DM s uddannelses- og studenterpolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DM s uddannelses- og studenterpolitik"

Transkript

1 DM s uddannelses- og studenterpolitik Indledning DM har mange medlemmer, som er ansat som undervisere på en lang række forskelligartede uddannelsesinstitutioner med den dominerende hovedvægt inden for de videregående uddannelser. Desuden har foreningen også mange studentermedlemmer. Disse to grupper er i sagens natur de direkte berørte af DM s uddannelses- og studenterpolitik, men da universitetsuddannelserne udgør grundlaget for tilknytningen til arbejdsmarkedet for langt den overvejende majoritet af DM s medlemmer, er uddannelsespolitik et anliggende, som også er relevant at forholde sig til på et generelt niveau. Hovedprincippet for DM s uddannelsespolitik er, at uddannelserne skal have en så høj kvalitet som muligt. Et stadigt højt kvalitetsniveau er en afgørende faktor for de studerendes udbytte af uddannelsen, for de færdiguddannedes muligheder for at finde beskæftigelse og for de ansatte læreres muligheder for at bibeholde og udvikle et fagligt udfordrende arbejde. Som på alle andre arbejdspladser gælder det derfor grundlæggende om, at uddannelsesinstitutionerne kan tilvejebringe attraktive løn og ansættelsesvilkår, som kan tiltrække og bibeholde højt kvalificerede lærere. Herunder skal der være gode muligheder for faglig og professionel fornyelse og udvikling. Ovenstående betyder, at der til stadighed skal tilføres tilstrækkelige ressourcer til, at den høje kvalitet kan opretholdes. Da samfundet generelt får et stort positivt afkast af sine investeringer i uddannelse og uddannelse vil spille en voksende rolle i udviklingen af vidensamfundet, skal uddannelser på alle niveauer finansieres af samfundet og ikke ved brugerbetaling fra den enkelte studerende. Samfundsmæssig finansiering vil også modvirke kommercialiseringen af uddannelserne. På denne baggrund fastlægger DM følgende uddannelses- og studenterpolitik, som foreningens sektorer og sektioner nærmere vil kunne præcisere i lyset af det særlige perspektiv, som den enkelte sektor m.v. har. Høj kvalitet hænger sammen med de ansattes professionelle vurderinger og deres medbestemmelse om uddannelsernes indhold Uddannelsespolitikken i Danmark har siden 1999 været meget domineret af dels det europæiske samarbejde om Bologna-processen og dels af eksterne interessenters forøgede indflydelse på uddannelserne med den konsekvens, at der er sket en reduktion af ansattes og studerendes muligheder for at udøve indflydelse på udviklingen af uddannelserne. Bologna-processen har medført en helt ny måde at definere videregående uddannelser på. Hvor en uddannelse tidligere var defineret ved sin længde og et overordnet indhold, er den nu defineret ved hvilket læringsudbytte den færdiguddannede har ved hvert trin i uddannelsen. Der er således defineret et læringsudbytte og en kompetenceprofil for hvert trin af de videregående uddannelser: (professions)bachelor, kandidat og phd. Endvidere er der også i den danske kvalifikationsnøgle beskrevet

2 kvalifikationsniveauer og læringsudbytte for diplom- og masteruddannelserne med henblik på institutionernes aktiviteter inden for videre- og efteruddannelse. Hvor positivt det end måtte lyde, har dette mange steder ført til, at ledelser, eksterne interessenter, evaluerings- og akkrediteringsinstitutioner samt ministeriet har fået mere indflydelse overfor den konkrete tilrettelæggelse og indhold af studierne og dermed er de ansattes og de studerendes indflydelse reduceret både på den samlede uddannelse og på den konkrete undervisning. I denne sammenhæng er kravet om øjeblikkelig relevans af uddannelsen på arbejdsmarkedet blevet styrket specielt i forbindelse med Akkrediteringsprocessen. Men da arbejdsmarkedet er i konstant udvikling og behovene skiftet inden for den årrække, som det tager at uddanne både en bachelor og en kandidat, vil en alt for snæver målretning til de øjeblikkelige behov på arbejdsmarkedet medføre risiko for beskæftigelsesproblemer på længere sigt, når behovene på arbejdsmarkedet er ændret. Bevarelse af en høj kvalitet og et indhold i uddannelserne, som lægger vægt på brede akademiske kompetencer og dermed den bredest mulige anvendelighed på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse er derfor af afgørende betydning, og de sikres bedst ved at lægge de ansattes professionelle vurderinger i samarbejde med de studerende til grund for planlægningen af uddannelserne og basere beslutningerne på de ansattes og de studerendes medbestemmelse. En kortsigtet eksterne interesse i meget målrettet kunnen vil risikere at medføre beskæftigelsesmæssige problemer, når den konkrete kvalifikation ikke længere efterspørges på arbejdsmarkedet i samme omfang. Høj kvalitet sikres gennem sammenhæng mellem undervisning og forskning Fastansættelse af lærere med forskningsret skal være normen på de lange videregående uddannelsesinstitutioner, og undervisere på universiteter og professionshøjskoler skal have en individuel ret til at deltage i forskning. Denne sammenhæng med den mest aktuelle forskning er en afgørende forudsætning for, at den høje uddannelseskvalitet kan bibeholdes og videreudvikles på alle niveauer af de videregående uddannelser. Den individuelle forskningsfrihed skal sikres gennem lovgivning. Men tilførsel af tilstrækkelige økonomiske ressourcer er en afgørende forudsætning for realisering af lovbestemmelser og der skal afsættes tid til forskning i selvvalgte emner. I den sammenhæng skal undervisernes metodefrihed respekteres. Det betyder også, at studier på professionshøjskolerne skal sikres reel mulighed for at udvikle sig i et samspil med forskning og profession, herunder at professions- og udannelsesdidaktisk forskning skal udbygges. Videregående uddannelser er relevante og har stor samfundsmæssig betydning En analyse fra AE-rådet fra 2009 påviser, at alle videregående uddannelser giver et stort samfundsmæssigt afkast uanset uddannelsesretning. Samtidig viser en undersøgelse fra Beskæftigelsesregion Hovedstanden og Sjælland fra 2010 at beskæftigelsesgraden for færdiguddannede inden for DM s primære uddannelsesmæssige område er relativ stor. Det er derfor en myte, at videregående uddannelser ikke er tilstrækkelige relevante, og deres arbejdsmarkedsmæssige relevans derfor kræves særskilt dokumenteret via stadigt stigende krav fra eksterne myndigheder i form af Akkrediteringsråd, Evalueringsinstitut og aftagerpaneler med konkret beslutningskompetence. Disse medfører blot forøgede krav om

3 dokumentation og rapportering, hvilket i sidste ende ikke kan finansieres fra andre steder end bevillingerne til uddannelserne, hvorved de økonomiske ressourcer, der er til rådighed for uddannelserne, udhules. Uddannelser er en samfundsmæssig investering, som skal være offentligt finansieret I ovenstående analyse fra AE-rådet påvises det som nævnt, at alle videregående uddannelser giver et stort samfundsmæssigt afkast uanset uddannelsesretning. Samfundet får med andre ord en god forrentning af sine investeringer i alle former for videregående uddannelser. Derfor skal uddannelse på alle niveauer finansieres af samfundet via skatten og ikke af de enkelte studerende, begrundet i de personlige fordele, der i sagens natur også ligger for den enkelte i at tage en videregående uddannelse. Men den samfundsmæssige fordel er væsentligt større specielt i et land som Danmark med en minimal forskel i livsløn for videregående uddannede i forhold til borgere uden videregående uddannelse. Studerende og deres familier skal derfor ikke pålægges en ekstra beskatning i form af individuel brugerbetaling af videregående uddannelse. Enhver kendt form for lånefinansieringsordninger af individuel brugerbetaling viser sig at være en større ulempe for økonomisk mindrebemidlede end for familier med større økonomisk formåen med andre ord vil indførelsen af lånebaserede finansieringssystemer i realiteten betyde indførelse af et regressivt beskatningssystem, hvor de laveste indkomster bærer den største byrde. Indførelse af studenterbetaling medfører kommercialisering af uddannelserne Alle erfaringer fra udlandet viser, at indførelse (og forhøjelse) af den individuelle studenterbetaling medfører et ændret syn på de studerende til at blive kunder i en virksomhed i stedet for at være studerende med det primære formål at uddanne sig til samfundets fremtidige behov. Denne ændring har i mange tilfælde medført opkomsten af udbydere af videregående uddannelser med en meget lav kvalitet for at sikre, at alle kunderne kan fuldføre deres forløb og få det diplom, som de har betalt for uanset om de lever op til rimelige kvalitetsstandarder inden for det pågældende område. Samtidig kan man konstatere en tilskyndelse på institutionerne (selv seriøse institutioner med et rimeligt kvalitetsniveau) til at koncentrere deres uddannelsesudbud om områder, hvor der er størst mulighed for at tiltrække mange betalingsvillige kunder. Det bliver således den øjeblikkelige markedsefterspørgsel frem for en mere langsigtet og kvalitativ vurdering, som kommer til at styre udbuddet af uddannelser. Og der er desværre talrige eksempler på, at markedskræfterne ikke har kunnet forudse en udvikling, som på få år har ændret relevansen af et uddannelsesområde. Et tydeligt eksempel er udviklingen i Kina og Sydøstasien, som på få år har ændret studier i disse områder fra at være lukningstruede på grund af meget lille søgning og en begrænset samfundsmæssig direkte relevans til at være meget søgte og højrelevante for fremtidige eksportmuligheder m.v. En øget kommercialisering og markedsstyring af uddannelserne vil således risikere at underminere områder, som efterfølgende viser sig at være uhyre relevante. Indførelse af individuel studenterbetaling og en ændring af studerendes rolle til kunder vil styrke denne forkerte udvikling.

4 Statens Uddannelsesstøtte skal være af en sådan størrelse, at de studerende kan leve af den og ikke starter deres arbejdsliv med studiegæld I forlængelse af modstanden mod kommercialisering og studenterbetaling samt i forlængelse af de videregående uddannelsers samfundsmæssige betydning, skal studerende have mulighed for at koncentrere sig om at studere og ikke være helt afhængige af enten lån eller erhvervsarbejde ved siden af studierne. Uddannelse er en samfundsmæssig investering og derfor er studiestøtte under hele studiet og af en størrelse til at leve af, en forudsætning for at kunne tiltrække en så stor del af en ungdomsårgang også fra ikke-akademiske baggrunde som muligt. Relevant erhvervsarbejde kan give nogle erfaringer, som kan være til gavn i en senere jobsøgning, men de studerende skal ikke presses ud i at tage arbejde ved siden af studierne i et omfang, som reelt begrænser deres muligheder for at studere i det forudsatte omfang. DM er enig i målsætningen om, at mindst 50% af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse. Dette kræver, at både den generelle uddannelsespolitik, de økonomiske støttemuligheder og tilrettelæggelsen af undervisningen på de enkelte institutioner tager højde for, at en voksende andel af de studerende nødvendigvis må komme fra familier med en anden social baggrund end akademisk, hvis målet skal nås. Udsigten til en stor studiegæld efter endt uddannelse vil erfaringsmæssigt afholde mange unge fra ikke-akademiske baggrunde fra at søge en videregående uddannelse og yderligere vil afbetaling på en høj gæld være et urimeligt indhug i startlønnen for nyuddannede akademikere. Krav om at studerende skal gennemføre studiet på kortest mulig tid indebærer snarere en risiko for kvalitetsfald end at samfundet får færdiguddannede med tilstrækkelige kvalifikationer Det er en meget væsentlig del af den førte uddannelsespolitik, at så mange studerende som muligt skal gennemføre studierne på normeret tid. Både bredt i folketinget og blandt diverse interesseorganisationer, er den dominerende holdning, at overskridelser af de normerede studietider udgør et samfundsmæssigt tab. I de seneste år er en del af taxametersystemet lagt om til at give uddannelsesinstitutionerne direkte økonomiske incitamenter i form af færdiggørelsestaxametre til at presse de studerende til at færdiggøre deres studier inden for normeret tid eller kun med en ubetydelig overskridelse. Men undersøgelser viser, at overgangen mellem studier og arbejdsmarkedet er betydeligt lettere for færdiguddannede med relevant erhvervserfaring end for studerende, som har satset entydigt på at gennemføre på normeret tid. Langsigtet er der derfor større risiko for et samfundsmæssigt tab ved at kræve hurtigere gennemførelse. Samtidig vil der også være en risiko for, at udviklingen af de generelle akademiske kvalifikationer underprioriteres, når både institutionerne og de studerende sættes under pres for at gennemføre på kortest mulig tid. Endelig vil krav om hurtigere gennemførelse også risikere at medvirke til et højere frafald blandt studerende fra ikke-akademiske baggrunde, og vil derfor modvirke målet om at 50 % af en årgang skal gennemføre en videregående uddannelse. Internationalisering og mobilitet Et meget dominerende træk ved den danske og for så vidt den europæiske uddannelsespolitik er i disse år at gøre uddannelserne mere konkurrencedygtige på det globale uddannelsesmarked. I flere lande og

5 verdensdele udgør omsætningen inden for de videregående uddannelser en meget stor og kraftigt voksende del af bruttonationalproduktet. Selv i Danmark, som ikke har et direkte markedsincitament via studenterbetalingen for uddannelserne, handler mange uddannelsespolitiske initiativer om at tiltrække udenlandske studerende og lærere/forskere til de danske uddannelsesinstitutioner. Dette medfører, at en øget del af undervisningen skal foregå på et sprog, som udlændige kan forstå primært engelsk. Undervisning på et fremmesprog kræver en stor indsats for sproglig efteruddannelse af lærerne for at undgå risiko for kvalitetsfald som følge af sproglige problemer. Samtidig må det ikke medføre, at dansk forsvinder som undervisningssprog. En sådan parallelsproglighed koster også øgede ressourcer, som bevillingerne til uddannelserne må være tilstrækkelige til at dække. Desuden må studierne tilrettelægges sådan, at et studieophold i udlandet kan passe naturligt ind i undervisningen og ses som en studiemæssig fordel. De ansattes mobilitetsmuligheder, har også stor betydning for udviklingen af undervisningens kvalitet. Mobilitet medfører dels, at læreren får ny inspiration (både hvad angår indhold i og tilrettelæggelse af undervisningen). Men de ansattes mobilitet er også med til at understøtte de studerendes mobilitet via kendskab til relevante institutioner og kolleger i andre lande. Derfor skal de ansattes mobilitetsmuligheder understøttes og udbygges, men for at være attraktivt må arbejdsgiveren sikre mulighed for at vende tilbage og der må arbejdes for internationale konventioner, som kan sikre international anerkendelse af de ansattes professionelle kvalifikationer. Uddannelsesfinansiering DM bakker op bag et aktivitetsbaseret finansieringssystem. Taxametersystemet er ikke i sig selv en ulempe. Men der vil altid være et grundlæggende finansieringsbehov ved at drive en institution, som ikke kan reguleres med aktiviteten. Taxametersystemet må derfor suppleres med en grundbevilling og desuden er en udvikling af systemet nødvendig. For det første skal taksterne reelt dækker de samlede udgifter ved uddannelserne, så der ikke skal tages ressourcer fra andre kilder for at dække en underfinansiering af undervisningsområdet. For det andet skal al undervisningsaktivitet være omfattet. Det betyder f.eks. at den rene output basering, som på universiteterne medfører, at studerende, som følger undervisningen, men ikke består deres eksamen, ikke udløser en bevilling og i realiteten har været omkostningsløse at undervise hvilket i sagens natur ikke er i overensstemmelse med virkeligheden (snarere tværtimod). Desuden er det nuværende system alt for påvirkeligt at tilfældige fluktuationer i søgningsmønstret, så en tilpasning over en årrække vil forbedre planlægningsmulighederne og aktivitetstilpasningerne i stedet for det nuværende systems øjeblikkelige tilpasning, som kan medføre afskedigelser og manglede muligheder for at vende tilbage til den tidligere aktivitet, hvis studentersøgning stiger kort efter. Taxametersystemet til kunne fungere som finansieringsmodel med en reform, som indfører en grundbevilling, som ikke er aktivitetsafhængig bringer taksterne i overensstemmelse med de reelle udgifter finansierer al undervisningsaktivitet indfører en model for udjævning af udsving over en årrække

6 Grundbevillingen vil også medføre en økonomisk beskyttelse af de fagområder, som i en given situation ikke har en stor studentersøgning, men som har en kulturbærende funktion eller på anden måde indgår i et universitets forpligtelse til at kunne opfylde det samfundsmæssige behov for viden inden for en meget bred vifte af fag og områder. En aktivitetsuafhængig grundbevilling er således medvirkende til at reducere de faglige og indholdsmæssige ulemper, som et mere markedsorienteret, aktivitetsafhængigt finansieringssystem uomgængeligt vil medføre. Kønsmæssige forskelle i studierne og i overgangen til arbejdsmarkedet En af de vigtigste nøgler til fremtidens velstand og velfærd er et højt vidensniveau for både kvinder og mænd gennem sikring af kvinders karrieremuligheder på universiteterne og i professionshøjskolerne samt fastholdelse af unge mænd i uddannelsessystemet. Men det kræver et intensivt arbejde med at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked og uddannelsesvalg. Der kræves særskilt fokus på udfordringerne omkring unge mænds frafald i uddannelsessystemet og unge kvinders ringere karrieremuligheder i forhold til mænd. Selv om opgaven med at fastholde drenge og unge mænd i uddannelsessystemet ikke alene er en opgave for de videregående uddannelsesinstitutioner, har disse også en vigtig rolle at spille i forhold til at tiltrække og fastholde mandlige studerende. For kvindernes vedkommende er målsætningen om, at 50 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse opnået for flere år siden det er den mandlige del af ungdomsårgangene, som mangler for at den samlede målsætning kan nås. Det er uddannelsesinstitutionernes primære opgave at levere undervisning på et fortsat højt niveau og ikke at bedrive arbejdsformidling for deres færdiguddannede. Den høje kvalitet er en forudsætning for, at de færdiguddannede kan få et arbejde efter endt uddannelse. Men institutionerne har en egen rolle at spille dels i forhold til at oplyse de studerende om deres erhvervsmuligheder og dels ved at oplyse kommende arbejdsgivere om hvilke kompetencer de går glip af ved at undlade at ansætte en akademiker. Afslutning Afslutningsvist skal det slås fast, at en høj kvalitet på alle niveauer i uddannelsessystemet med et naturligt særligt fokus på de videregående uddannelser er DM s primære uddannelsespolitiske målsætning. Det kræver, at arbejdsvilkårene er tilstrækkeligt attraktive til at kunne tiltrække og bibeholde kvalificerede ansatte i lærer/forsker professionen. Samtidig kræver det også studerende, som har økonomisk og social mulighed for at studere deres fagområde og som ikke ser sig selv og anses af omgivelserne som kunder i en butik, som anskaffer sig et produkt, som de ikke selv har en afgørende indflydelse på udformningen af. Med hen blik på at ændre på den stadigt meget skæve fordeling mellem kønnene blandt det videnskabelige personale specielt på universiteterne er det vigtigt at gøre karrierevejene i starten mere attraktive, så fraværsperioder pga. barsel og forældreorlov i forskeruddannelserne ikke er hindrende for reelle karrieremuligheder for unge mænd og kvinder. DM s uddannelses- og studenterpolitik bygger således på en grundlæggende antagelse om en meget tæt sammenhæng mellem de ansatte læreres vilkår og de studerendes vilkår for at deltage i og få et positivt udbytte af deres uddannelse. Lærere og studerende har en fælles interesse i at få genskabt et

7 ledelsessystem, som bygger på medbestemmelse fra de grupper, som har en professionel indsigt og/eller som er direkte involveret og berørt frem for eksterne interessegrupper, som kun har et meget perifert kendskab til virkeligheden på en videregående uddannelsesinstitution. Endelig bør der også være en snæver sammenhæng mellem videregående uddannelser og forskning, således at det kan sikres, at undervisningen altid bygger på den seneste og mest opdaterede viden inden for det pågældende område. Den forskningspolitik, som denne holdning resulterer i, vil blive behandlet i et særskilt notat om forskningspolitik.

Principprogram 2012-2014

Principprogram 2012-2014 Principprogram 2012-2014 DM s PRINCIPPER: Alle medlemmer skal have uddannelsesmæssigt relevant beskæftigelse Livslønnen for både offentligt og privatansatte medlemmer skal afspejle de erhvervede akademiske

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

JA s uddannelsespolitik

JA s uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken

Læs mere

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Procesbeskrivelse og læsevejledning Op til afholdelsen af DM s kongres har der været mulighed for at fremsende ændringsforslag til det forslag til

Læs mere

DMs repræsentantskabsmøde den 12.11.2008 Principprogram 2009-2011

DMs repræsentantskabsmøde den 12.11.2008 Principprogram 2009-2011 DMs repræsentantskabsmøde den 12.11.2008 Principprogram 2009-2011 side 1 af 10 DM s PRINCIPPER: Alle medlemmer skal have uddannelsesmæssig relevant beskæftigelse. Livslønnen for både offentligt og privatansatte

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms

Læs mere

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET [TITLE WITH CAPITAL LETTERS] UDDANNELSE -VEJEN TIL VÆKST Uddannelser og vækst Dagens tema: Hvordan kan uddannelser bidrage til øget vækst? Regeringens svar: Hurtigere og højere Udgangspunktet: Uddannelsesniveau,

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER DM (Dansk Magisterforening) er den faglige organisation, der bredest repræsenterer undervisere både på universiteterne og professionshøjskolerne. Derudover har DM

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Eliteuddannelse i Danmark

Eliteuddannelse i Danmark Eliteuddannelse i Danmark - Politikpapir vedtaget i Uddannelsespolitisk udvalg, november 2008 I april 2006 kom begrebet eliteuddannelse på den politiske dagsorden, da regeringen præsenterede sin globaliseringsstrategi.

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

Klare rammer, bedre balance

Klare rammer, bedre balance Klare rammer, bedre balance Regeringen prioriterer uddannelse højt. I 2016 investerede vi mere end 13 milliarder kroner i de videregående uddannelser. Det er en god investering, fordi de videregående uddannelser

Læs mere

KVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE

KVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 KVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE Vi studerende oplever i vores hverdag

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

Høringssvar vedrørende justering af tilskudsprincip i forhold til international studentermobilitet

Høringssvar vedrørende justering af tilskudsprincip i forhold til international studentermobilitet Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade 43 1260 København K 26. august 2013 Høringssvar vedrørende justering af tilskudsprincip i forhold til international studentermobilitet Danske

Læs mere

Dokumentsamling til behandling af DM s arbejdsprogram

Dokumentsamling til behandling af DM s arbejdsprogram Dokumentsamling til behandling af DM s arbejdsprogram 2017-2019 Procesbeskrivelse og læsevejledning Op til afholdelsen af DM s kongres har der været mulighed for at fremsende ændringsforslag til det arbejdsprogram,

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008

Læs mere

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Nyt fra Uddannelsesministeriet Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem Redegørelse om større sammenhæng i det videregående Oplæg ved Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Større sammenhæng i det videregående Regeringen fremlagde i april 2012 en redegørelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Notat om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler

Notat om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler Notat om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Indledende bemærkninger Revisionen af stillingsstrukturen er sket inden

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering.

FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering. 12-0237 - ERSC - 29.10.2012 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering. Lovforslaget om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES

Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES mio. kr. Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i 2017-3 CASES Regeringen har i sit finanslovsudspil fastholdt og videreført omprioriteringsbidraget i 2017-20, hvilket betyder en besparelse

Læs mere

Akkreditering - hvorfor og hvordan?

Akkreditering - hvorfor og hvordan? Læs om ekstern kvalitetssikring af uddannelser på universiteterne i Danmark. Akkreditering anno 2012 Side 2 Danske universitetsuddannelser skal være i verdensklasse. Danmark skal kunne imødekomme kravet

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Formand for kontaktudvalget for diplomuddannelser Formand for fællesudvalget for de pædagogiske diplomuddannelser Akkrediteringsansøgninger,

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til 2011/1 LSF 23 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark

Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark Jacob Holme, NOKUTs fagskolekonferanse 2015 Det danske videregående uddannelsessystem Erhvervsakademiuddannelse

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Mål og initiativer besluttet på politisk topmøde mellem KL, Danske Regioner, FTF, LO og Danske Professionshøjskoler D. 7. januar 2015 STÆRKE UDDANNELSES-

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K. 6.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K. 6. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K 6. juni 2013 Pr. e-mail: ui@ui.dk C.c.: Udvalget for Forskning, Innovation

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West

Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Udbud af profilforløb i human resources ved CPH West Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-576/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af profilforløb i human resources ved CPH

Læs mere

and.merc. ud. deltid Statsautoriseret revisor Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet Akkrediteringsrådet

and.merc. ud. deltid Statsautoriseret revisor Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet Akkrediteringsrådet and.merc. ud. deltid Statsautoriseret revisor Akkrediteringsrådet Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet 2 Se perspektivet og detaljen Cand.merc.aud. deltid er uddannelsen for dig, der

Læs mere

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER

BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER BLIV SÅ FÆRDIG! DET POLITISKE PRES FOR KORTERE STUDIETIDER OG DETS PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER Symposium om universitetspolitik og universitetspædagogik g DUNK 2011 Palle Rasmussen Aalborg Universitet UNIVERSITETSPOLITIK

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Internationalisering af universitetsuddannelserne

Internationalisering af universitetsuddannelserne Internationalisering af universitetsuddannelserne ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i offentlig administration ved Professionshøjskolen Sjælland University College

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i offentlig administration ved Professionshøjskolen Sjælland University College Udbud af uddannelse til professionsbachelor i offentlig administration ved Professionshøjskolen Sjælland University College Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Journalnummer: 2009-92/MSN

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013

Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013 Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013 Præambel Regeringen vedtog den 18. april 2013 SU-reformen kaldet Bedre gennem uddannelserne. I dette dokument vil vi forholde os til reformen i sin

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Strategi 2020 Syddansk Universitet

Strategi 2020 Syddansk Universitet Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 - Højere kvalitet, lavere dimittendledighed. Uddannelser for alle. FSR danske revisorer er enig med regeringen i at få reformeret taxametersystemet

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Kommissorium for udredning om scenekunstuddannelserne i Danmark

Kommissorium for udredning om scenekunstuddannelserne i Danmark Kommissorium for udredning om scenekunstuddannelserne i Danmark 12. februar 2012 Politisk udgangspunkt Udviklingen af Kulturministeriets uddannelser skal ske i overensstemmelse med regeringens ambition

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende Administration og udbud af valgfag modul 13 Administration og udbud af valgfag på ne modul 13 sker på den enkelte professionshøjskole

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole

Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Udbud af diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur til børn og unge ved University College Sjælland og Odsherred Teaterskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer:2008-506/MA

Læs mere

Notat fra DM om øgede offentlige investeringer som afhjælpning af den aktuelle finansielle krise.

Notat fra DM om øgede offentlige investeringer som afhjælpning af den aktuelle finansielle krise. Notat fra DM om øgede offentlige investeringer som afhjælpning af den aktuelle finansielle krise. Indtil i dag har der heldigvis ikke været en dramatisk forøgelse af antallet af ledige medlemmer af Magistrenes

Læs mere

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn:

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn: AC - Sekretariatet Den 12. august 2010 BBA Forslag til nyt kvalitetssikringssystem Akkrediteringssystemet blev indført med virkning fra 2007. I sin korte levetid har det danske akkrediteringssystem allerede

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Notat Resumé af høringssvar vedr. udkast til lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående

Læs mere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere 09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering. UKF 26.02.2013 Pkt. 3 - bilag 2-12-0237 - ERSC - 18.02.2013 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 r ved institutionsakkreditering og prækvalificering. Notatet lægger op til en drøftelse

Læs mere