Internationalisering på de videregående uddannelser En statusrapport

Transkript

1 Internationalisering på de videregående uddannelser En statusrapport Århus Kommune Erhvervsafdelingen Borgmesterens Afdeling

2 Indhold Forord Hovedkonklusion Uddannelse og globalisering Om undersøgelsen Internationalisering på uddannelsesinstitutionerne Udbud af hele uddannelser på engelsk Internationale samarbejdspartnere Mobilitet - indkommende og udgående udveksling Andre aktører på det internationale område Studenterhus Århus/ISC Kollegiekontoret Århus Sprogcenter Sammenfatning Geografisk kategorisering Definitioner Appendiks Kontaktpersoner på de videregående uddannelsesinstitutioner Kort over de videregående uddannelsesinstitutioner

3 Forord Globaliseringens indflydelse kan mærkes overalt, også i Århus. Århus er i dag en væsentlig brik i nordiske og europæiske netværk og i stigende grad også aktør på den globale scene. Udviklingen giver byen større mulighed for at høste fordele af internationalisering men også udfordringer i form af skærpet konkurrence på et felt, hvor der nu er langt flere spillere. Det er min vision, at Århus skal være Danmarks mest internationale by - ikke mindst på uddannelsesområdet. Århus markerer sig allerede nu som en stærk videnby, og det er et område, som vi fortsat skal styrke. En udbygning af byens internationale engagement og kompetencer betyder, at Århus vil stå endnu stærkere i konkurrencen om at tiltrække dygtige studerende, forskere og innovative virksomheder, men det betyder også, at vi tilbyder danske studerende og forskere muligheder for at rejse ud og bringe internationale erfaringer og kompetencer med hjem. Århus har alle forudsætninger for at blive en af Europas bedste studiebyer. Den fysiske nærhed mellem uddannelsesinstitutionerne giver mulighed for at skabe et unikt uddannelsesmiljø, og Århus Kommune har for at styrke denne udvikling taget initiativ til at virkeliggøre visionen om Campus Århus. Campus Århus er centrum i en international vision om et uddannelsesmiljø, hvor grænserne mellem de enkelte institutioner og uddannelsesretninger ophæves, og hvor der etableres et endnu tættere samarbejde, end det er tilfældet i dag. En realisering af visionen vil være med til at profilere Århus endnu stærkere som en international uddannelsesby og tiltrække udenlandske studerende og forskere. De mange studerende i byen, danske som internationale, sætter samtidig et positivt præg på bybilledet og er med til at skabe et særdeles dynamisk og pulserende bysamfund. Denne rapport er en kortlægning af internationaliseringsgraden på de videregående uddannelsesinstitutioner i Århus. Den er blevet til i et tæt samarbejde mellem byens uddannelsessektor og andre aktører på det internationale område herunder Studenterhus Århus og Århus Kommune. Den er således både udtryk for Århus Kommunes engagement i den internationale udvikling på uddannelsesområdet og tegner samtidig billedet af en stærk og internationalt orienteret uddannelsessektor og et godt modtagerapparat. Kortlægningen viser tydeligt, at Århus allerede er en aktiv del af et globaliseret uddannelsessystem. Uddannelsesinstitutionerne har et bredt netværk og modtager hvert år mange internationale studerende, og sender århusianske den anden vej. Vi håber, at denne kortlægning kan være med til at styrke samarbejdet og videndelingen mellem de enkelte uddannelsesinstitutioner og til at styrke den internationale indsats. Jeg vil i den forbindelse gerne takke de enkelte uddannelsesinstitutioner og aktører for deres bidrag til og engagement i kortlægningsarbejdet og for deres idéer og input til, hvordan det internationale uddannelsesområde kan blive yderligere styrket. Med byens stærke uddannelsessektor i ryggen er jeg overbevist om, at Århus også i fremtiden vil stå som en stærk spiller i en stadig mere globaliseret virkelighed. Nicolai Wammen :: Borgmester

4 Hovedkonklusion Resultatet af undersøgelsen er et overblik over internationaliseringsgraden på byens videregående uddannelsesinstitutioner, og den giver et billede af Århus som en internationalt orienteret by Undersøgelsen giver et overblik over uddannelsesinstitutionernes samarbejdsaftaler med udenlandske institutioner, og den viser, at der er en overvægt af aftaler med lande i Norden og i de øvrige EØS-lande. Det er samtidig de lande, de indkommende udvekslingsstuderende primært kommer fra, mens der blandt de danske studerende også er stor interesse for udvekslingsophold i lande uden for Europa. Der er samtidig forskel på hvilke fagområder, der primært er henholdsvis afsender og modtager af udvekslingsstuderende. På de lange videregående uddannelser er der især høj udvekslingsaktivitet på det samfundsvidenskabelige område. På de mellemlange uddannelser tager særligt det tekniske fagområde imod mange udvekslingsstuderende, mens det overvejende er de sociale/pædagogiske fagområder, som sender egne studerende ud. Når det kommer til varigheden af opholdene vælger studerende på indkommende udveksling i højere grad end studerende på udgående udveksling et ophold på mere end et semester. Samlet set viser undersøgelsen, at de videregående uddannelsesinstitutioner i Århus arbejder målrettet med formuleringen af internationale strategier, visioner og med sprogpolitik. Der er mellem de enkelte institutioner forskel på graden af internationalisering, men fælles er en bevidsthed om vigtigheden af internationalisering. Der findes en oversigt over den geografiske opdeling brugt i rapporten på s. 6

5 Hovedkonklusion Handelshøjskolen lægger stor vægt på, at de studerende får mulighed for at gennemføre et udvekslings- eller praktikophold i udlandet med henblik på at forbedre muligheden for karriereforløb nationalt og internationalt. Studiechef Bo Gregersen udtaler: "Handelshøjskolen har fra slutningen af 80'erne haft internationalisering af vore uddannelsesaktiviteter som en vigtig strategisk parameter. Vi har f.eks. rigtig mange aftaler udenfor Europa, - der er stor efterspørgsel fra de studerende, og der er stigende dansk erhvervsaktivitet i disse områder. Vi har netop indgået aftaler med af de bedste kinesiske universiteter og er i fuld gang med at udvide og konsolidere disse aktiviteter. Også indenfor rekruttering af studerende til hele uddannelser har vi fokus udenfor Europa og deltager i uddannelsesmesser i såvel Kina som Indien og Tyrkiet. Initiativerne i forbindelse med udbygningen af Århus som uddannelsesby ser vi som en fantastisk mulighed for at styrke det internationale arbejde gennem et samarbejde mellem institutionerne og de kommunale og regionale myndigheder. Studiechef Bo Gregersen, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet 5

6 Uddannelse og globalisering Som populær studieby er Århus en ung by med landets højeste koncentration af studerende. Dette bidrager til byens helt særlige puls og indbydende atmosfære. De videregående uddannelsesinstitutioner tiltrækker hvert år mange udenlandske studerende og forskere, og det internationale islæt på de videregående uddannelsesinstitutioner er et udtryk for den globalisering, der påvirker hele samfundet. Globalisering er udtryk for en øget gensidig påvirkning mellem verdensdele og de enkelte lande. Viden, teknologi, ressourcer og mennesker bevæger sig i langt højere grad end tidligere på tværs af nationalitet og landegrænser. Denne udvikling har skabt behov for, at regioner, byer og sektorer kan omstille sig og møde nye krav og udfordringer. Globalisering betyder samtidig, at unge danskere studerer i andre lande og verdensdele, at der efterfølgende i arbejdslivet er en international dimension, at rejseaktiviteter og udstationering er en del af et karriereforløb, og at der eksisterer et krav om evnen til at kommunikere på andre sprog end ens eget. Udviklingen er en gevinst for såvel Århus' borgere som for byens uddannelsessektor, og for at styrke den vedtog Århus Kommune i 005 en International Handlingsplan, som indeholder en række initiativer på området. Et af initiativerne er en kortlægning af internationaliseringsgraden på uddannelsesområdet. En kortlægning skal øge opmærksomheden i forhold til de enkelte uddannelsesinstitutioners internationale strategier og udenlandske samarbejdsinstitutioner for derigennem at opnå en større grad af samarbejde og videndeling. Samtidig skal det styrke den samlede indsats inden for det internationale område. En koordineret indsats på tværs af de videregående uddannelsesinstitutioner vil samtidig være med til at sikre Århus' position som en attraktiv, international uddannelsesby. På denne baggrund nedsatte Århus Kommunes Erhvervsafdeling i foråret 006 en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de videregående uddannelsesinstitutioner. Arbejdsgruppen besluttede at fokusere på internationaliseringens omfang på de videregående uddannelser, herunder særskilt på antallet af internationale studerende i byen, antallet af studerende på både indkommende og udgående udveksling samt en kortlægning af tilbud rettet mod udenlandske studerende. Om undersøgelsen Kortlægningen af internationaliseringsgraden er foretaget på grundlag af en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige serviceudbydere på det internationale område i Århus. Informationerne i statusrapporten er baseret på oplysninger pr.. oktober 005. Der findes på s. 6 en oversigt over den geografiske kategorisering benyttet i undersøgelsen samt en liste over de mest brugte begreber med relation til internationalisering på uddannelsesområdet. Deltagere i undersøgelsen :: Uddannelsesinstitutioner :: Aarhus tekniske Skole, Aarhus Universitet, Arkitektskolen Aarhus, Danmarks Journalisthøjskole, Den Sociale Højskole, Det Jyske Kunstakademi, Det Jyske Musikkonservatorium, Handelshøjskolen i Århus*, Ingeniørhøjskolen i Århus, Jydsk Pædagog-Seminarium, Jysk Center for Videregående Uddannelse, Kaospiloterne, Peter Sabroe Seminariet, Vejlby Landbrugsskole, Århus Købmandsskole, Århus Maskinmesterskole :: Serviceudbydere :: Studenterhus Århus/ISC, Kollegiekontoret, Århus Sprogcenter *Handelshøjskolen i Århus og Aarhus Universitet fusionerede pr.. januar 007. Denne publikation er baseret på oplysninger pr.. oktober 005, hvorfor de vil blive behandlet som særskilte institutioner. 6

7 Internationalisering på uddannelsesinstitutionerne De videregående uddannelsesinstitutioner i Århus er bevidste om den internationale dimension. Bevidstheden om og engagementet på det internationale område kommer til udtryk i et voksende udbud af uddannelser på engelsk samt i antallet af internationale studerende, der læser hele uddannelser eller kommer til Århus som udvekslingsstuderende. Undersøgelser af internationalisering på videregående uddannelser viser, at lande med et stort udbud af engelsksprogede uddannelser har størst succes med at tiltrække internationale studerende. De århusianske uddannelsesinstitutioners udbud på engelsk har derfor en afgørende betydning for deres mulighed for at tiltrække udenlandske studerende på hele uddannelser. Oprettelsen af engelsksprogede uddannelser muliggør udover tiltrækningen af internationale studerende og forskere også en øget internationalisering af nationale studerende. Der findes allerede et bredt udbud af engelsksprogede uddannelser i Århus, og de videregående uddannelsesinstitutioner planlægger oprettelsen af flere. Kaospiloterne er et eksempel på en uddannelsesinstitution, som har taget springet fuldt ud og siden 005 gennemført al undervisning på engelsk. En anden udviklingstendens på uddannelsesinstitutionerne er et fokus på oprettelsen af fælles europæiske kandidatprogrammer under Erasmus Mundus. Formålet med at oprette fællesgrader er at tiltrække udenlandske studerende og samtidig fremme mobilitetsog udviklingssamarbejde med ikke-europæiske partnere. I Århus har Danmarks Journalisthøjskole og Aarhus Universitet i samarbejde med en række udenlandske universiteter oprettet en Erasmus Mundus-uddannelse inden for journalistik og medie. 7

8 Udbud af hele uddannelser på engelsk Aarhus tekniske Skole :: AP Degree in Multimediedesign and Communication :: AP Degree in Chemical and Biotechnical Science :: AP Degree in IT & Electronics Engineering :: BA of Architectural Technology and Construction Management Aarhus Universitet* :: Humaniora Master of European Studies Master of International Studies Master of Philosophy Master of Cognitive Semiotics :: Samfundsvidenskab Master of Economics :: Naturvidenskab Master of Science Danmarks Journalisthøjskole :: Erasmus Mundus Masters Master of Journalism and Media within Globalization (Kandidatgrad udbudt i samarbejde med Aarhus Universitet, Amsterdam Universitet, Hamborg Universitet, University of Wales, Swansea og City University, London) Det Jyske Musikkonservatorium :: Master of Music :: Bachelor of Music :: Solist/rd Cycle Soloist Corporate Communication :: HA/BSc in Business Administration :: HA/BSc in Business Administration and International Management :: Cand.merc./MSc in EU Business and Law :: Cand.merc./MSc in Business Performance Management :: Cand.merc./MSc in Finance and International Business Kaospiloterne Al undervisning foregår på engelsk Peter Sabroe Seminariet :: Bachelor of Social Education Vejlby Landbrugsskole :: Advanced Diploma in Agriculture :: Advanced Diploma in Environmental Management (fra 007) Århus Købmandsskole :: Market Economist :: Advanced Computer Studies Århus Maskinmesterskole :: Bachelor of Mechanical Management and Engineering Handelshøjskolen :: Cand.merc./MSc in Finance and International Business :: BA/BA in Marketing and Management Communication :: Cand.ling.merc./MA in International Business Communication, *Oplysninger fra AU pr.. januar 007 8

9 Internationale studerende Aarhus tekniske skole Aarhus Universitet Samlet Aarhus Universitet Humaniora Aarhus Universitet Sundhedsvidenskab Aarhus Universitet Samfundsvidenskab Aarhus Universitet Teologi Aarhus Universitet Naturvidenskab Arkitektskolen Top Usbekistan (7) Island (7) Kina (8) Makedonien (8) Top 5 5 Norge (0) Island (5) Tyskland () Sverige (0) Kina (60) Top 5 5 Norge (5) Tyskland (50) Island (7) Storbritannien () USA/Canada (0) Top 5 5 Sverige (95) Norge (79) Island () Tyskland (9) Irak/Afghanistan () Top 5 Norge (6) 5 Island (6) Tyskland (5) Kina (0) Pakistan (9) Top Island () Tyskland () Norge () Top 5 5 Tyskland () Kina (8) Island (7) Pakistan () Cameroun (0) Top Norge (88) Island () Sverige (9) 60 6,% 6,% ,% 7,5% 6.877,9% 7,6%.05 9,0% 9,7% 5.776,% 7,0% 989,%,6%.509 5,% 8,0% 789 8,8%,6% Danmarks Journalisthøjskole Den Sociale Højskole Det Jyske Kunstakademi Det Jyske Musikkonservatorium Handelshøjskolen i Århus Ingeniørhøjskolen i Århus Jydsk Pædagog-Seminarium JCVU Top USA (6) Nederlandene () Indien () Der er på Den Sociale Højskole ikke registereret internationale studerende på hele uddannelser Top Tyskland () Sverige () Norge () Top Norge () Tyskland () Island () Top 5 5 Polen (96) Kina (56) Tyskland (8) Norge (7) Island (6) Top Spanien (7) Kina (0) Storbritannien () Der er på Jydsk Pædagog-Seminarium ikke registreret internationale studerende på hele uddannelser Der er for JCVU ikke muligt at oplyse antal internationale studerende på hele uddannelser.06,5% 9,0% 7 0,0% 0,% 0 7,5% 7,5% 0,9%,8% 5.5 9,%,%.57,6% 6,%. 0,0% 0,%.58-0,5% Top Kaospiloterne Top Skandinavien (9) Europa () Verden () Peter Sabroe Seminaret Norge () Nederlandene () Spanien () Top Vejlby Landbrugsskole Top 9 58,% 58,% 7 0,8%,7% Ikke oplyst 907 Kina () Polen () Estland () Århus Købmandssskole Island (8) Estland () Kina (),6%,6% Århus Maskinmesterskole Århus Maskinmesterskole har pt. ingen internationale aktiviteter i form af udveksling og internationale studerende 0 SYMBOLER Antal fuldtids-studerende pr.. oktober 005 Andel af internationale studerende på hele uddannelser Andel af internationale studerende på hele uddannelser samt indkommende udvekslingsstuderende Oversigten viser andelen af internationale studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner. De største afsenderlande af internationale studerende på hele uddannelser er angivet.

10 Internationale studerende Opgørelsen over antallet af internationale studerende på hele uddannelser viser, at selvom omfanget af engelsksprogede udbud har betydning for tiltrækningen af internationale studerende på hele uddannelser, er det ikke den eneste afgørende faktor. Arkitektskolen markerer sig eksempelvis ved at have en høj andel af internationale studerende, som tager hele deres uddannelse i Århus, på trods af at uddannelsesinstitutionen ikke udbyder hele uddannelser på engelsk. Forklaringen på denne høje frekvens er, at de internationale studerende primært kommer fra nordiske lande og dermed kan følge undervisning på dansk. Den høje andel af nordiske studerende er bl.a. en konsekvens af, at Island kun udbyder arkitektuddannelsen til og med bachelorniveau, hvorfor mange studerende vælger at tage hele uddannelsen i Danmark. Den høje andel er samtidig et resultat af nordiske studerendes mulighed for frit at søge optagelse på nordiske uddannelsesinstitutioner på lige fod med det pågældende lands egne borgere. Internationale studerende på hele uddannelser i Århus kommer primært fra Norden og de øvrige EØS-lande. Denne tendens er især fremherskende på de lange og mellemlange videregående uddannelser, hvor det hovedsageligt er studerende fra de nordiske lande, primært Norge, Island og Sverige, samt Tyskland, som vælger at tage en hel uddannelse i Danmark. Billedet på Handelshøjskolen varierer en smule fra denne tendens, da 0 % af skolens internationale studerende kommer fra Polen og 0 % fra Kina. På de korte videregående uddannelser er tendensen til at rekruttere primært fra Norden/EØS mindre tydelig. På Aarhus tekniske Skole var 8 % af de internationale studerende på hele uddannelser pr.. oktober 005 således fra Usbekistan. Forklaringen på den store repræsentation af usbekere på Aarhus tekniske Skole er, at skolen gennem en årrække har fokuseret på det centralasiatiske område. Dette fokus har bl.a. betydet, at der er blevet etableret et repræsentationskontor i Tashkent i Usbekistan, og at et stort antal usbekere har studeret på skolens internationale korte videregående uddannelser. Ingeniørhøjskolen i Århus modtager hvert år udvekslingsstuderende fra forskellige lande i verden. Magdalena Krol fra Polen kom til Ingeniørhøjskolen for at studere Environmental Construction Engineering og var så glad for uddannelsesmulighederne på Ingeniørhøjskolen, at hun besluttede at blive i Århus. I have achieved knowledge in a number of things during this semester and I now fully understand, why the Danes are so well reputated as to the environmental matters all over the world. Over the space of 5 months, you touch on the issues such as dynamic project work - a quite new and unique experience to me; environmental planning and management; project management; international engineering and much, much more. It's a unique opportunity to improve your professional skills, and I've decided to continue my studies here by conducting also my Final Project at IHA" Magdalena Krol, Polen 0

11 Internationale samarbejdspartnere De videregående uddannelsesinstitutioner har gennem mange år prioriteret en international indsats i form af oprettelse af samarbejdsaftaler og deltagelse i internationale netværk. Samarbejdsaftalerne retter sig primært mod institutioner i Norden og i de øvrige EØS-lande, og ca. 80 % af samarbejdsaftalerne er med institutioner inden for dette område. Vægtningen af aftaler inden for det nære geografiske område kan bl.a. forklares som en naturlig tendens til at orientere sine udvekslingsaktiviteter mod det nære geografiske område, og med det faktum, at samarbejdsaftaler med Norden og de øvrige EØS-lande foregår indenfor rammerne af nordiske og europæiske uddannelsesprogrammer. Udveksling inden for rammerne af disse programmer betyder eksempelvis, at studerende er fritaget for at betale studieafgift og samtidig modtager et månedligt studielegat. Uddannelsesinstitutionerne har også samarbejdsaftaler med institutioner, som ligger uden for Norden og de øvrige EØSlande. Her ligger vægten på aftaler med uddannelsesinstitutioner i den vestlige verden, selv om der i stadig stigende grad udarbejdes aftaler med Asien, hvor interessen især retter sig mod Kina. For alle uddannelsesinstitutionerne gælder det, at der kun i meget begrænset omfang eksisterer aftaler med institutioner i Mellem-/Sydamerika og i Afrika. Af de århusianske uddannelsesinstitutioner er det Aarhus Universitet og Handelshøjskolen, som har langt de fleste samarbejdsaftaler. De fleste af Universitetets samarbejdsaftaler er med institutioner i EØS/Norden, og det samme gør sig gældende for Handelshøjskolen, som er meget godt repræsenteret med aftaler i de øvrige EØS-lande samt i Nordamerika. Handelshøjskolen er samtidig den videregående uddannelsesinstitution, som har flest samarbejdsaftaler i Asien. Sammenholdt med internationaliseringsgraden på uddannelsesinstitutionerne, er det dog klart, at det ikke er antallet af aftaler alene, der er afgørende for, hvor mange internationale studerende uddannelsesinstitutionerne tiltrækker. Arkitektskolen tiltrækker eksempelvis både mange internationale studerende på hele uddannelser og på udveksling, selvom uddannelsesinstitutionen har relativt få samarbejdsaftaler.

12 Antal samarbejdspartnere fordelt på geografisk område Norden Øvrige EØS-lande ikke-eøs USA/Canada Mellem-/Sydamerika Asien Australien/New Zealand Afrika Det Jyske Kunstakademi, Kaospiloterne, Århus Købmandsskole og Århus Maskinmesterskole havde pr.. oktober 005 ingen internationale samarbejdspartnere. *Den Sociale Højskole er derudover medlem af MACESS konsortiet, som består af 7 europæiske socialarbejderuddannelser. **Handelshøjskolen har 78 partnere på fagområderne samfundsvidenskab og humaniora, 8 institutioner tilbyder både samfundsvidenskab og humaniora. Opgjort pr.. juli 006. Det giver et lidt mindre antal end ved opgørelser pr.. oktober. Dette skyldes, at en del studerende dimitterer i juni, og at nye studerende til studiestart i september endnu ikke er registreret * 70** Aarhus tekniske Skole Aarhus Universitet Arkitektskolen Danmarks Journalisthøjskole Den Sociale Højskole Det Jyske Musikkonservatorium Handelshøjskolen Ingeniørhøjskolen i Århus Jydsk Pædagog-Seminarium JCVU Peter Sabroe Seminaret Vejlby Landbrugsskole

13 Internationale samarbejdspartnere 57 % af samarbejdsaftalerne er med uddannelsesinstitutioner i de øvrige EØS-lande. Herefter er der flest aftaler med institutioner i Norden og USA- /Canada med hhv. % og 0 % Andele i procenter 0,% 0,%,%,6% 0% % Norden Øvrige EØS-lande ikke-eøs USA/Canada Mellem-/Sydamerika Asien,6% Australien/New Zealand Afrika 57% Kamilla Sultanova kom til Århus fra Usbekistan i 00 for at læse Multimediedesign på Aarhus tekniske Skole. Hun har siden fuldført en BA i Herning og er nu studerende på kandidatuddannelsen i Virksomhedskommunikation på Handelshøjskolen. Kamilla besluttede at blive i Århus pga. byens mange tilbud, og fordi hun ønskede at bevare sit netværk i byen. Århus er en fantastisk by at læse i. Mit studie ligger centralt i byen, og alting er så tæt på - biblioteket, midtbyen, caféerne, stranden og skoven. Det multikulturelle miljø i denne meget akademiske by giver mig mulighed for at møde studerende og folk fra hele verden, selv om Danmark ikke er et stort land. Jeg besluttede at blive i Århus, efter jeg havde afsluttet Multimediedesign-studiet, fordi jeg ønskede at blive ved med at være en del af det netværk af internationale og danske venner, som jeg har mødt her. For mig er Århus indbegrebet af en hyggelig, trendy og spændende by. Kamilla Sultanova, Usbekistan

14 Mobilitet - indkommende og udgående udveksling Begrebet udvekslingsmobilitet dækker over studerende, der tager et meritgivende studie- eller praktikophold i et andet land. Et studie- eller praktikophold i udlandet er som udgangspunkt af en tidsbegrænset varighed på - måneder. Mobiliteten foregår primært inden for de lange videregående uddannelser, som tager imod 80 % af den indkommende udveksling og står for 75 % af den udgående. For samtlige uddannelsesinstitutioner med udvekslingsaktiviteter gælder det, at langt størstedelen af den indkommende udveksling er fra de øvrige EØS-lande. Studerende fra USA/Canada og Norden studerer primært på Handelshøjskolen, Journalisthøjskolen og Universitetet. Der er i spørgeskemaundersøgelsen ikke registreret indkommende udvekslingsstuderende fra Afrika, og der finder kun en begrænset udvekslingsaktivitet sted med Mellem-/Sydamerika. Når det drejer sig om den udgående udveksling, vælger ca. halvdelen af de århusianske studerende at tage til et af de øvrige EØS-lande uden for Norden. Afrika tiltrækker primært studerende fra Peter Sabroe Seminariet og JCVU, og begge uddannelsesinstitutioner er i gang med at påbegynde nye samarbejdsaftaler uden for EØS-området. For JCVU drejer det sig om udvekslingsaktiviteter med universiteter i Thailand og Australien, mens Peter Sabroe Seminariet udvikler et samarbejde med to kinesiske universiteter og indgår i et transatlantisk udvekslings- og udviklingsarbejde med tre uddannelsesinstitutioner i USA.

15 Antal indkommende udvekslingsstuderende 0/05 fordelt på geografisk område og uddannelsesinstitution Norden Øvrige EØS-lande ikke-eøs USA/Canada Mellem-/Sydamerika Asien Australien/New Zealand Der er ikke registreret indkommende udveksling på Det Jyske Kunstakademi, Kaospiloterne, Vejlby Landbrugsskole, Århus Købmandsskole og Århus Maskinmesterskole Aarhus tekniske Skole Aarhus Universitet (AU) Samlet AU/Humaniora AU/Sundhedsvidenskab AU/Teologi AU/Naturvidenskab AU/Samfundsvidenskab Arkitektskolen Danmarks Journalisthøjskole Den Sociale Højskole Det Jyske Musikkonservatorium Handelshøjskolen Ingeniørhøjskolen i Århus Jydsk Pædagog-Seminarium JCVU Peter Sabroe Seminaret 5

16 Afsenderlande 7 % af de indkommende udvekslingsstuderende registreret i 00/005 kom fra de øvrige EØS-lande. Herefter var USA/Canada og Norden det største afsenderområde med hhv. % og 9 % Andele i procenter % 0,% %,9% % 9% Norden Øvrige EØS-lande ikke-eøs USA/Canada Mellem-/Sydamerika Asien Australien/New Zealand 7% Kaospiloterne har en høj andel af internationale studerende, og skolen tiltrækker studerende fra hele verden til deres engelsksprogede uddannelse. Elise Sendstad fra Norge har studeret hos Kaospiloterne siden 00, og for Elise var et internationalt miljø og muligheden for at studere på engelsk et vigtigt kriterium, da hun skulle vælge uddannelsessted. For mig betyder det engelsksprogede miljø, at der er plads til mere mangfoldighed, og at verden i højere grad inviteres indenfor og inkluderes i uddannelsesmiljøet, end når undervisningen kun foregår på dansk. Brugen af engelsk har samtidig en stor signalværdi udadtil, for når jeg uddanner mig til international projektleder, er det vigtigt, at jeg kommer fra en skole, som virkelig viser, at den er international. Elise Sendstad, Norge 6

17 Antal udgående udvekslingsstuderende 0/05 fordelt på geografisk område og uddannelsesinstitution Norden Øvrige EØS-lande ikke-eøs USA/Canada Mellem-/Sydamerika Asien Australien/New Zealand Afrika Land ikke opgivet Der er ikke registreret udgående mobilitet på Det Jyske Kunstakademi, Kaospiloterne, Vejlby Landbrugsskole og Århus Maskinmesterskole Aarhus tekniske Skole Aarhus Universitet (AU) Samlet AU/Humaniora AU/Sundhedsvidenskab AU/Teologi AU/Naturvidenskab AU/Samfundsvidenskab Arkitektskolen Danmarks Journalisthøjskole Den Sociale Højskole Det Jyske Musikkonservatorium Handelshøjskolen Ingeniørhøjskolen i Århus Jydsk Pædagog-Seminarium JCVU Peter Sabroe Seminaret Århus Købmandsskole 7

18 Modtagerlande 9 % af de århusianske studerende på udveksling i 00/005 tog til et af de øvrige EØS-lande. Herudover var Norden, USA/Canada og Australien/New Zealand de primære modtagerlande med hhv.,5 %,,5 % og 8% Andele i procenter % 0,% %,9% % 9% Norden Øvrige EØS-lande ikke-eøs USA/Canada Mellem-/Sydamerika Asien Australien/New Zealand Afrika Land ikke opgivet 7% En sammenholdning mellem oversigten over indkommende og udgående mobilitet, viser en overvægt i antallet af udrejsende studerende. Der var pr.. oktober 005 registreret 96 udenlandske studerende på indkommende udveksling, mens 9 århusianske studerende var registreret på udgående udveksling. Det er samtidig divergens mellem, hvor de udenlandske studerende kommer fra, og hvor de århusianske søger hen. Oversigten viser, at mens ca. 80 % af de indkommende studerende kommer fra Norden og de øvrige EØS-lande, er det samme geografiske område kun modtager af ca. 6 % af de udrejsende studerende. De århusianske studerende udviser til gengæld stor interesse for udvekslingsophold i Mellem- og Sydamerika, Nordamerika, Asien, Australien/New Zealand og Afrika, hvor den udgående mobilitet danner en klar overvægt til den indkommende mobilitet. Ca. % af den udgående mobilitet går til denne gruppe lande, hvorimod de kun tegner sig for 5 % af den indkommende mobilitet. Sammenholdt med uddannelsesinstitutionernes samarbejdsaftaler viser undersøgelsen, at Norden og de øvrige EØS-lande tegner sig for hovedparten af både den indkommende og udgående mobilitet. Dette er i tråd med vægten af uddannelsesinstitutionernes samarbejdsaftaler, hvoraf ca. 80 % af aftalerne er med institutioner i Norden og de øvrige EØS-lande. Der en overvægt af studerende på udgående udveksling til lande uden for Europa set i relation til antallet af samarbejdsaftaler med institutioner i samme område. For Asien og Australien/New Zealands vedkommende udgør samarbejdsaftalerne eksempelvis 5,5 % af det samlede antal aftaler, mens ca. 5 % af de udrejsende studerende søger mod dette område. Udvekslingsaktiviteter er ikke lige udbredte inden for de forskellige fagområder. På videregående uddannelser er der, set i relation til antal studerende, primært høj mobilitet på de merkantile og samfundsvidenskabelige uddannelser, mens der er lav mobilitet på det sundhedsvidenskabelige område. Inden for de enkelte fagområder er der samtidig forskel på, om der er ligevægt mellem den indkommende og udgående mobilitet. Det naturvidenskabelige område tiltrækker mange 8

19 Modtagerlande studerende på indgående mobilitet, men sender færre den anden vej. For de kreative og kunstneriske uddannelsers vedkommende gælder det, at den indkommende mobilitet er dobbelt så stor som den udgående. På de mellemlange videregående uddannelser retter den indkommende mobilitet sig primært mod de tekniske og teknologiske uddannelser, mens den udgående mobilitet er størst inden for det pædagogiske og sociale fagområde. Når man ser på, hvor længe de studerende er på udveksling, viser undersøgelsen, at væsentligt flere studerende på indkommende udveksling vælger et ophold på 6- måneder end studerende på udgående udveksling. % af de indkommende studerende vælger således et ophold af 6- måneders varighed, mens det samme kun gør sig gældende for 6 % af de udrejsende studerende. De århusianske studerende udviser stor interesse for udvekslingsophold i Mellem- og Sydamerika, Nordamerika, Asien, Australien/New Zealand og Afrika, hvor den udgående mobilitet danner en klar overvægt til den indkommende mobilitet. De pædagogiske og sociale uddannelser står for en stor del af den udgående udveksling på de mellemlange uddannelser. Anette Staal, der læser på Jydsk Pædagog-Seminarium, er en af de studerende, som benyttede sig af muligheden for at tage til udlandet. Hun tilbragte et semester i en tosproget børnehave i Changzhou i Kina og har fået mange erfaringer med hjem. Jeg har erhvervet mig meget ny viden i Kina, og under opholdet i børnehaven er jeg blevet udfordret på mange områder, jeg er blevet meget bevidst om mine egne stærke og svage sider. Mine personlige og faglige grænser er blevet rykket. Det har været en helt ny erfaring for mig. På trods af sproglige vanskeligheder og en meget struktureret indlæringspædagogik i Kina har jeg været med til at give lærerne ny viden, om hvordan vi griber pædagogikken an i Danmark, og hvilke ting de kan gøre anderledes. Det har det været en uvurderlig oplevelse. Anette Staal, Jydsk Pædagog-Seminarium 9

20 Andre aktører på det internationale område Studenterhus Århus/International Student Centre (ISC), Kollegiekontoret samt Århus Sprogcenter er aktører, som bidrager til internationaliseringen inden for uddannelsesområdet. Fælles for de aktører er, at de tilbyder serviceydelser, der enten har social, kulturel eller praktisk relation til livet som international studerende i Århus I øjeblikket findes der ikke en nøjagtig oversigt over, hvor mange internationale studerende, som benytter sig af de forskellige tilbud, men hos alle tre aktører eksisterer der en stor bevidsthed om eksistensen af og formidlingen til en international målgruppe. Dette betyder bl.a. et øget fokus på at kommunikere til internationale studerende og på at udbygge mængden af informationsmateriale på engelsk. Denne indsats har stor betydning for det samlede internationale studiemiljø i byen og for brugen af sociale og kulturelle tilbud til de studerende. Studenterhus Århus/ISC Studenterhus Århus er et møde- og aktivitetssted for studerende på tværs af de videregående uddannelsesinstitutioner, og Studenterhuset står for arrangementer med fokus på uddannelse, erhverv og kultur. En del af deres aktiviteter retter sig også mod internationale studerende, efter at Studenterhus Århus pr.. januar 006 fusionerede med den hidtidige udbyder, International Student Centre (ISC). ISC har gennem mange år opbygget en stærk position som et samlingspunkt for internationale studerende og har kørt kurserne Denmark Today og Destination Denmark, en aktivitet som efter fusionen nu kører i Studenterhus Århus' regi. Et eksempel på ISCs evne til at tiltrække internationale studerende kan læses af medlemstallene. Eksempelvis havde i alt 08 internationale studerende årsmedlemskab i 005, og i samme periode havde 956 danske og internationale studerende tegnet månedsmedlemskab. Studenterhus Århus, som i dag varetager ISCs aktiviteter, vurderer, at ca. 85 % af de internationale medlemmer kommer fra de europæiske lande. Som socialt og kulturelt samlingssted arrangeres der blandt andet internationale aftener, koncerter, kulturuger, madklub, kurser i dansk sprog og kultur samt fortsætterkurser i engelsk og kursus i opgaveskrivning på engelsk. For at styrke de internationale studerendes kontaktflade med hinanden og med danske studerende betaler en række uddannelsesinstitutioner medlemskab af Studenterhus Århus/ISC for deres internationale studerende. Det frivillige arbejde i Studenterhus Århus er samtidig åbent for internationale studerende. Det giver dem mulighed for at få en større kontaktflade, og det bidrager samtidig til større dynamik og kreativitet i Studenterhus Århus. Kollegiekontoret Kollegiekontoret samarbejder tæt med uddannelsesinstitutionerne om boliger til udvekslingsstuderende. Kollegiekontoret anviser årligt ca. 500 boliger til internationale studerende, og kontoret har allerede diverse velkomstskrivelser, opsigelsesformularer og opsigelsesbekræftelser samt kollegiernes opslag til beboerne på engelsk. Der planlægges en kraftig udbygning af dette materiale, således det også omfatter ansøgningsmateriale. Århus Kommune undersøger i samarbejde med andre aktører herunder Kollegiekontoret i øjeblikket mulighederne for at bygge et internationalt kollegium med en central placering. Kollegiet skal være en del af rammebetingelserne, som skal fremme tiltrækningen af internationale studerende til byen. Tanken er, at kollegiet skal bebos af både internationale og danske studerende. Planerne indgår som et led i Kommunens Uddannelsesstrategi. Århus Sprogcenter Århus Sprogcenter er en uddannelsesinstitution, som tilby- 0