DM s uddannelses- og studenterpolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DM s uddannelses- og studenterpolitik"

Transkript

1 DM s uddannelses- og studenterpolitik Indledning DM har mange medlemmer, som er ansat som undervisere på en lang række forskelligartede uddannelsesinstitutioner med den dominerende hovedvægt inden for de videregående uddannelser. Desuden har foreningen også mange studentermedlemmer. Disse to grupper er i sagens natur de direkte berørte af DM s uddannelses- og studenterpolitik, men da universitetsuddannelserne udgør grundlaget for tilknytningen til arbejdsmarkedet for langt den overvejende majoritet af DM s medlemmer, er uddannelsespolitik et anliggende, som også er relevant at forholde sig til på et generelt niveau. Hovedprincippet for DM s uddannelsespolitik er, at uddannelserne skal have en så høj kvalitet som muligt. Et stadigt højt kvalitetsniveau er en afgørende faktor for de studerendes udbytte af uddannelsen, for de færdiguddannedes muligheder for at finde beskæftigelse og for de ansatte læreres muligheder for at bibeholde og udvikle et fagligt udfordrende arbejde. Som på alle andre arbejdspladser gælder det derfor grundlæggende om, at uddannelsesinstitutionerne kan tilvejebringe attraktive løn og ansættelsesvilkår, som kan tiltrække og bibeholde højt kvalificerede lærere. Herunder skal der være gode muligheder for faglig og professionel fornyelse og udvikling. Ovenstående betyder, at der til stadighed skal tilføres tilstrækkelige ressourcer til, at den høje kvalitet kan opretholdes. Da samfundet generelt får et stort positivt afkast af sine investeringer i uddannelse og uddannelse vil spille en voksende rolle i udviklingen af vidensamfundet, skal uddannelser på alle niveauer finansieres af samfundet og ikke ved brugerbetaling fra den enkelte studerende. Samfundsmæssig finansiering vil også modvirke kommercialiseringen af uddannelserne. På denne baggrund fastlægger DM følgende uddannelses- og studenterpolitik, som foreningens sektorer og sektioner nærmere vil kunne præcisere i lyset af det særlige perspektiv, som den enkelte sektor m.v. har. Høj kvalitet hænger sammen med de ansattes professionelle vurderinger og deres medbestemmelse om uddannelsernes indhold Uddannelsespolitikken i Danmark har siden 1999 været meget domineret af dels det europæiske samarbejde om Bologna-processen og dels af eksterne interessenters forøgede indflydelse på uddannelserne med den konsekvens, at der er sket en reduktion af ansattes og studerendes muligheder for at udøve indflydelse på udviklingen af uddannelserne. Bologna-processen har medført en helt ny måde at definere videregående uddannelser på. Hvor en uddannelse tidligere var defineret ved sin længde og et overordnet indhold, er den nu defineret ved hvilket læringsudbytte den færdiguddannede har ved hvert trin i uddannelsen. Der er således defineret et læringsudbytte og en kompetenceprofil for hvert trin af de videregående uddannelser: (professions)bachelor, kandidat og phd. Endvidere er der også i den danske kvalifikationsnøgle beskrevet

2 kvalifikationsniveauer og læringsudbytte for diplom- og masteruddannelserne med henblik på institutionernes aktiviteter inden for videre- og efteruddannelse. Hvor positivt det end måtte lyde, har dette mange steder ført til, at ledelser, eksterne interessenter, evaluerings- og akkrediteringsinstitutioner samt ministeriet har fået mere indflydelse overfor den konkrete tilrettelæggelse og indhold af studierne og dermed er de ansattes og de studerendes indflydelse reduceret både på den samlede uddannelse og på den konkrete undervisning. I denne sammenhæng er kravet om øjeblikkelig relevans af uddannelsen på arbejdsmarkedet blevet styrket specielt i forbindelse med Akkrediteringsprocessen. Men da arbejdsmarkedet er i konstant udvikling og behovene skiftet inden for den årrække, som det tager at uddanne både en bachelor og en kandidat, vil en alt for snæver målretning til de øjeblikkelige behov på arbejdsmarkedet medføre risiko for beskæftigelsesproblemer på længere sigt, når behovene på arbejdsmarkedet er ændret. Bevarelse af en høj kvalitet og et indhold i uddannelserne, som lægger vægt på brede akademiske kompetencer og dermed den bredest mulige anvendelighed på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse er derfor af afgørende betydning, og de sikres bedst ved at lægge de ansattes professionelle vurderinger i samarbejde med de studerende til grund for planlægningen af uddannelserne og basere beslutningerne på de ansattes og de studerendes medbestemmelse. En kortsigtet eksterne interesse i meget målrettet kunnen vil risikere at medføre beskæftigelsesmæssige problemer, når den konkrete kvalifikation ikke længere efterspørges på arbejdsmarkedet i samme omfang. Høj kvalitet sikres gennem sammenhæng mellem undervisning og forskning Fastansættelse af lærere med forskningsret skal være normen på de lange videregående uddannelsesinstitutioner, og undervisere på universiteter og professionshøjskoler skal have en individuel ret til at deltage i forskning. Denne sammenhæng med den mest aktuelle forskning er en afgørende forudsætning for, at den høje uddannelseskvalitet kan bibeholdes og videreudvikles på alle niveauer af de videregående uddannelser. Den individuelle forskningsfrihed skal sikres gennem lovgivning. Men tilførsel af tilstrækkelige økonomiske ressourcer er en afgørende forudsætning for realisering af lovbestemmelser og der skal afsættes tid til forskning i selvvalgte emner. I den sammenhæng skal undervisernes metodefrihed respekteres. Det betyder også, at studier på professionshøjskolerne skal sikres reel mulighed for at udvikle sig i et samspil med forskning og profession, herunder at professions- og udannelsesdidaktisk forskning skal udbygges. Videregående uddannelser er relevante og har stor samfundsmæssig betydning En analyse fra AE-rådet fra 2009 påviser, at alle videregående uddannelser giver et stort samfundsmæssigt afkast uanset uddannelsesretning. Samtidig viser en undersøgelse fra Beskæftigelsesregion Hovedstanden og Sjælland fra 2010 at beskæftigelsesgraden for færdiguddannede inden for DM s primære uddannelsesmæssige område er relativ stor. Det er derfor en myte, at videregående uddannelser ikke er tilstrækkelige relevante, og deres arbejdsmarkedsmæssige relevans derfor kræves særskilt dokumenteret via stadigt stigende krav fra eksterne myndigheder i form af Akkrediteringsråd, Evalueringsinstitut og aftagerpaneler med konkret beslutningskompetence. Disse medfører blot forøgede krav om

3 dokumentation og rapportering, hvilket i sidste ende ikke kan finansieres fra andre steder end bevillingerne til uddannelserne, hvorved de økonomiske ressourcer, der er til rådighed for uddannelserne, udhules. Uddannelser er en samfundsmæssig investering, som skal være offentligt finansieret I ovenstående analyse fra AE-rådet påvises det som nævnt, at alle videregående uddannelser giver et stort samfundsmæssigt afkast uanset uddannelsesretning. Samfundet får med andre ord en god forrentning af sine investeringer i alle former for videregående uddannelser. Derfor skal uddannelse på alle niveauer finansieres af samfundet via skatten og ikke af de enkelte studerende, begrundet i de personlige fordele, der i sagens natur også ligger for den enkelte i at tage en videregående uddannelse. Men den samfundsmæssige fordel er væsentligt større specielt i et land som Danmark med en minimal forskel i livsløn for videregående uddannede i forhold til borgere uden videregående uddannelse. Studerende og deres familier skal derfor ikke pålægges en ekstra beskatning i form af individuel brugerbetaling af videregående uddannelse. Enhver kendt form for lånefinansieringsordninger af individuel brugerbetaling viser sig at være en større ulempe for økonomisk mindrebemidlede end for familier med større økonomisk formåen med andre ord vil indførelsen af lånebaserede finansieringssystemer i realiteten betyde indførelse af et regressivt beskatningssystem, hvor de laveste indkomster bærer den største byrde. Indførelse af studenterbetaling medfører kommercialisering af uddannelserne Alle erfaringer fra udlandet viser, at indførelse (og forhøjelse) af den individuelle studenterbetaling medfører et ændret syn på de studerende til at blive kunder i en virksomhed i stedet for at være studerende med det primære formål at uddanne sig til samfundets fremtidige behov. Denne ændring har i mange tilfælde medført opkomsten af udbydere af videregående uddannelser med en meget lav kvalitet for at sikre, at alle kunderne kan fuldføre deres forløb og få det diplom, som de har betalt for uanset om de lever op til rimelige kvalitetsstandarder inden for det pågældende område. Samtidig kan man konstatere en tilskyndelse på institutionerne (selv seriøse institutioner med et rimeligt kvalitetsniveau) til at koncentrere deres uddannelsesudbud om områder, hvor der er størst mulighed for at tiltrække mange betalingsvillige kunder. Det bliver således den øjeblikkelige markedsefterspørgsel frem for en mere langsigtet og kvalitativ vurdering, som kommer til at styre udbuddet af uddannelser. Og der er desværre talrige eksempler på, at markedskræfterne ikke har kunnet forudse en udvikling, som på få år har ændret relevansen af et uddannelsesområde. Et tydeligt eksempel er udviklingen i Kina og Sydøstasien, som på få år har ændret studier i disse områder fra at være lukningstruede på grund af meget lille søgning og en begrænset samfundsmæssig direkte relevans til at være meget søgte og højrelevante for fremtidige eksportmuligheder m.v. En øget kommercialisering og markedsstyring af uddannelserne vil således risikere at underminere områder, som efterfølgende viser sig at være uhyre relevante. Indførelse af individuel studenterbetaling og en ændring af studerendes rolle til kunder vil styrke denne forkerte udvikling.

4 Statens Uddannelsesstøtte skal være af en sådan størrelse, at de studerende kan leve af den og ikke starter deres arbejdsliv med studiegæld I forlængelse af modstanden mod kommercialisering og studenterbetaling samt i forlængelse af de videregående uddannelsers samfundsmæssige betydning, skal studerende have mulighed for at koncentrere sig om at studere og ikke være helt afhængige af enten lån eller erhvervsarbejde ved siden af studierne. Uddannelse er en samfundsmæssig investering og derfor er studiestøtte under hele studiet og af en størrelse til at leve af, en forudsætning for at kunne tiltrække en så stor del af en ungdomsårgang også fra ikke-akademiske baggrunde som muligt. Relevant erhvervsarbejde kan give nogle erfaringer, som kan være til gavn i en senere jobsøgning, men de studerende skal ikke presses ud i at tage arbejde ved siden af studierne i et omfang, som reelt begrænser deres muligheder for at studere i det forudsatte omfang. DM er enig i målsætningen om, at mindst 50% af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse. Dette kræver, at både den generelle uddannelsespolitik, de økonomiske støttemuligheder og tilrettelæggelsen af undervisningen på de enkelte institutioner tager højde for, at en voksende andel af de studerende nødvendigvis må komme fra familier med en anden social baggrund end akademisk, hvis målet skal nås. Udsigten til en stor studiegæld efter endt uddannelse vil erfaringsmæssigt afholde mange unge fra ikke-akademiske baggrunde fra at søge en videregående uddannelse og yderligere vil afbetaling på en høj gæld være et urimeligt indhug i startlønnen for nyuddannede akademikere. Krav om at studerende skal gennemføre studiet på kortest mulig tid indebærer snarere en risiko for kvalitetsfald end at samfundet får færdiguddannede med tilstrækkelige kvalifikationer Det er en meget væsentlig del af den førte uddannelsespolitik, at så mange studerende som muligt skal gennemføre studierne på normeret tid. Både bredt i folketinget og blandt diverse interesseorganisationer, er den dominerende holdning, at overskridelser af de normerede studietider udgør et samfundsmæssigt tab. I de seneste år er en del af taxametersystemet lagt om til at give uddannelsesinstitutionerne direkte økonomiske incitamenter i form af færdiggørelsestaxametre til at presse de studerende til at færdiggøre deres studier inden for normeret tid eller kun med en ubetydelig overskridelse. Men undersøgelser viser, at overgangen mellem studier og arbejdsmarkedet er betydeligt lettere for færdiguddannede med relevant erhvervserfaring end for studerende, som har satset entydigt på at gennemføre på normeret tid. Langsigtet er der derfor større risiko for et samfundsmæssigt tab ved at kræve hurtigere gennemførelse. Samtidig vil der også være en risiko for, at udviklingen af de generelle akademiske kvalifikationer underprioriteres, når både institutionerne og de studerende sættes under pres for at gennemføre på kortest mulig tid. Endelig vil krav om hurtigere gennemførelse også risikere at medvirke til et højere frafald blandt studerende fra ikke-akademiske baggrunde, og vil derfor modvirke målet om at 50 % af en årgang skal gennemføre en videregående uddannelse. Internationalisering og mobilitet Et meget dominerende træk ved den danske og for så vidt den europæiske uddannelsespolitik er i disse år at gøre uddannelserne mere konkurrencedygtige på det globale uddannelsesmarked. I flere lande og

5 verdensdele udgør omsætningen inden for de videregående uddannelser en meget stor og kraftigt voksende del af bruttonationalproduktet. Selv i Danmark, som ikke har et direkte markedsincitament via studenterbetalingen for uddannelserne, handler mange uddannelsespolitiske initiativer om at tiltrække udenlandske studerende og lærere/forskere til de danske uddannelsesinstitutioner. Dette medfører, at en øget del af undervisningen skal foregå på et sprog, som udlændige kan forstå primært engelsk. Undervisning på et fremmesprog kræver en stor indsats for sproglig efteruddannelse af lærerne for at undgå risiko for kvalitetsfald som følge af sproglige problemer. Samtidig må det ikke medføre, at dansk forsvinder som undervisningssprog. En sådan parallelsproglighed koster også øgede ressourcer, som bevillingerne til uddannelserne må være tilstrækkelige til at dække. Desuden må studierne tilrettelægges sådan, at et studieophold i udlandet kan passe naturligt ind i undervisningen og ses som en studiemæssig fordel. De ansattes mobilitetsmuligheder, har også stor betydning for udviklingen af undervisningens kvalitet. Mobilitet medfører dels, at læreren får ny inspiration (både hvad angår indhold i og tilrettelæggelse af undervisningen). Men de ansattes mobilitet er også med til at understøtte de studerendes mobilitet via kendskab til relevante institutioner og kolleger i andre lande. Derfor skal de ansattes mobilitetsmuligheder understøttes og udbygges, men for at være attraktivt må arbejdsgiveren sikre mulighed for at vende tilbage og der må arbejdes for internationale konventioner, som kan sikre international anerkendelse af de ansattes professionelle kvalifikationer. Uddannelsesfinansiering DM bakker op bag et aktivitetsbaseret finansieringssystem. Taxametersystemet er ikke i sig selv en ulempe. Men der vil altid være et grundlæggende finansieringsbehov ved at drive en institution, som ikke kan reguleres med aktiviteten. Taxametersystemet må derfor suppleres med en grundbevilling og desuden er en udvikling af systemet nødvendig. For det første skal taksterne reelt dækker de samlede udgifter ved uddannelserne, så der ikke skal tages ressourcer fra andre kilder for at dække en underfinansiering af undervisningsområdet. For det andet skal al undervisningsaktivitet være omfattet. Det betyder f.eks. at den rene output basering, som på universiteterne medfører, at studerende, som følger undervisningen, men ikke består deres eksamen, ikke udløser en bevilling og i realiteten har været omkostningsløse at undervise hvilket i sagens natur ikke er i overensstemmelse med virkeligheden (snarere tværtimod). Desuden er det nuværende system alt for påvirkeligt at tilfældige fluktuationer i søgningsmønstret, så en tilpasning over en årrække vil forbedre planlægningsmulighederne og aktivitetstilpasningerne i stedet for det nuværende systems øjeblikkelige tilpasning, som kan medføre afskedigelser og manglede muligheder for at vende tilbage til den tidligere aktivitet, hvis studentersøgning stiger kort efter. Taxametersystemet til kunne fungere som finansieringsmodel med en reform, som indfører en grundbevilling, som ikke er aktivitetsafhængig bringer taksterne i overensstemmelse med de reelle udgifter finansierer al undervisningsaktivitet indfører en model for udjævning af udsving over en årrække

6 Grundbevillingen vil også medføre en økonomisk beskyttelse af de fagområder, som i en given situation ikke har en stor studentersøgning, men som har en kulturbærende funktion eller på anden måde indgår i et universitets forpligtelse til at kunne opfylde det samfundsmæssige behov for viden inden for en meget bred vifte af fag og områder. En aktivitetsuafhængig grundbevilling er således medvirkende til at reducere de faglige og indholdsmæssige ulemper, som et mere markedsorienteret, aktivitetsafhængigt finansieringssystem uomgængeligt vil medføre. Kønsmæssige forskelle i studierne og i overgangen til arbejdsmarkedet En af de vigtigste nøgler til fremtidens velstand og velfærd er et højt vidensniveau for både kvinder og mænd gennem sikring af kvinders karrieremuligheder på universiteterne og i professionshøjskolerne samt fastholdelse af unge mænd i uddannelsessystemet. Men det kræver et intensivt arbejde med at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked og uddannelsesvalg. Der kræves særskilt fokus på udfordringerne omkring unge mænds frafald i uddannelsessystemet og unge kvinders ringere karrieremuligheder i forhold til mænd. Selv om opgaven med at fastholde drenge og unge mænd i uddannelsessystemet ikke alene er en opgave for de videregående uddannelsesinstitutioner, har disse også en vigtig rolle at spille i forhold til at tiltrække og fastholde mandlige studerende. For kvindernes vedkommende er målsætningen om, at 50 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse opnået for flere år siden det er den mandlige del af ungdomsårgangene, som mangler for at den samlede målsætning kan nås. Det er uddannelsesinstitutionernes primære opgave at levere undervisning på et fortsat højt niveau og ikke at bedrive arbejdsformidling for deres færdiguddannede. Den høje kvalitet er en forudsætning for, at de færdiguddannede kan få et arbejde efter endt uddannelse. Men institutionerne har en egen rolle at spille dels i forhold til at oplyse de studerende om deres erhvervsmuligheder og dels ved at oplyse kommende arbejdsgivere om hvilke kompetencer de går glip af ved at undlade at ansætte en akademiker. Afslutning Afslutningsvist skal det slås fast, at en høj kvalitet på alle niveauer i uddannelsessystemet med et naturligt særligt fokus på de videregående uddannelser er DM s primære uddannelsespolitiske målsætning. Det kræver, at arbejdsvilkårene er tilstrækkeligt attraktive til at kunne tiltrække og bibeholde kvalificerede ansatte i lærer/forsker professionen. Samtidig kræver det også studerende, som har økonomisk og social mulighed for at studere deres fagområde og som ikke ser sig selv og anses af omgivelserne som kunder i en butik, som anskaffer sig et produkt, som de ikke selv har en afgørende indflydelse på udformningen af. Med hen blik på at ændre på den stadigt meget skæve fordeling mellem kønnene blandt det videnskabelige personale specielt på universiteterne er det vigtigt at gøre karrierevejene i starten mere attraktive, så fraværsperioder pga. barsel og forældreorlov i forskeruddannelserne ikke er hindrende for reelle karrieremuligheder for unge mænd og kvinder. DM s uddannelses- og studenterpolitik bygger således på en grundlæggende antagelse om en meget tæt sammenhæng mellem de ansatte læreres vilkår og de studerendes vilkår for at deltage i og få et positivt udbytte af deres uddannelse. Lærere og studerende har en fælles interesse i at få genskabt et

7 ledelsessystem, som bygger på medbestemmelse fra de grupper, som har en professionel indsigt og/eller som er direkte involveret og berørt frem for eksterne interessegrupper, som kun har et meget perifert kendskab til virkeligheden på en videregående uddannelsesinstitution. Endelig bør der også være en snæver sammenhæng mellem videregående uddannelser og forskning, således at det kan sikres, at undervisningen altid bygger på den seneste og mest opdaterede viden inden for det pågældende område. Den forskningspolitik, som denne holdning resulterer i, vil blive behandlet i et særskilt notat om forskningspolitik.

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Akkreditering - hvorfor og hvordan? Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering af nyt udbud. Journalnummer: 2008-506/MA og 2009-105/LLA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge ved Professionshøjskolen University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud Journalnummer: 2008-506/MA

Læs mere

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar.

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar. Bilag 7 Modtager(e): Kopi: Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske

Læs mere

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur De nyuddannede på arbejdsmarkedet En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur Ledernes Hovedorganisation Moment Oktober 2006 1 Indledning...2 Sammenfatning...2

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Nordjyllands Erhvervsakademi Att.: Uddannelseschef John Ejdrup Sendt pr. e-mail: jle@noea.dk noea@noea.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Tendensen med et svagt fald fra september til december er foreløbig afløst af et stabilt antal i første kvartal i år.

Tendensen med et svagt fald fra september til december er foreløbig afløst af et stabilt antal i første kvartal i år. Notat fra DM til Folketingets arbejdsmarkeds- og finansordførere: De offentlige investeringer bør øges for at modvirke den aktuelle finanskrise Indtil i dag er antallet af ledige medlemmer af Magistrenes

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i softwareudvikling ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-493/MSN DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring. Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Udbud af professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Læs mere

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER OG DETS PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Symposium om universitetspolitik og universitetspædagogik g DUNK 2011 Palle Rasmussen Aalborg Universitet UNIVERSITETSPOLITIK

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse

Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Niels Brock Att.: Konsulent Dan Holt Jensen Sendt pr. mail: dje@brock.dk brock@brock.dk Akkreditering af nyt udbud af eksisterende diplomuddannelse i ledelse Akkrediteringsrådet

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende Administration og udbud af valgfag modul 13 Administration og udbud af valgfag på ne modul 13 sker på den enkelte professionshøjskole

Læs mere

Professionshøjskolen Via University College Att.: Mette Lyager. Sendt pr. e-mail: ml@viauc.dk viauc@viauc.dk

Professionshøjskolen Via University College Att.: Mette Lyager. Sendt pr. e-mail: ml@viauc.dk viauc@viauc.dk ACE Denmark Professionshøjskolen Via Att.: Mette Lyager Sendt pr. e-mail: ml@viauc.dk viauc@viauc.dk Akkreditering af nyt udbud af uddannelse til professionsbachelor i offentlig administration Akkrediteringsrådet

Læs mere

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010

Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Beskæftigelsesrapport Music Management-uddannelsen på Rytmisk Musikkonservatorium 2010 Hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt bachelorer fra Music Management-uddannelsen dimitteret i perioden

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

AC - Sekretariatet. Brugerbetaling på uddannelser, pro et contra. Den 5. maj 2010 BBA Sagsnr. 201000269

AC - Sekretariatet. Brugerbetaling på uddannelser, pro et contra. Den 5. maj 2010 BBA Sagsnr. 201000269 AC - Sekretariatet Den 5. maj 2010 BBA Sagsnr. 201000269 Brugerbetaling på uddannelser, pro et contra Det danske gratisprincip for uddannelser udfordres fra forskellig side, men fortalerne for brugerbetaling

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk. Udkast til afslag på godkendelse

UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk. Udkast til afslag på godkendelse UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af UC Syddanmarks ansøgning om godkendelse af nyt udbud,

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Udbud af diplomuddannelse i vurdering ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Akkreditering af udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2009-0087/KJE DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Pixibog for ph.d. studerende

Pixibog for ph.d. studerende Pixibog for ph.d. studerende Indhold Introduktion Om ph.d. uddannelsen Ph.d. skoler/ vejledning på universiteterne Ph.d. opstart Lovgivning Ansættelse Løn Ferieregler Barselsregler Referencehåndteringsprogrammer

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 26. juni 2013

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 26. juni 2013 Lovtidende A 2013 Udgivet den 26. juni 2013 24. juni 2013. Nr. 745. Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser I medfør af 8,

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.

Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen og Niels Brock (Copenhagen Business Academy) Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af nyt

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Uddannelse og innovation

Uddannelse og innovation Uddannelse og innovation Om denne folder // Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har

Læs mere

Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen

Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen Uddannelse til Professionsbachelor i eksport og teknologi ved TietgenSkolen Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-569/CW, RKP DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Uddannelse til Professionsbachelor

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk

Hotel- og Restaurantskolen. Att.: Marianne Juul Jensen. Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Hotel- og Restaurantskolen Att.: Marianne Juul Jensen Sendt pr. e-mail: mjj@hrs.dk org@brock.dk Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i International

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Jordemødres løn og status: Udfordringer og strategier

Jordemødres løn og status: Udfordringer og strategier Jordemødres løn og status: Udfordringer og strategier v/ Thomas Nørby Dahl Jordemoderforeningen, Nyborg Strand 2007 Jordemødre i dag (Kilde: Casa Oktober 2006) Stærkt utilfredse med de arbejdsbetingelser

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi ved Erhvervsakademi Midtjylland Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer 2008-536/JBH DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Bilag B Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Uddannelsesprogrammer og fri kombination af kurser i Sverige I 1993 afskaffedes det såkaldte linjesystem i Sverige. Universiteter og högskoler fik herefter

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007

Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 Videregående visioner - Politikpapir godkendt oktober 2007 - de studerendes bud på fremtidens uddannelser Vi er som studerende på vej mod en ny verden. En verden, hvor information, viden og uddannelse

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning,

Læs mere

ACE Denmark - en faglig operatør

ACE Denmark - en faglig operatør Læs om hvordan ACE Denmark styrker kvaliteten på de danske universitetsuddannelser. ACE Denmark - den faglige operatør Side 2 ACE Denmark har til huse i det gamle universitetskvarter i hjertet af København.

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Hvad skal der til for at skabe et nødvendigt kvalitetsløft i universitetsuddannelserne?

Hvad skal der til for at skabe et nødvendigt kvalitetsløft i universitetsuddannelserne? Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 28. maj 2009 BBA Sagsnr: 200900194 Indsatskatalog for kvalitetsløft i uddannelserne Hvad skal der til for at skabe et nødvendigt kvalitetsløft i universitetsuddannelserne?

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Dato: 18. maj 2015 Brevid: 2512790 UDKAST Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Indledning Region Sjælland er en samfundsansvarlig region, som vil påtage sig et ansvar. Region

Læs mere

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner vedtaget af Folketinget i dag! Kvalitetssikring af videregående

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere