Om etablering; af datterselskaber i USA - i et nordisk perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om etablering; af datterselskaber i USA - i et nordisk perspektiv"

Transkript

1 Om etablering; af datterselskaber i USA - i et nordisk perspektiv Advokat Anne-Mette Elkjaer Andersen 1 1. Indledning 1 Mange nordiske virksomheder vil pa et tidspunkt forsoge at etablere sig i USA. 1. Forfatteren er advokat med speciale i selskabsret og mergers & acquisitions hos advokatfirmaet Holland & Knight LLP i New York, hvor hun har arbejdet siden Fra arbejdede forfatteren hos det davaerende Reumert & Partnere og i perioden ved Justitsministeriet. Cand.jur. Aarhus Universitet 1992, LL.M. i International Business Law, med Merit, University of London, King's College 1992, LL.M., James Kent Scholar (for outstanding academic achievement) Columbia University Advokat 1995, mederet for landsretten 1997, New York Bar admission Forfatteren 0nsker at takke Lotte Finmand Kjasr Nielsen (Plesner Svane Granborg Advokatfirma) og Paul Kriiger Andersen for assistance med korrekturla;sning og gode forslag til artiklen, Richard A. Crowley (Holland & Knight LLP) for assistance m.h.t. skattebehandlingen af udenlandsk ejede selskaber i USA og Joseph K. Fletcher, III (Holland & Knight LLP) for Denne artikels formal er at give den nordiske virksomhed og dens radgivere en generel baggrundsviden for en sadan etablering. For en nordisk virksomhed, der har besluttet sig for at blive aktiv pa det amerikanske marked, er der grundlseggende fire muligheder: 1. Indga i et joint venture eller en kontrakt med en amerikansk distribut0r eller salgsagent. 2. Etablere en filial. 3. Etablere et datterselskab. 4. Opk0be en eksisterende virksomhed. Denne artikel beskaeftiger sig udelukkende med etablering af et datterselskab. Agentog distributionsaftaler er primaert reguleret af aftaleretten. 2 Etablering af en filial af et assistance m.h.t. den aktuelle status af bilaterale skattetraktater. 2. Aftaleretten varierer noget fra stat til stat og ^ er baseret ps retspraksis. Derudover reguleres bestemte former for distribution, f.eks. salg af 9 O Anne-Mette Elkjcer Andersen

2 nordisk selskab direkte i USA vil yderst sjaeldent vasre anbefalelsesvserdigt, da en sadan etablering vil skabe vaerneting i USA og dermed give potentielle sags0gere nemmere adgang til at indrage den nordiske virksomhed direkte i retssager i USA og i den forbindelse fa adgang til virksomhedens aktiver i USA og potentielt andre steder i verden. 3 Derudover vil en direkte landbrugsmaskiner, biler, benzin, olie og alkohol ogsa ofte af specielle statslige regler. Saledes f.eks. New York Consolidated Laws, General Business, Article 33-A, Dealer Agreements for the Sale of Farm Equipment og Article 11B, Franchises for the Sale of Motor Fuels 3. Et nordisk selskab, som etablerer sig direkte i USA og driver forretaing i USA, vil vaere forpligtet til at indgive en ans0gning om»authorization to do business«i den eller de stater, hvor denser aktiv og i den forbindelse blive registreret ved de lokale selskabsmyndigheder (typisk the»secretary of State«), jf. f.eks. Delaware General Corporation Law, Section 371. I den forbindelse skal selskabet udpege en procesfiildmaegtig, som er forpligtiget til at modtage stasvninger pa selskabets vegne, hvorefter selskabet vil have vasrneting - i den pagaeldende stat. Se f.eks. Delaware General Corporation Law, Section 376. Hvorvidt dette i den enkelte sag giver en lokal statslig domstol eller en federal domstol jurisdiktion afhsenger af denne stats, henholdsvis den f0derale, lovgivning og retspraksis, samt hvorvidt kravet f.eks. vedr0rer en kontrakt, et erstatningskrav (i tort), konkurs, fast ejendom. Se Restatement (Second) of Conflicts of Laws) Section 32 og Section 80 m.h.t. kontraktsmaessige krav. Se yderligere om amerikanske vsemetings regler for»foreign corporations«i Fletcher's Cyclopedia of the Law of Private Corporations, Volume 18 (2007) og Volume 18A (2007), herunder isajr Volume 18, Section 8636, Jurisdiction over foreign corporations - Background and common law doctrine. Hvorvidt en dom kan fuldbyrdes i en amerikansk stat afhasnger ogs af den lokale statslige lovgivning og retspraksis, omend»comity«(et princip om gensidig anerkendelse) er almindeligt brugt. Derudover har en ra?kke stater, herunetablering af en filial af et nordisk selskab i USA skabe skattejurisdiktion i USA. Bade Danmark, Norge, Sverige, Island og Finland har bilaterale skattetraktater med USA. Almindeligvis vil et udenlandsk selskab, der etablerer sig med en filial i USA vaere forpligtiget til at betale op til 35% skat (corporate income tax) af indtsegter fra USA og yderligere 30% branch profit tax af denne filials overskud beregnet efter betaling af corporate income tax. De fern nordiske bilaterale traktater reducerer en sadan dobbeltbeskatning saledes, at der i USA udover beskatningen pa op til 35% corporate income tax af filialens indtaegter kun skal betales en reduceret branch profit tax som varierer fra 0 % til 5 % for de enkelte nordiske lande. Dog er der naturligvis risiko der New York, vedtaget en»uniform Foreign Money Judgment Recognition Act«, der i visse tilfaelde giver mulighed for fuldbyrdelse af visse domme for betaling af pengebemx Nordiske selskaber risikerer under alle omsta?ndigheder at blive holdt direkte ansvarlige i USA i forbindelse med produktansvarssager for varer, der er produceret af dem, hvis sadanne produkter i almindelig omsajtning kommer p det amerikanske marked. 4. Se Rhoades & Langer, U.S. International Taxation and Tax Treaties, Lexis Nexis (10- bende opdatering), der indeholder teksten af alle de nordiske skattetraktater og information om status m.h.t. forhandlingerne vedr0rende nye eller reviderede traktater. Branch tax profit er reduceret til 5 % under den svenske traktat og helt elimineret for (1) de fleste b0rsnoterede selskaber, hvis de er b0rsnoterede i Europa eller USA, eller hvis det er b0rsnoterede svenske selskaber med hovedkvarter i Sverige, og (2) for svenske selskaber hvor fern eller faerre aktionasrer ejer mindst 50 % af aktierne og kontrollerer mindst 50 % af stemmerne, og disse aktionasrer er b0rsnoterede. Branch profit tax er reduceret til 5 % under den danske og den finske traktat, og vil efter de for nyligt ratificerede traktater, der traeder i kraft den 1. januar 2008, kunne elimineres i de samme situationer som under den svenske traktat. De eksisterende island- NTS 2007:3 91

3 for, at de amerikanske skattemyndigheder ikke altid vil vaere enige med den nordiske virksomhed i, hvorledes dens verdensomspaendende indtaegter b0r fordeles, herunder sp0rgsmalet om, hvilke af indtaegterne der henh0rer under den amerikanske filial og skal beskattes i U.S.A. 5 K0b af en eksisterende virksomhed er selvsagt et st0rre emne, som forfatteren haber at beskasftige sig med i en senere artikel 2. Valg af stat og selskabsform Selskabsretten i USA er reguleret af de enkelte stater. Det er derfor muligt for et selskab 6 at blive registreret i en af de 50 stater eller i en af de andre amerikanske jurisdiktioner (f.eks. District of Columbia eller U.S. Virgin Islands). Derudover byder hver stat pa flere selskabsmodeller; typisk»corporations«og»limited liability companies«(der begge behandles i denne artikel), men ogsa forskellige former for partnerskaske og norske traktater tillader ikke branch profit tax. Se ogsa naermere herom nedenfor under»valg af Selskabsform«. 5. De amerikanske skattemyndigheder kan dog uanset, at kun et datterselskab er etableret i USA, regulere datterselskabets indtasgter i tilfaelde af omgaelse af reglerne i the Internal Revenue Code om»transfer pricing«. Section 482 af the Internal Revenue Code giver the Internal Revenue Service mulighed for at justere indtaegter, fradrag m.v. ved salg mellem forskellige selskaber indenfor en koncern. Se nasrmere pa Derudover vil det ogsa ved etablering af et datterselskab vaere vaesentligt at undga fssllesadministration af det nordiske selskab og dets datterselskab for at minimere risikoen for, at de amerikanske myndigheder anser det nordiske selskab for at have etableret sig i USA. 6. Referencer i denne artikel til selskaber skal, med mindre andet fremgar af den konkrete sammenhasng, forstas som bade corporations og limited liability companies. ber og not-for-profit corporations, som ikke vil blive behandlet her. Etablering af selskab eller k0b af skuffeselskab Selskaber kan i de fleste stater i USA etableres i 10bet af ganske fa dage, om n0dvendigt pa fa timer. 7 Skuffeselskaber er generelt ikke til radighed og anbefales under alle omstaendigheder naesten aldrig, da de kan have ukendte gasldsforpligtelser og bringe andre ukendte risici med sig. Valg afstat Hvis det pa forhand vides, at selskabet kun skal vaere aktivt i en enkelt stat, eller selskabet primaert skal vasre aktivt i en stat, er det oftest det enkleste at stifte selskabet i denne stat, da man dermed undgar behovet for yderligere registreringer i andre stater. Skal selskabet vaere aktivt i flere stater, vaelger langt de fleste at stifte i Delaware. Stiftelse af et selskab i Delaware har mange fordele. Selskabsregistrering i Delaware er hurtig og effektiv. Serviceniveauet er generelt h0jt og franchise tax (som er betegnelsen for den skat, et selskab skal betale for at vaere stiftet eller autoriseret til at drive virksomhed (»do business«) i en stat) er relativt lav. 8 Selskabsretten i Delaware er pa for- 7. Se afsnittet om Stiftelsesprocessen for yderligere detaljer. 8. Den arlige franchise tax for en»corporation«er typisk $60 (men kan kan blive h0jere, hvis den autoriserede aktiekapital er meget h0j) og fast $200 for et»limited liability company«. Beregning af franchise tax er fastsat i Delaware General Corporation Law, Section 391. Detie er betydeligt lavere end de fleste stater. I New York afhaenger denne skat, for sa vidt >angar en corporation, af selskabets indtaegter or aktiver i New York (se New York Tax Law, Article 9-A), I Illinois vil en h0j autoriseret aktiekapital resultere i h0jere skat (se Illinois Business Corporation Act, of 1983, Ar- 92 A nne-mette Elkjcer A ndersen

4 kant med den juridiske udvikling, fungerer ofte som model for andre stater og er veludviklet og velaipravet ved de ruajt respekterede domstole i Delaware (Court of Chancery og Supreme Court), hvilket giver et hojere niveau af forudsigelighed. St0rstedelen af amerikanske selskabsretsadvokater arbejder jaevnligt med Delaware selskaber og kan hurtigt og effektivt forberede de n0dvendige dokumenter. I tilfaslde af en senere afhaendelse af selskabet er de fleste k0bere af selskaber fortrolige og komfortable med Delaware selskaber. Hvis selskabet skal vasre aktivt i flere stater, f.eks. have salgskontorer hvorfra der foregar direkte salg, skal man vaere opmaerksom pa, at selskabet ogsa skal indhente licens til at drive virksomhed (en»authorization to do business)«i disse stater. Denne licens indhentes hos de lokale statslige selskabsmyndigheder, der typisk kaldes»secretary of State«. Registreringsprocessen er hurtig og tager typisk kun et par dage. Konsekvenserne af en undladt registrering varierer fra stat til stat, men typisk vil en virksomhed, der har undladt at registrere vsere afskaret fra at sags0ge sine kunder (f.eks. for manglende betaling) ved statens domstole 9 og derudover vil der oftest komme renter og straffeafgifter oveni den udestaende franchise tax. 10 Valg af selskabsform De fleste stater byder pa et stort udvalg af selskabsformer: corporations, professional corporations, limited liability companies, professional limited liability companies, limited partnerships, professional limited tide 15). Om begrebet»autoriseret«aktiekapital, se fodnote Nasrmere herom f.eks. i Delaware General Corporation Law, Section Nasrmere herom f.eks. i Delaware General Corporation Law, Section 378. partnerships og general partnerships for at nasvne nogle. 11 Professionelle selskaber og profesionelle partnerskaber er forbeholdt visse professioner, f.eks. arkitekter og advokater. Andre partnerskaber kan af og til vaere relevante for virksomheder, der f.eks. via et amerikansk datterselskab 0nsker at indga i et partnerskab med en amerikansk virksomhed. Denne artikel vil imidlertid som naevnt udelukkende beskaeftige sig med corporations og limited liability companies, ogsa betegnet»llc's«. Forskellene vil blive yderligere beskrevet i denne arktikel, men corporations kan i et vist omfang sidestilles med et dansk aktieselskab (begge udsteder aktier) og LLC'er kan i et vist omfang sammenlignes med anpartsselskaber (LLC'er udsteder»interests«men kan g0re det som procenter eller enheder). Corporations er ogsa fortsat mest populaere for borsnoterede selskaber, mens LLC'er ofte bruges af mindre virksomheder og af mindre grupper af ejere. Sarnmenligningen har dog begraenset relevans. F.eks. siger selskabsfbrmen ikke n0dvendigvis noget om selskabets kapital. Dertil kommer, at LLC'er vinder st0rre og st0rre popularitet (af arsager beskrevet nedenfor) i almindelighed og nu oftere vaelges i situationer, hvor corporations tid- 11. Se om corporations i R. Clark, Corporate Law (1986) og Fletcher's Cyclopedia of the Law of Private Corporations, et vaerk i adskillige bind som lobende opdateres. For limited liability companies anbefales Ribstein and Keatinge on Limited Liability Companies, af Larry Ribstein og Robert R. Keatinge, oprindelig udgivet af Shepards, men 10bende opdateret af Thomson West, et vaerk i adskillige bind med generel information om limited liability companies og ogsa med gennemgang af reglerne i hver stat. M.h.t. partnerskaber anbefales The Law of the Agency and Partnership, William A. Gregory (3d ed. 2001) og Bromberg & L. Ribstein, Partnership, et vasrk i adskillige bind, som Labende opdateres. NTS 2007:3 93

5 ligere var mere populaere. LLC'er er et relativt nyt faenomen, som nu er indfert i alle 50 stater. Den f0rste LLC lovgivning blev vedtaget i Wyoming i n Florida fulgte som den nasste i Delaware fulgte forst efter i og New York i I mange tilfaelde egner en corporation sig bedst som selskabsform til etablering af et datterselskab for en nordisk virksomhed. Stiftelsesprocessen, som er beskrevet nedenfor, er hurtig og den retspraksis og lovgivning, der regulerer corporations, har en lang og veletableret historic. En corporation vil imidlertid skulle betale op til 35 % skat af sit overskud, samt (med mindre en relevant bilateral skattetraktat er i kraft) skulle tilbageholde 30 % withholding tax pa dividende til det udenlandske moderselskab. Sverige, Finland, Island og Danmark har hver en traktat hvorunder withholding tax p. dividende far 1. januar 2008 nedsaettes til 5 %, hvis et svensk, finsk, islandsk eller dansk moderselskab har mindst 10 % af stemmerettighederne i det amerikanske datterselskab. I den norske traktat nedsaettes en sadan withholding tax til 15 %, hvis et norsk moderselskab har mindst 10 % af stemmerettighederne. Under den svenske traktat er denne skat helt afskaffet for selskaber, som er mindst 80 % ejet af et svensk selskab. U&Ayferventes i nser frem- (if01ge~vore~iiide^^?) at ratificerc aendringer til traktaterne med Danmark og Finland, hvorved withholding tax pa dividende vil buve helt afskaffet i forhold til amerikanske corpora- 12. Hamill, The Origins Behind the Limited Liability Company, 59 Ohio St, LJ 1459 (1998). 13. Florida Limited Liability Company Act, Fla Stat (Supp 1982). 14. Vedtaget 22. juli 1992, tradte i kraft 1. oktober 1992, 68 Del. Laws ch Vedtaget 26. juli 1994, tradte i kraft 24. oktober 1994, 1994 N.Y. Sess. Laws ch tions, som er mindst 80 % ejet af et dansk eller finsk selskab fra 1. januar Bade Norge og Island har forhandlet nye traktater med USA, men disse er endnu ikke underskrevet eller ratificeret. 16 Limited liability companies byder ofte pa mere fleksibilitet, isaer hvor flere patter er involveret, men en af de faktorer, der ofte g0r et limited liabilty company attraktivt for amerikanske investorer, nemlig muligheden for at sambeskatte det med ejeren/ejerne og undga et ekstra lag af skat, er ikke altid attraktivt for en udenlandsk ejer, der ofte ikke 0nsker at blive direkte beskattet i USA, men b0r overvejes. Hvis det udenlandske moderselskab er fra et land, der ikke har en overenskomst med USA, vil det udenlandske moderselskab skulle betale op til 35 %»corporate income tax«af sine USA baserede indtasgter samt en 30 %»branch profit tax«af et datterselskabets (LLC'ets) indtaggter, hvorved den totale beskatning vil vasre cirka 54,5 %. Hvis det udenlandske moderselskab er fra et land, der har en traktat (hvilket som naevnt er tilfseldet for alle de fern nordiske lande), vil moderselskabet skulle betale op til 35 % skat af datterselskabets (LLC'ets) indtasgter samt den nedsatte»branch profit tax«i henhold til traktaten som i nogle tilfaelde kan vaere lavere end den tilsvarende beskatning af dividende fra et corporation datterselskab Rhoades & Langer, U.S. International Taxation and Tax Treaties, Lexis Nexis, der 10- bende opdateres, indeholder teksten af alle de nordiske traktater og information om status m.h.t. forhandlingerne vedrerende nye eller reviderede traktater. 17. Se fodnote nr. 4. Se derudover, for nasrmere detaljer, U.S. Taxation of Foreign Controlled Businesses, Marc. M. Levy, Warren, Gorham & Lamont eller Rhoades & Langer, U.S. International Taxation and Tax Treaties. Der- 94 Anne-Mette Elkjcer Andersen

6 Stiftelsesprocessen En corporation stiftes i Delaware ved, at et»certificate of Incorporation indsendes til Delaware's»Division of Corporations«, som er den instans i Delaware under»department of State«, der administrerer selskabsregistret. Dette kan finde sted i 10bet af fa timer i Delaware. I andre stater, f.eks. New York, tager det typisk nogle fa dage. Terminologien savel som kravene til indholdet varierer lidt fra stat til stat, og i nogle stater vil den korrekte betegnelse f.eks. vasre»articles of Incorporation (betegnelsen»charter documents«benyttes til tider som en generisk betegnelse for»certificates of Incorporation og»articles of Incorporation). De typiske minimumskrav til indholdet er selskabets navn, navn og adresse pa selskabets procesfuldmasgtig (der kan modtage stasvninger), selskabets formal (typisk»to engage in any lawful act or acivity for which coporations may be organized«under den relevante lov), beskrivelse 1 $t af autoriserede aktier, klasser og rettigheder, og hvem der bar stiftet selskabet. Derudover kan man indseette de bestemmelser, som man 0nsker eller finder hensigtsmaessige. For 100 % ejede datterselskaber ser man oftest et Certificate of Incorporation pa blot en side. Selskaber med ambitioner om at tiltraekke investorer og en eventuel fremtidig etablering pa en af de amerikanske b0rser vil typisk have et lasngere og mere kompliceret Certificate of Incorporation. 19 udover b0r moderselskabets lokale skatteregler overvejes. F.eks. er det muligt, at indta;gter ved et salg eller en likvidation af datterselskabet bar forskellige skattemaessige konsekvenser for moderselskabet under dets lokale skatteregler, afhaengig af om datterselskabet er et limited liability company eller en corporation. 18. Se fodnote 29 herom. 19. F.eks. vil der typisk vaere flere klasser af aktier med forskellige stemme-, konverte- Sa snart en corporation er etableret vil stifteren, d.v.s. den person 20 der bar stiftet selskabet (betegnet»incorporator«) udpege en bestyrelse og bestyrelsen eller den person, der har staet for stiftelsen, vil vedtage»bylaws«, og bestyrelsen vil udpege»officers«. Dette vil ske enten i nogle m0der eller i form af skriftligt samtykke typisk betegnet»board Consent«eller»Resolutions of the Board of Directors«. Certificate of Incorporation og Bylaws daekker ofte tilsammen over de samme bestemmelser, som man ville finde i et dansk saet vedtsegter. Derudover indeholder Bylaws ofte bestemmelser, man ville finde i en dansk forretningsorden for bestyrelsen. Certificates of Incoporation er offentligt tilgasngelige, hvorimod dette ikke er tilfaeldet for Bylaws, medmindre selskabet er b0rsnoteret. Aktionaereme har naturligvis krav pa at se selskabets Bylaws. I det tilfaslde hvor der er flere aktionaerer, vil det ofte vasre anbefalelsesvaerdigt, at aktionaererne indgar en aktionaeroverenskomst. I aktionaeroverenskomsten kan aktionasrerne aftale at stemme pa hinandens bestyrelseskandidater, og dermed sikres den 0nskede representation i bestyrelsen. Aktionaeroverenskomsten kan ogsa fastsa^tte en eventuel prioritetsraekkef01ge for forskellige vigtige poster i virksomheden (f.eks. bestyrelsesformand og»president«), og fastsaette udbyttepolitiken. Et limited liability company (LLC) stiftes i Delaware ved indsendelse af et Certificate of Formation til Division of Corporations, der underskrives af en»authorized rings- og udbytterettigheder, afhaengig af, om disse aktier skal udstedes til de oprindelige ejere eller senere investorer. 20. Dette vil typisk vaere en advokat, men kan f.eks. ogsa vasre en person fra moderselskabet. NTS 2007:3 95

7 person«. Terminologien kan variere i de forskellige stater og f.eks. i New York benyttes i stedet»articles of Organization«. Tidsforl0bet svarer til corporations. Minimumsindholdet i Delaware er blot angivelse af LLC's navn samt navn og adresse pa procesfuldmaegtig. I andre stater stilles der flere krav, f.eks. om angivelse af adresse, hasftelsesforhold, om ledelsesformen og om en eventuel planlagt likvidationsdato. Nar et LLC er stiftet, afholdes der m0der eller udarbejdes skriftligt samtykke, hvor medlemmer optages, og, hvis det 0nskes, udpeges managers. Derudover vil medlemmerne typisk indga en sakaldt»operating Agreement«eller»Limited Liability Company Agreement«. Der stilles generelt ikke krav om, at sadanne aftaler indgas, men typisk vil det vaere tilfaeldet. Aftalen vil typisk regulere emner, der for en corporation's vedkommende vil vsere reguleret dels i dets Certificate of Incorporation og Bylaws, og dels i en aktionaeroverenskomst. Et LLC's Certificate of Formation er offentligt tilgsengeligt, men dets Operating Agreement er ikke. Nogle stater stiller andre sserlige krav, som f.eks. i New York hvor der stilles krav om offentlig annoncering af et LLC's etablering. Selskabets ledelsesstruktur Ledelsesstrukturen i amerikanske selskaber adskiller sig noget fra den nordiske struktur. Aktionaererne vaelger en bestyrelse (»board of directors«) pa den arlige generalforsamling. Dermed er aktionaerernes rolle typisk udspillet indtil den nseste arlige generalforsamling, medmindre selskabet asndrer sit Certificate of Incorporation, fusionerer eller saelger stort set alle sine aktiver. Aktionaerer kan m0de personligt eller udstede proxy 21. Dette kan vaere en advokat eller en anden person autoriseret af de oprindelige medlemmer. (fuldmagt) til en stedfortraeder. I helejede datterselskaber vil det typisk vasre en formsag at udskifte bestyrelsen (ogsa f0r den arlige generalforsamlingen om n0dvendigt). 22 Medlemmerne af bestyrelsen (the Board of Directors), der hver isasr er en»director«23 (svarende til et bestyrelsesmedlem, men ikke at forveksle med en dansk direkt0r), udpeger en raekke»officers«, 24 typisk en»president«/»chief executive officer«,»treasurer«/»chief financial officer«og en»secretary«. Nogle af disse officers svarer til danske direkt0rer. F.eks. vil en president eller chief executive officer have en funktion, der nogenlunde svarer til en administrerende direkt0r. I nogle stater stiller loven krav om, hvilke officers der som minimum skal udpeges, men generelt er der stor fleksibilitet. En person kan sidde pa flere af posterne. Dog stilles der i nogle stater krav om, at den samme person f.eks. ikke ma vasre bade president og treasurer, medmindre der kun er en aktionaer. Den samme person kan ogsa bade sidde i bestyrelsen og vaere en officer, f.eks. president. 25 Dog skal 22. I borsnoterede corporations og andre selskaber med mange aktionaerer indarbejdes der typisk restriktioner i selskabets Certificate of Incorporation og Bylaws, hvorved udskiftning af bestyrelsen vanskeligg0res (f.eks. ved brag af et'»staggered board of directors«, hvor nye bestyrelsesmedlemmer vaelges for tre ar ad gangen og udskiftes i etaper) og hvorved behandling af forslag fra aktionaerer skal indsendes mange maneder i forvejen. 23. Se f.eks. Delaware General Corporation Law, Section 141 og New York Business Corporation Law Section Se f.eks. Delaware General Corporation Law, Section 142 og New York Business Corporation Law, Section Der ses ofte den misforstaelse, at directors er en slags officers. Dette er med en enkelt undtagelse ikke tilfasldet Undtagelsen er, at en»chairman«(bestyrelsesformand) er en officer, der vaslges af bestyrelsen og som kun kan 96 Anne-Mette Elkjcer Andersen

8 man vaere opmaerksom pa, at de relativt nye»sarbanes-oxley«regler og de nyligt reviderede regler for de forskellige b0rser i USA, stiller krav om en overvejende uafhaengig bestyrelse for selskaber, der er noteret pa en amerikansk b0rs, hvilket kan saette begraensninger for hvor mange officers, der kan vasre med i bestyrelsen. Der stilles generelt ikke krav om, at officers eller directors bor i USA eller er amerikanske statsborgere. Til gengaeld skal officers og directors vaere fysiske personer, og ikke andre selskaber eller juridiske enheder, og deres deltagelse i m0der skal vasre personlig og kan ikke delegeres ved proxy. Nogle stater stiller krav om en bestyrelse pa mindst 3 personer, dog som regel med den undtagelse, at der ikke beh0ver at vaere flere directors end aktionaerer. Med andre ord, et 100 % ejet datterselskab kan n0jes med en director. Bestyrelsen er ansvarlig for at trseffe overordnede beslutninger, f.eks. godkendelse af meget vigtige kontrakter, virksomhedsopk0b, ansaettelse og ansaettelsesvilkar for en president. Aktionasrerne skal typisk godkende beslutninger om aendring af selskabets Certificate of Incorporation, salg af alle aktiver og aktiviteter, fusioner og lignende. Bade for bestyrelsen og for aktionaererne er der i langt de fleste stater indf0rt regler, der giver mulighed for at traeffe beslutninger ikke kun i m0der, men ogsa ved skriftligt samtykke. Hvis bestyrelsen (eller aktionaererne) m0des kan dette, under udpeges blandt bestyrelsens medlemmer. Qmvendt ses ogsa af og til den misforstaelse, at de personer, som er officers, sidder i bestyrelsen. 26. F.eks. AMEX, NYSE og NASDAQ. Disse regler er i alle tilfaslde tilgaengelige pa de pagaeldende b0rsers websites: og Reglerne er dog ikke af betydning i forbindelse med oprettelse af datterselskaber. forudsssming af at selskabets Bylaws giver mulighed herfor, ske via telefon eller andre metoder, hvorved deltagerne kan h0re hinanden. Bestyrelsesbeslutninger skal traeffes i quorom. Dette vil vaere et flertal af bestyrelsens medlemmer, med mindre andet fremgar af selskabets Bylaws. De enkelte bestyrelsesmedlemmer (directors) har ikke nogen form for individuel autoritet til at traeffe beslutninger. Derudover har bestyrelsesmedlemmerne (directors), hverken individuelt eller som gruppe, general autoritet til at underskrive kontrakter eller andre dokumenter pa selskabets vegne. Sadan autoritet tilkommer i stedet selskabets officers. Regler svarende til de danske regler om at vaere»tegningberettiget«, og et offentligt register, over hvem der er tegningsberettiget, eksisterer ikke for amerikanske selskaber. De enkelte directors kan ikke binde selskabet eller indga kontrakter pa selskabets vegne. Derimod har de udpegede officers, der star for den daglige ledelse af selskabet, if01ge retspraksis, en lang raekke bef0jelser, og kunder, forretningsforbindelser og andre, der indgar aftaler med selskabet, kan, i hvert fald i det omfang de er i god tro, indga aflaler med selskabets president og andre»chief executives«(f.eks. chief executive officer, chief financial officer, chief operational officer, vice president, osv.), der er bindende for selskabet Ofte er bef0jelserne og ansvaret beskrevet i et vist omfang i selskabslovgiviningen, i en ansaettelseskontrakt og i selskabets Bylaws, men sjaeldent i fuldt omfang. Dertil kommer at Bylaws, og for den sags skyld ansaettelseskontrakter, ikke er offentligt tilgasngelige dokumenter for selskaber, der ikke er b0rsnoterede. Hvad enten et nordisk moderselskab eller andre aktionagrer vselger at NTS 2007:3 97

9 sende en i forvejen ansat medarbejder 27 til USA, eller man vaslger at ansaette lokalt, er det derfor vsesentligt, at parterne n0je bar draftet, hvilke bef0jelser vedkommende har, uden der kraeves godkendelse pa h0jere niveau, og at man vaelger en person, man stoler pa. Strukturen i limited liability companies (»LLC«'s) er betydelig mere fleksibel og lidt anderledes. Et LLC kan ledes direkte af ejerne, 28 der benaevnes medlemmer (»members«), eller medlemmerne kan udpege en eller Here»managers«til at lede LLC'et. LLC'ets Certificate of Formation vil typisk anf0re, om det ledes af managers eller members. Derudover kan det i LLC'ets Operating Agreement beskrives i detaljer, hvilke bef0jelser henholdsvis members og managers har. Visse beslutninger (f.eks. fusion og lign.) vil forudsastte godkendelse fra medlemmerne, men der er mulighed for at give saerdeles vide bef0jelser til LLC'ets managers. LLC'ets Certificate of Formation og Operating Agreement vil ogsa afg0re, om LLC'ets managers eller members har autoritet til at underskrive kontrakter og dokumenter pa dels vegne. Der er ikke noget til hinder for at udpege officers, men 27. Det skal her kort nsevnes, at lidt planlaegning ofte betaler sig. Der findes arbejdsvisumkategorier for personer, der har vzeret ansat i mindst 12 maneder af moderselskabet f0r en ansaettelse og udstationering i det amerikanske datterselskab. Til gengasld kan det ofte vaere vanskeligt at indhente et visum til en medarbejder uden en sadan historic. I det hele taget er det vsesentligt at vaere opmaerksom pa, at ikke enhver medarbejder vil kunne fa arbejdsvisum i USA. Ofte stilles der sserlige krav om uddannelse, og som oftest tager processen flere maneder. 28. Denne ledelsesform vaelges til tider, nar ejerkredsen er meget lille. Hvis ejeren af LLC'et er et selskab, fravselges denne styrelsesform ofte (men ikke altid), og i stedet voistilles heller ikke krav om det, og i forhold til omverdenen og offentlige myndigheder har de ikke samme bef0jelser som en manager. Bade members og managers kan vaere selskaber eller andre juridiske enheder eller fysiske personer. I nogle stater skal selskaber med jaevne mellemrum rapportere, hvem der er members, managers, directors og/eller officers. I nogle af disse stater er sadanne rapporter helt eller delvis offentlig tilgaengelige, men i mange stater er der ikke adgang til sadan information. For b0rsnoterede selskaber er disse oplysninger offentlig tilgeengelige. Kapitalkrav og autoriseret aktiekapital I forbindelse med stiftelse af et selskab (»corporation«), skal antallet af autorisere- OQ de aktier angives. Aktierne kan vaere med eller uden nominel vserdi (»par value«). Valg af aktier uden par value giver generelt st0rre fleksibilitet ved udstedelse af aktierne, da aktier med par value ikke kan udstedes for mindre (men gerne mere) end den angivne par value. 3 For selskaber, der har ges det at udpege fysiske personer som managers. 29. Autoriserede aktier er det maksimale antal aktier, en corporation kan udstede i henhold til dets Certificate of Incorporation. En corporation's Certificate of Incorporation kan f.eks. tillade udstedelse af op til »shares of common stock«og »shares of preferred stock«, men efterf01gende kun udstede, f.eks »shares of common stock«og ikke nogen»shares of preferred stock«. 30. Par value og den nominelle vaerdi af aktierne baseret pa par value b0r ikke blandes sammen med det danske begreb»aktiekapital«, som har en anden betydning. I stedet opereres i New York med begrebet»stated capital«, som for sa vidt angar par value aktier er den nominelle vaerdi af udstedte par value aktier, mens det for non-par value aktier er den betaling, der er modtaget for non-par value aktier. Nsermere herom i New York Business Corporation Law, Section 506. I Delaware bruges 98 Anne-Mette Elkjcer Andersen

10 planer om at blive b0rsnoteret, er aktier med par value mere typiske. Afg0rende i f0rste omgang vil ofte vaere den sakaldte franchise tax lovgivning i den stat, hvor selskabet er stiftet, og i de stater hvor det forventes at blive aktivt, idet franchise skat (der varierer meget bade m.h.t. beregningsmetode og niveau) ofte bestemmes af antallet af autoriserede aktier eller deres nominelle vaerdi. Antallet af autoriserede aktier er ikke n0dvendigvis sammenfaldende med antallet af betalte og udstedte aktier. F.eks. kan et selskab etableres med»100 shares of common stock without par value«som de autoriserede aktier. Herefter kan selskabet modtage betaling for og udstede blot en enkelt aktie til aktionseren. I de folgende ar har selskabet mulighed for at udstede yderligere aktier til nye (og eksisterende) aktionserer uden at aendre sit Certificate of Incorporation (og dermed uden at skulle registrere det ved en offentlig myndighed), og beslutningen om at udstede en st0rre portion af de autoriserede aktier kan trasffes ved en simpel bestyrelsesbeslutnmg, medmindre selskabet er b0rsregistreret eller selskabets Certificate of Incorporation eller Bylaws foreskriver andet. Aktierne kan vaere inddelt i Here klasser og serier f.eks.»common stock«og preferred class A stock«og»preferred class B stock«. Der er mulighed for stor kreativitet m.h.t. stemmerettigheder, konverteringsrettigheder, fortrinsrettigheder til dividende begrebet»capital«eller»stated capital«, der nogenlunde svarer til begrebet»stated capital«i New York, omend udgangspunktet i Delaware er, at den fulde pris betalt for par value aktier medregnes, ogsa selvom den er h0jere end den palydende»par value«. Ser naermere herom i Delaware General Corporation Law, Section 154. osv. 31 Denne kreativitet ses ofte for teknologi-selskaber med ambitioner om at tiltraekke investorer eller blive b0rsnoterede, hvor de oprindelige opfindere af den relevante teknologi har en klasse, det f0rste sast investorer en anden klasse og det andet saet investorer en tredje klasse. Den statslige lovgivning ssetter sjeeldent graenser for opfindsomheden pa dette punkt, men de forskellige b0rser i USA g0r i et vist omfang. 32 LLC'er har ikke en registreret kapital og udsteder ikke aktier. Medlemmerne har en»interest«, der kan udtrykkes i enheder (»units«), procenter eller pa anden made. Denne interest kan erhverves ved betaling eller f.eks. ved ydelse af en arbejdsindsats. Bade medlemmer og managers kan inddeles i flere klasser med forskellige rettigheder, og i det hele taget byder LLC'er pa stor fleksibilitet. Langt de faerreste stater i USA stiller specifikke minimumskrav om, hvor stor en kapital der skal indskydes i et selskab. 33 I stedet finder en sadan regulering reelt sted via flere principper etableret i retspraksis for insolvente og konkursramte selskaber, hvor moder-, datter- og s0sterselskaber og aktionaerer risikerer at hasfte for selskabets 31. I modsa?tning til den europseiske (EU) debat om one share one vote, er der ikke i USA p.t. nogen st0rre debat omkring muligheden for at have forskellige stemmerettigheder. Fleksibiliteten i stemme- og udbytterettigheder bruges da ogsa i rigt omfang afhaengig af aktionasrens rolle i virksomheden. F.eks. er stemmerettighederne og langtidsperspektiverne typisk vigtigere for de oprindelige stiftere, mens senere investorer nogle gange har en kortsigtet rolle som udlaner med en forventning om fast udbytte (i stedet for rente). 32. Eksempelvis NASDAQ Marketplace Rule Dette gaslder bade LLC'er og corporations. Texas corporations er en af undtagelserne med et minimumskrav pa $ NTS 2007:3 99

11 gasld, i det omfang selskabet bar vaeret underfinansieret i forhold til de aktiviteter, det bar givet sig i kast med, eller hvis administrationen af selskaberne bar vasret sammenblandet og ikke respekteret de regler, der gadder for ledelsen og administrationen af et selskab. Et af disse principper kaldes som bekendt»piercing of the corporate veil«og tillader domstolene at tilsidesaette selskabsformen som fiktiv og lade kreditorer ga direkte efter en dominerende aktionasr, der bar udnyttet selskabet til at ga efter egne formal uden at respektere selskabsformen. 34 Princippet kan ogsa anvendes til at ga efter andre selskaber i en gruppe, hvor det enkelte selskab bar vaeret forsastligt underkapitaliseret i forhold til dets aktiviteter. Et andet lignende princip finder anvendelse i konkurs og kaldes»equitable subordination«eller»substantive consolidation«. Dette princip tillader domstolene at konsolidere en selskabsgruppes samlede gaeld og anse moderselskabet for ansvarlig for datterselskabernes gasld, f.eks. hvis moderselskabet bar indgaet kontrakter med datterselskaberne, som er unfair for datter- 34. See f.eks. Krivo Industrial Supp. Co. V. National Distill. & Chem. Corp., 483 F.2d 1098, 1106 (5th Cir 1973), Zaist v. Olson 154 Conn. 563, 227 A. 2d 552 (1967), og Walkovszky v. Carlton 223 N.E. 2d 6: 276 N.Y.S. 2d 585 (Court of Appeals 1966). Nogle af de elementer, der kan spille ind, er manglende respekt for formalia i selskabets dokumenter, underkapitalisering, fa aktionaerer, direkte ledelse af aktionaererne i stedet for den valgte ledelse. De involverede aktionaerer skal ogsa have haft kontrol over selskabet og brugt denne kontrol»to commit a fraud or wrong, to perpetrate the violation of a statutory or other positive legal duty, or a dishonest or unjust act in contravention of the plaintiffs legal rights«(zaist v. Olson). Endelig kra?ves der asagssammenhasng mellem det pastaede tab og aktionaerernes handlinger. Der skal saledes i praksis ret alvorlige forhold til, for at princippet benyttes. selskaberne, eller sammenblandet selskabernes aktiver. 35 Man b0r ogsa vaere opmaerksom pa, at federal skattepraksis ssetter praktiske begrasnsninger pa finansiering af datterselskaber ved hjaelp af Ian Se f.eks. Costello v. Fazio, 256 F.2d 903 (9th Cir. 1958), hvor tre tidligere partoere lavede deres partnerskab om til en corporation og i den forbindelse trak kapital ud og fik udstedt gaeldsbreve fra det nye selskab, som dermed startede med negativ kapital. Gasldsbrevene blev sat til side til fordel for andre kreditorer. Se ogs Consolidated Rock Prods. Co. V. DuBois, 312 U.S. 510 )1941. For en diskussion af disse sager, se Corporate Reorganization and Bankruptcy Legal and Financial Materials, Mark J. Roe, Foundation Press (2000) kapitel 7. Se desuden Blumberg on Corporate Groups, Second Edition, Volume 2, Phillip I. Blumberg, Kurt A. Strasser, Nicholas L. Georgakopoulos, Eric J. Gouvin, 2007 Supplement, Wolters Kluwer, kapitel 10 - kapitel 17 om, i hvilket omfang dette princip anvendes i praksis. 36. Amerikansk f0deral skatteretspraksis har udviklet et princip, ifolge hvilket en meget tynd kapitalisering kan resultere i, at et Ian behandles som kapital i stedet for et Ian med det resultat, at renter behandles som dividende, og dermed ikke er fradragsberretiget for selskabet. Dertil komtner, at for modtageren af betalingen behandles rente og dividende ofte forskelligt afhaengig af vedkommendes skattejurisdiktion. Reglen er udviklet i retspraksis og ikke indeholdt i the Internal Revenue Code. Som en tornmelfmgerregel, vil en aktionaer som oftest kunne indskyde kapital og Ian i forholdet 1 til 3. For nasrmere detaljer, lass den klassiske artikel»the Federal Income Tax Significance of Corporate Debt - A Critical Analysis and Proposal» William T. Plumb, Jr., Tax Law Review 26 Tax L. Rev. ( ) og opslagsvasrket F0deral Income Taxation of Corporations and Shareholders, Boris I. Bittker, James S. Eustice, (7th edition), Warren Gormahm & Lament, kapitel 4. Dertil kommer at Section 163(j) af the Internal Revenue Code (den sakaldte»earnings stripping rules«) begrasnser muligheden for at fradrage renter betalt til na;rtsta- 1OO Anne-Mette Elkjcer Andersen

12 Valg af selskabsnavn og binavne Hver stat regulerer, hvilke navne et selskab kan bruge. Typisk ma selskabet ikke vaelge et navn, der minder meget om et navn pa et allerede eksisterende selskab. 37 Der er begrasnsninger for, hvilke selskaber der kan have ord som f.eks.»bank«,»education«,»engineers«og andre professionelle betegnelser, som en del af deres navn. Corporations skal nassten altid indkludere en betegnelse som»inc.«,»incorporation«,»corp.«,»corporation«eller lignende, og limited liability companies skal bruge betegnelsen»llc«eller lignende for at vise, at de er henholdsvis corporations og LLC's. Navne kan reserveres pa forhand. Det er vaesentligt at vaere opmaerksom pa, at selv om et selskabsnavn er til radighed f.eks. i Delaware kan et andet selskab med det samme navn allerede vaere eller efterfblende personer (f.eks. aktionaerer) (»disqualified interest«), hvis selskabets»debt-equity ratio«overstiger 1,5 til 1 og selskabets netto renteudgift overstiger 50 % af dets»adjusted taxable income«(d.v.s. dets»generally taxable income computed without regard to deductions for net interest expense, net operating losses, and depreciation, amortization, and depletion«). Eventuel overskydende rente (»disallowed interest«) kan dog fratraekkes i efterf01gende ar uden tidsbegraensning. Derudover kan»excess limitation«(d.v.s. det be- 10b, der overstiger 50 % begraensningen) fratreekkes de fialgende tre ar. 37. Hvis navnet minder for meget om navnet pa et eksisterende selskab i den stat, hvor selskabet stiftes, vil the Secretary of State afvise stiftelsen af selskabet. Se f.eks. Delaware General Corporation Law Section 102. I praksis tillader naesten alle stater elektronisk sogning pa navne, hvorved et navn kan checkes pa forhand. For nordiske selskaber, der 0nsker at give deres selskab et navn, som minder om det nordiske, er der sjasldent problemer. Mere engelsktklingende navne er oftere optaget. Derudover sker det, omend sjasldent, at amerikanske virksomheder har ladet sig inspirere og»snuppet«nordiske navne. gende blive stiftet i en anden stat. I nogle tilfaelde kan dette resultere i konflikter m.h.t. varemasrker og lignende. 38 Skattemcessig Etablering Nogle stater udstyrer et selskab med et registreringsnummer, men f.eks. Delaware benytter sig ikke af et sadant system, omend et»filing«nummer benyttes. I mange tilfa?lde benyttes i stedet selskabets»employer identification number«(»ein«), som er dets fiaderale skatteidentitetsnummer, til at identificere selskabet. Alle corporations har en forpligtelse til at indhente et BIN og indsende arlige»corporate income tax returns«. Limited liability companies har en forpligtelse til at indsende arlige»corporate income tax returns^ hvis det har valgt at blive behandlet skattemaessigt som et selvstasndigt selskab. Et LLC med et medlem kan vaelge at blive beskattet som et selstaendigt selskab, eller sammen med ejeren. Et LLC med flere medlemmer kan vaelge at blive beskattet som et selvstaendigt selskab eller som et partnerskab, d.v.s. hvert medlem beskattes direkte af sin egen andel. En ans0gning fra en corporation om et EIN skal indgives med angivelse af navn og»social security number«39 (»SSN«) pa en officer. Hvis selskabet har en officer med et SSN, kan et EEN indhentes i 10bet af en dag ved en elektronisk ansegning. Hvis selska- 38. Bemserk, at registrering af et selskabsnavn giver ikke i sig selv varemaerkebeskyttelse. Varemaerkeans0gninger kan i nogle stater indgives lokalt, men det er mest almindeligt at ans0ge om og registrere varemeerker ved The United States Patent and Trademark Office (»USPTO«). Varema?rker kan ogsa checkes elektronisk pa USPTO's officielle website, 39. Alle voksne amerikanere har et social security number, som nasrmest svarer til et dansk cpr-nummer. NTS 2007:3 1O1

13 bet endnu ikke er etableret med en forretningsadresse i USA, kan der telefonisk ans0ges om et EIN uden brug af et SSN, og et EIN vil blive oplyst telefonisk og efterf01gende bekraeftet skriftligt. Hvis selskabet har en forretningsadresse i USA men kun har udenlandske officers og ingen af dem har et SSN, kan en af disse officers s0ge om et»tax identification number«(»tin«). Denne process tager sjaeldent under 8 uger, og i fcalvandet pa dels de sikkerhedsforanstaltninger, der er tradt i kraft for at hindre financiering af terrorisme, og dels de finanskandaler, de sidste ar har budt pa, tager del ofte la;ngere. Dette er vaerd at overveje, nar en corporation udpeger officers, da selskabet ikke kan abne en bankkonto i USA, indtil det har et EIN, 40 hvilket kan g0re det vanskeligt at drive en reel forretning her. Det b0r naevnes, at hvis en udenlandsk ejer vaelger at oprette et LLC, kan der ogsa telefonisk indhentes et EIN, sa laenge LLC'et har sin forretningsadresse udenfor USA. Hvis LLC'et har etableret sig med en forretningsadresse i USA og ejeren er en fysisk person, m. ejeren eller en manager f0rst s0ge og opna et TIN, f0r et EIN kan indhentes. Hvis ejeren er et udenlandsk selskab, skal det udenlandske selskab f0rst indhente et EIN eller en af datterselskabets managers skal indhente et SSN eller et TIN. L0bende adminstration af selskabet Nar f0rst selskabet er etableret f01ger den almindelige administration eller vedligeholdelse af selskabet. For corporations skal der holdes mindst en arlig generalforsam- 40. En nordisk officer, der flytter til USA ps et lovligt arbejdsvisum, er berettiget til at sage og fa et SSN, men dette laser sjaeldent problematikken, da selskabet generelt skal etableres f0rst for at danne grundlag for en visurnans0gning. ling for aktionaereme, 41 hvor bestyrelsen (gen)vaelges og andre vaesentlige beslutninger toeffes. Hverken Delaware's eller New York's lovgivning stiller krav om afholdelse af et arligt bestyrelsesm0de, hvor officers (gen)vgelges og andre vaesentlige beslutninger traeffes, men selskabets Bylaws vil typisk foreskrive at mindst et arligt mode finder sted. I stedet for et m0de kan aktioneererne henholdsvis bestyrelsen underskrive et skriftligt samtykke. 42 Som tidligere naevnt i denne artikel, kan aktionaererne m0de ved proxy, hvorimod bestyrelsesmedlemmerne skal deltage personligt. For limited liability companies er det i New York et udgangspunkt, at et arligt medlemsm0de skal aflioldes, men dette udgangspunkt kan afviges i selskabets operating agreement, 43 og lovgivningen stiller ikke specifikke lovkrav om arlige managerm0der. I Delaware er der ikke noget positivt krav om arlige medlems- eller managerm0der. Bade i Delaware og i New York kan medlemsog managerm0der erstattes af skriftligt samtykke. I Delaware kan bade medlemmer og managers made ved proxy. 45 For 100 % ejede datterselskaber vil det dog vaere en anbefalelsesvaerdig og fornuftig praksis som minimum at afholde arlige m0der eller dokumentere arlige skriftlige samtykke fra aktionaerer, bestyrelser, medlemmer og managers, da dette kan vaere et element, der 41. Delaware General Corporation Law, Section 211, New York Business Corporation Law, Section Delaware General Corporation Law, Section, 228. New York Business Corporation Law, Section 615 og Section New York Limited Liability Company Law, Section New York Limited Liability Company Law, Section 407 og Section 408. Delaware Limited Liability Company Act, Section 302 og Section Delaware Limited Liability Company Act, Section 302 og A nne-mette Elkjcer A ndersen

14 kan hjaelpe moderselskabet med at bevise, at selskabet er drevet som et selvstaendigt selskab i det tilfaelde, hvor datterselskabet bar 0konomiske problemer og datterselskabets kreditorer pr0ver at g0re moderselskabet ansvarlig for datterselskabets gaeld under den tidligere naevnte»piercing of the corporate veil«teori. Dertil kommer, at bestyrelsesmedlemrner og managers typisk har forpligtelser benasvnt»fiduciary duties«til at varetage deres hverv pa et vist minimumsniveau, og de pagasldende kan holdes erstataingsansvarlige, hvis de ikke lever op til disse forpligtelser. 46 Afholdelse og deltagelse i m0der med jaevne mellemrum kan vaere med til at etablere, at hvervet er varetaget pa et passende niveau. Selskabet vil ogsa skulle indsende f0deral income tax report og betale f0deral income tax. For selskaber, der f01ger kalenderaret, skal rapporten indsendes og skatten betales senest 15. marts hvert ar, medmindre der ans0ges om udsaettelse. Derudover skal selskabet indsende arlige franchise tax reports og betale franchise tax i den stat, hvor det er stiftet og i hver af de stater, hvor det er»authorized to do business«. Mange af disse stater stiller ogsa krav om, at selskabet skal indsende en arlig informationsrapport f.eks. med oplysninger om ledelse og adresse. I nogle tilfaelde skal sadanne informationsrapporter kun indsendes hvert andet ar. Ud over at blive palagt renter og b0der kan selskabet blive administrativt op!0st i den stat, hvor det er stiftet og miste sin licens i de stater, hvor det er 46. Bestyrelsesansvar er for stort et emne til at blive behandlet i detaljer i denne artikel. Det skal dog kort naevnes, at bestyrelsesmedlemmer generelt har en forpligtelse til at traeffe beslutninger i selskabets interesse p& et informeret grundlag, til at traekke sig i visse konfliktsituationer og til at afliolde sig fra at tiltage sig forretningsmuligheder, som reelt burde tilkomme selskabet.»authorized to do business«, hvis rapporter ikke indsendes og skatter ikke betales til tiden. Dette vil, blandt andre konsekvenser, ofte medf0re, at selskabet mister muligheden for at benytte domstolene i den pagaeldende stat til at sags0ge andre. I den stat, hvor selskabet er stiftet, og i hver stat, hvor det er»authorized to do business«, skal det udpege en procesfuldmaegtig (»an agent for service of process«), som kan modtage staevninger, hvis selskabet bliver sags0gt. 47 Hvis selskabet ikke har et fysisk kontor i staten og en person med en rimelig permanent status der, som kan fungere som procesfuldmaegtig, vil selskabet typisk udpege en professionel procesfuldmaegtig. En raekke selskaber i USA yder service som professionelle procesfuldmaegtig. Den professionelle procesfuldmaegtige tager et fast arligt gebyr for sin service, som det er vigtigt at betale, da procesfuldmaegtigens tilbagetraedelse p.g.a. manglende betaling vil medfbre, at selskabet mister sine privilegier i den pagaeldende stat og ikke lasngere vil vasre i»good standing«. Afhaengig af, om selskabet har ansatte, og afhaengig af selskabets aktiviteter vil der ofte ogsa foreligge forpligtelser til at 47. Se Fletcher's Cyclopedia of the Law of Private Corporations, Volume 9 (1999) og Volume 9A (2000) om vasrnetingsregler for corporations. Udgangspunktet er, at medmindre relevant lovgivning foreskriver andet (hvilket meget ofte er tilfaeldet), kan et selskab kun sags0ges der, hvor det har ejendom, eller hvor det har sit primaere forretningssted, Jf. Fletcher's Cyclopedia of the Law of Private Corporations, Volume 9, p En generel undtagelse til dette princip er, at et selskab ogsa kan sags0ges i en stat, hvor det er (eller p.g.a. sine aktiviteter burde vasre)»authorized to do business«. Se fodnote nr. 3 ovenfor herom. NTS 2007.:3 1O3

15 indrapportere og betale sales tax 48 (i de stater hvor det bar salgsaktiviteter) og forskellige ansaettelsesrelaterede skatter. 49 Disse forpligtelser er oftest kvartalslige forpligtelser. K0b afvirksomhed i USA Denne artikel beskaeftiger sig ikke generelt med virksomhedsk0b, men det b0r kort nsevnes, at ogsa ved k0b af en virksomhed i USA, kan det vasre relevant at oprette et nyt datterselskab i USA. Hvis et nordisk selskab (eller individuelle aktionaerer) vaelger at etablere sig i USA ved at k0be en eksisterende virksomhed, er et af de f0rste sp0rgsmal, om man skal k0be aktiverne og aktiviteterne (eventuelt overtage nogle af forpligtelserne og passiverne), eller om man skal k0be aktier. Vaslger man at k0be aktiviteterne med henblik pa at videref0re aktiviteterne i USA, vil man typisk (af de sarnme arsager som dr0ftet i denne artikel ved oprettelse af en ny virksomhed i USA) oprette et nyt amerikansk selskab til at g0re dette. Vaelger man at k0be selskabet (altsa aktierne), er det ikke usaedvanligt at etablere et mellemliggende amerikansk datterselskab til dette formal og dermed skabe en sund distance (i forhold til kreditorer, kunder osv.) mellem det nyejede selskab og moderselskabet. Figur: Udgifter til oprettelse, tebende administration og vedligeholdelse afselskaber i USA Som et bilag til denne artikel er der vedhaeftet en kort oversigt, som angiver typiske udgifter til oprettelse og Labende administration og vedligeholdelse af selskaber i USA samt giver en hurtig sammenligning af de forskellige selskabsformer pa en reekke punkter. 48. Sales tax svarer nogenlunde til moms, men varierer fra stat til stat. Nogle stater bar ingen sales tax. New York bar p.t. en sales tax pa %. 49. Ud over tilbageholdelse af f0deral»withholding tax«(kildeskat),»social security tax«( til en obligatorisk f0deral pensionsopsparing) og medicare tax (til en obligatorisk f0deral helbredsforsikring), har de fleste (men ikke alle) stater typisk ogsa statslig withholding tax. Derudover har nogle stater obligatoriske indbetalinger til visse offentlige arbejds!0shedsforsikringsordninger og arbejdsskadeforsikringer. Der er stor variation fra stat til stat, og dette er et forhold, der vil skulle unders0- ges naermere i hver stat, hvor et selskab 0nsker at etablere sig med ansatte. Dertil kommer at enkelte byer, som f.eks. New York City, ogsa har en lokal withholding tax. 104 Anne-Mette Elkjcer Andersen

16 OVERVIEW - ESTABLISHMENT OF DE & NY CORPORATIONS & LLC's Form of Entity /State of Incorporation Delaware New York Corporation Incorporation Expenses: Filing agent: $167 Secretary of State: $ 160 (min.) Expedite: $50 Annual Minimum Expenses: Franchise tax: $60 Registered agent: $320 Time Frame for Incorporation: Same day, if expedited. Tax Treatment: Taxed at corporate level. General Advantages: Very streamlined documentation. Long established history of legal effects. Better known than corporations in other states. General Disadvantages: Less flexibility in structure and management. Incorporation Expenses: Filing agent: $167 Secretary of State: $125 Expedite: $60 Super expedite $ 160 Annual Minimum Expenses: Franchise tax: Variable (generally higher than Delaware) NYC Tax applicable. Registered agent: $320 Time Frame for Incorporation: Same day if super expedited, otherwise hours. Tax Treatment: Taxed at corporate level. General Advantages: Very streamlined documentation. Long established history of legal effects. If active in NY, no need to incorporate in another state and then become authorized in NY. General Disadvantages: Less flexibility in structure and management. Generally more expensive franchise taxes than Delaware and slightly slower services. Limited Liability Company Formation Expenses: Filing agent: $167 Secretary of State: $110 Expedite: $50 Annual Minimum Expenses: Franchise tax: $200 Registered agent: $320 Time Frame for Incorporation: Same day if expedited. Tax Treatment: Choice between taxation at LLC level or parent company level. General Advantages: Great flexibility in structure and management. General Disadvantages: Less case law to determine exact legal effects. Formation Expenses: Filing agent: $167 Secretary of State: $210 Expedite: $60 Super expedite $ 160 Publication: $2,000 - $3,000* Annual Minimum Expenses: Franchise tax: Variable Registered agent: $320 NYC Tax applicable Time Frame for Formation: Same day if super expedited, otherwise hours. Additional 2 months to comply with publication requirements. Tax Treatment: Choice between taxation at LLC level or parent company level. General Advantages: Great flexibility in structure and management. If active in NY, no need to be formed in another state and then become authorized in NY. General Disadvantages: Less case law to determine exact legal effects. Requirement of publication. Additional expenses: Attorney fees, typically $1,500 - $3,000 for setting up a simple entity with only one shareholder/member. Courier service fees, typically $25-$ 100. Purchase of minute book, certificates and corporate seal $100. Fees to accountants, assisting with annual tax returns. *Also applies to out of state LLC's that become authorized in NY. Publication more expensive in NYC than elsewhere in NY. NTS 2007.:3 1O5

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

ETABLERING AF VIRKSOMHED I STORBRITANNIEN

ETABLERING AF VIRKSOMHED I STORBRITANNIEN PÅ HJEMMEBANE I UK ETABLERING AF VIRKSOMHED I STORBRITANNIEN Søren Skibsted Partner Jakob Sonne Rydahl Advokatfuldmægtig PÅ HJEMMEBANE I UK ETABLERING AF VIRKSOMHED I STORBRITANNIEN På hjemmebane i UK

Læs mere

Som begrundelse for sit afslag anfører styrelsen for det første, at det amerikanske selskab mangler formål, selskabskapital og vedtægter.

Som begrundelse for sit afslag anfører styrelsen for det første, at det amerikanske selskab mangler formål, selskabskapital og vedtægter. Kendelse af 17. september 1999. 98-180.953. Filial af amerikansk selskab opfyldte ikke betingelserne for registrering. Lov om aktieselskaber 1. Anmeldelsesbekendtgørelsens 8 og 12 (Finn Møller Kristensen,

Læs mere

News & Updates Corporate/Commercial

News & Updates Corporate/Commercial 1 Ændringer i bl.a. selskabsloven med ikrafttrædelse 1. januar 2014 2 Lovforslag indeholdende præcisering af reglerne om den kønsmæssige sammensætning i ledelsen 3 Ny ordning vedrørende notarbekræftelser

Læs mere

VEJLEDNING OM. Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen januar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Anmeldelsespligt... 2 2.1. Hvilke selskaber... 2 2.2. Hvilke aktiviteter...

Læs mere

VEJLEDNING OM. stiftelse af en erhvervsdrivende fond

VEJLEDNING OM. stiftelse af en erhvervsdrivende fond VEJLEDNING OM stiftelse af en erhvervsdrivende fond UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Stiftelse... 2 2.1 Stiftere... 2 2.2 Vedtægt... 3 2.3 Erhvervsdrift... 5 3.

Læs mere

PBU PaBdagogernes Pensionskasse

PBU PaBdagogernes Pensionskasse PBU PaBdagogernes Pensionskasse VEDT/EGTER for Pensionskassen for B0rne- og Ungdomspaedagoger 30. april 2014 Vedtaegter for PBU Side 2 af 6 1 Pensionskassens formal Pensionskassens formal er at drive pensionskasse-

Læs mere

Vedtægter. for TDC A/S

Vedtægter. for TDC A/S Vedtægter for TDC A/S Selskabets navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er TDC A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnet Tele Danmark Communications A/S (TDC A/S). 2 Selskabets hjemsted

Læs mere

Vedtægter. for TDC A/S

Vedtægter. for TDC A/S Vedtægter for TDC A/S Selskabets navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er TDC A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene Tele Danmark Communications A/S (TDC A/S) TDC Totalløsninger

Læs mere

Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten. Monica Reib, Partner

Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten. Monica Reib, Partner Selskabsdag 2015 Opdatering inden for selskabsretten Monica Reib, Partner 2 Udvalgte emner 1. Revision af Selskabsloven 2. Det Offentlige Ejerregister 3. Ihændehaveraktier 4. Registrering af de reele ejere

Læs mere

Articles of Association. Vedtægter ISS A/S ISS A/S. CVR-nr. 28 50 47 99. CVR no. 28 50 47 99

Articles of Association. Vedtægter ISS A/S ISS A/S. CVR-nr. 28 50 47 99. CVR no. 28 50 47 99 Vedtægter Articles of Association ISS A/S ISS A/S CVR-nr. 28 50 47 99 CVR no. 28 50 47 99 1. Navn, formål og koncernsprog 1. Name, objects and official group language 1.1 Selskabets navn er ISS A/S. 1.1

Læs mere

Kendelse af 24. november 1995. 95-26.608.

Kendelse af 24. november 1995. 95-26.608. Kendelse af 24. november 1995. 95-26.608. Filial af engelsk skuffeselskab nægtet registreret på grund af manglende dokumentation for tegningsforholdene, manglende autoriserede oversættelser og manglende

Læs mere

Vedtægter. for. Novo Nordisk A/S

Vedtægter. for. Novo Nordisk A/S Vedtægter for 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er. 1.2 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: Novo Industri A/S Novo Terapeutisk Laboratorium A/S Nordisk Gentofte A/S Nordisk Insulinlaboratorium

Læs mere

Vedtaegter for Boldesager Beboerforening

Vedtaegter for Boldesager Beboerforening Vedtaegter for Boldesager Beboerforening 1. Foreningens navn Foreningens navn er "Boldesager Beboerforening". Foreningens hjemsted er Esbjerg Kommune. 2. Foreningens formal Foreningens formal er med Boldesager

Læs mere

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat 16. august 2007 EM 2007/33 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BRØDRENE A. & O. JOHANSEN A/S. CVR-nr. 58 21 06 17. Albertslund

VEDTÆGTER FOR BRØDRENE A. & O. JOHANSEN A/S. CVR-nr. 58 21 06 17. Albertslund VEDTÆGTER FOR BRØDRENE A. & O. JOHANSEN A/S CVR-nr. 58 21 06 17 Albertslund Selskabets navn, hjemsted og formål: 1. Selskabets navn er Brødrene A. & O. Johansen Aktieselskab. Dets hjemsted er Albertslund

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

Vedtægter. for. Aarhus Lufthavn A/S CVR-nr. 25 44 97 46

Vedtægter. for. Aarhus Lufthavn A/S CVR-nr. 25 44 97 46 Vedtægter for Aarhus Lufthavn A/S CVR-nr. 25 44 97 46 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er Aarhus Lufthavn A/S ( Selskabet ). 1.2 Selskabets binavn er Aarhus Airport Ltd. A/S (Aarhus

Læs mere

DONG Energy offentliggør i dag lukning af sit udbud, herunder tidlig lukning af udbuddet til private investorer.

DONG Energy offentliggør i dag lukning af sit udbud, herunder tidlig lukning af udbuddet til private investorer. Selskabsmeddelelse Nr. 18/2016 MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, DISTRIBUERES ELLER UDLEVERES HELT ELLER DELVIST, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I ELLER TIL USA, AUSTRALIEN, CANADA ELLER JAPAN Denne meddelelse udgør ikke

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Hørsholm, den 30. september 2010

Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Hørsholm, den 30. september 2010 Selskabsmeddelelse nr. 15/2010 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Hørsholm, den 30. september 2010 indkalder til ekstraordinær generalforsamling med henblik på at muliggøre et aktieudbud stor opbakning fra

Læs mere

Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 2. del

Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 2. del - 1 Partnerselskaber det bedste fra 2 verdener - 2. del Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge blev omtalt fordele og ulemper knyttet til udøvelse af virksomhed i interessentskabsform,

Læs mere

VEJLEDNING. om reglerne for selskabs- og koncernrepræsentation. Udgivet af Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING. om reglerne for selskabs- og koncernrepræsentation. Udgivet af Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING om reglerne for selskabs- og koncernrepræsentation Udgivet af Erhvervsstyrelsen September 2011 Indholdsfortegnelse Erhvervsstyrelsens vejledning om reglerne for selskabs- og koncernrepræsentation

Læs mere

BECH-BRUUN. l. 1. Statsforvaltningen Byfornyelsesnaevnet Storetory 10 6200 Aabenraa. Sendt med sikker e-mail (tilsynet@statsforvaltningen.

BECH-BRUUN. l. 1. Statsforvaltningen Byfornyelsesnaevnet Storetory 10 6200 Aabenraa. Sendt med sikker e-mail (tilsynet@statsforvaltningen. Statsforvaltningen Byfornyelsesnaevnet Storetory 10 6200 Aabenraa Sendt med sikker e-mail (tilsynet@statsforvaltningen.dk) Kgbenhavn ~ 28. januar 2015 Tine LundinJacobsen Advokat T +45 72 27 35 11 tij@bechbruun.com

Læs mere

VEDTÆGTER August 2008

VEDTÆGTER August 2008 VEDTÆGTER August 2008 For SCF Technologies A/S (CVR nr. 27 43 99 77) ( Selskabet ) 1. Navn 1.1 Selskabets navn er SCF Technologies A/S. 1.2 Selskabets binavn er SCF Holding A/S (SCF Technologies A/S).

Læs mere

Vedtægter for Eik Banki P/F

Vedtægter for Eik Banki P/F Forslag til ændring i Vedtægter for Eik Banki P/F Den originale version af disse vedtægter er affattet på færøsk. Dette er en oversættelse til dansk af den originale version. I tilfælde af uoverensstemmelser

Læs mere

Strukturreformen. succes afhaenger af de offentlige ledere

Strukturreformen. succes afhaenger af de offentlige ledere John Storm Pedersen er cand.scient.adm og ph.d.. Han er lektor ved nstitut for Samfundsvidenskab og Erhvervsokonomi ved Roskilde Universitetscenter. John Storm Pedersen er forfatter til bogen "Nye rammer",

Læs mere

Vedtægter for VP SECURITIES A/S

Vedtægter for VP SECURITIES A/S 1. Navn 1.1. Selskabets navn er VP SECURITIES A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene VÆRDIPAPIRCENTRALEN A/S og VP A/S. 2. Formål Selskabets formål er at drive virksomhed som værdipapircentral

Læs mere

Oversigt over aendringer: Paragraf 1: tilf0jes foreningens vision NYT. Paragraf 2: Konto opg0relse er medlemsbevis NYT

Oversigt over aendringer: Paragraf 1: tilf0jes foreningens vision NYT. Paragraf 2: Konto opg0relse er medlemsbevis NYT Denne oversigt skulle gerne hjaelpe dig med at overse de aendringer bestyrelsen agter at fremlaegge pa f0rstkommende ekstraordinaere generalforsamling den 9 marts Oversigt over aendringer: Paragraf 1:

Læs mere

VEJLEDNING OM. selskaber med begrænset ansvar der skal registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder UDGIVET AF

VEJLEDNING OM. selskaber med begrænset ansvar der skal registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder UDGIVET AF VEJLEDNING OM selskaber med begrænset ansvar der skal registreres i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr VEDTÆGTER for Tryg A/S CVR-nr. 26460212 1 Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er "Tryg A/S". Selskabet driver også virksomhed under binavnene TrygVesta A/S og Tryg Vesta Group A/S. 2 Selskabets

Læs mere

Lovforslag i høring Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 20. marts 2009

Lovforslag i høring Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 20. marts 2009 20. marts 2009 Kort overblik Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier bliver skattefrie uanset ejertid. Der indføres forøget beskatning af udbytter og avancer på såkaldte

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Valg af virksomhedsform i USA -

Valg af virksomhedsform i USA - Valg af virksomhedsform i USA - Herunder via distributør, handelsagent, afdelingskontor eller datterselskab Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 INDLEDNING

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr. 26460212

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr. 26460212 VEDTÆGTER for Tryg A/S CVR-nr. 26460212 1 Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er "Tryg A/S". Selskabet driver også virksomhed under binavnene TrygVesta A/S og Tryg Vesta Group A/S. 2 Selskabets

Læs mere

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013: Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website: www.danionics.dk

Læs mere

Fusion mellem Posten og Post Danmark

Fusion mellem Posten og Post Danmark Pressemeddelse Fusion mellem Posten og Post Danmark Näringsdepartementet i Sverige, Transportministeriet i Danmark og CVC Capital Partners ( CVC ) har underskrevet en hensigtserklæring vedrørende en fusion

Læs mere

Vedtægter. H. Lundbeck A/S

Vedtægter. H. Lundbeck A/S Vedtægter for H. Lundbeck A/S Ottiliavej 7-9, 2500 Valby CVR-nr. 5675 9913 (tidligere registreret under reg.nr. A/S 22.472) ---oo0oo--- 1.0 Navn og hjemsted 1.1 Selskabets navn er H. Lundbeck A/S med binavn

Læs mere

Stiftelsesdokument. for. Bulgarian Investment Company A/S. Bulgarian Investment Company A/S

Stiftelsesdokument. for. Bulgarian Investment Company A/S. Bulgarian Investment Company A/S Advokat Mogens Flagstad Flagstad Advokaterne Rønhave Strand Immortellevej 13A 2950 Vedbæk tlf.: 77 300 400 fax: 77 300 600 e-mail:mf@flagstadlaw.com Stiftelsesdokument for Bulgarian Investment Company

Læs mere

Vedtægter. H. Lundbeck A/S

Vedtægter. H. Lundbeck A/S Vedtægter for H. Lundbeck A/S Ottiliavej 7-9, 2500 Valby CVR-nr. 5675 9913 (tidligere registreret under reg.nr. A/S 22.472) ---oo0oo--- 1.0 Navn og hjemsted 1.1 Selskabets navn er H. Lundbeck A/S med binavn

Læs mere

VEDTÆGTER for PARKEN SPORT & ENTERTAINMENT A/S CVR-NUMMER 15 10 77 07

VEDTÆGTER for PARKEN SPORT & ENTERTAINMENT A/S CVR-NUMMER 15 10 77 07 NSR ADVOKATFIRMA Strandgade 4 DK-1401 København K T +45 333 220 88 F +45 333 220 69 VEDTÆGTER for PARKEN SPORT & ENTERTAINMENT A/S CVR-NUMMER 15 10 77 07 SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Selskabets

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Samsø Havvind A/S

VEDTÆGTER. for. Samsø Havvind A/S VEDTÆGTER for Samsø Havvind A/S 1.0. Navn 1.1. Selskabets navn er Samsø Havvind A/S. 2.0. Hjemsted 2.1. Selskabets hjemsted er Samsø Kommune. 3.0. Formål 3.1. Selskabets formål er, at drive virksomhed

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Grethe Krogh Jensen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Grethe Krogh Jensen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Grethe Krogh Jensen 18.11.2009 UDKAST Bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af selskabsloven, ophævelse af aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven og overgangsbestemmelser

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 9.6.2008 KOM(2008) 344 endelig 2008/0109 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV på selskabsrettens område om enkeltmandsselskaber

Læs mere

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1)

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) I medfør af 27, stk. 12, 30 og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved 1 i lov

Læs mere

Begrebet reelle ejere Afgrænsningen af hvem der er en juridisk persons reelle ejere, afhænger af hvilken type af juridisk person, der er tale om.

Begrebet reelle ejere Afgrænsningen af hvem der er en juridisk persons reelle ejere, afhænger af hvilken type af juridisk person, der er tale om. November 2015 Nyhedsbrev Corporate / M&A Nyt register for reelle ejere Som led i det øgede fokus på gennemsigtighed i ejerforhold har Erhvervsstyrelsen sendt et udkast til lovforslag i høring vedrørende

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Kommune og Amts Revision Danmark Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Kommune og Amts Revision Danmark Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Kommune og Amts Revision Danmark Statsautoriseret Revisionsaktieselskab RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER Note 23 Nettoomsætning Andre eksterne omkostninger Bruttoresultat 1 Afskrivninger Resultat

Læs mere

Vedtægter for HEF Net A/S

Vedtægter for HEF Net A/S HEF Net A/S www.hefnet.dk hef@hef.dk PW/PW J.nr. 336479 v.3 22. september 2011 Vedtægter for HEF Net A/S HEF Net A/S, Over Bækken 6, 9000 Aalborg, Tlf. 9936 9936, CVR 24998231 1. Navn 1.1. Selskabets navn

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1105 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1105 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1105 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 16. juli 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER Selskabets navn er IC Companys A/S. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene InWear Group A/S og Carli Gry International A/S. 2 Selskabets

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

VEDTÆGTER GRØNTTORVET KØBENHAVN HOLDING A/S. for. CVR-nr ADVOKATFIRMA CVR-NR. DK SAGSNR.

VEDTÆGTER GRØNTTORVET KØBENHAVN HOLDING A/S. for. CVR-nr ADVOKATFIRMA  CVR-NR. DK SAGSNR. VEDTÆGTER ADVOKATFIRMA WWW.KROMANNREUMERT.COM CVR-NR. DK 62 60 67 11 for CVR-nr. 37800406 GRØNTTORVET KØBENHAVN HOLDING A/S SAGSNR. 148277 KAD/KAD DOK. NR. 45410232-36 KØBENHAVN SUNDKROGSGADE 5 DK-2100

Læs mere

Vedtægter. PWT Holding A/S

Vedtægter. PWT Holding A/S Vedtægter PWT Holding A/S 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er PWT Holding A/S. 1.2 Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune. 1.3 Selskabets formål er at besidde kapital, kapitalandele

Læs mere

Ministerialtidende. 2010 Udgivet den 22. september 2010. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele

Ministerialtidende. 2010 Udgivet den 22. september 2010. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele Ministerialtidende 2010 Udgivet den 22. september 2010 20. september 2010. Nr. 81. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele 1. Indledning Vejledning om godkendelse

Læs mere

København, september 2015. Notat: Selskaber med begrænset hæftelse. Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner:

København, september 2015. Notat: Selskaber med begrænset hæftelse. Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner: København, september 2015 Notat: Selskaber med begrænset hæftelse Notatet indeholder blandt andet følgende konklusioner: Antallet af anpartsselskaber er steget fra ca. 77.700 selskaber i 2001 til ca. 199.500

Læs mere

Kapitel 9: Grænseoverskridende udbud og optagelse til notering eller handel

Kapitel 9: Grænseoverskridende udbud og optagelse til notering eller handel Vejledning til bekendtgørelse nr. 306 af 28. april 2005 om prospekter for værdipapirer, der optages til notering eller handel på et reguleret marked, og ved første offentlige udbud af værdipapirer over

Læs mere

VEDTÆGTER. for DALHOFF LARSEN & HORNEMAN A/S NAVN OG HJEMSTED. a) Nordisk Træ-Holding A/S (Dalhoff Larsen & Horneman A/S)

VEDTÆGTER. for DALHOFF LARSEN & HORNEMAN A/S NAVN OG HJEMSTED. a) Nordisk Træ-Holding A/S (Dalhoff Larsen & Horneman A/S) VEDTÆGTER for DALHOFF LARSEN & HORNEMAN A/S NAVN OG HJEMSTED 1.1 Selskabets navn er Dalhoff Larsen og Horneman A/S. 1.2 Selskabets hjemsted er Høje-Taastrup Kommune. 1.3 Selskabet driver virksomhed under

Læs mere

Vedtægter ELSA Copenhagen

Vedtægter ELSA Copenhagen Vedtægter ELSA Copenhagen KAPITEL 1 NAVN, FORMÅL OG HJEMSTED 1. Foreningens navn er The European Law Students Association Copenhagen med binavn ELSA Copenhagen. Foreningens officielle forkortelse vil være

Læs mere

DEPOT-/KONTOAFTALE FOR AKTIESPAREKLUB

DEPOT-/KONTOAFTALE FOR AKTIESPAREKLUB Kopi af pas/kørekort samt sygesikringsbevis skal vedlægges for samtlige depot/kontohavere. Depot-/kontohaverne har lige stor andel i depotet, hvis ikke andet angives. Nordnet betragter depot-/kontohaveren

Læs mere

Købstilbud til aktionærerne og warrantindehaverne i Satair A/S

Købstilbud til aktionærerne og warrantindehaverne i Satair A/S 1 Denne Tilbudsannonce og Købstilbuddet, som denne Tilbudsannonce relaterer til, er ikke rettet mod aktionærer og warrantindehavere, hvis deltagelse i Købstilbuddet kræver udsendelse af et tilbudsdokument,

Læs mere

3 Foreningens hjemsted er Københavns kommune, Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet.

3 Foreningens hjemsted er Københavns kommune, Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. KAPITEL 1 NAVN, FORMÅL OG HJEMSTED 1 Foreningens navn er The European Law Student Association Copenhagen med binavn ELSA Copenhagen. Foreningens officielle forkortelse vil være ELSA Cph. Foreningen er

Læs mere

ADVOKATFIRMA VEDTÆGTER BISPEBJERG KOLLEGIET A/S

ADVOKATFIRMA VEDTÆGTER BISPEBJERG KOLLEGIET A/S ADVOKATFIRMA VEDTÆGTER BISPEBJERG KOLLEGIET A/S VEDTÆGTER BISPEBJERG KOLLEGIET A/S (CVR-nr.: 19659038) 1 Selskabets navn er Bispebjerg Kollegiet A/S. Selskabets hjemsted er Københavns Kommune. 2 Selskabets

Læs mere

BILAG 3 TIL IC GROUP A/S' VEDTÆGTER

BILAG 3 TIL IC GROUP A/S' VEDTÆGTER BILAG 3 TIL IC GROUP A/S' VEDTÆGTER 1. BESLUTNING 1.1 På den ordinære generalforsamling den 27. september 2010 blev bestyrelsen for IC Group A/S ("Selskabet") bemyndiget til at udstede warrants. Bestyrelsen

Læs mere

Vedtægter for GN Store Nord A/S (CVR- nr. 24 25 78 43)

Vedtægter for GN Store Nord A/S (CVR- nr. 24 25 78 43) Vedtægter for GN Store Nord A/S (CVR- nr. 24 25 78 43) 1 Navn 1.1 Selskabets navn er GN Store Nord A/S. 1.2 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: (a) Det Store Nordiske Telegraf-Selskab

Læs mere

Vedtægter. Vestas Wind Systems A/S CVR-nr. 10 40 37 82

Vedtægter. Vestas Wind Systems A/S CVR-nr. 10 40 37 82 Vedtægter Vestas Wind Systems A/S CVR-nr. 10 40 37 82 Indholdsfortegnelse 1 Selskabets navn og formål 3 2 Selskabets kapital og aktier (kapitalandele) 3 3 Bemyndigelse til gennemførelse af kapitalforhøjelse

Læs mere

Aktieselskaber og anpartsselskaber

Aktieselskaber og anpartsselskaber Bernhard Gomard Aktieselskaber og anpartsselskaber 2. omarbejdede udgave Jurist- og 0konomforbundets Forlag 1992 Indholdsfortegnelse Kap. 1. Lovgivningen om aktieselskaber og anpartsselskaber. Historié

Læs mere

Vedtægter for Skjern Bank A/S 6900 Skjern CVR. NR. 45 80 10 12

Vedtægter for Skjern Bank A/S 6900 Skjern CVR. NR. 45 80 10 12 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Skjern Bank A/S 6900 Skjern CVR. NR. 45 80 10 12 1 1. Bankens navn er Skjern Bank A/S. 2. Hjemsted er Ringkøbing-Skjern Kommune. 2 Selskabets formål er at drive bankvirksomhed

Læs mere

Sparekassen Sjælland-Fyn A/S

Sparekassen Sjælland-Fyn A/S Vedtægter Sparekassen Sjælland-Fyn A/S 1 Navn og hjemsted 1.1 Sparekassens navn er Sparekassen Sjælland-Fyn A/S. 1.2 Sparekassen driver tillige virksomhed under de i pkt. 22.1 nævnte binavne. 1.3 Sparekassens

Læs mere

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN K R O M A N N R E U M E R T C V R. N R. 6 2 6 0 6 7 1 1 R E G. A D R. : S U N D K R O G S G A D E 5 DK- 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

Læs mere

Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi

Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi påkalder sig betydelig og berettiget interesse. Instituttet oplever, at der blandt

Læs mere

Vedtægter for Cheminova A/S. Articles of association of Cheminova A/S

Vedtægter for Cheminova A/S. Articles of association of Cheminova A/S Vedtægter for Articles of association of CVR-nr.12760043 SE no. 12760043 Page 1 of 6 Dansk Vedtægter for CVR-nr. 12760043 ("Selskabet") English Articles of Association of (SE no. 12760043) (the Company

Læs mere

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien 2007/2 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-611-0004 Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

nov~zyme~ @~'~~TÆGTER N~~/O~YMES A/S 1. IVA1/N 1.1 Selskabets navn er Novozymes A/S. 1.2 Selskabets binavn er Novo Enzymes A/S (Novozymes A/S).

nov~zyme~ @~'~~TÆGTER N~~/O~YMES A/S 1. IVA1/N 1.1 Selskabets navn er Novozymes A/S. 1.2 Selskabets binavn er Novo Enzymes A/S (Novozymes A/S). ,~ nov~zyme~ @~'~~TÆGTER ~- N~~/O~YMES A/S 1. IVA1/N 1.1 Selskabets navn er Novozymes A/S. 1.2 Selskabets binavn er Novo Enzymes A/S (Novozymes A/S). 2. BORMÅL 2.1 Selskabets formål er at drive forskning,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR WILLIAM DEMANT HOLDING A/S

VEDTÆGTER FOR WILLIAM DEMANT HOLDING A/S VEDTÆGTER FOR WILLIAM DEMANT HOLDING A/S Indholdsfortegnelse 1. Navn... 2 2. Hjemsted... 2 3. Formål... 2 4. Selskabets kapital... 2 5. Selskabets aktier... 2 6. Bemyndigelse til kapitalforhøjelse... 2

Læs mere

VEDT/EGTER for den selvejende institution Ven0 efterskole. 1) Ven0 Efterskole er en uafhaengig og selvejende institution oprettet d. 25 april 1994.

VEDT/EGTER for den selvejende institution Ven0 efterskole. 1) Ven0 Efterskole er en uafhaengig og selvejende institution oprettet d. 25 april 1994. VEDT/EGTER for den selvejende institution Ven0 efterskole 1 Hjemsted, vaerdigrundlag og formal 1) Ven0 Efterskole er en uafhaengig og selvejende institution oprettet d. 25 april 1994. 2) Ven0 Efterskole

Læs mere

VEDTÆGTER SP GROUP A/S

VEDTÆGTER SP GROUP A/S VEDTÆGTER for SP GROUP A/S CVR- nr.: 15 70 13 15 2 VEDTÆGTER for SP GROUP A/S 1.0 NAVN Selskabets navn er: SP GROUP A/S Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: SCHUBLICH A/S (SP Group A/S)

Læs mere

Revisoreksamen 2004. Opgave 1. dag. Mandag, den 9. august 2004. (8 timer)

Revisoreksamen 2004. Opgave 1. dag. Mandag, den 9. august 2004. (8 timer) Revisoreksamen 2004 Opgave 1. dag Mandag, den 9. august 2004 (8 timer) Alle hjælpemidler kan medbringes til prøven, bortset fra: disketter, mobiltelefoner, eller andet elektronisk kommunikationsudstyr

Læs mere

- NØGLE TIL SELSKABSLOVEN

- NØGLE TIL SELSKABSLOVEN Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 31.3.2010 GKJ - NØGLE TIL SELSKABSLOVEN Kolonne 1 angiver de gældende bestemmelser i selskabsloven (lov nr. 470 af 12. juni 2009) og ikrafttrædelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 30. marts 2016 Sag 1/2016 A (advokat Gert Drews) mod X Holding ApS (advokat Christian Riewe) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Skifteretten i Sønderborg

Læs mere

Skattespørgsmål og -svar vedrørende tildelinger, der er underlagt skatteudligning Marts 2014

Skattespørgsmål og -svar vedrørende tildelinger, der er underlagt skatteudligning Marts 2014 For information purposes only Skattespørgsmål og -svar vedrørende tildelinger, der er underlagt skatteudligning Marts 2014 Vigtig bemærkning: Denne vejledning er beregnet til enkeltpersoner, hvis tildelinger

Læs mere

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009 NYT Nr. 5 årgang 3 april 2009 SKAT FORÅRSPAKKEN 2.0 Fredag den 20. marts blev 11 forslag om Forårspakken 2.0. sendt i ekstern høring. Høringsfristen udløb den 26. marts, og vi forventer, at egentlige lovforslag

Læs mere

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S).

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Vedtægter FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06 Navn 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Hjemsted 2. Selskabet er hjemmehørende i Danmark. Formål 3.

Læs mere

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Oversigt over: Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Erhvervsstyrelsen, september 201 Version 1.2 Erhvervsstyrelsen, september 201, Version 1.2 Side 1 Forord Dette dokument

Læs mere

Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 58134.17.37./av VEDTÆGTER FOR. ENERGI OG SOL A/S CVR-nr. 20042583

Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 58134.17.37./av VEDTÆGTER FOR. ENERGI OG SOL A/S CVR-nr. 20042583 Advokat Kelvin V. Thelin Sags nr. 58134.17.37./av VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL A/S CVR-nr. 20042583 November 2011September 2012 Indholdsfortegnelse 1. Navn og formål... 3 2. Selskabets kapital og kapitalandele...

Læs mere

De juridiske krav og udfordringer ved klargøring til salg. DFA Konference 20. juni 2014

De juridiske krav og udfordringer ved klargøring til salg. DFA Konference 20. juni 2014 De juridiske krav og udfordringer ved klargøring til salg DFA Konference 20. juni 2014 JURIDISKE UDFORDRINGER Strukturelle juridiske udfordringer ved salg af landbrugsselskaber Juridiske forhold der strukturelt

Læs mere

Vedtægter. for. PARKEN Sport & Entertainment A/S (Cvr.nr. 15107707)

Vedtægter. for. PARKEN Sport & Entertainment A/S (Cvr.nr. 15107707) Vedtægter for PARKEN Sport & Entertainment A/S (Cvr.nr. 15107707) SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Selskabets navn er PARKEN Sport & Entertainment A/S med binavnene: Football Club København A/S (PARKEN

Læs mere

VEDTÆGTER. for. ALK-Abelló A/S (CVR-nr. 63 71 79 16) ("Selskabet")

VEDTÆGTER. for. ALK-Abelló A/S (CVR-nr. 63 71 79 16) (Selskabet) VEDTÆGTER for ALK-Abelló A/S (CVR-nr. 63 71 79 16) ("Selskabet") Marts 20142016 Navn 1.1 Selskabets navn er ALK-Abelló A/S. 1.2 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene ALK A/S (ALK-Abelló A/S),

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Forsikringsselskabet Danica, Skadeforsikringsaktieselskab af 1999 (CVR-nummer 25 02 06 34) ----ooooo----

VEDTÆGTER. for. Forsikringsselskabet Danica, Skadeforsikringsaktieselskab af 1999 (CVR-nummer 25 02 06 34) ----ooooo---- VEDTÆGTER for Forsikringsselskabet Danica, Skadeforsikringsaktieselskab af 1999 (CVR-nummer 25 02 06 34) ----ooooo---- 1. 1.1. Selskabets navn er Forsikringsselskabet Danica, Skadeforsikringsaktieselskab

Læs mere

Vedtægter for Østjydsk Bank A/S A/S reg. nr. 917

Vedtægter for Østjydsk Bank A/S A/S reg. nr. 917 Vedtægter for Østjydsk Bank A/S A/S reg. nr. 917 Navn, hjemsted og formål 1 Bankens navn er: ØSTJYDSK BANK A/S Banken driver tillige virksomhed under binavnene: BANKEN FOR MARIAGER OG OMEGN A/S (Østjydsk

Læs mere

Danske Havne. Selskabsetablering

Danske Havne. Selskabsetablering Danske Havne Selskabsetablering Rettidig omhu også ved selskabsetablering 2012 Deloitte Rettidig omhu også ved selskabsetablering Etableringstidspunktet År 3 År 5 2012 Deloitte Målet for dagens program

Læs mere

Vedtægter for. Center for Stålproduktion og Metalforarbejdning K/S. cvr.nr.:

Vedtægter for. Center for Stålproduktion og Metalforarbejdning K/S. cvr.nr.: Vedtægter for Center for Stålproduktion og Metalforarbejdning K/S cvr.nr.: 1.0 NAVN 1.1 Selskabets navn er Center for Stålproduktion og Metalforarbejdning K/S (herefter benævnt CSM eller Selskabet ). 2.0

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHEDER SAMARBEJDSAFTALEN

SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHEDER SAMARBEJDSAFTALEN SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHEDER SAMARBEJDSAFTALEN FORORD Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Advokatsamfundet og Håndværksrådet. For Advokatsamfundet har følgende advokater deltaget i arbejdet

Læs mere

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER Selskabets navn er IC Companys A/S. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene InWear Group A/S og Carli Gry International A/S. 2 Selskabets

Læs mere

Vedtægter. for. Genmab A/S (CVR-nr. 21023884 tidligere A/S reg.nr. 248.498)

Vedtægter. for. Genmab A/S (CVR-nr. 21023884 tidligere A/S reg.nr. 248.498) (31. januar 2013) Vedtægter for Genmab A/S (CVR-nr. 21023884 tidligere A/S reg.nr. 248.498) Side 2 af 36 Navn, hjemsted, formål og koncernsprog 1 Selskabets navn er Genmab A/S. 2 Selskabets hjemsted er

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 12. juni 2012 Sag 345/2011 Foreningen "Watzerath Parken c/o Flemming Johnsen (advokat Lars Kjeldsen) mod Global Wind Power A/S, Global Wind Power Invest A/S og Global

Læs mere

Forslag til vedtægtsændringer A.P. Møller - Mærsk A/S

Forslag til vedtægtsændringer A.P. Møller - Mærsk A/S Forslag til vedtægtsændringer A.P. Møller - Mærsk A/S GÆLDENDE TEKST I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er A.P. Møller - Mærsk A/S. NY TEKST I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabet driver tillige

Læs mere