Stalking i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed. En kortlægning af erfaringer, konsekvenser og støttebehov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stalking i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed. En kortlægning af erfaringer, konsekvenser og støttebehov"

Transkript

1 Katrine Bindesbøl Holm Johansen Tine Tjørnhøj-Thomsen Karin Helweg-Larsen Statens Institut for Folkesundhed Stalking i Danmark En kortlægning af erfaringer, konsekvenser og støttebehov

2 Stalking i Danmark. En kortlægning af erfaringer, konsekvenser og støttebehov. Katrine Bindesbøl Holm Johansen Tine Tjørnhøj-Thomsen Karin Helweg-Larsen Undersøgelsens følgegruppe: Tanja Tambour Jørgensen, Justitsministeriets forskningskontor Lise Linn Larsen, Dansk Anti-Stalking Forening Kira West, Mødrehjælpen Elektronisk udgave: ISBN Grafisk design: Trefold Copyright 2013 Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5A, 2. sal 1353 København K Det projekt, der beskrives i denne rapport, er støttet økonomisk af Justitsministeriets Forskningspulje. Projektets gennemførelse og resultater er alene forfatternes ansvar. De vurderinger og synspunkter, der fremsættes i rapporten, er forfatternes egne og deles ikke nødvendigvis af Justitsministeriet Gengivelse af uddrag, herunder tabeller, figurer og citater er tilladt med tydelig henvisning. Rapporten kan downloades fra Stalking i Danmark Statens Institut for Folkesundhed 2

3 Forord Det er ikke mere end nogle få år siden, at man begyndte at høre om stalking i Danmark. Tidligere var begrebet forbundet med forfølgelse af kendte personer, men i dag bruges det også om almindelige mennesker, som udsættes for forfølgelse og chikane. Den 17. januar 2012 vedtog Folketinget en lov, der definerer stalking som systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane. Loven gør stalking til en strafskærpende omstændighed ved overtrædelser af tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Som et led i implementeringen af loven og for at sikre, at fremtidige indsatser baseres på viden om fænomenet i Danmark, har Statens Institut for Folkesundhed i foråret 2012 fået støtte fra Justitsministeriets Forskningspulje til at gennemføre en undersøgelse af stalking. I denne rapport præsenteres resultaterne af undersøgelsen, der er baseret på kvalitative interview. Rapporten beskriver og analyserer de udsattes stalkingerfaringer, konsekvenserne heraf og deres behov for støtte. De overordnede formål har været at belyse, hvordan stalking påvirker personer, som udsættes herfor, og hvordan problemet kan forebygges i Danmark. Vi vil først og fremmest rette en stor tak til de stalkingramte kvinder og mænd, der har deltaget i undersøgelsen, for deres tid og velvilje til at fortælle om deres oplevelser. Ligeledes vil vi gerne takke de fagpersoner og frivillige fra politiet, kvindekrisecentrene, mandecentrene, Offerrådgivningen, Mødrehjælpen og Dansk Anti-Stalking Forenings rådgivning for gennem personlige interview at stille viden og erfaringer tilrådighed. Undersøgelsen er tilrettelagt og gennemført på Statens Institut for Folkesundhed af antropolog Katrine Bindesbøl Holm Johansen i samarbejde med speciallæge Karin Helweg-Larsen og antropolog Tine Tjørnhøj-Thomsen. I bearbejdningen af datamaterialet har stud.scient. san.publ. Camilla Budtz, stud.cand.mag.pæd. Caroline Aminvi Johnson, stud.cand. mag. i sundhedsfremme og sundhedsstrategier Maja Kring Schjørring, stud.scient.san.publ. Marie Bjerresgaard Hjort, stud. scient.san.publ. Sigrun Smith og stud.cand.scient.bibl. Stig Krøger Andersen assisteret. En tværfaglig følgegruppe bestående Tanja Tambour Jørgensen fra Justitsministeriets forskningskontor, Lise Linn Larsen fra Dansk Anti-Stalking Forening og Kira West fra Mødrehjælpen har bidraget til gennemførelse af projektet. En stor tak til Justitsministeriets forskningspulje for bevillingen til gennemførelsen af undersøgelsen og til følgegruppen for løbende råd i projektforløbet og sparring på rapporten. Rapporten beskriver og analyserer de udsattes stalkingerfaringer, konsekvenserne heraf og deres behov for støtte. Karin Helweg-Larsen Katrine Bindesbøl Holm Johansen Stalking i Danmark Statens Institut for Folkesundhed 3

4 Indhold Resumé 5 Indledning 9 Hvad er stalking? en begrebsafklaring Definition Litteraturstudie 12 Om stalking i Danmark International forskning Dataindsamlingsmetoder og analysestrategi 16 Rekruttering og repræsentativitet Interviewmetode Etik Den analytiske proces og perspektiver Undersøgelsens resultater 24 Relationen til stalkeren 25 Den intime relation Den bekendte relation Den ukendte relation Opsummering Den gradvise erkendelse af stalking 29 Hvor meget der skal til? fra hverdags - handlinger til stalking Stalking som en proces Begrebet stalking i forskellige faglige kontekster Opsummering Stalkingens karakter 38 Overvågning Chikane Sammenhængen mellem karakter og relation Stalkingens intensitet og dynamik Opsummering Forholdet mellem at erfare og håndtere stalking 47 Selvregulering den interne håndtering Hjælp og støtte den eksterne håndtering Opsummering Konsekvenser 60 Psykiske og fysiske konsekvenser Sociale konsekvenser Økonomiske konsekvenser Konsekvenser for personer i den udsattes netværk Opsummering Fokus på udsatte mænds erfaringer 70 Det er ikke noget, jeg ikke kan rumme Tabuisering og latterliggørelse af stalking blandt mænd Opsummering Efterspurgt støtte 74 Anerkendelse og forståelse Netværksgrupper Sikkerhed Rådgivning og psykologbistand Opsummering Politiets praksis 80 Formaning og risikovurdering Tilhold Opsummering Forebyggelse 84 Stalking er ikke for sjov, det er ikke bare et ord Straf og behandling af stalkere Telefonselskaber Konfliktråd Opsummering Anbefalinger 88 Appendix 90 Beskrivelse af organisationer og myndigheder Litteratur 93 Stalking i Danmark Statens Institut for Folkesundhed 4

5 Resumé Hvad er stalking Begrebet stalking betyder noget forskelligt i forskellige sammenhænge. Blandt unge bruges begrebet ofte positivt om at følge hinanden på Facebook eller Twitter, mens man for eksempel på kvindekrisecentre eller hos politiet tillægger det en alvorlig og negativ betydning. I denne undersøgelse er stalking defineret ved, at en person udsættes for systematisk vedvarende forfølgelse eller chikane gennem uønskede, gentagne og påtrængende kontakt- og kommunikationsforsøg. Den første danske undersøgelse Udenlandsk forskning viser, at det at blive udsat for stalking er forbundet med store personlige og samfundsmæssige omkostninger. Hidtil har der ikke været danske undersøgelser om stalking, så formålet med nærværende undersøgelse er derfor at opnå en grundlæggende viden om karakteren af stalking i Danmark. Undersøgelsen afdækker hvordan stalkingramte erfarer det, at være udsat for stalking og beskriver, hvordan stalkingen påvirker de udsatte i hverdagen. Rapporten Stalking i Danmark har til formål at besvare tre overordnede forskningsspørgsmål: 1. Hvordan opleves stalking af de der udsættes herfor? 2. Hvad er de sociale og trivselsmæssige konsekvenser af stalking for de udsatte? 3. Hvilke særlige støttebehov har personer udsat for stalking? Forskningsspørgsmålene er besvaret ud fra tre datakilder: interview med stalkingramte, interviews med fagpersoner og frivillige i kontakt med stalkingramte og eksisterende forskning fra udlandet. De stalkingramte er rekrutteret gennem Justitsministeriets omfangsundersøgelse, en lukket Facebookgruppe, Dansk Anti-Stalking Forenings hjemmeside og personer, der selv har henvendt sig til forskerne i forbindelse med rekruttering af interviewpersoner til andre undersøgelser eller rekruttering af fagpersonerne. Fagpersonerne og de frivillige, der repræsenterer kvindekrisecentrene, mandecentrene, politiet, Offerrådgivningen, Mødrehjælpen og Dansk Anti-Stalking Forenings rådgivning er blevet rekrutteret ved at rette henvendelse til de enkelte organisationer og myndigheder. Alle interviewene er alle gennemført i perioden juni september Der indgår 25 stalkingramte fordelt på 22 kvinder og 3 mænd, og 11 professionelle/frivillige fordelt på 8 kvinder og 3 mænd. Hovedresultater I undersøgelsen skelnes der mellem tre forskellige typer af relationer, som der kan være mellem stalker og udsat. Der kan således være 1) en intim relation, der indebærer, at stalker og udsat har været i et parforhold eller datet. Det er i undersøgelsen betegnet som partnerstalking. Det kan også være 2) en bekendt relation, der indebærer, at stalker og udsat har haft et ikke-intimt kendskab til hinanden som f.eks. kollegaer. Sidst men ikke mindst kan stalker og udsat have 3) en ukendt relation, det vil sige, den udsatte kender ikke stalkerens identitet og ved derfor ikke, om det er en person, som han/hun kender. I undersøgelsen har 11 af de udsatte haft en intim relation til stalkeren, 7 har haft en bekendt relation, og for endnu 7 har stalkeren været ukendt. Den gradvise erkendelse af stalking Mange af de stalkingramte fortæller, at det generelt er svært at finde et begreb, der kan dække deres erfaringer, og de beskriver derfor hovedsaligt deres erfaringer som psykisk vold eller terror, (sex-)chikane eller forfølgelse. Undersøgelsen viser, at de udsatte gradvist erfarer og erkender stalking, men ofte uden at benævne det som stalking. Det er således både en proces at erfare og erkende stalking. De udsattes erfaringsproces kan inddeles i fire faser: den indledende fase, erkendelsen, Stalking i Danmark Statens Institut for Folkesundhed 5

6 det videre stalking forløb og den efterfølgende fase. Det er i erkendelsesfasen, at den udsatte begynder at opfatte stalkerens gerninger som problematiske og intimiderende. Tidspunktet for denne erkendelse varierer meget i de forskellige forløb, men der er en tendens til, at de, der udsættes for fysisk vold, eller som ikke er bekendt med stalkerens identitet, erkender stalkingen tidligere end de andre udsatte. Overvågning og chikane Stalkere benytter sig ofte af en lang række forskellige taktikker til at stalke. I rapporten inddeles disse i overvågning og chikane. Overvågning foregår ved, at den udsatte bliver forfulgt af stalkeren enten direkte eller indirekte, ved at denne opsøger den udsattes netværk. En del af overvågningen foregår også ved hjælp af moderne elektronisk udstyr som GPS eller via internettet, hvor stalkeren kan få oplysninger om den udsatte ved at oprette falske profiler på sociale medier. Hovedparten af de udsatte var udsat for overvågning, og mest udbredt var det blandt udsatte med en intim relation til stalkeren. De hyppigste overvågningsformer er fysisk forfølgelse ved eksempelvis at køre efter eller holde øje med den udsatte fra gaden eller bygninger tæt på dennes bopæl. Chikane kan tage mange forskellige former og spænde fra telefonopkald til grov fysisk vold eller mere subtile former som trusler og rygtespredning. Størstedelen af de stalkingramte har oplevet flere former for chikane. Chikane gennem samværsordning om fælles børn er en særlig chikaneform, der kun forekommer blandt de stalkingramte, der har barn med stalkeren. Denne chikaneform kan bestå i, at barnet ikke afleveres eller hentes til aftalt tid, eller at stalkeren tager kontakt til barnets netværk med henblik på at sprede rygter om den udsatte. De udsatte med en intim eller bekendt relation til stalkeren oplevede generelt flere og grovere stalkingtaktikker, end når stalkeren var ukendt. Rapporten konkluderer således, at der typisk er en sammenhæng mellem stalkingens karakter og relationen mellem udsat og stalker. De udsattes håndtering af stalking De stalkingramte benytter sig af en række forskellige måder til at håndtere stalkingen på. Overordnet set kan vi skelne mellem den interne håndtering, der er den måde, de udsatte forsøger at håndtere stalkingen på gennem ændring af adfærd og rutiner, og den eksterne håndtering, der udgør de uformelle og formelle veje, som de udsatte går for at få støtte og hjælp fra netværk og myndigheder. Den interne håndtering består ofte i, at de udsatte begrænser deres daglige færden og gøren for at undgå stalkeren. Disse rutine- og adfærdsændringer udgør en selvregulering, der bunder i, at stalkerens gerninger helt grundlæggende er uforudsigelige for den udsatte. I undersøgelsen er der en tendens til, at selvreguleringen hænger proportionelt sammen med karakteren af stalkingen, dvs. jo grovere stalking desto mere selvregulering. Den eksterne håndtering består dels af kontakt til familie, venner og kollegaer, og dels af kontakt til myndigheder og organisationer. De nære relationer er ofte den primære støtte for de udsatte og benyttes derfor før, at organisationer og myndigheder involveres. Sidstnævnte kontaktes typisk senere i forløbet, når den udsatte erfarer, at han/hun ikke kan stoppe stalkeren. Hovedparten af alle udsatte har haft kontakt til politiet. I lighed med den interne håndtering er der i den eksterne håndtering en stærk sammenhæng imellem karakteren af stalkingen og behovet for hjælp og støtte. Konsekvenser af stalking For hovedparten af de udsatte i undersøgelsen har stalkingen haft omfattende psykiske, fysiske, sociale og økonomiske konsekvenser, både under og efter stalkingen stod på. I undersøgelsen er der en klar sammenhæng imellem stalkingens karakter, dens intensitet og konsekvenserne. Det er de udsatte med en intim relation til stalkeren, der har oplevet de mest alvorlige konsekvenser. Hovedparten af de udsatte har haft én eller flere af følgende psykiske følger på grund af stalkingen: angst, posttraumatisk stress, selvmordstanker/-forsøg, koncentrationsbesvær og hukommelses- Stalking i Danmark Statens Institut for Folkesundhed 6

7 besvær. De fysiske konsekvenser af stalking består dels af direkte fysiske skader som følge af fysisk vold, og dels af indirekte fysiske skader som følge af den psykiske belastning. For størstedelen af de udsatte er de fysiske konsekvenser en manifestation af den stress, som den udsatte oplever i forbindelse med stalkingen. De primære sociale konsekvenser for de stalkingramte var isolation, mistro og manglende tillid over for nye mennesker. Mange havde en generel mistillid til nye mennesker, og for de udsatte med en intim relation til stalkeren var denne mistillid i særdeleshed rettet mod nye kæresteforhold. De økonomiske konsekvenser dækker både over udgifter i forbindelse med håndteringen af stalkingen såsom udgifter i forbindelse med nyt telefonnummer/ny mobil, flytning, indbrud, hærværk og tyveri, advokat, psykolog og medicin, og arbejdsmæssige omkostninger som f.eks. tabt arbejdsfortjeneste. De udsattes børn er også typisk påvirket af stalkingen. Børnene udviser igennem forløbet tegn på mistrivsel, utryghed, frygt for at stalkeren gør dem og den udsatte fortræd. De udsattes forældre eller nærtstående venner er også generelt bekymrede for den udsatte på grund af stalkingen, og en del udsatte oplever, at det påvirker deres arbejdsplads og kollegaer. Behov for støtte De udsattes behov for støtte afhænger både af stalkingens karakter, men også af deres konkrete erfaringer med fagpersoners imødekommenhed. Nogle af behovene udspringer således af mislykkede forsøg på at få hjælp hos myndigheder, mens andre er udtryk for en efterspørgsel på konkrete tiltag, der endnu ikke eksisterer. Undersøgelsen viser, at de udsatte primært efterspørger anerkendelse, og at anerkendelse kan have en vigtig og positiv indflydelse på den udsattes evne til at overvinde stalkingen. Når myndighederne anerkender de stalkingramtes oplevelser, kan det styrke de udsatte i deres virkelighedsopfattelse og berettige de følelser, de har. De stalkingramte, der har oplevet anerkendelse, fortæller, at det har givet dem et psykisk overskud, som de har kunnet bruge i håndteringen af stalkingen. Flere af de udsatte gav udtryk for, at de havde brug for at indgå i netværk med andre stalkingramte. For de udsatte handler behovet for at møde andre stalkingramte, om at møde forståelse og om at bearbejde en eventuel skyldfølelse. De udsatte efterspørger også bedre muligheder for professionel rådgivning og psykologbistand. De har brug for vejledning om, hvordan de skal forholde sig til stalkeren, men også terapi for at bearbejde de følgevirkninger, som oplevelserne har givet dem. En stor del af de udsatte prøver på forskellig måde at opnå en følelse af tryghed og sikkerhed i deres hverdag. Dog efterspørger de udsatte stadig mere og bedre beskyttelse mod stalkeren. Det er ofte de udsattes erfaring, at politiet ikke kan gribe ind over for stalkeren og stoppe stalkingen. Politiets efterforskere understøtter dette, og beskriver i undersøgelsen, at en af årsagerne til politiets manglende indgriben er, at en del af de taktikker, som stalkeren benytter, ikke er ulovlige. Politiets praksis Blandt politiets efterforskere varierer kendskabet til den nye lov om Tilhold, opholdsforbud og bortvisning noget. Efterforskernes kendskab til loven afhænger af information fra direktøren i politikredsen og efterforskernes opfattelse af stalking afhænger primært af egne erfaringer med konkrete politisager. Det er efterforskernes opfattelse, at stalkingsager generelt prioriteres lavt hos politiet. Efterforskerne giver ydermere udtryk for, at politibetjentenes personlige kendskab til stalking og stationens kultur kan have indflydelse på, hvordan en stalkinganmeldelse vurderes. Undersøgelsen viser, at efterforskerne har en enslydende opfattelse af, hvordan stalkingsager skal håndteres. Dog forefindes ingen officielle retningslinjer for, hvordan og hvornår en henvendelse vurderes som alvorlig og med risiko for gentagen udsættelse for stalking. Vurderes en henvendelse som mindre alvorlig, oprettes der en såkaldt Stalking i Danmark Statens Institut for Folkesundhed 7

8 hændelse, og hvis en henvendelse vurderes som alvorlig f.eks., i tilfælde med fysisk vold, oprettes et skarpt nummer, hvorpå der igangsættes en efterforskning. For at stoppe stalkeren gør politiet bl.a. brug af formaning, hvor de retter henvendelse til stalkeren og beder personen om at stoppe sin chikane og overvågning. Hvis dette ikke hjælper, kan der udstedes et polititilhold. Praksis omkring udstedelsen af polititilhold kan dog variere fra politikreds til politikreds. Forebyggelse Både de stalkingramte og fagpersonerne har en række idéer til, hvordan stalking kan forebygges. Oplysning er den primære idé til forebyggelse, og såvel udsatte som fagpersoner har givet udtryk for, at der er behov for viden blandt befolkningen og myndigheder om, hvad stalking er, og hvordan man genkender stalkingadfærd. Gennem nationale kampagner om stalking kan man medvirke til, at både udsatte og fagpersoner bliver i stand til at identificere adfærden tidligere i forløbet. Straf og behandling til stalkere fremhæves også som en måde at forebygge stalking på. En idé er, at det bør være muligt at frihedsberøve stalkeren for at forebygge en eskalering af stalkingen og for, at de stalkingramte kan leve et liv uden frygt for stalkeren. Derudover foreslås, at stalkere mentalundersøges, så de kan få behandling, som er tilpasset deres individuelle behov. Stalking i Danmark Statens Institut for Folkesundhed 8

9 Indledning I Danmark er stalking en forholdsvis ny betegnelse for et fænomen, der tidligere har været omtalt som forfølgelse. Indtil nu har der ikke været nogen danske undersøgelser om stalking, og denne rapport vil derfor kaste lys over et problemfelt, som i de seneste par år har fået en stigende opmærksomhed herhjemme. Der hersker mange forskellige opfattelser af, dels hvad stalking er, og hvem der kan udsættes herfor. Denne rapport kan være med til at kvalificere disse forskellige opfattelser. De overordnede formål med undersøgelsen har været a) at opnå en grundlæggende viden om karakteren af stalking i Danmark, b) at opnå viden om hvordan udsatte for stalking oplever og håndterer fænomenet, og c) at belyse hvilke sociale og trivselsmæssige konsekvenser stalking har for de udsatte. For at opfylde disse formål har vi arbejdet ud fra tre forskningsspørgsmål: 1 Hvordan opleves stalking af de, der udsættes herfor? 2 Hvad er de sociale og trivselsmæssige konsekvenser af stalking for de udsatte? 3 Hvilke særlige støttebehov har personer udsat for stalking? Spørgsmålene er besvaret gennem interview med stalkingramte, interview med fagpersoner i kontakt med stalkingramte, samt eksisterende forskning fra udlandet. Hvad er stalking? en begrebsafklaring Både internationalt og i Danmark er begrebet stalking relativt nyt, selvom fænomenet har været kendt længe. Begrebet stalking opstod i USA i slutningen af 1980 erne, da skuespiller Rebecca Shaeffer blev myrdet af en fan, der gennem længere tid havde forfulgt hende. Hændelsen affødte begrebet celebrity-stalking, og fænomenet blev herefter anerkendt i USA som et samfundsmæssigt problem. Californien indførte i 1990 som den første stat en antistalking lov (Coleman 1997). Sidenhen fulgte antistalking love i resten af USA, Canada, Australien og flere europæiske lande (Larsen 2010; Mullen et al. 2009). Med kriminaliseringen af stalking i USA er der sket et skift i opfattelse af fænomenet fra at være et problem, der udelukkende rammer kendte personer, til i højere grad at være et samfundsproblem, der i særdeleshed rammer kvinder, og som ofte er relateret til partnervold. Derfor er begrebet stalking også blevet indskrevet i partnervoldskonteksten i mange lande (Emerson et al. 1998). I takt med den teknologiske udvikling og udbredelsen af de sociale medier er stalking endvidere blevet et begreb, der særligt blandt unge bruges i forbindelse med medier som Facebook og Twitter, hvor man kan stalke hinanden. Begrebet tillægges her ikke nogen alvorlig eller negativ betydning, men bruges snarere som et udtryk for den nysgerrighed, man udviser i sociale medier (Kennedy 2009). I dag tillægges begrebet således forskellige betydninger i forskellige kontekster. Den gængse opfattelse af stalking dækker over et mønster af handlinger, der er karakteriseret ved, at én (eller flere) person(er) forfølger og/eller chikanerer en anden person ved på forskellig vis at tage gentagende kontakt til denne, til trods for at den udsatte person ikke er interesseret heri. Det gentagende aspekt ved stalking giver udfordringer for selve definitionen, da der ikke afgrænses en nedre grænse for antal kontaktforsøg eller en minimum af tid, som adfærden skal stå på for at kunne kvalificeres som stalking. Stalking er typisk defineret ved minimum to tilfælde af kontaktforsøg, men der findes også eksempler på, at der kræves flere kontakter, eller at der ikke er fastsat nogen bestemmelser for afgræsningen af stalking. Det kan endvidere være en udfordring at tale om en bestemt stalkingadfærd, da identificeringen af stalking afhænger af den udsattes fortolkning og den kontekst, som handlingerne finder sted i (De Fazio & Galeazzi 2005). Mange af handlingerne kan nemlig opfattes som almindelige måder at Stalking i Danmark Statens Institut for Folkesundhed 9

10 begynde eller afslutte et venskabeligt eller intimt forhold på. I litteraturen beskrives stalking derfor som en social proces, der udvikler sig over tid, og som i takt hermed kan blive identificeret af den udsatte som stalking (Campbell & Moore 2011; Emerson et al. 1998). Det kan være svært at skelne stalking fra psykisk vold, særligt i de tilfælde, hvor der har været en forudgående intim relation mellem parterne. Nogle forskere definerer stalking i et parforhold som den kontrol og overvågning, der sker uden for hjemmet, mens den psykiske vold i parforhold er det, der foregår i den private sfære (Logan et al. 2006). Der findes ingen klar skelnen her mellem, og psykisk vold kan også opfattes som en del af stalkingen. I nærværende undersøgelse afgrænses stalking til den overvågning og chikaneadfærd, der følger efter et parforholds afslutning. Men det er vigtigt at understrege, at vores materiale i undersøgelsen viser, at en del af de udsatte allerede blev udsat for overvågning i parforholdet. Definition I tidligere forskning er der benyttet en række forskellige definitioner af begrebet stalking. Juridiske definitioner, der benyttes i nationale lovgivninger, inkluderer den udsattes reaktion på stalkingen eller stalkerens intention med handlingerne, og det kræves, at handlingerne udgør en troværdig trussel mod den udsatte, og at den udsatte opfatter adfærden som truende. I USA har man ingen almengældende juridisk definition, men benytter forskellige definitioner i de enkelte stater. I Australien indgår der i den juridiske definition, at stalkeren skal have haft til hensigt at intimidere og skræmme den udsatte med sine handlinger, hvilket dog ofte kan være svært at bevise. I Storbritannien kræver den juridiske definition, at den udsatte som følge af handlingerne bliver angst for at blive udsat for vold (Campbell & Moore 2011; Johnson 2002; Mullen et al. 2009). I Sverige indførtes den første lov mod stalking den 1. oktober Stalking, i loven kaldet olaga förföljelse, er defineret ved at en person begår gentagne strafbare handlinger mod én og samme person. De strafbare handlinger skal bestå af én eller flere af følgende lovovertrædelser: overgreb, tvang, overfald, indtrængen eller ulovlig indtrængen, chikane, seksuel chikane, hærværk eller forsøg på hærværk, samt overtrædelse af tilhold 1. I Danmark findes ingen lov, der gør stalking i sig selv til en strafbar handling. Stalking er derimod indskrevet som en strafskærpende omstændighed ved overtrædelse af tilhold, opholdsforbud og bortvisning. I nærværende undersøgelse afgrænses stalking som systematisk vedvarende forfølgelse eller chikane gennem uønskede, gentagne og påtrængende kontakt- og kommunikationsforsøg. Det svarer til definitionen i dansk lovgivning. I modsætning til den britiske definition, der kræver, at stalking har medført angst for fysisk vold, gør denne bredere definition det muligt at inkludere personer, der har været udsat for ovennævnte adfærd, men som ikke nødvendigvis har oplevet den som forstyrrende eller skræmmende. Da stalking bruges analytisk i nærværende undersøgelse, er der også inkluderet interviewpersoner, som ikke selv italesætter deres erfaringer som stalking. Den brede definition gør det muligt at belyse et bredt spektrum af stalkingerfaringer og beskrive fænomenets forskelligartede karakter, samt hvad der kan være afgørende for, om man føler sig truet eller bliver bange for stalkeren. Typologi Det er velbeskrevet, at begrebet stalking dækker over et heterogent fænomen, der udgøres af forskellige adfærdsformer, forskellige relationer mellem stalker og stalkede, samt forskellige motiver for stalkerens adfærd. I forlængelse heraf er der afgrænset en række forskellige typologier for stalking. I psykiatrisk/psykologisk forskning taler man ofte om tre forskellige former for stalking: erotomanisk, kærlighedsobsessiv og obsessiv. Den erotomaniske stalking henviser 1 Information fra Stalkning/ og den svenske straffelov Brottsbalkan kapitel 4 om brott mot frihet och frid, paragraf 4b. Lagar/Svenskforfattningssamling/Brottsbalk _sfs /#K4 Stalking i Danmark Statens Institut for Folkesundhed 10

11 til en form, hvor stalkeren tror, at han/hun har et kærlighedsforhold til den udsatte. Den stalkingramte kan i disse tilfælde være en kendt person. Stalkeren beskrives ofte som en ugift/enlig person, der udser sig en person med høj social status og autoritet. Kærlighedsobsessiv stalking er, når stalkeren ønsker at indlede et intimt forhold til den udsatte, der ikke er interesseret heri. Obsessiv stalking regnes for den mest udbredte form, hvor stalker og udsat har et forudgående kendskab til hinanden, som f.eks. partner, ven eller kollega. Men den obsessive stalker er oftest en tidligere partner, og motivationen til at stalke er typisk hævn, håb om genforening eller en blanding herimellem (Brewster 1998; Cox & Speziale 2009; Zona et al. 1998). I denne typologi fokuseres der på stalkerens psykiatriske diagnose som den primære forklaringsramme, men kun sparsomt på de sociale processer, der gør, at bestemte handlinger bliver opfattet af den udsatte som stalking. (Emerson et al. 1998). En nyere undersøgelse fra USA foreslår en ny typologi baseret på relationen mellem stalker og udsat og den kontekst, den finder sted i (RECON). Her opdeles stalking i to hovedformer. I den første form har stalkeren haft et forudgående forhold til den udsatte. Forholdet kan enten være af intim karakter som f.eks. til en tidligere kæreste, sambo eller ægtefælle, eller forholdet kan have været af ikke-intim karakter som til en ven, kollega, klient eller kunde. I den anden form har stalkeren og den udsatte haft ingen eller meget begrænset forudgående kontakt. Den stalkede kan her enten være en offentlig kendt person eller en person fra den udsattes private omgangskreds. Denne typologi undlader forklaringsrammer baseret på stalkerens eventuelle psykopatologi og har i stedet fokus på de relationelle forhold og den udvikling, stalkingen kan tage (Mohandie et al. 2006). Nærværende undersøgelse beskriver tre former for stalking på baggrund af relationen mellem stalker og stalkingramt: den intime relation, den bekendte relation og den ukendte relation. I den intime relation har stalker og den udsatte haft et forudgående intimt forhold. De kan have datet, været kærester, gift eller levet i et registreret partnerskab, samt enten boet adskilt eller været samboende. Deres forhold kan således også inkludere børn. Den bekendte relation dækker over flere forskellige former for relationstyper, men henviser grundlæggende til, at stalker og stalkingramt har haft et forudgående kendskab til hinanden af mere eller mindre nær karakter. De kan være bekendte, kollegaer, venner eller være i familie. I den ukendte relation er stalkeren en fremmed eller en person, som den udsatte ikke ved, om han/hun kender. Bekendt relation Familiemedlem Ven Kollega Intim relation Kæreste Partner Ægtefælle Ukendt relation Fremmed person Bekendt som ikke giver sig til kende Typologien benyttes til at skelne mellem de forskellige relationelle kontekster, hvori stalkingen finder sted. Tidligere undersøgelser har påvist, at den relationelle kontekst har indflydelse på, hvordan den udsatte opfatter en adfærd, og dermed på den udsattes tolkning af adfærden som stalking (Johnson 2002). Ofre eller udsatte? I nærværende undersøgelse benyttes betegnelsen udsatte og stalkingramte, når der henvises til personer, der har været udsat for stalking. Betegnelsen ofre er bevidst fravalgt, da der i begrebet ligger en offergørelse, som mange af interviewpersonerne i undersøgelsen ikke har kunnet identificere sig med. Derudover kan betegnelsen ofre associere til manglende handlekraft, hvilket ikke giver et retvisende billede af interviewpersonerne i denne undersøgelse. Stalking i Danmark Statens Institut for Folkesundhed 11

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Betænkning om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Betænkning nr. 1526

Betænkning om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Betænkning nr. 1526 Betænkning om tilhold, opholdsforbud og bortvisning Betænkning nr. 1526 Kronologisk fortegnelse over betænkninger 2009 1499 Betænkning om offentligt hasardspil i turneringsform 1500 Betænkning om udveksling

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Kærestevold Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Bliver tæsket af min kæreste hver gang han syntes jeg siger noget forkert eller gør noget, men vil ik melde det fordi jeg elsker ham.

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Vedrørende høring over Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1526/2011 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Vedrørende høring over Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1526/2011 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Justitsministeriet Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K København, den 21. august 2011 Vedrørende høring over Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1526/2011 om tilhold, opholdsforbud

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer

national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer regeringen Juni 2010 national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer regeringen Juni 2010 National strategi til bekæmpelse af vold

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 B 8 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 3. september 2013 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Dansk Anti-Stalking Forening

Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Justitsministeriet Lovafdelingen Slotsholmsgade 10 1216 København K Att.: Frank Mathiesen Høringssvar Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1526/2011 Med henvisning til

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde omkring voldsudsatte patienter

Tværsektorielt samarbejde omkring voldsudsatte patienter Tværsektorielt samarbejde omkring voldsudsatte patienter En undersøgelse af mulighederne for tidlig opsporing, støtte og rådgivning til voldsudsatte patienter gennem kontakt til almenpraktiserende læge

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Indsats mod vold i familien og i nære relationer. National handlingsplan

Indsats mod vold i familien og i nære relationer. National handlingsplan Indsats mod vold i familien og i nære relationer National handlingsplan Juni 2014 3 INDSATS MOD VOLD I FAMILIEN OG I NÆRE RELATIONER National handlingsplan INDSATS MOD VOLD I FAMILIEN OG I NÆRE RELATIONER

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning 1 Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar af Chris Poole Indledning "Velma the swift; Velma the elusive; Velma who had never mastered the kicks, punches and defense blocks, but

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Fakta om samvær Reflection Juni 2009

Fakta om samvær Reflection Juni 2009 Fakta om samvær Samvær Udviklingen i antallet af ægteskabssager ved domstolene, samværsafgørelser i statsamterne, afgørelser i separationssager i statsamterne samt antallet af skilsmisser og vielser. År

Læs mere

DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder

DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder Pia Rovsing Clemmensen DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder Frydenlund Den rette hjælp til voldsramte kvinder Frydenlund og forfatteren, 2005 ISBN: 87-7887-410-6

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en

Læs mere

Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning

Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning - en vejledning Marts 2006 Trusler og vold mod kommunalpolitikere - en vejledning Indholdsfortegnelse Forord... 3 Trusler og vold mod kommunalpolitikere i Danmark... 4 Hvordan skal du forholde dig før,

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

SÅDAN håndterer DU MOBNING

SÅDAN håndterer DU MOBNING TEMA: MOBNING SÅDAN HÅNDTERER DU MOBNING SÅDAN håndterer DU MOBNING Mobning finder desværre sted på rigtig mange arbejdspladser og ødelægger både livskvaliteten for dem, som det går ud over, og produktiviteten

Læs mere

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter Lise Barlach 1 Servicestyrelsen og LOKK, 2008 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Lise

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler

Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Personalepolitik om forebyggelse af vold og trusler Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Typer af vold... 3 3. Definition af vold... 3 4. Forekomst... 4 5. Hvem har ansvaret?...

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Workshop AM 2012 11. november 2014 kl. 12.45-14.00. Stig Ingemann Sørensen og Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier Personaleafdelingen Afsnit 5212 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Direkte 35 45 64 39 Journal nr.: - Ref.: hep Dato 7. september 2011 Rigshospitalets retningslinier for brug af elektroniske sociale medier

Læs mere