Forsøg med fællesprøve i kulturfag
|
|
- Pia Møller
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Forsøg med fællesprøve i kulturfag Beskrivelse af det toårige forsøg med fælles prøve i historie, samfundsfag og eventuelt kristendomskundskab i 9. klasse Baggrund og formål Folkeskoleforligskredsen besluttede i november 2014, at der skal igangsættes 12 overordnede initiativer til videreudvikling af folkeskolens prøver. Ét af disse initiativer er forsøg med en fælles prøve i historie, samfundsfag og eventuelt kristendomskundskab i 9. klasse i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Forsøget vil omfatte ca. 100 skoler, hvoraf halvdelen af skolerne laver forsøg med fagkombinationen historie, samfundsfag og kristendomskundskab og den anden halvdel laver forsøg med fagkombinationen historie og samfundsfag. Formålet med forsøget er bl.a. at vurdere, om en eventuel fremtidig styrkelse af det tværfaglige aspekt i folkeskolens 9.-klasseprøver gennem tværfaglige prøver vil være hensigtsmæssigt for denne faggruppe. Forsøgsbeskrivelse Forsøget med en fælles prøve i historie, samfundsfag og eventuelt kristendomskundskab tilrettelægges som projekt- og produktorienterede prøver, hvor eleverne kan vælge at aflægge prøve individuelt eller i grupper á 2-3 elever med individuel bedømmelse. Forberedelsen til prøven finder sted i den sidste del af undervisningen med vejledning fra læreren. Eleverne trækker et emne/tema, som har været behandlet i undervisningen. Eleverne vælger evt. underemner/-temaer og udarbejder problemstillinger samt produkter, der under eksaminationen inddrages i besvarelsen af problemstillingen. Umiddelbart før eksaminationen får eleverne forberedelsestid til at besvare nogle uddybende lærerstillede spørgsmål til deres produkter og problemstillinger. Prøveformen lægger op til en tværfaglig undervisnings- og arbejdsform. Der arbejdes med funktionel tværfaglighed, hvilket vil sige elevens evne til at belyse en tværfaglig problemstilling med inddragelse af relevante faglige mål, stofområder, perspektiver, begreber og metoder fra flere fag. Evaluering Forsøget evalueres i skoleåret 2016/2017. Det vil indgå i evalueringsarbejdet, hvorvidt enkeltfagligheden i tilstrækkelig grad afprøves ved en fælles prøve i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Det vil herunder indgå i evalueringen, hvorvidt alle aspekter af fagfagligheden i tilstrækkelig grad kan afprøves ved en fælles prøve i historie, samfundsfag og kristendomskundskab, således at prøven fortsat sikrer, at der sker en afprøvning af de forskellige kompetenceområder og færdigheds- og vidensmål i de enkelte fag. Det vil endvidere indgå i evalueringen, hvorvidt en fælles prøve kan bidrage til at styrke elevernes faglighed og motivation i denne faggruppe.
2 2 Særligt ift. fællesprøven og elever som er fritaget for kristendomskundskab Det følger af folkeskolelovens 6, stk. 2, at en elev kan fritages for faget kristendomskundskab, hvis forældrene anmoder herom. En klasse, som ønsker at tilmelde sig forsøget med fællesprøven, og som har en eller flere elever, der er fritaget for kristendomskundskab, kan ikke deltage i den udgave af forsøget, hvor alle tre kulturfag er med. Man skal således være opmærksom på dette, inden man tilmelder sig forsøg med fællesprøven. Prøvevejledning I forsøget med den fællesfaglige prøve, er prøveformen prøve med selvvalgt problemstilling, som er bekrevet i den enkeltfaglige prøvevejledning, som findes her: I denne prøvevejledning findes beskrivelser af prøven, generelle retningslinjer, principper for opgivelser, vejledning af eleverne osv. Denne prøvevejledning er gældende vejledning for fællesprøven også. Ligeledes findes der 7 skarpe til læreren i kulturfag, som er 7 punkter, der i kort oversigtsform beskriver, hvad man skal være opmærksom på frem imod prøven: torie%20selvvalgt%20problemstilling.pdf Det er væsentligt at være opmærksom på, at nærværende materiale, samt 7 skarpe ikke kan stå alene eller erstatte ovenstående gældende prøvevejledning. Særligt ift. principper for opgivelser til fællesprøven Der opgives et alsidigt stof inden for alle fagenes kompetenceområder. Samlet skal opgivelserne være dækkende for alle centrale færdigheds- og vidensmål for det enkelte fag efter 9. klasse og skal afspejle en ligelig fordeling mellem fagene. Opgivelserne skal ikke opgives med normalsidetal, idet omfanget af de opgivne materialer tekster og andre udtryksformer med videre vil variere, afhængigt af den indbyrdes fordeling mellem disse hvorledes de er indgået i undervisningen deres karakter og sværhedsgrad.
3 3 Opgivelserne er en fortegnelse over tværfaglige emner/temaer, med tydelig angivelse af, hvilke tværfaglige problemstillinger, der har været arbejdet med indenfor hvert emne/tema. Emner/temaer er valgt på baggrund af konkrete læringsmål med udgangspunkt i Fælles Mål, og afspejler arbejdet med funktionel tværfaglighed i undervisningen. Opgivelserne skal indeholde minimum fem eksempler på andre udtryksformer end tekst Der opgives minimum fire kulturteknikker (redskaber til erkendelse og formidling) heraf mindst én it-baseret. Materialer, der danner grundlag for både den indholdsmæssige og den praktiske tilrettelæggelse af prøven, skal opgives. De skal være tilgængelige for eleverne og sendes til censor. Opgivelserne i fagene danner forbindelse mellem årets undervisning og prøven. De er udtryk for, hvilke emner og temaer, der er arbejdet med i undervisningen. De er ligeledes grundlaget for de emner og temaer, som eleverne trækker lod mellem. Opgivelserne skal være med til at sikre, at eleverne har en baggrund for arbejdet med deres selvvalgte emne eller tema, og de udgør en fælles reference for samtalen ved prøven. Opgivelserne skal omfatte tekster og minimum fem eksempler på andre udtryksformer fx film, lyd, billeder, besøg ud af huset og genstande. Opgivelserne skal indeholde kilder indenfor både fiktion og ikke-fiktion. Særligt ift. planlægningen af undervisningen med henblik på fællesprøven Ved tilmelding til forsøget med fællesprøven i kulturfag, er det væsentligt, at undervisningen i skoleåret/en del af skoleåret har fungeret som en tværfaglig undervisning, således at eleverne kommer til prøven med de bedste forudsætninger. Det må medregnes, at der i planlægningen af årets undervisning bør indgå emner/temaer og problemstillinger med tydelig tværfaglig karakter, som gør at eleverne kan arbejde med funktionel tværfaglighed og er trygge ved arbejdsformen. I planlægningen af undervisningen skal læreren sikre sig, at der kommes betryggende rundt om målene for hvert enkelt fag. Der skal endvidere arbejdes med at eleverne tilegner sig kulturteknikker, som en formidlingsstrategi til præsentation og understregning af faglige pointer ift. de faglige problemstillinger.
4 4 Herunder er der et eksempel på en mulig skabelon, man kan bruge til at sikre, at man kommer betryggende rundt om de enkeltfaglige mål i planlægningen af emner/temaer, læringsmål, problemstillinger m.v. : Fælles mål for det enkelte fag findes på: Særligt ift. udvælgelsen og inddragelsen af kilder til fællesprøven I elevernes undersøgelse af den godkendte tværfaglige problemstilling inddrager eleverne med vejledning fra læreren et antal kilder (højst fem), som under forberedelsen skal bearbejdes og indgå i besvarelsen under prøven. Kilderne skal fordelingsmæssigt afspejle de fag, som indgår i prøven. Kilderne skal være af en karakter, som gør det muligt for eleven af vise kildekritiske kompetencer ift. målene i samfundsfag og historie. Kilderne kan således ikke bestå af rent faktuelle og neutrale baggrundsinformationer. Eleverne skal vise kompetencer i kildeanalyse, men ikke nødvendigvis gennemgå alle de valgt kilder efter en kildekritisk metode til prøven. De lærerstillede spørgsmål kan rette sig imod netop disse kompetencer. Kilderne skal være af en sværhedsgrad, længde og mængde, der gør, at det er realistisk for eleverne at læse/orientere sig i og anvende kilderne i arbejdet med problemstillingen og udarbejdelsen af produktet. Fx kan eleverne anvende/angive uddrag af en film, en tekst eller en anden kilde fremfor at
5 5 anvende hele kilden i arbejdet med problemstillingen. Kilderne skal gøres tilgængelige for censor, og det skal være tydeligt under prøven, at eleven har anvendt kilderne i det prøveforberedende arbejde. Prøven trin for trin 1. Faget udtrækkes. 2. Læreren udarbejder opgivelser, der er dækkende for fagenes mål og med angivelse af emner/temaer, med tilhørende problemstillinger. 3. Eleverne har tidligst 1. april og senest 5 dage før de skriftlige prøver, individuelt eller i grupper, trukket et emne eller tema blandt de opgivne emner/temaer, under overværelse af skolens leder. 4. Eleverne indkredser med vejledning fra læreren et evt. delemne indenfor det lodtrukne emne/tema, som de ønsker at fordybe sig i. Delemnet godkendes af læreren. 5. Eleverne formulerer med vejledning fra læreren en problemstilling i relation til det evt. godkendte delemne. Problemstillingen godkendes af læreren. 6. Eleverne inddrager under vejledning af læreren et antal kilder (højst 5) i deres undersøgelse af problemstillingen. Kilderne godkendes af læreren. 7. Eleverne begrunder med vejledning fra læreren form og indhold af det produkt, de vil anvende til præsentation af deres svar på den formulerede og godkendte problemstilling. Produkterne fremstilles i udgangspunktet udenfor undervisningen. 8. Eleverne afleverer deres produkt og de anvendte kilder i en form, der kan gøres tilgængelig for censor. 9. Læreren udarbejder/formulerer 2-3 uddybende (analyserende, fortolkende eller perspektiverende) spørgsmål ud fra elevernes problemstillinger, som skal være med til at sikre bredden i fagene ved at eleverne perspektiverer til opgivelserne og dermed fagenes kompetenceområder i øvrigt. 10. Læreren gør opgivelser, elevernes problemstillinger, kilder og produkter med tilhørende spørgsmål tilgængelige for censor, således at censor har prøvematerialet i hænde senest 14 dage forud for prøven. 11. Umiddelbart før prøven får eleverne forberedelsestid til at tilrettelægge besvarelsen af de lærerstillede spørgsmål svarende til: a. 25 minutter for én elev b. 40 minutter for to elever c. 55 minutter for 3 elever. 12. Eksaminationen inklusiv votering er: a. 25 minutter for én elev b. 40 minutter for to elever c. 55 minutter for 3 elever.
6 6 Særligt ift. vurderingskriterier til fællesprøven (se også vejledning til prøven) Generel vurdering Ved fællesprøven vurderes elevernes evne til at belyse en tværfaglig problemstilling, samt at finde og inddrage relevante kilder, som gør det muligt at demonstrere inddragelse og opfyldelse af relevante faglige mål fra både samfundsfag, historie og evt. kristendomskundskab. Eleven vurderes på evnen til at demonstrere overblik over det enkeltfaglige indhold og sætte dette i spil tværfagligt. Trods tværfagligheden vurderes eleverne på de enkeltfaglige mål for hvert af de fag, som er repræsenteret ved prøven. Karakterfastsættelse Der gives individuel bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsbedømmelse, som sker ud fra en vurdering af elevernes evne til at opfylde en række af fagets mål i relation til det behandlede emne/tema med tilhørende lærerstillede spørgsmål. I vurderingen er det vigtigt at medtage præstationens såvel positive som negative sider. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en helhedsbedømmelse, hvor de faglige områder, eleven har demonstreret, vægtes i en helhed. Det vægtes lige så højt, at eleverne er i stand til at indgå i efterfølgende samtale omkring den tværfaglige problemstilling, som den indledningsvise redegørelse for produkt og problemstilling. Endvidere lægges der vægt på, at eleven kan disponere elementerne i prøven og det faglige stof rimeligt og i hensigtsmæssig rækkefølge. Det er væsentligt, at eleven forud for prøven og i forbindelse med vejledningen, gøres opmærksom på dette. Vurdering af produkt Elevernes produkt indgår i sig selv ikke i bedømmelsen, men det bedømmes om eleverne anvender produktet til at understøtte faglige pointer i forbindelse med problemstillingen. Derfor er det centralt forud for prøven og i forbindelse med vejledningen, at læreren gør eleverne opmærksomme på produktets funktion ved prøven. De faglige områder Eleverne prøves i færdigheds- og vidensmål og kompetencemål fra fælles mål i samfundsfag, historie og kristendomskundskab. Kompetenceområderne, samt de obligatoriske tværgående emner er anført nedenfor: Samfundsfag Politik Økonomi Sociale og kulturelle forhold Samfundsfaglige metoder
7 7 Historie Kronologi og sammenhæng Kildearbejde Historiebrug Kristendomskundskab Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Kristendom Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. Tværgående emner for alle fag Innovation og entreprenørskab It og medier Sproglig udvikling I historie kan eleverne prøves i at: Inddrage relevant viden om historie, herunder fx: - kronologiske sammenhænge - analyse, fortolkning og anvendelsen af kilder - historiebrug - anvendelsen af faglige begreber I kristendomskundskab kan eleverne prøves i at: Inddrage relevant viden om religiøse, etiske og/eller livsfilosofiske spørgsmål herunder fx: - forhold mellem individ og religion og religion og samfund - kristendom og andre religioner og livsopfattelser - perspektivering til hverdagsliv og/eller en større sammenhæng - anvendelsen af faglige begreber I samfundsfag kan eleverne prøves i at: Inddrage relevant viden om samfundsforhold, herunder fx: - politiske og økonomiske forhold - sociale og kulturelle sammenhænge - analyse, fortolkning og anvendelsen af kilder - anvendelsen af faglige begreber
8 8 Særligt ift. karakterfastsættelse ved fællesprøven Karakteristik af den fremragende præstation (12) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at eleven på baggrund af det valgte delemne med tilhørende problemstilling og lærerstillede spørgsmål er yderst velargumenteret og med sikkerhed belyser den tværfaglige problemstilling og de lærerstillede spørgsmål i både dybde og bredde, med tydelig inddragelse af relevante faglige mål, stofområder, perspektiver og metoder fra alle fag repræsenteret ved fællesprøven. demonstrerer sikre færdigheder i at beskrive, analysere og vurdere anvendeligheden af de udvalgte kilder demonstrerer bredt kendskab til og sikker funktionel brug af fagenes centrale begreber demonstrerer sikker anvendelse af produktet til at understøtte faglige pointer. Der kan være ubetydelige fejl og mangler i forhold til ovenstående. Karakteristik af den gode præstation (7) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at eleven på baggrund af det valgte delemne med tilhørende problemstilling og lærerstillede spørgsmål argumenterer fornuftigt og demonstrerer god anvendelse af faglige mål, stofområder, perspektiver og metoder fra de enkelte fag, som indgår i prøven ift. belysningen af den tværfaglige problemstilling og de lærerstillede spørgsmål demonstrerer grundlæggende færdigheder i at beskrive, analysere og vurdere anvendeligheden af de udvalgte kilder demonstrerer funktionel brug af centrale faglige begreber viser grundlæggende anvendelse af produktet til at understøtte faglige pointer. Der forekommer nogle fejl og mangler i forhold til ovenstående. Karakteristik af den tilstrækkelige præstation (2) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at eleven på baggrund af det valgte delemne med tilhørende problemstilling og lærerstillede spørgsmål overvejende formulerer udsagn, der i mindre grad er underbygget af argumenter, og som vidner om elementær indsigt af relevans for den tværfaglige problemstilling og de lærerstillede spørgsmål, dog med mangelfuld inddragelse af faglige mål og stofområder fra de enkelte fag, som indgår i prøven. demonstrerer usikre, men tilstrækkelige færdigheder i at beskrive, analysere og vurdere anvendeligheden af de forelagte kilder i relation til de stillede spørgsmål viser usikker brug af og beskedent kendskab til centrale samfundsfaglige begreber viser usikker men tilstrækkelig anvendelse af produktet til at understøtte faglige pointer.
9 9 Eksempler på tværfaglige temaer til fællesprøven Herunder findes en liste over mulige temaer/emner, som man kan anvende i arbejdet frem imod fællesprøven. Indenfor hvert tema, er der givet eksempler på problemstillinger/nøglespørgsmål, som peger ind i fælles mål for de pågældende fag. Eksemplariske temaer og problemstillinger: Skyld og straf Tværfaglige problemstillinger Hvad er skyld? Hvorfor udpeger man skyldige/finder syndebukke? Hvad vil det sige at være skyldig? Hvad er straf? Hvorfor straffer man? Hvad er retfærdighed? Hvem har retten til at slå ihjel? Hvilken rolle har skyld spillet i religionshistorien? Hvad er rettigheder? Hvordan har skyld og straf været med til at forme vores opfattelse af historien? Dommedagsprofetier Tværfaglige problemstillinger Hvad er dommedagsprofetier? Hvordan bruges dommedagsprofetier politisk, historisk, religiøst? Hvorfor bruger vi dommedagsprofetier? Hvor har man historisk set brugt dommedagsprofetier? Hvilken betydning har brugen af dommedagsprofetier haft? Bruges dommedagsprofetier af almindelige mennesker? Religionsfrihed Tværfaglige problemstillinger Hvordan ser folk forskelligt på religionsfrihed? Bør religionsfrihed også være religionslighed? Er konvertering udbredt? Hvad har religioner at sige om frihed og bundethed? Hvilken historisk betydning har religionsfrihed haft? Hvilken rolle spiller religionsfrihed i dansk demokrati?
10 10 Hvordan kunne religionsfrihed hænge sammen med ytringsfrihed? Hvordan kunne religionsfrihed og globalisering hænge sammen? Skaber tale om religionsfrihed debat i det internationale samarbejde? Hvordan hænger trosvalg sammen med social differentiering? Hvordan udlægger medierne religion? Tema/ emne Identitet og fællesskaber Hvorfor og hvordan danner mennesker fællesskaber? Hvordan hænger kultur og identitet sammen Hvad er socialisering? Hvad betyder kultur for social differentiering? Er velfærdsstaten et fællesskab? Hvordan hænger samfundet sammen? Hvad skal binde os sammen? Hvordan kan historiske fortællinger binde os sammen? Kan og bør religionen binde os sammen? Hvad sikrer stærke fællesskaberi samfund? Hvad betyder en fælleskaber og identiet? Hvordan kan fællesskaber være dårlige? Sameksistens Hvordan har man sikret europæisk sameksistens? Hvordan spiller økonomi og sameksistens sammen? Hvordan kan man sætte regler for sameksistens? Er demokratiet en samværsform? Hvad skaber sammenhængskraft? Hvordan sætter religionen regler for sameksistens? Kan man have både religiøse regler og samfundsmæssige regler for sameksistens? Hvordan har man tolket sameksistens historiske set? Hvordan bruger mennesker historien til at sikre fællesskaber? Rigtigt og forkert
11 11 Hvad er rigtigt i forkert ift. de bibelske fortællinger? Hvordan skelner man samfundsmæssigt mellem rigtigt og forkert? Hvorledes har forestillingen om rigtigt og forkert ændret sig historisk set? Findes der rigtigt og forkert i dag? Hvilken rolle spiller begreberne rigtigt og forkert i den politiske debat? Findes der rigtige og forkerte mennesker mht. samfundets socialisering af mennesker? Hvordan spiller etik og moral ind i diskussionen om rigtigt og forkert? Lederskikkelser Hvorfor er der mon behov for lederskikkelser i religionen og i samfundet? Hvordan kan lederskikkelser anvendes positivt og negativt historisk set? Hvorledes spiller lederskikkelser en rolle i vores samfundsopbygning? Hvordan kan verdslige og religiøse lederskikkelser sække forskellige behov? Har mennesket behov for lederskikkelser i dets socialisering til samfundslivet? Religionens rolle i samfundet Hvilken rolle spiller religionen i vort samfund? Bør religionen spille en større eller mindre rolle? Hvorfor har religionens rolle i menneskers liv ændret sig? Hvilken rolle spiller religion i vores nationalhistoriske fortælling? Bør religionen ud af det offentlige rum? Skal religiøse mennesker have særlige rettigheder? Hvad kan vi bruge religion til som individ og samfund? Skal stat og kirke adskilles? Kan og skal religion og lovgivning skilles helt fra hinanden? Magt og afmagt Hvordan ses der forskelligt på magt og afmagt i kristendommen og i samfundet?
12 12 Hvordan spiller magt en rolle i opbyggelsen af vores demokrati? Hvordan præger magt det politiske liv? Hvordan spiller magt og afmagt en rolle mht. det økonomiske kredsløb? Hvordan kan begreber som magt og afmagt spille ind ift. social differentiering?
Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab.
Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Prøven er enkelfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Læs mereVejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag
Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og
Læs meremed selvvalgt problemstilling.
Kristendomskundskab med selvvalgt problemstilling. I dette hæfte finder du: En beskrivelse af prøvens forløb Nyttige links Idéer til årsplanens temaer Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg Folkekirkens
Læs mereElevhåndbog - Prøve i kristendomskundskab. Selvvalgt delemne og problemstilling Kilder - Padlet - Produkt - Kulturteknikker - Prøven
Elevhåndbog - Prøve i kristendomskundskab Selvvalgt delemne og problemstilling Kilder - Padlet - Produkt - Kulturteknikker - Prøven Navn: Klasse: Indhold Prøveforløbet trin for trin - kristendomskundskab...
Læs mereVejledning til prøve med 24-timers forberedelse i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag
Vejledning til prøve med 24-timers forberedelse i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
Læs mereET FORSØG PÅ ET PROGRAM
KRISTENDOMSKUNDSKAB ET FORSØG PÅ ET PROGRAM Kristendomskundskab efter FFM. Hvad er det skal prøve eleverne i. I konkret eksempel fra årsplan til prøve. Prøv selv tænk ud fra jeres årsplan. Afrunding ny/ny
Læs mereFolkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.
Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt
Læs mereLiv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg
Liv og religion klar til forenklede Fælles Mål og prøven Af Karina Bruun Houg Liv og religion er vel nok Danmarks bedst sælgende bogsystem til kristendomskundskab i grundskolen. Mange anvender derfor stadig
Læs mereVejledning til prøven i faget kristendomskundskab
Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige
Læs mereFRA TRÆK-PRØVE TIL SELVVALGT PROBLEMSTILLING - NY PRØVEFORM
FRA TRÆK-PRØVE TIL SELVVALGT PROBLEMSTILLING - NY PRØVEFORM Center for Undervisningsmidler, Aalborg Torsdag d. 3. september 2015, 13.00-16.00. HVAD ER DET I HAR MELDT JER TIL? Efter et par år med forsøg
Læs mereVejledning til folkeskolens prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab 9. klasse
Vejledning til folkeskolens prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab 9. klasse Prøven er enkelfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag Styrelsen for
Læs mereVejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab
Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Indledning Hensigten med denne vejledning er at orientere om de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng,
Læs mereVejledning til prøven i faget samfundsfag
Vejledning til prøven i faget samfundsfag Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige prøve 5 Faglige områder 6 Angivelse af emner med problemstilling og tilhørende opgivelser
Læs merePrøve med selvvalgt problemstilling
Prøve med selvvalgt problemstilling Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Jakob Ragnvald Egstrand Lærer på 9. år - primært kulturfag i udskolingen. Arbejdet som kommunal netværkskonsulent for kulturfagene
Læs mereSamlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)
Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Naturfag i spil den 23. november 2016 Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som obligatorisk
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereGenerel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Eleverne prøves i de naturfaglige
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
1 Prøver Evaluering Undervisning Historie, samfundsfag og kristendomskundskab Maj juni 2015 Ved læringskonsulent Jakob Ragnvald Egstrand November 2015 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Hvorfor PEU?... 3
Læs mereFælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold
Læs mereInformationsmøde UCN, 27. august 2015 kl Prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab
Informationsmøde UCN, 27. august 2015 kl. 14.00 16.30 Prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab Kort orientering om initiativer vedr. nye prøver i folkeskolen;
Læs mereStudieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereVejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7
Læs merePrøven med selvvalgt problemstilling
Prøven med selvvalgt problemstilling Historie, samfundsfag og kristendomskundskab Karina Bruun Houg, kabh@ucsj.dk CFU Sjælland Pædagogisk konsulent Hvad tilbyder CFU? Udlån og vejledning i læremidler analoge/digitale
Læs mereBILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C
PRØVEVEJLEDNING Dansk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereForenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Læs mereNaturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE
Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE Webinar som deltager Både computer/tablet/telefon er mulig Husk at kontroller lyd (brug evt. headset) Du/I kan kun skrive (i chat) Video af webinar
Læs mereFÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER
FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
Læs mereVejledning til folkeskolens prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab - 9. klasse
Vejledning til folkeskolens prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab - 9. klasse Prøven er enkelfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag Styrelsen
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Psykologi Niveau C
PRØVEVEJLEDNING Psykologi Niveau C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Eksaminationsgrundlag... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 3
Læs mereEngelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereSpansk A stx, juni 2010
Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 31 Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereVejledning til prøven i faget historie
Vejledning til prøven i faget historie Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold Indledning... 3 Den mundtlige prøve... 4 Faglige områder... 5 Angivelse af emner og temaer med problemstilling og
Læs mereBilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål
Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det
Læs mereSådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1
Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger
Læs mereVejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012
Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereEleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions
Læs mereHold A1608. Prøvevejledning til afsluttende prøve Trin 2 - Gældende for hold A1508, A1511, A1603, A1608, A1611
Hold A1608 Prøvevejledning til afsluttende prøve Trin 2 - Gældende for hold A1508, A1511, A1603, A1608, A1611 Den afsluttende prøve er, jf. 6. stk. 3 i BEK. nr. 500 af 22/04/2015, en mundtlig prøve af
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs mereÅrsplan samfundsfag 8./9. kl Det Kongelige Teaters Balletskole. Læreroplæg. Individuel læsning og opgaveløsning. Par- og gruppearbejde
Uge Emne Læremidler/materialer Metode/arbejdsform/struktur Færdigheds- og vidensmål. Evaluering 33-38 Internationale organisationer EU FN NATO Samfundsstudier kap. 13+14 Individuelle læringsmål udarbejdes
Læs mere12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C
12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede
Læs mereTidligere version Gældende version Kommentarer Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagenes kompetenceområder.
Prøvebekendtgørelsen Det officielle navn er: BEK nr 1132 af 25/08/2016 Vi finder afsnittet om Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi (som stadig er prøvens officielle navn) i bilag 1, som handler
Læs mereLæseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse
Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereKlare MÅL. Dansk D/C
Klare MÅL Dansk D/C Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på C-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:
Læs mereHistorie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie
Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for
Læs mereKultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017
Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende
Læs mereForsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014
Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger
Læs mereSamfundsfag B - stx, juni 2008
Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag
Læs mereÅrsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 9. klasse 2017/2018
Årsplan for, og i 9. klasse 2017/2018 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagenes forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. I 2016 lavede man et forsøg med en fælles eksamen med fagene historie,
Læs mereReligion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Indhold Faget Konklusion Prøverne i religion og filosofi Årets prøver 2014 Den skriftlige
Læs mereÅrsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Læs mereInternational økonomi A hhx, august 2017
Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske
Læs mereEvaluering af forsøg med fællesprøve i kulturfag
Evaluering af forsøg med fællesprøve i kulturfag INDHOLD Evaluering af forsøg med fællesprøve i kulturfag 1 Resumé 4 2 Indledning 8 2.1 Kort om fællesprøven i kulturfag 8 2.2 Formål med evalueringen 9
Læs mereTiltag Hvad skal eleverne lave? Under samme himmel 7/8, Malling Beck, s Malling Beck, s
Klasse: 8.årgang Fag: Kristendom År: 2019/2020 Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? Tiltag Hvad skal eleverne lave? Problemstillinger
Læs merePrøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015
Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...
Læs mereDen nye prøveform i historie og samfundsfag
Den nye prøveform i historie og samfundsfag Randers januar 2016 Henrik Smedegaard Larsen og Jens Rahr Schmidt 1 Program for i dag De formelle regler for prøven Årsplanen som baggrund for prøven Historie,
Læs mereAfsætning A hhx, august 2017
Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Engelsk Niveau F, E, D og C
PRØVEVEJLEDNING Engelsk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Mars Historie Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Kend dig selv og din familie Identitet og socialisering Kønsroller Familien på Kronologi, brud og kontinuitet
Læs mereReligion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning
Afsluttende evaluering i folkeskolen Religion og filosofi 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen Indledning Denne rapport omhandler kun den mundtlig prøve, da der i foråret 2017
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Læs mereFIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017
FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål...
Læs mereUndervisningsplan Engelsk D GF2
Undervisningsplan Engelsk D GF2 Indhold Faglige undervisningsmål på Engelsk D... 2 Elevbeskrivelse:... 3 Fagligt indhold:... 3 Dokumentation:... 3 Tilrettelæggelse og didaktiske overvejelser:... 4 Elevarbejdstid:...
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereKlare MÅL. Dansk F/E
Klare MÅL Dansk F/E Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på E-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:
Læs mereSamfundsfag B stx, juni 2010
Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse
Læs mereStudieplan HF. Holdnummer: 9reb2f10 (fjernundervisning) Religion C-B Lærer: Troels Lemming Petersen Fagets start og slut: 8. januar
Studieplan HF Holdnummer: 9reb2f10 (fjernundervisning) Religion C-B Lærer: Troels Lemming Petersen Fagets start og slut: 8. januar 2017 11. maj 2017 Uddannelsestid: 125 timer Faglige mål: Eleverne skal
Læs merePrøvevejledning. Grundfagsprøve i Dansk C-niveau. Pædagogisk assistentuddannelsen. Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i:
Dato: 30.03.2016 Redigeret d. 13.03.2018 Prøvevejledning Grundfagsprøve i Dansk C-niveau Pædagogisk assistentuddannelsen Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Undervisningsministeriet
Læs mereThyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag
Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske
Læs mereFILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål
Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis
Læs merePrøverettede forløb i. SøgSmart
Prøverettede forløb i SøgSmart Nye forløb i SøgSmart Dansk Prøverettet forløb til dansk skriftlig fremstilling 9.klasse + 10.klasse Prøverettet forløb til dansk modtagerrettet kommunikation 10.klasse Kulturfag
Læs mereFaglig udvikling i praksis
Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne
Læs merePrøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C
Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Gælder for alle elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016, bilag 4 Beskrivelse af prøven Der afholdes
Læs mereLæreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017
Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig 2013 2017 FIP 30. marts 2017 Hvilke væsentlige forskelle? Justering af kernestof mm Ændring af prøveformer Disposition: 1. Hurtig præsentation af
Læs mereSamfundsfag B htx, juni 2010
Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.
Læs mereFag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22
Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager
Læs mereKristendomskundskab Fælles Mål
Kristendomskundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Livsfilosofi og etik 8 Bibelske
Læs mereLæreplan Samfundsfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Samfundsfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget er et dannelsesfag der, på et praktisk og teoretisk grundlag, giver viden
Læs mereImplementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B
Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Screening En del af det faglige stof, der skal behandles
Læs merePrøvevejledning til afsluttende prøve
Prøvevejledning til afsluttende prøve Social-og sundhedsassistentuddannelsen (startet EFTER 1. 1. 2017) Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
Læs mereFælles naturfag. Ofte hørte udsagn vedr. fællesfaglige projektforløb. Projektforløb nødvendig høj grad af støtte
Fælles naturfag Oplæg STUDIETUR TIL NATURFAGSENTERET I OSLO v/ Mads Joakim Sørensen, læringskonsulent naturfag BIOLOGFORBUNDET, DANMARKS FYSIK- OG KEMILÆRERFORENING OG GEOGRAFFORBUNDET Læringskonsulent
Læs mere