ARTIKELSAMLING OM DANSK BYGGETEKNIK FRA PERIODEN DANSK BYGGESKIK ETAGEBYGGERIET GENNEM 150 ÅR JESPER ENGELMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARTIKELSAMLING OM DANSK BYGGETEKNIK FRA PERIODEN 1850-2000 DANSK BYGGESKIK ETAGEBYGGERIET GENNEM 150 ÅR JESPER ENGELMARK"

Transkript

1 ARTIKELSAMLING OM DANSK BYGGETEKNIK FRA PERIODEN DANSK BYGGESKIK ETAGEBYGGERIET GENNEM 150 ÅR JESPER ENGELMARK

2 DANSK BYGGESKIK Etagebyggeriet gennem 150 år Jesper Engelmark Arkitekt, lektor emeritus, DTU.BYG Jesper Engelmark, Grundejernes Investeringsfond og Realdania. Februar 2013 Artiklerne er oprindeligt skrevet til webbiblioteket danskbyggeskik.dk Produktionsledelse: Graves Simonsen, arkitekt MAA, Bygherreforeningen Illustrationer: Jonas Somerville Andersen, arkitekt MAA, Cadpeople Fotos: Omslag: Jens Lindhe, Nicky Persson og Peter Troest Øvrige: DTU.BYG og Jesper Engelmark Layout og omslag: Byggecentrum Tryk: Scanprint 1. udgave Oplag: eksemplarer ISBN: Bogens udgivelse er finansieret af Grundejernes Investeringsfond og Realdania. Kopiering og anvendelse af uddrag og citater er tilladt med kildeangivelse.

3 DANSK BYGGESKIK ETAGEBYGGERIET GENNEM 150 ÅR JESPER ENGELMARK

4 FORORD Alle kan blive enige om, at dansk bygningskultur skal bevares for eftertiden, men det kræver viden og kvalifikationer, som bestemt ikke kommer af sig selv. Håndværkeren, rådgiveren eller arkitekten, som arbejder med bygningsrenovering skal tilsammen have den fornødne viden om arkitekturhistorie, byggeteknik og materialekendskab. Kun på den måde, kan bygningerne bevares ordentligt for eftertiden. Vi har ca bevaringsværdige bygninger i Danmark. Hvis de ikke bevares, også i detaljen, vil vi som samfund miste en væsentlig del af vores kulturelle kontinuitet, og kommende generationer vil ikke kunne glæde sig over byggede miljøer af historisk værdi, der er identitetsskabende for os. I tidligere tider var det accepteret, at søgen efter viden kunne være møjsommelig. I dag forventes det derimod, at viden er let tilgængelig. Det var én af erkendelserne, der lå til grund for etableringen af det webbaserede bibliotek danskbyggeskik.dk. Her kan man via avanceret søgefunktion finde frem til lige dét historiske materiale om 150 års dansk byggetradition, som i langt de fleste tilfælde er en nødvendig forudsætninger for at kunne arbejde kvalificeret med eksisterende bygninger. I forbindelse med oprettelsen af webbiblioteket på danskbyggeskik.dk har arkitekt og lektor emeritus Jesper Engelmark ved Danmarks Tekniske Universitet skrevet en række artikler, som giver en værdifuld indføring i den danske byggeskik. Artiklerne findes på websitet og samlet i denne bog. Vi håber, at både biblioteket og artiklerne kan bidrage til at viden om dansk byggetradition udbredes på de byggefaglige uddannelser. Lars Axelsen Grundejernes Investeringsfond Hans Peter Svendler Realdania 4

5 INDHOLD FORORD INDLEDNING... 6 BYGGETEKNIK... 9 Udvikling af produkter og produktionsgange... 9 Etageboligbyggeriets 5 grundtyper Etageboligbyggeriets teknikker og materialer De udførende Håndværkerne BYGGELOVGIVNING København Frederiksberg Købstæderne Landet i øvrigt Generelt gældende Anden lovgivning og supplerende bestemmelser Landsbyggeloven ÆNDRINGER I TIDENS LØB Generelt Installationer Vedligeholdelse og udskiftning Lovbefalede indgreb Ændringer i øvrigt BYGNINGSDELE Om bygningsdele Ydervægge Indervægge Etageadskillelser Tage Fundamenter Installationer KILDER

6 INDLEDNING Foreliggende skrift er en samling af de oversigtlige artikler på hjemmesiden danskbyggeskik.dk De tilknyttede tegninger er fra hjemmesiden danskebygningsmodeller. dk Artiklerne er alle identiske med de oprindelige digitale, men lettere redigerede på grund af den trykte udgivelse, herunder blandt andet den rækkefølge hvori de forekommer. Med en trykt udgave af artiklerne er hensigten at give en let tilgængelig og koncentreret information om byggeteknik og materialer, der er anvendt ved opførelse af etageboligbyggeri i Danmark i tiden fra midten af 1800-tallet og frem til slutningen af det 20. århundrede. Byggeteknik og materialer Periodens stilarter har kun i mindre omfang indvirket på den almindelig anvendte byggeteknik det modsatte har oftere været tilfældet, og dermed faktisk dannet grundlag for ændringer i det arkitektoniske syn på bygningers udseende. Som eksempel herpå skal nævnes, at fremkomsten af jernbjælker gav mulighed for større åbninger i murværk, og også anderledes karnap- og altankonstruktioner end tidligere. Et andet eksempel er beton fremstillet på basis af kunstigt og industrielt fremstillet og dermed prisbillig cement, som i kombination med indlæg af jern gav hidtil usete konstruktioner som jernbeton. Et tredje eksempel er ændringen i fremstilling af planglas, som gav mulighed for større ruder og dermed anderledes rammeinddelinger af vinduer. Et fjerde og sidste eksempel er den fuldstændige ændring af (etage)boligbyggeriet ved overgangen til industriel fremstilling af bygningsdele, hvorved byggepladsarbejder stort set blev begrænset til deres montering. Dansk byggeris periodevis forskellige og hyppigt vekslende arkitektoniske fremtræden er i øvrigt nærmest udtømmende behandlet i mængder af publikationer, hvortil interesserede henvises. 6

7 Det samme gælder anvisninger til renovering i almindelighed eller istandsættelse svarende til oprindeligt udseende og med brug af mere eller mindre originale materialer og metoder: Litteratur herom er mangfoldigt, og naturligt nok i stort omfang under stadig revision. Etageboligbyggeri Med etageboligbyggeri menes helt bogstaveligt: Bygninger opført med etagevis indretning af boliger og i almindelighed til udlejning. Således er også en del af dagens privatejede énfamiliehuse direkte omfattet (eksempelvis byggeforeningshuse som Kartoffelrækkerne i København) og også rækkehuse (eksempelvis Brumleby /Lægeforeningens Boliger også i København); rundt om i landet findes tilsvarende, men oprindeligt opført i langt mindre skala. Imidlertid var der i størstedelen af den tidsmæssige afgrænsning helt frem til midten af det 20. århundrede ingen særligt afgørende forskelle hverken på den almindeligt anvendte byggeteknik eller de byggeregulerende bestemmelser inden for de forskellige kategorier. Det samme gælder i stor udstrækning husbygning generelt. Hvad angår opførelse af bygværker i øvrigt, er det grundlæggende de samme få materialegrupper, der har udgjort basis, men her med en tidligere og større inddragelse af teknisk udvikling. Perioden Med tiden fra midten af 1800-tallet og 150 år frem er der nedad i tid alene tale om en afgrænsning, der dels er bestemt af omfanget af denne type af byggeri og dels af fremkomsten af nye og kraftigt skærpede lovmæssige bestemmelser huse tilsvarende i brug og med samme byggetekniske karakteristika blev også opført tidligere. Opad i tid er afgrænsningen sat til omkring år En mere præcis afgrænsning kunne være fremkomsten af Bygningsreglement 95, som det sidste af sin slags i århundredet. På den anden side af årtusindeskiftet kunne det være den endelige overgang til Eurocodes i 2010 der er ikke virkelig skelsættende begivenheder i udformning eller opførelse af almindeligt etageboligbyggeri forbundet med lige præcis årtusindskiftet. 7

8 8

9 BYGGETEKNIK Udvikling af produkter og produktionsgange Mellem 1850 og 2000 skete mange forandringer og udviklinger inden for byggeri og byggeteknik. Sammenlignet med tiden før 1850 er der tale om langt flere egentlige nyskabelser i både produkter og produktionsgange, og mange af dem fremkom dels i tiden op til 1900 og dels i starten af sidste halvdel af 1900-tallet Det blev f.eks. langt billigere at fremstille mursten af tegl. Der blev indført kontinuerligt virkende ovne og maskinel fremstilling af de rå sten. Med opfindelsen af Bessermerprocessen og den senere Siemens-Martinproces blev fremstillingen af jern (stål) ligeledes mere effektiv. Der fremkom enklere metoder til valsning af jernbjælker og det samlede resultat var en billiggørelse. Produktion af den kunstigt fremstillede Portland cement blev forbedret og effektiviseret med indførelsen af rotérovne ved brændingen. Inden for glasindustrien overgik man til industriel produktion af planglas ved trækning, hvor man tidligere havde benyttet en overvejende håndværksmæssig fremstilling ved blæsning, efterfølgende opskæring og udslyngning af glaskolber til cirkulære plader. Nu til dags fremstilles planglas ved den såkaldte float-proces, hvor den flydende glasmasse afkøles/stivner løbende over store kar med flydende tin; tykkelsen af glasset bestemmes ved den hastighed hvormed glasmassen fremføres: jo hurtigere, desto tyndere. Vore dages almindeligste husinstallationer kom også til først med anlæg af vand-, senere gas- og sidst elektricitetsværker. (En mere udtømmende beskrivelse af perioden frem til de første årtier af 1900-tallet findes i Københavnsk etageboligbyggeri. En byggeteknisk undersøgelse fra 1983, som på trods af sin geografiske afgrænsning, også i vid udstrækning gælder for de større byer i landet) 9

10 I den første halvdel af 1900-tallet var der overordnet set mest tale om forbedring og effektivisering af allerede eksisterende produkter og produktionsgange i øvrigt hjulpet godt på vej af den nye energikilde olie. De to store, omfattende krige brød på mange måder med traditionelle fremstillingsmetoder, og de affødte virkninger heraf havde en betydelig afsmitning på det civile samfund. Udviklingen af produkter og produktionsgange indvirkede også på almindelig husbygning, men det foregik i et langsomt tempo. Det gælder især etageboligbyggeriet, og først i 1930 erne begyndte mere afgørende ændringer at finde sted. Denne overordnede og uhyre kortfattede beskrivelse af de første 100 år skal selvfølgelig ses i lyset af nutidens byggeskik. Samtiden har næppe haft samme opfattelse, som det fremgår af den tids litteratur, som ikke blot tog sigte på undervisning i almindelig husbygning, men også den mere specialiserede faglitteratur. Med slutningen af 1940 erne startede et par årtier, hvor forandringer for alvor begyndte at forekomme, ikke bare hurtigt efter hinanden, men samtidig. Modsat tidligere var der nu tale om i udpræget grad at eksperimentere med både eksisterende og nye materialer og konstruktioner, såvel som med indretning og udførelse af etageboligbyggeri. Hastigheden i denne proces blev understøttet på mange forskellige måder. Først og fremmest oprettedes i 1947 et selvstændigt ministerium: Boligministeriet, samme år startede Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) sit virke og i årene efter begyndte arbejdet med udformningen af en byggelovgivning fælles for hele landet, som dog først blev til lov i 1960 og i første omgang ikke gældende for Frederiksberg og København. I 1953 udsendtes cirkulære om fortrinsstilling af utraditionelt byggeri, forstået som krav om omfang af murerarbejdskraft på kun 15 % af det ellers normale. Samme år indførtes krav om faste etagehøjder på 280 cm i forbindelse med statslån til boligbyggeri, og i 1958 indførtes standard for modul- 10

11 regler i byggeriet med 1M (10 cm) som grundmodul og 3M (30 cm) som planlægningsmodul. Disse modulstandarder blev i 1964 krævet lagt til grund for projektering af statsstøttet boligbyggeri. En rent praktisk/økonomisk foranstaltning som Byggeriets Maskinstationer (BMS) blev oprettet i 1953, helt enkelt for at servicere byggeriet med det nye materiel, som ellers ville have været økonomisk uoverkommeligt i anskaffelse for de enkelte firmaer tilkom og 4 år frem fungerede en efteruddannelsesordning med rationaliseringskonsulenter, som hjælp til byggeriets parter i den forestående ændring indenfor (bolig)byggeriet. I forbindelse med udsendelsen af BR-61 fremkom endnu et (2-årigt) efteruddannelsesinitiativ: en konsulentordning med det ene formål at undervise og rådgive i modulprojektering. Endelig blev der i 1960 lagt et økonomisk fundament i form af et særligt støttet byggeprogram omfattende boliger, og som første resultat heraf igangsattes Ballerup- og Gladsaxe-planerne i 1962 med sammenlagt ca boliger. I løbet af 1960 erne blev det klart, at de ændrede forhold ved byggeri med nye metoder og i stor skala også måtte give anledning til opmærksomhed på styring af økonomi og tid, og i 1968 indførtes fast pris og tid-ordningen ved statsstøttet byggeri (og anlægsarbejde). De mange nye materialer, konstruktioner og samarbejdsformer der var taget i brug siden 1950 erne, havde i modsætning til det tidligere byggeri selvfølgelig langt fra den samme, gennem flere århundreder samlede erfaring at trække på. Det medførte mange efterfølgende reparationer og ombygninger i årtierne efter, og med den størrelse de enkelte byggerier havde, var finansieringen problematisk. I 1986 oprettedes derfor en byggeskadefond for det statsstøttede boligbyggeri, og for at undgå tilsvarende problemer fremover indførtes samme år en kvalitetssikrings- og ansvarsreform. Tilsvarende forhold for byggerier under byfornyelsesloven indførtes

12 (En langt grundigere, men letlæst beskrivelse af denne udvikling findes i Sven Bertelsens bog: Bellahøj, Ballerup, Brøndby Strand udgivet i 1997 i anledning af SBI s 50 års jubilæum) Årene frem til 1970 erne, begynder ellers at være så meget historie, at mange i dag måske også ser denne tid i samme lys som de foregående 100 år. Men situationen efter 1960 erne var helt ændret, og hvad angår det almindelige etageboligbyggeri som det udføres i dag, har de sidste årtier af 1900 tallet i praksis stort set kun medført brug af større og specielt fremstillede komponenter, mere maskinel og mindre indsats af arbejdskraft på byggepladsen. I princippet udføres etageboligbyggeri i dag generelt som ved indgangen til 1970 erne, dog med en stadig stigende grad af opfyldelse af voksende krav til komfort og hensyn til begrænsning af ressourceforbrug. Men hvor 1960 ernes byggeri udgik fra en standardisering af råhuset, til en vis grad også af de kompletterende dele og dets inventar, kan man i højere grad beskrive nutidens som en tilbagegang til det individualiserede byggeri, uden at det har medført en egentlig stigning i videreudvikling. Beskrivelsen af denne seneste udvikling er for nogle måske så nær på, at den kan synes endog meget forenklet. 12

13 Etageboligbyggeriets 5 grundtyper Med en byggeteknisk overordnet og i øvrigt grov opdeling kan det almindelige etageboligbyggeri i perioden beskrives ved 5 grundtyper, og så er 1950 ernes mange eksperimenter udeladt. De fleste af de 5 typer har samme planløsning: udgangspunktet er trappe/trapper og køkkener placeret overfor hinanden og til hver side herfra en varierende mængde rum, alle som regel med adgang fra en forstue/korridor. De 2 første typer har adgang til 2 trapper af træ fra hver lejlighed, de 3 sidste har kun adgang til én trappe af beton. De 4 første typer har alle etageadskillelser, der i princip spænder fra ydervæg til ydervæg og er mellemunderstøttet på en langsgående indvendig væg (hovedskillevæg). De angivne tidsrum refererer til den toneangivende byggelovgivning dvs. den Københavnske, og for de to første typers vedkommende vil grænserne uden for København (og Frederiksberg) være mindre eksakte, alt efter den lokalt forekommende byggelovgivning. 13

14 14

15 TYPE 1 Den første type er en direkte fortsættelse af bygningen, som den i de tætbyggede byer havde udviklet sig siden 1700-tallet. Det er en bygning med grundmurede (dvs. massivt murede) ydervægge. Indervægge i normaletager er altovervejende af udmuret bindingsværk og i nederste etage (kælder) af grundmur. Enkelte indervægge i normaletagerne kan være udført som dobbelte bræddevægge. Etageadskillelser er træbjælkelag, og trapper er af træ. Taget er dækket med tegl, skifer eller metal båret af en trækonstruktion. Fundamenter er udført af murværk evt. med brug af natursten bestemt af lokale forhold. Denne type er så godt som enerådende i tiden frem til 1890 erne. 15

16 16

17 TYPE 2 Den 2. type har også massivt murede ydervægge, men adskiller sig fra den første ved at have hovedskillevæg og vægge omgivende trapper udført massivt murede; det var blevet lovkrav i København 1889 og derefter videreført i de større byer. Øvrige indvendige vægge er altovervejende dobbelte bræddevægge. Etageadskillelser er bjælkelag, hvor bjælker af træ er erstattet med bjælker af jern i den (mindre) udstrækning, det er påkrævet af konstruktionsmæssige grunde f.eks. ved bæring af karnapper eller (undtagelsesvis) med udstøbning af beton ved ønske om vandtæthed (under baderum). Egentlige jernbjælkelag i form af kappedæk er ofte brugt som sikring mod fugt eller brand f.eks. over kældre. Trapper er af træ. Tagdækningsmaterialer og konstruktion er som i første type. Fundamenter evt. også kælderydervægge er af beton støbt på stedet. Denne type er den mest almindelige frem til starten af 1930 erne, og fra omkring 1920 med baderum i de større lejligheder. 17

18 18

19 TYPE 3 Den 3. type har som de foregående massivt murede ydervægge. Vinduerne er ofte større end tidligere, og som noget nyt er de også placeret i og omkring hjørner der indgår derfor i ydervægge en hel del jernkonstruktioner. Karnapper er almindeligt forekommende. Det er altaner også og som betingelse for kun at anbringe én trappe. Indervægge er som tidligere udført af murværk, som dobbelte bræddevægge og som vægge opmuret af cementbaseret plademateriale omkring (de nu sædvanlige) baderum. Etageadskillelser er bjælkelag med den (store) grad af jernbjælker, der fordres på grund dels af karnap- og altankonstruktioner og dels af baderum. Enetrapper er udført af præfabrikerede trin og pladsstøbte reposer af beton. Som tagdækningsmateriale anvendes nu også pap og cementbaserede plader og som regel i forbindelse med en lavere taghældning, men stadig oplagt på en trækonstruktion. Fundamenter og kælderydervægge (evt. også kælderindervægge) er af beton støbt på stedet. Type 3 er vidt udbredt i 1930 erne. Den blev gradvis erstattet af den følgende type 4, delvis på grund af krigstidens materialemangel (jern), og ophørte endeligt at blive brugt i det blot lidt højere byggeri ved lovkrav 1950 om udførelse af brandsikre dæk mod tagrum. 19

20 20

21 TYPE 4 Den 4. type svarer i store træk til den 3., men med den afgørende forskel, at etageadskillelser er udført i beton enten som egentlige jernbetonplader støbt på stedet eller som hulstensdæk i én af mange varianter. Enetrapper af beton med præfabrikerede løb og reposer begynder så småt at forekomme i slutningen af 1940 erne, men betinget af brug af kran. Tagdækningsmateriale og tagkonstruktion som 3. type. Fundamenter og kælderydervægge som 3. type. Denne type begyndte at vinde indpas i 1930 erne og blev derefter den almindeligt anvendte i den del af 1950 ernes byggeri, der ikke var af eksperimenterende karakter. 21

22 22

23 TYPE 5 Den sidste type er valgt som den af det præfabrikerede elementbyggeris varianter, der har vist sig at blive den foretrukne. Bygningens indre (råhuset) er opbygget helt i beton af fabriksfremstillede elementer. Dæk og trapper er båret af indvendige, tværgående vægge, som sammen med en mindre del langsgående også virker stabiliserende. De resterende indervægge er rumhøje plader af letbeton og/eller udført som træskeletkonstruktioner med gipspladebeklædning. Langsgående ydervægge er hverken bærende eller stabiliserende og i de fleste tilfælde af let konstruktion. Tværgående ydervægge (gavle) er stabiliserende, og enten udført som sandwichkonstruktion eller som de tilsvarende indvendige vægge og derefter beklædt udvendigt. Dækning med flere lag pap (built-up) muliggør flade næsten vandrette tagflader, enten opbygget via varmeisoleringsmateriale eller som en let trækonstruktion direkte på tagdækket. Sådanne tagkonstruktioner vandt en del udbredelse. Ellers var det stadig det rejste, men lavt hældende tag dækket med cementbaserede tagplader eller pap på træunderlag der blev brugt. Falstagsten af beton eller tegl forekommer stadig, men i så fald med større hældning. 23

24 Etageboligbyggeriets teknikker og materialer Den første grundtype af etageejendomme er opført med stort set de samme teknikker og materialer, som havde været brugt i de foregående århundreder. Bortset fra den begyndende brug af beton og jern, samt de nytilkomne (men få) installationer, gælder dette også type 2 og 3. Også i type 4 forekommer de samme teknikker og materialer bortset fra en anderledes konstruktion af dæk og trapper. Disse 4 første typer kunne projekteres alene af arkitekt/bygmester evt. med ingeniørmæssig assistance til projektering af afløb i de sidste 2 af disse typer etageejendomme. Installationer i øvrigt var via autorisation overladt til de udførende. Hvad angår konstruktioners materiale- og styrkemæssige forhold, var gældende byggelovgivning udformet netop med udgangspunkt i opførelse af bygninger som de beskrevne. Lovgivningens krav var så nøjagtigt formuleret, at der kun undtagelsesvis var brug for ingeniørmæssig assistance det kunne f.eks. være i forbindelse med beregninger af jernbetonkonstruktioner. Ved brug af jernbjælker blev dimensionering foretaget ud fra producenters tabeller over bæreevne, og de forskellige typer af hulstensdæk kunne i reglen udføres med henvisning til fabrikantens anvisninger i de enkelte tilfælde. Ved projekteringen af type 5 er denne situation fuldstændig ændret. Arkitektens hidtil dominerende rolle i almindelig husbygning blev brudt med 1950 ernes mange eksperimenterende byggerier. Den 5. hustype står som resultat af samarbejde mellem arkitekt og ingeniør. Der er tale om ingeniører med forskellige specialer, hvilket dels er betinget af den omfattende grad af præfabrikering af bygningsdele, dels den anderledes udformning af byggelovgivningens krav. Samtidig var der større opmærksomhed om en mere metodisk tilgang til ændringer i almindelig anvendt byggeteknik ved inddragelse af bygningsfysiske grunddiscipliner. Denne hustype fordrer en kranbetjent byggeplads, men det gælder generelt, at kraner var blevet fast bestanddel af byggepladser siden 24

25 midten af århundredet. Men ikke bare kraner: også elevatorer, jernstilladser og et bredt sortiment af mobilt løfte- og transportgrej tilkom på byggepladsen, ligesom håndbetjent, elektrisk drevet værktøj i vid udstrækning blev taget i brug af de fag, hvor det var aktuelt. Hertil kom så også de mange og forskelligartede maskiner til jord- og terrænarbejder. Endelig fordredes der også en stadig stigende mængde køretøjer til transporten fra fabrik til byggeplads transporter som gennem tiden blev stadig mere specialiserede og også med stigende lasteevne. Endelig blev det almindeligt (og et krav i 1969), at også vinteren blev inddraget i byggeperioden. De udførende Håndværkerne På byggepladsen var primært 5 fag involveret indtil slutningen af 1800-tallet: murer, tømrer, snedker, maler og blikkenslager. Endelig også glarmester, men hans arbejde var i langt de fleste tilfælde sammenhørende med snedkerens og ikke nødvendigvis knyttet til byggepladsen. Fra omkring 1900 kom også elektriker til. Disse fag var også repræsenteret på byggepladsen ved midten af 1900-tallet Men omfanget af fagenes indsats havde ændret sig meget, dels ved den større grad af installationer i boligbyggeriet, og dels ved ændringer i anvendte materialer og konstruktioner. Efter 1960 erne har fabriksfremstilling af stort alle et byggeris indgående komponenter medført at byggepladsafhængige arbejder næsten kun kan beskrives som montage af de industrielt fremstillede, og det har yderligere ændret på fagenes indbyrdes størrelse og indsats på byggepladsen. Hertil kommer, at der yderligere har været tale om en større grad af specialisering, som har medført fremkomsten af om ikke nye fag så dog nye specialer, eksempelvis ved udførelse af fugning generelt, ved etablering af vådrumsmembraner og ved tagdækning med pap. Stilladsarbejde var med fremkomsten af system-/jernstilladser blevet et speciale, hvor det før var murerarbejdsmændenes job, og nu var det ikke kun murerne, der benyttede stilladser. 25

26 Endelig skal så også nævnes det helt nødvendige personel til betjening af kraner og andet maskinel på byggepladsen. MURER Det grundmurede hus med bærende facader var altdominerende frem til midten af 1900-tallet. Murerfagets arbejdsområde ændredes i starten af 1900-tallet til også at omfatte støbning med beton men kun grovbeton, idet forskallingsarbejdet ved blot lidt finere støbning var tømrernes område. Arbejdsområdet blev senere igen efter midten af 1900-tallet øget med montering af de delvis præfabrikerede dæk- og trappekonstruktioner af beton. Men samtidig mindskedes murernes andel af det samlede arbejde med den aftagende grad af udsmykning af bygningernes ydre, og indvendig med fremkomsten af gipsstuk; senere igen med de tidligere omfattende, men ikke mere krævede pudsearbejder Murerens primære materialer: teglsten, kalk, sand/grus og senere cement var alle lokale eller i det mindste indenlandske materialer. Import var yderst begrænset og enten betinget af lokale handelsforbindelser eller krav om særlige produkter. Som det eneste af byggefagene var der her to grupper: de faglærte murere og arbejdsmændene. Murerne stod for arbejdet med opmuring, pudsning og tagdækning med tegl. Arbejdsmændene sørgede for al betjening af murerne som udgravning, opstilling af stillads, tilberedning af mørtel, opbæring af materialer og renholdelse af pladsen. Med betonens indtog kom arbejdsmændene også til at stå for (det grove) forskallingsarbejde og støbning, ligesom senere størstedelen af arbejderne med de delvis præfabrikerede konstruktioner. Deres tunge arbejde med transport af materialer internt på pladsen lettedes først sent med indførelse af hejseværker og til sidst kraner og elevatorer. 26

27 Ved andre byggearbejder, hvor indsatsen af murere var lille eller helt fraværende, kom disse arbejdsmænd til at udgøre en (med tiden anerkendt) egen faggruppe: jord- og betonarbejdere. Murernes arbejdsområde og arbejdsgange ændredes ikke stort gennem tiden, men deres materialeudbud udvidedes ved anderledes produktionsgange i tegl- og betonindustrien. Håndstrygning af teglsten blev overtaget af maskiner, teglbrænding overgik fra at ske i periodisk til kontinuerligt virkende ovne, og fremkomst af kunstig fremstillet cement medførte nye stenprodukter og andre typer af mørtel end de alene kalkbaserede. Efter 1960 erne var murernes arbejde i etageboligbyggeriet stort set begrænset til opstilling af letbetonvægge, flisearbejde og evt. skalmuring af ydervægge hertil tagdækning med tegl i de få tilfælde, hvor det forekom. TØMRER Tømrerfagets område var dels de grovere konstruktioner af træ som vægge af bindingsværk og brædder, bjælkelag og tagværker, dels de finere som trapper og lægning af bræddegulve. Brug af jern i bjælkelag blev også tømrerens område, og senere også det finere forskallingsarbejde af træ i forbindelse med jernbetonkonstruktioner. Tømrerens arbejde omfattede desuden tagdækning med pap og senere med de cementbaserede plane eller bølgeformede plader. De fleste af disse arbejder var imidlertid faktisk udtryk for præfabrikation, idet tildannelse af bindingsværksvægge, bjælkelag, tagværker og trapper foregik uafhængig af byggepladsens øvrige arbejder, og sædvanligvis et andet sted. Konstruktionerne blev her fremstillet (opsnøret/afbundet), derefter skilt ad og transporteret til byggepladsen, hvor der således blot var tale om samling af enkeltdele og efterfølgende montage. Samlinger i tømrerkonstruktioner udførtes stadig i de første årtier af 1900-tallet traditionsmæssigt med et minimum af andre materialer end træ. Herefter begyndte anderledes samlingsmetoder og materialer at vinde nogen indpas. 27

28 Det var ligeledes det samme værktøj der anvendtes, og det var først efter midten af 1900-tallet, at de første eksempler på elektrisk drevet håndværktøj sås på byggepladser. Fra 1930 erne og frem tabte tømrerne andel i byggeprocessen ved stadig større brug af andre materialer end træ (og jern) til etageadskillelser og indvendige vægge. Senere overgik også tømrerens værkstedsarbejde i stigende grad til mere industrielle fremstillingsmetoder. SNEDKER Snedkerfaget stod for fremstilling af døre, vinduer og fast inventar som køkkenskabe og i et mindretal af boliger også væg- og evt. loftpaneler samt lægning af parketgulve. Snedkerens produkter var i højere grad end tømrerens værkstedsarbejde, og kunne allerede i 1800-tallet i en vis udstrækning have karakter af lagerproduktion. Snedkerens arbejde på byggepladsen var begrænset til montage af de færdige elementer og i øvrigt tilpasning af det faste inventar. Sådan var situationen stort set i hele perioden, men med den forskel at værkstedsproduktionen ret hurtigt blev mekaniseret (allerede i 1880 erne oprettedes de første maskinsnedkerier i de større byer). Med en stigende grad af standardisering fulgte produktionsforhold svarende til den øvrige industri, hvor der opstod dør- og vinduesfabrikker. Det hele kulminerede med fabrikation af fuldt færdige køkkenelementer i slutningen af 1950 erne. Udgangsmaterialet for såvel tømrer som snedker var importeret træ. Dansk træ var 1800-tallet ud anset for et mindreværdigt alternativ og det var de nordiske lande, der leverede træ til den almindelige husbygning. Importen af træ foregik alene med skib gennem 1800-tallet. Skibstransport af træ var i øvrigt langt det almindeligste også i årtierne derefter. Traditionelle handelsforbindelser (skibe sejler helst ikke tomme) har derfor haft en vis betydning for ikke blot hvilke lande der leverede, men også hvilket udskibningssted der var tale om. 28

29 Det importerede træ forekom i reglen med en vis (mindre) grad af forarbejdning afpasset efter fagenes nærmere specificerede brug. Træart, dimensioner, bearbejdning og kvalitet i øvrigt var beskrevet ved udskibningsstedets navn. Den klassificering der lå heri, har holdt sig langt op i 1900-tallet, også efter den lokalt betingede søværts trafik ophørte. MALER Midt i 1800-tallet indbefattede malerens arbejdsområde overfladebehandling indenfor stort set al produktion, og arbejdet med bygninger var kun en del heraf. Med den stigende industrialisering og dermed specialisering knyttedes malerbehandlingen af produkter til de enkelte fremstillingsvirksomheder. I starten af 1900-tallet begyndte man derfor at tale om bygningsmalere som særskilt fag. Malerens arbejde med den endelige overfladebehandling i byggeri var dog i indhold så godt som uændret frem til 1960 erne, men i mængde stigende på grund af de stadig flere installationer gennem tiden. Alt synligt træ udvendigt og indvendigt blev malet eller ferniseret/lakeret. Alle indvendige vægflader tapetseret eller malet, lofter blev hvidtede og hertil kom så malerbehandling af de efterhånden mange (synlige) rør. Alle disse arbejder foregik på byggepladsen og for den enkelte bygningsdel i de fleste tilfælde i flere omgange. Midt i 1800-tallet fremstillede maleren selv langt størstedelen af sine materialer. Frem mod århundredeskiftet overgik denne produktion til at foregå industrielt, men i mindre enheder og beregnet på lokal betjening. De få og større malervareproducenter hører til tiden efter midten af 1900-tallet ernes etageboliger i form af montagebyggeri ændrede fuldstændig på malerens indsats. Alt snedkerarbejde var begyndt at blive leveret fuldt færdigbehandlet på byggepladsen ligesom indfatninger, fodpaneler og alle montagelister i øvrigt. De almindeligt anvendte bøgeparketgulve leveredes færdiglakerede. Tilbage var at male indvendige vægflader og lofter letbeton- og gipspladebeklædte vægge efter spartling og evt. synlige rør. 29

Etageadskillelse - nabostøj 2004

Etageadskillelse - nabostøj 2004 Etageadskillelse - nabostøj 2004 11 Indhold Etageadskillelse... 3 Træbjælkelag... 4 Jernbjælkelag... 5 Kappedæk... 6 Massive betondæk... 7 Hulstensdæk... 8 Præfabrikeret huldæk... 10 Trapper... 11 SIDE

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Referat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen.

Referat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen. Byggemødereferat eksempel Sag: (adresse), magasinbygningen (dato) Referat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen. 11.1. Mødedeltagere: Murer, tømrer, bygherre, arkitekt (referent) Ikke

Læs mere

10 krav til kvalitet

10 krav til kvalitet Støttet byfornyelse Denne vejledning skal ses som en hjælp til alle der står overfor en renovering af en ældre byejendom. Heri beskrives, hvilke tekniske krav Århus Kommune stiller i forbindelse med renovering,

Læs mere

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2

HAVELEJLIGHEDER. - en ny boligtype. version 3.2 HAVELEJLIGHEDER - en ny boligtype version 3.2 UiD 2004 Hvilke boligtyper imødekommer nutidens krav? Parcelhuset kan indrettes individuelt, adgangsforholdene er private og haven er ens egen... men det er

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

ETAGEHUSKONSTRUKTIONER 1850-1890

ETAGEHUSKONSTRUKTIONER 1850-1890 ETAGEHUSKONSTRUKTIONER 1850-1890 I forbindelse med Danmarks industrialisering og vandringen fra land til by i sidste halvdel af 1800-årene opstod et boligbyggeri i byerne af hidtil uset omfang. I løbet

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

Træhuset Amager. Priser,Incl. Moms, som selvbyg, medbyg og nøglefærdigt.

Træhuset Amager. Priser,Incl. Moms, som selvbyg, medbyg og nøglefærdigt. Kære Træhus interesseret På de næste sider finder du de priser vi har beregnet ud fra jeres oplæg / skitse/ tegning. Vi gør os meget umage med at opstille priserne så de er overskuelige, og gøre klart

Læs mere

Registreringsskemaer. Skematisk tilstandsbeskrivelse. Rumfortegnelse. Renoveringsforslag. Definitionsblad for tilstandsgrader

Registreringsskemaer. Skematisk tilstandsbeskrivelse. Rumfortegnelse. Renoveringsforslag. Definitionsblad for tilstandsgrader 12: Bygningsdelsbeskrivelse Definitionsblad for tilstandsgrader Tegninger Skematisk lejlighedsoversigt Skematisk tilstandsbeskrivelse Registreringsskemaer Rumfortegnelse Fax Energibesparende Renoveringsforslag

Læs mere

Rettelsesblad. Revision nr. 1 / 2007 til Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen?

Rettelsesblad. Revision nr. 1 / 2007 til Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Rettelsesblad Revision nr. 1 / 2007 til Beton in situ, elementer og montage Elementer af letklinkerbeton Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og overfladespecifikationer Murerfaget Tømrer / Træelementer

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2014 J.nr.: NMK-33-02145 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 2 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-055010 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening EF Infanterivej 14 32 8930 Randers NØ Att: Jimmy Christensen Vor sag Vor ref Dato 11156 Infanterivej 14-32 JHJ/jhj 18. november 2011 Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening MultiConsulting

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø

TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø TILSTANDSRAPPORT E/F Kildevældsgade 66-68 & Helsingborggade 14, 2100 Kbh. Ø TILSTANDSRAPPORT 0.0 INDHOLDSFORTEGNELSE l.0 Indledning side 2 2.0 Konklusion side 3 3.0 Konstruktioner og materialer side 4

Læs mere

Husbygning til modelbanen.

Husbygning til modelbanen. Husbygning til modelbanen. I de sidste par år har jeg, som nogle nok har opdaget, bygget en del huse til modelbanen, primært Langå og udstillingsanlægget. De fleste af husene er placeret op af bagvæggen

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE GVU-UDDANNELSE SPECIALE Træfagenes Byggeuddannelse Tømrer NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER På baggrund af dokumentation,

Læs mere

ALBERTSLUND SYD GÅRDHUSENE PRØVEHUS

ALBERTSLUND SYD GÅRDHUSENE PRØVEHUS ALBERTSLUND SYD GÅRDHUSENE PRØVEHUS Albertslund Syd, gård- og rækkehusene, Albertslund Syd, gårdhusene, 1966 2007 løsningsforslag gårdhuse NOVA5 arkitekter as løsningsforslag gårdhuse NOVA5 arkitekter

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Pejse og brændeovne. Bygningsreglement for småhuse 1998

Pejse og brændeovne. Bygningsreglement for småhuse 1998 Pejse og brændeovne Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 8 en række byggetekniske

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.

BR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj

Læs mere

Høring om modernisering af autorisationsordningerne Produktivitet og konkurrence delautorisationer, nye muligheder for sektoren

Høring om modernisering af autorisationsordningerne Produktivitet og konkurrence delautorisationer, nye muligheder for sektoren Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 35 Bilag 5 Offentligt Høring om modernisering af autorisationsordningerne Produktivitet og konkurrence delautorisationer, nye muligheder for sektoren Landstingssalen,

Læs mere

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege TILSTANDSVURDERING af 15. juli 2014 Steen Knudsen Rådgivende ingeniør Ledreborg Alle 12 4320 Lejre TLF 40 55 33 42 1 Sammenfatning Hotel/ restaurant Skydevænget Langelinie

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen 5 Ugers kursuspakke for byggebranchen Bygge og Anlæg 25 dage HANSENBERGteknia bygge & anlæg 1 Kurser AMU-mål Se noter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Uge 43 Dampspærre, nye bygninger Dampspærre, reno.

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

VEDLIGEHOLDELSESPLAN. AB Valborghus 03.2095.40

VEDLIGEHOLDELSESPLAN. AB Valborghus 03.2095.40 VEDLIGEHOLDELSESPLAN AB Valborghus 03.2095.40 Bygningsdel/foranstaltning 01 - Tag I forbindelse med besigtigelsen den 17. september 2010 vurderes det, at den udførte tagfod ikke er tæt, hvilket medfører

Læs mere

Vedligeholdelse og renovering af ejendommen Brohusgade 17

Vedligeholdelse og renovering af ejendommen Brohusgade 17 Vedligeholdelse og renovering af ejendommen Brohusgade 17 November 2010 Tag Udskiftning af tagbelægning på tagflader Opretning af underlag på del af tag med svag hældning Opretning af spær, nye lægter

Læs mere

E/F Gammel Ladegaard

E/F Gammel Ladegaard E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts

Læs mere

SAMMENDRAG AF VEDLIGEHOLDELSESPLAN. AB Ryparken

SAMMENDRAG AF VEDLIGEHOLDELSESPLAN. AB Ryparken SAMMENDRAG AF VEDLIGEHOLDELSESPLAN AB Ryparken Bygningsdel 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 01. Tagværk - - 100 100 150 150 200 200 300 300 02. Kælder/fundering - - 100 100 - - - - - -

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post.

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post. A/B Gersonshus Side 1 af 9 Emne: Retningslinjer for vinduer Udfærdiget af TSK Indledning: For at sikre et fremtidigt arkitektonisk ensartet udtryk af facaderne på bebyggelsen, er det besluttet, at udstede

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet...

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet... Vejledning 5 Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet... Byggeri hvor der er søgt byggetilladelse. Enfamiliehus/parcelhus/dobbelthus/sommerhus Rækkehus Udestue Tilbygning til ovenstående Ændre

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 8225 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: 1. Fugt i skillevægge samt ydervægge. Vejret på besigtigelsestidspunktet: 10 gr., solskin. Øvrige forhold: Ingen. Eventuelle

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995

Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet. SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1995 Småhuses stabilitet Småhuses stabilitet MOGENS BUHELT HENRY HØFFDING KNUTSSON SBI-ANVISNING 186 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT

Læs mere

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Om servitutten 5 Belastninger 7 Udgravninger

Læs mere

KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV)

KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV) KOMPETENCEBEVIS OG UDDANNELSESPLAN TIL EUD (EFTER IKV) UDDANNELSESRETNING Tømrer SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA

Læs mere

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage.

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage. -HUS KONCEPT MED TTS-ELEMENTER 2 ELEMENTER DER MATCHER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS Nyt koncept med TTS-elementer Nogle af de væsentligste krav til et parkeringshus er en hensigtsmæssig indretning, lavt

Læs mere

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Træelementer Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Thomas Larsen Uddannelser 1990-96 Teknonom Ledelsesteknisk linje

Læs mere

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG

1. KATEGORIER AF BYGNINGSDELE OG KORTLÆGNING AF OMFANG Titel Undertitel Udgave - Vejledning i Ramme- og Miniudbud: Bygherrekrav til opnåelse af bedre, hurtigere og billigere 1. udgave Udgivelsesår 2012 Redigering Forfattere Illustrationer og Layout Forside

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

10 års vedligeholdelsesplan

10 års vedligeholdelsesplan 10 års vedligeholdelsesplan Side 1/7 AB BELLEVUE I 16. august 2013 Bygningsdel 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 01. Tagværk - - - - - - - - - - 02. Kælder/fundering 30 - - - - - - - -

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Bygningsreglement for småhuse, om: Pejse- og brændeovne

Bygningsreglement for småhuse, om: Pejse- og brændeovne Bygningsreglement for småhuse, om: Pejse- og brændeovne Denne pjece fortæller om de bestemmelser i småhusreglementet*, der skal overholdes, når der opsættes en pejs eller en brændeovn. Ifølge småhusreglementet

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo.

Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk. www.energiogmiljo. Bevarende lokalplaner kursus den 25. oktober 2011 Hvad holder i byretten? v. advokat Jens Flensborg jfl@energiogmiljo.dk 1 2 Bevarende lokalplaner - generelt Planloven indeholder hjemmel til at udarbejde

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Sønderkærskolen Adresse Placering Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Sønderkærskolen er bygget i etaper, bygningen mod gaden er fra 1926, i 1949

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

XXXX 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg

XXXX 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg Ny ref. Ref Gl værdi Ny værdi Gammel benævnelse Ny benævnelse 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg 00 1503 0 3000 1232 0 3100 154 0 4000 1232 0 Fjernvarmeanlæg, afkølings

Læs mere

Anvisning: Udvidelse af badeværelse.

Anvisning: Udvidelse af badeværelse. Maj 2015 Anvisning: Udvidelse af badeværelse. Generelt Inden arbejdet udføres, skal der skriftligt indhentes byggetilladelse hos AB Solbjergs bestyrelse og eventuelt andre relevante myndigheder. (Kun Solbjerg)

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

Ansøgning om principgodkendelse af tagrenoveringsprojekt med efterisolering herunder dispensation for Lokalplan nr. 72. 7.2.

Ansøgning om principgodkendelse af tagrenoveringsprojekt med efterisolering herunder dispensation for Lokalplan nr. 72. 7.2. Kokkedal, den 19. april 2010 FREDENSBORG KOMMUNE Byggesager Rådhuset Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal GRUNDEJERFORENINGEN FASANVÆNGET 2980 KOKKEDAL Bebyggelsen Fasanvænget, Kokkedal. Ansøgning om principgodkendelse

Læs mere

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor.

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Indledning En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Skallen, der foruden lukker (døre, vinduer m.v.) kan bestå af ydervægge,

Læs mere

Nyt helårshus. 80 kvm

Nyt helårshus. 80 kvm Nuværende situation Ny facade mod syd Stue og køkken Nyt helårshus. 80 kvm snit 1 snit 2 nedløb 500 1200 1200 600 1200 Hegn 200 x 180cm Hegn med låge 200 x 180cm 2000 2600 2600 1280 2600 Värelse til kip

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

BYGGESKADEFONDEN RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFORSIKRING

BYGGESKADEFONDEN RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFORSIKRING BYGGESKADEFORSIKRING RENOVERINGER FRIVILLIG ORDNING BYGGESKADEFONDEN Studiestræde 50, 1554 København V Tel 33 76 20 00, bsf@bsf.dk www.byggeskadefonden.dk byggeskadeforsikring af renoveringer frivillig

Læs mere

Nordiskt Vattenskadeseminarium 2013. Byggeskadefonden v/ Kasper Boel Nielsen - Teknisk sagsansvarlig

Nordiskt Vattenskadeseminarium 2013. Byggeskadefonden v/ Kasper Boel Nielsen - Teknisk sagsansvarlig Byggeskadefonden v/ Kasper Boel Nielsen - Teknisk sagsansvarlig Baggrund for etablering af BSF Store offentlige udgifter til byggeskader efter byggeboomet op gennem 1960 erne og 70 erne i det offentligt

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Vejledning om solceller og solfangere

Vejledning om solceller og solfangere Vejledning om solceller og solfangere Lovgivning og lovhjemmel: Bygningsreglementets lovhjemmel betyder følgende: at solceller på private ejendomme som udgangspunkt betragtes som tekniske anlæg og derfor

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde for beboerne. Onsdag den 26.06.2013, kl. 19.00

Velkommen til Informationsmøde for beboerne. Onsdag den 26.06.2013, kl. 19.00 Velkommen til Informationsmøde for beboerne Onsdag den 26.06.2013, kl. 19.00 Dagsorden: 1. Præsentation af byggeleder Mogens Tokkesdal 2. Generel orientering 3. Hvad skal udføres 4. Adgangsveje, parkering

Læs mere

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER

1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER 1 ÅRS EFTERSYN AF NYE BOLIGER Journal nr.: N38-S1 (851-S297-S) Dato: 13-06-2013 Bygningsejer: Himmerland Boligforening Sankelmarksgade 8-10 9000 Aalborg info@abhim.dk Afdeling: 62, Niels Bohrs Vej Niels

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 140 Offentligt 21. august 2007 Til Folketingets Boligudvalg Sag 07/04849 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp 1. Baggrund I den senere tids debat har

Læs mere

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM

Bygningsgennemgang. IIIn. Ø.Hornum Børnehave. Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang Ø.Hornum Børnehave IIIn Sagsnr.: 0906 Dato: 01.07.2009 Udført af: PEM Bygningsgennemgang, Øster, Hornum Børnehave Indhold INDLEDNING... 3 EJENDOMMENS DATA... 3 DOKUMENTER... 3 KONKLUSION...

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde for beboerne. Torsdag den 22.08.2013, kl. 19.00 Afdeling 10, Grønningen

Velkommen til Informationsmøde for beboerne. Torsdag den 22.08.2013, kl. 19.00 Afdeling 10, Grønningen Velkommen til Informationsmøde for beboerne Torsdag den 22.08.2013, kl. 19.00 Afdeling 10, Grønningen Dagsorden: 1. Præsentation af byggeleder Lars Bille Hansen 2. Generel orientering 3. Hvad skal udføres

Læs mere

Pejse og brændeovne. Bygningsreglement 2010

Pejse og brændeovne. Bygningsreglement 2010 Pejse og brændeovne Bygningsreglement 2010 Forord Bygningsreglement 2010, der trådte i kraft den 1. december 2010, indeholder i afsnit 8 en række byggetekniske be stemmelser, der skal overholdes, når der

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Rækkehuse. areal. Grønlands Byggevæsen. Etagehuse. Rev. Bygningsgruppe : type. Typeetagehuse A tag. = Rækkehuse = Etagehuse A = Tilstandsrapport

Rækkehuse. areal. Grønlands Byggevæsen. Etagehuse. Rev. Bygningsgruppe : type. Typeetagehuse A tag. = Rækkehuse = Etagehuse A = Tilstandsrapport over Grønlands Side ; r- e? Grønlands Byggevæsen Bygningsgruppe : Rækkehuse type areal Etagehuse A t Typeetagehuse A tag = Rækkehuse = Etagehuse A = Tilstandsrapport = = Renovering under udførelse = Renovering

Læs mere

VVS- ENERGIUDDANNELSEN

VVS- ENERGIUDDANNELSEN VVS- ENERGIUDDANNELSEN Større faglighed til de unge og til din virksomhed VVS branchen repræsenteres af: BLIK OG RØR VVS-ENERGIUDDANNELSEN 1 Den 1. juli 2008 fik vvs-branchen en ny og endnu bedre uddannelse.

Læs mere

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale dør- og vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post.

Der er generelt lagt vægt på at bevare udtrykket fra de originale dør- og vinduespartier, både for så vidt angår karm, ramme og post. A/B Gersonshus 3 0 Side 1 af 10 Emne: Retningslinjer for altandøre Udfærdiget af TSK Indledning: For at sikre et fremtidigt arkitektonisk ensartet udtryk af facaderne på bebyggelsen, er det besluttet,

Læs mere