Tradium Transportuddannelsescenter Djursland

Transkript

1 Tradium Transportuddannelsescenter Djursland Miljøteknisk beskrivelse ved ansøgning om miljøgodkendelse Udgivelsesdato : 04. Januar 2012 Projekt : Udarbejdet: : Erik Christiansen Kontrolleret : Jørgen Heiden Godkendt : Jørgen Heiden

2 1 INDLEDNING Transportuddannelsescenter Djursland v. Tradium ansøger om revurdering af den eksisterende miljøgodkendelse fra Den eksisterende miljøgodkendelse har i 2002 været forsøgt fornyet, men i henhold til en afgørelse i Miljøklagenævnet den 24. januar (Bilag 1) skal der ske en fornyet miljøsagsbehandling. I den forbindelse ønskes alle aktiviteterne på anlægget beskrevet, så ansøgningsmaterialet afspejler samtlige aktiviteter. På baggrund af en ny afgørelse i Miljøklagenævnet 2 den 28. september 2010 (Bilag 2) og nye ønsker til anlæggets drift blev der den 10. november 2011 afholdt et møde mellem Syddjurs Kommune og Tradium Djursland, med formål om fremsendelse af en ny samlet ansøgning om miljøgodkendelse. Nærværende ansøgning er således opdateret i forhold til Tradiums ønsker til banens drift og omfatter samtlige aktiviteter på anlægget. Ring Djursland blev etableret som motorbane i og indtil 1976 blev anlægget udelukkende benyttet til motorsport uden tidsbegrænsning. Fra 1976 har anlægget desuden været benyttet i dagtimerne til køretekniske kurser for erhvervschauffører under Arbejdsmarkedsuddannelserne. Sideløbende hermed har anlægget været anvendt til motorsport, - dog stadig uden tidsbegrænsninger. Anlægget blev i 1982 købt af Direktoratet for Arbejdsmarkedsuddannelserne. Direktoratet foretog nogle bygningsmæssige ændringer og kunne dermed tilbyde køretekniske uddannelser og andre brancherelaterede kurser. Samtidig blev der udarbejdet en ny lokalplan for området 3. Efter købet overdrog Direktoratet hele anlægget til daværende Djursland Specialarbejderskole, nu Transportuddannelsescenter Djursland, pr. 1. januar 1983 med pligt til at drive køretekniske uddannelser for erhvervschauffører på landsplan. Hele specialarbejderskolen blev miljøgodkendt den 16. november I denne godkendelse var anvendelsen af anlægget til motorsportsformål gjort tidsbegrænset til udgangen af I 1988 og 1989 blev der forsøgsvis afholdt motorløb, hvilket resulterede i flere principklager. I 1989 blev der givet en principiel tilladelse til 4 motorløb om året, hvilket har været afholdt siden. 1.1 Anmeldelse i henhold til VVM bekendtgørelsen Nærværende ansøgning om miljøgodkendelse indeholder, ud over den miljøtekniske beskrivelse, også en anmeldelse i henhold til VVM bekendtgørelsen 4. Dele af anlægget er omfattet af VVM bekendtgørelsens bilag 2 punkt 12a: Væddeløbs- og prøvekørselsbaner for motorkøretøjer. Derfor er der behov for at afdække, om der er behov for udarbejdelse af en VVM redegørelse. 1 j.nr. MKN /MKN J. nr. MKN Midtdjurs Kommune, Lokalplan nr Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning

3 Igennem ansøgningen er der for de relevante punkter i henhold til VVM bekendtgørelsens bilag 3, redegjort for virkningerne til brug for kommunens afgørelse af, om der er behov for gennemførelse af en VVM proces samt udarbejdelse af et kommuneplantillæg. 1.2 Anlæggets samfundsmæssige betydning Transportuddannelsescenter Djursland har stor samfundsmæssig betydning i forbindelse med uddannelse af førere af personbiler, varevogne, lastbiler, busser, trucks og motorcykler. Det køretekniske anlæg er et af de anlæg i Danmark, der er godkendt til efteruddannelse af erhvervschauffører. I 2011 har Tradium haft 623 EU efteruddannelseskursister. EU efteruddannelse er et lovpligtigt kursus over 5 dage, som alle lastbil- og buschauffører skal gennemgå hvert 5 år. På uddannelsen lærer kursisterne om køre/hviletider, lastsikring, surring og energirigtig kørsel. De får undervisning i, hvordan man som chauffør kan spare op til % på brændstofforbruget ved defensiv kørsel. Det køretekniske anlæg er godkendt til afholdelse af køretekniske kurser for alle køretøjskategorier i forbindelse med erhvervelse af kørekort. Herudover er anlægget godkendt til alle former for køretekniske efteruddannelser, herunder faglige transportuddannelser og efteruddannelser samt certifikaterhvervelser til erhvervschaufførområdet. De køretekniske kurser/aktiviteter har til formål at fremme færdselssikkerheden ved, at give deltagerne en sådan viden om vejforhold, bremselængde, hastighed, køretøjets manøvremuligheder med baggrund i dets udstyr, dækmontering m.v., at deltageren undgår at komme i kritiske situationer, der eventuelt kan udvikle sig til alvorlige uheld. 98 % af anlæggets drift vedrører AMU uddannelser. I forhold til den køretekniske udvikling deltager Transportuddannelsescenter Djursland i mange sammenhænge både nationalt og internationalt. Her fokuseres på trafiksikkerheden og på teknisk udvikling af køretekniske kurser. Tradium er en central sparringspartner for flere aktører på det køretekniske område og er i den forstand en form for videnscenter. Tradium Djursland understøtter således andre trafiksikkerhedsaktører som politi, militærpoliti, militæret, redningskorps som Falck og brandvæsen, kommunale trafiksikkerhedsorganisationer, folkeskolen og mange flere. Anlægget og dele af de køretekniske kurser er underlagt tilsyn fra Trafikstyrelsen. Centret deltager i øvrigt på nordisk plan inden for området, ligesom centret understøtter ministerier og udvalg lovgivningsmæssigt og udviklingsmæssigt.

4 2 Oplysninger om ansøger og ejerforhold (A) Navn: Beliggenhed: Tradium transport og logistik Djursland AMU-centervej 2, Pederstrup, 8560 Kolind Tlf.: Matrikel nr.: 6a, 6g og 6p, Pederstrup by, Nødager CVR nr.: P-nr.: Ejer: Virksomhedens kontaktperson: Identisk med ansøger Uddannelseschef: Lone Beck Sønderby Tlf.:

5 3 BESKRIVELSE AF DET ANSØGTE PROJEKT (B) Det køretekniske anlæg er jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed omfattet af listepunkt H 201 Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg. Nærværende ansøgning er udarbejdet efter ansøgningskravene i henhold til afsnit 4.3 i bekendtgørelsens branchebilag. Aktiviteter på anlægget, som ikke er indeholdt i branchebilaget er beskrevet i ansøgningen, i det omfang at aktiviteterne er relevante for miljøgodkendelsen. Anlægget vurderes ikke at være omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (Risikobekendtgørelsen). Anlægget anvendes primært som et køreteknisk anlæg til uddannelse af førere af personbiler, varevogne, lastbiler, lastbiler med anhænger, busser, trucks og motorcykler. Herudover afholdes der årligt 4 motorløb i 4 weekender. Det er Den Erhvervsdrivende Fond Ring Djursland Motorsport der på lejebasis afvikler motorløbene. I tilknytningen til det køretekniske anlæg er der undervisningslokaler som bruges til undervisning i tekniske fag og til afholdelse af forskellige kurser, der ikke har relation til det køretekniske anlæg. Til reparation af køretøjerne, der er tilknyttet det køretekniske anlæg, er der et autoværksted og til den praktiske udførelse af undervisningen i tekniske fag, er der indrettet et metalværksted med i alt 24 svejsepladser. Det køretekniske anlæg I dag anvendes det køretekniske anlæg i nedenstående tidsrum: Mandag-fredag: kl Lørdage kl Når der undervises i køreteknik benyttes hele anlægget og der foregår manøvreøvelser på 4 forskellige afsnit på anlægget: Øvelsesafsnit 1 Glat langbane med kurve. Øvelsesafsnit 2 Langbane med normal asfaltbelægning. Øvelsesafsnit 3 Behændighedsbane med normal asfaltbelægning. Øvelsesafsnit 4 Glat Bakke. Manøvreøvelser med alle køretøjs kategorier afholdes på manøvrepladsen nord for autoværkstedet. For en oversigt over banens indretning henvises til bilag 3. Der kan operere op til 24 køretøjer på anlægget samtidig, når der undervises i køreteknik på de enkelte baner. I forbindelse med de køretekniske kurser, kan der forekomme øvelser der omfatter hele anlægget samt flere eller alle øvelsesafsnit samtidigt. I forbindelse med disse sammensatte øvelser, vil der typisk være færre køretøjer på anlægget.

6 Der forekommer endvidere andre kørselsaktiviteter (demonstration og test af biler mv.). Ved disse aktiviteter anvendes indregistrerede køretøjer eller ikke-indregistrerede køretøjer, som lovligt vil kunne registreres. Alle kørselsaktiviteter overvåges og styres af et stationært støjmålesystem således at systemets prognosefunktion bruges til proaktivt at regulere og eventuelt stoppe aktiviteter, hvis støjgrænserne er tæt ved at blive overskredet. Hermed kan det sikres, at overskridelser af støjgrænserne ikke forekommer. Systemet er webbaseret og kan således tilgås af alle de driftsansvarlige også fra fjerncomputere. Se endvidere afsnit 9.5, vedrørende støj fra anlægget. I nedenstående tabel 3.1 og 3.2 er vist en oversigt over de køretekniske kurser der i dag bliver afholdt på Tradium Djursland. Tabel 3.1: AMU kurser Aktivitet Antal hold Antal kursister KT for lastbil, bus og vogntog KT for personbiler KT for 2/3 hjulede køretøjer Tabel 3.2: Anden aktivitet - IDV Aktivitet Antal dage/hold Antal kursister Kørelærere Kat A 15 dage 90 Kørelærere Kat B 60 dage 300 IDV-Kat A 3 hold 69 IDV-Kat B 20 hold 160 Motorløb Transportuddannelsescenter Djurslands mission er som tidligere nævnt at afvikle uddannelser, der øger chaufførers køretekniske færdigheder med deraf følgende sikkerhedsmæssige og økonomiske gevinster. 98 % af anlæggets aktiviteter har med AMU kurser at gøre. Der udover afholdes der som en sekundær aktivitet i dag motorløb for personbiler og motorcykler 4 gange årligt i regi af Den Erhvervsdrivende Fond Ring Djursland Motorsport. Løbene afholdes typisk som løbsweekender med motorløb primært om søndagen og testkørsler om lørdagen. Testkørslerne er en forudsætning for gennemførsel af motorløbet og testkørslerne skal derfor forstås som en del af motorløbet. Testkørslerne har især en sikkerhedsmæssig betydning. Det er således ikke muligt at afvikle motorløb uden en forudgående testkørsel. Ved motorløbsstævner køres med de til enhver tid af DASU (Dansk Automobilsports Union), DMU (Danmarks Motor Union) eller FIA (Fédération Internationale de l'automobile) godkendte klasser. Der ansøges om afholdelse af op til 4 motorløbsstævner pr. kalenderår fordelt på 4 vilkårlige weekender, heraf 2 internationale stævner. Ved internationale stævner forstås stævner, hvor der deltager kørere fra hele verden. Ved nationale løb forstås løb, hvor der kan deltage kørere fra alle EU-lande. Autoværksted

7 Til reparation af personbiler, lastbiler og busser som anvendes til køretekniske kurser på anlægget er der indrettet et værksted til service og mindre reparationer. Arbejdstiden er fra fra mandag til fredag. Der udføres MAG svejsning og arbejde ved båndsav, båndpudser, slibemaskine, søjleboremaskine m.m. Der er udført udsugning ved hver aktivitet til et samlet afkast der er ført ca. 3 meter over kip. Se endvidere afsnit 9.1 vedr. luftforurening. Metalværksted I metalværkstedet udføres den praktiske undervisning i jern og metalarbejde. Det samlede værkstedsareal er under m 2. Arbejdstiden er fra fra mandag til fredag. Der er i alt 24 svejsepladser samt svejsemaskiner, hvor der svejses med svejsemetoderne MIG/MAG samt TIG. Svejsning udføres i rustfrit stål, aluminium samt ulegeret stål. Herudover foretages der metalforarbejdning med pladeklipper, båndsav, pladebukker, valse, søjleboremaskine samt drejebænk. Der er etableret udsugning ved alle svejsesteder. Slibeaktiviteter udføres i to sliberum, hvor det ene anvendes til slibning i rustfrit stål og aluminium og det andet til ulegeret stål. Begge sliberum er udstyret med båndpudsere og vinkelslibere. Der er etableret udsugning i hvert sliberum. Se endvidere afsnit 9.1 vedrørende luftforurening. Undervisningslokaler I en del af bygningerne er der indrettet undervisningslokaler. Der afholdes kurser af forskelligt indhold og varighed på skolen, som ikke har berøring med manøvre- og baneanlæg. Der undervises f.eks. i tekniske fag som en del af den praktiske udførelse i værkstedet. I Transportuddannelsescenter Djurslands undervisningslokaler afholdes ligeliges aktiviteter for ledige fra jobcentrene fra Syddjurs- og Norddjurs kommune, rengøringskurser og IT undervisning. Tradium har desuden i undervisningsåret udlejet et undervisningslokale til Social- og Sundhedsskolen i Randers. Andre aktiviteter På anlægget ansøges der om afholdelse af et årligt antal firmarelaterede arrangementer som ikke har direkte relation til Transportuddannelsescenter Djurslands virksomhedsaktiviteter, men arrangementer som afholdes af eksterne aktører, som gør brug af Transportuddannelsescenter Djurslands arealer og faciliteter. Eksempler på firmarelaterede aktiviteter er: fremvisning af køretøjer og udstyr, forsikringskunder, cykelløb og Lions Clubs kræmmermarked. Lions Clubs kræmmermarked og cykelløb er aktiviteter, der er planlagt til afholdelse lørdag og søndag.

8 4 OPLYSNINGER OM ETABLERING (C) Det ansøgte kræver ændringer af støjvolde omkring anlægget. Under forudsætning af de nødvendige myndighedsgodkendelser samt, at Tradium kan få et tillæg til de vejledende støjgrænser på 5 db i dag- og aftenperioden, forventes støjvoldene inkl. støjskærme etableret. Der vil blive fremsendt relevante anmeldelser til kommunen i forbindelse med byggeriet. Eksisterende og evt. kommende nye støjskærme fremgår af tegningen på bilag 4.

9 5 OPLYSNINGER OM BANENS PLACERING (D) Oversigtsplanen, der er vedlagt som bilag 3, viser placeringen af det køretekniske anlæg samt de omkringliggende arealer og placering af nærmeste boliger. UTM-koordinater for Tradium er: øst: , nord: Arealet er udlagt til institutionsområder og er omfattet af Syddjurs (tidligere Midtdjurs) Kommunes landzone-lokalplan nr. 20 med diverse tillæg. Lokalplanen udstikker retningslinier for anlæggets anvendelse som uddannelsesinstitution for arbejdsmarkedsuddannelser herunder køretekniske kurser og tilladelse til afholdelse af 4 årlige motorsportsløb. Til- og frakørsel Ind- og udkørsel foregår via rundkørsel på AMU-centervej, som har forbindelse til Hallendrup mod øst, Pederstrup mod vest og via omfartsvejen til Drammelstrup og rute 15. Til- og frakørsel foregår for trafik til/fra vestsiden hovedsagligt via Drammelstrupvej, der er tilsluttet rute 15 Grenaa-Århus, og omfartsvejen omkring Pederstrup. Omfartsvejen har medført en betydelig reduktion af trafikbelastningen gennem Pederstrup by. Således er det kun ca. 10 % af trafikken til Tradium Djursland, der belaster byen. Fra østsiden foregår til- og frakørsel hovedsageligt via Hallendrupvej, der ligeledes er tilsluttet rute 15 Grenaa-Århus. Hovedparten af trafikken til og fra anlægget sker fra vestsiden fra rute 15 via Drammelstrup og omfartsvejen. I forbindelse med afholdelse af køretekniske kurser, sker transporten af kursister til og fra anlægget hovedsageligt med bus, svarende til 2 busser dagligt. I forbindelse med motorløb skønnes der at være følgende trafikale belastning: Motorløb Antal tilskuere, totalt Antal tilskuerbiler I forbindelse med afholdelse af motorløb kræver centret af løbsarrangøren, at særlig skiltning og offentliggørelse af kørselsvejledninger leder trafikken udenom Pederstrup By og direkte til rute 15. Ved den normale drift er der tilstrækkelig parkeringskapacitet på centret. Under motorløb anvendes parkeringspladsen ved uddannelsescenteret. Derudover lejes ved større løb (DTC arrangement) en nærliggende mark til parkering for tilskuere. Herudover anvendes Transportuddannelsescenter Djurslands areal nord for AMU-centervej til depot samt ophold af motorløbsdeltagere i forbindelse med afholdelse af motorløb. Når arealet anvendes til dette formål opsættes der midlertidige toiletter, affaldsbeholdere mv. I rapport nr. T (bilag 5) er der redegjort for støjbelastningen fra indkørsel og parkering. Det fremgår af rapporten, at støjbelastningen er langt under de vejledende støjgrænser.

10 6 TEGNINGER OVER BANENS INDRETNING (E) Indretningen af anlægget fremgår af følgende bilag: Bilag 3: Oversigtsplan i 1:5.000, der viser placeringen af det køretekniske anlæg samt de omkringliggende arealer og placering af nærmeste boliger. Bilag 4: Placering af støjskærme. Bilag 6: Situationsplan i 1:2.000, der viser indretning af anlægget med øvelsesafsnit. Bilag 7: Overfladeafvanding af køreteknisk anlæg. Bilag 8: Oversigtskort over tankanlæg, etableret i Anlægget er hovedsagligt opbygget som traditionel asfaltvej med bundsikringssand, stabilt grus og asfalt. På glatbanerne er belægningen udført med specialbelægning.

11 7 OPLYSNINGER OM ANVENDELSE AF RÅVARER, VAND OG ENERGI Der benyttes miljødiesel samt 95 oktan blyfri benzin. Transportuddannelsescenterets oplag dækker alt forbrug af diesel i forbindelse med kurser. I forbindelse med motorløb medbringer deltagere brændstof til eget forbrug. Der findes ikke oplag af benzin. Benzin tankes på eksterne tankstationer. I tabel 7.1 er der vist en oversigt over råvareforbruget tilknyttet afviklingen af køretekniske kurser. Tabel 7.1: Opgørelse af råvarer på det køretekniske anlæg Råvare Årligt forbrug Maksimal lagerbeholdning Benzin 1.500l Intet lager Miljødiesel l l Vejsalt kg kg Vand l 0 Sprinklervæske 50 l 10 l Kølervæske l l Til aktiviteterne i værkstederne anvendes der hovedråvarer i de mængder, der er angivet i tabel 7.2 Her udover anvendes der flere andre produkter som normalt forekommer i smede- og autoværksteder i mindre mængder. Flydende råvarer opbevares indendørs på tæt belægning på en sådan måde at evt. spild ikke har mulighed for at løbe til kloak. Tabel 7.2: Opgørelse af råvarer forbrugt i værksteder Råvare Årligt forbrug Maksimal lagerbeholdning Jern og metal 6 ton 2 ton Smøreolie l l Svejsegasser kg kg Vandforsyning til glatføreranlægget sker fra egen boring. Vandforbruget var i 2010 på 721 m 3. Skolen er tilsluttet Pederstrup Vandværk, der forestår drikkevandsforsyningen. Fra glatføreanlægget opsamles vandet igen, herunder også regnvand som recirkuleres og genanvendes til overrisling af glatføreanlægget. Der findes en nedgravet tank på 50 m³ og en tank på 30 m³. 7.1 Brændstoftankanlæg I 2001 blev der etableret et nyt moderne brændstoftankanlæg. Tankanlægget er beliggende øst for metalværkstedet og omfatter følgende: 1 stk. underjordisk tank til diesel på l 3 stk. dieselpåfyldningsstandere I området, hvor påfyldning foregår, er der etableret tæt belægning af beton. Alle rørføringer er udført som dobbeltvæggede. Den nedgravede tank er udført som en dobbeltvægget permatank fra Roug med lækagekontrol.

12 Anlægget er udført i henhold til den dengang gældende bekendtgørelse nr. 829 af 24. oktober 1999 vedr. indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines og bekendtgørelse nr. 555 af 9. juni 2001 vedr. forebyggelse af jord- og grundvandsforurening fra benzin- og dieselsalgsanlæg. I forbindelse med etableringen af det nye brændstoftankanlæg, er det gamle brændstoftankanlæg nedlagt. Tank og rørføringer er opgravet og bortskaffet i Ved opgravningen var der miljøtilsyn tilstede, og der blev udtaget jordprøver i udgravningens bund og sider. Rapport over opgravningen er fremsendt til Århus Amt. Der blev ikke truffet forurening fra det nedlagte anlæg. Der kan ske uheld i forbindelse med påfyldning af dieseltank og tankning fra denne samt ved brud på tank. Området er orienteret med fald mod afløb med olieudskiller. Den underjordiske tank er placeret ved tankanlæg. Oliespild opsamles straks. Mindre spild håndteres af uddannelsescenteret, mens der ved et evt. større spild rekvireres ekstern assistance. De lovpligtige slukningsmidler efterses én gang årlig. Til forsyning af oliefyret er der endvidere en overjordisk olietank på l og der forbruges ca liter fyringsolie årligt. Træpillefyret forbrænder ca. 125 tons træpiller årligt.

13 8 ANVENDELSE AF DEN BEDST TILGÆNGELIGE TEKNOLOGI Der forefindes ikke BREF (Bat Reference Document) dokumenter for denne branche. Transportuddannelsescenter Djurslands væsentligste påvirkning af miljøet er emission af støj, udstødningsgasser og emissioner fra værksteder. Derudover, er der forbrug af grundvand til overrisling af glatførebaner. Vandet hertil recirkuleres og genbruges. Den væsentligste råvare, der forbruges, er miljødiesel. Der anvendes kun miljødiesel til køretøjerne. Ved motorløb opfylder alle køretøjer regler for støj fra DASU, DMU og FIA. Køretøjer, der anvendes på alle andre tidspunkter, og som ikke er indregistrerede, EF-typegodkendte, standardtypegodkendte efter danske regler eller EF-typeanmeldte er forsynet med lyddæmper. Alle andre køretøjer opfylder færdselslovens regler for støj. Anlægget har som en af de få virksomheder i Danmark, installeret et automatisk støjmålesystem. Systemet registrerer løbende støjen fra banen og beregner belastningen i forhold til de vejledende støjgrænser der gælder for området. På denne måde kan brugerne af anlægget hele tiden følge med i, hvor meget der bliver støjet og kan få en prognose over, hvor lang tid der må støjes indtil det maksimale støjniveau indenfor midlingsperioden er nået. Når den maksimale støjbelastning er nået stoppes alle motoraktiviteter, således at de vejledende støjgrænser ikke overskrides. Systemet har mulighed for at give prognoser, så driften kan reguleres i god tid. Se endvidere bilag 9 med tilhørende bilag 9a og 9b.

14 9 OPLYSNINGER OM FORURENING OG FORURENINGSBEGRÆNSENDE FORANSTALT- NINGER (F) 9.1 Luftemission Der forekommer ikke luftemissioner fra det køretekniske anlæg ud over udstødning fra køretøjerne på banen. Der vil ikke forekomme støvgener fra anlægget da der ikke køres på grus eller anden støvfrembringende belægning. Fra autoværkstedet og metalværkstedet forekommer der luftemissioner i form af svejserøg og slibestøv. Herudover udledes der røggasser fra virksomhedens oliefyr og træpillefyr. I tabel er vist en oversigt over afkastene fra de forskellige luftforurenende aktiviteter på anlægget. Tabel 9.1.1: Oversigt over kilder til luftemissioner fra anlægget Anlæg Emission Højde over kip og Luftmængde (m 3 ) Evt. filter (terræn) (m) 24 svejsepladser i metalværksted Svejserøg 3 (10) 4 x Ingen Sliberum i metalværksted Slibestøv 3 (10) 2 x Cyklonfilter Afkast i autoværksted Svejserøg og 3 (10) - Ingen slibestøv Afkast fra oliefyr og træpillefyr Røggasser (21) 180 kw oliefyr og 185 kw træpillefyr Ingen Autoværkstedet Autoværkstedet anvendes til reparation af personbiler, lastbiler og busser tilknyttet det køretekniske anlæg. Luftemissionerne fra værkstedet består af svejserøg og slibestøv som udledes via det samme afkast. Der MAG svejses primært i ulegeret stål og udledes slibestøv fra brug af båndpudser og slibemaskine. Udsugningsanlægget serviceres jævnligt af sagkyndige. Metalværksted I metalværkstedet er der etableret udsugning ved samtlige svejsepladser. Udsugningerne er fordelt på 4 forskellige afkast der er ført tre meter over taget. Udsugningsanlægget serviceres jævnligt således at det sikres at udsugningsanlægget virker optimalt. Der er indrettet to sliberum. Ét til rustfrit stål og aluminium og ét til ulegeret stål. Slibestøv opsamles i et cyklonfilter som tømmes og serviceres jævnligt for at sikre at udsugningsanlæggene virker optimalt. Udsugningsanlæggene og filtre serviceres jævnligt af sagkyndige.

15 Oliefyr og træpillefyr Til opvarmning af bygninger er der installeret et oliefyr og et træpillefyr. De to fyr er tilsluttet det samme afkast der er placeret ved siden af bygningen og har en højde på 21 meter. I forhold til den nærmeste bygning er afkastet ca. 14 meter over tag. Oliefyr og træpillefyret serviceres jævnligt og skorstenen fejes mindst 1 gang årligt. 9.2 Spildevand Processpildevand Fra værkstederne udledes der ikke processpildevand, da der ikke foretages motorvask eller lignende processer der medfører udledning af spildevand. Der udledes kun spildevand fra gulvvask. På vaskepladsen, der er placeret ved siden af autoværkstedet, vaskes køretøjerne med højtryksrenser. Vandet passerer et sandfang inden det ledes til en samletank som tømmes efter behov af Djursland kloakservice ca. 4 gange årligt. Sandfanget tømmes 1 gang årligt. Djursland Kloakservice er en godkendt modtager af affald fra olieudskillere og sandfang og har eget godkendt separationsanlæg. I autoværkstedet er der et aquadræn ved porten som forhindrer, at der løber overfladevand ind i værkstedet. Herudover er der et afløb i en udslagsvask, hvor vandet ledes til samletanken ved vaskepladsen. I metalværkstedet er der et gulvafløb, som kun benyttes til afledning af vaskevand fra gulvvask. Vaskevandet ledes til en trixtank sammen med det øvrige sanitære spildevand. Sanitært spildevand Sanitært spildevand afledes fra toiletter og håndvaske tilknyttet værksteder og undervisningslokaler. Vand fra gulvvask afledes også hertil. Sanitært spildevand afledes til en trixtank som tømmes og spules efter behov af Djursland Kloakservice. Overfladevand Overfladevand fra det køretekniske anlæg afvandes hovedsageligt langs kanterne af anlægget, hvorfra det ledes til nedsivningsfaskiner. Overfladevand fra glatføredelen af anlægget opsamles i to beholdere på 50 og 30 m³, hvorfra det genanvendes til overrisling igen. Der er meddelt nedsivningstilladelse af Miljøstyrelsen med skrivelse af 17. november 1982 samt af Århus Amtsvandvæsen med skrivelse af 1. december Overfladevandet fra påfyldningspladsen på brændstoftankanlægget ledes til samletank efter det har passeret en olieudskiller med påmonteret alarm. Påfyldningspladsen er overdækket så mængden af overfladevand er begrænset. Olieudskilleren tømmes 2 gange årligt af Djursland Kloakservice. Der ledes ikke overfladevand fra anlægget til naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, det gælder både vandløb og andre 3-områder.

16 9.3 Affald Affaldet fra anlægget, består hovedsagligt af olieaffald i form af klude m.m. samt bremsebelægninger. Kursister til det køretekniske anlæg anvender velfærdsfaciliteterne tilknyttet undervisningsafsnittet, hvor dagrenovationen indsamles og bortskaffes til den kommunale ordning. Affald fra den daglige drift bliver bortskaffet efter Syddjurs Kommunes regulativ for affald. Tabel 9.3.1: Oversigt over hovedaffaldstyper Affaldstype EAK-kode Mængde bortskaffet i 2008 Bortskaffet via Dagrenovation l fa. Rygård, Grenaa Olieudskillere (m. klor) l Djursland Kloakservice Spildolie (u. klor) (synt.) Djursland Spildoliedepot kg Grenaa Motor, gear og smøreolier Akkumulatorer kg Danbrit akkumulatorer Oliefiltre kg Kommunekemi Bremsebelægninger kg Kommunekemi Affald i forbindelse med afholdelse af motorløb indsamles af løbsarrangøren og bortskaffes efter DASU s Miljøplan og iht. Syddjurs Kommunes regulativ for affald. 9.4 Jord og grundvand Anlægget er delvist placeret i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og delvist i et område med drikkevandsinteresser (OD). Desuden ligger hele anlægget indenfor et nitratfølsomt indvindingsområde (se figur 9.4.1).

17 Figur 9.4.1: Kort over Drikkevandsinteresser i omegnen af Pederstrup. Kilde: Danmarks Miljøportal Den mindste afstand fra Transportuddannelsescenter Djursland til et egentligt vandværk (Pederstrup Vandværk) er ca. 750 m. Se beskrivelse om håndtering af overfladevand og spildevand i afsnit 9.2 samt beskrivelse af tankanlæg i afsnit 7.1. Forurening af jord og grundvand er sikret gennem anvendelse af olieudskillere og sandfang, hvor der er risiko for oliespild (tank- og vaskeplads). Olieudskillere er udstyret med alarm for overfyldning. Samletanken ved vaskepladsen tæthedsprøves hvert 8. år til at sikre, at der ikke sker lækage. Brændstofstank holdes under vakuum (0,7 bar), som kontrolleres ugentligt. Der udføres den relevante kontrol af brændstoftanken i henhold til reglerne i olietankbekendtgørelsen 5. Olieprodukter og kemikalier der anvendes i værkstederne opbevares i originalemballager inde i værkstederne, hvor der ikke er mulighed for at de kan løbe til kloak ved evt. lækage. Evt. spild opsamles med kattegrus som bortskaffes sammen med olieholdige klude og andet farligt affald. 5 Bekendtgørelse nr. 259 af 23. marts 2010 om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.

18 9.5 Støj Køreteknisk drift Støj udgør den væsentligste miljøbelastning. Det køretekniske anlæg dækker et stort område, hvor det er vigtigt med gode oversigtsforhold for at kunne vejlede kursisterne. Det er således vanskeligt at skærme støjen, da det kun kan ske ved etablering af skærmning langs baneanlæggets rand. Der er i Grontmij A/S, Acousticas rapport nr. P (dateret 6. december 2011) (bilag 10) foretaget en beregning af støjbelastningen af omgivelserne med de nuværende skærmningsforhold. Resultaterne af denne beregning fremgår af tabel I tabellen er anført de vejledende støjgrænser, som svarer til Miljøklagenævnets anvisning af områdetyper for omgivelserne. Disse støjgrænser er skærpet 5 10 db i forhold til de hidtil givne støjgrænser. Tabel : Beregnede støjbelastninger af udvalgte naboer med de nuværende forhold Beregningen er foretaget med de støjmæssigt typisk mest støjbelastende køretøjer (busser).som der p.t. udgør 7,5 % af de samlede aktiviteter på det køretekniske anlæg. Der er forudsat følgende driftsforhold: L r,dag Beregningspunkt Beregnet Usikkerhed Vejl. grænse Beregnet Usikkerhed Vejl. grænse db(a) db db(a) db(a) db db(a) R_1 - AMU-Centervej 4 49,3 3, ,5 4,2 45 R_2 - Pederstrup Bygade 28 48,3 3, ,5 3,9 40 R_2.5 - Pederstrup Bygade 30 46,2 3, ,8 3,9 40 R_3 - Pederstrup Bygade 16 49,2 3, ,3 3,9 40 R_4 - Kukkebækvej 2A 46,9 3, ,9 3,9 40 R_5 - Møllebakken 10 46,4 3, ,4 4,0 40 R_6 - Pederstrup Bygade 22 52,7 3, ,0 3,9 40 R_7 - Amu-Centervej 1 44,4 2, ,2 4,2 45 L r,aften Hverdage kl. 8 18: Lørdage kl Hverdage kl : Lørdage kl Maksimalt 24 tunge køretøjer (busser, lastbiler) Maksimalt 10 tunge køretøjer (busser, lastbiler) Det fremgår af tabel , at der forekommer signifikante overskridelser af støjgrænserne. Under forudsætning af, at Tradium kan få et tillæg til de vejledende støjgrænser på 5 db i dag og aftenperioden (også lørdag) planlægger Transportuddannelsescenter Djursland en betydelig udvidelse af støjvoldene omkring banen i den vestlige ende og langs sydsiden. I Acousticas notat nr. N (bilag 11) er der foretaget en vurdering af effekten af dette samt det nødvendige omfang af skærmningen. Der er beskrevet fem scenarier A - E, som omfatter følgende: Scenarium A: - Forhøjelse af vestvolden til 4 meter fra de nuværende 2 4 meter. - Forhøjelse og forlængelse af sydvolden til 4 meters højde og ca. 400 meters længde fra de nuværende ca. 1,5 2 meter over ca. 200 meter. - Etablering af en støjskærm på 2 meters højde ovenpå støjvoldens. Der etableres en 300 meter lang skærm primært i den vestlige ende.

19 Scenarium B: - Som A plus forlængelse af støjskærm til hele støjvoldens længde (= 560 meter) Scenarium C: - Som B men støjskærmens højde øget til 3 meter Scenarium D: - Som B men støjskærmens højde øget til 4 meter Scenarium E: - Som D men reduktion af antallet af køretøjer Der er ingen af de fire første scenarier, som kan nedbringe støjbelastningen helt til de vejledende støjgrænser, men da både scenarium C og D vil forekomme meget voldsomme i forhold til Pederstrup By vurderes det ikke realistisk at øge støjskærmen yderligere. En reduktion af antallet af aktive køretøjer kan dog nedbringe støjbelastningen, men det vanskeliggør en rentabel drift og vil føre til afviklingen af centeret. Overslagsomkostningerne til etablering af afskærmninger er for de fem scenarier: - Scenarium A: kr ekskl. moms (maksimal overskridelse 5,7 db) - Scenarium B: kr ekskl. moms (maksimal overskridelse 4,2 db) - Scenarium C: kr ekskl. moms (maksimal overskridelse 2,5 db) - Scenarium D: kr ekskl. moms (maksimal overskridelse 2,0 db) - Scenarium E: kr ekskl. moms + årligt indtægtstab Etablering af scenarium A vil reducere den maksimale overskridelse med 5 db. De efterfølgende scenarier vil kun reducere den maksimale overskridelse med yderligere ca. 1 db på trods at stærkt stigende omkostninger. Mest effektive lyddæmpning: Med baggrund i ovenstående søges der med baggrund i Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1996 "Supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder" om et tillæg til vejledende støjgrænser på 5 db i dag og aftenperioden (også lørdag). Dette gældende for den daglige køretekniske drift. Der søges med følgende begrundelse: - Andre køretekniske anlæg i Danmark er underlagt lempelige støjkrav: Krav om maksimalt antal køretøjer på en gang. Krav om maksimal støj på 55 db alle dage. - Den pludselige ændring af naboområdernes støjmæssige status efter ca. 30 års køreteknisk drift medfører en begrænsning i driftsmulighederne, hvilket truer driftsøkonomien for Transportuddannelsescenter Djursland. - Den pludselige ændring af naboområdernes støjmæssige status udgør en helt ny miljømæssig situation, som tidligere miljøgodkendelser ikke har omfattet. - Tradium Djursland har løbende forbedret lydforholdene gennem etablering af skærmning af anlægget mod de omgivende naboer. Tradium agter at øge skærmningen mod Pederstrup By til hvad der betragtes som smertegrænsen for det visuelle miljø.

20 - Det køretekniske anlæg er så arealkrævende, at det ikke på økonomisk rentabel vis kan flyttes til en anden lokalitet. - Anlægget har stor samfundsmæssig betydning for gennemførelsen af de udvidede krav til chaufførers køretekniske uddannelse, herunder den lovpligtige EU efteruddannelse. - Tradium Djursland har etableret et kontinuert støjovervågningssystem, som dels kan dokumentere støjbelastning på enhver given driftsdag, dels på selve driftsdagen kan bruges til på forkant at regulere driften, således at overskridelser af støjgrænserne ikke forekommer. Ved scenarium A beregnes de i tabel angivne støjbelastninger Tabel : Beregnede støjbelastninger med ekstra støjafskærmning L r,dag L r,aften Beregningspunkt Beregnet Vejl. grænse Beregnet Vejl. grænse db(a) db(a) db(a) db(a) R_1 - AMU-Centervej 4 49,3 <=55 46,5 <=45 R_2 - Pederstrup Bygade 28 42,9 <=45 40,5 <=40 R_2.5 - Pederstrup Bygade 30 42,8 <=45 40,8 <=40 R_3 - Pederstrup Bygade 16 42,2 <=45 39,2 <=40 R_4 - Kukkebækvej 2A 45,1 <=45 42,3 <=40 R_5 - Møllebakken 10 45,6 <=45 43,3 <=40 R_6 - Pederstrup Bygade 22 48,3 <=45 45,7 <=40 R_7 - Amu-Centervej 1 44,4 <=55 40,0 <= Motorløb Den sekundære aktivitet, motorløb, er ikke omfattet af støjvilkår, men Miljøklagenævnet har i afgørelsen af 24. januar 2008 fastslået, at motorløbstræning forud for hovedløbsdagen skal være omfattet af de generelt gældende støjgrænser. Efter behandling i Landsretten har Miljøklagenævnet dog ændret deres afgørelse med følgende ordlyd (jf. MKN-skrivelse af 28. september 2010): Efter hvilke principper, disse aktiviteter i givet fald skal reguleres, må efter nævnets opfattelse bero på en samlet vurdering af støjbelastningen fra såvel motorsportsaktiviteterne som de køretekniske aktiviteter, jf. herved princippet i den i landsrettens dom refererede note til vejledningens pkt , side 40, hvorefter der ved anlæg, som indeholder andre aktiviteter end motorsport, skal fastsættes vilkår, som sikrer, at grænserne også for den samlede støjbelastning fra alle aktiviteterne på anlægget er "rimelige".

21 I rapport nr. T (bilag 4) er der redegjort for støjbelastningen af omgivelser ved testkørsler i forbindelse med motorløb (DTC - løb). Testkørslerne er nødvendige for at justere køretøjerne ind til banen og gøre racerkørerne bekendte med banens udfordringer. Begge dele er væsentlige for sikkerheden ved afviklingen af løbene. Endvidere foretages der ved testkørslerne tidstagning for at fastlægge startrækkefølger. Egentlig træning i motorsportsmæssig forstand forekommer ikke. Med de nuværende baneforhold beregnes for hidtil afviklede testkørsler de i tabel angivne resultater. I tabellen er også angivet den støjbelastning, som vil forekomme ved gennemførelse af de støjreducerende foranstaltninger, som der er redegjort for i afsnit Kun yderpunkterne scenarium A og D er vist (scenarium E er ikke relevant). Tabel : Beregnede støjbelastninger fra motorløbsfortræning Beregningsposition nr. Scenarium Korrektion R_1 R_2 R_2.5 R_3 R_4 R_5 R_6 R_7 Nuværende MP1: delta_l 1 [db] -51,6-23,1-24,7-22,7-24,9-25,3-18,9-32,3 MP2: delta_l 2 [db] -20,3-25,7-35,3-24,9-26,8-27,5-21,3-26,4 Støjbelastning L r [db(a)] 65,1 64,5 61,4 65,0 62,9 62,4 68,7 60,1 Scenarium A MP1: delta_l 1 [db] -51,6-28,1-27,6-31,6-29,2-27,1-34,1-32,8 MP2: delta_l 2 [db] -20,3-29,7-39,1-32,3-26,5-26,9-21,6-26,2 Støjbelastning L r [db(a)] 65,1 59,8 58,5 56,7 60,9 61,6 64,1 60,1 Scenarium D MP1: delta_l 1 [db] -51,6-30,6-29,1-34,6-33,6-29,0-32,3-32,7 MP2: delta_l 2 [db] -20,3-32,8-41,6-36,4-27,3-26,6-30,1-26,4 Støjbelastning L r [db(a)] 65,1 57,1 56,9 53,2 59,1 60,9 57,5 60,0 Vejledende støjgrænse L r <= [db(a)] Det fremgår af tabel , at støjbelastningen fra motorløbsfortræning overstiger de vejledende støjgrænser med op til 21 db under de nuværende forhold og db ved gennemførelse af scenarium A eller D. Med baggrund i ovenstående søges der om fritagelse for overholdelse af støjvilkår i forbindelse med det begrænsende antal løbsweekender (i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2005 "Støj fra motorsportsbaner") subsidiært om et tillæg til de vejledende støjgrænser på 16 db i kl på lørdage. Dette gældende for de testkørsler som foretages i forbindelse med afholdelse af løbsweekender. Der søges med følgende begrundelse: - Den pludselige ændring af håndtering af støj fra motorløb efter næsten ca. 50 års afholdelse af motorløb på stedet vil umuliggøre afholdelse af motorløb. - Transportuddannelsescenter Djursland har løbende forbedret lydforholdene gennem etablering af skærmning af anlægget mod de omgivende naboer. Tradium Djursland agter at øge skærmningen mod Pederstrup By til hvad der betragtes som smertegrænsen for det visuelle miljø.

22 - En motorbane af den aktuelle kvalitet er så arealkrævende, at det ikke på økonomisk rentabel vis kan flyttes til en anden lokalitet. - Gennemførelse af løb sker kun med køretøjer, som overholder DASUs og DMUs til en hver tid gældende regler for støjemission. - Der forekommer ikke motorløbstræning på anlægget kun testkørsler i forbindelse med det lille antal motorløbsweekender.

23 10 FORSLAG TIL VILKÅR OG EGENKONTROL (G) Egenkontrol af støj Transportuddannelsescenter Djursland har etableret et stationært støjovervågningssystem (jf. bilag 9), som konstant overvåger støjudsendelsen fra det køretekniske anlæg på alle ugens 7 dage uanset drift eller ej. Overvågningssystemets mikrofoner er placeret således, at der primært måles støj emitteret på anlægget, men samtidigt således at støjvariationer som følge af mindre ændringer i brugen af banen begrænses. Alle måledata lagres i en database, hvorfra der efterfølgende kan udskrives døgnrapporter for enhver given dag. Overvågningssystemet er endvidere forsynet med en prognosefunktion, således at driftssituationen løbende kan reguleres, således at de gældende støjvilkår er overholdt ved referenceperiodens udløb. Systemet kan tilgås fra alle computere med tilladt tilgang til systemet (også udenfor uddannelsescenterets område). Egenkontrol af tankanlæg Der foretages ugentlig pejling af brændstoftstank samt kontrol af vakuum. Endvidere pejles samletank for vaskepladsen ugentligt.

24 11 ØVRIGE OPLYSNINGER AF RELEVANS FOR VVM-SCREENINGEN Natura2000-områder Afstanden fra anlægget til det nærmeste Natura2000-område er Stubbe Sø der ligger ca. 7,5 km mod syd. Natura2000 områder påvirkes ikke. Bilag IV-arter Der foreligger ingen registreringer af bilag-iv arter ved anlægget, hverken på fugleognatur.dk eller naturdata.dk. Flagermus vurderes ud fra luftfotos at være eneste relevante artsgruppe af bilag-iv arter, da der er en træbevoksning på anlæggets nordside. Flagermus kan påvirkes af trafikdrab ved større vejanlæg. Udfra det køretekniske anlægs driftstider og det begrænsede antal køretøjer der bruges, vurderes det meget usandsynligt at flagermus påvirkes. Der er ingen indgreb i yngle eller rasteområder forbundet med anlægget. Fredede områder, beskyttede diger, beskyttelseslinier m.m. Der er ingen fredede områder eller fredede fortidsminder i umiddelbar nærhed af anlægget. Anlægget ligger ikke indenfor byggebeskyttelseslinier af nogen art. Der er registreret to beskyttede diger på selve anlægget ifølge miljøportalen, dette vurderes umiddelbart at være en fejlregistrering af det køretekniske anlægs støjvolde (se figur 11.1). Figur 11.1: Beskyttede sten- og jorddiger: Kilde: Danmarks Miljøportal.

25 12 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1: Afgørelse fra miljøklagenævnet af 24. januar 2008 Bilag 2: Afgørelse fra miljøklagenævnet af 28. september 2010 Bilag 3: Oversigtsplan i 1:5000, der viser placeringen af det køretekniske anlæg samt de omkringliggende arealer og placering af nærmeste boliger Bilag 4: Placering af støjskærme Bilag 5: Rapport nr. T Støjbelastning fra motorløb Bilag 6: Situationsplan i 1:2000, der viser indretning af anlægget med øvelsesafsnit Bilag 7: Overfladeafvanding af køreteknisk anlæg Bilag 8: Oversigtskort over tankanlæg, etableret i 2001 Bilag 9: N Redegørelse for stationært målesystem Bilag 9a: N Bilag 9b: P A Bilag 10: P Beregning af støjbelastning Bilag 11 N Teknisk/økonomisk analyse af støjdæmpning

26 BILAG 1 Afgørelse fra Miljøklagenævnet af 24. januar 2008 (Fremsendes separat)

27 BILAG 2 Afgørelse fra miljøklagenævnet af 28. september 2010 (Fremsendes separat)

28 BILAG 3 Oversigtsplan i 1:5000, der viser placeringen af det køretekniske anlæg samt de omkringliggende arealer og placering af nærmeste boliger

29

30 Randers Tekniske Skole, Transportuddannelsescenter Djursland Miljøteknisk beskrivelse BILAG 4 Placering af støjskærme \\dk.carlbro.net\dk-company\projects\aar\35\ \06_output\miljøteknisk beskrivelse Endelig.doc Grontmij Carl Bro A/S

31

32 BILAG 5 Rapport nr. T støjbelastning fra Motorløb (Fremsendes separat) \\dk.carlbro.net\dk-company\projects\aar\35\ \06_output\miljøteknisk beskrivelse Endelig.doc Grontmij Carl Bro A/S

33 BILAG 6 Situationsplan i 1:2000, der viser indretning af anlægget med øvelsesafsnit \\dk.carlbro.net\dk-company\projects\aar\35\ \06_output\miljøteknisk beskrivelse Endelig.doc Grontmij Carl Bro A/S

34

35 BILAG 7 Overfladeafvanding af køreteknisk anlæg (Fremsendes separat)

36 BILAG 8 Oversigtskort over tankanlæg, etableret i 2001 (Vedlagt i papirtryk)

37 BILAG 9, 9a og 9b N Redegørelse for stationært målesystem N P A (Fremsendes separat)

38 BILAG 10 P Beregning af støjbelastning (Fremsendes separat)

39 BILAG 11 N Teknisk/økonomisk analyse af støjdæmpning (Fremsendes separat)