GRAVID I TANDPLEJEN. "Antallet af gravide, der sygemeldes og har gener i graviditeten,

Transkript

1 GRAVID I TANDPLEJEN Af Lene Outzen Foghsgaard. Interview med Jean Vennestrøm, rådgiver og stifter af virksomheden Conopor - Gravid på Arbejde, artiklen er tidligere bragt i ATO s nyhedsbrev i august % af alle gravide sygemeldes i graviditeten, og generne viser sig ofte i uge Et godt råd fra Jean Vennestrøm, ph.d. og ekspert i graviditet og trivsel på arbejdspladsen, er at have en løbende dialog om helbredet undervejs i forløbet. "Antallet af gravide, der sygemeldes og har gener i graviditeten, har været konstant de sidste mange år. Det er dog muligt, at de gravide kan forblive sunde og raske på jobbet i tiden frem til fødslen. Men det kræver, at den gravide følges tæt." 20 TANDPLEJEREN OKTOBER 2016

2 Du skal regne med at skære 20% af dit daglige tempo og dit fysiske niveau - både på arbejde og i fritiden Jean Vennestrøm er chef i den landsdækkende virksomhed Conopor Gravid på Arbejde, der rådgiver arbejdspladser og gravide for at opretholde Den gode graviditet, det vil sige et forløb, der gør den gravide i stand til at have det godt, indtil hun går på barsel. Selvfølgelig er der kvinder, hvor gener som kvalme og opkast er så voldsomme, at de må sygemeldes tidligt, men det er ikke flertallet. Problematikken ligger ikke her. Det handler nærmere om, at der i samfundet er en norm, der siger, at graviditet ikke er en sygdom og derfor negligeres! Men faktum er, at når kvinder venter sig, så går noget af overskuddet helt naturligt til graviditeten." Som gravid har du ikke de samme kræfter som før, forklarer Jean Vennestrøm. Hun plejer at bruge rettesnoren, at graviditeten tager ca. 20% af kvindens kapacitet. Du skal regne med at skære 20% af dit daglige tempo og dit fysiske niveau både på arbejde og i fritiden Før og nu Der er sket et stort kulturelt skift i opfattelsen af graviditet fra tilbage i 1960 erne, hvor kvinder havde ret til 14 ugers barsel og frem til i dag, hvor kvinder har ret til 52 ugers barsel. Jean Vennestrøm forklarer, at det kapitel heldigvis er overstået, hvor man helst ikke fortæller sin arbejdsgiver, at man venter sig. Vi er kommet langt med forståelsen af, at de fleste gerne vil stifte familie. I dag er der dog stadig mange kvindelige kolleger derude, hvor opfattelsen er, at dét at føde et barn er hurtigt overstået. Man barsler kun få måneder og er så tilbage i jobbet. Den ældre generation kan måske have svært ved at sætte sig ind i et moderne barselssyn, hvor kvinden i gennemsnit tager 10 måneders barsel. Men til forskel fra før er arbejdstempoet højere i dag, og kvinderne forventer meget af deres egen præstation på jobbet, fordi de ikke vil sakke bagud. Mange af de gravide kvinder, vi taler med, siger at de slet ikke regnede med, at det var dem, der skulle sygemeldes. Det kommer bag på dem, selvom de fleste kvinder godt ved, at det ikke er lutter lagkage at være gravid. Vi har ikke i Danmark en tradition for at overlevere detaljeret viden om graviditet f.eks. fra mor til datter. Det kan derfor være en øjenåbner for mange, at der kan være smertende gener. Graviditet er jo som førnævnt ikke en sygdom! Den gode fortælling Jean Vennestrøm har i et forskningsprojekt fra undersøgt, om det danske arbejdsmarked er gearet til gravi- TRE RÅD TIL DEN GRAVIDE DEN STÆRKE KROP Det kræver både et stærkt bækken og en stærk ryg at være gravid. Mange gravide døjer med ondt i bækkenet (bækkenløsning), og selv om bækkenet skal løsnes, så er det vigtigt, at muskulaturen er der til at støtte op, så smerterne ikke bliver for voldsomme, og kvinden får svært ved at gå. På samme måde er det nemmere for ryggen at bære de ekstra kilo, hvis den bliver styrket. Hvis du er i tvivl om, hvad du må i din graviditet i forhold til træning har Jean Vennestrøm, ph.d., lavet en bog, som er et litteraturstudie af den viden, der er på området. Bogen hedder Træning & graviditet - et spørgsmål om tryghed. Find bogen på PAUSE Sørg for at få et par pauser lagt ind i dagen. Det gælder både på arbejdet og hjemme, så du oplever roen i både sind og krop. GLAD GRAVID Nyd din graviditet og tal med din partner om, hvor meget I glæder jer. En glad gravid udskiller endorfiner, der giver glæde og ro til kroppen. Det giver en god spiral for både dig og dit kommende barn. Jean Vennestrøm har i et forskningsprojekt fra undersøgt, om det danske arbejdsmarked er gearet til gravide som arbejdsstyrke.

3 Hvis du er i tvivl om, hvad du må i din graviditet i forhold til træning har Jean Vennestrøm, ph.d., lavet en bog, som er et litteraturstudie af den viden, der er på området. Bogen hedder Træning & graviditet - et spørgsmål om tryghed. de som arbejdsstyrke og fortæller, at det ligger i danske kvinders DNA, at vi identificerer os både som mødre og som fagpersoner. Hun forklarer, at det danske arbejdsmarked har et tempo, som kan tilpasses gravide langt de fleste steder. Selvfølgelig er der virksomheder, der er ramt af voldsom vækst eller omvendt af krise og derfor er pressede og her har den gravide svært ved at være en del af arbejdsstyrken, ligesom andre ansatte i øvrigt. Men når man ser på det overordnede billede, så er der gode muligheder. Arbejdspladsen kan hjælpe et langt stykke hen ad vejen til, at det bliver en positiv historie at være gravid på jobbet. Rådgivning af gravide Vores rådgivning foregår oftest på arbejdspladsen. Vi oplever, at de kvinder, der bliver rådgivet, får en bedre graviditet, hvilket først og fremmest handler om, at vi sammen med den gravide går ind og ser på, hvad der skal til for at sikre et optimalt forløb. I rådgivningen kommer vi rundt om mange forskellige aspekter i kvindens liv, og det gør en forskel," fortæller Jean Vennestrøm. Vi oplever, at flertallet af de kvinder, vi har haft i rådgivning, er glade og synes, de har fået en bedre graviditet. Faktisk viste forskningsprojektet, at 93% af kvinderne syntes, det var en fordel at få rådgivning. Det er lidt ligesom, når man taler slankekure med folk. Her er det jo individuelt, hvad vi hver især skal ændre på. Det er vigtigt at have fokus på forskellighederne. Vi har jo ikke alle behov for en suppekur. Lyt til alarmklokkerne For Jean Vennestrøm er en af nøglerne til at mindske sygefravær et tæt samspil mellem arbejdsgiver og den gravide. Begge parter har en aktiv rolle i at forebygge, at kroppen ikke bliver for presset igennem graviditeten og derfor kvitterer med gener. Vi er heldige i min virksomhed at samarbejde med kvinder helt fra starten af deres graviditet. Her kan vi arbejde forebyggende. For mange af de kvinders vedkommende når de aldrig dertil, hvor de må sygemeldes. De bliver tunge til sidst og får måske lettere gener, men de kan fint arbejde tiden frem til orloven. Vi oplever, at nogle af de kvinder, der først kommer lidt senere i rådgivningsforløb, erkender, at de ville have haft lettere ved at gøre noget, hvis de var kommet i gang lidt tidligere. Hvilke alarmklokker skal man ifølge eksperten lytte til som gravid, og hvad er forebyggende tiltag? TRE RÅD TIL ARBEJDSGIVERENS DIALOG MED DEN GRAVIDE VÆR PÅ FORKANT Vent ikke til sidste øjeblik med at tage samtalen med din gravide medarbejder. Hvis du ved, at din medarbejder gerne vil gøre sit bedste, så hjælp hende med at sige fra og lette presset. LØBENDE SAMTALER Det behøver ikke at være lange møder med den gravide medarbejder, men ved at tage tre samtaler gennem graviditeten, vil du opleve, at I meget lettere kan justere til, som graviditeten skrider frem. Hvis I kommer på bagkant, kan det være vanskeligt at få roen og det gode forløb tilbage i graviditeten. TILBAGE FRA BARSEL Din medarbejder kommer gladere og mere tillidsfuld tilbage efter barsel, hvis hun oplever, at det har været en god tid på arbejdet under hendes graviditet. Dialogen med den gravide skal derfor også ses i et længere perspektiv. 22 TANDPLEJEREN OKTOBER 2016

4 Jean Vennestrøm fortæller, at arbejdstilsynet har lavet en opgørelse over, hvad man må som gravid. Hvor længe må den gravide stå op i løbet af dagen? Hvor tungt må hun løfte osv.? Men det handler også om at lytte til sin krop. Går den gravide hver dag hjem fra klinikken og er helt mast, så skal der justeres. Vi oplever, at mange arbejdsgivere gerne vil hjælpe og tilpasse til de gravide." Jean Vennestrøm fortæller, at hun for øjeblikket rådgiver en gravid ansat, der har rigtig svært ved at bede om, at der tages særlige hensyn. Spørger man arbejdsgiveren, som virksomheden også sideløbende taler med, vil hun helst have, at den gravide bliver længst muligt i jobbet og er derfor villig til at indrette sig. Problemet er, fortæller eksperten, at mange arbejdsgivere ikke ved, hvad de skal gøre for at tage eventuelle gener i opløbet. De har brug for hjælp og input fra den gravide. De har brug for dialogen. Er du gravid, er du nødt til at være på forkant! Når jeg taler om at arbejde forebyggende, handler det f.eks. om, at den gravide, hvis hun har en svag lænd eller ryg, tænker, jeg må styrke min ryg og lænd. Det er en naturlig konsekvens, at kvinden får ondt i ryggen eller lænden, når man får ekstra tyngde at bære på. Eksperten fortæller, at en vigtig årsag til sygemeldingerne handler om bækkensmerter. Hvis kvinder arbejdede målrettet med at styrke deres bækken, mener hun, at tallet på 65% ville kunne reduceres mærkbart. Undersøgelser har vist, at flertallet af danske kvinder, der bliver gravide, har for svag fysik til at kunne bære den tyngde og ændringen for bækkenet. graviditet pga. et svagt bækken. Undersøgelser har vist, at flertallet af danske kvinder, der bliver gravide, har for svag fysik til at kunne bære den tyngde og ændringen for bækkenet. Derfor er det nødvendigt at styrke det. Tag dialogen Mange moderne arbejdspladser er ramt af travlhed og et voksende antal af medarbejdere, der får stress. Graviditet har det derfor med at komme lidt i anden række, fortæller Jean Vennestrøm. Hvad skal vi tale om," tænker chefen, den gravide og måske også kollegerne, det går jo godt, lad os først tale om det, hvis der er noget, der ikke er okay. I mange tilfælde er det dog lidt sent, understreger Jean Vennestrøm. Med mindre man som arbejdsgiver har oplevet at have haft flere gravide medarbejdere, hvor det er gået skidt, så tænker man ikke nødvendigvis på forebyggelse. Dialogen mellem arbejdsgiver og den gravide er et omdrejningspunkt for Jean Vennestrøm. Hun fortæller, at der tit sker det, at chefen siger til den gravide. Kom endelig, hvis der er noget, men så kommer hun først, når det gør ondt eller er svært. Bækkentræning og træning af bækkenbunden er stadig tabuiseret i vores samfund. Det er f.eks. ikke sexet at gå til bækkenbundstræning, men ikke desto mindre oplever jeg, at det er svært undervurderet, hvor vigtigt det er at styrke den del af kroppen. Mange kvinder har en dårlig Dialogen bør tages i det øjeblik den gravide fortæller, at hun er gravid. Hvad forestiller hun sig, der eventuelt skal ændres på i hverdagen for at presse kroppen mindre, hvad forestiller arbejdsgiveren sig? Det kan være en god ide, at parterne taler sammen både i starten, igen i midten af graviditeten og nogle uger før hun går fra. Både for at sikre at graviditeten går godt, men også for at vende tanker i forhold til barsel og barselsvikar. Jean Vennestrøm understreger, at begge parter har brug for at opleve, at de forstår hinanden. Kommer den gravide pludselig med en sygemelding fra lægen, og arbejdsgiveren ingenting har hørt OKTOBER 2016 TANDPLEJEREN 23

5 HJÆLPER!PATIENTERNE!MED!AT! BØRSTE!SOM!DU!ANBEFALER continuing the care that starts in your chair

6 undervejs, så er det en utilfredsstillende situation for begge parter. Arbejdsgiveren kan intet stille op, selvom hun i de fleste tilfælde gerne ville have haft mulighed for sammen med den ansatte at forebygge sygemeldingen. Samtidig kan en sygemelding fra jobbet opleves som en uheldig afslutning på graviditeten for den ansatte. Det er rarere at stoppe før tid, når man har haft en åben dialog om det. Arbejdsgiveren har en vigtig rolle at spille. Hun/han kan være på forkant ved at italesætte, at det kan være krævende at være gravid på jobbet, at hun/han godt ved, at mange kvinder risikerer at skulle sygemeldes undervejs, men at arbejdspladsen vil hjælpe, så godt den kan. Der bliver på den måde skabt en anerkendelse af kvindens graviditet og forløbet undervejs. På den måde vil den praktiserende læge også opleve, at den gravide imødekommes på jobbet, og løsningen med en sygemelding ligger måske ikke lige for på samme måde. Der er grobund for et bedre samspil. Men også kollegaen til den gravide har en aktie i, at det bliver en god periode på jobbet, fortæller Jean Vennestrøm. Det er vigtigt at støtte op om den gravide, hvis hun oplever, at der er ting, hun ikke magter i samme omfang som før. En gravid kollega, der føler sig imødekommet, gør rigtig meget for, at Den gode graviditet bliver en realitet. Det er vores erfaring." Læs mere om Jean Vennestrøms virksomhed på Vejledning til gravides og ammendes arbejdsmiljø Vejledningen, som findes på Arbejdsstilsynets hjemmeside, er til virksomheder, som har gravide eller ammende ansat, og som kan blive udsat for kemiske påvirkninger på deres arbejde. Som arbejdsgiver skal man sikre sig, at gravide og ammende ikke bliver udsat for farlige kemiske påvirkninger. Især skal man være opmærksom på risikosætninger og faresætninger på stoffer og materialer, og man skal lave en vurdering af, om den gravide eller ammende arbejder med noget, der kan være skadeligt for fosteret eller barnet. Hent vejledning på Arbejdstilsynets hjemmeside BARSEL I ET HISTORISK PERSPEKTIV Kvinderne i industri- og håndværksvirksomhed fik i 1901 (Fabriksloven) ret og pligt til fire ugers barselshvile efter fødslen. Det var Danmarks første barselslovgivning. Op igennem 1930 erne blev barselsorloven til nybagte mødre også et værktøj i statens forsøg på at stabilisere det faldende børnetal ved at lette moderskabets byrder. Lovene gav ikke kvinden ret til, men pligt til at gå på barsel. I 1960 og igen i 1967 blev barselslovgivningen udvidet, så den omfattede næsten alle kvindelige lønmodtagere. Kvinderne havde nu ret til 14 ugers orlov med dagpenge (satsen for sygedagpenge). I nogle overenskomster blev der indgået aftale om ret til i alt fem måneders orlov. Det primære formål med barselsorloven skifter: Det handler om at sikre, at kvinden har friheden til både at have børn og job. I 1978 kom den første paragraf, der beskyttede kvinder mod at blive fyret pga. graviditet og barselsafholdelse. I 1984 blev orloven udvidet til 24 uger, og loven gav manden ret til to ugers barsel umiddelbart efter fødslen sammen med moderen. Den gjorde det samtidig muligt for manden at tage uge uger i stedet for moderen. Op igennem 1990 erne kom der flere love, der yderligere ligestillede mændene, og samtidig blev ordningen gradvist udvidet. I 1989 fik de offentligt ansatte gennem deres overenskomst ret til fuld løn under barsel. I 1995 fik de privatansatte også en overenskomst, der sikrede dem retten til fuld løn de første 14 uger. Ved senere overenskomster er de privates barselsrettigheder forbedret, men aldrig til samme niveau som de offentlige. I 2002 udvides orlovsretten markant til 52 uger. Trods mændenes forbedrede status er det dog stadig hovedsageligt moderen, der tager barselsorlov. I 2011 tog mændene i gennemsnit 8,6% af den samlede barsel, hvilket er nordisk bundrekord. Kilde: Danmarkshistorien.dk OKTOBER 2016 TANDPLEJEREN 25