Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner. Hjerterehabilitering som case

Transkript

1 Fra forskningsbaseret evidens til klinisk praksis Implementering af rehabilitering i kommuner Hjerterehabilitering som case Ann-Dorthe Zwisler Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA) og Holbæk sygehus Region Syddanmark og Syddansk Universitet Rehabiliteringsforskning i Danmark, RAMBLA 2016

2 Kort omkring Lidt om den kommunale opgave i forhold til rehabilitering Lidt om hjertesygdom Hjerterehabilitering historisk udvikling, retningslinjer og evidens Følges retningslinjerne på sygehuse og kommuner? Muligheder og udfordringer

3 Ændring i opgavefordeling Fortsat Pr udvikling får kommunerne og tilpasning myndigheds- siden 2007 til og idag finansieringsansvaret for al ambulant genoptræning Specialiseret Genoptræning ambulant vs. integreret genoptræning hjerterehabilitering leveres på sygehuset (100% kommunal finansiering) Udvikling i opgavefordeling Regionen/sygehusene Genoptræningsplaner vs. har rehabiliteringsplaner leverings- og myndighedsansvaret for genoptræning under indlæggelse (70% Sammenhængende patientforløb kommunal finansiering) Brugerinvolvering Regionerne skal tilbyde kommunerne rådgivning PROM Det er et lægeligt ansvar at vurdere genoptræningsbehov ved udskrivelse Hjerterehabilitering efter strukturreformen, Netværk af forebyggende sygehuse og Hjerteforeningen, 2007

4 Hjertepatienter hvad med dem? Genoptræning der af hensyn til patientens sikkerhed forudsætter mulighed for bistand fra andre sundhedsfagligt personale, som kun findes i sygehus-regi. Eksempelvis genoptræning af den subakutte hjertepatient Notat vedr. præcisering af visse begreber i lovgivningen på genoptræningsområdet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 2005

5 Lidt om hjertesygdom Hjertesygdom - Fra dødelig til kronisk sygdom Mere end lever med iskæmisk hjertesygdom Hyppige kontakter med sundhedsvæsnet Hjertepatienter lever fortsat usundt Hjertepatienter har nedsat livskvalitet Risiko for udtrædelse af arbejdsmarkedet (20%) > 30% med iskæmisk hjertesygdom har depression Stigning i antallet af indlæggelser

6 Sundhedsvæsenets udfordringer DANMARK 900 6% af sygehusudgifterne 15% af medicinudgifterne Direct costs Billions 2008$ Indirect costs year Community-based interventions Prevention and rehabilitation to meet the challenges Heidenreich et al. Circulation. March, 2011

7 Historisk perspektiv Clinical recommendations USA: Comprehensive rehabilitation Psychosocial support Lifestyle intervention (dietary advice and smoking cession) USA: Out-patient phase II exercise training to ensure return to work USA: Exercise training to prevent los of function due to lengthy hospitalisations

8 Langvarig implementeringskurve Diffusion of innovation theory : Innovators early adoptors early majority late majority laggards Large programvariations 75% 97% 90% 100% 2013 Første anbefalinger I Danmark Zwisler et al. Scan J Pub Health,2005

9 Behøver det at tage så længe? Sørensen R et al. Br J Clin Pharmacol 2008;66,

10 Hjerterehabilitering Politisk prioriteret område MONITORERING Klinisk kvalitetsdatabase Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase

11 NKR undlader at tage stilling til sektor FASE I Primær kontakt Sygehuseniveau FASE II Tidlig opfølgning FASE III Vedligeholdelse og forebyggelseaf tilbagefald SEKTORER Praksis niveau Komunalt niveau Overgangsfaserne Transition zones

12 Kliniske retningslinjer for rehabilitering I forlængelse af sygehusindlæggelse tilbydes Iskæmisk hjertesygdom AMI, PCI, CABG CHF Klapopererede Systematisk henvisning ( ) ( ) Fysisk træning ( ) ( ) Patientuddannelse ( ) Psykosocial indsats ( ) ( ) Opsporing af angst og depression ( ) ( ) ( ) ( ) Kost intervention ved behov ( ) ( ) Rygestop-intervention ( ) ( ) Arbejdsfastholdelse ( ) ( ) ( ) ( ) Stærk anbefaling for. ( ) God praksis for. ( ) som for befolkningen AP

13 Evidens for fysisk træning til hjertepatienter Iskæmisk hjertesygdom 63 lodtrækningsforsøg med 14,486 patienter Forbedre fysiske og psykiske funktionsniveau Forbedre livskvalitet Reducerer genindlæggelser Forebygger kardiovaskulær død Taylor et al. Cochrane review. 2016

14 Fysisk træning Fysisk træning Det anbefales, at patienter som har været indlagt med iskæmisk hjertesygdom tilbydes fysisk træning ( ) SST Nationale kliniske retningslinjer for Hjerterehabilitering 2013 Individuel tilrettelagt træningsprogram med initial vurdering af arbejdskapacitet 12 ugers superviseret træning minimum 2 x ugtl. Træningsniveau/form og varighed tilpasses individuelt (Borg skala 14-17) Gradueret aerob træning, Styrketræning, Opvarmning og nedvarmning

15 Patientuddannelse 13 lodtrækningsforsøg med 68,556 patienter Forbedre livskvalitet Reducerer udgifter =>> Behov for mere viden

16 Patientuddannelse Patientuddannelse Det anbefales, at patienter som har været indlagt med iskæmisk hjertesygdom tilbydes patientuddannelse ( ) SST Nationale kliniske retningslinjer for Hjerterehabilitering 2013 Undervisningen bør tilbydes i kombineret gruppe- og individuel sammenhæng. Indholdet tager udgangspunkt i emner, der er vigtige for patienter og pårørende at vide mere om. Temaer angivet i anbefalinger.

17 Følges retningslinjerne?

18 Følges retningslinjerne / strukturelle forhold I forlængelse af indlæggelse for IHD % af sygehuse (N=36) % af kommuner (N=58) Systematisk henvisning /Indv.tilrettelæggelse 97% / 94% - / 76% Fysisk træning /12 uger/anerkendte test 100% / 53% / 28% 98% / 41% / 12% Patientuddannelse / alle emner 97% / 69% 76% / 57% Psykosocial indsats /screening /arbejde 94% / 61% / 11% 62% / 19% / 12% Tilbud om diætbehandling / screening 94% / 39% 83% / 22% Rygestop-intervention / integreret 97% / 25% 88% / 88% Risikofaktor kontrol og lægelig opfølgning 92% 24% RKKP. Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Årsrapport Data fra Region Sjælland, % Mere end 90% af hospitalsafdelingerne/kommuner tilbyder delkomponenten /opfylder delkriteriet % Mellem 67% og 90% af hospitalsafdelingerne/kommuner tilbyder delkomponenten /opfylder delkriteriet % Mindre end 67% af hospitalsafdelingerne/kommuner tilbyder delkomponenten /opfylder delkriteriet

19 Følges retningslinjerne / strukturelle forhold I forlængelse af indlæggelse for IHD % af sygehuse (N=36) % af kommuner (N=58) Systematisk henvisning /Indv.tilrettelæggelse 97% / 94% - / 76% Fysisk træning /12 uger/anerkendte test 100% / 53% / 28% 98% / 41% / 12% Patientuddannelse / alle emner 97% / 69% 76% / 57% Psykosocial indsats /screening /arbejde 94% / 61% / 11% 62% / 19% / 12% Tilbud om diætbehandling / screening 94% / 39% 83% / 22% Rygestop-intervention / integreret 97% / 25% 88% / 88% Risikofaktor kontrol og lægelig opfølgning 92% 24% RKKP. Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase. Årsrapport Data fra Region Sjælland, Bliver det bedre over tid efter implementering af retningslinjer? % Mere end 90% af hospitalsafdelingerne/kommuner tilbyder delkomponenten /opfylder delkriteriet % Mellem 67% og 90% af hospitalsafdelingerne/kommuner tilbyder delkomponenten /opfylder delkriteriet % Mindre end 67% af hospitalsafdelingerne/kommuner tilbyder delkomponenten /opfylder delkriteriet

20 Forbedres tilbuddene over tid? *P<0,05 Der er behov for at følge implementeringen og kvalitetssikringen af hjerterehabilitering i kommunalregi de kommende år Lindstrøm Egholm C et all: Fulfillment of national recommendations. Poster 2016.

21 Muligheder Kommunerne har mulighed for at opbygge evidensbaserede tilbud da de starter fra bar bund Der er basis for at tænke i patientens forløb og ikke sektoropdelt Der er basis for at udvikle nye måder at levere rehabilitering på (e-health, hjemmebaserede tilbud etc. ) Der er basis for at etablere forskning i kommunal aktiviteter Der er mulighed for involvering af patienter og pårørende Andre muligheder

22 Udfordringer Kommunikation og IT-infrastruktur mellem sektorer Patient/borger grundlag (kommunestørrelse) Det kommunale kompetenceniveau Styringsformer og logikker Andre udfordringer

23 Hjerterehabilitering Potentiale til at gøre en forskel for patienten/borgeren Det kræver at vi leverer en evidensbaseret indsats uafhængig af sektor og setting