Torsdag den Demokrati - hvad er det for noget?

Transkript

1 Tranegårdskolen rdskolen 6.B Torsdag den Demokrati - hvad er det for noget?

2 Det næste par timer Hvad laver politikerne? Forskellen på demokrati i gamle dage og i dag Hvem spørger man om forskellige ting? Hvad laver man i en kommune, i en region og i Folketinget? Hvad er en vision og en drøm? Hvordan bliver man politiker?...og masser af spørgsmål fra jer!

3 Præsentation 48 år, bor i Jyllinge ved Roskilde Fjord Far til Caroline på 13 år og Julie på 20 år Uddannelse og erhvervsmæssig baggrund Sproglig student, handelsuddannet Fona, Canon, Xerox, Europa-Parlamentet, Spænd-beton, BordingPurup, Merkantildata-koncernen, Lindskov Management, Waterfront Communications Bestyrelsesposter Bestyrelsesformand Jyllingehallen a.m.b.a. Bestyrelsesformand Cura Pleje A/S Bestyrelsesmedlem FOF Ved Køge Bugt Bestyrelsesmedlem Copenhagen Climate Network, Byrådsmedlem i Roskilde kommune Næstformand Kultur- & Idrætsudvalget Næstformand Beskæftigelses- & Integrationsudvalget Næstformand Borgerdialogudvalget ( 17.4) Næstformand Komitéen for Sundhedsoplysning (KL-repr) Styrelsesmedlem Franz Schubert-selskabet Byrådets repræsentant i Zealand Business Connection Byrådets repræsentant i Kulturregion Sjælland Medlem af Citroën-klubben og aktiv i Natteravnene

4 Kender I dem her? Hvad laver de?

5 Lad os lige få styr på Hvad hedder den kommune jeres skole ligger i? Hvad hedder den region, jeres kommune ligger i? Hvad hedder borgmesteren her i kommunen? Hvad hedder statsministeren i Danmark? Kender I en dansk EU-kommissær? Kender I et medlem af Europa-parlamentet? Kender I nogle folketingsmedlemmer? Hvis man skal søge om at få nogle ting lavet om på skolen, hvem skal man så foreslå det til?

6 Demokratisk historie Kongeligt enevælde Adelen Landstinget og Folketinget Lygtetændingsforeningerne Bylaugene Andelsbevægelsen Sygekassen

7 Engagement gennem krydser Gundsø/Roskilde KV FV 92, EP 55, Kilde: KMDValg.dk

8 Engagement gennem krydser År Stemmeprocent , , , , , , , , , , , , ,1 Overenskomstforhandlinger på LO/DA området.

9 Kommunalreformer i nyere tid Hvad er en reform? Reform 1: Før 1970 var Danmark inddelt i 86 købstadskommuner og ca sognekommuner, som lå i 25 amtsrådskredse. De blev sammenlagt til 275 kommuner i 14 amter. Reform 2: I 2007 blev 14 amter til 5 regioner. 271 kommuner blev til 98. Ved I, hvorfor man lavede om på kommunerne og opgaverne?

10 Verden omkring os Sidste 20 år Den globale landsby Internettet Transportmuligheder Økonomisk vækst Hvad med Indflydelse? Engagement? Demokratiets vilkår?

11 Demokratiets opbygning Politikere Forvaltning FN NATO - WHO EU Folketing Regionsråd Byråd Foreninger bestyrelser Elevråd Borger

12 Verden

13 Europa

14 Danmark

15 Statens ansvar Politi, forsvar og retsvæsen Udenrigstjeneste og udviklingsbistand Overordnet planlægning på sundhedsområdet Uddannelser og forskning, bortset fra folkeskolen og specialundervisning Aktivering af forsikrede ledige, i fælles jobcentre med kommunerne, arbejdsløshedsforsikring, arbejdstilsyn samt overordnet beskæftigelsespolitik Skatteligning og inddragelse af gæld til det offentlige Det sociale område: National videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) Det overordnede vejnet og statsbanerne Overordnede natur-, miljø- og planlægningsopgaver Visse kulturelle foranstaltninger Erhvervsøkonomiske tilskud Modtagelse af asylansøgere

16 De 5 regioners ansvar Sygehusvæsenet, herunder sygehusene, psykiatrien samt sygesikringen, herunder privatpraktiserende læger og speciallæger Regional udvikling, blandt andet vedrørende natur og miljø, erhverv, turisme, beskæftigelse, uddannelse og kultur samt udvikling i regionernes udkantsområder og landdistrikter. Sekretariatsbetjening af de regionale vækstfora. Jordforurening Råstofkortlægning og -planlægning Drift af en række institutioner for udsatte grupper og grupper med særlige behov på social- og specialundervisningsområdet Oprettelse af trafikselskaber i hele Danmark

17 Regionernes finansiering Sundhed Takstfinansierede opgaver på social- og specialundervisningsområdet Øvrige opgaver

18 De 98 kommuners ansvar Det sociale område: Det samlede finansierings-, forsyningsog myndighedsansvar Børnepasning Folkeskolen, herunder al specialundervisning og specialpædagogisk bistand til småbørn Specialundervisning for voksne Ældrepleje Sundhedsområdet: Forebyggelse, pleje og genoptræning der ikke foregår under indlæggelse, behandling af alkohol- og stofmisbrug, hjemmesygeplejen, den kommunale tandpleje, specialtandplejen og socialpsykiatri Aktivering og beskæftigelsesprojekter for ikke-forsikrede ledige i fælles jobcentre med staten (10 pilot-kommuner løser opgaven vedr. forsikrede ledige på statens vegne) Integrationsindsatsen og sprogundervisning af indvandrere Borgerbetjening på skatte- og inddrivelsesområdet i samspil med de statslige skattecentre Forsyningsvirksomhed og redningsberedskab Natur, miljø og planlægning: Blandt andet konkrete myndighedsopgaver og borgerrettede opgaver, udarbejdelse af kommuneplaner, spildevandsplaner, affaldsplaner og vandforsyningsplaner Lokal erhvervsservice og turismefremme Deltagelse i regionale trafikselskaber Det lokale vejnet Biblioteker, musikskoler, lokale sportsfaciliteter og andre kulturelle områder

19 Eksempel på kommunalt ansvar formuleret i politiske emne-planer

20 Kommunernes indtægter Skatter (indkomstskat, ejendomsskat og en andel af selskabsskatten) Drifts- og anlægsindtægter (blandt andet fra forsyningsvirksomheder, daginstitutioner, og salg af grunde) Refusioner (fra staten især på det sociale område) Generelle tilskud (f.eks. statens generelle tilskud til kommunerne bloktilskuddet - som ikke er øremærket til et bestemt udgiftsområde) Låntagning (begrænses af de kommunale låneregler)

21 Udligningssystemet Der er stor forskel i de danske kommuners skattegrundlag, ligesom kommunerne ofte har en meget forskellig alders-sammensætning og social struktur. Hvis den enkelte kommune skulle finansiere sine udgifter selv, ville der derfor blive meget store forskelle i serviceniveau og skattetryk mellem kommunerne. Udligningssystemets opgave er at sikre, at det samme service-niveau medfører en ensartet skatteprocent uanset befolkningens indkomst og kommunernes befolkningssammensætning. Lidt forenklet sagt betyder tilskuds- og udligningssystemet, at der overføres penge fra de rige kommuner til de mindre rige kommuner. Udligningen er ikke fuldstændig kun en del af forskellen mellem rige og fattige kommuner udlignes.

22 Kommunale udgifter i procent af bruttonationalproduktet

23 Kommunale udgifter i procent af samlede offentlige udgifter

24 Kommunalt udvalgsstyre: Gentofte

25 Roskilde byråd Hvor mange mandater skal der til for at have flertal?

26 Magistratsstyre Magistratsstyre er en styreform, som i Danmark er forbeholdt de største bykommuner, og som indebærer, at kommunen i det daglige ledes politisk og administrativt af en magistrat. Magistraten er et kollektivt organ, hvis medlemmer vælges af et flertal i kommunalbestyrelsen. En magistrat består af borgmesteren samt en række rådmænd, eventuelt suppleret med et antal menige medlemmer af kommunalbestyrelsen. Magistraten fungerer således som den udøvende magt i kommunen. Dens opgaver er bl.a. forberedelse af sager til forelæggelse for kommunalbestyrelsen, ligesom den varetager de koordinerende funktioner, der i udvalgsstyrede kommuner er placeret i Økonomiudvalget. Magistratsstyret er kendt helt tilbage til Københavns købstadsprivilegier fra København, Odense og Aalborg afskaffede alle magistratsstyret pr. 1. januar 1998 til fordel for det såkaldte mellemformstyre med delt administrativ ledelse således, at det i dag kun er Århus og til dels Frederiksberg, der anvender magistratsstyret. Normalt indebærer magistratsstyre, at rådmændene formelt eller uformelt har en arbejdsdeling, så de fungerer som politisk valgte chefer for hver deres forvaltning. Denne udformning kendes bl.a. fra Belgien og Holland. I Norges hovedstad, Oslo, har man reformeret magistratsstyret og baserer det nu på flertalsvalg, således at den største koalition af partier alene sætter sig på det administrative apparat. Man har desuden tilført et parlamentarisk element, som betyder, at den lokale 'regering' kan væltes, såfremt der ikke længere er flertal for den. Den form for magistratsstyre, som fandtes i København, Odense og Aalborg, og som stadig findes i Århus, er ikke karakteriseret ved en kollektiv ledelse, idet rådmændene egenhændigt forestod den umiddelbare forvaltning af deres fagområder. De stående udvalg i kommunen har i magistratsstyret ofte en udelukkende rådgivende funktion; de har ikke beslutningskompetence som i kommuner med udvalgsstyre. Muligheden for at afskaffe magistratsstyret blev givet i 1993, hvor kommunerne fik lov at indføre udvalgsløst styre og mellemformstyre. Desuden har man i København, Århus, Odense, Aalborg og på Frederiksberg tillige mulighed for at etablere udvalgsstyre delt administrativ ledelse - ligesom man kan kombinere melleformstyret med den delte administrative ledelse, som København, Odense og Aalborg gør det.

27 Magistratsstyre: Aarhus

28 Mellemformstyre: Odense

29 Forskellen på folkevalgte og ansatte Borgerne / vælgerne Kommunalbestyrelsen Borgmesteren Kommunaldirektøren Lederne Medarbejderne

30 Vision: Man on the Moon "I believe that this nation should commit itself to achieving the goal, before this decade is out, of landing a man on the moon and returning him safely to the Earth. Pres. Kennedy, May 25, 1961 Neil Armstrong and Buzz Aldrin set up a U.S. flag on the moon July 21, 1969

31 Vision a PC on every desk and in every home Bill Gates and Paul Allen founders of Microsoft Corp. - in 1975

32 Strukturreformen -en politisk vision

33 Formål Eksempel på kommunalt visionsgrundlag Retningsgivende for sammenlægningsarbejdet De tre byråds bidrag til Sammenlægningsudvalgets videre arbejde IKKE forpligtigende for Sammenlægningsudvalget Den konkrete implementering ligger i Sammenlægningsudvalget De tre byråds første fælles skridt Processen Visionsgrundlaget blev udarbejdet på fælles byrådsseminar i marts 2005 Høring frem til 17. maj Endnu et fælles byrådsseminar (i maj) Vedtaget i de tre byråd før sommerferien 2005

34 Politisk mål med Strukturreformen: Fremtidssikring af den offentlige sektor Målet med reformen er at fastholde og videreudvikle en demokratisk styret offentlig sektor, hvor der er etableret et solidt fundament for en fortsat udvikling af det danske velfærdssamfund. Vi skal derfor fremtidssikre den decentrale offentlige sektor, som er et særkende for Danmark, ved at skabe bæredygtige enheder med et klart ansvar for at levere velfærdsydelser af høj kvalitet til danskerne. Fremtidens større kommuner giver muligheder for en bedre opgaveløsning, hvor flere velfærdsopgaver kan løses i kommunerne. Med flere opgaver placeret lokalt skal demokratiet styrkes, idet flere politiske beslutninger træffes lokalt. (Uddrag af Aftale om strukturreform indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti)

35 Politisk mål med Strukturreformen: Demokratiet skal styrkes Med flere opgaver placeret lokalt skal demokratiet styrkes, idet flere politiske beslutninger træffes lokalt. Der skal arbejdes for at brede demokratiet ud, så borgerne inddrages aktivt i beslutningerne. Fremtidens kommuner skal finde nye former for inddragelse af borgere og brugere i de lokale beslutninger. (Uddrag af Aftale om strukturreform indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti) Der skal være mellem 25 og 31 medlemmer af kommunalbestyrelserne i de sammenlagte kommuner. Der skal være tale om et ulige antal.

36 Vejen til den nye struktur

37 Indbyggertal i kommuner i udvalgte europæiske lande

38 Antal indbyggere i kommunerne før og efter strukturreformen i 2006

39 Frikvarter

40 Hvordan bliver man politiker?

41 Den politiske hånd Mod til at vælge Troværdighed Holdning Tillid Indsigt

42 Hvem har ret?

43 Eksempler på henvendelser til politikere "Forpulede aber - I snotforvirrede aber, burde holde kæft, i viser jo bare, at i ikke aner hvad der foregår i virkelighedens verden, radikale med i regering, nej i hører til på en anden planet/abeplanet". "HJÆLP!!!JEG ER OFFER FOR PERSONFORFØLGELSE FRA TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN". Hvis ikke I vil gøre noget ved sagen inden for 24 timer, vil vi gå til medierne. KLUBSAGEN ER EN OMMER! Jeg er vælger og I politikere er til for borgerne! At min søn skal gå i en anden klub end den vi havde regnet med er helt uacceptabelt og vi forlanger, at I tager sagen op igen. Men I tænker jo bare på jer selv og jeres fede honorarer og store middage. Imens kan vi andre bare leve med jeres tåbelige beslutninger. Det husker vi til næste valg! Få mere inspiration på

44 Politik er ikke kun modstandere Det er også netværk og venskaber

45 Spørgsmål & svar

46 Tak for i dag