Om Alzheimers og andre demenssygdomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om Alzheimers og andre demenssygdomme"

Transkript

1 Tema: Demens og sundhed Behandling mod Alzheimers? Alternativ behandling Lev bedre med demens Nr årgang juni 2009 Om Alzheimers og andre demenssygdomme

2 Indhold Udgives af Alzheimerforeningen Sankt Lukas Vej 7 A 2900 Hellerup Tlf Fax post@alzheimer.dk Alzheimerforeningens formål er at virke for bekæmpelse af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme, samt forbedring af vilkårene for demente og pårørende. Du kan støtte foreningen på giro (01) og bank (4190) , eller ved at blive medlem af foreningen. Læs mere på Alzheimerforeningen er under protektion af hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte. Ansvarshavende redaktør Nis Peter Nissen Redaktion Nis Peter Nissen, Bente Sloth og Rikke Ravn Alzheimerforeningen Leder 3 Fremtidens behandlinger til Alzheimers sygdom 4 Alzheimers sygdom Alternativ behandling 6 Kortvarigt håb om bedring 8 Giv ikke op et portræt 10 Demenslinien spørgsmål og svar 12 Herhjemme har vi døbt det bims 14 Kort nyt 16 Mød den demente i nuet en anmeldelse 18 Danser med demente 19 Aktivitetskalender 20 Alzheimerforeningens repræsentantskab 23 Symposium Fokus på Forskning og Demens 24 Design og produktion Forsidefoto: Lokalformand Conny Flensborg åbner ny kolonihave for demente i Århus. Foto: Århus Kommune Oplag ISSN Magasinet Demens udkommer 4 gange årligt. Næste gang: September Deadline for materiale 30. juli Ved flytning Husk at oplyse adresseændring Kontakt sekretariatet på eller post@alzheimer.dk Alzheimerforeningen Sankt Lukas Vej 7 A, 2900 Hellerup Ferielukket Sekretariatet holder ferielukket i uge 30 Demenslinien er åben som sædvanlig på tlf

3 LEDER Øget behov for forskning Alzheimerforeningen var medarrangør på de netop afholdte Demensdagene Demensdagene en stor konference med mulighed for faglig opdatering for alle, der beskæftiger sig med demens. Alzheimerforeningen var medarrangør, medens Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet trækker det store læs med planlægning og den praktiske gennemførsel. I år var der en nyskabelse. Der blev i forbindelse med åbningen udgivet et blad: Om demens med mange gode artikler om forskning, behandling og pleje på demensområdet. Bladet gav anledning til megen opmærksomhed i medierne, hvor vi i Alzheimerforeningen også fik anledning til at markere vores holdning. Opmærksomheden samlede sig dels om det stærkt stigende antal demente - der vil være dobbelt så mange om 30 år - dels om mulighederne for eventuelt at forebygge at demens opstår. Det stærkt stigende antal skyldes først og fremmest, at mange flere end i dag vil blive meget gamle. Fra 80-års alderen og frem stiger den procentdel, der bliver demente også stejlt. Det betyder, at der bliver mange flere mennesker i fremtiden, der har brug for pleje og behandling. Det ville jo være dejligt om man kunne forebygge sig ud af problemet. Nyere forskning viser, at noget kan vi selv gøre, men det skal være medens vi er midaldrende. I forhold til demens er det de samme ting man skal være opmærksom på, som vi skal når det gælder forebyggelse af mange andre sygdomme. Kostvaner, vægt, blodtryk og motion. Og så var det nyt, at det også har stor betydning om man lever et godt liv med mange sociale kontakter og udfordringer for hjernen. Der er også noget, der tyder på, at det at holde sig i gang kan lette forløbet af demenssygdomme, bl.a. kan motion være med til dette. Det er der i dette blad et eksempel på. Vi så også på Demensdagene et eksempel på, at selv svært demente kan deltage i aktiviteter, der er tilrettelagt for dem. Så der er forskellige muligheder, som kan tages i brug, både i hjemmet og i vore plejeboliger for at give demente en bedre tilværelse. Der ventes også et gennembrud i forskningen. Skal man finde effektive midler til behandling, er det vigtigt at komme til bunds i hvilke mekanismer i hjernen, der ligger til grund for sygdommen. Vi ved allerede meget om det, men trods dette, forstår vi endnu ikke mekanismerne bag sygdommens udvikling fuldt ud. Der gøres mange forsøg på at finde den rette medicin. Sådanne forsøg nødvendiggør afprøvning i praksis og involverer således mennesker med demens og deres pårørende. At det kan være forbundet med store omkostninger, kan man også læse om. At være med i medicinforsøg, hvor man synes medicinen virker, vækker håb for fremtiden. Når forsøget så Anne Arndal, landsformand stoppes på grund af utilsigtede virkninger ja så falder verden naturligvis sammen. Desværre kan der ikke nu og her sættes noget andet i stedet. Demenssygdommene koster regioner og kommuner lige så mange penge som kræft- og hjertesygdomme til sammen. Så det vil derfor give god samfundsøkonomisk mening at intensivere forskningen i demenssygdommenes opståen, og i effektiv behandling. Men de begrænsede midler, der er til rådighed, er ikke nemme at få fat i til netop dette. Alzheimer-Forskningsfonden støtter forskningen, men dens økonomiske midler rækker ikke langt, så den har brug for at vokse sig større. For at sætte fokus på forskning, og på behovet for flere midler til forskningen, markerer vi i år den Internationale Alzheimerdag den 21. september 2009 med et internationalt forskningssymposium. Se mere om dette på bagsiden af bladet. Anne Arndal Landsformand, Alzheimerforeningen

4 Fremtidens behandlinger til Alzheimers sygdom» Den første medicin til behandling af Alzheimers sygdom blev godkendt i Medicin der i dag er godkendt, behandler symptomerne og ikke selve sygdomsprocessen i hjernen. Der er derfor et stort ønske om ny medicin, der kan behandle sygdomsprocessen og stoppe eller måske helbrede Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme. Af overlæge Peter Johannsen, Hukommelsesklinikken, Nationalt Videnscenter for Demens. Rigshospitalet. Fotos: Nationalt Videnscenter for Demens Da Alzheimers sygdom er den hyppigste demenssygdom, er det meste forskning i ny medicin koncentreret her. Man forsøger i dag at udvikle medicin, der kan påvirke hjerneforandringerne ved Alzheimers sygdom, nemlig plaques og tangles. Plaques består af proteinet amyloid, og tangles består af proteinet Tau. Håbet er, at hvis man kan fjerne hjerneforandringerne, kan sygdommen måske stoppes, og nervecellerne måske komme sig. For alle disse typer medicin gælder, at der i dag ikke er bevis for, at de virker. Det er først ved at blive undersøgt om medicinen virker, og om der kan være uacceptable bivirkninger. I det følgende er omtalt eksempler på nogle af de medicintyper, som er ved at blive afprøvet i forsøg på mennesker. Medicin, der måske kan behandle plaques/amyloid Medicin, der nedsætter produktionen af amyloid Ved at bremse et af de enzymer, der er med til at producere amyloid, håber man at kunne bremse sygdommen. Den type medicin, der er længst fremme her, er såkaldte gamma-sekretasehæmmere. Et af disse præparater bliver aktuelt testet i et meget stort Aktuelt er udviklingen længst fremme med medicin, der måske kan påvirke amyloid. Der er også spæde forsøg med medicin, der måske kan stimulere de nerveceller, der lider som følge af Alzheimers sygdom.

5 der så små begyndt forsøg, der skal afgøre om forskellige typer af medicin mod Tau i første omgang er sikre. Herefter afventes om medicinen skal testes på mange patienter for at se, om der er den ønskede effekt. Ingen af disse behandlinger afprøves aktuelt i Danmark. Hvis der findes en behandling mod Tau vil det muligvis kunne have betydning for andre demenssygdomme, da Tau også spiller en rolle i udviklingen af en række mere sjældne demenssygdomme, herunder visse typer pandelapsdemens (frontotemporal demens). forsøg i mere end 25 lande. Der kommer til at gå et par år, inden resultatet af forsøget kendes. Vaccinebehandling til fjernelse af amyloid Princippet i vaccinebehandling af Alzheimers sygdom er at aktivere immunforsvaret til at fjerne amyloid fra hjernen. Håbet er, at hvis amyloid fjernes fra hjernen, har nervecellerne mulighed for at komme sig. De vacciner, der i dag er ved at blive afprøvet, kan fjerne amyloid fra hjernen i mus, men det vides endnu ikke om de virker i mennesker. Vaccinationsbehandlingen er således ikke for at forebygge Alzheimers sygdom, men er en behandling af selve sygdommen. Vaccinebehandling forventes ikke at virke ved demenssygdomme, hvor der ikke er amyloid i hjernen. Deltagelse i medicinafprøvning Hvilke typer medicin, der afprøves i Danmark, og på hvilke hospitaler, ændrer sig løbende. Der har bl.a. været afprøvning af ny medicin på Rigshospitalet, Århus Sygehus, Nørrebrogade (det tidl. Kommunehospitalet) og Odense Universitets Hospital. Sikkerhedskravene ved forsøgsbehandling er ofte omfattende, så mange patienter, der også fejler andre sygdomme eller får anden medicin, vil ofte ikke kunne få lov til at deltage i forsøg med ny medicin. De patienter, der i dag kan tilbydes at deltage i forsøgene, skal have Alzheimers sygdom i let til moderat grad, og skal have en nær pårørende, der kan følge med til kontrolbesøgene. Undersøgelserne er ofte krævende både for patienten og den pårørende - med ganske mange kontrolbesøg. Det er derfor normalt nødvendigt, at man bor i nærheden af det hospital, der fortager afprøvningen. Hvis man har et ønske om at deltage i forsøg med ny medicin, anbefales det først at kontakte den læge, der står for ens opfølgning. Der laves aktuelt forsøg med to forskellige slags vacciner. Den ene type kaldes passiv vaccination, fordi man tilfører kroppen antistoffer rettet mod amyloid. Den anden type kaldes aktiv vaccination, hvor man anvender en proteinstump af amyloid, der så forventes at aktivere immunforsvaret til selv at danne antistoffer mod amyloid. Udviklingen af vaccinebehandling er stadig på et tidligt stade, og i bedste fald vil der gå 5 til 10 år før behandlingen kan blive alment tilgængelig såfremt den altså virker. Medicin, der måske kan behandle tangles/tau Det har vist sig mere komplekst at udvikle medicin, der måske kan hæmme Tau protein. I løbet af det sidste år er»

6 Alzheimers sygdom - alternativ behandling Findes der alternativer til den medicinske behandling af Alzheimers sygdom? Mange har læst i medierne om den fantastiske virkning af vitaminer, kosttilskud eller andre alternativer, men hvad ved vi om virkningen af den alternative behandling?» Af Steen Hasselbalch, overlæge, dr. med. speciallæge i neurologi Befolkningsundersøgelser kan antyde en sammenhæng mellem f.eks. et kosttilskud og demensudvikling, men der skal kontrollerede studier til at bevise sammenhængen. Desværre er det næsten altid befolkningsundersøgelserne, der blæses op i medierne. Ginkgo Biloba Anitoxidanten Ginkgo Biloba er et af verdens mest solgte naturlægemidler. Det har været anvendt i årtier til at forebygge hukommelsesbesvær hos raske personer. Ved Alzheimers sygdom optræder der betændelse med frigivelse af giftige oxidanter i hjernen. Derfor har Ginkgo Biloba været afprøvet i mange mindre kontrollerede studier af personer med Alzheimers sygdom, for at se om man kan bremse demensudviklingen, uden at der har været vist nogen overbevisende effekt. Man kan hævde, at den manglende effekt kan skyldes, at studierne har været små og af dårlig kvalitet. Samler man de bedste studier i en statistisk bearbejdning (såkaldt meta-analyse) har over demente deltaget i sådanne studier, uden at man samlet har kunnet vise en effekt af Ginkgo Biloba på forværringen af demenssymptomerne. I 2008 viste et stort kontrolleret studie fra USA at Ginkgo Biloba ikke kunne forebygge demens: Over ældre personer blev fulgt i gennemsnit 6 år, hvor halvdelen fik snydemedicin (placebo) og halvdelen fik 240 mg Ginkgo Biloba dagligt. Der var ingen forskel på antallet af personer, der udviklede demens i løbet af de 6 år i de 2 grupper. Måske skal man indtage medicinen tidligere og i længere tid, før man kan se en forskel, men effekten kan ikke være særlig stor, hvis den ikke kan påvises i et studie af over mennesker i 6 år!

7 Fiskeolie Fiskeolie har et højt indhold af omega-3 fedtsyrer og flere studier har vist, at fiskeolie kan nedsætte indholdet af farligt fedt og kolesterol i blodet og dermed forebygge åreforkalkning. Omega-3 fedtsyrer er også vigtige bestanddele af nerveceller, de har betydning for hjernens udvikling og synes at have beskyttende effekt på nerveceller. Flere befolkningsundersøgelser af raske ældre har vist en sammenhæng mellem lavt indtag af omega-3 i kosten og tab af intellektuelle funktioner med alderen, mens effekten af omega-3 i kosten på udvikling af Alzheimers sygdom er mere tvivlsom. Få og små kontrollerede studier har heller ikke vist effekt af at give omega- 3 tilskud for at forhindre udviklingen af Alzheimers sygdom eller forhindre forværring af symptomer ved Alzheimers sygdom. Vitaminer Mange ældre får ikke tilstrækkeligt af flere vitaminer som folater, B12-vitamin, B6-vitamin, E-vitamin og C-vitamin. B-vitamingruppen er vigtig for hjernens normale funktion, bla. fordi mangel på disse vitaminer øger stoffet homocystein i blodet, som igen øger risikoen for hjerte- og karsygdomme, apopleksi, og Alzheimers sygdom. Folinsyre, B12- og B6-tilskud normaliserer homocystein niveauet i blodet, men de få kontrollerede studier, der er lavet, viser ingen effekt på risikoen for udvikling af Alzheimers sygdom eller på forværring af symptomerne ved Alzheimers sygdom. C-vitamin og E-vitamin er ligesom Ginkgo Biloba antioxidanter. I befolkningsundersøgelser er vist, at personer som tager C- og E-vitamin tilskud, har mindre risiko for at udvikle Alzheimers sygdom. Et enkelt kontrolleret studie har vist, at tilskud af E-vitamin muligvis udskyder forværringen af Alzheimers sygdom, men resultaterne var ikke overbevisende. Senest har der været meget fokus på D-vitamin, som enten dannes gennem sollys på huden eller tilføres med kosten. D-vitamin kan have beskyttende virkning på nerveceller i hjernen og både befolkningsundersøgelser og studier af personer med Alzheimers sygdom har vist en sammenhæng mellem intellektuel funktion og D-vitamin niveau i blodet. Vi ved dog endnu ikke, om D-vitamin tilskud kan udskyde udviklingen af Alzheimers sygdom eller hindre forværring af symptomer hos personer, som allerede har Alzheimers sygdom, simpelthen fordi der ikke er lavet kontrollerede studier endnu. Alternativ behandling eller ej...? Antioxidanterne Co-enzym Q10 og flavonoider (i frugt og grøntsager), fedtstoffet lecithin (indeholder forstadier til acetylkolin, som er nedsat ved Alzheimers sygdom), huperzine A (kinesisk lægemiddel, der virker på samme måde, som den medicin vi giver i dag til Alzheimers sygdom)... Listen er lang og nye mirakelkure kommer hele tiden til. Fælles for dem alle er, at ingen af dem endnu er afprøvet under de strenge kontrollerede omstændigheder, som vi kræver af lægemidler. De fleste af disse midler er dog relativt ugiftige og kan tages sammen med den godkendte demensmedicin. Jeg fraråder derfor normalt ikke, at man fortsætter alternativ behandling, hvis man vil ofre de penge, det koster og hvis man tror på virkningen. Omvendt vil jeg meget hellere anbefale frisk luft, motion, aktivering, social kontakt og god omsorg. Det kan godt være, at evidensen for dette er ligeså sparsom, men alle, der beskæftiger sig med demens, er enige om, at det virker langt bedre end nogen medicin, alternativ eller ej.

8 Kortvarigt håb om bedring» For to år siden deltog Birgers kone Annette i et forsøg med en slags vaccine imod Alzheimers. De oplevede en kortvarig forbedring, men der er indtil videre ikke mulighed for, at de kan forsætte i forsøget. Det kan være svært at sidde tilbage som pårørende og føle at en forbedring muligvis er inden for rækkevidde. Af Rikke Ravn Det var da Annette faldt to gange på sin cykel på vej til arbejde, at det for alvor gik op for hendes mand, at noget var helt galt. Det var tilbage i år Det var ikke første gang, det gik galt i trafikken, og hendes kollegaer i udlandet havde også diskret henvendt sig et års tid før, fordi de undrede sig over at hendes engelske begyndte at blive mangelfuldt. Som uddannet tresproglig korrespondent med ansvaret for at godkende adoptioner fra Indien, Nepal og Vietnam, var hun vant til at rejse meget, arbejde hårdt og ikke rigtigt holde fri. På baggrund af henvendelsen fra kollegaerne gik Birger og Annette til den praktiserende læge, hvor Annette fik lavet en demenstest. I første omgang afslørede den ingenting, udover at det kneb en smule med korttidshukommelsen. De gik derfra med beskeden om at hun ikke fejlede noget. Jeg troede jo nok det var stress. Hun arbejdede meget, folk kunne altid ringe til hende, og hun var ikke så god til at holde fri, så derfor lagde man måske heller ikke så meget betydning i, at det kneb lidt med korttidshukommelsen, fortæller Birger om sin kone, der dengang var 55 år. Det begyndte dog efterhånden også at knibe med motorikken, og efter cykeluheldene var der ingen vej uden om at blive ordentligt undersøgt. Efter et langt udredningsforløb fik hun stillet diagnosen Alzheimers. Det var jo som at få en dødsdom. Lægen var meget professionel og korrekt, men vi var jo helt slået ud, da vi kom ned på gaden efter at have fået sådan en besked. Vi var begyndt at komme i Demenscafeen i Århus, så vi var ikke helt uden netværk, hvilket var rigtigt godt, da vi ikke fik noget at Forsøget var et lodtrækningsforsøg, hvor nogle af patienterne fik en indsprøjtning med det stof man ønskede at teste. Andre fik placebo det vil sige en indsprøjtning med et neutralt stof. Det er stadig for tidligt i udviklingen af vaccinebehandling til, at der er beviser for, at vaccinen virker. Kilde: Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet.

9 vide om, hvor man kunne gå hen og få hjælp og støtte. Men det var en helt forfærdelig dag. Som at vinde i lotto Det var Birgers nabo, der kom forbi med en udgave af Jyllands-Posten, hvori forsøget med en vaccine mod Alzheimers var blevet nævnt. De skrev med det samme til Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet for at få lov at være med, og et afbud fra udlandet gjorde, at der var plads til yderligere to danske deltagere, og en af dem blev Annette. Det var i starten af år 2008, og virkningen indtræder ifølge Birger forholdsvist hurtigt. Vi følte det nærmest som at vinde i lotto, at komme med i det forsøg. Jeg kunne mærke, at hun blev mere klar, og der begyndte at blive længere imellem, at hun gentog sig selv. Den mest markante forskel var nok, at hun fik mere gejst og tog meget mere initiativ til forskellige ting, fortæller Birger. Men forsøget stopper, og Birger kan meget tydeligt mærke, at Annette er blevet dårligere. Inden for det sidste års tid er det begyndt at gå meget ned af bakke. Vi har tidligere gået meget i teatret, men det får hun ikke rigtigt noget ud af mere. Når hun skal forklare noget nu, så er det måske også kun en lille smule af det man forstår, og andre gange er det helt sort snak, siger han, og fortæller også, at det er begyndt at knibe med at gøre dagligdagsting såsom at vaske ordentligt op. Birger og en række andre patienter har henvendt sig til medicinalvirksomheden Roche, som stod bag forsøget for at få lov at få testvaccinen igen. Men det er der ikke mulighed for, og forsøget er lige nu stoppet. Når nu man har kunnet se en forbedring, og vi ikke har oplevet nogen bivirkninger, så er det meget svært at forstå hvorfor man ikke skal kunne få den igen. NY GPS ALARM TIL MARKEDETS BEDSTE PRIS NU MED MANGE FLERE MULIGHEDER PRIS INKL. MOMS 2.490,- ABONNEMENT KUN KR. 75,- PR. MD. Alarm hvis bæreren af enheden forlader et geografi sk område Visning af position på internet (nøjagtighed: 1 meter) Hurtig opkald til tre forvalgte numre SOS alarmknap m. automatisk opkald og telefonisk kontakt til alarmcentral Utrolig flexibel og brugervenlig tryghedsalarm til næsten alle stadier af demens Børge Moos, Plejehjemsleder ved Rise Plejehjem, Åbenrå Tripple Track A/S Tlf

10 Giv ikke op Hvis du bare sætter dig ned i en stol og gør ingenting, er du færdig» af Nis Peter Nissen - Hvis jeg skulle sidde stille, ville jeg blive idiot, konstaterer Steen Wandahl-Bundesen stille og roligt som en slags opsummering af vores samtale om livet med Alzheimers sygdom. Og siddet stille har Steen Wandahl-Bundesen ikke. Hverken før eller efter at han for to år siden i en alder af kun 52 fik konstateret Alzheimers sygdom. 10 I starten troede han, at det var stress. Som oberstløjtnant var han udstationeret som chef for en efterretningsenhed ved NATOs hovedkvarter i Belgien. Et vigtigt job med stort ansvar og endnu større arbejdspres, der en dag voksede ham over hovedet. - Det blev simpelthen for meget med alle de opgaver, fortæller Steen Wandahl-Bundesen men jeg opdagede først, at der var noget helt galt, da jeg kom til at videresende et brev med strengt fortrolige oplysninger uden at stemple det som klassificeret. En forglemmelse, der måske for udenforstående kan synes af mindre betydning, men som for en efterretningsofficer kan være fatal. Han blev derfor sygemeldt og sendt hjem på orlov med stress. Steen Wandahl-Bundesen klædt på til nytårskur hos dronningen (Foto: Poul Anker, PF). Men det var ikke kun stress, der var grunden til forglemmelsen. I 2007 fik han stillet diagnosen Alzheimers Sygdom, og mange måneders bekymring og frustration blev afløst af udsigterne til et liv med permanent forglemmelse. - Det var forfærdeligt. Det var som at få et slag i ansigtet, husker Steen Wandahl-Bundesen Mit hoved var fyldt med kaotiske tanker, og jeg havde svært ved at finde min egen balance. Men jeg sagde hele tiden til mig selv: Jeg giver ikke op heller ikke selvom, der er nedture. Hvis du bare sætter dig ned i en stol og gør ingenting, er du færdig Som gammel jægersoldat lå det heller ikke til Steen Wandahl-Bundesen at give op. Hård fysisk træning har derfor været en del af hverdagen med demens. Tre gange om ugen, halvanden til to timer hver gang, træner han i det lokale fitnesscenter. En personlig instruktør har lagt et individuelt træningsprogram med styrketræning, vægtløftning og løb på løbebåndet, der får pulsen op og sveden frem på panden. Dertil kommer træningen derhjemme, hvor Steen Wandahl-Bundesen har indrettet sit eget private fitnesscenter med motionscykel og træningsmaskiner. Og så er der selv-

11 Steen Wandahl-Bundesen forlader snart det danske forår og flytter til Kuwait, hvor hustruen Thelma arbejder. Foto: Nis Peter Nissen. følgelig den daglige tur med hunden, haven, der skal passes, og dagens mange andre gøremål, som Steen Wandahl-Bundesen stadig selv klarer med lidt hjælp fra gode naboer og en kommunal hjemmehjælper et par timer om ugen. de kan høre det på min stemme. Den får en anden og gladere klang, når jeg har trænet. Steen Wandahl-Bundesen lægger dog ikke skjul på, at han har en alvorlig sygdom. Hjemmet i Bramming vidner om, at her bor en person med Alzheimers sygdom. Når man træder ind i bryggerset ligger en stor opslået kalender med dagens og ugens aftaler tydeligt skrevet ned. På døre, skabslåger og ved kontakter er klistret huskesedler og instruktioner. Små praktiske foranstaltninger, der hjælper med at huske vigtige ting i hverdagen. Han har også oplevet at blive væk og ikke kunne finde vej. En pinlig oplevelse for en tidligere efterretningsofficer, der altid er gået foran og vist vej. Selvom det er pinligt at blive væk, har jeg ingen problemer med at spørge om hjælp. For jeg er ikke flov - jeg har Alzheimers sygdom, hvilket bl.a. betyder, at jeg har brug for hjælp og at det nu er andre i familien, der må tage over. Det hænder også at Steen Wandahl- Bundesen går i stå midt i en sætning. Ordene bliver væk og er ikke lige til at finde frem igen. Men det er en del af livet med demens, og selvom det tydeligt irriterer Steen Wandahl-Bundesen, er det en vigtig detalje, der skal med i billedet. - For der skal være information i stakkevis til at oplyse og forklare, hvordan demens påvirker mennesker, der rammes af en demenssygdom, mener Steen Wandahl-Bundesen. Derfor står han også gerne frem og beretter om sit liv med Alzheimers sygdom. For han har stadig meget at fortælle - også selvom ordene af og til bliver væk. Ideen med den hårde træning begyndte i Kuwait, hvor Steen Wandahl-Bundesens kone Thelma er udstationeret. Her styrketrænede Steen sammen med en god egyptisk ven op til to timer hver formiddag. - Jeg kunne simpelthen mærke, at jeg fik det væsentlig bedre af den hårde fysiske træning, fortæller Steen Wandahl-Bundesen. Hjernen blev klarere, og der kom mere ro og balance i hverdagen. Lundbeck er en dansk virksomhed med missionen at forbedre livskvaliteten for mennesker, som lider af psykiske og neurologiske lidelser Den hårde fysiske træning hjælper også til at holde de triste tanker lidt i skak. For selvom sygdommen ikke er blevet værre det sidste års tid, kan man godt blive deprimeret, ensom og ked af det. Men motionen distraherer mig i en positiv forstand, forklarer han. - Den får mig til at tænke på andre ting. Mine venner siger også, at Lundbeck Pharma A/S Dalbergstrøget Taastrup Telefon Telefax Prinfokoege.dk

12 Demenslinien Tlf Spørgsmål til Demenslinien Af Else Hansen 12» Demenslinien får mange opkald fra hele landet, og mange giver udtryk for tilfredshed med muligheden for at få vendt tankerne med en fagperson og at kunne søge råd og vejledning her. Der er dog også en del, som fortæller, at det krævede lidt tilløb, før de fik ringet. Der kan være mange grunde til, at det ikke bare er noget, man gør. De fleste mennesker har nok svært ved at erkende, at de har behov for støtte og hjælp. At sætte ord på et problem er dog ofte det første skridt til at få det løst. Jeg vil gerne opfordre flere til at benytte sig af muligheden for en anonym samtale, hvor der ved behov gives råd og vejledning. Intet er for stort eller for småt! Spørgsmålene nedenfor er fiktive af hensyn til spørgernes anonymitet, men de bygger på spørgsmål til Demenslinien. 1) Min mor har netop fået stillet diagnosen Alzheimers sygdom, hvad kan jeg selv gøre for at mindske risikoen for at få sygdommen? Det, man har kendskab til og som forskellige undersøgelser har vist er, at en sund livsstil kan være med til at mindske risikoen eller forsinke udviklingen af hukommelsesbesvær. Det vil sige sund kost (ex. mid- delhavskost), motion, det at undgå overvægt, undgå rygning, holde sig selv i gang også mentalt, leve et socialt liv, passe på sig selv ved bl.a. at holde øje med blodtryk og kolesteroltal, og undgå slag mod hovedet ved at benytte cykelhjelm. Desuden har nogle undersøgelser vist, at et moderat indtag af mørk chokolade, kaffe og alkohol kan have en beskyttende effekt. Derudover bør nævnes, at forskere på demensområdet er optimistiske i forhold til at finde en kur mod Alzheimers sygdom inden for de næste 10 til 15 år. 2) Min mor, som har fået konstateret Alzheimers sygdom for 2 år siden, taber sig. Hvad kan jeg gøre for, at hun sikres den rette ernæring, og hvilke tilskud har hun behov for? Det, som ofte er problemet, når en person med Alzheimers sygdom begynder at tabe sig er, at vedkommende glemmer at spise eller ikke længere kan overskue at få lavet mad. Det er derfor ikke altid nok at sørge for, at køleskabet er fyldt eller bestille madservice. Det kan være nødvendigt med besøg fra hjemmeplejen ved måltiderne for at sikre, at maden bliver serveret og spist. Else Hansen, Alzheimerforeningen Hos ældre, og især hos ældre med en demenssygdom, er problemet oftere undervægt snarere end overvægt. Derfor er det nødvendigt at tilbyde ernæringsberiget eller kalorierig kost for at sikre tilstrækkeligt kalorieindtag. I nogle tilfælde kan der være tale om proteinmangel, og mod det findes en række gode proteindrikke på markedet. De kan købes på apoteket, og ofte vil det være muligt at få tilskud via den praktiserende læge. Flere kommuner har fokus på kostens betydning og har uddannede ernæringseksperter i hjemmeplejen. Ved kontakt til hjemmeplejen kan man afklare muligheden og evt. få et besøg af en sådan ekspert i hjemmet, og dermed få lagt en god ernæringsplan. Vedrørende kosttilskud: Det er ikke nødvendigt med kosttilskud, hvis man ellers får en varieret kost. Er det ikke tilfældet, er det en god idé med en multivitamintablet dagligt. Hvis man ikke kommer nok ud i sollyset og heller ikke spiser fed fisk, er der en risiko for at mangle D-vitamin, som er et vigtigt vitamin for mange processer i kroppen, blandt andet for optagelse af kalk i knoglerne. Symptomerne ved D-vitamin mangel kan være almen træthed og diffuse muskelsmerter. Her kan et tilskud af D-vitamin evt. i form af fiskeoliekapsler være en god idé. Den praktiserende læge kan, hvis man er i tvivl, undersøge D-vitamin indholdet i blodet ved en blodprøve.

13 3) Mange firmaer tilbyder i annoncer forskellig, alternativ medicin med angiveligt gavnlig effekt på hukommelsesproblemer. Det er en jungle at finde rundt i. Hvad kan det anbefales at tage, når man har fået stillet diagnosen Alzheimers sygdom? Der er endnu ikke fremkommet undersøgelser, som beviser, at alternativ medicin kan have gavnlig effekt på demenssygdomme. Man skal derimod være opmærksom på, at også alternativ medicin kan have bivirkninger eller kan påvirke anden vigtig medicin (interaktion). For ikke at risikere dette bør man altid tale med sin praktiserende læge, før man starter med at tage alternativ medicin. 4) Min mor, som har fået konstateret Alzheimers sygdom for ca. 6 måneder siden, sidder det meste af dagen i sin lænestol foran fjernsynet og bliver mere og mere passiv. Jeg mener ikke, at det kan være gavnligt for hende, hvad kan jeg gøre? Nej, det er ikke gavnligt for hende, så det vil bestemt være godt for hende at blive aktiveret. Allerførst er det dog vigtigt at finde ud af, hvorfor din mor vælger at sidde foran fjernsynet. Er der tegn på, at hun kan være deprimeret? Hvis dette er tilfældet er det vigtigt, at hun bliver vurderet og evt. sat i antidepressiv behandling af en læge. Er det fordi hun mangler initiativ og ikke kan overskue andet? - Eller er det fordi, hun er bange for ellers at komme ud i situationer, som kan forekomme pinlige for hende? En demenskoordinator kan være med til at afdække problemet og kan samtidig være med til at finde et tilbud, der passer til din mor. Når du har andre familiemedlemmer eller venner på besøg, vil det være en god idé at tænke en eller flere aktiviteter ind i besøget, så som at gå en tur, ordne have, lave mad eller andet, som din mor vil nyde at gøre sammen med jer. På den måde kan I være med til at holde din mor i gang, samtidig med at I får et indholdsrigt samvær - forhåbentlig til glæde for både din mor og alle I andre omkring hende. 13

14 Herhjemme har vi døbt det bims Erik og Anne Fogde måtte igennem et helt år med en forkert epilepsi diagnose og medicin. Først da de selv forlanger en second opinion, viser det sig, at Eriks svimmelhed og vrøvlen skyldes en Lewy Body demens. Nu vil de gerne i kontakt med andre med samme sygdom.» Tekst og fotos: Christina Kabel Det er sommeren 2007, og Anne Fogde har lige ringet efter vagtlægen. Hendes 63-årige mand Erik piller nemlig pludseligt ved alt og siger Goddag mand økseskaft. Vagtlægen indlægger ham akut, og Erik selv husker kun lidt fra ambulanceturen og de næste 14 dage på sygehuset i Silkeborg. - Du kan vist kun mindes, at du fór vild i kælderen under sygehuset og ikke kunne finde tilbage til stuen, mener Anne. Erik nikker. - Det var ikke rart, siger han. Erik kommer igennem forskellige undersøgelser, inden en neurolog stiller diagnosen højst sandsynligt epilepsi. Til kontrollen i Århus kort tid efter bestiller en ny læge flere undersøgelser, blandt andet en undersøgelse for demens. - Men den bliver så aflyst af en tredje læge. Erik havde nemlig mistet evnen til både at læse og regne, da han var syg han kunne simpelthen ikke genkende bogstaverne. Men jeg lånte en masse skolebøger til 2. klasses elever, og hen over sommeren lykkedes det ham at lære begge dele igen, forklarer Anne. Det næste år går de til regelmæssig kontrol, mens der bliver skruet op for epilepsimedicinen, hver gang Erik har det dårligt. Til sidst forlanger Anne en second opinion. Der er bare 100 meter fra Anne og Eriks hus til de store smukke skove omkring Silkeborg, så her går de mange ture. Erik er nemlig blevet meget dårligere, og har perioder på minutter, hvor han er totalt bims. - Det har vi døbt det herhjemme. Nu hedder det aldrig andet end bims, forklarer Anne. Endelig en rigtig diagnose Parret vælger, at det er Rigshospitalets neurologiske afdeling, som skal komme med en 2. opinion. - Det tog dem bare tre timer med forskellige undersøgelser at stille diagnosen Lewy Body demens. Endeligt at få sat navn på hvad det var, og hvordan vi kunne forholde os til det, var en fantastisk lettelse, husker Anne. Allerede samme dag starter Erik med medicinen Exolon. - Tiden før og efter medicinen kan slet ikke sammenlignes. Jeg tror ikke, jeg kunne klare det uden, mener Erik. 14 Om vinteren går Anne og Erik til styrketræning, men om sommeren er det den store have, der giver motion. Vi er altid herude, fortæller Anne.

15 Kontakt til andre med Lewy Body demens Hvis du/i som Anne og Erik ønsker kontakt med andre med Lewy Body demens, er vi interesseret i at høre fra dig. Med venlig hilsen Alzheimerforeningen post@alzheimer.dk Tlf.: Hvor meget medicinen betyder, opdager familien, hver gang Erik bliver syg. Så virker den nemlig ikke. - Selv en ganske almindelig forkølelse kan gøre det. Så kravler Erik rundt på alle fire, og vi kan ikke forstå, hvad han siger, forklarer Anne. Frustration over den lange periode med fejldiagnose og fejlmedicinering fik Anne til at sende et brev til Regionrådets formand, og han har sørget for advokathjælp til at udfylde papirerne til Patientklagenævnet. - Det er et helt års livskvalitet, der er gået tabt, forklarer Anne, som nu venter på, at klagen bliver behandlet. Parret vil også rigtigt gerne i kontakt med andre patienter med Lewy Body demens og deres pårørende. De har nemlig aldrig mødt andre. - Der er kun fem med Lewy Body demens i hele den nye Silkeborg storkommune, og vi ved ikke engang, hvem de er, forklarer Anne. Afslørende morgenlyde Lige siden Erik blev syg, har det været fast rutine, at han står først op om morgenen og laver morgenmad. - Så kan jeg ligge inde i sengen og høre på lydene, hvordan det går. Om der kommer bønner på kaffemaskinen og sådan noget, forklarer Anne. - Det kan godt hænde, at det smutter med bønnerne, selv om det ikke er tit, fortæller Erik. - Men vi kan jo alle sammen komme til at glemme at hælde vand på kanden. Det er vigtigt ikke at gøre alt til noget sygeligt, mener Anne. I dag er hun førtidspensionist på grund af en dårlig arm, men tidligere var hun sygehjælper og passede mange demente. Det har været en stor fordel for parret. - Hvis du laver et eller andet, så hidser jeg mig ikke op, fordi sådan er det bare, forklarer hun. - Det er en god ting, indskyder Erik. Lægerne har fortalt, at Erik på et tidspunkt vil få Parkinssons lignende symptomer, blandt andet trippende gang, stive bevægelser og rystelser, og de har allerede fjernet alle måtterne i huset. - Vi har også været ude at se på et dagcenter, men vi er ikke så gamle, at vi er til en stue med blomstret tapet og billeder af hestetrukne køretøjer, siger Anne, som selv er 64 år. - Jeg har ikke lyst til at komme i et ældrecenter og skulle lære nye mennesker at kende. Og de demente dér var meget længere fremme i sygdomsforløbet, end jeg er, supplerer Erik. I stedet tegner og læser han meget. En gang om ugen går parret til svømning i et varmtvandbassin og hele vinteren har de gået til styrketræning to gange om ugen på et plejehjem. Men selv om hverdagen udadtil ser meget normal ud, er der stor forskel, på tiden før Erik blev syg, og så i dag. - Vi er slet ikke så udadvendte, som vi var før. Der skal helst ikke være for mange mennesker og for meget uro. Vi har nogle gode gamle venner, som vi stadigt har kontakt med. Erik har en legekammerat fra dengang han var tre år, og ham og hans kone ser vi mindst to gange om måneden. Men de store fester dem med mange mennesker, takker vi nej til nu, forklarer Anne. Erik har altid tegnet meget, og endda fået præmier på udstillinger. Og det har Lewy Body demensen heldigvis ikke sat en stopper for. 15

16 Kort nyt Odd Fellow Ordenens Rebekkafond donerer kroner til lokalforening Nordjylland Overrækkelsen fandt sted søndag d. 26. april 2009 i Odd Fellow Palæet i Aalborg Det var en meget højtidelig, flot og stilfuld ceremoni med deltagere fra hele landet. Selve overrækkelsen af donationerne foregik i logerummet, suppleret med storskærm i salen ved siden af. Det er med stor glæde og taknemmelighed, at vi modtager kr ,- fra Rebekkafonden. Ved den efterfølgende reception, kunne vi mærke stor interesse for foreningens arbejde, og samtidig også lyst til at fortælle os om egne erfaringer, fortæller Gunver Folmand. Beløbet skal anvendes til kursus- og aflastningsophold, som kan være en hjælp og støtte til demensramte og deres pårørende. Kursus forlænget weekendophold i Nordjylland Lokalforeningen i Nordjylland tilbyder et kursus-/ferieophold med 3 overnatninger. Det finder sted fra torsdag d. 3. september 2009 kl til søndag d. 6. september 2009 kl Velkommen! Ny medarbejder på sekretariatet Journalist Rikke Ravn er startet som kommunikationsmedarbejder og skal arbejde med hjemmeside, magasin og presse nationalt og lokalt. Rikke har tidligere været ansat på bl.a. Lejre Forsøgscenter og er selv frivillig i en forening. 16 Opholdet tilrettelægges med en blanding af foredrag, musik og naturoplevelser, samt tid til egen disposition. Lotti Larsen, kendt fra Demenslinien, medvirker alle dage og står for ét af foredragene. Der vil være mulighed for traveture ved havet, fri adgang til opvarmet swimmingpool, motionscentre, bordtennis, petanque, dart m.m. Mulighed for tilkøb af massage og zoneterapi. Deltagerne skal have en demensdiagnose stillet af en læge / speciallæge, være selvhjulpne (enten ved egen kraft eller sammen med ledsager) og stå som medlem af Alzheimerforeningen. Vi forventer at prisen for opholdet kan holdes på omkring kr ,- pr. deltager, incl. fuld forplejning, foredrag m.m. Rejseomkostninger og drikkevarer er for egen regning. Vi har plads til 20 personer. Er du interesseret? Weekendkurset er stadig under planlægning, men du kan få nærmere oplysninger ved henvendelse til Lotti Larsen på lottilarsen@hotmail.com og Gunver Folmand tlf (efter kl ). Følg med på under Lokalforening Nordjylland E-learning for alle interesserede Lær mere om demens. Se

17 Conny Flensborg byder inden for i kolonihaven I strålende solskin åbnede Alzheimerforeningen Østjylland 1. maj deres kolonihave, som er et tilbud for mennesker med en demenssygdom. Her kan man komme og nyde den friske luft, haven og hyggeligt samvær. Der er åbent mellem 9.30 og på alle hverdage. Ring og aftal hvornår du vil komme Kontaktperson: Conny Flensborg telefon: Kolonihaven ligger i Viby i Århus: Rugholmvej, Rosenstien 15. H/F Påskønnelsespris gik til TV-journalist Kay Beckmann, Danmarks Radio, fik den 25. marts overrakt Den Nordjyske Alzheimerpris for sin dokumentarudsendelse Husker du Frank. Udsendelsen omhandlede de problemer og den dagligdag, som en demensramt familie lever med. I indstillingen til prisen stod familien Ørum, som selv udviste både mod og ressourcer ved at medvirke i udsendelsen, citeret: Kay Beckmann kom ind i vores liv, da det så mest sort ud. Men med den store empati han er i besiddelse af, blev han en redningsplanke for os. En hjælp til at leve med demensen i vores familie. Den Nordjyske Alzheimerpris uddeles årligt af Lokalforening Nordjylland. 17

18 Mød den demente i nuet! 18» Det er budskabet i et nyt bogværk, som er udkommet i april måned Af Else Hansen Pårørende til en dement oplever ofte en stor frustration, når man ikke længere kan få kontakt og adgang til den dementes verden. Det er vigtigt at kommunikationen føles meningsfuld både for den pårørende og den demente, men der findes meget lidt materiale om den problemstilling. Demens: Den anden frekvens forklarer på en enkel og tilgængelig måde, hvordan man kan komme i en positiv dialog med demente, og er en vej til at forstå den dementes oplevelsesverden. Værket består af et sæt på fire udgivelser samlet praktisk og overskueligt i et bokssæt Demens. Den Anden Frekvens er et værktøj til pårørende En CD, som giver en musikalsk og digterisk oplevelse af den dementes verden. En antologi med digte og fortællinger. En fagbog, der anviser veje til, hvordan pårørende kan komme i kontakt med den demente. En DVD, som viser hvordan gode resultater kan opnås, hvis man tager udgangspunkt i den dementes verden. De fire udgivelser Det overordnede budskab i bogværket er, at det handler om at være til stede lige her og nu. Om at blive bedre til at leve med det, vi ikke forstår. Om at bevæge sig ind i et nyt land, hvor vi kommunikerer på en ny måde; på en anden frekvens. Demens: Den Anden Frekvens Flemming Schouboe, Asbjørn Nors, Jørgen Leth, Per Vers M.FL. Fænø Lighthouse Projects. info@lighthouselab.dk Tlf Pris: Samlet kassette med bog, cd, dvd og digtsamling - kr. 368,- Bog og dvd kr. 199,- Digte, fortællinger og cd kr. 188,- Når du bestiller Demens: Den Anden frekvens via Alzheimerforeningens hjemmeside www. alzheimer.dk, giver du samtidig rabatten på 69 kroner videre til Alzheimerforeningens arbejde for demente og pårørende. Budskabet er enkelt, men resultatet kan blive stort: Meningsfuldt samvær både for den demente og for den pårørende. Bogværket er specielt rettet til pårørende. Det kan læses, ses eller lyttes til i små bidder eller som en helhed. Det kan også benyttes i pårørendegrupper evt. som oplæg til en diskussion i gruppen. Erkendelsen af, at den demente ikke længere er den person, man har kendt og elsket, kan være svær. Værket kan hjælpe til at finde en ny måde at møde den demente på: Som personen er nu, og på de præmisser, der nu er givet. Selvom Demens: Den Anden Frekvens appellerer specielt til pårørende kan det også med fordel bruges som inspiration af fagpersoner.

19 Danser med demente efter et besøg, smiler hun og siger tak og hils derhjemme og hils dem alle sammen og kom godt hjem. Men hun er stadig kær og fortrolig, med et humoristisk indforstået - udtryk, som om vi har en hemmelighed sammen: Den er vist helt gal med mig, men det skal nok gå alt sammen alligevel, tror du ikke? Foto: Brian L. Jensen, Lokalavisen Frederiksberg Af Dorte Heurlin Hvem er hun, den lille gamle dame, der står og ser så venligt og forundret på det, jeg laver? Jeg er i gang med at ælte dej til et brød. Hun har selv engang lært mig, hvordan man gør, men det har hun glemt nu. Er det trist? Ja, uendelig sørgeligt, hvis man tænker på, at hun kunne have været en af de talrige vakse, fysisk velbevarede 85-årige danske kvinder, der befolker bibliotekssale, seniorhøjskoler og busser på tur med ÆldreSagen. Men nu er det altså sådan her, min mor er lige nu. Hun er forandret fra kompetent husmor og mormor til forvirret gammel dame, men også til min overraskelse - fra reserveret embedsmandsfrue til glad backfisch, når hun lægger en CD på og danser til sin ungdoms musik med Bjarne, hendes hjemmehjælper og dansekavaler. Jeg ved, at dansen snart holder op, men hvorfor græde, så længe Sven Asmussens musik spiller? Dér går hun lidt krumbøjet af sted med sin indkøbstaske på hjul i retning mod købmanden henne på hjørnet. Hun dvæler lidt ved nogle hvidkålshoveder udenfor butikken, går så ind og køber syltede asier, kaffefløde og en plade Toblerone. De samme tre varer, som hun købte i går. Hun betaler fumlende usikkert den tålmodige kassedame, og på vej ud af forretningen husker hun at tage en tilbudsavis. Damen er min mor. Hun var engang en af efterkrigstidssamfundets nøglepersoner: Den oplyste husmor og bevidste, kræsne forbruger. Hun abonnerede på Statens Husholdningsråds pjecer om emner som pletfjerning, dybfrost og den rette pleje af forskellige slags gulve. Hun var blandt Tænk s første abonnenter. Hun blev familiens respekterede indkøbschef, der traf det endelige valg, når der var blevet råd til at anskaffe et køleskab, et tv, en ny sofa. Der var én indtægt, og min mors opgave var, ved hjælp af sin kapital af praktisk og teoretisk husmorkompetence, at forvalte min fars løn bedst muligt. Nu er hendes indkøb af asier mest til besvær. Hun selv er ved at blive en fremmed person. Hendes sprog består efterhånden af tørre klicheer. Når jeg siger farvel Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, 2100 København Ø, Telefon , Fax skriv.til@novartis.com EXE-06/

20 AktivitetsKalender Du kan også følge med i lokale aktiviteter på LOKALFORENINGEN BORNHOLM FREDERIKSBERG FYN Har du brug for rådgivning eller støtte til livet med demens, eller har du lyst til at deltage i forskellige interessetilbud så kontakt Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende, Kallerupvej 58 i Odense, tlf Åbent mandag til torsdag kl Telefontid man.- torsdag. kl og tors. kl kallerupvej@post.tele.dk Centret holder ferielukket i juli - opstart igen mandag d. 3/8 Værested for demensramte og pårørende hver mandag og tirsdag kl TænkeTank for yngre demensramte Torsdage d. 6/8 kl og 3/9 kl Bowling for demensramte Mandag i ulige uger kl Tilmelding Heimer-koret øver hver mandag kl Heimer-korets deltagere er demensramte, pårørende og frivillige. Kom og syng med. Avismøder: Yngre og tidligt demensramte. Tirsdage kl Ring til Ulla Thomsen og hør nærmere tlf Kig ind på Bevæg og bevar dig I Fysisk træning og motion målrettet yngre og tidligt demensramte. Onsdage kl Afslutning 17/6 - ferie i juli. Opstart igen 12/8. Der trænes hver onsdag kl i SIKO (Samvirkende idrætsklubber i Odense) på Stadionvej 50 opgang C. Tilmelding til Ulla Thomsen Bevæg og bevar dig II Fysisk træning og motion målrettet pårørende ægtefæller til demensramte. Opstart mandag d. 10/8 Der trænes hver torsdag kl efterfølgende er der kaffe og snak i kantinen. Tilmelding til Ulla Thomsen Søndagscafe med Banko for demensramte familier Afholdes på Kallerupvej 58 i Odense Første søndag i måneden kl (Ferie i juli). Næste gang 9/8 og 6/9. Sommerfrokost m. musik d. 18/6 kl Tilmelding tirsdagen før på tlf Sommerudflugt til Hasmark Torsdag d. 13/8 kl tilmelding tlf Akvarelmaling: Ring og hør nærmere For demensramte: Efterårsholdet starter i september, mandage kl For pårørende: Opstart i september Robottens anatomi en teaterforestilling Tid: 7. september kl Sted: Teater Momentum Tilmelding nødvendig fra Følg med på Arrangement om Demens og kørekort Tid: Den 21. september Sted: Middelfart Indhold er under planlægning. Se yderligere oplysninger på under lokalforeningen Fyn. KØBENHAVN Kontakt med din lokalforening: Rådgivning og information Tlf alzcph@yahoo.dk Cafè møder: Sidste onsdag i hver måned kl dog ikke juni, juli og december Østerbrohuset Århusgade 103, 2100 København Ø Emnerne bliver lagt på Alzheimerforeningens hjemmeside dk under lokalforeninger / København Medlemmerne får tilsendt invitation til hvert møde Alle er velkomne Skovtur: Tid: Onsdag den 2. september 2009 kl Sted: Vi mødes ved Huset/Alzheimerforeningens kontor, Thit Jensens Vej 6, 2200 København N (De gamles By) kl og vi forventer at være tilbage igen ca. kl Vi kører til den hyggelige andelslandsby Nyvang ved Holbæk, hvor vi spiser en lækker middag og derefter ser os omkring i landsbyen. Kl. ca drikker vi kaffe og spiser lagkage inden vi kører tilbage. Prisen incl. entré for dette arrangement er pr. deltager kun kr. 150,00, da lokalforeningen giver et stort tilskud. Dog betaler man selv for drikkevarer. Tilmelding kan ske til Lise-Lotte Svane fra den 1. juli 2009 på telefon eller mobil Betaling skal ske senest den 21. august 2009 på foreningens konto i Eik Bank: kontonummer Turen er primært for medlemmer, men tag en pårørende eller en anden ledsager med på den skønne tur. 20

Demensenheden. Hukommelsesproblemer?

Demensenheden. Hukommelsesproblemer? Demensenheden Hukommelsesproblemer? Hukommelsesproblemer? I denne folder finder du informationer om hukommelsesproblemer og demenssygdomme. De tilbud, der findes i Greve Kommune på demensområdet er beskrevet,

Læs mere

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Når hukommelsen svigter Information om Demens Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan

Læs mere

Demensområdet Når hukommelsen svigter

Demensområdet Når hukommelsen svigter Demensområdet Når hukommelsen svigter Pjece 2018 Formål med pjecen: Allerød Kommune vil gerne udbrede information om kommunes tilbud for at give dig den bedste rådgivning, information, støtte og vejledning,

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter

Læs mere

Når hukommelsen svigter

Når hukommelsen svigter Når hukommelsen svigter Dette er Høje Taastrup Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er skrevet til borgere, der har symptomer på demens, og deres pårørende. Hvad er demens? Demens er en fælles

Læs mere

Demens. - et problem i hverdagen

Demens. - et problem i hverdagen Visitationen Furesø Kommune: Henvendelse ved behov for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, daghjem, aflastning, visiterede boliger og træning. TLF: 72 35 56 30 Hverdage 9.00-14.00, torsdag 10.00

Læs mere

Besøg modtages gerne. Gode råd til dig der besøger et menneske med demens

Besøg modtages gerne. Gode råd til dig der besøger et menneske med demens Besøg modtages gerne Gode råd til dig der besøger et menneske med demens Skal du snart besøge et menneske med demens? Regelmæssige besøg er vigtige og bliver værdsat af patienten. Denne pjece giver svar

Læs mere

FRISTEDET. Dumpen 5A, st. 8800 Viborg. Tlf. 86100806

FRISTEDET. Dumpen 5A, st. 8800 Viborg. Tlf. 86100806 HER FRISTEDET Dumpen 5A, st. 8800 Viborg Tlf. 86100806 Åbningstider: Mandag - Fredag 10.00-20.00 Tirsdag 10.00-16.00 Lørdag - Søndag og helligdage 10.00-20.00 Tirsdag Sind Ungdom 16.00-21.00 Alle dage

Læs mere

Hilsen fra redaktionen

Hilsen fra redaktionen NYHEDSBLADET - for Klingstrupvænget & Rødegårdsvej Hilsen fra redaktionen Kære beboer, Du sidder nu med årets første udgave af vores nyhedsblad; rigtig mange gange velkommen. I dette nyhedsblad skal vi

Læs mere

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune Demens - Når hukommelsen svigter Ishøj Kommune 1 Demens, den snigende sygdom - der berører alle Det er oftest en ægtefælle eller andre nære familiemedlemmer, der opdager, at deres kære er begyndt at glemme,

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse for

Læs mere

Når hukommelsen svigter!

Når hukommelsen svigter! "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Information til borgere med demens og deres pårørende Indhold Indhold... 1 Hvad er demens?... 2 Tegn på demens... 2 De tre almindeligste former for demens...

Læs mere

DEBATKORT om det gode værtskab

DEBATKORT om det gode værtskab 0 DEBATKORT om det gode værtskab 17308 Værtskab_Debatkort_PILOT.indd 1 21/03/2018 11.10 Hvad er debatkort? Debatkortene er et værktøj til at skabe dialog og refleksion. Udfordringerne på kortene er oplæg

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

Demens. Tilbud om hjælp, støtte, træning og samvær i hverdagen. Sundhed og Ældre

Demens. Tilbud om hjælp, støtte, træning og samvær i hverdagen. Sundhed og Ældre Demens Tilbud om hjælp, støtte, træning og samvær i hverdagen Sundhed og Ældre Randers kommune arbejder på, at give borgere med demens og deres pårørende, en vifte af tilbud, som kan sættes sammen efter

Læs mere

Udskyd tidlig demens

Udskyd tidlig demens Udskyd tidlig demens Hvis du vil holde den frygtede demenssygdom alzheimer fra døren, er det ikke nok med krydsord og hjernegymnastik, som mange tror. Ny forskning, der i sidste uge blev præsenteret på

Læs mere

OSTEN P ALKE F Oktober 2015 Figur 1

OSTEN P ALKE F Oktober 2015 Figur 1 FALKEPOSTEN Oktober 2015 HJÆLP OS MED AT BEVARE BUSSEN Med bussen kører vi ture ud i det blå, til havet, skoven, byen og Tivoli. En tur med bussen fremkalder glæde, følelse af frihed og vi får en fornemmelse

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Høje Taastrup 12. juni Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen

Høje Taastrup 12. juni Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Høje Taastrup 12. juni 2017 Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Ann og Jørgen: Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad. De kommer fra hjertet, som lyset i sygdommen Alzheimerforeningen deler

Læs mere

Demens Tilbud om støtte, træning og samvær

Demens Tilbud om støtte, træning og samvær Demens Tilbud om støtte, træning og samvær Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse for en gruppe sygdomme, der angriber hjernen og svækker de intellektuelle funktioner. Mennesker med demens har

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

Når hukommelsen svigter

Når hukommelsen svigter I Danmark mener man, at ca. 100.000 lever med en demenssygdom. Hvert år får 15.000 stillet diagnosen demens. I Greve Kommune er der ca. 800 borgere med en demenssygdom og tallet er stigende. Denne folder

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre? Interviews og observationer fra MOT-sammen 2018 Indhold Interview 1...1 Interview 2:...2 Interview 3:...4 Interview 4:...5 Interview 5...6 Interview 6:...8 Observationer:...9 Interview 1 Informant: Mand,

Læs mere

STEN O LKE FO april 2019 Figur 1

STEN O LKE FO april 2019 Figur 1 FOLKEOSTEN april 2019 HJÆLP OS MED AT BEVARE BUSSEN Med bussen kører vi ture ud i det blå, til havet, stranden, skoven og byen. En tur med bussen fremkalder glæde, følelse af frihed og vi får en fornemmelse

Læs mere

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag FALKEPOSTEN Juli 2015 F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag HJÆLP OS MED AT BEVARE BUSSEN Med bussen kører vi turer ud i det blå, til havet, skoven, byen og Tivoli. En tur

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Vi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere. Gode råd om livet med demens

Vi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere. Gode råd om livet med demens Vi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere Gode råd om livet med demens Hvad er demens? Demens er betegnelsen for den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009 NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009 Frivillighedsformidlingen Aagade 26, Gudumholm, 9280 Storvorde Tlf.: 98 31 69 99 E-mail: formidling@mail.tele.dk Web: www.frivillighedsformidlingen.dk

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Ældre Sagens tilbud:

Ældre Sagens tilbud: Ældre Sagens tilbud: Sundhedsområdet. Ledsagerordning Aflastningsordning Hygge-Snakke-Spiseordning Bisidderordning Socialt humanitært område. Tryghedsopkald Livsmodsgruppen Motionsven Besøgsven Skubbere

Læs mere

At være pårørende til en dement

At være pårørende til en dement At være pårørende til en dement Fortalt af Erik Hansen Erik Hansen, pårørende til en dement ægtefælle fortæller: Min kone Elly Elly, min kone gennem 55 år, fik konstateret Alzheimers Demens i 2003. Hun

Læs mere

Demens Tilbud om støtte, træning og samvær

Demens Tilbud om støtte, træning og samvær Demens Tilbud om støtte, træning og samvær Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse for en gruppe sygdomme, der angriber hjernen og svækker de intellektuelle funktioner. Mennesker med demens har

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Christiania er informeret om, at vi kommer på forskellige køretøjer, og turen er handicapvenlig.

Christiania er informeret om, at vi kommer på forskellige køretøjer, og turen er handicapvenlig. E-mail nyhedsbrev nr. 36 Guidet tur til Christiania. Lørdag den 23. august kl. 16.00 Vi mødes ved Porten/Hovedindgangen ved Prinsessegade, hvor en guide venter på os. Turen varer 1 1/2 til 2 timer. Turen

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland Hjerneskadeforeningen Vestsjælland Hjerneskadeforeningen ønsker alle vores medlemmer, familier og venner et rigtigt godt efterår. Billedet viser udsigten ud over Vejlefjords skønne have Nyhedsbrev Oktober

Læs mere

OSTEN P FALKE tober 2017 Figur 1

OSTEN P FALKE tober 2017 Figur 1 FALKEPOSTEN oktober 2017 HJÆLP OS MED AT BEVARE BUSSEN Med bussen kører vi ture ud i det blå, til havet, stranden, skoven og byen. En tur med bussen fremkalder glæde, følelse af frihed og vi får en fornemmelse

Læs mere

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Bliv ikke væk Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Hvem henvender brochuren sig til? Plejepersonale og pårørende der er involveret i plejen af den demente patient. Udarbejdet af

Læs mere

OSTEN P FALKE Jan uar 2019 Figur 1

OSTEN P FALKE Jan uar 2019 Figur 1 FALKEPOSTEN Januar 2019 HJÆLP OS MED AT BEVARE BUSSEN Med bussen kører vi ture ud i det blå, til havet, stranden, skoven og byen. En tur med bussen fremkalder glæde, følelse af frihed og vi får en fornemmelse

Læs mere

BRÆNDERIPOSTEN - MÅNEDSBLAD FOR BRÆNDERIGÅRDENS BEBOERE SAMT AKTIVITET centrets BRUGERE

BRÆNDERIPOSTEN - MÅNEDSBLAD FOR BRÆNDERIGÅRDENS BEBOERE SAMT AKTIVITET centrets BRUGERE BRÆNDERIPOSTEN - MÅNEDSBLAD FOR BRÆNDERIGÅRDENS BEBOERE SAMT AKTIVITET centrets BRUGERE Aktivitet centrets ÅBNINGSTIDER: Mandag fra 9.00-16.00 Tirsdag Fra 9.00-16.00 Onsdag fra 9.00-16.00 Torsdag fra 9.00-16.00

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Pårørende i den værdige ældrepleje

Pårørende i den værdige ældrepleje Pårørende i den værdige ældrepleje Værdighed i ældreplejen Sundhedsstyrelsen Konference 29. november 2018 Hotel Park - Middelfart Seniorkonsulent Steen Kabel Konsulentfirmaet steenkabel ska@steenkabel.dk

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Bilag til Generelle oplysninger

Bilag til Generelle oplysninger Mestring Her skal du skrive, hvordan Hvordan vil du beskrive borgeren beskriver sig selv som dig selv som person? person, og hvordan borgeren tænker om sig selv og sin Hvad er det, du gerne vil situation?

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang Februar Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang 2015 Formand Allan Larsen E-mail: smv1978@mail.dk Tlf.:3053 9635 Næstformand Lars Christiansen E-mail: info@larsvognmand.dk Tlf.:2166 6987 Kasserer Mette

Læs mere

PARKINSON EXPRESSEN PARKINSONFORENINGEN BORNHOLM Juli kvartal 2012

PARKINSON EXPRESSEN PARKINSONFORENINGEN BORNHOLM Juli kvartal 2012 PARKINSON EXPRESSEN PARKINSONFORENINGEN BORNHOLM Juli kvartal 2012 PARKINSON-EXPRESSEN juli kvartal 2012 Oplag: 150 REDAKTION: Bent Folkmann Fabrksvej 4 3700 Rønne 56 97 44 79 jbfolkmann@mail.dk Husk at

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

TILBUD TIL PÅRØRENDE OG DEMENTE

TILBUD TIL PÅRØRENDE OG DEMENTE TILBUD TIL PÅRØRENDE OG DEMENTE UDBYDER ESBJERG KOMMUNE TITEL Visiteret Dagtilbud SUNDHED & OMSORG Alle tilbuddene skal visiteres, og der foretages altid en individuel vurdering af behov. Midlertidig døgnophold

Læs mere

DEBATKORT. om det gode værtskab

DEBATKORT. om det gode værtskab 20 DEBATKORT om det gode værtskab Hvad er debatkort? Debatkortene er et værktøj til at skabe dialog og refleksion. Udfordringerne på kortene er oplæg til samtale om det gode værtskab, der giver forståelse

Læs mere

Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med.

Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med. Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med. Rettidig diagnose = rettidig indsats Lette kognitive problemer Let demens Moderat demens Svær demens Medicin Indsats

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden

Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden 01-05-2018-01-08-2018 Patientdeltagelse i procent 35% Kønsfordeling 59% 39% 30,0 22,5 15,0 Hvor mange år har du benyttet den læge, du vurderer

Læs mere

OSTEN P FALKE juli 2017 Figur 1

OSTEN P FALKE juli 2017 Figur 1 FALKEPOSTEN juli 2017 HJÆLP OS MED AT BEVARE BUSSEN Med bussen kører vi ture ud i det blå, til havet, stranden, skoven og byen. En tur med bussen fremkalder glæde, følelse af frihed og vi får en fornemmelse

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Rolstrup Tidende. Marts udgave 9. årgang.

Rolstrup Tidende. Marts udgave 9. årgang. Rolstrup Tidende Marts 2016 81. udgave 9. årgang. Gerda s hjørne Hvor er det skønt, når man kører på arbejde om morgenen, at man kan se, det så småt bliver lyst i øst. Når jeg når frem til Rolstruplund

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Når kørekortet forsvinder

Når kørekortet forsvinder Hjernesagen nr. 4 2018 19 Når kørekortet forsvinder Da vi rundede de to år efter min hjerneblødning, sagde de lige ud, at nu var det mirakler, der skulle til, hvis mit syn igen skulle blive sådan, at jeg

Læs mere

Skriv de rigtige ord under billederne. Der er flere ord under hvert billede. Nogle af ordene kan passe flere steder.

Skriv de rigtige ord under billederne. Der er flere ord under hvert billede. Nogle af ordene kan passe flere steder. Sundhedsdansk At have det godt Her kan du lære danske ord, som beskriver, hvordan du selv og andre har det. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for, at du og andre får det godt. NYE ORD Hvordan har

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

At have det godt. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk At have det godt. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Hvordan har de det?

At have det godt. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk At have det godt. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Hvordan har de det? ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk At have det godt Her kan du lære danske ord, som beskriver, hvordan du selv og andre har det. Du kan også få viden

Læs mere

Dukketeater til juleprogram.

Dukketeater til juleprogram. Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet

Læs mere

Beboerblad for. Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej. September 2013. Læs mere om det, inde i bladet på side 3

Beboerblad for. Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej. September 2013. Læs mere om det, inde i bladet på side 3 Beboerblad for Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej September 2013 Er dette Sidste udgave af Beboerbladet????? Læs mere om det, inde i bladet på side 3 Side 2 HER PÅ BAKKEN september 2013 HER

Læs mere

I Roskilde, Lejre, Greve AKTIVITETSKALENDER 2. halvår 2016

I Roskilde, Lejre, Greve AKTIVITETSKALENDER 2. halvår 2016 F Å R I Roskilde, Lejre, Greve AKTIVITETSKALENDER 2. halvår 2016 D U F O R M E G E T? S A L T Kære medlemmer i Hjernesagen Roskilde, Lejre, Greve Så er tiden inde til at starte 2. halvår, håber i alle

Læs mere

Demenstilbud. i Lemvig Kommune. Klinkby Bo- og Dagcenter Klinkbyvænget Lemvig

Demenstilbud. i Lemvig Kommune. Klinkby Bo- og Dagcenter Klinkbyvænget Lemvig Demenstilbud i Lemvig Kommune Klinkby Bo- og Dagcenter Klinkbyvænget 1 7620 Lemvig 1 Indholdsfortegnelse Symptomer Få en snak med demenskoordinatoren Hjælpemidler til borgere med demens Pårørendegruppe

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Når hukommelsen svigter

Når hukommelsen svigter Når hukommelsen svigter Demens Demens er noget vi taler om Ishøj Kommune 1 Når hukommelsen svigter Der kan være mange årsager til, at hukommelsen svigter. Efterhånden som man bliver ældre oplever mange,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere