SYNERGIskolerne Netværk C ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE 2015/16

Transkript

1 skolerne Netværk C ELEVTRIVSELSUNDERSØGELSE 2015/16

2 Netværk C Elevtrivselsundersøgelse (ETU) 2015 skolernes hhx-afdelinger Elevtrivselsundersøgelsen (ETU) i skoleåret 2015/16 blev gennemført på 8 af skolerne i efteråret af de 8 skoler har en besvarelses% på over 90, og 4 af skolerne ligger blandt de 5 skoler med højeste besvarelses% på landsplan. Overordnede vurderinger landsgnm gnm Skolen som helhed 7,2 7,6 7,9 7,0 Elevernes egen indsats i undervisningen 7,0 6,9 7,1 6,6 Elevernes motivation til at lære nyt 7,3 7,3 7,5 7,0 Lærernes faglige dygtighed 7,8 7,9 8,2 7,6 Lærernes engagement i undervisningen 7,6 7,7 8,1 7,5 Lærernes evne til at formidle stoffet 6,9 7,0 7,4 6,7 Undervisningen 7,4 7,5 7,9 7,4 Variation i undervisningsformerne 6,3 6,3 6,6 5,7 Skolens sociale miljø 6,8 7,5 8,0 6,8 Klassens sammenhold 7,1 7,1 7,5 6,5 Uddannelsens studieadministration/kontor 6,9 7,8 8,4 7,2 Uddannelsens ledelse 6,9 7,9 9,4 7,0 Uddannelsens studievejledning 7,2 7,5 8,1 6,7 Skolens fysiske undervisningsforhold 6,7 7,3 8,0 6,5 Skolens rengøring 7,1 7,9 9,0 7,1 Skolens indretning og udseende 6,8 7,5 8,2 6,0 Hvis vi ser på de 16 overordnede vurderinger, ses det, at skolerne samlet set ligger enten som landsgennemsnittet eller højere på 15 ud af de 16 punkter. Eneste punkt, hvor skolernes gennemsnit er lavere, er på elevernes vurdering af deres egen indsats i undervisningen! Sammenlignes skolerne indbyrdes, er den samme skole den bedste på 9 af de 16 punkter og ikke den dårligste på et eneste punkt. På nogle punkter er forskellen mellem skolerne signifikant (i vores analyse definerer vi signifikant som en forskel, der er større end 0,5): 1) Lærernes faglige dygtighed fra 7,6 8,2 2) Lærernes engagement i undervisningen fra 7,5 8,1 3) Lærernes evne til at formidle stoffet fra 6,7 7,4 4) Variation i undervisningsformerne fra 5,7 6,6 (3).docx Side 1

3 (3).docx Side 2

4 5) Skolens sociale miljø fra 6,8 8,0 6) Klassens sammenhold fra 6,5 7,5 7) Uddannelsens administration fra 7,2 8,4 8) Uddannelsens studievejledning fra 6,7 8,1 9) Skolens fysiske undervisningsforhold fra 6,5 8,0 10) Skolens rengøring fra 7,1 9,0 11) Skolens indretning og udseende fra 6,0 8,2 Vi har valgt at koncentrere vores yderligere analyse af ETU omkring punkterne 1 6, da vi mener, at netop disse punkter er af stor betydning, når vi skal fastholde vores elever og deres trivsel. Punkterne administrationen og studievejledning skal selvfølgelig fungere, men da vores skoler er meget forskellige på disse områder er det ikke her, vi har størst glæde af at arbejde sammen. Hvis vi for eksempel ser på studievejledningen har en enkelt skole ansat en psykolog i stedet for en studievejleder; andre har et velfungerende system med klasselærere og backup i form af en studievejleder, og atter andre har bevaret studievejledningen mere eller mindre, som den var tidligere før Studievalg. Punkterne de fysiske undervisningsforhold kan sommetider være svære at forholde sig til, især hvis man sammenholder med karakteren til skolens indretning og udseende. Men ellers er netop de 3 sidste forhold nok her, hvor skolens pedel skal med ind over, og muligvis kan en diskussion i skolens elevråd være med til at belyse, hvad eleverne egentlig mener. Lad os vende tilbage til punkterne 1 6. Punkterne er direkte relaterede til elevernes opfattelse af lærerne og undervisningen. Det er lærernes ansvar at formidle det faglige stof, og det er lærernes ansvar at sørge for den variation, der er nødvendig for at eleverne lærer bedst muligt. I det følgende går vi mere i dybden med vurderingerne af lærerne og undervisningen. Eleverne siger om lærerne: Lærerne (andel som svarer helt e ig og delvist enig ) landsgnm gnm. Lærerne virker godt forberedte 94,5 95,9 98,3 93,9 Lærerne virker opdaterede på deres fag 94,1 94,9 96,9 93,1 Lærerne anvender opdaterede materialer 87,6 87,6 89,3 86,3 Lærerne inddrager it og elektroniske medier i uv. 94,4 94,3 98,5 89,4 Lærerne giver ofte tilbagemeldinger på mine 71,8 78,9 87,4 74,9 præstationer og min arbejdsindsats Lærerne overholder aftaler 90,7 92,9 97,7 87,3 Lærerne kommer til tiden 78,7 82,5 93,9 72,0 Lærerne giver plads til humor i undervisningen 84,8 86,3 91,5 78,6 Lærerne er gode til at samarbejde om 79,3 82,0 88,6 77,2 (3).docx Side 3

5 undervisningen Som i de overordnede vurderinger ser vi, at skolerne ligger gennemsnitligt set på stort set alle områder på niveau med eller over landsgennemsnittet. Der er dog på nogle områder stor forskel mellem den bedste og dårligste af netværksskolerne. Eleverne siger om undervisningen: Undervisningen (andel som svarer helt e ig og delvist enig ) landsgnm gennemsn. Jeg oplever sammenhæng mellem fagene 90,5 92,7 95,8 87,8 Vi har indflydelse på undervisningen 64,5 67,0 75,4 61,6 Jeg lærer noget nyt hver dag på min uddannelse 76,8 80,6 84,7 77,5 Der er tilstrækkeligt arbejdsro i undervisningen 66,5 71,9 81,1 65,6 Undervisningen forbereder mig til at læse videre 85,6 89,2 91,9 85,0 A del so svarer altid og ofte Lærerne koordinerer tidspunkter for afleveringer 48,6 53,8 66,7 47,9 Vi drøfter resultaterne af uv.evalueringer i klassen 58,8 63,7 78,1 51,3 Vi bruger skolens læringsplatform i forb. med uv. 90,6 93,7 99,1 66,3 Igen viser det sig, at skolerne gennemsnitligt set ligger på niveau med eller over landsgennemsnittet, dog med markante forskelle skolerne imellem på nogle punkter. Punkterne omhandler det sociale miljø på skolen generelt og i de enkelte klasser. Socialt miljø (andel der svarer helt e ig og delvist enig ) Landsgnm. gnm. Skolen er et rart sted at være 91,0 94,5 98,3 92,5 Skolen gjorde meget for at vi skulle føle os godt 84,4 88,3 97,9 82,5 tilpas, da vi startede på uddannelsen Jeg føler mig tryg i min klasse 90,5 90,1 92,8 85,8 Stemningen i min klasse er præget af respekt og 75,1 77,6 84,1 68,5 forståelse for hinanden Jeg kan få hjælp og støtte fra mine 86,1 87,6 92,0 78,7 klassekammerater Skolen laver gode arrangementer, f.eks. fester, café, frivillig idræt eller andet udenfor skoletiden 66,5 79,7 93,6 59,5 (3).docx Side 4

6 Jeg har god kontakt med elever fra andre klasser 65,9 70,1 75,8 55,9 Bortset fra på et enkelt punkt, ligger skolerne gennemsnitligt på eller over landsgennemsnittet - med forskelle mellem de enkelte skoler. Undersøgelsens resultat viser, når man på den enkelte skole går endnu dybere ned i materialet, at blot en enkelt klasse, der ikke fungerer ordentligt socialt, har stor betyd i g for elever es sa lede vurderi g på pu ktet skolen er et rart sted at være. Det kan altså godt betale sig at investere tid og kræfter i elevernes trivsel. Handlingsplan Skolerne i Netværk C har valgt i den kommende periode at fokusere på kurser for skolernes lærere med henblik på bl.a. at skabe en øget variation i undervisningen - der vil som minimum blive afholdt et møde/kursus pr. semester. Første kursus med overskriften problembaseret undervisning er under forberedelse og vil blive afholdt i maj På elevside er der to tiltag, 1) elevrådstræf, hvor repræsentanter fra skolernes elevråd mødes og udveksler erfaringer og gode idéer, og 2) talentpleje, hvor en håndfuld af skolens dygtige og motiverede elever mødes til en skoledag med anderledes indhold. Elevrådstræf er afholdt i februar 2016, og talentpleje med innovation som omdrejningspunkt afholdes i april (3).docx Side 5