Vedrørende bestillingen: Notat om udfordringer ved og muligheder for afgang til certificeret udsæd med mindre end 0,1 % GMO-indhold.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vedrørende bestillingen: Notat om udfordringer ved og muligheder for afgang til certificeret udsæd med mindre end 0,1 % GMO-indhold."

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende bestillingen: Notat om udfordringer ved og muligheder for afgang til certificeret udsæd med mindre end 0,1 % GMO-indhold. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail den 4. oktober 2013, bestilt et fagligt bidrag til beslutningsoplæg hos DCA-Nationalt center for Fødevarer og Jordbrug vedrørende: Notat om udfordringer ved og muligheder for afgang til certificeret udsæd med mindre end 0,1 % GMO-indhold. Baggrunden for bestillingen er at: Der er gennem en længere årrække blevet efterlyst fastsættelse af tærskelværdier for utilsigtet forekomst af GMO i såsæd, men EU-Kommissionen er endnu ikke kommet med et udspil. Dette gælder for både konventionel og økologisk såsæd. Der er politisk jævnligt udtrykt ønske om, at tærskelværdien for GMO-indhold i økologisk såsæd fastsættes så lavt som muligt, hvilket i praksis vil sige 0,1 %, som er det laveste praktisk målbare GMO-indhold i frø, fødevarer og foder. Hvis der bliver fastsat en tærskelværdi for økologisk såsæd, der adskiller sig fra de tærskelværdier, der måtte blive fastsat for konventionel såsæd, kan det have økonomiske konsekvenser for de økologiske landmænd på grund af en relativ fordyrelse af såsæden. Notatet skal tjene til at belyse de særlige udfordringer, de økologiske landmænd står over for, hvis de skal erhverve sig certificeret såsæd med maksimum 0,1 % GMO-indhold. Problemstillingen anføres som: EU-Kommissionen er endnu ikke kommet med et udspil vedrørende fastsættelse af en tærskelværdi for utilsigtet GMO-indhold konventionel såsæd i. Spørgsmålet har været drøftet internt i Kommissionen uden, at der kunne opnås enighed. For majs har man diskuteret, om tærskelværdien skulle ligge på 0,3 eller 0,5 %. Den danske holdning har hidtil været, at tærskelværdien for GMO-indhold i såvel konventionelt som økologisk såsæd fastsættes så lavt som muligt, hvilket i praksis vil sige 0,1 %. Såsædsbranchen har tilkendegivet, at den vil have vanskeligt ved at levere såsæd med et GMO-indhold under 0,1 %. Såfremt der i EU fastsættes en tærskelværdi højere end 0,1 % for konventionel såsæd, må der i givet fald forventes en fordyrelse af økologisk såsæd sammenlignet med den konventionelle. Dette skyldes, at såsædsbranchen i så fald må kassere for- Karl Tolstrup Specialkonsulent Dato: 27. august 2014 Direkte tlf.: Mobiltlf.: Fax: karl.tolstrup@agrsci.dk Journal nr.: Afs. CVR-nr.: Reference: ktp Side 1/2 DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax: dca@au.dk

2 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG holdsvis flere økologiske såsædspartier end tilfældet vil være for konventionel såsæd. Dette vil i givet fald kunne påvirke konkurrencesituationen negativt i forhold til det konventionelle marked. Det ønskes belyst, i hvilken grad det vil være muligt for økologiske landmænd at få adgang til certificeret såsæd af majs med et GMO-indhold under 0,1 %. Det ønskes endvidere belyst, hvilke omkostninger, der vil være forbundet med produktion af certificeret økologisk såsæd af majs sammenlignet med produktionsomkostningerne for konventionel såsæd med en tærskelværdi på 0,3 %. Side 2/2 Vedlagte besvarelse i form af et kort notat er udarbejdet af seniorforsker Birte Boelt, akademisk medarbejder Lise C. Deleuran og lektor Johannes Ravn Jørgensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Med venlig hilsen Karl Tolstrup Specialkonsulent, Koordinator for Myndighedsrådgivning ved DCA Kopi til: Center for Innovation

3 Notat om udfordringer ved og muligheder for adgang til certificeret udsæd med mindre end 0,1 % GMO-indhold Forfattere: Birte Boelt, Lise C. Deleuran og Johannes Ravn Jørgensen Institut for Agroøkologi (AGRO) Aarhus Universitet (AU) Der er gennem en længere årrække blevet efterlyst fastsættelse af tærskelværdier for utilsigtet forekomst af GMO i såsæd, men EU-Kommissionen er endnu ikke kommet med et udspil. Dette gælder for både konventionel og økologisk såsæd. Der er politisk jævnligt udtrykt ønske om, at tærskelværdien for GMO-indhold i økologisk såsæd fastsættes så lavt som muligt, hvilket i praksis vil sige 0,1 %, som er det laveste praktisk målbare GMO-indhold i frø, fødevarer og foder. Hvis der bliver fastsat en tærskelværdi for økologisk såsæd, der adskiller sig fra de tærskelværdier, der måtte blive fastsat for konventionel såsæd, kan det have økonomiske konsekvenser for de økologiske landmænd på grund af en relativ fordyrelse af såsæden. Notatet skal tjene til at belyse de særlige udfordringer, de økologiske landmænd står over for, hvis de skal erhverve sig certificeret såsæd med maksimum 0,1 % GMO-indhold. Det ønskes belyst, i hvilken grad det vil være muligt for økologiske landmænd at få adgang til certificeret såsæd af majs med et GMO-indhold under 0,1 %, samt hvilke omkostninger, der vil være forbundet med produktion af certificeret økologisk såsæd af majs sammenlignet med produktionsomkostningerne for konventionel såsæd med en tærskelværdi på 0,3 %. Sammendrag For visse afgrøder er udsædsproduktionen koncentreret i områder med særligt gunstige klimatiske forhold for afgrøden samt tilstedeværelse af know-how og infrastruktur blandt frøavlere og frøfirmaer. Dette gælder for raps, majs og roer, som fortrinsvis dyrkes uden for Danmark og for græs- og kløverfrø, som fortrinsvis dyrkes i Danmark. Der er således en omfattende handel med udsæd, og i forbindelse hermed er der fastsat kvalitetskrav blandt andet i forhold til sortsægthed. En tærskelværdi for økologisk såsæd, der adskiller sig fra de tærskelværdier, der måtte blive fastsat for konventionel såsæd, fordrer således, at de udenlandske udsædsproducenter kan og vil tilvejebringe såsæd, som opfylder disse krav. På kort sigt forventes et indhold på 0,1% GM at kunne opretholdes for de fleste afgrøder, men på længere sigt ved mere udbredt GM-dyrkning forventes yderligere forholdsregler at skulle tages i brug. Det kan dreje sig om øgede afstandskrav, større dyrkningsinterval, bekæmpelse af spildplanter mm. Generelt forventes en tærskelværdi for økologisk såsæd, der adskiller sig fra de tærskelværdier, der måtte blive fastsat for konventionel såsæd at medføre et behov for separate proces- og forarbejdningslinier, hvilket forventes at resultere i en fordyrelse af frø og udsæd. Den tyske producent "KWS Saat AG" vurderer meromkostninger ved produktion af økologisk majsudsæd i forhold til konventionel til 35 EURO per kerner, hvilket vil svare til en merpris på ca kr. pr. hektar. 1

4 Krav til frø og udsæd EU s handelsdirektiver fastsætter kvalitetskrav til frø og udsæd vedrørende sortsrenhed ved produktion (avl) af certificeret frø og såsæd. Disse krav omfatter blandt andet afstandskrav til arealer med andre sorter af samme art og dyrkningsinterval (antal år på arealet mellem to afgrøder af samme art). Krav til sortsrenhed i certificeret udsæd fremgår af bekendtgørelserne for markfrø, sædekorn og grønsagsfrø. Overholdelse af kravene kontrolleres ved certificering, og omfatter kontrol af: at frø/sædekorn bliver opformeret efter gældende regler at partiet opfylder de fastsatte minimumsnormer m.h.t. renhed, spireevne og sortsrenhed, som gælder for handel med frø og sædekorn inden for EU at sorten er på officiel sortsliste. Der er fastsat højere nationale avls- og kvalitetsnormer for produktion og salg af frø og sædekorn i Danmark. Opformering, certificering og kontrol Når forædlere af frø og sædekorn har forædlet en ny sort, er det nødvendigt at opformere udsæd af sorten inden markedsføring. Opformeringen skal sikre, at efterspørgslen kan imødekommes, og er under officielt tilsyn af NaturErhvervstyrelsen. Opformering gennemføres ved, at frøet ved udsåning og høst i en årrække gennemgår forskellige kategorier i en bestemt rækkefølge: Forædlermateriale Præbasisfrø/præbasissæd Basisfrø/basissæd Certificeret frø/sædekorn 1.generation (C1) Certificeret frø/sædekorn 2.generation (C2) C1 og C2 benævnes også brugsfrø. Det er ikke alle arter, der kan opformeres til kategorien C2. Grønsagsfrø sælges normalt som standardfrø. Standardfrø skal ligesom certificeret frø opfylde visse normer for spireevne og renhed, og i praksis er kravene til sortsrenhed for grønsagsfrø langt højere end de fastsatte regler. Som en del af certificeringen gennemføres en kontroldyrkning, hvor det undersøges, om det producerede frø og udsæd overholder kravene til sortsrenhed. Hvor opformeres udsæd? Der er særlige krav til kvalitet af frø og såsæd, og derfor er der for visse arter sket en koncentration af udsædsproduktion i områder med klimatiske fordele for netop denne art, og/eller hvor avlere og frøfirmaer har den fornødne know-how og infrastruktur. Figur 1 illustrerer, at udsædsproduktion af vårbyg findes i en række europæiske lande fra nord til syd, øst til vest, medens udsædsproduktion af vinterraps er stærkt koncentreret i Tyskland og Frankrig. 2

5 Tyskland Frankrig Danmark Polen Sverige Storbritanien Tyskland Frankrig Polen Storbritanien a. Vårbyg b. Vinterraps Figur 1. Fordeling af udsædsproduktion (andel af samlet produktion) i 2012 af a. vårbyg og b. vinterraps hos de væsentligste europæiske aktører. Kilde.: European Seed Certification Agencies Association ( Gennemgang af de enkelte afgrødegrupper Raps Genspredning i raps kan foregå både via pollen og frøspredning. Raps er både selvbestøvende og fremmedbestøvende via vind og insekter, og rapsfrø kan opretholde spireevnen i lang tid i jorden efter induktion af sekundær spirehvile. Langt størstedelen af EU s raps udsæd bliver produceret i Frankrig og Tyskland (figur 1). På kort sigt forventes det for fuldt fertile sorter såvel som hybridsorter og sammensatte sorter at være muligt at opretholde 0,1% GM-indhold i udsæd ved overholdelse af de specificerede retningslinier for produktion af certificeret udsæd. Ved øget dyrkning af GM-raps forventes det nødvendigt at øge afstandskrav og krav til dyrkningsinterval for at opretholde 0,1% GM-indhold i udsæd. Disse foranstaltninger kan medføre øgede omkostninger ved udsædsproduktionen. Der kan være et stort tab af frø under modning og høst i raps. Når disse frø indarbejdes i jorden, kan de udvikle sekundær spirehvile, som bevirker, at frøene kan opretholde spirehvilen i mange år. Under dyrkningen vil de indarbejdede frø blive bragt til jordoverfladen, spire og producere spildplanter, som kan bidrage til både pollen og frøspredning. Et nyere studie tyder dog på, at der kan være store genotype-forskelle i rapsfrøs evne til at udvikle sekundær spirehvile (Weber et al., 2013). Denne viden åbner muligheden for at selektere plantemateriale med lav risiko for at udvikle sekundær spirehvile. Det tager imidlertid lang tid at udvikle nye sortsegenskaber, og disse skal kombineres med andre egenskaber som højt udbytte, sygdomsresistens mm. førend en ny sort kan godkendes til optag på sortsliste. Der vil også være mulighed for at mindske risikoen for udvikling af sekundær spirehvile ved ændret dyrkningspraksis eksempelvis, at frø tabt før og under høstprocessen efterlades på jordoverfladen i efteråret og destrueres efter spiring (ved kemisk bekæmpelse eller pløjning). 3

6 Tiltag, som bidrager til at reducere sekundær spirehvile og dermed frøspredning i raps, kan på sigt medvirke til at modvirke utilsigtet iblanding af GM-indhold i udsæd af raps. Majs Majs er primært fremmedbestøver med vindspredning. Bier kan opsamle pollen, men spreder den ikke til hunblomster, da disse mangler nektar. Majs er ekstremt dryssefast, hvorfor der ikke sker frøspild. Der produceres ikke majsudsæd i Danmark, og det danske klima vurderes ikke egnet til denne produktion. I arbejdet med dette notat, er der derfor rettet henvendelse til den tyske forædlingsvirksomhed KWS. Der produceres ikke majsudsæd i Danmark, og det danske klima vurderes ikke egnet til denne produktion. Tyske "KWS Saat AG" har etableret et økologisk forædlingsprogram, der nu tilbyder økologiske majssorter i blandt andet Tyskland, og til brug for dette notat er der indhentet oplysninger fra KWS (Personlig kommunikation Mühlhausen, E.). I perioden har KWS beskæftiget sig med økologisk majsforædling i samarbejde med Hohenheim Universitet (Goldstein, Schmidt, et al., 2012), og KWS producerer nu certificeret økologisk majsudsæd i Europa. KWS har målrettet arbejdet med hele proceskæden fra produktionen i marken til forarbejdning, logistik og salg. Med en andel på ca. 50% repræsenterer Tyskland i øjeblikket det største marked for KWSproduceret økologisk majs udsæd (efterfulgt af Schweiz og Benelux-landene). Firmaet oplyser, at da der ikke er udmeldt tærskelværdi for GM-indhold i udsæden, er målet at producere fri for spor af GMO. Samtlige økologiske udsæds partier testes på akkrediterede laboratorier. De vigtigste omkostningsfaktorer for økologisk majs udsæd er råvareprisen for majs (alternativ anvendelse foder), konkurrencen om dyrkningsarealet, lavere udbytter i forhold til konventionel produktion, større risiko for udbyttetab m.fl.. Der er generelt store omkostninger forbundet med at holde hele kæden certificeret, idet der også kræves en ekstra indsats i forhold til rensefaciliteterne for at holde henholdsvis konventionelle og økologiske partier adskilt. KWS vurderer meromkostningerne i økologiske produktion af udsæd i forhold til konventionel til at svare til ca. 35 EURO for en majsenhed ( kerner). Bederoer Bederoer er en fremmedbestøver, som overvejende er vindbestøvet. De dyrkede roer kan krydse med andre vilde roer som f.eks. strandbeden. Frø af alle typer roer kan overleve længe i jorden. Forekomst af stokløbere og ukrudtsroer er en væsentlig GM-spredningskilde. Der har tidligere være produktion af roefrø i Danmark, men denne er i dag meget beskeden. Roefrø produceres fortrinsvis i Frankrig og Italien. Hvis det viser sig umuligt på længere sigt at fremskaffe udenlandsk produceret roefrø med 0,1% GM indhold, kan man måske overveje at etablere en dansk produktion. Imidlertid vil der også i en dansk produktion være udfordringer i relation til forekomst af etårige ukrudtsroer og stokløbere. 4

7 Kartofler Kartofler er normalt vegetativt formeret, men kan have blomster med selvbestøvning og fremmedbestøvning. Der findes ingen vilde arter, der danner hybrider med kartofler i Europa. Den primære risiko og kilde til indblanding af GM-indhold vil være iblanding i læggekartofler, overvintrende spildplanter (gengroninger) i marken samt med maskiner og transportudstyr. Pollenoverførsel over kortere afstande med efterfølgende dannelse af frø er en mulighed. Risikoen for spredning via frø er dog begrænset, da frøet skal spire og udvikle en kartoffelplante, der skal overvintre som knolde for at kunne give iblanding i en efterfølgende kartoffelafgrøde. Der foreligger ikke ny litteratur, der indikerer, at pollenspredning skulle være et problem for at opretholde en økologisk produktion med 0,1 % GM-indhold. Den eneste kilde til iblanding af GM-indhold i økologisk kartoffeludsæd vil være via indførte læggekartofler, som bør kontrolleres, såfremt de kommer fra områder med GMkartoffeldyrkning. For økologiske læggekartofler vurderes det, at utilsigtet GM-iblanding kan holdes på 0,1 %, såfremt der anvendes økologiske læggekartofler i alle klassificeringer og separate eller omhyggeligt rengjorte maskiner og transportudstyr anvendes. De økonomiske konsekvenser forventes at være minimale. Byg, hvede, havre og triticale Byg, hvede og havre har en meget høj grad af selvbestøvning, for triticales vedkommende er der dog tale om nogen krydsbestøvning. Arterne har manglende evne til at opbygge en frøpulje i jorden og manglende evne til at etablere sig som ukrudt. Sandsynligheden for at der opstår spontane hybrider mellem triticale og hvede er meget lille (Kavanagh, 2013). Vigtigste kilder til genspredning: Gennem iblanding i udsæd, overførsel ved spildplanter, halm og ved blanding i forbindelse med håndtering af produkterne. For alle kornarterne gælder det under danske forhold en manglende evne til at opbygge en frøpulje i jorden og manglende evne til at etablere sig som ukrudt. Hovedparten af den certificerede udsæd af korn produceres i Danmark. Eneste kilde til utilsigtet forekomst af GMO i økologisk udsæd er importeret udsæd. Indførelse af en tærskelværdi på udsæd med 0,1 % GM-indhold forventes på kort sigt ikke at give problemer for produktionen af økologisk udsæd af hvede, byg og havre, såfremt de afstandskrav og dyrkningsintervaller, der er angivet i bekendtgørelsen overholdes. Nyere litteratur har ikke givet anledning til en øget risikovurdering for indkrydsning via pollenspredning i hvede og byg (Gatford et al., 2006; Rieben et al., 2011; Beckie et al., 2011; Loureiro et al., 2012). Nyere canadiske undersøgelser har for triticale vist, at pollenbåren indkrydsning kan forekomme i op til 3,4 %, når forældreplanterne står umiddelbart sammen, og at denne brat falder til under 0,1 %, når afstanden øges til 50 m (Kavanagh et al 2012). 5

8 Det vurderes, at den største udfordring til sikring af, at 0,1% GM-indhold overholdes i udsæd af byg, hvede, havre og triticale er, at der stilles krav til effektiv adskillelse i hele produktionssystemet. Det er således bemærkelsesværdigt, at der hvert år er sorter der ved NaturErhvervsstyrelsens kontroldyrkning afviger fra den anmeldte sort. Det antages, at en skærpelse af afstandskravene i form af krav om synligt skel, kunne medvirke til sikring mod indblanding. Overordnet kan opretholdelse af udsæd med 0,1 % GM-indhold imødekommes uden væsentlige dyrkningsmæssige tiltag for kornafgrøderne byg, hvede og havre. For triticale bør afstandskravet være min. 50 meter. Rug Rug er vindbestøver, og der er ikke i Danmark andre arter, den kan krydse med. Den langt overvejende kilde til genspredning er via pollenspredning. Rug optræder ikke som ukrudt i sædskiftet og eventuelle spildfrø overlever normalt mindre end et år under markbetingelser. Eventuelle spildplanter kan nemt identificeres efter et sædskifte. Ca. 7,5 % af det dansk producerede sædekorn af rug er økologisk certificeret. Hovedparten af de i Danmark dyrkede rugsorter er CMS (Cytoplasmic Male Sterility) hybrider. Produktionen af basisudsæd foregår uden for rugs traditionelle dyrkningsområde i Sydeuropa (Frankrig og Italien). Opformeringen og produktionen af C1 udsæden forgår primært i Danmark. Ved produktion af certificeret udsæd opererer man, på grund af risikoen for vindbestøvning, med afstandskrav på hhv. 600/1000 m for basisfrø og 500 m for C1 produktion for at hindre indkrydsning. Der foreligger ikke for rug nyere litteratur vedr. risikoen for indkrydsning afhængig af afstand mellem forældreplanterne. Overordnet er rug en afgrøde, hvor opretholdelsen af udsæd med med 0,1 % GM-indhold kan forudses at volde store udfordringer og fordyre udsæden, såfremt der markedsføres GM-sorter. Foder- og plænegræsser Græs er overvejende fremmedbestøvere (vind) med undtagelse af rapgræs, som er selvfertil. Vigtigste spredningskilder: Pollen- og frøspredning samt hybridisering med andre kultur- og ukrudtsgræsser. De fleste foder- og plænegræsser findes udbredt uden for de dyrkede arealer, hvilket også kan være en kilde til yderligere spredning af både pollen og frø. Danmark er EU s største græsfrøproducent, mere end 40 % af EU s totale græsfrøproduktion er placeret hér. Danmark er verdens største græsfrøeksportør. Som et af de få lande i EU og i verden har Danmark opbygget en økologisk græsfrøproduktion. Al græsfrøproduktion i Danmark udføres som kontraktavl i overensstemmelse med bekendtgørelse om markfrø. Højest accepterede indhold af anden sort/art i certificeret udsæd er 0,1% (for engrapgræs 0,6%). Resultater fra NaturErhvervstyrelsens sortskontrol i perioden viser dog, at der er partier, som ikke opfylder disse krav til sortsrenhed (data stillet til rådighed af NaturErhvervstyrelsen, data ikke vist). Kontrol af sortsrenhed er baseret på ydre karaktertræk og ikke på genetiske analyser. 6

9 På kort sigt skønnes det muligt at producere udsæd med 0,1% GM-indhold ved overholdelse af de specificerede afstandskrav og dyrkningsintervaller angivet i bekendtgørelse om markfrø. Ved mere udbredt GM-dyrkning konkluderede udredningsgruppen vedrørende sameksistens mellem genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder (Tolstrup et al., 2003), at på det foreliggende grundlag kan der ikke opstilles konkrete retningslinier for overholdelse af tærskelværdier mellem ~0,1 % (økologisk frøproduktion) og 0,3 % ved en moderat til stor udbredelse af GM-sorter. Det blev blandt andet anført, at der kræves mere viden om de biologiske spredningsveje (pollen, frø og hybridisering). Et krav om opretholdelse af 0,1% GM-indhold i udsæd af græs vurderes at medføre fordyrelse af udsæd ved mere udbredt anvendelse af GM i græsser, fordi der endnu ikke er tilstrækkelig viden omkring de biologiske spredningsveje i græsser. Indtil da vil man være nødsaget til at teste de høstede partier for GM-iblanding og eventuelt justere virkemidler i forhold de opnåede resultater. Erfaringer fra opformering af glyphosat-resistent krybende hvene (Agrostis stolonifera L.) i Oregon har vist, at selvom opformeringen blev gennemført inden for et afgrænset område og under forhold, som skulle hindre pollen- og frøspredning, er der tre år efter opformeringen fundet glyphosat-resistent krybende hvene uden for kontrolområdet (Zapiola et al., 2008). Det skal dog bemærkes, at det var særlige lokale vejrforhold, som forårsagede frøspredning under selve opformeringen, og at dyrkningsforhold i området har medvirket til at favorisere de glyphosat-resistente planter. Hændelsen har givet anledning til flere publikationer, som belyser genspredning i græs og genspredning i herbicid-resistente græsplanter (Busi et al., 2008; Callory-Smith & Zapiola, 2008; Manalil, 2014; Pfender et al., 2007; Wang et al., 2004). Undersøgelserne bekræfter, at pollen kan spredes over store afstande (op til 15 km), men at omfanget af genspredning afhænger af, om der er konkurrence fra lokalt produceret pollen, som er i stand til at bestøve modtage-planterne. Pfender et al. (2007) anvendte en model, som er udviklet til at simulere partikelspredning i luften, og som også anvendes til simulering af spredning af svampesporer, til at estimere pollenfrigivelse, pollenoverlevelse og spredning af levedygtige pollenkorn i krybende hvene. Modellen er interessant, fordi den er i stand til at estimere pollenspredning i relation til lokale vejrforhold inklusiv forhold, hvor lokale luftstrømme løfter en pollensky op til 20m over jordoverfladen. Nogle græsser bl.a. engrapgræs (Poa pratensis L.) har apomiksis, hvor embryo udvikler sig uden forudgående befrugtning af ægcellen, mens udvikling af endosperm forudsætter bestøvning med kompatibelt pollen. Apomiksis og forskellig ploidi er anført som barrierer til reduktion af genspredning via pollen (Johnson et al., 2006; Sandhu et al., 2010). Græsmarksbælgplanter Frøsætning i hvid- og rødkløver samt lucerne forudsætter insektbestøvning. Der udsættes honningbistader til bestøvning af hvidkløver og til dels også til rødkløver, mens det er mere usikkert, hvor stor en del af bestøvningen foretages af vilde bier eksempelvis humlebier. Sidstnævnte skønnes dog at være af stor betydning for bestøvning i rødkløver. De vigtigste spredningskilder er pollen via de bestøvende insekter samt frøspredning, hvor særligt kløverfrøenes lange overlevelsestid i jorden har stor betydning. Endvidere findes de tre græsmarksbælgplanter udbredt uden for de dyrkede arealer, hvilket også kan være en kilde til yderligere spredning af både pollen og frø. 7

10 Langt størstedelen af EU s hvidkløver frøproduktion (80 %) er placeret i Danmark, medens rødkløver frøproduktionen er beskeden. Al kløverfrøproduktion i Danmark udføres på kontrakt. Der er ingen lucernefrøproduktion i Danmark. På kort sigt skønnes det muligt at producere udsæd med 0,1% GM-indhold ved overholdelse af de specificerede afstandskrav og dyrkningsintervaller angivet i bekendtgørelse om markfrø. Ved mere udbredt GM-dyrkning konkluderede udredningsgruppen vedrørende sameksistens mellem genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder (Tolstrup et al., 2003), at på det foreliggende grundlag kan der ikke opstilles konkrete retningslinier for overholdelse af tærskelværdier mellem ~0,1 % (økologisk frøproduktion) og 0,3 % ved en moderat til stor udbredelse af GM-sorter. Det blev blandt andet anført, at der kræves mere viden om de biologiske spredningsveje. Bestøvende insekter kan sprede pollen mellem to kløvermarker, og Løjtnant et al. (2012) fandt, at hvis 10% bestøvende honningbier bærer pollen fra en anden hvidkløversort, kan genspredningen være 0,7%. Pollenspredning via humlebier er blevet estimeret til at medføre 0,17% genspredning i en rødkløvermark, som er placeret 200m fra donor (Damgaard et al., 2008). Det er imidlertid usikkert, hvor stor en del af bestøvningen i rødkløver-frømarker der udføres af humlebier. Ovennævnte studier bør sammenholdes med registreringer af bestøvende insekters forekomst og adfærd i frømarker med hvid- og rødkløver et område, hvor vi for øjeblikket har begrænset viden. Endvidere er der behov for større viden om forekomst af kløver-spildplanter i relation til dyrkningspraksis i frøavlssædskifter. Overordnet er græsmarksbælgplanter en afgrødegruppe, hvor opretholdelse af udsæd med 0,1% GM-indhold kan medføre en fordyrelse af udsæden grundet særlige udfordringer under frøproduktionen. Markært Ært er selvbestøver med en lille risiko for insektbestøvning. Ærter kan ikke danne hybrider med andre vilde slægtninge i Danmark. Ært optræder ikke som ukrudt i Danmark. Der er ikke nyere litteratur, der belyser risikoen for pollenspredning for ært. Udsæd Udsædsproduktionen af ærter er meget begrænset. Indførelse af en tærskelværdi på udsæd med 0,1 % GM-indhold forventes på kort sigt ikke at give problemer for produktionen af økologisk udsæd af ært, såfremt de afstandskrav og dyrkningsintervaller der er angivet i Plantedirektoratets bekendtgørelse overholdes. En tærskelværdi for GM-iblandingen i den økologiske ærteproduktion på 0,1 % vil kunne overholdes ved øgede afstandskrav (50 m) samt krav rengøring af maskiner og transportmidler. Grundet manglende viden om kritiske isolationsafstande kan det eventuelt være hensigtsmæssigt at supplere opformeringsmarkerne med et værnebælte. Hestebønne og lupin Arterne udviser fremmedbestøvning med insekter i varierende omfang. Omfanget af graden af fremmedbestøvning og sortsvariation er mindre veldokumenteret. 8

11 Vigtigste spredningsveje vil være krydsbestøvning med insekter. For nogle af arterne er der endvidere risiko for spredning gennem spildplanter samt etablering i form af forvildede populationer. Det vil også være muligt at opretholde en økologisk produktion med 0,1 % GM-indhold forudsat, at der udelukkende anvendes certificeret frø til produktionen. I den nuværende udsædsproduktion er afstandskravene på hhv. 200 og 400 m for hhv. lupin og hestbønne. Disse afstandskrav vurderes ikke at sikre mod pollenspredning via insekter. Yderligere viden om betydningen af pollenspredning med insekter for bestøvningen og spredningens aftagen ind i marken kan være nødvendig for at fastlægge isolationsafstande. Grønsager, frøavl (spinat, gulerod, kål, radise m.fl.) Der er frøproduktion af en lang række grønsagsarter i Danmark. Spinat er den største blandt disse med 70-80% af hele verdens spinat-frøproduktion placeret hos danske frøavlere. For alle arter gælder et kravene til sortsrenhed er meget høje, og for hver art foretages særskilte forholdsregler vedrørende afstandskrav og dyrkningsinterval, og da der er tale om en omkostningstung produktion er grønsagsfrø generelt dyre. Referencer: Beckie, H. J., Warwick, S. I., Sauder, C. A., Hall, L. M., Harker, K. N., and Lozinski, C. (2011). Pollen-Mediated Gene Flow in Commercial Fields of Spring Wheat in Western Canada. Crop Science, 51, Busi, R., Yu, Q., Barrett-Lennard, R., and Powles, S. (2008). Long distance pollen-mediated flow of herbicide resistance genes in Lolium rigidum. Theoretical and Applied Genetics, 117, Damgaard, C., Simonsen, V., and Osborne, J. L. (2008). Prediction of Pollen-Mediated Gene Flow Between Fields of Red Clover (Trifolium pratense). Environmental Modeling & Assessment, 13, Gatford, K. T., Basri, Z., Edlington, J., Lloyd, J., Qureshi, J. A., Brettell, R., and Fincher, G. B. (2006). Gene flow from transgenic wheat and barley under field conditions. Euphytica, 151, Goldstein, W.A., W. Schmidt, H. Burger, M. Messmer, L.M. Pollak, M.E. Smith, et al Maize: breeding and field testing for organic farmers. Organic Crop Breeding: Johnson, P. G., Larson, S. R., Anderton, A. L., Patterson, J. T., Cattani, D. J., and Nelson, E. K. (2006). Pollen-Mediated Gene Flow from Kentucky Bluegrass under Cultivated Field Conditions. Crop Science, 46, Kavanagh, V. B., Hills, M. J., Eudes, F., Topinka, K., Yang, R.-C., and Hall, L. M. (2012). Pollen-Mediated Gene Flow in Triticale. Crop Science, 52,

12 Kavanagh, V. B., Hills, M. J., Goyal, A., Randhawa, H. S., Topinka, A. K., Eudes, F., and Hall, L. M. (2013). Molecular markers as a complementary tool in risk assessments: quantifying interspecific gene flow from triticale to spring wheat and durum wheat. Transgenic Research, 22, Loureiro, I., Escorial, M.-C., González, Á., and Chueca, M.-C. (2012). Pollen-mediated gene flow in wheat (Triticum aestivum L.) in a semiarid field environment in Spain. Transgenic Research, 21, Løjtnant, C. L., Boelt, B., Clausen, S. K., Damgaard, C., Kryger, P., Novy, A., Philipp, M., Ingvordsen, C. H., and Bagger Jørgensen, R. (2012). Modelling Gene Flow between Fields of White Clover with Honeybees as Pollen Vectors. Environmental Modeling & Assessment, 17(4), Manalil, S. (2014). Evolution of Herbicide Resistance in Lolium rigidum under Low Herbicide Rates: An Australian Experience. Crop Science, 54, Pfender, W., Graw, R., Bradley, W., Carney, M., and Maxwell, L. (2007). Emission Rates, Survival, and Modeled Dispersal of Viable Pollen of Creeping Bentgrass. Crop Science, 47, Rieben, S., Kalinina, O., Schmid, B., and Zeller, S. L. (2011). Gene Flow in Genetically Modified Wheat. PLoS One, 6(12), e Sandhu, S., Blount, A. R., Quesenberry, K. H., and Altpeter, F. (2010). Apomixis and ploidy barrier suppress pollen-mediated gene flow in field grown transgenic turf and forage grass (Paspalum notatum Flüggé). Theoretical and Applied Genetics, 121, Smith-Mallory, C. and Zapiola, M Review Gene flow from glyphosate-resistant crops. Pest Management Science 64: Tolstrup K, Andersen SB, Boelt B, Buus M, Gylling M, Holm PB, Kjellsson G, Pedersen S, Østergaard H & Mikkelsen SA, (2003). Sameksistens mellem genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder. Rapport fra Udredningsgruppen. 236 pp. Wang, Z. Y., Lawrence, R., Hopkins, A., Bell, J., and Scott, M. (2004). Pollen-mediated transgene flow in the wind-pollinated grass species tall fescue (Festuca arundinacea Schreb.). Molecular Breeding, 14, Weber, E. A., Gruber, S., Stockmann, F., and Claupein, W. (2013). Can low-dormancy oilseed rape (Brassica napus) genotypes be used to minimize volunteer problems? Field Crops Research, 147, Zapiola, M. L., Campbell, C. K., Butler, M. D., and Mallory-Smith, C. A. (2008). Escape and establishment of transgenic glyphosate-resistant creeping bentgrass Agrostis stolonifera in Oregon, USA: a 4-year study. Journal of Applied Ecology, 45,

Rapport fra udredningsgruppen. vedrørende. Sameksistens mellem genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder.

Rapport fra udredningsgruppen. vedrørende. Sameksistens mellem genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder. Rapport fra udredningsgruppen vedrørende Sameksistens mellem genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder. Udarbejdet af: Karl Tolstrup, Danmarks JordbrugsForskning Sven Bode Andersen,

Læs mere

Krav til information, betingelser for dyrkning samt krav til håndtering af spildplanter, frø og høstede afgrøder ved dyrkning af GM-bederoer

Krav til information, betingelser for dyrkning samt krav til håndtering af spildplanter, frø og høstede afgrøder ved dyrkning af GM-bederoer Krav til information, betingelser for dyrkning samt krav til håndtering af spildplanter, frø og høstede afgrøder ved dyrkning af GM-bederoer I denne oversigt er opstillet de specifikke krav til information

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A ) AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A2704-12) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen

Læs mere

2. Definitioner og introduktion til certificering og analysebeviser

2. Definitioner og introduktion til certificering og analysebeviser Side 1 af 9 2. Definitioner og introduktion til certificering og analysebeviser 2.1 Definitioner For at lette brugen af instruksen er ord og begreber, der bruges i forbindelse med prøvetagning, beskrevet.

Læs mere

Scenarios for co-existence of genetically modified, conventional and organic crops in European agriculture

Scenarios for co-existence of genetically modified, conventional and organic crops in European agriculture Scenarios for coexistence of genetically modified, conventional and organic crops in European agriculture A synthesis report prepared by AnneKatrin Bock, Karine Lheureux, Monique LibeauDulos, Hans Nilsagård,

Læs mere

Fagligt bidrag vedrørende dyrkning af GM-afgrøder af raps, majs, kartofler, bederoer, hvede og byg.

Fagligt bidrag vedrørende dyrkning af GM-afgrøder af raps, majs, kartofler, bederoer, hvede og byg. Fagligt bidrag vedrørende dyrkning af GM-afgrøder af raps, majs, kartofler, bederoer, hvede og byg. Forfattere: Birte Boelt, Annie Enkegaard, Preben Bach Holm, Peter Kryger Jensen, Johannes Ravn Jørgensen

Læs mere

Vedr. bestillingen Opdatering af det faglige bidrag vedrørende dyrkning af GM-afgrøder af raps, majs, kartofler, bederoer, hvede og byg

Vedr. bestillingen Opdatering af det faglige bidrag vedrørende dyrkning af GM-afgrøder af raps, majs, kartofler, bederoer, hvede og byg AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedr. bestillingen Opdatering af det faglige bidrag vedrørende dyrkning af GM-afgrøder af raps, majs, kartofler,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Dyrkningsafstande og sameksistens

Dyrkningsafstande og sameksistens Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 34 Offentligt Dyrkningsafstande og sameksistens Preben Bach Holm Institut for Genetik og Bioteknologi Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse

Læs mere

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN BIRTE BOELT, SVEND TVEDEN-NYBORG & PER KRYGER VERDENS KLØVERFRØ PRODUKTION Oregon Rødkløver, hvidkløver og lucerne EU-27 (Danmark, Frankrig, Tjekkiet) Hvidkløver, rødkløver,

Læs mere

Opdatering af Udredningen fra 2003. Karl Tolstrup, Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Opdatering af Udredningen fra 2003. Karl Tolstrup, Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Supplerende rapport fra Udredningsgruppen vedrørende Sameksistens mellem genetisk modificerede, konventionelle og økologiske afgrøder Opdatering af Udredningen fra 2003 Udarbejdet af Udredningsgruppen:

Læs mere

Vejledning for udbydere af kurser i dyrkning og håndtering af GM- afgrøder

Vejledning for udbydere af kurser i dyrkning og håndtering af GM- afgrøder Vejledning for udbydere af kurser i dyrkning og håndtering af GM- afgrøder Oktober 2016 Vejledning for udbydere af kurser i dyrkning og håndtering af GM- afgrøder Oktober 2016 Tekst og redaktion: NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Vurdering af behov for fortsat overvågning af forsøgsparcel på Sofiehøj, VKST, Lolland

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 25. maj 2005

Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 25. maj 2005 Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 25. maj 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets grundnotat

Læs mere

Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale

Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale Vejledning for leverandører af genetisk modificeret (GM) frø og vegetativt formeringsmateriale Marts 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Vejledning for leverandører

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere

modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale

modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale Vejledning for leverandører af genetisk modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale Oktober 2016 Vejledning for leverandører af genetisk modificeret frø og -vegetativt formeringsmateriale Oktober

Læs mere

Vurdering af indeslutningsforanstaltninger. dyrkning af genetisk modificeret hvede, byg og kartoffel

Vurdering af indeslutningsforanstaltninger. dyrkning af genetisk modificeret hvede, byg og kartoffel Vurdering af indeslutningsforanstaltninger i forbindelse med dyrkning af genetisk modificeret hvede, byg og kartoffel Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. september 2019 Morten

Læs mere

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder. der håndterer genetisk modificerede afgrøder

Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder. der håndterer genetisk modificerede afgrøder Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede afgrøder Oktober, 2016 Vejledning for maskinstationer, transport-virksomheder m.v., der håndterer genetisk

Læs mere

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.

Læs mere

GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til

GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til GMO - et tilbud, du ikke kan sige nej til Det er nu tilladt at dyrke genmodificerede (GM) afgrøder. Allerede næste år kan danske landmænd høste deres første udbytte. Det har været benhårdt lobbyarbejde

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp - High Quality Seed Maintaining Integrity in Organic Farming seedp Problemstilling Utilstrækkelig forsyning af økologisk udsæd Kvantitet (triticale, ærter, roer, majs, hvidkløver) Kvalitet (bælgsæd, hvede

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn Nærværende notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om sædekorn

Høring over udkast til bekendtgørelse om sædekorn Til adressaterne på vedlagte liste Den 19. december 2013 Sagsnr.: 13-31020-000010 KSJ Høring over udkast til bekendtgørelse om sædekorn Hermed sender NaturErhvervstyrelsen følgende udkast i høring: Bekendtgørelse

Læs mere

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard

Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

GMO. - regler og godkendelse. GMO konference 2011. Danmarks Landboungdom. Af Bruno Sander Nielsen

GMO. - regler og godkendelse. GMO konference 2011. Danmarks Landboungdom. Af Bruno Sander Nielsen GMO - regler og godkendelse GMO konference 2011 Danmarks Landboungdom Af Bruno Sander Nielsen GMO er gennemreguleret Der må i EU ikke markedsføres en GMO eller produkter produceret herfra med mindre der

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

UDKAST 7. oktober 2004

UDKAST 7. oktober 2004 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 39 O UDKAST 7. oktober 2004 Bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder I medfør af 3, stk. 1-3, 4-6, 7, stk. 1-2,

Læs mere

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858

Læs mere

Den sikre vej for nye sorter og udsæd TystofteFonden. Gerhard Deneken

Den sikre vej for nye sorter og udsæd TystofteFonden. Gerhard Deneken Den sikre vej for nye sorter og udsæd TystofteFonden Gerhard Deneken +45 5080 8451 gde@tystofte.dk Snitflade mellem NaturErhvervstyrelsen og TystofteFonden per 1. jan 2017 Offentlige myndigheder Ikke-offentlig

Læs mere

Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder

Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder Marts 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Vejledning

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 286 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet/ 2. afd., 2. kt Sags.nr.: PD 1031/EU1-6 Den 10. april 2007 LBO/MEB/LHD/HIP/DKR/TAER/HLAN

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Natur Erhvervsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Natur Erhvervsstyrelsen Natur Erhvervsstyrelsen Vedrørende: Kort beskrivelse af hvorvidt brug af jordforbedringsmidler i randzonen i overensstemmelse med randzoneloven vil have en påvirkning af natur og miljø. NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne

Læs mere

Bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten) i )

Bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten) i ) Bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten) i ) I medfør af 1, stk. 1 og stk. 3, nr. 2 og 8, jf. 1 stk. 1, i lov om frø, kartofler

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00221/ dep sagsnr:28109 Den 20. oktober 2014 FVM 329 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

og nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.

og nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede. afgrøder.

Bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede. afgrøder. Bekendtgørelse nr. 220 af 31. marts 2005 Bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder 1) I medfør af 3, stk. 1-3, 4-6, 7, stk. 1-2, og stk. 4, 12, stk. 2, 14, stk. 4, 16, stk. 1, 18

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kt./3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01109/Dep. sagsnr. 12932 Den 8. december 2011 FVM 974 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 22. juni 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 22. juni 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 246 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 22. juni 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante- og grønsagsarter (sortslisten) 1)

Bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante- og grønsagsarter (sortslisten) 1) BEK nr 943 af 11/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. september 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-0114-000004 Senere

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Risikovurdering af Raps MS8, RF3 og MS8XRF3 (EFSA-GMO-RX-004) til anvendelse i fødevarer og

Læs mere

Vårsæd økologi Styrk troværdigheden Køb økologisk dyrket såsæd NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT

Vårsæd økologi Styrk troværdigheden Køb økologisk dyrket såsæd NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT N&S Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vårsæd økologi 2019 Styrk troværdigheden Køb økologisk dyrket såsæd Kontakt os: +45 43 29 88 88 N & S Såsæd Vi kan tilbyde et stort udvalg af økologisk

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Bibestøvning og økonomi

Bibestøvning og økonomi Bibestøvning og økonomi Lise Hansted Institut for Plante- og Miljøvidenskab KU-SCIENCE Dias 1 Bestøvende insekter Dias 2 Bestøvende insekter Dias 3 Bestøvende insekter Ca. 280 forskelige vilde bier i DK

Læs mere

Bestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs)

Bestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs) Bestøvningens betydning for udbyttepotentialet i raps (og rybs) Thorsten Rahbek Pedersen, Jordbruksverket thorsten.pedersen@jordbruksverket.se 0046 4041 5282 Program Honningbiernes betydning for udbyttet

Læs mere

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Læs mere

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer

Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Morten T. Strandberg Beate Strandberg Institut for Bioscience

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om kortlægning af mulige områder til økologisk biavl i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for

Læs mere

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder 1)

Bekendtgørelse om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder 1) BEK nr 1559 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhverstyrelsen, j.nr. 15-3010-000002 Senere

Læs mere

Marts 2008. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet

Marts 2008. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Vejledning for konventionelle og økologiske jordbrugere der har lidt er økonomisk tab på grund af forekomst af genetisk modificeret (GM) materiale i deres afgrøde Marts 2008 Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget NaturErhvervstyrelsen (NAER)

Læs mere

Vårsæd og græsfrø 2018

Vårsæd og græsfrø 2018 N&S Siden 1928 NIELSEN & SMITH A/S SORTSREPRÆSENTANT Vårsæd og græsfrø 2018 En produktion i vækst Kontakt os: +45 43 29 88 88 N & S Såsæd Vi kan tilbyde et pænt udvalg af økologisk såsæd til etablering

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-25-07117/Dep sagsnr: 25735 Den 16. april 2014 FVM 269 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser

Læs mere

For og imod GMO i foder og mælk

For og imod GMO i foder og mælk For og imod GMO i foder og mælk Er der en risiko ved produkter baseret på GMO eller er det bare følelser, der gør, at der er et marked for mælk baseret på non-gm foder? Erik Steen Kristensen Kvægkongres

Læs mere

Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn

Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-31020-000020 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende bestillingen: Retningslinjer for lugning i læggekartoffelmarker mhp. minimering af spredning af

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-012 (Raps T45)

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-012 (Raps T45) AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-012 (Raps T45) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen fremsendt d.

Læs mere

Bestemmelser for fremavl af korn

Bestemmelser for fremavl af korn Bestemmelser for fremavl af korn 5. udgave, juni 2013 FORORD DLG ønsker med denne folder at sætte fokus på de specielle forhold man skal være opmærksom på som fremavler af sædekorn. NaturErhvervstyrelsens

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende udredning af pollenspredning fra genmodificeret majs under danske forhold (PL-2012-24 og BP-2013-30).

Læs mere

Samfundsøkonomiske virkninger af et dansk nationalt forbud mod dyrkning af GMafgrøder

Samfundsøkonomiske virkninger af et dansk nationalt forbud mod dyrkning af GMafgrøder university of copenhagen Samfundsøkonomiske virkninger af et dansk nationalt forbud mod dyrkning af GMafgrøder Gylling, Morten Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA DCA Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

140 års udvikling med frølaboratoriet. Hans Arne Jensen

140 års udvikling med frølaboratoriet. Hans Arne Jensen 140 års udvikling med frølaboratoriet Hans Arne Jensen Indledning Tak for indbydelsen Præsentation Baggrund for artikler og foredrag Disponering af foredraget Frøkontrollen grundlægges gges E. Møller-Holst:

Læs mere

Vejledning for jordbrugere der har lidt økonomisk tab på grund af forekomst af GM-materiale i deres konventionelle og økologiske afgrøde

Vejledning for jordbrugere der har lidt økonomisk tab på grund af forekomst af GM-materiale i deres konventionelle og økologiske afgrøde Vejledning for jordbrugere der har lidt økonomisk tab på grund af forekomst af GM-materiale i deres konventionelle og økologiske afgrøde Oktober 2016 Vejledning for jordbrugere der har lidt økonomisk tab

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2012-29-221-01494 og 2010-20-24-01248/ Dep sagsnr. 20496 Den 23. april 2013 FVM 142 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26159 Den 15. maj 2014 FVM 275 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Blomsterblandinger og bestøvende insekter

Blomsterblandinger og bestøvende insekter Page 1 of 5 Blomsterblandinger og bestøvende insekter 2. november 2017 af: Seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet En vigtig viden til design af græsmarksblandinger er,

Læs mere

Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater

Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater 9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark?

Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen. Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Plantekongres 2011 Session A2 kl. 14.00-14.15 v/ Henning van Veldhuizen Er der en fremtid for havefrø i Danmark? Er der en fremtid for havefrø i Danmark? 1. Ja, hvis der er politisk forståelse og ramme-vilkårene

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn

Lovtidende A. Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn Lovtidende A Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn I medfør af 1, stk. 3, nr. 9, i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009, og 25 i lov

Læs mere

Rapport over undersøgelse af vildtfugleblandinger for indhold af bynkeambrosie (Ambrosie artemisiifolia L.) efterår /vinter 2008

Rapport over undersøgelse af vildtfugleblandinger for indhold af bynkeambrosie (Ambrosie artemisiifolia L.) efterår /vinter 2008 Rapport over undersøgelse af vildtfugleblandinger for indhold af bynkeambrosie (Ambrosie artemisiifolia L.) efterår /vinter 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-25-07116/Dep sagsnr: 25723 Den 16. april 2014 FVM 268 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00151:/dep sagsnr:28111 Den 17. oktober 2014 FVM 326 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Vejledende priser for frø af grøntsager og blomster - havefrø

Vejledende priser for frø af grøntsager og blomster - havefrø 1 af 5 Vejledende priser for frø af grøntsager og blomster - havefrø Rådsmødet den 25. august 1999 1. Resumé Foreningen af Danske Havefrøgrossister har på vegne af tre frøgrossister anmeldt en aftale med

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Vedrørende vurdering af ansøgning om officiel anerkendelse af Dansk Miniature Heste Forening som

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere