nu flytter du til Års, det er jo selvfølgelig en mega omvæltning. B: Det er sådan den forkerte vej. E: jamen det skal der da også være plads til. Man skal bare bruge lidt omvæltning en gang imellem. Nu må man se hvordan det går, man kan jo altid vende tilbage. B: Nu har jeg en kæreste her i byen, og han læser ingeniør, men det er ikke sådan at det skal have betydning for min beslutning, men selvfølgelig er det noget jeg tænker over, at nu har jeg det her sabbatår, hvor der sker alt muligt fordi jeg skal ud og rejse, og er væk i det hele taget da jeg flytter til en anden by. Men stadigvæk, prøv lige at flyt 3 timer væk til København.

137 E: Min kæreste er i militæret i øjeblikket og han slutter først næste august. Men jeg har jo stadigvæk mit sabbatår. Men han vil i hvert fald gerne til København, for han vil gerne læse til politibetjent, så vi kommer nok derover alligevel. Og vi bor sammen, så det kan godt være at jeg ender derovre alligevel. Al: men hvis man nu møder nogen derover, så kan man til at sidde fast derovre. Og der er mega mange firmaer der ligger i og omkring København. Og i hvert fald på Sjælland. Så man er tvunget i gåseøjne til at blive derovre, medmindre man vil arbejde indenfor hospitalsvæsenet eller apotek. Og jeg har ikke særlig megen lyst til at arbejde på et apotek. B: Nej det har jeg heller ikke. Al: Så jeg skal helst ind i industrien, hvis jeg skal være Farmaceut. Og der ligger det hele ligesom derover. Der ligger ikke rigtig noget herovre, og det der ligger her, det ligger jo ikke en gang i Århus. Det ligger sådan i Vejle eller sådan. M: Hvorfor vil du ikke arbejde på et apotek? Al: Det ved jeg ikke. Men det ville jeg da måske også godt, men jeg tror bare at jeg skulle bruge noget der er lidt mere stort. Altså det kan da sagtens være at jeg ender med at være på apotek, det kan jo ikke udelukkes overhovedet. Men det har jeg bare slet ikke overvejet. B: Hvis jeg vælger Farmaceut, så er det for at arbejde på et hospital. Altså, jeg er meget enig i Al, jeg har hele tiden haft det sådan, at jeg skal bare ikke være på et apotek. Al: Jeg har det sådan, jeg skal være en del af noget større B: Der er også derfor at ingeniør uddannelsen den tiltrækker mig, for jeg vil gerne være en del af en virksomhed og være en del af erhvervslivet på den måde. Det kan jo også godt være at man kan være det på et apotek. Det er lidt noget andet. Al: Man sender jo ikke en apoteker til Indien til at grave en plante op. B: Nej præcis. E: Apotekere ved bare en hel masse om en masse medicin, tænker jeg. Men at dem der arbejder i industrien de forsker ligesom, og laver selv medicinen. Der er en hel klar forskel synes jeg. A: Jeg kan godt lide farmaceuten, det vi fik forklaret, da vi var i København, at vi var bindeleddet mellem læger og medicinindustrien og så ingeniørerne, dem der mere skal lave det. Og den del kan jeg helt vildt godt lide, at man sådan er med til at kombinere sådan nogle forskellige ting, og har den brede viden, som man kan bruge til noget. Det er mere det der trækker, vil jeg sige. M: Hvis I nu havde en drømmeuddannelse, og I ikke havde alle fagene, ville i så supplere? D: Ja. M: Nu ved I jo rigtig rigtig meget om Farmaceutisk fakultet. Så vi dropper det med post-its. For vi har været rigtig meget inde på det. O: Jeg har bare en ting, der er mange ting som I snakker om, omkring Farmaceut, kan man godt læse andre steder. Det er jo kun fordi Farmaceut der kan du læse til apoteker samtidig i København. Al: Ja man kan læse medicinalkemi, som minder meget om det. Men mit problem er, at industrien ligger i København, så hvis jeg alligevel skal til København, kan jeg ligeså godt gøre det med det samme. M: Men overvejer I nogle af de konkurrerende uddannelser, nogle af dem som minder om Farmaceut? E: Jeg har overvejet biokemi. B: Ja men så er det bare på universitetet igen, og så er det at finde ud af om det så bliver ekstremt forskerorienteret. For jeg er ikke den type der ville kunne klare at skulle stå på de små forskerhold. Jeg vil helt vildt gerne være med, for det er spændende, men jeg tror ikke at det er den vinkel på det, som jeg egentlig gerne vil have. Så det er min begrundelse for ikke at tage en universitetsuddannelse og tage en phd. Men tage farmaceuten i stedet. M: Det er jo også en universitetsuddannelse. B: Det er det jo helt sikkert, men ikke sådan, det er mere standard. M: Hvis I skulle tage til København, så ville I tage den? Al: Jeg har ikke andre jeg har overvejet. B: DTU virkede nok også god, den ligger lidt mellem DTU og Farma. E: DTU er totalt trist. Al: Jeg synes menneskene var flinke. E: Men folk der var søde, og min mor har klaret sig igennem, så kan jeg også. B: det mest nørdede er, at de bygger op kvartiler. Så går man i skole i den ene og bor i den anden. O: Nu nævnte du din mor lige før, har det også betydning hvad jeres forældre har lavet? D: Helt sikkert. Al: Min mor har ikke nogen uddannelse, og min far er maskinarbejder. A: Min mor er bioanalytiker ude på Skejby sygehus hvor hun har en ledende stilling og min far er selvstændig forflytnings instruktør. Han laver kurser for folk, for sundhedspersonale omkring hvordan man skal flytte folk. De arbejder begge to på sygehus, og min far har meget den del at man skal snakke og være sammen med mennesker. Mens min mor er bioanalytiker og nusser med nogle småting. Det er da helt klart, at jeg har en blanding af de to. Jeg har den der behov for at møde mennesket, og ikke bare at sidde og rode i et eller andet, men samtidig synes jeg, at en del af det er sindssygt spændende. Så det er lidt det der gør, at jeg er kommet over mod medicin. E: Min mor har meget med mennesker at gøre. Hun er uddannet social og sundhedshjælper, og hun har også arbejdet inden for sygehuset i børneafdelingen, så hun har også meget med mennesker at gøre. Så det er jeg nok også blevet påvirket af. B: Jeg vil også gerne have med mennesker at gøre Al: Jeg vil godt have indirekte kontakt med mennesker. Mennesker de er da meget sjove, men jeg er ikke så gode til dem. Men at jeg så laver medicin til dem, så hjælper jeg dem indirekte. B: Min far er advokat og selvstændig og min mor er egentlig uddannet civilingeniør i kemi men det jeg har set ved hende, det er at se hvor meget forskelligt man kan bruge den uddannelse til. Fordi jeg tror det hun laver nu er noget med miljø og arbejdssikkerhed, så hun var hos Danisco en del år og er nu hos Grundfoss. Og rejser en del rundt. Det er ikke sådan fordi hun sidder i et laboratorium, det gjorde hun de første to år, men så holdte hun op med det. Altså mine forældres uddannelse har gjort, at der aldrig har været tvivl om, at jeg skulle i gymnasiet, der har aldrig rigtig været andre muligheder. Det er ikke noget, jeg har tænkt over, det skulle man bare. Og jeg skal også have en kandidatuddannelse, for det skal jeg bare. M: Er det dig selv der vil det, eller? B: Det er mig selv der vil det, det er ikke noget mine forældre siger jeg skal, og det har de aldrig gjort, men jeg kan bare ikke overhovedet se, hvad jeg ellers skulle. Altså hvad det så skal være for en, det er jeg ikke helt sikker på endnu altså jeg har nogle ideer, men jeg har aldrig været i tvivl om, altså når folk snakker om hvad man skal bagefter, så ved jeg godt jeg skal afsætte 5 år til det. E: Sådan har jeg det også, men altså det har ikke noget med mine forældre at gøre. B: Jeg ved heller ikke om det har noget med mine forældre at gøre, men E: Jeg ved det slet ikke, jeg tror mine fastre har gået handels et eller andet, men altså jeg er den første der går på alment gymnasium i formentlig nogensinde. Så ja, jeg har haft frit valg på alle hylder.

138 M: Vi kunne godt tænke os at vise jer lidt materiale. I har jo sikkert set alt det fra Farmaceut, men vi vil gerne lige vise jer det alligevel sammen med noget fra nogle andre studier, for at høre lidt også om deres konkurrenter. Og høre hvad I sådan lige umiddelbart falder over, og hvad I ville vælge hvis I skulle vælge mellem dem. Om der er nogen af dem hvor I tænker, det ser spændende ud. A: Kemiingeniør og bioteknologi Al: Problemet er bare hvis du tager den i Århus, så er problemet bare i forhold til DTU, at så er du låst meget fast i forvejen, hvorimod hvis du tager den på DTU så kan du sådan mikse meget, og få sådan noget erhvervsøkonomi med ind i og sådan. Altså det er lidt nemmere at pille ved uddannelserne derovre, i det at der er så mange. M: Hvad med i forhold til når I sådan lige umiddelbart kigger ud over dem her? Er der så nogen af dem som lige tiltrækker mere end andre? Sådan nogle som jer som godt kan lide kemi? Hvis I nu ser bort fra, hvad det er, og bare kigger på billederne, fuldstændig, hvad tænker I så? Al: Altså den der er ikke særlig tiltalende. ( Cand.Scient lægemiddelvidenskab 2009 edition, Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet) Den der er til gengæld god. ( Biologi, Kemi, Miljø og Bioteknologi Aalborg Universitet) M: Og hvorfor? Al: Fordi den bærer præg af hvad det er man laver. A: Det er også bare, de er meget prangende i deres farver, og de ser ikke så tørre ud altså de her fra Århus, de er kedelige, (Kemiingeniør og bioteknologi ) eller sådan en med en glad mand. ( Cand.Scient lægemiddelvidenskab 2009 edition, Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet) M: Den er heller ikke god? A: Nej E: Den er sådan tvunget glad. B: Ja, den der med smil, den er sådan overdrevet, det virker som et eller andet fitness. Al: Men ud over det, så er den rigtig god. B: Ja ja, den er flot lavet A: Men farverne og sådan noget i den fra Aalborg. (Studieguide 2009 aau.dk) Den ser professionel ud samtidig med man får den der, ej, der er både noget undervisning og noget socialt, men det ser seriøst ud også. ( Biologi, Kemi, Miljø og Bioteknologi ) M: Hvad så med denne her som I kender fra Farmaceutisk fakultet?(farmaceuter her, dér og alle vegne) Al: Den er sådan lidt 8. klasse-agtig. A: Ja, lige præcis, og det der gule farve der. E: Hej, vi er farmaceuter se på os. A: Og så alle de der billeder med glade mennesker, det er sådan lidt. M: Er den for useriøs? B: Måske ved første øjekast. A: Ej, jeg ved ikke om den er useriøs, men jeg tror bare at den viser, det er at de har et godt sammenhold. For der står jo. B: Men det ser bare ikke så, altså du tænker ikke lige ej det er medicin eller det har noget med kemi at gøre. Al: Det der det er skolebilen. B: Ja, den virker måske lidt useriøs. Al: Jeg er faktisk ret overrasket over hvor der er solskin over DTU. Der var virkelig mørkt den dag vi var der. Den er meget simpel den der. Den er sgu flot den er. A: Ja, den er faktisk flot den der fra DTU. B: Jeg elsker bare det med, når tingene er lavet i kasser, så man kan se, hvad det er det går ud på. Så der er et overblik Jeg synes især dem der fra Århus, der skal man lidt lede rundt og mit største problem er at sammenligne uddannelserne. Fordi det er nogle forskellige ting der står i alle brochurerne. Så hvis man skal sammenligne det med noget tilsvarende fra en anden uddannelse, det er sådan noget der faktisk kan gøre mig lidt gal på de der brochurer faktisk. O: Hvad er det så du vil sammenligne? B: Sammenligne for eksempel jobmuligheder bagefter, om du bliver nødt til at, for at tage et eksempel med de klassiske universitetsuddannelser, der skal du jo tage en kandidat nærmest, du kan ikke bruge bacheloren til så meget. Al: Ikke i Danmark nej. B: Så den der med at eksempelvis at stoppe efter tre år så arbejde et år og så gå videre, som der er nogen der laver, den er ikke helt så oplagt her i hvert fald. Men altså om det er virksomheder eller hardcore forskning sådan nogle ting. Og hvad det er for nogle funktioner man skal udfylde. Det er selvfølgelig svært at sige, det kommer meget an på hvordan du former din uddannelse. Men bare sådan noget med på en eller anden måde nogle eksempler på hvad det er man kan bruge tingene til. M: Hvad sådan noget med at se nogle der allerede læser der? Al: Der er der sådan en her, den er rigtig god. D: Det er godt. A: Det er helt vildt godt. E: Jeg har læst dem. Det er vigtigt for mig at se, jamen der er masse der kommer udefra i landet, og fortæller om selve studiet og sådan. O: Tror I på det? M: I tænker ikke bare at det er sådan noget der altid står? E: Jeg tror måske mest jeg tror på det, fordi jeg har hørt det fra andre, og fordi vi selv har været derovre og hende der der kom og fortalte om det, altså. M: Så der skal mere til end bare hvad der står i brochuren? E: Det gode ved det er at der er flere. B: Altså, jeg tror halvdelen af klassen, da vi gik ud fra farmaceut, de tænkte, det skal jeg læse. De er gode til at sælge det. A: Ja, han var godt nok god til det. M: Det er jo også sådan noget de lægger rigtig meget vægt på. Var det dem der havde taget kontakt eller er det jer selv? A: Jeg tror det var vores lærer. E: Men ham der fortalte om selve studiet, og sådan noget, han var i gang med at skrive speciale eller sådan noget. B: Nej, han holdt pause fra sin uddannelse, fordi han lavede noget arbejde og lavede noget for skolen, holdt de der oplæg. Al: Og da vi kom op til ham der, der lavede oplægget, han var ikke særlig nørdet, ham der sådan lavede det der oplæg om hvordan skolegangen. Han var meget sød egentlig, men at han bare var meget ung og var god til at sætte gang i den. Og han fortalte også at han var fra Aalborg, og hvordan det var at flytte derover, og hvor han boede. A: Han tog også lidt pis på os. Jeg ved ikke, jeg synes også det er meget det der med at høre hvordan det er at gå på studiet, det har helt vild stor indflydelse på hvad man vælger synes jeg, især fordi jeg har haft det sådan i forhold til medicin, at det var bare sådan lidt for stræbet studie, og lidt for meget bam bam bam.

139 B: Sådan lidt mig mod de andre. A: Ja, lige præcis. Men efter at have hørt vores kemilærers søn læser medicin og min mor har flere ude på hendes laboratorium som læser medicin, de laver specialer og sådan noget. Og så snakker man lidt med dem og hører lidt rundt omkring, hvordan folk de synes det er, og det virker bare som om det er et okay socialt studie og man har et godt sammenhold. M: Så en ting er hvad man ligesom har af fordomme om studier, og en anden ting er hvordan det er at læse det? B: Det kommer meget an på hvordan det bliver præsenteret fordi der var det der åbent hus arrangement her, og der var jeg nemlig også inde og høre det der medicin, ikke fordi jeg skulle læse det, men der var også nogle andre uddannelser inde, og hun havde sådan en sådan en, ej men det er hyggeligt og så kunne man mødes med sine læsepartnere og høre hinanden i tingene fordi man skulle kunne de her 300 sider udenad. Så hun var sådan helt vildt glad for det, og hun blev bare ved med at fortælle om alle de her ting, og hver gang hun sagde noget så tænkte jeg bare, okay det her skal jeg bare aldrig aldrig aldrig nogensinde lave. Al: Jeg tænker bare at dem der kommer ind på medicinstudiet, de har ligesom stræbet rigtig meget for at komme ind på det, så jeg tror måske ikke det bliver så stræberorienteret når de først er kommet ind. For så er det sådan lidt ej, men vi er sgu alle sammen i samme båd, vi har alle sammen kæmpet for at komme med. B: Det er ikke sådan, altså alle de uddannelser jeg kigger på, der skal man nærmest bare være bestået, hvilket er sådan lidt ironisk fordi jeg godt kunne komme ind på noget andet. Al: Det er fandme noget som er sådan lidt et skræmmebillede det er sådan en oversigt over hvor industrien ligger. København. Og det har man bare set før i forbindelse med farmaceut, og det er sådan lidt, ej okay Medicon Valley. M: Så det er ikke nødvendigvis godt, at det er sådan her? D: Nej M: Er det sådan at de skal passe på hvor meget de kommunikerer det her ud? E: Ja, for det er sådan når jeg kigger på det her så er det sådan lidt, jamen hvis jeg endelig har lyst til at læse derovre. Århus O: Der er ikke nogen muligheder i Jylland? D: Nej A: Selvfølgelig er der muligheder i Jylland, men ikke i forhold til København. M: Men det er måske det som I ser? Al: Ja, jeg ser det rigtig meget. Hvis jeg for eksempel rigtig meget savner Århus, så er der bare så meget i København at jeg ikke kan komme tilbage. E: Ja Hvad med sådan noget med de internationale muligheder der er? Er det noget I tænker over? Al: Meget A: Nej B: Ikke sådan så meget arbejde bagefter, mere sådan som et led i uddannelsen. Altså, jeg kunne sagtens forestille mig at tage noget tid, et halvt år eller et eller andet, forskellige steder, det kunne jeg helt vildt godt tænke mig. Også måske engang når man er nyuddannet eller efter et par år så tage nogle år i udlandet. Men jeg kan ikke forestille mig at tage til udlandet og arbejde og bo der resten af livet. Al: Altså, jeg er halvt kineser og jeg har hele min mors side i Kina, hvor de jo også, det går jo fremragende for deres medicin, så der kunne jeg måske godt forestille mig at arbejde noget altså, de er i gang med store forskningsprojekter og de samarbejder også med, der er jo den der farmaceut et eller andet samling ud over hele verden, der er de jo også til alle mulige konferencer og sådan noget i Kina. Men det jeg synes der er tillokkende til ved for eksempel at arbejde i Kina, det er at de har så meget mere naturmedicin og det synes jeg er det spændende ved medicin, at deres medicin ligger så meget tættere på selve naturen end vores måske meget syntetiske medicin, så der kunne jeg måske godt forestille mig at flytte ned, altså, nu må vi se hvordan tingene flasker sig. B: Altså, jeg tror ikke jeg vil komme væk fra Norden i hvert fald. Hvis jeg skulle ville det nok blive sådan noget England, deroppe et sted Irland og sådan noget, også Canada altså jeg skal helst være heroppe af. Al: Jeg taler jo også sproget, så derfor så er det nemmere når man er i Kina. Og Kina det er da et godt land når man har pengene til det. B: Det skal man så også lige have. M: Vi har også nogle andre ting vi gerne lige vil vise jer. For det første vil vi gerne spørge jer om denne her, det er kalenderen? A: Den har vi ikke set før. D: Nej Al: Jeg elsker at de tager så meget pis på alting. B: Ja det der med farmaceuterne. A: Hvad er det? E: det er Indiana Jones. M: Hvordan fungere det når man skal kommunikere sit studie ud og når det er farmaceutstudiet, er det så den rigtige måde at gøre det på, på sådan en kalender, sådan en chili kalender? A: Ej, men den der den får de jo kun på studiet, gør de ikke? Det er kun dem fra studiet der får sådan en der? O: De har også givet den ud til nogen. A: Okay B: Jeg tror ikke vi har set den før, men vi har haft den der plakat hængende, hvor det er den samme overskrift. Al: Når jeg ser den der plakat så tror jeg slet ikke jeg vil røre ved den. Når man så ser okay farmaceut så kommer man til at grine for man ved jo godt de er sådan lidt jokede, for man kan se på de der kitler de har fået, og at de bare har det sjovt. O: Men tror I overhovedet det er den rigtige måde? B: Jeg tror ikke der er så mange der ser det, og tænker over det. Al: Ikke at det er sådan at du kan sige, hey det er farmaceut. M: Fanger man nogen som man måske ellers ikke ville fange? B: Det tror jeg ikke man gør faktisk. Altså nu har jeg heller ikke sådan en kalender der, fordi jeg kommer altid til at købe en midt i sommerferien, for jeg kan ikke klare mig uden en kalender. Så når vi får dem, så er det for sent. Al: Men altså jeg mener, den er jo voldsomt grim. Man tror det er et actionstudie eller. B: Og så, jeg ved ikke om. A: Det ser ud som om, det er spændende hele tiden. B: Jeg tror ikke, at man fanger nogen, som man ikke ville i forvejen. Dem som ikke ville kunne kende farmaceutuddannelsen eller tænke over den i forvejen, jeg tror ikke vælger den, selvom de ser den. Al: Far-cu-cieter (siger det som dem der ikke kender uddannelsen og ikke kan stave til det) M: Hvad med de her, har I set dem? D: Nej

140 M: De er egentlig henvendt til læreren, men de bruger dem også nogle steder i undervisningen. Tror I at, nu er det ikke lige jer, for I kender farmaceutisk fakultet, men tror I ellers at hvis man får noget materiale af den her slags, af sin lærer, tror I så det virker? B: Altså hvis man ved at det er farmaceutuddannelsen A: Ja, og der er også logo på forsiden. M: I kemiundervisningen man får noget viden om det og man kan se lidt om hvad de laver, tror I det kunne vække interesse? M: Det er med henblik på kemistuderende. O: Som supplement til en time eller til bøgerne. B: Det tror jeg, det kunne være altså, hvis man havde et emne, hvor det kunne passe ind, og man så kunne sige, her har vi rent faktisk nogle eksempler på, hvad der sker her i Danmark, med noget som er et konkret eksempel fra en uddannelse. Al: Jeg synes da for eksempel at den ville sælge meget godt allerede nu. Unik evolutionsbindeenhedsstoffer, det synes jeg er enormt spændende i modsætning til titrering for eksempel. B: Da vi skulle skrive om AT, det var om sådan noget rejse noget, der havde jeg tænkt mig at skrive om malaria, det kunne jeg så ikke komme til, men der fik jeg også sådan en bog fra farmaceut og farmaceutisk institut, hvor der stor noget om, altså noget kort om sygdommen og medicinen og sådan noget. Så det at man sådan kan få i materiale derfra om nogle ting man selv har fundet på eller synes er spændende, eller hvad man skal sige, eller sådan nogle emner man selv lige. Men det er jo folk der er interesseret i det i forvejen. M: Jamen det er jo, altså farmaceut, vi skal jo også være ærlige, det er jo ikke humanisterne de prøver at ramme, de prøver at ramme jer. Men det her er, måske kan man se lidt mere om hvad man kan bruge det til. Al: Det tror jeg faktisk ville kunne ramme generelt meget bredt. Når jeg lige ser overskrifterne, der står jo alt muligt; altså der står nanoteknologi, og nano et eller andet, og epilepsibehandling, så er der noget for dem der godt kan lide mennesker, og noget med opbevaringer også, det er jo sådan noget okay det er jo også sjovt. Det er godt fordi der er noget for alle. B: Også det der med at man kan sige, at det er noget der sådan konkret er sket her i landet, fordi tit, altså alt vores undervisningsstof det bliver også sådan lidt fjernt, så det ville da helt klart være et frisk pust. A: Den er også sådan ret visuel. Altså, der er mange billeder og meget, som man ligesom kan forholde sig til. Fordi hvis man bare fik udstukket noget hvordan bare stod sådan, så får man sådan lidt en ide om at hele studiet bare er sådan, altså bare sådan læse læse læse. Her der er det sådan meget visuelt og meget fangende billeder synes jeg i hvert fald. E: Der er også emner, altså sådan meget brede emner. A: Ja Al: Ja, det er det, den rammer alle denne her. Der er både noget for dem der kunne tænke sig at læse noget med mennesker, og så er der noget med computere og noget. E: Og så er den jo up to date. D: Ja E: Det er kun et plus. A: Helt klart et plus. M: Hvornår er det realistisk at kommunikere til jer? Nu siger I, at I tænker nu at I skal først have et år? E: I 3.g vil jeg sige. D: Ja A: 1.g og 2.g det er alt for fjernt. B: Ja, i 1 og 2.g der havde jeg da sådan lidt ide om det og sådan noget, men man havde travlt med så meget andet, så det er faktisk først her i 3.g det sådan har slået en, at det sådan er nu det sådan sker. Al: Men også fordi man ligesom, altså i 3.g der kommer man lidt til at prøve hvad der lidt minder om altså selvstændigt arbejde. Det har man også i 2.g, men altså her bliver man virkelig sluppet løs med den der store skriftlige opgave og sådan noget. At arbejdsstrukturen måske minder en lille smule om det man kan møde på universitetet, men også så er man jo klar til at komme videre. Nu er man virkelig ved at brække sig over skolen, men man skal alligevel lige tænke på at man skal lave et eller andet bagefter. B: Nu tænker man det videre. Man tænker ikke bare på at man skal i skole, man tænker på det næste. A: Nu har man tid til at tænke, men hvad har jeg lyst til? D: Ja Al: Det har man da tænkt i 2.g, der sidder man da og tænker, hvad har jeg lyst til i fremtiden. Det er sådan, kan jeg ikke bare blive færdig med skolen? M: Okay, så det er ikke sådan noget man lige gør? E: Men det skal være løbende så det ikke bare kommer i en klump, fordi, sådan har jeg det i hvert fald, og nu skal I bare vide det, fordi nu kommer al information på en gang, og så bare. B: Lige præcis, det var fedt vi havde den der tur til København, hvor vi så var ovre at se nogle af uddannelserne, og så kom vi hjem, og så var der det der åbent hus hvor der så igen var nogle uddannelser. Og så har vi også, altså lærere er altid Al: Men altså vi kom jo først over til København i december måned A: Det passede mig fint. Al: Ja ja, men altså man skal ikke sådan starte, velkommen tilbage til gymnasiet, her er en masse uddannelser I kan altså overhovedet ikke, de skal starte langsomt op, det skal først komme sådan hen af imod der til sidst. B: Men jeg også hvis vi stadig kan få noget nu. Jeg har rent faktisk brugt vores studievejleder. Ikke at jeg fik så meget ud af det, for jeg fik de samme brochurer som jeg havde i forvejen, men altså mere det der med at det viser at, for mig selv, at wow så er jeg kommet dertil. Al: Gud hvor har I meget styr på jeres liv. B: Overhovedet ikke, jeg kan bare godt lide at jeg har en masse ideer eller jeg har sådan sagt hver gang folk har spurgt, fordi så havde man noget man kunne sige. Og jeg kan ikke have at man bare har den der, det ved jeg ikke, for så bliver folk ved med at spørge. Al: Jeg har det bare sådan, det ved jeg ikke, det tager jeg stilling til engang, men altså jeg gider jo heller ikke, altså jeg har ikke lyst til at gå ind og snakke med hende der, før jeg rent faktisk søger ind på noget, fordi det er sådan lidt, hun kan ikke tage min beslutning for mig, hun ved ikke. A: Men hun kan guide dig på vej helt sikkert. B: Men det var hyggeligt at snakke med hende om det, også det der med hvor erhvervsorienterede de forskellige uddannelser er og sådan noget, det er sådan rimelig det jeg går og tumler med. Så det er meget rart at høre det fra en der sådan, okay det kan godt være hun ikke ved det nu, men så kan hun sætte sig ind i det til næste gang. E: Også når vi selv tænker på det, så tænker vi kun på den del af uddannelsen, som vi er interesserede i, men hun ved jo godt hvad det er hun sidder og snakker om, og kan komme med andre forslag til hvad vi kan lave, som er mere specifikt for os. M: Hvordan er det ellers bedst at komme i kontakt med jer? Er det på Internettet eller er det mere sådan en uddannelsesmesse eller dem der kommer ud på skolen, eller brochurer eller? A: Jeg synes helt klart, det har hjulpet meget at komme ud. M: Altså at I er kommet ud til dem?

141 D: Ja, D: Ikke de der studievalg, det fik man ikke så meget ud af. A: Da de kom her på skolen da der var de 30 forskellige, det synes jeg ikke var særlig godt. Al: Jeg synes det er sjovt, for det åbner nogle muligheder A: Jamen det gør det da også, men alligevel er det sådan lidt. Al: Man hørte hvordan det var at læse en masse forskellige studier. Det var fedt at se folk der var glade for deres studie. B: Ja, det er super fedt at møde de der folk der bare har valgt rigtigt, og bare er sådan. M: Men hvor er det bedste sted at få fat i jer? E: Gennem vores lærer. D: Ja A: Det der med at få en mail sendt ud, det gider man ikke, jeg sletter den bare. Okay, der står noget her, det ved jeg ikke hvad er, okay godt slet. Altså og sådan er det meget, men de gange hvor den enten har været nogen herude eller inde i vores klasse specifikt, det har mere henvendt til os, eller hvor vi har været ude på deres studier og se noget, der har det været, det synes jeg, det fanger mig meget mere, og det har man også godt kunne mærke på klassen, at de gange hvor vi ligesom snakkede med nogen, eller hvor der var nogen ude, der har vi sådan alle sammen bagefter sådan orv, det var spændende, ej, det har jeg slet ikke tænkt på. Al: Ja, det var spændende ovre på DTU da vi først kom indenfor. A: Ja, der fik vi lov til at lave noget Al: Ja, i et rigtigt laboratorium med masser af spændende skabe og det der. B: Ja, det var hyggeligt. Men altså det der med sådan rent faktisk, selv når der er de der U-days på universitetet hvor der står en masse folk og fortæller, det er bare noget andet når man sidder med sin klasse og sine lærere, og jeg kan ikke forklare dig hvorfor men måske er det bare tættere på. Al: Jo, på U-days der kommer du ind og oplever jamen vi har jo været til forelæsninger på de der auditorier, men på U-days, der kommer man ind i et af deres klasselokaler, og der har man ikke været før, det er sådan lidt, det her det minder måske lidt om et klasselokale fra gymnasiet, og man er tættere på læreren og sådan noget, altså det synes jeg da, det var da en ny side af universitetet, det synes jeg var fedt. Fordi de kan da godt snakke om at der er masser af klasseundervisning, men det er svært at forestille sig når man kun kan tænke på de der auditorier. Det var da en anderledes måde at komme ind at se det. B: Jamen jeg kan bare bedst lide når man sidder sammen med nogen fra klassen, eller bare nogen man kender, ja jeg ved ikke, A: Jeg ved det ikke, jeg tror måske det er det der med at når de kommer ind til klassen, og hele klassen skal høre om det, så er det ikke nødvendigvis noget man selv har valgt. Men det der med, altså det er meget en øjenåbner, ofte synes jeg når vi bliver præsenteret for et eller andet. For eksempel farmaceut. B: Jeg havde aldrig overvejet det A: Indtil vi var der ovre og hører om det, og sådan synes jeg det har været flere gange. Hvor vi ligesom er blevet præsenteret for en uddannelse, som vi ikke har været opmærksom på rent faktisk overhovedet findes. B: Jeg vidste ikke hvad det var før vi var derinde, og jeg har seriøst overvejet det. A: Jeg tror helt vildt meget det er det, fordi altså hvis man skal ind til U-days, så går man ind til noget man kender, altså man går ind til medicin og man går ind og ser kemi, og man går ja altså sådan. Og jeg tror meget egentlig det er det. At det ligesom åbner øjnene for noget som man overhovedet ikke har vidst noget om før. B: Ja, men man kan jo sagtens sige at så har jeg hørt det og det, men helt seriøst, man kender jo ikke uddannelsen før man har startet den. Altså før man er der selv. Man aner ikke hvad det går ud på. B: Altså et synes jeg faktisk var det værste der på U-days, man skal selv går rundt og skal vælge, så lød det sådan, så var der 5 forskellige ting, der var cirka det samme, og så kommer man ind, og så siger de et eller andet, og så tænker man, okay hvis det her kun er proteinsyntesen med DNA, så er det ikke det, jeg gider og lave. Men på den anden side så kan man jo også, når man så har været ude at snakke med alle mulige andre folk på andre tidspunkter og lave nogle ting der er ekstremt spændende, så ja.. Al: Sådan noget brochure noget fra ens lærere, det synes jeg, jeg læser dem, jeg læste for eksempel denne her. Altså måske fordi det interesserer mig måske ikke. Altså hvem ved det. Jeg tror også jeg havde læst den selvom vi ikke havde været ovre på farmaceutisk fakultet. A: Jeg synes bare meget, at det er sådan, hver gang jeg læser noget nyt materiale så er det det jeg vil. Det er lige hvad der er nyt i hukommelsen, det er sådan det. Men altså jeg indretter mig ikke lige hvad vores lærer siger. B: Jeg ville virkelig elske at have sådan et skema hvor man kunne sætte sådan små kryds. Kryds ved det er der, og det er der ikke. E: Vi har så mange synes jeg. B: Jamen også når vi snakker om farmaceut og medicin så er der her i Århus både molekylærmedicin et eller andet som er noget molekylærbiologi agtigt, og der er medicin kemi et eller andet ting, og der er ja medicinalkemi, og ren medicin og der er så mange, og vi kan ikke skelne dem. Det er ekstremt svært. Så det synes jeg, så tænker man så kunne det godt være farmaceut og medicin, men så er der bare.. E: Hvis man læser kemi, hold kæft der er mange jobs man kan få, det var da helt vildt. B: Ja, det er det de der standarduddannelser de giver bare så mange muligheder. Al: Det bliver bare så rodet når jeg engang kommer ud, jeg mener, hvordan finder man det rigtige job i en mega flod af jobs? B: Men du har alligevel specialiseret dig gennem uddannelsen. Al: Ja, det er rigtigt, men det der med at starte. Men hvad laver han, det forstår jeg ikke vores klassekammerats far er kemiker, og han har bare haft alle mulige underlige jobs. Men de tjener sikkert godt. B: Det tænker jeg ligeså meget på. Al: Farmaceut der er mange muligheder, og så alligevel ikke, altså det er sat sådan i de der tre båse, hospital, apoteker og industrien. B: Men stadig ude i industrien sidder der jo også forskellige, det var i hvert fald det hun snakkede om, om det skulle sådan være det ene eller det andet. M: Men tusind tak for hjælpen.

142 Marselisborg Gymnasium onsdag d. 22 april 2009 (I=Interviewer(Gitte), O=observator(Sarah), D når alle deltagerne siger noget, ved enkelt person benyttes initialer) M: Vi er rigtig glade fordi I vil hjælpe os, det er et speciale vi er ved at skrive. Vi skal skrive om markedsføring af videregående uddannelser, om Farmaceutisk Fakultet. Og fordi I har kemi er I dem vi gerne vil have fat i. Derfor skal vi prøve at finde ud af hvordan og hvorledes jeres tanker er omkring dette, og ser vi på hvad vi kan komme frem til. Vi vil gerne starte kort med at vide hvad i hedder og hvorfor i har valgt kemi. Mi: Jeg hedder Mi og jeg har altid godt kunne lidt kemi. I folkeskolen troede jeg, at jeg ville være ingeniør, så det er nok min måde at se det på. Det er interessen. Det er de naturvidenskabelige fag, der har min interesse.. C: Jeg hedder C og i folkeskolen har jeg altid godt kunne lide matematik og så kunne jeg også godt lide fysik og kemi da vi havde det. Jeg tror at jeg havde lidt svært ved at skelne det, så grunden til at jeg valgte kemi frem for fysik var det som var linie. Altså Kemi A og Fysik B, der var ikke den omvendte. Det var sådan set lidt den tilfældigt, men bare sådan i bagklogskabens lys er jeg rigtig glad for at det blev kemi og ikke fysisk, det er den del jeg har været mest glad for. L: Jeg hedder L. Og Jamen jeg ved ikke, jeg er egentlig ikke speciel matematisk, jeg er lige så sproglig. Men på det tidspunkt boede jeg i Spanien, da jeg skulle tage et valg om hvad jeg skulle. Og så var jeg jo inde og kigge på de der hjemmesider, for jeg kunne ikke komme til jeg kunne ikke høre om dem fordi jeg boede i Spanien. Så jeg skulle ligesom vælge ud fra det, og så valgte jeg fordi der er flest muligheder. Så det var egentlig derfor T: Jeg hedder T. Ligesom Mi vidste jeg også sådan nogenlunde godt hvad jeg ville i folkeskolen, eller hvad jeg ville blive. Og jeg ville helst have biologi. Og for at læse biologi så skulle man enten have haft kemi eller fysik på B-niveau, og så valgte jeg kemi, fordi det var den linie der var. S: Jamen jeg hedder S. Jeg tror sådan set også at grunden til at jeg har valgt denne linie. Jeg var glad for kemi og få lov til at blande ting sammen. Og også fordi det er den der giver mest adgang til uddannelserne. Jeg vidste nogenlunde godt hvad jeg ville, så var der mulighederne for at man ikke skulle tage fag om. M: Det er mig der hedder Gitte og det er mig der primært der vil stille spørgsmålene, men Sarah vil også stille opklarende spørgsmål O: Men ellers sidder jeg og skriver lidt ned, man kan få meget på diktafonen, men ikke altid hvem der siger hvad. M: Vi optager det på diktafonen, så vi kan bruge det som kilde på opgaven. Der er intet rigtigt eller forkert, vi vil bare rigtig gerne høre hvad i har at sige om de forskellige ting. - Vi kunne godt tænke os, at I starter med, at I skriver ned på en post-it, hvad I har tænkt jeg at læse, hvis I har tænkt jer at læse videre, og hvis ikke ved det er det også fint, og hvorfor. Bare kort. - Så vil vi gerne høre lidt om hvad i har skrevet, og grunden til i skulle skrive det ned først, det var fordi det er godt at skrive det ned, før man hører hvad andre mener. Mi: Jeg har skrevet kemi. Rigtig troede jeg at jeg skulle læse til ingeniør, og troet det i mange år. Men jeg synes ikke jeg var til studiepraktik på Århus Universitet i år, hvor jeg var inde på noget der lignende Kemiingeniør, hvor der er også noget produktion ind over. Jeg fik det indtryk at det ikke var nok dybdegående. Der var ikke nok teoretisk i det, til at det kunne tilfredsstille mig. Jeg havde nok også en fornemmelse om at jeg egentlig gerne ville have en lidt længere uddannelse. Og så samtidig jeg bedst kan lide kemi og naturvidenskabelige fag, og hvis jeg vælger kemi, så er det meget bred i starten, så kan jeg specialisere det hen af vejen så kan jeg selv strikke det sammen til sidst. C: Jeg har skrevet medicinalkemi. Jeg synes kemi er rigtig spændende, og det er klart de naturvidenskabelige fag jeg er gladest for. Og så synes jeg det virker mere erhvervsorienteret end bare at læse ren kemi. Jeg synes man kan se et formål med nogle af de ting jeg har snakket med min studievejleder om kemi i forhold til medicinalkemi. Og der ikke så stor forskel, men jeg er kommet frem til at den er den jeg skal læse. Og så fordi det ligger i Århus, jeg har også haft den sammenlignet den lidt med Farmaceut, men forskellen er så lille i forhold hvor stort et skift det er at flytte til København. Jeg ved ikke hvilken uddannelse jeg vil blive gladest for at læse, men jeg ved i hvert fald at jeg vil blive gladest for at blive i Århus. L: Jamen jeg ved det ikke helt. Men jeg overvejer også medicinalkemi eller farmaceut, eller noget i den stil. Men det er egentlig ikke fordi jeg er bedre til de fag. Jeg synes jeg har svært ved at finde et specifikt interesse område, så det er sådan måske hvad jeg kan se meningen med. Der ligger en mening i, at man kan hjælpe nogle andre mennesker. For så ville jeg i hvert fald gerne forske. T: Jeg har også været i praktisk i folkeskolen på Århus amt, da der stadig var biologer deroppe. Og begge mine forældre er biologer, så jeg har hele tiden været interesseret i, og synes det er utroligt spændende, så det har altid været det jeg har interesseret mig for. M: Vil du så stadig læse biologi? T: Ja, det tror jeg. Ja. Jeg har ikke valgt studie endnu, men det regner jeg med at gøre næste år. Det er spændende, og det kan man også godt komme ind på sådan noget medicinal noget, og så specialisere sig i den retning. S: Jeg vil gerne læse biologi. Altså jeg var lidt i tvivl, så jeg var også i studiepraktik her i år på Uni i kemi. Men det afskrækkede mig lidt, fordi der var meget spændende, men der var alt for af de ikke-spændende ting, som jeg ikke interesserede mig for. Og derfor synes jeg at biologi er lidt mere mig, for jeg kan godt lide natur og dyr, og så vil jeg gerne være havbiolog. M: I er alle sammen tredje års? D: Ja M: Er der nogen af jer der skal læse med det samme, eller holder i sabatår? Mi + S: Læser videre C + L + T: Holder sabatår Mi: En af de grunde til at jeg vælger det er, at jeg også godt kan lide samfundsfag. Det er netop at der stadig er et samfunds perspektiv i det også bagefter. M: Hvor meget fylder denne beslutning at træffe et valg? Når man skal vælge en uddannelse? Er det noget man bruger meget tid? Nu er der nogen af jer der har vist det længe, men overvejer man det alligevel, og undersøger andre? S: Altså jeg synes, at man overvejer meget. Jeg har længe vidst hvad jeg gerne ville, men alligevel tænker man også på alle de muligheder der er. Jeg ved at hvis jeg stod nu og slet ikke vidste hvad jeg interesserede mig for og slet ikke vidste hvad jeg ville, så ville jeg da også være fortvivlet, fordi der bare er så mange valgmuligheder. Og så synes jeg ikke at man har fået nok information om det egentlig. Altså jeg synes ikke at jeg har fået nok information omkring de videregående uddannelser. Det er mere op til en selv at finde ud af tingene og finde informationer om det. M: Hvad med jer andre? Mi: Jeg går også og undersøger nu om der er et eller andet område som jeg har overset, simpelthen for at være helt sikker. Det er meget vigtigt, for mig i hvert fald, at jeg er 100 sikker. C: Jeg må indrømme at jeg ved ikke helt om der ligger et eller andet og putter sig. Altså jeg synes at jeg har undersøgt det godt, fordi jeg har en fornemmelse af hvor det lå henne det jeg godt ville læse, og så har jeg ligesom kunne tage en masse uddannelser og læse om dem, og sammenligne dem med hinanden og snakke lidt med min studievejleder. En af de ting jeg synes var lidt ærgerligt det var at jeg søgte om at komme i studiepraktik, men kom ikke i studiepraktik, så det er lidt at der er de muligheder. M: Det er ikke alle der kommer det?

143 C: Der ikke plads nok, selvom man søgte. Jeg ville godt have været oppe og set det for at blive bekræftet i det. Men efter jeg har fundet ud af at det skal være medicinalkemi, så tror jeg ikke at jeg finder noget andet før jeg har været oppe og prøve det, fordi det er så svært at overskue hvad man egentlig går indtil. Jeg har brugt langt tid på det, fordi jeg ville være træt af at skifte uddannelse når jeg først er kommet i gang, så det er alligevel noget der fylder meget. M: Nu siger du det med at skifte, er i bange for at skifte? D: træls fordi man så har spildt tiden. T: Man kan aldrig vide, men det gode er at man undervejs kan lave lidt om på det alligevel. Så lave noget lidt andet end hvad man havde tænkt sig. Finde ud af hvad man interesserer sig for, det er også det studiet går ud på, at man finder ud af hvad man interesserer sig for. C: Min frygt ligger i, at hvis man nu kommer i gang og så finder ud af at hele området slet ikke er hvad man regnede med. Fordi står jeg helt tilbage, fordi det er det jeg har haft fornemmelsen af hvad jeg gerne ville, for hvis det så ikke er det, så ved jeg sgu ikke hvad jeg vil være. M: Har i svært ved at kende forskel på uddannelserne? Medicinalkemi og farmaceut minder meget om hinanden, kan i godt skelne mellem de alle sammen? Er der lidt for mange at vælge imellem? L: Jeg synes i hvert fald lige to de er svært at se forskel på. T: Man har heller ikke tænkt vildt meget over hvad job det skal føre ud. De to er vel lidt de samme job? Mi: Præcis, uddannelser som er forskellige, altså du kan uddanne dig som ingeniør eller kemiker eller fysiker, og så komme ud i det fuldstændig samme job. På den måde er det måske en af grundene til, at så længe man ved, at det er et område, der interesserer én, kan du indenfor alle de uddannelser få et job indenfor området. Jeg har det mere sådan, at det skal være et studie, jeg kan komme igennem. Så tror jeg ikke det, at finde et job bagefter skulle være et problem. T: Sådan har jeg det også. C: Jeg har i hvert fald svært ved at se de kæmpe store forskelle mellem nogle af uddannelserne. Især medicinalkemi og farmaceut. Det har været svært gennemskueligt egentlig at finde ud af, der er mange der snakker om farmaceuten. Og jeg har en faster der har læst en ph.d i kemi for nogle år siden, og som har sagt at hvis hun skulle vælge om nu og det havde været en mulighed så havde hun læst farmaceut. Men at hun også synes at det er en god ide at læse medicinalkemi i forhold til kemi, for hun havde taget meget supplering efter hun havde været ude på arbejdsmarkedet i forhold til det job hun har. Hun arbejder i et job som også kunne have fået hvis man havde læst medicinalkemi. Det er rart at kunne høre lidt der og trække på det. M: Hvor meget trækker I også generelt på andre? Nu siger du snakker med familien som ved en masse om det, men er det noget i også snakker meget med familie og venner om? T: jeg har jo begge forældre som er biologer. M: Har det også indflydelse på dit valg? T: Det tror jeg det har. Det hr været det der har snakket om derhjemme, og når vi er på ferie er vi meget i naturen går ture og så videre Mi: Den grundlæggende interesse stammer fra mine forældre. Jeg diskuterer det da også med dem, men de har svært ved at sige noget om det for det er blevet lavet om. Så på den måde synes jeg ikke at de kan sige noget præcist om det, så det er de små detaljer man måske er usikker på, som man ikke kan få dem til at sige noget om. Men i hvert fald lige at komme af med noget. S: Ja jeg har ikke nogen i min familie som er naturvidenskabelige. M: Så det er simpelthen bare interesse? S: Ja det tror jeg. C: Jeg synes i hvert fald det er svært at snakke med nogen, når man er nået her til hvor det er at vælge mellem de enkelte uddannelser, så skal man have sat sig meget ind i det, for at snakke med de andre om det. Selvfølgelig kan man godt snakke overordnet om at vælge uddannelser. Men når det kommer til de små overvejelser, så synes jeg ikke rigtig at der er nogen man kan snakke med om det. Jeg har også prøvet at snakke med min studievejleder men de ved heller ikke altid. Jeg kan da stadig ikke pointe ud forskelle og ligheder fuldstændig. L: Min mor siger også noget om at man skal vælge uddannelser efter hvor man kan sikker på at få job. Det er egentlig også meget derfor jeg vælger naturvidenskab. T: Det er en god generation der kommer ud på arbejdsmarkedet hvor der er godt med arbejdsmarkedet. Det har jeg i hvert fald fået af vide. Det synes jeg også at man hører i medierne at vi er en god alder. Vi er heldige. Vi er en god generation for at få jobs. Mi: Især ved naturvidenskabelige. C: Det har man også godt kunne mærke på de besøg vi har været på oppe på Århus Universitet og noget kemivirksomhed på vores studietur i London sidste år. Man kan mærke en kæmpe stor forskel på når man kommer ud til et firma der har noget med kemi at gøre. Hvor interesserede de er i at give et godt indtryk af dem selv, og så var vi også ude og se noget teater. Og der blev vi behandlet som om vi var nogen der ville splitte det hele ad. Det var en stor forskel at opleve hvor imødekommende folk er når de sådan ved at vi har kemi. Der er potentiale i det. I forhold til når vi bare er almindelige unge mennesker. M: Hvad med sådan noget som studiemiljø? Er det noget der har indflydelse på hvad man vælger? Mi: jeg har i hvert fald tænkt at jeg hellere vil læse her i Århus end København. Fordi jeg har fået at vide at Københavns Universitet, selvom det er på de naturvidenskabelige linier, ikke er lige så godt udstyret og ligger spredt. Det vil jeg helst undgå. Så hvis jeg skulle flytte til København, så skulle det være på DTU. Jeg har ingen omgangskreds i København, og jeg har heller ikke noget behov at få bygget et eller andet op. Så det har da betydning. Nu er jeg også så heldig at det ikke er en speciel uddannelse, som man skal flytte efter. Men det tror jeg også at der er mange der har problemer med, hvis det er en eller anden hel specifik uddannelse, så skal du til at rykke. C: Det er nok også derfor at jeg ikke har gidet, at bruge så lang tid på at finde ud af hvad præcis hvad farmaceuter er. Fordi der er så mange fordele ved Århus, universitet ligger samlet, og det virker til at der er et godt sammenhold omkring de forskellige fakulteter og på tværs også. Jeg kunne godt tænke mig at bo på et kollegium. Og der synes jeg at dem der ligger oppe omkring universitet i Århus, det virker bare helt perfekt at det ikke ligger spredt ud over det hele i København. Jeg har også hørt meget godt om fagligheden og miljøet i Århus. L: Det synes jeg stort set at alle de uddannelser man har hørt folk fortælle om. Jeg synes, at alle fortæller godt om rusturen og fredagscafeer. Så tænker jeg, at når alle siger det, så er der nok ikke den store forskel. M: Det tror du ikke der er? L: Nej. : Jeg tænker over, at de naturvidenskabelige studier er mere sociale end de andre At dem der læser idræt og naturvidenskab, som har klassetimer og øvelser og forelæsninger. Hvor man er så meget oppe (på skolen) og har læsegrupper og har mere socialt... Der tror jeg, der er nogle forskelle. Ikke med hvor meget der bliver arrangeret, men når man ser hinanden, så har man bare mere med hinanden at gøre. M: Der er ingen af jer der kunne finde på at flytte til København? L: Det kunne jeg godt.

144 C: Jeg ville også godt gøre det, hvis uddannelsén var der, men når der ikke er større forskelle, vil jeg ikke. Det ville kun være, hvis det var den eneste, og den lå i København. S: Hvis den lå lige til højrebenet. Mi: Altså der er jo ikke rimelig mange ting, som man ikke kan læse i Århus, men kun kan læse i København M: Hvad med supplerende fag? Hvis i manglede et fag, ville i så tage det? Ville i vente et år? S: Nu er vi så heldige at vi har de fag vi skal bruge. Det var derfor vi valgte naturvidenskabelige retning. D: ja C: Men vi har fået meget af vide at vores linie er den mest adgangsgivende på den nye gymnasiereform. O: I har kemi og matematik på A og fysik på B D: Ja M: Det handler nu lidt om farmaceutisk fakultet selvom i skal læse det så kunne vi godt tænke os at i skriver ned på nogle post its hvad i mener om det. Mi: Nu har vi været ovre og høre om det i København. C: Så vi kender ret meget til det. M: Så det er holdning og indtryk. Og hvad i fik ud af besøget. Så vil vi gerne vide om hvad i har skrevet på dem. Hvad var jeres indtryk af det? S: Jeg kan huske at der var en der forskede, hun var vidst lærer/lektor. Hun holdt et foredrag, så kunne jeg godt lide at kombinere grundstof med teori, og noget man havde hørt i kemi. Og så hørte vi om hvordan man kan kombinere det med hverdagen. Man fik en ide om, at det var nyttigt. I stedet for eksempelvis kemi hvor man kun får det teoretiske og ikke kombinationen med dagligdagens brug. Det kunne jeg godt lide. Mi: Vi havde også en studerende inde, som fortalte om hvad de lavede. Han viste os en masse skemaer. OG det var til kl 16 alle dage, og det var jeg overrasket over. Så meget troede jeg ikke at de var på universitetet. Det blev jeg overrasket over, og det lød også som en hård linie. Fordi de var meget på skolen, men også skulle læse rimeligt meget. Og der var mange forsøg, og de skulle lave opgaver. Så jeg fik indtrykket af en hård linje. L: De sagde også at der var noget med at der var 1½-2 arbejdsløshed. Det bed jeg også mærke i, det var ikke ret meget. Der var også høj gennemførselsprojecent, og lav frafald. C: Sidste år havde kurven knækket, der var flere der sprang fra. L: Men det er også fordi deres gennemsnit for at komme ind var faldet. C: Jeg tænkte over at det var i København, og der overraskende mange piger. 75 piger. Og dette skal ikke lyde forkert, men der var også mange indvandre piger, hvilket jeg også blev overrasket over. Der var mange piger med tørklæder der gik rundt. Altså man lægger mærke til det, altså ikke fordi man tænker over hvad laver de her. Men man lægger mærke til det. Og så noget af det jeg forbinder med det, er apoteker. Vel lidt en fordom. Det er en blanding af mange naturvidenskabelige fag. M: Er det godt eller skidt C: Godt på nogle punkter. Men også svært at overskue. De havde noget der hed biokemi og noget der hed bioorganisk kemi. Et ord forskel og det var to helt forskellige ting. Så det var meget svært at gennemskue hvad det helt var. Det virkede lidt svært at gennemskue på det niveau vi har nu, hvad forskellen egentlig er. Jeg tror også, at man måske bliver lidt overrasket over de helt nye ting, når man kommer i gang med de helt nye ting og områder. Det svarer til at man i folkeskolen har fysik og kemi, og nu ville man jo aldrig sige at fysisk og kemi er det samme. Så nu tror jeg at det bliver endnu mere forgrenet. T: Det eneste jeg synes der adskilte sig fra medicinalkemi, var praktik. M: Hvad synes du om det? T: Altså det er jo bare en ekstra ting du kan, du kan jo også lade være med at tage ud på et apotek. Men du skal i praktik. Praktikken som sådan synes jeg er fin nok. Der er en erhvervsorienteret del. Men det synes jeg egentlig at de fleste uddannelser har. Og også at der var ekstremt mange muligheder indenfor sundhedssektoren generelt, og sådan noget som sundhedsstyrelsen. Men så igen så synes jeg også, at den lige er det lidt. Og derfor jeg ikke synes om den. M: Så det at specialisere sig for meget i starten, det er måske også lidt skræmmende? At tage et så stort valg`? T: Sådan har jeg det. S: Altså jeg kunne godt finde på det, hvis jeg vidste det var det jeg ville. Mi: Man skal bare passe på, man kan jo ikke være helt sikker. Man kan være rimelig sikker. Jeg kan godt lide at man undervejs godt kan lave lidt om. Sikring. S: Det jeg godt kan lide med biologi var at det er ved 3. år, man kan selv vælge. På medicinalkemi var det hele fastlagt, der var ikke nogen mulighed. Der har de specialiseret. C: Nu har jeg kigget lidt på kemi i forhold til medicinalkemi. Og kiggede på de forskellige kurser, selvfølgelig siger det mig ikke så meget. Men når jeg sad og så på kemi at den kemiblok de havde, var helt de samme kemifag de havde. Det var mere som det var mere sammenhængende mellem de tre blokke, som støttefag, biologiske fag og kemiske fag, at de supplerede hinanden rigtig godt. Og på kemi var der nogle kurser som var lige rigeligt teoretiske, de virkede lidt ligegyldige. Det er selvfølgelig et valg man tager, at man ikke lige så mange valgmuligheder. Men det virkede til, at det var virkelig gennemtænkt, og der var proportioner i det. Man fik fag der støttede hinanden op. Så det var mere en hel uddannelse i stedet for forskellige kurser. Mi: Jeg synes også at i præsentationen af selve studiet derovre bed jeg også mærke i, at man har mange flere timer på det studium. Men jeg synes også, at der var ekstremt lange dage. Og det lød meget mystisk, hvor stor han udgav læsepensum til at være S: Jeg tror at det er et rigtig hårdt studium. Mi: Det er jo det man normalt får af vide med de naturvidenskabelige studier. Så skal man være mere på skolen og du har mindre pensum. Det er jo selvfølgelig også et valg man har, hvis du har lært det i skolen, behøver du ikke læse så meget. Det er så igen meget op til sig selv, hvad man synes der er behov for at læse. Jeg synes det lød af meget, og at han udgav pensum til at være så stort. S: Jeg har hørt nogen på uni, i forhold til dem på farmaceut. Så synes jeg at det også var skemaet som havde en del flere timer. M: Nu sagde du apoteker. Er det sådan skidt eller okay? Mi: Jeg synes det generelt at arbejde med medicin er rigtig spændende. C: Det er ikke fordi det skræmmer rigtig meget. Man forbinder det med medicin. S: Jeg tror mere at man som farmaceut end medicinalkemi kommer ud og forske mere. Det interesserer mig C: Jeg har lidt svært ved at overskue hvad en apoteker egentlig laver. Hvor mange der står der, som egentlig har sådan en uddannelse. For nogen af dem virker som om de bare er der.

145 T: Det er salgsekspedienter C: Men jeg synes det er lidt at svært at finde ud af hvad de egentlig laver. Altså jeg tror godt, at man kan have nogle negative holdninger, når man ikke rigtig ved hvad de laver. M: Vi vil gerne høre lidt om deres materiale. I har sikkert set eget deres eget materiale. L: Meget af det i hvert fald M: Forsiden først. Hvis I nu ikke vidste hvad I ville læse, hvad ville I så vælge, ud fra forsiden. Hvad tiltaler jer mest når I nu læser kemi, og det er den vej I gerne vil gå mange af jer? L: Det er den fra Aalborg ( Studieguide 2009 aau.dk ). C: Nu havde jeg nu ikke lige set at den var fra Aalborg. L: Det er lidt svært at overskue, når der er forskellige mapper. Det er lidt lettere hvis de alle var samlet. Så kan man også bladre mellem flere. M: Er det meget seriøse? Er det med farver? Er det med mennesker der gør at I vil vælge materialet? Mi: Den der er et tåbeligt billede at sætte på forsiden ( Cand.Scient i lægemiddelvidenskab 2009 edition, det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet) T: Jeg synes det er svært, men det med nogle billeder samlet kan jeg godt lide. Jeg fik en fra ingeniør højskole, som også var en rigtig tyk mobbedreng, som også gav et rigtig godt overblik. C: Jeg synes denne her DTU er mest spændende ( Studiekatalog 2009 DTU ), fordi den virker lidt mere hyggelig. Hvis man kan sige det på den måde, det er som om der er noget indhold. Man kan slå op i den. Man kan få noget ud af den, det er ikke noget man bare lige kunne slå op på en tilfældig hjemmeside. Man skal selvfølgelig rende rundt i kitler, men denne her virker bare sådan det ser ud. Men det virker bare sådan lidt kedeligt. Dem fra Århus. ( Molekylær medicin, Det Sundhedsvidenskabelige og Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet og Bioteknologi, Det Sundhedsvidenskabelige og Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet ) DTU er flot. M: Fordi den er lidt mere seriøst? D: Ah.. Mi: jo måske. M: Hvad med denne her fra Farmaceutisk fakultet ( Farmaceuter her, dér og alle vegne ), den skiller sig jo rigtig meget ud, men den er rodet? D: Ja den er rodet. Mi: Der er ikke noget der fanger ens blik. T: Der er bare en masse farver, men den viser ikke selve uddannelsen M: Nu ligger de jo rigtig meget vægt på studielivet. L: Ja det virkede de rigtig glade for. M: Det er også noget de prøver at kommunikere ud, fordi de er så meget på skolen. S: Jeg synes i virkeligheden at den fra DTU virker mere noget socialt, end den fra Farma. L: Den viser ikke rigtig så meget. C: De er bare en masse mennesker M: Hvad så når I kigger i den. C: Den der virker lidt for meget. Den virker mere som en folder for præventioner. Med de mennesker på forsiden. (Farmaceuter her, dér og alle vegne) Lidt for godt socialliv. Den ser lidt skræmmende ud. Denne her synes jeg virker tiltalende ( Velkommen til studiebyen Århus ). Fordi de har valgt en forside hvor nogen dyrker sport og virker seriøse. Men det er også fordi jeg selv godt kan lide sport, og fordi jeg gerne selv vil blive ved med at aktiv når jeg skal læse. De virker sociale M: Hvad med at de laver en folder bare for sig selv? L: Næ det betyder ikke så meget. C: Det havde været rart hvis de havde lagt dem alle sammen sammen, og så haft et billede på forsiden. O: Vil i så hellere have at KU lavede en hel bog? Mi: Nej, måske om de naturvidenskabelige uddannelser. D: ja. C: Ja især dem som minder så meget om hinanden. M: Denne her er jo med flere uddannelser i. Den fra Syddansk. ( Studieliv Syddansk Universitet 2009 ) S: Jeg har bare hørt fra nogle andre at man godt kan lide bokse så man kan sammenligne. L: Ja man vil gerne have det struktureret mest muligt. T: Ja denne her virker givende, og meget personlig. S: den viser meget godt med skema M: Er den for useriøst? ( Farmaceuter her dér og alle vegne ) C: Jeg synes den er for useriøs. L: Ja der er mange farver. T: hvis det er noget der interesserer en, og skulle fange en. Så er det fint med nogle historier. C: Det er også bare når man skal om så mange uddannelser, så er det meget at skulle om en eller anden Viggos historie, som har valgt et og andet. T: det kan man bare fravælge. C: Så vil man gerne have bokse der giver en overblikket. M: Vi har alt det med fra dem. Det er deres primære materiale. S: Den er for lang. Mi: Hvis man gerne vil være farmaceut så er den god. M: Men så ved man jo meget om det i forvejen det er til dem der overvejer. T: Så skal den skæres ned. S: Jeg ville aldrig vælge et studie på grundlag af det sociale, men på grund af det der interesserer mig. Og denne her henvender sig kun på sociale. M: Men hvis du skulle vælge mellem nogle forskellige uddannelser, kunne det så ikke være en af dem der var afgørende. S: Nej. C: Det virker bare som der er nogen studier der har et bedre socialliv.

146 S: Det tror jeg ikke, jeg tror at alle studier. Altså det kommer an på den klasse og de mennesker som man kommer sammen med. C: Jeg kan godt lide den der ( Studieguide 2009 aau.dk ), billederne er ikke redigeret ind i teksten, men er ved siden af. Det er mere overskueligt. Det er rigtig flotte billeder, og de siger en masse. Samtidig kan du få noget fakta og tekst, hvis du lige vil læse lidt dybere, hvis du læse nogle helt konkrete ting. Det er også en oversigt over mange forskellige. Jeg synes hurtigt at det kan blive forvirrende hvis der er for mange redigerede billeder. Og så går de over på en ny side, og det er meget svært at læse. M: Når man skal i kontakt med jer, er det så bedre at man får en folder, og så ellers søger resten på eks. internettet? Nu sagde I også at I havde været derovre. Hvor vil I helst hente oplysningerne omkring uddannelser henne. L; Det at være derovre er en god ting. M: Hvad så med brochurer? Mi: Det kan man også godt bruge som appetitvækkere. Og så kan man tage derover for at høre om det. Mere dybdegørende. T: Så vil jeg helst have sådan nogle store nogle, så jeg kan få et overblik. Det virker bedst hvis man er ude og se det. Som studiepraktik: Det var det der gjorde meget for mig. M: Er det kun her i Århus eller kunne i også godt komme til København? C: Vi kunne komme alle mulige steder hen. Mi: Men der blev slet ikke gjort opmærksom på det. C: Skolen har ikke været særlig god til at sende én i studiepraktik, fordi det ligger oveni normal undervisningstid, og man kan ikke bare lige få lov til det. Der gives ikke noget tilbud om det. Og hvis man nu vælger forskellige tilbud, så kan det jo godt løbe op i tid. Og jeg har ikke set nogen steder hvor man kan høre om det, hvor det er lidt mere opsummerende. Mi: det gik bare min næse forbi, at man overhovedet kunne komme i studiepraktik. Jeg synes overhovedet intet man hørte S: Der var ikke særlig mange der sagde det. Man skulle selv være opsøgende. Mi: Jeg fandt stort set ikke ud af det. G: Der er ikke nok samarbejde? L: Skolerne kunne godt arrangere nogle flere ting. T: Jeg har nogle gange været på uni. Men det er egentlig sjældent. S: Ja det er os selv der skal tage beslutningen. Eller en enkelt lære der skulle stå for det. C: Jeg tror faktisk at vores lærere har været gode nok til at få os derop. Vi har været der med matematik, fysik L: og kemi. C: Med kemi har vi så være med farmaceutisk. Men vi har faktisk ikke været oppe på Århus Universitet med kemi. Men der virker det heller ikke som om, at de er særlige interesserede. Vi skrev i hvert fald en stil, og der havde de ikke tid på kemi på Århus universitet til at have os. Og der var jeg på Life over i København, for at lave forsøg, som de tilbød. Nu har jeg ikke tænkt mig at tage mig en Life uddannelse. Men der gjorde de i hvert fald rigtig meget. O: Hvad så hvis I fik nogle studerende fra pågældende universitet herud i en klasse og snakke. Ville det være noget at høre på hvad de siger? T: Det kunne man godt. Mi: Det er bare ikke sikkert at lærerne ville give tiden til det. C: Jeg tror også bare at hvis det bliver arrangeret som fællestime, at der er mange der går. M: Men hvis det nu var specifikt med kemi for eksempel. At det var nogle kemilærere der havde arrangeret. Hvor de måske også havde noget praktisk ind over. T: så kunne det godt være S: Det med at komme i noget praktik med min kemilære så sad vi i hvert fald i en medicinalkemi klasse i en hel dag. Hvor vi havde forelæsninger sammen med dem. Og man sad og snakkede med dem, og spiste sammen med dem. Og det synes jeg var rigtig dejligt, at få den mulighed, at høre hvordan de havde det med det valg de havde taget. Hvad de synes. De havde meget at sige, i forhold til en studievejleder. Som egentlig er lidt mere objektiv. M: Så kan bedre forholde sig til det? C: Hvis vi skulle have nogen ud, så skulle det være det sidste halve år af 3. g S: Ja for ellers så går folk M: Det er først i 3.g at man skal begynde at kommunikere til jer? C: Altså det må godt ligge lidt i kortene, altså at man kan søge noget viden, og ved at det er der. At man ved at der er et universitet heroppe. Man kan bare nå at skifte mening så mange gange, så det virker meningsløst at tage den beslutning før og rigtig undersøge det i dybden før. Altså, jeg havde en fornemmelse af det i langt tid, men det var først her i 3.g at jeg begyndte. S: Har det ikke også været sådan nogle arrangementer egentlig? Jeg har godt nok aldrig selv været med til dem. T: Ja åbent dag/hus S: Altså hvor man kan komme ud på en skole, hvor der så var forskellige ting man kunne besøge. C: Nå jo, det har jeg faktisk været ude til. T: altså med gymnasiet? C: Nej det var sådan et fælles for gymnasierne, hvor der så kommer nogen ud fra alle uddannelser og de så har sådan nogle boder. O: Ligesom en messe? C: Det var bare så overfladisk, altså hvad de kunne sige. Det var hvad jeg selv havde læst. Altså, jeg tog derud for at få uddybet noget, men de enkelte fag var så underrepræsenterede fordi der var så mange, at det de kunne sige, det var hvad jeg kunne læse i en folder. Mi: Men der har også været åbent hus på universitetet. L: Ja de der U-days Mi: Hvor man kan være der en hel dag. Det var i hvert fald det jeg havde tænkt mig. M: Hvad med de her? ( Lægemiddelforskning artikler til gymnsielærere) Det er noget farmaceutisk fakultet har lavet. De er egentlig henvendt til jeres lærere, men som til at bruge i undervisningen kunne det være en måde måske at vække noget ekstra interesse i forhold til farmaceut uddannelsen? At man kan se, at man kan bruge det til undervisningen, og så den vej komme i kontakt med jer? L: Så kan man ligesom få af vide hvad man kan studere. C: Vi har haft sådan nogle foldere fra Århus universitet fra Nano, som har lavet noget af det samme. Hvor vi har lidt om Nano i kemi, vi har i hvert fald brugt den i folder i flere fag som de havde fået deroppe fra. M: Er det godt. Er det en god måde at få undervisning på? C: Det er en god måde.

147 M: Tingene er lidt nyere end de gamle bøger? C: Vores bøger er helt nye. T: Det giver et indblik i den nyeste forskning, så man kan vide hvad der sker. Man ved jo godt at det meste man lærer i gymnasiet er grundlæggende. Det er ikke det man skal bruge resten af livet på. Der ville de artikler give en et større indblik. S: Ja det viser bare mere. Altså, det ville fange mig mere, for så vil man læse om det, og så vil det lyde spændende. Så tænker man, at det ville man også selv komme til at lave. Og det ville mere fange mig. L: Ja også mig. C: Jeg tror bare at det er en god måde, fordi hvis man har lavet et godt materiale og der er noget lærevejledning, så det er nemt og spændende undervisning for læren. Og samtidig får man også jo også hverdag - når vi vil læse og kigge i det her - så vil vi lige se Farmaceutisk Institut og forbinde det med det. Så hvis det er godt og spændende, så tror jeg, at det vil være super reklame. O: Hvad med andre måder at reklamere på? Skal det være posters, skal det være en bog, skal det være på Internettet? Generelt, hvordan fanger man jer, hvis man skulle lave noget markedsføringsmateriale. T: Altså, der har været nogle ude og dele sådan nogle foldere ud. Men det tror jeg bare rimelig meget bliver smidt i skraldespanden. Det er i hvert fald en dårlig måde at gøre det på. Medmindre det selvfølgelig er noget man har lyst til. Men til at fange en, så tror jeg det er en dårlig ide. Mi: Jeg tror det sådan skal være tilgængeligt, når man selv vil lede efter det. L + S: Ja. O: Hvad med noget via Facebook? Ville det være relevant, eller ville det være for useriøst? Mi + T: Det er for useriøst. D: ja Mi: Det er ikke det man forbinder med uddannelsesmateriale. M: Hvad med dem der slet ikke har en folder? Er det fint nok, at man kun kan finde informationer på nettet? C: Der skal også være et eller andet hvor man kan gå op og finde ud af det. Eller få tilsendt. S: Det er rart hvis man ved det, så kan få nogle foldere. For eksempel på Århus universitet så kan man få en biologifolder, så kan man sidde og læse lidt i den, og se skemaerne. Det synes jeg er rart nok, at man kan have noget i hånden. I stedet for det kun kan læses på nettet. C: Jeg synes de er meget sjove, der har været to gange nu her, hvor der har været sådan nogle på cyklerne, en slags regnslag til cykelsadlerne. Hvor der så har været en hjemmeside, altså det synes jeg er en lidt anderledes måde. M: Altså tænke lidt kreativt hvis man skal have fat i jer? C: Ja jeg synes i hvert fald det var en sjov måde at reklamere på. Så var det bare en hjemmeside med et catchy slogan. S: Nå ja der på cykelsadlerne C: Ja. S: Ja der var et fra Forsvaret. C: Ja jeg kan for eksempel huske, selvom det er flere måneder siden, at det var Forsvaret der reklamerede for deres officer uddannelse. S: Ja for så beholder man den, til når det regner. Og så kigger man på den hver gang. T: Ja den er vildt praktisk M: Hvad så i forhold til jer? I er jo meget kemikere det kalder jeg jer lige. Er det også den vej man skal få fat i jer? Eller skal man være lidt mere udfordrende? For eksempel, skrive en formel? Må man godt bruge på den måde kreativt? Eller er det for meget? D: ved jeg ikke rigtigt. M: Må man godt bruge nogle af jeres fagudtryk? T: Det er jo det det kommer til at handle om, og det ved vi jo også godt. C: Hvis man laver sådan en joke, hvor det ligesom ligger i det. O: Hvor I forstår det, man alle andre gør ikke. L: Ligesom de havde gjort med den vandflaske fra Farmaceutisk. Der havde de også lavet sådan en hvor der stod H 2O på med et lille vandmolekyle. Og derfor synes jeg da også at den med vandflasken var lidt sjov. Det ligner bare mere sådan noget Indiana Jones O: Vi har også taget Chili kalenderen med, som er givet til nogle gymnasier. L: Nå så der var også Indiana Jones på O: Præcis. C: Altså ligesom på vandflasken. O; Men er det noget i lægger mærke til? At det er fra Farmaceutisk Fakultet, hvis I fik sådan en kalender? Mi: nej, D: Nej C: Jeg synes det virker underligt og useriøst, at det er sådan en eller anden tur. Eller hvad er det lige det her er? O: Så hvis I lagde mærke til at det var Farmaceutisk Fakultet, så vil I faktisk få en negativ tilgang? Mi: Jeg tror ikke, at jeg ville tænke det store over det. S: Altså hvis der ikke stod Farmaceuter, så ville man overhovedet ikke forbinde det. M: Hvad med at lægge det på en kalender? Kan i overhovedet bruge det til noget? S: Ja det synes jeg så er fint nok. L: Ja det er fint nok. C: Men hvad er meningen med den der? M: Vi tror at det jo opmærksomhed, og få skabt interesse. C: Nå ja der står lidt ekstra her. T: Hvad er det der tempeltræ for noget? Er det fordi de er ved at finde ud af noget med træer? M: Altså, vi kan desværre ikke de bagvedliggende tankegange. Det er jo så også for at gøre jeg interesserede, og få jer til at undersøge det noget mere. Og så gøre lidt mere opmærksom på sig selv. C: Det må gerne være lidt mere seriøst end det der. S: Eller i hvert fald sådan lidt mere tydeligt. L: Ja sådan med et reagensglas eller sådan noget. M: Det vil I hellere have? S: Det ved jeg ikke, men jeg kan ikke se meningen hvad sammenhængen er.

148 C: Det skal man læse omme på bagsiden. L: Jamen det ville jeg jo ikke gøre umiddelbart. C: Det er lidt for langt tænkt ud, at det sådan er en jagt på et eller andet. Det er som om man egentlig burde vide hvad de ville fortælle, før man synes det er sjovt. L: Ellers skulle man i hvert fald skrive et eller andet derpå. Et fingerpeg. O: Det er for kreativt? C: Ja det tror jeg, at jeg synes. L: Ja ellers skulle de skrive et eller andet så man fattede det. Hvis man bare ser på det, så tænker man: hvad? M: Vi har ikke mere. Så vi vil bare sige tusind tak.

149 Bilag 5: Fokusgruppeinterview Moderator Gitte Observator: Sarah Indledning Indledning Kort om deltagerne Rammerne for interviewet Hvad skal deltagerne vide? Vi læser på Handelshøjskolen, hvor vi er ved at skrive speciale. Vi skal gennem vores speciale finde ud af hvordan videregående uddannelser bedst kan markedsføre sig overfor gymnasieelever. Vi tager udgangspunkt i farmaceutisk fakultet, da vi har samarbejde med dem, og det er derfor vi gerne vil snakke med jer som har kemi, og også derfor vi lidt senere i undersøgelsen vil komme mere ind på farmaceut uddannelsen. Bede alle deltagere om kort at præsentere sig selv (navn, årgang, hvorfor de har valgt kemi - om de forestiller sig at de skal bruge det fremover) Interviewet kommer til vare ca. 1 time. I vil blive optaget på recorder, da vi skal transskribere interviewet som kilde til vores speciale. I vil være anonyme, og vil kun fremgå med initialer. I er velkomne til at forsyne Jer med en vand, kaffe/te samt frugt/kage. Det er jer der er eksperterne, som vi skal lære noget af. Vi vil gerne høre om jeres erfaringer (ikke viden) der er ikke noget som er rigtigt/forkert. Vores opgave er at stille spørgsmål, lytte og notere. Jeg er nødt til at styre samtalen, så vi når at få uddybet alle emnerne indenfor den fastlagte tidsramme. Det betyder at jeg indimellem måske er nødt til at afbryde Jer. Det er vigtigt, at så mange synspunkter som muligt kommer frem, men ikke at I nødvendigvis er enige. I må endelig spørge, hvis der er noget I er i tvivl om eller ikke forstår.

150 Deltagernes egne tanker Har deltagerne på nuværende tidspunkt valgt hvilken uddannelse de vil læse, og om de skal læse videre med det samme? Hvor stor en belastning? Hvad tænker de omkring det at skulle væle uddannelse? Hvad og hvem har indflydelse på valg af uddannelse? Supplerende fag Flytte for en uddannelse? Kontakt og materiale Uddannelsesinformation Kontakt Deltagerne bedes på sedler notere, hvad de har tænkt sig at læse samt hvorfor. Med udgangspunkt i sedlerne Hvad har de valgt og hvorfor (alle deltagere bedes fortælle) Hvor stor en beslutning er det at vælge uddannelse? Hvor meget tid bruger I på at undersøge og overveje? Hvor meget snakker I med andre om valget? Er I bange for at vælge forkert? Hvem og hvad er vigtigt i forhold til det fremtidige uddannelsesvalg - Jobmuligheder - Studiemiljø - Interesse/arv/familie/venner - W.O.M - Andet Hvad vejer tungest? Vil I fravælge en uddannelse hvis I ikke har de nødvendige krav til faget? Eller vil i bruge et sabbatår på at læse de manglende fag? Vil I flytte for en uddannelse? Er der nogen af jer, der allerede har fået information om mulighederne efter gymnasiet? Tilfredshed Hvilken viden søger i? Hvordan skal man komme i kontakt med jer som fremtidige studerende? - Internettet - Brochurer - Via gymnasiet - Uddannelsesmesser - Aviser - Andre gode ideer? Hvad med Facebook er det et sted man kunne bruge eller er det måske for useriøst? Hvad foretrækker I?

151 Hvordan skal der kommunikeres? (5 min) Skal der anvendes humor, alvor, facts mm. Reklamer (5 min) Har i set reklamer/annoncer for uddannelser for nyligt? Hvem og hvor? Hvad er jeres mening om dem? Hvor opdager i lettest printet materiale (reklamer, annoncer)? Hvornår skal man kommunikere fra den videregående uddannelse? og er det printede materiale den bedste måde at markedsføre sig overfor jer? Farmaceutisk Fakultet Farmaceutisk fakultet FARMA Kendskab Materiale Vise deltagerne materiale fra forskellige uddannelser deriblandt fra FARMA Bede de studerende notere på sedler deres holdning, tanker og kendskab til FARMA Snakke om det de lige har skrevet på post-it Studiemiljø Arbejdsbyrde Sværhedsgrad Jobmuligheder Apoteker Relevans i forhold til interessen for kemi Hvilket materiale tiltrækker lige umiddelbart de unges opmærksomhed? Hvilket materiale finder de interessant? Hvilken holdning har de til materialet fra FARMA? Hvad er godt og hvad er dårligt? Hvilken én tiltaler mest og hvorfor? Afsluttende bemærkning omkring FARMA og studievalg. Tak til deltagerne Jeres forslag og udsagn har været meget spændende og brugbare. Vi har fået et bedre grundlag for at vurdere jeres holdninger til hvordan man på en bedre måde kan markedsføre videregående uddannelser. På baggrund af resultaterne fra samtalen udformes et spørgeskema, der skal sikre statistisk gyldighed og relevans.

152 Bilag 6: Spørgeskemaguide Powered by defgo.net Spørgsmål 1: Dette spørgeskema omhandler valg af videregående uddannelser. Spørgeskemaet startes ved at trykke "næste". Spørgsmål 2: Hvilket køn er du? (kun ét svar) Mand Kvinde Spørgsmål 3: Hvad er din alder? (kun ét svar) Spørgsmål 4: Hvor i landet går du i gymnasiet? (kun ét svar) Jylland Fyn Storkøbenhavn Øvrige Sjælland og Øerne Spørgsmål 5: Hvilket år er du på? (kun ét svar) 1. år 2. år 3. år Spørgsmål 6: Hvilken fagretning går du på? (kun ét svar) Sproglig Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Kunstnerisk Spørgsmål 7: På hvilket niveau har du følgende fag (kun ét svar i hver linje) A B C Har ikke faget Matematik Fysik Kemi Engelsk Biologi Spørgsmål 8: Skal du læse videre efter gymnasiet? Ja direkte Ja, men holder pause Spring: 8 = 1GOTO 9 8 = 2GOTO 9 8 = 3GOTO 28 8 = 3GOTO 9 Nej Ved ikke Spørgsmål 9: Hvor villig er du til at flytte til en anden landsdel for en at læse en bestemt uddannelse? (på en skala fra 1 til 7, hvor 1 svarer til "slet ikke" og 7 svarer til "meget") Mobilitet: Ved ikke Spørgsmål 10: Har du på nuværende tidspunkt valgt hvad du vil læse? (kun ét svar) Nej Ja min top 3 er (i prioriteret rækkefølge) Spring:

153 10 = 1GOTO = 2GOTO 11 Spørgsmål 11: Hvorfor er det din top 3? (gerne flere svar i hver linje) Jobmulighed Interesse Familietradition Kender nogen der læser det Andet 1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet Noter Andet: Spørgsmål 12: Hvor har du hørt om de 3 uddannelser? (gerne flere svar i hver linje) Familie Lærere Internettet Brochurer Reklamer i byen/aviser Andet 1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet Noter Andet Spørgsmål 13: Hvor stor indflydelse har nedenstående svarmuligheder haft på dit valg? (kun ét svar i hver linje) Familie/venner/bekendte Lærere Internettet Brochurer Reklamer i blade/aviser Andet Stor indflydelse Nogen indflydelse Ingen indflydelse Spørgsmål 14: Hvor får du generel viden omkring videregående uddannelser? (højst 3 valg) (gerne flere svar) Familie/venner/bekendte Lærere Internettet Brochurer Reklamer i blade/aviser Andet Spørgsmål 15: Hvor vil du helst få yderligere information omkring den enkelte uddannelse? (kun ét svar) Internettet Brochurer Aviser Uddannelsesmesser Andet: Spørgsmål 16: Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? (Gerne flere svar) Via Internettet Annoncer i aviser Annoncer i blade Annoncer i bus/tog Gennem lærere Gennem undervisning Studerende der kommer ud og fortæller om studiet Uddannelsesmesser Utraditionel markedsføring, som eksempelvis sadelovertræk på cykel Andet: Slet ingen indflydelse Spørgsmål 17: Uddannelsesinformation (hvor 1 svarer til "helt ueing" og 7 svarer til "helt enig") (Kun ét enkelt svar i hver linje) Ved ikke

154 Jeg har svært ved at skelne mellem uddannelserne Information om uddannelserne er let tilgængelige Spørgsmål 18: Brochurer fra uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig") (kun ét svar i hver linje) Jeg går efter uddannelsesmateriale der ser informativ ud Jeg går efter uddannelsesmateriale der har fag relevante billeder på forsiden Jeg går efter uddannelsesmateriale der ser spændende ud Jeg går efter uddannelsesmateriale der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden Jeg går efter uddannelsesmateriale der er farverig Ved ikke Spørgsmål 19: Brochurens indhold (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig) (kun ét svar i hver linje) Jeg går efter uddannelsesmateriale der giver et hurtigt overblik Jeg går efter uddannelsesmateriale der er detaljeret Jeg går efter uddannelsesmateriale der beskriver studiemiljøet Jeg går efter uddannelsesmateriale der har studerendes historier med Jeg går efter uddannelsesmateriale der fortæller om jobmuligheder Jeg går efter uddannelsesmateriale der fortæller om de forskellige fag Ved ikke Spørgsmål 20: Kender du til Farmaceut uddannelsen? (kun ét svar) Ja Nej Spring: 20 = 1GOTO = 2GOTO 28 Spørgsmål 21: Hvad er din holdning til Farmaceut uddannelsen? (hvor 1 svarer til "meget uenig" og 7 svarer til "meget enig") (kun ét svar i hver linje) Ved ikke Jeg har et umiddelbart godt indtryk Arbejdsbyrden er høj Jeg ser arbejdsbyrden som passende Jeg har et godt indtryk af studiemiljøet Det er en uddannelse som man kan være stolt af at læse Det er en uddannelse som man gerne vil flytte til en anden landsdel for at læse Spørgsmål 22: Hvad forbinder du primært færdiguddannede farmaceuter med? (kun ét svar) Industrien Apoteker Sygehusvæsenet Hvis andet, hvad: Spørgsmål 23: Har du set annoncer/reklamer omkring Farmaceut uddannelsen? (kun ét svar) Nej Ja følgende: Spørgsmål 24: Har du besøgt Farmaceut uddannelsens hjemmeside? (Kun ét svar) Ja Nej Spørgsmål 25: Hvis du ikke fandt hvad du søgte, hvilke informationer manglede

155 du? Gerne flere linjer Spørgsmål 26: Kunne du finde på at læse til Farmaceut? (kun ét svar) Ja Nej, fordi: Spørgsmål 27: Yderligere kommentarer til Farmaceut studiet: Gerne flere linjer: Spørgsmål 28: Hvor har du modtaget dette spørgeskema? (kun ét svar) Skolens hjemmeside Facebook Link på min mail Fra en af mine venner Spørgsmål 29: Hvis du vil være med i konkurrence om 2 biografbilletter samt popcorn og sodavand, skriv da venligst dit navn og telefonnummer Gerne flere linjer: Spørgsmål 30: Tak for din hjælp, vinderen får besked i slutningen af maj Bilag 7: Frekvenser på hele spørgeskemaet Q2: Hvilket køn er du? Frequenc y Percent Cumulative Percent 0 1,3,3,3 Mand 79 23,0 23,0 23,3 Kvinde ,7 76,7 100,0 Total ,0 100,0 Q3: Hvad er din alder? Frequenc y Percent Cumulative Percent ,0 7,0 7, ,1 20,1 27, ,5 31,5 58, ,7 27,7 86, ,4 11,4 97, ,3 2,3 100,0 Total ,0 100,0 Q4: Hvor i landet går du i gymnasiet? Frequenc y Percent Cumulative Percent Jylland ,9 37,9 37,9 Fyn 15 4,4 4,4 42,3 Storkøbenhavn ,2 29,2 71,4 Øvrige Sjælland og øerne 98 28,6 28,6 100,0 Total ,0 100,0

156 Q5: Hvilket år er du på? Frequenc y Percent Cumulative Percent 1. år 71 20,7 20,7 20,7 2. år ,0 30,0 50,7 3. år ,3 49,3 100,0 Total ,0 100,0 Q6: Hvilken fagretning går du på? Frequenc y Percent Cumulative Percent Sproglig 84 24,5 24,5 24,5 Naturvidenskabelig ,1 39,1 63,6 Samfunsvidenskabeli ,0 30,0 93,6 g Kunsterisk 22 6,4 6,4 100,0 Total ,0 100,0 Q7.1: På hvilket niveau har du følgende fag: Matematik Q7.2: På hvilket niveau har du følgende fag: Fysik Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent A ,1 41,1 41,1 25 7,3 7,3 7,3 B ,9 32,9 74, ,1 25,1 32,4 C 78 22,7 22,7 96, ,9 53,9 86,3 Har ikke faget 11 3,2 3,2 100, ,7 13,7 100,0 Total , 0 100, ,0 100,0 Q7.3: På hvilket niveau har du følgende fag: Kemi Q7.4: På hvilket niveau har du følgende fag: Engelsk Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent A 22 6,4 6,4 6, ,8 47,8 47,8 B ,7 29,7 36, ,0 51,0 98,8 C 97 28,3 28,3 64,4 3,9,9 99,7 Har ikke faget ,6 35,6 100,0 1,3,3 100,0 Total , 0 100, ,0 100,0 Q7.5: På hvilket niveau har du følgende fag: Biologi Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent

157 A 43 12,5 12,5 12,5 B 88 25,7 25,7 38,2 C ,9 44,9 83,1 Har ikke faget 58 16,9 16,9 100,0 Total , 0 100,0 Q8: Skal du læse videre efter gymnasiet? Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent Ja, direkte 71 20,7 20,7 20,7 Ja, men holder pause ,5 66,5 87,2 Nej 11 3,2 3,2 90,4 Ved ikke 33 9,6 9,6 100,0 Total , 0 100,0 Q9: Hvor villig er du til at flytte til en anden landsdel for en at læse en bestemt uddannelse? (på en skala fra 1 til 7, hvor 1 svarer til "slet ikke" og 7 svarer til "meget") Mobilitet Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent Ved ikke 5 1,5 1,5 1, ,8 6,0 7, ,1 11,4 19, ,4 13,9 32, ,9 10,2 43, ,5 20,2 63, ,5 18,1 81, ,1 18,7 100,0 Total ,8 100,0 Missing System 11 3,2 Total , 0 Q10: Har du på nuværende tidspunkt valgt hvad du vil læse? Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent Nej ,0 52,7 52,7 Ja - min top 3 er (i prioriteret rækkefølge): ,8 47,3 100,0 Total ,8 100,0 Missing System 11 3,2 Total , 0

158 Q11.1: Hvorfor er det din top 3? 1. prioritet - Jobmuligheder Q11.2: Hvorfor er det din top 3? 1. prioritet - Interesse Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent ,0 61,1 61,1 6 1,7 3,8 3, ,8 38,9 100, ,0 96,2 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0 Missing System , ,2 Total , ,0 Q11.3: Hvorfor er det din top 3? 1. prioritet - Familietradition Q11.4: Hvorfor er det din top 3? 1. prioritet - Kender nogen der læser det Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent ,6 97,5 97, ,0 91,7 91, ,2 2,5 100,0 13 3,8 8,3 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0 Missing System , ,2 Total , ,0 Q11.5: Hvorfor er det din top 3? 1. prioritet - Andet Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent ,0 91,7 91, ,8 8,3 100,0 Total ,8 100,0 Missing System ,2 Total , 0 Q11.6: Hvorfor er det din top 3? 2. prioritet - Jobmuligheder Q11.7: Hvorfor er det din top 3? 2. prioritet - Interesse Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent ,6 66,9 66, ,0 45,9 45, ,2 33,1 100, ,8 54,1 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0 Missing System , ,2 Total , ,0 Q11.8: Hvorfor er det din top 3? 2. prioritet - Familietradition Q11.9: Hvorfor er det din top 3? 2. prioritet - Kender nogen der læser det Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent

159 ,9 98,1 98, ,3 92,4 92,4 1 3,9 1,9 100,0 12 3,5 7,6 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0 Missing System , ,2 Total , ,0 Q11.10: Hvorfor er det din top 3? 2. prioritet - Andet Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent ,1 89,8 89, ,7 10,2 100,0 Total ,8 100,0 Missing System ,2 Total , 0 Q11.11: Hvorfor er det din top 3? 3. prioritet - Jobmuligheder Q11.12: Hvorfor er det din top 3? 3. prioritet - Interesse Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent ,1 85,4 85, ,7 60,5 60, ,7 14,6 100, ,1 39,5 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0 Missing System , ,2 Total , ,0 Q11.13: Hvorfor er det din top 3? 3. prioritet - Familietradition Q11.14: Hvorfor er det din top 3? 3. prioritet - Kender nogen der læser det Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent ,6 97,5 97, ,9 93,6 93, ,2 2,5 100,0 10 2,9 6,4 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0 Missing System , ,2 Total , ,0 Q11.15: Hvorfor er det din top 3? 3. prioritet - Andet Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent ,2 83,4 83, ,6 16,6 100,0 Total ,8 100,0 Missing System ,2 Total , 0

160 Q.12.1: Hvor har du hørt om de 3 uddannelser? 1. prioritet - Familie Q.12.2: Hvor har du hørt om de 3 uddannelser? 1. prioritet - Lærere Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent ,7 65,0 65, ,3 77,1 77, ,0 35,0 100, ,5 22,9 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0 Missin System , ,2 g Total , ,0 Q12.3: Hvor har du hørt om de 3 uddannelser? 1. prioritet - Internettet Percen t Q.12.4: Hvor har du hørt om de 3 uddannelser? 1. prioritet - Brochurer Frequenc Percen Cumulativ y t e Percent Frequenc y Cumulativ e Percent ,2 42,0 42, ,9 67,5 67, ,5 58,0 100, ,9 32,5 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0 Missing System , ,2 Total , ,0 Q12.5: Hvor har du hørt om de 3 uddannelser? 1. prioritet - Reklamer i byen/aviser Percen t Q.12.6: Hvor har du hørt om de 3 uddannelser? 1. prioritet - Andet Frequenc Percen Cumulativ y t e Percent Frequenc y Cumulativ e Percent ,6 93,0 93, ,1 54,8 54, ,2 7,0 100, ,7 45,2 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0 Missing System , ,2 Total , ,0 Q12.7: Hvor har du hørt om de 3 uddannelser? 2. prioritet - Familie Q.12.8: Hvor har du hørt om de 3 uddannelser? 2. prioritet - Lærere Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent ,4 75,2 75, ,2 83,4 83, ,4 24,8 100,0 26 7,6 16,6 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0 Missing System , ,2 Total , ,0 Q12.9: Hvor har du hørt om de 3 uddannelser? 2. prioritet - Internettet Q.12.8: Hvor har du hørt om de 3 uddannelser? 2. prioritet - Brochurer Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent ,5 58,0 58, ,6 77,7 77,7

161 ,2 42,0 100, ,2 22,3 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0 Missing System , ,2 Total , ,0 Q.12.9: Hvor har du hørt om de 3 uddannelser? 2. prioritet - Reklamer i byen/aviser Frequenc Percen Cumulativ y t e Percent Q.12.10: Hvor har du hørt om de 3 uddannelser? 2. prioritet - Andet Frequenc Percen Cumulativ y t e Percent ,9 93,6 93, ,7 75,8 75, ,9 6,4 100, ,1 24,2 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0 Missing System , ,2 Total , ,0 Q12.11: Hvor har du hørt om de 3 uddannelser? 3. prioritet - Familie Q.12.12: Hvor har du hørt om de 3 uddannelser? 3. prioritet - Lærere Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent ,3 81,5 81, ,7 86,6 86, ,5 18,5 100,0 21 6,1 13,4 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0 Missing System , ,2 Total , ,0 Q12.13: Hvor har du hørt om de 3 uddannelser? 3. prioritet - Internettet Percen t Q.12.14: Hvor har du hørt om de 3 uddannelser? 3. prioritet -Brochurer Frequenc Percen Cumulativ y t e Percent Frequenc y Cumulativ e Percent ,2 72,6 72, ,9 87,3 87, ,5 27,4 100,0 20 5,8 12,7 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0 Missing System , ,2 Total , ,0 Q12.15: Hvor har du hørt om de 3 uddannelser? 3. prioritet - Reklamer i byen/aviser Frequenc Percen Cumulativ y t e Percent Q.12.16: Hvor har du hørt om de 3 uddannelser? 3. prioritet -Andet Frequenc Percen Cumulativ y t e Percent ,1 94,3 94, ,4 79,6 79, ,6 5,7 100,0 32 9,3 20,4 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0 Missing System , ,2 Total , ,0

162 Q13.1: Hvor stor indflydelse har nedenstående svarmuligheder haft på dit valg? Familie/venner/bekendte Percen t Q13.2: Hvor stor indflydelse har nedenstående svarmuligheder haft på dit valg? Lærere Percen t Frequenc y Cumulativ e Percent Frequenc y Cumulativ e Percent 0 5 1,5 3,2 3,2 Stor indflydelse 31 9,0 19,7 19,7 4 1,2 2,5 5,7 Nogen indflydelse 65 19,0 41,4 61,1 31 9,0 19,7 25,5 Lille indflydelse 41 12,0 26,1 87, ,9 36,9 62,4 Slet ingen indflydelse 20 5,8 12,7 100, ,2 37,6 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0 Missing System , ,2 Total , ,0 0 Q13.3: Hvor stor indflydelse har nedenstående svarmuligheder haft på dit valg? Internettet Percen t Q13.4: Hvor stor indflydelse har nedenstående svarmuligheder haft på dit valg? Brochurer Percen t Frequenc y Cumulativ e Percent Frequenc y Cumulativ e Percent 0 1,3,6,6 5 1,5 3,2 3,2 Stor indflydelse 13 3,8 8,3 8,9 10 2,9 6,4 9,6 Nogen indflydelse 58 16,9 36,9 45, ,7 25,5 35,0 Lille indflydelse 45 13,1 28,7 74, ,4 29,3 64,3 Slet ingen indflydelse 40 11,7 25,5 100, ,3 35,7 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0 Missing System , ,2 Total , ,0 0 Q13.5: Hvor stor indflydelse har nedenstående svarmuligheder haft på dit valg? Reklamer i blade/aviser Percen t Q13.6: Hvor stor indflydelse har nedenstående svarmuligheder haft på dit valg? Andet Percen t Frequenc y Cumulativ e Percent Frequenc y Cumulativ e Percent 0 6 1,7 3,8 3,8 25 7,3 15,9 15,9 Stor indflydelse 1,3,6 4,5 34 9,9 21,7 37,6 Nogen indflydelse 16 4,7 10,2 14,6 33 9,6 21,0 58,6 Lille indflydelse 53 15,5 33,8 48,4 24 7,0 15,3 73,9 Slet ingen indflydelse 81 23,6 51,6 100, ,0 26,1 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0 Missing System , ,2 Total , ,0 0

163 Q14.1 Hvor får du generel viden omkring videregående uddannelser? (højst 3 valg) - Familie/venner/bekendte Percen t A14.2: Hvor får du generel viden omkring videregående uddannelser? (Højst 3 valg) - Lærere Percen t Frequenc y Cumulativ e Percent Frequenc y Cumulativ e Percent ,7 41,0 41, ,7 66,9 66, ,1 59,0 100, ,1 33,1 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0 Missing System 11 3,2 11 3,2 Total , ,0 Q14.3: Hvor får du generel viden omkring videregående uddannelser? (højst 3 valg) - Internettet Percen t A14.4: Hvor får du generel viden omkring videregående uddannelser? (Højst 3 valg) - Brochurer Percen t Frequenc y Cumulativ e Percent Frequenc y Cumulativ e Percent ,9 17,5 17, ,3 60,2 60, ,9 82,5 100, ,5 39,8 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0 Missing System 11 3,2 11 3,2 Total , ,0 Q14.5: Hvor får du generel viden omkring videregående uddannelser? (højst 3 valg) - Reklamer i blade/aviser Percen t A14.6: Hvor får du generel viden omkring videregående uddannelser? (Højst 3 valg) - Andet Percen t Frequenc y Cumulativ e Percent Frequenc y Cumulativ e Percent ,3 87,0 87, ,8 80,4 80, ,5 13,0 100, ,0 19,6 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0 Missing System 11 3,2 11 3,2 Total , ,0 Q15: Hvor vil du helst få yderligere information omkring den enkelte uddannelse?

164 Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent 0 1,3,3,3 Internettet ,6 31,6 31,9 Brochurer 29 8,5 8,7 40,7 Aviser 9 2,6 2,7 43,4 Uddannelsesmesser ,8 47,3 90,7 Andet: 31 9,0 9,3 100,0 Total ,8 100,0 Missing System 11 3,2 Total , 0 Q16.1: Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Via Internettet Percen t Q16.2: Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i aviser Percen t Frequenc y Cumulativ e Percent Frequenc y Cumulativ e Percent ,7 30,7 30, ,4 88,3 88, ,1 69,3 100, ,4 11,7 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0 Missing System 11 3,2 11 3,2 Total , ,0 Q16.3: Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i blade Percen t Q16.4: Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i bus/tog Percen t Frequenc y Cumulativ e Percent Frequenc y Cumulativ e Percent ,3 87,0 87, ,6 89,5 89, ,5 13,0 100, ,2 10,5 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0 Missing System 11 3,2 11 3,2 Total , ,0 Q16.5: Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Gennem lærere Percen t Q16.6: Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Gennem undervisning Percen t Frequenc y Cumulativ e Percent Frequenc y Cumulativ e Percent ,7 74,1 74, ,0 65,1 65, ,1 25,9 100, ,8 34,9 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0

165 Missing System 11 3,2 11 3,2 Total , ,0 0 Q16.7: Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Studerende der kommer ud og fortæller om studiet Percen t Q16.8: Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Uddannelsesmesser Percen t Frequenc y Cumulativ e Percent Frequenc y Cumulativ e Percent ,5 27,4 27, ,1 44,6 44, ,3 72,6 100, ,6 55,4 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0 Missing System 11 3,2 11 3,2 Total , ,0 Q16.9: Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Utraditionel markedsføring, som eksempelvis sadelovertræk på cykel Percen t Q16.10: Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Andet Frequenc Percen Cumulativ y t e Percent Frequenc y Cumulativ e Percent ,7 93,7 93, ,5 94,6 94, ,1 6,3 100,0 18 5,2 5,4 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0 Missing System 11 3,2 11 3,2 Total , ,0 Q17.1: Uddannelsesinformation (hvor 1 svarer til "helt ueing" og 7 svarer til "helt enig") Jeg har svært ved at skelne mellem uddannelserne Percen t Q17.2: Uddannelsesinformation (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig) Informatio om uddannelserne er let tilgængelige Percen t Frequenc y Cumulativ e Percent Frequenc y Cumulativ e Percent 0 2,6,6,6 3,9,9,9 Ved ikke 18 5,2 5,4 6,0 3,9,9 1, ,7 16,3 22,3 7 2,0 2,1 3, ,9 24,7 47, ,2 12,7 16, ,5 16,0 63, ,6 15,1 31, ,3 16,9 79, ,0 16,6 48, ,7 12,0 91, ,8 20,5 68, ,8 6,0 97, ,8 20,5 89, ,0 2,1 100, ,5 10,8 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0 Missing System 11 3,2 11 3,2 Total , ,0

166 Q18.1: Brochurer fra uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig") Jeg går efter uddannelsesmateriale der ser informativ ud Percen t Q18.2: Brochurer fra uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig") Jeg går efter uddannelsesmateriale der har fag relevante billeder på forsiden Percen t Frequenc y Cumulativ e Percent Frequenc y Cumulativ e Percent 0 2,6,6,6 3,9,9,9 Ved ikke 32 9,3 9,6 10, ,4 13,9 14, ,3 2,4 12, ,4 11,7 26, ,9 3,0 15, ,8 13,3 39, ,4 6,6 22, ,6 15,1 54, ,5 10,8 33, ,5 16,0 70, ,9 24,7 57, ,8 13,3 84, ,7 23,5 81, ,8 11,1 95, ,1 18,7 100,0 16 4,7 4,8 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0 Missing System 11 3,2 11 3,2 Total , ,0 Q18.3: Brochurer fra uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig") Jeg går efter uddannelsesmateriale der ser spændende ud Percen t Q18.4: Brochurer fra uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig") Jeg går efter uddannelsesmateriale der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden Percen t Frequenc y Cumulativ e Percent Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent 0 1,3,3,3 2,6,6,6 Ved ikke 23 6,7 6,9 7, ,1 11,4 12, ,9 3,0 10, ,7 12,0 24, ,9 3,0 13, ,8 13,3 37, ,2 5,4 18, ,9 15,4 52, ,2 12,7 31, ,8 20,5 73, ,1 18,7 50, ,7 14,2 87, ,4 21,1 71,1 27 7,9 8,1 95, ,0 28,9 100,0 15 4,4 4,5 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0 Missing System 11 3,2 11 3,2 Total , ,0

167 Q18.5: Brochurer fra uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig") Jeg går efter uddannelsesmateriale der er farverig Percen t Q18.6: Brochurer fra uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig") Jeg går efter uddannelsesmateriale der giver et hurtigt overblik Percen t Frequenc y Cumulativ e Percent Frequenc y Cumulativ e Percent 0 2,6,6,6 3,9,9,9 Ved ikke 43 12,5 13,0 13,6 15 4,4 4,5 5, ,8 20,5 34,0 11 3,2 3,3 8, ,3 14,8 48,8 14 4,1 4,2 13, ,0 14,5 63,3 34 9,9 10,2 23, ,4 13,9 77, ,9 15,4 38, ,7 12,0 89, ,8 18,4 56, ,0 7,2 96, ,9 22,6 79, ,5 3,6 100, ,8 20,5 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0 Missing System 11 3,2 11 3,2 Total , ,0 Q18.7: Brochurens indhold (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig) Jeg går efter uddannelsesmateriale der er detaljeret Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent Q18.8: Brochurer fra uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig") Jeg går efter uddannelsesmateriale der beskriver studiemiljøet Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent

168 0 4 1,2 1,2 1,2 4 1,2 1,2 1,2 Ved ikke 15 4,4 4,5 5,7 18 5,2 5,4 6, ,0 2,1 7,8 9 2,6 2,7 9, ,0 2,1 9,9 23 6,7 6,9 16, ,8 11,1 21, ,7 12,0 28, ,2 15,7 36, ,5 16,0 44, ,9 22,6 59, ,9 24,7 69, ,0 23,8 83, ,8 20,5 89, ,3 16,9 100, ,2 10,5 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0 Missing System 11 3,2 11 3,2 Total , ,0 Q19.1: Brochurens indhold (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig) Jeg går efter uddannelsesmateriale der har studerendes historier med Percen t Q19.2: Brochurens indhold (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig") Jeg går efter uddannelsesmateriale der fortæller om jobmuligheder Percen t Frequenc y Cumulativ e Percent Frequenc y Cumulativ e Percent 0 3,9,9,9 6 1,7 1,8 1,8 Ved ikke 27 7,9 8,1 9,0 15 4,4 4,5 6, ,6 9,9 19,0 4 1,2 1,2 7, ,2 12,7 31,6 11 3,2 3,3 10, ,2 17,8 49,4 14 4,1 4,2 15, ,7 14,2 63, ,1 11,4 26, ,3 16,9 80, ,0 21,7 48, ,4 11,7 92, ,4 28,3 76, ,6 7,8 100, ,7 23,5 100,0 Total ,8 100, ,8 100,0 Missing System 11 3,2 11 3,2 Total , ,0

169 Q19.3: Brochurens indhold (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig) Jeg går efter uddannelsesmateriale der fortæller om de forskellige fag Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent 0 3,9,9,9 Ved ikke 16 4,7 4,8 5, ,2 1,2 6, ,5 1,5 8, ,0 5,1 13, ,3 9,6 23, ,0 23,8 47, ,3 31,3 78, ,0 21,7 100,0 Total ,8 100,0 Missing System 11 3,2 Total , 0 Q20: Kender du til Farmaceut uddannelsen? Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent Ja ,9 41,3 41,3 Nej ,9 58,7 100,0 Total ,8 100,0 Missing System 11 3,2 Total , 0 Q21.1 Hvad er din holdning til Farmaceut uddannelsen? (hvor 1 svarer til "meget uenig" og 7 svarer til "meget enig") Jeg har et umiddelbart godt indtryk Percen t Q21.2: Hvad er din holdning til Farmaceut uddannelsen? (hvor 1 svarer til "meget uenig" og 7 svarer til "meget enig") Arbejdsbyrden er høj Percen t Frequenc y Cumulativ e Percent Frequenc y Cumulativ e Percent 0 1,3,7,7 2,6 1,5 1,5 Ved ikke 21 6,1 15,3 16, ,5 38,7 40,1 1 0,0,0,0 4 1,2 2,9 43, ,0 5,1 21,2 10 2,9 7,3 50, ,9 7,3 28,5 13 3,8 9,5 59, ,2 20,4 48,9 22 6,4 16,1 75, ,7 21,9 70,8 21 6,1 15,3 91, ,6 19,0 89,8 10 2,9 7,3 98, ,1 10,2 100,0 2,6 1,5 100,0 Total ,9 100, ,9 100,0

170 Missing System , ,1 Total , ,0 0 Q21.3: Hvad er din holdning til Farmaceut uddannelsen? (hvor 1 svarer til "meget uenig" og 7 svarer til "meget enig") Arbejdsbyrden er høj Percen t Q21.4: Hvad er din holdning til Farmaceut uddannelsen? (hvor 1 svarer til "meget uenig" og 7 svarer til "meget enig") Jeg ser arbejdsbyrden som passende Percen t Frequenc y Cumulativ e Percent Frequenc y Cumulativ e Percent 0 2,6 1,5 1,5 2,6 1,5 1,5 Ved ikke 53 15,5 38,7 40, ,3 40,9 42, ,2 2,9 43,1 1,3,7 43, ,9 7,3 50,4 5 1,5 3,6 46, ,8 9,5 59,9 10 2,9 7,3 54, ,4 16,1 75,9 18 5,2 13,1 67, ,1 15,3 91,2 26 7,6 19,0 86, ,9 7,3 98,5 15 4,4 10,9 97,1 7 2,6 1,5 100,0 4 1,2 2,9 100,0 Total ,9 100, ,9 100,0 Missing System , ,1 Total , ,0 Q21.5: Hvad er din holdning til Farmaceut uddannelsen? (hvor 1 svarer til "meget uenig" og 7 svarer til "meget enig") Jeg har et godt indtryk af studiemiljøet Q21.6: Hvad er din holdning til Farmaceut uddannelsen? (hvor 1 svarer til "meget uenig" og 7 svarer til "meget enig") Det er en uddannelse som man kan være stolt af at læse Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent 0 2,6 1,5 1,5 3,9 2,2 2,2 Ved ikke 51 14,9 37,2 38,7 25 7,3 18,2 20,4

171 1 3,9 2,2 40,9 2,6 1,5 21, ,5 3,6 44,5 4 1,2 2,9 24, ,6 6,6 51,1 7 2,0 5,1 29, ,0 12,4 63,5 28 8,2 20,4 50, ,1 15,3 78,8 21 6,1 15,3 65, ,2 13,1 92,0 28 8,2 20,4 86, ,2 8,0 100,0 19 5,5 13,9 100,0 Total ,9 100, ,9 100,0 Missing System , ,1 Total , ,0 Q21.7: Hvad er din holdning til Farmaceut uddannelsen? (hvor 1 svarer til "meget uenig" og 7 svarer til "meget enig") Det er en uddannelse som man gerne vil flytte til en anden landsdel for at læse Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent 0 3,9 2,2 2,2 Ved ikke 37 10,8 27,0 29, ,6 19,0 48, ,1 10,2 58, ,3 5,8 64, ,1 10,2 74, ,5 8,8 83, ,5 8,8 92, ,2 8,0 100,0 Total ,9 100,0 Missing System ,1 Total , 0 Q22: Hvad forbinder du primært færdiguddannede farmaceuter med? Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent Industrien 26 7,6 19,0 19,0 Apoteker 89 25,9 65,0 83,9 Sygehusvæsenet 17 5,0 12,4 96,4 Hvis andet, hvad: 5 1,5 3,6 100,0 Total ,9 100,0

172 Missing System ,1 Total , 0 Q23: Har du set annoncer/reklamer omkring Farmaceut uddannelsen? Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent Nej ,7 81,8 81,8 Ja - følgende: 25 7,3 18,2 100,0 Total ,9 100,0 Missing System ,1 Total , 0 Q24: Har du besøgt Farmaceut uddannelsens hjemmeside? Frequenc y Percent Cumulativ e Percent Ja 11 3,2 8,0 8,0 Nej ,7 92,0 100,0 Total ,9 100,0 Missing System ,1 Total ,0 Q26: Kunne du finde på at læse til Farmaceut? Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent Ja 26 7,6 19,0 19,0 Nej - fordi: ,4 81,0 100,0 Total ,9 100,0 Missing System ,1 Total , 0 Q28: Hvor har du modtaget dette spørgeskema? Frequenc y Percen t Cumulativ e Percent 0 1,3,3,3 Skolens hjemmeside ,5 54,7 55,0 Link på min mail 63 18,4 18,4 73,4 Facebook 71 20,7 20,8 94,2 Fra en af mine venner 20 5,8 5,8 100,0 Total ,7 100,0 Missi System 1,3 ng Total

173 Bilag 8: Forbrugerkarakteristik UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Q2: Hvilket køn er du? Cumulative Frequency Mand 35 26,1 26,1 26,1 Kvinde 99 73,9 73,9 100,0 Total ,0 100,0 Stikprøvestørrelse Hvilken fagretning går du på? Observed N Expected N Residual Sproglig 84 75,9 8,1 Naturvidenskabelig ,8 19,2 Samfunsvidenskabelig ,5-16,5 Kunsterisk 22 32,8-10,8 Total 343 Q8: Skal du læse videre efter gymnasiet? NATURVIDENSKABELIGE Frequency Cumulative Ja, direkte 34 25,4 25,4 25,4 Ja, men holder pause 87 64,9 64,9 90,3 Nej 3 2,2 2,2 92,5 Ved ikke 10 7,5 7,5 100,0 Total ,0 100,0

174 Bilag 9: Mobilitet UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Q9: Hvor villig er du til at flytte til en anden landsdel for en at læse en bestemt uddannelse? (på en skala fra 1 til 7, hvor 1 svarer til "slet ikke" og 7 svarer til "meget") Mobilitet Frequency Cumulat ive Ved ikke 2 1,5 1,5 1, ,0 9,2 10, ,9 12,2 22, ,7 13,0 35, ,2 5,3 41, ,6 22,1 63, ,6 25,2 88, ,2 11,5 100,0 Total ,8 100,0 Missing System 3 2,2 Total ,0 Hvor i landet går du i gymnasiet? * Hvor villig er du til at flytte til en anden landsdel for en at læse en bestemt uddannelse? (på en skala fra 1 til 7, hvor 1 svarer til "slet ikke" og 7 svarer til "meget") Mobilitet Crosstabulation Hvor villig er du til at flytte til en anden landsdel for en at læse Q4 krydset med Q9 en bestemt uddannelse? (på en skala fra 1 til 7, hvor 1 svarer til "slet ikke" og 7 svarer til "meget") Mobilitet Ved ikke Total Hvor i Jylland Count landet går Hvor i landet går du i 1,6 4,7 9,4 14,8 7,0 21,9 21,9 18,8 100,0 du i gymnasiet? gymnasiet? Mobilitet 40,0 30,0 31,6 41,3 26,5 41,8 46,7 38,7 38,6 of Total,6 1,8 3,6 5,7 2,7 8,4 8,4 7,2 38,6 Fyn Count Storkøbenha vn Hvor i landet går du i gymnasiet?,0,0 6,7,0 13,3 13,3 13,3 53,3 100,0 Mobilitet,0,0 2,6,0 5,9 3,0 3,3 12,9 4,5 of Total,0,0,3,0,6,6,6 2,4 4,5 Count Hvor i landet går du i gymnasiet? 1,0 11,5 13,5 24,0 14,6 17,7 11,5 6,3 100,0 Mobilitet 20,0 55,0 34,2 50,0 41,2 25,4 18,3 9,7 28,9 Øvrige Sjælland og øerne of Total,3 3,3 3,9 6,9 4,2 5,1 3,3 1,8 28,9 Count Hvor i landet går du i gymnasiet? 2,2 3,2 12,9 4,3 9,7 21,5 Mobilitet 40,0 15,0 31,6 8,7 26,5 29,9 20,4 31,7 25,8 100,0 38,7 28,0 of Total,6,9 3,6 1,2 2,7 6,0 5,7 7,2 28,0

175 Total Count Hvor i landet går du i gymnasiet? 1,5 6,0 11,4 13,9 Mobilitet 100,0 100,0 100,0 100,0 10,2 100,0 20,2 100,0 18,1 18,7 100,0 ### ### 100,0 ## ## of Total 1,5 6,0 11,4 13,9 10,2 20,2 18,1 18,7 100,0 Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) Pearson Chi-Square 52,573 a 21,000 Likelihood Ratio 55,660 21,000 Linear-by-Linear,328 1,567 Association N of Cases 332 a. 11 cells (34,4) have expected count less than 5. The minimum expected count is,23. UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Hvor i landet går du i gymnasiet? * Hvor villig er du til at flytte til en anden landsdel for en at læse en bestemt uddannelse? (på en skala fra 1 til 7, hvor 1 svarer til "slet ikke" og 7 svarer til "meget") Mobilitet Crosstabulation Hvor villig er du til at flytte til en anden landsdel for en at læse en bestemt uddannelse? (på en skala fra 1 til 7, hvor 1 svarer til Q4 krydset med Q9 "slet ikke" og 7 svarer til "meget") Mobilitet Hvor i landet går du i gymnasiet? Jylland Fyn Storkøbenha vn Øvrige Sjælland og øerne Ved ikke Total Count Hvor i landet går du i gymnasiet? Mobilitet,0 16,7,0 3,9 7,8 15,7 25,0 47,1 5,9 21,6 42,9 37,9 29,4 45,5 15,7 53,3 100,0 of Total,0 1,5 3,1 6,1 2,3 8,4 11,5 6,1 38,9 Count Hvor i landet går du i gymnasiet?,0,0,0,0,0,0 33,3 Mobilitet,0,0,0,0,0,0 3,0 38,9 66,7 100,0 13,3 2,3 of Total,0,0,0,0,0,0,8 1,5 2,3 Count Hvor i landet går du i gymnasiet?,0 21,4 Mobilitet,0 75,0 16,7 16,7 43,8 41,2 4,8 21,4 28,6 31,0 19,0 24,2,0 100,0,0 32,1 of Total,0 6,9 5,3 5,3 1,5 6,9 6,1,0 32,1 Count Hvor i landet går du i gymnasiet? 5,7 2,9 14,3 5,7 5,7 25,7 Mobilitet 100,0 8,3 31,3 11,8 28,6 31,0 25,7 27,3 14,3 100,0 33,3 26,7

176 Total of Total 1,5,8 3,8 1,5 1,5 6,9 6,9 3,8 26,7 Count Hvor i landet går du i gymnasiet? 1,5 9,2 12,2 13,0 Mobilitet 100,0 100,0 100,0 100,0 of Total 1,5 9,2 12,2 13,0 5,3 22,1 100,0 100,0 5,3 22,1 25,2 11,5 100,0 ### ### 100,0 ## ## 25,2 11,5 100,0 Chi-Square Tests Asymp. Sig. Value df (2-sided) Pearson Chi-Square 36,239 a 21,021 Likelihood Ratio 37,806 21,014 Linear-by-Linear 3,162 1,075 Association N of Cases 131 a. 21 cells (65,6) have expected count less than 5. The minimum expected count is,05.

177 Bilag 10: Læse videre Skal du læse videre efter gymnasiet? * Har du på nuværende tidspunkt valgt hvad du vil læse? * Hvilket år er du på? Hvilket år er du på? 1. år Skal du læse videre efter gymnasiet? Total 2. år Skal du læse videre efter gymnasiet? Ja, direkte Ja, men holder pause Ved ikke Ja, direkte Ja, men holder pause Ved ikke Har du på nuværende tidspunkt valgt hvad du vil læse? Ja - min top 3 er (i prioriteret Nej rækkefølge): Total Count Skal du læse videre efter gymnasiet? Har du på nuværende tidspunkt valgt hvad du vil læse? 12,5 87,5 100,0 11,1 46,7 33,3 Total 4,2 29,2 33,3 Count Skal du læse videre 50,0 50,0 100,0 efter gymnasiet? Har du på nuværende tidspunkt valgt hvad du vil læse? 77,8 46,7 58,3 Total 29,2 29,2 58,3 Count Skal du læse videre 50,0 50,0 100,0 efter gymnasiet? Har du på nuværende tidspunkt valgt hvad du vil læse? 11,1 6,7 8,3 Total 4,2 4,2 8,3 Count Skal du læse videre efter gymnasiet? Har du på nuværende tidspunkt valgt hvad du vil læse? 37,5 62,5 100,0 100,0 100,0 100,0 Total 37,5 62,5 100,0 Count Skal du læse videre 30,8 69,2 100,0 efter gymnasiet? Har du på nuværende tidspunkt valgt hvad du vil læse? 25,0 33,3 30,2 Total 9,3 20,9 30,2 Count Skal du læse videre 30,8 69,2 100,0 efter gymnasiet? Har du på nuværende tidspunkt valgt hvad du vil læse? 50,0 66,7 60,5 Total 18,6 41,9 60,5 Count Skal du læse videre efter gymnasiet? Har du på nuværende tidspunkt valgt hvad du vil læse? 100,0,0 100,0 25,0,0 9,3

178 3. år Total Skal du læse videre efter gymnasiet? Total Ja, direkte Ja, men holder pause Ved ikke Total 9,3,0 9,3 Count Skal du læse videre 37,2 62,8 100,0 efter gymnasiet? Har du på nuværende tidspunkt valgt hvad du vil læse? 100,0 100,0 100,0 Total 37,2 62,8 100,0 Count Skal du læse videre 30,8 69,2 100,0 efter gymnasiet? Har du på nuværende tidspunkt valgt hvad du vil læse? 12,5 28,1 20,3 Total 6,3 14,1 20,3 Count Skal du læse videre 53,2 46,8 100,0 efter gymnasiet? Har du på nuværende tidspunkt valgt hvad du vil læse? 78,1 68,8 73,4 Total 39,1 34,4 73,4 Count Skal du læse videre 75,0 25,0 100,0 efter gymnasiet? Har du på nuværende tidspunkt valgt hvad du vil læse? 9,4 3,1 6,3 Total 4,7 1,6 6,3 Count Skal du læse videre 50,0 50,0 100,0 efter gymnasiet? Har du på nuværende tidspunkt valgt hvad du vil læse? 100,0 100,0 100,0 Total 50,0 50,0 100,0 Chi-Square Tests Hvilket år er du på? Value df Asymp. Sig. (2- sided) 1. år Pearson Chi- Square 3,200 a 2,202 Likelihood Ratio 3,546 2,170 Linear-by-Linear Association 1,667 1,197 N of Cases år Pearson Chi- Square 7,442 b 2,024 Likelihood Ratio 8,620 2,013 Linear-by-Linear Association 5,052 1,025 N of Cases år Pearson Chi- Square 3,115 c 2,211 Likelihood Ratio 3,212 2,201 Linear-by-Linear Association 2,787 1,095 N of Cases 64

179 a. 3 cells (50,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is,75. b. 3 cells (50,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is 1,49. c. 2 cells (33,3) have expected count less than 5. The minimum expected count is 2,00. Skal du læse videre efter gymnasiet? * Har du på nuværende tidspunkt valgt hvad du vil læse? Q8 KRYDSET MED Q10 Har du på nuværende tidspunkt valgt hvad du vil læse? Ja - min top 3 er UDELUKKENDE 3 ÅRS RESPONDENTER (i prioriteret Nej rækkefølge): Total Skal du læse Ja, direkte Count videre efter Skal du læse videre gymnasiet? efter gymnasiet? 16,0 84,0 100,0 Har du på nuværende tidspunkt valgt hvad du vil læse? 4,7 28,4 15,6 Total 2,5 13,1 15,6 Ja, men holder Count pause Skal du læse videre efter gymnasiet? 58,7 41,3 100,0 Har du på nuværende tidspunkt valgt hvad du vil læse? 82,6 67,6 75,6 Total 44,4 31,3 75,6 Ved ikke Count Skal du læse videre efter gymnasiet? 78,6 21,4 100,0 Har du på nuværende tidspunkt valgt hvad du vil læse? 12,8 4,1 8,8 of Total 6,9 1,9 8,8 Total Count Skal du læse videre efter gymnasiet? 53,8 46,3 100,0 Har du på nuværende tidspunkt valgt hvad du vil læse? 100,0 100,0 100,0 Total 53,8 46,3 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi- Square 18,983 a 2,000 Likelihood Ratio 20,296 2,000 Linear-by-Linear Association 13,263 1,000 N of Cases 160 a. 0 cells (,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is 6,48. Kommentarer HA Q10x: Ja min TOP 3 er? Jura, Engelsk-Kommunikation og Psykologi Skal være bioanalytiker jura, økonomi Jura, Medicin og noget med business Pædagog (gerne med specieale),

180 CBS (ha & filosofi) Medicin Retorik, Journalistik,? Fashion managment; Fashion Comm.; Designteknologi jura, selvom det er helt udenfor min studieretning 1. ernæring og sundhed, 2 og 3 ved ikke Bioteknologi Tandlæge. sociologi Psykologi Livredder (beredskabsstyrrelsens uddannelse) Historie, oldtis arkæologi, internationale studier Dyrlægestudiet, Psykologi, Biolog SPRØK, Negot, Virksomheds Digital Interactive Entertainment, 1. Bioteknologi (AAU) 2. kommunikation Datalogi, Software udvikling Veterinærmedicin (Kbh) Journalistik, psykologi, medie/reklame vil læse til fysioterapeut Bioanalytiker Farmaceut, Medicin medicin, pharmaceut, marinebiolog tandlæge, tandtekniker eller noget med dyr - minus dyrlæge litteraturvidenskab Flyveleder, Sygeplejerske, Pædagog Datalogi Medicin, Jura og Politiet Pædagog (svært mentalt handicappede børn), pædagog med speciale i børn der kommer 'udefra', almindelig pædagog. Radiograf, veterinærsygeplejerske, sygeplejereske Jura Filosofi Noget indenfor pædagogstudiet. ku: Statskundskab, cbs: business and Psykologi tandpleje, interrior designer, politics Lægevidenskab, tandlæge, psykologi Filosofi, historie, samfundsfag Statskundskab datatekniker, It-supporter Psykologi, Pædagogik,???? marketing, finansøkonom Socialrådgiver, sygeplejerske, ejendomsmægler Jura, statskunstskab og? kommunikation, Sociologi, Humanistisk Infomatik Finansøkonom CBS: 1. International virksomhedskommunikation, 1 fremmedsprog og kommunikation 2. International virksomhedskommunikation, 1 fremmedsprog og Europæiske studier 3. interkulturel markedskommunikation til special lærer, noget inden for medicin branchen og fysioterapeut Jura Jura, Statskundskab, Film medicin-(kirurgi), jura og jordemoder Grafisk design, kommunikation, spansk Medicin Antropologi, statskundskab Mellemøststudier, antropologi, historie 1. Mærsk trainee 2. Politi 3. brandmand Jeg vil et år til Kina, og så vil jeg læse økonomi på enten KU eller CBS. Jura, psykologi eller en anden form for samfundsorienteret uddannelse CBS, HA(kom) erhvervsøkonomi og virksomhedkommunikation Statskundskab Kemi, Kemi og teknologi, medicinalkemi markedsføringsøkonom Medicin i kbh, Nano på HCØ medicin, økonomi, Medicin eller andet inden for sundhedssektoren, journalist Psykologi, historie, engelsk Statskundskab, Journalist, Fysioterapeut Psykologi medicin, diætist, tysk og kommunikation 1. Statskundsab 2. Journalist japanstudier,?,? Jura Medicinal kemi, Biokemi, Bioteknologi Læge, mediciner eller fysioterapeut Praktiserende læge, børnelæge, bioanalytiker kemi på uni forhistorisk arkæologi, teologi, jordemoder 1: statskundskab 2: økonomi 3: journalistik dyrlæge, veterinærsygeplejerske, dyrepasser Design, medicin med industriel specialisering, journalist. Medicin, Dansk, Biologi Veteinærsygeplejerske - uddannelsescenteret ligger i Kolding Økonomi, Matematik, Samfundsfag Medicin, antropologi, journalistik farmaceut, fysioterapeut og farmakolog sygeplejeske - special pædagog - efterskole lærer psykologi, socialrådgiver Ingeniøre, gym lærer,? Statskundsskab, Engelsk, Dansk litteraturvidenskab samt sprogpsykologi, psykologi, sociologi Psykologi, medicin med henblik på psykiatri Arkitekt, fotojournalist,?

181 Folkeskolelærer Medicin, Statskundskab, Spansk sociologi, psykologi, historie Musikvidenskab, Historie Erhvervsengelsk og erhvervskommunikation eller sygeplejerske Diplomingeniør, Kemi og Teknologiingeniør, ingeniør Jordemoder, Læge, sygeplejerske Idræt - Biologi - Medicinalbiologi Pædago, ingenør til lærer enten folkeskolelærer eller gymnasielærer ikke fundet ud af i hvilket fag, eller noget helt andet end lærer antropologi, religion, statskundskab Erhvervsøkonomi, hvad der nu minder om det erhversøkonom, aktuar, sælger Jura Idræt - Biologi - Civilingeniør Filosofi, psykologi, historie. Kommunikation, journalist og reklame Scocialrådgiver Sygeplejerske, kostvejleder, berider falckredder, politibetjent, læge. Dyrlæge, Politimand, Ambulancelæge Psykologi. Jeg har ikke overvejet andet Medicin, Historie Jordemoder, sygeplejerske,? Fysioterapeut, sygeplejerske, (en ny uddannelse, som jeg ikke ved hvad Medicin hedder) Biologi på naturvidenskabeligt fakultet, biologi på life, eller historie medicin, farmaceut, jura officeruddannelse, HA(psyk), økonomi Biologi - Intet andet Officer i Søværnet, Management and marketing communication Historie, Filosofi og anlægsgartner Flyvevåbnets Officersskole: 1. Combat Support Officer, Militærpolitiet, Teknisk Officer Psykologi Folkeskolelærer Journalistik, statskundskab, samfundsvidenskab officer i forsvaret - kontruktionsingeniør -? lingvistik, dansk, musicalakademiet Erhvervsøkonmi på CBS, Økonomi på KU, Statskundskab på KU 1) Molekylær Medicin på KU 2) Sundhed og Produktion på DTU 3) Molekylær biologi på RUC HA Almen, Tysk, socialrådgiver Den frie læreskole Bankrådgiver Miljøingeniør, Mediciningeniør, Designingeniør civilingeniør-arkitektur og design, arkitekt, ingeniør socialrådgiver, advokat Kemi, Matematik og Biokemi Medicin, biomedicin eller forskning Sygeplejerske som 1,2 og 3:) ABS pægagoguddannelsen Sundhed og Ernæring fysioterapeut Pædagog, ukendt, ukendt Kons - Cello, Kons - dirrigent, Jeg har altid villet være dyrlæge. Så sygeplejeske, bådbygger, skolelærer Tekniskskole - Kok dette er også de jeg stiler efter stadig.

182 Bilag 11: Valgkriterier for top 3 UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER RESPONDENTER Q11.1 Hvorfor er det din top 3? 1. prioritet - Jobmuligheder Q11.2 Hvorfor er det din top 3? 1. prioritet - Interesse Freque Cumulative Freque Cumulative ncy ncy ,8 59,5 59, ,0 5,4 5, ,4 40,5 100, ,2 94,6 100,0 Total 74 55,2 100,0 Total 74 55,2 100,0 Missi System 60 44,8 Missi System 60 44,8 ng ng Total ,0 Total ,0 UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Q11.3 Hvorfor er det din top 3? 1. prioritet - Familietradition UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Q11.4 Hvorfor er det din top 3? 1. prioritet - Kender nogen der læser det Freque Cumulative Freque Perce Cumulative ncy ncy nt Percent Percent ,0 95,9 95, ,0 90,5 90, ,2 4,1 100, ,2 9,5 100,0 Total 74 55,2 100,0 Total 74 55,2 100,0 Missi System 60 44,8 Missi System 60 44,8 ng ng Total ,0 Total ,0 UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER 11.5 Hvorfor er det din top 3? 1. prioritet - Andet Freque ncy Cumulative ,7 91,9 91, ,5 8,1 100,0 Total 74 55,2 100,0 Missi System 60 44,8 ng Total ,0 UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER

183 Q13.1 Hvor stor indflydelse har nedenstående svarmuligheder haft på dit valg? Familie/venner/bekendte Q13.2 Hvor stor indflydelse har nedenstående svarmuligheder haft på dit valg? Lærere Stor indflydelse Freque Cumulative Freque Cumulative ncy ncy 18 13,4 24,3 24,3 0 1,7 1,4 1,4 Nogen indflydelse 31 23,1 41,9 66,2 Stor indflydelse 1,7 1,4 2,7 Lille indflydelse 13 9,7 17,6 83,8 Nogen indflydelse 15 11,2 20,3 23,0 Slet ingen indflydelse 12 9,0 16,2 100,0 Lille indflydelse 25 18,7 33,8 56,8 Total 74 55,2 100,0 Slet ingen indflydelse 32 23,9 43,2 100,0 Missi ng System 60 44,8 Total 74 55,2 100,0 Total ,0 Missi System 60 44,8 ng Total ,0 UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Q13.3 Hvor stor indflydelse har nedenstående svarmuligheder haft på dit valg? Internettet Stor indflydelse Freque ncy Perce nt Percent Cumulative Percent 8 6,0 10,8 10,8 Stor indflydelse UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Q13.4 Hvor stor indflydelse har nedenstående svarmuligheder haft på dit valg? Brochurer Freque Perce Cumulative ncy nt Percent Percent 4 3,0 5,4 5,4 Nogen indflydelse 24 17,9 32,4 43,2 Nogen indflydelse 22 16,4 29,7 35,1 Lille indflydelse 23 17,2 31,1 74,3 Lille indflydelse 23 17,2 31,1 66,2 Slet ingen indflydelse 19 14,2 25,7 100,0 Slet ingen indflydelse 25 18,7 33,8 100,0 Total 74 55,2 100,0 Total 74 55,2 100,0 Missi System 60 44,8 Missi System 60 44,8 ng ng Total ,0 Total ,0 UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER

184 Q13.5 Hvor stor indflydelse har nedenstående svarmuligheder haft på dit valg? Reklamer i blade/aviser Stor indflydelse Q13.6 Hvor stor indflydelse har nedenstående svarmuligheder haft på dit valg? Andet Freque Perce Cumulative Freque Perce Cumulative ncy nt Percent Percent ncy nt Percent Percent 1,7 1,4 1,4, ,7 17,6 17,6 Nogen indflydelse 8 6,0 10,8 12,2 Stor indflydelse 15 11,2 20,3 37,8 Lille indflydelse 28 20,9 37,8 50,0 Nogen indflydelse 15 11,2 20,3 58,1 Slet ingen indflydelse 37 27,6 50,0 100,0 Lille indflydelse 12 9,0 16,2 74,3 Total 74 55,2 100,0 Slet ingen indflydelse 19 14,2 25,7 100,0 Missi ng System 60 44,8 Total 74 55,2 100,0 Total ,0 Missi System 60 44,8 ng Total ,0

185 Bilag 12: Information Generel information UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Q14.1 Hvor får du generel viden omkring videregående uddannelser? (højst 3 valg) - Familie/venner/bekendte Frequency Cumulative ,8 39,7 39, ,0 60,3 100,0 Total ,8 100,0 Missing System 3 2,2 Total ,0 UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Q14.2 UDELUKKENDE Hvor får du generel NATURVIDENSKABELIGE viden omkring videregående RESPONDENTER uddannelser? (højst 3 valg) Lærere Q14.4 Hvor får du generel viden omkring videregående Cumulative uddannelser? Frequency (højst 3 valg) - Brochurer ,7 64,1 Cumulative 64,1 1 Frequency 47 35,1 35,9 100,0 Total ,8 58,2 100,0 59,5 59,5 Missing System ,2 39,6 40,5 100,0 Total ,8 100,0 Total ,0 Missing System 3 2,2 Total , Hvor får du generel viden omkring videregående uddannelser? (højst 3 valg) - Internettet Frequency Cumulative ,7 19,1 19, ,1 80,9 100,0 Total ,8 100,0 Missing System 3 2,2 Total ,0 UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Q14.5 Hvor får du generel viden omkring videregående uddannelser? (højst 3 valg) - Reklamer i blade/aviser Frequency Cumulative ,6 88,5 88, ,2 11,5 100,0 Total ,8 100,0 Missing System 3 2,2 Total ,0 Yderligere information UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Q15 Hvor vil du helst få yderligere information omkring den enkelte uddannelse? Cumulative Frequency Internettet 43 32,1 32,8 32,8 Brochurer 10 7,5 7,6 40,5 Aviser 4 3,0 3,1 43,5 UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Q14.6 Hvor får du generel viden omkring videregående uddannelser? (højst 3 valg) - Andet: Frequency Cumulaitve ,6 76,3 76, ,1 23,7 100,0 Total ,8 100,0 Missing System 3 2,2 Total ,0

186 Uddannelsesmesser 61 45,5 46,6 90,1 Andet: 13 9,7 9,9 100,0 Total ,8 100,0 Missing System 3 2,2 Total ,0 Q15x: Hvor får du helst yderligere information omkring den enkelte uddannelse - Andet? Respodent række 1 Respodent række 2 Respodent række 3 Personer Uddannelsessteder studievejleder Studievejledning På selve skolen På besøg og gennem praktik Det ville være bedst, hvis nogen fra selve studiet kom ud på skolen og fortalte om det. Dette virker bedst og mest oprigtigt, da det er nogen, der selv kender studiet og har prøvet det. Vejledning fra nogle som ved noget om den specifikke uddannelse Personer som går på uddannelsen. Studerene på uddannelsen Studievalg Folk der har forstand på det Personlige beretninger studievejledere bekendte som er under samme uddannelse - eller eventuelt ordentlige studievejledere fra uddannelsen selv Praktikforløn Både internettet og uddannelsesemesser men også gerne brochurer (hvis de bliver sendt til en) Skolevejleder, men ingen hjælp at hente dér, når du går i gymnasiet. Folk der selv har gået på uddannelsen. Åbent Hus arrangementer. "Studerende for en dag" arrangement. Hos en studievejleder. Personer som er igang med nuværende uddannelsessted uddannelsen Af en kompetent studievejleder Studievejledere Lærer, studievejleder eller lignende. Fra nogen der læser det Internettet og erfarne personer. Folk der ved noget om det af erfaring Kryds mellem landsdel og kommunikation brochurer, men de skal være let tilgængelige Hvor i landet går du i gymnasiet? Jylland Q4 krydset med Q16,1 Internettet Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Via Internettet 0 1 Total Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 26,6 73,4 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Via Internettet 33,3 40,9 38,6 of Total 10,2 28,3 38,6 Fyn Count

187 within Hvor i landet går du i gymnasiet? 26,7 73,3 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Via Internettet 3,9 4,8 4,5 Storkøbenhavn of Total 1,2 3,3 4,5 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 30,2 69,8 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Via Internettet 28,4 29,1 28,9 Øvrige Sjælland og øerne of Total 8,7 20,2 28,9 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 37,6 62,4 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Via Internettet 34,3 25,2 28,0 Total of Total 10,5 17,5 28,0 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 30,7 69,3 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Via Internettet 100,0 100,0 100,0 of Total 30,7 69,3 100,0 Chi-Square Tests Pearson Chi- Square Likelihood Ratio Linear-by- Linear Association Value df Asymp. Sig. (2-sided) 3,256 a 3,354 3,213 3,360 2,793 1,095 N of Cases 332 a. 1 cells (12,5) have expected count less than 5. The minimum expected count is 4,61. Annoncer i aviser

188 Hvor i landet går du i gymnasiet? Jylland Q4 krydset med Q16,2 Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i aviser,00 1,00 Total Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 91,4 8,6 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i aviser 39,9 28,2 38,6 Fyn of Total 35,2 3,3 38,6 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 93,3 6,7 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i aviser 4,8 2,6 4,5 Storkøbenhavn of Total 4,2,3 4,5 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 88,5 11,5 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i aviser 29,0 28,2 28,9 Øvrige Sjælland og øerne of Total 25,6 3,3 28,9 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 82,8 17,2 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i aviser 26,3 41,0 28,0 Total of Total 23,2 4,8 28,0 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 88,3 11,7 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i aviser 100,0 100,0 100,0 of Total 88,3 11,7 100,0 Chi-Square Tests

189 Pearson Chi- Square Likelihood Ratio Linear-by- Linear Association Value df Asymp. Sig. (2-sided) 4,280 a 3,233 4,160 3,245 3,547 1,060 N of Cases 332 a. 1 cells (12,5) have expected count less than 5. The minimum expected count is 1,76. Hvor i landet går du i gymnasiet? Jylland Q4 krydset med Q16,3 Annoncer i blade Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i blade,00 1,00 Total Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 89,8 10,2 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i blade 39,8 30,2 38,6 Fyn of Total 34,6 3,9 38,6 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 93,3 6,7 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i blade 4,8 2,3 4,5 Storkøbenhavn of Total 4,2,3 4,5 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 91,7 8,3 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i blade 30,4 18,6 28,9 of Total 26,5 2,4 28,9 Øvrige Sjælland Count

190 og øerne within Hvor i landet går du i gymnasiet? 77,4 22,6 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i blade 24,9 48,8 28,0 Total of Total 21,7 6,3 28,0 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 87,0 13,0 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i blade 100,0 100,0 100,0 of Total 87,0 13,0 100,0 Chi-Square Tests Pearson Chi- Square Likelihood Ratio Linear-by- Linear Association Value df Asymp. Sig. (2-sided) 10,877 a 3,012 10,081 3,018 4,903 1,027 N of Cases 332 a. 1 cells (12,5) have expected count less than 5. The minimum expected count is 1,94. Hvor i landet går du i gymnasiet? Jylland Q4 krydset med Q16,4 Annoncer i bus/tog Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i bus/tog,00 1,00 Total Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 89,1 10,9 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i bus/tog 38,4 40,0 38,6 of Total 34,3 4,2 38,6 Fyn Count

191 within Hvor i landet går du i gymnasiet? 86,7 13,3 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i bus/tog 4,4 5,7 4,5 Storkøbenhavn of Total 3,9,6 4,5 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 88,5 11,5 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i bus/tog 28,6 31,4 28,9 Øvrige Sjælland og øerne of Total 25,6 3,3 28,9 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 91,4 8,6 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i bus/tog 28,6 22,9 28,0 Total of Total 25,6 2,4 28,0 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 89,5 10,5 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i bus/tog 100,0 100,0 100,0 of Total 89,5 10,5 100,0 Chi-Square Tests Pearson Chi- Square Likelihood Ratio Linear-by- Linear Association Value df Asymp. Sig. (2-sided),602 a 3,896,613 3,893,211 1,646 N of Cases 332 a. 1 cells (12,5) have expected count less than 5. The minimum expected count is 1,58.

192 Hvor i landet går du i gymnasiet? Jylland Q4 krydset med Q16,5 Gennem lærere Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Gennem lærere,00 1,00 Total Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 74,2 25,8 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Gennem lærere 38,6 38,4 38,6 Fyn of Total 28,6 9,9 38,6 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 66,7 33,3 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Gennem lærere 4,1 5,8 4,5 Storkøbenhavn of Total 3,0 1,5 4,5 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 69,8 30,2 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Gennem lærere 27,2 33,7 28,9 Øvrige Sjælland og øerne of Total 20,2 8,7 28,9 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 79,6 20,4 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Gennem lærere 30,1 22,1 28,0 Total of Total 22,3 5,7 28,0 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 74,1 25,9 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Gennem lærere 100,0 100,0 100,0

193 of Total 74,1 25,9 100,0 Chi-Square Tests Pearson Chi- Square Likelihood Ratio Linear-by- Linear Association Value df Asymp. Sig. (2-sided) 2,811 a 3,422 2,834 3,418,344 1,558 N of Cases 332 a. 1 cells (12,5) have expected count less than 5. The minimum expected count is 3,89. Hvor i landet går du i gymnasiet? Jylland Q4 krydset med Q16,6 Gennem undervisning Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Gennem undervisning,00 1,00 Total Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 60,9 39,1 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Gennem undervisning 36,1 43,1 38,6 Fyn of Total 23,5 15,1 38,6 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 80,0 20,0 100,0

194 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Gennem undervisning 5,6 2,6 4,5 Storkøbenhavn of Total 3,6,9 4,5 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 65,6 34,4 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Gennem undervisning 29,2 28,4 28,9 Øvrige Sjælland og øerne of Total 19,0 9,9 28,9 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 67,7 32,3 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Gennem undervisning 29,2 25,9 28,0 Total of Total 19,0 9,0 28,0 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 65,1 34,9 100,0

195 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Gennem undervisning 100,0 100,0 100,0 of Total 65,1 34,9 100,0 Chi-Square Tests Pearson Chi- Square Likelihood Ratio Linear-by- Linear Association Value df Asymp. Sig. (2-sided) 2,738 a 3,434 2,866 3,413,977 1,323 N of Cases 332 a. 0 cells (,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is 5,24. Hvor i landet går du i gymnasiet? Jylland Studerende der kommer ud og fortæller om studiet Hvordan kommunikerer uddannelser Q4 krydset med Q16,7 bedst til dig? - Studerende der kommer ud og fortæller om studiet,00 1,00 Total Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 25,0 75,0 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Studerende der kommer ud og fortæller om studiet 35,2 39,8 38,6 Fyn of Total 9,6 28,9 38,6 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 33,3 66,7 100,0

196 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Studerende der kommer ud og fortæller om studiet 5,5 4,1 4,5 Storkøbenhavn of Total 1,5 3,0 4,5 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 27,1 72,9 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Studerende der kommer ud og fortæller om studiet 28,6 29,0 28,9 Øvrige Sjælland og øerne of Total 7,8 21,1 28,9 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 30,1 69,9 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Studerende der kommer ud og fortæller om studiet 30,8 27,0 28,0 Total of Total 8,4 19,6 28,0 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 27,4 72,6 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Studerende der kommer ud og fortæller om studiet 100,0 100,0 100,0 of Total 27,4 72,6 100,0 Chi-Square Tests Pearson Chi- Square Likelihood Ratio Linear-by- Linear Association Value df Asymp. Sig. (2-sided),983 a 3,805,974 3,808,580 1,446 N of Cases 332

197 a. 1 cells (12,5) have expected count less than 5. The minimum expected count is 4,11. Hvor i landet går du i gymnasiet? Jylland Uddannelsesmesser Hvordan kommunikerer uddannelser Q4 krydset med Q16,8 bedst til dig? - Uddannelsesmesser,00 1,00 Total Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 42,2 57,8 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Uddannelsesmesser 36,5 40,2 38,6 Fyn of Total 16,3 22,3 38,6 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 6,7 93,3 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Uddannelsesmesser,7 7,6 4,5 Storkøbenhavn of Total,3 4,2 4,5 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 52,1 47,9 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Uddannelsesmesser 33,8 25,0 28,9 Øvrige Sjælland og øerne of Total 15,1 13,9 28,9 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 46,2 53,8 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Uddannelsesmesser 29,1 27,2 28,0 Total of Total 13,0 15,1 28,0 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 44,6 55,4 100,0

198 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Uddannelsesmesser 100,0 100,0 100,0 of Total 44,6 55,4 100,0 Chi-Square Tests Pearson Chi- Square Likelihood Ratio Linear-by- Linear Association Value df Asymp. Sig. (2-sided) 11,315 a 3,010 13,367 3,004 1,371 1,242 N of Cases 332 a. 0 cells (,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is 6,69. Hvor i landet går du i gymnasiet? Utraditionel markedsføring, som eksempelvis sadelovertræk på cykel Hvordan kommunikerer uddannelser Jylland Q4 krydset med Q16,9 bedst til dig? - Utraditionel markedsføring, som eksempelvis sadelovertræk på cykel,00 1,00 Total Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 89,1 10,9 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Utraditionel markedsføring, som eksempelvis sadelovertræk på cykel 36,7 66,7 38,6 Fyn of Total 34,3 4,2 38,6 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 93,3 6,7 100,0

199 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Utraditionel markedsføring, som eksempelvis sadelovertræk på cykel 4,5 4,8 4,5 Storkøbenhavn of Total 4,2,3 4,5 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 97,9 2,1 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Utraditionel markedsføring, som eksempelvis sadelovertræk på cykel 30,2 9,5 28,9 Øvrige Sjælland og øerne of Total 28,3,6 28,9 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 95,7 4,3 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Utraditionel markedsføring, som eksempelvis sadelovertræk på cykel 28,6 19,0 28,0 Total of Total 26,8 1,2 28,0 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 93,7 6,3 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Utraditionel markedsføring, som eksempelvis sadelovertræk på cykel 100,0 100,0 100,0 of Total 93,7 6,3 100,0 Chi-Square Tests Pearson Chi- Square Value df Asymp. Sig. (2-sided) 8,157 a 3,043

200 Likelihood Ratio Linear-by- Linear Association 8,429 3,038 6,056 1,014 N of Cases 332 a. 1 cells (12,5) have expected count less than 5. The minimum expected count is,95. Hvor i landet går du i gymnasiet? Jylland Q4 krydset med Q16,10 Andet: Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Andet:,00 1,00 Total Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 96,1 3,9 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Andet: 39,2 27,8 38,6 Fyn of Total 37,0 1,5 38,6 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 100,0,0 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Andet: 4,8,0 4,5 Storkøbenhavn of Total 4,5,0 4,5 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 91,7 8,3 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Andet: 28,0 44,4 28,9 Øvrige Sjælland og øerne of Total 26,5 2,4 28,9 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 94,6 5,4 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Andet: 28,0 27,8 28,0 Total of Total 26,5 1,5 28,0 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 94,6 5,4 100,0

201 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Andet: 100,0 100,0 100,0 of Total 94,6 5,4 100,0 Chi-Square Tests Pearson Chi- Square Likelihood Ratio Linear-by- Linear Association Value df Asymp. Sig. (2-sided) 3,021 a 3,388 3,679 3,298,802 1,371 N of Cases 332 a. 1 cells (12,5) have expected count less than 5. The minimum expected count is,81. Kryds mellem landsdel og kommunikation kun naturvidenskabelige respondenter Via Internettet Q6 KRYDSET MED Q16,1 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Hvor i landet går du i gymnasiet? Jylland Fyn Storkøbenhavn Øvrige Sjælland og øerne Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Via Internettet 0 1 Total Count within Hvor i landet går du i 29,4 70,6 100,0 gymnasiet? within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Via Internettet 40,5 38,3 38,9 of Total 11,5 27,5 38,9 Count within Hvor i landet går du i,0 100,0 100,0 gymnasiet? within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Via Internettet,0 3,2 2,3 of Total,0 2,3 2,3 Count within Hvor i landet går du i 26,2 73,8 100,0 gymnasiet? within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Via Internettet 29,7 33,0 32,1 of Total 8,4 23,7 32,1 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 31,4 68,6 100,0

202 Total within Hvordan kommunikerer 29,7 25,5 26,7 uddannelser bedst til dig? - Via Internettet of Total 8,4 18,3 26,7 Count within Hvor i landet går du i 28,2 71,8 100,0 gymnasiet? within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Via Internettet 100,0 100,0 100,0 of Total 28,2 71,8 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2- sided) Pearson Chi-Square 1,478 a 3,687 Likelihood Ratio 2,286 3,515 Linear-by-Linear Association,014 1,905 N of Cases 131 a. 2 cells (25,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is,85. Annoncer i aviser Q6 KRYDSET MED Q16,2 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Hvor i landet går du i gymnasiet? Jylland Fyn Storkøbenhavn Øvrige Sjælland og øerne Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i aviser 0 1 Total Count within Hvor i landet går du i 92,2 7,8 100,0 gymnasiet? within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i aviser 42,0 21,1 38,9 of Total 35,9 3,1 38,9 Count within Hvor i landet går du i 66,7 33,3 100,0 gymnasiet? within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i aviser 1,8 5,3 2,3 of Total 1,5,8 2,3 Count within Hvor i landet går du i 88,1 11,9 100,0 gymnasiet? within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i aviser 33,0 26,3 32,1 of Total 28,2 3,8 32,1 Count within Hvor i landet går du i 74,3 25,7 100,0 gymnasiet? within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i aviser 23,2 47,4 26,7 of Total 19,8 6,9 26,7

203 Total Count within Hvor i landet går du i 85,5 14,5 100,0 gymnasiet? within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i aviser 100,0 100,0 100,0 of Total 85,5 14,5 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2- sided) Pearson Chi- 6,458 a 3,091 Square Likelihood Ratio 6,043 3,110 Linear-by-Linear 4,032 1,045 Association N of Cases 131 a. 2 cells (25,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is,44. Annoncer i blade Q6 KRYDSET MED Q16,3 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Hvor i landet går du i gymnasiet? Total Jylland Fyn Storkøbenhavn Øvrige Sjælland og øerne Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i blade 0 1 Total Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 90,2 9,8 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i blade 40,4 29,4 38,9 of Total 35,1 3,8 38,9 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 66,7 33,3 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i blade 1,8 5,9 2,3 of Total 1,5,8 2,3 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 92,9 7,1 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i blade 34,2 17,6 32,1 of Total 29,8 2,3 32,1 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 77,1 22,9 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i blade 23,7 47,1 26,7 of Total 20,6 6,1 26,7 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 87,0 13,0 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i blade 100,0 100,0 100,0 of Total 87,0 13,0 100,0 Chi-Square Tests

204 Value df Asymp. Sig. (2- sided) Pearson Chi- 5,847 a 3,119 Square Likelihood Ratio 5,340 3,149 Linear-by-Linear 1,590 1,207 Association N of Cases 131 a. 3 cells (37,5) have expected count less than 5. The minimum expected count is,39. Annoncer i bus/tog Q6 KRYDSET MED Q16,4 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Hvor i landet går du i gymnasiet? Total Jylland Fyn Storkøbenhavn Øvrige Sjælland og øerne Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i bus/tog 0 1 Total Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 88,2 11,8 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i bus/tog 38,8 40,0 38,9 of Total 34,4 4,6 38,9 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 100,0,0 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i bus/tog 2,6,0 2,3 of Total 2,3,0 2,3 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 88,1 11,9 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i bus/tog 31,9 33,3 32,1 of Total 28,2 3,8 32,1 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 88,6 11,4 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i bus/tog 26,7 26,7 26,7 of Total 23,7 3,1 26,7 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 88,5 11,5 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i bus/tog 100,0 100,0 100,0 of Total 88,5 11,5 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2- sided) Pearson Chi-,401 a 3,940 Square Likelihood Ratio,743 3,863 Linear-by-Linear,000 1,997 Association N of Cases 131

205 a. 4 cells (50,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is,34. Gennem lærere Q6 KRYDSET MED Q16,5 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Hvor i landet går du i gymnasiet? Total Jylland Fyn Storkøbenhavn Øvrige Sjælland og øerne Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Gennem lærere,00 1,00 Total Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 74,5 25,5 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Gennem lærere 38,8 39,4 38,9 of Total 29,0 9,9 38,9 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 100,0,0 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Gennem lærere 3,1,0 2,3 of Total 2,3,0 2,3 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 73,8 26,2 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Gennem lærere 31,6 33,3 32,1 of Total 23,7 8,4 32,1 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 74,3 25,7 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Gennem lærere 26,5 27,3 26,7 of Total 19,8 6,9 26,7 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 74,8 25,2 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Gennem lærere 100,0 100,0 100,0 of Total 74,8 25,2 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2- sided) Pearson Chi- 1,040 a 3,792 Square Likelihood Ratio 1,771 3,621 Linear-by-Linear,010 1,919 Association N of Cases 131 a. 2 cells (25,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is,76. Gennem undervisning Q6 KRYDSET MED Q16,6 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Gennem undervisning 0 1 Total Hvor i landet går Jylland Count

206 du i gymnasiet? Total Fyn Storkøbenhavn Øvrige Sjælland og øerne within Hvor i landet går du i gymnasiet? 54,9 45,1 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Gennem undervisning 32,9 50,0 38,9 of Total 21,4 17,6 38,9 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 66,7 33,3 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Gennem undervisning 2,4 2,2 2,3 of Total 1,5,8 2,3 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 73,8 26,2 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Gennem undervisning 36,5 23,9 32,1 of Total 23,7 8,4 32,1 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 68,6 31,4 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Gennem undervisning 28,2 23,9 26,7 of Total 18,3 8,4 26,7 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 64,9 35,1 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Gennem undervisning 100,0 100,0 100,0 of Total 64,9 35,1 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2- sided) Pearson Chi- 3,912 a 3,271 Square Likelihood Ratio 3,909 3,271 Linear-by-Linear 2,776 1,096 Association N of Cases 131 a. 2 cells (25,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is 1,05. Studerende der kommer ud og fortæller om studiet Q6 KRYDSET MED Q16,7 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Hvor i landet går du i gymnasiet? Jylland Fyn Hvordan 0 1 Total Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 17,6 82,4 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Studerende der kommer ud og fortæller om studiet 30,0 41,6 38,9 of Total 6,9 32,1 38,9 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet?,0 100,0 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Studerende der kommer ud og fortæller om studiet,0 3,0 2,3

207 Total Storkøbenhavn Øvrige Sjælland og øerne of Total,0 2,3 2,3 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 28,6 71,4 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Studerende der kommer ud og fortæller om studiet 40,0 29,7 32,1 of Total 9,2 22,9 32,1 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 25,7 74,3 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Studerende der kommer ud og fortæller om studiet 30,0 25,7 26,7 of Total 6,9 19,8 26,7 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 22,9 77,1 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Studerende der kommer ud og fortæller om studiet 100,0 100,0 100,0 of Total 22,9 77,1 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2- sided) Pearson Chi- 2,610 a 3,456 Square Likelihood Ratio 3,286 3,350 Linear-by-Linear 1,358 1,244 Association N of Cases 131 a. 2 cells (25,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is,69. Uddannelsesmesser Q6 KRYDSET MED Q16,8 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Hvor i landet går du i gymnasiet? Jylland Fyn Storkøbenhavn Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Uddannelsesmesser 0 1 Total Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 43,1 56,9 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Uddannelsesmesser 39,3 38,7 38,9 of Total 16,8 22,1 38,9 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet?,0 100,0 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Uddannelsesmesser,0 4,0 2,3 of Total,0 2,3 2,3 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 47,6 52,4 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Uddannelsesmesser 35,7 29,3 32,1

208 Total Øvrige Sjælland og øerne of Total 15,3 16,8 32,1 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 40,0 60,0 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Uddannelsesmesser 25,0 28,0 26,7 of Total 10,7 16,0 26,7 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 42,7 57,3 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Uddannelsesmesser 100,0 100,0 100,0 of Total 42,7 57,3 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2- sided) Pearson Chi- 2,758 a 3,430 Square Likelihood Ratio 3,862 3,277 Linear-by-Linear,000 1,991 Association N of Cases 131 a. 2 cells (25,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is 1,28. Utraditionel markedsføring, som eksempelvis sadelovertræk på cykel Hvordan kommunikerer Q6 KRYDSET MED Q16,9 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Hvor i landet går du i gymnasiet? Jylland Fyn Storkøbenhavn uddannelser bedst til dig? - Utraditionel markedsføring, som eksempelvis sadelovertræk på cykel 0 1 Total Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 88,2 11,8 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Utraditionel markedsføring, som eksempelvis sadelovertræk på cykel 37,2 60,0 38,9 of Total 34,4 4,6 38,9 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 66,7 33,3 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Utraditionel markedsføring, som eksempelvis sadelovertræk på cykel 1,7 10,0 2,3 of Total 1,5,8 2,3 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 97,6 2,4 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Utraditionel markedsføring, som eksempelvis sadelovertræk på cykel 33,9 10,0 32,1 of Total 31,3,8 32,1 Øvrige Sjælland Count og øerne within Hvor i landet går du i gymnasiet? 94,3 5,7 100,0

209 Total within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Utraditionel markedsføring, som eksempelvis sadelovertræk på cykel 27,3 20,0 26,7 of Total 25,2 1,5 26,7 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 92,4 7,6 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Utraditionel markedsføring, som eksempelvis sadelovertræk på cykel 100,0 100,0 100,0 of Total 92,4 7,6 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2- sided) Pearson Chi- 5,871 a 3,118 Square Likelihood Ratio 5,121 3,163 Linear-by-Linear 2,201 1,138 Association N of Cases 131 a. 5 cells (62,5) have expected count less than 5. The minimum expected count is,23. Andet: Q6 KRYDSET MED Q16,10 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Hvor i landet går du i gymnasiet? Total Jylland Fyn Storkøbenhavn Øvrige Sjælland og øerne Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Andet: 0 1 Total Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 92,2 7,8 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Andet: 38,2 50,0 38,9 of Total 35,9 3,1 38,9 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 100,0,0 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Andet: 2,4,0 2,3 of Total 2,3,0 2,3 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 92,9 7,1 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Andet: 31,7 37,5 32,1 of Total 29,8 2,3 32,1 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 97,1 2,9 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Andet: 27,6 12,5 26,7 of Total 26,0,8 26,7 Count within Hvor i landet går du i gymnasiet? 93,9 6,1 100,0 within Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Andet: 100,0 100,0 100,0

210 of Total 93,9 6,1 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2- sided) Pearson Chi- 1,186 a 3,756 Square Likelihood Ratio 1,495 3,683 Linear-by-Linear,628 1,428 Association N of Cases 131 a. 5 cells (62,5) have expected count less than 5. The minimum expected count is,18.

211 Bilag 13: Forside Svært ved at skelne UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Uddannelsesinformation (hvor 1 svarer til "helt ueing" og 7 svarer til "helt enig") Jeg har svært ved at skelne mellem uddannelserne Let tilgængelige UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Uddannelsesinformation (hvor 1 svarer til "helt ueing" og 7 svarer til "helt enig") Information om uddannelserne er let tilgængelige Q17,1 Frequen Perce Cumulative Q17,2 Frequenc Cumulative cy nt Percent Percent y Percent Percent Percent 0 1,7,8, ,5 1,5 1,5 Ved 5 3,7 3,8 4, ,2 2,3 3,8 ikke ,9 15,3 19, ,7 6,9 10, ,9 27,5 47, ,4 16,8 27, ,7 19,1 66, ,7 16,0 43, ,2 14,5 80, ,6 22,1 65, ,7 13,0 93, ,9 24,4 90, ,7 3,8 97, ,7 9,9 100, ,2 2,3 100,0 Total ,8 100,0 Total ,8 100,0 Missing System 3 2,2 Missi Syste 3 2,2 Total ,0 ng m Total ,0 Udannelsesinformationens indhold UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Q18,1 Brochurer fra uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig") Jeg går efter uddannelsesmateriale der ser informativ ud UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Q18,2 Brochurer fra uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig") Jeg går efter uddannelsesmateriale der har fag relevante billeder på forsiden Cumulative Cumulative Frequency Frequency 0 1,7,8,8 0 1,7,8,8 Ved 9 6,7 6,9 7,6 Ved 14 10,4 10,7 11,5 ikke ikke 1 5 3,7 3,8 11, ,2 14,5 26, ,5 1,5 13, ,5 7,6 33, ,5 7,6 20, ,4 16,8 50, ,5 7,6 28, ,9 15,3 65, ,4 22,9 51, ,9 12,2 77, ,6 28,2 79, ,2 14,5 92, ,1 20,6 100, ,5 7,6 100,0 Total ,8 100,0 Total ,8 100,0 Missing System 3 2,2 Missing System 3 2,2 Total ,0 Total ,0 UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Q18,3 Brochurer fra uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig") Jeg går efter uddannelsesmateriale der ser spændende ud UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Q18,4 Brochurer fra uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig") Jeg går efter uddannelsesmateriale der lægger vægt på de sociale

212 aspekter på forsiden Frequency Cumulative Frequency Cumulative Ved 6 4,5 4,6 4,6 0 1,7,8,8 ikke 1 6 4,5 4,6 9,2 Ved 11 8,2 8,4 9,2 ikke 2 4 3,0 3,1 12, ,7 13,0 22, ,5 4,6 16, ,2 17,6 39, ,4 10,7 27, ,9 15,3 55, ,9 18,3 45, ,1 23,7 78, ,9 21,4 67, ,0 9,2 87, ,1 32,8 100, ,0 9,2 96,9 Total ,8 100, ,0 3,1 100,0 Missing System 3 2,2 Total ,8 100,0 Total ,0 Missing System 3 2,2 Total ,0 UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Q18,5 Brochurer fra uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig") Jeg går efter uddannelsesmateriale der er farverig Cumulative Frequency 0 1,7,8,8 Ved 11 8,2 8,4 9,2 ikke ,9 21,4 30, ,9 15,3 45, ,7 19,1 64, ,4 13,7 78, ,7 9,9 88, ,0 9,2 97, ,2 2,3 100,0 Total ,8 100,0 Missing System 3 2,2 Total ,0 Kryds mellem fagrelevante billeder og sociale aspekter på forsiden Brochurer fra uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig") Jeg går efter uddannelsesmateriale der har fag relevante billeder på forsiden * Brochurer fra uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig") Jeg går efter uddannelsesmateriale der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden Brochurer fra uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig") Jeg går efter Q18,2 KRYDSET MED Q18,4 uddannelsesmateriale der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden 0 Ved ikke Total Brochurer fra 0 Count

213 uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig") Jeg går efter uddannelsesmateriale der har fag relevante billeder på forsiden within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der har fag relevante billeder på forsiden 66,7,0,0,0,0 33,3,0,0,0 100, 0 within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden 100,0,0,0,0,0 1,5,0,0,0,9 Ved ikke of Total,6,0,0,0,0,3,0,0,0,9 Count within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der har fag relevante billeder på forsiden,0 65,2 8,7 4,3 8,7 8,7 2,2 2,2,0 100, 0 within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden,0 78,9 10,0 4,5 7,8 5,9 2,1 3,7,0 13,9 1 of Total,0 9,0 1,2,6 1,2 1,2,3,3,0 13,9 Count within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der har fag relevante billeder på forsiden,0 5,1 38,5 20,5 10,3 15,4 5,1 2,6 2,6 100, 0 within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden,0 5,3 37,5 18,2 7,8 8,8 4,3 3,7 6,7 11,7 of Total,0,6 4,5 2,4 1,2 1,8,6,3,3 11,7 2 Count

214 within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der har fag relevante billeder på forsiden,0 4,5 22,7 20,5 18,2 13,6 15,9 2,3 2,3 100, 0 within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden,0 5,3 25,0 20,5 15,7 8,8 14,9 3,7 6,7 13,3 3 of Total,0,6 3,0 2,7 2,4 1,8 2,1,3,3 13,3 Count within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der har fag relevante billeder på forsiden,0 2,0 2,0 20,0 16,0 32,0 18,0 6,0 4,0 100, 0 within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden,0 2,6 2,5 22,7 15,7 23,5 19,1 11,1 13,3 15,1 4 of Total,0,3,3 3,0 2,4 4,8 2,7,9,6 15,1 Count within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der har fag relevante billeder på forsiden,0 5,7 7,5 13,2 17,0 30,2 13,2 7,5 5,7 100, 0 within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden,0 7,9 10,0 15,9 17,6 23,5 14,9 14,8 20,0 16,0 of Total,0,9 1,2 2,1 2,7 4,8 2,1 1,2,9 16,0 5 Count

215 within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der har fag relevante billeder på forsiden,0,0 6,8 11,4 15,9 13,6 22,7 20,5 9,1 100, 0 within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden,0,0 7,5 11,4 13,7 8,8 21,3 33,3 26,7 13,3 6 of Total,0,0,9 1,5 2,1 1,8 3,0 2,7 1,2 13,3 Count within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der har fag relevante billeder på forsiden,0,0 8,1 5,4 16,2 29,7 24,3 10,8 5,4 100, 0 within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden,0,0 7,5 4,5 11,8 16,2 19,1 14,8 13,3 11,1 7 of Total,0,0,9,6 1,8 3,3 2,7 1,2,6 11,1 Count within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der har fag relevante billeder på forsiden,0,0,0 6,3 31,3 12,5 12,5 25,0 12,5 100, 0 within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden,0,0,0 2,3 9,8 2,9 4,3 14,8 13,3 4,8 of Total,0,0,0,3 1,5,6,6 1,2,6 4,8 Total Count

216 within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der har fag relevante billeder på forsiden,6 11,4 12,0 13,3 15,4 20,5 14,2 8,1 4,5 100, 0 within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden 100,0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 of Total,6 11,4 12,0 13,3 15,4 20,5 14,2 8,1 4,5 100, 0 64,000 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2- sided) Pearson Chi-Square 461,8 58 a Likelihood Ratio 214,3 11 Linear-by-Linear Association 90, ,000 1,000 N of Cases 332 a. 44 cells (54,3) have expected count less than 5. The minimum expected count is,02. Kryds mellem fagrelevante billeder og sociale aspekter på forsiden - naturvidenskabelig Brochurer fra uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig") Jeg går efter uddannelsesmateriale der har fag relevante billeder på forsiden * Brochurer fra uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig") Jeg går efter uddannelsesmateriale der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden Brochurer fra uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt Q18,2 KRYDSET MED Q18,4 -UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Brochurer fra uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig") Jeg går efter uddannelsesmateriale der har fag relevante billeder 0 uenig" og 7 svarer til "helt enig") Jeg går efter uddannelsesmateriale der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden 0 Ved ikke Total Count within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der har fag relevante billeder på forsiden 100,0,0,0,0,0,0,0,0,0 100, 0

217 på forsiden Ved ikke within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden 100,0,0,0,0,0,0,0,0,0,8 of Total,8,0,0,0,0,0,0,0,0,8 Count within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der har fag relevante billeder på forsiden within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden,0 71,4,0 90,9 21,4 17,6,0,0,0,0 7,1,0 100, 0,0,0,0,0 8,3,0 10,7 of Total,0 7,6 2,3,0,0,0,0,8,0 10,7 Count within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der har fag relevante billeder på forsiden within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden,0 5,3 42,1,0 9,1 47,1 21,1 17,4 5,3 15,8 10,5 5,0 9,7 16,7,0,0 100, 0,0,0 14,5 of Total,0,8 6,1 3,1,8 2,3 1,5,0,0 14,5 Count within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der har fag relevante billeder på forsiden within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden,0,0 20,0,0,0 11,8 30,0 13,0 20,0 10,0 20,0 10,0,0,0 100, 0 6,5 8,3,0,0 7,6 of Total,0,0 1,5 2,3 1,5 1,5,8,0,0 7,6 Count within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der har fag relevante billeder,0,0,0 36,4 18,2 27,3 4,5 9,1 4,5 100, 0

218 på forsiden within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden,0,0,0 34,8 20,0 19,4 8,3 16,7 25,0 16,8 of Total,0,0,0 6,1 3,1 4,6,8 1,5,8 16,8 Count within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der har fag relevante billeder på forsiden within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden,0,0 5,0 15,0,0,0 5,9 13,0 25,0 25,0 40,0 25,8 10,0 16,7 5,0,0 100, 0 8,3,0 15,3 of Total,0,0,8 2,3 3,8 6,1 1,5,8,0 15,3 Count within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der har fag relevante billeder på forsiden within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden,0,0 12,5,0,0 11,8 12,5 18,8 8,7 15,0 25,0 12,9 6,3 18,8 8,3 25,0 6,3 100, 0 25,0 12,2 of Total,0,0 1,5 1,5 2,3 3,1,8 2,3,8 12,2 Count within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der har fag relevante billeder på forsiden within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden,0,0 5,3 10,5 5,3 36,8,0,0 5,9 8,7 5,0 22,6 26,3 41,7 10,5 16,7 5,3 100, 0 25,0 14,5 of Total,0,0,8 1,5,8 5,3 3,8 1,5,8 14,5

219 Total 7 Count within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der har fag relevante billeder på forsiden within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden,0,0,0 10,0 40,0,0,0,0 4,3 20,0 10,0,0 30,0 3,2,0 25,0 10,0 25,0 100, 0 7,6 of Total,0,0,0,8 3,1,8,0 2,3,8 7,6 Count within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der har fag relevante billeder på forsiden within : Jeg går efter uddannelsesmateria le der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden,8 8,4 13,0 100,0 100, 0 100, 0 of Total,8 8,4 13,0 17,6 100, 0 17,6 15,3 100, 0 15,3 23,7 100, 0 23,7 9,2 9,2 3,1 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 9,2 9,2 3,1 100, 0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2- sided) Pearson Chi-Square 275,974 a 64,000 Likelihood Ratio 131,578 64,000 Linear-by-Linear Association N of Cases ,843 1,000 a. 80 cells (98,8) have expected count less than 5. The minimum expected count is,01.

220 Bilag 14: Indhold Indhold Naturvidenskabelige respondenter NATURVIDENSKABLIGE RESPONDENTER NATURVIDENSKABLIGE RESPONDENTER Brochurens indhold (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig) Jeg går efter uddannelsesmateriale der giver et hurtigt overblik Brochurens indhold (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig) Jeg går efter uddannelsesmateriale der er detaljeret Q19,1 Cumulative Cumulative Q19,2 Frequency Frequency 0 1,7,8,8 0 1,7,8,8 Ved 6 4,5 4,6 5,3 Ved 7 5,2 5,3 6,1 ikke ikke 1 4 3,0 3,1 8, ,2 2,3 8, ,0 3,1 11,5 2 1,7,8 9, ,7 9,9 21, ,7 9,9 19, ,9 15,3 36, ,7 16,0 35, ,1 20,6 57, ,9 24,4 59, ,1 20,6 77, ,4 22,9 82, ,6 22,1 100, ,2 17,6 100,0 Total ,8 100,0 Total ,8 100,0 Missing System 3 2,2 Missing System 3 2,2 Total ,0 Total ,0 NATURVIDENSKABLIGE RESPONDENTER Brochurens indhold (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig) Jeg går efter uddannelsesmateriale der beskriver studiemiljøet NATURVIDENSKABLIGE RESPONDENTER Brochurens indhold (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig) Jeg går efter uddannelsesmateriale der har studerendes historier med Cumulative Cumulative Q19,3 Q19,4 Frequency Frequency 0 1,7,8,8 0 1,7,8,8 Ved 9 6,7 6,9 7,6 Ved 9 6,7 6,9 7,6 ikke ikke 1 3 2,2 2,3 9, ,7 13,0 20, ,2 5,3 15, ,2 11,5 32, ,2 11,5 26, ,4 16,8 48, ,7 19,1 45, ,9 15,3 64, ,9 21,4 67, ,9 18,3 82, ,6 22,1 89, ,4 10,7 93, ,4 10,7 100, ,7 6,9 100,0 Total ,8 100,0 Total ,8 100,0 Missing System 3 2,2 Missing System 3 2,2 Total ,0 Total ,0 NATURVIDENSKABLIGE RESPONDENTER Brochurens indhold (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig) Jeg går efter uddannelsesmateriale der fortæller om jobmuligheder Q19,5 Cumulative Frequency Q19, ,5 1,5 1,5 Ved ikke NATURVIDENSKABLIGE RESPONDENTER Brochurens indhold (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig) Jeg går efter uddannelsesmateriale der fortæller om de forskellige fag Cumulative Frequency 5 3,7 3,8 3,8

221 Ved 5 3,7 3,8 5, ,2 2,3 6,1 ikke 1 2 1,5 1,5 6, ,5 1,5 7, ,0 3,1 9, ,0 6,1 13, ,7 3,8 13, ,2 8,4 22, ,9 15,3 29, ,1 20,6 42, ,4 22,9 51, ,8 33,6 76, ,6 22,1 74, ,1 23,7 100, ,4 26,0 100,0 Total ,8 100,0 Total ,8 100,0 Missing System 3 2,2 Missing System 3 2,2 Total ,0 Total ,0 Køn krydset med udseende Hvilket køn er du? * Brochurer fra uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig") Jeg går efter uddannelsesmateriale der ser informativ ud Hvil ket køn er du? Total 0 Man d Kvi nde Jeg går efter uddannelsesmateriale der ser informativ ud Q2 krydset med Q18,1 Ved Tota 0 ikke l Count Hvilket køn er du?,0,0 100,0,0,0,0,0,0,0 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der ser informativ ud,0,0 12,5,0,0,0,0,0,0,3 Total,0,0,3,0,0,0,0,0,0,3 Count Hvilket køn er du?,0 16,2 2,7 1,4 5,4 6,8 23,0 27,0 17,6 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der ser informativ ud,0 37,5 25,0 10,0 18,2 13,9 20,7 25,6 21,0 22,3 Total,0 3,6,6,3 1,2 1,5 5,1 6,0 3,9 22,3 Count Hvilket køn er du?,8 7,8 1,9 3,5 7,0 12,1 25,3 22,6 19,1 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der ser informativ ud 100,0 62,5 62,5 90,0 81,8 86,1 79,3 74,4 79,0 77,4 Total,6 6,0 1,5 2,7 5,4 9,3 19,6 17,5 14,8 77,4 Count Hvilket køn er du?,6 9,6 2,4 3,0 6,6 10,8 Jeg går efter uddannelsesmateriale der ser 100,0 100,0 100,0 100, 100, 100, informativ ud Total,6 9,6 2,4 3,0 6,6 10,8 24,7 23,5 18,7 100, 100, 100, ,7 23,5 18,7 100, 0 100, 0 100, 0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 48,853 a 16,000

222 Likelihood Ratio 16,077 16,448 Linear-by-Linear Association 1,507 1,220 N of Cases 332 a. 14 cells (51,9) have expected count less than 5. The minimum expected count is,01. Hvilket køn er du? * Brochurer fra uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig") Jeg går efter uddannelsesmateriale der har fag relevante billeder på forsiden Hvil ket køn er du? Total 0 Man d Kvi nde Jeg går efter uddannelsesmateriale der har fag relevante billeder på forsiden Q2 krydset med Q18,2 Ved Tota 0 ikke l Count Hvilket køn er du?,0,0,0 10 0,0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der har fag relevante billeder på forsiden,0,0,0 2,3,0,0,0,0,0 100, 0,0,0,0,0,0,3 of Total,0,0,0,3,0,0,0,0,0,3 Count Hvilket køn er du?,0 21,6 6,8 13, 5 13,5 14,9 14,9 12,2 2,7 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der har fag relevante billeder på forsiden,0 34,8 12,8 22, 7 20,0 20,8 25,0 24,3 12,5 22,3 Total,0 4,8 1,5 3,0 3,0 3,3 3,3 2,7,6 22,3 Count Hvilket køn er du? 1,2 11,7 13,2 12, 8 Jeg går efter uddannelsesmateriale der har fag 100,0 65,2 87,2 75, relevante billeder på forsiden 0 15,6 16,3 80,0 79,2 12,8 10,9 75,0 75,7 Total,9 9,0 10,2 9,9 12,0 12,7 9,9 8,4 4,2 77,4 Count Hvilket køn er du?,9 13,9 11,7 13, 3 Jeg går efter uddannelsesmateriale der har fag 100,0 100,0 100,0 10 relevante billeder på forsiden 0,0 of Total,9 13,9 11,7 13, 3 15,1 16,0 100, 100, ,1 16,0 13,3 11,1 100, 100, ,3 11,1 5,4 87,5 4,8 100, 0 4,8 100, 0 77,4 100, 0 100, 0 100, 0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 15,002 a 16,524 Likelihood Ratio 13,114 16,664 Linear-by-Linear Association,540 1,462 N of Cases 332 a. 12 cells (44,4) have expected count less than 5. The minimum expected count is,01. Hvilket køn er du? * Brochurer fra uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7

223 svarer til "helt enig") Jeg går efter uddannelsesmateriale der ser spændende ud Hvil ket køn er du? Total 0 Man d Kvi nde Jeg går efter uddannelsesmateriale der ser spændende ud Q2 krydset med Q18,3 Ved Tota 0 ikke l Count Hvilket køn er du?,0,0,0,0 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der ser,0,0,0,0 5,6 spændende ud,0,0,0,0 100, 0,0,0,0,0,3 Total,0,0,0,0,3,0,0,0,0,3 Count Hvilket køn er du?,0 14,9 4,1 1,4 5,4 10,8 17,6 28,4 17,6 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der ser spændende ud,0 47,8 30,0 10,0 22,2 19,0 21,0 30,0 13,5 22,3 Total,0 3,3,9,3 1,2 2,4 3,9 6,3 3,9 22,3 Count Hvilket køn er du?,4 4,7 2,7 3,5 5,1 Jeg går efter uddannelsesmateriale der ser 100,0 52,2 70,0 90,0 72,2 spændende ud 13,2 81,0 19,1 19,1 32,3 79,0 70,0 86,5 of Total,3 3,6 2,1 2,7 3,9 10,2 14,8 14,8 25,0 77,4 Count Hvilket køn er du?,3 6,9 3,0 3,0 5,4 Jeg går efter uddannelsesmateriale der ser 100,0 100,0 100,0 100, 100, spændende ud 0 0 Total,3 6,9 3,0 3,0 5,4 12,7 100, 0 12,7 18,7 21,1 28,9 100, 100, 100, ,7 21,1 28,9 100, 0 77,4 100, 0 100, 0 100, 0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 34,648 a 16,004 Likelihood Ratio 22,310 16,133 Linear-by-Linear Association 6,551 1,010 N of Cases 332 a. 14 cells (51,9) have expected count less than 5. The minimum expected count is,00. Hvilket køn er du? * Brochurer fra uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig") Jeg går efter uddannelsesmateriale der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden Hvil ket køn er du? 0 Q2 krydset med Q18,4 Jeg går efter uddannelsesmateriale der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden Ved Tota 0 ikke l Count Hvilket køn er du?,0,0,0,0 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der lægger,0,0,0,0 2,0 vægt på de sociale aspekter på forsiden,0,0,0,0 100, 0,0,0,0,0,3

224 Total Man d Kvi nde Total,0,0,0,0,3,0,0,0,0,3 Count Hvilket køn er du?,0 18,9 14,9 14,9 12,2 20,3 9,5 8,1 1,4 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden,0 36,8 27,5 25,0 17,6 22,1 14,9 22,2 6,7 22,3 Total,0 4,2 3,3 3,3 2,7 4,5 2,1 1,8,3 22,3 Count Hvilket køn er du?,8 9,3 11,3 12,8 Jeg går efter uddannelsesmateriale der lægger 100,0 63,2 72,5 75,0 vægt på de sociale aspekter på forsiden 16,0 20,6 80,4 77,9 Total,6 7,2 8,7 9,9 12,3 16,0 12,0 6,3 4,2 77,4 Count Hvilket køn er du?,6 11,4 12,0 13,3 Jeg går efter uddannelsesmateriale der lægger 100,0 100,0 100,0 100, vægt på de sociale aspekter på forsiden 0 Total,6 11,4 12,0 13,3 15,4 20,5 100, 100, ,4 20,5 15,6 85,1 14,2 100, 0 14,2 8,2 77,8 8,1 100, 0 8,1 5,4 93,3 4,5 100, 0 4,5 100, 0 77,4 100, 0 100, 0 100, 0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 15,688 a 16,475 Likelihood Ratio 14,571 16,556 Linear-by-Linear Association 5,735 1,017 N of Cases 332 a. 12 cells (44,4) have expected count less than 5. The minimum expected count is,01. Hvilket køn er du? * Brochurer fra uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig") Jeg går efter uddannelsesmateriale der er farverig Hvil ket køn er du? 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der er farverig Q2 krydset med Q18,5 Ved Tota 0 ikke l Count Hvilket køn er du?,0,0 100,0,0,0,0,0,0,0 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der er farverig,0,0 1,5,0,0,0,0,0,0,3 Total,0,0,3,0,0,0,0,0,0,3 Man Count d Hvilket køn er du?,0 20,3 20,3 20,3 12,2 12,2 6,8 5,4 2,7 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der er farverig,0 34,9 22,1 30,6 18,8 19,6 12,5 16,7 16,7 22,3 Total,0 4,5 4,5 4,5 2,7 2,7 1,5 1,2,6 22,3 Kvi Count nde Hvilket køn er du?,8 10,9 20,2 13,2 15,2 14,4 13,6 7,8 3,9 100, 0

225 Total Jeg går efter uddannelsesmateriale der er farverig 100,0 65,1 76,5 69,4 Total,6 8,4 15,7 10,2 11,7 11,1 10,5 6,0 3,0 77,4 Count Hvilket køn er du?,6 13,0 20,5 14,8 Jeg går efter uddannelsesmateriale der er 100,0 100,0 100,0 100, farverig 0 Total,6 13,0 20,5 14,8 81,3 80,4 14,5 13,9 100, 100, ,5 13,9 87,5 12,0 100, 0 12,0 83,3 7,2 100, 0 7,2 83,3 3,6 100, 0 3,6 77,4 100, 0 100, 0 100, 0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 13,788 a 16,615 Likelihood Ratio 13,332 16,648 Linear-by-Linear Association 5,778 1,016 N of Cases 332 a. 12 cells (44,4) have expected count less than 5. The minimum expected count is,01. Køn krydset med udseende naturvidenskabelige respondenter Hvilket køn er du? * Brochurer fra uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig") Jeg går efter uddannelsesmateriale der ser informativ ud Hvil ket køn er du? Total Jeg går efter uddannelsesmateriale der ser informativ ud Q2 krydset med Q18,1 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Ved Tota 0 ikke l Ma Count nd Hvilket køn er du?,0 11,8 2,9,0 5,9 5,9 20,6 35,3 17,6 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der ser informativ ud,0 44,4 20,0,0 20,0 20,0 23,3 32,4 22,2 26,0 Total,0 3,1,8,0 1,5 1,5 5,3 9,2 4,6 26,0 Kvi Count nde Hvilket køn er du? 1,0 5,2 4,1 2,1 8,2 8,2 23,7 25,8 21,6 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der ser informativ ud 100,0 55,6 80,0 100, 0 80,0 80,0 76,7 67,6 77,8 74,0 of Total,8 3,8 3,1 1,5 6,1 6,1 17,6 19,1 16,0 74,0 Count within Hvilket køn er du?,8 6,9 Jeg går efter uddannelsesmateriale der ser 100,0 100, informativ ud 0 Total,8 6,9 3,8 1,5 7,6 7,6 22,9 28,2 20,6 100, 0 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, ,8 1,5 7,6 7,6 22,9 28,2 20,6 100, 0 Chi-Square Tests

226 Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 4,225 a 8,836 Likelihood Ratio 4,803 8,778 Linear-by-Linear Association,032 1,858 N of Cases 131 a. 9 cells (50,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is,26. Hvilket køn er du? * Brochurer fra uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig") Jeg går efter uddannelsesmateriale der har fag relevante billeder på forsiden Hvil ket køn er du? Total Jeg går efter uddannelsesmateriale der har fag relevante Q2 krydset med Q18,2 - UDELUKKENDE billeder på forsiden NATURVIDENSKABELIGE RESPONDETER Ved Tota 0 ikke l Ma Count nd Hvilket køn er du?,0 20,6 5,9 11,8 20,6 11,8 11,8 17,6,0 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der har fag relevante billeder på forsiden,0 50,0 10,5 40,0 31,8 20,0 25,0 31,6,0 26,0 Kvi nde of Total,0 5,3 1,5 3,1 5,3 3,1 3,1 4,6,0 26,0 Count Hvilket køn er du? 1,0 7,2 17,5 6,2 15,5 16,5 12,4 13,4 10,3 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der har fag relevante billeder på forsiden 100,0 50,0 89,5 60,0 68,2 80,0 75,0 68,4 100, 0 74,0 Total,8 5,3 13,0 4,6 11,5 12,2 9,2 9,9 7,6 74,0 Count Hvilket køn er du?,8 10,7 Jeg går efter uddannelsesmateriale der har fag 100,0 100, relevante billeder på forsiden 0 Total,8 10,7 14,5 7,6 16,8 15,3 12,2 14,5 100, 100, 100, 100, 100, 100, ,5 7,6 16,8 15,3 12,2 14,5 7,6 100, 0 100, 100, 0 0 7,6 100, 0 Chi-Square Tests 8,129 Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 12,53 0 a Likelihood Ratio 15,12 8,057 9 Linear-by-Linear Association 1,468 1,226 N of Cases 131 a. 8 cells (44,4) have expected count less than 5. The minimum expected count is,26. Hvilket køn er du? * Brochurer fra uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig") Jeg går efter uddannelsesmateriale der ser spændende ud Q2 krydset med Q18,3 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Jeg går efter uddannelsesmateriale der ser spændende ud Tota l

227 Hvil ket køn er du? Total Ma nd Kvi nde Ved ikke Count within Hvilket køn er du? 11,8 2,9 2,9 2,9 14,7 23,5 23,5 17,6 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der ser spændende ud 66,7 16,7 25,0 16,7 35,7 33,3 28,6 14,0 26,0 Total 3,1,8,8,8 3,8 6,1 6,1 4,6 26,0 Count Hvilket køn er du? 2,1 5,2 3,1 5,2 9,3 16,5 20,6 38,1 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der ser spændende ud 33,3 83,3 75,0 83,3 64,3 66,7 71,4 86,0 74,0 Total 1,5 3,8 2,3 3,8 6,9 12,2 15,3 28,2 74,0 Count Hvilket køn er du? 4,6 4,6 3,1 4,6 10,7 18,3 21,4 32,8 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der ser spændende ud 100,0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 Total 4,6 4,6 3,1 4,6 10,7 18,3 21,4 32,8 100, 0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 10,411 a 7,166 Likelihood Ratio 10,006 7,188 Linear-by-Linear Association 3,885 1,049 N of Cases 131 a. 9 cells (56,3) have expected count less than 5. The minimum expected count is 1,04. Hvilket køn er du? * Brochurer fra uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig") Jeg går efter uddannelsesmateriale der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden Hvil ket køn er du? Jeg går efter uddannelsesmateriale der lægger vægt på de Q2 krydset med Q18,4 - UDELUKKENDE sociale aspekter på forsiden NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Ved Tota 0 ikke l Ma Count nd Kvi nde Hvilket køn er du?,0 14,7 17,6 23,5 8,8 20,6 11,8 2,9,0 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden,0 45,5 35,3 34,8 15,0 22,6 33,3 8,3,0 26,0 Total,0 3,8 4,6 6,1 2,3 5,3 3,1,8,0 26,0 Count Hvilket køn er du? 1,0 6,2 Jeg går efter uddannelsesmateriale der lægger vægt 100,0 54,5 på de sociale aspekter på forsiden 11,3 15,5 17,5 24,7 64,7 65,2 85,0 77,4 8,2 11,3 66,7 91,7 4,1 100, 0 100, 74,0 0 Total,8 4,6 8,4 11,5 13,0 18,3 6,1 8,4 3,1 74,0

228 Total Count Hvilket køn er du?,8 8,4 Jeg går efter uddannelsesmateriale der lægger vægt 100,0 100, på de sociale aspekter på forsiden 0 Total,8 8,4 13,0 17,6 15,3 23,7 100, 100, 100, 100, ,0 17,6 15,3 23,7 9,2 100, 0 9,2 9,2 100, 0 9,2 3,1 100, 0 100, 100, 0 0 3,1 100, 0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 9,345 a 8,314 Likelihood Ratio 10,876 8,209 Linear-by-Linear Association 4,704 1,030 N of Cases 131 a. 8 cells (44,4) have expected count less than 5. The minimum expected count is,26. Hvilket køn er du? * Brochurer fra uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig") Jeg går efter uddannelsesmateriale der er farverig Jeg går efter uddannelsesmateriale der er farverig Q2 krydset med Q18,5 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Ved Tota 0 ikke l Hvil Ma Count ket nd Hvilket køn er du?,0 14,7 23,5 26,5 14,7 11,8 2,9 5,9,0 100, køn 0 er Jeg går efter uddannelsesmateriale der er farverig,0 45,5 28,6 45,0 20,0 22,2 7,7 16,7,0 26,0 du? Total,0 3,8 6,1 6,9 3,8 3,1,8 1,5,0 26,0 Kvi Count nde Hvilket køn er du? 1,0 6,2 20,6 11,3 20,6 14,4 12,4 10,3 3,1 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der er farverig 100,0 54,5 71,4 55,0 80,0 77,8 92,3 83,3 100, 0 74,0 Total,8 4,6 15,3 8,4 15,3 10,7 9,2 7,6 2,3 74,0 Total Count Hvilket køn er du?,8 8,4 21,4 15,3 19,1 13,7 Jeg går efter uddannelsesmateriale der er farverig 100,0 100, 100, 100, 100, 100, Total,8 8,4 21,4 15,3 19,1 13,7 9,9 100, 0 9,9 9,2 100, 0 9,2 2,3 100, 0 100, 100, 0 0 2,3 100, 0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 10,840 a 8,211 Likelihood Ratio 11,874 8,157 Linear-by-Linear Association 5,591 1,018 N of Cases 131 a. 8 cells (44,4) have expected count less than 5. The minimum expected count is,26.

229 Køn krydset med indhold Hvilket køn er du? * Brochurens indhold (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig) Jeg går efter uddannelsesmateriale der giver et hurtigt overblik Hvil ket køn er du? Total 0 Ma nd Kvi nde Jeg går efter uddannelsesmateriale der giver et hurtigt overblik Q2 krydset med Q19,1 Ved Tota 0 ikke l Count Hvilket køn er du?,0,0,0,0,0 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der giver et,0,0,0,0,0 2,0 hurtigt overblik,0,0,0 100, 0,0,0,0,3 Total,0,0,0,0,0,3,0,0,0,3 Count Hvilket køn er du? 1,4 10,8 4,1,0 17,6 17,6 12,2 18,9 17,6 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der giver et hurtigt overblik 33,3 53,3 27,3,0 38,2 25,5 14,8 18,7 19,1 22,3 Total,3 2,4,9,0 3,9 3,9 2,7 4,2 3,9 22,3 Count Hvilket køn er du?,8 2,7 3,1 5,4 8,2 14,4 20,2 23,7 21,4 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der giver et hurtigt overblik 66,7 46,7 72,7 100, 0 61,8 72,5 85,2 81,3 80,9 77,4 Total,6 2,1 2,4 4,2 6,3 11,1 15,7 18,4 16,6 77,4 Count Hvilket køn er du?,9 4,5 3,3 4,2 10,2 15,4 18,4 22,6 20,5 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der giver et hurtigt overblik 100,0 100, 0 100,0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 Total,9 4,5 3,3 4,2 10,2 15,4 18,4 22,6 20,5 100, 0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 26,618 a 16,046 Likelihood Ratio 25,954 16,055 Linear-by-Linear Association 6,437 1,011 N of Cases 332 a. 14 cells (51,9) have expected count less than 5. The minimum expected count is,01. Hvilket køn er du? * Brochurens indhold (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig) Jeg går efter uddannelsesmateriale der er detaljeret Jeg går efter uddannelsesmateriale der er detaljeret Q2 krydset med Q19,2 Ved Tota 0 ikke l Hvil 0 Count

230 ket køn er du? Total Ma nd Kvi nde Hvilket køn er du?,0,0,0,0,0 100, 0,0,0,0 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der er,0,0,0,0,0 1,9,0,0,0,3 detaljeret Total,0,0,0,0,0,3,0,0,0,3 Count Hvilket køn er du? 1,4 10,8,0 2,7 6,8 16,2 17,6 20,3 24,3 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der er detaljeret 25,0 53,3,0 28,6 13,5 23,1 17,3 19,0 32,1 22,3 Total,3 2,4,0,6 1,5 3,6 3,9 4,5 5,4 22,3 Count Hvilket køn er du? 1,2 2,7 2,7 1,9 12,5 15,2 24,1 24,9 14,8 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der er detaljeret 75,0 46,7 100,0 71,4 86,5 75,0 82,7 81,0 67,9 77,4 Total,9 2,1 2,1 1,5 9,6 11,7 18,7 19,3 11,4 77,4 Count Hvilket køn er du? 1,2 4,5 2,1 2,1 11,1 15,7 22,6 23,8 16,9 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der er detaljeret 100,0 100, 0 100,0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 Total 1,2 4,5 2,1 2,1 11,1 15,7 22,6 23,8 16,9 100, 0 Chi-Square Tests 16,133 Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 22,33 4 a Likelihood Ratio 20,64 16,192 7 Linear-by-Linear Association,167 1,683 N of Cases 332 a. 14 cells (51,9) have expected count less than 5. The minimum expected count is,01. Hvilket køn er du? * Brochurens indhold (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig) Jeg går efter uddannelsesmateriale der beskriver studiemiljøet Hvil ket køn er du?,00 Ma nd Jeg går efter uddannelsesmateriale der beskriver studiemiljøet Q2 krydset med Q19,3 Ved Tota 0 ikke l Count Hvilket køn er du?,0,0,0,0,0 100, 0,0,0,0 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der beskriver studiemiljøet,0,0,0,0,0 1,9,0,0,0,3 Total,0,0,0,0,0,3,0,0,0,3 Count Hvilket køn er du? 1,4 12,2 2,7 6,8 16,2 10,8 18,9 18,9 12,2 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der beskriver studiemiljøet 25,0 50,0 22,2 21,7 30,0 15,1 17,1 20,6 25,7 22,3 Total,3 2,7,6 1,5 3,6 2,4 4,2 4,2 2,7 22,3

231 Total Kvi nde Count Hvilket køn er du? 1,2 3,5 2,7 7,0 10,9 17,1 26,5 21,0 10,1 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der beskriver studiemiljøet 75,0 50,0 77,8 78,3 70,0 83,0 82,9 79,4 74,3 77,4 Total,9 2,7 2,1 5,4 8,4 13,3 20,5 16,3 7,8 77,4 Count Hvilket køn er du? 1,2 5,4 2,7 6,9 12,0 16,0 24,7 20,5 10,5 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der beskriver studiemiljøet 100,0 100, 0 100,0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 Total 1,2 5,4 2,7 6,9 12,0 16,0 24,7 20,5 10,5 100, 0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 17,706 a 16,341 Likelihood Ratio 14,863 16,535 Linear-by-Linear Association 3,245 1,072 N of Cases 332 a. 13 cells (48,1) have expected count less than 5. The minimum expected count is,01. Hvilket køn er du? * Brochurens indhold (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig) Jeg går efter uddannelsesmateriale der har studerendes historier med Hvil ket køn er du? Total 0 Ma nd Kvi nde Q2 krydset med Q19,4 Jeg går efter uddannelsesmateriale der har studerendes historier med Ved Tota 0 ikke l Count Hvilket køn er du?,0,0,0,0,0 100, 0,0,0,0 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der har studerendes historier med,0,0,0,0,0 2,1,0,0,0,3 Total,0,0,0,0,0,3,0,0,0,3 Count Hvilket køn er du?,0 16,2 10,8 10,8 13,5 17,6 13,5 8,1 9,5 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der har studerendes historier med,0 44,4 24,2 19,0 16,9 27,7 17,9 15,4 26,9 22,3 Total,0 3,6 2,4 2,4 3,0 3,9 3,0 1,8 2,1 22,3 Count Hvilket køn er du? 1,2 5,8 9,7 13,2 19,1 12,8 17,9 12,8 7,4 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der har studerendes historier med 100,0 55,6 75,8 81,0 83,1 70,2 82,1 84,6 73,1 77,4 Total,9 4,5 7,5 10,2 14,8 9,9 13,9 9,9 5,7 77,4 Count Hvilket køn er du?,9 8,1 9,9 12,7 17,8 14,2 16,9 11,7 7,8 100, 0

232 Jeg går efter uddannelsesmateriale der har studerendes historier med 100,0 100, 0 100,0 100, 0 Total,9 8,1 9,9 12,7 100, 0 17,8 100, 0 14,2 100, 0 16,9 100, 0 11,7 100, 0 7,8 100, 0 100, 0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 18,861 a 16,276 Likelihood Ratio 16,347 16,429 Linear-by-Linear Association 1,550 1,213 N of Cases 332 a. 11 cells (40,7) have expected count less than 5. The. minimum expected count is,01 Hvilket køn er du? * Brochurens indhold (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig) Jeg går efter uddannelsesmateriale der fortæller om jobmuligheder Hvil ket køn er du? Total 0 Ma nd Kvi nde Q2 krydset med Q19,5 Jeg går efter uddannelsesmateriale der fortæller om jobmuligheder Ved Tota 0 ikke l Count Hvilket køn er du?,0,0,0,0,0 100, 0,0,0,0 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der fortæller om jobmuligheder,0,0,0,0,0 2,6,0,0,0,3 Total,0,0,0,0,0,3,0,0,0,3 Count Hvilket køn er du? 1,4 9,5 2,7 4,1 6,8 10,8 21,6 20,3 23,0 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der fortæller om jobmuligheder 16,7 46,7 50,0 27,3 35,7 21,1 22,2 16,0 21,8 22,3 Total,3 2,1,6,9 1,5 2,4 4,8 4,5 5,1 22,3 Count Hvilket køn er du? 1,9 3,1,8 3,1 3,5 11,3 21,8 30,7 23,7 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der fortæller om jobmuligheder 83,3 53,3 50,0 72,7 64,3 76,3 77,8 84,0 78,2 77,4 Total 1,5 2,4,6 2,4 2,7 8,7 16,9 23,8 18,4 77,4 Count Hvilket køn er du? 1,8 4,5 1,2 3,3 4,2 11,4 21,7 28,3 23,5 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der fortæller om jobmuligheder 100,0 100, 0 100,0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 Total 1,8 4,5 1,2 3,3 4,2 11,4 21,7 28,3 23,5 100, 0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 18,608 a 16,289 Likelihood Ratio 14,087 16,592 Linear-by-Linear Association 5,190 1,023 N of Cases 332

233 a. 16 cells (59,3) have expected count less than 5. The minimum expected count is,01. Hvilket køn er du? * Brochurens indhold (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig) Jeg går efter uddannelsesmateriale der fortæller om de forskellige fag Hvil ket køn er du? Total 0 Ma nd Kvi nde Q2 krydset med Q19,6 Jeg går efter uddannelsesmateriale der fortæller om de forskellige fag Ved Tota 0 ikke l Count Hvilket køn er du?,0,0,0,0,0 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der fortæller,0,0,0,0,0 3,1 om de forskellige fag,0,0,0 100, 0,0,0,0,3 Total,0,0,0,0,0,3,0,0,0,3 Count Hvilket køn er du? 1,4 12,2,0 2,7 8,1 6,8 14,9 35,1 18,9 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der fortæller om de forskellige fag 33,3 56,3,0 40,0 35,3 15,6 13,9 25,0 19,4 22,3 Total,3 2,7,0,6 1,8 1,5 3,3 7,8 4,2 22,3 Count Hvilket køn er du?,8 2,7 1,6 1,2 4,3 10,1 26,5 30,4 22,6 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der fortæller om de forskellige fag 66,7 43,8 100,0 60,0 64,7 81,3 86,1 75,0 80,6 77,4 Total,6 2,1 1,2,9 3,3 7,8 20,5 23,5 17,5 77,4 Count Hvilket køn er du?,9 4,8 1,2 1,5 5,1 9,6 23,8 31,3 21,7 100, 0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der fortæller om de forskellige fag 100,0 100, 0 100,0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 100, 0 Total,9 4,8 1,2 1,5 5,1 9,6 23,8 31,3 21,7 100, 0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 28,623 a 16,027 Likelihood Ratio 22,871 16,117 Linear-by-Linear Association 5,782 1,016 N of Cases 332 a. 17 cells (63,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is,01. Køn krydset med indhold naturvidenskabelige respondenter Hvilket køn er du? * Brochurens indhold (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig) Jeg går efter uddannelsesmateriale der giver et hurtigt overblik

234 Q2 krydset med Q19,1 - UDELUKKENDE Jeg går efter uddannelsesmateriale der giver et hurtigt overblik NATURVIDENSKABELIGE Ved RESPONDENTER 0 ikke Total Hvilk Mand Count et køn er du? Hvilket køn er du?,0 11,8,0,0 23,5 11,8 17,6 14,7 20,6 100,0 Total Kvind e Jeg går efter uddannelsesmateriale der giver et hurtigt overblik,0 66,7,0,0 61,5 20,0 22,2 18,5 24,1 26,0 Total,0 3,1,0,0 6,1 3,1 4,6 3,8 5,3 26,0 Count Hvilket køn er du? 1,0 2,1 4,1 4,1 5,2 16,5 21,6 22,7 22,7 100,0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der giver et hurtigt overblik 100,0 33,3 100,0 100,0 38,5 80,0 77,8 81,5 75,9 74,0 Total,8 1,5 3,1 3,1 3,8 12,2 16,0 16,8 16,8 74,0 Count Hvilket køn er du?,8 4,6 3,1 3,1 9,9 15,3 20,6 20,6 22,1 100,0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der giver et hurtigt overblik 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Total,8 4,6 3,1 3,1 9,9 15,3 20,6 20,6 22,1 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 18,286 a 8,019 Likelihood Ratio 18,504 8,018 Linear-by-Linear 2,191 1,139 Association N of Cases 131 a. 9 cells (50,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is,26. Hvilket køn er du? * Brochurens indhold (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig) Jeg går efter uddannelsesmateriale der er detaljeret Q2 krydset med Q19,2 - UDELUKKENDE Jeg går efter uddannelsesmateriale der er detaljeret NATURVIDENSKABELIGE Ved RESPONDENTER 0 ikke Total Hvilk Mand Count et køn Hvilket køn er du?,0 11,8,0,0 8,8 17,6 20,6 17,6 23,5 100,0 er du? Jeg går efter uddannelsesmateriale der er detaljeret,0 57,1,0,0 23,1 28,6 21,9 20,0 34,8 26,0 Total,0 3,1,0,0 2,3 4,6 5,3 4,6 6,1 26,0 Kvind Count

235 Total e Hvilket køn er du? 1,0 3,1 3,1 1,0 10,3 15,5 25,8 24,7 15,5 100,0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der er detaljeret 100,0 42,9 100,0 100,0 76,9 71,4 78,1 80,0 65,2 74,0 Total,8 2,3 2,3,8 7,6 11,5 19,1 18,3 11,5 74,0 Count Hvilket køn er du?,8 5,3 2,3,8 9,9 16,0 24,4 22,9 17,6 100,0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der er detaljeret 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Total,8 5,3 2,3,8 9,9 16,0 24,4 22,9 17,6 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 7,190 a 8,516 Likelihood Ratio 7,917 8,442 Linear-by-Linear,101 1,751 Association N of Cases 131 a. 8 cells (44,4) have expected count less than 5. The minimum expected count is,26. Hvilket køn er du? * Brochurens indhold (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig) Jeg går efter uddannelsesmateriale der beskriver studiemiljøet Q2 krydset med Q19,3 - UDELUKKENDE Jeg går efter uddannelsesmateriale der beskriver studiemiljøet NATURVIDENSKABELIGE Ved RESPONDENTER 0 ikke Total Hvilk Mand Count et køn Hvilket køn er du?,0 14,7 2,9 5,9 17,6 11,8 20,6 17,6 8,8 100,0 er du? Jeg går efter uddannelsesmateriale der beskriver studiemiljøet,0 55,6 33,3 28,6 40,0 16,0 25,0 20,7 21,4 26,0 Total,0 3,8,8 1,5 4,6 3,1 5,3 4,6 2,3 26,0 Total Kvind e Count Hvilket køn er du? 1,0 4,1 2,1 5,2 9,3 21,6 21,6 23,7 11,3 100,0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der beskriver studiemiljøet 100,0 44,4 66,7 71,4 60,0 84,0 75,0 79,3 78,6 74,0 Total,8 3,1 1,5 3,8 6,9 16,0 16,0 17,6 8,4 74,0 Count Hvilket køn er du?,8 6,9 2,3 5,3 11,5 19,1 21,4 22,1 10,7 100,0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der beskriver studiemiljøet 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Total,8 6,9 2,3 5,3 11,5 19,1 21,4 22,1 10,7 100,0

236 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 7,974 a 8,436 Likelihood Ratio 7,673 8,466 Linear-by-Linear 3,304 1,069 Association N of Cases 131 a. 8 cells (44,4) have expected count less than 5. The minimum expected count is,26. Hvilket køn er du? * Brochurens indhold (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig) Jeg går efter uddannelsesmateriale der har studerendes historier med Q2 krydset med Q19,4 - Jeg går efter uddannelsesmateriale der har studerendes historier med UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER 0 Ved ikke Total Hvilk Mand Count et køn Hvilket køn er du?,0 17,6 14,7 8,8 20,6 20,6 11,8 2,9 2,9 100,0 er du? Jeg går efter uddannelsesmateriale der har studerendes historier med,0 66,7 29,4 20,0 31,8 35,0 16,7 7,1 11,1 26,0 Total,0 4,6 3,8 2,3 5,3 5,3 3,1,8,8 26,0 Total Kvind e Count Hvilket køn er du? 1,0 3,1 12,4 12,4 15,5 13,4 20,6 13,4 8,2 100,0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der har studerendes historier med 100,0 33,3 70,6 80,0 68,2 65,0 83,3 92,9 88,9 74,0 Total,8 2,3 9,2 9,2 11,5 9,9 15,3 9,9 6,1 74,0 Count Hvilket køn er du?,8 6,9 13,0 11,5 16,8 15,3 18,3 10,7 6,9 100,0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der har studerendes historier med 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Total,8 6,9 13,0 11,5 16,8 15,3 18,3 10,7 6,9 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 14,427 a 8,071 Likelihood Ratio 14,418 8,071 Linear-by-Linear 6,618 1,010 Association N of Cases 131 a. 7 cells (38,9) have expected count less than 5. The minimum expected count is,26.

237 Hvilket køn er du? * Brochurens indhold (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig) Jeg går efter uddannelsesmateriale der fortæller om jobmuligheder Q2 krydset med Q19,5 - UDELUKKENDE Jeg går efter uddannelsesmateriale der fortæller om jobmuligheder NATURVIDENSKABELIGE Ved RESPONDENTER 0 ikke Total Hvilk Mand Count et køn Hvilket køn er du?,0 8,8 2,9 2,9 5,9 20,6 17,6 14,7 26,5 100,0 er du? Jeg går efter uddannelsesmateriale der fortæller om jobmuligheder,0 60,0 50,0 25,0 40,0 35,0 20,0 17,2 26,5 26,0 Total Kvind e Total,0 2,3,8,8 1,5 5,3 4,6 3,8 6,9 26,0 Count Hvilket køn er du? 2,1 2,1 1,0 3,1 3,1 13,4 24,7 24,7 25,8 100,0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der fortæller om jobmuligheder 100,0 40,0 50,0 75,0 60,0 65,0 80,0 82,8 73,5 74,0 Total 1,5 1,5,8 2,3 2,3 9,9 18,3 18,3 19,1 74,0 Count Hvilket køn er du? 1,5 3,8 1,5 3,1 3,8 15,3 22,9 22,1 26,0 100,0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der fortæller om jobmuligheder 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Total 1,5 3,8 1,5 3,1 3,8 15,3 22,9 22,1 26,0 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 7,389 a 8,495 Likelihood Ratio 7,401 8,494 Linear-by-Linear 1,746 1,186 Association N of Cases 131 a. 10 cells (55,6) have expected count less than 5. The minimum expected count is,52. Hvilket køn er du? * Brochurens indhold (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig) Jeg går efter uddannelsesmateriale der fortæller om de forskellige fag Hvilk et køn er du? Q2 krydset med Q19,6 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Mand Jeg går efter uddannelsesmateriale der fortæller om de forskellige fag Ved ikke Total Count Hvilket køn er du? 11,8,0 2,9 11,8 5,9 14,7 35,3 17,6 100,0 Jeg går efter 80,0,0 50,0 50,0 18,2 18,5 27,3 19,4 26,0 uddannelsesmateriale

238 Total Kvind e der fortæller om de forskellige fag Total 3,1,0,8 3,1 1,5 3,8 9,2 4,6 26,0 Count Hvilket køn er du? 1,0 3,1 1,0 4,1 9,3 22,7 33,0 25,8 100,0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der fortæller om de forskellige fag 20,0 100,0 50,0 50,0 81,8 81,5 72,7 80,6 74,0 Total,8 2,3,8 3,1 6,9 16,8 24,4 19,1 74,0 Count Hvilket køn er du? 3,8 2,3 1,5 6,1 8,4 20,6 33,6 23,7 100,0 Jeg går efter uddannelsesmateriale der fortæller om de forskellige fag 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Total 3,8 2,3 1,5 6,1 8,4 20,6 33,6 23,7 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 13,525 a 7,060 Likelihood Ratio 12,816 7,077 Linear-by-Linear 4,431 1,035 Association N of Cases 131 a. 8 cells (50,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is,52. Hurtigt overblik krydset med detaljeret materiale naturvidenskabelige respondenter Brochurens indhold (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig) Jeg går efter uddannelsesmateriale der giver et hurtigt overblik * Brochurens indhold (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig) Jeg går efter uddannelsesmateriale der er detaljeret Jeg går efter uddannelsesmateriale der er detaljeret Ved RESPONDENTER 0 ikke Total 0 Count Q19,1 KRYDSET MED Q19,2 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIG Brochurens indhold (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig) Jeg går efter uddannelsesmater iale der giver et hurtigt overblik Jeg går efter uddannelsesmater iale der giver et hurtigt overblik Jeg går efter uddannelsesmater iale der er 100,0 100,0,0,0,0,0,0,0,0,0 100,0,0,0,0,0,0,0,0,0,8

239 detaljeret Ved ikke Total,8,0,0,0,0,0,0,0,0,8 Count Jeg går efter uddannelsesmater iale der giver et hurtigt overblik Jeg går efter uddannelsesmater iale der er detaljeret,0 100,0,0,0,0,0,0,0,0 100,0,0 85,7,0,0,0,0,0,0,0 4,6 Total,0 4,6,0,0,0,0,0,0,0 4,6 Count Jeg går efter uddannelsesmater iale der giver et hurtigt overblik Jeg går efter uddannelsesmater iale der er detaljeret,0,0,0,0,0,0,0 25,0 75,0 100,0,0,0,0,0,0,0,0 3,3 13,0 3,1 Total,0,0,0,0,0,0,0,8 2,3 3,1 Count Jeg går efter uddannelsesmater iale der giver et hurtigt overblik Jeg går efter uddannelsesmater iale der er detaljeret,0,0,0,0,0,0 25,0 50,0 25,0 100,0,0,0,0,0,0,0 3,1 6,7 4,3 3,1 Total,0,0,0,0,0,0,8 1,5,8 3,1 Count Jeg går efter uddannelsesmater iale der giver et hurtigt overblik Jeg går efter uddannelsesmater iale der er detaljeret,0,0,0,0 7,7 7,7 38,5 15,4 30,8 100,0,0,0,0,0 7,7 4,8 15,6 6,7 17,4 9,9 Total,0,0,0,0,8,8 3,8 1,5 3,1 9,9 Count Jeg går efter uddannelsesmater iale der giver et hurtigt overblik Jeg går efter uddannelsesmater iale der er detaljeret,0 5,0 5,0,0 20,0 10,0 15,0 30,0 15,0 100,0,0 14,3 33,3,0 30,8 9,5 9,4 20,0 13,0 15,3 Total,0,8,8,0 3,1 1,5 2,3 4,6 2,3 15,3 Count Jeg går efter uddannelsesmater iale der giver et hurtigt overblik,0,0,0 3,7 14,8 25,9 25,9 14,8 14,8 100,0

240 Total 6 7 Jeg går efter uddannelsesmater iale der er detaljeret,0,0,0 100,0 30,8 33,3 21,9 13,3 17,4 20,6 Total,0,0,0,8 3,1 5,3 5,3 3,1 3,1 20,6 Count Jeg går efter uddannelsesmater iale der giver et hurtigt overblik Jeg går efter uddannelsesmater iale der er detaljeret,0,0,0,0 3,7 22,2 33,3 33,3 7,4 100,0,0,0,0,0 7,7 28,6 28,1 30,0 8,7 20,6 Total,0,0,0,0,8 4,6 6,9 6,9 1,5 20,6 Count Jeg går efter uddannelsesmater iale der giver et hurtigt overblik Jeg går efter uddannelsesmater iale der er detaljeret,0,0 6,9,0 10,3 17,2 24,1 20,7 20,7 100,0,0,0 66,7,0 23,1 23,8 21,9 20,0 26,1 22,1 Total,0,0 1,5,0 2,3 3,8 5,3 4,6 4,6 22,1 Count Jeg går efter uddannelsesmater iale der giver et hurtigt overblik Jeg går efter uddannelsesmater iale der er detaljeret,8 5,3 2,3,8 9,9 16,0 24,4 22,9 17,6 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Total,8 5,3 2,3,8 9,9 16,0 24,4 22,9 17,6 100,0 Pearson Chi- Square Chi-Square Tests Value Df Asymp. Sig. (2-sided) 279,57 64,000 0 a Likelihood Ratio 93,548 64,009 Linear-by-Linear Association N of Cases ,725 1,001 a. 74 cells (91,4) have expected count less than 5. The minimum expected count is,01. Hurtigt overblik krydset med detaljeret materiale Brochurens indhold (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig) Jeg går efter uddannelsesmateriale der giver et hurtigt overblik * Brochurens indhold (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig) Jeg går efter uddannelsesmateriale der er detaljeret

241 Jeg går efter uddannelsesmateriale der er detaljeret Q19,1 KRYDSET MED Q19,2 Ved 0 ikke Total 0 Count Brochurens indhold (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig) Jeg går efter uddannelsesmater iale der giver et hurtigt overblik Ved ikke Jeg går efter uddannelsesmaterial e der giver et hurtigt overblik Jeg går efter uddannelsesmaterial e der er detaljeret 100,0,0,0,0,0,0,0,0,0 100,0 75,0,0,0,0,0,0,0,0,0,9 Total,9,0,0,0,0,0,0,0,0,9 Count Jeg går efter uddannelsesmaterial e der giver et hurtigt overblik Jeg går efter uddannelsesmaterial e der er detaljeret,0 86,7,0,0,0 6,7 6,7,0,0 100,0,0 86,7,0,0,0 1,9 1,3,0,0 4,5 Total,0 3,9,0,0,0,3,3,0,0 4,5 Count Jeg går efter uddannelsesmaterial e der giver et hurtigt overblik Jeg går efter uddannelsesmaterial e der er detaljeret,0,0 9,1,0,0 9,1,0 27,3 54,5 100,0,0,0 14,3,0,0 1,9,0 3,8 10,7 3,3 Total,0,0,3,0,0,3,0,9 1,8 3,3 Count Jeg går efter uddannelsesmaterial e der giver et hurtigt overblik Jeg går efter uddannelsesmaterial e der er detaljeret,0,0,0,0 7,1,0 14,3 64,3 14,3 100,0,0,0,0,0 2,7,0 2,7 11,4 3,6 4,2 Total,0,0,0,0,3,0,6 2,7,6 4,2 Count Jeg går efter uddannelsesmaterial e der giver et hurtigt overblik Jeg går efter uddannelsesmaterial e der er detaljeret,0,0 2,9,0 8,8 8,8 41,2 20,6 17,6 100,0,0,0 14,3,0 8,1 5,8 18,7 8,9 10,7 10,2 Total,0,0,3,0,9,9 4,2 2,1 1,8 10,2 Count Jeg går efter uddannelsesmaterial e der giver et hurtigt overblik Jeg går efter uddannelsesmaterial e der er detaljeret 2,0 2,0 2,0 2,0 15,7 9,8 23,5 27,5 15,7 100,0 25,0 6,7 14,3 14,3 21,6 9,6 16,0 17,7 14,3 15,4

242 Total Total,3,3,3,3 2,4 1,5 3,6 4,2 2,4 15,4 Count Jeg går efter uddannelsesmaterial e der giver et hurtigt overblik Jeg går efter uddannelsesmaterial e der er detaljeret,0,0,0 4,9 11,5 21,3 27,9 16,4 18,0 100,0,0,0,0 42,9 18,9 25,0 22,7 12,7 19,6 18,4 Total,0,0,0,9 2,1 3,9 5,1 3,0 3,3 18,4 Count Jeg går efter uddannelsesmaterial e der giver et hurtigt overblik Jeg går efter uddannelsesmaterial e der er detaljeret,0 1,3 1,3 2,7 13,3 22,7 24,0 26,7 8,0 100,0,0 6,7 14,3 28,6 27,0 32,7 24,0 25,3 10,7 22,6 Total,0,3,3,6 3,0 5,1 5,4 6,0 1,8 22,6 Count Jeg går efter uddannelsesmaterial e der giver et hurtigt overblik Jeg går efter uddannelsesmaterial e der er detaljeret,0,0 4,4 1,5 11,8 17,6 16,2 23,5 25,0 100,0,0,0 42,9 14,3 21,6 23,1 14,7 20,3 30,4 20,5 Total,0,0,9,3 2,4 3,6 3,3 4,8 5,1 20,5 Count Jeg går efter uddannelsesmaterial e der giver et hurtigt overblik Jeg går efter uddannelsesmaterial e der er detaljeret 1,2 4,5 2,1 2,1 11,1 15,7 22,6 23,8 16,9 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Total 1,2 4,5 2,1 2,1 11,1 15,7 22,6 23,8 16,9 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 554,206 a 64,000 Likelihood Ratio 184,456 64,000 Linear-by-Linear Association N of Cases ,255 1,000 a. 57 cells (70,4) have expected count less than 5. The minimum expected count is,04. Køn krydset med general viden Hvilket køn er du? * Hvor får du generel viden omkring videregående uddannelser? (højst 3 valg) - Familie/venner/bekendte Q2 KRYDSET MED Q14,1 Familie/venner/bekendte 0 1 Total

243 Hvilket køn er du? Total 0 Mand Kvinde Count Hvilket køn er du? 100,0,0 100,0 Familie/venner/bekendte,7,0,3 of Total,3,0,3 Count Hvilket køn er du? 47,3 52,7 100,0 Familie/venner/bekendte 25,7 19,9 22,3 Total 10,5 11,7 22,3 Count Hvilket køn er du? 38,9 61,1 100,0 Familie/venner/bekendte 73,5 80,1 77,4 Total 30,1 47,3 77,4 Count Hvilket køn er du? 41,0 59,0 100,0 Familie/venner/bekendte 100,0 100,0 100,0 Total 41,0 59,0 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 3,117 a 2,210 Likelihood Ratio 3,447 2,178 Linear-by-Linear Association N of Cases 332 2,342 1,126 a. 2 cells (33,3) have expected count less than 5. The minimum expected count is,41. Hvilket køn er du? * Hvor får du generel viden omkring videregående uddannelser? (højst 3 valg) - Lærere Hvilket køn er du? Total 0 Mand Kvinde Lærere Q2 KRYDSET MED Q14,2 0 1 Total Count Hvilket køn er du? 100,0,0 100,0 Lærere,5,0,3 Total,3,0,3 Count Hvilket køn er du? 63,5 36,5 100,0 Lærere 21,2 24,5 22,3 of Total 14,2 8,1 22,3 Count Hvilket køn er du? 67,7 32,3 100,0 Lærere 78,4 75,5 77,4 Total 52,4 25,0 77,4 Count Hvilket køn er du? 66,9 33,1 100,0 Lærere 100,0 100,0 100,0 Total 66,9 33,1 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided)

244 Pearson Chi-Square,952 a 2,621 Likelihood Ratio 1,256 2,534 Linear-by-Linear Association N of Cases 332,246 1,620 a. 2 cells (33,3) have expected count less than 5. The minimum expected count is,33. Hvilket køn er du? * Hvor får du generel viden omkring videregående uddannelser? (højst 3 valg) Internettet Hvilket køn er du? Total 0 Mand Kvinde Internettet Q2 KRYDSET MED Q14,3 0 1 Total Count Hvilket køn er du?,0 100,0 100,0 Internettet,0,4,3 Total,0,3,3 Count Hvilket køn er du? 21,6 78,4 100,0 Internettet 27,6 21,2 22,3 Total 4,8 17,5 22,3 Count Hvilket køn er du? 16,3 83,7 100,0 Internettet 72,4 78,5 77,4 Total 12,7 64,8 77,4 Count Hvilket køn er du? 17,5 82,5 100,0 Internettet 100,0 100,0 100,0 Total 17,5 82,5 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 1,323 a 2,516 Likelihood Ratio 1,450 2,484 Linear-by-Linear Association N of Cases 332,846 1,358 a. 2 cells (33,3) have expected count less than 5. The minimum expected count is,17. Hvilket køn er du? * Hvor får du generel viden omkring videregående uddannelser? (højst 3 valg) Brochurer Hvilket køn er du? 0 Mand Brochurer Q2 KRYDSET MED Q14,4 0 1 Total Count Hvilket køn er du? 100,0,0 100,0 Brochurer,5,0,3 Total,3,0,3 Count Hvilket køn er du? 58,1 41,9 100,0 Brochurer 21,5 23,5 22,3 Total 13,0 9,3 22,3

245 Total Kvinde Count Hvilket køn er du? 60,7 39,3 100,0 Brochurer 78,0 76,5 77,4 Total 47,0 30,4 77,4 Count Hvilket køn er du? 60,2 39,8 100,0 Brochurer 100,0 100,0 100,0 Total 60,2 39,8 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square,823 a 2,663 Likelihood Ratio 1,176 2,555 Linear-by-Linear Association N of Cases 332,042 1,837 a. 2 cells (33,3) have expected count less than 5. The minimum expected count is,40. Hvilket køn er du? * Hvor får du generel viden omkring videregående uddannelser? (højst 3 valg) - Reklamer i blade/aviser Hvilket køn er du? Total 0 Mand Kvinde Reklamer i blade/aviser Q2 KRYDSET MED Q14,5 0 1 Total Count Hvilket køn er du? 100,0,0 100,0 Reklamer i blade/aviser,3,0,3 Total,3,0,3 Count Hvilket køn er du? 90,5 9,5 100,0 Reklamer i blade/aviser 23,2 16,3 22,3 Total 20,2 2,1 22,3 Count Hvilket køn er du? 86,0 14,0 100,0 Reklamer i blade/aviser 76,5 83,7 77,4 Total 66,6 10,8 77,4 Count Hvilket køn er du? 87,0 13,0 100,0 Reklamer i blade/aviser 100,0 100,0 100,0 Total 87,0 13,0 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 1,204 a 2,548 Likelihood Ratio 1,398 2,497 Linear-by-Linear Association N of Cases 332 1,180 1,277 a. 2 cells (33,3) have expected count less than 5. The minimum expected count is,13.

246 Hvilket køn er du? * Hvor får du generel viden omkring videregående uddannelser? (højst 3 valg) - Andet: Hvilket køn er du? Total 0 Mand Kvinde Andet Q2 KRYDSET MED Q14,6 0 1 Total Count Hvilket køn er du? 100,0,0 100,0 Andet:,4,0,3 Total,3,0,3 Count Hvilket køn er du? 78,4 21,6 100,0 Andet: 21,7 24,6 22,3 Total 17,5 4,8 22,3 Count Hvilket køn er du? 80,9 19,1 100,0 Andet: 77,9 75,4 77,4 Total 62,7 14,8 77,4 Count Hvilket køn er du? 80,4 19,6 100,0 Andet: 100,0 100,0 100,0 Total 80,4 19,6 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square,482 a 2,786 Likelihood Ratio,670 2,715 Linear-by-Linear Association N of Cases 332,131 1,717 a. 2 cells (33,3) have expected count less than 5. The minimum expected count is,20. Køn krydset med general viden naturvidenskabelige respondenter Hvilket køn er du? * Hvor får du generel viden omkring videregående uddannelser? (højst 3 valg) - Familie/venner/bekendte Q2 KRYDSET MED Q14,1 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE Familie/venner/bekendte RESPONDENTER 0 1 Total Hvilket køn er du? Mand Count Total Kvinde Hvilket køn er du? 44,1 55,9 100,0 Familie/venner/bekendte 28,8 24,1 26,0 Total 11,5 14,5 26,0 Count Hvilket køn er du? 38,1 61,9 100,0 Familie/venner/bekendte 71,2 75,9 74,0 Total 28,2 45,8 74,0 Count Hvilket køn er du? 39,7 60,3 100,0

247 Familie/venner/bekendte 100,0 100,0 100,0 Total 39,7 60,3 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square,375 a 1,540 Likelihood Ratio,373 1,542 Linear-by-Linear Association N of Cases 131,372 1,542 a. 0 cells (,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is 13,50. b. Computed only for a 2x2 table Hvilket køn er du? * Hvor får du generel viden omkring videregående uddannelser? (højst 3 valg) - Lærere Q2 KRYDSET MED Q14,2 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE Lærere RESPONDENTER 0 1 Total Hvilket køn er du? Mand Count Total Kvinde Hvilket køn er du? 67,6 32,4 100,0 Lærere 27,4 23,4 26,0 Total 17,6 8,4 26,0 Count Hvilket køn er du? 62,9 37,1 100,0 Lærere 72,6 76,6 74,0 Total 46,6 27,5 74,0 Count Hvilket køn er du? 64,1 35,9 100,0 Lærere 100,0 100,0 100,0 Total 64,1 35,9 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square,248 a 1,618 Likelihood Ratio,251 1,617 Linear-by-Linear Association N of Cases 131,246 1,620 a. 0 cells (,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is 12,20. b. Computed only for a 2x2 table Hvilket køn er du? * Hvor får du generel viden omkring videregående uddannelser? (højst 3 valg) - Internettet Q2 KRYDSET MED Q14,3 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE Internettet RESPONDENTER 0 1 Total Hvilket køn er du? Mand Count Hvilket køn er du? 26,5 73,5 100,0 Internettet 36,0 23,6 26,0 Total 6,9 19,1 26,0

248 Total Kvinde Count Hvilket køn er du? 16,5 83,5 100,0 Internettet 64,0 76,4 74,0 Total 12,2 61,8 74,0 Count Internettet 19,1 80,9 100,0 Internettet 100,0 100,0 100,0 Total 19,1 80,9 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 1,622 a 1,203 Likelihood Ratio 1,540 1,215 Linear-by-Linear Association N of Cases 131 1,610 1,204 a. 0 cells (,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is 6,49. b. Computed only for a 2x2 table Hvilket køn er du? * Hvor får du generel viden omkring videregående uddannelser? (højst 3 valg) - Brochurer Q2 KRYDSET MED Q14,4 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE Brochurer RESPONDENTER 0 1 Total Hvilket køn er du? Mand Count Total Kvinde Hvilket køn er du? 52,9 47,1 100,0 Brochurer 23,1 30,2 26,0 Total 13,7 12,2 26,0 Count Hvilket køn er du? 61,9 38,1 100,0 Brochurer 76,9 69,8 74,0 Total 45,8 28,2 74,0 Count Hvilket køn er du? 59,5 40,5 100,0 Brochurer 100,0 100,0 100,0 Total 59,5 40,5 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square,831 a 1,362 Likelihood Ratio,823 1,364 Linear-by-Linear Association N of Cases 131,824 1,364 a. 0 cells (,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is 13,76. b. Computed only for a 2x2 table Hvilket køn er du? * Hvor får du generel viden omkring videregående uddannelser? (højst 3 valg) - Reklamer i blade/aviser

249 Q2 KRYDSET MED Q14,5 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE Reklamer i blade/aviser RESPONDENTER 0 1 Total Hvilket køn er du? Mand Count Total Kvinde Hvilket køn er du? 91,2 8,8 100,0 Reklamer i blade/aviser 26,7 20,0 26,0 Total 23,7 2,3 26,0 Count Hvilket køn er du? 87,6 12,4 100,0 Reklamer i blade/aviser 73,3 80,0 74,0 Total 64,9 9,2 74,0 Count Hvilket køn er du? 88,5 11,5 100,0 Reklamer i blade/aviser 100,0 100,0 100,0 Total 88,5 11,5 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square,312 a 1,576 Likelihood Ratio,328 1,567 Linear-by-Linear Association N of Cases 131,310 1,578 a. 1 cells (25,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is 3,89. b. Computed only for a 2x2 table Hvilket køn er du? * Hvor får du generel viden omkring videregående uddannelser? (højst 3 valg) - Andet: Q2 KRYDSET MED Q14,6 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE Andet RESPONDENTER 0 1 Total Hvilket køn er du? Mand Count Total Kvinde Hvilket køn er du? 61,8 38,2 100,0 Hvor får du generel viden omkring videregående uddannelser? (højst 3 valg) - Andet: 21,0 41,9 26,0 Total 16,0 9,9 26,0 Count Hvilket køn er du? 81,4 18,6 100,0 Hvor får du generel viden omkring videregående uddannelser? (højst 3 valg) - Andet: 79,0 58,1 74,0 Total 60,3 13,7 74,0 Count Hvilket køn er du? 76,3 23,7 100,0 Hvor får du generel viden omkring videregående uddannelser? (højst 3 valg) - Andet: 100,0 100,0 100,0 Total 76,3 23,7 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 5,397 a 1,020 Continuity Correction b 4,363 1,037

250 Likelihood Ratio 5,059 1,025 Fisher's Exact Test Linear-by-Linear Association N of Cases 131 5,356 1,021 a. 0 cells (,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is 8,05. b. Computed only for a 2x2 table Køn krydset med yderligere information Hvilket køn er du? * Hvor vil du helst få yderligere information omkring den enkelte uddannelse? Hvilket køn er du? Q2 KRYDSET MED Q15 0 Hvor vil du helst få yderligere information omkring den enkelte uddannelse? 0 Internettet Brochurer Aviser Uddannelsesmesser Andet: Total Count Hvilket køn er du?,0,0,0,0 100,0,0 100,0 Mand Kvinde Hvor vil du helst få yderligere information omkring den enkelte uddannelse?,0,0,0,0,6,0,3 Total,0,0,0,0,3,0,3 Count Hvilket køn er du? 1,4 39,2 5,4 4,1 39,2 10,8 100,0 Hvor vil du helst få yderligere information omkring den enkelte uddannelse? 100,0 27,6 13,8 33,3 18,5 25,8 22,3 Total,3 8,7 1,2,9 8,7 2,4 22,3 Count Hvilket køn er du?,0 29,6 9,7 2,3 49,4 8,9 100,0 Total Hvor vil du helst få yderligere information omkring den enkelte uddannelse?,0 72,4 86,2 66,7 80,9 74,2 77,4 Total,0 22,9 7,5 1,8 38,3 6,9 77,4 Count Hvilket køn er du?,3 31,6 8,7 2,7 47,3 9,3 100,0 Hvor vil du helst få yderligere information omkring den enkelte uddannelse? 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Total,3 31,6 8,7 2,7 47,3 9,3 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided)

251 Pearson Chi-Square 9,621 a 10,474 Likelihood Ratio 9,562 10,480 Linear-by-Linear Association N of Cases 332 1,201 1,273 a. 9 cells (50,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is,00. Køn krydset med yderligere information naturvidenskabelige respondenter Hvilket køn er du? * Hvor vil du helst få yderligere information omkring den enkelte uddannelse? Hvor vil du helst få yderligere information omkring den enkelte uddannelse? Brochur Uddannelsesmes Andet Internettet er Aviser ser : Total Count Q2 KRYDSET MED Q15 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABLIGE RESPONDENTER Hvilket køn er du? Total Mand Kvind e Hvilket køn er du? 41,2 5,9 5,9 32,4 14,7 100,0 Hvor vil du helst få yderligere information omkring den enkelte uddannelse? 32,6 20,0 50,0 18,0 38,5 26,0 Total 10,7 1,5 1,5 8,4 3,8 26,0 Count Hvilket køn er du? 29,9 8,2 2,1 51,5 8,2 100,0 Hvor vil du helst få yderligere information omkring den enkelte uddannelse? 67,4 80,0 50,0 82,0 61,5 74,0 Total 22,1 6,1 1,5 38,2 6,1 74,0 Count Hvilket køn er du? 32,8 7,6 3,1 46,6 9,9 100,0 Hvor vil du helst få yderligere information omkring den enkelte uddannelse? 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Total 32,8 7,6 3,1 46,6 9,9 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 5,414 a 4,247 Likelihood Ratio 5,302 4,258 Linear-by-Linear Association N of Cases 131,779 1,377 a. 4 cells (40,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is 1,04. Køn krydset med kommunikere bedst

252 Hvilket køn er du? * Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Via Internettet Hvilket køn er du? Total Internettet Q2 KRYDSET MED Q16,1 0 1 Total 0 Count Mand Kvinde Hvilket køn er du? 100,0,0 100,0 Via Internettet 1,0,0,3 Total,3,0,3 Count Hvilket køn er du? 28,4 71,6 100,0 Via Internettet 20,6 23,0 22,3 Total 6,3 16,0 22,3 Count Hvilket køn er du? 31,1 68,9 100,0 Via Internettet 78,4 77,0 77,4 Total 24,1 53,3 77,4 Count Hvilket køn er du? 30,7 69,3 100,0 Via Internettet 100,0 100,0 100,0 Total 30,7 69,3 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 2,466 a 2,291 Likelihood Ratio 2,574 2,276 Linear-by-Linear Association N of Cases 332,009 1,923 a. 2 cells (33,3) have expected count less than 5. The minimum expected count is,31. Hvilket køn er du? * Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i aviser Hvilket køn er du? Annoncer i aviser Q2 KRYDSET MED Q16,2 0 1 Total 0 Count Mand Kvinde Hvilket køn er du? 100,0,0 100,0 Annoncer i aviser,3,0,3 Total,3,0,3 Count Hvilket køn er du? 86,5 13,5 100,0 Annoncer i aviser 21,8 25,6 22,3 Total 19,3 3,0 22,3 Count Hvilket køn er du? 88,7 11,3 100,0 Annoncer i aviser 77,8 74,4 77,4 Total 68,7 8,7 77,4 Total Count

253 Hvilket køn er du? 88,3 11,7 100,0 Annoncer i aviser 100,0 100,0 100,0 Total 88,3 11,7 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square,409 a 2,815 Likelihood Ratio,517 2,772 Linear-by-Linear Association N of Cases 332,182 1,669 a. 2 cells (33,3) have expected count less than 5. The minimum expected count is,12. Hvilket køn er du? * Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i blade Hvilket køn er du? Total Annoncer i blade Q2 KRYDSET MED Q16,3 0 1 Total 0 Count Mand Kvinde Hvilket køn er du? 100,0,0 100,0 Annoncer i blade,3,0,3 Total,3,0,3 Count Hvilket køn er du? 89,2 10,8 100,0 Annoncer i blade 22,8 18,6 22,3 Total 19,9 2,4 22,3 Count Hvilket køn er du? 86,4 13,6 100,0 Annoncer i blade 76,8 81,4 77,4 Total 66,9 10,5 77,4 Count Hvilket køn er du? 87,0 13,0 100,0 Annoncer i blade 100,0 100,0 100,0 Total 87,0 13,0 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square,551 a 2,759 Likelihood Ratio,694 2,707 Linear-by-Linear Association N of Cases 332,496 1,481 a. 2 cells (33,3) have expected count less than 5. The minimum expected count is,13. Hvilket køn er du? * Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i bus/tog Q2 KRYDSET MED Q16,4 Annoncer i bus/tog 0 1 Total

254 Hvilket køn er du? Total 0 Mand Kvinde Count Hvilket køn er du?,0 100,0 100,0 Annoncer i bus/tog,0 2,9,3 Total,0,3,3 Count Hvilket køn er du? 91,9 8,1 100,0 Annoncer i bus/tog 22,9 17,1 22,3 Total 20,5 1,8 22,3 Count Hvilket køn er du? 89,1 10,9 100,0 Annoncer i bus/tog 77,1 80,0 77,4 Total 69,0 8,4 77,4 Count Hvilket køn er du? 89,5 10,5 100,0 Annoncer i bus/tog 100,0 100,0 100,0 Total 89,5 10,5 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 8,985 a 2,011 Likelihood Ratio 5,034 2,081 Linear-by-Linear Association N of Cases 332,000 1,996 a. 2 cells (33,3) have expected count less than 5. The minimum expected count is,11. Hvilket køn er du? * Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Gennem lærere Hvilket køn er du? Total Gennem lærere Q2 KRYDSET MED Q16,5 0 1 Total 0 Count Mand Kvinde Hvilket køn er du? 100,0,0 100,0 Gennem lærere,4,0,3 Total,3,0,3 Count Hvilket køn er du? 74,3 25,7 100,0 Gennem lærere 22,4 22,1 22,3 Total 16,6 5,7 22,3 Count Hvilket køn er du? 73,9 26,1 100,0 Gennem lærere 77,2 77,9 77,4 Total 57,2 20,2 77,4 Count Hvilket køn er du? 74,1 25,9 100,0 Gennem lærere 100,0 100,0 100,0 Total 74,1 25,9 100,0 Chi-Square Tests

255 Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square,355 a 2,837 Likelihood Ratio,605 2,739 Linear-by-Linear Association N of Cases 332,040 1,841 a. 2 cells (33,3) have expected count less than 5. The minimum expected count is,26. Hvilket køn er du? * Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Gennem undervisning Hvilket køn er du? Total Gennem undervisning Q2 KRYDSET MED Q16,6 0 1 Total,00 Count Mand Kvinde Hvilket køn er du? 100,0,0 100,0 Gennem undervisning,5,0,3 Total,3,0,3 Count Hvilket køn er du? 68,9 31,1 100,0 Gennem undervisning 23,6 19,8 22,3 Total 15,4 6,9 22,3 Count Hvilket køn er du? 63,8 36,2 100,0 Gennem undervisning 75,9 80,2 77,4 Total 49,4 28,0 77,4 Count Hvilket køn er du? 65,1 34,9 100,0 Gennem undervisning 100,0 100,0 100,0 Total 65,1 34,9 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 1,198 a 2,549 Likelihood Ratio 1,528 2,466 Linear-by-Linear Association N of Cases 332,914 1,339 a. 2 cells (33,3) have expected count less than 5. The minimum expected count is,35. Hvilket køn er du? * Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Studerende der kommer ud og fortæller om studiet Hvilket køn er du? 0 Q2 KRYDSET MED Q16,7 Studerende der kommer ud og fortæller om studiet 0 1 Total Count Hvilket køn er du? 100,0,0 100,0 Studerende der kommer ud og fortæller 1,1,0,3 om studiet Total,3,0,3

256 Total Mand Kvinde Count Hvilket køn er du? 32,4 67,6 100,0 Studerende der kommer ud og fortæller om studiet 26,4 20,7 22,3 Total 7,2 15,1 22,3 Count Hvilket køn er du? 25,7 74,3 100,0 Studerende der kommer ud og fortæller 72,5 79,3 77,4 om studiet Total 19,9 57,5 77,4 Count Hvilket køn er du? 27,4 72,6 100,0 Studerende der kommer ud og fortæller 100,0 100,0 100,0 om studiet Total 27,4 72,6 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 3,973 a 2,137 Likelihood Ratio 3,886 2,143 Linear-by-Linear Association N of Cases 332 2,209 1,137 a. 2 cells (33,3) have expected count less than 5. The minimum expected count is,27. Hvilket køn er du? * Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? Uddannelsesmesser Hvilket køn er du? Total Uddannelsesmesser Q2 KRYDSET MED Q16,8 0 1 Total 0 Count Mand Kvinde Hvilket køn er du? 100,0,0 100,0 Uddannelsesmesser,7,0,3 Total,3,0,3 Count Hvilket køn er du? 50,0 50,0 100,0 Uddannelsesmesser 25,0 20,1 22,3 Total 11,1 11,1 22,3 Count Hvilket køn er du? 42,8 57,2 100,0 Uddannelsesmesser 74,3 79,9 77,4 Total 33,1 44,3 77,4 Count Hvilket køn er du? 44,6 55,4 100,0 Uddannelsesmesser 100,0 100,0 100,0 Total 44,6 55,4 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 2,452 a 2,293

257 Likelihood Ratio 2,820 2,244 Linear-by-Linear Association N of Cases 332 1,746 1,186 a. 2 cells (33,3) have expected count less than 5. The minimum expected count is,45. Hvilket køn er du? * Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Utraditionel markedsføring, som eksempelvis sadelovertræk på cykel Hvilket køn er du? Total Q2 KRYDSET MED Q16,9 0 Mand Kvinde Utraditionel markedsføring, som eksempelvis sadelovertræk på cykel 0 1 Total Count Hvilket køn er du? 100,0,0 100,0 Utraditionel markedsføring, som eksempelvis sadelovertræk på cykel,3,0,3 Total,3,0,3 Count Hvilket køn er du? 97,3 2,7 100,0 Utraditionel markedsføring, som 23,2 9,5 22,3 eksempelvis sadelovertræk på cykel of Total 21,7,6 22,3 Count Hvilket køn er du? 92,6 7,4 100,0 Utraditionel markedsføring, som 76,5 90,5 77,4 eksempelvis sadelovertræk på cykel Total 71,7 5,7 77,4 Count Hvilket køn er du? 93,7 6,3 100,0 Utraditionel markedsføring, som 100,0 100,0 100,0 eksempelvis sadelovertræk på cykel Total 93,7 6,3 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 2,201 a 2,333 Likelihood Ratio 2,664 2,264 Linear-by-Linear Association 2,188 1,139 N of Cases 332 a. 3 cells (50,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is,06. Hvilket køn er du? * Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Andet: Andet: Q2 KRYDSET MED Q16, Total Hvilket køn er du? 0 Count Hvilket køn er du? 100,0,0 100,0 Andet:,3,0,3 Total,3,0,3

258 Total Mand Kvinde Count Hvilket køn er du? 93,2 6,8 100,0 Andet: 22,0 27,8 22,3 Total 20,8 1,5 22,3 Count Hvilket køn er du? 94,9 5,1 100,0 Andet: 77,7 72,2 77,4 Total 73,5 3,9 77,4 Count Hvilket køn er du? 94,6 5,4 100,0 Andet: 100,0 100,0 100,0 Total 94,6 5,4 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square,381 a 2,827 Likelihood Ratio,419 2,811 Linear-by-Linear Association N of Cases 332,248 1,618 a. 3 cells (50,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is,05. Køn krydset med kommunikere bedst naturvidenskabelige respondenter Hvilket køn er du? * Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Via Internettet Q2 KRYDSET MED Q16,1 - UDELUKKENDE Internettet NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER 0 1 Total Hvilket køn er du? Mand Count Total Kvinde Hvilket køn er du? 20,6 79,4 100,0 Via Internettet 18,9 28,7 26,0 Total 5,3 20,6 26,0 Count Hvilket køn er du? 30,9 69,1 100,0 Via Internettet 81,1 71,3 74,0 Total 22,9 51,1 74,0 Count Hvilket køn er du? 28,2 71,8 100,0 Via Internettet 100,0 100,0 100,0 Total 28,2 71,8 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 1,328 a 1,249

259 Continuity Correction b,867 1,352 Likelihood Ratio 1,386 1,239 Fisher's Exact Test Linear-by-Linear 1,318 1,251 Association N of Cases 131 a. 0 cells (,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is 9,60. b. Computed only for a 2x2 table Hvilket køn er du? * Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i aviser Q2 KRYDSET MED Q16,2 - UDELUKKENDE Annoncer i aviser NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER 0 1 Total Hvilket køn er du? Mand Count Total Kvinde Hvilket køn er du? 88,2 11,8 100,0 Annoncer i aviser 26,8 21,1 26,0 Total 22,9 3,1 26,0 Count Hvilket køn er du? 84,5 15,5 100,0 Annoncer i aviser 73,2 78,9 74,0 Total 62,6 11,5 74,0 Count Hvilket køn er du? 85,5 14,5 100,0 Annoncer i aviser 100,0 100,0 100,0 Total 85,5 14,5 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square,278 a 1,598 Likelihood Ratio,288 1,591 Linear-by-Linear,276 1,600 Association N of Cases 131 a. 1 cells (25,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is 4,93. b. Computed only for a 2x2 table Hvilket køn er du? * Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i blade Q2 KRYDSET MED Q16,3 - UDELUKKENDE Annoncer i blade NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER 0 1 Total Hvilket køn er du? Mand Count Kvinde Hvilket køn er du? 85,3 14,7 100,0 Annoncer i blade 25,4 29,4 26,0 Total 22,1 3,8 26,0 Count Hvilket køn er du? 87,6 12,4 100,0

260 Total Annoncer i blade 74,6 70,6 74,0 Total 64,9 9,2 74,0 Count Hvilket køn er du? 87,0 13,0 100,0 Annoncer i blade 100,0 100,0 100,0 Total 87,0 13,0 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square,122 a 1,727 Likelihood Ratio,119 1,730 Linear-by-Linear,121 1,728 Association N of Cases 131 a. 1 cells (25,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is 4,41. b. Computed only for a 2x2 table Hvilket køn er du? * Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Annoncer i bus/tog Q2 KRYDSET MED Q16,4 - UDELUKKENDE Annoncer i bus/tog NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER 0 1 Total Hvilket køn er du? Mand Count Hvilket køn er du? 94,1 5,9 100,0 Annoncer i bus/tog 27,6 13,3 26,0 Total Kvinde Total 24,4 1,5 26,0 Count Hvilket køn er du? 86,6 13,4 100,0 Annoncer i bus/tog 72,4 86,7 74,0 Total 64,1 9,9 74,0 Count Hvilket køn er du? 88,5 11,5 100,0 Annoncer i bus/tog 100,0 100,0 100,0 Total 88,5 11,5 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 1,404 a 1,236 Likelihood Ratio 1,586 1,208 Linear-by-Linear 1,393 1,238 Association N of Cases 131 a. 1 cells (25,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is 3,89. b. Computed only for a 2x2 table Hvilket køn er du? * Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Gennem

261 lærere Q2 KRYDSET MED Q16,5 - UDELUKKENDE Gennem lærere NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER 0 1 Total Hvilket køn er du? Mand Count Total Kvinde Hvilket køn er du? 64,7 35,3 100,0 Gennem lærere 22,4 36,4 26,0 Total 16,8 9,2 26,0 Count Hvilket køn er du? 78,4 21,6 100,0 Gennem lærere 77,6 63,6 74,0 Total 58,0 16,0 74,0 Count Hvilket køn er du? 74,8 25,2 100,0 Gennem lærere 100,0 100,0 100,0 Total 74,8 25,2 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 2,487 a 1,115 Likelihood Ratio 2,377 1,123 Linear-by-Linear 2,468 1,116 Association N of Cases 131 a. 0 cells (,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is 8,56. b. Computed only for a 2x2 table Hvilket køn er du? * Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Gennem undervisning Q2 KRYDSET MED Q16,6 - UDELUKKENDE Gennem undervisning NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER 0 1 Total Hvilket køn er du? Mand Count Total Kvinde Hvilket køn er du? 67,6 32,4 100 Gennem undervisning 27,1 23,9 26,0 Total 17,6 8,4 26,0 Count Hvilket køn er du? 63,9 36,1 100 Gennem undervisning 72,9 76,1 74,0 Total 47,3 26,7 74,0 Count Hvilket køn er du? 64,9 35,1 100 Gennem undervisning 100,0 100,0 100 Total 64,9 35,1 100 Chi-Square Tests

262 Value df Asymp. Sig. (2-sided) Exact Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square,154 a 1,695 Exact Sig. (1- sided) Continuity Correction b,034 1,855 Likelihood Ratio,155 1,694 Fisher's Exact Test,835,431 Linear-by-Linear Association N of Cases 131,153 1,696 a. 0 cells (,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is 11,94. b. Computed only for a 2x2 table Hvilket køn er du? * Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Studerende der kommer ud og fortæller om studiet Q2 KRYDSET MED Q16,7 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Studerende der kommer ud og fortæller om studiet,00 1,00 Total Hvilket køn er du? Mand Count Total Kvinde Hvilket køn er du? 20,6 79,4 100,0 Studerende der kommer ud og fortæller om studiet 23,3 26,7 26,0 Total 5,3 20,6 26,0 Count Hvilket køn er du? 23,7 76,3 100,0 Studerende der kommer ud og fortæller om studiet 76,7 73,3 74,0 Total 17,6 56,5 74,0 Count Hvilket køn er du? 22,9 77,1 100,0 Studerende der kommer ud og fortæller om studiet 100,0 100,0 100,0 Total 22,9 77,1 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square,139 a 1,709 Likelihood Ratio,141 1,707 Linear-by-Linear,138 1,710 Association N of Cases 131 a. 0 cells (,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is 7,79. b. Computed only for a 2x2 table

263 Hvilket køn er du? * Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? Uddannelsesmesser Q2 KRYDSET MED Q16,8 - UDELUKKENDE Uddannelsesmesser NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER,00 1,00 Total Hvilket køn er du? Mand Count Total Kvinde Hvilket køn er du? 47,1 52,9 100 Uddannelsesmesser 28,6 24,0 26,0 Total 12,2 13,7 26,0 Count Hvilket køn er du? 41,2 58,8 100 Uddannelsesmesser 71,4 76,0 74,0 Total 30,5 43,5 74,0 Count Hvilket køn er du? 42,7 57,3 100 Uddannelsesmesser 100,0 100,0 100 Total 42,7 57,3 100 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square,349 a 1,555 Likelihood Ratio,347 1,556 Linear-by-Linear,346 1,556 Association N of Cases 131 a. 0 cells (,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is 14,53. b. Computed only for a 2x2 table Hvilket køn er du? * Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Utraditionel markedsføring, som eksempelvis sadelovertræk på cykel Q2 KRYDSET MED Q16,9 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Hvilket køn er du? Total Mand Kvinde Utraditionel markedsføring, som eksempelvis sadelovertræk på cykel 0 1 Total Count Hvilket køn er du? 94,1 5,9 100 Utraditionel markedsføring, som eksempelvis sadelovertræk på cykel 26,4 20,0 26,0 Total 24,4 1,5 26,0 Count Hvilket køn er du? 91,8 8,2 100 Utraditionel markedsføring, som eksempelvis sadelovertræk på cykel 73,6 80,0 74,0 Total 67,9 6,1 74,0 Count Hvilket køn er du? 92,4 7,6 100 Utraditionel markedsføring, som eksempelvis sadelovertræk på cykel 100,0 100,0 100

264 Total 92,4 7,6 100 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square,200 a 1,655 Likelihood Ratio,210 1,647 Linear-by-Linear Association N of Cases 131,198 1,656 a. 1 cells (25,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is 2,60. b. Computed only for a 2x2 table Hvilket køn er du? * Hvordan kommunikerer uddannelser bedst til dig? - Andet: Q2 KRYDSET MED Q16,10 - UDELUKKENDE Andet NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER 0 1 Total Hvilket køn er du? Mand Count Total Kvinde Hvilket køn er du? 88,2 11,8 100 Andet: 24,4 50,0 26,0 Total 22,9 3,1 26,0 Count Hvilket køn er du? 95,9 4,1 100 Andet: 75,6 50,0 74,0 Total 71,0 3,1 74,0 Count Hvilket køn er du? 93,9 6,1 100 Andet: 100,0 100,0 100 Total 93,9 6,1 100 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 2,563 a 1,109 Likelihood Ratio 2,263 1,133 Linear-by-Linear Association N of Cases 131 2,544 1,111 a. 1 cells (25,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is 2,08. b. Computed only for a 2x2 table

265 Bilag 15: Kendskab til FARMA Linje krydset med kendskab Q6 KRYDSET MED Q20 LINJE KRYDSET MED KENDSKAB Hvilken fagretning går du på? * Kender du til Farmaceut uddannelsen? Cases Missing Total N Percent N Percent N Percent ,8 11 3, ,0 Hvilken fagretning går du på? * Kender du til Farmaceut uddannelsen? Crosstabulation Hvilken fagretning går du på? Total Sproglig Naturvidenskabelig Samfunsvidenskabelig Kunsterisk Kender du til Farmaceut uddannelsen? Ja Nej Total Count Hvilken 29,6 70,4 100,0 fagretning går du på? Kender du til Farmaceut uddannelsen? 17,5 29,2 24,4 of Total 7,2 17,2 24,4 Count Hvilken 57,3 42,7 100,0 fagretning går du på? Kender du til 54,7 28,7 39,5 Farmaceut uddannelsen? of Total 22,6 16,9 39,5 Count Hvilken 34,0 66,0 100,0 fagretning går du på? Kender du til 24,8 33,8 30,1 Farmaceut uddannelsen? of Total 10,2 19,9 30,1 Count Hvilken 20,0 80,0 100,0 fagretning går du på? Kender du til 2,9 8,2 6,0 Farmaceut uddannelsen? of Total 1,2 4,8 6,0 Count Hvilken 41,3 58,7 100,0 fagretning går du på? Kender du til 100,0 100,0 100,0 Farmaceut uddannelsen? of Total 41,3 58,7 100,0 Chi-Square Tests

266 Value df Asymp. Sig. (2- sided) Pearson Chi-Square 24,248 a 3,000 Likelihood Ratio 24,556 3,000 Linear-by-Linear Association N of Cases 332,661 1,416 Køn krydset med kendskab Hvilket køn er du? * Kender du til Farmaceut uddannelsen? Q2 krydset med Q20 Hvilket køn er du? Total 0 Mand Kvinde Kender du til Farmaceut uddannelsen? Ja Nej Total Count Hvilket køn er du?,0 100,0 100,0 Kender du til Farmaceut uddannelsen?,0,5,3 of Total,0,3,3 Count Hvilket køn er du? 47,3 52,7 100,0 Kender du til Farmaceut uddannelsen? 25,5 20,0 22,3 of Total 10,5 11,7 22,3 Count Hvilket køn er du? 39,7 60,3 100,0 Kender du til Farmaceut uddannelsen? 74,5 79,5 77,4 of Total 30,7 46,7 77,4 Count Hvilket køn er du? 41,3 58,7 100,0 Kender du til Farmaceut uddannelsen? 100,0 100,0 100,0 of Total 41,3 58,7 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2- sided) Pearson Chi-Square 2,077 a 2,354 Likelihood Ratio 2,427 2,297 Linear-by-Linear Association,899 1,343 N of Cases 332 a. 2 cells (33,3) have expected count less than 5. The minimum expected count is,41. Landsdel krydset med kendskab Kender du til Farmaceut uddannelsen? * Hvor i landet går du i gymnasiet? Q4 krydset med Q20 Hvor i landet går du i gymnasiet? Total

267 Kender du til Farmaceut uddannelsen? Total Ja Nej Jylland Fyn Storkøbenhavn Øvrige Sjælland og øerne Count Kender du til Farmaceut uddannelsen? 38,0 4,4 32,1 25,5 100,0 Hvor i landet går du i gymnasiet? 40,6 40,0 45,8 37,6 41,3 of Total 15,7 1,8 13,3 10,5 41,3 Count Kender du til Farmaceut uddannelsen? 39,0 4,6 26,7 29,7 100,0 Hvor i landet går du i gymnasiet? 59,4 60,0 54,2 62,4 58,7 of Total 22,9 2,7 15,7 17,5 58,7 Count Kender du til Farmaceut uddannelsen? 38,6 4,5 28,9 28,0 100,0 Hvor i landet går du i gymnasiet? 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 of Total 38,6 4,5 28,9 28,0 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 1,364 a 3,714 Likelihood Ratio 1,361 3,715 Linear-by-Linear Association,019 1,891 N of Cases 332 a. 0 cells (,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is 6,19. Årgang krydset med kendskab Kender du til Farmaceut uddannelsen? * Hvilket år er du på? Q5 krydset med Q20 Kender du til Farmaceut uddannelsen? Ja Hvilket år er du på? 1. år 2. år 3. år Total Count Kender du til Farmaceut uddannelsen? 16,1 27,0 56,9 100,0 Hvilket år er du på? 31,9 35,9 48,8 41,3

268 Total Nej of Total 6,6 11,1 23,5 41,3 Count Kender du til Farmaceut uddannelsen? 24,1 33,8 42,1 100,0 Hvilket år er du på? 68,1 64,1 51,3 58,7 of Total 14,2 19,9 24,7 58,7 Count Kender du til Farmaceut uddannelsen? 20,8 31,0 48,2 100,0 Hvilket år er du på? 100,0 100,0 100,0 100,0 of Total 20,8 31,0 48,2 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2- sided) Pearson Chi-Square 7,417 a 2,025 Likelihood Ratio 7,459 2,024 Linear-by-Linear Association 6,861 1,009 N of Cases 332 a. 0 cells (,0) have expected count less than 5. The minimum expected count is 28,47.

269 Bilag 16: Hvad er din holdning til Farmaceut uddannelsen? Jeg har et umiddelbart godt indtryk Q21,1 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Frequency Cumulative 0 1,7 1,3 1,3 Ved ikke 7 5,2 9,3 10, ,5 2,7 13, ,2 4,0 17, ,4 18,7 36, ,4 29,3 65, ,2 20,0 85, ,2 14,7 100,0 Total 75 56,0 100,0 Missing System 59 44,0 Total ,0 Arbejdsbyrden er høj Q21,2 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Frequency Cumulative 0 2 1,5 2,7 2,7 Ved ikke 24 17,9 32,0 34,7 1 1,7 1,3 36, ,0 5,3 41, ,5 8,0 49, ,2 20,0 69, ,4 18,7 88, ,0 10,7 98,7 7 1,7 1,3 100,0 Total 75 56,0 100,0 Missing System 59 44,0 Total ,0 Jeg ser arbejdsbyrden som passende Q21,3 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Frequency Cumulative 0 2 1,5 2,7 2,7 Ved ikke 24 17,9 32,0 34, ,5 2,7 37, ,5 8,0 45, ,5 13,3 58, ,9 21,3 80, ,7 17,3 97, ,5 2,7 100,0 Total 75 56,0 100,0 Missing System 59 44,0 Total ,0 har et godt indtryk af studiemiljøet

270 Q21,4 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Frequency Cumulative 0 2 1,5 2,7 2,7 Ved ikke 21 15,7 28,0 30, ,5 2,7 33, ,0 5,3 38, ,7 12,0 50, ,9 21,3 72, ,4 18,7 90, ,2 9,3 100,0 Total 75 56,0 100,0 Missing System 59 44,0 Total ,0 Det er en uddannelse som man kan være stolt af at læse Q21,5 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Frequency Cumulative 0 3 2,2 4,0 4,0 Ved ikke 13 9,7 17,3 21,3 2 1,7 1,3 22, ,5 2,7 25, ,7 17,3 42, ,2 14,7 57, ,9 26,7 84, ,0 16,0 100,0 Total 75 56,0 100,0 Missing System 59 44,0 Total ,0 Det er en uddannelse som man gerne vil flytte til en anden landsdel for at læse Q21,6 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Frequency Cumulative 0 2 1,5 2,7 2,7 Ved ikke 17 12,7 22,7 25, ,5 13,3 38, ,5 13,3 52, ,0 5,3 57, ,7 12,0 69, ,0 10,7 80, ,5 8,0 88, ,7 12,0 100,0 Total 75 56,0 100,0 Missing System 59 44,0 Total ,0

271

272 Bilag 17: Hvad forbinder du primært farmaceuter med Q22 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Hvad forbinder du primært færdiguddannede farmaceuter med? Cumulative Frequency Industrien 21 15, Apoteker 41 30, , , Sygehusvæsenet 12 8, , Hvis andet, hvad: 1 0, , Total 75 55, Missing System 59 44,02985 Total Q21x: Hvad forbinder du primært færdiguddannede farmaceuter med? Hvis andet: medicinal-og biotekindustrien menneske pleje jeg synes alle tre felter dækker det farmaceutiske område, da faget er ekspertise i medicin

273 Bilag 18: Har set reklamer for FARMA Q23 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Har du set annoncer/reklamer omkring Farmaceut uddannelsen? Frequency Cumulative Nej 58 43,3 77,3 77,3 Ja - følgende: 17 12,7 22,7 100,0 Total 75 56,0 100,0 Missing System 59 44,0 Total ,0

274 Bilag 19: Har besøgt FARMAs hjemmeside Q24 - UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Har du besøgt Farmaceut uddannelsens hjemmeside? Frequency Cumulative Ja 7 5,2 9,3 9,3 Nej 68 50,7 90,7 100,0 Total 75 56,0 100,0 Missing System 59 44,0 Total ,0 Q24 KRYDSET MED Q26 Har du besøgt Farmaceut uddannelsens hjemmeside? * Kunne du finde på at læse til Farmaceut? Cases Missing Total N Percent N Percent N Percent , , ,0 Har du besøgt Farmaceut uddannelsens hjemmeside? * Kunne du finde på at læse til Farmaceut? Har du besøgt Farmaceut uddannelsens hjemmeside? Total Ja Nej Kunne du finde på at læse til Farmaceut? Nej - Ja fordi: Total Count within Har du besøgt Farmaceut uddannelsens hjemmeside? within Kunne du finde på at læse til Farmaceut? 36,4 63,6 100,0 15,4 6,3 8,0 of Total 2,9 5,1 8,0 Count within Har du besøgt Farmaceut uddannelsens hjemmeside? within Kunne du finde på at læse til Farmaceut? 17,5 82,5 100,0 84,6 93,7 92,0 of Total 16,1 75,9 92,0 Count within Har du besøgt Farmaceut uddannelsens hjemmeside? within Kunne du finde på at læse til Farmaceut? 19,0 81,0 100,0 100,0 100,0 100,0 of Total 19,0 81,0 100,0 Chi-Square Tests

275 Value df Asymp. Sig. (2- sided) Pearson Chi-Square 2,351 a 1,125 Continuity Correction b 1,282 1,257 Likelihood Ratio 2,014 1,156 Exact Sig. (2-sided) Exact Sig. (1-sided) Fisher's Exact Test,220,130 Linear-by-Linear Association 2,334 1,127 N of Cases 137

276 Bilag 20: Læse på FARMA Q26: UDELUKKENDE NATURVIDENSKABELIGE RESPONDENTER Kunne du finde på at læse til Farmaceut? Frequency Cumulative Ja 17 12,7 22,7 22,7 Nej - fordi: 58 43,3 77,3 100,0 Total 75 56,0 100,0 Missing System 59 44,0 Total ,0 Hvilken fagretning går du på? * Kunne du finde på at læse til Farmaceut? Hvilken fagretning går du på? Total Sproglig Q6 krydset med Q26 Naturvidenskabelig Samfunsvidenskabelig Kunsterisk Kunne du finde på at læse til Farmaceut? Ja Nej - fordi: Total Count Hvilken fagretning går du på? 12,5 87,5 100,0 Kunne du finde på at læse til Farmaceut? 11,5 18,9 17,5 Total 2,2 15,3 17,5 Count Hvilken fagretning går du på? 22,7 77,3 100,0 Kunne du finde på at læse til 65,4 52,3 54,7 Farmaceut? Total 12,4 42,3 54,7 Count Hvilken fagretning går du på? 14,7 85,3 100,0 Kunne du finde på at læse til Farmaceut? 19,2 26,1 24,8 Total 3,6 21,2 24,8 Count Hvilken fagretning går du på? 25,0 75,0 100,0 Kunne du finde på at læse til Farmaceut? 3,8 2,7 2,9 Total,7 2,2 2,9 Count Hvilken fagretning går du på? 19,0 81,0 100,0 Kunne du finde på at læse til 100,0 100,0 100,0 Farmaceut? Total 19,0 81,0 100,0 Chi-Square Tests Value df Asymp. Sig. (2-sided) Pearson Chi-Square 1,817 a 3,611 Likelihood Ratio 1,877 3,598 Linear-by-Linear Association N of Cases 137,031 1,861

277

278 Bilag 21: Regression Mobilitet Descriptive Statistics Mean Std. Deviation N Hvor villig er du til at flytte til en anden landsdel for en at læse en bestemt 5,5151 1, uddannelse? Jeg går efter uddannelsesmateriale der lægger vægt på de sociale aspekter på 4,1717 1, forsiden Jeg går efter uddannelsesmateriale der har studerendes historier med 4,5392 2, Fyn,0452, Storkøbenhavn,2892, Skal ikke læse videre,0000, Pearson Correlation Sig. (1- tailed) Hvor villig er du til at flytte til en anden landsdel for en at læse en bestemt uddannelse? Jeg går efter uddannelsesmateriale der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden Jeg går efter uddannelsesmateriale der har studerendes historier med Hvor villig er du til at flytte til en anden landsdel for en at læse en bestemt uddannelse? Correlations Jeg går efter uddannelsesmateriale der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden Jeg går efter uddannelsesmateriale der har studerendes historier med Fyn Storkøbenhavn 1,000 -,076,124,152 -,270. -,076 1,000,432 -,004 -,045.,124,432 1,000,006 -,022. Fyn,152 -,004,006 1,000 -,139. Storkøbenhavn -,270 -,045 -,022 -,139 1,000. Skal ikke læse videre Skal ikke læse videre ,000 Hvor villig er du til at flytte til en anden landsdel for en at.,084,012,003,000,000 læse en bestemt uddannelse? Jeg går efter uddannelsesmateriale der lægger vægt på de,084.,000,470,206,000 sociale aspekter på forsiden Jeg går efter uddannelsesmateriale der har studerendes,012,000.,454,346,000 historier med Fyn,003,470,454.,006,000 Storkøbenhavn,000,206,346,006.,000

279 N Skal ikke læse videre,000,000,000,000,000. Hvor villig er du til at flytte til en anden landsdel for en at læse en bestemt uddannelse? Jeg går efter uddannelsesmateriale der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden Jeg går efter uddannelsesmateriale der har studerendes historier med Fyn Storkøbenhavn Skal ikke læse videre ANOVA b Model Sum of Squares df Mean Square F Sig. 1 Regression 152, ,117 11,515,000 a Residual 1082, ,310 Total 1234, a. Predictors: (Constant), Storkøbenhavn, Brochurens indhold (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig) Jeg går efter uddannelsesmateriale der har studerendes historier med, Fyn, Brochurer fra uddannelsesinstitutioner (hvor 1 svarer til "helt uenig" og 7 svarer til "helt enig") Jeg går efter uddannelsesmateriale der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden Coefficients Unstandardized Coefficients Standardized Coefficients Collinearity Statistics Model B Std. Error Beta t Sig. Tolerance VIF 1 (Constant) 5,661,285 19,876,000 Jeg går efter uddannelsesmateriale der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden -,164,056 -,169-2,943,003,812 1,231 Jeg går efter uddannelsesmateriale der har studerendes historier,178,054,190 3,313,001,814 1,229 med Fyn 1,066,485,115 2,195,029,981 1,020 Storkøbenhavn -1,097,223 -,258-4,926,000,979 1,022 a. Dependent Variable: Hvor villig er du til at flytte til en anden landsdel for en at læse en bestemt uddannelse? (på en skala fra 1 til 7, hvor 1 svarer til "slet ikke" og 7 svarer til "meget") Mobilitet Collinearity Diagnostics a Dimension Eigenvalue Condition Variance Proportions

280 Index Jeg går efter (Constant) uddannelsesmateriale der lægger vægt på de sociale aspekter på forsiden Jeg går efter uddannelsesmateriale der har studerendes historier med Fyn Storkøbenhavn 1 3,199 1,000,01,01,01,01,03 2 1,000 1,789,00,00,00,81,10 3,614 2,283,00,02,01,18,82 4,102 5,609,04,88,50,00,01 5,085 6,130,94,09,48,01,05 a. Dependent Variable: Hvor villig er du til at flytte til en anden landsdel for en at læse en bestemt uddannelse? (på en skala fra 1 til 7, hvor 1 svarer til "slet ikke" og 7 svarer til "meget") Mobilitet Residuals Statistics a Minimum Maximum Mean Std. Deviation N Predicted Value 3,7564 7,4667 5,5151, Residual -4, ,24362, , Std. Predicted -2,591 2,876,000 1, Value Std. Residual -2,569 2,332,000, a. Dependent Variable: Hvor villig er du til at flytte til en anden landsdel for en at læse en bestemt uddannelse? (på en skala fra 1 til 7, hvor 1 svarer til "slet ikke" og 7 svarer til "meget") Mobilitet

281 Indtryk af FARMA Descriptive Statistics Jeg har et umiddelbart godt indtryk Mean Std. Deviation N 5,0803 2, Arbejdsbyrden er høj 3,3942 2, Jeg har et godt indtryk af 3,8905 2, studiemiljøet Det er en uddannelse som man kan 4,9854 2, være stolt af at læse 3 års,5693, Kunne finde på at læse Farma,1898, Kunne ikke finde på at læse Farma,8102, Jeg går efter uddannelsesmateriale der beskriver studiemiljøet 5,3650 1, Correlations Pear son Corr e- latio n Jeg har et umiddelbar t godt indtryk Arbejdsbyrden er høj Jeg har et godt indtryk af studiemiljøe t Det er en uddannelse som man kan være stolt af at læse 3 års Kunn e finde på at læse Farma Kunn e ikke finde på at læse Farma Jeg går efter uddannelsesm ateriale der beskriver studiemiljøet Jeg har et umiddelbart 1,000,435,492,553,079,339 -,339 -,072 godt indtryk Arbejdsbyrden er høj,435 1,000,440,346 -,128,137 -,137,125 Jeg har et godt indtryk af studiemiljøet Det er en uddannelse som man kan være stolt af at læse,492,440 1,000,502 -,092,219 -,219,236,553,346,502 1,000 -,077,216 -,216,160 3 års,079 -,128 -,092 -,077 1,000 -,181,181 -,075 Kunne finde på at læse Farma Kunne ikke finde på at læse Farma,339,137,219,216 -,181 1,000-1,000 -,095 -,339 -,137 -,219 -,216,181-1,000 1,000,095 Sig. (1- taile d) Jeg går efter -,072,125,236,160 -,075 -,095,095 1,000 uddannelsesmateriale der beskriver studiemiljøet Jeg har et umiddelbart.,000,000,000,180,000,000,202 godt indtryk Arbejdsbyrden er høj,000.,000,000,069,056,056,073 Jeg har et godt indtryk,000,000.,000,142,005,005,003 af studiemiljøet Det er en uddannelse som man kan være stolt af at læse,000,000,000.,184,006,006,031 3 års,180,069,142,184.,017,017,191

282 Kunne finde på at læse Farma Kunne ikke finde på at læse Farma,000,056,005,006,017.,000,134,000,056,005,006,017,000.,134 N Jeg går efter,202,073,003,031,191,134,134. uddannelsesmateriale der beskriver studiemiljøet Jeg har et umiddelbart godt indtryk Arbejdsbyrden er høj Jeg har et godt indtryk af studiemiljøet Det er en uddannelse som man kan være stolt af at læse 3 års Kunne finde på at læse Farma Kunne ikke finde på at læse Farma Jeg går efter uddannelsesmateriale der beskriver studiemiljøet Collinearity Diagnostics a Variance Proportions Jeg har et godt indtryk af Det er en uddannelse som man kan være stolt af at Kunne ikke finde på at læse Jeg går efter uddannelses materiale der beskriver studiemiljøet Condit Dimension Eigenvalue ion Index (Constant) Arbejdsbyrden er høj studiemiljøet læse 3 års Farma 1 5,729 1,000,00,01,00,00,01,00,00 2,543 3,249,00,07,06,01,40,03,00 3,278 4,541,01,02,08,01,52,22,03 4,189 5,513,00,88,17,08,01,01,02 5,124 6,798,01,00,65,55,00,12,00 6,097 7,692,01,00,03,22,01,44,56 7,040 11,899,97,02,00,14,05,18,39 a. Dependent Variable: Hvad er din holdning til Farmaceut uddannelsen? (hvor 1 svarer til "meget uenig" og 7 svarer til "meget enig") Jeg har et umiddelbart godt indtryk Residuals Statistics a Minimum Maximum Mean Std. Deviation N Predicted Value 1,5040 8,4580 5,0803 1,

283 Residual -3, ,64707, , Std. Predicted Value -2,291 2,164,000 1, Std. Residual -2,464 2,300,000, a. Dependent Variable: Hvad er din holdning til Farmaceut uddannelsen? (hvor 1 svarer til "meget uenig" og 7 svarer til "meget enig") Jeg har et umiddelbart godt indtryk

284 Bilag 22: Endelig antal optag på FARMA 2009 Bilag 23: Folketal år