Stalking i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed. En kortlægning af erfaringer, konsekvenser og støttebehov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stalking i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed. En kortlægning af erfaringer, konsekvenser og støttebehov"

Transkript

1 Katrine Bindesbøl Holm Johansen Tine Tjørnhøj-Thomsen Karin Helweg-Larsen Statens Institut for Folkesundhed Stalking i Danmark En kortlægning af erfaringer, konsekvenser og støttebehov

2 Stalking i Danmark. En kortlægning af erfaringer, konsekvenser og støttebehov. Katrine Bindesbøl Holm Johansen Tine Tjørnhøj-Thomsen Karin Helweg-Larsen Undersøgelsens følgegruppe: Tanja Tambour Jørgensen, Justitsministeriets forskningskontor Lise Linn Larsen, Dansk Anti-Stalking Forening Kira West, Mødrehjælpen Elektronisk udgave: ISBN Grafisk design: Trefold Copyright 2013 Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5A, 2. sal 1353 København K Det projekt, der beskrives i denne rapport, er støttet økonomisk af Justitsministeriets Forskningspulje. Projektets gennemførelse og resultater er alene forfatternes ansvar. De vurderinger og synspunkter, der fremsættes i rapporten, er forfatternes egne og deles ikke nødvendigvis af Justitsministeriet Gengivelse af uddrag, herunder tabeller, figurer og citater er tilladt med tydelig henvisning. Rapporten kan downloades fra Stalking i Danmark Statens Institut for Folkesundhed 2

3 Forord Det er ikke mere end nogle få år siden, at man begyndte at høre om stalking i Danmark. Tidligere var begrebet forbundet med forfølgelse af kendte personer, men i dag bruges det også om almindelige mennesker, som udsættes for forfølgelse og chikane. Den 17. januar 2012 vedtog Folketinget en lov, der definerer stalking som systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane. Loven gør stalking til en strafskærpende omstændighed ved overtrædelser af tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Som et led i implementeringen af loven og for at sikre, at fremtidige indsatser baseres på viden om fænomenet i Danmark, har Statens Institut for Folkesundhed i foråret 2012 fået støtte fra Justitsministeriets Forskningspulje til at gennemføre en undersøgelse af stalking. I denne rapport præsenteres resultaterne af undersøgelsen, der er baseret på kvalitative interview. Rapporten beskriver og analyserer de udsattes stalkingerfaringer, konsekvenserne heraf og deres behov for støtte. De overordnede formål har været at belyse, hvordan stalking påvirker personer, som udsættes herfor, og hvordan problemet kan forebygges i Danmark. Vi vil først og fremmest rette en stor tak til de stalkingramte kvinder og mænd, der har deltaget i undersøgelsen, for deres tid og velvilje til at fortælle om deres oplevelser. Ligeledes vil vi gerne takke de fagpersoner og frivillige fra politiet, kvindekrisecentrene, mandecentrene, Offerrådgivningen, Mødrehjælpen og Dansk Anti-Stalking Forenings rådgivning for gennem personlige interview at stille viden og erfaringer tilrådighed. Undersøgelsen er tilrettelagt og gennemført på Statens Institut for Folkesundhed af antropolog Katrine Bindesbøl Holm Johansen i samarbejde med speciallæge Karin Helweg-Larsen og antropolog Tine Tjørnhøj-Thomsen. I bearbejdningen af datamaterialet har stud.scient. san.publ. Camilla Budtz, stud.cand.mag.pæd. Caroline Aminvi Johnson, stud.cand. mag. i sundhedsfremme og sundhedsstrategier Maja Kring Schjørring, stud.scient.san.publ. Marie Bjerresgaard Hjort, stud. scient.san.publ. Sigrun Smith og stud.cand.scient.bibl. Stig Krøger Andersen assisteret. En tværfaglig følgegruppe bestående Tanja Tambour Jørgensen fra Justitsministeriets forskningskontor, Lise Linn Larsen fra Dansk Anti-Stalking Forening og Kira West fra Mødrehjælpen har bidraget til gennemførelse af projektet. En stor tak til Justitsministeriets forskningspulje for bevillingen til gennemførelsen af undersøgelsen og til følgegruppen for løbende råd i projektforløbet og sparring på rapporten. Rapporten beskriver og analyserer de udsattes stalkingerfaringer, konsekvenserne heraf og deres behov for støtte. Karin Helweg-Larsen Katrine Bindesbøl Holm Johansen Stalking i Danmark Statens Institut for Folkesundhed 3

4 Indhold Resumé 5 Indledning 9 Hvad er stalking? en begrebsafklaring Definition Litteraturstudie 12 Om stalking i Danmark International forskning Dataindsamlingsmetoder og analysestrategi 16 Rekruttering og repræsentativitet Interviewmetode Etik Den analytiske proces og perspektiver Undersøgelsens resultater 24 Relationen til stalkeren 25 Den intime relation Den bekendte relation Den ukendte relation Opsummering Den gradvise erkendelse af stalking 29 Hvor meget der skal til? fra hverdags - handlinger til stalking Stalking som en proces Begrebet stalking i forskellige faglige kontekster Opsummering Stalkingens karakter 38 Overvågning Chikane Sammenhængen mellem karakter og relation Stalkingens intensitet og dynamik Opsummering Forholdet mellem at erfare og håndtere stalking 47 Selvregulering den interne håndtering Hjælp og støtte den eksterne håndtering Opsummering Konsekvenser 60 Psykiske og fysiske konsekvenser Sociale konsekvenser Økonomiske konsekvenser Konsekvenser for personer i den udsattes netværk Opsummering Fokus på udsatte mænds erfaringer 70 Det er ikke noget, jeg ikke kan rumme Tabuisering og latterliggørelse af stalking blandt mænd Opsummering Efterspurgt støtte 74 Anerkendelse og forståelse Netværksgrupper Sikkerhed Rådgivning og psykologbistand Opsummering Politiets praksis 80 Formaning og risikovurdering Tilhold Opsummering Forebyggelse 84 Stalking er ikke for sjov, det er ikke bare et ord Straf og behandling af stalkere Telefonselskaber Konfliktråd Opsummering Anbefalinger 88 Appendix 90 Beskrivelse af organisationer og myndigheder Litteratur 93 Stalking i Danmark Statens Institut for Folkesundhed 4

5 Resumé Hvad er stalking Begrebet stalking betyder noget forskelligt i forskellige sammenhænge. Blandt unge bruges begrebet ofte positivt om at følge hinanden på Facebook eller Twitter, mens man for eksempel på kvindekrisecentre eller hos politiet tillægger det en alvorlig og negativ betydning. I denne undersøgelse er stalking defineret ved, at en person udsættes for systematisk vedvarende forfølgelse eller chikane gennem uønskede, gentagne og påtrængende kontakt- og kommunikationsforsøg. Den første danske undersøgelse Udenlandsk forskning viser, at det at blive udsat for stalking er forbundet med store personlige og samfundsmæssige omkostninger. Hidtil har der ikke været danske undersøgelser om stalking, så formålet med nærværende undersøgelse er derfor at opnå en grundlæggende viden om karakteren af stalking i Danmark. Undersøgelsen afdækker hvordan stalkingramte erfarer det, at være udsat for stalking og beskriver, hvordan stalkingen påvirker de udsatte i hverdagen. Rapporten Stalking i Danmark har til formål at besvare tre overordnede forskningsspørgsmål: 1. Hvordan opleves stalking af de der udsættes herfor? 2. Hvad er de sociale og trivselsmæssige konsekvenser af stalking for de udsatte? 3. Hvilke særlige støttebehov har personer udsat for stalking? Forskningsspørgsmålene er besvaret ud fra tre datakilder: interview med stalkingramte, interviews med fagpersoner og frivillige i kontakt med stalkingramte og eksisterende forskning fra udlandet. De stalkingramte er rekrutteret gennem Justitsministeriets omfangsundersøgelse, en lukket Facebookgruppe, Dansk Anti-Stalking Forenings hjemmeside og personer, der selv har henvendt sig til forskerne i forbindelse med rekruttering af interviewpersoner til andre undersøgelser eller rekruttering af fagpersonerne. Fagpersonerne og de frivillige, der repræsenterer kvindekrisecentrene, mandecentrene, politiet, Offerrådgivningen, Mødrehjælpen og Dansk Anti-Stalking Forenings rådgivning er blevet rekrutteret ved at rette henvendelse til de enkelte organisationer og myndigheder. Alle interviewene er alle gennemført i perioden juni september Der indgår 25 stalkingramte fordelt på 22 kvinder og 3 mænd, og 11 professionelle/frivillige fordelt på 8 kvinder og 3 mænd. Hovedresultater I undersøgelsen skelnes der mellem tre forskellige typer af relationer, som der kan være mellem stalker og udsat. Der kan således være 1) en intim relation, der indebærer, at stalker og udsat har været i et parforhold eller datet. Det er i undersøgelsen betegnet som partnerstalking. Det kan også være 2) en bekendt relation, der indebærer, at stalker og udsat har haft et ikke-intimt kendskab til hinanden som f.eks. kollegaer. Sidst men ikke mindst kan stalker og udsat have 3) en ukendt relation, det vil sige, den udsatte kender ikke stalkerens identitet og ved derfor ikke, om det er en person, som han/hun kender. I undersøgelsen har 11 af de udsatte haft en intim relation til stalkeren, 7 har haft en bekendt relation, og for endnu 7 har stalkeren været ukendt. Den gradvise erkendelse af stalking Mange af de stalkingramte fortæller, at det generelt er svært at finde et begreb, der kan dække deres erfaringer, og de beskriver derfor hovedsaligt deres erfaringer som psykisk vold eller terror, (sex-)chikane eller forfølgelse. Undersøgelsen viser, at de udsatte gradvist erfarer og erkender stalking, men ofte uden at benævne det som stalking. Det er således både en proces at erfare og erkende stalking. De udsattes erfaringsproces kan inddeles i fire faser: den indledende fase, erkendelsen, Stalking i Danmark Statens Institut for Folkesundhed 5

6 det videre stalking forløb og den efterfølgende fase. Det er i erkendelsesfasen, at den udsatte begynder at opfatte stalkerens gerninger som problematiske og intimiderende. Tidspunktet for denne erkendelse varierer meget i de forskellige forløb, men der er en tendens til, at de, der udsættes for fysisk vold, eller som ikke er bekendt med stalkerens identitet, erkender stalkingen tidligere end de andre udsatte. Overvågning og chikane Stalkere benytter sig ofte af en lang række forskellige taktikker til at stalke. I rapporten inddeles disse i overvågning og chikane. Overvågning foregår ved, at den udsatte bliver forfulgt af stalkeren enten direkte eller indirekte, ved at denne opsøger den udsattes netværk. En del af overvågningen foregår også ved hjælp af moderne elektronisk udstyr som GPS eller via internettet, hvor stalkeren kan få oplysninger om den udsatte ved at oprette falske profiler på sociale medier. Hovedparten af de udsatte var udsat for overvågning, og mest udbredt var det blandt udsatte med en intim relation til stalkeren. De hyppigste overvågningsformer er fysisk forfølgelse ved eksempelvis at køre efter eller holde øje med den udsatte fra gaden eller bygninger tæt på dennes bopæl. Chikane kan tage mange forskellige former og spænde fra telefonopkald til grov fysisk vold eller mere subtile former som trusler og rygtespredning. Størstedelen af de stalkingramte har oplevet flere former for chikane. Chikane gennem samværsordning om fælles børn er en særlig chikaneform, der kun forekommer blandt de stalkingramte, der har barn med stalkeren. Denne chikaneform kan bestå i, at barnet ikke afleveres eller hentes til aftalt tid, eller at stalkeren tager kontakt til barnets netværk med henblik på at sprede rygter om den udsatte. De udsatte med en intim eller bekendt relation til stalkeren oplevede generelt flere og grovere stalkingtaktikker, end når stalkeren var ukendt. Rapporten konkluderer således, at der typisk er en sammenhæng mellem stalkingens karakter og relationen mellem udsat og stalker. De udsattes håndtering af stalking De stalkingramte benytter sig af en række forskellige måder til at håndtere stalkingen på. Overordnet set kan vi skelne mellem den interne håndtering, der er den måde, de udsatte forsøger at håndtere stalkingen på gennem ændring af adfærd og rutiner, og den eksterne håndtering, der udgør de uformelle og formelle veje, som de udsatte går for at få støtte og hjælp fra netværk og myndigheder. Den interne håndtering består ofte i, at de udsatte begrænser deres daglige færden og gøren for at undgå stalkeren. Disse rutine- og adfærdsændringer udgør en selvregulering, der bunder i, at stalkerens gerninger helt grundlæggende er uforudsigelige for den udsatte. I undersøgelsen er der en tendens til, at selvreguleringen hænger proportionelt sammen med karakteren af stalkingen, dvs. jo grovere stalking desto mere selvregulering. Den eksterne håndtering består dels af kontakt til familie, venner og kollegaer, og dels af kontakt til myndigheder og organisationer. De nære relationer er ofte den primære støtte for de udsatte og benyttes derfor før, at organisationer og myndigheder involveres. Sidstnævnte kontaktes typisk senere i forløbet, når den udsatte erfarer, at han/hun ikke kan stoppe stalkeren. Hovedparten af alle udsatte har haft kontakt til politiet. I lighed med den interne håndtering er der i den eksterne håndtering en stærk sammenhæng imellem karakteren af stalkingen og behovet for hjælp og støtte. Konsekvenser af stalking For hovedparten af de udsatte i undersøgelsen har stalkingen haft omfattende psykiske, fysiske, sociale og økonomiske konsekvenser, både under og efter stalkingen stod på. I undersøgelsen er der en klar sammenhæng imellem stalkingens karakter, dens intensitet og konsekvenserne. Det er de udsatte med en intim relation til stalkeren, der har oplevet de mest alvorlige konsekvenser. Hovedparten af de udsatte har haft én eller flere af følgende psykiske følger på grund af stalkingen: angst, posttraumatisk stress, selvmordstanker/-forsøg, koncentrationsbesvær og hukommelses- Stalking i Danmark Statens Institut for Folkesundhed 6

7 besvær. De fysiske konsekvenser af stalking består dels af direkte fysiske skader som følge af fysisk vold, og dels af indirekte fysiske skader som følge af den psykiske belastning. For størstedelen af de udsatte er de fysiske konsekvenser en manifestation af den stress, som den udsatte oplever i forbindelse med stalkingen. De primære sociale konsekvenser for de stalkingramte var isolation, mistro og manglende tillid over for nye mennesker. Mange havde en generel mistillid til nye mennesker, og for de udsatte med en intim relation til stalkeren var denne mistillid i særdeleshed rettet mod nye kæresteforhold. De økonomiske konsekvenser dækker både over udgifter i forbindelse med håndteringen af stalkingen såsom udgifter i forbindelse med nyt telefonnummer/ny mobil, flytning, indbrud, hærværk og tyveri, advokat, psykolog og medicin, og arbejdsmæssige omkostninger som f.eks. tabt arbejdsfortjeneste. De udsattes børn er også typisk påvirket af stalkingen. Børnene udviser igennem forløbet tegn på mistrivsel, utryghed, frygt for at stalkeren gør dem og den udsatte fortræd. De udsattes forældre eller nærtstående venner er også generelt bekymrede for den udsatte på grund af stalkingen, og en del udsatte oplever, at det påvirker deres arbejdsplads og kollegaer. Behov for støtte De udsattes behov for støtte afhænger både af stalkingens karakter, men også af deres konkrete erfaringer med fagpersoners imødekommenhed. Nogle af behovene udspringer således af mislykkede forsøg på at få hjælp hos myndigheder, mens andre er udtryk for en efterspørgsel på konkrete tiltag, der endnu ikke eksisterer. Undersøgelsen viser, at de udsatte primært efterspørger anerkendelse, og at anerkendelse kan have en vigtig og positiv indflydelse på den udsattes evne til at overvinde stalkingen. Når myndighederne anerkender de stalkingramtes oplevelser, kan det styrke de udsatte i deres virkelighedsopfattelse og berettige de følelser, de har. De stalkingramte, der har oplevet anerkendelse, fortæller, at det har givet dem et psykisk overskud, som de har kunnet bruge i håndteringen af stalkingen. Flere af de udsatte gav udtryk for, at de havde brug for at indgå i netværk med andre stalkingramte. For de udsatte handler behovet for at møde andre stalkingramte, om at møde forståelse og om at bearbejde en eventuel skyldfølelse. De udsatte efterspørger også bedre muligheder for professionel rådgivning og psykologbistand. De har brug for vejledning om, hvordan de skal forholde sig til stalkeren, men også terapi for at bearbejde de følgevirkninger, som oplevelserne har givet dem. En stor del af de udsatte prøver på forskellig måde at opnå en følelse af tryghed og sikkerhed i deres hverdag. Dog efterspørger de udsatte stadig mere og bedre beskyttelse mod stalkeren. Det er ofte de udsattes erfaring, at politiet ikke kan gribe ind over for stalkeren og stoppe stalkingen. Politiets efterforskere understøtter dette, og beskriver i undersøgelsen, at en af årsagerne til politiets manglende indgriben er, at en del af de taktikker, som stalkeren benytter, ikke er ulovlige. Politiets praksis Blandt politiets efterforskere varierer kendskabet til den nye lov om Tilhold, opholdsforbud og bortvisning noget. Efterforskernes kendskab til loven afhænger af information fra direktøren i politikredsen og efterforskernes opfattelse af stalking afhænger primært af egne erfaringer med konkrete politisager. Det er efterforskernes opfattelse, at stalkingsager generelt prioriteres lavt hos politiet. Efterforskerne giver ydermere udtryk for, at politibetjentenes personlige kendskab til stalking og stationens kultur kan have indflydelse på, hvordan en stalkinganmeldelse vurderes. Undersøgelsen viser, at efterforskerne har en enslydende opfattelse af, hvordan stalkingsager skal håndteres. Dog forefindes ingen officielle retningslinjer for, hvordan og hvornår en henvendelse vurderes som alvorlig og med risiko for gentagen udsættelse for stalking. Vurderes en henvendelse som mindre alvorlig, oprettes der en såkaldt Stalking i Danmark Statens Institut for Folkesundhed 7

8 hændelse, og hvis en henvendelse vurderes som alvorlig f.eks., i tilfælde med fysisk vold, oprettes et skarpt nummer, hvorpå der igangsættes en efterforskning. For at stoppe stalkeren gør politiet bl.a. brug af formaning, hvor de retter henvendelse til stalkeren og beder personen om at stoppe sin chikane og overvågning. Hvis dette ikke hjælper, kan der udstedes et polititilhold. Praksis omkring udstedelsen af polititilhold kan dog variere fra politikreds til politikreds. Forebyggelse Både de stalkingramte og fagpersonerne har en række idéer til, hvordan stalking kan forebygges. Oplysning er den primære idé til forebyggelse, og såvel udsatte som fagpersoner har givet udtryk for, at der er behov for viden blandt befolkningen og myndigheder om, hvad stalking er, og hvordan man genkender stalkingadfærd. Gennem nationale kampagner om stalking kan man medvirke til, at både udsatte og fagpersoner bliver i stand til at identificere adfærden tidligere i forløbet. Straf og behandling til stalkere fremhæves også som en måde at forebygge stalking på. En idé er, at det bør være muligt at frihedsberøve stalkeren for at forebygge en eskalering af stalkingen og for, at de stalkingramte kan leve et liv uden frygt for stalkeren. Derudover foreslås, at stalkere mentalundersøges, så de kan få behandling, som er tilpasset deres individuelle behov. Stalking i Danmark Statens Institut for Folkesundhed 8

9 Indledning I Danmark er stalking en forholdsvis ny betegnelse for et fænomen, der tidligere har været omtalt som forfølgelse. Indtil nu har der ikke været nogen danske undersøgelser om stalking, og denne rapport vil derfor kaste lys over et problemfelt, som i de seneste par år har fået en stigende opmærksomhed herhjemme. Der hersker mange forskellige opfattelser af, dels hvad stalking er, og hvem der kan udsættes herfor. Denne rapport kan være med til at kvalificere disse forskellige opfattelser. De overordnede formål med undersøgelsen har været a) at opnå en grundlæggende viden om karakteren af stalking i Danmark, b) at opnå viden om hvordan udsatte for stalking oplever og håndterer fænomenet, og c) at belyse hvilke sociale og trivselsmæssige konsekvenser stalking har for de udsatte. For at opfylde disse formål har vi arbejdet ud fra tre forskningsspørgsmål: 1 Hvordan opleves stalking af de, der udsættes herfor? 2 Hvad er de sociale og trivselsmæssige konsekvenser af stalking for de udsatte? 3 Hvilke særlige støttebehov har personer udsat for stalking? Spørgsmålene er besvaret gennem interview med stalkingramte, interview med fagpersoner i kontakt med stalkingramte, samt eksisterende forskning fra udlandet. Hvad er stalking? en begrebsafklaring Både internationalt og i Danmark er begrebet stalking relativt nyt, selvom fænomenet har været kendt længe. Begrebet stalking opstod i USA i slutningen af 1980 erne, da skuespiller Rebecca Shaeffer blev myrdet af en fan, der gennem længere tid havde forfulgt hende. Hændelsen affødte begrebet celebrity-stalking, og fænomenet blev herefter anerkendt i USA som et samfundsmæssigt problem. Californien indførte i 1990 som den første stat en antistalking lov (Coleman 1997). Sidenhen fulgte antistalking love i resten af USA, Canada, Australien og flere europæiske lande (Larsen 2010; Mullen et al. 2009). Med kriminaliseringen af stalking i USA er der sket et skift i opfattelse af fænomenet fra at være et problem, der udelukkende rammer kendte personer, til i højere grad at være et samfundsproblem, der i særdeleshed rammer kvinder, og som ofte er relateret til partnervold. Derfor er begrebet stalking også blevet indskrevet i partnervoldskonteksten i mange lande (Emerson et al. 1998). I takt med den teknologiske udvikling og udbredelsen af de sociale medier er stalking endvidere blevet et begreb, der særligt blandt unge bruges i forbindelse med medier som Facebook og Twitter, hvor man kan stalke hinanden. Begrebet tillægges her ikke nogen alvorlig eller negativ betydning, men bruges snarere som et udtryk for den nysgerrighed, man udviser i sociale medier (Kennedy 2009). I dag tillægges begrebet således forskellige betydninger i forskellige kontekster. Den gængse opfattelse af stalking dækker over et mønster af handlinger, der er karakteriseret ved, at én (eller flere) person(er) forfølger og/eller chikanerer en anden person ved på forskellig vis at tage gentagende kontakt til denne, til trods for at den udsatte person ikke er interesseret heri. Det gentagende aspekt ved stalking giver udfordringer for selve definitionen, da der ikke afgrænses en nedre grænse for antal kontaktforsøg eller en minimum af tid, som adfærden skal stå på for at kunne kvalificeres som stalking. Stalking er typisk defineret ved minimum to tilfælde af kontaktforsøg, men der findes også eksempler på, at der kræves flere kontakter, eller at der ikke er fastsat nogen bestemmelser for afgræsningen af stalking. Det kan endvidere være en udfordring at tale om en bestemt stalkingadfærd, da identificeringen af stalking afhænger af den udsattes fortolkning og den kontekst, som handlingerne finder sted i (De Fazio & Galeazzi 2005). Mange af handlingerne kan nemlig opfattes som almindelige måder at Stalking i Danmark Statens Institut for Folkesundhed 9

10 begynde eller afslutte et venskabeligt eller intimt forhold på. I litteraturen beskrives stalking derfor som en social proces, der udvikler sig over tid, og som i takt hermed kan blive identificeret af den udsatte som stalking (Campbell & Moore 2011; Emerson et al. 1998). Det kan være svært at skelne stalking fra psykisk vold, særligt i de tilfælde, hvor der har været en forudgående intim relation mellem parterne. Nogle forskere definerer stalking i et parforhold som den kontrol og overvågning, der sker uden for hjemmet, mens den psykiske vold i parforhold er det, der foregår i den private sfære (Logan et al. 2006). Der findes ingen klar skelnen her mellem, og psykisk vold kan også opfattes som en del af stalkingen. I nærværende undersøgelse afgrænses stalking til den overvågning og chikaneadfærd, der følger efter et parforholds afslutning. Men det er vigtigt at understrege, at vores materiale i undersøgelsen viser, at en del af de udsatte allerede blev udsat for overvågning i parforholdet. Definition I tidligere forskning er der benyttet en række forskellige definitioner af begrebet stalking. Juridiske definitioner, der benyttes i nationale lovgivninger, inkluderer den udsattes reaktion på stalkingen eller stalkerens intention med handlingerne, og det kræves, at handlingerne udgør en troværdig trussel mod den udsatte, og at den udsatte opfatter adfærden som truende. I USA har man ingen almengældende juridisk definition, men benytter forskellige definitioner i de enkelte stater. I Australien indgår der i den juridiske definition, at stalkeren skal have haft til hensigt at intimidere og skræmme den udsatte med sine handlinger, hvilket dog ofte kan være svært at bevise. I Storbritannien kræver den juridiske definition, at den udsatte som følge af handlingerne bliver angst for at blive udsat for vold (Campbell & Moore 2011; Johnson 2002; Mullen et al. 2009). I Sverige indførtes den første lov mod stalking den 1. oktober Stalking, i loven kaldet olaga förföljelse, er defineret ved at en person begår gentagne strafbare handlinger mod én og samme person. De strafbare handlinger skal bestå af én eller flere af følgende lovovertrædelser: overgreb, tvang, overfald, indtrængen eller ulovlig indtrængen, chikane, seksuel chikane, hærværk eller forsøg på hærværk, samt overtrædelse af tilhold 1. I Danmark findes ingen lov, der gør stalking i sig selv til en strafbar handling. Stalking er derimod indskrevet som en strafskærpende omstændighed ved overtrædelse af tilhold, opholdsforbud og bortvisning. I nærværende undersøgelse afgrænses stalking som systematisk vedvarende forfølgelse eller chikane gennem uønskede, gentagne og påtrængende kontakt- og kommunikationsforsøg. Det svarer til definitionen i dansk lovgivning. I modsætning til den britiske definition, der kræver, at stalking har medført angst for fysisk vold, gør denne bredere definition det muligt at inkludere personer, der har været udsat for ovennævnte adfærd, men som ikke nødvendigvis har oplevet den som forstyrrende eller skræmmende. Da stalking bruges analytisk i nærværende undersøgelse, er der også inkluderet interviewpersoner, som ikke selv italesætter deres erfaringer som stalking. Den brede definition gør det muligt at belyse et bredt spektrum af stalkingerfaringer og beskrive fænomenets forskelligartede karakter, samt hvad der kan være afgørende for, om man føler sig truet eller bliver bange for stalkeren. Typologi Det er velbeskrevet, at begrebet stalking dækker over et heterogent fænomen, der udgøres af forskellige adfærdsformer, forskellige relationer mellem stalker og stalkede, samt forskellige motiver for stalkerens adfærd. I forlængelse heraf er der afgrænset en række forskellige typologier for stalking. I psykiatrisk/psykologisk forskning taler man ofte om tre forskellige former for stalking: erotomanisk, kærlighedsobsessiv og obsessiv. Den erotomaniske stalking henviser 1 Information fra Stalkning/ og den svenske straffelov Brottsbalkan kapitel 4 om brott mot frihet och frid, paragraf 4b. Lagar/Svenskforfattningssamling/Brottsbalk _sfs /#K4 Stalking i Danmark Statens Institut for Folkesundhed 10

11 til en form, hvor stalkeren tror, at han/hun har et kærlighedsforhold til den udsatte. Den stalkingramte kan i disse tilfælde være en kendt person. Stalkeren beskrives ofte som en ugift/enlig person, der udser sig en person med høj social status og autoritet. Kærlighedsobsessiv stalking er, når stalkeren ønsker at indlede et intimt forhold til den udsatte, der ikke er interesseret heri. Obsessiv stalking regnes for den mest udbredte form, hvor stalker og udsat har et forudgående kendskab til hinanden, som f.eks. partner, ven eller kollega. Men den obsessive stalker er oftest en tidligere partner, og motivationen til at stalke er typisk hævn, håb om genforening eller en blanding herimellem (Brewster 1998; Cox & Speziale 2009; Zona et al. 1998). I denne typologi fokuseres der på stalkerens psykiatriske diagnose som den primære forklaringsramme, men kun sparsomt på de sociale processer, der gør, at bestemte handlinger bliver opfattet af den udsatte som stalking. (Emerson et al. 1998). En nyere undersøgelse fra USA foreslår en ny typologi baseret på relationen mellem stalker og udsat og den kontekst, den finder sted i (RECON). Her opdeles stalking i to hovedformer. I den første form har stalkeren haft et forudgående forhold til den udsatte. Forholdet kan enten være af intim karakter som f.eks. til en tidligere kæreste, sambo eller ægtefælle, eller forholdet kan have været af ikke-intim karakter som til en ven, kollega, klient eller kunde. I den anden form har stalkeren og den udsatte haft ingen eller meget begrænset forudgående kontakt. Den stalkede kan her enten være en offentlig kendt person eller en person fra den udsattes private omgangskreds. Denne typologi undlader forklaringsrammer baseret på stalkerens eventuelle psykopatologi og har i stedet fokus på de relationelle forhold og den udvikling, stalkingen kan tage (Mohandie et al. 2006). Nærværende undersøgelse beskriver tre former for stalking på baggrund af relationen mellem stalker og stalkingramt: den intime relation, den bekendte relation og den ukendte relation. I den intime relation har stalker og den udsatte haft et forudgående intimt forhold. De kan have datet, været kærester, gift eller levet i et registreret partnerskab, samt enten boet adskilt eller været samboende. Deres forhold kan således også inkludere børn. Den bekendte relation dækker over flere forskellige former for relationstyper, men henviser grundlæggende til, at stalker og stalkingramt har haft et forudgående kendskab til hinanden af mere eller mindre nær karakter. De kan være bekendte, kollegaer, venner eller være i familie. I den ukendte relation er stalkeren en fremmed eller en person, som den udsatte ikke ved, om han/hun kender. Bekendt relation Familiemedlem Ven Kollega Intim relation Kæreste Partner Ægtefælle Ukendt relation Fremmed person Bekendt som ikke giver sig til kende Typologien benyttes til at skelne mellem de forskellige relationelle kontekster, hvori stalkingen finder sted. Tidligere undersøgelser har påvist, at den relationelle kontekst har indflydelse på, hvordan den udsatte opfatter en adfærd, og dermed på den udsattes tolkning af adfærden som stalking (Johnson 2002). Ofre eller udsatte? I nærværende undersøgelse benyttes betegnelsen udsatte og stalkingramte, når der henvises til personer, der har været udsat for stalking. Betegnelsen ofre er bevidst fravalgt, da der i begrebet ligger en offergørelse, som mange af interviewpersonerne i undersøgelsen ikke har kunnet identificere sig med. Derudover kan betegnelsen ofre associere til manglende handlekraft, hvilket ikke giver et retvisende billede af interviewpersonerne i denne undersøgelse. Stalking i Danmark Statens Institut for Folkesundhed 11

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane 1 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse eller chikane. Det kan f.eks. bestå i, at

Læs mere

Dansk Stalking Center 2015 Ansvarhavende Redaktør: Lise Linn Larsen Tekster: Dansk Stalking Center Fotografi: Steen Gyldendal

Dansk Stalking Center 2015 Ansvarhavende Redaktør: Lise Linn Larsen Tekster: Dansk Stalking Center Fotografi: Steen Gyldendal Udsat for stalking? Dansk Stalking Center 2015 Ansvarhavende Redaktør: Lise Linn Larsen Tekster: Dansk Stalking Center Fotografi: Steen Gyldendal Dansk Stalking Center er en del af Dansk Anti-Stalking

Læs mere

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane KOLOFON Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane 1. udgave, marts 2016 ISBN nr. tryk: 978-87-603-3073-5

Læs mere

Er der tale om stalking?

Er der tale om stalking? Er der tale om stalking? Dansk Stalking Center 2016 Ansvarhavende Redaktør: Lise Linn Larsen Tekster: Dansk Stalking Center Koncept og layout: elcorazon.dk Fotografi: Steen Gyldendal Din viden gør en forskel

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Justitsministeriet Strafferetskontoret strafferetskontoret@jm.dk

Justitsministeriet Strafferetskontoret strafferetskontoret@jm.dk Justitsministeriet Strafferetskontoret strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 6 8 H A L @ H U M A N R I G H

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en bedre og mere effektiv indsats over for stalkingofre

Forslag til folketingsbeslutning om en bedre og mere effektiv indsats over for stalkingofre 2015/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 7. oktober 2015 af Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF) og Trine Torp (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

HOVEDRESULTATER FRA UNDERSØGELSEN

HOVEDRESULTATER FRA UNDERSØGELSEN FEBRUAR 2013 HOVEDRESULTATER FRA UNDERSØGELSEN TEENAGERE - DERES PRIVATE OG OFFENTLIGE LIV PÅ SOCIALE MEDIER EN REPRÆSENTATIV UNDERSØGELSE BLANDT A) TEENAGERE I ALDEREN 12-18 ÅR SAMT B) FORÆLDRE TIL 9-18-ÅRIGE

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Nærværende notat skal forud for DKR s knivkampagne 2012-13 præsentere den foreliggende viden om knive i nattelivet. For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive

Læs mere

I tvivl om du stalker?

I tvivl om du stalker? I tvivl om du stalker? Dansk Stalking Center Ansvarshavende redaktør: Lise Linn Larsen Tekster: Dansk Stalking Center Fotograf: Steen Gyldendal Forsidefoto: Modelfoto Folderen er produceret af Dansk Stalking

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 4 Unge og mobning Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 49 1. Indledning I dette kapitel fortsætter vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Log skema for Stalkingbegivenheder. Dansk Stalking Center 1

Log skema for Stalkingbegivenheder. Dansk Stalking Center 1 Log skema for Stalkingbegivenheder Dato Klokkeslæt Beskrivelse af begivenhed Sted for begivenhed Vidner - Navn adresse og telefon Dokumentation / Beviser Politikontakt Navn på betjent / aftaler Oktober

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod seksuelle overgreb [af Peter Skaarup (DF) m.fl.]

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod seksuelle overgreb [af Peter Skaarup (DF) m.fl.] Retsudvalget B 111 - Bilag 4 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 111 Folketinget 2006-07 Beretning afgivet af Retsudvalget den 20. september 2007 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 Sag 233/2016 A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N og O kærer Østre Landsrets kendelse om afslag på beskikkelse af bistandsadvokat (advokat Brian

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Årsstatistik 2015 Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Kærestevold Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Bliver tæsket af min kæreste hver gang han syntes jeg siger noget forkert eller gør noget, men vil ik melde det fordi jeg elsker ham.

Læs mere

Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper

Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper SSP konference d. 22. november 2012 Maria Libak Pedersen Baggrund Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet: Efter kommissionens

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om stalking

Forslag til folketingsbeslutning om stalking Beslutningsforslag nr. B 125 Folketinget 2010-11 Fremsat den 5. april 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Marlene

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER

ANTIMOBBEPROGRAMMER VIRKER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2011 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Farrington D P, Ttofi M M: School-Based Programs to Reduce Bullying and Victimization. Campbell Collaboration,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE UDGIVET DECEMBER 2015 2 3 FOREBYG SEKSUEL CHIKANE I denne pjece kan I læse anbefalinger til, hvordan I kan forebygge og håndtere seksuel chikane udøvet

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013

TEENAGERE. deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 TEENAGERE deres private og offentlige liv på sociale medier Online-survey februar 2013 De sociale medier medfører store forandringer i vores sociale liv - og dermed også vores fællesskab, kultur og omgangsformer.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen FOA Fag og Arbejde Sektion for Analyse og Kommunaløkonomi 24. april 2008 Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen Dette papir indeholder resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt FOAs medlemmer

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Overordnet strategi for en styrket indsats over for jalousidrab og andre alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser

Overordnet strategi for en styrket indsats over for jalousidrab og andre alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser 23. august 2007 Nationalt Forebyggelsescenter Anker Heegaards Gade 3 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 00047 E-mail: Web: rpchi@politi.dk www.politi.dk Overordnet strategi for en styrket

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Forekomst og karakter af uønsket seksuel opmærksomhed blandt sygeplejersker

Forekomst og karakter af uønsket seksuel opmærksomhed blandt sygeplejersker Louise Kryspin Sørensen December 2015 Forekomst og karakter af uønsket seksuel opmærksomhed blandt sygeplejersker Forekomsten af uønsket seksuel uopmærksom er fordoblet fra 2012 til 2015 blandt sygeplejersker

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

Dansk Stalking Center

Dansk Stalking Center Dansk Stalking Center Stalking er et uhyggeligt og overset område, og det rammer alt for mange mennesker. Det udgør ikke alene en alvorlig psykisk belastning for den udsatte, men ofte for hele familien

Læs mere

Vold påp. arbejdspladsen

Vold påp. arbejdspladsen Vold påp arbejdspladsen PROGRAM Omfang af vold på arbejdspladsen Hvad falder under paraplyen vold på arbejdspladsen? Hvilke forklaringer kan der gives på vold? Konsekvenser af vold på arbejdspladserne

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark forvaltningsretskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 7 7 5 L

Læs mere

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet.

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet. 27. april 2016 Kærlighed på jobbet Knap 1 ud af 10 af FOAs medlemmer har selv haft et forhold eller en affære med en kollega, og omkring halvdelen af medlemmerne har oplevet, at en kollega har haft en

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1130 Offentligt Spørgsmål nr. 1130 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes kommentere artiklen på TV2 s hjemmeside den 30. maj

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Betænkning om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Betænkning nr. 1526

Betænkning om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Betænkning nr. 1526 Betænkning om tilhold, opholdsforbud og bortvisning Betænkning nr. 1526 Kronologisk fortegnelse over betænkninger 2009 1499 Betænkning om offentligt hasardspil i turneringsform 1500 Betænkning om udveksling

Læs mere

SIKKERHEDSLISTE HOTLINE til dig, der er truet. svarer døgnet rundt

SIKKERHEDSLISTE HOTLINE til dig, der er truet. svarer døgnet rundt SIKKERHEDSLISTE til dig, der er truet HOTLINE 70 27 76 66 svarer døgnet rundt Denne folder er til dig, der er på flugt fra din familie og dit netværk på grund af vold, trusler eller tvang. Hvis du er bange

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Retsudvalget B 58 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Retsudvalget B 58 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Retsudvalget 2014-15 B 58 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. april 2015 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier Personaleafdelingen Afsnit 5212 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Direkte 35 45 64 39 Journal nr.: - Ref.: hep Dato 7. september 2011 Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Læs mere

Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp

Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp Nyt initiativ under: Pressemeddelelse Mere end halvdelen af alle unge har problemer men ved ikke, hvor de skal få hjælp Mere end halvdelen af alle unge mellem 15 25 år har personlige problemer, der påvirker

Læs mere

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Lis Sørensen psykolog, psykiatrisk afdeling, Dr. Ingrids Hospital, Nuuk Jeg

Læs mere

Baselineundersøgelse. Befolkningens viden om og holdninger til seksuelle overgreb mod børn. Resumé

Baselineundersøgelse. Befolkningens viden om og holdninger til seksuelle overgreb mod børn. Resumé MEEQQAT INUUNERISSUT Baselineundersøgelse Befolkningens viden om og holdninger til seksuelle overgreb mod børn BEDRE BØRNELIV Resumé Udarbejdet på baggrund af et kvalitativt studie, samt data fra en telefoninterviewundersøgelse

Læs mere

Det Sociale Netværk HEADSPACE

Det Sociale Netværk HEADSPACE Det Sociale Netværk HEADSPACE Metodebeskrivelse Baggrund & formål Foreningen Det Sociale Netværk har i samarbejde med en række kommuner taget initiativ til, at iværksætte en række Headspace centre, som

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

samrådsspørgsmål AI fra Folketingets Retsudvalg Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelse af (Alm. del) onsdag den 18.

samrådsspørgsmål AI fra Folketingets Retsudvalg Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelse af (Alm. del) onsdag den 18. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 867 Offentligt Justitsministeriet Dato: 18. juni 2008 Dok.: MSF40492 Sagnr.: 2008-154-0140 Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelse

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere