Indledning. Indholdsfortegnelse. Problemfelt. Motivation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning. Indholdsfortegnelse. Problemfelt. Motivation"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning(...(2 Motivation(...(2 Problemfelt(...(2 Problemformulering(...(3 Arbejdsspørgsmål(...(4 Projektmetode(...(4 Redegørelse(for(socialpolitikkens(lovændringer(fra(1930 erne(...(6 Udviklingen(af(begrebet(omsorg(...(11 Redegørelse(for(teoretikere(...(14 Melanie(Klein(...(15 John(Bowlby(...(19 Erik(Erikson(...(26 Dion(Sommer(...(31 Karen(Vibeke(Mortensen(...(32 Definition(af(omsorgssvigt(...(33 Metodeafsnit(...(35 Argumentation(for(valg(af(metode(...(35 Undersøgelsesdesign(...(36 Interviewundersøgelsens(syv(faser(...(37 Etik(...(38 Analyse(...(41 Indledning(til(analyse(...(41 Analyse(...(42 Under anbringelsen...51 Efter anbringelsen...51 Medvirkende faktorer for Livs videre livsforløb...58 Medvirkende faktorer på børne- og familieinstitutionen...60 Diskussion(...(64 Dobbeltsocialisering(...(64 Tilknytning/tilknytningspersoner(...(65 Kulturelle(forskelle(...(68 Faseinddeling(...(68 Barnets(resiliens(...(70 Deterministisk(tankegang(...(71 Diskussion(af(metode(...(73 Konklusion(...(76 Perspektivering(...(78 Referenceliste(...(79 Abstract(...(82 Projektforløbsbeskrivelse(...(83 Bilag 1 Bilag 2 Indledning Motivation Vi har valgt at skrive om emnet omsorgssvigt med fokus på anbragte børn. Vi finder det interessant, hvor stor en betydning omsorgen i de første måneder kan have for et barns liv, og hvordan et barns omsorgsperson kan påvirke barnet i så tidlig en alder. Vi er interesseret i lige præcis omsorgssvigt, da dette kan have alvorlige konsekvenser for et barns videre trivsel og dermed sandsynligvis kan være med til at afgøre barnets fremtid i en større eller mindre grad. Tilmed finder vi det interessant at undersøge, hvad der skal til for, at et omsorgssvigtet barn kan komme på rette vej igen. Problemfelt Omsorgssvigt har altid fundet sted, men forståelsen af begrebet har ændret sig i takt med samfundets udvikling. Vi vil i forbindelse med dette, med udgangspunkt i lovændringer i socialpolitikkens historie i forhold til tvangsfjernelse af børn, undersøge hvorledes begrebet omsorg har ændret sig igennem tiden. I dag er bevidstheden om, hvorvidt omsorg kan være vigtig for et barn, stor. Netop derfor er et øget fokus på omsorgssvigt en nødvendighed. Så sent som i 2010 blev Barnets Reform indført, og her var formålet bl.a. at sikre hensynet til barnets behov og ikke mindst at sikre rettighederne for de udsatte børn (Servicestyrelsen: Børn og Unge: Barnets Reform). Netop fordi samfundet har sat større fokus på emnet, er der opnået indsigt i flere sager. Det er altså ikke nødvendigvis fordi omsorgssvigt forekommer hyppigere, men fordi vi er blevet mere opmærksomme herom. 1 2

2 I forbindelse med det øgede fokus og en større forståelse for begrebet omsorgssvigt er der opnået større bevidsthed om, hvilke fatale følger svigtet kan have for de omsorgssvigtede børn, herunder både fysiske og psykiske konsekvenser. Vi er netop interesserede i at tilegne os en viden om, hvad der konkret sker med barnet, når omsorgen svigter. Dette vil vi forsøge at finde frem til ved at tage udgangspunkt i Melanie Klein, John Bowlby og Erik Eriksons teorier, som alle belyser hvad et omsorgssvigt indebærer, og hvilke konsekvenser der kan være heraf. Yderligere vil vi forsøge at besvare, hvordan et omsorgssvigtet barn oplever tiden både før, under og efter en anbringelse. Herefter vil vi undersøge, hvilke faktorer der er medvirkende til at hjælpe de omsorgssvigtede børn videre i en positiv retning. Dette vil vi finde ud af på baggrund af to livsverdensinterviewes med henholdsvis en børne- og familieinstitutionsleder samt en tidligere omsorgssvigtet person for at opnå et bredere perspektiv. Den indsamlede empiri kan lede os videre til at opdage nye nuancer i forhold til de psykodynamiske teorier, men empirien kan også vise sig at pege i samme retning som teorierne. Herudfra kan der, ved eksistensen af nye indsigter og nuancer, dannes et grundlag for en diskussion af og refleksion over de anvendte omsorgsteoretikere. Problemformulering Hvilke udfordringer og problematikker kan et omsorgssvigtet barn opleve i tiden før, under og efter en anbringelse? Arbejdsspørgsmål Hvordan har omsorgsbegrebet ændret sig historisk på baggrund af lovændringer i socialpolitikken i forbindelse med tvangsfjernelse af børn? Hvilke faktorer har hjulpet vores interviewpersoner videre? Viser vores empiri nye nuancer i forhold til anvendte teorier - i så fald hvilke og hvorfor? Projektmetode I dette projekt arbejdes der på tværs af dimensionerne Subjektivitet og Læring, og Historie og Kultur. Subjektivitet og Læring var et oplagt valg, da vi hovedsagligt arbejder med subjektets livsverden. I denne dimension arbejdes der med det enkelte menneske, herunder hvordan det påvirkes samt hvordan individet påvirker sociale relationer, hvilket netop er centralt i denne undersøgelse. Vi arbejder med subjektets identitet, erfaring, udvikling og socialisering, hvilket er nogle af de centrale nøglebegreber inden for dimensionen. Det er afgørende at se på, inden for hvilke rammer et subjekt udvikler sig, da subjektet altid skal ses i forhold til konteksten. I denne undersøgelse ser vi både på et omsorgssvigtet barns rammer under opvæksten i hjemmet, men også som et anbragt barn på en institution, for at finde frem til hvilke faktorer, der gør sig gældende for subjektets udvikling. I faget Subjektivitet og Læring er vi også blevet introduceret til pædagogiske og psykologiske teorier, hvilket vi også anvender i undersøgelsen for at kunne besvare vores problemformulering (RUC: Dimensions-kursus Subjektivitet og Læring). Vi har desuden også valgt at forankre projektet i dimensionen Historie og Kultur, da denne dimension hovedsagligt arbejder med opfattelsen af, at tingene ikke altid har været, som de er i dag. Da vi arbejder med omsorg, 3 4

3 fandt vi det relevant at undersøge, hvordan forståelsen af dette begreb har ændret sig historisk med henblik på at belyse, hvordan samfundet og kulturen gennem tiden har haft betydning for forståelsen af, hvordan man bør tilse et barns behov (RUC: Dimensionskursus Historie og Kultur). Vi har derudover også forankret vores projekt i dimensionen Tekst og Tegn. Dette er blevet gjort, da vi har foretaget to livsverdensinterview, som derefter er blevet transskriberet. Begge transskriptioner er blevet anvendt som tekster, som er blevet analyseret og fortolket med henblik på at kunne besvare vores problemformulering. Redegørelse for socialpolitikkens lovændringer fra 1930 erne Omsorgsbegrebet har ændret sig betydeligt gennem de sidste 100 år. Dette kan udledes af socialpolitikkens historie, hvor der fra 1905 til i dag er sket betydelige ændringer i lovene vedrørende tvangsfjernelse af børn, hvilket har haft betydning for samfundets syn i forhold til forståelsen af barnets omsorg. I det følgende vil der først blive redegjort for lovændringer i socialpolitikken i forbindelse med tvangsfjernelse af børn. Derefter vil det på baggrund af ovenstående undersøges, hvilken betydning disse ændringer har haft for forståelsen af at drage omsorg for et barn : Fra år 1905 blev det med Børneloven muligt at fjerne børn fra deres forældre. Lokale værgeråd kunne fjerne vanrøgtede og mishandlede børn fra forældrene, og hvis skolebørn udviste dårlig opførsel, pjækkeri og dovenskab i skolen, kunne de blive anbragt uden for hjemmet i op til 6 måneder. Dengang var der altså større fokus på moralsk opdragelse af børnene fra myndighedernes side. Tvangsfjernelse blev dengang set på som et meget alvorligt indgreb, da det naturlige var, at børnene skulle opdrages af deres forældre. Inden anbringelsen kunne der dog gives advarsler og pålæg, såsom anskaffelse af medhjælp i huset, til forældrene, så de havde mulighed for at ændre på opdragelsen (Jappe 2006: 98-99). Børneloven var udsat for hård kritik; værgerådet blev opfattet som et børnepoliti, loven ødelagde børn og hjem, og den fjernede for mange børn. Senere blev værgerådets funktion begrænset, deres kompetence blev styrket, så de var i bedre stand til at støtte et forebyggende 5 6

4 børneforsorgsarbejde. Desuden kunne de fra år 1923 bestemme, hvor børnene skulle anbringes (Jappe 2006: 100) : Ved Socialloven i 1933, under Forsorgsloven, skulle værgerådet nu, udover kun at tage sig af problematiske børn og børn fra belastede hjem, også tage sig af børn uden forsørgere, hvilke før var fattigvæsenets opgave. Nu blev alle anbragte børn undergivet børneforsorg, og forældremyndigheden overgik til myndighederne. Tilmed blev værgerådsinstitutionen erstattet af børneværnsudvalget, hvor medlemmerne bestod af særlige sagkyndige. Tvangsfjernelse blev stadig kritiseret, især i forbindelse med Grundlovens beslutning om frihedsberøvelse, da mange mente, at tvangsfjernelse var en frihedsberøvelse. (Jappe 2006: ) : Der udbrød i denne periode en ny tankegang, der indebar større samarbejde mellem forældre og myndigheder. Der var nu større fokus på at tilbyde hjælp til forældrene, og barnets problemer blev set i forhold til familieforhold. Der blev i denne periode indført mulighed for frivillig anbringelse uden tab af forældremyndigheden, de førnævnte pålæg blev ændret til henstillinger eller råd, børn blev tilbudt psykologiske og psykiatriske undersøgelser, og der blev oprettet rådgivningscentre for børn. Herefter steg antallet af frivillige anbringelser, og der blev talt om frivillig tvang fra myndighedernes side. De pressede forældrene til at sige ja for at undgå den besværlige procedure under tvangsfjernelser. Problemet blev dog først taget op i 1990 erne. (Jappe 2006: ) : I forbindelse med Børne- og Ungeforsorgsloven, som trådte i kraft i 1965, blev den førnævnte tankegang udviklet, og der var stort fokus på hjælp til familien. Barnets situation blev set i sammenhæng med familiens, familien fik hjælp til at undgå anbringelser, der var større samarbejde mellem forældrene og anbringelsesstederne, og der var bedre muligheder for familievejledning og støtte fra professionelle såsom pædagogiskpsykologiske konsulenter. Man forsøgte simpelthen at mindske tvangsfjernelser ved at hjælpe familien (Jappe 2006: ) : I forbindelse med indførslen af Bistandsloven i 1976 (Den Store Danske: Bistandsloven), startede der nu en modstridende udvikling af mere fokus på forældrenes rettigheder, ligesom det var set tidligere. I 1982 skete der dog en ændring i Bistandsloven, hvor der var fokus på forældrenes retssikkerhed, og i denne forbindelse var der stor kritik af det offentliges indblanding i familiernes forhold. Dette øgede fokus medvirkede til, at der blev indført tilbud om gratis advokatbistand til indehaveren af forældremyndigherne i sager om tvangsfjernelse. Derudover udstedte Socialministeriet en rapport med forslag til, hvordan forældrene kunne beskyttes mod systemet (Jappe 2006: ) : En stor ændring af børnereglerne trådte i kraft i denne periode. Disse ændringer tog udgangspunkt i et dybdegående udvalgsarbejde vedrørende indsatsen overfor børn og unge og deres separation fra forældrene (Larsen m.fl. red. 2004: ). Der var stort fokus på barnets og den unges sundhed og udvikling, og det blev understreget, at der skulle tages hensyn til barnets øjeblikkelige tilstand, ligeså vel som dets fremtidige 7 8

5 opvæksttilstand. Denne ændring af Bistandsloven gjorde det også muligt at tvangsfjerne børn, som blev udsat for utilstrækkelig omsorg eller behandling, hvis barnet udøvede vold eller havde andre svære sociale vanskeligheder, som kom til udtryk ved barnets adfærds- eller tilpasningsproblemer. Det var ligeledes muligt som ung at ønske en anbringelse, uanset om betingelserne for en tvangsfjernelse var opfyldt eller ej (Jappe 2006: ). Reglerne for børnenes retssikkerhed blev tilmed skærpet. Dette kom til udtryk ved, at børn over 15 år fik advokatbistand og partsstatus i tvangssager. Der blev ligeledes lavet regler om, at yngre børn fik mulighed for at give deres synspunkter til kende om den pågældende foranstaltning (Larsen m. fl. red. 2004: 227). for forældrenes behov, samt at sikre rettighederne for de udsatte børn. Herudover ønskedes det at sikre, at der skete en tidlig indsats i forhold til udsatte børn og der skulle ligeledes sikres en stabil og nær voksenkontakt for disse børn. Barnets Reform havde altså fokus på den indsats der blev tilbudt børn og unge og ikke mindst at sikre, at denne indsats var den bedst mulige. Reformen supplerede dermed den anbringelsesreform som trådte i kraft i januar 2006 hvor formålet var at styrke den vurdering, som fandt sted i forbindelse med den bedst mulige hjælp til børn og deres forældre (Servicestyrelsen: Børn og Unge: Barnets Reform) I 1998 blev Bistandsloven en del af Serviceloven. I 2001 opstod en stor diskussion omkring, hvad der var bedst for barnet, på bekostning af, forældrenes rettigheder. En lang række sager kom frem i medierne, og dette lagde pres på politikerne om, at der skulle være øget fokus på børnene. Interesseorganisationer støttede op om indgreb, der skulle gøre det lettere at varetage børnenes interesser. Det blev desuden lettere for myndighederne at fastholde en tvangsfjernelse, også selvom det sædvanlige tvangs-grundlag ikke fandt sted. Formålet med disse lovændringer var at sikre og støtte børn og unge med særlige behov samt at yde en indsats, som var til barnets bedste. Derudover blev betydningen af en tidlig indsats understreget, og stabile anbringelsesforløb blev set som en nødvendighed (Jappe 2006: 111) I 2010 skete der en lang række ændringer i Serviceloven i forbindelse med indførelsen af Barnets Reform (Servicestyrelsen: Børn og Unge: Barnets Reform: Lovændringer). Nogle af de overordnede formål med reformen var bl.a. at sikre, at der blev taget hensyn til barnets behov frem 9 10

6 Udviklingen af begrebet omsorg Det kan på baggrund af ovenstående udledes, at betydningen af omsorg har ændret sig markant i løbet af de seneste 100 år. Tidligere blev børn ikke tvangsfjernet på grund af den forståelse, vi i dag har af utilstrækkelig omsorg. De blev derimod fjernet, enten i forbindelse med dårlig opførsel eller i forbindelse med meget tydelige tegn på mistrivsel. Der var større fokus på forældrenes opdragelse af deres børn, og indgrebene blev ikke i så høj grad foretaget for barnets bedste ernes opfattelse af omsorg gik på renlighed og rolig levevis. Det var vigtigt, at barnet fra spæd lærte at være disciplineret. Professoren Monrad 1 uddyber, at man som forældre skulle forsøge at vende det døve øre til barnets gråd, da det ville holde op, når det fandt ud af, at det ikke kunne få sin vilje. Der blev altså ikke taget højde for at dække barnets behov, når det ifølge barnet var brug for det, men det var i stedet forældrenes rolle at strukturere hverdagen for barnet. Der var dengang et voksencentreret perspektiv på relationen mellem voksne og børn, da den voksne bestemte suverænt. Denne autoritetsrelation mellem voksne og børn eksisterede stadig for blot en generations tid siden. (Sommer, Udgave: 47-48) Fra 1930 ernes slutning blev omsorg for barnet dog tillagt mere betydning, og især i slutningen af 1950 erne tog en ny tankegang fat. Samarbejde mellem forældre og myndigheder blev en vigtig faktor, og hjælp fra det offentlige kunne bevirke, at forældrene blev mere bevidste om god opdragelse samt at drage god omsorg for deres barn. Der kom nu større fokus på også at hjælpe barnet og ikke kun forældrene. I løbet af årene blev lovene kritiseret, da mange anså tvangsfjernelse for værende frihedsberøvelse. Det kan derudfra udledes, at omsorgen for barnet fortsat var nedprioriteret i forhold til, hvilke konsekvenser tvangsfjernelse havde 1ProfessorMonrad( ),omtalti Barndomspsykologiskefacetter afdionsommer (Sommer2003:47) for forældrene. Der var derfor en stor vekslen mellem forældrenes rettigheder på den ene side og barnets trivsel på den anden side. Først i 1993 skete der en stor ændring i samfundssynet; der blev udelukkende sat fokus på barnets sundhed og udvikling, og barnets fremtidige tilstand var lige så vigtig som den nuværende. Børn blev nu tvangsfjernet på grund af utilstrækkelig omsorg. Dette har hele tiden været tilfældet, men forståelsen af utilstrækkelig omsorg har ændret sig. Udviklingen fortsatte, og omsorgen for barnet er siden dengang blevet tillagt meget stor betydning. I dag sættes der ikke på samme måde spørgsmålstegn ved, om tvangsfjernelse er for barnets bedste. Der er i dag bevidsthed om omsorgssvigtets konsekvenser for barnet, hvorfor barnets behov sættes før forældrenes. Det er derfor tydeligt, at forståelsen for omsorg ikke længere bygges på Monrads tanker. Det moderne ekspertsyn har ændret sig til et mere børnecentreret perspektiv i den forstand, at forældrene nu skal være tilgængelige for deres barn og reagere, når barnet behøver det. Relationen mellem barn og voksen er ikke ligeværdig, da den voksne har magten og pligten til at yde indfølende omsorg for barnet (Sommer 2003, 1 udgave: 49). I dag ville dette ekspertsyn være fuldstændig utænkeligt (Sommer 2003, 1. Udgave: 47) Monrad udviklede sine idéer i et andet samfund og en anden tid, hvorfor hans opfattelse ikke er udbredt. Den moderne britiske psykolog Judy Dunn siger i modsætning til Monrad, at det er forældrenes pligt at starte et fællesskab i voksen-barn-relationen, hvor barnet ikke længere skal styres udelukkende af regler. Dion Sommer, professor i udviklingspsykologi (Aarhus Universitet: Dion Sommer), ser i dag opdragelsen af børn som autoritativ 2, hvor omsorgsgiverne skal forsøge at skabe balance mellem at stille krav og sætte grænser og være indfølende (Sommer, 2003, 1. udgave: 66)

7 Slutteligt er det også vigtigt at påpege, at samtiden og kulturen har haft indflydelse på, hvordan moder og fader hver især har opfattet begrebet omsorg. I det traditionelle familiehjem indgik faderen i den autoritære rolle, mens moderen påtog sig den omsorgsfulde. Dette skyldtes inddelingen af de mandlige og kvindelige opgaver i hjemmet, men også opfattelsen af, at moder og barn har brug for hinanden. (Sommer Udgave: ). Grundet dette lærte fader og barn, i et traditionelt samfund, sjældent hinanden rigtigt at kende, og faderen fungerede ikke som en primær omsorgsgiver. I det moderne samfund er faderen mere lighedsorienteret, interesseret og nær, hvilket forbinder faderrollen med mere intimitet end tidligere (Sommer Udgave: 99). Gennem en historisk gennemgang af socialpolitikkens lovændringer i forhold til tvangsfjernelse af børn er det altså tydeligt, at den almene forståelse af omsorg har ændret sig betydeligt i takt med aspekter af socialpolitikkens udvikling. Den er gået fra at være voksencentreret til at være børnecentreret. Redegørelse for teoretikere For at kunne besvare vores problemformulering har vi i det følgende redegjort for henholdsvis Melanie Klein, John Bowlby og Erik Eriksons psykodynamiske teorier, som alle beskæftiger sig med betydningen af omsorg. Klein er særlig anvendelig for vores undersøgelse, da hun beskriver de faktorer, som er afgørende i et barns tidlige leveår. Hun belyser, hvorfor omsorgen er vigtig fra fødslen, og hvilke konsekvenser det kan få for barnet, hvis relationen mellem moder og barn ikke finder sted fra fødslen af. Hun mener, at den tidlige relation får betydning for et barns senere relationer i livet, hvilket kan være af afgørende betydning for et tidligt omsorgssvigtet barns videre livsforløb (Klein 1973) (Thielst 1980) (Mortensen 2006). I den forbindelse er Bowlbys teori også relevant, da han arbejder med omsorg gennem tilknytning i barndommen, men også som en afgørende faktor hele livet igennem. Han arbejder samtidig også med konsekvenserne af manglende tilknytning mellem barn og omsorgsperson. Som den tredje teoretiker arbejder vi med Erikson, der ser livet som en livslang udvikling. Dette gør ham central for denne undersøgelse, da han gennem sin faseinddeling belyser, hvorfor og hvordan omsorgen og omsorgsgiveren er vigtig i hver fase, hvorefter han beskriver konsekvensen af, hvis omsorgsgiveren ikke er tilstrækkelig i faserne. Den livslange udvikling er relevant i forhold til vores interviewperson Liv, idet hun ikke er blevet omsorgssvigtet som spæd, hvilket vil blive belyst i analysen (Bowlby 1979) (Bowlby 1988) (Mortensen 2001) (Nielsen 2006) (Mortensen 2006) (Stokkebæk 2007)

8 Melanie Klein Melanie Klein var en østrigsk-britisk psykoanalytiker, som levede fra , og hun var en af de første, der specialiserede sig i børneanalyse. Klein er uddannet hos Sándor Ferenczi under 1. verdenskrig i Budapest. Han var også manden, som rådede hende til at specialisere sig i børneanalyse. Senere, i , var Klein elev af Karl Abraham, og efterfølgende opbyggede hun sin egen psykoanalytiske skole i London dog ikke alene, men med støtte fra Ernest Jones (Den Store Danske: Melanie Klein). Klein er i høj grad kendt for sin børneterapi, herunder både hendes teoretiske og analytiske forståelse af udviklingen i et barns første leveår (Thielst 1980: 84). I sin analytiske teknik tog Melanie Klein udgangspunkt i barnets leg og legetøj, hvorigennem hun udviklede en legeteknik, som gjorde det muligt for hende at psykoanalysere børn helt ned fra to-årsalderen (Den Store Danske: Melanie Klein) (Thielst 1980: 84) Hun erstattede altså psykoanalysen med frie associationslege, hvilket var medvirkende til at analysere barnets forskellige traumatiske blokeringer - med en vis baggrundsviden omkring barnets situation i hjemmet (Thielst 1980: 84). På trods af Kleins mange kritikere og modstandere viste hendes analytiske fremgangsmåde sig at være meget udbytterig, og hun var på baggrund af de mange undersøgelser af børn i stand til at udarbejde en konkret teori om de tidlige barneårs psykologi (Den Store Danske: Melanie Klein). Objektrelationsteorien Klein er særligt kendt for objektrelationsteorien, som er udviklet i Storbritannien i (Den Store Danske: Objektrelationsteori). Denne har vundet status som en af de mest relevante fornyelser af Freuds klassiske psykoanalyse (Den Store Danske: Melanie Klein). Som en del af den psykoanalytiske teori omhandler objektrelationsteorien en objekt-verden, hvor der tages udgangspunkt i subjektets bevidste og ubevidste oplevelser (Den Store Danske: Objektrelationsteorien). I objektrelationsteorien er det et afgørende faktum, at barnet allerede i en meget tidlig alder kan relatere sig til andre (Psykologibasen: Objektrelationsteori). Dette betyder, at behovet for at forholde sig til objekter bliver meget vigtigt. Fra fødslen er barnet allerede orienteret mod ydre objekter, og da moderen som regel er det første objekt, som barnet møder, er det i langt de fleste tilfælde hende, der bliver det første objekt, barnet knytter sig til (Psykologibasen: Objektrelationsteori). Netop derfor spiller moderen altså en helt særlig rolle i objektrelationsteorien. Nærmere betegnet er det spædbarnets samspil med moderen, som betragtes som prototype på alle barnets senere objektrelationer, og det er yderligere afgørende for identitetsdannelsen. Derfor er samspillet mellem mor og barn meget afgørende også i barnets helt tidlige leveår (Den Store Danske: Objekt-relationsteori, Melanie Klein). Det er vigtigt, at moderen allerede fra begyndelsen formår at være nærværende og yde omsorg over for barnet, og lige så vigtigt er det, at hun formår at tilfredsstille barnets behov. Barnet har nogle medfødte impulser, kaldet de libidinale og destruktive impulser, som stimulerer kærligheden og hadet alt afhængig af måden barnets behov opfyldes på. Når barnet gentagne gange bliver tilfredsstillet af moderen, bliver barnets libidinale og destruktive impulser stimuleret positivt, hvilket fører til, at barnet føler sig elsket. De libidinale og destruktive impulser stimuleres ligeledes, dog negativt, når barnet oplever frustration i forbindelse med, at behovene ikke opfyldes. Tilfreds-stillelsen sker bl.a., når barnet får stillet sin sult men 15 16

9 barnet kan også opleve frustration i forbindelse med ikke at få stillet sin sult og/eller andre oplevelser forbundet med ubehag (Klein 1973: 202). Ifølge Klein tvinges barnet i de første otte måneder ud i paranoide, skizofrene og depressive tilstande. Barnet ender i denne tilstand, da det til at starte med forbinder moderens bryster med noget rart og dejligt, men samtidig oplever barnet negative følelser omkring brystet, da det ikke har ubegrænset adgang til brystet. Helt naturligt kan moderen nemlig ikke være tilgængelig hver gang, barnet har brug for det. Derfor vælger barnet at spalte objekterne, i form af modernes bryster, op i et godt og et ondt bryst, hvilket skaber en dobbeltrelation til moderens bryst (Nielsen 2006: 41). Denne opspaltning tvinger barnet ud i skizofrene tilstande, hvor samme objekt forbindes med to forskellige følelser (Thielst 1980: 84). I og med at barnet oplever denne dobbeltfølelse, vil det foretage nogle projektioner og introjektioner. Ved projektion tillægger barnet sine egne egenskaber eller følelser andre mennesker eller objekter. Dette er bl.a. hvad der sker, når barnet tilfredsstilles. Her projicerer det sine kærlighedsimpulser og fæstner dem til det gode og tilfredsstillende bryst, ligesom det modsat projicerer sine destruktive impulser, når det frustreres, og fæstner dem til det onde og frustrerende bryst (Klein 1973: 203). Når moderen ikke er i stand til at tilse barnets behov, vil barnet fyldes med vrede. Da barnet ikke vil kendes ved denne vrede, projicerer den derfor vreden over på sit nærmeste objekt, nemlig sin moder og hendes bryst. (Psykologibasen: Objektrelationsteori) Brystet er dog mere end et objekt men også en god og tilfredsstillende relation, som sikrer både egostyrke og sikkerhed hos barnet to faktorer Klein anså som meget vigtige. Barnet kan også opleve den tidligere omtalte negative relation til brystet, som derimod vil svække egostyrken hos barnet og dermed skabe usikkerhed (Mortensen, 2006, 2. udgave: 133). Det gode og det onde bryst har en meget stor indflydelse på barnet, idet det gode bryst bliver prototypen for ethvert hjælpsomt og tilfredsstillende objekt, mens det onde bryst på samme måde bliver prototypen for ethvert frustrerende og forfølgende objekt (Klein 1973: 203). Modsat projektion findes også introjektion, hvor barnet optager følelsesindtryk udefra og derefter inderliggører dem. Introjektionen af det gode objekt dvs. det gode bryst er en af de vigtigste faktorer til at omsætte de medfødte dispositioner til virkelighed og sætte en god cirkel i gang hos barnet. Med en god cirkel menes der en cirkel, hvor barnet er tilfredsstillet og glad (Mortensen 2006, 2. udgave: 133). Introjektionen af det gode bryst afhænger af taknemmelighed. Klein anså taknemmelighed som værende en medfødt disposition, som udløses af tilfredshed og glæde. Der er en meget klar relation mellem tilfredshed og taknemmelighed, idet tilfredshed er med til at udløse taknemmelighed hos et barn. I deres fælles determinant skal man finde det primære bånd mellem taknemmelighed og tilfredshed nemlig evnen til at elske. Taknemmelighed er det vigtigste led i evnen til at elske, og det er samtidig hovedmidlet, som er medvirkende til at barnets orale tilfredsstillelse bliver forvandlet til kærlighed til objektet (Mortensen 2006, 2. udgave: 133,134). Ifølge Klein kan det få alvorlige konsekvenser, hvis barnet forbliver i den skizofrene tilstand for længe. Barnet kan få svært ved at acceptere, at det ikke har ubegrænset adgang til moderens bryst, hvilket giver barnet en følelse af ubehag og manglende tryghed. Det er altså afgørende for barnet, hvor konsekvent en omsorg, moderen yder. (Psykologibasen: Objektrelationsteori). Som følge af en utilstrækkelig omsorg, herunder utilstrækkelig opfyldelse af behov, kan barnet blive grådigt, som ifølge Klein, er forbundet med angst angst for at være alene. Yderligere vil det føre til frustration og aggression hos barnet. Det interessante er, at dette vil påvirke barnet senere i livet. Når barnet bliver ældre, kan det nemlig ske, 17 18

10 at barnet ikke vil være i stand til at interessere sig for moderen som person og endnu senere kan det resultere i, at barnet heller ikke vil være i stand til at interessere sig for andre mennesker (Mortensen 2006, 2. Udgave:135). Ydermere mente Klein, at hvis ikke barnet i løbet af de første leveår får etableret et tilstrækkeligt godt og sikkert objekt, som følge af moderens omsorg, kan det medføre, at barnet udvikler en psykose eller en alvorlig karakterforandring (Mortensen 2006, 2. Udgave: 139). Det er nemlig, ifølge Klein, gennem relation til andre mennesker og omsorgspersoner, at barnet udvikler sin identitet og dermed bliver objektrelationerne byggestene i et barns udvikling (Den Store Danske: Melanie Klein). John Bowlby John Bowlby levede fra 1907 til Han var engelsk læge herunder psykiater/psykoanalytiker, men havde også en uddannelse i børneanalyse fra Den Kleinske Skole (Mortensen 2006, 1. udgave: 204). Han var i sin egen barndom præget af fraværende forældre, og han blev derfor primært opdraget af sin barnepige (Mortensen 2006, 1. udgave: 204). Bowlby har haft flere forskellige stillinger. Han var afdelingsleder for en børneafdeling fra , og i tilslutning til denne oprettede han en forskningsenhed, som han senere hen var seniorforsker og underviser i. (Mortensen 2006, 1. udgave: ) Efter 2. Verdenskrig arbejdede Bowlby for WHO 3, hvilket resulterede i udviklingen af hans berømte tilknytningsteorier (Den Store Danske: John Bowlby) samt bogen Child Care and Growth of Love suppleret med kapitler af Mary Ainsworth 4 (Mortensen 2006, 1. udgave: 205). 3WHO:WorldHealthOrganization 4MaryAinsworth:Canadiskkliniskpsykolog.HendesarbejdeernærtforbundetmedBowlbysog Bowlbyanvendteogsåhendesforskningsresultaterisinforskning(Mortensen2001:236) Teori Tilknytningsteorien kan beskrives som en psykologisk teori, der overordnet beskriver de negative konsekvenser ved mangelfuld og utilstrækkelig omsorg (Mortensen 2006, 1. Udgave: 205). Teorien er samtidig et forsøg på at forklare tilknytningsadfærden med dens fremtræden og forsvinden, samt at se på de vedvarende tilknytninger som børn skaber til bestemte personer og vigtigheden heraf (Bowlby 1988: 37). Bowlby definerer selv teorien som: En måde at begrebsliggøre menneskers tilbøjelighed til at skabe stærke følelsesmæssige bånd til ganske bestemte andre mennesker og forklare de mange former for emotionel ulykke og personlighedsforstyrrelser, herunder angst, vrede, depression og emotionel frakobling, som ufrivillig separation og tab giver anledning til. (Bowlby 1979: 135). Tilknytningsteorien adskiller sig fra den traditionelle psykoanalytiske teori, idet tilknytningsteorien tager udgangspunkt i en biologisk grundmodel og ikke i drifter, som tilfældet er med psykoanalysen (Mortensen 2006, 1. udgave: 207). Denne biologiske tilgang betyder ydermere, at tilknytningsteorien tager afstand fra, at individet udvikler sig igennem faser. Bowlby erstatter derimod fasemodellen med en model, hvor udgangspunktet er, at individet bevæger sig frem mod en udviklingssti, hvor der findes en række muligheder. Dette beskriver Bowlby selv, som at barnet er født i besiddelse af en række stier, som er potentielt åbne. Miljøet, herunder hvordan barnets forældre behandler det, påvirker hvilken sti, barnet kommer til at følge, og hvilke muligheder barnet har. Børn med følsomme og reagerende forældre er disponeret til at 19 20

11 udvikle en sund sti, hvorimod børn af ufølsomme og ikke reagerende forældre, har risiko for at udvikle en usund sti. De såkaldte stier er altså metaforer for, hvilke muligheder en person har og får. Dog er udviklingskursen aldrig fastlagt, og man kan dermed ændre den sti, man bevæger sig ad, i en mere eller mindre gunstig retning. Man er således hele livet igennem modtagelig overfor gunstig eller mindre gunstig påvirkning, hvilket gør effektiv terapi mulig (Bowlby 1988: ). Endnu en grundtanke i den biologiske model er, at spædbarnet anses som fra fødslen af at være i besiddelse af instinktiv adfærd. Denne instinktive adfærd er medfødt og er samtidig potentiale for at udvikle bestemte adfærdssystemer. Det betyder dog ikke at adfærdssystemerne altid udvikles, men blot at der er mulighed for at udvikle disse under de rette omstændigheder (Mortensen 2006, 1. udgave: 208). Disse såkaldte adfærdssystemer kan enten være aktive eller passive, men de aktiveres af bestemte informationer fra sanseorganerne, som kan forårsages af påvirkninger fra miljøet (Mortensen, 2006, 1. udgave: 208). Adfærdssystemerne regulerer stærke følelser og et af de vigtigste systemer er tilknytningen både fra forældre til barn, samt fra barn til forældre (Mortensen 2006, 1. udgave: 210). Bowlby mener, at tilknytningen er vigtig hele livet igennem og at alle har brug for mindst én tilknytningsfigur (Bowlby 1979: ). Et barn vil altid knytte sig til en omsorgsperson, hvad enten denne person er egnet eller ej. Dette sker fordi tilknytningen biologisk set har en beskyttelsesfunktion. Tilknytningen mellem omsorgsperson og barn er dog ikke biologisk betinget, hvilket skyldes, at barnet knytter sig til omsorgspersoner, da de beskytter barnet, og ikke fordi de er genetisk sammenhørige (Skovborg mfl. 2011: 29). Selve tilknytningen kommer til udtryk ved, at barnet holder sig inden for rækkevidde af en person, som barnet er fortrolig med (Bowlby 1988: 35). Bowlby definerer selv tilknytningsadfærden som: Enhver form for adfærd, der bevirker, at en person opnår eller opretholder tæt kontakt med et andet klart identificeret individ, som opfattes som værende bedre i stand til at klare sig i verden (Bowlby 1988: 35). Ifølge Bowlby udvikler mennesket et sæt indre arbejdsmodeller, som gør mennesket i stand til at simulere forløb. Dette betyder, at et barn, som har oplevet tillid fra omsorgspersoner, senere vil anvende denne oplevelse i andre relationer og dermed være i stand til at skabe nære relationer. Omvendt vil et barn, der ikke har oplevet tillid, modsat være i dårlig stand til at skabe nære relationer (Mortensen 2006, 1. udgave: ). Eksempelvis vil børn reagere mere opmærksomt på andres følelser, hvis deres egne mødre har formået at yde kropskontakt og reageret følsomt på deres signaler (Bowlby 1988: 24). Barnets handlemønstre, under sådanne omstændigheder, er således en gentagelse af, hvad det selv har set og oplevet sin mor gøre. På baggrund af dette konkluderer Bowlby, at det handler om, at forældrenes behandling af barnet er afgørende for, om barnet kan skabe den nødvendige tilknytning (Bowlby 1988: 24). Et barn med en sikker base tør gå ud i verden og agere, fordi de ved, at de kan komme tilbage til den trygge og sikre base og få råd og hjælp (Bowlby 1988: 19). Han mener dog ikke, at forældrene kan give deres opvoksende barn en sikker base, medmindre de har en god forståelse og respekt for deres barns tilknytningsadfærd (Bowlby 1988: 19-20). De ovenstående indre arbejdsmodeller bliver indlært og fungerer automatisk og ubevidst (Mortensen 2006, 1. udgave: 215). De indre arbejdsmodeller 21 22

12 er ofte vanskelige at lave om på, og når et menneske eksempelvis oplever information, som er i uoverens-stemmelse med modellen, er det oftest sådan at modellen vinder. Modellerne er især svære at ændre, hvis barnet har haft forbud mod at stole på sine oplevelser af forældrene, og endnu sværere er de at ændre, hvis den nye information er uønsket af den ene eller anden årsag (Mortensen 2006, 1. udgave: ). Desuden er der lavet undersøgelser, der viser, at en moders forventning over for sit barn er påvirket rimelig stærkt af hendes tidligere personlige oplevelser, ikke mindst de oplevelser hun har haft, men også dem hun måske stadig har (Bowlby 1988: 23). Bowlby mener, at børn fra 6-36 måneder nært knyttet til moderfiguren, men efter de 3 år sker denne tilknytningsadfærd ikke lige så let længere. Dog mener Bowlby, at andre personer end moderen, allerede efter etårsalderen, kan blive vigtige for barnet, og tilknytningen er dermed ikke længere begrænset til en enkelt figur (Bowlby 1979: 54). Ifølge Bowlby findes der to strategier for forsvar i sammenhæng med tilknytning, herunder en undvigende- og ambivalent strategi. I den undvigende strategi vælger barnet at undertrykke sine behov på grund af angst for at blive afvist. Denne strategi kan føre til fortrængning eller forskydning af andre følelser. I den ambivalente strategi klynger barnet sig til omsorgspersonen, fordi barnet er angst for ikke at få respons på dets behov. Dette kan besværliggøre udviklingen af selvtillid (Mortensen 2006, 1. udgave: 218). Bowlby mener, at forstyrrelser i tilknytningsmønstret kan føre til psykopatologi. Han mente, at mennesker, som havde gennemgået tab i løbet af deres barndom, havde større risiko for at udvikle patologisk sorg senere. Derudover påpegede han, at de grupper af patienter som havde udvist alvorlige depressive lidelser, som fx overafhængighed og angst, ofte var patienter, som havde mistet en af deres forældre inden 17- årsalderen (Mortensen 2006, 1. udgave: ). Forstyrrelser i tilknytningsmønstret kan, ifølge Bowlby, udover at resultere i ovenstående også resultere i depressive tilstande og tvangsmæssig omsorg for andre. Dette skyldes ofte utilstrækkelig omsorg i barndommens tidlige fase, eller hvis barnet har ageret voksen for en syg forælder, kan barnet vælge at benægte ønsket om tilknytning, hvilket fører til uafhængighed. Dette ses ofte, hvis personen har oplevet tab af omsorgsperson i løbet af barndommen eller ved en person, hvis forældre er kritiske og afvisende. Hvis et barns tilknytningsadfærd ikke mødes optimalt, kan det også føre til stærk og hyppig tilknytningsadfærd (Mortensen 2006, 1. udgave: ). Yderligere mener Bowlby, at ulykkelige barndomsoplevelser, som ifølge Bowlby er at have forældre, der ikke evner opgaven som primær omsorgsperson, har to slags virkninger hos disse børn. For det første er disse børn selv mere sårbare over for ulykkelige oplevelser, og for det andet øger det sandsynligheden for, at de kommer til at opleve disse ulykkelige hændelser (Bowlby 1988: 45). Mary Ainsworth som arbejdede tæt sammen med Bowlby udviklede i fællesskab med kollegaer fremmedsituationstesten 5, hvilket har gjort det muligt at inddele tilknytnings-teorien i 5 forskellige tilknytningsmønstre, herunder tryg tilknytning, utryg tilknytning, undvigende tilknytning, ambivalent tilknytning samt desorganiseret tilknytning (Skovborg m.fl. 2011: 30) (Mortensen, udgave: ). Tryg tilknytning: Hvis forældrene responderer på barnets signaler og behov, udvikler barnet en tryg tilknytning. Forældrene er sensitive, konsekvente, glade for barnet, de forstår barnet, reflekterer over barnets 5Entesthvorbarnetstilknytningsadfærdsystematiskkanaktiveres(Skovborgm.fl.2011:34)

13 reaktioner og er motiveret af en indre tilstand. Barnet har her fået opbygget en tillid til, gennem erfaring, at forældrene er til rådighed, når barnet har brug for det. Barnet bruger sine forældre som en sikker base, når verden udforskes, og når barnet møder noget ukendt, vil det søge tilbage til basen. Hvis tilknytningen er tryg, vil barnet lege koncentreret, vise glæde ved samspillet, udvikle interpersonel 6 forståelse, empati, grundlæggende tryghed og sikkerhed (Skovborg m.fl. 2011: s ). Utryg tilknytning: Hvis forældrene ikke responderer på barnets signaler om behov, vil barnet udvikle et utrygt tilknytningsmønster. Barnet vil her føle sig usikker på, hvornår det kan regne med forældrenes omsorg, og barnet vil derfor i sidste ende stoppe med at signalere sine behov. Barnet er ikke nær så nysgerrigt eller udforskende og bliver for hurtig voksen og selvstændig. Derudover har barnet sværere ved at udvikle sociale relationer, udvise selvkontrol og følelser end de børn, der har haft en tryg tilknytning (Skovborg m.fl. 2011: 32). Undvigende tilknytning: Barnet viser her ingen brug for omsorgspersonerne. Derudover udviser barnet heller ikke sine behov, da forældrene ofte viser utilfredshed over barnet, og barnet vil derfor hellere glemme sine behov for at optimere nærheden, end at vise sine behov og gøre omsorgspersonerne utilfredse. Barnet forventer, gennem erfaring, at forældrene ikke vil være til rådighed, når det er nødvendigt og det forventer dermed at få sine behov afvist. Ved separation mellem barnet og omsorgspersonen vil barnet ofte beskytte sig selv ved ikke at reagere (Skovborg m.fl. 2011: 32-33). 6Interpersonel:mellemmenneskelig(DenStoreDanske:Interpersonel) Ambivalent tilknytning: Barnet er her usikkert på, hvornår forældrene er til rådighed, da de ofte er selektive, inkonsekvente og kun responderer på barnet, når de selv har lyst. Relationen er dermed præget af ambivalens og uforudsigelighed. Barnet er ofte separationsangst, usikkert og hjælpeløst. Ved separation vil barnet reagere voldsomt og samtidig vil det være utrøsteligt ved genforening. Barnet har ofte enten et forvirret udtryk, da det ikke kan styre egne følelser, eller også er det meget passivt og stoler ikke på egen kunnen (Skovborg m.fl. 2011: 33). Desorganiseret tilknytning: Her har barnet ikke rigtig noget tilknytningsmønster, og barnet er ofte bange for omsorgspersonen. Barnet bliver her ambivalent, undvigende, får en stereotyp/unormal kropsholdning, har ikke tillid til andre og kan udvikle psykopatisk identitet. Omsorgspersonen er ofte kendetegnet ved at have ubearbejdede oplevelser, være traumatiseret og lide af angst. Typisk udøver personen psykisk og fysisk omsorgssvigt (Skovborg m.fl. 2011: 33-34). Hvis barnet enten har et ambivalent eller desorganiseret tilknytningsmønster, er det ofte sådan, at barnet ikke udvikles til at fungere socialt (Skovborg m.fl. 2011: 31). Erik Erikson Erik Erikson var en tysk-amerikansk psykoanalytiker og udviklingspsykolog, som levede fra (Mortensen 2006, 2. udgave: 94). Som udviklingspsykolog mente han, at et menneskes liv består af otte livsstadier. Inde for hvert stadie vil et menneske opleve en livskrise, som skal overvindes for at kunne bevæge sig sundt og naturligt videre til næste livsstadie. Måden som disse psykosociale kriser løses på i hvert stadie har afgørende betydninger for subjektets videre 25 26

14 personlighedsudvikling. (Mortensen 2006, 2. udgave: 106). Erikson beskriver begrebet krise som et vendepunkt, en kritisk periode med øget sårbarhed og øgede muligheder (Mortensen 2006, 2. udgave: 100). Hvis konflikten ikke løses, kan individet blive fastlåst i det pågældende stadie, og problemet kan, som følge af konfliktløsningsmetoden, vende tilbage resten af livet. Ifølge Erikson foregår den psykologiske udvikling altså konstant i løbet af et menneskes liv. I modsætning til psykoanalysen har jeg et en større selvstændighed i personlighedsudviklingen. Erikson har ikke direkte fokus på konflikten mellem id et, egoet og superegoet (Stokkebæk 2007, Bind 1: 63). Han søger, i sin udviklingsteori at integrere både en social, biologisk og psykologisk synsvinkel. Erikson mener, at menneskets ego dannes som et resultat af det personlige livsforløb, det biologiske beredskab og den historiske samt samfundsmæssige sammenhæng, et menneske opvokser i (Mortensen 2006, 2. udgave: 95). Teori Erikson har redegjort for sin udviklingsteori ved at opstille den i otte faser, som en udvikling, der forekommer igennem hele livet og ikke blot i årene som barn og ung. Han mener dog, at den grundlæggende personlighedsstruktur er fastlagt ved afslutningen af livets tre første faser. Der vil dog altid være mulighed for udvikling og ændringer. (Mortensen, 2006, 2. udgave: 100). Erikson advarer imod at betragte de vellykkede løsninger som idealer, der kan eller skal opnås. Det mest ideelle udfald af krisen vil være en kombination af begge udfald med overvejende størst hældning til den positive. Det vil hjælpe individet i dets senere udviklingsfaser (Mortensen, 2006, 2. udgave: 100). Eriksons otte livsstadier: Spædbarnet 0-1 ½ år: Tillid eller mistillid I denne fase er barnet fuldstændig afhængig af sine primære omsorgspersoner. Ved at barnet bliver tilfredsstillet fysisk og følelsesmæssigt i det første år, vil det udvikle en grundlæggende tillid til begge forældre. Dette kaldes basic trust og indebærer, at barnet skal forsøge at stole på sine forældre samt den verden, som barnet indtil videre indgår i. Hvis barnet ikke tilfredsstilles på disse punkter, vil barnet udvikle en mistillid til omsorgspersonerne, hvilket fører til, at barnet senere vil have problemer med at kommunikere med sine omsorgspersoner og ikke selv være i stand til at videregive omsorg (Nielsen, 2006: 235) (Terapeut.net: Erik Erikson). Tumlingen 1 ½ -3 år: Selvstyre eller skam og tvivl Her vil barnet være mere selvstændigt og udvikle selvkontrol. Dette kræver dog, at forældrene tillader barnet at gå alene ud i verden og gå på opdagelse, og at barnet er velvidende om, at det kan komme tilbage til de trygge rammer når som helst. Hvis forældrene er for overbeskyttende og ikke giver barnet frihed, vil barnet tvivle på egne evner, blive fyldt med skam og ikke være i stand til at tro på sig selv senere i livet. (Nielsen, 2006: 235) (Terapeut.net: Erik Erikson). Førskolebarnet 3-5 år: Initiativ eller skyld Barnet bliver socialt og dermed interesseret i leg. Det skal have lov til at vælge hvilke aktiviteter og lege, der interesserer det. Derfor skal forældrene lade barnet tage noget ansvar og stole på det. Samtidig lærer barnet, hvad der er i orden og forbudt. Hvis barnet ikke får lov til at tage beslutninger og se konsekvenserne, vil det senere have lyst til at tage 27 28

15 initiativ. Barnet vil tvivle på sig selv og altid videregive ansvar eller beslutninger til andre, som sikkert ved bedre (Nielsen, 2006: ) (Terapeut.net: Erik Erikson). Skolebarnet 6-12 år: Driftighed eller mindreværd Her lærer barnet at klare sig selv. Barnet begynder at finde sin plads i forskellige grupper og lærer forskellen på at begå sig i hjemmet og uden for hjemmet. Hvis dette ikke sker, bliver barnet usikkert og kan ikke skelne mellem de to verdener, som det burde indgå i (Nielsen, 2006: 236) (Terapeut.net: Erik Erikson). Ungdom år: Identitet eller rolleforvirring Den unge afprøver grænser og løsriver sig rigtig fra forældrene for at finde ud af, hvem han/hun er. Selvom den unge afprøver ting, som forældrene nødvendigvis ikke bryder sig om, skal den unge stadig føle sig elsket og værdsat i en færd med at danne sig sin identitet. Hvis den unge ikke får lov til at finde sin sande identitet, bliver den unge ikke i stand til at fastsætte hvem han/hun er, hvad han/hun tror på og hvordan han/hun vil se ud. De mange muligheder og forventninger kan resultere i identitetsforvirring, totalt oprør og/eller uselvstændighed (Nielsen, 2006: 236) (Terapeut.net: Erik Erikson). Den unge voksen år: Intimitet eller isolation På dette stadie skal den unge voksen forsøge at skabe intime relationer både i form af kærlighedsforhold og venskab. Den unge voksen skal lære, at ikke alle seksuelle forhold vil indebære intimitet og tillid, og denne skal derfor kunne modtage og give, men uden at stille andre folk til regnskab hver gang. Problemet i dette stadie kan være, at personen, som følge af tidligere konfliktløsninger, ikke har en grundlæggende tillid til verden og ikke kan udvikle sig en fast identitet. Hvis dette er tilfældet, får den unge voksen problemer med at skabe intimitet med et andet menneske. Hvis den unge på dette tidspunkt ikke formår at forholde sig til andre mennesker, vil det resultere i fremmedgjorthed, isolation og angst for at binde eller forpligte sig til andre (Nielsen, 2006: 236) (Terapeut.net: Erik Erikson). Midalder år: Aktivitet eller stagnation Dette stadie ligger midt i livet, og her skal personen kunne engagere sig i andre mennesker og kunne formå at komme dem noget til gode. Den modne voksne skal forsøge at være produktiv på vegne af kommende generationer. Hvis dette ikke lykkes, vil den modne voksen blive selvcentreret og ude af stand til at forholde sig til andre mennesker (Nielsen, 2006: 236) (Terapeut.net: Erik Erikson). Alderdommen 60-: Integritet eller fortvivlelse Her reflekterer den ældre over det liv, som han/hun har levet. Livet vil blive evalueret og sat til regnskab. Hvis den ældre er i stand til at kigge tilbage uden særlig fortrydelse og en følelse af mening, vil den ældre opleve selvintegritet og selvaccept. Hvis dette sker, vil den ældre se døden som en naturlig ting og dermed ikke opleve angst. Hvis selvaccepten ikke opstår, vil den ældre opleve bitterhed, fortvivlelse og i stor grad angst for at dø (Nielsen, 2006: 236) (Terapeut: Erik Erikson)

16 Dion Sommer Dion Sommer (1948) er professor i udviklingspsykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Han har forsket i børns opvækstvilkår i det moderne samfund, især med fokus på kultur, hverdagsliv og barnets sociale kompetencer. Sommer gør op med den traditionelle psykoanalyse og han undrer sig over den stadig store efterspørgsel og holden fast ved de historiske teorier. Ifølge Sommer fejlfortolker disse teorier børns udviklingsmuligheder i et moderne samfund. Han bevæger sig blandt andet væk fra faseinddeling af barndommen til, at barnet tilegner sig forskellige kulturelle kompetencer. Han mener endvidere, at spædbarnet er kompetent og fra fødslen er udstyret med en række muligheder, i modsætning til tidligere psykologers antagelser om, at spædbarnet er sårbart. Han kritiserer idealiseringen af moderskabet samt ignoreringen af faderen, som han tilegner meget større betydning i dag. Sommer vil ikke kalde det for ny forskningsviden han vil i stedet kalde det for en personligt filtreret og reflekteret fremstilling af ny forskning og teori. (Sommer 2003, 2. udgave: 11-15). En af de væsentligste grunde til dette opbrud er den faktor, at børn i dag vokser op under andre betingelser og forhold end før i tiden. Barndommen har ændret sig markant, og derfor er der brug for en udvikling af nye faglige tilgange til studiet af børn. Herunder tages dobbeltsocialiseringen 7 i betragtning, men også kulturen spiller en stor rolle, da den traditionelle psykoanalyse ikke tager højde for kulturelle forskelle. Der var altså før i tiden en tendens til at formulere lovmæssigheder om børns udvikling uafhængigt af tid og sted (Sommer 2003, 2. Udgave: 16). Sommer beskriver vigtigheden i, at barndomspsykologi altid må ses i forhold til 7Dobbeltsocialisering:Dettevilsige,atbarnetidetmodernesamfundogsåsocialiseresi bl.a.dagsinstitutionerudoverihjemmet. den historiske og kulturelle sammenhæng, den udspringer af og befinder sig i (Sommer, 2006, 2. udgave: 24). Sommers tankegang og kritik af de psykodynamiske teorier vil blive anvendt i diskussionen af og refleksionen over teoretikerne Klein, Bowlby og Eriksons teorier. Hans kritikpunkter vil blive anvendt i forhold til en forklaring af, hvorfor vores empiri i nogle tilfælde peger i andre retninger end vores teori. Karen Vibeke Mortensen Karen Vibeke Mortensen er psykolog og har specialiseret sig i både psykoterapi og børnepsykologi. Hun har i sin bog gennemgået en række psykopatologiske teorier, hvor hun blandt andet beskriver teoretikernes personlige liv og udfører diskussioner om teoretikernes teorier (Mortensen 2001, 2. Udgave; bagsiden). Vi har valgt at bruge Mortensen i sammenhæng med både diskussionen og redegørelsen af de tre nævnte teoretikere. I diskussionen anvendes hun til at reflektere og nuancere synet på de omsorgsteoretikere, der er anvendt, netop fordi hun selv ser på teorierne med et kritisk blik, der hjælper os til at give et nuanceret blik på teoretikernes teorier

17 Definition af omsorgssvigt På baggrund af de tre psykoanalytikere Melanie Klein (Klein 1973) (Thielst 1980) (Mortensen 2006), John Bowlby (Bowlby 1979) (Bowlby 1988) (Mortensen 2001), og Erik Eriksons teorier (Nielsen 2006) (Mortensen 2006) (Stokkebæk 2007), er det muligt at definere, hvad det vil sige, når et barn bliver udsat for omsorgssvigt. De tre teoretikere redegør hver især for, hvad omsorg betyder, og hvorfor netop denne er meget vigtig og afgørende for et menneskes livsforløb, hvilket giver os mulighed for at redegøre for begrebet omsorgssvigt. Klein og Bowlby arbejder primært med omsorgens betydning i barnets første leveår, hvor Erikson med sine otte livsstadier også påpeger omsorgens afgørende betydning senere i livet. Alle tre teoretikere er enige om, at det hovedsaglige omsorgssvigt finder sted, når et barn ikke tilfredsstilles hverken psykisk eller fysisk. Det er derfor helt afgørende, at barnet i løbet af sine første leveår har mindst én tilknytningsperson, som vil kunne yde barnet denne omsorg. Moderen, faderen eller en helt tredje omsorgsperson står altså til ansvar for, at barnet ikke bliver omsorgssvigtet, hvilket lader sig gøre, hvis barnet altid har mulighed for at få opfyldt sine behov. Ifølge Bowlby og Erikson vil barnets behov ikke blive tilset, hvis omsorgspersonen ikke er i stand til at skabe en sikker og tryg base, som barnet til hver en tid vil kunne vende tilbage til, når det vælger at udforske verden. Erikson anvender begrebet basic trust, som er en forudsætning for, at barnet kan føle sig knyttet til sine omsorgspersoner. Lige så snart barnet oplever manglende tilfredsstillelse af sine behov, vil det udvikle en grundlæggende mistillid til både omsorgspersonerne og omverden, som er en central del af omsorgssvigtet. Barnet vil dog ligeså føle sig svigtet, hvis mistilliden er gensidig. Får barnet ikke frihed til at udforske verden og dermed få omsorgspersonernes accept, kan omsorgssvigtet også indtræde. Det er, ifølge Erikson, utrolig vigtigt, at omsorgspersonen hverken over- eller underbeskytter barnet. Bowlby støtter til dels op om denne tankegang ved at sige, at et barn bliver omsorgssvigtet, hvis omsorgspersonen ikke evner at skabe et selvstændigt, sundt og lykkeligt barn. Erikson mener også, at et svigt vil forekomme, hvis barnet eller den unge ikke får lov til at begå fejl og stadig kan føle sig elsket og værdsat bagefter. Som den eneste af de tre psykoanalytikere arbejder Klein med objektrelationsteorien, som spiller en stor rolle. Det vil være et svigt for barnet, hvis moderen ikke er tilgængelig, da moderen, ifølge Klein, er barnets primære omsorgsperson. Ifølge Klein, skal moderen fungere som det sikre objekt for barnet, hvilket vil sige, at barnet skal forbinde moderens bryst med nydelse. Hvis barnet ikke bliver ammet og derved oplever den intimitet med brystet, vil det få psykiske konsekvenser for barnet, da det vil blive problematisk at skabe relationer senere i livet

18 Metodeafsnit Vi har i denne undersøgelse arbejdet med den kvalitative metode i form af forskningsinterviews. Formålene med interviewene har været at indsamle empirisk viden om de pågældende interviewpersoners oplevelser af omsorgssvigt. I det følgende vil argumentation for valg af metodetilgang, undersøgelsesdesign, interview-undersøgelsens syv faser samt et etisk aspekt blive beskrevet med henblik at forklare udformningen og udførslen af interviewene. Argumentation for valg af metode Vi har valgt at arbejde med kvalitative interviews, grundet at vi gerne vil forstå den daglige verden ud fra vores to interviewpersoners perspektiv og samtidig få kvalitativ viden udtrykt i et hverdagssprog (Kvale 1997: 38-39). Gennem den kvalitative metode kan vi yderligere opnå indsigt i personernes indre følelser og motiver, da denne tilgang er en menneskelig interaktion, hvorigennem der kan udvikles viden gennem dialog. Vi har indsamlet kvalitative beskrivelser af interviewpersonens livsverden med henblik på at kunne fortolke deres betydning (Kvale 1997: 129). Den kvalitative tilgang er blevet valgt frem for den kvantitative, da der ved kvalitativ forskning kan ses på det enkelte individ og det individuelle tilfælde. Intervieweren kan derved mulighed for at opnå viden om det eksistentielle individ og individualitetens kerne. (Kvale 1997: 75). Hvis vi i stedet havde arbejdet kvantitativt, havde der ikke været mulighed for ovenstående, men i stedet mulighed for at kunne give en bred og repræsentativ forestilling om en række personer samt kvantificere date og generalisere resultater. Formålet med vores undersøgelse har dog ikke været at generalisere, men derimod at tage udgangspunkt i enkelte tilfælde og opnå dybere mening og forståelse. Undersøgelsesdesign Undersøgelsen er et casestudie, hvor vi har haft fokus på en bestemt person, institution eller situation. Vi valgte at lave et livsverdensinterview med en kvinde, der som barn blev udsat for omsorgssvigt. Et livsverdensinterview giver mulighed for at beskrive livsverdenen ud fra en enkelt persons perspektiv; vi får altså et indblik i denne kvindes oplevelser af omsorgssvigt, hvordan samfundet har ageret i forhold til dette omsorgssvigt samt hvilke faktorer, der har været medvirkende til, hvordan hendes liv er i dag (Kvale 2009: 47). Tilmed har vi lavet et livsverdensinterview med en institutionsleder for en børne- og familieinstitution for at få et indblik i hendes måde at definere omsorg og omsorgssvigt på, hvordan denne institution tackler anbringelser af omsorgssvigtede børn, og hvilke midler de anvender til at skabe bedre vilkår for børnene. Interviewpersonerne er altså udvalgt strategisk efter, hvad formålet med undersøgelsen har været. Vi har benyttet os af det semistrukturerede livsverdensinterview, hvor der fokuseres på interviewpersonens oplevelse af et emne, i dette tilfælde omsorgssvigt af tvangsfjernede børn. Det er hverken en åben hverdagssamtale eller en lukket spørgeskemaundersøgelse. Der søges en forståelse for interviewedes oplevelser ud fra deres daglige livsverden, hvor der efterfølgende fortolkes på betydningen af disse fænomener. (Kvale 2009: 47). Vores tilgang har hermed været fænomenologisk; begrebet søger at forstå sociale fænomener ud fra individers egne perspektiver og beskriver verden, som den opleves af dem. (Kvale, 2009: 44)

19 Interviewundersøgelsens syv faser I vores proces har vi taget udgangspunkt i den norske professor i pædagogisk psykologi, Steinar Kvales model med syv faser af en interviewundersøgelse. I det følgende vil de første tre faser blive beskrevet. Vi har reflekteret og tematiseret undersøgelsens emne og formål fra begyndelsen af, for at finde ud af hvilke interviewpersoner, vi fik brug for. Derefter planlagde vi undersøgelsens design med fokus på at opnå den tilsigtede viden om emnet. Vi forberedte vores interviews på baggrund af viden om teoretikerne Klein, Bowlby og Eriksons teorier, hvilket gav os mulighed for at stille spørgsmål, der kunne relateres til teorierne. På den måde havde vi en baggrundsviden under interview-samspillet, som muliggjorde at stille relevante spørgsmål, samtidig gjorde dette det nemmere at stille opfølgende spørgsmål undervejs og i slutningen af interviewet. Ved hjælp af denne fremgangsmåde, har det efterfølgende været muligt at diskutere vores indsamlede empiri med teori, hvilket har gjort behandlingen lettere. Interviewet blev gennemført ud fra en interviewguide, hvor vi benyttede os af et iterativt design, hvor vi løbende tilpassede os nye forhold ved at stille nye og opfølgende spørgsmål undervejs. Vi har været eksplorative ved at stille åbne spørgsmål til interviewpersonerne, hvilket har givet os muligheden for at frembringe nye og uventede aspekter frem (Kvale 2009: ). Slutvis har vi i processen gennemført de resterende fire faser, som består af transskription fra talesprog til skreven tekst, analyse af interviewene, en vurdering af interviewets verifikation og rapportering. Interviewets verifikation, herunder interviewets validitet, reliabilitet og generaliserbarhed, vil blive belyst i opgavens metodediskussion. Etik Et interview er en personlig interaktion, hvor interviewpersonen påvirkes af hele situationen. Interviewet er derfor til et moralsk foretagende, hvor der fra begyndelsen af skal tages hensyn til eventuelle etiske spørgsmål. (Kvale 1997: ) Når man som forsker skal foretage et interview, skitserer man derfor en etisk protokol, hvilket forbereder forskeren på moralske spørgsmål og konsekvenser. (Kvale 1997: ). Ved forskningsinterview arbejdes der som forsker, ifølge Kvale, på syv stadier, hvor man på hvert stadie skal tage sine etiske forbehold. Først og fremmest kræver interviewet et informeret samtykke, hvor interviewpersonen på forhånd er informeret om interviewet. Dette informerede samtykke sikrede vi os både ved Liv og Merete før interviewenes begyndelse (Kvale 1997: ). Når tematisering påbegyndes, er det vigtigt et tage hensyn til den menneskelige situation, der bliver udforsket. Det har vi gjort ved at interviewe begge personer i deres vante omgivelser, nemlig på deres arbejdspladser. Dette var optimalt, både af praktiske årsager, men også for at opnå en så naturlig samtale som muligt. Desuden var det i interviewet med Merete vigtigt at besøge hendes arbejdsplads for at opleve en institution for anbragte børn, men også for at gøre det muligt for Merete at forholde sig professionelt til temaet. Da vores undersøgelse indebærer et følsomt emne, har vi som interviewere forsøgt at gå empatisk til værks ved at forsøge at se verden fra vores to interviewpersoners perspektiv (Kvale 1997: 130). Vi har arbejdet med to meget forskellige interview-personer, i og med at Liv selv har været offer for omsorgssvigt, mens Merete til daglig arbejder med 37 38

20 omsorgssvigtede børn. Vi har derfor som interviewere forsøgt at mindske risikoen for at skade interviewpersonerne ved at være tilgodeseende. Ved valg af interviewperson, har vi derfor reflekteret over mulige konsekvenser af interviewet (Kvale 1997: 121). Liv er i dag en offentlig person, som deler sin livshistorie med medierne. Vi var derfor, forinden kontakten til hende, klar over, at hun var vant til at fortælle om forhold, som vi var interesserede i, og vi antog derfor, at et livsverdensinterview med hende ikke ville få yderligere følelsesmæssige konse-kvenser. Desuden blev Merete interviewet i rollen som institutionsleder, da vi antog, at hun, på baggrund af dette, ikke ville reagere emotionelt. Ved udformningen af vores interviewspørgsmål har vi yderligere skulle tage højde for, hvilke forhold de to interviewpersoner kunne have interesse i at svare på. I interviewet med Liv var det vigtigt for os ikke at spørge hende direkte men give hende mulighed for at berøre de forhold, hun selv havde interesse i at snakke om. Med hensyn til Merete var vi fra starten klar over, at der ville være bestemte sager, hun som leder ikke må udtale sig om. Vi spurgte derfor ikke ind til konkrete situationer men forsøgte i stedet at stille åbne spørgsmål (Kvale 1997: 121). Endnu et vigtigt forhold at tilse er at være loyal i transskriptionen af interviewene, hvilket vi har bestræbt os på ved at afskrive begge interviews fuldstændig ordret. Desuden er Liv og Merete opdigtede navne, idet vores interviewpersoner er anonyme i undersøgelsen. Dette har vi gjort for at vise loyalitet overfor interviewpersonerne. (Kvale 1997:117). Desuden udviste vi, fra begyndelsen af, empati overfor begge vores interview-personer ved at gøre dem opmærksomme på, at de til enhver tid kunne sige fra over for vores spørgsmål

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ordbog - psykologiske termer. Som det fremgår af ovenstående kunne udfaldet af en fase både være positivt eller negativt.

Ordbog - psykologiske termer. Som det fremgår af ovenstående kunne udfaldet af en fase både være positivt eller negativt. Ordbog - psykologiske termer 4.Skolebarnet: Evne til at gå op i opgaverne en følelse af underlegenhed (latensfasen) 5.Identitet uklar rolleopfattelse (puberteten). 6.Tidlig voksenalder : Intimitet

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Børn skal være børn! Yannik Noah Næsby. Pædagoguddannelsen UCC Storkøbenhavn Skovlunde Udarbejdet: Vinteren 2014/2015 Antal anslag: 71.

Børn skal være børn! Yannik Noah Næsby. Pædagoguddannelsen UCC Storkøbenhavn Skovlunde Udarbejdet: Vinteren 2014/2015 Antal anslag: 71. Børn skal være børn! Navn: Yannik Noah Næsby Studienummer: SK11219 Vejleder: Eva Fuchs Wilkinson Uddannelsessted: Pædagoguddannelsen UCC Storkøbenhavn Skovlunde Udarbejdet: Vinteren 2014/2015 Antal anslag:

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie.

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie. Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie. Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløbet kombinerer arbejdsspørgsmål, eksempler, undersøgelser og teorier fra bogen Opdragelse. Hertil kommer oversigter

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Velkommen til kursusdag 3

Velkommen til kursusdag 3 Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

Nærvær, tilknytning og relationer

Nærvær, tilknytning og relationer Nærvær, tilknytning og relationer Refleksionsøvelse Ikke eksistens 1 Fødsel Ikke eksistens 2 Døden Hvad er meningen med det her liv? Hvis ansvar er livet? EU? Staten/regeringen/folketinget? Regionerne?

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Børns. Samspil og dialog Af Bjarne Thannel. Børns

Børns. Samspil og dialog Af Bjarne Thannel. Børns Samspil og dialog Af Bjarne Thannel Børns sig positive og frugtbare samværssituationer. Og det selv om alle betingelser for det er til stede, fx ved at barnet i en plejefamilie har kompetente omsorgspersoner

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Børn i bevægelse 9. December 2015

Børn i bevægelse 9. December 2015 Børn i bevægelse 9. December 2015 Anne-Sophie Dybdal, seniorrådgiver på børns beskyttelse (asd@redbarnet.dk) ) 2 3 Inhold 1. Intro 2. Børn i bevægelse- vores teorigrundlag 3. Red Barnets konkrete arbejde

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere