32. årgang, september 2012 nr. 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "32. årgang, september 2012 nr. 3"

Transkript

1 32. årgang, september 2012 nr. 3 Tandsundhed og Parkinsons sygdom få viden og gode råd til at bevare et sundt tandsæt. Parkinsonforeningen vil sætte fokus på kunst og kreativitet. Du kan være med!

2 Kolofon 32. årgang nr. 3 september 2012 Udgives af Parkinsonforeningen Nørre Voldgade København K. Telefon: E-post: Kontortid: mandag-fredag kl Foreningens konto i Nykredit Bank: Protektor: Alexandra, Grevinde af Frederiksborg Oplag: Udkommer i 2012: Marts, juni, september og december Redaktion: Direktør Mette Holst (ansv. havende) Kommunikationsrådgiver Louise Hjerting Nielsen Sidste frist for aflevering af stof til næste nummer er 1. november Tekst gerne som e-post, der sendes til Redaktionen forbeholder sig ret til at udvælge, forkorte og redigere i indsendt materiale. Artikler i bladet dækker ikke nødvendigvis foreningens synspunkter, når undtages lederen. Tekst må gengives mod angivelse af kilden. Annoncesalg: Rosendahls mediaservice, mediakonsulent Anne-Marie Johansen Telefon (dir.), E-post Priser for medlemskab af Parkinsonforeningen: 100 kroner for et passivt medlemskab (uden Parkinson nyt mv.) 350 kroner for enlige 500 kroner for ægtepar 350 kroner pr. husstand for støttemedlemmer 2000 kroner årligt for firmaer Forside: Parkinson Nyt sætter fokus på tandsundhed hos personer, der lever med Parkinsons sygdom. Læs mere på side 12, hvor du også kan få gode råd. Foto: istockphoto.com/alvarez ISSN Design, tryk og produktion: Rosendahls Forretningsudvalg: Landsformand Jorry Højer, Kastanievej 22, 4632 Bjæverskov, telefon: , Næstformand Erling Olsen, Solbærvangen 25, 2765 Smørum, telefon , Willy Mathiesen, Dollerupvej 168, 8800 Viborg, telefon: Ulla Buhl, Peter Dams Vej 50, 4180 Sorø, telefon: Hanne Agersnap, Parkvej 68 A, 2830 Virum, telefon: Jørgen Nørbalk, Blommevej 7, 9310 Vodskov, telefon: Momme Knudsen, Ahornsgade 4, st. th., 2200 København N, telefon: Sekretariat: Direktør Mette Holst Socialrådgiver og udviklingsmedarbejder Kirsten Hoff Kommunikationsrådgiver Louise Hjerting Nielsen Regnskabsmedarbejder Gitte Frank Pedersen Sekretariatsmedarbejder Marianne Munk Studentermedhjælper Christian Holst Parkinsonforeningen Nørre Voldgade København K Tlf Leder... 3 Kort nyt... 4 Projekt Parkinsonkoordinator... 6 Projektansatte... 7 Parkinsontræning muskelstyrke eller viljestyrke?.. 8 Invitation til uddeling af forskningslegater Parkinson og tandsundhed Hvis tandpleje bliver svært Kreativitet og Parkinson Avanceret behandling med Duodopa Jeg var nødt til at prøve Duodopagruppen din mulighed for netværk Light of Day Rådgivning Mig og Parkinson Du er ikke alene kom og vær med i ENE Parkinsonforeningens brochurer Sølvvejen en pilgrimsrute i Spanien Sekretariatet Ny forskning: Livet efter DBS-operation Parklife invitation til seminar for voksne børn af en parkinsonramt forælder Det Sociale Nævn ændrer afgørelse fra kommune.. 33 God adgang guide til handicappede DLB Demens med Lewy Bodies Læserne skriver Regionskalender Parkinsonskoler i hele landet Tyggegummi og Parkinsons sygdom Parkinson Nyt

3 Leder Jorry Højer Landsformand LEDER Kort før sommerferien indgik Regeringen, Venstre, Konservative og Liberal Alliance en aftale om en reform af blandt andet fleksjobordningen. En reform, som vi i Parkinsonforeningen spår, vil få vidtrækkende konsekvenser for parkinsonramte og familier i hele landet. Derfor har Parkinsonforeningen sammen med blandt andet Danske Handicaporganisationer fulgt udviklingen tæt og har eksempelvis været i dialog med relevante politikere og deltaget i debatter og initiativer. Aftalen er endnu ikke udmøntet i lovgivning, og arbejdet fortsætter derfor dette efterår. Som formand for en patientforening, der varetager interesserne for dem, der lever med Parkinsons sygdom, er jeg bekymret over de forringelser, som vil påvirke livet blandt mange af vores medlemmer. Aftalen bygger på en tankegang, hvor man blandt andet vurderer, at fleksjobbere kan motiveres til at arbejde flere timer om ugen. Virkeligheden er bare, at du ikke hen over tid kan motivere en parkinsonramt til at arbejde mere. Sygdommens fremadskridende udvikling og karakter strider i mod, og min oplevelse er snarere, at mange parkinsonramte kæmper for at bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Læs mere på hvor foreningen løbende vil opdatere med nyt om reformen. Som forening er det en af vores hovedopgaver at varetage interesserne for parkinsonramte og pårørende i hele landet og træde til, når der træffes beslutninger, der forringer vilkårene for parkinsonfamilier. Arbejdet foregår på flere niveauer, og som du eksempelvis kan læse på side 32, er der til stadighed behov for at støtte parkinsonramte, som kommer i klemme i systemet. Her fik en ældre mand efter 12 år med hjemmepleje pludselig afslag på personlig hjælp. Næstformanden og jeg besøger i denne tid hver enkelt kredsbestyrelse, og herfra indsamler vi blandt andet værdifuld viden om de lokale sager, der optager vores medlemmer og involverer parkinsonramte fra diagnosen stilles og igennem hele forløbet med sygdommen. For at stå stærkest, har vi som forening brug for fakta, cases og historier fra jer, der i hverdagen lever med Parkinson. Både når det drejer sig om den aktuelle sag med fleksjob og i det hele taget, hvis der er oplevelser, som foreningen bør kende. Hjælp os derfor på hjemmesiden, når vi dette efterår udsender et spørgeskema om fleksjob og send gerne dine erfaringer positive som negative til foreningens sekretariat. Parkinson Nyt 3

4 Kort nyt KORT NYT Nyt om rehabiliteringsprojektet Rehabiliteringsprojektet kører videre som planlagt. Der gennemføres tre hold, målrettet parkinsonramte i fase 2 og 3 af sygdommen, i efteråret 2012 på Vejlefjord og tre hold i Skælskør. Denne type ophold fortsætter i øvrigt hele projektperioden ud. Derfor skal man ikke fortvivle, hvis man ikke nåede at komme i betragtning til et af efterårets hold inden ansøgningsfristens udløb. Der gennemføres således hold igen i forår og efterår, både i 2013 og Som vi tidligere har skrevet om i bladet, er Parkinsonforeningen i gang med at fastlægge indhold i tilbud til parkinsonramte i fase 1 og 4 af sygdommen. Begge typer tilbud forventes i gangsat fra og med nytår 2013, og vi vil skrive om det i bladet og på vores hjemmeside, så snart der er nyt at fortælle. Gitte Frank Pedersen er ny regnskabsmedarbejder I slutningen af maj måned startede Gitte Frank Pedersen som regnskabsmedarbejder i Parkinsonforeningens sekretariat: Jeg bor i foreningens Østsjællands kreds, hvor jeg er medlem af bestyrelsen. Min mand er ramt af Parkinson, så jeg kendte foreningen i forvejen og hørte ad den vej, at sekretariatet manglede en regnskabsmedarbejder på deltid. I forvejen har jeg et andet deltidsjob med stort set de samme arbejdsopgaver, som foreningen har brug for. Derfor henvendte jeg mig til foreningen, og vi blev enige om et samarbejde 15 timer om ugen. Jeg er til stede i sekretariatet hver mandag og torsdag, hvor jeg laver foreningens regnskaber, lønkørsler, moms m.v. Jeg hjælper også med kredsregnskaberne og tager imod henvendelser. Gitte Frank Pedersen kan kontaktes man- og torsdag på telefon eller e-post: Fleksjobreformen ordningen forringes Regeringen, Venstre, Konservative og Liberal Alliance indgik den 30. juni 2012 en aftale om at lave en reform af førtidspension og fleksjobordningen. I forhold til fleksjob betyder aftalen en omlægning af tilskuddet, således at arbejdsgiveren betaler løn for den arbejdsindsats, den fleksjobansatte yder, og kommunen supplerer lønnen med et tilskud, der svarer til 98 % af dagpengesatsen. Tilskuddet reguleres på baggrund af lønindtægten og er fuldt aftrappet ved en lønindkomst på ca kr. Derudover er det aftalt, at man først kan blive ansat på den hidtidige arbejdsplads, når man har været ansat mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Endelig kan man højst få tildelt et fleksjob for 5 år ad gangen. Personer over 40 år kan dog få et permanent fleksjob efter det første fleksjob. Aftalen træder i kraft den 1. januar For de, der allerede er ansat i fleksjob, sker der ingen ændringer, så længe man er ansat i samme fleksjob. For andre, som har svært ved at klare et fuldtidsjob og hvor fleksjob kunne være en mulighed, skal man overveje at søge kommunen inden den 1. januar 2013, da ordningen som nævnt forringes meget. Aftalen er endnu ikke udmøntet i lovgivning og Parkinsonforeningen følger udviklingen tæt og vil forsøge at påvirke lovgivningen hvor det er muligt. Ny viden om beskæftigelse Parkinsonforeningen har fået udarbejdet en registerbaseret undersøgelse af parkinsonramtes forsørgelsesstatus og beskæftigelsessituation. Der er fremkommet mange interessante resultater, bl.a. at der er en stor andel, ca. 9 %, af parkinsonramte i alderen år, der er på fleksjob mod ca. 2 % af den øvrige befolkning når man tager højde for aldersforskelle. Parkinsonforeningen arbejder nu videre med analysen med henblik på, hvordan resultaterne kan anvendes så flest mulige får gavn af dem. Analysen er gennemført på grundlag af data fra bl.a. Landspatientregisteret og er foretaget af konsulentfirmaet Cowi. Spørgeskemaundersøgelse Den europæiske parkinsonorganisation EPDA udfører netop nu en stor undersøgelse af den generelle behandling af Parkinsons sygdom i Europa med spørgeskemaundersøgelsen Move for Change. Move for Change er en treårig kampagne etableret EPDA og går på tværs af Europa. EPDA har i de seneste år offentliggjort de første to spørgeskemaer og er netop nu aktuelle med det tredje og sidste spørgeskema. EPDA har derfor brug for din hjælp. Denne del af undersøgelsen drejer sig om, hvorvidt personer med Parkinsons sygdom modtager løbende behandling og deltager i håndteringen 4 Parkinson Nyt

5 Kort Nyt af deres sygdom, herunder om dette overholdes i hele Europa. Dine svar vil være uvurderlige som hjælp for EPDA og de nationale parkinsonorganisationer, herunder Parkinsonforeningen, der ønsker en bedre indsigt i den behandling og pleje, som tilbydes parkinsonramte og deres familier i Europa. Spørgeskemaet kan eventuelt udfyldes på vegne af en person med Parkinsons sygdom. Læs mere på Nyt ledsagekort Den 1. september 2012 introducerer Danske Handicaporganisationer (DH) i samarbejde med Social- og Integrationsministeriet nyt ledsagekort. Det nye ledsagekort erstatter DSB s ledsagekort. Det nye ledsagekort bliver et DH ledsagekort, og det bliver fortsat DH s Brugerservice der udsteder kortet. Betingelserne for ledsagekortet er, personen har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse med behov for ledsagelse. Det nye ledsagekort kan bruges fuldstændigt som det gamle. Kortet giver stadig samme ret til brug på alle ture med tog og bus, og det erstatter det gamle DSB kort, som udfases. Det betyder, at det fortsat gælder til udløbsdatoen, og man skal derfor først udskifte det, når det udløber. Man behøver altså ikke at udskifte sit kort før tid. Det nye ledsagerkort ligner et kredit-kort i størrelsen, og der vil være et foto af indehaveren med navn og adresse. På kortet vil man kunne se det internationale handicapsymbol, og der vil være en forklarende tekst på både dansk og engelsk på bagsiden. Det betyder, at kortet fremover vil kunne bruges som man bruger handicap id-kort i udlandet typisk til besøg på museer og kulturelle institutioner. International konference på dansk grund Fredag den 23. november og lørdag den 24. november 2012 afholder Parkinsonforeningen et internationalt symposium i København med titlen International Symposium on Early Diagnosis and New Therapies in Parkinson s Disease. Her vil der bl.a. være indlæg vedrørende diagnosticering, Parkinsons sygdom i det tidlige stadie, genetik og stamcelleterapi. På konferencen kan foreningen blandt andet præsentere følgende oplægsholdere: Prof., PHD, Roger Barker, Brain Repair Center, School of Clinical Medicine, Andenbrooks Hospital og Cambridge University, UK. Prof., DMSc, MD, Thomas Gasser, Hertie Institute for Clinical Brain Research, Eberhard Karls University, Tübingen, Tyskland. Prof., PHD, Eric Ahlskog, Deparment of Neurology & Udall Centre og Excellence in Parkinson s Disease, Mayo Clinic, Rochester, USA. Associate Specialist, MD, PHD, Carl Rosenblad, Dept. Neurology, Inst Clinical Sciences Lund, Skåne University Hospital. Parkinsonforeningen og formanden for foreningens forskningsråd, Lene Werdelin, MD, DMSc., ser frem til at byde velkommen til konferencen, der er forbeholdt fagpersoner. Læs mere om konferencen på Førende neuroforskere tilknyttes Aarhus Universitet På Aarhus Universitets hjemmeside kan man læse, at universitetet har rekrutteret to førende eksperter, der blandt andet skal styrke universitetets kliniske forskning i Parkinsons sygdom: Professor David Brooks, en af verdens førende videnskabsmænd inden for neuroforskning, og neuroimaging-eksperten Nicola Pavese ansættes nu på Aarhus Universitet. I omtalen udtaler Dekan ved Health, Allan Flyvbjerg, blandt andet i den forbindelse: De to neuroforskere beskæftiger sig primært med Parkinsons og Alzheimers sygdom, men det forventes, at det tætte samarbejde mellem Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og Imperial College i London også vil komme mange andre patientgrupper til gode, udtaler dekan Allan Flyvbjerg og fortsætter: Den fælles indsats kan give nye muligheder for behandling af symptomer som depression, træthed, demens og søvnproblemer. Det er symptomer, som ikke alene kendetegner patienter med Parkinsons og Alzheimers, og derfor kan det nye samarbejde få stor betydning for mange forskellige typer af patienter (Kilde: Er du flyttet eller har du planer om at flytte? Husk at melde dine adresseændringer, nyt telefonnummer og ændrede mailadresser til foreningen, da vi ikke automatisk modtager oplysninger fra folkeregistret. Dermed kan vi sikre, at information fra foreningen altid ender rette sted. Du kan enten sende en mail med oplysningerne til eller du kan ringe på telefon Parkinson Nyt 5

6 Parkinsonkoordinator istockphoto.com/rtimages Af Ayo Brandt, projektmedarbejder Projekt Parkinsonkoordinator STATUS PÅ PROJEKTET Projekt Parkinsonkoordinator har nu fungeret i et halvt års tid, og jeg vil derfor gennem dette indlæg give medlemmerne et indtryk af, hvordan projektet aktuelt forløber, og hvordan jeg kan se, at funktionen kan bedre vilkårene for den parkinsonramte og den nærmeste familie. Mit indtryk er, at besøget med det tilhørende interview kan virke frugtbart i sig selv. Det, at et interesseret menneske viser ens håndtering af sygdommen og dens konsekvenser opmærksomhed og forståelse, kan være hensigtsmæssigt. Generelt er vi mennesker fantastisk dygtige til at tilpasse os vores livsomstændigheder. Det gælder også for parkinsonramte og deres pårørende. De fleste har fundet positive veje gennem sygdomsforløbet og fokuserer mere på det, der lykkedes end de forhindringer, som de fleste også har oplevet. Det kan være hensigtsmæssigt at få stillet skarpt på sine beslutninger og tanker om fremtiden. Der er dog nogle områder, som jeg vil fremhæve, hvor en indsats fra en parkinsonkoordinator kan gøre en positiv forskel. Især nydiagnosticerede på arbejdsmarkedet har stor nytte af at tale med en parkinsonkoordinator med indsigt i sygdommen og i de sociale støttemuligheder. Netop denne gruppe er ofte særligt udfordret af udsigten til at leve med en kronisk, progredierende sygdom. Hvordan kan den parkinsonramte bidrage til, at familiens økonomi kan hænge sammen, hvis det ikke er muligt at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet? Trætheden og de andre symptomer kan gøre det svært fortsat at levere en tilfredsstillende arbejdsindsats. Man er påbegyndt medicineringen, men pga. risikoen for bivirkninger startes der langsomt op, så der går nogen tid, før man har den fulde effekt af medicineringen. De fleste har udelukkende talt med deres neurolog, og de føler sig meget alene med alle deres spørgsmål og bekymringer om arbejde og økonomi. Tæt kontakt kan gøre en forskel Jeg har desuden haft særlig tæt kontakt med to parkinsonramte, hvis specifikke situationer også giver et klart indtryk af, hvordan en parkinsonkoordinators indsats vil kunne gøre en forskel. Den ene familie, som er et ægtepar i folkepensionsalderen, har opsøgt min bistand, da den parkinsonramte pga. et hoftebrud med et kompliceret indlæggelsesforløb og et længere genoptræningsforløb oplevede, at utilstrækkelig medicinering og manglende koordination forlængede genoptræningsforløbet og forværrede sygdomsbilledet. Kommunen valgte bl.a. at sende den parkinsonramte hjem, inden den aftalte tværfaglige udskrivningssamtale var blevet afholdt. Det resulterede i, at familien en fredag eftermiddag kom hjem, uden at de nødvendige hjælpeforanstaltninger var på plads. Weekenden blev afviklet på bedste beskub af hjælpere, der manglende de nødvendige hjælpemidler i et hjem, hvor det var svært at komme omkring. Ugen efter blev hjemmet omdannet til en mere arbejdsmiljøvenlig arbejdsplads, og kommunen enedes med familien om ændring af bolig og installering af hjælpemidler. Ægtefællen havde i en periode ofte brug for en snak og faglig vedledning. I dag har familien det godt, men den parkinsonramte kan fortsat ikke alene bevæge sig rundt i hjemmet. Det går langsomt fremad med genoptræningen. Jeg fik kontakt med denne familie tidligt i projektfasen, hvor jeg var i gang med at opbygge min funktion, og jeg kan forestille mig, at en etableret parkinsonkoordinator ansat i kommunen kunne have fastholdt planen om en tværfaglig udskrivningssam- 6 Parkinson Nyt

7 tale. Hun kunne have sikret sig, at hjemmet var ordentligt forberedt til udskrivelsen. Hun kunne have fremskyndet effektueringen af genoptræningsplan mm. Den pårørende var blevet sparet for mange bekymringer og frustrationer. Og den parkinsonramte var hurtigere blevet genoptrænet og uafhængig af hjælp. Den anden parkinsonramte, jeg har haft tæt kontakt med, er i slutningen af 50 erne. Han er førtidspensionist og bor alene. Han har brug for sparring og faglig support, da han ofte føler sig utryg i eget hjem grundet tiltagende perioder med reduceret effekt af medicinen. Han har et ønske om mere hjemmehjælp. Her deltager jeg i et møde med en hjemmesygeplejerske, hvor jeg bidrager med oplysningerne om sygdommen og dens konsekvenser i forhold til håndtering af dagligdagen i eget hjem. Senere følger jeg op på situationen og støtter den parkinsonramte i et valg om at flytte i beskyttet bolig. Begge familier har behov for en parkinsonkoordinator. De har glæde af min opbakning, og har også brugt mig til at repræsentere dem i samtaler med kommunen. Som repræsentant for Parkinsonforeningen har jeg bare ved min tilstedeværelse kunne lægge et ekstra pres på kommunen og derved hjælpe familierne i deres bestræbelser på at få den bedst mulige sagsbehandling. En fremtidig parkinsonkoordinator har med et afsæt i kommunen forhåbentlig mere indflydelse på sagsbehandlingen og de beslutninger, der tages. Vigtig støtte til pårørende Et sidste område, som jeg synes er væsentligt at fremhæve, er de pårørendes arbejde omkring de parkinsonramte med en fremadskreden parkinsonsygdom. Ofte er de pårørende selvbestaltede koordinatorer. De har på den ene side brug for støtte, og de kan Fakta om projektet Fra 1. januar 2012 og halvandet år frem skal Parkinsonforeningens Projekt Parkinsonkoordinator afprøve funktionen som parkinsonkoordinator og indsamle viden om, hvilke behov der er for koordination. Formålet med projektet er gennem rettidig rådgivning og forskellige vejledningsmetoder at understøtte mulighederne for: At de parkinsonramte bliver længst muligt på arbejdsmarkedet. At de parkinsonramte bliver længst mulig i eget hjem uden hjælpemidler. At hele familien oplever større livskvalitet Hensigten er at udarbejde en metodehåndbog til landets kommuner og at komme med anbefalinger til kommunerne om, hvordan de bedst kan tilgodeses parkinsonramte familiers særlige behov. Der er nu inkluderet 75 familier fra de involverede kommuner; Gladsaxe, Frederiksberg og Herlev, og alle parkinsonramte har haft mindst et besøg. på den anden side have svært ved at give slip. Pårørende er en enorm ressource, som i meget høj grad bidrager til, at de parkinsonramte trods alt kan have en god livskvalitet og et anstændigt liv. De kan være utrygge ved de eksisterende aflastningsmuligheder og oplever tit, at en plejehjemsanbringelse overhovedet ikke kan komme på tale. Mit arbejde er at lytte til de pårørende, at støtte dem i deres kontakt med kommunen og bestræbe mig på kreativt at udforske mulighederne for støtte eller aflastning. Mit indtryk er at denne gruppe kan få stor glæde af en parkinsonkoordinator, som kender familierne og kommunen godt og som derved kan bidrage positivt til, at de pårørendes mulighedsfelt udvides. Parkinsonkoordinator PROJEKTANSATTE Maj-Britt Winther Rehabiliteringsprojektet (ekstern finansiering) Maj-Britt Winther er Parkinsonforeningens nye projektleder for rehabiliteringsprojektet. Maj-Britt er uddannet cand.scient.pol. Kontakt Maj-Britt Winther på telefon Ayo Brandt Projekt Parkinsonkoordinator (ekstern finansiering) Ayo Brandt er ansat som projektmedarbejder på projekt Parkinsonkoordinator i perioden 1. januar september Ayo er uddannet sygeplejerske, har en diplomuddannelse i læring og uddannelse og er aktuelt masterstuderende på Aarhus Universitet i læring og udvikling i organisationer. Kontakt Ayo Brandt på telefon Parkinson Nyt 7

8 Parkinsontræning PARKINSONTRÆNING Muskelstyrke eller viljestyrke? Af Poul-Erik Paulev, læge, Dr.med. Når jeg ser folk løbe, bliver jeg misundelig. Jeg savner den glæde og velvære, som det har været for mig hele livet at løbe. Parkinsonsygdommen medfører en drastisk nedsættelse af den tværstribede muskulaturs funktion, og det er derfor naturligt at analysere hvilken effekt optræning af den tværstribede muskulatur har for parkinsonpatienten. Efter et langt liv som medicinsk fysiolog ved Københavns universitet, hvor jeg forskede og forelæste om muskeltræningens positive effekt på snart sagt enhver funktion og sygdom, fik jeg diagnosticeret Parkinson i På det tidspunkt havde jeg gennemført de første 34 Eremitageløb og løbetrænet km om ugen. Da jeg ikke kunne løbe mere, gik jeg over til gymnastik og nu stiller jeg hos fysioterapeuten to gange ugentlig. Selv om gymnastikken blev suppleret med cykling, 9 hullers golf og andre gåture, tabte jeg i løbet af de første tre år 12 kg i vægt fra 79 til 67 kg. Jeg er derfor i de sidste par år gået over til mere kraftbetonet træning med en fysioterapeut, der er ansat på en fysioterapeutisk klinik. Jeg vil her gennemgå fem træningsformer, der har hjulpet mig i det håb, at andre parkinsonpatienter kan have glæde af mine erfaringer: Udholdenhedstræning, styrketræning, balancetræning, stemme-styrketræning og tankesport. Udholdenhedstræning Udholdenhedstræning dækker over hurtig gang, løb, cykling, svømning, boldspil mv. udført over længere tid og med en arbejdspuls, som belaster og optræner hjerte-kar-systemet samt åndedrættet, idet konditionstallet øges. Der er klar evidens for betydelig forebyggende effekt af udholdenhedstræning på livstruende livstilssygdomme (fedme, sukkersyge, åreforkalkning mv.) og hjertekarsygdomme. Parkinsonpatienten skal naturligvis bruge opvarmning og sundhedsbevarende forebyggelse med udholdenhedstræning. Kraftig muskelaktivitet forbedrer kundskabs-prøver samt koncentrationen af en nervefaktor frigjort fra hjernen ( Brain-Derived Neurotropic Factor ) i serum fra parkinsonpatienter (1). Dette gælder ikke blot udholdenhedstræning, men tillige intensiv styrketræning (1). Øget konditionstal hos patienter med Parkinson er forbundet med bedre kundskabs-prøver og bedre motoriske færdigheder (2). Let nedsatte kundskabs-prøver ses allerede hos 25% af alle patienter med tidlig Parkinson (3, 4). Jeg cykler til træning og til turneringsbridge fem gange ugentlig og dyrker svømning samt vandgymnastik en gang ugentlig. Nogle dage kan jeg cykle på en to-hjulet, men hvis der er besvær med balancen bruger jeg en 3-hjulet cykel. Gåture og 9 hullers golf kan jeg stadig nyde, men mine højtelskede løbeture kan jeg ikke klare. For mig er udholdenhedstræning ikke så meget muskeltræning, men snarere hjernetræning nemlig optræning af viljestyrke viljen til at gennemføre, selv om bakken føles alt for stejl i modvind. Gåture foregår tit som stavgang, men da jeg har en nærmest halvsidig Parkinson er det langtfra stilrent. Godt er det også at spadsere med en stok med sæde eller en rollator. Værst er det at stå og vente, hvis min kone møder nogen hun skal tale med. Jeg står med bøjede knæ i slalomstilling og musklerne bliver hurtigt fyldt med mælkesyre. Det trætter. LevoDOPA/carbiDOPA skal jeg indtage med regelmæssige mellemrum, men hvis jeg er optaget af fysisk aktivitet kan jeg ofte registrere, at tiden mellem to doser kan fordobles uden problemer. Dette kan formentlig forklares ved den frigørelse af adrenalin og noradrenalin, der sker ved nerveovergange og ved overgangen mellem nerveceller og de stimulerede muskelceller. Styrketræning Styrketræning består af arbejde med vægte og belaster mange store muskelgrupper, som herved styrkes, så deres ydeevne øges. Der kan naturligvis arbejdes med så mange gentagelser ved styrketræning, så det får karakter af udholdenhed. Selv om man søger at narre sin krop til at løfte lidt mere end muskulaturen strengt taget kan, så er der også her tale om optræning af viljestyrke mere end af muskelmasse. Personligt ser jeg dette dokumenteret i min faldende kropsvægt, selv om præstationerne øges en smule. Jeg taber simpelthen muskelmasse på trods af træningen. Det kan ikke forklares med, at jeg spiser for lidt. Tvært imod jeg spiser meget især proteiner. En særlig styrketræning kan udføres uden brug af hjælpemidler. Det er en øvelse fysioterapeuterne kalder frikadellen, der steges på alle fire sider. Man lægger sig på maven og går op på albuerne. Derpå løfter man kroppen, så man kun støtter på gulvet med istockphoto.com/johnwoodcock 8 Parkinson Nyt

9 Parkinsontræning tæerne og albuerne. Stillingen fastholdes i sekunder eller så længe som muligt. Derpå gentages proceduren på den ene og den anden side, og man slutter på ryggen med at løfte skuldrene og benene og fastholde stillingen så længe som muligt. Frikadellen træner især stabiliteten omkring bugvæggen ( korsettet ). Balancetræning Lillehjernen styrer bevægelsers hastighed, kraft og retning. Ligeledes er øjenbevægelser samt balancen og bevægelsesoptræning påvirket af lillehjernen. Ved Parkinsons sygdom er lillehjernen ikke ramt, men balanceevnen er nedsat på grund af den dårlige og langsomme muskelfunktion. Jeg træner balance med min fysioterapeut efter styrketræningen. Det drejer sig om at balancere på eftergiveligt underlag såvel stående som gående samt balancere siddende på stor bold. Desuden skal man kunne gribe og kaste med bolde, selv om man står på et usikkert underlag. Her er det mindre klart om det er muskeltræning eller viljestyrke, da mange reaktioner foregår så hurtigt, at de ikke underkastes viljesakten. Reaktionerne er nærmest reflektoriske, når man griber en hurtig bold. Stemmestyrke-træning er hjernetræning Det var svært for andre at høre, hvad jeg sagde, og det var nærmest umuligt i et støjfyldt lokale. Derfor lukkede jeg mere og mere af for samtaler - selv på tomandshånd fordi jeg ikke brød mig om at skulle gentage hele tiden. Jeg gjorde endog en dyd ud af nødvendigheden, og trøstede mig med, at jeg bare var blevet bedre og bedre til at lytte. Jeg svarede kun med nøgleord eller endnu hyppigere med enstavelsesord. Jeg følte mig udelukket fra samtaler, og mine stemmeproblemer begrænsede mit sociale liv. På mange måder følte jeg mig isoleret i hverdagen og jeg undgik så vidt muligt øjenkontakt. Denne adfærd er jeg desværre ikke alene om det er nærmest typisk for mange af mine venner med Parkinson. Med henvisning fra min neurolog fik jeg tilbudt et intensivt stemme- og tale-kursus på kommunikationscentret i Hillerød. Sådanne centre findes i alle landets regioner. Et af kurserne forløber som følger. Man træner på centret fire gange ugentligt i fire uger. Det drejer sig om individuel træning af en times varighed og hver træ- Parkinson Nyt 9

10 Parkinsontræning ningsfase er virkelig også intensiv og udmattende som al god træning. Man synger AH med kraftig stemme så længe som muligt med brug af bugmusklerne - og gentager dette mange gange. Derpå starter man med AH og prøver at nå den højeste tone man kan frembringe. Dette gentages også mindst 10 gange. Endelig starter man med AH og prøver ar nå den dybeste tone. Også dette gentages. Desuden trænes ord, sætninger og højtlæsning med god kraftig stemme samt efterhånden også samtaler. Før kurset var jeg af den overbevisning, at det drejede sig om træning af talemuskler, men snart opfattede jeg, at også min hjerne var til træning. Det var tydeligt, at der skulle tænke kraftigt i alle situationer. Det er nok overflødigt at fortælle, at jeg er glad for min nye kraftige stemme efter vel overstået kursus, men jeg er i virkeligheden lykkelig for noget helt andet og langt vigtigere. Jeg har fået mit sociale liv tilbage og er mere udadvendt end nogensinde. Det viser sig naturligvis især over for familie og venner, men tillige over for ukendte mennesker ved sociale begivenheder, i venteværelser, busser og tog. Jeg udveksler livshistorier med spændende fremmede og oplever meget fint samvær hver dag ved at tænke kraftigt. Tankesport Turnerings-bridge træner hukommelse, analyse, syntese, kritisk vurdering og kreativitet. Personligt træner jeg i tre klubber om ugen i sæsonen mindre om sommeren. Klubkammeraterne accepterer, at jeg kan have besvær med at få kortene op i kortholderen - jeg kan ikke holde dem i hænderne. Man skulle tro, at arbejdet med kortholderen var god træning af finmotorikken, men den bliver desværre ikke bedre. Bridge er ren hjernetræning og effekten er formentlig målbar ved kundskabsprøver. Konklusion Man får næppe flere hjerneceller af hjernetræning og os i seniorklassen får heller ikke flere muskelceller af muskeltræning, men alle træningsformer giver lejlighed til at tale med mange hyggelige mennesker. Det sociale liv er guld værd for os med Parkinson, så vi undgår at isolere os. Samtidig modarbejder vi aldersdegenerationen. Tak til min fysioterapeut, Morten Thaarup, der har læst korrektur på teksten. SLAP AF I HÆNDERNE NÅR DU LÆSER! Læsepuden The Book Seat er designet, så du stort set kan læse over alt. Puden former sig efter underlaget, støtter din bog og befrier dig for at skulle holde og løfte tunge bøger. Med The Book Seat slipper du for at belaste arme og skuldre. The Book Seat er designet til lækker læsning. Referencer 1. Ahlskog J E. Does vigorous exercise have a neuroprotective effect in Parkinson disease. Neurology 77: , Uc EY, Doerschug K, Metha S, et al. Cardiovascular fitness and cognition in mild-moderate Parkinson s disease. Neurology 70: A290, Aarsland D, Bronnick K, Larsen J P, Tysnes O B, Alves G. For the Norwegian Park West Study G. Cognitive impairment in incident, untreated Parkinson disease: The Norwegian Park West Study. Neurology 72: , Muslimovic D, Post B, Speelman J D, Schmand B. Cognitive profile of patients with newly diagnosed Parkinson disease. Neurology 65: , Find den på: eller hos din lokale boghandler. Udsalgspris: kr.: 299,-... en oplagt gaveidé! 10 Parkinson Nyt

11 INVITATION til uddeling af forskningslegater Legatuddeling Hvilke forskningsprojekter støtter foreningen i 2012? Hvem modtager prisen for en ekstraordinær frivillig indsats? Lørdag 6. oktober 2012 uddeler foreningen igen et stort beløb til forskning i Parkinsons sygdom. Om eftermiddagen er salen åben for medlemmer, hvor udvalgte legatmodtagere præsenterer deres forskning på almindelig dansk. Hermed kan du få et spændende indblik i den nyeste forskning i Parkinsons sygdom. Herefter begrundes legaterne af formanden for foreningens forskningsråd, Lene Werdelin, og overrækkes af foreningens protektor Grevinde Alexandra. Efter uddelingen af forskningslegater bliver Pakkenbergprisen 2012 overrakt. Arrangementet er gratis og tilmelding foregår via Salen er åben fra kl Program kl Velkomst kl Udvalgte legatmodtagere fortæller kort om deres projekt og herefter spørgsmål fra Lene Werdelin kl Kaffepause kl Legaterne for 2012 begrundes af Lene Werdelin og overrækkes af protektor Grevinde Alexandra Kl Pakkenbergprisen 2012 begrundes af landsformand Jorry Højer og overrækkes af protektor Grevinde Alexandra Kl Arrangementet afsluttes Arrangementet finder sted Københavns Universitet Festsalen Frue Plads 4, Indgang via Port A 1168 København K Highlights fra legatuddelingen 2011 Foto: Thyge Wæhrens Parkinson Nyt 11

12 Tandsundhed Parkinson og tandsundhed GODE RÅD TIL AT BEVARE ET SUNDT TANDSÆT Af Hanne Mohr Hovgaard, skolechef, tandlæge, Ph.D., Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere, Health, Aarhus Universitet og Jette Noes, tandplejer undervisningsassistent, samme sted. Allerede tidligt i sygdomsforløbet og måske før diagnosen er stillet, kan personer med Parkinsons sygdom opleve motoriske problemer. Bevægelserne bliver stive og langsomme og finmotorik og koordinationsevne bliver dårligere. Symptomerne er ofte værst i den ene side og funktioner som skrivning og tandbørstning kan blive påvirket - den sidste uden at man selv nødvendigvis hæfter sig ved det. Evnen til god hjemmetandpleje kan altså blive ringere i takt med, at sygdommen udvikler sig. Det betyder øget risiko for caries (huller i tænderne) og parodontose. For at undgå, at tænderne rammes som en følge af Parkinson, er det vigtigt at kende de midler, der findes til at bevare sunde tandforhold - både de indsatser man selv kan udføre og de tiltag, der kræver konsultation hos og samarbejde med en tandlæge eller tandplejer. En række faktorer kan påvirke tandsundheden i negativ retning hos personer med Parkinson. Det gælder: Mundtørhed, der både kan skyldes medicin mod Parkinson og selve sygdommen. Ved mundtørhed nedsættes spyttets vigtigste værn mod caries og parodontose nemlig skyllevirkningen. Se evt. artiklen om mundtørhed og tænder på Nedsat mimik i ansigtet. Dette nedsætter den selvrensende effekt som muskulaturen normalt har. Nedsat finmotorik og koordinationsevne i arme og hænder kan resultere i vanskelighed ved at udføre tilstrækkelig god tandrengøring til at undgå udvikling af caries og parodontose. Hvis du derfor har Parkinson og oplever, at du kan have svært ved eksempelvis at skrive, at skille indkøbsposer ad eller at tage mønter op af lommen, så kan din evne til at udføre god tandpleje også være påvirket. Hvad gør jeg for at bevare mit tandsæt sundt? Først og fremmest er det en god idé, at du henvender dig til din tandlæge eller tandplejer og fortæller, at du har Parkinson. Tandlæge og tandplejer kan undersøge, hvordan du klarer din mundhygiejne og give dig gode råde med hensyn til valg af tandbørste, tandpasta og brug af andre hjælpemidler. Derudover kan de tilbyde dig undersøgelse og tandrensning og forebyggende fluoridbehandlinger med et interval, der svarer til dit behov. vil du sandsynligvis have god gavn af en elektrisk tandbørste (Billede 1). Den elektriske tandbørste udfører selv de små roterende bevægelser, som kan volde stort besvær, når man har Parkinson. Tandbørsteopgaven lettes betydelig, da du blot skal flytte tandbørsten fra tand til tand og sikre, at du kommer rundt til både: forside, bagside, tyggeflade og godt ind i alle tandmellemrummene, på alle tænder. Der findes forskellige udmærkede el-tandbørster på markedet. Bevægelser og design kan være lidt forskelligt - det vigtigste er, at du vælger en børste med et kraftigt greb, som ligger godt i hånden. Vær opmærksom på, at nogle el-tandbørster ryster, når de kører, hvilket kan forværre rystelser i hånden, hvilket er ubehageligt. Så prøv at holde tandbørsten i drift, før du køber den. Foretrækker du at bruge en almindelig tandbørste, kan du få bedre kontrol over den ved at sætte et skumhåndtag på (Billede 2). Skumhåndtag kan købes hos Bjørn Nielsen Rehap & og hospitalsartikler A/S. Du kan evt. finde mere information på www. bjoern-nielsen.dk eller ved at ringe på telefon Materialet hedder Plastzote og sælges i metermål og klippes til efter ønske. Det findes i 3 diametre, så det kan bruges til andre ting, men til tandbørster er det generelt den med den største indvendige diameter (1,2 cm) som passer bedst. Hvis du er i tvivl, om du børster godt nok, kan du vælge med jævne mellemrum at bruge farvetabletter, som du kan købe på apoteket. Valg af tandpasta Når man har svært ved at børste tænderne helt rene, bliver brug af fluortandpasta med et højt fluoridindhold særlig vigtig for at mindske risikoen for caries. I Danmark findes der på markedet tandpasta i håndkøb med et fluoridindhold fra 450 til 1500 ppm. Valg af tandbørste Har du forringet motorik og koordinationsevne i hænder og arme, Parkinson Nyt

13 Tandsundhed Fluorid kan til en vis grad kompensere for manglerne i tandrengøringen. Du skal vælge en tandpasta med ppm fluorid og børste dine tænder meget grundigt mindst 1 gang (gerne 2) om dagen. Du kan se fluoridkoncentration på pakningen. Hvis du udvikler mange huller, kan din tandlæge udskrive en recept på tandpasta med særlig højt fluoridindhold (Duraphat tandpasta, ppm). For at forebygge caries bedst muligt, er det en god idé, at samle de måltider som indeholder sukker, til så få som muligt, så tænderne ikke påvirkes af sukker en stor del af dagen. Har du brug for ekstra beskyttelse f.eks. fordi du ikke kan komme til at børste tænder, kan din tandlæge ordinere fluortyggegummi. Fluortyggegummi tilfører både fluorid og øger spytproduktionen og dermed den vigtige skylleeffekt. Fluorolex tyggegummi fås på apoteket. I håndkøb kan du desuden købe V6 tyggegummi ( Strong teeth ), som også indeholder fluorid. Endelig motionerer tyggegummi ansigtets muskler og øger herved selvrensningen. Du kan også skylle mund med en mundskyllevæske med 0,1% fluorid (f.eks. FLUX). Mundskyllevæske kan købes i håndkøb, men vær opmærksom på fluoridindholdet, som skal være oppe på 0,1% (0,2 % NaF). Mundskylning kan ikke erstatte tandbørstning, men kan bruges som et supplement- eksempelvis 2 gange mundskyl og 1 gang grundig tandbørstning om dagen. Andre hjælpemidler De fleste vil have behov for at benytte særlige hjælpemidler til rengøring mellem tænderne. Her kan du vælge at bruge interdental-børster/flaskerensere (Billede 3). Nogle af dem har et rimelig stort greb, som ikke kræver så meget af finmotorikken. Der findes også en stor holder til tandtråd, som kan bruges dog kræver den for nogle hjælp til på-montering af tandtråden. Børstestilling Har du det svært med finmotorikken og har du måske ufrivillige bevægelser i armene, kan du have gavn af at sidde ned, mens du børster tænder med støtte under albuen (Billede 4). Forhindrer Parkinson dig i selv at børste tænder, er det vigtigt, at du beder om hjælp til tandbørstningen. Det er en fordel, at du sidder ned med god nakkestøtte og lys på, hvis en anden eksempelvis en støtteperson, skal børste dine tænder (Billede 5). Tidspunktet for tandbørstningen er mindre vigtig, bare tænderne bliver gjort rene 1 gang om dagen. Proteser Har du hel- eller delproteser, skal du rengøre dem efter hvert måltid og tage dem ud om natten. Til rengøring af protesen skal Hjælp til at fastholde en aktiv hverdag med Parkinson Styrk din kommunikation og få hjælp til at fastholde en aktiv hverdag gennem undervisning på Kommunikationscentret. Vi træner stemme, artikulation, vejrtrækning, ansigtsmimik, synkefunktion og kropsholdning. Fokus er på dine personlige ressourcer og evt. behov for hjælpemidler som fx en stemmeforstærker eller en tale/skrivemaskine. Vi inddrager også dine pårørende og tilbyder dem støtte. 5. Bor du i Region Hovedstaden, så kontakt os for at høre om dine muligheder. Ring mellem kl. 8 og 12 på tlf Kommunikationscentret Region Hovedstaden Parkinson Nyt 13

14 Tandsundhed 6. 7 og 8. du bruge en børste med et stort greb (Billede 6) eller alternativt en opvaskebørste. Bedst er det at købe et opvaskehoved, som er let at holde om (Billede 7 og 8). Protesen skal børstes med rent vand og sæbe og du kan med fordel lægge den i vand med en proteserensetablet om natten. For at undgå, at protesen knækker, hvis du taber den, er det en god ide at fylde vasken med vand, når du børster protesen. Er der kommet tandsten på protesen, kan den lægges i almindelig ren husholdningseddike nat- ten over, hvorefter tandstenen let kan fjernes. Hvis du ikke selv kan børste proteserne eller ikke selv kan tage dem ud, er det vigtigt at du beder om hjælp til opgaven. Dårlig protesehygiejne kan betyde svie og rødme fra gummerne, svamp og hvis du har delprotese risiko for caries og parodontose i de tænder, der bærer protesen. Protesen skal tages ud, når den skal børstes, da det er vigtigt at børste begge sider. Af Ole Hovgaard, ledende overtandlæge, Afd. for Regional Specialtandpleje, Regionshospitalet Viborg. HVIS TANDPLEJE BLIVER SVÆRT Som beskrevet i den forudgående artikel kan Parkinsons sygdom medføre særlige problemer i relation til udvikling af tandsygdomme, og resultatet kan blive stigende udgifterne til tandbehandling. Hvis din Parkinson er fremskreden, kan din tandlæge måske ikke længere yde den nødvendige tandbehandling. I de situationer er der hjælp at hente enten i form af særlige tandplejeordninger eller evt. særlig økonomisk hjælp til tandlægeregningen. Der er ikke tale om nye ordninger, men desværre er det langt fra alle patienter og praktiserende tandlæger, som kender disse ordninger. Særlige tandplejeordninger Specialtandpleje (Sundhedslovens 133 og 134) Specialtandpleje er et specialiseret tandplejetilbud til borgere, der pga. psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud hos praktiserende tandlæger eller i omsorgstandpleje (se senere). Har du fremskreden Parkinson, kan du anmode din kommune om at blive behandlet i den kommunale eller regionale specialtandpleje. Det vil være relevant, hvis din egen tandlæge, tandplejer eller tandtekniker ikke længere er i stand til at behandle dig pga. f.eks. tiltagende rystelser, nedsat gabeevne, træthed i kæbemusklerne og lignende. I specialtandplejen har du krav på at få samme behandlingsformer, som private tandlægepraksis tilbyder. Implantatbehandling kan f.eks. være velbegrundet i tilfælde af, at rystelser hindrer brug af almindelige proteser. Personalet i specialtandplejen har særlige kompetencer og erfaring vedr. behandling af personer med Parkinson, og kan dermed rådgive dig mht. netop den metode, du bør anvende for at holde dine tænder og tandkød sundt. Specialtandplejens klinikker er samtidig indrettet således, at det bliver så let som muligt for dig at modtage behandling: gode adgangsforhold for kørestolsbrugere eller liggende transport, p-pladser tæt på indgang, mulighed for at lifte over i tandlægestolen eller behandling kan ske, mens du sidder i kørestol. Har du udtalte motoriske eller kognitive problemer og samtidig behov for omfattende tandbehandling, kan behandlingen ofte kun gennemføres ved anvendelse af narkose. Narkosen vil bevirke, at du kan ligge helt stille og afslappet, mens behandlingen foregår. Regionerne er forpligtet til at yde tandbehandling i narkose på hospitalerne. I forbindelse med både behandling på klinikken og under narkose kan der være en gavnlig effekt af at ændre på den daglige medicin. Derfor er specialtandplejen forpligtet til at samarbejde med speciallæger i bl.a. neurologi og anæstesiologi. Henvisning til specialtandplejen kan foretages af en fagperson fra social eller sundhedsvæsnet, som kender din sygdomssituation godt det kan f.eks. være din tandlæge, læge eller sygeplejefaglig personale. Henvisningen skal sendes til den kommunale tandpleje i din kommune, som vurderer, om betingelser for tilbuddet er til stede. Det er kommunen, som afgør, om du tilbydes behandling i kommunalt eller regionalt regi. Du betaler en årlig egenbetaling på maksimalt kr. (2012). Betalingen er uafhængig af omfanget og typen af de behandlinger, du modtager, og uafhængig af din formue- og indtægt. Omsorgstandpleje (Sundhedslovens 131, 132) Omsorgstandpleje er et tilbud til ældre, som af helbredsmæssige grunde ikke selv kan komme til en tandlæge. Har man svært ved at komme til tandlægen enten på grund af sygdom eller handicap, kan Omsorgstandplejen tilbyde behandling i eget hjem. Omsorgstandplejen undersøger og behandler tænder og proteser regelmæssigt og efter behov. Der gives også under- 14 Parkinson Nyt

15 visning til dig og dit plejepersonale i korrekt mundpleje. Omsorgstandpleje omfatter ikke store istandsættelser af tandsættet. Behandlingen tager primært sigte på at afhjælpe og forebygge smerter og andre ubehageligheder samt vedligeholde en acceptabel tyggefunktion. Visitation til omsorgstandplejen foretages af de samme fagpersoner, som visiterer til anden personlig pleje eller praktisk hjælp. Bor du på plejehjem, er det plejehjemslederen, der vurderer, om du er berettiget til omsorgstandpleje. Det koster 465 kr. (2012) om året at være tilmeldt Omsorgstandplejen, uanset hvilke behandlinger, du modtager. Offentlige tilskudsmuligheder Almindelige sygesikringstilskud til tandpleje (Sundhedslovens 65) Den offentlige Sygesikring betaler automatisk en del af tandplejeregningen, når der er tale om udvalgte former for tandbehandling eksempelvis undersøgelse, forebyggelse, parodontosebehandling og alm. tandfyldninger. Tandlægen fratrækker sygesikringstilskuddet, før du får din regning. Sygesikringen giver ikke tilskud til mange særligt bekostelige ydelser som tandproteser, kroner, broer, implantater etc.. Helbredstillæg til pension Som folkepensionist eller førtidspensionist kan du ansøge kommunen om et helbredstillæg efter pensionslovens 14a. Størrelsen af helbredstillægget er afhængig af dine indtægter og formue. Helbredstillægget dækker op til 85 % af egenbetalingen for tand- og protesebehandlinger, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Beslutter kommunen eksempelvis at give tilskud til en fyldning, og du har ansøgt om en krone, må du gerne bruge dette tilskud, og selv betale differencen mellem fyldning og krone. Er du økonomisk særligt dårligt stillet som alderspensionist, vil du i visse tilfælde også kunne opnå personlig tillæg til tandpleje efter 14 i Lov om social pension. Vil vide mere? Denne artikel er en forkortet udgave af en langt mere detaljeret artikel, som findes på Her finder du bl.a. supplerende oplysninger om de to typer private sygeforsikringer, der dækker udgifter til tandbehandling, ligesom du også kan læse om de økonomiske tilskudsmuligheder til tandbehandling i udlandet. Tandsundhed Tilskud som er afhængige at din helbredsmæssige situation Sundhedslovens 166 åbner op for særlige tilskud til tandpleje til borgere med særlige sygdomme eller borgere, der har fået svære følgeskader i munden efter kræftbehandling. Parkinsons sygdom giver ikke adgang til tilskud efter denne bestemmelse i Sundhedsloven. Sundhedslovens 135 omhandler økonomisk tilskud til tandproteser efter ulykkesbetinget tab af tænder. Voksne, der ved en ulykke får et tandtab, som hæmmer tyggefunktionen eller som skæmmer udseendet betydeligt, kan få økonomisk hjælp efter Sundhedslovens 135 til tandprotese. Tandprotesen kan være en krone, bro eller implantat. Der gives støtte til den billigste men fagligt forsvarlige behandling. Ansøgning om tilskuddet skal fremsendes til kommunen, og tilskuddet er uafhængigt af din indtægt eller formue. DAL LOGOPÆDISK KLINIK Tilbyder Tale-, stemme- & kommunikationsundervisning Se mere på Tilskud, som afhænger af din økonomiske situation Enkelt udgift til tandbehandling Kommunen kan yde hjælp til udgifter til tandbehandling, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig her og nu, og behandlingen er helbredsmæssigt velbegrundet. Der gives ikke hjælp til behandlinger, der kan dækkes af anden tilskudsmulighed, og det er desuden en forudsætning, at du og/eller din ægtefælle ikke har nogen betalingsevne. Ofte vil hjælpen blive givet til midlertidige løsninger, og ved udmåling af hjælpen vil der også blive skelet til, om udgiften er rimelig og ville kunne være afholdt af en almindelig lønindtægt. DAL LOGOPÆDISK KLINIK Asserhøjvej 27, Ganløse 3660 Stenløse Telefon Mobil Parkinson Nyt 15

16 Kreativitet KREATIVITET OG PARKINSON Vis din kunst frem i næste udgave Hvad betyder kreativitet for dig? Parkinsonforeningen sætter denne vinter fokus på kunst og kreativitet og vil derfor samle malerier, fotografier og andet kunst lave t af personer, der lever med Parkinsons sygdom. Du kan deltage ved at sende et fotografi af dine værker. Så vil vi bringe et lille udvalg i næste nummer af bladet samt samle dem på hjemmesiden. Foreningen håber, at mange personer vil deltage, og glæder os til at vise et væld af inspirerende værker. Send dine digitale billeder til Louise Hjerting Nielsen på e-post: inden 15. november Du kan også læse mere på hjemmesiden. Mangler du inspiration, har vi her samlet en lille forsmag, hvor tre parkinsonramte hver viser et kunstværk og fortæller om, hvad kreativitet betyder for deres liv. istockphoto.com/agencyby TOVE SIFFE FRAULUND Tove Siffe Fraulund er 57 år, bor i Kisserup ved Holbæk og har haft Parkinson i to år. De første symptomer kom snigende under et ophold på Gudum Livstilshøjskole, hvor Tove bemærkede, at det var sværere at bruge højre arm. Parkinsondiagnosen kom i august 2010 og få uger efter, var Tove tilbage på højskolen. Hvad betyder det for dig at være kreativ? Jeg har altid været kreativ og har både tegnet, malet, lavet skulpturer - you name it. Jeg har også lavet dagbøger med billeder og skrevet digte. For mig betyder det alt at være kreativ. I den kreative proces maler jeg fra maven, og da jeg kom tilbage på Gudum, satte jeg mig ind i deres kreative rum og malede 30 billeder. De er siden blevet til en bog, der følger min rejse med Hr. Parkinson fra den første svære tid og frem til det, jeg i bogen kalder accepten af et tvangsægteskab med min livsvarige følgesvend. Har din kreativitet betydning for dit liv med Parkinson? Min viden om, at jeg resten af mit liv skal leve med en kronisk sygdom, har på mange måder gjort mig meget mere målrettet. Selvfølgelig har min kreativitet betydning for mit liv med Parkinson, men sygdommen har også haft betydning for min kreativitet. Kreativitet kan være en forløsning og kunsten er et stærkt kommunikationsmiddel især når man som jeg er ramt på talen. Det at arbejde kreativt kan virke helende, når man mentalt kommer i en tilstand af flow. På mange måder hang det sammen med sygdommen, at jeg begyndte at vise mine billeder frem, og de fleste fra bogen er i dag solgt. På den måde maler jeg ikke længere til skuffen og det hænger sammen med accepten af, at jeg nu lever med et nyt Maleri af Tove Siffe Fraulund vilkår, som jeg forholder mig til i hverdagen og via mine billeder. Jeg har kaldt et af mine billeder for Keep eye on the goal og billedet er lavet i oktober 2010, få måneder efter diagnosen. På billedet er figuren spæret inde i en kasse, men ser man godt efter, er der måske en lille åbning på vej. Billedet indeholder også et lille spejl, hvor beskueren vil se sig selv. På den måde rejser billedet spørgsmålet om, hvem man nu er, efter man har fået en kronisk diagnose. Vil du se flere af Toves billeder? Besøg: 16 Parkinson Nyt

17 Kreativitet ANETTE GERHØJ Anette Gerhøj er 49 år, bor i Vejle og har haft Parkinson siden At få diagnosen var som hos alle andre et stort chok. Anette besluttede dog hurtigt, at det skulle være en udfordring at lære at leve med sygdommen og ikke lade den få for meget magt i hendes liv. Hvad betyder det for dig at være kreativ? For mig er det at være kreativ en livsnødvendighed. Hvis jeg ikke kan være kreativ, mister jeg gejsten og bliver trist. Når jeg er kreativ, føler jeg mig levende. Jeg har altid gang i noget kreativt, men begyndte først at male malerier for alvor, da jeg læste til billedkunstlærer efter, at jeg stoppede som pædagog og gik på pension på grund af min sygdom. Kreativiteten har fået en ny dimension med diagnosen. JØRN SØGAARD Maleri af Anette Gerhøj Jørn Søgaard er 75 år, bor i Virum med sin hustru og har haft Parkinson siden Som parkinsonramt har Jørn sørget for at holde fast i en aktiv livsstil og begyndte for små tre år siden at male med akryl. Hvad betyder det for dig at være kreativ? For mig betyder kreativitet, at man får en mere intens måde at se på eksempelvis naturen og kunst - og dermed hele tilværelsen. På den måde kan man også sige, at entusiasmen er blevet større og at det er blevet en mere levende verden. Jeg begyndte egentlig at male, da jeg gerne ville have et billede derhjemme, men ikke kunne finde det rette. I starten fokuserede jeg på landskaber, horisont og himmel. Med tiden er det blevet mere abstrakt. Det er vigtigt for mig stadig at have følelsen af, at jeg gør noget, at jeg bruger mine evner - sammen med min sygdom. Mit hoved er fyldt af kreative tanker hele tiden, og jeg maler både malerier, vægge og møbler mm. Jeg strikker og syr også, helst med genbrugsmaterialer som jeg finder overalt og sætter sammen på nye sjove måder til tasker, puder, tæpper mm. Har din kreativitet betydning for dit liv med Parkinson? Mine malerier er meget forskellige, jeg maler med mange forskellige teknikker. Alle mine billeder handler om noget i mig selv. Nøgne træer udtrykker den sårbarhed, jeg føler med sygdommen, når jeg nogle gange føler mig blottet, så jeg står stivnet uden min pragt af grønne blade. Blomster er den energi, jeg oplever f.eks. sammen med mine børnebørn. Silhuetter af ansigter og collager af kvindekroppe udtrykker mine tanker og oplevelser med livet og kærligheden. Vil du se flere af Anettes billeder? Besøg: Der er ingen tvivl om, at kreativiteten har en indirekte god effekt på hele mit liv, hvor alle de timer, jeg bruger på at male, er brugt i en positiv ånd. For mig er det at male ligesom at læse en god bog. Du skal lige lidt videre, skal lige se, hvad der sker på næste side. Jeg tør næsten ikke sige det, men Parkinsons sygdom har nok sat mig i gang - det, der er tabt på en front, har måske givet bonus på en anden. Jeg har mødt flere andre kreative, der lever med Parkinson, og vi har talt om, at der måske er fælles farver, som vi bruger. Sidste år blev jeg opereret for en diskusprolaps ad to omgange, og der var der flere af mine bekendte, der sagde, at jeg var kommet et par toner i de mørke farver. I den periode var mit humør ikke det bedste. Jeg har altid syntes godt om historien om vandet, der delte sig, da jøderne skulle igennem. Troen på, at man nok skal blive reddet og skiftet fra mørke til lyse tider. Dette tema har været inspiration til mit billede, Den gamle jøde, der er malet få måneder efter, at jeg begyndte at male. Det er vigtigt at tro på en god fremtid, også når man lever med Parkinson. Har din kreativitet betydning for dit liv med Parkinson? Maleri af Jørn Søgaard Parkinson Nyt 17

18 Duodopa AVANCERET BEHANDLING med Duodopa Af Louise Hjerting Nielsen Når hverdagen med Parkinson bliver præget af store motoriske svingninger, kan løsningen være avanceret behandling, som alternativ eller supplement til tabletterne. Parkinson Nyt har mødt neurolog Lorenz Oppel og parkinsonsygeplejerske Ditte Leer fra Neurologisk Ambulatorium, Aalborg Sygehus Nord, til en snak om avanceret behandling med Duodopa. Duodopa kan benyttes til behandling af parkinsonramte, hvis sygdom er langt fremskreden og som oplever udprægede motoriske svingninger i løbet af døgnet. Hverdagen kan eksempelvis være præget af længerevarende off-perioder, hvor virkningen af medicinen aftager, og fødderne nærmest klistrer til gulvet. Der kan også være perioder med overbevægelser, som viser sig ved ufrivillige bevægelser af hele eller dele af kroppen. Disse svingninger, der på fagsprog kaldes fluktuationer, opstår fordi koncentrationen af dopamin i blodet varierer. Har man haft Parkinsons sygdom igennem længere tid, kan perioder med aftagende effekt blive stadigt hyppigere, og man kan opleve, at bevægeligheden pludselig kan forsvinde, og først vende tilbage efter indtagelse af en ny dosis medicin. Omvendt kan der være ufarlige, men - for nogen - voldsomme overbevægelser, når medicinen virker for godt. Forskellene i bevægelsesevnen kan komme så pludseligt, at det ligner en strømafbrydereffekt, hvilket for mange påvirker livskvaliteten markant. Behandling med Duodopa Behandling med Duodopa har den fordel, at levodopa-medicinen her gives kontinuerligt. Medicinen doseres via en pumpe til tyndtarmen. Pumpen kan bæres på forskellige måder med et bælte eller en taske, og anvendes typisk i døgnets vågne timer. Medicinen leveres i små kassetter på 100 ml, der klikkes fast på pumpen og skiftes efter behov, men dagligt. Den kontinuerlige optagelse og frigivelse af levodopa giver en mere jævn stimulering af dopaminreceptorerne i hjernen. Det betyder svingningerne mellem overbevægelser, og on/off-perioderne kan udjævnes, hvilket for mange minimerer de motoriske svingninger. I forhold til svingninger er det vigtigt at fortælle patienten, at man kan opnå den samme effekt med Duodopa, som patienten oplever med Levodopa tabletter, når tabletbehandlingen er optimal. Det er altså denne tilstand, som vi tilstræber at opnå med Duodopapumpen, understreger Lorenz. Derfor er det en forudsætning for behandling med Duodopa, at patienten har eller har haft, god effekt af tabletbehandling med Levodopa. Behandlingen kan komme på tale, når patientens symptomer ikke længere kan kontrolleres optimalt med tabletter. Pumpebehandling har ikke nødvendigvis effekt på kognitive følger af sygdommen såsom hallucinationer, synkebesvær og balanceproblemer, med andre ord de non-motoriske problemstillinger. Alder spiller som sådan ingen rolle, det er de motoriske problemstillinger, der er afgørende. Patienten vil altid blive set af en af vores neuropsykologer til en uvildig faglig vurdering. Det sker for at sikre, at patienten vil være klar til at håndtere en hverdag med en pumpe, og her er det vigtigt at kende til eventuelle kognitive problemstillinger, fortæller Ditte. Klar til avanceret behandling Både Ditte Leer og Lorenz Oppel oplever, at det tager tid for patienten at forholde sig til ideen om pumpen og avanceret behandling. Derfor påpeger Lorenz, at han, afhængig af den enkeltes forløb med Parkinson, ofte allerede begynder at fortælle om mulighederne for avanceret behandling efter 5-6 år. Det er vigtigt at tydeliggøre, der også i fremtiden kan være behandlingsmuligheder. Samtidig er det en forudsætning, at den enkelte patient selv har nået en erkendelse af at være klar til pumpebehandling med de udfordringer, det også vil medføre at være afhængig af teknik. Hvis patienten er interesseret i avanceret behandling, drøfter vi altid de forskellige muligheder med både neurokirurgisk behandling med DBS-operation (Deep Brain Stimulation), Apormofin og Duodopa, fortæller Lorenz. Forventningsafstemning og samarbejde På Aalborg sygehus påbegyndte man behandling med Duodopa i 2008, og har på nuværende tidspunkt 13 patienter i behandling. I forløbet bruger vi meget tid på at afstemme forventninger. Det er vigtigt, at patienten forstår, at han eller hun står foran en behandling, og ikke en helbredelse. Vi tilstræber god og tæt kontakt til patienten og pårørende i forløbet både før, under og efter, behandlingen med Duodopa igangsættes. De skal vide, hvad pumpen kan, og hvad den ikke kan, fortæller Ditte mens Lorenz supplerer: I det praktiske skal patienten også vide, at det handler om optimal compliance og være klar til at leve et regelmæssigt liv med de udfordringer, det giver. Det er vigtigt, at vi træffer de rigtige valg, og derfor er det også nødvendigt, at vi kender den enkelte patient. Vedligeholdelsen af sonden stiller krav til patienten, og derfor er det vigtigt, at samarbejdet fungerer mellem hospitalet på den ene side, patienten og ægtefællen eller en velforberedt hjemmepleje på den anden side. For nogle kan det være nødvendigt, at modtage hjælp til at få pumpen af og på - enten fra en samlever eller ægtefælle, eller fra hjemmeplejen. 18 Parkinson Nyt

19 Neurolog Lorentz Oppel og parkinsonsygeplejerske Ditte Leer. Fotograf: Louise Aamann, Aalborg Sygehus. Typisk vil det være Lorenz, der som neurolog, introducerer muligheden for avanceret behandling og forklarer om sygdommens udvikling til patient og pårørende. Behandling med Duodopa kræver et velfungerende behandlerteam, der er vant til at behandle Parkinsons sygdom i denne fase. DANMODIS (Dansk Selskab for Bevægeforstyrelser) skriver således i deres kliniske vejledning, at en dedikeret parkinsonsygeplejerske er nøgleperson i et behandlingsforløb med Duodopa. Jeg bruger en del tid på at tale med patienten om, hvordan jeg forventer, det bliver for dem at have pumpen. Hvordan den ser ud, hvad den vejer, og hvordan den virker. Kassetterne med Duodopa skal opbevares på køl, hvilket også for nogen er en udfordring. Andre oplever, at de synes pumpen virker stor, og det kan tage tid at vænne sig til ideen om at leve med en sonde i maven, fortæller Ditte. Opstart af behandling På Aalborg Sygehus indlægges patienten typisk en mandag. Tabletbehandlingen nedtrappes og ensrettes inden da, så man er klar til at konvertere til den flydende medicin. En testsonde anlægges gennem næsen, og efter røntgenoversigt konstateres det, om sonden er korrekt placeret. Når sonden er på plads opstartes behandlingen. Efter 3-5 dages afprøvning kan man se, om behandlingen har den ønskede effekt. I den efterfølgende periode er det bedst, at patienten er hjemme og i egne vante omgivelser afprøver pumpen, oplever fordele og ulemper. Ditte forklarer, at der altid forud for dette øves pumpe i samarbejde med sygeplejerske Anja Sørensen fra sengeafsnit 106, der er specialeansvarlig der. Vi vil typisk sende patienten hjem, når vi har et indtryk af, hvordan doserne passer sammen. Der er ofte en del stressfaktorer forbundet med en indlæggelse, og selve sonden og pumpen vil ofte give mange udfordringer, uddyber Lorenz. Derefter planlægges operationen typisk til den efterfølgende uge, hvor mavesonden skal placeres. I Aalborg forgår denne operation på Sygehus Syd, hvor Ditte vil være omkring patienten, og deltage i hele forløbet. Med Dittes egne ord er det vigtigt, at patienten i denne periode pakkes lidt ind i lige dele vejledning, støtte, hjælp og omsorg. Indgrebet tager ca. en time og foregår i en rus, hvor der gives lidt beroligende i en blodåre. Tilbage på Sygehus Nord afsnit 106, er patienten ofte indlagt i 1-5 dage. Som parkinsonsygeplejerske har Ditte i denne periode tæt kontakt til de hjemmesygeplejersker, der kommer på besøg hos patienten. Det lille operationssår skal hele op, og omhyggelig hygiejne er nødvendig. Hjemmeplejen tilbydes også lokal undervisning for at sikre, at alle her har det rette kendskab til pumpen. Lokal opbakning er nødvendig, for at gøre hverdagen så optimal som mulig. Parkinson Nyt 19

20 Duodopa Ved alle operationer er der en risiko for infektion og blødning, og der kan også være smerter i den efterfølgende periode. Mulige vanskeligheder kan være, at sonden kan placere sig forkert, ligesom der er risiko for, den kan stoppes til. Derfor er det vigtigt med god hygiejne. Ved problemer, kan man altid kontakte ambulatoriet eller sengeafsnit 106. Teknisk support ved pumpesvigt kan man få via Active Care, en ambulant servicefunktion. Duodopapumpen er stadig en forholdsvis ny behandlingsform, og derfor bliver der fortsat arbejdet på at forbedre og optimere behandlingen, slutter Lorenz. En dag med pumpen En typisk dag starter med pumpen sluttes til, der tages morgendosis, og efter kort tid virker medicinen. Nogen patienter har behov for hjælp til at montere/ tænde og slukke pumpen. Duodopapumpen er typisk tilsluttet de vågne timer i døgnet, ofte timer. Når pumpen slukkes om aftenen, skylles sonden igennem med vand for at fjerne medicinrester. God hygiejne omkring sonden og stomien er påkrævet. Sonden kan rulles sammen i et lille bælte, eller fikseres med tape på maven til natten. Der kan være behov for en supplerende tablet til natten. Det er forskelligt, hvor stiv kroppen vil være om morgen, men en god effekt af medicinen om dagen, kan ofte påvirke nattesøvnen positivt. JEG VAR NØDT TIL AT PRØVE Af Louise Hjerting Nielsen Birgit H. Pedersen er 47 år og fik konstateret Parkinsons sygdom som 33-årig. Hun bor i Hjørring, er uddannet lærer, og de første tegn på sygdommen var besvær med venstre arm, der begyndte at ryste. I løbet af de efterfølgende år blev symptomerne gradvist værre. Jeg fik det dårligere på arbejdet, og det var svært at få det hele til at fungere. I starten tog jeg kun 1 form for tabletter, men efterhånden tog jeg 3-4 forskellige, og skulle tage medicin hver anden time. Det var træls og jeg var meget afhængig af pillerne, af at have vand i nærheden og af at være på det rigtige sted, når det var tid, fortæller Birgit. På det tidspunkt var hun tilknyttet en privatpraktiserende neurolog, der en dag spurgte, om hun ikke ville se en specialist. I forsommeren 2008 kom hun derfor på Aalborg Sygehus, hvor hun blev foreslået Duodopapumpen som en mulig behandlingsform. Til mødet deltog også hendes mand, og Birgits første indtryk af pumpen var, at den var lidt voldsom, som den lå der på bordet med knapper og dippedutter. Derfor var det også svært i første omgang at forholde sig reelt til de muligheder, den kunne give. Alligevel overvejede Birgit tilbuddet hen over sommeren: Jeg tænkte på alternativet, tænkte, at jeg var nødt til at prøve. Jeg tror på mange måder, at jeg i den periode var nødt til at indrømme overfor mig selv, hvordan jeg i virkeligheden havde det. Det blev sværere og sværere at få medicinen til at passe med onog off-perioder og jeg oplevede store svingninger. Enten var det for meget, eller også var det for lidt, fortæller Birgit og uddyber, hvordan hverdagen nogle gange var præget af begrænsninger: Det var svært at planlægge middage eller eksempelvis en tur i byen. Jeg havde det heldigvis ikke træls hver dag, men der var perioder, hvor jeg var låst fast i minutter. Pludselig gik det op for mig, at det rent faktisk kunne være anderledes med pumpen - og så kunne det ikke gå for stærkt, husker Birgit. En stor oplevelse Sidst på sommeren var Birgit derfor tilbage på Aalborg sygehus, hvor hun havde bestemt, at hun gerne ville prøve pumpen. Her kom hun hurtigt til og blev trappet ud af pillerne. Hun blev indlagt og fik en testsonde via næsen for at teste medicinens virkning. Det gik med Birgits ord rimelig nemt og operationen blev planlagt til den efterfølgende uge. Da den begyndte at virke, var det en stor oplevelse. Den begyndte allerede at have effekt, inden jeg skulle hjem, og selvom den selvfølgelig skulle justeres i dosis, virkede det hele i store træk fra starten, forklarer Birgit og fortæller, at hun i dagligdagen ikke er generet af pumpen. Man kan mærke sonden, men smerterne fra operationen var væk efter få dage. Hverdag med pumpen Derhjemme er det Birgit selv, der styrer pumpen. Hun får dog hjælp af hendes mand, der hver morgen henter kassetten med medicin i køleskabet og kobler den til pumpen. Vækkeuret ringer kl. 6.15, 6.30 er Birgit klar med pumpen og lidt i syv er hun oppe af sengen. Jeg arbejder i et fleksjob som lærer, hvor jeg underviser i 20 Parkinson Nyt

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem.

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Viborg Kommunes Handicappolitik I Viborg Kommune skal borgere med handicap i videst muligt omfang have de samme muligheder som

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Pas på dine tænder. ved kemoterapi

Pas på dine tænder. ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Pas på dine tænder ved kemoterapi Bevar din tandsundhed Forebyggelse og tandeftersyn Pleje af tandkød Huller i tænderne Slimhinder i mund og svælg Protese Tør i munden

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Sundhedsloven 2015 Indledning Fredensborg kommune tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til borgere, der på grund af

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Ny protese. En del- eller en helprotese? Hvad er en delprotese? Kan det ses, at man har fået protese?

Ny protese. En del- eller en helprotese? Hvad er en delprotese? Kan det ses, at man har fået protese? NR. XX Ny protese En delprotese kan være en god løsning, når du har mistet én eller flere tænder. Hvis ingen af dine tænder kan bevares, er det i stedet en helprotese, der skal til. Denne brochure fortæller

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

Hold rent mellem tænderne

Hold rent mellem tænderne N r. 2 1 Hold rent mellem tænderne Der er brug for hjælpemidler, når man skal holde rent mellem tænderne Hold rent mellem tænderne Når bakterier fra blandt andet madrester får lov til at samle sig i munden,

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere 1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2 Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2: LOVGIVNING OM TANDPLEJE TIL BØRN OG UNGE I bilag 3 findes uddrag af Sundhedsloven (målrettet tandplejen) Kommunal tandpleje Lov om tandpleje, har

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

N r. 2 2. Kroner og broer

N r. 2 2. Kroner og broer N r. 2 2 Kroner og broer Stærkt beskadigede tænder kan bevares med en krone. Mistede tænder kan erstattes af en bro. Denne folder fortæller mere om mulighederne med enten en krone eller en bro Kroner og

Læs mere

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp Hvilken hjælp kan du få som borger i Roskilde Kommune? Roskilde Kommune har fokus på hverdagsliv, borgerinddragelse og sundhedsfremme i den hjælp, vi tilbyder.

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Dansk Epilepsiforening

Dansk Epilepsiforening Dansk Epilepsiforening Fleksjob og epilepsi sådan ser virkeligheden ud Dansk Epilepsiforening, 17. april 2012 Ledige fleksjob-visiterede, som uheldigvis har epilepsi er topmotiverede og flittige med at

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Tandpleje til børn og unge

Tandpleje til børn og unge Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe Kræft i gang med hverdagen Sådan kan kommunen hjælpe Indledning Tekst og redaktion: Social- og Sundhedsafdelingen Køge Kommune Foto: Leah Kristensen Layout/opsætning: Andersson og Jantzen / aogj.dk 12890

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE Lov om social pension Udvidet helbredstillæg, udskrivning af helbredskort Borgerservice Beslutning om overgang til behandling på det foreliggende grundlag Beslutning om overgang til behandling efter reglerne

Læs mere

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014

Rådgivningscenter Esbjerg. Aktivitetsplan efterår 2014 Rådgivningscenter Esbjerg Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-7 Foredrag 8 Kurser 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet

Rubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet Rubrik u Tandpleje til børn og unge urubindsatskatalog Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Arbejdsgange... 4 2.1 Arbejdsgange: Småbørn (0-4 år)... 4 2.2 Arbejdsgange:

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Oversigt over aflastningsmuligheder

Oversigt over aflastningsmuligheder 1 Oversigt over aflastningsmuligheder for parkinsonramte og pårørende, maj 2015 Denne oversigt er tænkt som en hurtig måde at få et overblik over de aflastningsmuligheder, som parkinsonramte og ikke mindst

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,

Læs mere

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E Århus Kommunehospital 1993 patient information FORMÅL MED OPERATIONEN Rygskævhed af typen

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2013

Serviceprofil for Tandplejen 2013 Serviceprofil for Tandplejen 2013 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Forebyggende tandpleje og information

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Møde i Dansk Sklerodermi og Raynaud Foreningen 07-10-2012

Møde i Dansk Sklerodermi og Raynaud Foreningen 07-10-2012 Møde i Dansk Sklerodermi og Raynaud Foreningen 07-10-2012 Tilknytning til arbejdsmarkedet og forskellige tilskudsmuligheder V/ Socialrådgiver Aarhus Universitetshospital, Dermatologisk Afdeling Disposition

Læs mere

MS I DAGLIGDAGEN. www.almirall.com. Solutions with you in mind

MS I DAGLIGDAGEN. www.almirall.com. Solutions with you in mind MS I DAGLIGDAGEN www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION 1. Anbefalinger omkring at tage tøj på Vi foreslår, at du husker de følgende anbefalinger, hvis du lider af fremskredne

Læs mere

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten.

Styrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten. Egedal Kommunes Tandpleje Rapport 2013 Kort om 2013 Personalesituationen. På klinikken i Stenløse er der i 2013 ansat 3 nye medarbejdere, som alle er faldet godt ind i samarbejdet. Disse nye medarbejdere

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen:

Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Kvalitetsstandard: Specialtandpleje Målgruppe Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Borgere

Læs mere

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015 VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR Kræftens Bekæmpelse maj 2015 Kronikertilskud Stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Kvalitetsstandard for specialtandpleje

Kvalitetsstandard for specialtandpleje Kvalitetsstandard for specialtandpleje Indholdsfortegnelse Formål med ydelsen... 4 Hvem kan modtage specialtandpleje... 4 Visitation... 5 Beskrivelse af ydelsen... 5 Transport... 6 Organisering... 6 Kvalitetskrav

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom.

Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Sociallovgivning og anden lovgivning ved fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i forbindelse med hjertesygdom. Socialrådgiver Marianne Vinther Kardiologisk afdeling Roskilde Sygehus Sygedagpenge Lov

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Indholdsfortegnelse Lovgrundlag... 4 Formål med ydelsen... 4 Hedensted Kommunes målsætning... 4 Hvem kan modtage omsorgstandpleje... 4 Visitation... 5 Beskrivelse

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FYSISK OG MENTAL UDFORDRING INDHOLD:

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere.

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. 10 nemme øvelser 40 råd om fitness FITNESS fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. Fitness = allround motion og træning giver: VELVÆRE,

Læs mere

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune 10 Tandplejens Administration Dønnergårds Allé 221 2670 Greve Tlf. 43 97 33 10 mandag-torsdag kl. 8-15, fredag 8.20-15 e- mail: gkt@greve.dk Tandplejen for Børn og unge Hedely Tandklinik Dønnergårds Allé

Læs mere