F O A F A G O G A R B E J D E. FOAs Klageinstans. Beretning 2009

Transkript

1 F O A F A G O G A R B E J D E FOAs Klageinstans Beretning 2009

2 FOAs Klageinstans Sekretariatet: Staunings Plads København V Telefon: FOAs hjemmeside: klageinstans@foa.dk Klageinstansens dommer Marie-Louise Andreasen Sekretær Ebbe Jacobsen, direkte ebja@foa.dk Grafisk tilrettelægning af omslag: Grafoa/Joe Anderson Illustration: Bob Katzenelson

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FOAs Klageinstans beretning 2009 Beretning Afgørelser i FOAs Klageinstans FOA Kolding indklaget FOA 1 indklaget FOA Århus og FOA forbundet indklaget FOA Hjørring indklaget FOA 1/Brandfolkenes Organisation indklaget FOA forbundet og FOA Midtsjælland indklaget FOA SOSU indklaget FOA forbundet indklaget FOA forbundet og FOA Midtsjælland indklaget FOA forbundet og FOA Midtsjælland indklaget FOA forbundet og FOA Midtsjælland indklaget FOA forbundet og FOA Midtsjælland indklaget FOA forbundet og FOA Midtsjælland indklaget FOA Århus og FOA Forbundet indklaget FOA Aalborg indklaget FOA forbundet indklaget FOA 1 indklaget FOA 1 indklaget FOA Randers indklaget FOA Nordsjælland indklaget FOA A-kassen indklaget FOA forbundet indklaget FOA Nordsjælland indklaget FOA Sønderjylland indklaget 15 1

4 Statistisk oversigt over afgjorte klagesager Klagernes fordeling på kvinder og mænd.. 16 Klagernes fordeling på faggrupper. 16 Afgørelser fordelt på forbund, afdelinger, a-kasse. 17 Klagernes fordeling på forbund, afdelinger, a-kasse.. 18 Retningslinjer for FOAs Klageinstans 18 2

5 FOAs KLAGEINSTANS BERETNING 2009 Med virkning fra den 1. januar 1999 er der i FOA dengang Forbundet af Offentligt Ansatte, nu Fag og Arbejde - etableret en uvildig klageinstans med henblik på at sikre det enkelte medlems rettigheder i forhold til forbundet og arbejdsløshedskassen. Retningslinierne fra 1997 som revideret i 2003 er godkendt af forbundets hovedbestyrelse og gengivet bagerst i denne beretning. Dommere i klageinstansen har været tidligere præsident i Sø- og Handelsretten Frank Poulsen, incl., tidligere højesteretsdommer Hans Kardel, incl. og tidligere højesteretsdommer Marie-Louise Andreasen, siden 1. januar Af retningslinjerne for FOAs KLAGEINSTANS fremgår, at FOAs dommer én gang årligt udarbejder en skriftlig beretning om sit virke. Beretningen offentliggøres hvert år den 1. april. Forud for offentliggørelsen forelægges beretningen for FOAs hovedbestyrelse. Klageinstansens beretning for 2009 foreligger hermed. FOAs klageinstans har i 2009 modtaget 29 nye sager. Klageinstansen har taget stilling til 24 sager, herunder de 5 sager, der henstod uafgjort, da den sidste årsberetning blev afgivet. En sag er blevet tilbagekaldt. Der er således 9 sager under behandling ved årsskiftet En af de afgjorte sager vedrørte helt eller delvis FOAs A-kasse. Der henvises til oversigten over afgørelserne. Som i tidligere år har klageinstansen i nogle tilfælde været nødt til at rykke FOA for svar eller at foretage yderligere høring vedrørende nærmere præciserede klagepunkter. Behandlingen af klagesagerne giver klageinstansen anledning til at gentage, at det må være et krav til rimelig medlemsservice, at afdeling/a-kasse/forbund løbende orienterer medlemmet om de forhandlinger, der evt. føres med arbejdsgiveren, og afdelingerne bør sikre sig beviset for, at der er givet sådan orientering. 3

6 Hvis FOA-afdelingerne i forbindelse med en konkret rådgivning udleverer trykte vejledninger, er det vigtigt, at man forsøger at sikre, at medlemmet forstår de afsnit, der er væsentlige i hans/hendes situation. København, marts 2010 Marie-Louise Andreasen / Dorte Hansen 4

7 Afgørelser i FOAs KLAGEINSTANS i 2009 FOA 25 klager var relateret til sagsbehandlingen i FOA Forbundet og FOAs afdelinger afgørelserne var fordelt således: 9 klagere fik helt eller delvist medhold heraf fik 5 klagere erstatning/godtgørelse 15 klagere fik ikke medhold 1 klage blev tilbagekaldt I alt 25 FOAs A-kasse 1 klage var relateret til sagsbehandlingen i Arbejdsløshedskassen, Klageren fik delvist medhold I alt 1 5

8 Afgørelser truffet i FOA Kolding indklaget Klage over at FOA-afdeling ikke (rettidigt) startede sag mod arbejdsgiveren om en arbejdsskade. Et medlem klagede over, at en FOA-afdeling ikke inden kravet blev forældet - havde anlagt sag mod kommunen som arbejdsgiver for ikke at have sørget for, at der var de fornødne hjælpemidler til rådighed for hendes arbejde som sygehjælper på et plejehjem. Hun pådrog sig en arbejdsskade, som førte til erstatning for 40 % erhvervsevnetab. Hun mente, at kommunen ville være blevet dømt til at betale ca kr. efter erstatningsansvarslovens regler. FOA-afdelingen bestred at have handlet ansvarspådragende. Det var først mere end 5 år efter skaden, at medlemmet havde givet afdelingen fuldmagt i arbejdsskadeforsikringssagen, og knap 7 år efter skaden, at spørgsmålet om arbejdsgiverens eventuelle forsømmelse blev rejst. Afdelingen gjorde desuden gældende, at en erstatning af erhvervsevnetab efter erstatningsansvarslovens regler ville være ca kr. mindre end den erstatning, medlemmet havde fået efter arbejdsskadeforsikringsreglerne. Hun havde blandt andet derfor ikke lidt noget tab ved, at der ikke blev anlagt sag mod kommunen. Selv om det ikke var sandsynliggjort, at medlemmet eller hendes mand havde bedt afdelingen om at anlægge erstatningssag mod kommunen, burde afdelingen efter klageinstansens opfattelse i forbindelse med behandlingen af anmeldelsen til arbejdsskadestyrelsen have overvejet og eventuelt drøftet med medlemmet og muligvis forbundet om der derudover var grundlag for at anlægge erstatningssag mod arbejdsgiveren. Da afdelingen efter det foreliggende ikke havde gjort det, havde den ikke ydet medlemmet en rimelig medlemsservice. Det kunne ikke af klageinstansen afgøres, om afdelingen havde handlet ansvarspådragende, eller om medlemmet havde lidt noget tab, og klageinstansen fandt ikke grundlag for at foreslå, at afdelingen skulle betale hende erstatning i anledning af den manglende medlemsservice FOA afd.1 indklaget Klage over at afdeling ikke ville føre sag i anledning af afskedigelse. En teknisk servicemedarbejder klagede over, at FOA-afdeling ikke havde villet føre en sag for ham i anledning af, at han blev opsagt. Afskedigelsen var begrundet med, at medlemmets samarbejde og adfærd i forhold til kolleger ikke var acceptabel. Medlemmet havde følt sig chikaneret og modarbejdet af to kolleger. Da han flere gange henvendte sig til skoleinspektøren herom, blev han imidlertid kritiseret for uberettiget at have beskyldt kollegerne for chikane. Han fik en advarsel om, at han ville blive indstillet til afskedigelse, hvis han ikke med øjeblikkelig virkning ophørte bl.a. med at beskylde andre ansatte for chikane, men i stedet samarbejdede med kollegerne. Afdelingen havde ved et møde med arbejdsgiveren konstateret, at kommunen gennem et langt samtaleforløb havde forsøgt at løse sagen og nu havde overvejet at bortvise medlemmet, men havde besluttet i stedet at afskedige ham. Kommunen ville ikke ændre denne beslutning, selv om afdelingen forsøgte at forhindre afskedigelsen eller få bedre vilkår for den. Afdelingen fandt herefter ikke grundlag for at foretage sig yderligere i sagen og bad ikke om en fristforlængelse. Det var afdelingens skøn, at afskedigelsen ikke var usaglig. Klageinstansen udtalte, at det havde været at foretrække, at afdelingen umiddelbart efter sit møde - og ikke først to måneder senere - havde kontaktet medlemmet og gjort rede for den begrundelse, afdelingen havde for sin beslutning om ikke at føre sagen videre for ham, samtidig med at man fortalte ham, at han kunne henvende sig til en advokat, hvis han ville have gjort mere ved sagen. 6

9 Klageinstansen fandt imidlertid ikke grundlag for at kritisere, at afdelingen traf denne beslutning, og gav derfor ikke medlemmet medhold i, at afdelingen havde handlet kritisabelt over for ham FOA Århus og FOA forbundet indklaget Klage over at FOA havde indgået forlig i afskedigelsessag uden medlemmets accept. En rengøringsassistent var med kort varsel blevet opsagt fra et arbejde i et rengøringsselskab, der havde ansat hende til at arbejde i forskellige virksomheder. Hun klagede over, at FOA forbundet havde indgået forlig om betaling af kr. af hendes krav på godt kr., der var baseret på fire måneders opsigelsesvarsel. FOA forbundet mente, at sagen set fra medlemmets synspunkt var meget tvivlsom, men under forhandlinger med deltagelse af arbejdsgiverorganisationen indvilgede arbejdsgiveren dog i at betale de kr. forligsmæssigt. Ved en fejl, som FOA beklagede, blev forliget ikke betinget af medlemmets tilslutning. Forbundet var imidlertid af den opfattelse, at medlemmet ikke havde lidt et tab, der kunne være undgået, selv om forbundet havde behandlet sagen korrekt. Klageinstansen tiltrådte, at FOA burde have indhentet medlemmets accept, før forbundet indgik det endelige forlig med arbejdsgiveren og dennes organisation. Klageinstansen mente, at hun derfor ikke havde fået rimelig medlemsservice fra FOA forbundet. Det kunne ikke af det, der var oplyst for klageinstansen, vurderes, om det var sandsynligt, at medlemmet hvis hun havde fået forligstilbuddet forelagt - ville have afslået det, eller at hun ved yderligere forhandlinger eller fagretlig behandling kunne have opnået en større kompensation endsige hele det krævede beløb fra arbejdsgiveren. Det var derfor uklart, om hun havde lidt noget tab. Klageinstansen foreslog, at FOA i anledning af den begåede fejl betaler medlemmet en godtgørelse på kr FOA Hjørring indklaget Klage over at FOA-afdelings håndtering af en afskedigelsessag og over, at afdelingen ikke ville anlægge sag mod medlemmets chef med påstand om erstatning for psykiske overgreb, uberettigede beskyldninger m.v. Et medlem blev afskediget fra en stilling som plejer i et bofællesskab med den begrundelse, at han havde været sygemeldt i ca. en måned, og at han uden at meddele grunden hertil var udeblevet fra en samtale med arbejdsgiveren om sygefraværet. Han klagede over, at afdelingen ikke havde bakket ham op over for arbejdsgiveren, og han var utilfreds med, at afdelingen opgav at gøre gældende, at opsigelsen var usaglig. Han var desuden utilfreds med, at afdelingen ikke ville føre en sag for ham mod forstanderen for plejehjemmet med påstand om erstatning for uberettigede beskyldninger. Afdelingen oplyste, at medlemmet havde erklæret, at han ikke så sig i stand til at deltage i en forhandling med arbejdsgiveren, og at han ikke længere kunne arbejde i bofællesskabet, fordi han havde det dårligt på grund af forstanderens uberettigede beskyldninger imod ham. Han ønskede at afdelingen skulle anlægge sag for ham mod forstanderen med krav om erstatning. Afdelingen havde gjort gældende overfor arbejdsgiveren, at opsigelsen var usaglig. Medlemmet havde erklæret, at han ikke ville godtage opsigelsen, men havde på forskellige måder over for afdelingen tilkendegivet, at han ikke mente, han efter det passerede kunne arbejde på plejehjemmet. Efter klageinstansens opfattelse burde afdelingen alligevel udtrykkeligt og skriftligt have meddelt medlemmet, hvis man ville opgive at gøre gældende, at opsigelsen var usaglig. Afdelingen havde derfor ydet medlemmet en utilstrækkelig medlemsservice. 7

10 Klageinstansen fandt derimod ikke grundlag for at kritisere, at afdelingen havde besluttet, at man ikke ville føre en sag for medlemmet med påstand om, at forstanderen skulle betale erstatning for uberettigede beskyldninger m.v., men det havde været at foretrække, at afdelingen havde vejledt medlemmet om, at han kunne henvende sig til en advokat, hvis han selv ville sagsøge forstanderen FOA afd.1/brandfolkenes Organisation indklaget Klage over FOA-afdelings manglende opbakning i afskedigelsessag. En vagtcentraloperatør var blevet opsagt fra en stilling i brandvæsenet med den begrundelse, at hun flere gange ikke var mødt til tiden eller var udeblevet. Hun havde ved samtaler med arbejdsgiveren bestridt oplysningerne om det manglende fremmøde. Hun klagede nu over, at FOA-afdelingen ikke havde protesteret mod den påtænkte opsigelse, som først var blevet iværksat 2 måneder efter den påståede udeblivelse, og ikke havde holdt hende orienteret om forløbet af forhandlingsmødet. FOA-afdelingen mente ikke at kunne forhindre afskedigelsen, bl.a. fordi det var af meget stor betydning for arbejdspladsen, at vagterne blev udført som aftalt. Når man ikke orienterede medlemmet om resultatet af forhandlingsmødet var det, fordi man havde aftalt at indkalde hende til orientering efter afsluttet orlov/sygdom/ferie. Efter klageinstansens opfattelse burde afdelingen have kontaktet medlemmet, før man opgav at protestere mod den påtænkte opsigelse og at føre sagen herom videre. Da afdelingen ikke gjorde det, burde man straks efter forhandlingsmødet skriftligt have forklaret medlemmet, hvorfor man ikke anså det for muligt at gennemføre sagen ved forhandling, og forklaret hende, hvordan reglerne var for ad anden vej at søge erstatning i anledning af opsigelsen, ligesom afdelingen burde have rådgivet hende herom. Det kritiserede derfor, at afdelingen for så vidt ikke havde ydet medlemmet rimelig medlemsservice. Klageinstansen foreslog, at afdelingen i anledning af den manglende medlemsservice betaler medlemmet en godtgørelse på kr. 48, 52, 53, 54, 55 og FOA forbundet og FOA Midtsjælland indklaget Klage over FOAs håndtering af advarselssag, der forligtes med medlemmernes fratræden. Seks medarbejdere på et specialcenter klagede over, at FOA-afdelingen og forbundet ikke havde givet dem ordentlig sagsbehandling i forbindelse med at de havde fået advarsler for ikke at overholde stedets alkoholpolitik. Sagen sluttede med et forlig, hvor de fratrådte med forkortet varsel på nærmere betingelser. FOA-afdelingen havde forsøgt at forfølge spørgsmålene om brud på arbejdspladsens alkoholpolitik og havde flere gange efterspurgt en forklaring på, hvori medlemmernes brud på alkoholpolitikken bestod. Da medlemmerne meldte sig syge, anklagede arbejdsgiveren dem for overenskomststridig kollektiv aktion og indbragte sagen for KL, der truede med bortvisning. FOA forbundet, der kendte sagens forhistorie fra afdelingen, vurderede, at der var en betydelig procesrisiko ved en sag om uretmæssig bortvisning, og at det ville være en betydelig belastning for medlemmerne at skulle vente på afgørelsen herom. Man gik derfor ind for et forlig, der lå imellem de to parters standpunkter. Derved blev medlemmerne naturligvis dårligere stillet blandt andet i henseende til varsel og afholdelse af ferie, end de ville være blevet ved en almindelig opsigelse. Ved at tiltræde anbefalede forbundet forliget over for medlemmerne, men det var ikke udtryk for en endelig og ufravigelig holdning. Der var ingen aftale mellem forbundet og afdelingen om, hvad der skulle ske, hvis medlemmerne ikke ville acceptere forliget, og heller ikke om hvad der skulle tilkendegives herom over for medlemmerne. 8

11 Det var således efter forbundets opfattelse medlemmerne selv, der havde afskåret sig fra en retslig afgørelse ved at underskrive forliget. Klageinstansen kritiserede, at tillidsrepræsentanten havde fremlagt arbejdsgiverens anklagepunkter mod de seks medlemmer på et møde. Klageinstansen måtte lægge til grund, at afdelingen havde forsøgt at få svar fra kommunen på spørgsmål om grundlaget for de givne advarsler. Det lykkedes imidlertid ikke, og da kommunen anklagede medlemmerne for overenskomststridig kollektiv aktion (kollektive sygemeldinger) overgik sagen til forbundet. Klageinstansen havde ikke i det fremkomne grundlag for at kritisere, at forbundet og afdelingen vurderede, at der var en betydelig procesrisiko ved en sag om uretmæssig bortvisning, og at det - også under hensyn til, at det ville være en stor belastning for medlemmerne at skulle vente på afgørelsen herom - var det bedst opnåelige for medlemmerne at acceptere kommunens forligsforslag - til fuld og endelig afgørelse af sagen i enhver henseende - om fratræden med forkortet varsel mod fritstilling indtil fristen udløb og ferie og afspadsering i fritstillingsperioden samt for nogles vedkommende godtgørelse i medfør af funktionærlovens 2a. Mod FOAs benægtelse kunne klageinstansen ikke anse det for sandsynliggjort, at forbundet eller afdelingen havde erklæret, at man ikke ville repræsentere de seks medlemmer yderligere, hvis de ikke underskrev forliget. Klageinstansen kunne derfor ikke give de seks medlemmer medhold i, at FOA ikke havde givet dem rimelig medlemsservice under sagen FOA SOSU indklaget Klage over FOA-afdelings behandling af medlems henvendelse i forbindelse med, at arbejdsgiveren ikke ville beskæftige hende igen efter en uddannelsesorlov. Et medlem fik efter en uddannelsesorlov fra en stilling som hjemmehjælper besked fra arbejdsgiveren om, at der ikke var nogen stilling til hende. Afdelingen forhandlede og opnåede et forlig, hvorefter medlemmet blev afskediget med ca. tre måneders varsel og fritstillet i opsigelsesperioden, hvor hun skulle aflønnes i forhold til sin anciennitet som hjemmehjælper. Medlemmet tiltrådte forliget, efter at afdelingen havde sagt, at det var det bedste, man havde kunnet opnå. Medlemmet var utilfreds med, at hun mistede en del af sit opsigelsesvarsel og ikke fik løn for vagtordning og efter sin nye uddannelse. Hun klagede over, at afdelingen havde givet hende en ualmindelig sløv og dårlig sagsbehandling og var skyld i, at hun havde mistet sit job og haft et stort løntab. Afdelingen oplyste, at man havde forstået, at medlemmet under ingen omstændigheder ønskede at genoptage arbejdet, fordi hun følte sig meget dårligt behandlet. Det var derfor, man accepterede et forkortet opsigelsesvarsel mod fritstilling i opsigelsesperioden. Medlemmet underskrev da også aftalen. Da arbejdsgiveren senere ikke ville acceptere, at hun i fritstillingsperioden skulle have den løn, hun fik før orloven, bad afdelingen om ny forhandling og sendte senere sagen til FOA forbundet, hvor den endnu verserede. Klageinstansen fandt ikke grundlag for at kritisere, at afdelingen havde skønnet, at forliget med arbejdsgiveren om afsked med forkortet opsigelsesvarsel mod fritstilling i opsigelsesperioden og accept af aflønning som hjemmehjælper i den foreliggende situation var det bedst mulige for medlemmet, der da også selv accepterede forliget. Der var heller ikke grundlag for at kritisere, at afdelingen ved forligsmødet ikke havde fundet anledning til nærmere at præcisere lønnens størrelse, men det havde været ønskeligt, at man hurtigere efter medlemmets senere henvendelser havde skaffet klarhed herom. Klageinstansen gav dog ikke medlemmet medhold i, at afdelingen ikke har givet hende rimelig medlemsservice. 9

12 FOA forbundet indklaget Klage over at FOA ikke havde indbragt afskedigelse for et afskedigelsesnævn og over FOAs behandlingstid. Et medlem var blevet afskediget fra en stilling som souschef ved en institution. Hun klagede over, at FOA ikke, da uenighed var konstateret lokalt, og forbundet derfor i maj 2008 overtog forhandlingerne, havde rejst spørgsmål om afskedigelsens rimelighed. Først i november kom der en forhandling, der førte til en fratrædelsesaftale. FOA forbundet beklagede, at medlemmets sag på grund af sammenfald af uheldige omstændigheder havde været for længe undervejs, men mente ikke, at ventetiden i sig selv havde forrykket hendes retsstilling. Under de lokale forhandlinger havde der ikke været rejst spørgsmål om afskedigelsens rimelighed, og man havde i forbundet fået det indtryk, at det var et udtrykkeligt ønske fra afdelingen, at forhandlingerne skulle fortsætte ad samme linje som hidtil. Derfor og fordi det ikke ifølge sagsreferaterne var blevet gjort gældende, at afskedigelsen ikke var rimeligt begrundet - blev der ikke rejst sag ved afskedigelsesnævn inden for den fastsatte frist på en måned efter lokalforhandlingen. Også afdelingen burde efter forbundets generelle vejledning kende fristen og konsekvenserne af, at den ikke overholdes. Klageinstansen kritiserede, at forbundet ikke, da man cirka to uger efter den lokale forhandling modtog sagen, skriftligt havde præciseret, at det var efter ønske fra afdelingen og medlemmet at man ikke indbragte sagen for et afskedigelsesnævn. Hertil kom, at sagsbehandlingen som erkendt af forbundet havde varet for længe. FOA forbundet havde således ikke ydet medlemmet rimelig medlemsservice, og klageinstansen foreslog, at forbundet i den anledning betalte hende en godtgørelse på kr og FOA Århus* og FOA forbundet indklaget Klage over FOAs behandlingstid m.v. samt klage over FOAs forlig med arbejdsgiveren om løn m.v. Et medlem klagede over, at FOA først ca. 2½ år efter hendes henvendelse afsluttede sag om et løntilgodehavende, hun havde fra arbejde som køkkenassistent og køkkenleder på en skole. Hun var desuden utilfreds med det beløb, hun fik ved FOAs forlig med arbejdsgiveren. FOA forbundet erkendte og beklagede, at medlemmets sag lokalt og centralt havde trukket i langdrag i ikke rimeligt omfang. Hertil kom, at arbejdsgiveren havde været uvillig/inkompetent til at dokumentere arbejdstidsbestemmelser, normperioder m.v., der var nødvendige for at opgøre medlemmets krav, og der var væsentlige misforståelser på begge sider. Sagen blev efter at klagen var sendt til klageinstansen i juni 2009 forligt med arbejdsgiverens betaling af kr. til medlemmet. FOA forbundet havde sendt medlemmet den beregning, der lå til grund for kravet og dermed forliget, og havde over for medlemmet begrundet sit standpunkt. Forbundet påpegede forskellige fejl i medlemmets beregning af kravet. Klageinstansen kritiserede, at afdelingens og forbundets behandling af medlemmets sag havde varet fra november 2006 til foråret FOA burde også uden at være rykket for det have holdt medlemmet orienteret om sagens gang og meget tidligere have begæret fællesmøde i sagen. FOA havde derfor efter klageinstansens opfattelse ikke givet medlemmet en rimelig medlemsservice, og klageinstansen foreslog, at FOA i den anledning betalte medlemmet en godtgørelse på kr. Der var efter klageinstansens opfattelse ikke grundlag for at kritisere den forståelse af overenskomsterne, der lå til grund for forbundets krav om yderligere løn til medlemmet, eller det forlig, forbundet havde indgået i sagen. Det måtte således antages, at forbundet ved indgåelse af forliget havde 10

13 givet medlemmet en rimelig medlemsservice, og klageinstansen gav hende derfor ikke medhold i denne del af klagen. En senere anmodning om genoptagelse af sagen blev ikke imødekommet. * Ved en fejltagelse var afdelingen ikke blevet hørt, før afgørelsen blev truffet FOA Aalborg indklaget Klage over forkert oplysning om konsekvensen for moren af, at en far holdt 6 ugers barselsorlov med løn. Et medlem klagede over, at afdelingen havde stillet ham i udsigt, at han kunne holde 6 ugers barselsorlov med løn uden at det ville påvirke hans kærestes 32 ugers barselsdagpenge. Han og kæresten var derved bragt i en uheldig situation, og han mente, at FOA burde give ham økonomisk kompensation. Afdelingen mente at have vejledt medlemmet korrekt. Man havde efter kontakt til FOAs overenskomstafdeling forklaret ham, at farens ret til 6 ugers barselsorlov med løn ville gå tabt, hvis han ikke holdt orloven, og at de 6 uger ville gå fra de 32 uger, hvor moren fik barselsdagpenge. Afdelingen havde også fortalt medlemmet, at nogle medlemmer trods afdelingens vejledning havde svært ved at forstå reglerne og ligesom medlemmet fejlagtig troede, at når en far har ret til orlov med løn, så går det ikke fra morens 32 uger med dagpenge. Klageinstansen fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at afdelingen havde givet medlemmet forkert vejledning om reglerne for en fars og mors ret til barselsorlov, og således ikke grundlag for at fastslå, at medlemmet havde fået utilstrækkelig medlemsservice. Klageinstansen forudsatte, at afdelingen i fremtiden søger at sikre sig, at medlemmerne forstår vejledningen i reglerne for barselsorlov, og noterer sig den vejledning, det enkelte medlem får, ligesom man i en eventuel skriftlig vejledning udtrykkeligt anfører, i hvilket omfang en fars orlov får indflydelse på morens orlov og dagpenge FOA forbundet indklaget Klage over manglende hjælp til at anlægge retssag om ekstra månedsløn. Et medlem havde under et fuldtids-ansættelsesforhold fået tilsagn om 2 år senere at få to ekstra månedsløn à kr., forudsat at ansættelsesforholdet bestod. Hun opsagde stillingen inden de 2 år, men annullerede hurtigt opsigelsen og blev efter ønske ansat med 5 timers arbejdsuge. Løftet om ekstra månedsløn blev ikke gentaget. Da de 2 år var gået, rejste FOA afdelingen kravet over for arbejdsgiveren, der afviste under henvisning til, at der ikke havde været et uafbrudt ansættelsesforhold. FOA forbundet vurderede, at der ikke var rimelig udsigt til at vinde en retssag og afviste at anlægge sag på medlemmets vegne. Klageinstansen kunne ikke kritisere forbundets vurdering. Mod forbundsmedarbejderens benægtelse fandt klageinstansen heller ikke grundlag for at fastslå, at han i en telefonsamtale ikke havde talt ordentligt til medlemmet. Klageinstansen fandt herefter ikke grundlag for at antage, at afdelingen ikke havde givet medlemmet rimelig medlemsservice. 11

14 FOA afd.1 indklaget Klage over at FOA-afdeling ikke gav tilstrækkelig støtte i forbindelse med forskellige krav over for arbejdsgiveren. Et medlem klagede over, at FOA afdeling ikke havde hjulpet hende med at få gennemført krav om ret til at holde ferie, vederlag for overarbejde og varslingstillæg, rimelig fratrædelsesaftale m.m. vedrørende en ansættelse som badeassistent. FOA-afdelingen mente at have løst alle de sager, medlemmet havde rejst. Det var til dels sket ved aftaler indgået med arbejdsgiveren, efter at klagen var indgivet til klageinstansen. Klageinstansen udtalte, at det havde været at foretrække, at afdelingen tidligere havde sørget for en afslutning af sagen, men fandt dog ikke grundlag for at antage, at FOA-afdelingen ikke havde givet hende en rimelig medlemsservice. Hun fik derfor ikke medhold i klagen. En senere anmodning om genoptagelse af sagen blev ikke imødekommet FOA afd.1 indklaget Klage over at FOA-afdeling ikke gav medlem opbakning i afskedigelsessag. Et medlem blev afskediget fra en stilling som pedel (teknisk servicemedarbejder og ejendomsfunktionær) ved en daghøjskole med den begrundelse, at stillingen skulle nedlægges. Han mente, at afskedigelsen var uberettiget, idet stillingen blev besat af en anden, og at han ikke havde fået tilstrækkelig løn, herunder forskudttidstillæg under ansættelsen. Han klagede over, at FOA afdelingen ikke ville gennemføre en sag herom og ikke havde besvaret en række breve fra ham. FOA-afdelingen oplyste, at arbejdsgiveren havde bestridt, både at stillingen var blevet genbesat og at der mundtligt var lovet medlemmet højere løn end skriftligt aftalt. Medlemmet havde på grund af en administrativ fejl i de første måneder af sin ansættelse fået udbetalt for høj løn, men arbejdsgiveren havde valgte ikke at kræve tilbagebetaling. Der var således ikke tale om, at medlemmet i kraft af et mundtligt tilsagn havde haft krav på højere løn i ansættelsesperioden. Afdelingen videregav disse oplysninger til medlemmet og mente ikke, at afskedigelsen kunne anfægtes eller at han havde krav på yderligere løn, herunder forskudttidstillæg. Man anså herefter sagen for afsluttet i afdelingen. Efter medlemmets fornyede henvendelser redegjorde afdelingen igen for afdelingens begrundelse for, at man hverken kunne kritisere afskedigelsen eller mente, at medlemmet havde yderligere krav mod arbejdsgiveren. Medlemmets øvrige breve til afdelingen blev besvaret i det omfang, svaret ikke fremgik af tidligere breve fra afdelingen. Klageinstansen havde ikke grundlag for at kritisere, at FOA afdelingen havde skønnet, at der ikke var basis for at forfølge spørgsmålene om medlemmets afskedigelse og den udbetalte løn yderligere. Da afdelingen desuden havde besvaret medlemmets breve i rimeligt omfang, fik han ikke medhold i, at afdelingen ikke havde givet ham rimelig medlemsservice. En senere anmodning om genoptagelse af sagen blev ikke imødekommet FOA Randers indklaget Klage over at FOA-afdeling ikke ankede Arbejdsskadestyrelsens nægtelse af at genoptage et spørgsmål om erhvervsevnetab. Et medlem klagede over, at FOA-afdelingen ikke rettidigt havde anket en afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen, der afviste at genoptage en sag om erhvervsevnetab. 12

15 FOA-afdelingen beklagede, at man for sent fandt ud af, at man ikke havde forhåndsanket afgørelsen. Afdelingen havde efterfølgende på ny indbragt sagen for Arbejdsskadestyrelsen, og der ville blive mulighed for at påklage den afgørelse, styrelsen herefter skulle træffe. Klageinstansen kritiserede, at afdelingen ikke i tide enten havde anket afgørelsen eller havde aftalt med medlemmet, at den ikke skulle ankes FOA Nordsjælland indklaget Klage over manglende opbakning i afskedigelsessag. En SOSU assistent henvendte sig til sin FOA afdeling på grund af samarbejdsproblemer på arbejdspladsen. Der blev aftalt et møde med arbejdsgiver og kolleger for at afklare problemerne. FOA skulle ikke deltage i mødet. Afdelingen fik at vide, at arbejdsgiveren aflyste mødet. Da man ville meddele medlemmet det, havde hun allerede deltaget i et møde, der endte med, at arbejdsgiveren varslede hendes opsigelse. FOA-afdelingen havde forstået, at medlemmet havde accepteret opsigelsen og accepteret, at FOA ikke deltog i mødet. Afdelingen mente telefonisk at have meddelt medlemmet, at der herefter ikke var belæg for at føre sagen. Klageinstansen mente, at afdelingen burde have forlangt et nyt møde og protesteret mod arbejdsgiverens varsling af opsigelse af medlemmet. Uanset om afdelingen havde givet en telefonisk besked, burde man skriftligt og med begrundelse have orienteret medlemmet om, at og hvorfor afdelingen senere ikke mente at kunne videreføre sagen. Afdelingen havde derfor handlet kritisabelt og ikke givet medlemmet rimelig medlemsservice, og klageinstansen foreslog, at afdelingen i den anledning betalte medlemmet en godtgørelse på kr A-kassen indklaget Klage over manglende oplysning fra a-kassen om muligheden for at få supplerende efterløn. Et medlem klagede over, at a-kassen ikke havde oplyst, at hun havde mulighed for at få efterløn samtidig med at hun var fuldtidsforsikret og arbejdede på nedsat tid. Hun mente derfor at have lidt et tab på ca kr. A-kassen mente at have vejledt medlemmet korrekt. De regler, hun efterlyste, var indeholdt i to pjecer, som a-kassen havde sendt til hende. Efter en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Ankenævn kan der ikke stilles krav om, at a-kassen giver medlemmerne specifik og individuel vejledning om efterløn eller at a-kassen giver individuel rådgivning om reglerne for arbejde i efterlønsperioden, medmindre medlemmet udtrykkelig har bedt om det, eller a-kassen af andre grunde er klar over, at medlemmet ønsker en sådan rådgivning. Ankenævnet havde ikke fundet grundlag for at kritisere a-kassen for manglende vejledning af medlemmet. Efter klageinstansens opfattelse ville det dog være rimelig medlemsservice at gøre opmærksom på, at der i det udleverede skriftlige materiale blandt andet var omtalt regler for arbejde i efterlønsperioden. Klageinstansen kritiserede derfor, at denne oplysning ikke var givet til medlemmet, men fandt ikke grundlag for at foreslå, at a-kassen betaler nogen godtgørelse eller erstatning i den anledning FOA Nordsjælland indklaget Klage over at FOA afdelings behandling af en henvendelse i anledning af inddragelse af en godkendelse af dagplejested og opsigelse som dagplejer. 13

16 En dagplejer var med 6 måneders varsel og fratrædelsesgodtgørelse blevet opsagt fra sin stilling med den begrundelse, at der i lokalerne, hvor børnene skulle opholde sig, var røg og nikotinlugt og gener heraf. Medlemmet fandt det urimeligt, at godkendelsen som dagplejested var blevet inddraget, og hun ønskede, at FOA skulle yde hende advokathjælp i forbindelse med opsigelsen. FOA-afdelingen havde protesteret over for kommunen, der bl.a. tilbød at forsøge at finde anden stilling til medlemmet. Afdelingen opfordrede medlemmet til at underskrive aftale med kommunen, men afslog ligesom forbundet at yde hende advokathjælp. Da hun ikke underskrev, besluttede afdelingen ikke at forfølge sagen yderligere. Klageinstansen havde ikke grundlag for at kritisere, at afdelingen havde skønnet, at der ikke var basis for yderligere herunder ved advokatbistand - at forfølge spørgsmålet om medlemmets afskedigelse eller inddragelsen af godkendelsen af hendes hjem til dagpleje. Hun fik derfor ikke medhold i klagen over afdelingens medlemsservice FOA Sønderjylland indklaget Klage over FOA-afdelings utilstrækkelige rådgivning i forbindelse med, at et medlem af sin arbejdsgiver blev betragtet som udeblevet. En ikke uddannet social- og sundhedshjælper blev ved kommunesammenlægningen overført til den nye kommunes vikarkorps. Hun fik derefter et vikariat under en anden afdeling i kommunen og en skriftlig bekræftelse fra vikarkorpset på, at hun efter vikariatet fortsat ville være ansat der. Hendes vikariat blev forlænget og senere erstattet af et nyt vikariat. Da hun derefter regnede med at skulle genoptage arbejdet i vikarkorpset, fik hun via FOA-afdelingen at vide, at arbejdsgiveren betragtede hende som udeblevet. FOA-afdelingen mente med det foreliggende dokumentationsmateriale ikke at kunne hjælpe hende yderligere. Efter klageinstansens opfattelse var det ikke utvivlsomt, at medlemmet med rette var blevet betragtet som udeblevet. Klageinstansen fandt det derfor kritisabelt og i strid med rimelig medlemsservice, at FOA-afdelingen ikke yderligere havde forfulgt spørgsmålet om medlemmets fortsatte ansættelse ved vikarkorpset, og klageinstansen foreslog, at afdelingen genoptog forhandlingerne med kommunen om denne ansættelse. 14

17 STATISTISK OVERSIGT over de afgjorte sager. Klagernes fordeling på kvinder og mænd. Antal klagere kvinder mænd klagere i alt I alt Klagernes fordeling på faggrupper Social- og Sundhedssektoren: Pædagogisk Sektor: Kost- og Servicesektoren: Teknik- og Servicesektoren: Sygehjælper, plejer, social- og sundhedsassistent (7), social- og sundhedshjælper (5) Souschef, dagplejer Rengøringsassistent, køkkenleder (2), servicemedarbejder, køkkenmedhjælper Teknisk servicemedarbejder (2), vagtcentraloperatør, badeassistent 15

18 Afgørelser fordelt på forbund, afdelinger, a-kasse *) Medhold Helt eller delvist Erstatning Ikke medhold FOA Forbundet 3 8 Tilbagekaldt Afdelinger FOA 1 3 FOA1/Brandfolkenes Organisation 1 Hjørring 1 KLS 1 Kolding 1 Midtsjælland 6 Nordsjælland 1 1 Randers 1 SOSU 1 Sønderjylland 1 Aalborg 1 Århus 2 A-kassen 1 I alt *) Når tallene er højere end antallet af afgørelser i året, er det fordi klagerne i nogle sager er rettet mod flere indklagede: forbundet, den lokale FOA-afdeling eller a-kassen. Klagernes fordeling på forbund, afdelinger, a-kasse *) Antal Forbund Afdelinger a-kasse I alt *) Når tallene er højere end antallet af afgørelser i året, er det fordi klagerne i nogle sager er rettet mod flere indklagede: forbundet, den lokale FOA-afdeling eller a-kassen. 16

19 Retningslinjer for FOAs KLAGEINSTANS *senest godkendt af FOAs hovedbestyrelse den 11. februar Formål Formålet med en klageinstansordning er at sikre det enkelte medlems rettigheder i FOA og OAA *). Bemærkning: Det er præciseret, at dommeren omfatter både forbund (inkl. Afdelinger, klubber mv.) og arbejdsløshedskasse. 2. Område Dommeren behandler sager fra medlemmer over sagsbehandling og afgørelser, som angår medlemmets individuelle, personlige rettigheder. Bemærkning: Der skal være tale om et medlems konkrete sag, som sagsbehandles af FOA og OAA som led i den service, der ydes overfor medlemmer. Undtaget er sager af egentlig politisk karakter samt sager, der er omfattet af andre klagemuligheder. Bemærkning: Ved sager af politisk karakter tænkes på FOA s almindelige virke som interesseorganisation for kollektive rettigheder, eks. OK-forhandlinger og andre forhandlinger vedrørende generelle ansættelsesvilkår samt det generelle politiske og fagpolitiske arbejde (medlemskab af LO, internationalt arbejde mv.). Det er ikke meningen, at dommeren skal afløse afgørelser efter lovgivningen, som kan ankes, f.eks. ankesager til DfA eller lignende. Medlemmet skal være gyldigt medlem af FOA, når sagen opstår. På begæring af FOA kan dommeren behandle sager, selv om der ikke foreligger klage fra et medlem. 3. Klagen Klagen indgives direkte til dommeren, som indhenter de nødvendige oplysninger til sin vurdering og afgørelse af sagen. Bemærkning: Dommeren foretager først egentlig sagsbehandling, når den, der klages over, har været hørt. 17

20 4. Dommeren Dommeren udpeges af hovedbestyrelsen for en 4 årig periode og må ikke være medlem af eller ansat i organisationen. Dommeren skal have en relevant faglig baggrund, skal være uvildig og fremtræde som sådan. 5. Afgørelse Dommeren kan: Beslutte at en klage er ubegrundet Udtale kritik af en sags behandling eller afgørelse Foreslå ændring af en afgørelse, forretningsgange eller lignede Foreslå erstatning Bemærkning: Alle afgørelser er indstillinger, som skal følges, hvis dommeren skal have den ønskede værdi. 6. Beretning Dommeren udarbejder én gang om året en skriftlig beretning om sit virke. 7. Sekretariat Klageinstansens sekretariat oprettes og drives af forbundet og er placeret i København. 8. Ikrafttræden Ordningen træder i kraft 1. april 1997 og kan behandle klager opstået efter 1. januar *) OAA Offentligt Ansattes Arbejdsløshedskasse hedder i dag FOA Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse (FOAs A-kasse) 18